Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018
Ekstraordinær ansættelse vedrørende beløb fra X kommune	784.330 kr.	Ugyldig	Stadfæstelse

Klagerens repræsentant har udtalt sig overfor Landsskatteretten på et retsmøde.

Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har den 4. september 2019 anmodet klagerens tidligere ægtefælle om oplysninger. Idet Skattestyrelsen ikke modtog oplysningerne fra den tidligere ægtefælle, har Skattestyrelsen anmodet om kontoudskrifter fra den tidligere ægtefælles pengeinstitut. Skattestyrelsen har modtaget kontoudskrifter fra pengeinstituttet den 17. juni 2020 og har på baggrund af kontoudskrifterne konstateret, at der på klageren og klagerens tidligere ægtefælles fælles bankkonto, konto […162], i indkomståret 2018 blev indsat følgende beløb fra X kommune:

"[…]

Indsætninger på kontonummer […162]

Bilag 1

Bogførings- dato	Beløb	Tekst	Modpostkonto	Skattepligtig indkomst
20180718	133.250	X kommune	[…605]	133.250
20180918	270.190	X kommune	[…605]	270.190
20181015	49.610	X kommune	[…605]	49.610
20181017	61.910	X kommune	[…605]	61.910
20181101	20.500	X kommune	[…605]	20.500
20181228	248.870	X kommune	[…605]	248.870
I alt				784.330

[…]"

Det fremgår ikke af konto […162], at beløbene videreoverføres.

Det fremgår af Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 20. august 2020 for klagerens tidligere ægtefælle, at revisoren for klageren og den tidligere ægtefælle har oplyst Skattestyrelsen den 4. februar 2020, at den tidligere ægtefælle har været administrator for en anden selvejende institution end S/I H1 (herefter S/I H1). Endvidere fremgår det af forslaget, at Skattestyrelsen på tidspunktet for afsendelsen af forslaget ikke havde modtaget oplysninger om årsagen til, at X kommune havde indsat samlet 784.330 kr.

Revisoren for klageren og klagerens tidligere ægtefælle har i sine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse oplyst følgende i mail af 15. september 2020:

 "[…]

Indledningsvist kan jeg oplyse, at indbetalinger fra X kommune kr. 784.330 vedrører tilskud fra Jobcentret på ØY1 vedrørende unge, der går på skole i den selvejende institution "H1". Jeg vedhæfter udskrift fra Erhvervsstyrelsen. Den selvejende institution fik først sin egen bankkonto i 2019 - som jeg har fået oplyst - hvorfor tilskud til skoledriften har gået ind på den personlige konto.

[…]" 

Det fremgår ved daværende og nuværende opslag i Det Centrale Virksomhedsregister, at S/I H1 med CVR-nr. […] blev stiftet den 1. marts 2017 under branchekoden "855900 Anden undervisning i.a.n". Det fremgår endvidere af nuværende opslag, at virksomheden ophørte den 8. april 2024.

Som svar på Skattestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger har revisoren for klageren og klagerens tidligere ægtefælle fremsendt følgende oplysninger den 25. september 2020:

"[…]

Vedhæftet fremsendes vedtægter for den selvejende institution. For så vidt angår godkendelse fra X kommune, er vi knapt klar over, hvad du tænker på. Men X kommune / Jobcenter er skolens samarbejdspartner, og er dem det udbetaler tilskud til de unge arbejdsløse, der går på institutionen.

Regnskab for 2018 vedhæftes.

[…]"

Det fremgår blandt andet af vedtægterne for S/I H1, at institutionens primære formål var at etablere og drive afklaring - og opkvalificeringsinstitution for borgere på ØY1, der ikke umiddelbart havde mulighed for at indgå i arbejdsmarkedet på ØY1, og at stifterne eller andre personer ikke var tillagt særlige rettigheder eller fordele. For så vidt angår institutionens bestyrelse fremgår det, at bestyrelsen bestod af fem personer, at bestyrelsen konstituerede sig på det stiftende bestyrelsesmøde den 31. august 2016, og at bestyrelsens sammensætning fremgår af referatet. Endvidere fremgår det, at det var institutionens bestyrelsesformand sammen med et øvrigt bestyrelsesmedlem eller den samlede bestyrelse, der var tegningsberettiget, og at vedtægterne blev tilgået på det stiftende bestyrelsesmøde, hvor fem personer, herunder klageren, underskrev vedtægterne. Referatet fra det stiftende bestyrelsesmøde er ikke vedlagt.

Af det interne årsregnskab og balance for perioden fra den 1. august 2018 til den 31. december 2018 fremgår det, at der er bogført et tilskud fra X kommune på 784.330 kr. og et tilgodehavende hos klageren på 172.370,47 kr. ultimo 2018. Klageren er ifølge det interne årsregnskab angivet som bestyrelsesmedlem.

Revisoren for klageren og klagerens tidligere ægtefælde har i mail af 16. oktober 2020 blandt andet oplyst følgende:

"[…]

Hermed fremsendes som opfølgning på tidligere korrespondance årsregnskab for 2019 for S/I H1. Endvidere As mellemregningskonto med den selvejende institution.

[…]"

Af det interne årsregnskab for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. januar 2019 fremgår det, at der er bogført et tilgodehavende hos klageren på 501.404 kr. ultimo 2019. Endvidere fremgår det af det interne årsregnskab, at klageren er angivet som bestyrelsesmedlem. Af det vedlagte kontokort for perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019 fremgår "konto 5650: Andre tilgodehavender", som er oplyst som værende mellemregningskontoen mellem klageren og S/I H1. Det fremgår af kontoen, at saldoen udgjorde 172.370,47 kr. primo 2019 og 501.404,05 kr. ultimo 2019. Endvidere fremgår det af "konto 5650: Andre tilgodehavender", at der er bogført en række beløb angivet som "Ovf løn […]/[ægtefællens initialer]", "Løn […]/[ægtefællens initialer]" og "Lønovf ??? […]/[ægtefællens initialer]".

Skattestyrelsen har den 28. oktober 2020 truffet én afgørelse for klageren og én afgørelse for klagerens tidligere ægtefælle. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse for klageren, at Skattestyrelsen har lagt vægt på følgende:

"[…]

Skattestyrelsen har gennemgået kontoudtogene på ny. I den forbindelse kan vi konstatere, at der på Jeres fælles konto (konto nummer […162]) er foretaget indsætninger med teksten "fra firma-konto". Disse penge bliver ikke hævet igen med det samme.
Endvidere er det ikke dokumenteret, at overførslerne fra firmakontoen dækker udlæg for firmaet.

Det der endvidere Skattestyrelsens opfattelse at der er en sammenblanding af din og din ægtefælles private økonomi med både [navn udeladt] og S/I H1. Samtidig er der også sammenblanding af økonomien mellem [navn udeladt] og S/I H1.

