Sag BS-41122/2021-ROS

A

(v/ advokat Hari Aaby Mandic)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Robert Thomas Andersen)

Denne afgørelse er truffet af kst. dommer Christian Ankerstjerne Rønneberg.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 27. oktober 2021. 

Sagen drejer sig om en tvist vedrørende en afgift pålagt A af Skattestyrelsen.

A har nedlagt følgende påstand: 

Principalt: 

Skatteministeriet skal anerkende, at A ikke skal betale 66.913 kr. i afgift i medfør af øl- og vinafgiftsloven for årene 2018, 2019 og 2020.

Subsidiært: 

Hjemvisning til fornyet behandling af Skattestyrelsen.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt følgende påstand:

Principalt: 

Frifindelse. 

Subsidiært: 

Hjemvisning til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skattestyrelsen traf den 20. august 2021 afgørelse, hvorved A blev pålagt at betale 66.913 kr. i afgift. Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

"Skattestyrelsen har indhentet oplysninger hos G1-virksomhed vedrørende dine køb af varer i G2-virksomhed i Y1-land, hvor du har anvendt (red.fjernet.kort)-kort med kundenummer (red.fjernet.kundenummer) ved købene. Skattestyrelsen har modtaget oplysningerne den 5. januar 2021.

Vi har gennemgået dine samlede indkøb for perioden 25. oktober 2017 - 4. marts 2020.

Mængden af indførte varer har haft et sådant omfang og karakter, at de pågældende vareindkøb overstiger, hvad der må anses for at skulle medgå til eget brug.

Vi afgør derfor, at du skal betale afgift af de varer, der er indført. Ud fra de foretagne indkøb vurderer vi, at der er tale om følgende afgift:

Ølafgift 2018* .......................................................................... 25.941 kr.

Ølafgift 2019* .......................................................................... 35.497 kr.

Ølafgift 2020* ............................................................................ 5.475 kr.

I alt                                                                                              66.913 kr.

Vi har beregnet afgifterne ud fra et skøn på grundlag af de oplysninger, som vi har modtaget fra G1-virksomhed. Vi opkræver afgifterne efter opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på materialet igen.

…

Vores begrundelse for opkrævning af ølafgift

Du har kontinuerligt indført afgiftspligtige varer fra udlandet i så store mængder, at det ikke kan anses som værende til eget brug. Du kan derfor ikke indføre varerne afgiftsfrit, jf. øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2.

Varerne kan ikke anses for at være til eget brug, hvis de indføres med henblik på videresalg. Varer, der fx sælges i en idrætsklub eller på en arbejdsplads, anses derfor ikke som indført til eget brug.

Varer, der medbringes til eller for andre personer, der ikke deltager i rejsen, anses heller ikke for at være til eget brug. Varer, der medbringes for familie og venner, og hvor familie og venner betaler for varerne, og/eller hvor de betaler for en del af eller alle rejseomkostninger, vil heller ikke blive anset for at være til eget brug. Det anses også som betaling, hvis de indførte varer indgår i en byttehandel.

Da du ikke har forudanmeldt købene og indbetalt afgiften på forhånd i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 6a, stk. 1 og øl- og vinafgiftslovens § 6a, stk. 4, opkræver vi afgifterne i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 16, stk. 2, jfr. Opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.

Efter opkrævningslovens § 9 skal den, der ikke er registreret efter afgiftslovene, og som modtager afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, angive den afgiftspligtige mængde til told- og skatteforvaltningen ved modtagelsen af varerne.

Skattestyrelsen kan som udgangspunkt kun opkræve afgift 3 år efter det tidspunkt, hvor den skulle have været betalt. Det står i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Vi kan dog opkræve afgift længere tilbage i tid, hvis nogen har handlet minimum groft uagtsomt.

Da din indførsel af afgiftspligtige varer strækker sig kontinuerligt over flere år og i den store mængde, er det vores opfattelse, at du burde have vidst, at der skulle have været betalt afgift af de indførte varer og Skattestyrelsen vurderer, at du derved har handlet minimum groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3:

"Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtig eller ufuldstændigt grundlag."

For at anvende denne regel, skal vi inden for 6 måneder efter, at vi er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, varsle ændringerne. Reaktionsfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor vi er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde et forslag. Se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Det følger af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, at for krav afledt af en ekstraordinær fastsættelse efter § 32, er forældelsesfristen 10 år.

For perioden 25. oktober 2017 - 8. juni 2018 anvender vi reglerne om ekstraordinær ansættelse, idet vi mener, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at anmelde dine indførsler.

Kundskabstidspunktet er den 5. januar 2021, da vi denne dato modtager oplysninger fra G1-virksomhed. Vi kan derfor sende rettidigt forslag til dig vedrørende indkomstårene senest den 5. juli 2021.

Vores endelige afgørelse

Vi har lagt afgørende vægt på, at du i høringsperioden, ikke har kunnet fremlægge tilstrækkelig dokumentation eller på anden måde sandsynliggøre, at en del af varerne er købt af øvrige passagerer, som skulle have været med på turene. Det er heller ikke sandsynliggjort eller dokumenteret, at betalingen efterfølgende er modtaget via bank eller kontant.

Det er således vores opfattelse, at det er dig, der må dokumentere eller sandsynliggøre, at du ikke har købt samtlige varer, jf. de modtagne oplysninger fra G1-virksomhed. Da vi ikke har kunnet få fremvist dokumentation eller på anden måde sandsynliggjort, at det forholder sig anderledes, anser vi ikke dette for at være løftet.

Den indførte mængde øl er dermed afgiftspligtig efter øl- og vinafgiftslovens §§ 1, stk. 1, og 3, stk. 1, idet indførslen ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2.

Dine bemærkninger ændrer således ikke ved Skattestyrelsens opfattelse af at der skal afkræves afgift af de indførte punktafgiftspligtige varer, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag til opkrævning af afgift af den 8. juni 2021."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, MH, JB, MR, PK, PB, NP, PP, ND, NF og JS. 

