Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at A i levende live har givet B afgiftspligtige gaver på i alt 23.500 kr. for indkomståret 2020, 24.000 kr. for indkomståret 2021 og 24.300 kr. for indkomståret 2022.

Landsskatteretten anser Skattestyrelsens afgørelse for en nullitet.

Faktiske oplysninger
A afgik ved døden den 28. november 2022.

A har to livsarvinger, B og C. C har givet arveafkald.

Boet efter A blev udleveret til privat skifte den 1. marts 2023. Boets kontaktperson var D, der havde skiftefuldmagt.

D har den 8. maj 2023 indsendt åbningsstatus, der tillige udgør boopgørelse, for boet efter A til Skattestyrelsen og skifteretten. Skattestyrelsen har den 25. juli 2023 godkendt værdiansættelserne i boopgørelsen.

Skifteretten har den 13. november 2023 sendt boafgiftsberegning til D. Den 14. november 2023 har D klaget over skifterettens boafgiftsberegning.

Den 17. november 2023 har Skattestyrelsen sendt forslag til afgørelse til boet efter A om, at A har givet B afgiftspligtige gaver på i alt 23.500 kr. for indkomståret 2020, 24.000 kr. for indkomståret 2021 og 24.300 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har beregnet gaveafgift på 3.525 kr. for indkomståret 2020, 3.600 kr. for indkomståret 2021 og 10.770 kr. for indkomståret 2022.

D har den 20. november 2023 indgivet bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

Skifteretten har den 1. december 2023 foretaget en ny boafgiftsberegning, som følge af at D har klaget over boafgiftsberegningen.  Herefter blev boet afsluttet den 7. december 2023. Boet er ikke efterfølgende blevet genoptaget.

Skattestyrelsen har den 13. marts 2024 sendt den påklagede afgørelse til jurist D.

Den 13. marts 2024 har Skattestyrelsen ligeledes sendt afgørelse til B om, at hun har modtaget afgiftspligtige gaver på i alt 23.500 kr. for indkomståret 2020, 24.000 kr. for indkomståret 2021 og 24.300 kr. for indkomståret 2022.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at A har givet B afgiftspligtige gaver på i alt 23.500 kr. for indkomståret 2020, 24.000 kr. for indkomståret 2021 og 24.300 kr. for indkomståret 2022. Skattestyrelsen har beregnet gaveafgift på 3.525 kr. for indkomståret 2020, 3.600 kr. for indkomståret 2021 og 10.770 kr. for indkomståret 2022.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"[…]

Vores begrundelse og bemærkninger
Vi lægger til grund, at skifteretten har anerkendt nedskrivningen af gældsbrevet, idet skifteretten accepterer, at også gaverne til svigersønnen har nedskrevet gældsbrevet.

Det er Skattestyrelsen som har kompetencen til at træffe afgørelse i sager om gaveafgift. Får vi ikke en gaveanmeldelse til tiden, kan vi fastsætte værdien af gaven ud fra et skøn. Det står i boafgiftslovens § 26, stk. 3.

Der er i denne sag ikke indsendt en gaveanmeldelse til Skattestyrelsen.

Svigersønnen er ikke meddebitor på gældsbrevet, og afdøde kan derfor ikke nedskrive gældsbrevet med en afgiftsfri gave til svigersønnen. Vi anser derfor nedskrivning af gældsbrevet med gaver til Bs ægtefælle E for afgiftspligtige gaver til B.

Boets redegørelse om, at afdødes svigersøn mundtligt havde tilkendegivet, at han stod inde for gælden til afdøde, kan ikke føre til et andet resultat. Vi har ved afgørelsen lagt til grund, at kun afdødes datter er debitor på gældsbrevet.

Vi har opgjort gaverne sådan:

2020
Nedskrivning med gave til svigersøn anses for gave til datter	23.500	kr.
Modtaget gave ifølge gældsbrev	67.100	kr.
Ansat gave	90.600	kr.

2021
Nedskrivning med gave til svigersøn anses for gave til datter	24.000	kr.
Gave ifølge nedskrivning på gældsbrev	68.700	kr.
Ansat gave	92.700	kr.

