Sag BS-11048/2021-FRB

 

Parter

 

A

(v/ advokat Anna Bastkær Christensen Stangerup)

 

mod

 

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Lasse Walhoff Spangsberg)

 

 

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Stephanie Raaholt Hahn.

 

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 17. marts 2021. 

 

Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens to afgørelser af 18. december 2020, hvor Landsskatteretten stadfæstede SKAT afgørelser af 23. juli 2015 og 19. august 2015 om, at A er skattepligtig af indsætninger på bankkonto X1-konto på 15.343.278 kr. i indkomståret 2011, 4.257.220 kr. i indkomståret 2012 samt 4.028.839 kr. i indkomståret 2013.

 

Retten skal således tage stilling til, om A skal beskattes af de ovennævnte indsætninger.  

 

A har fremsat følgende påstande: 

 

Der nedlægges principal påstand om, at A’s skatteansættelse for indkomståret 

 

2011                                 nedsættes med kr. 15.343.278

2012                                 nedsættes med kr. 4.257.220

2013                                 nedsættes med kr. 4.028.839

 

Der nedlægges subsidiær påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2011-2013 hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

 

Skatteministeriet Departementet har fremsat påstand om frifindelse. 

 

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

 

Oplysningerne i sagen

 

Af Landsskatterettens første afgørelse af 18. december 2020 vedrørende indkomståret 2011 fremgår: 

 

"…

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 1. marts 1998 - 31. oktober 2014 været registeret med en enkeltmandsvirksomhed på cvr.nr. ...11. Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at virksomheden startede under navnet G1-virksomhed, og at virksomheden har skiftet navn flere gange senest den 20. december 2004 til G2-virksomhed. Virksomheden var i det påklagede indkomstår registeret under branchekoden "(red.fjernet.branchekode)". Klageren har efter virksomhedens ophør åbnet virksomheden igen den 6. oktober 2017 under navnet G3-virksomhed.

 

Det fremgår af virksomhedens regnskaber, at virksomheden i indkomståret 2011 havde en omsætning på 299.530,78 kr. og et resultat før renter på 50.423,62 kr.

 

Klageren oprettede den 17. juni 1999 en bankkonto hos F1-bank med kontonummer X1-konto.

 

Det fremgår af SKAT’s afgørelse, at banken har indberettet kontoen til SKAT med en kode vedrørende konti med særlige ejerforhold, hvilket kan betyde, at kontoen er registreret med flere end 2 ejere eller, at kontoen vedrører en forening eller en anden juridisk person uden cvr.nr. Kontoen har været registreret på klagerens cpr.nr siden indkomståret 1999.

 

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren alene havde fuldmagt til kontoen.

 

SKAT har modtaget oplysninger fra F1-bank, om at der i perioden 1. januar 2011 til 30. juni 2013 har været overførsler til Y1-land fra klagerens konto.

 

SKAT har indkaldt kontoudtog fra banken for indkomståret 2011.

 

Det fremgår af SKAT’s afgørelse, at der i perioden 2011 til 2013 er foretaget 2.910 indbetalinger på kontoen samt 412 udbetalinger.

 

Af kontoudtoget fremgår det, at kontoen har været registreret med titlen "(red.fjernet.udtogstitel)". Endvidere fremgår det, at der har været bankindsætninger fra navngivne personer, klageren og kontante indsætninger.

 

SKAT har opgjort indbetalingerne i indkomståret 2011 til samlet 15.343.278 kr. Endvidere fremgår det af SKAT’s afgørelse, at udbetalingerne med teksten "(red.fjernet.tekst1)", "(red.fjernet.tekst2)" og "udlandsbetaling" er overførsler til Y1-land, og at en stor del af de øvrige udbetalinger er sket til danske pengeoverførselsvirksomheder.

 

SKAT har indkaldt oplysninger fra klageren vedrørende indkomstårene 2009-2013. Af indkaldelsen fremgår det, at SKAT har anmodet om foreningsvedtægter, regnskaber, medlemslister samt yderligere materiale, såfremt der var tale om en foreningskonto.

 

SKAT har modtaget følgende materiale fra klageren:

 

o       Vedtægter for foreningen "(red.fjernet.forening)"

o       Referat fra ordinær generalforsamling den 5. juli 2014

o       Medlemsliste

o       Oversigt over bestyrelsesmedlemmer

o       Beskrivelse af hvordan foreningen drives

 

Det fremgår af foreningens vedtægter, at de blev vedtaget på den ordinære generalforsamling den 1. juli 2001. Endvidere fremgår det af foreningens formål, at foreningen er en upolitisk, ikke kommerciel og humanitær forening. Foreningen har til formål at udvikle, deltage i og udføre tværkulturelle projekter, der bidrager til at skabe en forståelse og integration mennesker imellem generelt og Y2-nationalitet og danskere imellem. Foreningen yder hjælp til herboende Y2-nationalitet flygtninge og indvandrere i forbindelse med overførsler af forsørgelsespenge til flygtningens respektive familier i Y3-kontinent.

 

Af medlemslisten fremgår det, at foreningen havde 108 medlemmer. Medlemmerne fremgår alene ved navn. Der er ikke angivet, hvilket indkomstår medlemslisten vedrører eller andre personoplysninger til brug for identifikation af foreningens medlemmer.

 

Af den fremlagte beskrivelse af foreningen fremgår det, at foreningen har en lang række sociale aktiviteter i henhold til vedtægterne, blandt andet pengeoverførsel til Y2-land. Endvidere fremgår det, at foreningen har et samarbejde med pengeoverførselsvirksomheder med hovedsæde i Y1-land vedrørende fremsendelsen af forsørgelsespenge til medlemmernes respektive familier i Y2-land.

 

SKAT har i forbindelse med sagens behandling beregnet klagerens privatforbrug for indkomståret 2011 til 43.756 kr.

 

Det fremgår af klagerens private kontoudtog, at klageren har overført følgende beløb til kontoen, som klageren har oplyst, tilhører foreningen (red.fjernet.forening):

 

 

SKAT har den 10. marts 2015 fremsendt forslag til afgørelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011-2013. Det fremgår af forslaget, at SKAT foreslår at forhøje klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 med 15.343.278 kr. på baggrund af indsætninger på konto X1-konto.

 

Klagerens revisor har den 16. april 2015 indsendt en indsigelse til SKAT’s forslag. Det fremgår af indsigelsen, at (red.fjernet.forening) blev dannet i indkomståret 1995, og at vedtægten af 2001 ikke er udtryk for foreningens dannelse men en vedtægtsændring. Revisoren har forklaret, at Selskabsregisteret i Y4-kommune altid har været forsynet med alle lovpligtige dokumenter, underretninger mv. Endvidere er det oplyst, at foreningens bankkonti aldrig har været personlig drevet, men at klageren som kasserer har haft ansvaret for kontoen. Revisoren har i indsigelsen anmodet om et møde med SKAT.

 

I forbindelse med indsigelsen har revisoren fremsendt følgende materiale til SKAT:

 

o       Medlemsliste 2015

o       Kundeliste

o       Liste

o       Regnskab for indkomståret 2011

 

Det fremgår af den fremlagte medlemsliste for indkomståret 2015, at foreningen havde 114 medlemmer. Der er angivet et personnummer ud for 84 af 114 medlemmer.

 

Af den fremlagte kundeliste fremgår 580 navne. Der er delvist angivet adresse, fødselsdato, pasnummer, kørekortnummer eller cpr.nr. ud fra navnene. Den fremlagte liste med 3.853 linjer, indeholder oplysninger om overførte beløb samt delvise oplysninger om afsender og modtager. Der fremgår ikke dato for overførslerne.

 

Det fremgår af SKAT’s afgørelse, at selv i de tilfælde, hvor indbetalerens navn fremgår af kontoudtoget har det været vanskeligt at finde personerne i cpr. registeret, fordi navnene ikke er stavet korrekt.

 

Af det fremlagte regnskab for indkomståret 2011 fremgår følgende:

 

 

I brev af 13. juli 2014 har SKAT givet klageren afslag på et møde. Det fremgår af brevet, at SKAT har vurderet, at dokumentationen for klagerens aktiviteter er meget mangelfuld, og at SKAT ikke har fundet det muligt med en mundtlig forklaring at løfte bevisbyrden.

 

SKAT traf den 23. juli 2015 afgørelse for indkomståret 2011 i overensstemmelse med det fremsendte forslag.

 

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentanten fremlagt:

 

o       Udskrift fra CVR vedrørende (red.fjernet.forening)

o       Referat fra den ordinære generalforsamling i 2006

o       Kopi af vedtægter 1. juli 2011

o       Referat fra pkt. 473 fra møde i Y4-kommune 1996

o       Kundeaftale om oprettelsen af F1-bank foreningskonto

o       Medlemsliste 2016

o       Referat generalforsamling 2007

o       Liste over personer, der har benyttet (red.fjernet.forening) til pengeoverførsler

o       Kvitteringer fra (red.fjernet.pengeoverførsel4)

o       E-mails fra [D.D.]

o       Brev fra F1-bank vedrørende fuldmagt

 

Det fremgår af den fremlagte udskrift fra CVR, at (red.fjernet.forening) med cvr.nr. ...12 blev oprettet den 29. oktober 2011.

 

Af referatet af ordinær generalforsamling den 6. juli 2006 fremgår det, at klageren blev genvalgt som kasserer.

 

Det fremgår af foreningens vedtægter af 1. juli 2011, at foreningen yder hjælp til herboende Y2-nationalitet flygtninge og indvandrere i forbindelse med overførsler af forsørgelsespenge til flygtningenes/indvandrernes respektive familier i Y3-kontinent m.v.

 

Af referat fra et møde i Y4-kommune den 12. december 1996, pkt. 473, fremgår det, at (red.fjernet.forening) har ansøgt om godkendelse som tilskudsberettiget kreds efter Y4-kommunes tilskudsregler. Endvidere fremgår det, at kredsen er godkendt som tilskudsberettiget under hovedområde 2 i kategorien etniske foreninger.

 

Det fremgår af kundeaftale fra F1-bank, at (red.fjernet.forening) den 1. december 2014 har ændret konto X1-konto til en F1-bank Foreningskonto. Endvidere fremgår det, at klageren er oprettet som bruger og fuldmagtshaver af kontoen. Kontofuldmagten er underskrevet af klageren og bestyrelsesmedlemmer [A.F.], [A.Y.A] og [A.1.].

 

Af den fremlagte medlemsliste for indkomståret 2016 fremgår det, at foreningen havde 116 medlemmer. Endvidere fremgår 99 af medlemmerne med personnumre.

 

Af referatet af generalforsamlingen den 16. juli 2007 fremgår det, at foreningen havde 2 konti, den ene med reg.nr. (red.fjernet.reg.nr.) konto nr. X2-konto og hovedkonto med reg.nr. (red.fjernet.reg.nr.2) konto nr. X1-konto. Endvidere fremgår det, at det blev besluttet at lukke den ene konto og flytte indestående beløb til foreningens hovedkonto med reg.nr. (red.fjernet.reg.nr.2) konto nr. X1-konto. Klageren blev endvidere genvalgt til kasserer.

 

Det fremgår af den fremlagte liste over personer, der har overført penge fra foreningen, at 622 personer har benyttet foreningen. Det fremgår ikke af listen, hvilket år listen vedrører.

 

Af de fremlagte kvitteringer fra (red.fjernet.pengeoverførsel4) fremgår 6 kvitteringer med oplysninger om afsender modtager samt beløbsstørrelse. Der fremgår ikke oplysninger om foreningen (red.fjernet.forening) eller klageren.

 

Det fremgår af de fremlagte e-mails fra [D.D.], at klageren har modtaget et Excel-ark hvoraf en postering på 18.064,72 fremgår. Det fremgår ikke af Excel-arket, hvad posteringen vedrører. Endvidere fremgår det af de fremlagte e-mails, at klageren har modtaget kontioplysninger for konti oprettet for F2-bank og F3-bank.

 

Af brev fra F1-bank vedrørende fuldmagtsforhold fremgår det, at [S.M.A] havde fuldmagt til klagerens konto med kontonr. X1-konto i perioden 20. februar 2002 - 27. februar 2008. Endvidere fremgår det, at [M.F.S.] havde fuldmagt til kontoen i perioden den 12. august 2002 - 25. maj 2013.

 

SKAT’s afgørelse

 

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 15.343.278 kr. for indkomståret 2011.

 

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

 

 "…

1.4. Vurdering af modtagne oplysninger og begrundelse for ændring 

 

1.4.1. Regnskabet

Der er alene modtaget oplysninger vedrørende indkomståret 2013.

Der er ikke modtaget regnskabsbilag.

Sammentælles tallene i regnskabet fra primo til ultimo stemmer tallene ikke.

Det er ikke oplyst, hvori de oplistede udgifter består. Det fremgår alene, at beløb er overført til forskellige danske og udenlandske virksomheder. I referatet er nævnt konkrete udgifter til køb af nye møbler, overvågningsudstyr mv., som ikke kan udledes af regnskabet.

Indtægterne er oplyst at være 4.079.112 kr. Listen benævnt (red.fjernet.forening) 2013, som SKAT anser for at være en liste over pengeoverførsler, der er sendt til Y1-land eller Y2-land, er opgjort til 3.336.367 kr. Der er ingen forklaring på, hvorfor der ikke er overensstemmelse mellem disse tal.

Regnskabet indeholder ikke en egentlig resultatopgørelse, der kunne danne grundlag for en indkomstopgørelse. Der er tale om en opstilling af tal, der er fremkommet ved en sammentælling, formentlig af bankkontoen og ikke om en egentlig bogføring, ligesom der ikke foretaget en afstemning.

Det er SKAT’'s opfattelse, at det på grund af de mange kontante betalinger ikke er mulighed for at rekonstruere bogføringen.

 

1.4.2. Indbetalingerne

Nogle af indbetalernes navne og adresser fremgår af bankkontoudtogene. Det gælder for omkring 30 % af indbetalingerne. Mere end halvdelen af indbetalingerne indeholder kun angivelsen posthus eller indbetaling. Det gælder for 59 % af indbetalingerne. De resterende 11 % af indbetalingerne indeholder alene et navn.

Selv i de tilfælde, hvor navnet fremgår af kontoudtoget, er det ofte vanskeligt at finde personerne i cpr registreret, fordi navne ikke staves korrekt. Det er formentlig, fordi personerne har vanskeligheder med de europæiske bogstaver og eksempelvis skriver et H med to ll'er. Det kan også skyldes, at personerne har forskellige navne på dansk og Y2-nationalitet.

Da en meget stor del af indbetalinger sker uden at det er muligt at se, hvem indbetaler er, er det allerede af den grund ikke muligt at følge et transaktionsspor. 

Det er SKAT'’s vurdering, at virksomhed med pengeoverførsler er omfattet af hvidvasklovens bestemmelser. Herunder blandt andet bestemmelserne i § 16, hvoraf det fremgår, at de oplysninger, der skal følge en pengeoverførsel følger bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning. 

Dette indebærer, at der skal medsendes identifikationsoplysninger ved en pengeoverførsel. De oplysninger, der er fremlagt for SKAT er helt utilstrækkelige til at opfylde disse krav.

Det er ikke muligt at sammenholde overførsler ifølge listen benævnt (red.fjernet.forening) med indbetalinger på bankkontoudtogene. Eksempelvis fremgår det af kontoudtog, at du har indbetalt disse beløb til foreningen:

(...)

Af overførselslisten for 2013 fremgår det, at du i 2013 har lavet følgende overførsler: 

(...)

Det kan oplyses, at SKAT årligt beregner personers privatforbrugsmulighed på baggrund af selvangivelsen. Privatforbrugsmuligheden for dig er i 2013 opgjort til 37.375 kr. Det kan derfor undre, at du skulle have haft mulighed for at overføre 52.524,74 kr. gennem foreningen.

Privatforbrugsmuligheden er tilsvarende for 2011 beregnet til 43.756 kr. og for 2012 til 87.664 kr. SKAT kender ikke overførslerne i disse år, men det fremgår, at der er registreret betalinger til banken i dit navn med 121.700 kr. til banken i 2011 og 13.295 kr. i 2012. Dette tyder på, at der også har været et problem med indbetalingerne i 2011.

Sammenholdes de indbetalinger, der fremgår på bankkontoudtoget med listen over pengeoverførsler for personer, hvor der med sikkerhed er navnesammenfald, så er det ikke muligt at finde overensstemmelse mellem betalte beløb ifølge kontoudtoget og de overførte beløb. Det er heller ikke muligt at sammenligne datoer, da overførselslisten er udateret.

Dette fremgår blandt andet ved, at du ifølge bankkontoudtaget for 2013 kun har indbetalt 5.000 med angivelse af dit navn, men har overført 52.524,74.

Det kan også illustreres med betalinger for de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

[A.A.Y], der er formand for foreningen, har indbetalt disse beløb:

(...) 

Ifølge listen over pengeoverførsler har han overført disse beløb:

(...) 

[A.F.D.], der er næstformand i foreningen har overført disse beløb: 

(...)

Der fremgår ingen indbetalinger under hans navn på bankkontoen.

Optælles antal indbetalinger på bankkontoen for indkomståret 2013 er der 778 indbetalinger. Optælles antallet af overførsler på overførselslisten for samme år er der 3.845 overførsler. Dette viser, at indbetalingerne på bankkontoen dækker flere overførsler og det er derfor ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at foretage en sammenholdelse af transaktionerne. Da udbetalinger fra kontoen også foregår i samlede beløb; således er der i samme år 87 udbetalinger; så er det ikke muligt på det foreliggende grundlag at foretage en opdeling og følge transaktionssporet. De fremlagte lister, kontoudtog mv. kan derfor ikke træde i stedet for en bogføring. 

 

1.4.3. Foreningen

Det fremgår af dine oplysninger, at en stor del af foreningens aktiviteter består i pengeoverførsler for personer, der ønsker at sende penge til familie mv. i Y3-kontinent. Det er ikke muligt helt at klarlægge, hvor mange personer, der angiveligt benytter sig af dette, men en optælling af de forskellige navne på bankkontoudtog og lister tyder på, at det drejer sig om 200 - 250 personer.

Der foretages indbetalinger på foreningens konto af en lang række personer, hvis identitet kun i begrænset omfang kan fastslås og derfra overføres pengene i samlede beløb til forskellige betalingsmodtagere, hvis identitet ligeledes kun i begrænset omfang fremgår af betegnelsen.

Der er indbetalinger på bankkontoen fra en del personer, der ikke fremgår af medlemslisten, ligesom der fremgår navne af overførselslisten, der ikke står på medlemslisten, hvorfor det kan udledes, at man kan anvende foreningens tilbud uden at være medlem af den.

En forenings formål skal være af ideel karakter/objektivt for, at foreningen kan anses for at være en selvstændig skattemæssig juridisk person og dermed få en erhvervsmæssig indkomst beskattet efter bestemmelsen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1 nr. 6.

I juridisk vejledning 2014-2, afsnit C.D.1.1.12. fremgår kriterierne til vurdering af, hvornår der er tale om en forening efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1 nr. 6.

Hvis det derimod er tale om et subjektivt formål, vil foreningen ikke kunne anes for en selvstændig juridisk person i skattemæssig forstand.

Det er SKAT’s opfattelse, at (red.fjernet.forening)'s formål med at hjælpe herboende somalier med at sende penge til deres familiemedlemmer i Y3-kontinent er et subjektivt formål, da formålet ikke er at hjælpe en bredere gruppe af ukendte personer, der har behov for hjælp.

Det er SKAT’'s vurdering, at (red.fjernet.forening) ikke er et selvstændigt skatteretssubjekt, hvis aktiviteter kan beskattes efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 6, men må anses for en virksomhed, der er drevet i personligt regi.

 

1.4.4. Pengeoverførselsvirksomheden

Aktiviteterne med pengeoverførsel er omfattet af lov om betalingstjenester og elektroniske penge, lov nr. 365 af 26. april 2011, § 1, jf. bilag 1, nr. 6 og § 6 nr. 10. For at foretage virksomhed med betalingstjenester skal der ansøges om tilladelse hos Finanstilsynet og virksomheden skal underkastes tilsyn. (red.fjernet.forening) er ikke registreret hos Finanstilsynet.

SKAT’s opfattelse er, at pengeoverførelsesvirksomhed som udgangspunkt er at betragte som erhvervsmæssig virksomhed.

Når den erhvervsmæssige aktivitet, der foretages via bankkontoen, ikke kan henføres til en forening/virksomhed, der kan anses for et selvstændig subjekt i skattemæssig forstand, vil en eventuel skattepligtig indkomst skulle henføres til den person, der ejer/er registreret for den konto, hvorfra transaktionerne foretages.

Den anvendte bankkonto, F1-bank, konto X1-konto, er registreret på dit personnummer, med særlige ejerforhold. Foreningen har ikke været registreret med en bankkonto.

Ifølge SKAT’s oplysninger, har du oprettet bankkontoen den 21/6 1999. Foreningens vedtægter er vedtaget den 1/7 2001, hvilket er 2 år efter, at kontoen blev oprettet.

Kontoen i F1-bank er såleledes oprettet af dig inden foreningens tilblivelse. Da det er sket inden foreningens stiftelse, må kontoen være oprettet i anden anledning.

Da kontoen er oprettet i dit navn og personnummer og da du som den eneste har rådigheden over kontoen, så er der en skærpet bevisførelse for, at du ikke er rette indkomstmodtager af beløbene indsat på bankkontoen.

Det er SKAT’'s opfattelse, at du ikke har løftet bevisbyrden for, at du ikke er rette indkomstmodtager af de indbetalte beløb.

 

1.4.5. Bogføringen

(...)

Du har ikke sendt det udbedte regnskabsmateriale, der blandt andet kunne dokumentere, hvem der indsætter pengebeløb på konto X1-konto i F1-bank samt hvortil overførslerne til udlandet sker.

Det har ikke været muligt at afstemme indbetalingerne fra den enkelte person med den samlede overførsel til udlandet samt det overførte beløb til udlandet med de enkelte modtager.

Listen med overførsler har ikke kunnet afstemmes til transaktionerne på bankkontoen i F1-bank.

En samlet kontering af årets indtægter og udgifter, sådan som det fremgår af det indsendte regnskab overholder på ingen måde bestemmelserne i bogføringsloven § 7, stk. 1 om kontinuerlig bogføring mv.

SKAT har vurderet på det fremsendte materiale og kan konstatere, at materialet ikke fuldt ud er modtaget.

SKAT har ikke fået regnskabsbilag og bogføringsmateriale vedrørende foreningen samt regnskabsbilag og bogføringsmateriale vedrørende betalingstjenestevirksomheden.

Af denne grund kan SKAT ikke kontrollere, hvilke indtægter og udgifter, der har været.

 

1.4.6. Konklusion af vurderingen

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Du har ikke dokumenteret, at indsætningerne på konto X1-konto i F1-bank, ikke vedrører dig eller at de hidrører fra allerede beskattede midler. Da du har haft fuld rådighed over kontoen og denne er indberettet på dit cpr.nr. må indbetalingerne være tilgået dig, hvorfor SKAT anser dig for skattepligtig af indtægterne, jfr. Statsskatteloven § 4, stk. 1 litra a.

Du har ikke dokumenteret, at der er sammenhæng mellem de beløb, der indbetales og de der udbetales, eller hvad udbetalingerne dækker. SKAT har derfor anset, at udbetalingerne er kapitaludgifter, der er indkomsten uvedkommende, og dermed ikke en fradragsberettiget driftsudgift efter statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a.

Der er lagt vægt på, at det ikke i form af bogføring, regnskaber eller på anden vis er fremlagt dokumentation for pengestrømme eller transaktionsspor. Det er derfor ikke muligt at konstatere, hvorfra indsætningerne kommer og heller ikke muligt at følge til hvem og til dækning af hvad, de udbetales.

SKAT har herefter til hensigt at forhøje din skattepligtige indkomst for 2011 med kr. 15.347.324, forhøje din skattepligtige indkomst for 2012 med kr. 4.257.220 og forhøje din skattepligtige indkomst for 2013 med kr. 4.029.013.

Opgørelsen af de skattepligtige beløb fremgår af vedlagte bilag.

Beløbet beskattes som overskud af virksomhed, og er personlig indkomst jævnfør personskatteloven § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag jævnfør arbejdsmarkedslovens § 4, stk. 1.

…"

 

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling kommet med følgende bemærkninger af den 30. september 2015: 

"…

Det er klagers opfattelse, at konto (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto tilhører foreningen (red.fjernet.forening) samt at indsætningerne på kontoen tilhører foreningen.

Det er SKAT’'s opfattelse, at det er klager, der har bevisbyrden for, at han ikke er skattepligtig af de midler, der er indbetalt på hans private/virksomheds konto samt indbetalinger på den konto, han selv har oprettet, hvorover han har kunnet udfolde en ejers rettigheder idet han som den eneste har haft fuldmagt til kontoen (Se eksempelvis afgørelserne i SKM 2009.348 BR og SKM 2010.70 HR)

Klager har ikke løftet den bevisbyrde. Han har ikke fremlagt dokumentation for pengestrømme på konti i form af bilag og bogføring. 

Han har derimod fremlagt diverse lister, der skulle forklare en sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger, men de er ikke underbygget ved hjælp af dokumentation og de er ikke i overensstemmelse med poster på kontiene. Det har ikke været muligt at afstemme et eneste beløb på listerne med kontoudtogene.

Det er derfor fortsat SKAT’'s opfattelse, at der er tale om skattepligtige indtægter, indvundet ved salg eller lignende.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

…" 

 

Endvidere er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger af 6. februar 2020: 

"…

Ifølge det supplerende indlæg fremføres der to problemstillinger:

1. Grundlag for beskatning af skatteyder for år 2011, 2012 og 2013 af en række indsætninger i F1-bank på konto (red.fjernet.reg.nr.3) X1-konto og konto X3-konto

2. At afgørelser af 23. juli og 19. august 2015 er ugyldige som følge af at SKAT afviste at afholde et møde om sagen.

Principalt er det skatteyders påstand, at skatteansættelserne skal nedsættes med

Subsidiært at afgørelserne hjemvises til fornyet behandling.

Indledende bemærkninger

SKAT (herefter Skattestyrelsen) udsendte 

Forslag år 2011, 2012, 2013 den 4. marts 2015 

Forslag 2 år 2012, 2013 den 23. juli 2025 

Der modtages bemærkninger til 

Forslag år 2011, 2012, 2012 den 16. april 2015 den 12. maj 2015

Der modtages ikke bemærkninger til 

Forslag 2 år 2012, 2013

Skattestyrelsen udsendte 

Afgørelse år 2011		den 23. juli 2015
Afgørelse år 2012 - 2013		den 19. august 2015

R1-advokatfirma ankede på vegne af A afgørelserne til Landsskatteretten (herefter Skatteankestyrelsen)

Afgørelse år 2011		den 3. september 2015
Afgørelse år 2012 - 2013		den 23. september 2015

I begge anker er anført, at 

Det er ikke muligt at redegøre fyldestgørende for anbringenderne på nuværende tidspunkt, hvorfor der tages forbehold for at uddybe ovennævnte anbringende i et supplerende indlæg.

Dette supplerende indlæg til denne anke indsendes den 19. november 2019

I dette indlæg på i alt 608 sider ses side 604 og 605 ikke indsendt (bankkontoudtog X3-konto, oktober kvt. 2013, s. 3 og 4). Der henvises til bilagsmateriale tidligere indsendt af Skattestyrelsen, fil "Kontoudtog, privat konto", s. 44-45.

R1-advokatfirma har indsendt i alt 608 sider til Skatteankestyrelsen, herunder

Skattestyrelsen har haft adgang til bankkontoudtogene i forbindelse med sagsbehandlingen.

Skattestyrelsen har haft adgang til navneliste med cpr.nr. i forbindelse med sagsbehandlingen (modtaget med brev af 16. april 2015, modtaget af Skattestyrelsen den 12. maj 2015 - se bilag 24, s. 541 - 553 i R1-advokatfirmas indlæg).

Skattestyrelsen har derimod ikke haft adgang til bilag 21 (s. 411- 426) og bilag 22 (s. 427 - 455) indsendt af R1-advokatfirma til Skatteankestyrelsen.

Bilag 21 (s. 411 - 426) er en liste over personer (medlemmer og ikke-medlemmer). listen indeholder bl.a. navn, adresse og cpr.nr., men ingen beløb. Denne liste er på 16 sider. Listen ses værende lig med den liste, som er vedlagt bilag 24 (s. 541- 552). Denne liste er dog kun på 13 sider pga. mindre skriftstørrelse og fordi der er tilføjet nye navne (nr. 581- 622). Denne liste på 13 sider var forelagt Skattestyrelsen før udsendelse af afgørelserne (se ovenstående).

Bilag 21 bibringer således ikke nye oplysninger til sagen.

Bilag 22 (s. 427-455) er benævnt "(red.fjernet.pengeoverførsel4) 2012" og indeholder bl.a. navn, adresse, overført beløb og fx pasnr. eller kørekortnr. Bilaget ses ikke indsendt tidligere. Beløb i alt 456.747,26 kr.

Bilaget viser, jævnfør skatteyder, en samlet registrering af overførsler af penge i år 2012 via (red.fjernet.pengeoverførsel4), i alt 456.747,26 kr.

Skattestyrelsen har stikprøvevis gennemgået denne liste med kontoudtog X1-konto:

Ifølge ovenstående stikprøve på 10 er der ingen bankindsætninger, som svarer til de på listen anførte overførsler til (red.fjernet.pengeoverførsel4).

Bilag 22 bibringer således ikke nye oplysninger til sagen.

Første principale anke

Principalt er det skatteyders påstand, at skatteansættelserne nedsættes med

R1-advokatfirma har indsendt i alt 608 siders indlæg til Skatteankestyrelsens behandling af afgørelserne af 3. og 23. september 2015.

Indledningsvis bemærkes det, at år 2011 kun er ændret med 15.343.278 kr. og ikke 15.347.324 kr. (selv om dette beløb fremgår af afgørelse af 23. juli 2015, s. 17).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er indsendt yderligere materiale til Skatteankestyrelsen end allerede indsendt til Skattestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen, som ville kunne have haft indflydelse på Skattestyrelsens afgørelser.

Det yderligere indsendte materiale til Skatteankestyrelsen er bilag 2 (BiQ-oplysning), bilag 3 (BiQ-oplysning), bilag 4 (Cvr-oplysning), bilag 6 (Referat ordinær generalforsamling 2006), bilag 7 ((red.fjernet.forening)’s vedtægter efter ændring år 2011), bilag 8 (Referat af møde med Y4-kommune år 1996), bilag 9 (Oprettelse af foreningskonto ved F1-bank år 2014), bilag 11 medlemsliste 2015, bilag 12 medlemsliste 2016, bilag 13 (Referat generalforsamling 2007) og bilag 22 (Registrering af overførsler af penge år 2012 til (red.fjernet.pengeoverførsel4)).