A har forklaret, at han bor i Y2-by. Han mistede sin kone, KG, for to år siden. De sidste fem år var det gået ned ad bakke for hende. Han er blevet gift igen efterfølgende. Han har en søn på (red.fjernet.alder) år og to børnebørn. Han har også en steddatter, der har børn. Han kommer fra Y3-by og er (red.fjernet.uddannelse). Han har haft flere forskellige stillinger, blandt andet som (red.fjernet.arbejde). Han er et levemenneske og kan godt lide at få en øl. Han drikker flere øl end anbefalet. Han har også arbejdet på et (red.fjernet.sted) og har derfor fået en del øl med gæsterne der. Han kan godt drikke en ramme øl med 24 øl på en dag. Han kan godt lide G3-virksomhed. Han drikker også nogle gange G4-virksomhed eller G5-virksomhed, hvis de har været billige at købe. Han drikker ikke så meget (red.fjernet.mærke). (red.fjernet.mærke) er noget, som en af hans kammerater køber. Han drikker det som udgangspunkt ikke selv. Han har dyrket meget sport, og i dag motionstræner han. Han har en stor vennekreds, som han er meget sammen med. Han var fra (red.fjernet.periode) i et fleksjob og havde derfor en del fritid til at tage til Y1-land. Han er nu gået på pension. Han kan om sommeren godt lide at hygge sig på havnene med venner. Han har haft to (red.fjernet.kort)-kort. Nogle spurgte ham om hjælp, da de vidste, at han havde et kort. Han hjalp dem så med at købe billetter. Der er en kode til (red.fjernet.kort)-kortet, så det var normalt ham eller KG, der købte billetter. Han kan være med på, at han skal betale noget til SKAT, men han har kun kørt meget få gange alene, hvilket har været, når KG eller nogle af de andre har været syge og ikke har kunnet tage med. Der var en tur med fem deltagere, som han kan huske. Han kørte med sin søn, KG samt hendes datter og svigersøn i et (red.fjernet.bil) derned. Det var en hyggetur. Hans søn kørte, så de andre kunne hygge sig lidt. Han har lånt kortet ud til venner, der selv er rejst derned. Han hjælper generelt gerne mange mennesker. Det ene kort lå nogle gange i (red.fjernet.sted), og det lånte han ud. Man kunne få op til otte kort. Man bestilte normalt hjemmefra. Hvis han ikke har været med på en tur, har han hjulpet andre og hjemmefra printet eksporterklæringen ud, som de så kunne udfylde på færgen på vej derned. Hvis han selv har været med på en tur, har han haft kortet med. Hvis han var med, så udfyldte han eksporterklæringen, og så har de fordelt det købte imellem sig. De har i så fald lavet én samlet ordre med køb, for hver ordre koster 20 kr. Det er ikke altid ham, der har betalt, for han har et dårligt knæ. Nogle gange har andre betalt, og så har de pågældende udfyldt eksporterklæringen. Han er ked af, at eksporterklæringerne ikke findes, for så kunne man se, at de andre har udfyldt dem. Han har betalt kontant eller med dankort, men mest med dankort. Før Corona hævede han mange kontanter, for det kan han bedst lide. Han sagde til sine venner, at de gerne måtte betale med kontanter, så det gjorde de mest. Når han går ud og får nogle øl, lader han betalingskortet blive derhjemme. Han er god til at bruge penge og er en levemand. (red.fjernet.kort)-kortet har ligget til udlån i (red.fjernet.sted) eller derhjemme. Han har købt alle færgebilletter, for ellers skulle han udlevere koden. Hvis man købte færgebilletter med (red.fjernet.kort), kunne være dernede hele dagen, ellers fik man kun to eller tre timer dernede. Han har ikke villet udlevere koden. Han fik selv nogle point ud af at købe færgebilletter for de andre. Han havde aldrig lånt kortet ud, hvis han havde vidst, at alt dette ville ske. Han lånte det ud til gæster, der kom i (red.fjernet.sted), og nogle tog han med derned. Det rygtedes lidt. Fire var kun med én gang, da de skulle holde stor fest. Der var derfor ingen grund til, at de selv skulle anskaffe sig et kort. Han har fra (red.fjernet.periode) udlånt sit kort til ca. 15 personer i alt. Han har således udlånt det til MH, JB, PB, NP, PK, JS, MB, MR, ML, MJ, PP, ND, NF og NB. Han har endvidere udlånt kortet en enkelt gang til NM, NH, WL og OB. De to sidste har han glemt efternavnene på. Han har endvidere udlånt kortet til sin steddatter NK og hendes mand, KA, og til sin søn, NS. De har dog kun lånt det enkelte gange. Nogle har lånt det tre til fem gange og nogle op til ti gange, f.eks. JS. ND har lånt det minimum ti gange. Når han selv har været med, har han ikke købt så meget, måske en ti til 15 rammer - altså en tredjedel. Nogle gange har han stort set ikke købt noget, fordi han allerede havde, eller fordi han var der med de andre, der måske ikke havde været der før og derfor gerne ville have ham med, da der jo også er andre forretninger, hvor noget kan være billigere end i G2-virksomhed. Han var i de tilfælde selskab på turen og en slags guide. Han har nok i alt været på 50 ture, men det kan også have været noget mere. Han har til sig selv nok købt noget i G2-virksomhed på 30 til 35 ture. På de ture, hvor han har været der med andre og selv også har handlet i G2-virksomhed, har han nogle gange lagt ud for de andre. Hvis en af de andre har stået for hovedparten af indkøbet, har det været vedkommende, der har betalt. Han har ikke solgt af sit eget indkøb. Enkelte gange er han kørt alene, hvor de havde planlagt at være flere. I de tilfælde har han også købt til andre. Han har så solgt deres indkøb videre til dem, men uden fortjeneste. Det er stort set hver gang sket med betaling i kontanter. Inden corona brugte han mest kontanter. Han har i øvrigt ellers ikke købt til folk, der ikke var med på turene. Hvis han har betalt for de andre deltagere, har de ordnet betalingen på færgen. Afregningen er stort set kun sket i kontanter. Den, der udfyldte eksporterklæringen, var normalt den, der betalte. Derfor kunne en stor del af varerne godt have været til en eller andre af deltagerne på turen. Nogle gange har andre betalt ham via (red.fjernet.app). Hvis han ikke selv har været med og har lånt (red.fjernet.kort)-kortet ud, har det været for, at de, der lånte kortet kunne være der hele dagen. Man kunne kun få billige returrejser efter tre timers ophold, hvis man bestilte med (red.fjernet.kort)-kortet. Han tænkte, at hvis man kunne få otte kort var det nok ikke så personligt, men han læste ikke reglerne ordentligt. Han har købt alle billetter, da han havde koden og fik billetterne tilsendt pr. e-mail. Man fik noget tilbage af G1-virksomhed, hvis man tog hjem samme dag. De andre har så betalt ham minus returpengene fra G1-virksomhed. MR har også været med en del gange. Det er ham, der har købt (red.fjernet.mærke). Han har slået hovedet, og har lidt svært ved at huske i dag. Han har nogle gange købt i andre grænsebutikker. Der købte han vin og chokolade. Øl og sodavand var billigst i G2-virksomhed, så der købte han øl. De fik det på paller for at slippe for at gå med det i indkøbsvogne. Han har været på to til tre indkøbsture alene, hvor de andre havde meldt afbud.

MH har forklaret, at han har lånt A’s (red.fjernet.kort)-kort til indkøb i G2-virksomhed. De fleste gange har han været afsted sammen med ham. Han har været dernede ca. én gang uden A. Han har nok været afsted seks til otte gange. Han har handlet pæne portioner til (red.fjernet.begivenhed), fødselsdage og lignede. Han har købt 30 til 40 kasser øl, 15 til 20 kasser sodavand, vin og slik ad gangen. (red.fjernet.begivenhed) var i 2019. Han har også handlet til sin fars (red.fjernet.begivenhed1) i slutningen af 2018 eller begyndelsen af 2019. Han har herudover handlet til sin egen (red.fjernet.begivenhed2) i 2021. Han har købt G3-virksomhed øl, G3-virksomhed (red.fjernet.mærke) og vin i kartoner. Han har ikke bestilt noget hos A, men han var med, og de splejsede så om brændstoffet, hvilket var billigere for ham, og A havde endvidere kortet. I disse tider må man spare. De betalte kontant dernede. Man kunne bestille i forvejen. Han betalte altid til A for det, som han skulle have. Den ene gang, hvor A ikke var med, brugte han A’s kort, da der var rabatter på kortet.

JB har forklaret, at han har brugt A’s (red.fjernet.kort)-kort i G2-virksomhed i perioden. Han har været afsted på ca. seks ture. Han har været sammen med A på tre af turene. Han har selv købt 30 til 35 kasser øl á 24 stk. Han kan bedst lide (red.fjernet.mærke). Han har købt G3-virksomhed (red.fjernet.mærke) og (red.fjernet.navn) G3-virksomhed. A har på turene ikke købt i nærheden af det, som han selv har købt. A har måske købt 10 rammer øl. Han har selv købt til fødselsdage. Han holdt sin store (red.fjernet.begivenhed3) i 2019 og sin stedsøns (red.fjernet.begivenhed4) i begyndelsen af 2020. Han betalte kontant til A. A stod ved kassen, og han fyldte så ned i vognen. De kørte deres varer igennem båndet på én gang, da det var det nemmeste. Han har været venner med A i mange år. Han har kendt ham i 35 år, og A har været som en far for ham. På de tre ture, hvor han var alene, bestilte han selv færgebilletter. Han brugte A’s kort, da han optjente point på køb. Han fik ikke selv noget ud af det. Han spurgte, om han måtte låne det, selvom han ikke fik noget ud af det. Han ville se, om han kunne få noget ud af det, men de ting, som han kunne få via kortet, var han ikke interesseret i. 