2022
Nedskrivning på gældsbrev anses for gave	93.800	kr.
Afgiftsfri beløb barn fratrækkes	-   69.500	kr.
Grundlag for beregning af gaveafgift	24.300	kr.

Ved afgiftsberegningen fratrækker vi det afgiftsfrie beløb for et barn.

Retsregler og praksis
En gave er skattepligtig for modtageren, medmindre den er omfattet af boafgiftslovens § 22. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b.

Reglerne om, at der skal betales 15 % i gaveafgift, når gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfrie beløb i boafgiftslovens § 22, står i boafgiftslovens § 23, stk. 1.

Fristen for at indgive en gaveanmeldelse er den 1. maj i året efter at gaven er givet. Ved gavegivers død forkortes fristen til 8 uger efter dødsfaldet. Reglerne om, at der skal betales afgift, når man modtager en gave, og hvornår man skal sende en gaveanmeldelse, står i boafgiftslovens § 26, stk. 1 og 2.

Frister for at indgive gaveanmeldelse i denne sag var:

Gaveår    Frist
2020       1. maj 2021
2021       1. maj 2022
2022       23. januar 2023

Får vi ikke en gaveanmeldelse til tiden, kan vi fastsætte værdien af gaven ud fra et skøn. Det står i boafgiftslovens § 26, stk. 3.

Gaveafgiften påhviler gavemodtager, men gavegiver og dermed dødsboet hæfter solidarisk for gaveafgiften. Det står i boafgiftslovens § 30, stk. 1.

Hvis gaveafgiften er betalt for sent, skal der betales renter, fra det tidspunkt hvor afgiften skulle have været betalt. Reglerne om rentebetaling ved for sen betaling står i boafgiftslovens § 38, stk.

[…]"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 2. maj 2024 udtalt følgende:

"[…]

Boet henviser til, at Skattestyrelsen har godkendt boopgørelsen, inden vi træffer afgørelse i gavesagen. Vi skal bemærke, at Skattestyrelsen den 25. juli 2023 har godkendt værdiansættelserne i boopgørelsen efter reglerne i boafgiftslovens § 12 om værdiansættelse af boets aktiver og passiver.

Afgørelse om til hvilket beløb et gældsbrev optages i boopgørelsen, hører ikke under Skattestyrelsens kompetence efter boafgiftslovens § 12. Det er derimod skifteretten, som har denne kompetence.

Skattestyrelsen behandlede gavesagen efter skifterettens henvendelse. Er der ikke rettidigt indgivet gaveanmeldelse, er et krav om gaveafgift ikke omfattet af reglerne om proklama, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 2, sidste pkt. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at træffe afgørelse om gaveafgift.

Vi afviser boets nye påstand, om at der er sket en transport af fordringen til ægtefællen E, da boet ikke har løftet bevisbyrden for dette, fx i form af en transporterklæring eller lignende. Vi fastholder derfor, at B er eneste debitor på gældsbrevet. Vi henviser til SKM2005.133.LSR, hvor forholdet mellem ægtefællers formuedele er behandlet.

I SKM2005.133.LSR traf Landsskatteretten afgørelse om, at nedskrivning af gæld, der blev ydet som gaver fra A’s forældre til A’s hustru, skulle anses for gaver fra A’s fader til A, da den pågældende anfordringsgæld kun omfattede faderen som kreditor og A som debitor.

Boet er part i afgørelsen. Skattestyrelsen er forpligtet til at høre og træffe afgørelse over for både gavemodtager og gavegiver i gavesager. Afgiften påhviler modtageren, men gavegiveren, her boet, hæfter solidarisk for betalingen med modtageren efter reglerne i boafgiftslovens § 30, stk. 1, 2. pkt.

Vi skal bemærke, at jurist D er boets kontaktperson ifølge udlevering fra skifteretten af den 1. marts 2023. Breve til boet er derfor stilet til rådgivers CVR-nr. […].

Vi henviser i øvrigt til afgørelsen.

[…]"

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"[…]

Skatteankestyrelsen finder i kontorindstillingen, at Skattestyrelsens afgørelse ikke har retsvirkning efter dens indhold og retlig set er en nullitet.

