Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Aktieindkomst Der kan ske efterindberetning af erhvervelse af klagerens værdipapirer med henblik på fradrag for tab herpå i indkomstårene 2017 og 2018.	Nej	Ja	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger
Klageren fraflyttede Danmark den 11. september 2007 til Luxembourg. Derved ophørte klagerens fulde skattepligt til Danmark.

Den 1. juli 2011 flyttede klageren tilbage til Danmark, hvorved han blev fuldt skattepligtig til Danmark igen.

Efter sin indrejse til Danmark i 2011 har klageren handlet værdipapirer gennem udenlandske depoter. Klageren har ikke meddelt Skattestyrelsen (tidligere SKAT) om sine årlige køb af disse værdipapirer.

Klageren har for indkomståret 2017 selvangivet et samlet tab på aktier med 3.452.079,02 kr. For indkomståret 2018 har klageren selvangivet en samlet gevinst på aktier med 5.161.847,70 kr. og et tab på obligationer med 554.754 kr.

Derudover har klageren haft tab i forbindelse med salg og ved lagerbeskatning af hans investeringsbeviser i indkomstårene 2017 og 2018. Klageren har selvangivet et tab vedrørende investeringsbeviser med 1.062.846,35 kr. og en gevinst med 726.227 kr. for indkomståret 2017. For indkomståret 2018 har klageren selvangivet et tab på investeringsbeviser med 11.261.359 kr.

Selvangivelserne blev indsendt af klagerens rådgiver/revisor.

Indkomstårene 2011-2013
Ved afgørelse af 24. november 2015 vedrørende indkomståret 2011 ændrede SKAT (nu Skattestyrelsen) indrejseværdierne på klagerens værdipapirer på baggrund af en kursomregning. Dette medførte en ændring i klagerens beskatning.

Skattestyrelsen har gennemgået tidligere sager og henvendelser og har herefter konstateret, at der ikke ses at være taget stilling til klagerens indberetningspligt af hans udenlandske værdipapirer før en kontrol af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016, som blev påbegyndt i 2019.

Indkomstårene 2017-2018
Henholdsvis den 26. juni 2020 og den 7. juli 2020 anmodede klagerens repræsentant Skattestyrelsen om mulighed for en efterindberetning af klagerens køb af værdipapirer, der blev foretaget af udenlandske depotforvaltere. Der blev samtidig indsendt en aftale mellem klageren og G1. Den indsendte aftale var ikke underskrevet.

Den 12. august 2020 fremsendte klagerens repræsentant aftalen med G1 med klagerens underskrift. Aftalen er underskrevet af klageren den 31. januar 2017.

Aftalen indgået med G1 vedrører "Automatic Exchange of Information (AEOI)" og omhandler udvekslinger af oplysninger til udenlandske myndigheder baseret på OECD Common Reporting Standard (CRS-oplysninger). Klageren er i aftalen angivet som klienten.

Der fremgår indledningsvis følgende af aftalen:

"Automatic Exchange of Information (AEI)

Self - certification form to confirm the Tax residence of a Natural Person and/or a Controlling Person’ of an Entity

Based on the OECD Common Reporting Standard, applicable local regulations require G1 S.A. (“G1") to collect and report to the Luxembourg tax authorities (…) certain information about an account holder’s tax residence.

(…)
I acknowledge that, if any tax residence(s) listed above is/are located outside of Luxembourg (the jurisdiction in which this banking relationship is maintained}, the information contained in this form and information regarding my account(s) (including the account balance or value and the total amount of any payments of dividends, interest, other income and gross proceeds made or credited to the account) (the “Reportable Data") may be reported by G1 under its obligations as a Reporting Financial Institution to the Luxembourg Tax Authorities (Luxembourg being the jurisdiction in which this banking relationship is maintained), and expressly authorize and instruct G1 to do so. Subsequently, the Luxembourg Tax Authorities will exchange such information with the tax authorities of the jurisdiction(s) which I listed above as tax residence(s) if those jurisdictions have entered into an Agreement to exchange financial account information (…)"

Derudover blev der den 9. november 2020 indsendt et dokument med titlen: "G2 International Private Wealth Management Client Agreement Pack". Klagerens repræsentant har oplyst, at der er tale om en standard depotaftale.

Klagerens navn fremgår ikke heraf, ligesom dokumentet hverken er dateret eller underskrevet.

Der fremgår bl.a. følgende af den fremlagte aftale:

"(…)

G2 offers both discretionary and non-discretionary investment management services. G2 also offers other Services in connection with your discretionary or non-discretionary Accounts, such as execution services (either receiving and transmitting your orders, executing your orders or trading with you as principal), certain Electronic Services, research services and custody services, although you may choose for your Assets to be custodied with a third party.

When G2 manages a discretionary Account for you, G2 acts as your adviser and G2’s primary role is to manage your investments. This involves making investment decisions on your behalf. When G2 manages a non-discretionary Account for you, G2 will generally provide you with investment advice in the form of personal recommendations and you will make your own investment decisions.

(…)

8 Law and regulations
8.1 The Account, the Services and any executed Transactions and Loans shall be subject to Applicable Law. G2 shall be entitled to take such action as may be required of it to ensure its compliance with Applicable Law and shall not be obliged to take any action which would infringe Applicable Law.

(…)

9.3.5 Without prejudice to the G2 Privacy Notice:
(a) G2 may use the Information for the following purposes: (i) providing its services to you; (ii) purposes connected with your Account; (iii) administrative, compliance, regulatory or law enforcement purposes (including, without limitation, for complying with and enforcing money laundering and anti-terrorism law and regulations); (…)

(b) G2 will not disclose the Information except: (i) to Affiliates; (ii) to issuers of investments, shareholders selling securities in any offering, co-managers, lead managers or any agent or advisor to any of the above; (iii) to UK, EEA and other government entities and regulatory bodies;

(iv) to service providers; (v) to G2's lawyers and accountants and others providing professional advice; (vi) to any other person or entity G2 reasonably thinks customary, necessary or advisable for the processing purposes described above or to whom G2 is obliged by UK, EEA or other Applicable Law to make the disclosure; or (vii) with your consent. These disclosures may involve the transfer of the Information to any country in which G2 or an Affiliate conducts business or has a service provider (including, without limitation, the United States of America and other countries whose data privacy laws are not as stringent as those in effect in the UK or EEA).

Derudover fremgår der bl.a. følgende af aftalen:

" (…)

1 Scope
1.1 Where you have requested G2 to provide discretionary investment management services in relation to your Account:
1.1.1 you grant G2 full and absolute discretionary management authority over your Account and G2 accepts such grant to manage the investment and reinvestment of the Assets in your Account on your behalf and at your risk, in accordance with the Investment Guidelines, and as otherwise agreed between you and G2, subject to G2's right to delegate such powers and responsibilities;

(…)

1.1.3 you expressly authorise any duly authorised signatory of G2 to execute on your behalf, (…)

(b) all related documentation (including tax forms) in respect of investments as nominee for or otherwise on your behalf in collective investment schemes, including investments by G2 in Funds (as defined in Clause 3.1 of this Part B (Discretionary lnvestment Management Terms). In all cases, any such agreements and documentation may be subject to such provisions as G2 may deem necessary or appropriate. (…)

1.5 You may have tax considerations or be subject to legal requirements that may affect investment decisions made in your Account. Please notify any such restrictions, limits or requirements to G2 in writing. G2 and the Investment Manager (as defined below) shall seek to adhere to these specifications on a reasonable basis. You acknowledge that: (a) performance of Accounts with such restrictions, limits or requirements may differ from accounts without such impediments, possibly producing lower overall results; and (b) unless G2 has otherwise agreed with you in writing, such restrictions, limits or requirements shall not constitute Investment Guidelines in respect of your Account. "

Af “section 1: Conditions which apply to all orders and Transactions", pkt. 1.1.3, fremgår:

“G2 may be required under Applicable law to disclose certain information relating to the quality of execution that G2 provides or relating to the execution venues in terms of our trading volumes. You agree and acknowledge that any transaction data generated as part of Your Transactions may be used for those purposes."