MR har forklaret, at han har været venner med A i 30 år. Hans kone hedder MG. Hun har det ikke så godt og går med rollator, og derfor kan hun ikke afgive vidneforklaring. Han har i perioden lånt A’s (red.fjernet.kort)-kort. Han har lånt det fire til fem gange pr. år. A har været med en enkelt eller to gange; ellers har han haft sin kone med eller nogle andre. Hans kone har været med de fleste gange. Han har hver gang købt det, som han måtte. Han har således købt 38 rammer øl hver gang. Han har købt G3-virksomhed (red.fjernet.mærke), (red.fjernet.navn) G3-virksomhed, G4-virksomhed og (red.fjernet.mærke). Når man havde kortet med, fik man ekstra tilbud. Han havde selv et kort på et tidspunkt, som han mistede, og så lånte hans A’s kort. A har ikke haft fordele af, at han lånte hans kort. Han kan godt få nogle øl, når han er sammen med A. Hvis de har været til fest, har de måske fået en ti stykker. Han ved ikke, hvor meget A kan drikke, men det er ikke så mange øl, som han selv drikker. Han drak selv på et tidspunkt mange øl. Han tror ikke, at A drikker, når han er alene. A var skrap til at bestille færgebilletter, så det gjorde han for ham. Samlet set har A været med en til to gange. Han havde mest sin kone med. Han betalte normalt for sine indkøb i G2-virksomhed med (red.fjernet.app), men nogle gange var det med kontanter eller visakort. Måske har A nogle gange betalt, og så har han betalt ham. Han har ikke så god en hukommelse mere. A købte færgebilletter, og det betalte han ham for med (red.fjernet.app), men han kan dog også have betalt med kontanter for billetterne. 

PK har forklaret, at han har kendt A siden (red.fjernet.år). A var med til hans datters (red.fjernet.begivenhed) sidste år. Han har i perioden lånt A’s kort til køb i G2-virksomhed. Han har nok lånt det syv til ti gange. Det har nogle gange været impulsivt besluttede ture. Han har været der med sin ekskone og med sin nuværende kæreste. A har været med fem til seks gange. Han har nok typisk købt 30 til 40 kasser øl per gang. Det har typisk været (red.fjernet.navn) G3-virksomhed eller G3-virksomhed (red.fjernet.mærke), som hans ekskone drak. Han lånte (red.fjernet.kort)-kortet af A på samme vis, som når han lånte sin kones G6-virksomhed-kort. Man får point for at bruge kortet, hvilket har været en fordel for A. Han har ikke selv haft nogen fordel af det. Han er ikke så god til computere, så A bestilte billetter for ham. Det var han god til. Han betalte A mest kontant for billetterne, men også nogle gange per (red.fjernet.app). A betalte dernede for alle varer, når han var med, for det var nemmere, end at de skulle dele det op. Så afregnede han som regel med A på færgen, eller når de fik en øl sammen weekenden efter. De kan begge godt lide at få en øl. Han kan ikke tælle, hvor meget de kan drikke. De kan godt drikke en to til tre rammer øl hen over en hel dag, men så har der også typisk været nogle andre venner på besøg. A gav ham kortet med på turene. Han ved ikke, om A spurgte ham, om han ville tage det med, men han så, at A brugte det, når han var med, og så kunne han jo lige så godt selv tage det med derned, når A ikke var med. Når de var afsted sammen, købte A nok nogenlunde det samme til sig selv, som han købte. De købte også noget vin. A har aldrig taget noget med hjem til ham, hvis han ikke selv har været med.

PB har forklaret, at A og hun har været bekendte i mange år. Han er en god ven af familien. De har kendt hinanden i nok 20 år. Hun har lånt A’s (red.fjernet.kort)-kort til at handle med i perioden. Et par gange om året eller tre. Hun lånte det i hvert fald i slutningen af 2018 for at købe ind til sin datters (red.fjernet.begivenhed6), som de holdt i 2019. De købte da meget papvin - vel en 30 kartoner - og så fyldte de bilen op med øl; en blanding af (red.fjernet.navn) G3-virksomhed og G3-virksomhed (red.fjernet.mærke). Hun lånte A’s kort, da man kunne få nogle tilbud med kortet, og så gav det vist også nogle bonuspoint. Hun ved ikke, om A har fået noget ud af det. Hun har ikke betalt A for at låne det. Hun lånte det som sagt af hensyn til tilbuddene. Op til fødselsdagen har hun nok købt 25 til 30 rammer øl. De handlede jo også til dem selv. De har altid fyldt bilen op. En del af turene har været hyggeture med døtrene. Hun har også været afsted med sin mand. Hun har ikke været afsted med A. A’s kort er blevet brugt til deres samlede indkøb. Hendes mand plejer at stå for indkøb af færgebilletter. Hun ved ikke, om A har været indblandet i købet af færgebilletter. 

NP har forklaret, at han har været venner med A igennem mange år. De mødes flere gange om ugen. Han har i perioden lånt A’s kort til indkøb i G2-virksomhed. Han vil mene, at han har været afsted seks gange i perioden. De plejer at køre dertil op mod jul, og hvis de i almindelighed skal noget, og så har han lånt kortet. Han fylder altid bilen op, hvilket svarer til 28 rammer øl, og dertil noget vin, da de er to personer i bilen. Han køber normalt (red.fjernet.navn) G3-virksomhed. En enkelt gang har han også købt (red.fjernet.mærke). Han har været afsted med A. Han har også været afsted med sin kone og med sin datter. Han har i perioden nok været afsted med A to gange. De andre gange har han købt alt det, som de skulle have med brug af (red.fjernet.kort)-kortet. Der er således altid blevet købt til to personer med kortet, når han har været afsted. Når han var afsted med A, betalte A for de købte varer, og så betalte han A med kontanter, når de lavede regnskab bagefter. Det var mere for at samle point, at A betalte. Så regnede de bagefter ud, hvad han skulle betale, når de kom hjem. Han havde ikke selv et kort, for det var nemmere, når A havde et. Han syntes, at det var besværligt. Han havde ikke nogen fordele ved at købe på A’s kort, men A kunne få point ud af det, og dem kunne de så sammen købe kaffe for på færgen. Han er ikke sikker på, hvem der købte færgebilletterne, for han har været afsted flere gange efterfølgende. Når han ses med A, snakker de for det meste. De kan godt lide at få en øl, så de drikker øl sammen hos en af dem, eller cykler et sted hen for at drikke øl sammen der. De gør sådan for at spare penge ved ikke at gå ud at drikke. De kan godt om sommeren drikke en otte til ti øl hver, når de mødes. Det er så over en hel dag, men det er ikke hver gang. Han har ikke købt øl af A, når A har været afsted uden ham. Det er hans indtryk, at A selv drikker de øl, som han har købt. Og så drikker de jo hos hinanden, hvor de hver især giver øl. Når han har lånt A’s kort og selv er kørt afsted, har han selv købt færgebilletter. Han lånte kortet, selvom han ikke selv fik noget ud af det, for det var nemmere med kortet. Han lånte det, for at A kunne optjene point. De gange A var med, blev der hovedsageligt købt til ham selv, da han skulle bruge en masse, og så købte A, hvad der derudover kunne være i bilen for at fylde den op - vel en fem til seks kasser.  