Skattestyrelsen er ikke enig i dette resultat.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til kontorindstillingen:

Skattestyrelsen bemærker indledningsvist, at Skattestyrelsen den 13. marts 2024 traf afgørelse over for både B og boet efter A om betaling af gaveafgift. Skattestyrelsen har vedlagt kopi af afgørelsen til B til orientering.

Fremsendelse af afgørelsen til både B og boet efter A er en naturlig følge af boafgiftslovens § 30, hvorefter gaveafgiften påhviler gavemodtageren (her B), men gavegiveren (her boet efter A) hæfter solidarisk med gavemodtageren for betaling af gaveafgiften.

Det fremgår af klagen, at D påklager Skattestyrelsens afgørelse på vegne af B. I klagen henvises dog til et sagsnummer, der vedrører boet efter A og af Skatteankestyrelsens kontorindstilling fremgår, at klager er boet efter A.

Skattestyrelsens afgørelse er truffet korrekt overfor B
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 13. marts 2024 fundet, at A i årene 2020, 2021 og 2022 har givet B gaver i form af nedskrivning af gældsbrevet mellem A og B. Nedskrivningerne svarer til det beløb, som A kunne give Bs ægtefælle fri for gaveafgift. 

Da der ikke er sket rettidig anmeldelse af disse gaver, har Skattestyrelsen foretaget en skønsmæssig ansættelse af gavens værdi, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 3. Såvel forslag til afgørelse som endelig afgørelse blev sendt til B som gavemodtager og til boet efter A som gavegiver.

Spørgsmålet om, hvorvidt D har haft fuldmagt i forhold til boet efter A, har ikke betydning for, om afgørelsen også er truffet overfor B.

Skattestyrelsen fastholder, at afgørelsen er truffet og meddelt overfor B, der efter boafgiftslovens § 30 er afgiftspligtig af den modtagne gave.

A har givet B gaver
Det anføres i klagen, at afgørelsen reelt vedrører Bs ægtefælle E, der efter repræsentantens opfattelse er både reel og formel gavemodtager.

Skattestyrelsen er ikke enig i dette synspunkt.

Repræsentanten har under Skattestyrelsens behandling af sagen oplyst, at gældsbrevet udstedes i forbindelse med, at B som led i et generationsskifte købte den ejendom, som hendes mor boede i. Gældsbrevet udstedes den 16. maj 2020 med B som debitor og A som kreditor.

Den 13. juni 2020 nedskrives gældsbrevet med en gave til E på 23.500 kr, og den 21. januar 2020 nedskrives gældsbrevet med yderligere 24.000 kr. i form af en gave til E. Den 11. januar 2022 nedskrives gældsbrevet med i alt 93.800 kr. Skattestyrelsen har lagt til grund, at dette beløb fremkommer ved en gave på 69.500 kr. til B og en gave på 24.300 kr. til E.

Landsskatteretten har i SKM2005.133.LSR fundet, at nedskrivninger på gæld, der blev ydet som gaver fra A´s forældre til A´s hustru, skulle anses som gave til A, da A´s hustru ikke var debitor.
Dette svarer til nærværende sag, hvor der er sket nedskrivning af Bs gæld. E er ikke debitor på gældsbrevet, og nedskrivningen nedbringer derfor alene Bs gæld til sin mor, A.

Nedskrivningsbeløbet er ikke en del af værdiansættelsen
Repræsentanten anfører i klagen, at såvel skifteretten som Skattestyrelsen har godkendt den indleverede boopgørelse i boet. Det anføres videre, at gældsbrevet i boopgørelsen var nedskrevet som følge af de givne gaver. Det er repræsentantens opfattelse, at Skattestyrelsens godkendelse af værdiansættelsen indebærer, at Skattestyrelsen har godkendt nedskrivningerne.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at Skattestyrelsen ved behandlingen af boopgørelsen alene skal forholde sig til værdiansættelsen af restgælden på gældsbrevet. Da gældsbrevet er et rentefrit anfordringslån, er gældsbrevet værdiansat til kurs 100, og det er denne værdiansættelse, som Skattestyrelsen har taget stilling til.