Vi er derfor stadig af den opfattelse, at indsætningerne på din og din ægtefælles fælleskonto, skal anses for skattepligtig indkomst.

Vi ændrer derfor din indkomst i overensstemmelse med det udsendte forslag og forhøjer din indkomst med 491.666 kr.

[…]

Indsætninger på bankkonto iflg. Bilag 1 - anset for lønindkomst 541.666 kr.
Oplyst løn fra [navn udeladt] -50.000 kr.
Ændring af indkomsten 491.666 kr.

[…]"

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse for klagerens tidligere ægtefælle, at Skattestyrelsen blandt andet har beskattet den tidligere ægtefælle af det i nærværende sag omhandlende beløb på 784.330 kr. Skattestyrelsen har lagt vægt på og begrundet afgørelsen med følgende:

"[…]

På denne konto indgår også indsætningerne fra X kommune. Disse indsætninger bliver heller ikke flyttet til andre konti med det samme. Din revisor har forklaret at indsætningerne fra X kommune tilhører S/I H1. Den selvejende institution har først fået egen bankkonto i 2020.

Vi har modtaget regnskaberne for S/I H1. Af disse regnskaber fremgår det, at Institutionen har penge til gode hos din ægtefælle ved udgangen af 2018 og 2019 med følgende beløb:

2018: 172.370 kr.
2019: 501.404 kr.

[…]

Din revisor har endvidere sendt udskrift af mellemregningskonto mellem H1 og din ægtefælle/dig for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. På mellemregningskontoen er der blandt andet bogført tilskud fra X kommune fra januar til og med den 16. juli. På mellemregningskontoen er der endvidere bogført overførsler mellem Institutionen, [navn udeladt] samt en overførsel med teksten [initialer udeladt]/ A. Endelig er der på mellemregningskontoen også foretaget lønoverførsler til […]/[initialer udeladt] (antages at være A/[navn udeladt])

Vi har ikke modtaget oplysninger om hvor vidt du har udført arbejde for hverken H1 eller for [navn udeladt]. Til gengæld viser en gennemgang af de kontroloplysninger, som indberettes til Skattestyrelsen, at du ikke er blevet beskattet af nogen form for lønindtægt, understøttelse eller anden offentlig indtægt i 2018.

På konto nummer […162] som dig og din ægtefælle har som fælles konto, er der i 2018 indsat udbetalinger fra X kommune med i alt 784.330 kr.
Din revisor har oplyst at disse udbetalinger tilhører S/I H1. H1 har ikke har haft egen bankkonto i 2018. Udbetalingerne er derfor indsat på Jeres bankkonto. Da H1 ikke har haft egen bankkonto, må beløbene have stået på Jeres bankkonto. En del af Institutionens udgifter er dog afholdt af Jer, hvilket Institutionens bogførte tilgodehavende viser, da det fremgår af regnskabet, at Institutionen pr. 31. december 2018 har et tilgodehavende hos din ægtefælle på 172.370 kr. Endvidere har [navn udeladt] ifølge det indsendte materiale afholdt lønudgifter for Institutionen.

[…]

Det der Skattestyrelsens opfattelse at der er en sammenblanding af din og din ægtefælles private økonomi med både [navn udeladt] og S/I H1. Samtidig er der også sammenblanding af økonomien mellem [navn udeladt] og S/I H1.

Ud fra ovenstående oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse at udbetalingerne stadig skal anses for skattepligtig indkomst hos enten dig eller din ægtefælle. Skattestyrelsen har ikke fået oplysninger om hvor vidt dig og/eller din ægtefælle arbejder for Institutionen. Der er derfor usikkerhed om hvem der skal anses for at være rette indkomstmodtager og dermed skattepligtig af udbetalingerne fra X kommune.

Da du ikke har haft nogen indtægt for indkomståret 2018, har vi fastholdt vores vurdering fra forslaget, som vi sendte til dig den 20. august 2020. Det vil sige at vi har anset udbetalingerne for at være honorarindtægt.

Vi ændrer derfor din indkomst med udbetalingerne fra X kommune og forhøjer din indkomst med udbetalingerne på 784.330 kr.

[…]"

Klageren og den tidligere ægtefælle har hver især påklaget Skattestyrelsens afgørelser af 28. oktober 2020 til Skatteankestyrelsen. Skatteankestyrelsen har den 6. oktober 2023 udsendt en sagsfremstilling og et forslag til afgørelse til klageren, hvori Skatteankestyrelsen blandt andet har indstillet, at klageren beskattes af indsætningerne fra X kommune på samlet 784.330 kr.

Klageren har tilbagekaldt klagen til Skatteankestyrelsen den 24. oktober 2023.

Det fremgår af afgørelsen fra Skatteankenævn [...] af 26. november 2023 for klagerens tidligere ægtefælle, at den tidligere ægtefælle har oplyst til Skatteankestyrelsen, at indsætningerne på i alt 784.330 kr. har vedrørt udbetalinger til S/I H1, at det fremgår af den fremlagte bogføring for S/I H1, at tilsvarende beløb er blevet bogført på konto 1050, angivet som "Tilskud fr X kommune". Endvidere fremgår det af skatteankenævnets afgørelse, at klagerens tidligere ægtefælle har oplyst under Skatteankestyrelsens sagsbehandling, at klageren har været administrator for S/I H1. Skatteankenævnet har lagt vægt på og har begrundet afgørelsen med følgende:

"[…]

Det fremgår af bankkonto […162] tilhørende klageren og dennes ægtefælle, at der er indsat i alt 784.330 kr. fra X kommune.

Af bogføringen for S/I H1 fremgår, at overførslerne fra X kommune er bogført konto 1050, Tilskud fra X kommune.

Skatteankenævnet har i sagsnr. 21-0008128 fundet, at A er skattepligtig af indsætninger på klageren og klagerens ægtefælles konto på i alt 784.330 kr. fra X kommune.

Nævnet finder på den baggrund, at klageren ikke er skattepligtig af indsætninger fra X kommune. Nævnet har lagt vægt på, at der i så fald vil ske dobbeltbeskatning af indsætningerne.

[…]"

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse oplyst, at Skattestyrelsen modtog skatteankenævnets afgørelse den 28. november 2023. Skattestyrelsen udsendte varsel om ændring af klagerens skatteansættelse den 23. januar 2024.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har foretaget ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2018, hvorved klagerens skatteansættelse er forhøjet med 784.330 kr. vedrørende indsætninger fra X kommune.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

"[…]

1.       Ekstraordinær genoptagelse

[…]

1.4.  Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det skal indledningsvis bemærkes, at din rådgiver i indsigelsen dateret den 31. januar 2024 og fremsendelse af mail med kopi af rådgivers klage til Skatteankestyrelsen, samt Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen anfører, at Skattestyrelsen siden den 3. februar 2021 har været bekendt med, at din tidligere ægtefælle ikke er administrator i H1. Rådgiver anfører endvidere at Skattestyrelsen uden nærmere begrundelse har valgt, at beskatte din tidligere ægtefælle af indsætningerne fra X kommune.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at vi ikke har givet en nærmere begrundelse for, hvorfor vi har anset din tidligere ægtefælle for at være skattepligtig af indsætningerne fra X kommune. Disse begrundelser fremgår af side 5 og 6 i afgørelsen til din tidligere ægtefælle.