Af pkt. 2.2 fremgår:

"G2 may be required to report details in respect of your Transactions to a relevant regulatory authority pursuant to Applicable law (…) (the Transaction Reporting Requirements). In connection with the Transaction Reporting Requirements. G2 may require you to provide all information (and updates to any information as may have already been provided) that G2 may require to enable it to submit timely, complete and accurate reports to the relevant regulatory authority."

I et afsnit vedrørende "EMIR" fremgår følgende under pkt. 5.2 "Disclosure of information":

" 5.2.2 You acknowledge and consent that G2 may be required to disclose to regulatory authorities details of this Agreement or any Swap transaction subject to this Agreement.

5.2.3 You consent to the disclosure of information to the extent required by Applicable Law which mandates reporting of Swap transactions and similar information. You acknowledge that disclosures may include the disclosure of trade information, including a party's identity (by name, identifier or otherwise), to a swap data repository and relevant regulators and that such disclosures could result in certain anonymous Swap transaction and pricing data becoming available to the public. You further acknowledge that, for purposes of complying with regulatory reporting obligations, a swap data repository may engage the services of a global trade repository regulated by one or more governmental regulators, provided that such regulated global trade repository is subject to comparable confidentiality provisions as is a swap data repository registered with the CFTC. To the extent that applicable non-disclosure, confidentiality, bank secrecy or other laws impose non-disclosure requirements on Swap transactions and similar information required to be disclosed for Swap transaction reporting but permit a party to waive such requirements by consent, the consent and acknowledgements provided herein shall be a consent by you for purposes of Applicable Law."

Vedrørende “Personal Data" fremgår:

"YOUR PERSONAL DATA
G2 and G2 affiliates will, depending on the relationship we have with you and the products and services we provide (or seek to provide), process certain personal data relating to you and people connected to you, including the data listed below,

(…)

B."FINANCIAL DETAILS AND INVESTOR PROFILE, INCLUDING TAX-RELATED INFORMATION"

(…)
This may include your bank account details, financial standing and history, credit rating, the nature of our mandate and any discretion you permit us, investment preferences, restrictions and objectives (including your personal circumstances, where relevant), job title, tax-related information and codes, information relating to your level of experience in investment matters, and, if you apply for a product with us or service provided by us, details to enable us to assess your application.

3. FOR WHAT PURPOSES AND WHICH LEGAL BASES DO WE PROCESS PERSONAL DATA?
3.1. PURPOSES FOR PROCESSING

(…)

J. MEETING OUR REGULATORY AND COMPLIANCE OBLIGATIONS AND PREVENTING FINANCIAL CRIME
This includes:
(…)
• account and transaction monitoring, transaction reporting, tax reporting;
(…)
• making disclosures to, and complying with requests from, public authorities, regulators, tax authorities, governmental bodies or law enforcement agencies, and investigating and preventing fraud and other crime;"

Det fremgår således bl.a. af aftalen, at banken kan dele skatterelevante oplysninger med henblik på at opfylde lovmæssige krav og forpligtelser for bl.a. transaktionerne (køb og salg), herunder "tax reporting".

I henhold til en international aftale om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti (CRS) modtog Skattestyrelsen oplysninger fra Luxembourg, Schweiz, Spanien, Norge, Singapore, Storbritannien, Irland, Britisk Vestindien, Guernsey og Caymanøerne vedrørende klageren for indkomstårene 2017 og 2018.

Skattestyrelsen modtog bl.a. oplysninger fra G1 og G2. Skattestyrelsen modtog oplysninger om klagerens indestående, renter, udbytte, en samlet afståelsessum vedrørende værdipapirer og anden indkomst.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om efterindberetning af erhvervelse af klagerens værdipapirer.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført:

"(…)

Efterfølgende indberetning af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2
Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, er fradrag for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, betinget af, at Skattestyrelsen har fået oplysninger om erhvervelsen med angivelse af visse nærmere angivne oplysninger inden udløbet af fristen for afgivelse af indkomstoplysninger til Skattestyrelsen. Tabet er kildeartsbegrænset.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, anses betingelsen for opfyldt, hvis Skattestyrelsen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige. Betingelsen anses uanset tidsfristen endvidere for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, blev oprindeligt indsat ved lov nr. 462 af 12. juni 2009, der er vedtaget på grundlag af lovforslag L 201 i folketingsåret 2008/2009.

Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, anses betingelsen for opfyldt, hvor reglerne om indberetnings- og oplysningspligt er overholdt, uanset om tidsfristen ikke er overholdt. Betingelsen anses således for opfyldt, hvor fondshandleren har foretaget indberetning om erhvervelsen, eller der er blevet indgået en aftale med en udenlandsk fondshandler efter den foreslåede bestemmelse i den dagældende skattekontrollovs (lovbekendtgørelse 2013-10-31 nr. 1264) § 11 H (nu skatteindberetningslovens § 20). Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at hvis fondshandleren ved en fejl ikke har foretaget indberetning, eller der er fejl i indberetningen, vil den skattepligtige kunne gå til fondshandleren og få denne til at foretage den manglende indberetning eller at rette indberetningen.

Hvis der er indgået en aftale med en udenlandsk fondshandler om indberetning, gælder de samme muligheder for at supplere og rette indberetninger om erhvervelse af aktier.

Ved erhvervelser, hvor der ikke foretages indberetning, fx erhvervelser gennem udenlandske fondshandlere, hvor en aftale efter den foreslåede bestemmelse i den dagældende skattekontrollovs § 11 H ikke er indgået, må skatteyderen selv afgive oplysningerne om erhvervelsen til Skattestyrelsen. Det er tilfældet ved køb via en udenlandsk fondshandler, hvor en aftale i henhold til skattekontrollovens § 11 H ikke er indgået, eller hvis aktien er anskaffet uden inddragelse af en fondshandler.

Ifølge den dagældende bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven § 2, stk. 8 (bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015) skal den, der foretager frivillig indberetning i henhold til skattekontrollovens § 11 H, senest 8 dage efter indgåelsen af den første aftale om indberetning foretage anmeldelse herom til Skatteforvaltningen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at aftalen over for os er ugyldig, hvis fristen ikke er overholdt, da en sådan frivillig aftale om indberetning sidestilles med regulær indberetningspligt. Derfor gælder reglerne for anmeldelsesblanket, der skal afgives ved anmeldelse til registrering for indberetningspligt, registreringsbevis mv. efter indberetningsbekendtgørelsens § 2, stk. 2, og stk. 4-7, også ved aftaler om indberetningspligt. Det fremgår af Den juridiske vejledning (2017-1), afsnit A.B.1.2.1.2.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal en aftale med en udenlandsk fondshandler om indberetning være indgået inden udløbet af fristen for indberetning. Det er vores opfattelse, at der ikke efterfølgende kan indgås en aftale med en udenlandsk fondshandler, der således ikke havde indberetningspligt på det tidspunkt, hvor indberetning ellers skulle have været foretaget. Formålet med reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14 er netop, at en skatteyder ikke må kunne fradrage tab på aktier uden at medregne gevinster.
Skattestyrelsen har ikke modtaget en anmeldelse om, at du har indgået en aftale efter skattekontrollovens § 11 H med G1 eller G2.

Der er på intet tidspunkt i perioden fra du indrejste til Danmark i 2011 til 2018 været indberettet oplysninger om køb af aktier fra G1 eller G2. Der har heller ikke været forsøgt indberetning af fondshandlerne, herunder ved kontakt til Skattestyrelsen eller oprettelse af et CVR-nummer, som ville muliggøre en indberetning til Skattestyrelsen.

Derudover er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke inden oplysningsfristen for de pågældende år har foreligget en aftale efter skattekontrollovens § 11 H. Vi har modtaget standardaftaler indgået af dig og henholdsvis G1 og G2. Ved standardaftaler menes, at der ikke særskilt er taget stilling til dine skattemæssige forhold henset til dit skattemæssige hjemland.

Af aftalen mellem dig og G1 fremgår det, at G1 udveksler CRS-oplysninger (Common Reporting Standard) vedrørende dine konti til udenlandske skattemyndigheder, som her er Skattestyrelsen. Vi har modtaget disse oplysninger, som nævnt under punkt 1.1, og af disse fremgår dit indestående, renteindtægter, udbytte, samlet afståelsessum af værdipapirer samt anden indkomst. Disse oplysninger opfylder ikke betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1.