En del af disse materialer har Skattestyrelsen allerede haft adgang til i forbindelse med sagsbehandlingen (ved fx opslag i diverse registre - fx bilag 2 - 4 - eller via andre bilag indsendt til Skattestyrelsen - fx bilag 11 - 12).

Ifølge ovenstående stikprøve vedrørende bilag 22 er der ingen bankindsætninger, som svarer til de på listen anførte overførsler til (red.fjernet.pengeoverførsel4).

Skatteyder henviser s. 26 til SKM 2014.254Ø og TfS 2013.509Ø (SKM2013.537Ø).

Skatteyder anfører vedrørende disse sager, at der var tale om større indsætninger på bankkonto tilhørende den i sagen forhøjede skatteyder, som i begge sager lykkedes med at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de i sagerne pågældende beløb.

Dette er korrekt. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at begge sager vedrører konkrete forhold.

Skatteyder gør s. 27 i indlægget gældende, at skatteyder oprettede F1-bank konto (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto med henblik på, at denne konto skulle fungere som foreningens bankkonto og at denne konto aldrig har tilhørt skatteyder selv. Ifølge skatteyder understøttes dette af, at formand og næstformand i (red.fjernet.forening) har kvitteret for, at brugerfuldmagten til kontoen blev givet til skatteyder.

Det er korrekt, at formand og næstformand har kvitteret for, at brugerfuldmagten alene er givet til skatteyder. Dette er dog først sket i år 2014 (29. oktober 2014) ifølge bilag 9 (se side 142) indsendt til Skatteankestyrelsen.

Skatteyder oprettede kontoen 17. juni 1999, jf. afgørelse af 23. juli 2015, s. 2, afsnit 1.1. Side 28 midt er anført, at

Herudover understøttes dette af omtalen af kontoen som foreningens hovedkonto i forbindelse med generalforsamlingens enstemmige godkendelse af årsregnskabet for 2006, jf. bilag 13.

Det er korrekt, at kontoen er omtalt i Referat af generalforsamling afholdt 16. juli 2007.

Vedrørende skatteyders konto X3-konto anføres det, at tre af overførslerne til kontoen i år 2011 vedrører optagne lån (se indlægs. 16). Skattestyrelsen har ikke foretaget ændring for år 2011 (vedrørende disse overførsler).

Den 5. april 2011 er der overført 60.000 kr. og 50.000 kr. til denne konto. Beløbene er samme dato videreoverført til konto (red.fjernet.reg.nr.2 )X1-konto med teksten (red.fjernet.tekst3) (betydning ukendt). Skatteyder anfører, at indbetalingerne er sket ved en fejl. Skattestyrelsen skal anføre, at indbetalingerne dokumentere en sammenblanding af de to bankkonti. Skatteyder har endvidere ikke dokumenteret hvorfra disse to indsætninger kommer fra. Skattestyrelsen har ikke foretaget ændring for år 2011 (vedrørende disse overførsler til konto X3-konto). Beløbene er derimod medtaget under indsætningerne på konto (red.fjernet.reg.nr.2) X1-konto.

Skatteyder henviser endvidere til yderligere indsætninger på skatteyders konto X3-konto (22 stk. år 2011, 49 stk. år 2012 og 28 stk. år 2013) med posteringsteksten "Posthus ...". Skattestyrelsen har gennemgået disse posteringer og kan konstatere, at der er overført beløb til konto X3-konto, som ikke er videreført via bankkontoen. Indsætninger via posthus er ofte sket på et tidspunkt, hvor saldoen på kontoen er lav (under 1.000 kr.) eller negativ. Skatteyder har ofte umiddelbart efter indsætningen betalt husleje, el, telefon, skatter, osv. I årene er der sket en del overførsler direkte til (red.fjernet.pengeoverførsel) uden angivelse af, hvad overførslen til (red.fjernet.pengeoverførsel) vedrører.

Der er ingen angivelse af, hvorfra indsætningerne på konto X3-konto stammer fra (ud over "Posthus ..."), og de er endvidere ikke videreoverført til konto (red.fjernet.reg.nr.2) X1-konto, og Skattestyrelsen afviser derfor skatteyders argumentation (indlægs. 17 midt) om, at der er tale om beløb, der skulle være tiltænkt videreoverførsel for andre personer end skatteyder selv.

Idet der ikke er indkommet nye oplysninger til Skatteankestyrelsen, indstiller Skattestyrelsen afgørelse for år 2011 og afgørelse for år 2012 og 2013 til stadfæstelse vedrørende korrektionerne omkring indbetalinger på konto (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto.

Idet der ikke er indkommet nye oplysninger til Skatteankestyrelsen, indstiller Skattestyrelsen afgørelse for år 2012 og 2013 til stadfæstelse vedrørende korrektionerne omkring indbetalinger på konto (red.fjernet.reg.nr.4)-X3-konto.

Skattestyrelsen henviser til skatteyders indkomstforhold (før ændring) for indkomstårene 2010 - 13. Se indsendte R75-oplysninger, hvoraf fremgår, at den skattepligtige indkomst har udgjort 856 kr., 38.464 kr., 61.784 kr. og 6.004 kr. i disse indkomstår (og det vejledende privatforbrug har udgjort 19.903 kr., 43.756 kr., 87.664 kr. og 37.375 kr. i årene). Disse skattepligtige indkomster og skematisk opgjorte privatforbrug er meget lave.

Det bemærkes, at der i år 2011 og 2012 er medtaget Eget vareforbrug (tillagt overskud af virksomhed 11.600 kr. og 8.000 kr.), jævnfør regnskaber forelagt Skattestyrelsen. I år 2011 er der indkøbt varevogn {...Q (red.fjernet.bil) årgang 1998) i virksomheden. Varevognen er solgt igen i år 2012.

Det bemærkes, at der side 28 nederst er anført kr. 26.629.337, mens beløbet side 29 midt er anført med kr. 23.629.337. Der henvises her til Bilag 1, s. 5, indsendt til Skatteankestyrelsen. Her fremgår det, at beløbet er kr. 23.629.337. Beløbet anført s. 28 er således angivet forkert.

Anden principale anke

Skatteyder fremfører som anden principale anke, at afgørelser af 23. juli 2015 og 19. august 2015 er ugyldige som følge af, at Skattestyrelsen afviste at afholde et møde om sagen.

Skattestyrelsen modtog i brev af 8. maj 2015, hvor brev af 16. april 2015 fra (red.fjernet.forening) var vedlagt (se bilag 24, s. 3, indsendt af advokat), en anmodning om afholdelse af et møde.

I afgørelser af 23. juli 2015 s. 24 og 19. august 2015 s. 24 og i brev af 13. juli 2015 har Skattestyrelsen afvist anmodningen om afholdelse af et møde.

Skattestyrelsen har i afslaget anført, at

SKAT finder ikke, at det vil være muligt med en mundtlig forklaring at løfte bevisbyrden for, at indtægterne på disse konti tilhører andre, da dette kræver fysisk dokumentation. Vi finder derfor ikke, at et møde har relevans, når bilagsgrund/aget ikke forefindes/er forelagt.

Skattestyrelsen har således vurderet, at skatteyder ikke ville kunne fremlægge dokumentation, som ville kunne ændre på det forslag, som Skattestyrelsen havde udsendt 10. marts 2015 (vedrørende år 2011, 2012 og 2013).

I skatteyders indlæg af 20. november 2019 har skatteyder redegjort for regelsættet omkring høring. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 19 og 20, hvoraf det fremgår, at en skatteyder er berettiget til at fremkomme med en begrundet udtalelse til et forslag til afgørelse, enten skriftlig eller mundtlig, før der træffes afgørelse.

Skatteyder er fremkommet med et skriftligt indlæg imod det fremsendte forslag til afgørelse (brev af 8. maj 2015). Endvidere havde skatteyder indsendt materiale, som ifølge Skattestyrelsens opfattelse dog ikke var fyldestgørende som dokumentation.

Normalt vil Skattestyrelsen afholde møde med en skatteyder, hvor denne anmoder herom. I denne sag har Skattestyrelsen dog vurderet, at skatteyder ikke ville kunne fremkomme med yderligere til et møde, idet relevant bogføringsmateriale ikke var udarbejdet.

Dette er efterfølgende bekræftet, idet skatteyder ikke har indsendt yderligere materiale til Skatteankestyrelsen, som ville kunne have haft indflydelse på Skattestyrelsens afgørelser.

I SKM 2003.556Ø havde skatteyder ikke haft mulighed for at fremføre sine bemærkninger mundtligt ved et møde med skatteforvaltningen, selv om skatteyder havde anmodet herom. Afgørelsen blev dog fastholdt, idet "Sagsbehandlingsfejlene efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed, da afgørelsen ubestridt var materielt korrekt og da afgørelsen grundlæggende var baseret på de oplysninger, som allerede var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen (forslag til afgørelsen)."

Der kan endvidere henvises til SKM2006.677HR (tidligere SKM2005.122ØLR), hvor det anføres, at en redegørelse udarbejdet af Told- & Skattestyrelsen burde have været sendt i høring hos skatteyder, men da rettens vurdering var, at den materielle afgørelse alligevel ville være uændret, blev der efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke statueret ugyldighed. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelser af den 23. juli 2015 og den 19. august 2015 er baseret på de oplysninger, som allerede var meddelt skatteyderen i de fremsendte forslag til afgørelse af den 4. marts 2015 og den 23. juli 2015 og at de er materielt korrekte. Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at den manglende afholdelse af møde i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, med skatteyder ikke kan føre til afgørelsernes ugyldighed. 

Det skal anføres, at der vedrørende afgørelserne år 2012 og 2013 er udsendt nyt forslag den 23. juli 2015. Der er ikke anmodet om møde vedrørende dette nye forslag til afgørelse. 

 

Yderligere bemærkninger

Aktindsigts-afvisning

R1-advokatfirma har den 3. september 2015 anmodet om aktindsigt i sagerne. Dette er bevilget og Skattestyrelsen fremsendte derfor aktindsigtsmateriale til advokatfirmaet den 8. september 2015.

R1-advokatfirma anmodede den 18. september 2015 om yderligere materiale, idet advokatfirmaet var af den opfattelse, at Skattestyrelsen havde yderligere materiale liggende vedrørende sagerne.

Skattestyrelsen var mellem de to anmodninger blevet gjort opmærksom på, at R1-advokatfirma på vegne af A havde anket de to afgørelser (år 2011 og år 2012 og 2013) til Skatteankestyrelsen. Med baggrund heri afviste Skattestyrelsen yderligere aktindsigt i sagerne, men henviste R1-advokatfirma til Skatteankestyrelsen, som havde kompetencen til at bevilge aktindsigt i sagerne på dette tidspunkt.

Skatteyders personlige skattemæssige forhold

Skatteyder er sambeskattet med [S.A.S.] til og med 2011 og er far til fem børn født i år (red.fjernet.årstal).

Skatteyder har haft følgende indkomstforhold (før ændringer):

Ægtefællerne har ikke haft samme adresse i årene 2011- 2013.  

Skatteyders adresse ifølge CPR er

[Adresse 1] fra 30. juli 2010 - 1. marts 2012

[Adresse 2] fra 1. marts 2012 - 7. november 2013

[Adresse 3] fra 7. november 2013 - dags dato 

…"

 

Skattestyrelsen er den 20. august 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Af bemærkningerne fremgår følgende: 

"… 

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering 

Materielt 

SKAT har ved afgørelse af 23. juli 2015 forhøjet klagers skattepligtige indkomst med 15.343.278 kr. for indkomståret 2011 på baggrund af konstaterede indsætninger på bankkonto X1-konto. 

Den 17. juni 1999 oprettede klager en bankkonto hos F1-bank med konto-nummer X1-konto. F1-bank har til SKAT oplyst, at der i perioden 1. januar 2011 til 30. juni 2013 har været overførsler til Y1-land fra klagers konto. Kontoen har været registreret med titlen "(red.fjernet.udtogstitel)". Det fremgår af kontoudtoget, at der har været indsætninger fra navngivne personer, klager og kontante indsætninger. 

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvorefter klager anses som skattepligtig af de indsatte beløb i indkomståret 2011. 

Skattestyrelsen har tillagt det afgørende betydning, at klager har oprettet bankkontoen i eget navn og personnummer, samt at det udelukkende er klager der har haft rådighed over kontoen. Se i denne forbindelse SKM2018.589.BR. 

Klager har oplyst, at kontoen den 1. december 2014 blev ændret til en foreningskonto, og at der først efter denne ændring blev underskrevet en kontofuldmagt til klager som følge af klagers virke som kasserer. Da ændringen først er sket i 2014 kan ændringen ikke tillægges betydning i denne sag. 

Klager har anført, at det er dokumenteret, at de indsatte beløb er videreført, da udbetalingerne i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 er på 23.657.784 kr., mens at indsætningerne er på 23.629.337 kr. Skattestyrelsen vurderer dog, at der ikke er sammenhæng mellem de beløb der indbetales på bankkontoen, og de beløb der overføres. Klager har ikke bevist, at det reelt er de indbetalte beløb, der overføres til udlandet, og har endvidere ikke dokumenteret, hvem beløbene er blevet overført til. Det er ikke muligt at udlede af kontoudtoget, hvilke beløb der specifikt overføres eller hvem de overføres til. 

Skattestyrelsen finder det hermed ikke dokumenteret, at indsætningerne på bankkontoen alene har været indsat med henblik på at blive videreført som forsørgelsespenge. Klager anses dermed for skattepligtig indsætningerne i indkomstårene 2012 og 2013. 

Det bemærkes, at repræsentanten har anført, at klagen, for så vidt angår indsætninger på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.4) X3-konto, bortfalder, hvorfor dette forhold ikke er behandlet i denne udtalelse. 

Formelt 

Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at såfremt en part ikke kan antages at være bekendt med, at en myndighed er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag, kan myndigheden ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 2, at dette kun gælder, såfremt oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. 

Vurderingen af hvorvidt der reelt foreligger ugyldighed beror på en væsentlighedsvurdering. Kriteriet om væsentlighed kan opdeles i henholdsvis generel væsentlighed og konkret væsentlighed. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKAT’s afslag på møde er en tilsidesættelse af en høringspligten, og udgør således et brud på en garantiforskrift. En så væsentlig sagsbehandlingsfejl vil derfor opfylde kriteriet om generel væsentlighed. 

Det skal derfor vurderes, om fejlen konkret må antages at have medført en materielt forkert afgørelse (konkret væsentlighed). Skattestyrelsen vurderer ikke, at fejlen konkret kan antages at have medført en materielt forkert afgørelse. Til dette bemærker Skattestyrelsen, at klagers repræsentant først fremlægger nye oplysninger i 2019, hvorfor det må have formodningen imod sig, at klager under det anmodede møde skulle have fremlagt oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Endvidere bemærkes det, at SKAT den 10. marts 2015 udsendte forslag til afgørelse om ændring af klagers skatteansættelse for indkomståret 2011, 2012 og 2013. I dette forslag gav SKAT klager en frist på 17 dage til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til forslaget. Den 16. april 2015 fremkom klagers revisor med en skriftlig indsigelse til forslaget af 10. marts 2015. SKAT har hermed foretaget en skriftlig høring, hvor klager har haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger til forslaget. SKAT har behandlet denne indsigelse i SKAT’s endelige afgørelse af 23. juli 2015. 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den påklagede afgørelse ikke er ugyldig, og at den i øvrigt ses at være truffet på et fuldt oplyst grundlag. Der lægges her særligt vægt på det forhold, at der, på trods af den væsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med høring, ikke ses at være truffet afgørelse om et faktisk grundlag, der har været klager ubekendt, jf. forvaltningslovens § 19, stk. l, og at fejlen konkret ikke kan medføre afgørelsens ugyldighed. Se i denne forbindelse SKM2003.556.ØLR. 

…"

 

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 15.343.278 kr.

 

Repræsentanten har i sine supplerende bemærkninger af 19. november 2019 nedlagt subsidiær påstand om, at skatteansættelsen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

 

Der er til støtte for påstandene anført følgende:

"…

Sagsfremstilling 

 

1 Nærmere om A

A stammer oprindeligt fra Y2-land og kom til Danmark i oktober 1992, men har - som de fleste Y2-nationalitet - stadig en række familiemedlemmer i udlandet, herunder i Y2-land og Y5-land.

A’s kone kom til Danmark i 1995, og siden har de fået en række børn, der alle er født her i landet.

A drev i perioden fra den 1. marts 1998 til den 31. oktober 2014 en (red.fjernet.branchekode), der hed G2-virksomhed. G2-virksomhed lå i Y6-by fra 1997- 2003, og fra 2005-2013 havde den lokaler på Y7-adresse i Y8-by. G2-virksomhed måtte imidlertid lukke som følge af likviditetsproblemer og blev afmeldt registrering i 2014.

Personrapport fra (red.fjernet.hjemmeside) fremlægges som bilag 2.

Det fremgår personrapporten, at A’s adresse er [Adresse 2].

Herudover fremgår, at A havde en stilling som administrerende direktør i G4-virksomhed fra den 27. november 2012 til den 15. maj 2014 og var ansvarlig deltager i virksomheden G3-virksomhed fra den 1. marts 1998 til den 28. november 2014. Endelig står der, at A indtrådte som ansvarlig deltager i G3-virksomhed igen den 6. oktober 2017.

Selskabsrapport fra (red.fjernet.hjemmeside) vedrørende G3-virksomhed fremlægges som bilag 3.

Heraf fremgår, at G3-virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, der har adresse på [Adresse 4]. Herudover fremgår, at selskabet er registreret med CVR-nummer ...11.

Efterfølgende har A arbejdet for en pengevekslingsvirksomhed ved navn F4-vekseler.

 

2 Nærmere om foreningen (red.fjernet.forening) 

 

2.1 Nærmere om (red.fjernet.forening)’s formål

(red.fjernet.forening) er en forening, som blev stiftet i 1995 af en gruppe danske Y2-nationalitet samt danske venner, der efter stiftelsen dannede den første bestyrelse.

I overensstemmelse hermed er (red.fjernet.forening) registreret som en frivillig forening hos Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen {det daværende SKAT) med CVR-nummer ...13.

Udskrift fra CVR-registret og SKAT vedrørende (red.fjernet.forening) fremlægges som bilag 4.

Det fremgår af udskrifterne, at (red.fjernet.forening)’s adresse er [Adresse 4], og foreningen er oprettet som en frivillig forening under branchekode (red.fjernet.branchekode2).

(red.fjernet.forening)’s formål fremgår direkte af foreningens vedtægter. Således beskrives (red.fjernet.forening)’s formål på følgende vis i foreningens vedtægter:

"(red.fjernet.forening) er en upolitisk, ikke kommerciel og humanitærforening, der har til formål bl.a. at udvikle, deltage i og udføre tværkulturelle projekter, der bidrager til at skabe forståelse og integration mennesker imellem generelt og Y2-nationalitet og dansker imellem i særdeleshed gennem dialog og samarbejde, Foreningen yderjuridisk bistand, råd & vejledning til herboende Y2-nationalitet om Danmark, danske kultur og traditioner samt om Det danske samfund generelt. Derudover yder foreningen hjælp til herboende Y2-nationalitet flygtninge og indvandrere, i forbindelse med overførsler af forsørge/ses penge (Family Remittance) til flygtningenes/indvandrernes respektive familier i Y3-kontinent m.v. Disse Formål søges primært opfyldt igennem foredrag, fester, film aftner samt debatter."

Kopi af foreningens vedtægter som ændret i 2001 fremlægges som bilag 5.

Det bemærkes, at foreningens vedtægter blev ændret ved en ekstraordinær generalforsamling i 2006, således at kravet om kontingentbetaling blev afskaffet.

Referatet fra den ordinære og ekstraordinære generalforsamling i 2006 fremlægges som bilag 6.

Kopi af foreningens vedtægter som vedtaget på den ordinære generalforsamling i Y6-by den 1. juli 2011 fremlægges som bilag 7.

Det fremgår af § 4 i (red.fjernet.forening)’s vedtægter, at enhver kan optages som medlem af foreningen, såfremt vedkommende går ind for foreningens formål, og hvis to medlemmer skriftligt bringer vedkommende i forslag over for bestyrelsen.

Som det fremgår af vedtægterne, har (red.fjernet.forening) bl.a. til formål at fremme integrationen mellem herboende Y2-nationalitet flygtninge og indvandrere og danskere. Foreningen organiserer i den forbindelse en lang række sociale aktiviteter mv.

(red.fjernet.forening)’s aktiviteter er dermed helt og aldeles non-profit og foretaget med dette formål for øje. Modsat eksempelvis en pengeoverførselsvirksomhed begunstiger (red.fjernet.forening) således ikke private investorer, men sigter alene mod at realisere foreningens sociale og humanitære formål.

Det eneste formål med (red.fjernet.forening)’s virke - herunder (red.fjernet.forening)’s overførsler af forsørgelsespenge - er at vedblive med at opfylde foreningens formål.

I overensstemmelse hermed blev (red.fjernet.forening) registreret som en tilskudsberettiget kreds efter Y4-kommunes tilskudsregler under hovedområde 2 i kategorien etniske foreninger med virkning fra den 1. januar 1997.

Som dokumentation herfor fremlægges referat fra pkt. 473 fra møde i Y4-kommunes Folkeoplysningsudvalg den 12. december 1996 som bilag 8.

Det fremgår heraf, at (red.fjernet.forening)’s formål er:

"at fremme kontakten og forståelse mellem herboende somalier og danskere

at skabe kontakt, socialt og kulturelt mellem Y2-nationalitet og danskere

at deltage i tværkulturelle og sportslige arrangementer med andre foreninger

at afholde arrangementer for børn og unge

at yde rådgivning, (red.fjernet.avis) og vejledning og juridisk bistand til herboende Y2-nationalitet"

Herudover fremgår en række oplysninger vedrørende (red.fjernet.forening), eksempelvis at foreningen har eksisteret siden 1991, at aktiviteter er åbne for alle, samt at foreningen på daværende tidspunkt havde 101 medlemmer og bl.a. mødtes omkring foredrag og debatmøder, der omhandlede integration.

Dernæst følger en række oplysninger fra Folkeoplysningssekretariatet, herunder at:

"Folkeoplysningslovens krav om medindflydelse, hjemsted og at overskud ikke kan tilfalde enkeltpersoner, er opfyldt henhold til kredsens vedtægter."

Således har Y4-kommune anerkendt foreningens non-profit karakter og valgt at registrere den i overensstemmelse hermed.

 

2.2 Nærmere om (red.fjernet.forening)’s struktur

Det var et krav for godkendelse som tilskudsberettiget etnisk forening i henhold til Y4-kommunes folkeoplysningsudvalg, at (red.fjernet.forening) opfyldte en række formelle krav fastsat i eller i henhold til den dagældende lov om støtte til folkeoplysning i relation til foreningens struktur.

Bl.a. skulle (red.fjernet.forening) indsende vedtægter, en oversigt over medlemmerne af bestyrelsen og et regnskab, der dokumenterede, at (red.fjernet.forening) anvendte tilskuddet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i eller i henhold til loven.

I overensstemmelse hermed oplyste (red.fjernet.forening) i bilag 8 - referat fra pkt. 473 fra møde i Y4-kommunes Folkeoplysningsudvalg den 12. december 1996 - at foreningen havde 101 medlemmer og blev ledet af en bestyrelse på fem personer.

Dernæst fremgår det ligeledes af bilag 8, at Folkeoplysningssekretariatet oplyste, at folkeoplysningslovens krav om medindflydelse og hjemsted, og om at overskud ikke kan tilfalde enkeltpersoner, er opfyldt i henhold til kredsens vedtægter, samt at kredsen på et møde med forvaltningen den 28. maj 1996 har afleveret vedtægter og bestyrelsesliste og anmodet om godkendelse.

Derudover havde (red.fjernet.forening) pligt til at aflægge regnskab for tilskud med henblik på at dokumentere, at tilskuddet var anvendt i overensstemmelse med reglerne fastsat i eller i henhold til loven.

Herudover skulle (red.fjernet.forening)’s struktur godkendes, i forbindelse med at foreningen blev registreret og anerkendt som forening af F1-bank, idet den oprettede en særlig konto for foreninger. Denne særlige konto - med kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3) - X1-konto blev oprettet som en såkaldt "F1-bank Forening" den 1. december 2014 efter godkendelse af foreningens struktur.

Kundeaftalen om oprettelsen af F1-bank Forenings-kontoen og tilhørende bilag fremlægges som bilag 9.

Det fremgår heraf, at F1-bank i forbindelse med oprettelsen af den særlige foreningskonto indhentede en lang række oplysninger, herunder om den forventede brug af kontoen, og om hvem der var i bestyrelsen, en kopi af de senest reviderede vedtægter, CVR-nummer, kontaktperson, samt hvem der var tegningsberettiget og fuldmagtshavere.

I denne forbindelse blev det oplyst, at brugerfuldmagten skulle gives til A i dennes egenskab af kasserer, hvilket både (red.fjernet.forening)’s formand, [A.A.Y.], og næstformand, [A.F.D.], ligeledes kvitterede for, jf. bilag 9, side 8 og 12.

Det bemærkes, at (red.fjernet.forening) i forbindelse med oprettelse af kontoen afgav korrekte oplysninger omkring den tilsigtede anvendelse af kontoen. Således oplyste foreningen i forbindelse med oprettelsen af kontoen, at den overvejende skulle anvendes til udenlandske transaktioner, samt at man forventede et omfang af kontantindbetalinger pr. år omregnet til DKK på kr. 14.400.000, og at det forventede antal overførsler til udlandet var 200250 for op til kr. 14.400.000, jf. bilag 9, side 14.

Endelig fremgår det af bilag 9, side 15 - brev til F1-bank dateret den 3. marts 2008 - at F1-bank tidligere har drøftet foreningens status og efter at have modtaget en kopi af foreningens vedtægter genåbnet dens konto, så (red.fjernet.forening) kunne effektuere sine forsinkede udbetalinger.

 

2.3 Nærmere om (red.fjernet.forening)’s aktiviteter

(red.fjernet.forening)’s humanitære og sociale formål realiseres løbende i en lang række arrangementer af ikke-kommerciel karakter, herunder foredrag og debataftener, som (red.fjernet.forening) udfører i henhold til sine vedtægter. Disse aktiviteter realiseres af (red.fjernet.forening)’s medlemmer på frivillig basis og har i årenes løb spændt bredt.

Fra 1998 og frem til i dag har (red.fjernet.forening) gennemført foredrag for herboende Y2-nationalitet indvandrere, flygtninge og asylansøgere.

Allerede tilbage i 1998 blev der gennemført en række projektrejser til Y2-land med henblik på at klarlægge behovet for kapacitetsopbygning af lokalsamfundet i udviklingsprojekter. Disse rejser blev bl.a. finansieret med midler fra G6-virksomhed via (red.fjernet.organisation).

I 2001 gennemførte foreningen den første sending af landbrugsmaskiner indsamlet af (red.fjernet.forening) fra private danske virksomheder. Udgifterne til forsendelserne blev ligeledes finansieret af G6-virksomhed.

I 2002 gennemførte foreningen en sending af fiskeri- og landsbrugsudstyr via skibet (red.fjernet.skib).

Medlemmerne er drivkraften for (red.fjernet.forening)’s aktiviteter, da det er dem, der er både hjernen og armene, i alt hvad (red.fjernet.forening) foretager sig. (red.fjernet.forening)’s medlemstal har været stabilt gennem årene og har alene varieret fra ca. 101 i 1996 - hvor organisationen blev anerkendt som forening af Y4-kommune med dette medlemstal - og til 116 i 2016.

Skrivelse fra R2-revision - på vegne af (red.fjernet.forening) af den 8. maj 2015 til SKAT med fremsendelse af bl.a. medlemsliste for 2014 fremlægges som bilag 10.

Medlemsliste for 2015 med 114 medlemmer fremlægges som bilag 11.

Medlemsliste for 2016 med 116 medlemmer fremlægges som bilag 12.

Aktiviteterne udført af (red.fjernet.forening)’s medlemmer er dokumenteret i referater fra (red.fjernet.forening)’s generalforsamlinger.

Referat fra (red.fjernet.forening)’s generalforsamling for 2007 fremlægges som bilag 13. Det fremgår bl.a. af referatet, at:

"Den gamle ungdoms ønske om, en gang om måneden at afholde musik aften blev genfremsat.

Bestyrelsen påpegede at ungdommen selv skal vise initiativ til, at deltage i arbejdet også fysisk og at så snart de selv kommer frem med en navne liste på de medlemmer som skal står for det praktiske i musik aftenerne, så vil bestyrelsen stille med de voksne som skal hjælpe dem."

Tilsvarende beskrives aktiviteterne i referatet fra den ordinære generalforsamling i 2014, der fremlægges som bilag 14.

Her beskrives en af aktiviteterne på følgende måde:

"Der blev etableret samarbejde med to nye skoler i Y9-region, hvortil Foreningen har doneret skole udstyr modtaget fra genbrug Syd, med hvem der er etableret et fint samarbejde også i fremtiden."

Herudover fremgår det bl.a., at:

"Der blev gennemført mange vigtige foredrag og debat aftner, bl.a. om (red.fjernet.projekt) oprindeligt, i startfasen, støtte b.a. af G6-virksomhed og (red.fjernet.organisation)." 

Efterfølgende indskærpes det fra bestyrelsens side, at der er behov for medlemmer, som:

"(..) kan og er villige til at yde frivilligt socialt arbejde i deres fritid."

Således realiserer (red.fjernet.forening)’s medlemmer på frivillig basis foreningens humanitære og sociale formål på løbende basis i en lang række arrangementer af ikke-kommerciel karakter, herunder foredrag og debataftener, som (red.fjernet.forening) udfører i henhold til sine vedtægter.

 

3 Nærmere om regnskaberne

 

3.1 Foreningens regnskaber

(red.fjernet.forening) aflægger regnskab årligt i forbindelse med afholdelse af generalforsamlingen.

I forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet er det A, der som kasserer udarbejder regnskabet, før det godkendes af generalforsamlingen.

Regnskaberne er todelte og består af (i) en opsummering, der udspecificerer i oversigtstorm bevægelserne af penge på foreningens konti ved at angive saldo primo og ultimo samt summen af penge, der er henholdsvis indsat og overført fra kontoen, og (ii) en specifikation af kontobevægelserne.

