Sag BS-13473/2023-ALB

 Parter

A

(v/ advokat Jakob Dalsgaard-Hansen)

mod

Skatteministeriet 

(v/ advokat David Auken)

Denne afgørelse er truffet af dommer Lene Holm Trøst.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 13. marts 2023, angår, om skattemyndighederne med rette har anset A for at drive uregistreret erhvervsvirksomhed i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 og på den baggrund har forhøjet hans skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed, og for det andet om hans momstilsvar for afgiftsperioderne 2017, 2018 og 2019 skal forhøjes som følge heraf. 

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar for perioden 2017-2019 med henholdsvis 641.505 kr. og 160.374 kr., skal nedsættes til 0 kr., subsidiært at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankenævnets afgørelse af 13. december 2022 om sagsøgerens skattepligtige indkomst fremgår:

"…

Klage over:                               Skattestyrelsens afgørelse af 09-06-2021 …

Møde mv.

Der er afholdt kontormøde mellem klagerens repræsentant og sagsbehandler ved Skatteankestyrelsen den 17. marts 2022, ligesom repræsentanten har udtalt sig for nævnet ved møde.

Faktiske oplysninger

Der fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at klageren har været administrerende direktør i G1-virksomhed, som dengang hed G1.1-virksomhed. Det fremgår af klagerens R75 for indkomståret 2017, at klageren var ansat i G1-virksomhed (G1.1-virksomhed) i perioden 1. januar 2017 til 30. november 2017. Klageren har ikke været registreret med personlig virksomhed.

Det fremgår ydermere af klagerens R75 for indkomståret 2018, at klageren var ansat i G1-virksomhed frem til den 31. oktober 2018 samt ansat i G2-virksomhed i hele indkomståret.

Af klagerens R75 for indkomståret 2019 fremgår, at klageren var ansat i G3-virksomhed i perioden 1. juni 2019 til 31. december 2019.

Skattestyrelsen modtog den 5. februar 2019 en anmeldelse angående klageren og har senere modtaget flere anmeldelser om samme forhold. Anmeldelserne gik på, at klageren havde modtaget fakturaindbetalinger på klagerens private bankkonto, som ikke retmæssigt tilhørte klageren.

Skattestyrelsen har den 18. marts 2019, 11. juli 2019 og 18. september 2019 anmodet klageren om at indsende regnskaber for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Skattestyrelsen anmodede den 7. juni 2020 F1-bank om klagerens bankkontoudtog for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2019.

På baggrund af anmodningen modtog Skattestyrelsen den 17. juni 2020 bankkontoudtog fra F1-bank vedrørende konto: X1-konto fra perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019.

På klagerens bankkontoudtog har Skattestyrelsen fundet følgende indsætninger i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

 

Anden personlig indkomst:

 

Der er til Skattestyrelsen blevet fremlagt seks fakturaer. Fire af disse fakturaer er udstedt af G1.1-virksomhed og de resterende to er udstedt af G1.1-virksomhed. Fakturaerne er udstedt mellem den 21. august 2017 og 18. september 2018. På fem af de udstedte fakturaer er der påført at beløbet bedes overført til F1-bank konto X1-konto, som tilhører klageren. På den sidste faktura er der påført at beløbes bedes overført til F1-bank konto X2-konto.

Skattestyrelsen har opgjort samlede indsætninger for indkomstårene 2017, 2018 og 219. De samlede indtægter er opgjort som følger:

Klagerens tidligere advokat har den 16. oktober 2020 fremsendt klagerens lønsedler fra G1.1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed til Skattestyrelsen.

Fra G3-virksomhed er der indsendt lønsedler for lønperioderne juni 2019, juli 2019, august 2019, september 2019, oktober 2019, november 2019 og december 2019.

Af lønsedlen fra G3-virksomhed for perioden november 2019 fremgår der, at klageren har fået udbetalt 20.000 kr. a conto. Et beløb på 20.000 kr. er fratrukket inden udbetaling af klagerens løn for november 2019.

Den 16. november 2020 modtog Skattestyrelsen mail fra klagerens tidligere repræsentant med indscannede kvitteringer. Disse blev gen-fremsendt den 14. januar 2021.

Klagerens tidligere repræsentant har fremlagt 149 udlægsbilag fra perioden den 22. november 2018 til den 8. maj 2019, herunder tre bilag fra molslinjen på i alt 1.557 kr., fem bilag vedrørende taxa på i alt 631   kr., otte bilag vedrørende bilvask på i alt 382 kr., 15 bilag vedrørende mad på i alt 2.939,395 kr., 23 bilag vedrørende parkering, heriblandt udgifter til parkeringsbøde, på i alt 3.357,90 kr., 45 bilag vedrørende køb på tankstation, heriblandt køb af benzin og diesel, på i alt 14.721,63 kr., 31 bilag vedrørende broafgiften på Storebæltsbroen på i alt 7.595 kr., 13 bilag til hotel på i alt 7.550 kr., fire bilag vedrørende diverse køb, herunder massage, printer mv. på i alt 2.481,55 kr. samt to bilag som ikke kan læses på i alt 207 kr.

Der er i alt fremlagt udlægsbilag for 41.423,03 kr.

Efter gennemgang af klagerens bankkontoudtog, kan det konstateres at 61 af de fremlagte udlægsbilag ikke er afholdt af klagerens fremlagte bankkonto.

Klagerens tidligere repræsentant har den 18. marts 2021 fremsendt bemærkninger til indsætningerne på klagerens konto i indkomstårene 2017-2019.

Af bemærkningerne fra klagerens tidligere advokat [KØ] fremgår, blandt andet klagerens forklaringer vedrørende indsætninger på klagerens konto for indkomstårene 2017 til 2019, med hertil hørende billede dokumentation på påståede salg af privat indbo.

Klageren forklarer blandt andet at der er solgt privat indbo for følgende:

Klageren har en verserende civilsag med klagerens tidligere arbejdsgivere. Klageren er stævnet for at have anvendt sin stilling i disse selskaber til, at bestille materialer til klagerens privatadresse og få selskaberne til at betale for leverancerne. Det samlede omfang af disse forhold er arbejde og leverancer til over 1.200.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse er baseret på de indtægter, som skattestyrelsen har opgjort på klagerens konto.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for at drive uregistreret virksomhed og forhøjet dennes skattepligtige indkomst med henholdsvis 134.718 kr., 243.572 kr. og 263.215 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Skattestyrelsen har ligeledes forhøjet klagerens personlig indkomst med 20.000 kr. i indkomståret 2019 på baggrund af en a conto udbetaling i løn.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"(…)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

 

1.4.1. Overskud af virksomhed

Du har ikke været registreret med virksomhed i perioden 2017-2019, men det fremgår af indsættelserne på din konto X1-konto, i F1-bank, at du har modtaget fakturaindbetalinger.

Fakturaerne skulle være udstedt af virksomhederne "G1.1-virksomhed" i 2017 og "G1.1-virksomhed" i 2018. Fakturaerne bærer præg af at være hjemmelavede i Excel, blandt andet bruges samme logo og opstilling til begge virksomheders fakturaer. Vi er herudover, den 16. maj 2021, kommet i besiddelse af, hvad vi anser for at være, en ægte faktura fra G1.1-virksomhed, herunder påført cvr. Nummer, FI-kortkode, samt kontonummeret til G1.1-virksomhed’s konto. På de fakturaer, som vi anser for ægte, er det desuden dit kontonummer, i F1-bank, der er oplyst. Vi anser dig derfor for at være rette modtager af beløbene, og for at have drevet uregistreret virksomhed i perioden.

Eksempelvis indbetaling den 22. august 2017, teksteret ’(red.fjernet.tekst)’, på 25.000 kr., hvilken vi har sammenholdt med (red.fjernet.tekst) udstedt af G1.1-virksomhed, [Adresse udeladt], udstedt den 21. august 2017, forlydende 25.000 kr. inkl. moms. Fakturaen er dog ikke påført cvr. Nummer. Vi kan derfor ikke udlede, om der reelt er tale om faktura fra "G1.1-virksomhed". Vi forholder os på denne baggrund alene til modtager af betalingen.

I indsigelsen af 6. juni 2021, bestrider du, at du skulle have drevet momspligtigt uregistreret virksomhed. I indsigelsen henvises til tidligere modtagne oplysninger, hvori det fremgår, at der er tale om fejlagtigt indbetalte fakturaer, for G1.1-virksomhed, hertil at indbetalingerne er videreført til G1.1-virksomhed samme dag. Ovennævnte eksempler, viser faktura udstedt af G1.1-virksomhed, på dennes adresse, ikke G1.1-virksomhed. Indbetalingerne er desuden kun i et enkelt tilfælde ført videre til G1.1-virksomhed. Vi vurderer på baggrund af ovenstående eksempel, som ikke er enkeltstående, at der er tale om drift af momspligtig virksomhed. Vi fastholder derfor vurderingen af, at du har drevet uregistreret momspligtig virksomhed.

Vi anser din virksomhed for værende omfattet af bogføringslovens regler med henvisning til bogføringsloven § 1, hvoraf det fremgår, at bogføringsloven gælder for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af en hver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold. Vi mener, at du driver erhvervsmæssig virksomhed på baggrund af den aktivitet, der ses på din konto.

En offentlig myndighed kan jf. bogføringsloven § 15, kræve indsigt i alt dit regnskabsmateriale. Du skal derfor udlevere de regnskabsmæssige oplysninger, når vi anmoder dig herom.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt, hvilket fremgår af statsskatteloven § 4. Du skal hertil selvangive din indkomst. Det følger af skattekontrolloven § 2, stk. 1 (tidligere lov § 1, stk. 1, 1. pkt.).

Du skal som erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for oplysningsskemaet. Det står i skattekontrolloven§ 6, stk. 2 nr. 1 (tidligere lov § 3, stk. 1).

Du har pligt til at indsende dit regnskabsmateriale og bilag, hvis det har betydning for skatteligningen, jf. skattekontrolloven§ 53, stk. 1 (tidligere lov§ 6, stk. 1). Vi har ikke modtaget fyldestgørende regnskabsmateriale for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Når der ikke foreligger et skattemæssigt årsregnskab mv. jf. skattekontrolloven § 6, stk. 3 (tidligere lov § 3, stk. 4), kan vi foretage skatteansættelsen skønsmæssigt jf. § 74, stk. 2, (tidligere lov § 6, stk. 7, herunder § 5, stk. 3).

Indtægter/Omsætning

Alle indtægter der stammer fra at have drevet virksomhed anses for at være skattepligtig indkomst, jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har den 18. marts 2021 modtaget dine samlede kommentarer og dokumentation til indsættelserne for perioden 2017-2019. Vi har gennemgået dine fremsendte kommentarer samt billeder og sammenholdt dem med de oplysninger, vi har kunnet fremfinde. Vores kommentarer til de enkelte posteringer fremgår af vedlagte bilag 1-2.

Af dine samlede kommentarer fra 18. marts 2021, samt tidligere indsendte kommentarer, fremgår det, at fakturaindbetalingerne vedrører arbejde udført af G1.1-virksomhed (G1-virksomhed). Du oplyste, det var noget, der fejlagtigt var sket, og at du med det samme havde sendt de modtagne penge til rette modtager, G1.1-virksomhed (G1-virksomhed). Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du kun i et tilfælde har sendt en fakturaindbetaling retur samme dag. Denne fremgår som godkendt i bilag 1. De øvrige indbetalinger har du beholdt på egen konto, hvor du efterfølgende eksempelvis har købt køkken, hævet store kontante beløb, eller videreført penge til din kæreste, IA.

På din konto ses der overførelser, hvor du har oplyst, at det er salg af privat indbo: fælge, lamper, havemøbler og byggematerialer. Der er ikke medsendt kvitteringer/fakturaer som dokumenterer, at du har haft ejerskab over dette indbo. Vi kan derfor ikke betragte det som værende privat indbo, der er solgt. Priserne på salg af indbo er meget høje, taget i betragtning af, at der skulle være tale om brugt indbo. Vi betragter indtægterne som værende virksomhedsindkomst, da andet ikke er påvist, og da du i øvrigt ses at agere som erhvervsdrivende.

I forbindelse med indsigelse af 6. juni 2021, har du anfægtet, at der skulle være tale om skattepligtige salg, og fastholder, at der alene er tale om salg af privat indbo. Vi har på nuværende tidspunkt ikke modtaget tilstrækkelig dokumentation på, at der er tale om salg af privat indbo. Vi har alene modtaget billeder af genstande, som vi ikke kan udelukke tilhører/har tilhørt andre end dig. Da vi ikke i tilknytning til billederne har modtaget udgiftsbilag eller anden dokumentation på, at du har købt genstandende i privatregi, kan vi ikke anerkende indtægten som værende af privatkarakter.

Eksempelvis (red.fjernet.mærke) havemøbler som du har solgt den 28. maj 2019, for 30.000 kr., til [SGB]. Hertil har du sendt et billede af nogle havemøbler på en terrasse, samt et billede af et havemøbelsæt fra internettet. Vi kan på baggrund af de to billeder ikke se, om det reelt er din terrasse med dine havemøbler, og vi kan i givet fald ikke se, om du har afholdt udgiften til indkøb af havemøbelsættet.

Det fremgår tillige, at du har modtaget en del betalinger/overførelser fra [JN], som ejer G1.1-virksomhed/ v [JN]. Du har tidligere oplyst, gennem din advokat, at du har arbejdet som projektleder for G1.1-virksomhed. Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation som påviser, at der har været tale om et regulært ansættelsesforhold. Vi antager derfor, at I har haft et samarbejde, hvorfor indtægter derfra anses for at være virksomhedsindkomst.

I forbindelse med indsigelse af den 6. juni 2021, har du oplyst, at en del af indbetalingerne/overførslerne fra [JN], er tilbagebetaling for udlæg i forbindelse med arbejde som projektleder.