Af aftalen mellem dig og G2 fremgår, at det sker "tax reporting", og at G2 har fuld autorisation over dine konti og dokumenter, herunder "tax forms". Skattestyrelsen anser ikke dette for at omfatte indberetninger af køb af værdipapirer til de danske skattemyndigheder til brug for din selvangivelse. Det fremgår ikke udtrykkeligt af aftalen, at G2 er forpligtet til at indberette oplysninger om dig til de danske skattemyndigheder.

Skattestyrelsen har alene modtaget CRS-oplysninger fra G2 vedrørende dig.

Vi har således ikke modtaget direkte indberetninger fra fondshandlerne vedrørende dig, men alene gennem OECD-aftalen om udveksling af oplysninger omfattet af CRS-formatet. En aftale omfattet af skattekontrollovens § 11 H vil indebære, at fondshandlerne indberetter oplysningerne om køb af aktier direkte til Skattestyrelsen.

Din rådgiver har bemærket, at dine depotforvaltere har været ubekendt med de specifikke indberetningskrav, som fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1. En aftale efter skattekontrollovens § 11 H skal imidlertid sikre opfyldelse af betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1. Dine depotforvaltere har således været ubekendt både med hvilke oplysninger, der skal indberettes, og med registreringskravene. Dette mener vi indikerer, at der ikke foreligger en aftale mellem dig og dine depotforvaltere, der er omfattet af skattekontrollovens § 11 H. Det skal hertil bemærkes, at ukendskab til betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, ikke kan medføre en anden retsstilling.

Skattestyrelsen har derfor foretaget en samlet vurdering på baggrund af det ovennævnte sammenholdt med formålet med aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, som er at imødegå, at der alene oplyses tab til Skattestyrelsen, men ikke gevinster. Det skal i denne forbindelse nævnes, at aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, ikke er begrænset til tilfælde af forsøg på skatteunddragelse, men at bestemmelsen gælder uanset bevæggrunden for manglende oplysninger om køb af værdipapirer, herunder ukendskab til reglen.

Under disse omstændigheder er Skattestyrelsen derfor af den opfattelse, at du ikke i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, kan få efterindberettet dine købsoplysninger vedrørende aktier.

Skattestyrelsen anser det samme for at være gældende efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 19 a, stk. 2 (nu § 19 D, stk. 2) vedrørende investeringsbeviser og kursgevinstlovens § 15, stk. 2, vedrørende fordringer, der har tilsvarende ordlyd som aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2.

Skattestyrelsens vejledningspligt
Din rådgiver har anført, at Skattestyrelsen, i forbindelse med dine selvangivelser samt dialog med os, burde have gjort dig opmærksom på, at du skulle oplyse om køb af værdipapirer foretaget gennem udenlandske depoter til os.

Vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, indsnævres, hvis en skatteyder er repræsenteret af nogen, som må formode at have særligt kendskab til regelgrundlaget, fx en advokat eller en godkendt revisor. Det fremgår af FOB2000.270.

Du har siden din indrejse i 2011 ifølge vores systemer haft en revisor tilknyttet.

Aktieavancebeskatningslovens § 14 trådte i kraft med lovændringen af 14. juni 2009 med virkning for tab konstateret i indkomståret 2010 eller senere. Allerede fordi du ved din indrejse den 1. juli 2011 havde en bestående pligt til at indberette dine køb af værdipapirer i udenlandske depoter til Skattestyrelsen, såfremt du ønskede fradrag for dine tab, kan Skattestyrelsens behandling af indkomståret 2011 ved afgørelse af 24. november 2015 ikke ændre ved denne pligt. Den pågældende afgørelse fra 2011 omhandlede alene korrektion af indgangsværdierne på dine værdipapirer.

Retspraksis slår utvetydigt fast, at myndighedernes passivitet ikke kan resultere i en retsbeskyttet forventning hos borgeren eller virksomheden. Skattestyrelsen har således adgang til at korrigere forholdet med tilbagevirkende kraft, alene med respekt af frist- og forældelsesreglerne. Se hertil SKM2013.141.HR og TfS 1997.100 HD. I sidstnævnte var ligningsmyndighedens passivitet over for den skattepligtiges selvangivelsesdispositioner ikke udtryk for en retsbeskyttet forventning.

Det skal desuden bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har vejledningspligt vedrørende fremadrettede dispositioner, som vi ikke har modtaget henvendelse om.

Skattestyrelsen fastholder forslag til afgørelse af 26. april 2021.

(…)

For at kunne få fradrag for tab på aktier, optaget til handel på et reguleret marked, skal Skattestyrelsen have modtaget oplysninger om købene senest den 1. juli i året efter, at aktierne er købt. Det er ikke tilstrækkeligt, at du har oplyst selve tabet på aktierne i årsopgørelsen. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 14. Reglerne er gældende for tab opstået i indkomståret 2010 og senere.

I årene 2017 og 2018 har du en række tab på salg af aktier. Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger om købene af disse aktier senest den 1. juli i året efter købene med undtagelse af de aktier, som er købt gennem et dansk depot. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at oplysninger om køb af aktier til brug for en tidligere sag hos Skattestyrelsen vedrørende 2011 ikke er sket rettidigt, da disse først er modtaget i 2015. Disse oplysninger kan derfor ikke lægges til grund for fradrag for eventuelle tab. Se afsnit 1 ovenfor.

Idet vi ikke har modtaget oplysningerne om købene rettidigt, kan tabene hverken fratrækkes eller modregnes i gevinst fra salg, da der ifølge SKM2017.610.LSR skal anvendes en bruttometode for opgørelsen.

(…)

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger om købet af dine obligationer i dit udenlandske depot senest den 1. juli i året efter købet. Da købene ikke er oplyst rettidigt, kan tabene hverken fratrækkes eller modregnes i gevinst ved salg. Det følger af kursgevinstlovens § 15.

Reglerne er gældende for obligationer, som er optaget til handel på et reguleret marked, der er købt den 1. januar 2011 eller senere. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at oplysninger om køb af obligationer til brug for en tidligere sag hos Skattestyrelsen ikke er sket rettidigt, da disse først er modtaget i 2015. Oplysninger kan derfor ikke lægges til grund for fradrag for eventuelle tab.

Du får fradrag for tabene på obligationerne i dit danske depot, da disse er indberettet rettidigt til Skattestyrelsen af din danske bank.

(…)

For at kunne få fradrag på tab på investeringsbeviser, skal Skattestyrelsen have modtaget oplysninger om købene senest den 1. juli i året efter, at beviserne er købt. Det er ikke tilstrækkeligt, at du har oplyst selve tabet på beviserne i årsopgørelsen. Reglerne er gældende for tab opstået den 1. januar 2015 eller senere. Køb foretaget før 1. juni 2014 skal være oplyst senest den 1. juli 2016. Det står i lov nr. 528 af den 28. maj 2014 § 4 og lov nr. 202 af den 27. februar 2015 § 12.

Skattestyrelsen har ikke modtaget oplysninger om køb af de fleste af disse investeringsbeviser senest den 1. juli i året efter købene. En specifikation af tabene fremgår af bilag 5 og 6 samt 7 og 8 for den fradragsberettigede del.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren kan foretage efterindberetning af køb af værdipapirer via udenlandske depotforvaltere med henblik på at få fradrag for tab i indkomstårene 2017 og 2018.

Repræsentanten har anført:

"(…)

Klager gør i første række gældende, at han har ret til at foretage efterindberetning efter ABL §§ 14, stk. 2, 19 D, stk. 2 samt KGL § 15, stk. 2, fordi han har været i god tro om hans udenlandske depotforvalteres mangelfulde købsindberetninger.

Klager gør i anden række gældende, at Skat ved ligningen af hans indflytningsværdier og hans skatteansættelser for 2011-13 har tilsidesat sin vejledningspligt, og at Klager ud fra forvaltningsretlige principper om realudligning har krav på at blive stillet, som om han havde modtaget korrekt og fyldestgørende vejledning og havde kunnet instruere sine udenlandske depotforvaltere i overensstemmelse hermed.