Illustrativt kan der henvises til beskrivelsen af foreningens konto i referatet fra (red.fjernet.forening) ’s generalforsamling i 2007, hvor regnskabet for 2006 blev godkendt enstemmigt. I denne forbindelse beskrives (red.fjernet.forening) ’s konto som foreningens hovedkonto i forbindelse med lukningen af en anden foreningskonto på følgende måde, jf. bilag 13, side 2:

Regnskaber for 2011, 2012 og 2013 er fremsendt til SKAT i forbindelse med opstart af sagen og fremlægges som bilag 15-17.

 

3.1.1 2011

Første del af regnskabet for 2011 ser således ud, jf. bilag 15:

(...)

Anden del af regnskabet for 2011 ser således ud: (...)

 

3.2 Nærmere om foreningens overførsler

Som en del af (red.fjernet.forening)’s formål og foreningens aktivitet har (red.fjernet.forening) på vegne af herboende Y2-nationalitet flygtninge og indvandrere overført beløb til disses slægtninge mv. i Y2-land.

Årsagen til, at foreningen assisterer hermed, er bl.a., at familierne til de herboende Y2-nationalitet er afhængige af modtagelsen af midler for at kunne opretholde et eksistensminimum i hjemlandet. Da denne problemstilling er aktuel for næsten alle herboende Y2-nationalitet, var det naturligt for (red.fjernet.forening) at påtage sig opgaven at organisere modtagelsen og overførslen af midler fra herboende Y2-nationalitet til hjemlandet.

Kontoudtog for (red.fjernet.forening)’s kontonummer X1-konto for 2011, 2012 og 2013 fremlægges som bilag 18-20. Det bemærkes, at registreringsnummeret er (red.fjernet.reg.nr.2) for årene 2011 og 2012 og først ændredes til (red.fjernet.reg.nr.3) i 2013.

Det fremgår af kontoudtogenes øverste venstre hjørne, at de vedrører (red.fjernet.udtogstitel). I øverste højre hjørne af udskriftens første side fremgår, at kontoudtogene er udskrevet fra F1-banks Y6-by afdeling med adresse Y10-adresse, Postboks (red.fjernet.postboksnr.). Umiddelbart herunder angives kontoens registreringsnummer og kontonummer, og nedenunder anføres det, at kontoen føres i danske kroner samt sideantallet.

Kontoudtogene er inddelt i forskellige tidsperioder. Udskriftsperioden angives over kolonne inddelingen i venstre side og er oftest i tremåneders-intervaller. Kontoudskrifterne er inddelt i fem kolonner:

Kontoudtogene er særdeles omfattende og indeholder en lang række indsætninger på kontoen samt pengeoverførsler til udlandet.

(red.fjernet.forening) har forestået disse pengeoverførsler på vegne af både medlemmer og ikke-medlemmer og har, for at holde styr på hvem der overførte mv., sørget for, at alle, der overførte penge, blev registreret. I denne forbindelse har (red.fjernet.forening) identificeret indbetaler af kontante beløb ved fotokopi af eksempelvis pas, kørekort, arbejdstilladelse eller sygesikringskort.

En liste over folk, der har benyttet (red.fjernet.forening) til pengeoverførsler, fremlægges som bilag 21.

Listen indeholder en registrering af 622 personer, der er registreret med navn og supplerende (red.fjernet.avis), der muliggør identifikation, eksempelvis adresse, person- eller udlændingenummer og dokumentationsmiddel (pas, kørekort, sygesikring mv.)

Denne liste suppleres af en samlet registrering af overførsler af penge i 2012 via (red.fjernet.pengeoverførsel4), der fremlægges som bilag 22.

Det fremgår heraf, at dokumentet er inddelt i otte kolonner:

Dokumentet er 29 sider langt og indebærer registrering af overførsler for i alt kr. 456.747,26 i perioden 12. marts 2012 - 20. november 2012.

Tilsvarende er der lavet en samlet registrering af foreningens overførsler for 2013.

Samlet registrering af overførsler af penge i 2013 fremlægges som bilag 23.

Det fremgår heraf, at dokumentet er inddelt i seks kolonner:

Listen er således specificeret med både afsender- og modtagernavne samt beløb. Som SKAT ligeledes selv bemærker i sin afgørelse, er 92 pct. af overførslerne endvidere knyttet sammen med et nummer fra listen over personer, der har benyttet foreningen.

Det bemærkes, at der fremgår en række overførsler foretaget af A på vegne af andre via foreningens konto. Dette skyldes, at en række personer - der er medlemmer af foreningen - har haft penge stående hos foreningen, som de har anmodet om at få overført til dem, mens de har befundet sig i udlandet. I disse situationer figurerer A således som den, der har gennemført overførslen på vegne af medlemmet.

SKAT har på baggrund af disse udspecificeringer foretaget en opgørelse af sammenhængen mellem indsætninger og udbetalinger, jf. bilag 3 til afgørelserne af henholdsvis den 23. juli 2015 og den 19. august 2015, hvori SKAT sammenholder indbetalinger ifølge kontoudtogene og udbetalinger ifølge overførselslisten.

SKAT’s opgørelse viser, at der for en række personer - eksempelvis [S.A.I.] - ikke er overensstemmelse mellem det beløb, der er indbetalt, og det beløb, der er overført fra (red.fjernet.forening)’s konto.

Dette forklarer (red.fjernet.forening) i sin indsigelse til SKAT’s afgørelse af den 16. april 2015.

Det fremgår heraf, at der optræder forskelle på navne, idet navnene kan staves anderledes på Y2-nationalitet. Eksempelvis staves IO med stort C- som (red.fjernet.navn2) - på Y2-nationalitet. Tilsvarende forveksler SKAT det Y2-nationalitet ord for udbetaling - (red.fjernet.tekst1) - med et navn.

(red.fjernet.forening)’s indsigelse af den 16. april 2015 fremlægges som bilag 24.

 

4 Nærmere om indsætninger og hævninger på A's personlige konto

 

4.1 Generelt om kontoudtog for A’s personlige konto

Kontoudtog for A’s personlige konto, kontonummer X3-konto, for 2011, 2012 og 2013 fremlægges som bilag 25-27.

Kontoudtogene er inddelt i forskellige tidsperioder. Udskriftsperioden angives over kolonne inddelingen i venstre side og er oftest i tremåneders-intervaller.

For hver udskrift fremgår det af kontoudtogenes øverste venstre hjørne, at de vedrører A med angivelse af adresse. I øverste højre hjørne af hver udskrifts første side fremgår, at kontoudtogene er udskrevet fra F1-banks Y11-by-afdeling med adresse Y12-adresse, Y11-by.

Umiddelbart herunder angives kontoens registreringsnummer og kontonummer. Det bemærkes, at registreringsnummeret er (red.fjernet.reg.nr.4) for perioden 1. januar 2011 - 28. september 2012. Fra den 29. september 2012 og frem til den 1. november 2013 var registreringsnummeret således (red.fjernet.reg.nr.5), før det ændredes til (red.fjernet.reg.nr.6). Kontonummeret er for alle tre år er X3-konto.

Under angivelsen af registrerings- og kontonummer anføres det, at kontoen føres i danske kroner, samt sideantallet.

Kontoudskrifterne er inddelt i fem kolonner:

Første kolonne angiver bogføringsdatoen

Anden kolonne angiver rentedatoen

Tredje kolonne indeholder en beskrivende posteringstekst

Fjerde kolonne angiver, hvad der er indsat(+) eller hævet H

Femte kolonne angiver indeståendet(+) eller gælden (-).

 

4.2 Nærmere om indsætningerne på A’s personlige konto

SKAT har efter modtagelsen af indsigelsen, jf. bilag 24, problematiseret, at der fremgår en række indbetalinger på kontoudtogene for As private konto - kontonummer X3-konto hos F1-bank - der umiddelbart kan vedrøre (red.fjernet.forening).

Konkret fremhævede SKAT følgende fire posteringer:

For så vidt angår indsætningerne af henholdsvis den 11. april, den 14. april og den 30. april 2011 bemærkes, at disse beløb relaterer sig til private lån, som A har modtaget fra de angivne personer.

Herudover vedrører en række af indsætningerne på A’s private konto fejl, idet indsætningerne reelt skulle have været indsat på foreningens konto. Dette blev allerede oplyst over for SKAT ved (red.fjernet.forening)’s indsigelse af den 16. april 2015, jf. bilag 24, side 2, med henvisning til bilag 2.

Det fremgår heraf, at der den 5. april 2011 blev indsat henholdsvis kr. 60.000 og kr. SO.ODD på A’s konto med posteringsteksten henholdsvis "(red.fjernet.posteringstekst5)" og "(red.fjernet.posteringstekst6)".

Disse to indsætninger er eksempler på fejlagtige indsætninger, der rettelig skulle have været indsat på (red.fjernet.forening)’s konto, og beløbene ses da også straks overført til (red.fjernet.forening)’s konto, hvor de følgelig er markeret med "fejl", jf. bilag 24, bilag 2. Således fremgår det også af posteringsteksten, at beløbene er overført til kontonummer (red.fjernet.reg.nr.2) - X1-konto med angivelse af "(red.fjernet.tekst3)".

Disse to posteringer genfindes i kontoudskrifterne for (red.fjernet.forening)’s kontonummer (red.fjernet.reg.nr.2)- X1-konto for år 2011, jf. bilag 18, side 4, i udskriften for 2. kvartal. Her fremgår, at A indsatte henholdsvis kr. 60.000 og kr. 50.000 på kontoen den 5. april 2011. Dette bringer det samlede indestående på kontoen fra kr. 18.262,93 op på kr. 128.262,93. Den 6. april 2011 foretoges der imidlertid to overførsler - benævnt "(red.fjernet.tekst1)" - for i alt kr. 188.390,78. Kontoens samlede indestående efter disse to overførsler er blot kr. 24.607,15, hvorfor pengene altså ses at være videreoverført.

Det bemærkes, at det også følger af posteringsteksten - "(red.fjernet.posteringstekst7)- at der er tale om et beløb, der er tiltænkt videreoverførsel. Således ses posteringerne på (red.fjernet.forening)’s konto fra posthuse tilsvarende at være angivet med posteringsteksten "(red.fjernet.posteringstekst8)" efterfulgt af fem cifre. Der henvises til eksempler af den 12. februar 2011, den 16. februar 2011, den 23. februar 2011, den 28. februar 2011, den 3. marts 2011, den 7. marts 2011, den 16. marts 2011, den 18. marts 2011, den 22. marts 2011 og den 24. marts 2011, jf. bilag 18, udskriften for 1. kvartal.

For andre eksempler på posteringer med denne posteringstekst på A’s personlige konto, jf. bilag 25, henvises til følgende eksempler for så vidt angår 2011:

Dermed er der - fordelt på 22 indsætninger - i alt indsat kr. 172.600 med denne posteringstekst i 2011.

(...)

 

4.3 Nærmere om hævningerne på A’s personlige konto

Det fremgår af kontoudtogene, at beløbene, der er indsat på A’s personlige konto, er videreoverført ved overførsler til henholdsvis (red.fjernet.pengeoverførsel) og (red.fjernet.forening).

For eksempler på posteringer med disse posteringstekster - (red.fjernet.pengeoverførsel) og (red.fjernet.forening) - på A’s personlige konto, jf. bilag 25, henvises til følgende eksempler for så vidt angår 2011:

Dermed er der - fordelt på to hævninger- i alt overført kr. 8.104 med denne posteringstekst i 2011.

(...)

4.4 Sammenfattende om Indsætninger og hævninger på A 

A’s personlige konto

Der er - fordelt på 99 indsætninger - i alt indsat kr. 756.079 med posteringsteksten "(red.fjernet.posteringstekst9)" i årene 2011-2013.

Tilsvarende ses der - fordelt på 61 hævninger - i alt overført kr. 416.001 med posteringsteksterne "(red.fjernet.pengeoverførsel)" og "(red.fjernet.forening)" i årene 2011-2013.

Dette betyder, at der er en difference på kr. 340.078 (756.079 - 416.001).

Det bemærkes, at A i begyndelsen af hver måned i de relevante indkomstår ses at have overført en husleje på ca. kr. 10.800. Som et generelt mønster ses der i umiddelbar tidsmæssig tilknytning hertil indsat et tilsvarende beløb via et posthus i samme størrelsesorden, hvilket forklarer differencen.

 

5 Nærmere om sagens behandling ved SKAT 
5.1 Baggrunden for sagen

SKAT modtog oplysninger fra F1-bank om, at der på (red.fjernet.forening)’s konto I F1-bank var foretaget en større række indbetalinger samt udbetalinger til udlandet.

På denne baggrund blev der sendt en materialeindkaldelse til A dateret 22. oktober 2014, idet SKAT ligeledes havde fået oplyst, at A havde fuldmagt til kontoen.

Det fremgik af materialeindkaldelsen, at SKAT ønskede at modtage kopi af bl.a. kontoudtog, foreningsvedtægter, foreningens regnskaber, medlemslister samt oversigt over bestyrelsesmedlemmer.

I overensstemmelse hermed modtog SKAT den 1. februar 2015 bl.a. foreningens vedtægter, generalforsamlingsreferater fra 2006 og 2014, medlemsliste, oversigt over bestyrelsesmedlemmer, regnskab for 2013, bankkontoudtog for 2013 samt en opgørelse over indbetalinger for 2013 og endelig en beskrivelse af, hvordan foreningen drives.

Dette til trods fremsendte SKAT et forslag til afgørelse, hvor det blev vurderet, at A skulle beskattes af beløbene indsat på kontiene i F1-bank.

 

5.2 Manglende partshøring

(red.fjernet.forening) valgte at gøre indsigelse mod SKAT’s forslag og søgte at dokumentere, at beløb indsat på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto i F1-bank ikke tilhørte A, jf. bilag 24.

I forbindelse med fremsættelsen af denne indsigelse anmodede (red.fjernet.forening) om en partshøring, idet (red.fjernet.forening) ønskede at afholde et møde med SKAT, jf. bilag 24, side 2 og 3.

SKAT valgte den 23. juli 2015 på baggrund af de fremsendte oplysninger at fremsende et nyt forslag til afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013. I denne forbindelse afviste SKAT - til trods for (red.fjernet.forening)’s anmodning - at afholde et møde, jf. bilag 1, side 24. SKAT begrundede, jf. bilag side 24, afvisningen med, at det ikke:

"(..) vil være muligt med en mundtlig forklaring af løfte bevisbyrden for, at indtægterne på disse konti tilhører andre og finder derfor ikke, at et møde har relevans."

Herefter gik SKAT videre til at antage, at A’s argumenter ville bero på kulturelle forskelle i relation til måder at drive virksomhed på. SKAT uddybede således, jf. bilag 1, side 24, baggrunden for afslaget på partshøring således:

"SKAT er klar over, at der kan være andre måder/former for og krav til at drive pengevirksomhed i Y2-land eller Y1-land og at der også kan være andre krav til dokumentation i disse lande. Vi anfægter ikke, at der kan være en anden kultur, men personer, der driver virksomhed i Danmark, må overholde danske regler, herunder danske skatteregler. Vi finder det også usandsynligt, at det uanset kulturforhold, er muligt at holde styr på pengestrømme af et sådant omfang, uden at der findes registrering heraf"

 

5.3 Sagens videre forløb

Efterfølgende indtrådte Advokatfirmaet i sagen på vegne af A og anmodede følgelig om aktindsigt i sagen den 3. september 2015.

Den 8. september 2015 imødekom SKAT anmodningen delvist og fremsendte kopi af dele af sagens dokumenter.

Den 18. september 2015 anmodede Advokatfirmaet om aktindsigt i de resterende dokumenter, herunder materiale som SKAT havde modtaget fra A og dennes daværende repræsentant, R2-revision.

Ved afgørelse af den 1. oktober 2015 afslog SKAT aktindsigtsanmodningen. Afgørelse af den 1. oktober 2015 fremlægges som bilag 28.

Anbringender 
Det materielle spørgsmål

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af indsætninger på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3) - X1-konto, idet bankkontoen tilhører foreningen (red.fjernet.forening), samt at indsætningerne på kontonummer X3-konto er A’s indkomstopgørelse uvedkommende.

A har ikke erhvervet ret til de indsatte beløb på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3) - X1-konto, idet de indsatte beløb stammer fra (red.fjernet.forening)’s medlemmer og er indsat som led i (red.fjernet.forening)’s arbejde.

Ligeledes er indsætningerne på kontonummer X3-konto A’s indkomstopgørelse uvedkommende, idet der dels er tale om tre konkrete tilfælde af udbetaling af private lån og dels er tale om fejlagtige indsætninger, der rettelig skulle have været indsat på (red.fjernet.forening)’s bankkonto og derfor senere er overført som led i (red.fjernet.forening)’s arbejde.

 

Det formelle spørgsmål

Det gøres i anden række overordnet gældende, at SKAT har tilsidesat de forvaltningsretlige regler i forvaltningsloven ved ikke på korrekt vis at have underrettet A om den påtænkte afgørelse i overensstemmelse med forvaltningslovens kapital 5 om partshøring. Ligeledes har SKAT ikke på korrekt vis underrettet A om den påtænkte afgørelse i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens kapitel 7 om partshøring.

Disse er væsentlige retlige mangler, hvorfor SKAT’S afgørelse vedrørende forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst er ugyldig.

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringender.

 

1 Nærmere om sagens materielle spørgsmål vedrørende indsætninger på bankkonti
1.1 Retsgrundlaget

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter.

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM 2011.208.H og SKM 2011.775.H.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM 2014.254.Ø og TfS 2013.509.

I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

 

1.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at A ikke har erhvervet ret til beløbene indsat på de i sagen omhandlede bankkonti, idet den ene bankkonto slet ikke vedrører A, og indsætningerne på den anden bankkonto - A’s private konto - er lån eller fejlagtige indsætninger, der senere er videreoverført.

Det er i nærværende sag centralt at få klarlagt, at de indsatte beløb på den ene bankkonto vedrører A’s virke som kasserer i (red.fjernet.forening) og er indsat på denne bankkonti som led i finansieringen af (red.fjernet.forening)’s aktiviteter.

Således stammer de indsatte beløb på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto fra foreningens medlemmer og er videreoverført til familiemedlemmer i Y2-land som led i foreningens hjælp til herboende Y2-nationalitet flygtninge og indvandrere med at overføre forsørgelsespenge til flygtningenes/indvandrernes respektive familier.

I det følgende vil indsætningerne på (red.fjernet.forening)’s bankkonto blive behandlet først. I denne forbindelse vil As arbejde som kasserer i (red.fjernet.forening) blive behandlet, herunder behovet for foreningens bankkonto. Dernæst vil det blive behandlet, hvorfra de indsatte beløb stammer.

Afslutningsvis vil indsætningerne på A’s personlige konto blive behandlet.

Det gøres gældende, at indsætningerne på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto er indsat som led i finansieringen af (red.fjernet.forening)’s humanitære arbejde.

I 2011 forestod A i sin egenskab af foreningens kasserer overførslen af forsørgelsespenge til flygtningenes/indvandrernes respektive familier.

Dette understøttes af objektiv dokumentation i form af bl.a. af dokumentationen af foreningens formål, jf. bilag 5-7 hvoraf fremgår, at denne aktivitet var en del af foreningens aktiviteter.

I forbindelse med overførslen af forsørgelsespenge til flygtningenes/indvandrernes respektive familier havde (red.fjernet.forening) behov for en bankkonto.

Behovet for bankkontoen udspringer af, at Y2-land ikke har et velfungerende banksystem. Af den grund er der et praktisk behov for at skabe et effektivt system for overførsler af forsørgelsespenge fra Danmark til Y2-land. I den forbindelse var det mest hensigtsmæssigt, at foreningens medlemmer ikke selv hver især oprettede bankkonti med mulighed for overførsel til udlandet - med høje gebyrbetalinger - men i stedet foretog overførslerne fra en central konto.

Det gøres gældende, at A oprettede kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto i F1-bank, jf. bilag 9, med henblik på at denne skulle fungere som foreningens bankkonto. Denne bankkonto har således aldrig tilhørt A.

Dette understøttes ligeledes af objektiv dokumentation, ved at både (red.fjernet.forening)’s formand og næstformand kvitterede for, at brugerfuldmagten blev givet til A, jf. bilag 9, side 8 og 12.

Baggrunden for, at parterne blev enige om at give A brugerfuldmagt til kontoen, var, at det var mest hensigtsmæssigt, at A som foreningens økonomisk ansvarlige - qua positionen som kasserer - skulle være ansvarlig for overførslen af forsørgelsespengene til udlandet.

I denne forbindelse må det fremhæves, at formanden og næstformanden ligeledes tilsluttede sig anvendelsen af kontoen, idet det eksplicit blev tilkendegivet, at kontoen overvejende skulle anvendes til udenlandske transaktioner, samt at de forventede kontantindbetalinger pr. år omregnet til DKK var kr. 14.400.000, og det forventede antal overførsler til udlandet var 200-250 for op til kr. 14.400.000, jf. bilag 9, side 14.

Herudover understøttes dette af omtalen af kontoen som foreningens hovedkonto i forbindelse med generalforsamlingens enstemmige godkendelse af årsregnskabet for 2006, jf. bilag 13.

At dette var tilfældet, understøttes yderligere af (red.fjernet.forening)’s indsigelse af den 16. april 2015, jf. bilag 24.

Heraf fremgår det direkte, at bankkontoen fungerede som bankkonto for (red.fjernet.forening), samt at kontoen aldrig har været drevet personligt eller af en enkel person alene. A besad således alene brugerfuldmagten til kontoen som en naturlig konsekvens af sin position som kasserer.

At bankkontoen var oprettet til at fungere som bankkonto for (red.fjernet.forening), betyder også, at de indsatte beløb stammer fra (red.fjernet.forening)’s medlemmer og andre med behov for at overføre forsørgelsespenge.

Dette understøttes af, at der fra kontoen er foretaget 412 udbetalinger i perioden 2011 til 2013 for i alt kr. 23.657.784, jf. bilag 1, side 5. Dette modsvarer stort set indsætningerne - kr. 26.629.337 - der i samme periode er indsat, jf. bilag 1, side 5.

Således fungerede bankkontoen som (red.fjernet.forening)’s bankkonto og imødekom det praktiske behov for at overføre forsørgelsespenge.

Dette understøttes ligeledes af den fremlagte liste over folk, der har benyttet (red.fjernet.forening) til pengeoverførsler, jf. bilag 21. Således er der fremlagt oplysninger om 622 personer, der er registreret med navn og supplerende (red.fjernet.avis), der muliggør identifikation.

Dernæst understøttes det af den samlede registrering af overførsler af penge for 2012 og 2013, jf. bilag 22 og 23.

Med fremlæggelsen af disse registreringer er overførslerne specificeret med både afsender- og modtagernavne samt beløb. Som SKAT ligeledes selv bemærker i afgørelsen, er hele 92 pct. af overførslerne endvidere knyttet sammen med et nummer, fra listen over personer der har benyttet foreningen.

Dermed er der i fornødent omfang skabt klarhed over, både hvor pengene hidrørte fra, samt hvor de endte.

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende, at bankkontoen var oprettet til brug for (red.fjernet.forening)’s overførsel af forsørgelsespenge, idet det er dokumenteret, at der er indsat beløb på denne bankkonto, der har en direkte forbindelse til opfyldelsen af foreningens formål, samt at dette er erklæret af foreningen selv i dens indsigelse til SKAT’s forslag til afgørelse.

At A ikke har erhvervet ret til indsætningerne på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto, understøttes af, at det er dokumenteret, at beløbene stammer fra indsætninger fra foreningens medlemmer samt brugere af foreningen, samt at midlerne alene har været indsat på bankkontoen med henblik på at blive videreoverført som forsørgelsespenge.

Det er ligeledes dokumenteret, at dette er sket. Således er udbetalingerne i de relevante indkomstår kr. 23.657.784, hvorimod indsætningerne alene er kr. 23.629.337. Dermed står det klart, at alle indsatte midler videreoverføres.

For så vidt angår indsætningerne på A’s personlige kontonummer X3-konto gøres det gældende, at indsætningerne er A’s indkomstopgørelse uvedkommende, idet der for så vidt angår de tre konkrete indsætninger af den 11. april, den 14. april og den 30. april 2011 dels er tale om udbetaling af private lån og dels er tale om fejlagtige indsætninger, der var beregnet til indsætning på(red.fjernet.forening)’s bankkonto og derfor senere er overført som led i (red.fjernet.forening)’s arbejde.

At der er tale om fejlagtige indsætninger på kontoen, der rettelig skulle have været indsat på (red.fjernet.forening)’s bankkonto, understøttes af dokumentationen for, at midlerne i en række tilfælde er videreoverført med det samme, jf. bilag 25 - kontooplysningerne for A’s private konto for 2011 - sammenholdt med bilag 18, hvor posteringerne genfindes i kontoudskrifterne for (red.fjernet.forening)’s kontonummer (red.fjernet.reg.nr.2)-X1-konto for 2011, hvor det fremgår, at to indsætninger straks er overført til (red.fjernet.forening)’s konto.

I denne forbindelse skal det fremhæves, at (red.fjernet.forening) som forening ligeledes har bekræftet denne udlægning ved (red.fjernet.forening)’s indsigelse af den 16. april 2015, jf. bilag 24, side 2, hvor der henvises til bilag 2 og anmodes om et møde, hvor indsætningerne kan forklares yderligere.

Herudover ses posteringsteksten for en lang række af indsætningerne at være sammenfaldende med de tilsvarende indsætninger på (red.fjernet.forening)’s konto. Således indikerer posteringsteksten "(red.fjernet.posteringstekst7)", at der er tale om et beløb, der er tiltænkt videreoverførsel, eftersom posteringerne på (red.fjernet.forening)’s konto fra posthuse anvender den samme posteringstekst, dvs. "(red.fjernet.posteringstekst8)" efterfulgt af fem cifre.

Baggrunden for den forkerte overførsel til A’s konto har således været den, at brugeren af foreningen har forvekslet As personlige konto og foreningens konto. Derfor har brugeren ved et uheld overført til A’s personlige konto, hvilket A herefter har berigtiget. Berigtigelsen er sket, ved at A har overført pengene til (red.fjernet.forening)’s konto, eller ved at overførslen af forsørgelsespengene til udlandet er gennemført via enten (red.fjernet.forening) eller (red.fjernet.pengeoverførsel).

Dette understøttes af, at der er sket videreoverførsel af indsætningerne på As konto, i samme omfang som der er sket indsætninger som illustreret med afsæt i indsætningerne vedrørende "posthus" under sagsfremstillingens punkt 4.2 og 4.3.

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af indsætninger på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)- X1-konto, idet bankkontoen tilhører foreningen (red.fjernet.forening), samt at indsætningerne på kontonummer X3-konto er A’s indkomstopgørelse uvedkommende, idet der dels i tre konkrete situationer er tale om udbetaling af private lån og dels er tale om fejlagtige indsætninger, der var beregnet til indsætning på (red.fjernet.forening)’s bankkonto og derfor senere er overført som led i (red.fjernet.forening)’s arbejde.

 

2 Nærmere om sagens formelle spørgsmål 
2.1 Retsgrundlaget

En forvaltningsretlig afgørelse er ugyldig, såfremt afgørelsen er behæftet med en retlig mangel, manglen er væsentlig, og der ikke foreligger særlige omstændigheder, der gør, at afgørelsen opretholdes.

Der foreligger en retlig mangel, når forvaltningsmyndigheden har tilsidesat enten en materiel regel eller en formel regel. De materielle mangler betegnes også indholdsmangler eller hjemmelsmangler, og formelle mangler betegnes også sagsbehandlingsfejl eller sagsbehandlingsmangler. Årsagen til, at sagsbehandlingsfejl kan medføre ugyldighed, er bl.a., at formålet med regler om sagsbehandling er, at de skal forebygge hjemmelsmangler.

En retlig mangel medfører kun ugyldighed, såfremt manglen er væsentlig. En sagsbehandlingsfejl er væsentlig, hvis forvaltningsmyndigheden har tilsidesat en garantiforskrift, modsat en intern ordensforskrift.

En formel regel er en garantiforskrift, hvis den formelle regel har til formål at sikre, at afgørelsens materielle indhold bliver sagligt rigtigt. Tilsidesættes den formelle regel, er der dermed ikke længere garanti for rigtigheden af afgørelsen.

Af garantiforskrifter kan eksempelvis nævnes, at en afgørelse skal bekendtgøres for adressaten, officialprincippet, partshøring samt partsaktindsigt og begrundelse.

Reglerne for sagsbehandling af en afgørelse truffet af Skattestyrelsen fremgår af skatteforvaltningslovens kapitel 7.

I det følgende vil der først blive redegjort for det nærmere indhold af reglerne om afgørelsens indhold samt høring.

De nærmere regler for afgørelsens indhold samt høring om afgørelsens indhold fremgår af skatteforvaltningslovens § 19.

Af bestemmelsen fremgår følgende:

(...)

Af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3 og stk. 4, fremgår således, at en sagsfremstilling skal i høring hos parten.

Sendes en sagsfremstilling ikke til høring hos en part, inden der træffes afgørelse, er det også en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der medfører, at afgørelsen bliver ugyldig, idet der herved svigtes en væsentlig retssikkerhedsgaranti.

Som eksempler herpå kan bl.a. fremhæves SKM2014.472.LSR og TfS 1994.772, hvori en forhøjelse blev anset for ugyldig, idet der ikke var udarbejdet en sagsfremstilling til det materielle forhold i afgørelsen.  

Som led i at sagsfremstillingen skal i høring hos parten, fremgår det også af reglerne i skatteforvaltningslovens § 20, at Skattestyrelsen skal fremsende agterskrivelser. Af skatteforvaltningslovens § 20 fremgår følgende:

(...)

Der gælder således et klart krav om, at skatteyderen skal underrettes. Det fremgår også, at skatteyder efter underretningen skal have lejlighed til at fremkomme med enten en skriftlig eller en mundtlig udtalelse til afgørelsen.

Det er således både underretningen om, at Skattestyrelsen påtænker at træffe en afgørelse, samt selve afgørelsen og partshøringen, der skal overholde skatteforvaltningslovens krav.

At skatteyder skal underrettes om, at Skattestyrelsen agter at træffe en afgørelse vedrørende skatteyder samt have lejlighed til at fremkomme med en mundtlig eller skriftlig udtalelse, er en garantiforskrift. Dette fremgår bl.a. af Karnov’s note 56-57 til skatteforvaltningsloven. Heraf fremgår, at §§ 19 og 20 er garantiforskrifter til at sikre korrekt partshøring på skatteområdet og for dermed at skabe garanti for, at afgørelser træffes på korrekt grundlag. 

 

2.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at SKAT har tilsidesat både de forvaltningsretlige regler i forvaltningsloven samt reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 7 om partshøring og agterskrivelser. SKAT har således ikke på korrekt vis ladet A fremkomme med en mundtlig udtalelse til de påtænkte afgørelser i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

Det gøres gældende, at dette er en væsentlig retlig mangel, der medfører, at SKAT’s afgørelser vedrørende forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst er ugyldig.