Den 16. november 2020 har du sendt 76 sider med diverse bilag, vedrørende udgifter. Hertil oplyses, at der er udgifter/udlæg for 8.000 kr. Beløbene på kvitteringerne i de 76 sider kan dog ikke indeholdes i de 8.000 kr. Den 15. januar 2021, i mail til din advokat, har vi anmodet om et rekonstrueret rejseregnskab. Hvilket vi ikke har fået. Vi kan derfor ikke afstemme tilbagebetalingerne for udlæggene med de pågældende indsættelser på din konto. Yderligere kan vi ikke godkende udlæggende, uden at der har været et regulært ansættelsesforhold, og udgifterne, efter deres art, kan herefter ikke udelukkes at være af privatkarakter.

Kontantindsættelser, (red.fjernet.pengeoverførsel) og andre overførsler, som der ikke er gjort rede for, eller på anden vis er dokumenteret, betragtes også som virksomhedsindkomst.

Vi har herefter skønsmæssigt opgjort din virksomheds omsætning på baggrund af de omtalte indsættelser på din konto X1-konto, i F1-bank. Vi har opgjort følgende omsætning, specificeret i bilag 1-2:

Udgifter/Omkostninger

Det følger af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, at ved beregningen af den skattepligtige indkomst fradrages driftsomkostninger, det vil sige, de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.

Driftsomkostningsbegrebet indebærer, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Der skal altså være en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

Vi kan foretage en skønsmæssig ansættelse af udgiften, hvis vi finder det konkret sandsynliggjort, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis.

Da det ikke har været os muligt at komme at identificere regulære udgifter, som relaterer sig til dine indtægter, har vi ansat dine driftsomkostninger til 0 kr.

Det er dig, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der har været fradragsberettigede udgifter.

Resultat af virksomhed

Det samlede resultat af forhøjelse af virksomheden for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 er følgende:

Resultatet er skattepligtigt jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. personskatteloven § 3, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af personlig indkomst ved selvstændig virksomhed, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 4, stk. 1, 1. pkt.

1.4.2. Løn

Vi har konstateret, at du, den 4. juni 2019, har modtaget en acontoudbetaling fra din nuværende arbejdsgiver, G3-virksomhed, på 20.000 kr.

Vi har gennemgået G3-virksomhed’s lønindberetninger og sammenholdt dem med dine fremsendte lønsedler. Vi kan ikke se, at acontobeløbet på 20.000 kr. er modregnet i den efterfølgende lønudbetaling.

Når der ikke er tilbageholdt A-skat og AM-bidrag af en lønudbetaling kan Skattestyrelsen opkræve skatterne hos personen, som har fået beløbet udbetalt jf. kildeskattelovens § 68.

Indtægter

Indtægten er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Beløbet beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af personlig indkomst ved øvrig personlig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.

(…)"

Skattestyrelsen har den 27. september 2021 fremsendt følgende bemærkninger i forbindelse med klagesagens behandling:

"(…)

Skattestyrelsens begrundelse til klagepunkt

Punkt 1: Ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed med momspligt

 

Fakturaindsættelser og momsopkrævning

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde klagers påstand om, at klager ikke har drevet skatte- og momspligtig virksomhed, hvor den skattemæssige forhøjelse er opgjort til 661.506 kr. og momstilsvar på 160.374 kr. skal ansættes til 0 kr. eller nedsættes til 132.361,50 kr. Vi mener heller ikke, at sagen skal behandles på ny af Skattestyrelsen, da der ikke er kommet nye oplysninger som giver et andet resultat.

Det fremgår af klagers bankkontoudtog, at klager har modtaget indsættelser, herunder også indsættelser med en tekst der viser at det vedrører betaling af fakturaer. Det er modtagelse af fakturaindbetalinger på kontoen og øvrige indsættelser der gør klageren til rette indkomst modtager. Det er forsat vores vurdering, at klager har modtaget fakturaindbetalinger for mere end 50.000 kr. inden for en periode på 12 måneder, hvorfor klager bliver momspligtig af fakturaindbetalingerne jfr. Momslovens § 48.

Vi er desuden i besiddelse af udstedte fakturaer med momsopkrævning, hvor klagers kontonummer er påført i bunden. På baggrund af dette er det forsat vores vurdering, at klager har drevet momspligtig virksomhed uregistreret.

Som det fremgår af Skattestyrelsen afgørelse af 9. juni 2021:

"Fakturaerne skulle være udstedt af virksomhederne "G1.1-virksomhed" i 2017 og "G1.1-virksomhed" i 2018.

 

Fakturaerne bærer præg af, at være hjemmelavede i Excel, blandt andet bruges samme logo og opstilling til begge virksomheders fakturaer. Vi er herudover, den 16. maj 2021, kommet i besiddelse af, hvad vi anser for at være, en ægte faktura fra G1.1-virksomhed, herunder påført cvr. Nummer, FI-kortkode, samt kontonummeret til G1.1-virksomhed’s konto. På de fakturaer, som vi anser for uægte, er det desuden dit kontonummer, i F1-bank, der er oplyst. Vi anser derfor dig for, at være rette modtager af beløbene, og for at have drevet uregistreret virksomhed i perioden.

 

Eksempelvis indbetaling den 22. august 2017, teksteret ’(red.fjernet.tekst)’, på 25.000 kr., hvilken vi har sammenholdt med (red.fjernet.tekst) udstedt af G1.1-virksomhed, [Adresse udeladt], udstedt den 21. august 2017, forlydende 25.000 kr. inkl. moms. Fakturaen er dog ikke påført cvr. Nummer. Vi kan derfor ikke udlede, om der reelt er tale om en faktura fra ’G1.1-virksomhed’. Vi forholder os på denne baggrund alene til modtager af betalingen som er klager."

 

Skattestyrelsen finder det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at klager og klagers repræsentant giver Skattestyrelsen medhold i og anerkender beskatning af to indsættelser på 45.437 kr. med teksten "(red.fjernet.tekst2)" og 25.000 kr. med teksten "(red.fjernet.tekst)". F.eks. den som Skattestyrelsen har brugt som eksempel i sin afgørelse på indbetaling på 25.000 kr. "(red.fjernet.tekst)", som også er en faktura, hvor klagers kontonummer er påført i bunden, men ikke de resterende fakturaindbetalinger, hvor klagers kontonummer er påført i bunden.

Øvrige indsættelser

Klager har ikke dokumenteret tilstrækkeligt, hvorvidt de øvrige indsættelser er af privat- eller virksomhedsmæssig karakter.

Klager og klagers repræsentant har igen fremsendt de 76 siders bilag. Der er igen på ingen måde gjort rede for, hvorfor der skal gives fradrag samt lavet et rejseregnskab over bilagene.

Det er tidligere oplyst, at det skulle vedrøre udgifter i forbindelse med rejseaktivitet til Y1-by i forbindelse med et job for G4-virksomhed, da klager var ansat som projektleder hos G1.1-virksomhed v/[JN]. Skattestyrelsen har ikke oplysninger om, at klager har været et ansættelsesforhold i [JN] virksomhed G1.1-virksomhed v/[JN]. Skattestyrelsen fastholder derfor forsat, at der ikke kan gives fradrag for disse udgifter.

Retspraksis vedr. indtægter

Når det er konstateret, at klager har modtaget indsættelser af en hvis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det klager at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvis til SKM2008.95.HR og SKM2011.208HR.

Kommentarer til udgifter

Det, at Skattestyrelsen ikke har kunne identificere udgifter til klagers virksomhedsdrift, er ikke det samme som, at klager ikke har drevet uregistreret virksomhed, når der er modtaget fakturaindbetalinger på klagers konto. Det er klager, der skal dokumentere, at denne har haft udgifter i forbindelse med virksomhedsdrift, når Skattestyrelsen ikke har kunne identificere disse, det følger af Højesterets dom, se SKM2004.162.HR.

 

Fastholdelse af afgørelse af 9. juni 2021

Skattestyrelsen fastholder i øvrigt argumentation i afgørelsen af 9. juni 2021 vedrørende samtlige punkter om indsættelser, herunder fakturaindsættelser, påståede private salg og ansættelsesforhold hos G1.1-virksomhed v/[JN].

 

Klagers verserende sag med tidligere arbejdsgiver

Skattestyrelsen mener ikke, at klagers verserende sag med sin tidligere arbejdsgiver har betydning for denne sag. Skattestyrelsens afgørelse er baseret på de indtægter, vi har opgjort på klagers konto, som vi ikke anser for at være beskattet tidligere. Skulle sagens afgørelse give anledning til ændringer, må klager anmode om genoptagelse for det forhold, som sagen måtte vedrøre.

Skattestyrelsen vil dog gøre opmærksom på, at klager og klagers repræsentant i klagen har anerkendt, at klager har modtaget naturalieydelser fra sin tidligere arbejdsgiver G1-virksomhed for 229.299 kr. Beløbet er opgjort i klagens bilag 4. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at naturalieydelserne ikke er blevet beskattet og ikke er behandlet i afgørelsen af den 9. juni 2021. Beløbet er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1. litra c.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at denne i indkomstårene 2017-2019 ikke har drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed.

Der er nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 132.361,50 kr. for indkomstårene 2017-2019, subsidiært et beløb større end 132.361,50 kr. men mindre end 661.506 kr., herunder at klagerens yderligere personlige indkomst nedsættes med 20.000 kr. vedrørende a conto lønudbetalingen.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. 

Klagerens repræsentant har til støtte for påstandene anført følgende:

"1. Den påklagede ansættelse

 

Der klages over Skattestyrelsens afgørelse af d. 9. juni 2021, hvor Skattestyrelsen traf afgørelse om at forhøje A’s skatteansættelse for indkomstårene 2017 - 2019 med i alt kr. 661.506 (…).

2. Påstand

Der nedlægges påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at A ikke i indkomstårene 2017 - 2019 har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at det herefter er uberettiget, at Skattestyrelsen har forhøjet A’s indtægt fra momspligtige aktiviteter med kr. 661.506 (…) for indkomstårene 2017 - 2019.

Det anerkendes, at den skattepligtige indkomst iht. Skattestyrelsens afgørelse for 2017 - 2019 forhøjelse med kr. 132.361,50, subsidiær et beløb større end kr. 132.361,50 med mindre end kr. 61.506 (…).

Subsidiært nedlægges der påstand om, at sagen, både for så vidt angår skatte- som momsansættelsen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

3. Sagens faktiske forhold

Nuværende sag udspringer af anonyme anmeldelser imod A, med påstand om, at A skulle benytte sig af stråmænd og i øvrige snyde håndværkere m.v., hvilket er ganske ukorrekt og fuldstændig udokumenteret.

Det fremgår af sagens akter, at Skattestyrelsen på baggrund heraf har indledt en kontrol af A’s forhold, der efter et langvarigt forløb med As daværende advokat, endte med Skattestyrelsens afgørelse af d. 9. juni 2021, hvor Skattestyrelsen altså traf afgørelse om, at A skulle have drevet uregistreret momspligtig virksomhed i privat regi.

Dette er dog ingenlunde tilfældet, idet A dog har været involveret i aktiviteter, der formentlig ikke er håndteret skattemæssigt korrekt.

Dette fremgår af retssag, der pt. Verserer mellem A’s tidligere arbejdsgivere og A i hvilken forbindelse, der er rejst et betydeligt krav imod A, som dog er bestridt af A med undtagelse af kr. 229.299,62, som er anerkendt.

(…)

Det kan dog lægges til grund, at A anerkender at have modtaget en honorering i form af naturalier, hvor der angiveligt ikke er angivet skat, jf. dog det anførte i svarskriftet i sagen, samt den pågældende sags bilag K, nærværende sags bilag 4.

Henset til, at den pågældende sag ikke er afsluttet, og at det er uklart helt præcist hvilke sammenhæng, der er mellem de nedlagte påstande og krav i den pågældende sag, og den forhøjelse som Skattestyrelsen har gennemført i nærværende sag, er det uklart hvilken indvirkning udfaldet af den pågældende sag har for nærværende sag, men dette ændrer dog ikke ved, at sagen viser, at A ikke har drevet nogen former for personlig virksomhed, og at Skattestyrelsens afgørelse dermed hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat.

(…)

4. Begrundelse for klagen

Som det fremgår af sagens faktuelle forhold, er det muligt, at der er grundlag for at forhøje A’s skattepligtige indkomst i et eller andet omfang, men det er i enhver henseende uberettiget at anse A for at have drevet uregistreret momspligtig virksomhed.

Dette fremgår ret klart af de faktuelle oplysninger fra den retssag der verserer mellem A’s tidligere arbejdsgivere og A, samt faktum i nærværende sag, at A ikke i personligt regi har drevet nogen former for erhvervsmæssig virksomhed, men alene i et eller andet omfang har oppebåret indtægter.

Dette følger i øvrigt tillige af, at A ikke er i besiddelse af nogle aktiver overhovedet, der skulle kunne genere erhvervsmæssig indtægt ved håndværksarbejde, og i momsmæssig forstand har A ikke de tekniske og menneskelige ressourcer til i privat regi, eller noget regi i øvrigt, at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Heraf følger således også, at Skattestyrelsens afgørelse hviler på et gundamentalt forkert grundlag og medfører åbenbart forkert resultat, idet Skattestyrelsen ligger til grund, at en lang række transaktioner på A’s konto, skulle relatere sig til momspligtig omsætning, hvilket ingenlunde er tilfældet.

Det forekommer da også særdeles bemærkelsesværdigt, at Skattestyrelsen på side 10 ff anfører, at det ikke har været muligt at identificere nogen fradragsberettigede udgifter, hvis A i personligt regi skulle have drevet en virksomhed med omsætning på kr. 661.506.

A kan dog anerkende, at en række af transaktionerne, som indgår i nærværende sag, ikke er beskatningen uvedkommende, hvilket relaterer sig til følgende poster.