4.1           Den lovmæssige ret til efterindberetning

Det følger af ABL § 14, stk. 2, at en skatteyder har ret til at foretage efterindberetning (tilsvarende i ABL § 19 D, stk. 2, og KGL § 15, stk. 2):

"Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skatteindberetningslovens § 8, § 17, stk. 3, eller §§ 19 eller 20. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte."

Det fremgår således af ordlyden, at den eneste betingelse for efterindberetning er, at den skattepligtige skal påvise, at "de indberetninger, der er foretaget på [den skattepligtiges] vegne, er ukorrekte."

Formålet med kravet om købsindberetning er ifølge forarbejderne at afskære aktionærer fra alene at selvangive tab uden at selvangive gevinster:

"For aktier købt via en udenlandsk fondshandler, som indgår i et udenlandsk depot, hvor der ikke indgås aftale med den udenlandske fondshandler, har den skattepligtige mulighed for at undgå, at de danske skattemyndigheder får oplysning om erhvervelsen af en aktie. Hermed kan den skattepligtige spekulere i kun at selvangive tab på sådanne aktier, men at undlade at oplyse om eventuelle gevinster.               

For at undgå denne form for spekulation foreslås det, at tabsfradrag betinges af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af en aktie. Det foreslås, at dette kun skal være en betingelse, for så vidt angår tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked.
…
Skærpelsen af reglerne er således primært møntet på de aktionærer, der ikke tidligere har fundet anledning til at indberette om udenlandske aktiehandler og depoter m.v."

Formålet med adgangen til efterindberetning er at sikre, at mangelfuld indberetning ikke fører til retstab, hvor den skattepligtige er i god tro:

"Hvis fondshandleren ved en fejl ikke foretager indberetning om et køb, eller der er fejl i indberetningen, vil den skattepligtige kunne gå til den fondshandler, aktierne er købt gennem, og få denne til at foretage den manglende indberetning eller at rette indberetningen. Den pågældende fondshandlers mulighed for at supplere eller rette indberetningerne med virkning for fradragsretten er alene tidsmæssigt begrænset af genoptagelsesfristerne for det indkomstår, hvor i aktien sælges."
…

"Hvor de indberetninger, der er foretaget på vegne af den skattepligtige af den ene eller anden årsag, eksempelvis fondshandlerens konkurs, ikke længere kan suppleres eller rettes via indberetteren, vil indberetningen ligeledes efterfølgende kunne suppleres eller rettes, såfremt den skattepligtige kan påvise at de foretagne indberetninger er ukorrekte. 

Hvor der er indgået aftale med en udenlandsk fondshandler om indberetning, gælder de samme muligheder for at supplere og rette indberetninger om køb, jf. den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 11 H - der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 28."
…

"Ved erhvervelse af aktier optaget til handel på regulerede markeder gennem en udenlandsk fondshandler, skal erhververen dermed selv oplyse SKAT om erhvervelsen, hvis fradragsretten for et eventuelt tab skal sikres. Hvis en udenlandsk fondshandler imidlertid ønsker at tilbyde sine danske kunder at indberette handler med aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., bør denne fondshandler ikke være afskåret fra dette."

Det må således lægges til grund, at der ifølge lovgrundlaget består ret til efterindberetning, hvis skatteyder kan påvise, at forvalteres indberetninger er ukorrekte eller mangelfulde. I lyset af formålet med pligten til købsindberetning må det dog forudsættes, at den skattepligtige er i god tro om den mangelfulde indberetning.

Det må videre efter lovforarbejderne lægges til grund, at adgangen til efterindberetning skal administreres liberalt, så der gives skattepligtige, der har været i god tro, mulighed for at rette op på mangelfulde indberetninger.

Det ses uden videre, at der ikke er hjemmel til at stille særlige regulatoriske krav til karakteren af aftalen mellem en skattepligtig og en depotforvalter. De særlige betingelser, som Skat baserer Afgørelsen på, har således ikke hjemmel i lovgrundlaget.

For så vidt angår de faktiske forhold i sagen, må det lægges til grund, at Klager har indgået aftaler med udenlandske depotforvaltere, og at disse aftaler, med forskelle i ordlyd, har givet forvalterne ret og pligt til at foretage relevante skatteindberetninger til alle relevante skattemyndigheder og herunder således også de danske myndigheder.

Da forvalterne ikke har foretaget købsindberetning efter de særlige regler i ABL § 14 mv., må det lægges til grund, at indberetningerne er mangelfulde. Betingelserne i ordlyden for efterindberetning er således opfyldte.

Det må endvidere lægges til grund, at Klager har været i god tro.

Ud over, at Klager har måttet regne med, at forvalterne rent faktisk ville foretage nødvendige skatteindberetninger, har Klager tillige haft professionel bistand i Danmark til at sikre behørig selvangivelse mv.

Dertil kommer, at Klagers adfærd i forbindelse med Skats ligning af indgangsværdier og skatteansættelse for 2011-2013 klart viser, at klager har regnet med, at alt var korrekt indberettet.

På den baggrund har Klager ret til at foretage efterindberetning.

Det bemærkes i den forbindelse, at adgangen til efterindberetning bør administreres i lyset af formålet med indberetningspligten. Da det ligger fast, at Klager har foretaget fuldstændig selvangivelse af alle avancer og tab og ikke har udeholdt nogen indkomst fra beskatning i Danmark, vil det være i strid med formålet med indberetningspligten at nægte Klager adgang til at rette op på helt åbenbart utilsigtede fejl.

Skat har i Afgørelsen også gjort det synspunkt gældende, at Klager ikke har adgang til efterindberetning, fordi Klagers aftaler med formueforvalterne ikke har været anmeldt efter dagældende skattekontrollovs § 11 H og indberetningsbekendtgørelsens § 2, stk. 8.

Klager gør i tilknytning hertil gældende, at de udenlandske forvalters eventuelle tilsidesættelse af en anmeldelsespligt ikke kan have til virkning, at Klager nægtes adgang til efterindberetning. Der er således i ABL § 14, stk. 2, alene hjemmel til at stille krav om, at indberetninger er ukorrekte eller mangelfulde. Der er ikke hjemmel til at lade en forvalters manglende anmeldelse efter indberetningsbekendtgørelsen føre til nægtelse af skatteyders adgang til efterindberetning.

Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med retten til efterindberetning netop er at give mulighed for at rette en forvalters fejl. Den omstændighed, at forvalters fejl ikke kun angår manglende eller mangelfuld indberetning, men tillige manglende anmeldelse efter indberetningsbekendtgørelsen, kan ikke føre til den særligt byrdefulde virkning, at en skattepligtig afskæres fra adgangen til at rette forvalterens fejl.

Jeg bemærker i øvrigt, at Skats ligningsadfærd i 2014-15 kan opfattes sådan, at man har haft den praksis eller dog den retsopfattelse, at indberetning efter ABL § 14 m.fl. anses for behørig i tilfælde, hvor der sker fuldstændig selvangivelse af alle avancer og tab.

Endelig bemærker jeg, at det almindelige forvaltningsretlige forventningsprincip fører til, at Klagers fuldstændige selvangivelser også for de følgende år må anses som behørig indberetning under de foreliggende konkrete omstændigheder

4.2           Ret til realudligning som følge af Skats manglende vejledning

Det følger af forvaltningsloven § 7, stk. 1, at offentlige myndigheder, herunder Skat, skal yde vejledning og bistand til personer omkring forhold, der ligger indenfor myndighedens sagsområde. Hovedformålet med vejledningspligten er, at myndigheden skal imødekomme borgernes informationsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for et retstab.

Det ligger i denne sag fast, at Skat igennem flere år har foretaget intensiv ligning af Klagers værdipapirbeholdninger mv. Det må lægges til grund, at Skat i den forbindelse har konstateret, at de udenlandske forvaltere ikke særskilt havde indberettet de udenlandske værdipapirbeholdninger i henhold til ABL § 14 m.fl.

Det ligger endvidere fast, at Skat efter ligningen, på Klagers positive anmodning godkendte Klagers indgangsværdier og selvangivelser for 2011-2013 uden at vejlede Klager om de særlige indberetningsregler, der var indført, mens Klager var bosat i udlandet.