PP har forklaret, at hun kender A. De er gamle kolleger og ses også privat. De ses ikke så ofte, da hun arbejder meget. De har mest mødtes i forbindelse med arbejdet. Hendes mand hedder KH. Han er i Y4-land lige nu. Hun har i perioden lånt A’s kort til indkøb i G2-virksomhed. Hun har været afsted et par gange om året i perioden. Hun vil dog ikke lige hænges op på det nøjagtige antal gange. Hun har købt øl, vin, vand og tobak. Af øl har hun købt (red.fjernet.navn) G3-virksomhed, G5-virksomhed og G3-virksomhed (red.fjernet.mærke). Hun har altid haft én med. Det har mest været hendes mor, der har været med, men også hendes søster og datter har været med. Datteren var med, da hun skulle holde (red.fjernet.begivenhed7). Hendes mand har også været med, og A har været med en enkelt gang. De har altid været to. Hun købte det, som hun måtte. Mellem 25 og 30 rammer øl, og hvad man ellers køber dernede. Hun har brugt (red.fjernet.kort)-kortet til køb af færgebillet. Hvis hun har vist (red.fjernet.kort)-kortet i forbindelse med betaling, har det været for at få rabat. Hun har nok vist det enkelte gange i forbindelse med betaling. Hun ved ikke, om hun i så fald har vist det for alles køb. Hvis man bruger (red.fjernet.kort)-kortet, når man bestiller færgebilletten, sparer man 300 kr. Hun har hver gang brugt kortet til køb af færgebillet. A købte færgebilletterne for hende. Det var hans kort, så det var nemmest, at han købte dem, og så betalte hun ham. Hvis man arbejder på et (red.fjernet.sted), får man nogle øl, men hvor mange øl A drikker, ved hun ikke. De får nogle øl, når de er sammen, og det er altid festligt. De får nok fem til ti øl, men det kan hun ikke svare på. I G2-virksomhed betalte hun med kort eller med kontanter. 

ND har forklaret, at han lærte A at kende for 35 år siden, hvor han var (red.fjernet.arbejde) på et (red.fjernet.sted). De ses en eller to gange om ugen. De ses på den lokale bar eller nede i havnen. De går ud og får et godt stykke mad og nogle pilsnere. I perioden har han lånt A’s (red.fjernet.kort)-kort til indkøb i G2-virksomhed. Han har nok været dernede seks til otte gange, herunder et par gange med A, og ellers med andre kammerater. Han har ikke helt styr på antallet af gange. Det har nok været to til tre gange med A, og så har han nok lånt kortet fem gange, hvor han har været afsted med nogle andre. Kortet har han anvendt i G2-virksomhed. De var to afsted ad gangen, og de købte alle varer med (red.fjernet.kort)-kortet. De betalte kontant. Han har nok haft 40 til 50 rammer øl med hjem. Han købte mest øl. Det var samlet køb. Han drikker selv G3-virksomhed, men har altid (red.fjernet.øl) eller G5-virksomhed (red.fjernet.mærke) til gæster. A har altid hjulpet med at købe færgebilletter for ham. A har altid været en tørstig herre. Han drikker dog ikke hver dag. Hvis de sidder og hygger sig sammen en sommerdag, kan de sagtens drikke en ramme øl hver og dele en flaske spiritus og lidt vin. Han lånte kortet, som man ville gøre med et G6-virksomhed-kort, for at A kunne få point. Det er normalt, og han tilbød det selv til A. De gange, hvor A var med, betalte han vist kontant til A. Kortet kan kun bruges til én kunde, så varerne blev scannet ind samlet. 

NF har forklaret, at han har lært A at kende for otte til ti år siden på (red.fjernet.sted), hvor A arbejdede. Han kom selv som gæst, og de blev private venner. I perioden har han nok fire til fem gange lånt A’s kort til at handle med i G2-virksomhed. Han har også været dernede uden kort. Det afhang af, om de kørte derned sammen, men det var en fordel at have det med. Han har været dernede med A en eller to gange. Han har også været afsted med en anden kammerat. Han har ikke været afsted alene. På hver indkøbstur har han nok købt omkring 20 rammer øl til sig selv, men det kan han ikke lige huske. Hvis han har været afsted med en kammerat, har de brugt kortet til hele købet. Det gav A point, og man kan lige så godt hjælpe hinanden - den ene tjeneste er den anden værd. På ture, hvor A var med, blev kortet brugt til hele købet. A lagde nok ud, og så gav han A penge, hvilket har været i kontanter, da han selv er bedst til kontanter. Færgebilletterne havde A vist styr på. Han mener også, at A var behjælpelig med indkøb af færgebilletter, hvis han ikke var med. A var således behjælpelig med at gå ind på internettet. Han har selv købt færgebilletterne, men A har nok vist ham, hvordan man gjorde. Det kan også være foregået således, at A har betalt for færgebilletterne, og så har han betalt A derfor. Han kan ikke lige huske, hvordan det er foregået, men han har ikke så meget styr på det med computere. Han ved ikke, hvor meget A drikker, men de kommer begge et godt stykke over det anbefalede på 14 genstande pr. uge. Der var ingen fordele ved at låne kortet, men han gjorde det for at hjælpe A, der selv var et hjælpsomt menneske. Sådan gør han også med sin kones G6-virksomhed-kort. Han mener, at han selv spurgte A, om han måtte tage kortet med. A fik ikke så meget ud af det. På ture med A, købte A nok det samme som han, altså omkring 20 rammer øl.   

JS har forklaret, at han har kendt A i mange år - han er kommet i hans forældres hjem. Han er som barn blevet passet af KG. I perioden har han brugt A’s kort seks til syv gange eller lignende. Han har været dernede med A og med sin daværende kæreste og stedfar. Det var vist kun den første tur, hvor A var med. De andre gange har han været der med en af de andre nævnte. Han har købt ind til sin (red.fjernet.begivenhed2) og til sin kærestes (red.fjernet.begivenhed5). Han var der to gange i forbindelse med begge fødselsdage og to gange med sin stedfar. Han har nok hver gang købt 40 rammer øl. Han har købt G3-virksomhed, (red.fjernet.øl) og (red.fjernet.mærke). Han har også købt alkoholfri øl og guldøl. Han kan ikke huske, om han har købt (red.fjernet.øl1). Han har hver gang selv betalt ved kassen. A købte færgebilletter til ham, og han lånte så A’s (red.fjernet.kort)-kort. Med kortet har man lidt længere tid dernede. Der var vist også lidt rabat dernede ved brug af kortet. Han brugte (red.fjernet.kort)-kortet i forbindelse med alle køb. Han brugte kortet til det samlede køb. A er glad for øl, og han kender ham fra festlige lag. Hvis de er sammen, kan de godt drikke en ramme øl hver i løbet af en dag. En af fordelene ved kortet er, at man har længere tid dernede. Det er en af grundene til, at man bruger det. Man kan få billigere færgebilletter med kortet, og derfor lånte han det af A. Han mener, at han fik noget rabat på det han købte ved brug af kortet. A boede to opgange fra ham, og det var derfor let at låne kortet af ham.               

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Ad den principale påstand gøres det gældende, at: 

A’s indkøb af øl i G2-virksomhed i perioden 2018-2020 samt både før og efter udelukkende har været til eget brug/forbrug, iht. øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2. 

A har ikke købt øl ind i de mængder, som er påstået af Skatteministeriet, idet Skatteministeriet har registreret en række indkøb foretaget af A’s venner som værende A’s egne indkøb. 

Det påhviler Skatteministeriet at bevise, at indkøbene er foretaget af A i de mængder, som det er påstået. Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde. 

*** 

Skatteministeriets opkrævning af afgift baserer sig alene på registreringer på A’s (red.fjernet.kort)-kort. Registreringer på A’s (red.fjernet.kort) kan ikke i sig selv danne grundlag for opkrævning af afgifter hos A. 

A har i et vidt omfang udlånt sit (red.fjernet.kort)-kort til en større persongruppe. Også af denne grund kan registreringer på (red.fjernet.kort)-kortet ikke danne grundlag for opkrævning af afgifter hos A. 

Det forhold at G1-virksomheds vilkår for brug af (red.fjernet.kort)-kortet måtte være overtrådt ved, at A har udlånt kortet til andre kan ikke indebære nogen skattemæssig konsekvens for A. 

Det forhold at der ikke er foranstaltninger, der skal hindre udlån af (red.fjernet.kort)-kort medfører stor usikkerhed forbundet med at henføre registreringer af køb på kortet til kortindehaveren personligt. 