Endvidere skal det bemærkes, at hverken dig eller din tidligere ægtefælle under sagens behandling i Skattestyrelsen i 2019 og 2020 har oplyst, at I var af den opfattelse, at indkomsten skulle beskattes hos dig. Skattestyrelsen traf den oprindelige afgørelse på baggrund af de fremlagte oplysninger - herunder oplysninger der var fremlagt af dig og din tidligere ægtefælle - da det ikke fremgik entydigt af disse oplysninger, hvem der var rette modtager af de udbetalte beløb fra X kommune. Skattestyrelsen måtte derfor på dette tidspunkt vurderer forholdet på baggrund af ikke fyldestgørende oplysninger, hvilket alene må tilskrives, at du ikke fremkom med de korrekte oplysninger eller bemærkninger i forbindelse med Skattestyrelsens oprindelige afgørelse af 28. oktober 2020. Det fremgår af Skattestyrelsens oprindelige afgørelse, at det blandt andet blev lagt til grund, at det var din tidligere ægtefælle, som ejede anparterne i selskaberne H2 ApS og H3 ApS i 2018, som også havde mellemregning med S/I H1.

I indsigelsen dateret den 31. januar 2024 har din rådgiver endvidere anført, at det klart fremgår af regnskabet for 2019, at det er dig og ikke din tidligere ægtefælle, som har en mellemregning med H1 for både 2018 og 2019.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at denne oplysning i regnskabet, på det tidspunkt de oprindelige afgørelser blev truffet, i sig selv klart viste, hvem der var rette indkomstmodtager af de udbetalte beløb, når oplysningen sammenholdes med de øvrige oplysninger i sagen. Der er i de oprindelige afgørelser redegjort for, hvilke oplysninger der blev tillagt betydning. Blandt andet at det var din tidligere ægtefælle som ejer anparterne i både H2 ApS og H3 ApS i 2018. Som beskrevet i vores afgørelse dateret den 28. oktober 2020 er vi af den opfattelse, at der sker en sammenblanding af økonomien mellem S/I H1, H2 ApS, H3 ApS samt dig og din tidligere ægtefælle.

Skattestyrelsen har således ikke været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, at det var dig og ikke din tidligere ægtefælle, der skulle beskattes af indsætningerne. Der henvises til vore begrundelser i på side 5 og 6 i vores afgørelse til din tidligere ægtefælle, hvor vi blandt andet fastslår, at din tidligere ægtefælle ikke har haft anden indkomst i 2018, hvorfor vi har skønnet, at det var hende, som skulle anses for at være skattepligtig af indkomsten.

Din rådgiver har i sin indsigelse gjort gældende, at da ansættelsesændringen alene er sket på initiativ af Skatteforvaltningen og ændringen "ikke" er en begunstigende konsekvensændring, kan Skatteforvaltningen ikke foretage ændringen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, jf. den juridiske vejledning.

Skattestyrelsen skal præcisere, at ændringen af indkomsten ikke gennemføres på vores initiativ, men derimod som en følge af din og din tidligere ægtefælles klage til Skatteankestyrelsen. Vi er derfor stadig af den opfattelse, at ændringen kan gennemføres i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. Der er ikke tale om forkert retsanvendelse fra Skattestyrelsens side, hvilket kan udledes af nedenstående afgørelser, hvor de faktiske forhold er sammenligne med dine:

Østre Landsret har i dom af 29. september 2020 (SKM2020.396.ØLR) truffet afgørelse om, at der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 (direkte følge-reglen), er adgang til at forhøje den skattepligtige indkomst, selvom varslet om forhøjelsen ikke var sket inden udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det fremgår blandt andet af dommen, at SKAT (nu Skattestyrelsen), var berettiget til at gennemføre en ændring for et tidligere indkomstår, når ændringen var en direkte følge af Landsskatterettens afgørelse. Dette er ensbetydende med, at ansættelsesændringen anses for at være gennemført på skatteyders initiativ - og ikke på Skattestyrelsens initiativ.
I dommen blev fristen i forhold til kundskabstidspunktet, anset for at være tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse - også selvom der i den pågældende sag havde været en del presseomtale i forbindelse med SKATs afgørelse.
Skattestyrelsen kan derfor fastslå, at kundskabstidspunktet i dit tilfælde anses for at være det tidspunkt, hvor vi modtager Skatteankenævnets afgørelse vedrørende din tidligere ægtefælle. Da det først er på dette tidspunkt, vi kan fastslå, at indkomsten fra X kommune skulle være beskattet hos dig.

I Byrettens dom SKM2014.634.BR er Byretten kommet frem til, at der kan ske forhøjelse af hustruens indkomst, som en direkte følge af, at der sker forhøjelse af mandens indkomst med overskud af udlejning af en del af ægtefællernes fælles ejendom. Resultatet skulle derfor deles ligeligt mellem ægtefællerne. Oplysninger om betaling af husleje vedrører indkomstårene 2001 - 2004. SKAT har først fået kendskab til oplysningerne i perioden fra den 17. september 2007 til 12. marts 2008. Byretten kom frem til, at SKAT kunne ændre hustruens indkomst, som en direkte følge af at manden var fremkommet med oplysninger vedrørende indsætninger på hans bankkonto.

Reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 er endvidere uddybet i Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.2.1.2.2. Her er det blandt andet beskrevet at konsekvensændringer udelukkende kan gennemføres, hvis en ansættelsesændring udløser konsekvensændring hos samme borger, hos ægtefælle eller sambeskattede selskaber.

I afsnittet i Den juridiske vejledning er det endvidere beskrevet, at en ekstraordinære genoptagelse ikke åbner mulighed for at gennemføre andre ændringer i ansættelsen. Dette er forklaringen på hvorfor der ikke er foretaget nedsættelse af din indkomst med de ændringer, som Skatteankestyrelsen har foreslået i det forslag, som du har haft til udtalelse, men som ikke bliver gennemført, når du har trukket din klage tilbage.
Disse ændringer er ikke en konsekvens af en ændring af din eller din daværende ægtefælles skatteansættelser. 

Din rådgiver er ikke fremkommet med bemærkninger om anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvor der kan ske ændring af indkomsten, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har handlet groft uagtsomt.