 

1. Anerkendt krav

•        2017-07-03, kr. 21.000

•        2017-06-01, kr. 45.437,50

•        2017-08-22, kr. 25.000

•        2019-01-10, kr. 20.000

•        2019-01-18, kr. 10.924

•        2019-02-05, kr. 10.000

Disse poster udgør kr. 132.361,50

 

2. Salg af private aktiver

Det fastholdes, at der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning vedrørende salg af de private aktiver, der nærmere bestemt relaterer sig til følgende poster:

•        2017-11-09 salg af overskydende byggematerialer i forbindelse med ombygning på Y2-vej, kr. 30.000

•        2018-06-06 salg af fælge, kr. 10.000

•        2018-07-31 salg af (red.fjernet.relation)’s inventar, kr. 8.278

•        2018-10-02 salg af lamper, kr. 25.000

•        2018-10-24 salg af spisebord, kr. 15.000

•        2018-12-19 salg af stole, kr. 10.000

•        2019-01-22 salg af stole, kr. 10.000

•        2019-04-17, salg af fælge kr. 13.000

•        2019-05-28 salg af havemøbler kr. 30.000

 

I alt er der således solgt private aktive for kr. 151.278, der er indkomstansættelsen uvedkommende.

Skattestyrelsen anfører, at det er usædvanligt at sælge brugt indbo i den prisklasse, hvilket ikke er korrekt, f.eks. er kr. 13.000 for et sæt bruge fælge eller kr. 30.000 for et sæt (red.fjernet.mærke) havemøbler på ingen som helst vis usædvanligt.

Det forekommer i øvrigt bemærkelsesværdigt, at dette underkendes, når Skattestyrelsen omvendt i A’s kærestes sag, jf. bilag 7 har anerkendt alle transaktioner på hendes konto.

3. Udlæg

•        Der er overført kr. 15.814, d. 2019-05-08

•        Der er overført kr. 5.158, d. 2019-04-01

•        Der er overført kr. 4.361, d. 2019-04-01              

•        Der er overført kr. 2.800, d. 2019-03-13              

•        Der er overført kr. 1.030, d. 2019-03-11

•        Der er overført kr. 1.030, d. 2009-03-11

•        Der er overført kr. 2.640 d. 2019-03-06

•        Der er overført kr. 2.000, d. 2019-02-27

•        Der er overført kr. 11.100, d. 2019-02-19

•        Der er overført kr. 1.200, d. 2019-02-19

•        Der er overført kr. 4.000 d. 2019-02-07

•        Der er overført kr. 6.650 d. 2019-02-05

•        Der er overført kr. 3.485,96, d. 2019-01-18

•        Der er overført kr. 6.500, d. 2019-01-22

Der er i alt udbetalt kr. 67.768 i godtgørelser, som det naturligvis fastholdes, at der ikke er grundlag for at beskatte.

 

Der vedlægges som bilag 8 kopi af mail fra Advokat [KØ], der håndteret overførslen på kr. 15.814 og kr. 8.000, hvoraf det fremgår at overførslen på kr. 15.814, på samme vis, som de øvrige overførelser dækker udlæg.

Det er uklart, hvad overførslen på kr. 8.000 fra [KØ] dækker, da denne overførsel ikke er omfattet af bilag 8.

 

Bilag 8 dokumenterer meget klart, at der har været afholdt udlæg, og at der er realitet heri, idet en advokat ellers aldrig ville have forestået disse transaktioner.

4. Øvrige poster

For så vidt angår de øvrige poster i Skattestyrelsens opgørelse kan A ikke anerkende, at der skulle være tale om skattepligtige indtægter, der hidrører for momspligtig omsætning, jf. de tidligere fremsendte bemærkninger fra A’s tidligere advokat, samt det forhold, at tilsvarende transaktioner er godkendt i [MS] sag jf. sagens bilag 7.

(…)

For så vidt angår den subsidiære påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at A skulle have drevet momspligtig erhvervsmæssigvirksomhed, men underkender desuagtet, at der skulle have været nogen former for fradragsberettigede udgifter jf. afgørelsens side 10.

Det bestrides naturligvis, at der har været drevet erhvervsmæssig virksomhed, men lægges det til grund, at det har været tilfældet, er det naturligvis ikke korrekt at skønne udgifterne til kr. 0.

Det gøres således gældende, at skønnet i givet fald hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, hvorfor sagen allerede af denne grund skal hjemvises til fornyet behandling.

***

I anden række gøres det gældende, at sagen under alle omstændigheder skal hjemvises og afgøres ud fra den korrekte præmis om, at A ikke i privat regi har drevet nogen former for uregistreret virksomhed, og at indtægter der kan blive tale om i nærværende sag ingen relation har hertil.

Derned kan der i sagens natur ej heller blive tale om momspligtige aktiviteter, ligesom det skal afklares om de indsættelser, der har været på A’s konti i en skattemæssig kontekst overhovedet kan anses for skattepligtige henset til sagens faktuelle omstændigheder.

Ifald det lægges til grund, at der ikke har været drevet erhvervsmæssig virksomhed i personligt regi, vil der i sagens natur ej heller være grundlag for at skønne fradragsberettigede udgifter på vanlig vis, hvilket i sig selv taler for hjemvisning. 

(…)"

Der er den 17. marts 2022 afholdt kontormøde med klagerens repræsentant og sagsbehandler ved Skatteankestyrelsen. På mødet blev det oplyst, at den verserende civile retssag hverken er afgjort eller berammet. Det oplystes endvidere, at klageren tidligere har været ansat i en virksomhed der nu er erklæret konkurs. Klagerens arbejde bestod i at føre tilsyn. Klagerens repræsentant henviste ydermere til, at man har accepteret, at der var tale om privat indbo ved ægtefællens salg af privat indbo. Modsat hvad han har fundet at være dokumenteret i klagerens sag.

Klagerens repræsentant anerkender, at man har modtaget betaling, i form af løn, hvor der ikke er blevet indberettet skat, hvorfor den samlede lønsum på 130.000 kr. selvfølgelig skal beskattes.

Klagerens repræsentant mener, at der ved det civile sagsanlæg, findes at være dokumenteret et lønmodtagerforhold, hvorfor klageren ikke har kunnet drive selvstændig virksomhed. Og da der ikke efter klagerens opfattelse har været drevet virksomhed, har han ikke opbevaret købs- eller salgsbilag.

Slutteligt blev det af klagerens repræsentant påpeget, at man vedrørende udbetaling af udlæg, har fremlagt, at klageren har været ansat som projektleder, hvorfor der er sket udbetaling for udlæg. Klagerens repræsentant mener dette er tilstrækkeligt dokumenteret med diverse bilag.

Klagerens repræsentant har den 27. juni 2022 anmodet om fremmøde for Skatteankenævnet.

Skatteankenævn Aalborgs afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 134.718 kr. i indkomståret 2017, 243.572 kr. i indkomståret 2018 og 263.215 kr. i indkomståret 2019 på baggrund af konkrete indsættelser på klagerens bankkonto samt hvorvidt Skattestyrelsen med rette har forhøjet klagerens personlige indkomst med 20.000 kr. på baggrund af en a conto lønudbetaling.

Retsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. Statsskattelovens § 4. 

Herunder fremgår det af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, at:

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art.

Salg af privat indbo kan som udgangspunkt ske skattefrit, jf. statsskattelovens § 5 litra a. Ved vurderingen af, hvorvidt der alene er tale om salg af privat indbo, tillægges objektive kendsgerninger vægt, jf. SKM2013.748.VLR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, jf. SKM2004.062.HR.

Enhver skatteyder skal oplyse sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) og skattekontrollovens § 2, stk. 1 (gældende lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. marts 2022).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.H. Der lægges i forbindelse hermed vægt på, at klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. SKM2011.208.HR.

Det fremgår af personskattelovens § 3, at personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Overskud af virksomhed

Der har i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 været indsætninger på klagerens bankkonto for henholdsvis 168.397,50 kr., 304.465,59 kr. og 329.019,96 kr.

Det er Skatteankenævn Aalborgs opfattelse, at bankindsætningerne på klagerens bankkonto i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 har haft en sådan hyppighed og omfang, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at beløbene ikke skal beskattes hos klageren, jf. SKM2013.537.ØLR.

Klageren har forklaret, at der ved nogle af indsættelserne har været tale om salg af privat indbo. 

Nævnet finder, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om salg af privat indbo.

Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at klageren til støtte for sin forklaring om, at der er tale om salg af privat indbo, alene har fremsendt opgørelse for salg for indkomstårene 2017 til 2019 samt billeder af noget af det solgte. Nævnet bemærker ligeledes, at flere af disse billeder er taget fra internettet, hvorfor det ikke kan henføres til at indboet har været i klagerens besiddelse. Det er dermed nævnets opfattelse, at klagerens forklaring ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, herunder kvitteringer, fakturaer mv. vedrørende anskaffelsen af de solgte genstande.

Klageren har ligeledes forklaret at nogle af bankindsætningerne på samlet 67.768 kr. er tilbagebetalinger for afholdte udlæg. Klagerens repræsentant har i den forbindelse fremlagt 149 udlægsbilag på i alt 41.423,03 kr.

Nævnet finder, at mange af udgifterne ikke ses afholdt på klagerens bankkontoudtog for konto X1-konto samt at flere af udgifterne ligeledes kan have karakter af private udgifter. Klageren har ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der er tale om udgifter afholdt på vegne af sin arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse.

Der er ligeledes lagt vægt på, at klageren ikke ses at have været i et ansættelsesforhold hos G1.1-virksomhed i perioden for udgifterne. Det bemærkes, at klageren var ansat hos G1.1-virksomhed i perioden fra 1. januar 2017 til 31. oktober 2018. Det bemærkes ligeledes, at de fremlagte udlægsbilag er fra perioden 22. november 2018 til den 8. maj 2019. Det er derfor nævnets opfattelse at der har været tale om et samarbejde med G1.1-virksomhed, hvorfor bankindsætningerne på samlet 67.768 kr. anses for værende skattepligtig indkomst.

Det af klagerens tidligere repræsentant fremlagte påstand vedrørende klagerens ægtefælles skattesag, findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt klageren anses for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter. Dette kan udledes af SKM2017.233.BR.

Der kan ud fra bankindsætningernes karakter fastslås, at der er tale om erhvervsmæssige bankindsætninger. Nævnet har lagt vægt på, at det af overførselsteksterne fremgår at der blandt andet er tale om betalinger af fakturaer.

Nævnet finder på baggrund af dette, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, hvorfor det er berettiget, at bankindsætningerne er anset som overskud af uregistreret virksomhed.

Repræsentantens bemærkninger om, at fordi klageren var i et ansættelsesforhold i indkomstårene 2017 til 2019, så kunne klageren ikke drive selvstændig virksomhed, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet har lagt vægt på, at man uagtet om man er i ansættelsesforhold ligeledes kan drive selvstændig virksomhed.

På baggrund af ovenstående kan der således fastsættes en omsætning inkl. moms på 168.397,50 kr., 304.465,59 kr. og 329.019,96 kr. i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Nævnet finder, at der ikke er fremlagt dokumentation for afholdte udgifter, som kan henføres som driftsomkostninger i virksomheden, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for dette.

Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at overskud af virksomhed ekskl. moms er henholdsvis 134.718 kr., 243.572 kr. og 263.215 kr. i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Nævnet finder endvidere, at det forhold at der er en civil sag mellem klageren og dennes tidligere arbejdsgiver ikke medfører, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Det samme gælder det forhold, at indkomsten i denne virksomhed er erhvervet ved kriminelle handlinger. Skatteankenævn Aalborg finder på baggrund af ovenstående, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes for dette punkt.

Anden personlig indkomst i indkomståret 2019

Der skal tages stilling til hvorvidt klageren er skattepligtig af aconto indbetaling på 20.000 kr. fra G3-virksomhed.

Klageren har den 4. juni 2019 modtaget en acontoudbetaling fra klagerens daværende arbejdsgiver G3-virksomhed, på 20.000 kr.

Det fremgår ikke af lønsedlen for lønperioden juni 2019, at der skulle være udbetalt en aconto løn på 20.000 kr., som er fratrukket næste månedsløn.

Det fremgår af lønsedlen for lønperioden november 2019, at der er fratrukket 20.000 kr. for udbetalt a conto.

Eftersom det ikke fremgår af klagerens bankkontoudtog for indkomståret 2019, at der er modtaget acontoudbetaling ud over den 4. juni 2019, anses det for godtgjort, at denne udbetaling i juni 2019 er reguleret på lønsedlen for november 2019.

Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at klageren ikke er skattepligtig af indtægten, jf. statsskattelovens § 4, skt. 1, litra a, da denne indgår i klagerens skattegrundlag for november måned 2019.

Skatteankenævn Aalborg nedsætter derfor Skattestyrelsens afgørelse med 20.000 kr. som anden personlig indkomst.

…"

Af Skatteankenævnets afgørelse af 13. december 2022 om sagsøgerens momstilsvar fremgår:

"…

 

Klage over:                               Skattestyrelsens afgørelse af 09-06-2021 …

           

Møde mv.

Der er afholdt kontormøde mellem virksomhedsindehaverens repræsentant og sagsbehandler ved Skatteankestyrelsen den 17. marts 2022, ligesom repræsentanten har udtalt sig for nævnet ved møde.

Faktiske oplysninger

Der fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at virksomhedsindehaveren (herefter indehaveren) har været administrerende direktør i G1-virksomhed, som dengang hed G1.1-virksomhed. Det fremgår af indehaverens R75 for indkomståret 2017, at indehaveren var ansat i G1-virksomhed (G1.1-virksomhed) i perioden 1. januar 2017 til 30. november 2017. Indehaveren har ikke været registreret med personlig virksomhed.

Det fremgår ydermere af indehaverens R75 for indkomståret 2018, at indehaveren var ansat i G1-virksomhed frem til den 31. oktober 2018 samt ansat i G2-virksomhed i hele indkomståret.

Af indehaverens R75 for indkomståret 2019 fremgår, at indehaveren var ansat i G3-virksomhed i perioden 1. juni 2019 til 31. december 2019.

Skattestyrelsen modtog den 5. februar 2019 en anmeldelse angående indehaveren og har senere modtaget flere anmeldelser om samme forhold. Anmeldelserne gik på, at indehaveren havde modtaget fakturaindbetalinger på indehaverens private bankkonto, som ikke retmæssigt tilhørte indehaveren.

Skattestyrelsen har den 18. marts 2019, 11. juli 2019 og 18. september 2019 anmodet indehaveren om at indsende regnskaber for indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Skattestyrelsen anmodede den 7. juni 2020 F1-bank om indehaverens bankkontoudtog for perioden 1. januar 2017 - 31. december 2019.