Der er fastslået en retstilstand i SKM2023.97.LSR, hvorefter registreringer på (red.fjernet.kort)-kortet ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag at opkræve afgift på. 

Landsskatterettens afgørelse trykt som SKM2023.97.LSR er betragtet som værende principiel og/eller af almen interesse, jf. landsskatterettens forretningsorden § 1, stk. 2. Afgørelsen skal lægges til grund som jus ved afgørelsen af nærværende sag. 

Følgelig heraf er A ikke pligtig til at svare afgift iht. Skatteministeriets påstand. 

*** 

Såfremt retten måtte lægge til grund, at A bærer bevisbyrden for, at A ikke har handlet de påståede mængder øl, må bevisbyrden anses for løftet af A, idet A har dokumenteret, at han ikke selv har handlet de påståede mængder, men at indkøbene derimod er foretaget af en større persongruppe, som har lånt A’s kort. 

A har ved at fremlægge bookingliste (bilag 1) godtgjort, at A var ledsaget af andre personer ved de fleste af indkøbene og derved sandsynliggjort, at indkøbene ikke er foretaget af A alene. 

A har ved at fremlægge kontoudskrifter for perioden 01.01.2018- 06.03.2020 (bilag 2 og 3) godtgjort, at langt størstedelen af de af Skattestyrelsen påståede indkøb ikke kan konstateres betalt af A, idet beløbene ikke fremgår af A’s kontobevægelser i perioden. 

A kan ifølge de fremlagte kontoudskrifter alene knyttes til 17 indkøb i G2-virksomhed i perioden 01.01.2018-06.03.2020. 

Det påhviler Skatteministeriet at bevise, at de faktisk indkøbte øl af A ikke er til eget brug/forbrug. Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde. 

Såfremt Retten måtte finde, at ikke alt indkøbt øl var til eget forbrug, kan A maksimalt blive forpligtet at betale afgift af indkøb, der er foretaget på de 17 registrerede ture med fradrag eget forbrug på mindst 110 liter øl pr. år, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 3, dvs. for maksimalt 4.516,86 liter øl, svarende til en afgift på 10.392,92 kr. 

*** 

A har ikke handlet groft uagtsomt. 

Det påhviler Skatteministeriet at bevise, at A skulle have handlet groft uagtsomt. Skatteministeriet har ikke bevist, at A har handlet groft uagtsomt, hvorved ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er udelukket. 

 

Ad den subsidiære påstand gøres det gældende, at:  

Såfremt retten ikke træffer afgørelse i overensstemmelse med A’s principale påstand, bør sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. 

Den trykte afgørelse i SKM2023.97.LSR giver anledning til fornyet gennemgang af sagen, og anledning for Skattestyrelsen til at træffe en ny afgørelse.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Det følger øl- og vinafgiftsloven, at der i en situation som den foreliggende skal betales afgift efter loven af øl, som en person køber i et andet EU-land og indfører her i landet, medmindre der er tale om øl, som den pågældende som privatperson selv medfører til eget forbrug, jf. også eksempelvis SKM2015.712.VLR og SKM2013.52.VLR. 

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal betale afgift i medfør af øl- og vinafgiftsloven af de øl, der er købt ved brug af hans personlige (red.fjernet.kort)-kort i G1-virksomheds G2-virksomhed i Y1-land, da det må lægges til grund, at det er A, som har købt disse øl (og derefter indført dem her i landet), jf. afsnit 5.1 nedenfor, og da han ikke har godtgjort, at de købte øl har været til eget forbrug, jf. afsnit 5.2 nedenfor. Ministeriet gør endvidere gældende, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af A’s afgiftstilsvar efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, som sket, jf. afsnit 5.3 nedenfor. 

5.1 Det må lægges til grund, at A har købt varerne registreret på hans (red.fjernet.kort)-kort 

De omhandlede øl er købt ved brug af A (red.fjernet.kort)-kort, som ifølge medlemsvilkårene for (red.fjernet.kort)-fordelsprogrammet er personligt og ikke må overdrages til andre, jf. bilag B, side 3. 

Der må som udgangspunkt gælde en bevismæssig formodning for, at varekøb registreret på et (red.fjernet.kort)-kort er foretaget af den registrerede kortindehaver, eftersom kortet som nævnt er personligt og ikke må overdrages til andre. 

Det påhviler kortindehaveren at afkræve denne formodning ved at føre bevis, der godtgør, at (red.fjernet.kort)-kortet er blevet benyttet af andre, som har foretaget varekøbene. 

Det påhviler således A at føre bevis for sin forklaring om, at han i vidt omfang har lånt sit personlige (red.fjernet.kort)-kort ud til venner og bekendte, og at det er disse personer, der har foretaget (størstedelen af) varekøbene registreret på hans (red.fjernet.kort)-kort. Det er da også A, der er nærmest til at føre bevis for denne forklaring. 

Et sådant bevis har A ikke ført, og han har dermed ikke afkræftet den bevismæssige formodning, der gælder i kraft af registreringerne på hans personlige (red.fjernet.kort)-kort, for, at det er ham, som har købt de varer, der er købt ved brug af kortet. 

Allerede på denne baggrund må det lægges til grund, at A har købt de omhandlede øl. 

Hertil kommer, at den nævnte bevismæssige formodning for, at varekøbene registreret på A’s (red.fjernet.kort)-kort også er foretaget af ham, bestyrkes af, at der yderligere bevismæssige holdepunkter for, at det er A, der har købt varerne. 

Om disse yderligere bevismæssige holdepunkter bemærkes følgende: 

A havde i den omhandlede periode to bankkonti, jf. bilag I, s. 5 nederst - s. 6 øverst. A har på Skatteministeriets opfordring fremlagt kontoudskrifter for den omhandlede periode for den ene af bankkontiene med kontonr. X1, jf. bilag 2 og 3, men ikke for den anden bankkonto. 

Det fremgår af de fremlagte kontoudskrifter, at A har foretaget køb med sit dankort i G2-virksomhed 17 gange i perioden 1. januar 2019 - 4. marts 2020. Disse dankortkøb viser, at A med sikkerhed har foretaget i hvert fald 17 af de varekøb, som er registreret på hans (red.fjernet.kort)-kort i perioden 1. januar 2019 - 4. marts 2020. 

Modsat hvad A har anført, er det imidlertid ikke kun disse 17 dankortkøb i de fremlagte kontoudskrifter, som kan knyttes til varekøb i G2-virksomhed registreret på A’s (red.fjernet.kort)-kort, cf. A’s processkrift II, s. 2, og påstandsdokument s. 6 nederst. 

Kontoudskrifterne i bilag 2 dækker over to sæt kontoudskrifter, nemlig en kontoudskrift af 1. januar 2019, der vedrører bevægelser på kontoen i 2018 (bilag 2, s. 1-41), og en kontoudskrift af 1. januar 2020, der vedrører bevægelser på kontoen i 2019 (bilag 2, s. 42-100). I kontoudskriften for 2018 er samtlige dankort-køb uspecificerede, i den forstand at det ikke fremgår af posteringsteksten for det enkelte køb, hvor købet skulle være foretaget - modsat kontoudskriften for 2019, hvor dankort-købene er specificerede, idet det fremgår af posteringsteksten for det enkelte køb, om købet er foretaget f.eks. i G9-virksomhed eller hos G1-virksomhed. 

Fra det forhold, at der i kontoudskriften for 2018 ikke fremgår dankortkøb eller andre posteringer med angivelse af "G1-virksomhed" i posteringsteksten, kan det ikke sluttes, at ingen af posteringerne i kontoudskriften vedrører køb af varer i G1-virksomhed’s G2-virksomhed. 