Vi kan dog supplere med lidt yderligere oplysninger om denne bestemmelse i forhold til vores forslag.
Reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 5 er uddybet yderligere i Den juridiske vejledning afsnit A.A. 8.2.2.1.2.5. Her er der blandt andet henvist til SKM2009.172.VLR, hvor der fastslås, at det anses for at være groft uagtsomt, at undlade at oplyse om en indkomst.

Det fremgår endvidere af Den juridiske vejledning, at det anses for at være groft uagtsom, at undlade at oplyse om indtægter.
Da I har undladt at oplyse om indtægten fra X kommune, anses dette for at være groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling i 2019 og 2020 er hverken dig eller din tidligere ægtefælle fremkommet med oplysninger, som endeligt kan fastslå, hvem der skulle beskattes af udbetalingerne fra X kommune.

Skattestyrelsen fastholder derfor ud fra ovenstående, at vi kan ændre din indkomst for 2018 i henhold til både skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5, da fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er overskredet.

FRA FORSLAGET:
For at kunne opfylde begrundelsespligten i henhold til forvaltningslovens § 24, indgår der oplysninger om din tidligere ægtefælle, som du var sambeskattet med ved udgangen af indkomståret 2018. Det er nødvendigt at medtage oplysningerne for at belyse ændringen af din indkomst.

Skattestyrelsen skal i henhold til Skatteforvaltningslovens § 26, som hovedregel varsle en ændringen af indkomsten senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det betyder at ændring af indkomsten for 2018 som hovedregel skal varsles senest den 1. maj 2022.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 kan Skattestyrelsen dog uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, varsle ændring af indkomsten, hvis der foretages ændring af ægtefællens indkomst og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.

Skatteankestyrelsen har den 26. november 2023 foretaget en nedsættelse af din ægtefælles indkomst for indkomståret 2018, da man anser en indkomst fra X kommune for at være skattepligtig hos dig. Vi er derfor af den opfattelse at Skatteankestyrelsens ændring af din tidligere ægtefælles indkomst for 2018 gør, at vi i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 kan genoptage din skatteansættelse for indkomståret 2018.

Da vi har modtaget Skatteankestyrelsen underretning den 28. november 2023, er fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 overholdt, da der ikke er gået 6 måneder fra vi har modtaget oplysningerne til vi underretter dig om ændringen.

Skattestyrelsen har i øvrigt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 mulighed for at ændre indkomsten ud over fristen i skatteforvaltningslovens § 26, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har handlet groft uagtsomt.

Det fremgår af afgørelsen, vedrørende din tidligere ægtefælle, fra Skatteankenævn [...] af den 26. november 2023 og Skatteankestyrelsens forslag af 6. oktober 2023, som nævnt ovenfor under punkt 1.1., at der i forbindelse med behandlingen af jeres klagesager er fremlagt oplysninger, der viser, at du er rette indkomstmodtager af beløbet på 784.330 kr., der er modtaget fra X kommune.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du i hele forløbet har haft fuld indsigt og viden om alle faktiske omstændigheder vedrørende de beløb, der er modtaget fra X kommune.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at du som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse korrekt om de beløb, der er modtaget fra X kommune i forbindelse med din skatteansættelse for 2018, herunder at oplyse om alle relevante forhold vedrørende de nævnte beløb. Begrundelsen herfor er, at du på baggrund af din stilling, uddannelse, erhvervserfaring og længerevarende anvendelse af de relevante regler, må anses for at være bekendt med eller burde vide, at du skulle have oplyst korrekt om de omtalte beløb fra X kommune.

Da Skattestyrelsen først har fået kundskab om de korrekte oplysninger i forbindelse med underretningen fra Skatteankestyrelsen, den 28. november 2023, er fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 overholdt.

Skattestyrelsen kan ud fra ovenstående ændre din indkomst for 2018 i henhold til både skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er overskredet.

2.       Indsætninger fra X kommune

[…]

2.4.  Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Indsigelsen fra din revisor indeholder ikke bemærkninger til indkomsten fra X kommune, men alene bemærkninger til muligheden for at gennemføre ændringen i henhold til skatteforvaltningslovens bestemmelser.

Skattestyrelsen har i punkt 1.4. ovenfor fastslået, at vi kan gennemføre en ændring af din indkomst i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 samt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Vi ændrer derfor indkomsten med indsætninger fra X kommune med i alt 784.330 kr. 

FRA FORSLAGET:
Skatteankestyrelsen har som beskrevet ovenfor fastslået at indsætningerne fra X kommune i henhold til statsskattelovens § 4 er skattepligtig indkomst for dig.

Da du har trukket din klage til Skatteankestyrelsen tilbage, er du imidlertid ikke blevet beskattet af indsætningerne på din og din tidligere ægtefælles bankkonto.

Det fremgår af SKM2008.905.HR, at indsætninger på af større beløb, der løbende over en periode er indsat på et ægtepars bankkonti er skattepligtig indkomst, medmindre den skattepligtige kan godtgøre at indsætningerne stammer fra beskattede midler. Højesteret fastlår i den forbindelse også, at det er den skattepligtige, der skal godtgøre at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler.

Med udgangspunkt i Skatteankestyrelsens afgørelse vedrørende din tidligere ægtefælle, er Skattestyrelsen af den opfattelse, at du er skattepligtig af udbetalingerne fra X kommune. Vi har endvidere henset til, at Skatteankestyrelsen har sendt et forslag til dig, hvor de anser dig for at være skattepligtig af beløbet.

Skattestyrelsen foreslår ud fra ovenstående, at din indkomst for 2018 forhøjes med indsætningerne fra X kommune på i alt 784.330 kr. Beløbet anses i henhold til personskattelovens § 3 for at være personlig indkomst

[…]"

Skattestyrelsen har i udtalelse af 6. maj 2024 til klagen udtalt følgende:

"[…]

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Skattestyrelsen skal dog lige præcisere følgende:

·         I vores oprindelige afgørelse til As daværende ægtefælle B, har vi ikke udelukkende lagt vægt på, at B ikke havde nogen indtægt. Flere forhold gør sig gældende i forbindelse med at vi vurderer, at indsætningerne fra X kommune, blev beskattet hos B. Der er især lagt vægt på, at der sker en sammenblanding af økonomien mellem A, B, H2 ApS samt S/I H1. B var eneanpartshaver i selskabet H2 ApS. Skattestyrelsens oprindelige afgørelse til B, hvor vores vurdering er fremført på siderne 4 - 7, er fremsendt i forbindelse med tidligere klagesag i Skatteankestyrelsens sagsnr. 21-0008139
·         Oplysningen om, at det ikke er B, som skal beskattes af indkomsten, har aldrig været forelagt for Skattestyrelsen i forbindelse med den oprindelige sagsbehandling. Denne oplysning er fremkommet ved møde med Skatteankestyrelsen i forbindelse med behandling af ægtefællernes tidligere klager (sagsnr. 21-0008128 og 21-0008139). Over for Skattestyrelsen har det været ægtefællens påstand, at der ikke skulle ske beskatning af indsættelserne fra X kommune

[…]"

Til repræsentantens supplerende indlæg af 21. maj 2024 har Skattestyrelsen udtalt følgende:

"[…]

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i den tidligere fremsendte udtalelse, dateret den 6. maj 2024.