I det følgende vil det blive behandlet, hvorfor SKAT’s afvisning af at afholde et møde i relation til forslaget til afgørelse ikke opfylder betingelserne til en korrekt partshøring af A efter skatteforvaltningslovens kapitel 7.

 

2.2.1 Nærmere om reglerne om partshøring

Det gøres gældende, at SKAT’s afvisning af et partshøringsmøde i relation til det fremsendte forslag til afgørelse vedrørende A ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens kapital 7 til partshøring, idet A derved fratages muligheden for at fremkomme med en udtalelse imod den påtænkte afgørelse.

Som følge af sin afvisning af møde har SKAT således ikke på korrekt vis partshørt A om de påtænkte afgørelser i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

Af skatteforvaltningslovens § 20 fremgår, at Skattestyrelsen skal underrette den pågældende skatteyder om den påtænkte afgørelse, samt at underretningen skal opfylde kravene til en begrundelse, som følger af forvaltningsloven. Af skatteforvaltningslovens § 19 fremgår endvidere, at Skattestyrelsen skal udarbejde en sagsfremstilling, hvoraf der også skal være en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningsloven.

Herudover fremgår det af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, 1. pkt., at den skattepligtige på dette grundlag skal have mulighed for at fremkomme med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen.

Forslaget til afgørelse vedrørende A indebærer en ændring af A’s skatteansættelse, hvorfor SKAT har pligt til at partshøre A herom efter reglerne skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

Det gøres gældende, at SKAT’s afvisning af et møde om de påtænkte afgørelser til A ikke opfylder kravene i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, idet det fratager A muligheden for at fremkomme med en udtalelse imod afgørelserne.

Herudover må afvisningen antages ikke at bero på nogen saglig årsag, idet SKAT ikke på nogen måde har beskrevet faktiske omstændigheder, der nødvendiggør afvisningen. Tværtimod anføre en række stereotype og forudindtagede holdninger om personer af Y2-nationalitet oprindelse som begrundelse for afslaget.

På baggrund heraf gøres det sammenfattende gældende, at SKAT ikke på korrekt vis har partshørt A, forinden SKAT traf afgørelser vedrørende A, idet kravene til partshøring i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, ikke er opfyldt.

Konsekvensen af SKAT’s manglende opfyldelse af kravet i skatteforvaltningslovens § 20 er, at A reelt ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser, idet han ikke havde mulighed for at fremkomme med en mundtlig udtalelse til forslaget til afgørelse og derved oplyse sagen nærmere, inden SKAT traf afgørelser.

Dette er en væsentlig retlig mangel, hvorfor SKAT’s afgørelser vedrørende A er ugyldige.

 

2.2.2 Sammenfatning

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at der ikke er truffet forvaltningsretligt gyldige afgørelser vedrørende A, idet den manglende partshøring medfører, at afgørelserne ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 20. Dette er således en væsentlig retlig mangel, der medfører, at SKAT’s afgørelser vedrørende A er ugyldige.

…"

 

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at foreningen (red.fjernet.forening) i starten var åben i dagtimerne, hvor flygtninge kunne komme og aflevere penge og sende penge. Før i tiden anvendte man telefonsamtaler i forbindelse med overførsler, hvor slægtninge sad i den anden ende og bekræftede, at de havde modtaget pengene. Klageren har forklaret, at man omkring år 2009 anvendte (red.fjernet.pengeoverførsel2) og i dag foregår overførslerne online, hvor udbetalingerne sker straks.

 

Endvidere har klageren oplyst, at omkostningerne til (red.fjernet.pengeoverførsel4) virksomhederne startede på 5 % pr. transaktion, men at det med tiden ændrede sig til 3 % og 2 %. Det var afsenderen, der kunne bestemme, om omkostningerne skulle være en del af det sendte beløb, eller om de ville betale omkostningerne oveni.

 

Repræsentanten er den 21. februar 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsen udtalelse af 6. februar 2020:

"…

Skattestyrelsen bekræfter i sin udtalelse af den 6. februar 2020, at en stribe af de bilag, som R1-advokatfirma fremlagde med det supplerende indlæg, ikke var forelagt Skattestyrelsen tidligere, herunder bilag 11, 12, 21 og 22.

Ikke desto mindre anfører Skattestyrelsen herefter, at to af bilagene ikke bibringer nye oplysninger til sagen. Specifikt anfører Skattestyrelsen dette i relation til bilag 21- der indeholder en liste over personer, der har benyttet (red.fjernet.forening) til pengeoverførsler - i relation til bilag 22, der lister personer, som (red.fjernet.forening) har overført penge for via (red.fjernet.pengeoverførsel4) i 2012.

Det vil i det følgende tilbagevises, at bilag 21 og 22 ikke bibringer nye oplysninger til sagen.

For så vidt angår bilag 21 fremgår det direkte af Skattestyrelsens eget indlæg, at listen bibringer nye navne og derved nye oplysninger til sagen. Således fremgår det af side 3 i Skattestyrelsens udtalelse, at:

"Listen ses værende lig med den liste, som er vedlagt bilag 24 (s. 541 - 552). Denne liste er dog kun på 13 sider pga. mindre skriftstørre/se og fordi der er tilføiet nye navne (nr. 581 - 622)." (vores fremhævning) 

Følgelig bibringer bilag 21 nye oplysninger til sagen, idet listen udspecificerer yderligere, hvem der har benyttet (red.fjernet.forening) (medlemmer og ikke-medlemmer). På baggrund af listen er det muligt at identificere disse personer med bl.a. navn, adresse og CPR-nr.

For så vidt angår bilag 22 er der tale om en registrering af overførsler af penge i 2012 via (red.fjernet.pengeoverførsel4). Specifikt er der på listen angivet overførsler for i alt kr. 456.747,26 med identifikationsoplysninger i form af bl.a. navn, adresse og pasnummer.

Det bemærkes, at (red.fjernet.pengeoverførsel4) er en af flere pengeoverførselsvirksomheder, som (red.fjernet.forening) har benyttet til at overføre penge til Y2-land. Andre eksempler er (red.fjernet.pengeoverførsel) og (red.fjernet.pengeoverførsel3). Valget mellem de forskellige pengeoverførselsvirksomheder sker på baggrund af deres geografiske dækningsområde i Y2-land. Når en bruger af foreningen indbetaler et beløb, der ønskes overført til vedkommendes slægtninge, så forekommer det, at vedkommendes slægtninge bor i forskellige regioner. I denne situation er (red.fjernet.pengeoverførsel4) altså en pengeoverførselsvirksomhed, der har været valgt, idet den har haft repræsentation i den pågældende by/landsdel.

Skattestyrelsen har foretaget en række stikprøver på listen ved at tage navne og indsætninger, der fremgår af listen, og sammenholde med konkrete indsætninger på disse datoer ud fra kontoudtog fra kontonummer X1-konto. Idet stikprøverne ikke fandt en overensstemmelse mellem bankindsætningerne og navnene, der var anført på listen som overførsler via (red.fjernet.pengeoverførsel4), konkluderer Skattestyrelsen, at bilag 22 ikke bibringer nye oplysninger til sagen.

Den af Skattestyrelsen anvendte metodik til stikprøver hviler på en fejlagtig antagelse om, at man blot kan sammenholde indbetalerens navn og beløb linje for linje.

At dette ikke er tilfældet, skyldes for det første, at en række af indbetalingerne er større end det, der umiddelbart fremgår som det videresendte beløb, eftersom den herboende indbetaler et beløb, der efterfølgende skal fordeles via to eller flere overførsler. 

Der kan være flere grunde til, at beløbet efterfølgende videreoverføres via to eller flere overførsler. Eksempelvis kan det skyldes, at beløbet skal fordeles til to eller flere af den herboendes slægtninge, der bor i forskellige landsdele. Dette kan endda betyde, at der skal benyttes forskellige overførselsvirksomheder, idet det ikke er sikkert, at overførselsfirmaet har kontor i begge byer/landsdele.

For det andet er det slet ikke altid, at indbetalerens navn fremgår direkte af kontoudtogene, idet pengene kan være indbetalt direkte af A selv via posthuset. I relation til de af Skattestyrelsen foretagne stikprøver er der hovedsageligt - for de ni personer, hvor Skattestyrelsens stikprøver ikke identificerer indsætninger med deres navn via bankkontoen - tale om personer, der bor i Y8-by. De har indleveret pengene kontant til A, hvorefter A har foretaget en samlet indsætning på foreningens konto via posthuset. 

For det tredje vil herboende slægtninges overførsler af beløb ofte være slået sammen, idet de overfører penge til den samme familie.  Eksempelvis fremstår [H.A.M.s] overførte beløb som større end de indsætninger, der er foretaget i [H.A.M.]s navn, idet differencen er overført under søsterens navn ([I-D.H.], også stavet [I-D.]), jf. Skattestyrelsens femte og sjette stikprøve. Overførslerne er altså registreret som delt mellem de to søskende i Danmark, hvilket ikke giver anledning til problemer, idet der er balance for så vidt, angår det samlede overførte beløb. 

Således bidrager bilag 22 med nye oplysninger til sagen, idet listen udspecificerer, hvem der har benyttet (red.fjernet.forening) til - via (red.fjernet.pengeoverførsel4) - at overføre penge til Y2-land i 2012. Sammenholdt med bilag 21 er det endda muligt at identificere disse personer med bl.a. navn, adresse og CPR-nr.

Dette kan passende illustreres med afsæt i de personer, der fremgår af de af Skattestyrelsen foretagne stikprøver:

[A.A.B.], Ul - bilag 21, side 11, række 429

[N.H.N.] - bilag 21, side 7, række 258

[O.F.A.] - bilag 21, side 4, række 123  

[H.J.D.] - bilag 21, side 11, række 409

[H.A.M.] - bilag 21, side 2, række 41

[I-D.H.]- bilag 21, side 2, række 62

[F.M.J.] - bilag 21, side 8, række 284

[M.E.R.] - bilag 21, side 3, række 84

[A.A.Y.] - bilag 21, side 2, række 56 

[F.A.J.] - bilag 21, side 3, række 95

Dette muliggør identifikation af personerne med afsæt i de i bilaget anførte personoplysninger. Således kan oplysningerne om personerne, der har overført pengene i de af Skattestyrelsen undersøgte stikprøver, følges helt ned på følgende niveau ved at sammenholde bilag 21 og bilag 22:

Skal Skattestyrelsens stikprøver stå til troende, er det altså muligt på baggrund af bilag 21 og 22 at identificere personerne, der har overført penge, helt ned på dette detaljeniveau ved at sammenholde bilagene. På denne baggrund må Skattestyrelsens stikprøver anses som utilstrækkelige.

Sammenfattende er det således klagers opfattelse, at både bilag 21- en liste over personer, der har benyttet (red.fjernet.forening) til pengeoverførsler - og bilag 22 - registrering af overførsler via (red.fjernet.pengeoverførsel4) for 2012 - bibringer nye oplysninger til sagen, idet de tilsammen skaber  et samlet billede af, hvem der har overført penge i 2012. 

Oplysningernes detaljegrad er endda - som illustreret ovenfor - helt ned på adresseniveau samt med angivelse af fødselsdag, CPR-nr. og relevant ID-kort inklusive udstedelsesdato og udløbsdato. Skattestyrelsens overfladiske stikprøve må således afvises som utilstrækkelig, idet der som illustreret ovenfor er rig mulighed for at foretage en dybdegående stikprøve.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at Skattestyrelsen skriver, at betydningen af "(red.fjernet.tekst3)" er ukendt, jf. side 6 af 9.

Skattestyrelsens udtalelse. Det bemærkes hertil, at vores klient har oplyst, at det betyder fejl eller fejlagtig. Undertegnede gjorde os den ulejlighed at dobbelttjekke dette via Google Translate, der bekræfter dette. Dette understøtter altså videre A’s påstand om, at indbetalingerne den 5. april 2011 og den 6. april 2011 er sket ved en fejl, hvorfor det er naturligt, at de samme dag er videreoverført til kontonummer (red.fjernet.reg.nr.2)-X1-konto med teksten "(red.fjernet.tekst3)"/ fejl. 

Videreoverførslerne med posteringen dokumenterer altså ikke - som ellers hævdet af Skattestyrelsen - at der er sket en sammenblanding af de to bankkonti. 

…"

I forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger af 15. juli 2020:

"…

1 Der er intet grundlag for at foretage et skøn

SKAT har i nærværende sag lagt til grund, at betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse og forhøjelse af A’s skatteansættelse er opfyldte.

Skattemyndighedernes adgang til at foretage et skøn i forbindelse med skatteansættelsen og reglerne for udøvelse af et skatteskøn er i det væsentligste udviklet på ulovbestemt grundlag og er baseret på almindelige bevisretlige principper.

Der findes dog positiv lovhjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3, som giver skattemyndighederne hjemmel til at foretage en skønsmæssige skatteansættelse, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen.

Af skattekontrollovens § 5, stk. 3, fremgår følgende:

"Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt"

Bestemmelsen formaliserer skattemyndighedernes adgang til at fastsætte en skatteyders indkomst efter et skøn, såfremt der ikke er selvangivet behørigt, eller såfremt der konkret er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne.

Det er i praksis fast antaget, at skattemyndighederne ligeledes kan fastsætte indkomsten efter et skøn, såfremt skattemyndighederne kan godtgøre, at det selvangivne grundlag er mangelfuldt.

Bevisbyrden for, om der konkret er tilvejebragt grundlag for at fastsætte indkomsten efter et skøn, påhviler således skattemyndighederne.

Denne bevisbyrde kan skattemyndighederne i praksis bl.a. løfte ved at udarbejde privatforbrugsopgørelser og på denne måde indirekte påvise, at skatteyder i et eller flere indkomstår har været ude af stand til at honorere sine udgifter via den oppebårne selvangivne indkomst.

Af den juridiske vejledning, afsnit A.B.5.3.3, fremgår bl.a. følgende:

"Lavt privatforbrug til at understøtte skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen.

Domstolspraksis igennem flere årtier viser, at SKAT skal opfylde visse hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse:

Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomster mv., skal SKAT påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. 

Hvis en skattepligtig fysisk person derudover er selvstændigt erhvervsdrivende eller hovedaktionær, skal SKAT derudover konstatere og begrunde, at bogføring og regnskaber i den selvstændigt drevne virksomhed eller iselskabet er mangelfulde i en sådan grad, at bogføringen og regnskaberne kan tilsidesættes som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den skattepligtige fysiske person." 

Det er væsentligt at være opmærksom på, at formålet med en skønsmæssig ansættelse er at etablere et grundlag for fastsættelsen af den skattepligtige indkomst, der er bedre end det selvangivne.

Helt overordnet er det skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at skatteyder har modtaget yderligere skattepligtige indtægter end de selvangivne, hvilket bl.a. fremgår af en artikel af advokat Torben Bagge offentliggjort i RR.2015.06.68.

Det er således som udgangspunkt skattemyndighederne, der skal påvise, at A har realiseret skattepligtig indkomst, og det er således skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at A’s selvangivelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 ikke er behørig.

Til støtte for, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden herfor skal navnlig henses til, at den i sagen omtvistede konto, hvor pengene er indsat og overført fra ikke er A’s privatkonto. Det er derimod en konto tilhørende foreningen (red.fjernet.forening). 

Derfor er der heller ikke nogen formodning for, at A har ejerskab over beløb der indsættes på kontoen.

En nærmere undersøgelse af transaktionerne på kontoen illustrerer, at der er talrige forskellige indsætninger fra en lang række personer og at der er overført beløb til udlandet i stort omfang. 

Oplysningerne understøtter A’s forklaring og den fremlagte dokumentation om, at foreningen bl.a. hjalp sine medlemmer med at overføre penge til familiemedlemmer i udlandet.

Det fastholdes på den baggrund, at SKAT ikke har godtgjort, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse i sagen.

1.1 Det udøvede skøn hviler på forkerte forudsætninger og er åbenbart urimeligt

Selv såfremt det vurderes, at der er grundlag for at skønne, er skønnet ugyldigt som følge af, at det hviler på forkerte forudsætninger og medfører et åbenbart urimeligt resultat, idet der ikke foretages en skønsmæssig nedsættelse med de efterfølgende overførsler.

Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse, at:

"På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at den udøvede virksomhed med pengeoverførsler til udlandet i indkomståret 2011 må anses for drevet af klageren og ikke af foreningen (red.fjernet.forening)." 

Imidlertid afslører forslaget til afgørelse her en manglende konsistens, idet beskatning af en pengeoverførselsvirksomhed netop forudsætter, at der ligeledes videreoverføres pengebeløb, hvorfor der nødvendigvis må foretages en skønsmæssig nedsættelse med i hvert fald en del af de efterfølgende overførsler. 

Det er imidlertid ikke tilfældet i nærværende forslag til afgørelse, hvor A’s skatteansættelse forhøjes med de samlede indsætninger. Der er således lagt en fejlagtig forudsætning til grund for skønnet, idet A ved drift af pengeoverførselsvirksomhed maksimalt kan have oppebåret en fortjeneste eller kommission, hvorfor der skal ske nedsættelse med pengene, der overføres til udlandet.

At der videreoverføres penge understøttes af en lang række af den allerede fremlagte dokumentation, jf. navnlig bilag 15 - 23.

Derudover understøttes dette ligeledes af to nye bilag, som det er lykkedes at indhente.

Som bilag 29 fremlægges en række kvitteringer fra (red.fjernet.pengeoverførsel4) for overførsler brugere af (red.fjernet.forening) har bestilt og gennemført i tre separate tilfælde i år 2012. 

I denne forbindelse fremhæves det, at kvitteringerne ligeledes kan afstemmes i forhold til den fremlagte samlede registrering af overførsler for år 2012 (bilag 22).

Det fremgår af bilag 29, side 1, at [Y.J.A] den 3. maj 2012 overfører penge via (red.fjernet.pengeoverførsel4) til [J.A.D.]. Sammenholdes dette med den samlede registrering af overførsler for år 2012 fremgår det tilsvarende, at [Y.J.A.] - med bopæl i [Adresse] - overfører et beløb til [J.A.D.] med bopæl i [Adresse] (bilag 22, side 6, række 3).

Af bilag 29 side 2 fremgår det, at [A.F.D.] den 11. maj 2012 overfører penge via (red.fjernet.pengeoverførsel4) til [K.M.A.]. Sammenholdes dette med den samlede registrering af overførsler for år 2012 fremgår det tilsvarende, at [A.F.D.] - med bopæl i [Adresse] - overfører et beløb til [K.M .A.] med bopæl i [Adresse] (bilag 22, side 7, række 14).

Af bilag 29 side 3 fremgår det, at [D.H.S.] den 20. marts 2012 overfører penge via (red.fjernet.pengeoverførsel4) til [M.H.M.]. Sammenholdes dette med den samlede registrering af overførsler for år 2012 fremgår det tilsvarende, at [D.H.S.] - med bopæl i [Adresse] - overfører et beløb til [M.H.M.] med bopæl i [Adresse] {bilag 22, side 1, række 29).

Det bemærkes, at det ligeledes fremgår af bilag 29, at det i alle tre tilfælde er A (Y2-nationalitet stavemåde for A), der overfører pengene fra Y8-by. Ligeledes angives formålet som "Family support". 

Som bilag 30 fremlægges mails fra en anden af de anvendte overførselsvirksomheder, F2-bank. 

Det fremgår af bilag 30, side 1, at de fremsendte mails er fra [D.D.], som er lederen af F2-bank hovedkvarter ("(red.fjernet.hovedkvarter)"). Det bemærkes hertil, at virksomheden havde hovedsæde i Y1-land.

Dernæst fremgår det af bilag 30, side 2, hvad balance, overførte beløb og medtagede, men endnu ikke bekræftede beløb var per 23. oktober 2011.

Beløbene er anført ud for den afdeling, der er angivet som (red.fjernet.afdeling). Denne forkortelse henviser til Y6-by, eftersom kontoen blev oprettet dengang, at foreningen var hjemmehørende i Y6-by. Det bemærkes, at denne opgørelse blev udarbejdet i forbindelse med, at kontoen skulle lukkes og beløbene skulle overføres til en ny konto.

Følgelig fremgår det af bilag 30, side 3-4, at [D.D.] anmoder foreningen om at overføre det udestående beløb til en ny konto som F2-bank har åbnet i en anden bank. Det fremgår ligeledes af kontoudtog fra foreningens konto, at foreningen faktisk overfører pengene til/via disse nye konti, jf. eksempelvis bilag 18, side 41, 77, 80 og 81.

Således fremgår det af bilag 30, at der var et reelt samarbejde med F2-bank om overførsel af penge.

Følgelig gøres det på baggrund af ovenstående gældende, at skønnet medfører et åbenbart urimeligt resultat, idet der ikke foretages en skønsmæssig nedsættelse med de efterfølgende overførsler. 

1.2 Opsummerende bemærkninger

Sammenfattende gøres det således på baggrund af ovenstående gældende at bevisbyrden for, at A har realiseret skattepligtig indkomst, ikke er løftet i nærværende sag. Dernæst gøres det subsidiært gældende, at såfremt bevisbyrden for, at A har realiseret skattepligtig indkomst, vurderes at være løftet medfører det udøvede skøn et åbenbart urimeligt resultat.

Skønnet forudsætter således, at A skulle have foretaget en form for arbejde, der sætter ham i stand til at realisere skattepligtig indkomst i en helt urealistisk størrelsesorden ved at få flere hundredvis af mennesker til at foretage overførsler til kontoen.

Når Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse afviser A’s forklaring, om at overførslerne er sket som et led i foreningens virke, men fastholder at A har overført pengene som led i pengeoverførselsvirksomhed - uden samtidig at foretage en skønsmæssig nedsættelse med de overførte pengebeløb - har Skatteankestyrelsen et alvorligt forklaringsproblem. 

I forlængelse heraf bemærker A, at påstanden revideres således, at der alene klages over forhøjelsen for så vidt angår indsætninger på (red.fjernet.forening)’s konto, kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto.

Dermed bortfalder klagen for så vidt angår indsætninger på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.4)- X3-konto, der er kontoen tilhørende A.

2 Pengeoverførslerne er udført som et led i foreningen (red.fjernet.forening)

At pengeoverførslerne til udlandet reelt er udført som et led i foreningen (red.fjernet.forening)understøttes navnlig af tre ting. 

For det første understøttes det af, at der er fremlagt vedtægter for foreningen (red.fjernet.forening) (bilag 5 og 7). Det fremgår direkte heraf, at det er et led i foreningens humanitære virke at overføre midler tilbage til tilbageværende familiemedlemmer fra medlemmernes oprindelsesland. 

For det andet understøttes det af, at der er fremlagt referater af generalforsamlinger (bilag 6, 13 og 14). Det fremgår klart heraf, at der er tale om foreningens konto, jf. illustrativt omtalen af kontoen som foreningens hovedkonto i referatet fra generalforsamlingen i 2007 (bilag 13). 

For det tredje understøttes det af, at disse overførsler nu faktisk drives af foreningen fra den samme konto i F1-bank med den forskel, at kontoen nu også officielt er registreret som en foreningskonto (bilag 9). Følgelig har det formodningen for sig, at den forrige drift af kontoen ligeledes kan henregnes til foreningen. 

Det forhold at foreningen(red.fjernet.forening)’s opgørelser og medlemslister mv. besidder en række mangler er i denne forbindelse uden betydning, idet der ikke er hjemmel til at opstille et krav om, at de enkelte pengestrømme kan følges, ligesom der heller ikke kan opstilles et krav om, at det skal kunne udledes, hvad beløbene efterfølgende er brugt til.

Det bemærkes, at dette gælder særligt henset til, at skattemyndighederne - tydeligvis - er ude af stand til at adressere deres forklaringsproblem i relation til, hvad der ellers er tilfældet, hvis ikke pengeoverførslerne til udlandet reelt er udført som et led i foreningen (red.fjernet.forening)

…" 

 

Den 24. august 2020 er repræsentanten endvidere kommet med følgende bemærkninger:

"…

Det fremgår under punktet "Kontoændring", at konto X1-konto er blevet flyttet fra kundenummer (red.fjernet.kundenr.) til CVR nummer ...12 i december 2014. På forespørgsel oplyser F1-bank at konto X1-konto har været registreret i F1-bank med kundenummer (red.fjernet.kundenr.) indtil december 2014 - ikke A’s CPR-nr. - som følge af, at foreningen i 1999 ikke havde oplyst et CVR-nr. Følgelig er kontoen altså oprettet på et konstrueret kundenummer og efterfølgende overført til et CVR-nr. 

Vores henvendelse til F1-bank skete hovedsageligt - som beskrevet i skrivelse af 15. juli - med henblik på at få afklaret, om A reelt er den eneste "der har haft rådigheden over kontoen" (forslaget til afgørelse side 40). 

Dette blev navnlig gjort, da Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse eksplicit lagde vægt på en udokumenteret påstand om, at A som den eneste havde haft rådighed over kontoen og på denne baggrund konkluderede, at det derfor alene er A "der har haft dispositionsretten til kontoen på tidspunktet for indsætningerne" (forslaget til afgørelse side 41). 

Som det fremgår af vedhæftede fuldmagtsoplysninger fra F1-bank er det forkert, at A er den eneste, der har haft rådighed over konto X1-konto i F1-bank. Det fremgår således, at A slet ikke har haft fuldmagt til kontoen i den omhandlede periode.

F1-bank oplyser således, at A’s fuldmagt på kontoen ophørte 27. februar 2008. F1-bank oplyser ligeledes, at det herefter alene var [M.F.S.], der havde fuldmagt til kontoen.

Følgelig er det dokumenteret, at pengene ikke er indsat på A’s privatkonto og ikke er indsat på en konto som A har haft fuldmagt til. Dermed står det ligeledes klart, at A ikke har realiseret skattepligtig indkomst i forbindelse med indsætningen af pengene på (red.fjernet.forening)’s konto.

Tilsvarende er det dokumenteret, at der slet ikke er grundlag for at foretage et skøn i sagen, idet der selvsagt ikke kan gælde en formodning for, at A har realiseret indkomst, når beløb er gået ind på en konto, som han hverken ejer eller har fuldmagt til. Tilsvarende hviler det udøvede skøn på en forkert forudsætning om, at A er den eneste, der har haft rådigheden over kontoen og følgelig er den eneste: "der har haft dispositionsretten til kontoen på tidspunktet for indsætningerne". (forslaget til afgørelse til afgørelse, side 41, nederst).

…" 

 

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

 

Udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

 

Skattepligtige skal ifølge dagældende skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

 

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

 

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

 

Såfremt en part ikke kan antages at være bekendt med, at en myndighed er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag, kan myndigheden ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. l. Endvidere fremgår det af forvaltningslovens § 19, stk. 2, at dette kun gælder, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Manglende partshøring kan medføre, at afgørelsen er ugyldig.

 

Det følger af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at såfremt told- og skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang den skattepligtige har undladt at give told og skatteforvaltningen oplysninger, og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde kravene til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse efter forvaltningsloven. Endvidere følger det af stk. 2, at den skattepligtige samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen.

 

For så vidt angår det af repræsentanten anførte vedrørende høringspligten, finder Landsskatteretten, at SKAT har handlet i overensstemmelse hermed. SKAT har den 10. marts 2015 udsendt forslag til afgørelse om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011. I forslaget har SKAT givet klageren en frist på 17 dage til at komme med bemærkninger til forslaget. SKAT traf afgørelse den 23. juli 2015. Landsskatteretten bemærker endvidere, at forslaget indeholder oplysninger om grundlaget for ændringen af klagerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

 

Det forhold, at SKAT har givet afslag på at afholde et møde, er ikke i sig selv tilstrækkeligt for tilsidesættelse afhøringspligten, jf. bl.a. SKM2003.556.Ø. SKAT har givet klageren mulighed for at komme med bemærkninger til sagen og har oplyst, at såfremt klageren ikke kommer med bemærkninger, træffer SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. Klagerens revisor har den 16. april 2015 fremsendt en skriftlig indsigelse til forslaget, som SKAT har behandlet i afgørelsen.

 

På baggrund finder Landsskatteretten, at der ikke foreligger en sagsbehandlingsmangel, der kan medføre afgørelsens ugyldighed som følge af tilsidesættelse af høringspligten.

 

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 15.343.278 kr. på baggrund af konstaterede indsætninger på konto X1-konto i F1-bank. Der er således tale om en konkret ændring af indkomsten, og ikke en skønsmæssig ansættelse som påstået af klagerens repræsentant.

 

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

 

Klageren har forklaret, at kontoen tilhører foreningen (red.fjernet.forening), og at indsætningerne derfor ikke skal beskattes hos klageren.

 

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne vedrører aktiviteter, som er udført som led i foreningen (red.fjernet.forening), og som ikke skal beskattes hos klageren. Det er ikke muligt at følge de enkelte pengestrømme, og det er endvidere ikke muligt at udlede, hvad beløbene efterfølgende er brugt til.

 

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at kontoen i indkomståret 2011 har været registreret i klagerens cpr.nr., og at klageren derfor har haft rådigheden over kontoen. Den fremlagte fuldmagt af 29. oktober 2014 vedrørende oprettelsen af en foreningskonto ændrer ikke på resultatet for 2011. Klagerens konto blev først den 1. december 2014 ændret til en foreningskonto, hvorefter

bestyrelsesmedlemmerne har underskrevet en kontofuldmagt til klageren som følge af klagerens virke som kasserer. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at det fremlagte brev fra F1-bank med oplysninger om en fuldsmagtshaver til kontoen i perioden 11. august 2002 - 25. maj 2013 ikke kan ændre på resultatet. 

 

Det forhold, at der har foreligget en fuldmagt til kontoen kan ikke anses for at have afskåret klageren adgangen til kontoen, der i øvrigt er oprettet i klagerens cpr.nr. Klageren har derfor haft dispositionsretten til kontoen på tidspunktet for indsætningerne i det påklagede indkomstår.

 

Klageren har fremlagt en samlet opgørelse over indsætningerne i foreningen (red.fjernet.forening) i indkomståret 2011, samt en liste over indbetalere og modtagere. Landsskatteretten bemærker, at der ikke er beløbsmæssig overensstemmelse mellem den fremlagte opgørelse og de indsatte beløb på kontoen, og at der endvidere ikke er udarbejdet et afstemt regnskab eller fremlagt bilagsmateriale. Retten bemærker, at de fremlagte lister over indbetalere og modtagere ikke indeholder datoer for transaktionerne og derfor ikke kan afstemmes med kontoudtogene. Det er således ikke muligt at følge pengestrømmen.