Tværtimod fremgår det af kontoudskriften for 2018, at der i relation til en stor del af varekøbene registreret på A’s (red.fjernet.kort)-kort i 2018, jf. bilag H, er dankort-køb, der er foretaget samme dag og med samme "skæve" beløb som varekøbene. F.eks. fremgår det af oplysningerne om køb registreret på A’s (red.fjernet.kort)-kort, at der den 13. marts 2018 er købt varer for i alt 2.949,05 kr. (bilag H, s. 1), medens det af kontoudskriften for 2018 fremgår, at der samme dato er registreret et dankortkøb for et beløb på netop 2.949,05 kr. (bilag 2, s. 8). Det kan ikke være en tilfældelighed. Det må lægges til grund, at disse dankort-køb vedrører de varekøb, som er registreret på A’s (red.fjernet.kort)-kort. 

Skatteministeriets foreløbige gennemgang viser, at der for 16 ud af de i alt 33 varekøb i 2018, som er registreret på A’s (red.fjernet.kort)-kort, i kontoudskriften for hans ene bankkonto er dankort-køb, der er foretaget samme dag og med samme "skæve" beløb som de på (red.fjernet.kort)-kortet registrerede varekøb. Det er i øvrigt et fællestræk for disse 16 dankortkøb, at der i posteringsteksten for dankort-købene er angivet samme unikke nummer, nemlig (red.fjernet.nummer), som formentlig er en reference til den butik eller kortterminal, hvor kortet er brugt. 

Det drejer sig konkret om registrerede varekøb og dankort-køb på følgende datoer i 2018, jf. bilag H og bilag 2: 

•  20. februar 2018 2 

•  13. marts 2018 

•  19. marts 2018 

•  10. april 2018 

•  5. juni 2018 3 

•  11. juni 2018 

•  20. juni 2018 

•  24. juli 2018 

•  3. august 2018 

•  22. august 2018 

•  2. oktober 2018 4 

•  30. oktober 2018 

•  13. november 2018 

•  21. november 2018 5 

•  27. november 2018 

•  3. december 2018 

________________________

2            Dankort-købet omfatter ikke alle varekøb registreret på (red.fjernet.kort)-kortet denne dato, men kun køb omfattet af "OrderNo" (red.fjernet.OrderNo). 

3            Dankort-købet omfatter ikke alle varekøb registreret på (red.fjernet.kort)-kortet denne dato, men kun køb omfattet af "OrderNo" (red.fjernet.OrderNo1). Dankort-købet er bogført dagen efter det på (red.fjernet.kort)-kortet registrerede varekøb, men beløbene stemmer helt ned på øren, idet der er registreret varekøb på (red.fjernet.kort)-kortet den 5. juni 2018 med "OrderNo" (red.fjernet.OrderNo1) for i alt 2469,30 kr., og dankort-købet den 6. juni 2018 er på netop 2469,30 kr. 

4            Dankort-købet omfatter ikke alle varekøb registreret på (red.fjernet.kort)-kortet denne dato, men kun køb omfattet af "OrderNo" (red.fjernet.OrderNo2). 

5            Dankort-købet omfatter ikke alle varekøb registreret på (red.fjernet.kort)-kortet denne dato, men kun køb omfattet af "OrderNo" (red.fjernet.OrderNo3). 

Disse 16 køb med A’s dankort i 2018 er i tillæg til de 17 køb, som A som nævnt med sikkerhed har foretaget med sit dankort i G2-virksomhed i 2019 og 2020. 

Dertil kommer de yderligere varekøb, som A efter sine egne oplysninger har betalt kontant. A har således oplyst til Skattestyrelsen, at han har betalt både kontant og med kort, når han har handlet i G2-virksomhed, jf. bilag A, side 3, midt for, hvilket også stemmer med, at det fremgår af de fremlagte kontoudskrifter, at A løbende har foretaget større kontanthævninger. 

Derudover kan der også være varekøb, som A eventuelt har betalt ved brug af betalingskort tilknyttet den anden af sine bankkonti (kontonr. X2), som han - på trods af Skatteministeriets gentagne opfordringer, jf. svarskriftet s. 6, processkrift D, s. 4, og processkrift E, s. 1 - ikke har fremlagt kontoudskrifter for. Bilag 6, som A har fremlagt efter forberedelsens afslutning den 30. november 2023, viser ikke noget om, hvorvidt der i den daværende omhandlede periode i 2018-2020 var betalingskort knyttet til kontoen. A ville let kunne føre bevis sin påstand om, at der alene er tale om en opsparingskonto uden tilknyttet betalingskort, ved at fremlægge de kontoudskrifter for bankkontoen, som han som nævnt gentagne gange er blevet opfordret til. 

At det er A, som har købt varerne registreret på hans (red.fjernet.kort), understøttes også af, at det kan udledes af de fremlagte kontoudskrifter, at han har købt og betalt for færgebilletter hos G1-virksomhed i nær tidsmæssig tilknytning til alle - på nær to - af de indkøbsture, hvor de omhandlede varer er købt, idet følgende bemærkes herom: 

For 2019 og 2020 kan samtlige - på nær to - af varekøbene registreret på A’s (red.fjernet.kort) kædes sammen med dankort-køb med posteringsteksten "Dankort-køb G1-virksomhed Nota…", som vedrører sådanne beløb og har en sådan datomæssig sammenhæng med de registrerede varekøb, at det må antages, at der er tale om køb af færgebilletter til de ture, hvor de pågældende varekøb er foretaget. Skatteministeriet forstår A’s processkrift II (s. 2 nederst) sådan, at han er enig i, at disse dankort-køb dækker over køb af færgebilletter. 

For 2018 er dankort-købene som nævnt ikke specificerede i den fremlagte kontoudskrift. Samtlige af varekøbene registreret på A’s (red.fjernet.kort)-kort i 2018 kan imidlertid kædes sammen med dankort-køb, hvor der i posteringsteksten er angivet samme unikke nummer, nemlig "(red.fjernet.nummer1)", og hvor dankort-købene - ligesom ovennævnte dankort-køb i 2019 og 2020 - vedrører sådanne beløb og har en sådan datomæssig sammenhæng med de registrerede varekøb, at det må antages, at der er tale om køb af færgebilletter til de ture, hvor de pågældende varekøb er foretaget. 

Der foreligger ingen dokumentation for, at A har fået refunderet sine udgifter til køb af færgebilletter af de venner og bekendte, som han hævder at have foretaget købene for, cf. processkrift II, s. 2 nederst. Det ses ikke ud fra de fremlagte kontoudskrifter, at A i tidsmæssig tilknytning til de enkelte køb af færgebilletter har modtaget beløb (f.eks. som bankoverførsel eller via (red.fjernet.app)), som beløbsmæssigt svarer til billetkøbene, og som dermed kan være refusion af A’s udgifter til køb af færgebilletter. 

Derimod tegner de dokumenterede oplysninger det billede, at det er A, der har afholdt udgifterne til færgebilletterne. På denne baggrund bestrider Skatteministeriet A’s forklaring om, at han har købt (en del af) færgebilletterne på vegne af venner og bekendte, hvor han ikke selv har været med på turen. 

I tilknytning hertil bemærkes i øvrigt, at det fremgår af de specificerede kontoudskrifter for 2019 og 2020, at der på en række af de datoer, hvor der er registreret dankort-køb med posteringsdatoen "Dankort-køb G1-virksomhed Danmark", der som nævnt må antages at vedrøre køb af færgebilletter, også er registreret enten dankort-posteringer med posteringsteksten "G1-virksomhed …" (f.eks. bilag 2 s. 47, nederst), som må antages at vedrøre køb hos G1-virksomhed’s cateringservice, f.eks. i cafeteriaet ombord på G1-virksomhed’s færger, og/eller køb i andre (red.fjernet.nationalitet) grænsehandelsbutikker, f.eks. G7-virksomhed eller G8-virksomhed (f.eks. bilag 2, s. 45, midt for, og s. 48, øverst). For disse datoer kan det altså med sikkerhed lægges til grund, at A har været i Y1-land, selvom der ikke af fremlagte bank-kontoudskrifter fremgår dankort-køb i G2-virksomhed på de pågældende datoer. 