At nedskrivningerne er foretaget med beløb, der overstiger det beløb, som B måtte modtage gaveafgiftsfrit kan ikke føre til, at Skattestyrelsen skulle have ændret værdiansættelsen af gældsbrevet. Det korrekte er - som der er sket i nærværende sag - at forskellen mellem nedskrivningen og det gaveafgiftsfrie beløb anses for en gaveafgiftspligtig gave. Er den gaveafgiftspligtige gave - som i nærværende sag - ikke anmeldt rettidigt, kan der ske skønsmæssig fastsættelsen af gavens værdi, jf. boafgiftslovens § 26, stk. 3.

Opsamling
Spørgsmålet om, hvorvidt repræsentanten har haft fuldmagt i forhold til boet efter A, har ikke betydning for, om afgørelsen også er truffet overfor B.

Skattestyrelsen har den 13. marts 2024 truffet og meddelt afgørelsen overfor B, der efter boafgiftslovens § 30 er afgiftspligtig af den modtagne gave. Skattestyrelsen har derved henset til, at det alene er B, der er debitor på gældsbrevet.

[…]"

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse skal ophæves.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"[…]

Gaverne er givet ved påtegning på et anfordringsgældsbrev, E ikke var meddebitor på og som var udstedt af B før hun og E blev gift.

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse, at gaver ikke kan gives ved påtegning på gældsbreve, modtager ikke er debitor på, og at gaven derfor anses for givet til debitor udover den gave debitor modtog samtidigt.

Denne begrundelse kan ikke anerkendes.

Påtegningerne på gældsbrevet, hvor gaverne gives kan og skal - udover at være viljeserklæringer, der udtrykker en beslutning om at give gave - betragtes som transportmeddelelser for så vidt angår gaverne til E. Med transportpåtegningen er B blevet gjort bekendt med, at dele af fordringen er overdraget til Bs ægtefælle, E i forbindelse med og efter ægteskabets indgåelse. De borttransporterede beløb tilhører derfor ikke længere moderen, og er ikke indgået i boet som et aktiv. De omhandlede gavebeløb hører derimod til Es bodel. Der kan ikke stilles formkrav til hvordan gaver gives, transporterklæringer udformes og denuntiation meddeles.

Moderen har givet både sin datter og sin svigersøn en gave. Gaverne er givet samtidigt og det har aldrig været moderens hensigt, at datteren, B, skulle modtage mere end én gave, hver gang, der blev givet gaver.

Skattestyrelsen kan derfor ikke frit beslutte, at gaven er givet til en anden end gavemodtageren E.

Hertil kommer, at såvel Skifteretten som SKAT har godkendt den indleverede boopgørelse i boet. I den godkendte boopgørelse blev gældsbrevet godkendt med den restgæld dette var nedskrevet til som følge af de givne gaver. Godkendelse er sket før den påklagede afgørelse er truffet, nemlig den 25.07.2023 for SKATS vedkommende, se vedlagte og noget senere for Skifterettens vedkommende.

Disse godkendelser er bindende også for Skattestyrelsen, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse af 13.03.2024 må ophæves.

Formelt set er adressaten for afgørelsen efter sit indhold boet efter A, der får at vide, at B skal betale afgift. Boet er ikke og kan ikke være part i afgørelsen og denne må også af denne grund ophæves.

Afgørelsen vedrører reelt E, der er både reel og formel gavemodtager. Han har fået overdraget en del af en fordring, hans svigermor havde mod hans hustru, B. Han er ikke forpligtet til at videregive den modtagne gave til B, men det ville nok være naturligt at gøre dette. B skal ikke betale afgift af gaver, hun får af sin mand, og E skal alene betale afgift af gaver, han modtager fra sin svigermor, hvis gavens værdi overstiger det afgiftsfrie beløb, et svigerbarn må modtage.

Skat har fremsendt girokort med brev, hvori der står:

"Jurist D - G1

Adresse Y1

By Y1

Opkrævning af gaveafgift

Vedlagt følger indbetalingskort til betaling af gaveafgift. ’’’’

Det er gavemodtager, der skal betale gaveafgiften, men gavegiver hæfter solidarisk, hvis modtageren ikke betaler. Du hæfter solidarisk med B." 

Til denne opkrævningsskrivelse har jeg følgende bemærkninger:

Opkrævningen er fremsendt til en helt forkert adressat, da denne er stilet til mig personligt og ikke til B, som den rettelig ville vedrøre, hvis der skulle have været betalt afgift.