På baggrund af anmodningen modtog Skattestyrelsen den 17. juni 2020 bankkontoudtog fra F1-bank vedrørende konto: X1-konto fra perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019.

På indehaverens bankkontoudtog har Skattestyrelsen fundet følgende indsætninger i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

 

Der er til Skattestyrelsen blevet fremlagt seks fakturaer. Fire af disse fakturaer er udstedt af G1.1-virksomhed og de resterende to er udstedt af G1.1-virksomhed. Fakturaerne er udstedt mellem den 21. august 2017 og 18. september 2018. På fem af de udstedte fakturaer er der påført at beløbet bedes overført til F1-bank konto X1-konto, som tilhører indehaveren. På den sidste faktura er der påført at beløbes bedes overført til F1-bank konto X2-konto.

Skattestyrelsen har opgjort samlede indsætninger for indkomstårene 2017, 2018 og 219. De samlede indtægter er opgjort som følger:

Den 16. november 2020 modtog Skattestyrelsen mail fra indehaverens tidligere repræsentant med indscannede kvitteringer. Disse blev genfremsendt den 14. januar 2021.

Indehaverens tidligere repræsentant har fremlagt 149 udlægsbilag fra perioden den 22. november 2018 til den 8. maj 2019, herunder tre bilag fra molslinjen på i alt 1.557 kr., fem bilag vedrørende taxa på i alt 631 kr., otte bilag vedrørende bilvask på i alt 382 kr., 15 bilag vedrørende mad på i alt 2.939,395 kr., 23 bilag vedrørende parkering, heriblandt udgifter til parkeringsbøde, på i alt 3.357,90 kr., 45 bilag vedrørende køb på tankstation, heriblandt køb af benzin og diesel, på i alt 14.721,63 kr., 31 bilag vedrørende broafgiften på Storebæltsbroen på i alt 7.595 kr., 13 bilag til hotel på i alt 7.550 kr., fire bilag vedrørende diverse køb, herunder massage, printer mv. på i alt 2.481,55 kr. samt to bilag som ikke kan læses på i alt 207 kr.

Der er i alt fremlagt udlægsbilag for 41.423,03 kr.

Efter gennemgang af indehaverens bankkontoudtog, kan det konstateres at 61 af de fremlagte udlægsbilag ikke er afholdt af indehaverens fremlagte bankkonto.

Indehaverens tidligere repræsentant har den 18. marts 2021 fremsendt bemærkninger til indsætningerne på indehaverens konto i indkomstårene 2017-2019.

Af bemærkningerne fra indehaverens tidligere advokat [KØ] fremgår, blandt andet indehaverens forklaringer vedrørende indsætninger på indehaverens konto for indkomstårene 2017 til 2019, med hertil hørende billede dokumentation på påståede salg af privat indbo.

Indehaveren forklarer blandt andet at der er solgt privat indbo for følgende:

 

Indehaveren har en verserende civilsag med klagerens tidligere arbejdsgivere. Indehaveren er stævnet for at have anvendt sin stilling i disse selskaber til, at bestille materialer til indehaverens privatadresse og få selskaberne til at betale for leverancerne. Det samlede omfang af disse forhold er arbejde og leverancer til over 1.200.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse er baseret på de indtægter, som skattestyrelsen har opgjort på indehaverens konto.

Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 29. april 2021.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset virksomhedsindehaveren for at drive uregistreret virksomhed i afgiftsperioderne i 2017, 2018 og første halvår 2019 og har ansat virksomhedens momstilsvar til henholdsvis samlet 33.679 kr., 60.892 kr. samt 65.803 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"(…)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er dig, som har udskrevet de fakturaer, som du har modtaget indbetaling for på din konto. Vi mener derfor også, at det er dig, der skal afregne moms af disse indtægter, samt af dine øvrige indtægter, da du overstiger en årlig omsætning på 50.000 kr., jr. momsloven § 48. stk.1.

Når der er tale om uregistreret virksomhed, hvor der ikke er indberettet moms opgøres momsen med en frekvens på kvartalsvise angivelser.

Fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige efter momsloven § 3, stk. 1. Efter momsloven § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet. Betaling af moms påhviler den momspligtige person, der leverer varer og ydelser her i landet efter momsloven § 46, stk. 1. På baggrund af den aktivitet, der ses på dine konti, er det vores opfattelse, at du driver erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor momslovens regelsæt er gældende for dig.

I henhold til momslovens § 47, stk. 1. skal virksomheden anmeldes til registrering hos Skattestyrelsen, og i henhold til momslovens § 47, stk. 5 skal det ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed. § 47, stk. 1 gælder når du driver virksomhed med levering af varer og ydelser og din omsætning indenfor 12 måneder overstiger 50.000 kr., i henhold til momslovens § 48, stk. 1.

På baggrund af den aktivitet, der ses på dine konti, er det vores opfattelse, at du driver erhvervsmæssig virksomhed med en omsætning på over 50.000 kr., hvorfor momslovens regelsæt er gældende for dig.

Virksomhedens momstilsvar skal opgøres efter reglerne i momsloven § 56, hvorved købsmoms fratrækkes i salgsmoms, og indberettes til Skattestyrelsen efter reglerne i momsloven § 57. Det fremgår af momsloven § 56, stk. 1, at salgs- og købsmomsen skal opgøres for hver afgiftsperiode. Du skal hertil føre et momsregnskab, som kan danne grundlag for en opgørelse af det momstilsvar, som virksomheden skal indberette og betale, se momsloven § 55.

Skattestyrelsen har til en hver tid, efter anmodning, krav på at få tilsendt al regnskabsmateriale til brug for momsregnskabet, hvis dette skønnes nødvendigt, jf. momsloven § 74, stk. 1 og 4. Vi har ikke modtaget regnskabsmateriale fra dig.

Da der ikke foreligger et regnskab for virksomhedens afgiftstilsvar efter momsloven § 55, kan vi fastsætte din moms efter et skøn. Reglerne herom står i opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Ved gennemgang af dit kontoudtog har vi identificeret flere indsættelser, hvoraf det via teksten fremgår, at der er tale om fakturaindbetalinger, eksempelvis: "(red.fjernet.tekst2)" på 45.437,50, "(red.fjernet.tekst)" på 25.000, "(red.fjernet.tekst3)" på 7.516,25 G5-virksomhed betaling af "(red.fjernet.tekst4)" på 60.000 kr. De resterende adspurgte indsættelser, er markeret med en tekst, der ikke kan udelukke, at der er tale om indsættelser af omsætningsmæssig karakter. Se bilag 2 for oplistning af de omhandlende indsættelser, på din konto.

Du anses grundet ovenstående for at have drevet virksomhed i hele perioden, uden at oplyse momstilsvar.

Vi ansætter derfor din moms skønsmæssigt i overensstemmelse med opkrævningsloven § 5, stk. 2 ud fra de indsættelser, vi vurderer, hører virksomheden til.

Salgsmoms

I henhold til momsloven § 56, stk. 2 opgøres salgsmomsen for en afgiftsperiode, som momsen af virksomhedens leverancer, for hvilke momspligten er indtrådt i perioden.

Salgsmomsen skal angives efter udløbet af hver afgiftsperiode ifølge momsloven § 57, stk. 1.

Momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor varen/ydelsen er leveret ifølge momsloven § 23, stk. 1. Hvis der udstedes en faktura, er det fakturadatoen, der er leveringstidspunktet, ifølge momsloven § 23, stk. 2. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som leveringstidspunktet i henhold til momslovens § 23, stk. 3.

Vi er kun i besiddelse af et mindre udpluk af fakturaer, men da fakturadato og indbetalingsdatoen er den sammen, er momsen ikke beregnet ud fra fakturadatoerne, men efter betalingstidspunktet på din konto. Vi antager herved, at leveringstidspunktet, og dermed momspligtens indtræden, for at være indbetalingsdatoen som følge af momsloven § 4, stk. 1 og § 23, stk. 1, 2 og 3.

Grundlaget for beregning af moms er vederlaget ifølge momsloven § 27, stk. 1, og momssatsen udgør 25 % af grundlaget ifølge momsloven § 33. Det vil sige, at momsen udgør 20 % af indsætningerne.

Købsmoms

Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momstilsvaret fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til momspligtig aktivitet virksomheden. Det står i momsloven § 37, stk. 1.

Efter momsbekendtgørelsen § 82 skal du dokumentere din fradragsberettigede købsmoms ved fremlæggelse af købsfakturaer.

Det skal bemærkes, at virksomhedens ret til fradrag af købsmoms efter momslovens § 37 forudsætter, at der fremlægges dokumentation efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 82. Uanset at virksomheden måtte dokumentere købsmoms ved fremsendelse af bilag, forudsætter godkendelse af fradrag, at bilagene opfylder momslovens dokumentationskrav.

Du har ikke sendt os regnskab eller anden dokumentation for virksomhedens købsmoms for perioden. Vi fastsætter derfor virksomhedens moms ud fra et skøn efter opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen har ikke oplysninger om varekøb/materialeforbrug, og vi kan ikke ud fra posteringerne på kontoudskrifterne konstatere fradragsberettigede momsbelagte udgifter.

Vi kan ikke ud fra hævningerne på dine kontospecifikationer udlede, om du har afholdt udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende er blevet anvendt til momspligtig aktivitet i virksomheden. Vi kan heller ikke ud fra hævninger på kontospecifikationerne udlede, om der i givet fald har været pålagt moms, som kunne danne grundlag for fradrag af købsmoms.

Da du ikke har indsendt dokumentation for køb af varer og ydelser, er betingelserne for fradrag ikke opfyldt ifølge momsloven § 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsen § 82. Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at købsmomsen skal ansættes til 0 kr. Dette gælder for alle afgiftsperioder.

Talmæssig opgørelse vedrørende ændring af momstilsvar

Momsopgørelserne for 2017, 2018 og 2019 er opgjort ud fra kvartalsvis frekvens, da virksomhedens samlede leverancer årligt ikke overstiger 55 mio. i henhold til momsloven § 47, stk. 5.

Momsopgørelse

( …)"

Skattestyrelsen har den 27. september 2021 fremsendt følgende bemærkninger i forbindelse med klagesagens behandling:

"(…)

Skattestyrelsens begrundelse til klagepunkt

Punkt 1: Ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed med momspligt

 

Fakturaindsættelser og momsopkrævning

Skattestyrelsen kan ikke tiltræde klagers påstand om, at klager ikke har drevet skatte- og momspligtig virksomhed, hvor den skattemæssige forhøjelse er opgjort til 661.506 kr. og momstilsvar på 160.374 kr. skal ansættes til 0 kr. eller nedsættes til 132.361,50 kr. Vi mener heller ikke, at sagen skal behandles på ny af Skattestyrelsen, da der ikke er kommet nye oplysninger som giver et andet resultat.

Det fremgår af klagers bankkontoudtog, at klager har modtaget indsættelser, herunder også indsættelser med en tekst der viser at det vedrører betaling af fakturaer. Det er modtagelse af fakturaindbetalinger på kontoen og øvrige indsættelser der gør klageren til rette indkomst modtager. Det er forsat vores vurdering, at klager har modtaget fakturaindbetalinger for mere end 50.000 kr. inden foren periode på 12 måneder, hvorfor klager bliver momspligtig af fakturaindbetalingerne jfr. Momslovens § 48.

Vi er desuden i besiddelse af udstedte fakturaer med momsopkrævning, hvor klagers kontonummer er påført i bunden. På baggrund af dette er det forsat vores vurdering, at klager har drevet momspligtig virksomhed uregistreret.

Som det fremgår af Skattestyrelsen afgørelse af 9. juni 2021:

"Fakturaerne skulle være udstedt af virksomhederne "G1.1-virksomhed" i 2017 og "G1.1-virksomhed" i 2018.

 

Fakturaerne bærer præg af at være hjemmelavede i Excel, blandt andet bruges samme logo og opstilling til begge virksomheders fakturaer. Vi er herudover, den 16. maj 2021, kommet i besiddelse af, hvad vi anser for at være, en ægte faktura fra G1.1-virksomhed, herunder påført cvr. Nummer, FI-kortkode, samt kontonummeret til G1.1-virksomhed’s konto. På de fakturaer, som vi anser for uægte, er det desuden dit kontonummer, i F1-bank, der er oplyst. Vi anser derfor dig for, at være rette modtager af beløbene, og for at have drevet uregistreret virksomhed i perioden.

 

Eksempelvis indbetaling den 22. august 2017, teksteret ’(red.fjernet.tekst)’, på 25.000 kr., hvilken vi har sammenholdt med (red.fjernet.tekst) udstedt af G1.1-virksomhed, [Adresse udeladt], udstedt den 21. august 2017, forlydende 25.000 kr. inkl. moms. Fakturaen er dog ikke påført cvr. Nummer. Vi kan derfor ikke udlede, om der reelt er tale om en faktura fra ’G1.1-virksomhed’. Vi forholder os på denne baggrund alene til modtager af betalingen som er klager."

 

Skattestyrelsen finder det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at klager og klagers repræsentant giver Skattestyrelsen medhold i og anerkender beskatning af to indsættelser på 45.437 kr. med teksten "(red.fjernet.tekst2)" og 25.000 kr. med teksten "(red.fjernet.tekst)". F.eks. den som Skattestyrelsen har brugt som eksempel i sin afgørelse på indbetaling på 25.000 kr. "(red.fjernet.tekst)", som også er en faktura, hvor klagers kontonummer er påført i bunden, men ikke de resterende fakturaindbetalinger, hvor klagers kontonummer er påført i bunden.

Øvrige indsættelser

Klager har ikke dokumenteret tilstrækkeligt, hvorvidt de øvrige indsættelser er af privat- eller virksomhedsmæssig karakter.

Klager og klagers repræsentant har igen fremsendt de 76 siders bilag. Der er igen på ingen måde gjort rede for, hvorfor der skal gives fradrag samt lavet et rejseregnskab over bilagene.