 

Klageren har fremlagt vedtægter for foreningen (red.fjernet.forening) samt referater af generalforsamlinger. Det forhold at det af foreningens vedtægter fremgår, at foreningen udøver pengeoverførsler for dens medlemmer anses ikke for behørig dokumentation for, at indsætningerne og overførslerne på kontoen vedrører netop denne aktivitet, og at indsætningerne er sket som led i opfyldelsen af foreningens formål. Det af klageren fremlagte materiale vedrørende foreningen (red.fjernet.forening), herunder opgørelser og medlemslister mv., er ufuldstændigt og kan derfor ikke lægges til grund for en ændret opgørelse.

 

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at den udøvede virksomhed med pengeoverførsler til udlandet i indkomståret 2011 må anses for drevet af klageren og ikke af foreningen (red.fjernet.forening).

 

Klageren har endvidere ikke fremlagt dokumentation for sammenhængen mellem de konkrete indsætninger på kontoen og de efterfølgende overførsler. Landsskatteretten finder derfor ikke, at overførslerne kan anses som fradragsberettigede driftsudgifter for klageren.

 

Endvidere anses der ikke at være kommet nye oplysninger til sagen, der vil kunne begrunde en fornyet førsteinstans behandling. Retten finder derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

 

Landsskatteretten stadfæster SKAT’s afgørelse.

…"

 

Af Landsskatterettens første afgørelse af 18. december 2020 vedrørende indkomstårene 2012 og 2013 fremgår: 

 

"…

Faktiske oplysninger

 

Klageren har i perioden 1. marts 1998 - 31. oktober 2014 været registeret med en enkeltmandsvirksomhed på cvr.nr. ...11. Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at virksomheden startede under navnet G1-virksomhed, og at virksomheden har skiftet navn flere gange senest den 20. december 2004 til G2-virksomhed. Virksomheden var i de påklagede indkomstår registeret under branchekoden “(red.fjernet.branchekode)". Klageren har efter virksomhedens ophør åbnet virksomheden igen den 6. oktober 2017 under navnet G3-virksomhed.

 

Klageren oprettede den 17. juni 1999 en bankkonto hos F1-bank med kontonummer X1-konto.

 

Det fremgår af SKAT’s afgørelse, at banken har indberettet kontoen til SKAT med en kode vedrørende konti med særlige ejerforhold, hvilket kan betyde, at kontoen er registreret med flere end 2 ejere eller, at kontoen vedrører en forening eller en anden juridisk person uden cvr.nr. Kontoen har været registreret på klagerens cpr.nr siden indkomståret 1999.

 

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren alene havde fuldmagt til kontoen.

 

SKAT har modtaget oplysninger fra F1-bank, om at der i perioden 1. januar 2011 til 30. juni 2013 har været overførsler til Y1-land fra klagerens konto.

SKAT har indkaldt kontoudtog fra banken for indkomstårene 2012 og 2013. Det fremgår af SKAT’s afgørelse, at der i perioden 2011 til 2013 er foretaget 2.910 indbetalinger på kontoen samt 412 udbetalinger.

 

Af kontoudtoget fremgår det, at kontoen har været registreret med titlen “(red.fjernet.udtogstitel)". Endvidere fremgår det, at der har været bankindsætninger fra navngivne personer, klageren og kontante indsætninger.

 

SKAT har opgjort indbetalingerne i indkomstårene 2012 og 2013 til henholdsvis 4.257.220 kr. og 4.028.839 kr.

 

Af kontoudtoget fremgår det, at der er fortaget udbetalinger for i alt 4.260.599 kr. i indkomståret 2012 og 4.070.948 kr. i indkomståret 2013.

 

Endvidere fremgår det af SKAT’s afgørelse, at udbetalingerne med teksten “(red.fjernet.tekst1)", “(red.fjernet.tekst2)" og “udlandsbetaling" er overførsler til Y1-land, og at en stor del af de øvrige udbetalinger er sket til danske pengeoverførselsvirksomheder.

 

SKAT har indkaldt oplysninger fra klageren vedrørende indkomstårene 2009-2013. Af indkaldelsen fremgår det, at SKAT har anmodet om foreningsvedtægter, regnskaber, medlemslister samt yderligere materiale, såfremt der var tale om en foreningskonto.

 

SKAT har modtaget følgende materiale fra klageren:

 

• o       Vedtægter for foreningen “(red.fjernet.forening)"
• o       Referat fra ordinær generalforsamling den 5. juli 2014
• o       Medlemsliste
• o       Oversigt over bestyrelsesmedlemmer
• o        Beskrivelse af hvordan foreningen drives
• o        Liste over overførsler i indkomståret 2013.

 

Det fremgår af foreningens vedtægter, at de blev vedtaget på den ordinære generalforsamling den 1. juli 2001. Endvidere fremgår det af foreningens formål, at foreningen er en upolitisk, ikke kommerciel og humanitær forening. Foreningen har til formål at udvikle, deltage i og udføre tværkulturelle projekter, der bidrager til at skabe en forståelse og integration mennesker imellem generelt og Y2-nationalitet og danskere imellem. Foreningen yder hjælp til herboende Y2-nationalitet flygtninge og indvandrere i forbindelse med overførsler af forsørgelsespenge til flygtningens respektive familier i Y3-kontinent.

 

Af medlemslisten fremgår det, at foreningen havde 108 medlemmer. Medlemmerne fremgår alene ved navn. Der er ikke angivet, hvilket indkomstår medlemslisten vedrører eller andre personoplysninger til brug for identifikation af foreningens medlemmer.

 

Af den fremlagte beskrivelse af foreningen fremgår det, at foreningen har en lang række sociale aktiviteter henhold til vedtægterne blandt andet pengeoverførsel til Y2-land. Endvidere fremgår det, at foreningen har et samarbejde med pengeoverførselsvirksomheder med hovedsæde i Y1-land vedrørende fremsendelsen af forsørgelsespenge til medlemmernes respektive familier i Y2-land.

 

Det fremgår af listen over overførsler i indkomståret 2013, at der er registeret i alt 3.853 overførsler for samlet 3.336.367,36 kr. Endvidere fremgår navn på afsender og modtager samt beløbsstørrelse. Der fremgår ikke dato for indbetalinger og udbetalinger.

 

SKAT har i forbindelse med sagens behandling beregnet klagerens privatforbrug for indkomstårene 2012 og 2013 til henholdsvis 87.664 kr. og 37.375 kr.

 

SKAT har den 10. marts 2015 fremsendt forslag til afgørelse at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2011-2013. Det fremgår af forslaget, at SKAT foreslår at forhøje klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 4.257.200 kr. og 4.028.839 kr. på baggrund af indsætninger på konto X1-konto.

 

Klagerens revisor har den 16. april 2015 indsendt en indsigelse til SKAT’s forslag. Det fremgår af indsigelsen, at (red.fjernet.forening) blev dannet i indkomståret 1995, og at vedtægten af 2001 ikke er udtryk for foreningens dannelse men en vedtægtsændring. Revisoren har forklaret, at Selskabsregisteret i Y4-kommune altid har været forsynet med alle lovpligtige dokumenter, underretninger mv. Endvidere er det oplyst, at foreningens bankkonti aldrig har været personlig drevet, men at klageren som kasserer har haft ansvaret for kontoen. Revisoren har i indsigelsen anmodet om et møde med SKAT.

 

I forbindelse med indsigelsen har revisoren fremsendt følgende materiale til SKAT:

 

o       Medlemsliste 2015

o       Kundeliste

o       Liste

o       Regnskab for indkomståret: 2012 og 2013

o       Kontoudtog for klagerens private konto med konto nr. X3-konto

 

Det fremgår af den fremlagte medlemsliste for indkomståret 2015, at foreningen havde 114 medlemmer. Der er angivet et personnummer ud for 84 at 114 medlemmer.

 

Af den fremlagte kundeliste fremgår 580 navne. Der er delvist angivet adresse, fødselsdato, pasnummer, kørekortnummer eller cpr.nr. ud fra navnene. Den fremlagte liste med 3853 linjer indeholder oplysninger om overførte beløb samt delvise oplysninger om afsender og modtager. Der fremgår ikke dato for overførslerne.

 

Det fremgår af SKAT’s afgørelse, at selv i de tilfælde, hvor indbetalerens navn fremgår af kontoudtoget har det været vanskeligt at finde personerne i cpr. registeret, fordi navnene ikke er stavet korrekt.

 

Af det fremlagte regnskab for indkomståret 2012 og 2013 fremgår følgende:

 

 

Det fremgår at kontoudtog for klagerens private konto med konto nr. X3-konto, at der i indkomstårene 2012 og 2013 er foretaget en række indbetalinger og kontante indsætninger på kontoen. SKAT har opgjort indsætningerne på kontoen til:

 

2012:             494.276,00

2013:             582.305,00

 

Det fremgår at SKAT’s afgørelse, at SKAT har modtaget bogføring for klagerens enkeltmandsvirksom hed G2-virksomhed for indkomståret 2012. Endvidere fremgår det, at klageren har oplyst til SKAT, at indsætningerne på klagerens private konto er lån.

 

Det fremgår at virksomhedens resultatopgørelse, at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på 280,281,72 kr. og et resultat før renter på 62.248,99 kr. Af virksomhedens balance frem går klagerens private konto X3-konto under virksomhedens aktiver. Endvidere fremgår følgende passivposter:

Varekreditor	102.622,80
Rest gæld forretningen	48.000,00
Privat lån	364.400,00
Udlandslån	584.241,24

 

Det fremgår at virksomhedens kontospecifikationer, at virksomhedens kassebeholdning i indkomståret 2012 gentagne gange har været negativ.

 

Klageren har ikke fremlagt regnskaber for virksomheden for indkomståret 2013.

 

I brev at 13. juli 2014 har SKAT givet klageren afslag på et møde. Det fremgår at brevet, at SKAT har vurderet, at dokumentationen for klagerens aktiviteter er meget mangelfuld, og at SKAT ikke har fundet det muligt med en mundtlig forklaring at løfte bevisbyrden.

 

SKAT udsendte den 23. juli 2015 fornyet forslag til ændring at klagerens skatteansættelse. Det frem går at forslaget, at SKAT fortsat foreslår at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med 4.257.200 kr. for indkomståret 2012 og 2.028.839 kr. for indkomståret 2013 på baggrund af indsætninger på konto

X1-konto. Endvidere foreslår SKAT at forhøje klagerens indkomst med 494.273 kr. og 582.305 kr. for henholdsvis indkomstårene 2012 og 2013 på baggrund af indsætninger på klagerens private konto med konto nr. X3-konto.

 

SKAT traf den 19. august 2015 afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013 i overensstemmelse med det fornyede fremsendte forslag.

 

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentanten fremlagt:

 

o       Udskrift fra CVR vedrørende (red.fjernet.forening)

o       Referat fra den ordinære generalforsamling i 2006

o       Kopi at vedtægter 1. juli 2011

o       Referat fra pkt. 473 fra møde i Y4-kommune 1996

o       Kundeaftale om oprettelsen at F1-bank foreningskonto

o       Medlemsliste 2016

o       Referat generalforsamling 2007

o       Liste over personer, der har benyttet (red.fjernet.forening) til pengeoverførster

o       Liste vedrørende indkomståret 2012

o       Kvitteringer fra (red.fjernet.pengeoverførsel4)

o       E-mails fra [UD.]

o       Brev fra F1-bank vedrørende fuldmagt

 

Det fremgår af den fremlagte udskrift fra CVR, at (red.fjernet.forening) med cvr.nr. ...12 blev oprettet den 29. oktober 2011.

 

Af referatet af ordinær generalforsamling den 6. juli 2006 fremgår det, at klageren blev genvalgt som kasserer.

 

Det fremgår at foreningens vedtægter af 1. juli 2011, at foreningen yder hjælp til herboende Y2-nationalitet flygtninge og indvandrere i forbindelse med overførsler af forsørgelsespenge til flygtningenes/indvandrernes respektive familier i Y3-kontinent m.v.

 

Af referat fra pkt. 473 fra møde et i Y4-kommune den 12. december 1996 fremgår det, at (red.fjernet.forening) har ansøgt om godkendelse som tilskudsberettiget kreds efter Y4-kommunes tilskudsregler.

 

Endvidere fremgår det, at kredsen er godkendt som tilskudsberettiget under hovedområde 2 i kategorien etniske foreninger.

 

Det fremgår af kundeaftale fra F1-bank, at (red.fjernet.forening) den 1. december 2014 har ændret konto X1-konto til en F1-bank Forening konto. Endvidere fremgår det, at klageren er oprettet som bruger og fuldmagtshaver af kontoen. Kontofuldmagten er underskrevet at klageren og bestyrelsesmedlemmer [AF.], [A.V.A] og [A.I.].

 

At den fremlagte medlemsliste for indkomståret 2016 fremgår det, at foreningen havde 116 medlemmer. Endvidere fremgår 99 af medlemmerne med personnumre.

 

Det fremgår af referatet af generalforsamlingen den 16. juli 2007, at foreningen havde 2 konti den ene med reg.nr. (red.fjernet.reg.nr) konto nr. X2-konto og hovedkonto med reg.nr. (red.fjernet.reg.nr.2) konto nr. X1-konto. Endvidere fremgår det at det blev besluttet at lukke den ene konto og flytte indestående beløb til foreningens hovedkonto med reg.nr. (red.fjernet.reg.nr.2) konto nr. X1-konto. Klageren blev endvidere genvalgt til kasserer.

 

Af den fremlagte liste over personer, der har overført penge fra foreningen, fremgår det, at 622 personer har benyttet foreningen. Det fremgår ikke af listen, hvilket år listen vedrører.

 

Klagerens repræsentant har oplyst, at den fremlagte liste vedrørende indkomståret 2012 er en samlet registrering af overførsler at penge for indkomståret 2012. At listen fremgår datoer for indbetalinger, afsender, modtager og beløb mv. De samlede registreringer udgør i alt 456.747,26 kr.

 

Af de fremlagte kvitteringer fra (red.fjernet.pengeoverførsel4) fremgår 6 kvitteringer med oplysninger om afsender modtager samt beløbsstørrelse. Der fremgår ikke oplysninger om foreningen (red.fjernet.forening) eller klageren.

 

Det fremgår af de fremlagte e-mails fra [D.D.], at klageren har modtaget et Excel-ark, hvoraf en postering på 18.064,72 fremgår. Det fremgår ikke af Excel-arket, hvad posteringen vedrører. Endvidere fremgår det at de fremlagte e-mails, at klageren har modtaget kontioplysninger for konti oprettet for F2-bank og F3-bank.

 

Af brev fra F1-bank vedrørende fuldmagtsforhold fremgår det, at [S.M.A] havde fuldmagt til klagerens konto med kontonr. X1-konto i perioden 20. februar 2002—27. februar 2008. Endvidere fremgår det, at [M.F.S.] havde fuldmagt til kontoen i perioden den 12. august 2002—25. maj 2013.

 

SKAT’s afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 4.257.220 kr. for indkomståret 2012 og 4.028.839 kr. for indkomståret 2013 på baggrund af indsætninger på konto X1-konto. Endvidere har SKAT forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 494.273 kr. for indkomståret 2012 og 582.305 kr. for indkomståret 2013 på baggrund at indsætninger på konto X3-konto.

 

Der er som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

 

"…

 

1.4. Vurdering af modtagne oplysninger og begrundelse for ændring

 

1.4.1. Regnskabet

 

Der er alene modtaget oplysninger vedrørende indkomståret 2013.

 

Der er ikke modtaget regnskabsbilag.

 

Sammentælles tallene i regnskabet fra primo til ultimo stemmer tallene ikke.

 

Det er ikke oplyst, hvori de oplistede udgifter består. Det fremgår alene, at beløb er overført til forskellige danske og udenlandske virksomheder. I referatet er nævnt konkrete udgifter til køb at nye møbler, overvågningsudstyr mv., som ikke kan udledes af regnskabet.

 

Indtægterne er oplyst at være 4.079.112 kr. Listen benævnt (red.fjernet.forening) 2013, som SKAT anser for at være en liste over pengeoverførsler, der er sendt til Y1-land eller Y2-land, er opgjort til 3.336.367 kr. Der er ingen forklaring på, hvorfor der ikke er overensstemmelse mellem disse tal.

 

Regnskabet indeholder ikke en egentlig resultatopgørelse, der kunne danne grundlag for en indkomstopgørelse. Der er tale om en opstilling af tal, der er fremkommet ved en sammentælling, formegentlig at bankkontoen og ikke en egentlig bogføring, ligesom der ikke foretaget en afstemning. Det er SKAT’s opfattelse, at det på grund af de mange kontante betalinger ikke er mulighed for at rekonstruere bogføringen. Det er også SKAT’s opfattelse, at hvis der reelt er tale om en pengeoverførselsvirksomhed, så må der findes en form for registrering.

 

1.4.2. Indbetalingerne

 

Nogle af indbetalernes navne og adresser fremgår at bankkontoudtogene. Det gælder for omkring 30% at indbetalingerne. Mere end halvdelen at indbetalingerne indeholder kun angivelsen posthus eller indbetaling. Det gælder for £9 % at indbetalingerne. De resterende 11% af indbetalingerne indeholder alene et navn.

 

Selv i de tilfælde, hvor navnet fremgår af kontoudtoget, er det ofte vanskeligt at finde personerne i cpr registreret, fordi navne ikke staves korrekt. Det er formentlig, fordi personerne har vanskeligheder med de europæiske bogstaver og eksempelvis skriver et H med to I’er. Det kan også skyldes, at personerne har forskellige navne på dansk og Y2-nationalitet.

 

Da en meget stor del af indbetalinger sker uden at det er muligt at se, hvem indbetaler er, er det allerede at den grund ikke muligt at følge et transaktionsspor.

 

Det er SKAT’s vurdering, at virksomhed med pengeoverførsler er omfattet at hvidvasklovens bestemmelser. Herunder blandt andet bestemmelserne i § 16, hvoraf det fremgår, at de oplysninger, der skal følge en pengeoverførsel følger bestemmelser i Europa Parlamentets og Rådets forordning. Dette indebærer, at der skal medsendes identifikationsoplysninger ved en pengeoverførsel. De oplysninger, der er fremlagt for SKAT er helt utilstrækkelige til at opfylde disse krav.

 

Det er ikke muligt at sammenholde overførsler ifølge listen benævnt (red.fjernet.forening) med indbetalinger på bankkontoudtogene. Eksempelvis fremgå det af kontoudtog, at du har indbetalt disse beløb til foreningen.

 

(…)

 

Af overførselslisten for 2013 fremgår det, at du i 2013 har lavet følgende overførsler:

 

(…)

 

Det kan oplyses, at SKAT årligt beregner personers privatforbrugsmulighed på baggrund af selvangivelsen. Privatforbrugsmuligheden for dig er i 2013 opgjort til 37.375 kr. Det kan derfor undre, at du skulle have haft mulighed for at overføre 52.524,74 kr. gennem foreningen.

 

Privatforbrugsmuligheden er tilsvarende for 2011 beregnet til 43.756 kr. og for 2012 til 87.654 kr. SKAT kender ikke overførslerne i disse år, men det fremgår, at der er registreret betalinger til banken i dit navn med 121.700 kr. til banken i 2011 og 13,29S kr. i 2012. Dette tyder på, at der også har været et problem med indbetalingerne i 2011.

 

Sammenholdes de indbetalinger, der fremgår på bankkontoudtoget med listen over pengeoverførsler for personer, hvor der med sikkerhed er navnesammenfald, så er det ikke muligt at finde overensstemmelse mellem betalte beløb ifølge kontoudtoget og de overførte beløb. Det er heller ikke muligt at sammenligne datoer, da overførselslisten er udateret.

 

Dette fremgår blandt andet ved, at du ifølge bankkontoudtoget for 2013 kun har indbetalt 5.000 med angivelse af dit navn, men har overført 52.524,74.

 

Det kan også illustreres med betalinger for de øvrige bestyrelsesmedlemmer. 

 

[A.A.Y.], der er formand for foreningen, har indbetalt disse beløb:

 

(…)

 

Ifølge listen over pengeoverførsler har hen overført disse beløb:

 

(…)

 

[A.F.D], der er næstformand i foreningen har overført disse beløb:

 

(…)

 

Der fremgår ingen indbetalinger under hans navn på bankkontoen.

 

Optælles antal indbetalinger på bankkontoen for indkomståret 2013 er der 778 indbetalinger. Optælles antallet af overførsler på overførselslisten for samme år er der 3.845 overførsler. Dette viser, at indbetalingerne på bankkontoen dækker flere overførsler og det er derfor ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at foretage en sammenholdelse af transaktionerne. Da udbetalinger fra kontoen også foregår i samlede beløb; således er der i samme år 87 udbetalinger; så er det ikke muligt på det foreliggende grundlag at foretage en opdeling og følge transaktionssporet. De fremlagte lister, kontoudtog mv. kan derfor ikke træde; stedet for en bogføring.

 

1.4.3. Foreningen

 

Det fremgår af dine oplysninger, at en stor del af foreningens aktiviteter består i pengeoverførsler for personer, der ønsker at sende penge til familie mv. i Y3-kontinent. Det er ikke muligt helt at klarlægge, hvor mange personer, der angiveligt benytter sig af dette, men en optælling af de forskellige navne på bankkontoudtog og lister tyder på, at det drejer sig om 200-250 personer.

 

Der foretages indbetalinger på foreningens konto af en lang række personer, hvis identitet kun begrænset omfang kan fastslås og derfra overføres pengene i samlede beløb til forskellige betalings modtagere, hvis identitet ligeledes kun i begrænset omfang fremgår af betegnelsen.

 

Der er indbetalinger på bankkontoen fra en del personer, der Ikke fremgår af medlemslisten, ligesom der fremgår navne af overførselslisten, der ikke står på medlemslisten, hvorfor det kan udledes, at man kan anvende foreningens tilbud uden at være medlem af den.

 

En forenings formål skal være af ideel karakter/objektivt for, at foreningen kan anses for at være en selvstændig skattemæssig juridisk person og dermed få en erhvervsmæssig indkomst beskattet efter bestemmelsen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1 nr. 6.

 

I juridisk vejledning 2014-2, afsnit C.D.1.1.12. fremgår kriterierne til vurdering at, hvornår der er tale om en forening efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1 nr. 6.

 

Hvis det derimod er tale om et subjektivt formål, vil foreningen ikke kunne anes for en selvstændig juridisk person i skattemæssig forstand.

 

Det er SKAT’s opfattelse, at (red.fjernet.forening)’s formål med at hjælpe herboende somalier med at sende penge til deres familiemedlemmer i Y3-kontinent er et subjektivt formål, cia formålet ikke er at hjælpe en bredere gruppe at ukendte personer, der har behov for hjælp.

 

Det er SKAT’s vurdering, at (red.fjernet.forening) ikke er et selvstændigt skatteretssubjekt, hvis aktiviteter kan beskattes efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § i, stk. 1 nr. 6, men må anses for en virksomhed, der er drevet i personligt regi.

 

1.4.4. Pengeoverførselsvirksomheden

 

Aktiviteterne med pengeoverførsel er omfattet af lov om betalingstjenester og elektroniske penge, lov nr. 365 af 26. april 2011, § 1, jf. bilag 1, nr. 6 og § 6 nr. 10. For at foretage virksomhed med betalingstjenester skal der ansøges om tilladelse hos Finanstilsynet og virksomheden skal underkastes tilsyn. (red.fjernet.forening) er ikke registreret hos Finanstilsynet.

 

SKAT’s opfattelse er, at pengeoverførelsesvirksomhed som udgangspunkt er at betragte som erhvervsmæssig virksomhed.

 

Når den erhvervsmæssige aktivitet, der foretages via bankkontoen, ikke kan henføres til en forening/virksomhed, der kan anses for et selvstændig subjekt i skattemæssig forstand, vil en eventuel skattepligtig indkomst skulle henføres til den person, der ejer/er registreret for den konto, hvorfra transaktionerne foretages.

 

Den anvendte bankkonto, F1-bank, konto (red.fjernet.reg.nr.2) X1-konto, er registreret på dit personnummer, med særlige ejerforhold. Foreningen har ikke været registreret med en bankkonto.

 

Ifølge SKAT’s oplysninger, har du oprettet bankkontoen den 21/6 1999. Foreningens vedtægter er vedtaget den 1/7 2001, hvilket er 2 år efter, at kontoen blev oprettet.

 

Kontoen i F1-bank er såleledes oprettet af dig inden foreningens tilblivelse. Da det er sket inden foreningens stiftelse, må kontoen være oprettet i anden anledning.

 

Da kontoen er oprettet i dit navn og personnummer og da du som den eneste har rådigheden over kontoen, så er der en skærpet bevisførelse for, at du ikke er rette indkomstmodtager af beløbene indsat på bankkontoen.

 

Det er SKAT’s opfattelse, at du ikke har løftet bevisbyrden for, at du ikke er rette indkomstmodtager af de indbetalte beløb.

 

1.4.5. Bogføringen

 

(…)

 

Du har ikke sendt det udbedte regnskabsmateriale, der blandt andet kunne dokumentere, hvem der indsætter pengebeløb på konto X1-konto i F1-bank samt hvortil overførslerne til udlandet sker.

 

Det har ikke været muligt at afstemme indbetalingerne fra den enkelte person med den samlede overførsel til udlandet samt det overførte beløb til udlandet med de enkelte modtager.

 

Listen med overførsler har ikke kunnet afstemmes til transaktionerne på bankkontoen i F1-bank.

 

En samlet kontering at årets indtægter og udgifter, sådan som det fremgår at det indsendte regnskab overholder på ingen måde bestemmelserne i bogføringsloven § 7, stk. 1 om kontinuerlig bogføring mv.

 

SKAT har vurderet på det fremsendte materiale og kan konstatere, at materialet ikke fuldt ud er modtaget.

 

SKAT har ikke fået regnskabsbilag og bogføringsmateriale vedrørende foreningen samt regnskabsbilag og bogføringsmateriale vedrørende betalingstjenestevirksomheden.

 

At denne grund kan SKAT ikke kontrollere, hvilke indtægter og udgifter, der har været.

 

1.4.6. Konklusion af vurderingen

 

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4. Du har ikke dokumenteret, at indsætningerne på konto (red.fjernet.reg.nr.2) X1-konto i F1-bank, ikke vedrører dig eller at de hidrører fra allerede beskattede midler. Da du har haft fuld rådighed over kontoen og denne er indberettet på dit cpr.nr. må indbetalingerne være tilgået dig, hvorfor SKAT anser dig for skattepligtig af indtægterne, jfr. Statsskatteloven § 4, stk. 1 litra a.

 

Du har ikke dokumenteret, at der er sammenhæng mellem de beløb, der indbetales og de der udbetales, eller hvad udbetalingerne dækker. SKAT har derfor anset, at udbetalingerne er kapitaludgifter, der er indkomsten uvedkommende, og dermed ikke en fradragsberettiget driftsudgift efter statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a.

 

Der er lagt vægt på, at det ikke i form at bogføring, regnskaber eller på anden vis er fremlagt dokumentation for pengestrømmene eller transaktionsspor. Det er derfor ikke muligt at konstatere, hvorfra indsætningerne kommer og heller ikke muligt at følge til hvem og til dækning af hvad, de udbetales.

 

SKAT har herefter til hensigt at forhøje din skattepligtige indkomst for 2011 med kr. 15.347.324, for høje din skattepligtige indkomst for 2012 med kr. 4.257.220 og forhøje din skattepligtige indkomst for 2013 med kr. 4.029.013.

 

Opgørelsen af de skattepligtige beløb fremgår af vedlagte bilag.

 

Beløbet beskattes som overskud al virksomhed, og er personlig indkomst jævnfør personskatteloven § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag jævnfør arbejdsmarkedslovens § 4, stk. 1.

 

(…)

 

1.5.4 Fornyet/supplerende forslag som følge at indsigelsen

 

Af de kontoudtog, der er medsendt over konto nr. (red.fjernet.reg.nr.4)-X3-konto, der er din private konto, frem går en del transaktioner, som ligner de transaktioner, der er på foreningskontoen. På kontoen er der indbetalinger på

 

2011:	272.414
2012:	494.273
2013:	582.305
I alt	1.348.992

 

Se specifikation i bilag 4.

 

Du har ikke sendt dokumentation for, om disse indtægter er bogført i din kiosk, men SKAT har i anden anledning modtaget bogføringen for din kiosk for 2012. Vi kan derfor se, at ingen af de poster, der fremgår al kontoudtoget, stemmer med de transaktioner, der er bogført i kioskregnskabet. Saldo for bankkontoen er indarbejdet i kioskregnskabets balance i 2012, men ikke i 2011. Som det fremgår at SKAT’s supplerende spørgsmål til din indsigelse, har SKAT spurgt om herkomst af enkelte at disse indtægter og du har forklaret, at der er tale om private lån. Du har ikke dokumenteret, at der skulle være tale om lån og der er heller ikke poster på kontoudtoget, der ligner tilbagebetaling af lån.

 

Af kioskregnskabet for 2012 fremgår følgende passivposter:

Varekreditorer	102.622,80
Retsgæld forretningen	48.000,00
Privat lån	364.400,00
Udlånslån	60.387,44
I alt	584.241,24

 

Gældsposterne har stået uændret i hele 2012. Gælden er udokumenteret. Ifølge bogføringen er der hverken optaget nye lån eller afdraget på de gamle. Året er der afholdt renteudgifter med 75 kr.

 

Kioskens omsætning er i 2012 bogført med 299.530,78, avancen med 50.423,62.

 

Skat finder ikke, at du har dokumenteret, at de indbetalinger, der fremgår al din private konto er lån, der skal tilbagebetales. Der er ingen dokumentation for, at der sker tilbagebetaling at lån. Du har ikke på anden vis dokumenteret, at der ikke er tale om skattepligtige indtægter. SKAT vurderer der for, at også indtægterne på denne konto er skattepligtige. På grund af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 medtages disse indtægter dog ikke for året 2011.

 

Du har bedt om at få lejlighed til at forklare dig ved et møde. SKAT finder ikke, at det vil være muligt med en mundtlig forklaring at løfte bevisbyrden for, at indtægterne på disse konti tilhører andre og finder derfor ikke, at et møde har relevans. SKAT er klar over, at der kan være andre måder/former for og krav til at drive pengevirksomhed i Y2-land eller Y1-land og at der også kan være andre krav til dokumentation i disse lande. Vi anfægter ikke, at der kan være en anden kultur, men personer, der driver virksomhed i Danmark, må overholde danske regler, herunder danske skatteregler. Vi finder det også usandsynligt, at det uanset kulturforhold, er muligt at holde styr på pengestrømme af et sådant omfang, uden at der findes registrering heraf.

 

1.5.5 Konklusion

 

Vi fastholder derfor forslag til beskatningen i at indkomst for 2011 og sender et fornyet forslag til ændring at indkomsten for 2012 og 2013, hvor de udokumenterede indtægter på bankkonto nr. (red.fjernet.reg.nr.4)- X3-konto også foreslås beskattet.