På selve det fremsendte girokort er det anført, at betaler er boet efter A

Det anføres i opkrævningsbrevet, at B er den, der som gavemodtager skal betale afgiften.

Det anføres tillige, at jeg skulle hæfte solidarisk med hende for beløbets betaling. At en sådan hæftelse påhviler mig personligt bestrides.

Trods den ubehjælpelige og forkerte opkrævning, har E og B betalt. Dette er sket for at undgå omkostninger. Det betalte beløb forventes tilbagebetalt med renter.

[…]"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klageren har den 24. maj 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"[…]

Ud fra bilagene med videre kan jeg opstille følgende tidslinie

Den 15.05.2023 modtager Skifteretten og Skat en boopgørelse, hvori bobeholdningen er angivet til 1.026.679,63 kr. Heraf udgjorde gældsbrevet 934.750.

Den 25.07.2023 sender Skattestyrelsen brev om godkendelse af værdiansættelserne i boopgørelsen.

Den 13.09.2023 Skriver Skifteretten til mig, at " Skifteretten kan ved gennemgang af åbningsstatus der samtidig er endelig boopgørelse, ikke se at have modtaget det originale gældsbrev, som er påført i opgørelsen til 934.750,-

Gældsbrevet afleveres straks herefter af B i Skifteretten

Den 22.09 eller lidt før sender Skifteretten tilsyneladende gældsbrevet til Skattestyrelsen. Baggrunden herfor kender jeg ikke

Den 13.11.2023 fremsender Skifteretten afgiftsberegning, hvor bobeholdningen er forøget med 300.000,- kr., grundet "fejl i Gældsbrevet". Denne afgiftsberegning kan jeg ikke godkende og dette meddeles Skifteretten i mail af 14.11.2023. Mail og afgiftsberegning vedlægges. Opgørelsen blev ikke krævet ændres som følge af, at der var givet gaver til afdødes svigersøn, men alene grundet den angivne fejl.

Den 17.11.2023 sender SKAT forslag til gaveafgift i sagen

Dette forslag kommenteres i mail af 20.11.2023. Denne mail er tilsyneladende ikke fremsendt til Skatteankenævnet og vedlægges derfor

Samme dag, altså den 20.11.2023 sender jeg på baggrund af en telefonopringning en redegørelse til Skifteretten for, hvordan anfordringsgælden er opstået. Redegørelsen er vedlagt

Den 01.12.2023 afholdtes Skifteretsmøde uden at nogen var indkaldt. I retsbogsudskriften fra dette møde anerkendtes det, at der ikke var en fejl på 300.000,- kr. i gældsbrevet, da det nu var dokumenteret, at gældsbrevet var blevet nedbragt med 282.485,- kr. gældsbrevet skulle forhøjes med differencen på 17.515,- undgå . Boopgørelsen skulle stadig ikke ændres som fælge at, at der var givet gaver til afdødes svigersøn

På baggrund af ovenstående må et konkluderes, at Skattestyrelsen, der har godkendt boopgørelsen allerede i juli måned 2023, ikke efterfølgende kan ændre sin godkendelse.

Der er ikke hjemmel til at ændre en godkendt boopgørelse, og dermed at pålægge B at betale gaveafgift af gaver, der er givet til hendes ægtefælle og som Skifteretten som juridisk myndighed har godkendt.

Den pålagte og betalte gaveafgift skal derfor returneres.

Skulle Skatteankenævnet ikke være enig i ovenstående formalitetsbetragtninger bemærkes følgende vedrørende gavegiver og gavemodtager.

Til en indledning bemærkes, at jeg er ganske enig i, at en gavegiver kun kan give gaver af egne midler til sine børn og svigerbørn.

I denne sag har A alene givet gaver af egne midler. Gaverne er til en begyndelse "kun" givet til datteren B. Da hun var blevet gift, blev der også givet gaver til hendes svigersøn, E, der nu juridisk set var blevet et familiemedlem.

Han er specifikt nævnt som modtager af en del af den gæld, hans hustru havde til sin mor. Om han videregiver gaven til sin hustru og dermed nedskriver gælden eller ikke har ingen betydning. Den del af gælden, han har fået er hans og ikke hans hustrus. Hustruen er bekendt med gaven og dermed kreditorskiftet. Der kan ikke stille formelle krav til et kreditorskifte i en sag som denne.