Det er tidligere oplyst, at det skulle vedrøre udgifter i forbindelse med rejseaktivitet til Y1-by i forbindelse med et job for G4-virksomhed, da klager var ansat som projektleder hos G1.1-virksomhed v/[JN]. Skattestyrelsen har ikke oplysninger om, at klager har været et ansættelsesforhold i [JN] virksomhed G1.1-virksomhed v/[JN]. Skattestyrelsen fastholder derfor forsat, at der ikke kan gives fradrag for disse udgifter.

Retspraksis vedr. indtægter

Når det er konstateret, at klager har modtaget indsættelser af en hvis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det klager at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvis til SKM2008.95.HR og SKM2011.208HR.

Kommentarer til udgifter

Det, at Skattestyrelsen ikke har kunne identificere udgifter til klagers virksomhedsdrift, er ikke det samme som, at klager ikke har drevet uregistreret virksomhed, når der er modtaget fakturaindbetalinger på klagers konto. Det er klager, der skal dokumentere, at denne har haft udgifter i forbindelse med virksomhedsdrift, når Skattestyrelsen ikke har kunne identificere disse, det følger af Højesterets dom, se SKM2004.162.HR.

Fastholdelse af afgørelse af 9. juni 2021

Skattestyrelsen fastholder i øvrigt argumentation i afgørelsen af 9. juni 2021 vedrørende samtlige punkter om indsættelser, herunder fakturaindsættelser, påståede private salg og ansættelsesforhold hos G1.1-virksomhed v/[JN].

Klagers verserende sag med tidligere arbejdsgiver

Skattestyrelsen mener ikke, at klagers verserende sag med sin tidligere arbejdsgiver har betydning for denne sag. Skattestyrelsens afgørelse er baseret på de indtægter, vi har opgjort på klagers konto, som vi ikke anser for at være beskattet tidligere. Skulle sagens afgørelse give anledning til ændringer, må klager anmode om genoptagelse for det forhold, som sagen måtte vedrøre.

Skattestyrelsen vil dog gøre opmærksom på, at klager og klagers repræsentant i klagen har anerkendt, at klager har modtaget naturalieydelser fra sin tidligere arbejdsgiver G1-virksomhed for 229.299 kr. Beløbet er opgjort i klagens bilag 4. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at naturalieydelserne ikke er blevet beskattet og ikke er behandlet i afgørelsen af den 9. juni 2021. Beløbet er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1. litra c.

(…)"

Klagerens opfattelse

Indehaverens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er tale om uregistreret virksomhed og dermed ikke en momspligtig omsætning, hvorfor forhøjelsen af momstilsvarene for afgiftsperioderne i 2017, 2018 samt 2019 skal nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

"1. Den påklagede ansættelse

 

Der klages over Skattestyrelsens afgørelse af d. 9. juni 2021, hvor Skattestyrelsen traf afgørelse om at forhøje A’s skatteansættelse for indkomstårene 2017-2019 med i alt kr. 661.506 og momsansættelsen for 2017 - 2019 med kr. 160.374.

2. Påstand

Der nedlægges påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at A ikke i indkomstårene 2017 - 2019 har drevet erhvervsmæssig virksomhed, og at det herefter er uberettiget, at Skattestyrelsen har forhøjet A’s indtægt fra momspligtige aktiviteter med kr. 661.506 og momstilsvaret med kr. 160.374 for indkomstårene 2017 - 2019.

Det anerkendes, at den skattepligtige indkomst iht. Skattestyrelsens afgørelse for 2017 -2019 forhøjes med kr. 132.361,50, subsidiær et beløb større end kr. 132.361,50 men mindre end kr. 661.506. Det anerkendes derimod ikke, at dette er momspligtig omsætning, hvorfor påstanden er, at momsansættelsen nedsættes til kr. 0.

Subsidiært nedlægges der påstand om, at sagen, både for så vidt angår skatte- som momsansættelsen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

(…)

4. øvrige poster

For så vidt angår de øvrige poster i Skattestyrelsens opgørelse kan A ikke anerkende, at der skulle være tale om skattepligtige indtægter, der hidrører for momspligtig omsætning, jf. de tidligere fremsendte bemærkninger fra A’s tidligere advokat, samt det forhold, at tilsvarende transaktioner er godkendt i [MS] sag jf. sagens bilag 7.

***

Moms

Som det ret klart fremtræder af sagens akter, herunder den verserende sag mellem A og dennes tidligere arbejdsgiver, samt de posteringer, som nærværende sag vedrører, har A ikke i personligt regi drevet nogen form for momspligtig virksomhed.

Det er meget muligt, at der er beløb til beskatning i denne sag, hvilket ikke bestrides jf. det ovenfor anførte, men dette ændrer ikke ved, at A ikke har drevet momspligtig virksomhed, da de aktiviteter der har generet indtægten på ingen vis, er momspligtige aktiviteter.

A ses da ej heller at have udstedt nogen fakturaer, eller i øvrigt at have ageret som momspligtig person vedrørende nogen af de transaktioner, som sagen vedrører.

Det er således ikke relevant at diskutere hvorvidt A’s momstilsvar er korrekt opgjort, eller i øvrigt at anskue sagen, som en sag om udeholdt omsætning ved erhvervsmæssig aktivitet, da A ikke har drevet nogen virksomhed.

Dette synes da også at fremgå af Skattestyrelsens egen afgørelse jf. bilag 1 pkt. side 2, 1.1. første afsnit.

Dertil kommer, at det på ingen som helst vis er påvist, at A skulle være i besiddelse af de tekniske ressourcer som drift af en momspligtig virksomhed af denne karakter ville kræve.

For så vidt angår den subsidiære påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at A skulle have drevet momspligtig erhvervsmæssig virksomhed, men underkender desuagtet, at der skulle have været nogen former for fradragsberettigede udgifter jf. afgørelsens side 10.

Det bestrides naturligvis, at der har været drevet erhvervsmæssig virksomhed, men lægges det til grund, at det har været tilfældet, er det naturligvis ikke korrekt at skønne udgifterne til kr. 0.

Det gøres således gældende, at skønnet i givet fald hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, hvorfor sagen allerede af denne grund skal hjemvises til fornyet behandling.

***

I anden række gøres det gældende, at sagen under alle omstændigheder skal hjemvises og afgøres ud fra den korrekte præmis om, at A ikke i privat regi har drevet nogen former for uregistreret virksomhed, og at indtægter der kan blive tale om i nærværende sag ingen relation har hertil.

Derned kan der i sagens natur ej heller blive tale om momspligtige aktiviteter, ligesom det skal afklares om de indsættelser, der har været på A’s konti i en skattemæssig kontekst overhovedet kan anses for skattepligtige henset til sagens faktuelle omstændigheder.

Ifald det lægges til grund, at der ikke har været drevet erhvervsmæssig virksomhed i personligt regi, vil der i sagens natur ej heller være grundlag for at skønne fradragsberettigede ud gifter på vanlig vis, hvilket i sig selv taler for hjemvisning.

(…)"

Der er den 17. marts 2022 afholdt kontormøde med indehaverens repræsentant og sagsbehandler ved Skatteankestyrelsen. På mødet blev det oplyst, at den verserende civile retssag hverken er afgjort eller berammet. Det oplystes endvidere, at indehaveren tidligere har været ansat i en virksomhed der nu er erklæret konkurs. Indehaverens arbejde bestod i at føre tilsyn. Indehaverens repræsentant henviste ydermere til, at man har accepteret, at der var tale om privat indbo ved ægtefællens salg af privat indbo. Modsat hvad han har fundet at være dokumenteret i klagerens sag.

Indehaverens repræsentant anerkender, at man har modtaget betaling, i form af løn, hvor der ikke er blevet indberettet skat, hvorfor den samlede lønsum på 130.000 kr. selvfølgelig skal beskattes.

Indehaverens repræsentant mener, at der ved det civile sagsanlæg, findes at være dokumenteret et lønmodtagerforhold, hvorfor indehaveren ikke har kunnet drive selvstændig virksomhed. Og da der ikke efter indehaverens opfattelse har været drevet virksomhed, har han ikke opbevaret købs- eller salgsbilag.

Slutteligt blev det af indehaverens repræsentant påpeget, at man vedrørende udbetaling af udlæg, har fremlagt, at indehaveren har været ansat som projektleder, hvorfor der er sket udbetaling for udlæg. Indehaverens repræsentant mener dette er tilstrækkeligt dokumenteret med diverse bilag. Klagerens repræsentant ar den 27. juni 2022 anmodet om fremmøde for Skatteankenævnet.

Skatteankenævn Aalborgs afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har ansat virksomhedens salgsmoms med 33.679 kr. for afgiftsperioderne i 2017, 60.892 kr. for afgiftsperioderne i 2018 og 65.803 kr. for 1. og 2. kvartal i 2019.

Retsgrundlag

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af dagældende momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016) § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. dagældende momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge dagældende momslovs § 46, stk. 1, 1. pkt. fremgår det, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

Ifølge dagældende momslovs § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af dagældende momslovs § 55.

Efter dagældende momslovs § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

I medfør af dagældende momslovs § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret få fuld fradragsret for købsmoms, i det omfang indkøbet relaterer sig til virksomhedens momsbelagte aktiviteter.

Af momsbekendtgørelsen, nr. 808 af 30. juni 2015, § 82 fremgår det, at registrerede virksomheder som dokumentation for købsmoms skal kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. dagældende opkrævningslovs (Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) § 5, stk. 2.

Ifølge Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, skal Skattestyrelsen ikke senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb afsende varsel. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal herefter foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt., jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 3. pkt.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, kan Skattestyrelsen uanset fristerne i § 31 fastsætte eller ændre afgiftstilsvaret, såfremt den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, kan en ændring af afgiftstilsvaret kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Den konkrete sag

Skatteankenævn Aalborg har ved afgørelse af dags dato (sagsnummer: 21-0079051) vedrørende forhøjelse af overskud af virksomhed i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 fundet, at SKAT har været berettiget til at forhøje virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed med henholdsvis 134.718 kr., 243.572 kr. og 263.215 kr. for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 på baggrund af konkrete indsættelser og uregistreret virksomhed.

Da nævnet finder, at den ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig uregistreret virksomhed, er det berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet salgsmoms heraf. Det ikke indberettede momstilsvar kan opgøres til samlet 33.679 kr. for afgiftsperioderne i 2017, 60.892 kr. for afgiftsperioderne i 2018 samt 65.803 kr. for afgiftsperioderne i første halvår 2019, svarende til 20% af de bankindsætninger, der har været på indehaverens konto.

Nævnet finder endvidere, at virksomheden ikke er berettiget til fradrag for købsmoms, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at der har været afholdt udgifter til varekøb.

Formalitet

Fristen for at afsende varsel om ændring af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. kvartal og 4. kvartal 2017 udløb henholdsvis den 1. juni 2020 og den 1. marts 2021. Skattestyrelsen har for afgiftsperioderne 1.-4. kvartal 2017 udsendt forslag til afgørelse den 29. april 2021.

Skattestyrelsens varsling om ændringer af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1.-4. kvartal 2017 er dermed foretaget efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister.

Skattestyrelsen kan derfor kun genoptage momstilsvaret for 1.-4. kvartal 2017, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4 er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Nævnet finder, at indehaveren ved undladelse af at selvangive momstilsvar af de konstaterede bankindsætninger, der udgør omsætning i indehaverens uregistrerede virksomhed, har handlet mindst groft uagtsomt. Ved afgørelsen har nævnet lagt vægt på, at indehaveren ikke har selvangivet momstilsvar og at Skattestyrelsen har forhøjet momstilsvaret med 33.679 kr. for afgiftsperioderne 1.- 4. kvartal 2017.

Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, er således til stede, og Skattestyrelsen har dermed været berettiget til at foretage ansættelse af momstilsvarene efter udløb af de ordinære frister.

Det bemærkes, at fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt idet Skattestyrelsens kundskabstidspunkt anses for at være den 18. marts 2021, hvor indehaverens repræsentant har fremsendt indehaverens samlede kommentar til alle indsætningerne. Fristen på 6 måneder er dermed overholdt, idet forslag til afgørelse blev udsendt den 29. april 2021.

Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 9. juni 2021, hvilket er inden 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Skatteankenævn Aalborg finder på den baggrund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvarene for 1.-4. kvartal 2017 er opfyldte.

Skatteankenævn Aalborg stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse. …"

 

Forklaringer

Under sagen har A og IC afgivet forklaring.

A har forklaret, at han er (red.fjernet.alder) år og aktuelt arbejder i en (red.fjernet.arbejde). Han er oprindeligt uddannet som (red.fjernet.uddannelse), men har efter han kom til G1.1-virksomhed arbejdet i byggebranchen i mange år. I 2017 arbejdede han primært for G1.1-virksomhed som projektleder. Han skulle ikke drive virksomhed, da han tidligere havde haft en virksomhed, der gik konkurs. Han kunne godt lide byggebranchen. G1.1-virksomhed var IC’s enkeltmandsvirksomhed. IC havde ingen uddannelse, men var en god arbejdsmand, der ikke var god til salg som sagsøgeren, der var uddannet (red.fjernet.uddannelse) og var god til at planlægge. 

Han kom i 2016 forbindelse med advokat IE, der var bestyrelsesformand i G6-virksomhed. G1.1-virksomhed var da blevet et fint navn, og han blev ansat af IF til at hjælpe G6-virksomhed, hvor han var til oktober 2018. IF lovede at tage G1.1-virksomhed med videre som underentreprenør for G6-virksomhed. Der var flere i Y3-by, der gerne ville bruge dem, G1.1-virksomhed, som underentreprenør. Revisionsfirmaet R1-revision lavede alle bilag, og advokat IG kom ind over. Sagsøgeren sad i perioder og betalte regningerne.

Forevist kontoudtoget, ekstrakten side 167, vedrørende lønoverførslen den 29. april 2016 fra G1.1-virksomhed, har sagsøgeren forklaret, at han i januar 2016 startede med at få løn fra det selskab. Overførslen samme dag til IA af næsten hele beløbet, var fordi han dengang intet kunne eje pga. sin ret store gæld. Han overførte derfor sin løn til sin daværende kone, IA, så hun kunne betale husleje og regninger.