[…]"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse af 2. april 2024 er ugyldig.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

"[…]

Baggrund
Skattestyrelsen fandt ved afgørelse af 28. oktober 2020, at indsætninger på en fælles konto ejet af tidligere ægtefælle B og A fra X kommune skulle beskattes hos tidligere ægtefælle B med følgende begrundelse:

"Der er derfor usikkerhed om hvem der skal anses for at være rette indkomstmodtager og dermed skattepligtig af udbetalingerne fra X kommune.
Da du ikke har haft nogen indtægt for indkomståret 2018, har vi fastholdt vores vurdering fra forslaget…"

Uagtet der således var tale om en fælles konto ejet af begge ægtefæller, anså Skattestyrelsen, at B skulle beskattes af indsætningen ud fra, at hun for indkomståret 2018 ikke havde haft nogen indtægt.

Følgende havde været fremsendt inden afgørelsen den 28. oktober 2020:
·         Vedtægter for den selvejende institution, hvor det klart fremgår, at det er A, som er stifter af denne.
·         Mellemregninger A og den selvejende institution, hvor det klart fremgår, at disse er mellem A og den selvejende institution.
·         Regnskaber for både 2018 og 2019, hvor disse mellemregninger også fremgår.

Skatteankenævnet traf den 26. november 2023 afgørelse om, at det er A og ikke hans tidligere hustru, som skulle beskattes af indsætningerne fra X kommune, altså at Skattestyrelse den 28. oktober 2020 havde foretaget en fejlagtig vurdering af, hvilken af ægtefællerne som skulle beskattes af indsætningerne fra X kommune, da beskatningen ikke skulle ske hos B ud fra "du har ikke haft en indtægt i 2018", men at beskatningen skulle ske hos den part, som var stifter af den selvejende institution og den, som havde haft en løbende mellemregning med den selvejende institution, hvilket var oplyst til Skattestyrelsen inden deres afgørelsen den 28. oktober 2020.

Begrundelse
SFL § 27, stk. 1 nr. 2:

"Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet."

Bemærkninger til SFL § 27, stk. 1 nr. 2:
Bestemmelsen finder herefter anvendelse, hvor skatteforvaltningen forhøjer en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige, dennes ægtefælle eller et sambeskattet selskab med den virkning, at en skatteansættelse for indkomstår, der ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, skal nedsættes.

Ligeledes vil bestemmelsen finde anvendelse, hvis den skattepligtige, dennes ægtefælle eller et selskab, der er sambeskattet med den skattepligtige, begærer nedsættelse af ansættelsen med den følge, at skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, skal forhøjes.

Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse, hvis en forhøjelse af skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger inden for de ordinære ansættelsesfrister, giver anledning til forhøjelse af en skatteansættelse vedrørende et indkomstår, der ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, som følge af forkert retsanvendelse.

Den juridiske vejledning 2023-2 af 2023-07-31
A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver

Betingelsen om direkte følgevirkning
Konsekvensændring af en ansættelse på grundlag af SFL § 27, stk. 1, nr. 2, forudsætter, at ændringen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den kreds af skattepligtige, der er nævnt i bestemmelsen.

Dette indebærer, at der skal være en relevant og direkte årsagssammenhæng mellem den ansættelse, der giver anledning til følgeændringen, og selve følgeændringen. Reglen omfatter alle konsekvensændringer, der er en følge af en ansættelsesændring vedrørende borgeren, herunder konsekvensændringer når borgeren har fået medhold i en klagesag. Her regnes reaktionsfristen i relation til konsekvensændringen fra afgørelsen i klagesagen. Er ansættelsesændringen sket på initiativ af Skatteforvaltningen, omfatter reglen kun begunstigende konsekvensændringer.

SKM2014.634.BR
Retten fandt - under hensyntagen til de til SKAT afgivne oplysninger - at ægtefællerne var skattepligtige af de ikke-selvangivne lejeindtægter. Forhøjelsen af hustruens indkomst kunne derudover ske med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, idet den ændring som skattemyndighederne havde foretaget vedrørende hustruens overskud ved udlejningen, måtte anses for en direkte følge af forhøjelsen af mandens indkomst vedrørende samme forhold.

Vores bemærkninger til denne afgørelse
Ved SKATs afgørelse af den 20. maj 2008 blev det overskud ved udlejning af lokaler i egen ejendom, som klagerens ægtefælle havde selvangivet, ændret. Klageren og klagerens ægtefælle ejer den pågældende ejendom i lige sameje, og de ændringer, SKAT havde foretaget vedrørende klagerens beregning af overskud af udlejning af lokaler i egen ejendom, som en direkte følge af SKATs forhøjelse af overskuddet for klagerens ægtefælle, hvilket der ikke er tale om i vores sag. Skattestyrelsen har her foretaget en retlig vurdering af, hvilken af ægtefællerne som skulle beskattes af det modtagne beløb fra X kommune. Skattestyrelsen foretager således en ændring baseret på Skatteankenævnets afgørelse (den retlige vurdering) og ikke en ændring baseret på en direkte følge af forhøjelsen af hustruens indkomst vedrørende samme forhold.

Skattestyrelsen var bekendt med indsætningerne fra X kommune på bankkonto, konto […162]. Uagtet der var tale om en fælles bankkonto, valgte Skattestyrelsen at beskatte B af hele beløbet uden nærmere begrundelse, end at hun ikke havde haft en indtægt for 2018.

Skatteankenævnet har i deres afgørelse af 26. november 2023 fundet, at det er A og ikke B, som skal beskattes af indsætningerne på den fælles konto.

Skattestyrelsen er således blevet pålagt af Skatteankenævnet at foretage en nedsættelse af Bs tidligere forhøjelse for indkomståret 2018, som har ligget inde for den ordinære ligningsfrist, og på baggrund af denne nedsættelse har Skattestyrelsen nu foretaget en tilsvarende forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2018, som ligger uden for den ordinære ligningsfrist. Da der således ikke er tale om en "nedsættelse", men en forhøjelse af As skatteansættelse for indkomståret 2018, finder SFL § 27, stk. 1 nr. 2 ikke anvendelse, se nedenfor.

"Bestemmelsen finder herefter anvendelse, hvor skatteforvaltningen forhøjer en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige, dennes ægtefælle eller et sambeskattet selskab med den virkning, at en skatteansættelse for indkomstår, der ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, skal nedsættes."