Klager gør gældende, at Skat herved har tilsidesat sin vejledningspligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at der gælder en skærpet vejledningspligt, hvor reglerne er specielle, og hvor overtrædelse kan få indgribende konsekvenser, jf. Ombudsmandens udtalelse i FOB 2016.11:

"Hvis reglerne er indviklede, eller sagen kan få særligt indgribende konsekvenser for borgeren, stilles der skærpede krav til vejledningen."

Det kan lægges til grund, at Klager herefter har fortsat selvangivelse mv. efter de af Skat godkendte principper i den tro, at der herved skete korrekt indberetning.

Klager gør gældende, at han under disse omstændigheder har krav på at blive stillet, som om han havde modtaget korrekt og fyldestgørende vejledning. Jeg henviser herved til FOB 2008.92:

"Vejledningspligten gælder ved alle former for henvendelser, herunder skriftlige og telefoniske henvendelser samt henvendelser ved personligt fremmøde. Den gælder også i de tilfælde hvor myndigheden er i forbindelse med en borger der ikke selv har fremsat nogen anmodning om vejledning, men hvor det fremstår som naturligt og relevant at give borgeren information og vejledning i anledning af den sag kontakten angår. Selve vejledningen bør sikre at borgeren får tilstrækkelig orientering om de regler der gælder på det pågældende forvaltningsområde. Således også om hvilken fremgangsmåde der skal følges af den der ønsker en sag taget under behandling af myndigheden, om eventuelle tidsfrister mv."
…
"Herudover følger det af almindelige forvaltningsretlige principper at manglende eller mangelfuld vejledning efter omstændighederne fører til at den berørte borger stilles som om myndighederne havde ydet en korrekt og fyldestgørende vejledning som borgeren havde handlet i overensstemmelse med."

Klager skal derfor også af denne grund tillades adgang til efterindberetning.

Det bemærkes i den forbindelse, at det efter sagsforløbet er udelukket, at medarbejderne i den forvaltningsenhed, der i 2015 behandlede og godkendte selvangivelse mv., ville have nægtet Klager adgang til efterindberetning, hvis de i 2019-20 havde haft ansvaret også for ligning af de senere indkomstår. Af denne grund bør det også være udelukket, at Klager skal lide retstab blot som følge at, at det efterfølgende er en ny forvaltningsenhed og nye medarbejdere, der behandler de senere indkomstår

(…)"

I forbindelse med et telefonmøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klagerens repræsentant oplyst, at der er lavet aftaler med udenlandske depotforvaltere. Hvis det kan lægges til grund, at klageren kunne forvente, at depotforvalteren ville foretage indberetningerne på klagerens vegne, er der ifølge forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 14 adgang til efterindberetning. Der er herefter ret til efterindberetning, både hvis der foreligger en forkert indberetning, eller hvis der ikke er foretaget en indberetning.

Den fremlagte aftale med G2 er en standard depotaftale. Repræsentanten har bemærket, at G2 ikke har været samarbejdsvillige i forhold til at fremlægge materiale vedrørende klageren. Ifølge repræsentanten er det dog sandsynligt, at klageren har været underlagt samme vilkår.

Ifølge repræsentanten skyldes den manglende indberetning en misforståelse mellem klageren og depotforvalterne. Der er tale om en situation, hvor klageren har forstået aftalegrundlaget anderledes end depotforvalterne, eller depotforvalterne har glemt/ikke været opmærksomme på at foretage en indberetning.

En rimelig fortolkningstvivl må komme klageren til gode, når der ikke har været en undgåelseshensigt.

Der skal ifølge repræsentanten foretages en vurdering af, om der foreligger en fejl fra depotforvalternes side.
Repræsentanten har anført, at de foreliggende aftaler er uklare. G1-aftalen er mere uklar end aftalen med G2. Der er således grundlag for tvivl om fortolkningen heraf. Det er ifølge dansk ret den professionelle part, der er nærmest til at bære risiko for fejlen. Derudover gælder koncipistreglen. Heraf følger også, at det er depotforvalterne, der skal bære risikoen.

Ifølge repræsentanten er det rimeligt at antage, at klageren havde en forventning om, at depotforvalterne skulle foretage indberetningerne.

Repræsentanten har desuden anført, at SKAT ikke i forbindelse med godkendelse af indgangsværdierne og selvangivelserne for indkomstårene 2011-2013 havde vejledt klageren om indberetningsreglerne. Klageren havde forsøgt at afstemme sine indberetninger. SKAT skulle i den forbindelse have vejledt yderligere. Såfremt Landsskatteretten kommer frem til, at SKAT ikke har overholdt sin vejledningspligt, skal dette inddrages som et aspekt i vurderingen af aktieavancebeskatningslovens § 14 og muligheden for efterindberetning.

Skattestyrelsens efterfølgende udtalelse
Skattestyrelsen har anført:

"(…)

Der følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af den 31. oktober 2013) og skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017) en ubetinget objektiv pligt til at selvangive sine indkomster. For aktier præciseres i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, en række betingelser, som skal oplyses, hvis en skatteyder ønsker fradrag for sine aktier.

Formålet med aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, er at imødegå, at der alene oplyses tab til Skattestyrelsen, men ikke gevinster. Det skal i denne forbindelse nævnes, at aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, ikke er begrænset til tilfælde af forsøg på skatteunddragelse, men at bestemmelsen gælder uanset bevæggrunden for manglende oplysninger om køb af værdipapirer, herunder ukendskab til reglen. God tro diskulperer således ikke fra bestemmelsen.

Der kan henvises til SKM2017.610.LSR, hvor der blev nægtet fradrag for tab, da fristen for indsendelse af oplysninger om køb af aktier ikke var overholdt:

"Oplysningerne om erhvervelse af aktierne har således ikke været indsendt inden udløbet af selvangivelsesfristerne. Det bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt at selvangive et aktietab. SKAT har således ikke haft de påkrævede oplysninger i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14 inden for den i bestemmelsen fastsatte frist. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for aktietab konstateret i 2010-2012, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 A." 

Det har således alene betydning, om bestemmelsen er overholdt, dvs. om der er indberettet oplysninger om køb til Skattestyrelsen inden for selvangivelsesfristen for at kunne få fradrag for evt. tab. Der har siden klagerens indrejse til Danmark den 1. juli 2011 været en bestående pligt for at indberette om oplysninger om køb, såfremt han ønskede fradrag for sine evt. tab.

Såfremt en skatteyder ikke selv har kendskab til skattereglerne inden for et bestemt skatteretligt område, har denne pligt til at indhente sagkyndig bistand til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Klageren har på klagens side 8 tilkendegivet følgende:
"Ud over, at Klager har måttet regne med, at forvalterne rent faktisk ville foretage nødvendige skatteindberetninger, har Klager tillige haft professionel bistand i Danmark til at sikre behørig selvangivelse mv."
Det fremgår af klagerens servicebrev til årsopgørelsen, TastSelv og R75 for indkomstårene 2017 og 2018, at Skattestyrelsen manglede oplysninger for at kunne beregne alle hans værdipapirer. Der angives også, hvordan dette kunne rettes. Dette kunne have givet anledning for klageren til at undersøge selvangivelsen nærmere, herunder hvordan værdipapirerne var indberettet, og om de udenlandske fondshandlere rent faktisk havde indberettet til Skattestyrelsen. Klageren har således haft og har en pligt til at gennemgå sin årsopgørelse for hvert år.

Skattestyrelsen kan således bemærke, at det objektivt kan konstateres, at klager ikke har opfyldt sine forpligtelser som foregivet i loven, da han alene har selvangivet tab uden at oplyse Skattestyrelsen om sine køb af aktier og andre værdipapirer.

Afgørelsen af 24. november 2015 (som er vedhæftet udtalelsen) omhandler alene indrejseværdierne for klagerens værdipapirer, hvilket ikke har en direkte sammenhæng med vejledning om indberetningspligten efter aktieavancebeskatningslovens § 14, da denne vedrører opgørelse af avancen.

Ingen af klagerens anførte synspunkter kan føre frem til at pligten efter aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, bortfalder.

Der er i klagen henvist til, at Skattestyrelsen i forslag til afgørelse for indkomståret 2016 nægtede klageren fradrag for tab på værdipapirer, som var modtaget i 2015 til brug for ligningen for årene 2011-2013. Det skal hertil bemærkes, at Skattestyrelsen er enig i, at dette var en fejl, hvorfor det også er ændret i afgørelsen for indkomstårene 2017 og 2018. Klageren har her fået fradrag for de tab, hvor købene var korrekt og fyldestgørende oplyst.