_____________________________

Overfor ovennævnte oplysninger og omstændigheder, der som nævnt skaber en bestyrket bevismæssig formodning for, at det er A, som har købt varerne registreret på hans personlige (red.fjernet.kort)-kort, kan det af A anførte ikke føre til andet resultat, idet Skatteministeriet bemærker følgende vedrørende de af A påberåbte forhold: 

A kan ikke alene ved sin egen forklaring og vidneforklaringer afgivet af hans venner og bekendte løfte sin bevisbyrde for, at en del af varekøbene på kortet er foretaget af andre end ham selv. 

Der foreligger ingen dokumentation, som understøtter, at det er A’s venner og bekendte, der har foretaget en del af varekøbene registreret på hans (red.fjernet.kort)-kort. Det bemærkes herved, at hvis det var andre end A, der havde betalt for varerne, ville det være muligt at fremlægge dokumentation herfor i form af f.eks. bankkontoudskrifter, der viser betaling for varekøbene. Det er usandsynligt, at et stort antal personers omfattende brug af A (red.fjernet.kort)-kort ikke skulle have aflejret elektroniske betalingsspor. Ministeriet opfordrede derfor også under forberedelsen A til at indhente og fremlægge sådan dokumentation, jf. duplikken s. 2 og processkrift D, s. 5. 

Det forhold, at A eventuelt kun har foretaget overfarter med G1-virksomhed’s færger 44 gange i sit eget køretøj, jf. bilag 5, og det forhold, at han først blev registreret som ejer/bruger af et køretøj fra den (red.fjernet.dato), jf. bilag C/I, beviser ikke i sig selv, at kun en del af de omhandlede varekøb registreret på hans (red.fjernet.kort)-kort er foretaget af ham. A kan således have lånt et køretøj eller kørt med en ven eller bekendt, hvilket A da også selv har oplyst at have gjort, idet han har oplyst til Skattestyrelsen, at han i flere tilfælde har kørt med andre personer (bilag A, s. 2), og at han "været med ca. 20 gange årligt" på andres indkøbsture til Y1-land (bilag A, s. 3 midt for). 

Det er da også en kendsgerning, at A faktisk har handlet adskillige gange i G2-virksomhed i perioden før den (red.fjernet.dato), hvor han ikke var registreret ejer/bruger af et køretøj, idet mange af dankortkøbene i den fremlagte kontoudskrift for 2018 som nævnt kan henføres til varekøb registreret på hans (red.fjernet.kort)-kort, jf. ovenfor. 

Hvad angår det forhold, at A på en del af sine indkøbsture til Y1-land måtte have været ledsaget af andre, beviser det heller ikke i sig selv, at det er disse personer - og ikke A - der har købt (en del af) de varer, som er købt ved brug af A’s (red.fjernet.kort)-kort på disse ture. 

Det forhold, at A har foretaget indkøb i andre grænsehandelsbutikker i Y1-land på de datoer, hvor der er registreret varekøb på hans (red.fjernet.kort)-kort, er heller ikke bevis for, at han ikke har foretaget de registrerede varekøb i G2-virksomhed, cf. A’s påstandsdokument s. 3 øverst. Der er flere eksempler på, at A samme dag har foretaget køb med sit dankort i både G2-virksomhed og andre grænsehandelsbutikker, jf. f.eks. den 14. januar 2019 (bilag 2, s. 44) og den 2. juli 2019 (bilag 2, s. 69), og i de tilfælde, hvor der af de fremlagte bankkontoudskrifter ikke fremgår dankort-køb i G2-virksomhed, kan han have betalt kontant for de omhandlede varekøb i G2-virksomhed. 

Vedrørende A’s bemærkninger om Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2023.97.LSR (A’s påstandsdokument s. 4-5, s. 6 og s. 7) bemærker Skatteministeriet følgende: 

Det beror på en konkret bevisvurdering af omstændighederne og de foreliggende oplysninger i den enkelte sag, om det kan lægges til grund, at indehaveren af et (red.fjernet.kort)-kort helt eller delvist har købt de varer, som er registreret købt på kortet. I den foreliggende sag er der - ud over oplysningerne om registreringerne af varekøb på A’s (red.fjernet.kort)-kort - yderligere oplysninger, som viser, at det er A, der har købt varerne registreret på hans (red.fjernet.kort)-kort, jf. ovenfor. A’s påberåbelse af SKM2023.97.LSR ændrer ikke herpå. 

Dertil kommer, at Landsskatterettens bemærkning i afgørelsen om bevisværdien af registreringer af varekøb på et personligt (red.fjernet.kort)-kort efter Skatteministeriets opfattelse er forkert, jf. ovenfor. Ved afgørelsen af den foreliggende sag er retten ikke bundet af Landsskatterettens vurdering af bevisværdien af registreringerne af varekøb på et (red.fjernet.kort)-kort. I tilknytning hertil bemærkes, at Landsskatterettens afgørelse ikke, som anført af A, udgør "retspraksis", men er en afgørelse truffet af en administrativ rekursmyndighed, og der er endvidere ikke tale om, at Landsskatterettens afgørelse "fastslår en retstilstand". 

Der er heller ikke i øvrigt tale om, at Landsskatterettens afgørelse, som er truffet efter A’s indbringelse af sagen for domstolene, konstituerer en administrativ praksis, som afskærer Skatteministeriet fra at fastholde sit standpunkt om bevisværdien af registreringer af varekøb på et personligt (red.fjernet.kort)-kort. 

Der er intet grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen under henvisning til Landsskatterettens afgørelse i SKM2023.97.LSR. 

Afslutningsvis bemærkes, at det ikke er et tema i sagen, om de omhandlede øl er indført her i landet efter købene heraf i G2-virksomhed i Y1-land. A har - for det tilfælde at han må anses for at have købt varerne - ikke bestridt, at varerne er indført her i landet, hvilket da også ville være uholdbart, eftersom han bor i Danmark, og at en køber ved køb af øl i G2-virksomhed afgiver en eksporterklæring, hvorved vedkommende på tro og love erklærer, at vedkommende er bosiddende i et skandinavisk land og på købsdagen vil udføre de indkøbte drikkevarer til et skandinavisk land (bilag E-G). 

5.2 Det er ikke godtgjort, at varerne er købt til eget forbrug  

Når der indføres punktafgiftspligtige varer i stort omfang, følger det af fast retspraksis, at det er den, som har indført varerne som skal godtgøre, at de afgiftspligtige varer er blevet købt og indført til eget forbrug, jf. bl.a. SKM2015.712.VLR og SKM2013.52.VLR. 

I den omhandlede periode 11. januar 2018 - 4. marts 2018 er der ved brug af A’s (red.fjernet.kort)-kort købt i alt 27.759,60 liter øl fordelt på 96 indkøbsture til G1-virksomhed’s G2-virksomhed i Y1-land. Det svarer gennemsnitligt til godt 1.070 liter øl (svarende til godt 3.210 stykker 33 cl. dåseøl) om måneden og 3,7 indkøbsture om måneden, jf. også oversigten over antal indkøbsture i bilag 2 til SKAT’s afgørelse (bilag A, s. 22). På samtlige af disse ture har A indkøbt meget store mængder øl, jf. oversigten over indkøbte øl i bilag 1 til SKAT’s afgørelse (bilag A, side 9 ff.). 

De købte mængder overstiger i meget betydelig grad de vejledende mængder på 110 liter, som kan indføres afgiftsfrit til Danmark med henblik på eget forbrug, jf. afsnit 4 ovenfor. Det gælder både, hvis man tager de enkelte køb isoleret hver for sig, og det gælder i særlig grad, hvis man tager de samlede køb selv hvis man kun måtte kigge på de indkøbsture, hvor det fremgår af kontoudskrifterne for A’s bankkonti, at han har betalt for varerne med sit dankort. 