Da der ikke her har været tale om en ændring af sambeskatningen mellem B og A, herunder at B har anmodet om en nedsættelse af sin skatteansættelse for 2018, som har betydning for sambeskatningen, kan der ikke ske en forhøjelse af As ansættelse for 2018 efter SFL § 27, stk. 1 nr. 2, se nedenfor.

"Ligeledes vil bestemmelsen finde anvendelse, hvis den skattepligtige, dennes ægtefælle eller et selskab, der er sambeskattet med den skattepligtige, begærer nedsættelse af ansættelsen med den følge, at skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, skal forhøjes."

Der er helt klart tale om en forkert retsanvendelse, idet Skattestyrelsen havde anset, at B grundet manglende indkomst for 2018 skulle beskattes af indsætningerne fra X kommune, mens Skatteankenævnet ud fra den modtagne dokumentation om stiftelse af den selvejende institution og den løbende mellemregning kom frem til, at beskatningen skulle ske hos A.

"Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse, hvis en forhøjelse af skatteansættelsen for et indkomstår, der ligger inden for de ordinære ansættelsesfrister, giver anledning til forhøjelse af en skatteansættelse vedrørende et indkomstår, der ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, som følge af forkert retsanvendelse."

Sidst men ikke mindst finder SFL 27, stk. 1 nr. 2 kun anvendelse ved begunstigende konsekvensændringer, foretaget på initiativ af Skattestyrelsen. Da A ikke har anmodet om en forhøjelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2018, må denne være foretaget på initiativ af Skattestyrelsen, og en forhøjelse på 784.330 kr. kan næppe anses for en begunstigende konsekvensændring.

Note til SFL § 27, stk. 1 nr. 2 Karnov

"Ægtefæller og følgevirkninger

Vedrørende ægtefæller gælder, at en ekstraordinær skatteansættelse foretages i det omfang, skatteansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse af en ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, vedrørende samme eller et andet indkomstår. Bestemmelsen har baggrund i reglerne om en fælles skatteberegning for samlevende ægtefæller, jf. personskattelovens § 7. Bestemmelsen vil også kunne anvendes på spørgsmål om anvendelse af reglerne om beskatning af ægtefæller, der sammen driver en virksomhed, jf. kildeskattelovens § 25 A. Bestemmelsen kan ikke anvendes på privatretlige dispositioner mellem samlevende ægtefæller, når dispositionen ikke er særligt skatteretligt reguleret."

Indsætning på en fælles bankkonto er ikke omfattet af skatteberegningen for samlevende ægtefæller, jf. PSL § 7 eller KSL § 25A. Skattestyrelsen traf den afgørelse, at beskatningen skulle ske hos B, mens Skatteankenævnet kom frem til, at beskatningen af disse indsætninger skulle have været sket hos A, hvilket ikke er skatteretligt reguleret.

Det er således vores klare opfattelse, at reglerne i SFL § 27, stk. 1 nr. 2 ikke finder anvendelse, hvor et Skatteankenævn underkender Skattestyrelsens afgørelse for at foretage en forhøjelse uden for den ordinære ligningsfrist hos ægtefællen.

SFL § 27, stk. 5:
"Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

Da alle oplysninger vedr. vurdering af beskatning af indsætningerne på fælles konto var Skattestyrelsen bekendt, inden Skattestyrelsen traf deres afgørelse af 28. oktober 2020, og det er disse oplysninger, som ligger til grund for Skatteankestyrelsens indstilling af 28. november 2023, er det vores opfattelse, at der ikke kan ske anvendelse af SFL § 27, stk. 5.

Skattestyrelsen fortog en beskatning af indsætningerne hos B ud fra, at hun ingen indtægter havde for 2018 og ikke ud fra, hvem der var rette ejer af kontoen, hvem der havde stiftet den selvejende institution, og hvem der havde en løbende mellemregning med den selvejende institution, hvilket var det, som Skatteankestyrelsen i deres indstilling lagde vægt på.

Der har således ikke været tale om tilbageholdelse af oplysninger for Skattestyrelsen, men at Skattestyrelsen har foretaget en afgørelse på en forkert retsanvendelse, som blev underkendt af Skatteankenævnet i Bs sag.

SFL § 27, stk. 2:
16. oktober 2020 fremsender revisor [navn udeladt] en mail, hvor han vedlægger en mellemregning mellem A og den selvejende institution og årsregnskabet for 2019.

Af årsregnskabet for 2019 fremgår det klart, at det er A og ikke B, som har en mellemregning med den selvejende institution, både for 2018 og 2019.

Af vedtægterne af den selvejende institution fremgår det også, at det er A og ikke B, som er stifter af den selvejende institution.

Skattestyrelsen var således bekendt med disse oplysninger, da de træffer deres afgørelse af 28. oktober 2020. Vi er således fuldstændig uforstående overfor, at Skattestyrelsen påstår, at de først bliver bekendt med disse oplysninger ved Skatteankestyrelsens underretning af 28. november 2023, da disse blev fremsendt den 16. oktober 2020 af revisor [navn udeladt].

Det kan således godt være, at Skattestyrelsen først blev bekendt med Skatteankestyrelsens indstilling om beskatning hos A og ikke B den 28. november 2023, men der er ingen tvivl om, at de oplysninger, som Skatteankestyrelsen lægger vægt på, var Skattestyrelsen bekendt med den 16. oktober 2020, hvorfor fristen i SFL § 27, stk. 2 skal regnes fra 16. oktober 2020 og ikke 28. november 2023.

Det er således vores opfattelse, at afgørelse af 2. april 2024 er ugyldig foretaget.

[…]

Klagerens repræsentant har den 21. maj 2024 indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"[…]

Af Skattestyrelsens afgørelse af 28. oktober 2020 til B side 6 fremgår følgende:

"Der er derfor usikkerhed om hvem der skal anses for at være rette indkomstmodtager og dermed skattepligtig af udbetalingerne fra X kommune.
Da du ikke har haft nogen indtægt for indkomståret 2018, har vi fastholdt vores vurdering fra forslaget…"

Skatteforvaltningen har således i deres afgørelse "alene" lagt vægt på, at indtægterne på den fælles konto skulle beskattes hos B, fordi hun ingen indtægter havde haft i 2018.

Der er ingen tvivl om, at Skatteforvaltningen inden afgørelsen havde haft adgang til følgende oplysninger:
·         Fælles konto
·         Vedtægter for den selvejende institution, hvor det klart fremgår, at det er A, som er stifter af denne.
·         Mellemregninger A og den selvejende institution, hvor det klart fremgår, at disse er mellem A og den selvejende institution.
·         Regnskaber for både 2018 og 2019, hvor disse mellemregninger også fremgår.