Klageren henviser og citerer på klagens side 4-5 til forvaltningsaftalen med G1. De oplistede oplysninger henviser til CRS-oplysningerne (Common Reporting Standard), som udveksles til Danmark på baggrund af OECD aftalen herom. Klagerens CRS-oplysninger fra G1 og G2 (samt øvrige banker og fondshandlere) fremgår af bilaget til materialeindkaldelsen, som er vedhæftet udtalelsen, og er ligeledes nævnt i Skattestyrelsens afgørelse. CRS-oplysningerne opfylder ikke betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 14. Der er intet i aftalerne, der indikerer, at fondshandlerne har forpligtet sig til at indberette oplysninger om køb af værdipapirer til de danske skattemyndigheder.

Det kan afslutningsvist oplyses, at Skattestyrelsen fra klageren selv har modtaget oplysninger om køb af værdipapirer inden for oplysningsfristen for indkomstårene 2019 og 2020 i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1. Dette kunne tilkendegive, at klageren heller ikke efter at være blevet opmærksom på fondshandlernes manglende indberetning, havde en forventning om, at de indberettede på vegne af ham."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har anført:

"(…)

1. Ad fortolkningen af aktieavancebeskatningsloven § 14
Skat hævder i Udtalelsen, der ikke er adgang til fradrag for aktietab ved manglende (herunder ikke rettidig) oplysning om aktiekøb, uanset bevæggrunden for de manglende oplysninger, og at god tro ikke diskulperer fra bestemmelsen:

"Det skal i denne forbindelse nævnes, at aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, ikke er begrænset til tilfælde af forsøg på skatteunddragelse, men at bestemmelsen gælder uanset bevæggrunden for manglende oplysninger om køb af værdipapirer, herunder ukendskab til reglen. God tro diskulperer således ikke fra bestemmelsen. . ..
Det har således alene betydning, om bestemmelsen er overholdt, dvs. om der er indberettet oplysninger om køb til Skattestyrelsen inden for selvangivelsesfristen for at kunne få fradrag for evt. tab." 

Dette er en ufuldstændig og forkert udlægning af retsgrundlaget.

Det fremgår således udtrykkeligt af § 14, stk. 2, at der består adgang til efterindberetning af aktietab, hvis skatteyder kan påvise, der er sket fejl i indberetningen:

"Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte." 

Adgangen til efterindberetning omfatter også tilfælde, hvor skatteyderen har indgået en aftale med en udenlandsk depotforvalter, som af den ene eller anden årsag ikke gennemfører indberetning.

Jeg henviser til redegørelsen af retsgrundlaget i klagen.

2. Aftalegrundlaget med depotforvalterne
Skat hævder i Udtalelsen, at aftalerne med G1 og G2 ikke kan have givet Klager grund til at forvente, at forvalterne ville foretage de fornødne indberetninger på Klagers vegne:

"Der er intet i aftalerne, der indikerer, at fondshandlerne har forpligtet sig til at indberette oplysninger om køb af værdipapirer til de danske skattemyndigheder." 

Skats udlægning er i strid med det faktiske indhold af aftalerne.
Det fremgår således udtrykkeligt af forvaltningsaftalen med G2 (bilag 20), at banken havde et diskretionært mandat (pkt. 1.1.1) til køb og salg i Klagers depot samt mandat til at sikre blandt andet skatteindberetninger
("tax forms''):

"you expressly authorise any duly authorised signatory of G2 to execute on your behalf, [...]
(b) all related documentation (including tax forms) in respect of investments as nominee for or otherwise on your behalf in collective investment schemes, including investments by G2 in Funds (as defined in Clause 3.1 of this Part B (Discretionary lnvestment Management Terms). In all cases, any such agreements and documentation may be subject to such provisions as G2 may deem necessary or appropriate."

Det følger videre af aftalens s. 102-103, at G2 vil opfylde lovmæssige krav, herunder "tax reporting" (s. 103, pkt. 3.1, litra J):

"J. MEETING OUR REGULATORY AND COMPLIANCE OBLIGATIONS AND PREVENTING FINANCIAL GRIME 

This includes:
[...}
• account and transaction monitoring, transaction reporting, fax reporting;
{. .. ]
• making disclosures to, and complying with requests from, public authorities, regulators, tax authorities, governmental bodies or law enforcement agencies, and investigating and preventing fraud and other crime;"

Ligeledes fremgår det af forvaltningsaftalen med G1 (bilag 21), at G1 ville indberette skatterelevante oplysninger om Klagers depoter til såvel nationale som udenlandske skattemyndigheder:
"I acknowledge that, if any tax residence(s) listed above is/are located outside of Luxembourg (the jurisdiction in which this banking relationship is maintained}, the information contained in this form and information regarding my account(s) (including the account balance or value and the total amount of any payments of dividends, interest, other income and gross proceeds made or credited to the account) (the "Reportable Data") may be reported by G1 under its obligations as a Reporting Financial Institution to the Luxembourg Tax Authorities (Luxembourg being the jurisdiction in which this banking relationship is maintained), and expressly authorize and instruct G1 to do so.

Subsequently, the Luxembourg Tax Authorities will exchange such information with the tax authorities of the jurisdiction(s) which I listed above as tax residence(s) if those jurisdictions have entered into an Agreement to exchange financial account information." 

Det må derfor lægges til grund, at Klager har haft forventning om, at depotforvalterne ville foretage relevante indberetninger til relevante skattemyndigheder, herunder de danske. Afgrænsningen af, hvad der er en "relevant" indberetning, må naturligvis ske jurisdiktion for jurisdiktion, og når der efter danske regler består pligt til indberetning af købstransaktioner, må indberetning af købstransaktioner naturligvis anses som relevante indberetninger. Klager har derfor kunnet forvente, at depotforvalterne ville foretage disse indberetninger.

3. Klagers indberetning for 2019 og 2020
Skat anfører i Udtalelsen, at Klagers selvstændige indberetninger for 2019 og 2020 indikerer, at Klager aldrig har haft en forventning om, at depotforvalterne ville gennemføre indberetninger på Klagers vegne.

Dette er en ganske urimelig udlægning.

Klager har naturligvis taget ansvar for behørig indberetning, straks det blev konstateret, at depotforvalterne ikke har foretaget indberetninger.

Klagers reaktion på de manglende indberetninger viser dermed tværtimod, at Klager indtil da har hvilet i tillid til, at depotforvalterne foretog de fornødne indberetninger. Det bemærkes, at Klager jo i alle årene har foretaget fuldstændige og behørige selvangivelser af avancer og tab. Det fremstår derfor helt åbenbart som en fejl, at der ikke er sket specifik indberetning af de enkelte købstransaktioner. Denne fejl retter Klager op på, straks han bliver bekendt med den."

Retsmøde
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"(…)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 7. februar 2024.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse hverken med klagen eller senere fremlagt oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse af sagen.

Sagen vedrører, hvorvidt der er mulighed for at foretage efterindberetning af klagerens køb af værdipapirer med henblik på, at klageren kan fratrække tab på værdipapirerne i indkomstårene 2017 og 2018.

Klageren har ikke foretaget indberetninger til skatteforvaltningen af køb af de pågældende værdipapirer.

Klageren har fremlagt to aftaler med udenlandske fondsforhandlere i forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen.

Aftalen med G1 er indgået i 2017. Klagerens navn fremgår af aftalen, og aftalen er underskrevet af klageren. Af aftalen fremgår, at der kan videregives "reported data" til de danske skattemyndigheder.

Klagerens navn fremgår ikke af den fremlagte aftale fra G2. Den fremlagte aftale er hverken dateret eller underskrevet. Klagerens repræsentant har oplyst, at aftalen med G2 er en standard depotaftale.

I klagen henviser klagerens repræsentant til og citerer fra forvaltningsaftalen med G1.

De oplistede oplysninger henviser til CRS-oplysningerne (Common Reporting Standard), som udveksles til Danmark på baggrund af OECD-aftalen herom.