 

…"

 

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling kommet med følgende bemærkninger at den 30. september 2015:

 

"…

 

Det er klagers opfattelse, at indsætninger på konto (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto er indkomstopgørelsen uvedkommende.

 

Det er SKAT’s opfattelse, at det er klager, der har bevisbyrden for, at han ikke er skattepligtig at de midler, der er indbetalt på hans private/virksomheds konto samt indbetalinger på den konto, han selv har oprettet, hvorover han har kunnet udfolde en ejers rettigheder idet han som den eneste har haft fuldmagt til kontoen (Se eksempelvis afgørelserne i SKM 2009.348 BR og SKM 2010.70 HR).

 

Klager har ikke løftet den bevisbyrde. Han har ikke fremlagt dokumentation for pengestrømme på konti i format bilag og bogføring. Han har derimod fremlagt diverse lister, der skulle forklare en sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger, men de er ikke underbygget ved hjælp at dokumentation og de er ikke i overensstemmelse med poster på kontiene. Det har ikke været muligt at afstemme et eneste beløb på listerne med kontoudtogene.

 

Det er derfor fortsat SKAT’s opfattelse, at der er tale om skattepligtige indtægter, indvundet ved salg eller lignende.

 

…"

 

Endvidere er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger af 6. februar 2020:

 

"…

 

Ifølge det supplerende indlæg fremføres der to problemstillinger:

 

1.   Grundlag for beskatning at skatteyder for år 2011, 2012 og 2013 at en række indsætninger i F1-bank på konto (red.fjernet.reg.nr.3) X1-konto og konto X3-konto

 

2.   At afgørelser af 23. juli og 19. august 2015 er ugyldige som følge af at SKAT afviste at af holde et møde om sagen.

 

Principalt er det skatteyders påstand, at skatteansættelserne skal nedsættes med

 

År 2011: 15.347.324 kr. 

År 2012: 4.751.493 kr. 

År 2013: 4.611.144 kr. 

 

Subsidiært at afgørelserne hjemvises til fornyet behandling.

 

Indledende bemærkninger

 

SKAT (herefter Skattestyrelsen) udsendte

 

 Forslag år 2011, 2012, 2013 den 4. marts 2015

 Forslag 2 år 2012, 2013 den 23. juli 2015

 

Der modtages bemærkninger til

 

Forslag år 2011, 2012, 2013 den 16. april 2015

Den 12. maj 2015

Der modtages ikke bemærkninger til    Forslag 2 år 2012, 2013   Skattestyrelsen udsendte
Afgørelse år 2011		den 23. juli 2015
Afgørelse år 2012 - 2013		den 19. august 2015

 

R1-advokatfirma ankede på vegne af A afgørelserne til Landsskatteretten (herefter Skatteankestyrelsen)

 

Afgørelse år 2011		den 3. september 2015
Afgørelse år 2012 - 2013		den 23. september 2015

 

i begge anker er anført, at 

 

Det er ikke muligt at redegøre fyldestgørende for anbringenderne på nuværende tidspunkt hvorfor der tages forbehold for at uddybe ovennævnte anbringende let supplerende indlæg.

 

Dette supplerende indlæg til denne anke indsendes den 19. november 2019.

 

I dette indlæg på i alt 608 sider ses side 604 og 605 ikke indsendt (bankkontoudtog X3-konto, oktober kvt. 2013, s. 3 og 4). Der henvises til bilagsmateriale tidligere indsendt af Skattestyrelsen, fil “Kontoudtog, privat konto", s. 44-45. 

 

R1-advokatfirma har indsendt i alt 608 sider til Skatteankestyrelsen, herunder

 

 

Skattestyrelsen har haft adgang til bankkontoudtogene i forbindelse med sagsbehandlingen.

 

Skattestyrelsen har haft adgang til navneliste med cpr.nr. i forbindelse med sagsbehandlingen (modtaget med brev af 16. april 2015, modtaget af Skattestyrelsen den 12. maj 2015 - se bilag 24, s. 541- 5531 R1-advokatfirmas indlæg).

 

Skattestyrelsen har derimod ikke haft adgang til bilag 21 (s. 411-426) og bilag 22 (s. 427 - 455) indsendt af R1-advokatfirma til Skatteankestyrelsen.

 

Bilag 21 (s.411- 426) er en liste over personer (medlemmer og ikke-medlemmer). Listen indeholder bla. navn, adresse og cpr.nr., men ingen beløb. Denne liste er på 16 sider. Listen ses værende lig med den liste, som er vedlagt bilag 24 (s. 541 —552). Denne liste er dog kun på 13 sider pga. mindre skriftstørrelse og fordi der er tilføjet nye navne (nr. 581- 622). Denne liste på 13 sider var forelagt Skattestyrelsen før udsendelse at afgørelserne (se ovenstående).

Bilag 21 bibringer således ikke nye oplysninger til sagen.

 

Bilag 22 (s. 427 —455) er benævnt “(red.fjernet.pengeoverførsel4) 2012" og indeholder bla. navn, adresse, overført beløb og fx pasnr. eller kørekortnr. Bilaget ses ikke indsendt tidligere. Beløb i alt 456.747,26 kr.

 

Bilaget viser, jævnfør skatteyder, en samlet registrering at overførsler af penge i år 2012 via (red.fjernet.pengeoverførsel4), i alt 456.747,26 kr.

 

Skattestyrelsen har stikprøvevis gennemgået denne liste med kontoudtog X1-konto:

                       

Ifølge ovenstående stikprøve på 10 er der ingen bankindsætninger, som svarer til de på listen anførte overførsler til (red.fjernet.pengeoverførsel4).

 

Bilag 22 bibringer således ikke nye oplysninger til sagen.

 

Første principale anke

 

Principalt er det skatteyders påstand, at skatteansættelserne nedsættes med

 

 

R1-advokatfirma har indsendt i alt 608 siders indlæg til Skatteankestyrelsens behandling at afgørelserne at 3. og 23. september 2015.

 

Indledningsvis bemærkes det, at år 2011 kun er ændret med 15.343.278 kr. og ikke 15.347.324 kr. (selvom dette beløb fremgår af afgørelse at 23. juli 2015,5. 17).

 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er indsendt yderligere materiale til Skatteankestyrelsen end allerede indsendt til Skattestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen, som ville kunne have haft indflydelse på Skattestyrelsens afgørelser.

 

Det yderligere indsendte materiale til Skatteankestyrelsen er bilag 2 (BIQ-oplysning), bilag 3 (BIQ-oplysning), bilag 4 (Cvr-oplysning), bilag 6 (Referat ordinær generalforsamling 2006), bilag 7 ((red.fjernet.forening)’s vedtægter efter ændring år 2011), bilag 8 (Referat at møde med Y4-kommune år 1996), bilag 9 (Oprettelse af foreningskonto ved F1-bank år 2014), bilag 11 medlemsliste 2015, bilag 12 medlemsliste 2016, bilag 13 (Referat generalforsamling 2007) og bilag 22 (Registrering at overførsler at penge år 2012 til (red.fjernet.pengeoverførsel4).

 

En del af disse materialer har Skattestyrelsen allerede haft adgang til i forbindelse med sagsbehandlingen (ved fx opslag i diverse registre - fx bilag 2-4 - eller via andre bilag indsendt til Skattestyrelsen - fx bilag 11- 12).

 

Ifølge ovenstående stikprøve vedrørende bilag 22 er der ingen bankindsætninger, som svarer til de på listen anførte overførsler til (red.fjernet.pengeoverførsel4).

 

Skatteyder henviser s. 26 til SKM 2014.2540 og TfS 2013.5090 (SKM 2013.5370).

 

Skatteyder anfører vedrørende disse sager, at der var tale om større indsætninger på bankkonto til hørende deri sagen forhøjede skatteyder, som i begge sager lykkedes med at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de i sagerne pågældende beløb.

 

Dette er korrekt. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at begge sager vedrører konkrete forhold.

 

Skatteyder gør s. 27 i indlægget gældende, at skatteyder oprettede F1-bank konto (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto med henblik på, at denne konto skulle fungere som foreningens bankkonto og at denne konto aldrig har tilhørt skatteyder selv. Ifølge skatteyder understøttes dette, at formand og næst formand i (red.fjernet.forening) har kvitteret for, at brugerfuldmagten til kontoen blev givet til skatteyder.

 

Det er korrekt, at formand og næstformand har kvitteret for, at brugerfuldmagten alene er givet til skatteyder. Dette er dog først sket i år 2014 (29. oktober 2014) ifølge bilag 9 (se side 142) indsendt til Skatteankestyrelsen.

Skatteyder oprettede kontoen 17. juni 1999, jf. afgørelse af 23. juli 2015,5.2, afsnit 1.1. 

 

Side 28 midt er anført, at

 

Herudover understøttes dette af omtalen af kontoen som foreningens hovedkonto i forbindelse med generalforsamlingens enstemmige godkendelse of årsregnskabet for 2006, jf. bilag 13.

 

Det er korrekt at kontoen er omtalt i Referat af generalforsamling afholdt 16. juli 2007.

 

Vedrørende skatteyders konto X3-konto anføres det at tre af overførslerne til kontoen i år 2011 vedrører optagne lån (se indlæg s. 16). Skattestyrelsen har ikke foretaget ændring for år 2011 (vedrørende disse overførsler).

 

Den 5. april 2011 er der overført 60.000 kr. og 50.000 kr. til denne konto. Beløbene er samme dato videreoverført til konto (red.fjernet.reg.nr.2) X1-konto med teksten (red.fjernet.tekst3) (betydning ukendt). Skatteyder anfører, at indbetalingerne er sket ved en fejl. Skattestyrelsen skal anføre, at indbetalingerne dokumentere en sammenblanding af de to bankkonti. Skatteyder har endvidere ikke dokumenteret hvorfra disse to indsætninger kommer fra. Skattestyrelsen har ikke foretaget ændring for år 2011 (vedrørende disse overførsler til konto X3-konto). Beløbene er derimod medtaget under indsætningerne på konto (red.fjernet.reg.nr.2)-X1-konto.

 

Skatteyder henviser endvidere til yderligere indsætninger på skatteyders konto X3-konto (22 stk. år 2011, 49 stk. år 2012 og 28 stk. år 2013) med posteringsteksten “(red.fjernet.posteringstekst9)" . Skattestyrelsen har gennemgået disse posteringer og kan konstatere, at der er overført beløb til konto X3-konto, som ikke er videreført via bankkontoen. Indsætninger via posthus er ofte sket på et tidspunkt, hvor saldoen på kontoen er lav (under 1.000 kr.) eller negativ. Skatteyder har ofte umiddelbart efter indsætningen betalt husleje, el, telefon, skatter, osv, lårene er der sket en del overførsler direkte til (red.fjernet.pengeoverførsel) uden angivelse af, hvad overførslen til (red.fjernet.pengeoverførsel) vedrører.

 

Der er ingen angivelse af, hvorfra indsætningerne på konto X3-konto stammer fra (ud over “(red.fjernet.posteringstekst9)" ), og de er endvidere ikke videreoverført til konto (red.fjernet.reg.nr.2) - X1-konto, og Skattestyrelsen afviser derfor skatteyders argumentation (indlæg s. 17 midt) om, at der er tale om beløb, der skulle være tiltænkt videreoverførsel for andre personer end skatteyder selv.

 

Idet der ikke er indkommet nye oplysninger til Skatteankestyrelsen, indstiller Skattestyrelsen afgørelse for år 2011 og afgørelse for år 2012 og 2013 til stadfæstelse vedrørende korrektionerne omkring indbetalinger på konto (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto.

 

Idet der ikke er indkommet nye oplysninger til Skatteankestyrelsen, indstiller Skattestyrelsen afgørelse for år 2012 og 2013 til stadfæstelse vedrørende korrektionerne omkring indbetalinger på konto (red.fjernet.reg.nr.4)-X3-konto.

 

Skattestyrelsen henviser til skatteyders indkomstforhold (før ændring) for indkomstårene 2010-13. Se indsendte R75-oplysninger, hvoraf fremgår, at den skattepligtige indkomst har udgjort 856 kr., 38.464 kr., 61.784 kr. og 6.004 kr. i disse indkomstår (og det vejledende privatforbrug har udgjort -19.903 kr., 43.756 kr., 87.664 kr. og 37.375 kr. i årene). Disse skattepligtige indkomster og skematisk opgjorte privatforbrug er meget lave.

 

Det bemærkes, at der i år 2011 og 2012 er medtaget eget vareforbrug (tillagt overskud af virksomhed 11.600 kr. og 8.000 kr.), jævnfør regnskaber forelagt Skattestyrelsen. I år 2011 er der indkøbt varevogn (...Q (red.fjernet.bil) årgang 1998) i virksomheden. Varevognen er solgt igen i år 2012.

 

Det bemærkes, at der side 28 nederst er anført kr. 26.629.337, mens beløbet side 29 midt er anført med kr. 23.629.337. Der henvises her til Bilag 1, s 5, indsendt til Skatteankestyrelsen. Her fremgår det at beløbet er kr. 23.629.337. Beløbet anført s. 28 er således angivet forkert.

 

Anden principale anke

 

Skatteyder fremfører som anden principale anke, at afgørelser af 23. juli 2015 og 19. august 2015 er ugyldige som følge, at Skattestyrelsen afviste at afholde et møde om sagen.

 

Skattestyrelsen modtog i brev af 8. maj 2015, hvor brev af 16. april 2015 fra (red.fjernet.forening) var vedlagt (se bilag 24, s. 3, indsendt af advokat), en anmodning om afholdelse af et møde.

 

I afgørelser af 23. juli 2015 s. 24 og 19. august 2015 s. 24 og i brev af 13. juli 2015 har Skattestyrelsen afvist anmodningen om afholdelse af et møde. Skattestyrelsen har i afslaget anført, at

 

SKAT finder ikke, at det vil være muligt med en mundtlig forklaring at løfte bevisbyrden for at indtægterne på disse konti tilhører andre, do dette kræver fysisk dokumentation. Vi finder derfor ikke, at et møde har relevans, når bilagsgrundlaget ikke forefindes/er forelagt.

 

Skattestyrelsen har således vurderet, at skatteyder ikke ville kunne fremlægge dokumentation, som ville kunne ændre på det forslag, som Skattestyrelsen havde udsendt 10. marts 2015 (vedrørende år 2011, 2012 og 2013).

 

I skatteyders indlæg af 20. november 2019 har skatteyder redegjort for regelsættet omkring høring. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 19 og 20, hvoraf det fremgår, at en skatteyder er berettiget til at fremkomme med en begrundet udtalelse til et forslag til afgørelse, enten skriftlig eller mundtlig, før der træffes afgørelse.

 

Skatteyder er fremkommet med et skriftligt indlæg imod det fremsendte forslag til afgørelse (brev af 8. maj 2015). Endvidere havde skatteyder indsendt materiale, som ifølge Skattestyrelsens opfattelse dog ikke var fyldestgørende som dokumentation.

 

Normalt vil Skattestyrelsen afholde møde med en skatteyder, hvor denne anmoder herom. I denne sag har Skattestyrelsen dog vurderet, at skatteyder ikke ville kunne fremkomme med yderligere til et møde, idet relevant bogføringsmateriale ikke var udarbejdet

 

Dette er efterfølgende bekræftet, idet skatteyder ikke har indsendt yderligere materiale til Skatteankestyrelsen, som ville kunne have haft indflydelse på Skattestyrelsens afgørelser.

 

I SKM 2003.5560 havde skatteyder ikke haft mulighed for at fremføre sine bemærkninger mundtligt ved et møde med skatteforvaltningen, selvom skatteyder havde anmodet herom. Afgørelsen blev dog fastholdt, idet “Sagsbehandlingsfejlene efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed, da afgørelsen ubestridt var materielt korrekt og da afgørelsen grundlæggende var baseret på de oplysninger, som allerede var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen (for slag til afgørelsen)"

 

Der kan endvidere henvises til SKM2306.677HR (tidligere SKM200S.122ØLR), hvor det anføres, at en redegørelse udarbejdet af Told- & Skattestyrelsen burde have været sendt i høring hos skatteyder, men da rettens vurdering var, at den materielle afgørelse alligevel ville være uændret, blev der efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke statueret ugyldighed.

 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelser af den 23. juli 2015 og den 19. august 2015 er baseret på de oplysninger, som allerede var meddelt skatteyderen i de fremsendte forslag til afgørelse af den 4. marts 2015 og den 23. jul 2015 og at de er materielt korrekte.

 

Det er herudfra Skattestyrelsens opfattelse, at den manglende afholdelse af møde henhold til skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, med skatteyder ikke kan føre til afgørelsernes ugyldighed.

 

Det skal anføres, at der vedrørende afgørelserne år 2012 og 2013 er udsendt nyt forslag den 23. juli 2015. Der er ikke anmodet om møde vedrørende dette nye forslag til afgørelse.

 

Yderligere bemærkninger 

 

Aktindsigts-afvisning

 

R1-advokatfirma har den 3. september 2015 anmodet om aktindsigt i sagerne. Dette er bevilget og Skattestyrelsen fremsendte derfor aktindsigtsmateriale til advokatfirmaet den 8. september 2015.

 

R1-advokatfirma anmodede den 18. september 2015 om yderligere materiale, idet advokatfirmaet var af den opfattelse, at Skattestyrelsen havde yderligere materiale liggende vedrørende sagerne.

 

Skattestyrelsen var mellem de to anmodninger blevet gjort opmærksom på, at R1-advokatfirma på vegne af A havde anket de to afgørelser (år 2011 og år 2012 og 2013) til Skatteankestyrelsen. Med baggrund heri afviste Skattestyrelsen yderligere aktindsigt i sagerne, men henviste R1-advokatfirma til Skatteankestyrelsen, som havde kompetencen til at bevilge aktindsigt i sagerne på dette tidspunkt.

 

Skatteyders personlige skattemæssige forhold

 

Skatteyder er sambeskattet med (S.A.S) til og med 2011 og er far til fem børn født i år (red.fjernet.årstal).

 

Skatteyder har haft følgende indkomstforhold (før ændringer):

 

 

 

Ægtefællerne har ikke haft samme adresse i årene 2011 - 2013.

 

Skatteyders adresse ifølge CPR er

 

[Adresse 1]	fra 30. juli 2010 - 1. marts 2012
[Adresse 2]	fra 1. marts 2012 - 7. november 2013
[Adresse 3]	fra 7. november 2013 - dags dato

 

…"

 

Skattestyrelsen er i forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kommet med følgende bemærkninger af 20 august 2020:

 

"…

 

Materielt

 

SKAT har ved afgørelse at 29. august 2015 forhøjet klagers skattepligtige indkomst med 4.257.200 kr. for indkomståret 2012 og 4.028.839 kr. for indkomståret 2013.

 

Den 17. juni 1999 oprettede klager en bankkonto hos F1-bank med kontonummer X4-konto. F1-bank har til SKAT oplyst, at der i perioden 1. januar 2011 til 30. juni 2013 har været overførsler til Y1-land fra klagers konto. Kontoen har været registreret med titlen "(red.fjernet.udtogstitel)". Det fremgår af kontoudtoget, at øer har været indsætninger fra navngivne personer, klager og kontante indsætninger.

 

SKAT har opgjort indbetalingerne i indkomstårene 2012 og 2013 til henholdsvis 4.257.220 kr. og 4.028.839 kr. Der er foretaget udbetalinger for i alt 4.260.599 kr. i indkomståret 2012 og 4.070.948 kr. i indkomståret 2013.

 

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvorefter klager anses som skatte pligtig af de indsatte beløb i indkomstårene 2012 og 2013.

 

Skattestyrelsen har tillagt det afgørende betydning, at klager har oprettet bankkontoen i eget navn og personnummer, samt at det udelukkende er klager der har haft rådighed over kontoen. Se i denne forbindelse SKM2018.589.BR.

 

Klager har oplyst at kontoen den 1. december 2014 blev ændret til en foreningskonto, og at der først efter denne ændring blev underskrevet en kontofuldmagt til klager som følge af klagers virke som kasserer. Da ændringen først er sket i 2014 kan ændringer ikke tillægges betydning i denne sag.

 

Klager har anført, at det er dokumenteret, at de indsatte beløb er videreført igen, da udbetalingerne i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 er på 23.657.784 kr., mens at indsætningerne er på 23.629.337 kr. Skattestyrelser vurderer dog, at der ikke er sammenhæng mellem de beløb der indbetales på bankkontoen, og de beløb der overføres. Klager har ikke bevist, at det reelt er de indbetalte beløb, der overføres til udlandet, og har endvidere ikke dokumenteret, hvem beløbene er blevet overført til. Det er ikke muligt at udlede af kontoudtoget, hvilke beløb der specifikt overføres eller hvem de overføres til. 

Skattestyrelsen finder det hermed ikke dokumenteret, at indsætningerne på bankkontoen alene har været indsat med henblik på at blive videreført som forsørgelsespenge.

Klager anses dermed for skattepligtig at indsætningerne i indkomstårene 2012 og 2013.

 

Det bemærkes, at repræsentanten har anført, at klagen, tor så vidt angår indsætninger på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.4)-X3-konto, bortfalder, hvorfor dette forhold ikke er behandlet i denne udtalelse.

 

Formelt

 

Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at såfremt en part ikke kan antages at være bekendt med, at en myndighed er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag, kan myndigheden ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 2, at dette kun gælder, såfremt oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

 

Vurderingen af hvorvidt der reelt foreligger ugyldighed beror på en væsentlighedsvurdering. Kriteriet om væsentlighed kan opdeles i henholdsvis generel væsentlighed og konkret væsentlighed.

 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKATs afslag på møde er en tilsidesættelse af høringspligten, og udgør således et brud på en garantiforskrift. En så væsentlig sagsbehandlingsfejl vil derfor opfylde kriteriet om generel væsentlighed.

 

Det skal derfor vurderes, om fejlen konkret må antages at have medført en materielt forkert afgørelse (konkret væsentlighed). Skattestyrelsen vurderer ikke, at fejlen konkret kan antages at have medført en materielt forkert afgørelse. Til dette bemærker Skattestyrelsen, at klagers repræsentant først fremlægger nye oplysninger i 2019, hvorfor det må have formodningen imod sig, at klager under det anmodede møde skulle have fremlagt oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Endvidere bemærkes det, at SKAT den 10. marts 2015 udsendte forslag til afgørelse om ændring at klagers skatteansættelse for indkomståret 2011, 2012 og 2013. Den 23. juli 2015 udsendte SKAT fornyet for slag til afgørelse vedrørende ændring af klagers skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013. I dette forslag gav SKAT klager en frist på 25 dage til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til forslaget. Den 16. april 2015 fremkom klagers revisor med en skriftlig indsigelse til forslaget at 10. marts 2015. SKAT har hermed foretaget en skriftlig høring, hvor klager har haft mulighed for at frem komme med bemærkninger til de ovennævnte forslag. SKAT har behandlet indsigelsen af 16. april 2015 i SKAT’s endelige afgørelse af 19. august 2015.

 

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den påklagede afgørelse ikke er ugyldig, og at den i øvrigt ses at være truffet på et fuldt oplyst grundlag. Der lægges her særligt vægt på det forhold, at der, på trods at den væsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med høring, ikke ses at være truffet afgørelse om et faktisk grundlag, der har været klager ubekendt, jf. forvaltningslovens § 19, stk. 1, og at fejlen konkret ikke kan medføre afgørelsens ugyldighed. Se i denne forbindelse SKM2003.556.ØLR.

 

…"

 

Klagerens opfattelse

 

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKAT forhøjelse at den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 skal nedsættes til 0 kr.

 

Endvidere har repræsentanten i sine supplerende bemærkninger af 19. november 2019 nedlagt subsidiær påstand om, at sagens skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

 

Der er til støtte for påstandene anført følgende:

 

"…

 

Sagsfremstilling

 

1.  Nærmere om A

 

A stammer oprindeligt fra Y2-land og kom til Danmark 1. oktober 1992, men har - som de fleste Y2-nationalitet - stadig en række familiemedlemmer i udlandet, herunder i Y2-land og Y5-land.

 

A’s kone kom til Danmark i 1995, og siden har de fået en række børn, der alle er født her i landet.

 

A drev perioden fra den 1. marts 1998 ti den 31. oktober 2014 en (red.fjernet.branchekode), der hed G2-virksomhed. G2-virksomhed lå i Y6-by fra 1997- 2003, og fra 2005-2013 havde den lokaler på Y7-adresse i Y8-by. G2-virksomhed måtte imidlertid lukke som følge af likviditetsproblemer og blev afmeldt registrering i 2014.

 

Personrapport fra (red.fjernet.hjemmeside) fremlægges som bilag 2.

 

Det fremgår personrapporten, at A’s adresse er Y13-adresse Y8-by. Herudover fremgår, at A havde en stilling som administrerende direktør i G4-virksomhed fra den 27. november 2012 til den 15. maj 2014 og var ansvarlig deltager i virksomheden G3-virksomhed fra den 1. marts 1998 til den 28. november 2014. Endelig står der, at A indtrådte som ansvarlig deltager i G3-virksomhed igen den 6. oktober 2017.

 

Selskabsrapport fra (red.fjernet.hjemmeside) vedrørende G3-virksomhed fremlægges som bilag 3.

 

Heraf fremgår, at G3-virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, der har adresse på Y7-adresse Y8-by. Herudover fremgår, at selskabet er registreret med CVR-nummer ...11.

 

Efterfølgende har A arbejdet for en pengevekslingsvirksomhed ved navn F4-vekseler.

 

2  Nærmere om foreningen (red.fjernet.forening)

 

2.1 Nærmere om (red.fjernet.forening)’s formål

 

(red.fjernet.forening) er en forening, som blev stiftet i 1995 at en gruppe danske Y2-nationalitet samt danske venner, der efter stiftelsen dannede den første bestyrelse.

 

I overensstemmelse hermed er (red.fjernet.forening) registreret som en frivillig forening hos Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen (det daværende SKAT) med CVR-nummer ...13.

 

Udskrift fra CVR-registret og SKAT vedrørende (red.fjernet.forening) fremlægges som bilag 4.

 

Det fremgår at udskrifterne, at (red.fjernet.forening)’s adresse er Y7-adresse, og foreningen er oprettet som en frivillig forening under branchekode (red.fjernet.branchekode2).

 

(red.fjernet.forening)’s formål fremgår direkte af foreningens vedtægter. Således beskrives (red.fjernet.forening)’s formål på følgende vis i foreningens vedtægter:

 “(red.fjernet.forening) er en upolitisk, ikke kommerciel og humanitær forening, der har til formål bla. at udvikle, deltage i og udføre tværkulturelle projekter der bidrager til at skabe forståelse og integration mennesker imellem generelt og Y2-nationalitet og dansker imellem i særdeleshed gennem dialog og samarbejde, Foreningen yder juridisk bistand, råd & vejledning til herboende Y2-nationalitet om Danmark, danske kultur og traditioner samt om Det danske samfund generelt. Derudover yder foreningen hjælp til herboende Y2-nationalitet flygtninge og indvandrere, i forbindelse med overførsler af forsørgelses penge (Family Remittonce) til flygtningenes/indvandrernes respektive familier i Y3-kontinent mv. Disse Formål Søges primært opfyldt igennem foredrag, fester filmaftner samt debatter.’

 

Kopi al foreningens vedtægter som ændret 2001 fremlægges som bilag 5.

 

Det bemærkes, at foreningens vedtægter blev ændret ved en ekstraordinær generalforsamling i 2006, således at kravet om kontingentbetaling blev afskaffet.

 

Referatet fra den ordinære og ekstraordinære generalforsamling i 2006 fremlægges som bilag 6.

 

Kopi af foreningens vedtægter som vedtaget på den ordinære generalforsamling i Y6-by den 1. juli 2011 fremlægges som bilag 7.

 

Det fremgår af § 4 i (red.fjernet.forening)’s vedtægter, at enhver kan optages som medlem al foreningen, såfremt vedkommende går ind for foreningens formål, og hvis to medlemmer skriftligt bringer vedkommende i forslag over for bestyrelsen.

 

Som det fremgår al vedtægterne, har (red.fjernet.forening) bla. til formål at fremme integrationen mellem herboende Y2-nationalitet flygtninge og indvandrere og danskere. Foreningen organiserer i den forbindelse en lang række sociale aktiviteter mv.

 

(red.fjernet.forening)’s aktiviteter er dermed helt og aldeles non-profit og foretaget med dette formål for øje. Mod sat eksempelvis en pengeoverførselsvirksomhed begunstiger (red.fjernet.forening) således ikke private investorer, men sigter alene mod at realisere foreningens sociale og humanitære formål.

 

Det eneste formål med (red.fjernet.forening)’s virke - herunder (red.fjernet.forening)’s overførsler af forsørgelsespenge - er at ved blive med at opfylde foreningens formål.

 

I overensstemmelse hermed blev (red.fjernet.forening) registreret som en tilskudsberettiget kreds efter Y4-kommunes tilskudsregler under hovedområde 2 i kategorien etniske foreninger med virkning fra den 1. januar 1997.

 

Som dokumentation herfor fremlægges referat fra pkt. 473 fra møde i Y4-kommunes Folkeoplysningsudvalg den 12. december 1996 som bilag 8.

 

Det fremgår heraf, at (red.fjernet.forening)’s formål er:

 

"at	fremme kontakten og forståelse mellem herboende somalier og danskere
at	skabe kontakt, socialt og kulturelt mellem Y2-nationalitet og danskere

 

at	deltage i tværkulturelle og sportslige arrangementer med andre foreninger
at	afholde arrangementer for børn og unge
at	yde rådgivning, (red.fjernet.avis) og vejledning og juridisk bistand til herboende Y2-nationalitet"

 

Herudover fremgår en række oplysninger vedrørende (red.fjernet.forening), eksempelvis at foreningen har eksisteret siden 1991, at aktiviteter er åbne for alle, samt at foreningen på daværende tidspunkt havde 101 medlemmer og bla. mødtes omkring foredrag og debatmøder, der omhandlede integration.

 

Dernæst følger en række oplysninger fra folkeoplysningssekretariatet, herunder at:

“Folkeoplysningslovens krav om medindflydelse, hjemsted og at overskud ikke kan tilfalde enkeltpersoner; er opfyldt henhold til kredsens vedtægter."

 

Således har Y4-kommune anerkendt foreningens non-profit karakter og valgt at registrere den i overensstemmelse hermed.

 

2.2 Nærmere om (red.fjernet.forening)’s struktur

 

Det var et krav for godkendelse som tilskudsberettiget etnisk forening i henhold til Y4-kommunes folkeoplysningsudvalg, at (red.fjernet.forening) opfyldte en række formelle krav fastsat i eller i henhold til den dagældende lov om støtte til folkeoplysning i relation til foreningens struktur.