Skattestyrelsen henviser til en sag, hvor der uden at der forelå tilkendegivelser af nogen art, er overført penge ad flere gange fra en fars konto til en søns konto. Faderens rådgiver anfører, at meningen var, at overførslerne skulle være sket på begge forældres vegne til både sønnen og dennes hustru. Denne opfattelse kunne ikke underbygges af skriftligt materiale, herunder tilkendegivelser af nogen art, hvorfor rådgiveren ikke fik medhold i synspunktet.

I den påklagede sag er det hver gang, der er blevet givet gaver, tilkendegivet, hvem gaverne er givet til og hvor store de enkelte gaver er.

Skifteretten, der er judiciel myndighed, har godkendt, at E har fået de i gældsbrevet angivne beløb som sine. Skattestyrelsen har ikke bemyndigelse til at underkende Skifteretten.

Skifteretten kunne muligvis i forbindelse med sine samråd med SKAT have nægtet at godkende gaverne til E med den konsekvens, at bobeholdningen og gældsbrevet skulle have været opskrevet.

Dette har Skifteretten ikke gjort.

SKAT kan ikke ud fra et skøn tilsidesætte gaverne, E dokumenterbart har fået og antyde, at gaverne reelt er givet til B, således at at B skal betale gaveafgift.
En sådan skønsmæssig betragtning ville i øvrigt være i direkte strid med den påberåbte afgørelse fra 2005 og med reglerne om særråden og særhæften.

Hvis sagen ikke kan afgøres alene ud fra det formelle som anført ovenfor, finder jeg, at Ankenævnet må give mig medhold i, at de omstridte gave er givet til E, at dette er godkendt af Skifteretten og at det derfor ikke kan kræves afgift af gaverne, der har medført et kreditorskifte og dermed ikke i sig selv en formindskelse af gælden.

[…]"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"[…]

Jeg kan i det hele tiltræde Skatteankestyrelsens forslag om at Landsskatteretten skal afgøre sagen som foreslået i det fremsendte

For den gode ordens skyld har jeg lige konstateret, at Skattestyrelen aldrig har truffet afgørelse i forhold til B. Afgørelsen, der er truffet 13. marts 2024 er "til boet efter A", der ligeledes fik opkrævningskort tilsendt med mig som adressat på begge dele sele.

[…]"

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen har kunnet træffe sin afgørelse af 13. marts 2024 over boet efter A, der har været afsluttet siden den 7. december 2023.

Retsgrundlaget
Følgende fremgår af dødsboskiftelovens § 103, stk. 1:

"Skifteretten kan genoptage et bo eller omgøre en beslutning eller kendelse, når det findes påkrævet, navnlig fordi

1)             der er fremkommet yderligere aktiver eller passiver,
2)             arven er fordelt forkert eller udlodningen er foretaget forkert,
3)             der er begået væsentlige fejl i forbindelse med boets behandling,
4)             boafgiften eller tillægsboafgiften er beregnet forkert og en arving eller legatar anmoder derom,
5)             boet skal udleveres til anden behandlingsmåde eller
6)             der i øvrigt foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for boets behandling eller for tredjemands retsstilling."

Følgende fremgår af boafgiftslovens §§ 26, stk. 1 og 2:

"Afgiftspligten af gaver, der i et kalenderår er modtaget ud over de i § 22 nævnte afgiftsfri beløb, indtræder ved modtagelsen af gaven. Gavegiver og gavemodtager skal senest den 1. maj i det følgende år indgive anmeldelse om gaven og dens afgiftspligtige værdi til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Bobestyrer, afdødes arvinger og legatarer skal senest 8 uger efter dødsfaldet indgive anmeldelse om afgiftspligtige gaver, som afdøde dem bekendt har givet eller modtaget, og hvoraf der ikke er betalt afgift. Fristen efter stk. 1 for gavegivers anmeldelse af afgiftspligtige gaver forkortes ligeledes til 8 uger efter gavemodtagers død. Indgives korrekt anmeldelse ikke rettidigt, omfattes afgiftskravet ikke af et proklama udstedt efter § 81, jf. § 83, stk. 2, nr. 4, i lov om skifte af dødsboer."