Forevist kontoudtoget, ekstrakten side 173, vedrørende indbetalingen af 45.500 kr. den 20. september 2016, har han forklaret, at det var fra salget af nogle af hans fars effekter. Faren var blevet syg og skulle på plejehjem. 

Af samme kontoudtog fremgår der den 21. september 2016 "Renovering af hus". IA’s far købte et hus til dem, således de skulle sidde til leje hos ham, men de skulle selv sørge for renovering. De materialer, der blev til overs fra renoveringen, blev solgt videre.

Af indbetalingen af 45.437,50 kr. den 1. juni 2017 fra G5-virksomhed, ekstrakten side 182, med angivelse af "(red.fjernet.tekst2)", blev der samme dag betalt 44.400 kr. til G7-virksomhed. Sagsøgeren sad ikke med økonomien i G6-virksomhed eller i G1.1-virksomhed. Lige pludselig stod indbetalingen på hans konto, og han spurgte IF om det. IF sagde, at sådan gjorde man bare. Sagsøgeren førte bare det nævnte beløb videre samme dag, som det var landet på hans konto efter instruktion fra IF. Der var en difference i forhold til indbetalingen, og IF sagde til ham, at "det finder vi bare ud af senere".

Acontolønnen på 20.000 kr. indbetalt på hans konto den 17. november 2017 fra G8-virksomhed, ekstrakten side 191, var et selskab med samme adresse som G6-virksomhed og med samme ejerkreds. Dengang kiggede han ikke på sine lønsedler men på beløbet, der gik ind pr. måned. 

Af beløbet på 50.000 kr. til hans konto den 22. marts 2018 fra G9-virksomhed, ekstrakten side 195, tilbagebetalte han samme dag 39.125 kr. G6-virksomhed havde F2-bank og han fik af bogholderen at vide, hvilket kontonummer han skulle betale. Han kan ikke huske, om G9-virksomhed eller G6-virksomhed fik pengene. Differencen blev hevet ud.

Af samme side i kontoudtoget fremgår vedrørende den 27. marts 2018, at der blev indsat 7.516,25 fra G5-virksomhed med henvisning til "(red.fjernet.tekst3)". Samme dag blev der hævet 7.500 kr. med teksten "Have møbler". Det kan han ikke huske noget om.

Den 4. juni 2018 blev der indbetalt 23.000 kr. fra sagsøgerens far, IH, ekstrakten side 199. Sagsøgeren overførte samme dag et beløb på godt 8.000 kr. til betaling af bil. Han kunne ikke eje noget selv, hvorfor bilen stod i IA’s navn. Det var en lejet, fællesbil. 

Der blev, jf. samme side i kontoudtoget, indsat 10.000 kr. den 6. juni 2018 med henvisningen "(red.fjernet.bilmærke) fælge". De havde en (red.fjernet.bilmærke) og nogle andre biler. Det var enten sommer- eller vinterfælge.

Jf. kontoudtoget, ekstrakten side 202, stod der den 2. juli 2018 pludselig 57.500 kr. på hans konto. Han ringede og spurgte G6-virksomhed’s bogholder herom, og da hun ikke kunne forklare det, tilbageførte han beløbet. Han kan ikke huske, hvilken konto de gik ind på.

Af indbetalingen af 60.000 kr. fra G5-virksomhed den 14. august 2018, jf. ekstrakten side 203, blev der tilbagebetalt 50.000 kr., da det var en fejloverførsel. Det er samme historik. Han kan ikke huske det nærmere, men det var noget med en mellemregning, som han talte med bogholderen II om. 

Indbetalingen den 2. oktober 2018 fra "IJ" var fra salget af en (red.fjernet.interiør), ekstrakten side 209. 

Indbetalingen af 16.000 kr. den 15. oktober 2018, samme side i kontoudtoget, fra IK med henvisning til "G10-virksomheder" var vedrørende løn fra sagsøgerens ansættelse i det tømrerfirma, lige efter han stoppede som projektleder hos G6-virksomhed. Han fik to lønninger fra det tømrerfirma.

Hævningen den 3. oktober 2018 af 8.250 kr., samme side i kontoudtoget, var til en bil, han havde lejet.

De 15.000 kr. indbetalt af IJ den 24. oktober 2018, ekstrakten side 210, er fra salget af sagsøgerens fars (red.fjernet.interiør2).

Indbetalingen af 23.500 kr. fra G10-virksomheder den 8. november 2018, ekstrakten side 211, er løn til ham. Dagen efter overførte han to beløb til IA.

Lønsedlen vedrørende januar 2017 fra G1.1-virksomhed, ekstrakten side 220 er vedrørende hans løn fra det anførte selskab. Han fik sin første løn derfra i slutningen af 2016. Forespurgt om, hvorfor der kun foreligger sporadiske lønsedler, har sagsøgeren forklaret, at han havde aftalt med IF, at han i stedet kunne få materialer til det hus, som han og IA renoverede, men ikke ejede. Han modtog således ikke løn i en periode, men han fik i stedet materialer, der på den måde blev anskaffet til en bedre pris end den, som han selv skulle betale for dem. 

Lønsedlen vedrørende november 2018 fra G2-virksomhed, ekstrakten side 225, vedrørte løn for hans korte ansættelse som projektleder der. Pga. de falske anmeldelser mod ham turde G2-virksomhed ikke have ham ansat.

Lønsedlen vedrørende juni 2019 fra G3-virksomhed, ekstrakten side 228, var løn for hans stilling indenfor erhvervssalg af biler i virksomheden, som en fra Y3-by ejede. Efter det med IF ønskede han aldrig at komme tilbage til byggebranchen igen.

Hans mail til F3-bank af 22. marts 2017 med fuldmagten fra IC, der er videresendt til G6-virksomhed, ekstrakten side 254-255, blev lavet som dokumentation overfor banken for, at han kunne hæve fra IC’s konti. IF vidste alt om IC’s firma.

Udlægsbilagene i ekstraktens side 262ff er fra efter, at han stoppede ved G6-virksomhed og havde været hos G2-virksomhed. IF sagde, at han havde en god kunde, der skulle have lavet noget i Y4-by, der kunne køres gennem G6-virksomhed sammen med IC. Alt er vedrørende G4-virksomhed-projektet. Han havde ikke så mange penge dengang og havde behov for at få overført midler til at kunne købe bl.a. mad.

De fakturaer vedlagt anmeldelsen mod ham til Skattestyrelsen om skattesnyd, ekstrakten side 338ff, fra G1.1-virksomhed til G5-virksomhed med sagsøgerens kontonummer - og en enkelt med hans ekskones kontonummer - blev lavet, fordi IC ikke kunne få en erhvervskonto. Derfor blev pengene overført til sagsøgeren. Han ved ikke, hvorfor IA’s konto er anført. IF havde også adgang til enkeltmandsvirksomheden G1.1-virksomhed. Fakturaen af 18. september 2018, ekstrakten side 345, er for udleje af en arbejdsmand til G6-virksomhed. Han husker ikke helt eksakt hvorfor.

I opgørelsen, ekstrakten side 29ff, er der meget, der angår lån fra bl.a. IA og hans far. De skulle selvfølgelig have deres penge tilbage. Der var også kreditorer fra konkursen, der skulle betales. Nogle penge blev videreoverført og andre blev hævet kontant og lagt i en plastpose, der blev givet til F2-bank med et sagsnummer, så pengene blev sat ind på den rigtige konto. Det kunne være G6-virksomhed’s. Han modtog ikke dokumentation herfor udover det bilag fra banken, hvor det indleverede beløb var anført. Det gav han til II fra G6-virksomhed.

Vedrørende salget af indbo købte den nævnte IJ meget. IJ er (red.fjernet.erhverv) og er hans ekskærestes kollega. Der var ikke dokumentation for ejerskabet til møblerne, da de var arvet fra faren.

Fotografiet af dækkene, ekstrakten side 467, er taget af sagsøgeren. Billedet af lamperne, ekstrakten side 468, er fra internettet af nogle tilsvarende lamper som de solgte, da de blev solgt, inden sagen blev startet. Det var dyre møbler, som blev solgt, og det var derfor, at han fik mange penge for dem. Fotografiet, ekstrakten side 473, er taget fra hans og IA’s hus og viser den lejede bil.

Vedrørende den anonyme anmeldelse, ekstrakten side 339, kan han oplyse, at han ikke skiltes som venner med G6-virksomhed, selvom han stadig havde tiltro til IF indtil sagen anlagt af bl.a. G6-virksomhed. De beholdt hans computer. Sagsøgeren var med til for IC at lave nogle af fakturaerne vedlagt anmeldelsen, men II har også lavet nogle.

Vedrørende fakturaen fra G1.1-virksomhed, ekstrakten side 217, har sagsøgeren forklaret, at det ene var IC’s firma, og det andet var G1.1-virksomhed, hvor II sad. IC kunne ikke selv gøre de ting, men skulle have andre til det.

IA stod for to billån i F4-bank, og herefter har de leaset bil. 

 

IC har forklaret, at han har været ansat på G11-virksomhed i to år. Før det var han selvstændig, men han har også arbejdet i DUS-ordningen på (red.fjernet.skole).

Han startede G1.1-virksomhed, da han altid har været god til at få ting til at fungere, og fordi han er arbejdsom. Han mødte forinden på en fælles arbejdsplads A, der havde gode kontakter i branchen, og det var en god start.

Vidnet startede op, og han ansatte A. Det var efter, at de havde været ude at lave noget ved A’s svigerfar. Forespurgt til, om der blev lavet en ansættelseskontrakt med sagsøgeren, har vidnet forklaret, at han var så ny i branchen, og han ikke vidste, hvordan det hele hang sammen. Han har svært ved nu at huske, hvordan det hang sammen. Der var mange opstartsproblemer, herunder med at få en erhvervskonto i banken. Han fik nok ikke lavet en sådan, som han husker det.

Fuldmagten til sagsøgeren, ekstrakten side 255, blev lavet, så sagsøgeren kunne overføre fra vidnets to konti. Det var en travl tid, og vidnet havde givet sagsøgeren lov til det, men det siger ham ikke rigtig noget nu. Sagsøgeren stod ikke for det administrative vedrørende G1.1-virksomhed, men måske har han hjulpet vidnet 1-2 gange. Det var vidnet selv, der stod for det. Han havde oprindeligt én konto, og det må næsten være hans egen private konto, der er tale om, men han husker det ikke sikkert. 

Han kan ikke genkende G1.1-virksomhed-fakturaerne med sagsøgerens private konto påført, og som var vedlagt anmeldelsen mod sagsøgeren, ekstrakten side 338. Det eneste, som han kan komme i tanke om, er, at det var svært at få en erhvervskonto, så måske har han bedt sagsøgeren hjælpe med det. Han ved ikke, om han fik en erhvervskonto, men han tror det ikke. Han prøvede i forskellige banker, men kunne ikke få en sådan konto.

Forevist mailen af 8. maj 2019 fra advokat IG, ekstrakten side 396, har vidnet forklaret, at han har meget svært ved at huske samarbejdet mellem IG og G1.1-virksomhed. Han har meget svært ved at huske, hvad der er sket i den periode. Han har lagt meget af det fra perioden bag sig. Han kan ikke huske noget om de anførte 15.814 kr., der ifølge advokatens mail skulle betales til sagsøgeren. 

Mailen af 11. november 2020, ekstrakten side 482, er sendt fra vidnets mailadresse til IL. Han har svært ved at huske indholdet. På spørgsmålet, om IG har fungeret som administrator, har vidnet forklaret, at navnet "ringer", men han har svært ved at huske det. Henvist til det anførte om overførsel til "mine venners" har vidnet forklaret, at han kan huske i hvert fald én udover sagsøgeren. Vedrørende indbetalinger på venners konti, har vidnet forklaret, at han mener, at han betalte fra deres konti til dem, der skulle have penge.

Vidnet har arbejdet for G6-virksomhed i personligt regi og har kun været inde over enkeltmandsvirksomheden G1.1-virksomhed og ikke ApS’et.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren, A, har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for såvel den principale som subsidiære påstand gøres følgende gældende:

1. Uregistreret erhvervsvirksomhed

1.1.  Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at anse Sagsøger som at have drevet uregistreret momspligtig virksomhed. Sagsøger har ikke haft nogen indkomst ved selvstændig aktivitet. Indsættelserne på Sagsøgers konto har primært ikke vedrørt Sagsøger, da indsættelserne er sket på baggrund af fejl fra Sagsøgers daværende arbejdsgiver - og at disse blev tilbageført straks. Foruden dette har Sagsøger solgt ud af dennes private indbo, hvilket ikke må anses for værende usædvanligt.

1.2.  Det bestrides, at indsætningerne på Sagsøgers private konto vedrører uregistreret erhvervsvirksomhed, som Sagsøger antageligvis skulle have drevet ved siden af sin de facto beskæftigelse som lønmodtager.

1.3.  Det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke blot kan antage et bestemt scenarie og beskatte dette. Myndighederne skal præcist kunne angive, hvad der udgør skatteobjektet, og hvem der er skattesubjektet. Skattemyndighederne bærer bevisbyrden for, at der både er et klart defineret objekt og subjekt. Denne bevisbyrde er ikke blevet løftet af skattemyndighederne.

1.4.  Det gøres gældende, at Sagsøgte alene antager, at der er tale om en leveret tjenesteydelse, uden at fastslå, hvad denne tjenesteydelse rent faktisk består af. I nærværende sag har skattemyndighederne og Sagsøgte ikke anvist hvilken tjenesteydelse Sagsøgeren skulle have leveret, hvilket ikke er i overensstemmelse med officialprincippet i forvaltningen, da ethvert skatte- og afgiftsretligt forhold altid skal afgøres ud fra realiteten og ikke formaliteten.

1.5.  Det gøres endvidere gældende, at indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har det retlige krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har retlig forpligtelse til at afholde omkostningen, jf. juridisk vejledning afsnit C.D.2.2.1. om rette indkomstmodtager.