Klagerens CRS-oplysninger fra G1 og G2 samt øvrige banker og fondshandlere er omtalt i Skattestyrelsens afgørelse og fremgår også af bilaget til materialeindkaldelsen, som Skattestyrelsen tidligere ved udtalelse dateret den 22. september 2021 har sendt til Skatteankestyrelsen.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at CRS-oplysningerne ikke opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 14. Der er intet i aftalerne, der indikerer, at fondshandlerne har forpligtet sig til at indberette oplysninger om køb af værdipapirer til de danske skattemyndigheder.

Skattestyrelsen bemærker også, at det objektivt kan konstateres, at klageren ikke har opfyldt sine forpligtelser som foreskrevet i loven, da klageren alene har selvangivet tab uden at oplyse Skattestyrelsen om sine køb af aktier og andre værdipapirer.

Formålet med reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14 er, at en skatteyder ikke må kunne fradrage tab på aktier uden at medregne gevinster.

Af forarbejderne til bestemmelsen, LFF nr. 201 af 22. april 2009 fremgår blandt andet følgende om fradrag for tab på aktier:

“…
Ved at betinge fradraget for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked af, at SKAT modtager oplysning om erhvervelsen inden for en kortere frist, sikres det, at der sker oplysning om erhvervelsen på et så tidligt tidspunkt, at den skattepligtige ikke umiddelbart ved, om der er tale om en god investering eller ej. "
For aktier fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, en række oplysninger, som skal oplyses inden fristen, hvis en skatteyder ønsker fradrag for tab.

Fradragsret for tab på aktier er herefter betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvori erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger herom. De oplysninger, der skal indgives om erhvervelsen, er oplysninger om identiteten af aktierne, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.

Indberetning af oplysninger om køb mv. til Skattestyrelsen inden for selvangivelsesfristen er en betingelse for at kunne få fradrag for evt. tab.
Skattestyrelsen henviser til Landsskatterettens afgørelse af 7. april 2022, offentliggjort som SKM2022.285.LSR, hvor Landsskatteretten blandt andet udtalte følgende: 

"Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at der alene kan opnås fradrag for tab på aktier, såfremt alle de kumulative oplysninger i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, herunder anskaffelsesdatoen, er oplyst indenfor selvangivelsesfristen, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt."

Skattestyrelsen bemærker også, at der siden klagerens indrejse den 1. juli 2011 til Danmark har været en pligt til at indberette om oplysninger om køb, såfremt klageren ønskede fradrag for sine eventuelle tab.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning i indstillingen om, at klageren ikke ved de fremlagte aftaler har godtgjort, at G1 og G2 skulle indberette hans køb af værdipapirer til de danske skattemyndigheder, jf. den dagældende skattekontrollovs § 11 H, og dermed har overtaget klagerens pligt til at indberette klagerens køb.

Den manglende indberetning af klagerens køb af de pågældende værdipapirer skyldes ikke, at G1 og G2 har indberettet ukorrekt eller mangelfuldt.

Der kan derfor ikke ske efterindberetning af klagerens erhvervelser af værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, aktieavancebeskatningslovens § 19 D, stk. 2 og kursgevinstlovens § 15, stk. 2.

Som allerede anført ovenfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at der intet er i de fremlagte aftaler, der indikerer at fondshandlerne har forpligtet sig til at indberette oplysninger om køb af værdipapirer til de danske skattemyndigheder.

Skattestyrelsen bemærker også, at der heller ikke inden for tidsfristen er anmeldt aftaler herom til Skattestyrelsen (tidligere SKAT) efter § 2, stk. 8 i den dagældende bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015.

Af dagældende bekendtgørelse § 2, stk. 8 fremgår følgende:

"Formidlere af handler med værdipapirer og administratorer, som efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirerne eller deltageren i værdipapirfonden foretager indberetning efter skattekontrollovens § 11 H, skal senest 8 dage efter indgåelsen af den første aftale om indberetning foretage anmeldelse herom til SKAT. Reglerne i stk. 2 og 4-7 finder tilsvarende anvendelse, idet aftaler om indberetning ved anvendelsen af disse regler sidestilles med indberetningspligt."

Anmeldelsesfristen er således ikke overholdt.

Selv hvis det måtte blive lagt til grund, at klageren med de fremlagte aftaler har godtgjort, at G1 og G2 skulle indberette hans køb af værdipapirer til de danske skattemyndigheder, er det Skattestyrelsens opfattelse, at aftalerne i så fald overfor Skattestyrelsen er ugyldige, fordi anmeldelsesfristen ikke er overholdt.

Afslutningsvis henviser Skattestyrelsen til Landsskatterettens afgørelse af 13. oktober 2017 om avancer og tab på udenlandske aktier, offentliggjort som SKM2017.610.LSR.

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne godkendes fradrag for aktietab for en hollandsk statsborger, der for en periode var flyttet til Danmark, idet han ikke havde overholdt fristen for indsendelse af oplysninger om sit ejerskab af værdipapirerne. Fristen for indkomståret 2010 for indsendelse af oplysninger om ejerskab af værdipapirerne var den 10. juli 2011. Dette gjaldt også, selv om han for et af årene havde overholdt de ordinære frister for genoptagelse.

Af Landsskatterettens begrundelse om aktieavance fremgår blandt andet følgende:

"Oplysningerne om erhvervelse af aktierne har således ikke været indsendt inden udløbet af selvangivelsesfristerne. Det bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt at selvangive et aktietab. SKAT har således ikke haft de påkrævede oplysninger i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 14 inden for den i bestemmelsen fastsatte frist. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for aktietab konstateret i 2010-2012, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 A."

Vejledningspligt
Skattestyrelsen er enig i det af Skatteankestyrelsen anførte herom, der lyder som følger:

"En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Dette fremgår af forvaltningslovens § 7.
Sagens oplysninger giver ikke anledning til at anse Skattestyrelsen for at have vejledt forkert eller mangelfuldt. Skattestyrelsen ses ikke at have haft grundlag for at vejlede klageren om reglerne for indberetning af køb af værdipapirer."

Skattestyrelsen henviser i øvrigt til den begrundelse herom, som fremgår af den påklagede afgørelse. Heraf fremgår blandt andet følgende:

"Du har siden din indrejse i 2011 ifølge vores systemer haft en revisor tilknyttet. Aktieavancebeskatningslovens § 14 trådte i kraft med lovændringen af 14. juni 2009 med virkning for tab konstateret i indkomståret 2010 eller senere. Allerede fordi du ved din indrejse den 1. juli 2011 havde en bestående pligt til at indberette dine køb af værdipapirer i udenlandske depoter til Skattestyrelsen, såfremt du ønskede fradrag for dine tab, kan Skattestyrelsens behandling af indkomståret 2011 ved afgørelse af 24. november 2015 ikke ændre ved denne pligt. Den pågældende afgørelse fra 2011 omhandlede alene korrektion af indgangsværdierne på dine værdipapirer."

Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren har ret til efterindberetning efter aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2. Ifølge repræsentanten skal bestemmelsen fortolkes således, at det væsentlige er, om der er sket en fejl ved indberetningen, og at skatteyderen har været i god tro herom.

Derudover gjorde repræsentanten gældende, at Skattestyrelsen har tilsidesat sin vejledningspligt med den konsekvens, at klageren skal stilles som om, at han havde fået korrekt vejledning. Repræsentanten henviste til, at klageren var blevet lignet, hvilket også omfattede klagerens værdipapirer hos udenlandske depotforvaltere.

Skattestyrelsen indstillede, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen lagde særligt vægt på, at materialet fra G1 og G2 ikke udgør en aftale om indberetning på vegne af klageren. Selv hvis det var tilfældet, var der ikke indsendt noget til Skattestyrelsen senest 8 dage efter indgåelse af aftalerne.

Skattestyrelsens vejledningspligt var desuden opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om der er mulighed for at foretage efterindberetning af klagerens køb af værdipapirer med henblik på, at klageren kan fratrække tab på værdipapirerne i indkomstårene 2017 og 2018.

Retsgrundlaget
Aktieavance
Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan under visse betingelser fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, jf. dog lovens § 14. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 13 A.

Fradrag efter § 13 A er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt., for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Dette fremgår af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 14, stk. 1.

Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter den dagældende skattekontrollovs § 10, stk. 4 og 5, § 10 B eller § 11 H. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte. Dette fremgår af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 14, stk. 2.

Af forarbejderne til bestemmelsen, LFF nr. 201 af 22. april 2009, fremgår:

"(…)

For så vidt angår fondshandlerne, foreslås det, at der udover indberetningspligt vedrørende afståelser indføres indberetningspligt for erhvervelser. Indberetning om køb er en af forudsætningerne for, at SKAT automatisk kan beregne gevinst og tab på aktier. Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med, at fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder foreslås at være afhængig af, om SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Hvis en skatteyder køber sine aktier gennem en fondshandler, der indberetter til SKAT, vil SKAT dermed få oplysningen om erhvervelsen fra fondshandleren. Skatteyderen skal derfor ikke selv oplyse SKAT om erhvervelsen.

(…)

Indberetningspligterne efter skattekontrolloven kan alene pålægges personer og virksomheder i Danmark. Det foreslås dog, at en skatteyder, som handler aktier m.v. gennem en udenlandsk fondshandler, skal have mulighed for at aftale med fondshandleren, at denne indberetter om handlerne til SKAT. Dette forudsætter naturligvis, at den pågældende fondshandler tilbyder en sådan service. Skatteydere, der har indgået aftaler med udenlandske fondshandlere om indberetning, vil dermed - som ved handler gennem danske fondshandlere - kunne opnå, at fondshandlerens indberetning om en erhvervelse vil kunne sikre fradragsret for et eventuelt tab på aktier m.v. Endvidere vil SKAT opnå, at oplysningerne om købet vil komme fra en tredjepart.

(…)

Som det fremgår ovenfor foreslås det, at indberetningspligten udvides, således at der fremover også skal ske indberetning af erhvervelser. Dette vil give SKAT mulighed for i forbindelse med afståelse af aktier at beregne gevinst og tab.

Indberetningspligt kan kun pålægges danske fondshandlere. Herudover kan den skattepligtige indgå aftale med en udenlandsk fondshandler om at denne fondshandler foretager indberetning af erhvervelser, jf. den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 11H.

For aktier købt via en udenlandsk fondshandler, som indgår i et udenlandsk depot, hvor der ikke indgås aftale med den udenlandske fondshandler, har den skattepligtige mulighed for at undgå, at de danske skattemyndigheder får oplysning om erhvervelsen af en aktie. Hermed kan den skattepligtige spekulere i kun at selvangive tab på sådanne aktier, men undlade at oplyse om eventuelle gevinster.

For at undgå denne form for spekulation foreslås det, at tabsfradrag betinges af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af en aktie. Det foreslås, at dette kun skal være en betingelse, for så vidt angår tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked.

Ved at betinge fradraget for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked af, at SKAT modtager oplysning om erhvervelsen inden for en kortere frist, sikres det, at der sker oplysning om erhvervelsen på et så tidligt tidspunkt, at den skattepligtige ikke umiddelbart ved, om der er tale om en god investering eller ej.

For aktier, hvor der via en dansk eller udenlandsk fondshandler sker indberetning om erhvervelsen, er betingelsen for tabsfradrag opfyldt via denne indberetning. For aktier, hvor der ikke automatisk sker indberetning, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT om erhvervelsen af aktien.

Skærpelsen af reglerne er således primært møntet på de aktionærer, der ikke tidligere har fundet anledning til at indberette om udenlandske aktiehandler og depoter m.v.

Det foreslås, at betingelsen om, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af aktien, har virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere.

(…)"

Derudover fremgår følgende af bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

"(…)

Det foreslås i § 14, stk. 2, udtrykkeligt at angive, at betingelsen for tabsfradrag anses for opfyldt, hvor reglerne om indberetnings- og oplysningspligt er overholdt, og dette uanset om tidsfristen - inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted - ikke er overholdt. Betingelsen anses således for opfyldt, hvor fondshandleren efter reglen i skattekontrollovens § 10, stk. 4, og § 10 B har foretaget indberetning om erhvervelsen eller der er blevet indgået en aftale med en udenlandsk fondshandler efter den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 11 H. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 16 og 19, om ændring af disse bestemmelser, hvor der indføres indberetningspligt vedrørende køb af aktier m.v. Disse indberetninger omfatter oplysninger om identiteten af aktierne, antal aktier, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 16 og 19. Indberetningspligten kan alene pålægges danske fondshandlere m.v. Ved erhvervelser, hvor der ikke foretages indberetning (f.eks. erhvervelser gennem udenlandske fondshandlere, hvor en aftale efter den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 11 H ikke er indgået) må skatteyderen selv afgive oplysningerne om erhvervelsen til SKAT.

(…)" 

Investeringsbeviser
Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktiebaseret, jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19 B.

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19 C.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19 D, stk. 1, at fradrag efter §§ 19 B eller 19 C er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen med angivelse af fordringens identitet, antallet eller pålydende værdi, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.

Betingelserne i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skatteindberetningslovens §§ 19 eller 20. Betingelserne i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19 D, stk. 2.

Fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked
Fradrag for tab efter § 14, stk. 1, på fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked, er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen med angivelse af fordringens identitet, antallet eller pålydende værdi, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Dette fremgår af kursgevinstlovens § 15, stk. 1.

Af kursgevinstlovens § 15, stk. 2, fremgår, at betingelserne i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skatteindberetningslovens §§ 19 eller 20. Betingelserne i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Indberetning
Formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige efter § 10, stk. 4 (fondshandleres indberetningspligt af erhvervelse af aktier mv.), eller § 10B (indberetningspligt af erhvervelse af obligationer mv.), kan efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirer foretage indberetning af de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse bestemmelser. Indberetningen skal ske inden udløbet af fristen i § 9 A, stk. 1. Dette fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 11 H, stk. 1 og 2. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering af de formidlere, der indberetter efter stk. 1.

Fristen er fastsat til den 20. januar i den dagældende skattekontrollovs § 9 A, stk. 1.

Af bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven § 2, stk. 8, bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015, fremgår:

"Formidlere af handler med værdipapirer og administratorer, som efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirerne eller deltageren i værdipapirfonden foretager indberetning efter skattekontrollovens § 11 H, skal senest 8 dage efter indgåelsen af den første aftale om indberetning foretage anmeldelse herom til SKAT. Reglerne i stk. 2 og 4-7 finder tilsvarende anvendelse, idet aftaler om indberetning ved anvendelsen af disse regler sidestilles med indberetningspligt."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har ikke foretaget indberetninger til skatteforvaltningen af køb af de pågældende værdipapirer.

Klageren har fremlagt to aftaler med udenlandske fondsforhandlere i forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen.

Aftalen med G1 er indgået i 2017. Klagerens navn fremgår af aftalen, og aftalen er underskrevet af klageren. Af aftalen fremgår, at der kan videregives "reported data" til de danske skattemyndigheder.

Klagerens navn fremgår ikke af den fremlagte aftale fra G2. Den fremlagte aftale er hverken dateret eller underskrevet. Klagerens repræsentant har oplyst, at aftalen med G2 er en standard depotaftale.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke ved de fremlagte aftaler har godtgjort, at G1 og G2 skulle indberette hans køb af værdipapirer til de danske skattemyndigheder, jf. den dagældende skattekontrollovs § 11 H, og dermed har overtaget klagerens pligt til at indberette klagerens køb. Der er desuden ikke anmeldt aftaler herom til Skattestyrelsen (tidligere SKAT) efter bestemmelsen i den dagældende bekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015.

Landsskatteretten finder herefter, at den manglende indberetning af klagerens køb af de pågældende værdipapirer ikke skyldes, at G1 og G2 har indberettet ukorrekt eller mangelfuldt. Der kan derfor ikke ske efterindberetning af klagerens erhvervelser af værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2, aktieavancebeskatningslovens § 19 D, stk. 2, og kursgevinstlovens § 15, stk. 2.

Vejledningspligt
En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Dette fremgår af forvaltningslovens § 7.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen ikke har vejledt klageren forkert eller mangelfuldt. Skattestyrelsen havde således ikke grundlag for at vejlede klageren om reglerne for indberetning af køb af værdipapirer.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.