F.eks. har A den 20. august 2019 betalt med sit dankort for i alt 1.008 dåser øl svarende til knap 333 liter øl, jf. bilag 2, s. 77, smh. med bilag A, s. 17-18, og bilag H, s. 5, og dette er blot en ud af de 54 indkøbsture i 2019, hvor A’s (red.fjernet.kort)-kort er brugt. 

Det påhviler på denne baggrund A at godtgøre, at de købte øl i G2-virksomhed har været helt eller delvist til hans eget forbrug, jf. ovennævnte landsretsdomme. Det gælder også for det tilfælde, at retten eventuelt måtte finde, at ikke alle købene kan henføres til A, idet f.eks. de 33 køb, som A har betalt for med sit dankort, jf. afsnit 5.1 ovenfor, i sig selv omfatter så store mængder øl, at det i betydelig grad overstiger, hvad der kan anses for at være til eget forbrug. 

Denne bevisbyrde har A ikke løftet. Der er ingen objektive kendsgerninger, som støtter, at de købte øl - trods de ekstremt store mængder - skulle være til eget forbrug. 

Tværtimod må det i lyset af hyppigheden samt det ekstremt store omfang af A’s indkøb af øl i G2-virksomhed lægges til grund, at de omhandlede indkøb af øl ikke har været til A’s eget forbrug. 

A har heller ikke godtgjort, at en mindre del af de købte øl, svarende til den vejledende mængde på 110 liter, som kan indføres afgiftsfrit til Danmark med henblik på eget forbrug, har været til eget forbrug, jf. tilsvarende SKM2015.712.VLR. A har bevisbyrden herfor henset til de ekstremt store mængder øl, som han har købt, og denne bevisbyrde kan ikke løftes alene ved en partsforklaring og vidneforklaringer afgivet personer med tilknytning til ham, jf. SKM2015.712.VLR. 

På denne baggrund er der ikke grundlag for at anse de omhandlede øl for at være afgiftsfritaget i medfør af reglen om indkøb til eget forbrug i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2. 

5.3 Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af A’s afgiftstilsvar er opfyldt  

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, gælder der en ordinær ansættelsesfrist på 3 år for forhøjelse af afgiftstilsvar. Det følger således af bestemmelsen, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter udløbet af fristen for at angive det pågældende afgiftstilsvar, jf. bestemmelsens 1. pkt., og at den endelige fastsættelse af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen i bestemmelsens 1. pkt., jf. bestemmelsens 3. pkt. Skattestyrelsens afgørelse over for A om opkrævning af afgift for de øl, som er købt i perioden fra den 9. juni 2018 og frem, er truffet inden for fristerne for ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, jf. bilag A, s. 5. 

For så vidt angår afgiften af de øl, som er købt i perioden 11. januar - 8. juni 2018, er Skattestyrelsens afgørelse truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. 

Den ordinære ansættelsesfrist kan fraviges under visse omstændigheder. Af relevans for denne sag fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at der kan ske ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar efter udløbet af fristen i § 31, stk. 1, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 

For så vidt angår den første del af perioden i 2018, som falder udenfor den ordinære ansættelsesfrist, var Skattestyrelsen berettiget til at fastsætte A’s afgiftstilsvar i medfør af den ekstraordinære fastsættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. A har nemlig, hvis han altså var afgiftspligtig af de omhandlede indkøbte varer, som minimum groft uagtsomt bevirket, at hans afgiftstilsvar er fastsat forkert, idet det i givet fald må lægges til grund, at han har købt og indført de omhandlede varer, som ikke er til hans eget forbrug, uden at angive afgift af varerne - hvilket han var forpligtet til - eller i øvrigt oplyse skattemyndighederne om indførslerne. 

5.4 Skatteministeriets subsidiære hjemvisningspåstand  

Såfremt retten måtte finde, at der er nogle af købene af øl registreret på A’s (red.fjernet.kort)-kort, som ikke er foretaget af A, og/eller at købene delvist har været til A’s eget forbrug, bør retten hjemvise sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling, med henblik på at styrelsen foretager en ny opgørelse af den skyldige ølafgift på baggrund af de retningslinjer, som følger af rettens afgørelse.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen vedrører spørgsmålet, om hvorvidt Skattestyrelsen har kunnet opkræve 66.913 kr. i afgift efter øl- og vinafgiftsloven hos A for indkøb af øl i G1-virksomhed’s grænsehandelsbutik G2-virksomhed i Y1-land ved brug af A’s personlige (red.fjernet.kort)-kort hos G1-virksomhed i perioden 11. januar 2018 til 4. marts 2020. Nærmere bestemt vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt A selv har købt alle øl, og om hvorvidt de af A indkøbte øl kan anses for at have været til eget forbrug.

Det lægges til grund, at købet af alle de omhandlede øl er registreret på A’s (red.fjernet.kort)-kort hos G1-virksomhed. 

Det følger af de fremlagte kontoudtog for A, at der har været foretaget en række køb med dankort i G2-virksomhed i 2019 til 2020, at en række uspecificerede indkøb i 2018 beløbs- og datomæssigt er sammenfaldende med indkøb registreret på (red.fjernet.kort)-kortet ligesom det må lægges til grund, at der med dankortet er købt færgebilletter i tidsmæssig tilknytning til langt de fleste registrerede køb på (red.fjernet.kort)-kortet. 

På ovenstående baggrund finder retten, at der er en formodning for, at A selv har foretaget de på kortet registrerede indkøb af øl.                                                           

Det påhviler herefter A at afkræfte denne formodning. Alle førte vidner har forklaret, at de har foretaget indkøb i G2-virksomhed med anvendelse af A’s kort. Ni vidner har forklaret, at A har været med på en eller flere af turene, men at de på andre ture har lånt og benyttet hans kort, uden at han selv har været med. PB har forklaret, at A slet ikke har været med på nogen af de ture, hvor hun har benyttet hans (red.fjernet.kort)-kort. Flere vidner har endvidere forklaret, at de på de ture, hvor A var med, købte mere end ham, eller at de nogenlunde købte samme mængde. De fleste vidner har herudover forklaret, at A hjalp dem med køb af deres færgebilletter. 

Retten finder, at vidnerne har afgivet troværdige forklaringer, og det findes på denne baggrund bevist, at en del af de på A’s (red.fjernet.kort)-kort registrerede øl ikke er indkøbt af A. Herefter har Skattestyrelsen ikke været berettiget til at opkræve en afgift på 66.913 kr. hos A.   

A har forklaret, at han "kan være med på, at han skal betale noget til SKAT", men at han kun har kørt alene meget få gange. Han har endvidere forklaret, at han enkelte gange er kørt alene, hvor planen havde været, at de skulle flere afsted. I de tilfælde har han også købt til de andre og solgt deres indkøb videre til dem uden fortjeneste. Retten forstår A’s forklaring herom som en erkendelse af, at han i et mindre omfang har indkøbt øl til andre eller indkøbt øl til sig selv i så store mængder, at det efter gældende retningslinjer i SKAT’s juridiske vejledning ikke kan anses for kun at have været til eget forbrug, hvilket medfører, at der skal svares afgift.  

På denne baggrund hjemvises sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen, hvorved bemærkes, at Skattestyrelsen ud fra de foreliggende oplysninger må foretage et skøn over den del af A’s indkøb, der ikke kan anses for at have været til eget forbrug, og forinden sådan afgørelse træffes anmode A om yderligere oplysninger vedrørende omfanget af afgiftspligtige indkøb.

Det bemærkes, at retten finder, at der ikke vil kunne opkræves afgift for perioden 11. januar 2018 til 8. juni 2018, da Skattestyrelsens afgørelse er truffet efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, og idet der ikke er grundlag for i medfør af samme lovs § 32, stk. 1, nr. 3, at fastslå, at A forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar efter udløbet af fristen.

Efter sagens nærmere omstændigheder, hvor ingen af parterne har fået fuldt medhold, finder retten, at hver part bør bære egne sagsomkostninger.

THI KENDES FOR RET:

Sagen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Ingen part skal betale sagsomkostninger til en anden part.