1.6.  Det gøres gældende, at Sagsøger ikke er i besiddelse af nogle aktiver overhovedet, der skulle kunne generere erhvervsmæssig indtægt ved hånværksomarbejde eller anden aktivitet i øvrigt, og i momsmæssig forstand har Sagsøger således ikke de tekniske og menneskelige ressourcer til rådighed i privat regi, eller noget regi i øvrigt, til at drive erhvervsmæssig virksomhed ud fra. Det er således opfattelsen, at Skattestyrelsens og Skatteankenævn Aalborgs afgørelse hviler på et fundamentalt forkert grundlag og medfører et åbenbart forkert resultat, idet begge myndigheder i deres afgørelser ligger til grund, at en lang række transaktioner på Sagsøgers konto skulle relatere sig til momspligtig omsætning, hvilket ingenlunde er tilfældet.

1.7.  Det er således Sagsøgers opfattelse, at det ikke er korrekt når Skatteministeriet nægter at forholde sig til, hvorvidt sagsøgeren i det hele taget, menneskeligt og teknisk, har haft mulighed for at oppebære de indsætninger, som er foretaget på dennes konto.

1.8.  Foruden dette, gøres det gældende, at Sagsøgeren har været i et ansættelsesforhold under hele sagen, ligesom nogle af de indsættelser på Sagsøgerens konto, som Skattestyrelsen, Skatteankenævn Aalborg og Skatteministeriet anvender som begrundelse for, at Sagsøgeren skulle drive uregistreret erhvervsmæssig virksomhed, er indbetaler til Sagsøgerens daværende arbejdsgiver, baseret på fakturaer, som denne arbejdsgiver havde udstedt med virksomhedens eget CVR-nummer. Sagsøgeren har derved aldrig erhvervet ret til disse betalinger, der fejlagtigt sker til Sagsøgerens konto, hvorefter Sagsøgeren har tilbageført beløbet til sin daværende arbejdsgiver.

1.9.  Det gøres endvidere gældende, at der af Sagsøgte ikke er foretaget en eneste vurdering i henhold til personskattecirkulæret eller i øvrigt en vurdering af de karakteristika, som Højesteret har fremhævet skal være til stede, for at der er tale om en selvstændig virksomhed, jf. TfS 1998.70 H, UfR 1999.1050 H, UfR 2004.362 H, UfR 2009.2487 H, UfR 2012.461 H og TfS 1996.339 H. Sagsøgtes egen afgørelse, viser at et af de væsentligste karakteristika for, at der er tale om en selvstændig virksomhed, det forhold, at der er udgifter forbundet med virksomhedens drift, ikke gør sig gældende. Skattestyrelsen fastslår selv i afgørelsen, at der ikke skønnes at have været afholdt udgifter, der kan fradrages. Højesteret finder, at udgifter til at sikre indkomsten, er et væsentligt karakteristikum for, at der foreligger selvstændig virksomhed - og dette har Skattestyrelsen ikke selv fundet, hvorfor der alene af den grund ikke er tale om en selvstændig virksomhed.

1.10 Slutteligt gøres det endeligt gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017 - 2019 med i alt kr. 641.505 kr., som indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed, idet der ikke er tale om selvstændig virksomhed i henhold til fast retspraksis og personskattecirkulærets kriteriet.

2. Momstilsvar/momssubjekt

2.1. Det gøres overordnet gældende, at Sagsøgte ikke foretager en vurdering af, om Sagsøgeren kan antages at være et momssubjekt.

Det afgørende er, at Sagsøgeren er at anse som en selvstændig virkende afgiftspligtig person i henhold til momssystemdirektivet, jf. Rådets direktiv 2006/112/EF - Artikel 9, stk. 1.

2.2.  Dertil gøres det gældende, at Sagsøgeren arbejdede for virksomheden, hvorfra der skete ud fakturering, hvorfor der ikke kan være tale om et selvstændigt momssubjekt, når man er ansat, og i øvrigt udfører arbejdsopgaver i egenskab af den ansatte i virksomheden, jf. EU-Domstolen, sag C-355/06, præmis 8 - 10.

2.3.  Det gøres endvidere gældende, at Sagsøgeren aldrig kan blive moms- eller afgiftssubjekt i henhold til EU-domstolens praksis, når Sagsøgeren er forpligtet ved en ansættelseskontrakt til den virksomhed, hvis CVR-nr. fremgår af fakturaen, hvorfor Skattestyrelsens ansættelse af moms i det hele skal nedsættes til kr. 0. Det er således implicit lagt til grund, at den ansatte eller den, der er forpligtet via en ansættelseskontrakt, pr. definition, ikke kan antages at være i besiddelse af menneskelige og tekniske ressourcer, idet det i disse tilfælde er arbejdsgiveren, der et det, hvorfor den ansatte ikke kan betragtes som selvstændigt afgiftssubjekt, så længe denne er forpligtet til arbejdsgiveren ved ansættelseskontrakt. Sagsøgeren kan alene af denne grund ikke betragtes som selvstændigt skatte- og momssubjekt.

2.4.  Det gøres endeligt gældende, at Sagsøger ikke har handlet i egenskab af en selvstændig momspligtig virksomhed, hvorfor der ikke er hjemmel til at opkræve moms af de indsætninger, der er sket på Sagsøgers konto, uanset om disse findes at være skattepligtige, det Sagsøger ikke i henhold til EU-domstolens faste praksis kan anses som et momssubjekt.

2.5.  Slutteligt gøres det gældende, at den forhøjelse af Sagsøgers momstilsvar, som Skattestyrelsen foretog ved afgørelsen af 9. juni 2021, og som er stadfæstet af Skatteankenævn Aalborg ved afgørelse den 13. december 2022, skal nedsættes til 0 kr.

…"

Sagsøgte, Skatteministeriet, har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst og momstilsvaret i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

På baggrund af fakturaerne udstedt med A’s kontonummer (bilag E) samt indbetalingerne på A’s konto, må det bevismæssigt lægges til grund, at A i de omhandlede indkomstår har drevet uregistreret virksomhed, og at han således ikke har angivet og afregnet overskud af virksomhed og moms.

3.1 Indsætningerne udgør skattepligtig indkomst for A

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler A at dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 6 B (lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011 og lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

I hvert fald i den foreliggende situation, hvor der er tale om betydelige indsætninger over en længere periode, bærer A bevisbyrden for, at indsætningerne på hans private konto i indkomstårene 20172019 ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter. For at løfte sin bevisbyrde må A’s forklaring om, at der er tale om ikke-skattepligtige indsætninger, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2010.415/2 H og UfR 2011.1599 H.

A har ikke løftet denne bevisbyrde. Tværtimod har indsætningerne en sådan karakter, at det må lægges til grund, at der er tale om indtægter fra uregistreret erhvervsmæssig virksomhed, jf. afsnit 3.2. nedenfor.

A anerkendte følgende indsætninger som skattepligtig indkomst i klagen til Skattestyrelsen: 

Det er - på trods af A’s svar på Skatteministeriets opfordring i replikken, side 10 - uklart, hvordan disse indsætninger adskiller sig fra de øvrige indsætninger, som A både har bestridt over for skattemyndighederne og under retssagen. At A tidligere, som følge af manglende dokumentbevis, har anerkendt en del af forhøjelsen som lønindkomst, understøtter yderligere, at A ikke for domstolene har godtgjort, at indsætningerne ikke er skattepligtige for ham.

I det omfang retten måtte finde, at visse indsætninger på hans bankkonto ikke er indtægt fra uregistreret virksomhed, er indsætningerne fortsat skattepligtige for A som personlig indkomst. A har således under alle omstændigheder ikke godtgjort, at indsætningerne udgør skattefrie eller allerede beskattede midler for ham, jf. nedenfor afsnit 3.3.

Såfremt retten måtte finde, at visse indsætninger ikke hidrører fra momspligtig virksomhed, er A i øvrigt skattepligtig af 100 pct. af de omhandlede indsætninger, og ikke af 80 pct. som opgjort af Skatteankenævnet som følge af det samtidigt fastsatte momstilsvar.

3.2 Indsætningerne vedrører uregistreret erhvervsvirksomhed

I de omhandlede indkomstår er der foretaget 67 indbetalinger på i alt 801.883,05 kr. på A’s private konto. Omfanget, hyppigheden og størrelsen af de konstaterede indbetalinger indebærer, at det bevismæssigt må lægges til grund, at der er tale om betaling for ydelser i en af A drevet uregistreret virksomhed.

Som anført i afsnit 2.1. vedrører visse af indsætningerne fakturaer, der angiveligt er udstedt af G1.1-virksomhed eller G1.1-virksomhed, men med A’s private kontonummer. Det kan ikke lægges bevismæssigt til grund, at fakturaerne angår arbejde udført på G1.1-virksomhed’s eller enkeltmandsvirksomheden G1.1-virksomhed v/IC’s vegne.

Det er ikke dokumenteret, at det faktisk er selskabet G1.1-virksomhed eller enkeltmandsvirksomheden G1.1-virksomhed, der har leveret tjenesteydelserne, som A har oppebåret betalingen for. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet eller virksomheden har indgået aftale om levering af de fakturerede tjenesteydelser.

Fakturaerne, der angiveligt er udstedt af G1.1-virksomhed, men indsat på A’s konto (bilag E, s. 4 og 5), adskiller sig i øvrigt fra andre fakturaer udstedt af G1.1-virksomhed i samme periode (bilag G), både i forhold til opsætning, logo, adresse, CVR-nummer mv. Derudover er virksomhedsadressen angivet i fakturaerne ikke i overensstemmelse med de registrerede virksomhedsadresser (bilag A og D). Disse forhold understøtter, at fakturaerne, der relaterer sig til indsætningerne på A’s konto, ikke er leveret af selskabet og/eller enkeltmandsvirksomheden.

Det er i øvrigt ikke dokumenteret, at fakturaindsætningerne som hævdet af A har karakter af fejloverførsler, jf. herom nedenfor afsnit 3.3.1.

Det må bevismæssigt lægges til grund, at det er A, der har leveret tjenesteydelserne, som han har oppebåret betaling for, og at A derved er rette indkomstmodtager af beløbene, jf. SKM2016.434.ØLR.

Dertil kommer, at der som anført ovenfor afsnit 2.1. er en lang række kontantindsætninger, som A ikke har redegjort for, samt en række indsætninger fra andre håndværksvirksomheder - som A ikke har været ansat i. Karakteren af disse indsætninger understøtter, at A har drevet uregistreret virksomhed.

A har i stævningen, side 8-13, anført, at A ikke opfylder de i praksis stillede krav til en erhvervsmæssig virksomhed, og at A kun har været lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Efter Skatteministeriets opfattelse angår denne sag ikke sondringen mellem lønmodtagerforhold og selvstændige erhvervsdrivende. Det er derfor heller ikke relevant at tage stilling til, om A har haft eget fast driftssted. Dette skyldes, at ingen af de omhandlede indsætninger rent faktisk hidrører fra As daværende arbejdsgiver G1.1-virksomhed. A har som anført ovenfor heller ikke godtgjort, at indbetalingerne relaterer sig til tjenesteydelser, som han har leveret på vegne af G1.1-virksomhed.

Tværtimod kommer en del indbetalinger fra enkeltmandsvirksomheden G1.1-virksomhed v/IC. A har ikke dokumenteret, at han har været ansat i den virksomhed, eller at indbetalingerne relaterer sig til ydelser, som han har leveret på vegne af denne virksomhed.

Den af A fremhævede praksis i stævningen og replikken vedrører sondringen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, herunder vedrørende arbejdsudleje og fast forretningssted, har derfor ikke relevans for denne sag, da indbetalingerne på A’s konto ikke kommer fra en arbejdsgiver. I de af sagsøgeren omtalte sager var der derimod udvekslet beløb mellem virksomheden (den hævdede arbejdsgiver) og lønmodtageren/den selvstændige erhvervsdrivende.

A har også i stævningen, side 3, anført, at der verserede en retssag mellem ham og hans tidligere arbejdsgivere (bl.a. G1.1-virksomhed), at denne sag blev hævet, og at kurator betalte det krav, A havde fremsat under sagen. A har anført, at det kan udledes heraf, at A var i et lønmodtagerforhold og ikke var selvstændig erhvervsdrivende.

Det er på trods af A’s svar på opfordringer herom fortsat uklart for Skatteministeriet, hvordan retssagen på nogen måde har betydning for nærværende sag. Det har ingen betydning, at A har været ansat andre steder, da det ikke er til hinder for, at han samtidig kan have udført arbejde i sin egen (uregistrerede) erhvervsvirksomhed. Tilsvarende har A da også selv anført i sagen mod G6-virksomhed, G1-virksomhed (tidligere G1.1-virksomhed) og G8-virksomhed (bilag 15, side 2).

Retsbogen af 24. juni 2022 vedrørende afslutning af sagen mod G6-virksomhed, G8-virksomhed og G1-virksomhed (tidligere G1.1-virksomhed) (bilag 12) indeholder ingen materiel stillingtagen til tvistepunkterne i retssagen. Som det fremgår af retsbogen, blev sagen afsluttet, som følge af at den ene sagsøger hævede sagen, og de to øvrige sagsøgere udeblev. A blev i den forbindelse (naturligvis) tilkendt sagsomkostninger. Det er uden betydning for denne sag, om de tilkendte sagsomkostninger blev betalt. Det bemærkes dog, at det ikke fremgår af bilag 13, at det er G6-virksomhed, der har betalt sagsomkostningerne.

Det fastholdes, at et ansættelsesforhold ikke udelukker, at A ved siden af sit ansættelsesforhold har drevet uregistreret virksomhed, eftersom det ikke er dokumenteret, at indtægter angår de hævdede arbejdsgiveres virksomhed.

Forhøjelsen i nærværende sag har ingen sammenhæng med det oplyste vedrørende modtagelsen af naturalier som anført i stævningen, side 3, idet forhøjelsen i nærværende sag alene angår kontoindsætninger. Det anføres også i stævningen, side 4, at A ikke besidder de menneskelige eller tekniske ressourcer til at drive erhvervsmæssig virksomhed. Synspunktet er uholdbart, da der ikke efter praksis stilles sådanne krav ved vurderingen af, om indsætninger på en bankkonto hidrører fra uregistreret erhvervsvirksomhed.