Det er endvidere de samme oplysninger, som Skatteankenævnet i deres afgørelse lægger vægt på, da de træffer deres afgørelse om, at om B ikke skal beskattes af indtægterne modtaget fra X kommune. Der er således ikke fremlagt nye oplysninger for Skatteankenævnet i forbindelse med sagsbehandlingen.

[…]"

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse har været sendt til repræsentanten den 4. juli 2024. Repræsentanten har ikke indsendt bemærkninger hertil, men har alene oplyst, at hun ønsker retsmøde.

Retsmøde
Skattestyrelsen har i en udtalelse af 25. juli 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

"[…]

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Indkomståret 2018
Ekstraordinær genoptagelse	Ja	Nej	Ja	Ja

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af sagen. Det er berettiget, at Skattestyrelsen har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skattepligtige indkomst, som forhøjes med 784.330 kr.

Faktiske forhold
Klager har i 2018 modtaget 6 indsætninger på samlet 784.330 kr. fra X kommune på en fælles konto med sin daværende ægtefælle.

Skattestyrelsen anså ved afgørelse af 28. oktober 2020 klagers daværende ægtefælle for skattepligtig af indsætningerne. Under behandlingen af sagen blev det oplyst, at indsætningerne vedrørte tilskud fra Jobcenteret på ØY1 vedrørende unge, der går på S/I H1, og der blev fremlagt udskrift fra Erhvervsstyrelsen og vedtægter for S/I H1.

I ægtefællens afgørelse af 28. oktober 2020 side 6 fremgår, at Skattestyrelsen ikke havde fået oplysninger om, hvorvidt klager og/eller dennes ægtefælle arbejdede for institutionen, og at der derfor var usikkerhed om, hvem der skulle anses for at være rette indkomstmodtager og dermed skattepligtig af udbetalingerne fra X kommune.

Yderligere fremgår, at Skattestyrelsen ikke havde oplysninger om, hvorvidt udbetalingerne fra X kommune var udbetalinger til indeværende klager eller dennes daværende ægtefælle, og skønnede at udbetalingerne skulle henføres til klagers daværende ægtefælles indkomstopgørelse.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens behandling af ægtefællens afgørelse er det oplyst, at det er indeværende klager, der har stået for den daglige administration og driften af S/I H1. Dette er en ny information, der ikke tidligere har været oplyst under Skattestyrelsens behandling af ægtefællens sag.

I ægtefællens afgørelse fra Skatteankenævn [...] af 26. november 2023 har Skatteankenævnet nedsat ægtefællens beskatning af indsætninger fra X kommune fra 784.330 kr. til 0 kr.

Skatteankenævnets nedsættelse sker med henvisning til ægtefællens (indeværende klagers) sag, og det oplyses, at nævnet har fundet, at klageren er skattepligtig af indsætningerne med 784.330 kr. på den fælles konto. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke skal ske en dobbeltbeskatning af indsætningerne.

Klagers tidligere klagesag, der henvises til i Skatteankenævnets afgørelse, er trukket tilbage den 24. oktober 2023.

Skattestyrelsen har efter modtagelse af skatteankenævnets afgørelse truffet afgørelse om, at klager er skattepligtig af indsætningerne på 784.330 kr.

Jus
Som udgangspunkt er alt indkomst skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen kan ikke afsende et varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse foretages efter den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

Af bestemmelsens § 27, stk. 1 nr. 2 og 27, stk. 1 nr. 5 fremgår:

2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4 eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ifølge forarbejderne og ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, skal den sekundære ændring af den skattepligtiges skatteansættelse være en umiddelbar og uomgængelig følge af den primære ændring af enten den skattepligtiges, den skattepligtiges ægtefælles eller et selskabs, som den skattepligtige er sambeskattet med, skatteansættelse. Der skal således være tale om "en direkte følge". Der henvises her til SKM2018.203.HR og SKM2020.396.ØLR.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan en ansættelse kun foretages i de tilfælde, som er nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Kundskabstidspunktet anses først at indtræde på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelser, hvilket vil sige, det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives varsel om den ekstraordinære ansættelse. Der henvises her til SKM2018.203.HR, SKM2024.69.HR samt SKM2024.140.ØLR.

Skattestyrelsens vurdering
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at indeværende påklagede afgørelse er en direkte følge af Skatteankenævnets afgørelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 2.

Det er videre Skattestyrelsens opfattelse, at klageren har handlet groft uagtsomt jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5 ved ikke at selvangive indkomsten på 784.330 kr. modtaget fra X kommune.

Skattestyrelsens oprindelige afgørelser er truffet på baggrund af de fremlagte oplysninger, og det er først i forbindelse med klagesagerne, at oplysningen om at klager har stået for den daglige administration og driften af S/I H1 er fremlagt.

I indeværende sag har Skattestyrelsen fremsendt forslag til afgørelse den 23. januar 2024 og truffet afgørelse den 2. april 2024. De nye fremlagte oplysninger har haft en sådan betydning for sagen, at Skattestyrelsen har overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, da kundskabstidspunktet tidligst er, da Skattestyrelsen modtager afgørelsen fra Skatteankenævnet.

Skattestyrelsen tiltræder herefter Skatteankestyrelsens indstilling til stadfæstelse af sagen. Det er berettiget, at Skattestyrelsen har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skattepligtige indkomst, som forhøjes med 784.330 kr.

[…]"

Skattestyrelsens udtalelse har været sendt til repræsentantende den 26. juli 2024. Repræsentanten er ikke kommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse.

Indlæg under retsmødet
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at forholdet ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er iagttaget. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og uddybede bl.a. med sine betragtninger i forhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og henholdsvis personskattelovens § 7, og kildeskattelovens § 25 A. Supplerende anførte repræsentanten, at kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., forelå på tidspunktet for Skattestyrelsens første afgørelser i indkomståret 2020 og således ikke først ved Skatteankenævn [...]s afgørelse af 26. november 2023.

Skattestyrelsen indstillede til, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen henviste til, at klageren har handlet groft uagtsomt ved at undlade at oplyse om indsætningerne, og at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, om, at der skal være tale om en direkte følge, er opfyldt. Skattestyrelsen fastholdt, at kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog skatteankenævnets afgørelse, idet det ikke på et tidligere tidspunkt var muligt at udlede, hvem af ægtefællerne, der var rette indkomstmodtager.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår bl.a., om Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse af klagerens indkomst med 784.330 kr. i indkomståret 2018 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 2, herunder om Skattestyrelsen har iagttaget fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Realiteten

Retsgrundlaget
Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke ses at være oplyst, kan indkomsten efter omstændighederne forhøjes. Der kan henvises til Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som SKM2011.208.HR. Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning. Der kan henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR. 

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Der er i perioden fra den 18. juli 2018 til den 28. december 2018 indsat et samlet beløb på 784.330 kr. på konto […162], der er en privat fælles bankkonto for klageren og klagerens tidligere ægtefælle. Det er ikke godtgjort, at der er tale om midler, der allerede er beskattet eller undtaget fra beskatning.