Følgende fremgår af Skattestyrelsens styresignal af 29. august 2023 nr. 9970, offentliggjort som SKM2023.417.SKTST, om genoptagelse som følge af Højesterets kendelse af 26. april 2021, offentliggjort som SKM2021.267.HR, vedrørende særlige omstændigheder ved overdragelse af en udlejningsejendom i et dødsbo efter 15 pct.-reglen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982:

"(…)

Når Skattestyrelsen genoptager afgørelser vedrørende beregningen af gaveafgift i henhold til styresignalet og tilbagebetaler gaveafgift, vil Skattestyrelsen også påse, om der evt. skal ske genoptagelse af andre ansættelsesændringer, der udspringer af den disposition, der har medført et krav om tilbagebetaling af gaveafgift, jf. Højesterets kendelse SKM2021.267.HR. I forhold til genoptagelse af skatteansættelsen i et afsluttet dødsbo er det en betingelse, at Skifteretten genoptager boet.

(…)"

Følgende fremgår af Skatteforvaltningens styresignal af 22. februar 2023, offentliggjort som SKM2023.95.SKTST, om ændring af praksis vedrørende Skatteforvaltningens behandling af negative angivelser vedrørende moms på revisor- og advokatomkostninger, herunder salæret til kurator, der modtages efter konkursboets afslutning:

"(…)

Skatteankestyrelsen har meddelt, at det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at der ikke kan træffes afgørelse overfor et selskab, der er opløst efter konkurs, idet der ikke længere er et retssubjekt, som afgørelsen kan rettes mod.

(…)"

Følgende fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse, offentliggjort som FOB2005.434, om afgørelsens meddelelse:

"(…)

Det er et almindeligt anerkendt forvaltningsretligt princip at en forvaltningsakt ikke kan have retsvirkning før den er kundgjort for adressaten. Det anses for at være en væsentlig mangel hvis kravet om at en afgørelse skal meddeles til adressaten, ikke er overholdt. En sådan mangel medfører normalt afgørelsens ugyldighed. Jeg henviser til dommene i UfR 1989.442 H, UfR 1972.428 V, UfR 1953.242 H, Jørgen Steen Sørensen, UfR 1990 B, s. 193 ff, Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 5. udgave (2001), s. 306 ff, Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 580, Bent Christensen, Forvaltningsret, Prøvelse (1994), s. 150, og Folketingets Ombudsmands beretning for 1998, s. 470, og for 2000, s. 32.

(…)"

Landsskatteretten har ved afgørelse af 21. august 2024, offentliggjort som SKM2024.486.LSR fastslået, at der som udgangspunkt ikke kan træffes afgørelse overfor et afsluttet dødsbo.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Skifteretten har den 7. december 2023 afsluttet boet efter A, og boet har ikke herefter været genoptaget af skifteretten.

Boet efter A har derved ikke eksisteret som et retssubjekt siden den 7. december 2023.

Arvingen B har udstedt en skiftefuldmagt til D, som har været gældende under behandlingen af boet efter A. En skiftefuldmagt anses som altovervejende hovedregel for automatisk at bortfalde ved boets afslutning, og der er ikke konkrete holdepunkter for at fastslå, at skiftefuldmagten til jurist D kan udstrækkes til også at skulle gælde for det afsluttede bo.

Da Skattestyrelsen har sendt afgørelsen til jurist D den 13. marts 2024, er dette således sket til en adressat, der ikke har haft en fuldmagt til at repræsentere boet efter A eller selv er rette retssubjekt for afgørelsen.

Det retssubjekt, boet efter A, som Skattestyrelsen har søgt at træffe afgørelsen over for, har ikke eksisteret siden den 7. december 2023, hvorved det heller ikke har kunnet tjene som adressat for Skattestyrelsens afgørelse af 13. marts 2024.

Det forhold, at Skattestyrelsen forud for boets afslutningen har foretaget partshøring af boet efter A, kan ikke føre til et andet resultat, da boet blev afsluttet inden Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse. På denne baggrund har Skattestyrelsens afgørelse ikke retsvirkning efter dens indhold og er retlig set en nullitet.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke herved har taget stilling til Skattestyrelsens afgørelse truffet overfor B.