I øvrigt bemærkes, at A både før og efter sagsperioden har været ejer af flere enkeltmandsvirksomheder og selskaber, der må antages at have eller have haft erhvervsmæssige aktiviteter (bilag J), hvorfor synspunktet om, at han ikke skulle besidde tilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer savner mening.

Det må på ovenstående baggrund lægges til grund, at indsætningerne på A’s konto har karakter af omsætning i hans uregistrerede erhvervsmæssige virksomhed.

3.3 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes beløbsmæssige opgørelse

Da A ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, var skattemyndighederne berettigede til skønsmæssigt at ansætte hans skattepligtige indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Skattestyrelsen fastsatte A’s overskud af virksomhed på baggrund af indsætningerne på hans konto. Skatteankenævn Aalborg har tiltrådt dette skøn. Nævnet lagde herved også vægt på, at der ikke var fremlagt dokumentation for afholdte udgifter, der kunne henføres som driftsomkostninger i virksomheden, hvorfor der ikke kunne godkendes fradrag for dette.

Det faktum, at A ikke kan dokumentere, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter, medfører ikke, at A ikke har drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed.

Den skønsmæssige opgørelse kan kun tilsidesættes, hvis A kan godtgøre, at opgørelsen er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, jf. UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H, UfR 2016.191 H og UfR 2020.415 V.

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

Som anført i afsnit 3.2 må det lægges til grund, at alle 67 indsætninger på A’s konto har karakter af omsætning i hans uregistrerede virksomhed. Det er ikke godtgjort, at specifikke indsætninger er den uregistrerede virksomhed uvedkommende, endsige at der er tale om ikkeskattepligtige indsætninger.

A er kommet med en række bemærkninger vedrørende de enkelte indsætninger. Det er karakteristisk for disse bemærkninger, at bemærkningerne ikke er underbygget af nogen form for oprindelig objektiv dokumentation. A’s bemærkninger til de enkelte indsætninger behandles nedenfor i afsnit 3.3.1 til 3.3.3.

3.3.1 A’s synspunkt om "fejloverførsler"

A har i stævningen, s. 3, oplyst, at følgende syv indsætninger er fejloverførsler til hans konto:

A’s synspunkt er nærmere, at indsætningerne ved en fejl blev overført til hans private konto, da hans daværende arbejdsgiver G1.1-virksomhed havde angivet hans kontonummer på fakturaerne, og at han efterfølgende tilbageførte beløbene til sin arbejdsgiver. Dette bestrides som udokumenteret.

Som allerede anført afsnit 3.2, må det lægges til grund, at fakturaer udstedt med A’s kontonummer angår ydelser, der reelt er leveret af A selv og ikke af G1.1-virksomhed.

Derudover er det kun indsætningen på 57.500 kr. den 2. juli 2018, som faktisk er videreført til G1.1-virksomhed (bilag 10, side 46). Af samme grund indgår denne indsætning heller ikke i skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst. Det er ikke dokumenteret, at de øvrige anførte indsætninger er videreoverført til G1.1-virksomhed.

Den i processkriftet fremlagte mail af 11. november 2020 (bilag 19) er i modstrid med forklaringen om, at overførslerne havde karakter af fejloverførsler, at de vedrørte hans tidligere arbejdsgiver G1.1-virksomhed, og at A’s kontonummer blev anvendt af en "uforklarlig grund" (bilag 1, side 9, stævningen, side 7 og replikken, side 5).

A’s skiftende forklaringer skærper efter fast praksis hans bevisbyrde, jf. UfR 1998.898 H, UfR 2000.2478 H og SKM2021.433.ØLR.

I øvrigt fremgår det af fuldmagt af 22. marts 2017 (bilag L), at IC har givet A fuldmagt til at overføre fra sine konti. Det bemærkes, at indsætningerne fra IC (svarskriftet, side 1314) hidrører fra de i fuldmagten nævnte konti (bilag M).

Oplysningen om, at A har haft adgang til IC’s konti, rejser yderligere tvivl om A’s seneste forklaring om, at IC skulle have lånt hans konti. På baggrund af fuldmagtens indhold synes det snarere at være tilfældet, at A har lånt og haft rådighed over IC’s konti.

A har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde for, at indsætningerne er fejloverførsler eller i øvrigt ikke skal indgå i det opgjorte overskud for hans uregistrerede erhvervsvirksomhed.

3.3.2 Salg af privat indbo

A har i stævningen, side 5, gjort gældende, at følgende indsætninger på hans konto vedrører salg af privat indbo og derved er fritaget for beskatning efter statsskattelovens § 5:

A har fremlagt en række billeder af de solgte genstande for skattemyndighederne. Ifølge Skatteankenævn Aalborg er flere af billederne taget direkte fra internettet (bilag 1, side 18). Det er ikke dokumenteret, at genstandene på billederne faktisk har tilhørt A, og at indsætningerne vedrører salg af disse genstande. Der er ikke fremlagt salgsannoncer eller korrespondance med de hævdede købere eller anden dokumentation.

I øvrigt er det påfaldende, at fire ud af de ti indsætninger, der indsættes over en periode på fire måneder, kommer fra den samme person, som derudover indsatte 18.000 kr. den 19. december 2018 med posteringsteksten "lån".

Det er også påfaldende, at A skulle have solgt to sæt fælge, når han hverken har været registreret som ejer eller bruger af et køretøj i de pågældende indkomstår (bilag B).

Det har videre ikke relevans for vurderingen af de ovenstående indsætninger, at Skattestyrelsen efter det oplyste har vurderet, at visse indsætninger på A’s kærestes konto stammede fra salg af privat indbo. Der er ikke fremlagt materiale fra A’s kærestes skattesag. Men netop fordi hendes skattesag antageligt angår indsætninger på hendes bankkonto, vedrører sagerne ikke de samme indsætninger.

A har altså ikke godtgjort, at de ovenstående indsætninger vedrører salg af privat indbo, der ikke skal beskattes eller i øvrigt ikke skal indgå i det opgjorte overskud for hans uregistrerede erhvervsvirksomhed.

3.3.3 Udlæg

A har i stævningen, side 6, gjort gældende, at følgende indsætninger på i alt 67.768 kr. er udtryk for refusion af udlæg.

A har fremlagt en række kvitteringer for benzin, hotelovernatninger og restaurantbesøg mv., som efter det oplyste udgør udlægsbilag (bilag 8). Kvitteringerne dækker perioden 22. november 2018 til 8. maj 2019.

De fremlagte kvitteringer kan ikke umiddelbart afstemmes med hævninger på A konto, og det er derfor ikke dokumenteret, at udgifterne faktisk er afholdt af A. Indsætningerne på A’s konto kan heller ikke afstemmes med udlægsbilagene. Det bemærkes i den forbindelse, at kvitteringerne kun angår udgifter for samlet 41.423,03 kr., og der er således heller ikke beløbsmæssig overensstemmelse mellem de hævdede udlæg og de omhandlede indsætninger.

A har heller ikke, trods anmodning fra Skattestyrelsen, udarbejdet et rekonstrueret rejseregnskab (bilag F, side 6).

Det er derudover ikke udtrykkeligt oplyst, hvilken virksomhed de hævdede udlæg skulle være afholdt for.

Afsenderoplysningerne, der er tilføjet i ovenstående tabel, fremgår af Skattestyrelsens oversigt over indsætninger på A’s konto (bilag K). Som det fremgår, hidrører indsætningerne næsten udelukkende fra enkeltmandsvirksomheden G1.1-virksomhed v/IC. A har ikke redegjort nærmere for baggrunden for, at A har afholdt udlæg for en virksomhed, som A ikke i indkomstårene 2017-2019 har været ansat i.

Den i bilag 5 fremlagte mailkorrespondance mellem IC og advokat IG den 8. maj 2019, godtgør heller ikke, at den specifikke indsætning på 15.814 kr. den 8. maj 2019 er refusion af udlæg.

A har derfor ikke godtgjort, at ovenstående indsætninger udgør skattefri refusion af udlæg, eller i øvrigt ikke skal indgå i det opgjorte overskud for hans uregistrerede erhvervsvirksomhed.

3.4 A’s momstilsvar skal ikke nedsættes

Det følger af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Afgørende for momspligten er, om der drives selvstændig økonomisk virksomhed. Det har ingen betydning i hvilken virksomhedsform, den pågældende virksomhed udøver sine aktiviteter.

Efter momslovens § 4, stk. 1, skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ifølge momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder fratrække moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Det følger af momsloven § 56, stk. 1, at den afgiftspligtige virksomhed for hver afgiftsperiode skal opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående moms er virksomhedens momstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter opkrævningslovens kapitel 15.

En virksomheds momstilsvar kan fastsættes skønsmæssigt, såfremt tilsvaret ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

A har i de omhandlede indkomstår drevet uregistreret erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor afsnit 3.2.

A gør i replikken en række specifikke anbringender gældende vedrørende forhøjelsen af hans momstilsvar. Efter ministeriets opfattelse afhænger afgørelsen af momsspørgsmålet i den konkrete sag af skattespørgsmålet om, hvorvidt A har drevet uregistreret virksomhed.

Hvis retten måtte finde, at A har drevet uregistreret virksomhed, så følger det heraf, at han også er en afgiftspligtig person, der har drevet momspligtig virksomhed.

Skulle retten derimod finde, at A ikke har drevet uregistreret virksomhed, vil følgen heraf i den konkrete sag være, at han heller ikke har drevet momspligtig virksomhed. I det tilfælde gøres det dog gældende, at indsætningerne på hans konto af andre grunde udgør skattepligtig indkomst, som A er 100 pct. skattepligtig af som også anført i afsnit 3.1.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det påhviler således A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler ham at dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. dagældende skattekontrollovs § 1 og § 6 B.

Retten lægger til grund, at der i de tre omhandlede indkomstår, 2017-2019, via 67 indsættelser blev indbetalt 801.883,05 kr. på A’s bankkonto. 

Retten finder, at A har bevisbyrden for, at disse indsættelser ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter, og at denne bevisbyrde kun kan løftes, hvis hans forklaring er bestyrket af objektive kendsgerninger.

Retten lægger indledningsvis til grund, at enkeltmandsvirksomheden G1.1-virksomhed med IC som indehaver har eksisteret fra 1. juli 2014 til 13. maj 2020, og at selskabet G1.1-virksomhed blev stiftet den 15. september 2015, tog navneforandring til G1-virksomhed den 1. maj 2019, men blev opløst ved konkurs den 7. juli 2020. Der er fremlagt lønsedler for A fra G1.1-virksomhed (G1-virksomhed) for perioderne november 2015, januar 2016, januar til marts 2017 samt januar og juni 2018. Det fremgår også, at han har været registreret som direktør i selskabet fra 10. oktober 2017 til 16. oktober 2018. Der er ikke fremlagt oplysninger om, at han har været ansat i enkeltmandsvirksomheden. Der er fremlagt lønsedler for A fra G2-virksomhed for perioderne november og december 2018 samt fra G3-virksomhed for perioderne juni 2019 til december 2019. Der har ikke ud over disse sporadiske lønsedler været fremlagt oplysninger om andre ansættelsesforhold for sagsøgeren i den omhandlede periode.

A har forklaret, at han forud for ansættelsen i G1.1-virksomhed selv havde drevet virksomhed, som han var gået konkurs med, hvorfor han ikke ønskede at drive selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fremgår af personrapporten fra Erhvervsstyrelsen, at der bl.a. havde været tale om håndværksmæssig virksomhed.

IC har som vidne om enkeltmandsvirksomheden G1.1-virksomhed forklaret, at han på en fælles arbejdsplads havde mødt A, der havde gode kontakter i branchen, mens han selv var arbejdsom og god til at få ting til at fungere. Han har forklaret, at han var ny i branchen og ikke vidste, hvordan det hele fungerede, samt at han har svært ved nu at huske ret meget om noget. Han har forklaret, at han ansatte A, men han har ikke kunnet forklare, om der blev lavet en ansættelseskontrakt i den forbindelse. Han har endvidere med nogen usikkerhed forklaret, at virksomheden vist aldrig fik en erhvervskonto, da ingen bank ville medvirke til det, ligesom han ikke helt har kunnet redegøre for, hvorfor A fik fuldmagt til vidnets to bankkonti. IC har endvidere forklaret, at han intet havde med G1.1-virksomhed at gøre.

A har under sagens forløb haft skiftende forklaringer.

A har for en del af de indsatte beløb anført, at beløbene hidrørte fra salg af privat indbo, der således implicit kunne ske skattefrit, jf. statsskattelovens § 5 litra a. Han har ikke med sin forklaring eller de fremlagte bilag godtgjort, at dette er tilfældet.

A har vedrørende øvrige dele af de indsatte beløb anført, at disse var refusioner for afholdte udlæg, eller at der var tale om fejloverførsler. Dette er heller ikke med den skete bevisførelse godtgjort.

Endelig er en del af beløbene indsat ved betaling af fakturaer til "G1.1-virksomhed" eller "G1.1-virksomhed", hvorpå A’s kontonummer var anført. Ydermere var der en række af kontantindsættelserne fra håndværksmæssige virksomheder eller fra IC. A har forklaret, at han har haft ansættelse i andre virksomheder end de ovenfor anførte, men der er ikke fremlagt dokumentation for sådanne andre ansættelser. Det er således ikke godtgjort, at disse indbetalinger ikke var overskud for erhvervsmæssig virksomhed.

Herefter må det lægges til grund, at A i de omhandlede indkomstår har drevet uregistreret virksomhed, og at han ikke har angivet og afregnet overskud af virksomhed og moms. Han har således ikke godtgjort, at der er grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst og momstilsvaret i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, herunder at den skønsmæssige opgørelse af hans skattepligtige indkomst er åbenbar urimelig eller hviler på et fejlagtigt grundlag.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de af Skatteankenævnet anførte grunde tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald finder retten, at A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 60.000 kr. Der er ved fastsættelsen af beløbet, der er til dækning af Skatteministeriets udgift til advokat, lagt vægt på sagens værdi og forløb, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 60.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.