Ud fra det oplyste finder Landsskatteretten endvidere, at klageren må anses for rette indkomstmodtager af indsætningerne på samlet 784.330 kr. Der er herved henset til, at klageren har været stifter af S/I H1, at klageren har været bestyrelsesmedlem for S/I H1 i indkomstårene 2018 og 2019, at klageren har haft en mellemregningskonto med S/I H1, hvoraf det fremgår, at S/I H1 har et tilgodehavende hos klageren, og at det er oplyst, at klageren har været administrator af S/I H1. Der er ved vurderingen endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger faktisk dokumentation for, at indsætningerne er videreoverført eller er modtaget med henblik på videreoverførsel. Det af klageren oplyste om, at overførslerne var tilskud til S/I H1 og kun blev overført til kontoen, idet S/I H1 på tidspunktet for overførslerne ikke havde en bankkonto, kan ikke ud fra det oplyste lægges til grund.

Formaliteten

Retsgrundlaget
Vedrørende told- og skatteforvaltningens iagttagelse af frister i forbindelse med varsel og ansættelse fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

"[…]

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

[…]"

Told- og skatteforvaltningen kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2:

"[…]

2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

[…]"

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4. Lovforslag nr. 192, Folketingstidende 1998-1999, tillæg A, som blev fremsat den 4. marts 1999, indeholder følgende bemærkninger til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4 (s. 4565):

"[…]

Under nr. 4 foreslås, at der i tilfælde, hvor en ændring af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtiges ægtefælle har afledte virkninger for skatteansættelsen af den skattepligtige, kan foretages sådanne ændringer, der er en direkte følge heraf, selvom de ordinære ansættelsesfrister derved overskrides.

Forslaget har baggrund i de særlige skatteregler for samlevende ægtefæller. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes på spørgsmål om anvendelse af reglerne om medarbejdende ægtefæller. Bestemmelsen kan ikke anvendes på privatretlige dispositioner mellem ægtefæller, når dispositionen ikke er særligt skatteretligt regulerede

[…]"

Ifølge forarbejderne og ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, skal den sekundære ændring af den skattepligtiges skatteansættelse være en umiddelbar og uomgængelig følge af den primære ændring af enten den skattepligtiges, den skattepligtiges ægtefælles eller et selskabs, som den skattepligtige er sambeskattet med, skatteansættelse. Der skal således være tale om "en direkte følge". Der henvises til Højesterets dom af 9. marts 2018, offentliggjort som SKM2018.203.HR og Østre Landsrets dom af 29. september 2020, offentliggjort som SM2020.396.ØLR.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, vedrørende varslings- og ansættelsesfristen:

"[…]

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

[…]"

Kundskabstidspunktet anses først at indtræde på det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelser, hvilket vil sige, det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives varsel om den ekstraordinære ansættelse. Der henvises til Højesterets dom i SKM2018.203.HR, og Østre Landsrets dom i SKM2020.396.ØLR.

Ved Højesterets dom i SKM2018.203.HR fandt Højesteret, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var iagttaget og begrundede det med følgende:

"[…]

I det foreliggende tilfælde er fravigelsen af fristerne i § 26 som anført ovenfor begrundet i, at den ændrede ansættelse for 2005 er en direkte følge af den ændrede ansættelse for 2006, som skete ved byrettens dom af 4. maj 2016. Højesteret finder, at § 27, stk. 2, efter sin ordlyd må forstås således, at det forhold, der i dette tilfælde skal være kommet told- og skatteforvaltningen til kundskab, for at fristen begynder at løbe, er den ændrede ansættelse for 2006. Højesteret tiltræder derfor, at fristen skal regnes fra byrettens dom, således at fristen er overholdt.

[…]"

Tilsvarende fandt Østre Landsret i SKM2020.396.ØLR, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var iagttaget. Østre Landsret begrundede resultatet med følgende:

"[…]

Det, der i en situation som denne skal komme told- og skatteforvaltningen til kundskab, er den ændrede skatteansættelse for 2008, hvilket skete den 7. september 2017, da Landsskatteretten traf den endelige afgørelse herom, jf. UfR 2018.1960 H. Det forhold, at sagen om de pågældende obligationer og kompensationen til investorer generelt blev omtalt i flere nyhedsmedier i 2012, findes ikke at kunne medføre, at SKAT på et tidligere tidspunkt havde kundskab til forhold omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

[…]"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klagerens tidligere ægtefælle påklagede Skattestyrelsens afgørelse af 28. oktober 2020 til Skatteankestyrelsen med påstand om, at forhøjelsen af hendes indkomst i indkomståret 2018 vedrørende indsætninger fra X kommune på samlet 784.330 kr. skulle nedsættes til 0 kr.

Skatteankenævn [...], der traf afgørelsen den 26. november 2023, fandt, at den tidligere ægtefælle ikke var rette indkomstmodtager, idet skatteankenævnet anså klageren for rette indkomstmodtager, hvorefter skatteankenævnet nedsatte den tidligere ægtefælles indkomst for indkomståret 2018 med 784.330 kr.

Den af Skattestyrelsen foretagne ansættelse den 2. april 2024 af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 må således anses for en direkte følge af den ansættelse som skete ved skatteankenævnets afgørelse af 26. november 2023 vedrørende klageren (tidligere) ægtefælle, med hvilken klageren var samlevende ved omhandlede indkomstårs udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det bemærkes tillige, at Skattestyrelsen rettidigt kunne have varslet en forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 vedrørende indsætningerne på samlet 784.330 kr., da Skattestyrelsen traf afgørelserne for klageren og den tidligere ægtefælle den 28. august 2020.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at forholdet er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Landsskatteretten kan således ikke tiltræde repræsentantens synspunkt om, at forholdet ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, med henvisning til personskattelovens § 7, og kildeskattelovens § 25 A.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen varsle den skattepligtige om en ændret skatteansættelse senest seks måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er som anført ovenfor begrundet i, at den i den påklagede afgørelse foretagne ansættelse er en direkte følge af den ved skatteankenævnets afgørelse af 26. november 2023 foretagne ansættelse for klagerens tidligere ægtefælle. Landsskatteretten finder således, at det forhold, der i nærværende tilfælde skal være kommet Skattestyrelsen til kundskab, for at seks måneders fristen begynder at løbe, er ændringen af den tidligere ægtefælles skatteansættelse ved skatteankenævnets afgørelse af 26. november 2023. Landsskatteretten henviser herved til Højesterets dom i SKM2018.203.HR og Østre Landsrets dom i SKM2020.396.ØLR.

Idet Skattestyrelsen udsendte varsel om ændring af klagerens skatteansættelse den 23. januar 2024, er seks måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. således iagttaget.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.