 

Bla. skulle (red.fjernet.forening) indsende vedtægter, en oversigt over medlemmerne at bestyrelsen og et regnskab, der dokumenterede, at (red.fjernet.forening) anvendte tilskuddet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i eller i henhold til loven.

 

I overensstemmelse hermed oplyste (red.fjernet.forening) i bilag 8 -referat fra pkt. 473 fra møde i Y4-kommunes Folkeoplysningsudvalg den 12. december 1996- at foreningen havde 101 medlemmer og blev ledet af en bestyrelse på fem personer.

 

Dernæst fremgår det ligeledes af bilag 8, at Folkeoplysningssekretariatet oplyste, at folkeoplysningslovens krav om medindflydelse og hjemsted, og om at overskud ikke kan tilfalde enkeltpersoner, er opfyldt i henhold til kredsens vedtægter, samt at kredsen på et møde med forvaltningen den 28. maj 1996 har afleveret vedtægter og bestyrelsesliste og anmodet om godkendelse.

 

Derudover havde (red.fjernet.forening) pligt til at aflægge regnskab for tilskud med henblik på at dokumentere, at tilskuddet var anvendt i overensstemmelse med reglerne fastsat i eller i henhold til loven.

 

Herudover skulle (red.fjernet.forening)’s struktur godkendes, i forbindelse med at foreningen blev registreret og anerkendt som forening af F1-bank, idet den oprettede en særlig konto for foreninger. Denne særlige konto-med kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto blev oprettet som en såkaldt ‘F1-bank Forening" den 1. december 2014 efter godkendelse af foreningens struktur.

 

Kundeaftalen om oprettelsen af F1-bank Forenings-kontoen og tilhørende bilag fremlægges som bilag 9.

 

Det fremgår heraf, at F1-bank i forbindelse med oprettelsen af den særlige foreningskonto ind hentede en lang række oplysninger, herunder om den forventede brug af kontoen, og om hvem der var i bestyrelsen, en kopi af de senest reviderede vedtægter, CVR-nummer, kontaktperson, samt hvem der var tegningsberettiget og fuldmagtshavere.

 

I denne forbindelse blev det oplyst, at brugerfuldmagten skulle gives til A i dennes egenskab af kasserer, hvilket både (red.fjernet.forening)’s formand, IA, og næstformand, IC, ligeledes kvitterede for, jf. bilag 9, side 8 og 12.

 

Det bemærkes, at (red.fjernet.forening) i forbindelse med oprettelse af kontoen afgav korrekte oplysninger omkring den tilsigtede anvendelse af kontoen. Således oplyste foreningen i forbindelse med oprettelsen af kontoen, at den overvejende skulle anvendes til udenlandske transaktioner, samt at man forventede et omfang at kontantindbetalinger pr. år omregnet til DKK på kr. 14.400.000, og at det forventede antal overførsler til udlandet var 200-250 for op til kr. 14.400.000, jf. bilag 9, side 14.

 

Endelig fremgår det at bilag 9, side 15-brev til F1-bank dateret den 3. marts 2008- at F1-bank tidligere har drøftet foreningens status og efter at have modtaget en kopi at foreningens vedtægter genåbnet dens konto, så (red.fjernet.forening) kunne effektuere sine forsinkede udbetalinger.

 

2.3 Nærmere om (red.fjernet.forening)’s aktiviteter

 

(red.fjernet.forening)’s humanitære og sociale formål realiseres løbende i en lang række arrangementer at ikke-kommerciel karakter, herunder foredrag og debataftener, som (red.fjernet.forening) udfører i henhold til sine vedtægter. Disse aktiviteter realiseres af (red.fjernet.forening)’s medlemmer på frivillig basis og har i årenes løb spændt bredt.

 

Fra 1998 og frem til i dag har (red.fjernet.forening) gennemført foredrag for herboende Y2-nationalitet indvandrere, flygtninge og asylansøgere.

 

Allerede tilbage i 1998 blev der gennemført en række projektrejser til Y2-land med henblik på at klarlægge behovet for kapacitetsopbygning af lokalsamfundet i udviklingsprojekter. Disse rejser blev bla. finansieret med midler fra G6-virksomhed via (red.fjernet.organisation).

 

I 2001 gennemførte foreningen den første sending af landbrugsmaskiner indsamlet af (red.fjernet.forening) fra private danske virksomheder. Udgifterne til forsendelserne blev ligeledes finansieret af G6-virksomhed.

 

I 2002 gennemførte foreningen en sending af fiskeri-og landsbrugsudstyr via skibet (red.fjernet.skib).

 

Medlemmerne er drivkraften for (red.fjernet.forening)’s aktiviteter, da det er dem, der er både hjernen og armene, i alt hvad (red.fjernet.forening) foretager sig. (red.fjernet.forening)’s medlemstal har været stabilt gennem årene og har alene varieret fra ca. 101 i 1996- hvor organisationen blev anerkendt som forening at Y4-kommune med dette medlemstal - og til 116 i 2016.

 

Skrivelse fra R2-revision - på vegne af (red.fjernet.forening)- at dens. maj 2015 til SKAT med fremsendelse af bla. medlemsliste for 2014 fremlægges som bilag 10.

 

Medlemsliste for 2015 med 114 medlemmer fremlægges som bilag 11. 

 

Medlemsliste for 2016 med 116 medlemmer fremlægges som bilag 12.

 

Aktiviteterne udført af (red.fjernet.forening)’s medlemmer er dokumenteret i referater fra (red.fjernet.forening)’s generalforsamlinger.

 

Referat fra (red.fjernet.forening)’s generalforsamling for 2007 fremlægges som bilag 13. Det fremgår bla. at referatet, at:

 “Den gamle ungdoms ønske om, en gang om måneden at afholde musik aften blev genfrem sat. 

Bestyrelsen påpegede at ungdommen selv skal vise initiativ til at deltage ‘arbejdet også fysisk og at så snart de selv kommer frem med en navneliste på de medlemmer som skal stå for det praktiske i musik aftenerne, s6 vil bestyrelsen stille med de voksne som skal hjælpe dem." 

 

Tilsvarende beskrives aktiviteterne i referatet fra den ordinære generalforsamling i 2014, der fremlægges som bilag 14.

 

Her beskrives en af aktiviteterne på følgende måde:

 "Der blev etableret samarbejde med to nye skoler i Y9-region, hvortil Foreningen har doneret skole udstyr modtaget fra genbrug Syd, med hvem der er etableret et fint samarbejde også i fremtiden." 

 

Herudover fremgår det bla., at:

 “Der blev gennemført mange vigtige foredrag og debat aftner, bla. om (red.fjernet.projekt) oprindeligt, i startfasen, støtte bl.a. af G6-virksomhed og (red.fjernet.organisation)"

 

Efterfølgende inoskærpes det fra bestyrelsens side, at der er behov for medlemmer, som: 

 “(...) kan og er villige til at yde frivilligt socialt arbejde i deres fritid."

 

Således realiserer (red.fjernet.forening)’s medlemmer på frivillig basis foreningens humanitære og sociale formål på løbende basis i en lang række arrangementer at ikke-kommerciel karakter, herunder foredrag og de bataftener, som (red.fjernet.forening) udfører henhold til sine vedtægter.

 

3 Nærmere om regnskaberne

 

3.1 Foreningens regnskaber

 

(red.fjernet.forening) aflægger regnskab årligt i forbindelse med afholdelse at generalforsamlingen.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet er det A, der som kasserer udarbejder regn skabet, før det godkendes af generalforsamlingen.

 

Regnskaberne er todelte og består af (i) en opsummering, der udspecificerer oversigtstorm bevægelserne at penge på foreningens konti ved at angive saldo primo og ultimo samt summen af penge, der er henholdsvis indsat og overført fra kontoen, og (U) en specifikation af kontobevægelserne.

 

Illustrativt kan der henvises til beskrivelsen af foreningens konto i referatet fra (red.fjernet.forening)’s generalforsamling i 7007, hvor regnskabet for 2006 blev godkendt enstemmigt. I denne forbindelse beskrives (red.fjernet.forening)’s konto som foreningens hovedkonto i forbindelse med lukningen af en anden foreningskonto på følgende måde, jf. bilag 13, side 2:

 

"Hovedkasseren Hr. IF og Afdelingskasseren Hr. IE fremlagde forslag om, grundet begrænsede midler samt ønske fra IE om at fratræde som kasserer, at lukke den ene foreningskonto: Reg.nr. (red.fjernet.reg.nr) konto nr. (red.fjernet.reg.nr) og flytte det indestående beløb over til foreningens hovedkonto: Reg Nr. (red.fjernet.reg.nr.2) konto nr. X1-konto"

 

Regnskaber for 2011, 2012 og 2013 er fremsendt til SKAT i forbindelse med opstart af sagen og fremlægges som bilag 15-17.

 

(…)

 

3.1.1 2012

 

Første del at regnskabet for 2012 ser således ud, jf. bilag 16:

 

(…)

 

Anden del af regnskabet for 2012 ser således ud:

 

(…)

 

3.1.3 2013

 

Første del af regnskabet for 2013 ser således ud, jf. bilag 17:

 

(…)

 

Anden del af regnskabet for 2013 ser således ud:

 

(…)

 

3.2 Nærmere om foreningens overførsler

Som en del af (red.fjernet.forening)’s formål og foreningens aktivitet har (red.fjernet.forening) på vegne af herboende Y2-nationalitet flygtninge og indvandrere overført beløb til disses slægtninge mv. i Y2-land.

 

Årsagen til, at foreningen assisterer hermed, er bla., at familierne til de herboende Y2-nationalitet er afhængige at modtagelsen af midler for at kunne opretholde et eksistensminimum i hjemlandet. Da denne problemstilling er aktuel for næsten alle herboende Y2-nationalitet, var det naturligt for (red.fjernet.forening) at påtage sig opgaven at organisere modtagelsen og overførslen af midler fra herboende Y2-nationalitet til hjemlandet.

 

Kontoudtog for (red.fjernet.forening)’s kontonummer X1-konto for 2011, 2012 og 2013 fremlægges som bilag 18-20. Det bemærkes, at registreringsnummeret er (red.fjernet.reg.nr.2) for årene 2011 og 2012 og først ændredes til (red.fjernet.reg.nr.3) i 2013.

 

Det fremgår af kontoudtogenes øverste venstre hjørne, at de vedrører (red.fjernet.forening). I Øverste højre hjørne af udskriftens første side fremgår, at kontoudtogene er udskrevet fra F1-banks Y6-by-afdeling med adresse Y10-adresse, Postboks (red.fjernet.postboksnr.). Umiddelbart herunder angives kontoens registreringsnummer og kontonummer, og nedenunder anføres det, at kontoen føres i danske kroner samt sideantallet.

 

Kontoudtogene er inddelt i forskellige tidsperioder. Udskriftsperioden angives over kolonneinddelingen i venstre side og er oftest i tremåneders-intervaller. 

 

Kontoudskrifterne er inddelt i fem kolonner:

 

•       Første kolonne angiver bogføringsdatoen

•       Anden kolonne angiver rentedatoen

•       Tredje kolonne indeholder en beskrivende posteringstekst

•       Fjerde kolonne angiver, hvad der er indsat (+) eller hævet (-)

•       Femte kolonne angiver indeståendet (+) eller gælden (-).

 

Kontoudtogene er særdeles omfattende og indeholder en lang række indsætninger på kontoen samt pengeoverførsler til udlandet

 

(red.fjernet.forening) har forestået disse pengeoverførsler på vegne af både medlemmer og ikke-medlemmer og har, for at holde styr på hvem der overførte mv., sørget for, at alle, der overførte penge, blev registreret. I denne forbindelse har (red.fjernet.forening) identificeret indbetaler at kontante beløb ved fotokopi af eksempelvis pas, kørekort, arbejdstilladelse eller sygesikringskort.

 

En liste over folk, der har benyttet (red.fjernet.forening) til pengeoverførsler, fremlægges som bilag 21.

 

Listen indeholder en registrering af 622 personer, der er registreret med navn og supplerende (red.fjernet.avis), der muliggør identifikation, eksempelvis adresse, person- eller udlændingenummer og dokumentationsmiddel (pas, kørekort, sygesikring mv.)

 

Denne liste suppleres at en samlet registrering af overførsler af penge i 2012 via (red.fjernet.pengeoverførsel4), der fremlægges som bilag 22.

 

Det fremgik heraf, at dokumentet er inddelt i otte kolonner:

 

•       Første kolonne angiver indsætningsdatoen

•       Anden kolonne angiver afsenderen

•       Tredje kolonne angiver afsenderens adresse

•       Fjerde kolonne angiver registrering af et identitetsdokument, eksempelvis pas, kørekort eller arbejdstilladelse

•       Femte kolonne angiver, hvem der skal modtage pengene

•       Sjette kolonne angiver modtagerbyen

•       Syvende kolonne angiver modtagerens telefonnummer

•       Ottende kolonne angiver beløbets størrelse.

 

Dokumentet er 29 sider langt og indebærer registrering af overførsler for i alt kr. 455.747,26 i perioden 12. marts 2012-20. november 2012.

 

Tilsvarende er der lavet en samlet registrering af foreningens overførsler for 2013. Samlet registrering af overførsler af penge i 2013 fremlægges som bilag 23. 

 

Det fremgår heraf, at dokumentet er inddelt i seks kolonner:

 

•       Første kolonne angiver nummereringen af overførslerne fra 1-3.853

•       Anden kolonne angiver afsenderens ID

•       Tredje kolonne angiver afsenderens navn på Y2-nationalitet

•       Fjerde kolonne angiver, hvem der skal modtage pengene

•       Femte kolonne angiver, hvilken by pengene sendes til

•       Sjette kolonne angiver beløbet i DKK

 

Listen er således specificeret ned både afsender- og modtagernavne samt beløb. Som SKAT ligeledes selv bemærker i sin afgørelse, er 92 pct. at overførslerne endvidere knyttet sammen med et nummer fra listen over personer, der har benyttet foreningen.

 

Det bemærkes, at der fremgår en række overførsler foretaget af A på vegne af andre via foreningens konto. Dette skyldes, at en række personer - der er medlemmer af foreningen - har haft penge stående hos foreningen, som de har anmodet om at få overført til dem, mens de har befundet sig i udlandet, at disse situationer figurerer A således som den, der har gennemført overførslen på vegne af medlemmerne.

 

SKAT har på baggrund at disse udspecificeringer foretaget en opgørelse af sammenhængen mellem indsætninger og udbetalinger, jf. bilag 3 til afgørelserne at henholdsvis den 23. juli 2015 og den 19. august 2015, hvori SKAT sammenholder indbetalinger ifølge kontoudtogene og udbetalinger følge overførselslisten.

 

SKAT’s opgørelse viser, at der for en række personer - eksempelvis IG - ikke er overensstemmelse mellem det beløb, der er indbetalt, og det beløb, der er overført fra (red.fjernet.forening)’s konto.

 

Dette forklarer (red.fjernet.forening) i sin indsigelse til SKAT’s afgørelse at den 15. april 2015.

 

Det fremgår heraf, at der optræder forskelle på navne, idet navnene kan staves anderledes på Y2-nationalitet. Eksempelvis staves IO med stort C - som (red.fjernet.navn2) - på Y2-nationalitet. Tilsvarende forvekslede SKAT det Y2-nationalitet ord for udbetaling - (red.fjernet.tekst1) - med et navn.

 

(red.fjernet.forening)’s indsigelse af den 15. april 2015 fremlægges som bilag 24.

 4 Nærmere om indsætninger og hævninger på A’s personlige konto

 

4.1 Generelt om kontoudtog for A’s personlige konto

 

Kontoudtog for A’s personlige konto, kontonummer X3-konto, for 2011, 2012 og 2013 fremlægges som bilag 25-27.

 

Kontoudtogene er inddelt i forskellige tidsperioder. Udskriftsperioden angives over kolonneinddelingen i venstre side og er oftest i tremåneders-intervaller.

 

For hver udskrift fremgår det af kontoudtogenes øverste venstre hjørne, at de vedrører A med angivelse at adresse. I Øverste højre hjørne af hver udskrifts første side fremgår, at kontoudtogene er udskrevet fra F1-banks Y11-by-afdeling med adresse Y12-adresse, Y11-by.

 

Umiddelbart herunder angives kontoens registreringsnummer og kontonummer. Det bemærkes, at registreringsnummeret er (red.fjernet.reg.nr.4) for perioden 1. januar 2011 -28. september 2012. Fra den 29. september 2012 og frem til den 1. november 2013 var registreringsnummeret således (red.fjernet.reg.nr.5), før det ændredes til (red.fjernet.reg.nr.6). Kontonummeret er for alle tre år er X3-konto.

 

Under angivelsen af registrerings- og kontonummer anføres det, at kontoen føres i danske kroner, samt sideantallet.

 

Kontoudskrifterne er inddelt i tern kolonner:

 

•       Første kolonne angiver bogføringsdatoen

•       Anden kolonne angiver rentedatoen

•       Tredje kolonne indeholder en beskrivende posteringstekst 

•       Fjerde kolonne angiver, hvad der er indsat (÷) eller hævet (-)

•       Femte kolonne angiver indeståendet (+) eller gælden (-).

 

4.2 Nærmere om indsætningerne på A’s personlige konto

 

SKAT har efter modtagelsen af indsigelsen, jf. bilag 24, problematiseret, at der fremgår en række ind betalinger på kontoudtogene for As private konto - kontonummer X3-konto hos F1-bank - der umiddelbart kan vedrøre (red.fjernet.forening).

 

Konkret fremhævede SKAT følgende fire posteringer:

 

•       Indsætning på kr. 10.000 den 4. april 2011 med posteringsteksten "(red.fjernet.posteringstekst10)"

•       Indsætning på kr. 3.000 den 11. april 2011 med posteringsteksten “(red.fjernet.posteringstekst11)"

•       Indsætning på kr. 7.000 den 14. april 2011 med posteringsteksten "(red.fjernet.posteringstekst12)"

•       Indsætning på kr. 7.132 den 30. april 2011 med posteringsteksten “(red.fjernet.posteringstekst13)"

 

For så vidt angår indsætningerne af henholdsvis den 11. april, den 14. april og den 30. april 2011 bemærkes, at disse beløb relaterer sig til private lån, som A har modtaget fra de angivne personer.

 

Herudover vedrører en række af indsætningerne på A’s private konto fejl, idet indsætningerne reelt skulle have været indsat på foreningens kotno. Dette blev allerede oplyst over for SKAT ved (red.fjernet.forening)’s indsigelse af den 16. april 2013, jf. bilag 24, side 2, med henvisning til bilag 2.

 

Det fremgår heraf, at der dens. april 2011 blev indsat henholdsvis kr. 60.000 og kr. 50,000 på A’s konto med posteringsteksten henholdsvis “(red.fjernet.posteringstekst5)" og “(red.fjernet.posteringstekst6)".

 

Disse to indsætninger er eksempler på fejlagtige indsætninger, der rettelig skulle have været indsat på (red.fjernet.forening)’s konto, og beløbene ses da også straks overført til (red.fjernet.forening)’s konto, hvor de følgelig er markeret med “fejl", jf. bilag 24, bilag 2. Således fremgår det også af posteringsteksten, at beløbene er overført til kontonummer (red.fjernet.reg.nr.2)-X1-konto med angivelse af “(red.fjernet.tekst3)".

 

Disse to posteringer genfindes i kontoudskrifterne for (red.fjernet.forening)’s kontonummer (red.fjernet.reg.nr.2)- X1-konto for år 2011, jf. bilag 18, side 4, i udskriften for 2. kvartal. Her fremgår, at A indsatte henholdsvis kr. 60000 og kr. 50.000 på kontoen den 6. april 2011.

Dette bringer det samlede inde stående på kontoen fra kr. 18.262,93 op på kr. 128.262,93. Den 6. april 2011 foretoges der imidlertid to overførsler - benævnt “(red.fjernet.tekst1)" - for i alt kr. 188.393,78, Kontoens samlede indestående efter disse to overførsler er blot kr. 24.607,15, hvorfor pengene altså ses at være videreoverført.

 

Det bemærkes, at det også følger af posteringsteksten - “(red.fjernet.posteringstekst7)" - at der er tale om et beløb, der er tiltænkt videreoverførsel. Såedes ses posteringerne på (red.fjernet.forening)’s konto fra posthuse tilsvarende at være angivet med posteringsteksten “(red.fjernet.posteringstekst8)"efterfulgt af fem cifre. Der henvises til eksempler af den 12. februar 2011, den 16. februar 2011, den 23. februar 2011, den 28. februar 2011, den 3. marts 2011, den 7. marts 2011, den 16. marts 2011, den 18. marts 2011, den 22. marts 2011 og den 24. marts 2011, jf. bilag 18, udskriften for 1. kvartal.

 

(…)

 

For andre eksempler på posteringer med denne posteringstekst på A’s personlige konto, jf. bilag 26, henvises til følgende eksempler for så vidt angår 2012:

 

•       kr. 5.000 den 5. januar 2012

•       kr. 11.000 den 6. januar 2012 

•       kr. 700 den 17. januar 2012

•       kr. 5.000 den 3. februar 2012

•       kr. 13.000 den 6. februar 2012

•       kr. 5.000 den 9. februar 2012

•       kr. 1.500 den 13. februar 2012

•       kr. 5000 den 21. februar 2012

•       kr. 5.500 den 22. februar 2012

•       kr. 12.000 den 5. marts 2012

•       kr. 5.800 der 20. marts 2012

•       kr. 16.000 den 2. april 2012

•       kr. 700 den 16. april 2012

•       kr. 1800 den 23. april 2012 

•       kr. 5.500 den 24. april 201?

•       kr. 5.000 den 1. maj 2012

•       kr. 7.000 den 5. maj 2012

•       kr. 10.000 den 31. maj 2012

•       kr. 13.000 den 6. juni 2012

•       kr. 6.000 den 11. juni 2012

•       kr. 7,000 den 28. juni 2012

•       kr. 12.000 den 4. juli 2012

•       kr. 3.500 den 4. juli 2012

•       kr. 1.200 den 16. august 2012

•       kr. 9.600 den 3. september 2012

•       kr. 1.000 den 4. september 2012

•       kr. 15.000 den 5. september 2012

•       kr. 10.000 den 10. september 2012

•       kr. 10.000 den 12. september 2012

•       kr. 3.400 den 13, september 2012

•       kr. 3.000 den 17. september 2012

•       kr. 15.000 den 17. september 2012 

•       kr. 16.200 den 20. september 2012

•       kr. 6.000 den 4. oktober 2012

•       kr. 2.279 den 4. oktober 2012

•       kr. 20.000 den 8. oktober 2012

•       kr. 6.300 den 8. oktober 2012

•       kr. 700 den 19. oktober 2012

•       kr. 10.000 den 23. oktober 2012

•       kr. 2.200 den 29. oktober 2012

•       kr. 3.600 den 31. oktober 2012

•       kr. 14.000 den 2. november 2012

•       kr. 11.000 den 5. november 2012 

•       kr. 1.200 den 6. november 2012

•       kr. 1.400 den 10. november 2012

•       kr. 4.500 den 19. november 2012

•       kr. 12.000 den 3. december 2012

•       kr. 9.000 den 5. december 2012

•       kr. 5.000 den 7. december 2012

 

Dermed er der - fordelt på 49 indsætninger - i alt indsat kr. 350.579 med denne posteringstekst i 2012.

 

For andre eksempler på posteringer med denne posteringstekst på A’s personlige konto, jf. bilag 27, henvises der til følgende eksempler for så vidt angår 2013:

 

•       kr. 15.000 den 7. januar 2013

•       kr. 10.000 den 5. februar 2013

•       kr. 13.400 den 6. februar 2013

•       kr. 1.500 den 8. februar 2013

•       kr. 15.000 den 6. marts 2013

•       kr. 1.500 den 15. marts 2013

•       kr. 5.000 den 4. april 2013

•       kr. 17.000 den 5. april 2013

•       kr. 2.000 den 11. april 2013

•       kr. 15.000 den 3. maj 2013

•       kr. 16.800 den 6, juni 2013

•       kr. 1.000 den 7. juni 2013

•       kr. 3.000 den 13. juni 2013

•       kr. 12.000 den 5. juli 2013

•       kr. 10.000 den 8. juli 2013

•       kr. 8.000 den 9. juli 2013

•       kr. 5.000 den 12. juli 2013

•       kr. 700 den 22. juli 2013

•       kr. 15.000 den 23. juli 2013

•       kr. 2.000 den 29. juli 2013

•       kr. 22.000 den 2. august 2013

•       kr. 7.000 den 5. august 2013

•       kr. 10.000 den 6. august 2013

•       kr. 4.003 den 7. august 2013

•       kr. 9.000 den 16. september 2013

•       kr. 3.000 den 27. september 2013

•       kr. 6.000 den 2. oktober2013

•       kr. 3.000 den 14. oktober 2013

 

Dermed er der - fordelt på 28 indsætninger - i alt indsat kr. 232.900 med denne posteringstekst i 2013.

 

4.3 Nærmere om hævningerne på A’s personlige konto

 

Det fremgår af kontoudtogene, at beløbene, der er indsat på A’s personlige konto, er videreoverført ved overførsler til henholdsvis (red.fjernet.pengeoverførsel) og (red.fjernet.forening).

 

(…)

 

For eksempler på posteringer med disse posteringstekster - (red.fjernet.pengeoverførsel) og (red.fjernet.forening) - på A’s personlige konto, jf. bilag 26, henvises der til følgende eksempler for så vidt angår 2012:

 

•   kr. 4.977 den 17. april 2012

•   kr. 560 den 2. maj 2012

•   kr. 2.395,58 den 2. maj 2012

•   kr. 1.515 den 2. maj 2012

•   kr. 1.060 den 31. maj 2012

•   kr. 1.690 den 31. maj 2012

•   b. 6.957,77 den 28. juni 2012

•   kr. 7.500 den 29. juni 2012

•   kr. 3.150 den 25. juli 2012

•   kr. 3.680 den 31. juli 2012

•   kr. 5.500 den 3. august 2012

•   kr. 1.178 den 3. september 2012

•   kr. 8,400 den 3. september 2012

•   kr. 1.410 den 4. september 2012

•   kr. 10.309,14 den 10. september 2012

•   kr. 3.183 den 12. september 2012

•   kr. 4.900 den 12. september 2012

•   kr. 1.803 den 12. september 2012

•   kr. 15.000 den 18. september 2012

•   kr. 15.670 den 20. september 2012

•   kr. 2.525 den 4. oktober 2012

•   kr. 7.360 den 8. oktober 2012

•   kr. 1.360 den 8. oktober 2012

•   kr. 8.541 den 23. oktober2012

•   kr. 2.120 den 29. oktober 2012

•   kr. 3.270 den 31. oktober 2012

•   kr. 12.200 den 2. november 2012

•   kr. 4.135 den 19. november 2012

•   kr. 3.774 den 3. december 2012 

•   kr. 1.685 den 4. december 2012

•   kr. 5.175 den 7. december 2012

 

Dermed er der - fordelt på 31 hævninger- i alt overført kr. 153.984 med denne posteringstekst i 2012.

 

For eksempler på posteringer med disse posteringstekster - (red.fjernet.pengeoverførsel) og (red.fjernet.forening) - på A’s personlige konto, jf. bilag 27, henvises der til følgende eksempler for så vidt angår 2013:

 

kr. 1.110 den 14. januar 2013

kr. 1.060 den 14. januar 2013

kr. 64.000 den 23. januar 2013

kr. 24.000 den 29. januar 2013

kr. 10.000 den 6. februar 2013

kr. 2.600 den 8. februar 2013

kr. 3.000 den 8. februar 2013

kr. 5.116 den 12. april 2013

kr. 2.800 den 29. maj 2013

kr. 450 den 31. maj 2013

kr. 2.120 den 11. juni 2013 

kr. 3.405 den 13. juni 2013

kr. 1.060 den 25. juni 2013 

kr. 3.599,53 den 1. juli 2013

kr. 4.060 den 2. juli 2013

kr. 7.250 den 12. juli 2013

kr. 25.000 den 16. juli 2013

kr. 15.400 den 25. juli 2013

kr. 1.009 den 29. juli 2013

kr. 9.000 den 2. august 2013

kr. 5.000 den 5. august 2013

kr. 10.000 den 6. august 2013

kr. 15.000 den 9. august 2013

kr. 2.408 den 9. august 2013

kr. 11.920 den 12. september 2013

kr. 3.800 den 30. september 2013

kr. 15.000 den 22. oktober 2013

kr. 4.745 den 7. november 2013 

 

Dermed er der - fordelt på 28 hævninger - i alt overført kr. 253,913 med denne posterings tekst 2013.

 

4.4 Sammenfattende om Indsætninger og hævninger på A’s personlige konto

 

Der er - fordelt på 99 indsætninger - i alt indsat kr. 756.079 med posteringsteksten "(red.fjernet.posteringstekst9)" i årene 2011-2013.

 

Tilsvarende ses der - fordelt på 61 hævninger - i alt overført kr. 416.031 med posteringsteksterne “(red.fjernet.pengeoverførsel)" og "(red.fjernet.forening)" i årene 2011-2013.

 

Dette betyder, at der er en difference på kr. 340.078 (756.079 - 416.001).

 

Det bemærkes, at A i begyndelsen af hver måned i de relevante indkomstår ses at have overført en husleje på ca. kr. 10.800. Som et generelt mønster ses der i umiddelbar tidsmæssig tilknytning hertil indsat et tilsvarende beløb via et posthus i samme størrelsesorden, hvilket forklarer differencen.

 

5 Nærmere om sagens behandling ved SKAT

 

5.1 Baggrunden for sagen

 

SKAT modtog oplysninger fra F1-bank om, at derpå (red.fjernet.forening)’s konto I F1-bank var foretaget en større række indbetalinger samt udbetalinger til udlandet.

 

På denne baggrund blev der sendt en materialeindkaldelse til A dateret 22. oktober 2014, idet SKAT ligeledes havde fået oplyst, at A havde fuldmagt til kontoen.

 

Det fremgik af materialeindkaldelsen, at SKAT ønskede at modtage kopi af bla. kontoudtog, foreningsvedtægter, foreningens regnskaber, medlemslister samt oversigt over bestyrelsesmed lemmer.

 

I overensstemmelse hermed modtog SKAT den 1. februar 2015 bla. foreningens vedtægter, general forsamlingsreferater fra 2006 og 2014, medlemsliste, oversigt over bestyrelsesmedlemmer, regnskab for 2013, bankkontoudtog for 2013 samt en opgørelse over indbetalinger for 2013 og endelig en beskrivelse al, hvordan foreninger drives.

 

Dette til trods fremsendte SKAT et forslag til afgørelse, hvor det blev vurderet, at A skulle beskattes al beløbene indsat på kontiene i F1-bank.

 

5.2 Manglende partshøring

 

(red.fjernet.forening) valgte at gøre indsigelse mod SKAT's forslag og søgte at dokumentere, at beløb indsat på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto i F1-bank ikke tilhørte A, jf. bilag 24. 

 

I forbindelse med fremsættelsen al denne indsigelse anmodede (red.fjernet.forening) om en partshøring, idet (red.fjernet.forening) ønskede at afholde et møde med SKAT, jf. bilag 24, side 2 og 3.

 

SKAT valgte den 23. juli 2015 på baggrund af de fremsendte oplysninger at fremsende et nyt forslag til afgørelse for indkomstårene 2012 og 2013, I denne forbindelse afviste SKAT til trods for (red.fjernet.forening)’s anmodning - at afholde et møde, jf. bilag 1, side 24. SKAT begrundede, jf. bilag side 24, afvisningen med, at det ikke:

 “(..) vil være muligt med en mundtlig forklaring af løfte bevisbyrden for, at indtægterne på disse konti tilhører andre og finder derfor ikke, at et møde har relevans."

 

Herefter gik SKAT videre til at antage, at A’s argumenter ville bero på kulturelle forskelle i relation til måder at drive virksomhed på. SKAT uddybede således, jf. bilag 1, side 24, baggrunden for afslaget på partshøring således:

 "SKAT er klar over, at der kan være andre måder/former for og krav til at drive pengevirksomhed i Y2-land eller Y1-land og at der også kan være andre krav til dokumentation i disse lande. Vi anfægter ikke, at der kan være en anden kultur; men personer; der driver virksomhed i Danmark, må overholde danske regler; herunder danske skatteregler. Vi finder det også usandsynligt, at det uanset kulturforhold, er muligt at holde styr på pengestrømme al et sådant omfang, uden at der findes registrering heraf"

5.3 Sagens videre forløb

 

Efterfølgende indtrådte Advokatfirmaet i sagen på vegne at A og anmodede følgelig om aktindsigt i sagen den 3. september 2015.

 

Den 8. september 2015 imødekom SKAT anmodningen delvist og fremsendte kopi af dele af sagens dokumenter.

 

Den 18. september 2015 anmodede Advokatfirmaet om aktindsigt i de resterende dokumenter, herunder materiale som SKAT havde modtaget fra A og dennes daværende repræsentant, R2-revision.

 

Ved afgørelse af den 1. oktober 2015 afslog SKAT aktindsigtsanmodningen. Afgørelse af den 1. oktober 2015 fremlægges som bilag 28.

 

Anbringender 

 

Det materielle spørgsmål

 

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af indsætninger på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)- X1-konto, idet bankkontoen tilhører foreningen (red.fjernet.forening), samt at indsætningerne på kontonummer X3-konto er A’s indkomstopgørelse uvedkommende.

 

A har ikke erhvervet ret til de indsatte beløb på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)- X1-konto, idet de indsatte beløb stammer fra (red.fjernet.forening)’s medlemmer og er indsat som led i (red.fjernet.forening)’s arbejde.

 

Ligeledes er indsætningerne på kontonummer X3-konto A’s indkomstopgørelse uvedkommende, idet der dels er tale om tre konkrete tilfælde af udbetaling af private lån og dels er tale om fejlagtige indsætninger, der rettelig skulle have været indsat på (red.fjernet.forening)’s bankkonto og derfor senere er overført som led i (red.fjernet.forening)’s arbejde.

 

Det formelle spørgsmål

 

Det gøres i anden række overordnet gældende, at SKAT har tilsidesat de forvaltningsretlige regler i forvaltningsloven ved ikke på korrekt vis at have underrettet A om den påtænkte afgørelse i overensstemmelse med forvaltningslovens kapital 5 om partshøring. Ligeledes har SKAT ikke på korrekt vis underrettet A om den påtænkte afgørelse i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens kapitel 7 om partshøring.

 

Disse er væsentlige retlige mangler, hvorfor SKAT’s afgørelse vedrørende forhøjelse af As skattepligtige indkomst er ugyldig.

 

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringender.

 

1 Nærmere om sagens materielle spørgsmål vedrørende indsætninger på bankkonti
1.1 Retsgrundlaget 1.2

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter.

 

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

 

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

 

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

 

Idet omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bla. SKM 2011.208.H og SKM 2011.775.H. 

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

 

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM 2014.254.0 og TfS 2013.509.

 

I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

 

1.2 Den konkrete sag

 

Det gøres gældende, at A ikke har erhvervet ret til beløbene indsat på de i sagen omhandlede bankkonti, idet den ene bankkonto slet ikke vedrører A, og indsætningerne på den anden bankkonto - A’s private konto - er lån eller fejlagtige indsætninger, der senere er videreoverført.

 

Det er i nærværende sag centralt at få klarlagt, at de indsatte beløb på den ene bankkonto vedrører A’s virke som kasserer i (red.fjernet.forening) og er indsat på denne bankkonti som led i finansieringen af (red.fjernet.forening)’s aktiviteter.

 

Således stammer de indsatte beløb på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto fra foreningens medlemmer og er videreoverført til familiemedlemmer i Y2-land som led i foreningens hjælp til herboende Y2-nationalitet flygtninge og indvandrere med at overføre forsørgelsespenge til flygtningenes/indvandrernes respektive familier.

 

I det følgende vil indsætningerne på (red.fjernet.forening)’s bankkonto blive behandlet først. I denne forbindelse vil A’s arbejde som kasserer i (red.fjernet.forening) blive behandlet, herunder behovet for foreningens bankkonto, Dernæst vil det blive behandlet, hvorfra de indsatte beløb stammer.

 

Afslutningsvis vil indsætningerne på A’s personlige konto blive behandlet.

 

… …

 

Det gøres gældende, at indsætningerne på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto er indsat som led i finansieringen af (red.fjernet.forening)’s humanitære arbejde.

 

I 2011 forestod A i sin egenskab af foreningens kasserer overførslen af forsørgelsespenge til flygtningenes/indvandrernes respektive familier.

 

Dette understøttes at objektiv dokumentation i form at bla. at dokumentationen at foreningens formål, jf. bilag 5-7 hvoraf fremgår, at denne aktivitet var en del af foreningens aktiviteter.

 

I forbindelse med overførslen at forsørgelsespenge til flygtningenes/indvandrernes respektive familier havde (red.fjernet.forening) behov for en bankkonto.

 

Behovet for bankkontoen udspringer af, at Y2-land ikke har et velfungerende banksystem. Af den grund er der et praktisk behov for at skabe et effektivt system for overførsler at forsørgelsespenge fra Danmark til Y2-land. I den forbindelse var det mest hensigtsmæssigt, at foreningens medlemmer ikke selv hver især oprettede bankkonti med mulighed for overførsel til udlandet - med høje gebyrbetalinger - men stedet foretog overførslerne fra en central konto.

 

Det gøres gældende, at A oprettede kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto i F1-bank, jf. bilag 9, med henblik på at denne skulle fungere som foreningens bankkonto. Denne bankkonto har således aldrig tilhørt A.

 

Dette understøttes ligeledes af objektiv dokumentation, ved at både (red.fjernet.forening)’s formand og næstformand kvitterede for, at brugerfuldmagten blev givet til A, jf. bilag 9, side og 12.

 

Baggrunden for, at parterne blev enige om at give A brugerfuldmagt til kontoen, var, at det var mest hensigtsmæssigt, at A som foreningens økonomisk ansvarlige - qua positionen som kasserer - skulle være ansvarlig for overførslen af forsørgelsespengene til udlandet.

 

I denne forbindelse må det fremhæves, at formanden og næstformanden ligeledes tilsluttede sig anvendelsen at kontoen, idet det eksplicit blev tilkendegivet, at kontoen overvejende skulle anvendes til udenlandske transaktioner, samt at de forventede kontantindbetalinger pr. år omregnet til DKK var kr. 14.400.000, og det forventede antal overførsler til udlandet var 200-250 for op til kr. 14.400.000, jf. bilag 9, side 14.

 

Herudover understøttes dette af omtalen at kontoen som foreningens hovedkonto i forbindelse med generalforsamlingens enstemmige godkendelse af årsregnskabet for 2006, jf. bilag 13.

 

At dette var tilfældet understøttes yderligere af (red.fjernet.forening)’s indsigelse at den 16. april 2015, jf. bilag 24.

 

Heraf fremgår det direkte, at bankkontoen fungerede som bankkonto for (red.fjernet.forening), samt at kontoen aldrig har været drevet personligt eller af en enkel person alene. A besad således alene brugerfuldmagten til kontoen som en naturlig konsekvens at sin position som kasserer.

... ...

 

At bankkontoen var oprettet til at fungere som bankkonto for (red.fjernet.forening), betyder også, at de indsatte beløb stammer fra (red.fjernet.forening)’s medlemmer og andre med behov for at overføre forsørgelsespenge.

 

Dette understøttes af, at der fra kontoen er foretaget 412 udbetalinger i perioden 2011 til 2013 for i alt kr. 23.657.784, jf. bilag 1, side 5. Dette modsvarer stort set indsætningerne -kr.26.629.337- der i samme periode er indsat, jf. bilag 1, side 5.

 

Således fungerede bankkontoen som (red.fjernet.forening)’s bankkonto og imødekom det praktiske behov for at overføre forsørgelsespenge.

 

Dette understøttes ligeledes af den fremlagte liste over folk, der har benyttet (red.fjernet.forening) til pengeoverførsler, jf. bilag 21. Således er der fremlagt oplysninger om 622 personer, der er registreret med navn og supplerende (red.fjernet.avis), der muliggør identifikation.

 

Dernæst understøttes det af den samlede registrering af overførsler at penge for 2012 og 2013, jf. bilag 22 og 23.

 

Med fremlæggelsen af disse registreringer er overførslerne specificeret med både afsender- og modtagernavne samt beløb. Som SKAT ligeledes selv bemærker i afgørelsen, er hele 92 pct. at overførslerne endvidere knyttet sammen med et nummer, fra listen over personer der har benyttet foreningen.

 

Dermed er der i fornødent omfang skabt klarhed over, både hvor pengene hidrørte fra, samt hvor de endte.

 

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende, at bankkontoen var oprettet til brug for (red.fjernet.forening)’s overførsel af forsørgelsespenge, idet det er dokumenteret, at der er indsat beløb på denne bankkonto, der har en direkte forbindelse til opfyldelsen af foreningens formål, samt at dette er erklæret at foreningen selv i dens indsigelse til SKAT’s forslag til afgørelse.

... ... 

At A ikke har erhvervet ret til indsætningerne på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto, Understøttes af, at det er dokumenteret, at beløbene stammer fra indsætninger fra foreningens medlemmer samt brugere af foreningen, samt at midlerne alene har været indsat på bankkontoen med henblik på at blive videreoverført som forsørgelsespenge.

 

Det er ligeledes dokumenteret, at dette er sket. Således er udbetalingerne i de relevante ind kornstår kr. 23.657.784, hvorimod indsætningerne alene er kr. 23.629,337. Dermed står det klart, at alle indsatte midler videreoverføres.

 ... ...

 

For så vidt angår indsætningerne på A’s personlige kontonummer X3-konto gøres det gældende, at indsætningerne er A’s indkomstopgørelse uvedkommende, det der for så vidt angår de tre konkrete indsætninger af den 11. april, den 14. april og den 30. april 2011 dels er tale om udbetaling af private lån og dels er tale om fejlagtige indsætninger, der var beregnet til indsætning på (red.fjernet.forening)’s bankkonto og derfor senere er overført som led i (red.fjernet.forening)’s arbejde.

 

At der er tale om fejlagtige indsætninger på kontoen, der rettelig skulle have været indsat på (red.fjernet.forening)’s bankkonto, understøttes af dokumentationen for, at midlerne i en række tilfælde er videreoverført med det samme, jf. bilag 25- kontooplysningerne for A’s private konto for 2011- sammenholdt med bilag 18, hvor posteringerne genfindes i kontoudskrifterne for (red.fjernet.forening)’s kontonummer (red.fjernet.reg.nr.2)-X1-konto for 2011, hvor det fremgår, at to indsætninger straks er overført til (red.fjernet.forening)’s konto.

 

I denne forbindelse skal det fremhæves, at (red.fjernet.forening) som forening ligeledes har bekræftet denne udlægning ved (red.fjernet.forening)’s indsigelse at den 16. april 2015, jf. bilag 24, side 2, hvor der henvises til bilag 2 og anmodes om et møde, hvor indsætningerne kan forklares yderligere.

 

Herudover ses posteringsteksten for en lang række at indsætningerne at være sammenfaldende med de tilsvarende indsætninger på (red.fjernet.forening)’s konto. Således indikerer posteringsteksten “(red.fjernet.posteringstekst7), at der er tale om et beløb, der er tiltænkt videreoverførsel, eftersom posteringerne på (red.fjernet.forening)’s konto fra posthuse anvender den samme posteringstekst, dvs. “(red.fjernet.posteringstekst8)" efterfulgt at fem cifre.

 

Baggrunden for den forkerte overførsel til A’s konto har således været den, at brugeren at foreningen har forvekslet A’s personlige konto og foreningens konto. Derfor har brugeren ved et uheld overført til A’s personlige konto, hvilket A herefter har berigtiget. Berigtigelsen er sket ved at A har overført pengene til (red.fjernet.forening)’s konto, eller ved at overførslen at forsørgelsespengene til udlandet er gennemført via enten (red.fjernet.forening) eller (red.fjernet.pengeoverførsel).

 

Dette understøttes at, at der er sket videreoverførsel at indsætningerne på A’s konto, i samme omfang som der er sket indsætninger som illustreret med afsæt i indsætningerne vedrørende "(red.fjernet.posteringstekst9)" under sagsfremstillingens punkt 4.2 og 4.3.

 ... ...

 

På baggrund at ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A at indsætninger på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)- X1-konto, idet bankkontoen tilhører foreningen (red.fjernet.forening), samt at indsætningerne på kontonummer X3-konto er A’s indkomstopgørelse uvedkommende, idet der dels i tre konkrete situationer er tale om udbetaling at private lån og dels er tale om fejlagtige indsætninger, der var beregnet til indsætning på (red.fjernet.forening)’s bankkonto og derfor senere er overført som led i (red.fjernet.forening)’s arbejde

 

2 Nærmere om sagens formelle spørgsmål

 

2.1 Retsgrundlaget

 

En forvaltningsretlig afgørelse er ugyldig, såfremt afgørelsen er behæftet med en retlig mangel, manglen er væsentlig, og der ikke foreligger særlige omstændigheder, der gør, at afgørelsen opretholdes.

 

Der foreligger en retlig mangel, når forvaltningsmyndigheden har tilsidesat enten en materiel regel eller en formel regel. De materielle mangler betegnes også indholdsmangler eller hjemmelsmangler, og formelle mangler betegnes også sagsbehandlingsfejl eller sagsbehandlings mangler. Årsagen til, at sagsbehandlingsfejl kan medføre ugyldighed, er bla., at formålet med regler om sagsbehandling er, at de skal forebygge hjemmelsmangler.

 

En retlig mangel medfører kun ugyldighed, såfremt manglen er væsentlig. En sagsbehandlings fejl er væsentlig, hvis forvaltningsmyndigheden har tilsidesat en garantiforskrift, modsat en intern ordensforskrift.

 

En formel regel er en garantiforskrift, hvis den formelle regel har til formål at sikre, at afgørelsens materielle indhold bliver sagligt rigtigt. Tilsidesættes den formelle regel er der dermed ikke længere garanti for rigtigheden af afgørelsen.

 

Af garantiforskrifter kan eksempelvis nævnes, at en afgørelse skal bekendtgøres for adressaten, officialprincippet, partshøring samt partsaktindsigt og begrundelse.

 

Reglerne for sagsbehandling af en afgørelse truffet af Skattestyrelsen fremgår at skatteforvaltningslovens kapitel 7.

 

I det følgende vil der først blive redegjort for det nærmere indhold af reglerne om afgørelsens indhold samt høring.

 ... ...

 

De nærmere regler for afgørelsens indhold samt høring om afgørelsens indhold fremgår at skatteforvaltningslovens § 19.

 

Af bestemmelsen fremgår følgende:

 

(…)

 

Af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3 og stk. 4, fremgår således, at en sagsfremstilling skal i høring hos parten.

 

Sendes en sagsfremstilling ikke til høring hos en part, inden der træffes afgørelse, er det også en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der medfører, at afgørelsen bliver ugyldig, idet der herved svigtes en væsentlig retssikkerhedsgaranti.

 

Som eksempler herpå kan bla. fremhæves SKM2014.472.LSR og TfS 1994.772, hvori en forhøjelse blev anset for ugyldig, idet der ikke var udarbejdet en sagsfremstilling til det materielle forhold i afgørelsen.

 

Som led i at sagsfremstillingen skal i høring hos parten, fremgår det også af reglerne i skatteforvaltningslovens § 20, at Skattestyrelsen skal fremsende agterskrivelser. Af skatteforvaltningslovens § 20 fremgår følgende:

 

(…)

 

Der gælder således et klart krav om, at skatteyderen skal underrettes. Det fremgår også, at skatteyder efter underretningen skal have lejlighed til at fremkomme med enten en skriftlig eller en mundtlig udtalelse til afgørelsen.

 

Det er således både underretningen om, at Skattestyrelsen påtænker at træffe en afgørelse, samt selve afgørelsen og partshøringen, der skal overholde skatteforvaltningslovens krav.

 

At skatteyder skal underrettes om, at Skattestyrelsen agter at træffe en afgørelse vedrørende skatteyder samt have lejlighed til at fremkomme med en mundtlig eller skriftlig udtalelse, er en garantifor skrift. Dette fremgår bla. af Karnovs note 56-57 til skatteforvaltningsloven. Heraf fremgår, at § 19 og 20 er garantiforskrifter til at sikre korrekt partshøring på skatteområdet og for dermed at skabe garanti for, at afgørelser træffes på korrekt grundlag.

 

2.2 Den konkrete sag

 

Det gøres gældende, at SKAT har tilsidesat både de forvaltningsretlige regler i forvaltningsloven samt reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 7 om partshøring og agterskrivelser. SKAT har således ikke på korrekt vis ladet A fremkomme med en mundtlig udtalelse til de påtænkte afgørelser i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

 

Det gøres gældende, at dette er en væsentlig retlig mangel, der medfører, at SKAT’s afgørelser vedrørende forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst er ugyldig.

 

Idet følgende vil det blive behandlet hvorfor SKAT’s afvisning at afholde et møde i relation til for slaget til afgørelse ikke opfylder betingelserne til en korrekt partshøring at A efter skatteforvaltningslovens kapitel 7.

 

2.2.1 Nærmere om reglerne om partshøring

 

Det gøres gældende, at SKAT’s afvisning at et partshøringsmøde i relation til det fremsendte forslag til afgørelse vedrørende A ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens kapital 7 til partshøring, idet A derved fratages muligheden for at fremkomme med en udtalelse imod den påtænkte afgørelse.

 

Som følge af sin afvisning at møde har SKAT således ikke på korrekt vis partshørt A om de påtænkte afgørelser i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

 

At skatteforvaltningslovens § 20 fremgår, at Skattestyrelsen skal underrette den pågældende skatteyder om den påtænkte afgørelse, samt at underretningen skal opfylde kravene til en begrundelse, som følger at forvaltningsloven. At skatteforvaltningslovens § 19 fremgår endvidere, at Skattestyrelsen skal udarbejde en sagsfremstilling, hvoraf der også skal være en begrundelse, de opfylder kravene i forvaltningsloven.

 

Herudover fremgår det at skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, 1. pkt., at den skattepligtige på dette grundlag skal have mulighed for at fremkomme med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen.

 

Forslaget til afgørelse vedrørende A indebærer en ændring af A’s skatteansættelse, hvorfor SKAT har pligt til at partshøre A herom efter reglerne skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2.

 

Det gøres gældende, at SKAT’s afvisning at et møde om de påtænkte afgørelser til A ikke opfylder kravene i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, idet det fratager A muligheden for at fremkomme med en udtalelse imod afgørelserne.

 

Herudover må afvisningen antages ikke at bero på nogen saglig årsag, idet SKAT ikke på nogen måde har beskrevet faktiske omstændigheder, der nødvendiggør afvisningen. Tværtimod anføres en række stereotype og forudindtagede holdninger om personer af Y2-nationalitet oprindelse som begrundelse for afslaget.

 

På baggrund heraf gøres det sammenfattende gældende, at SKAT ikke på korrekt vis har parts hørt A, forinden SKAT traf afgørelser vedrørende A, idet kravene til partshøring i skatteforvaltningslovens 20, stk. 2, ikke er opfyldt.

 

Konsekvensen at SKAT’s manglende opfyldelse af kravet i skatteforvaltningslovens § 20 er, at A reelt ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser, idet han ikke havde mulighed for at fremkomme med en mundtlig udtalelse til forslaget til afgørelse og derved oplyse sagen nærmere, inden SKAT traf afgørelser.

 

Dette er en væsentlig retlig mangel, hvorfor SKAT’s afgørelser vedrørende A er ugyldige.

 

2.2.2 Sammenfatning

 

På baggrund at ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at der ikke er truffet forvaltningsretligt gyldige afgørelser vedrørende A, idet den manglende partshøring medfører, at afgørelserne ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 20.

 

Dette er således en væsentlig retlig mangel, der medfører, at SKAT’s afgørelser vedrørende A er ugyldige.

 

…"

 

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at foreningen (red.fjernet.forening) i starten var åben i dagtimerne, hvor flygtninge kunne komme og aflevere penge og sende penge. Før i tiden an vendte man telefonsamtaler i forbindelse med overførsler, hvor slægtninge sad i den anden ende og bekræftede, at de havde modtaget pengene. Klageren har forklaret, at man omkring år 2009 anvendte (red.fjernet.pengeoverførsel2) og i dag foregår overførslerne online, hvor udbetalingerne sker straks.

 

Endvidere har klageren oplyst, at omkostningerne til (red.fjernet.pengeoverførsel4) virksomhederne startede på 5% pr. transaktion, men at det med tiden ændrede sig til 3% og 2%. Det var afsenderen, der kunne bestemme, om omkostningerne skulle være en del af det sendte beløb, eller om de ville betale omkostningerne oveni.

 

Vedrørende indsætningerne på klagerens personlige konto med konto nr. X3-konto oplyste klageren, at han i de påklagede indkomstår havde lavet et visitkort, hvor foreningens oplysninger stod på den ene side, og klagerens virksomhedsoplysninger stod på den anden side. Klageren forklarede, at der havde været fejlagtige overførsler til klagerens personlige konto, som vedrørte foreningen.

 

Repræsentanten er den 21. februar 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsen udtalelse af 6. februar 2020:

 

"…

Skattestyrelsen bekræfter i sin udtalelse af den 6. februar 2020, at en stribe af de bilag, som R1-advokatfirma fremlagde med det supplerende indlæg, ikke var forelagt Skattestyrelsen tidligere, herunder bilag 11, 12, 21 og 22.

 

Ikke desto mindre anfører Skattestyrelsen herefter, at to af bilagene ikke bibringer nye oplysninger til sagen. Specifikt anfører Skattestyrelsen dette i relation til bilag 21 - der indeholder en liste over personer, der har benyttet (red.fjernet.forening) ti pengeoverførsler - i relation til bilag 22, der lister personer, som (red.fjernet.forening) har overført penge for via (red.fjernet.forening) i 2012.

 

Det vil i det følgende tilbagevises, at bilag 21 og 22 ikke bibringer nye oplysninger til sagen.

… …  

For så vidt angår bilag 21 fremgår det direkte af Skattestyrelsens eget indlæg, at listen bibringer nye navne og derved nye oplysninger til sagen. Således fremgår det af side 3 i Skattestyrelsens udtalelse, at:

 “Listen ses værende lig med den liste, som er vedlagt bilag 24 (s. 541 - 552). Denne liste er dag kun på 13 sider pga. mindre skriftstørrelse og fordi der er tilføjet nye navne (nr. 581-622)." (vores fremhævning)

 

Følgelig bibringer bilag 21 nye oplysninger til sagen, idet listen udspecificerer yderligere, hvem der har benyttet (red.fjernet.forening) (medlemmer og ikke-medlemmer).

 

På baggrund af listen er det muligt at identificere disse personer med bla. navn, adresse og CPR-nr.

 

… …  

 

 

For så vidt angår bilag 22 er der tale om en registrering at overførsler at penge 2012 via (red.fjernet.pengeoverførsel4). Specifikt er der på listen angivet overførsler for i alt kr. 456.747,26 med identifikationsoplysninger i form at bla. navn, adresse og pasnummer.

 

Det bemærkes, at (red.fjernet.pengeoverførsel4) er en at flere pengeoverførselsvirksomheder, som (red.fjernet.forening) har benyttet til at overføre penge til Y2-land. Andre eksempler er (red.fjernet.pengeoverførsel) og (red.fjernet.pengeoverførsel3). Valget mellem de forskellige pengeoverførselsvirksomheder sker på baggrund at deres geografiske dækningsområde i Y2-land. Når en bruger af foreningen indbetaler et beløb der ønskes overført til vedkommendes slægtninge, så forekommer det, at vedkommendes slægtninge bor i forskellige regioner. I denne situation er (red.fjernet.pengeoverførsel4) altså en pengeoverførselsvirksomhed, der har været valgt, idet den har haft repræsentation i den pågældende by/landsdel.

 

Skattestyrelsen har foretaget en række stikprøver på listen ved at tage navne og indsætninger, der fremgår at listen, og sammenholde med konkrete indsætninger på disse datoer ud fra kontoudtog fra kontonummer X1-konto. Idet stikprøverne ikke fandt en overensstemmelse mellem bankindsætningerne og navnene, der var anført på listen som overførsler via (red.fjernet.pengeoverførsel4), konkluderer Skattestyrelsen, at bilag 22 ikke bibringer nye oplysninger til sagen.

 

Den af Skattestyrelsen anvendte metodik til stikprøver hviler på en fejlagtig antagelse om, at man blot kan sammenholde indbetalerens navn og beløb linje for linje.

 

At dette ikke er tilfældet, skyldes for det første, at en række at indbetalingerne er større end det, der umiddelbart fremgår som det videresendte beløb, eftersom den herboende indbetaler et beløb, der efterfølgende skal fordeles via to eller flere overførsler.

 

Der kan være flere grunde til, at beløbet efterfølgende videreoverføres via to eller flere overførsler. Eksempelvis kan det skyldes, at beløbet skal fordeles til to eller flere af den herboendes slægtninge, der bor i forskellige landsdele. Dette kan endda betyde, at der skal benyttes forskellige overførsels virksomheder, idet det ikke er sikkert, at overførselsfirmaet har kontor i begge byer/landsdele.

 

For det andet er det slet ikke altid, at indbetalerens navn fremgår direkte af kontoudtogene, idet pengene kan være indbetalt direkte af A selv via posthuset. I relation til de af Skattestyrelsen foretagne stikprøver er der hovedsageligt — for de ni personer, hvor Skattestyrelsens stikprøver ikke identificerer indsætninger med deres navn via bankkontoen — tale om personer, der bor i Y8-by. De har indleveret pengene kontant til A, hvorefter A har foretaget en samlet indsætning på foreningens konto via posthuset.

 

For det tredje vil herboende slægtninges overførsler at beløb ofte være slået sammen, idet de over fører penge til den samme familie, Eksempelvis fremstår [H.A.M.]s overførte beløb som større end de indsætninger, der er foretaget i [H.A.M.]s navn, idet differencen er overført under søsterens navn [I-D.H.], også stavet [I-D.], jf. Skattestyrelsens femte og sjette stikprøve. Overførslerne er altså registreret som delt mellem de to søskende i Danmark, hvilket ikke giver anledning til problemer, idet der er balance for så vidt angår det samlede overførte beløb.

 

Således bidrager bilag 22 med nye oplysninger til sagen, idet listen udspecificerer, hvem der har benyttet (red.fjernet.forening) til —via (red.fjernet.pengeoverførsel4) — at overføre penge til Y2-land i 2012. Sammenholdt med bilag 21 er det endda muligt at identificere disse personer med bl.a. navn, adresse og CPR-nr.

 

Dette kan passende illustreres med afsæt i de personer, der fremgår af de af Skattestyrelsen foretagne stikprøver:

 

1       [A.A.B], Ul — bilag 21, side 11, række 429

2       [N.H.N.] — bilag 21, side 7, række 258

3       [O.F.A.] — bilag 21, side 4, række 123

4       [H.J.D.] — bilag 21, side 11, række 409

5       [H.A.M.] — bilag 21, side 2, række 41

6       [I-D.H.] —bilag 21, side 2, række 62

7       [F.M.J.] — bilag 21, side 8, række 284

8       [M.E.R.] — bilag 21, side 3, række 849

9       [A.A.Y.] — bilag 21, side 2, række 56 

10 [F.A.J.] — bilag 21, side 3, række 95 

 

Dette muliggør identifikation af personerne med afsæt i de i bilaget anførte personoplysninger. Således kan oplysningerne om personerne, der har overført pengene i de af Skattestyrelsen undersøgte stikprøver, følges helt ned på følgende niveau ved at sammenholde bilag 21 og bilag 22:

 

Skal Skattestyrelsens stikprøver stå til troende, er det altså muligt på baggrund af bilag 21 og 22 at identificere personerne, der har overført penge, helt ned på dette detaljeniveau ved at sammenholde bilagene. På denne baggrund må Skattestyrelsens stikprøver anses som utilstrækkelige.

 

Sammenfattende er det således klagers opfattelse, at både bilag 21— en liste over personer, der har benyttet (red.fjernet.forening) til pengeoverførsler — og bilag 22— registrering af overførsler via (red.fjernet.pengeoverførsel4) for 2012— bibringer nye oplysninger til sagen, idet de tilsammen skaber et samlet billede af, hvem der har overført penge i 2012. Oplysningernes detaljegrad er endda — som illustreret ovenfor — helt ned på adresseniveau samt med angivelse at fødselsdag, CPR-nr. og relevant ID-kort inklusive udstedelsesdato og udløbsdato. Skattestyrelsens overfladiske stikprøve må således afvises som utilstrækkelig, idet der som illustreret ovenfor er rig mulighed for at foretage en dybdegående stikprøve.

….

 

Afslutningsvist skal det bemærkes, at Skattestyrelsen skriver, at betydningen at “(red.fjernet.tekst3)" er ukendt, jf. side 6 at 9 i Skattestyrelsens udtalelse. Det bemærkes hertil, at vores klient har oplyst, at det betyder fejl eller fejlagtig. Undertegnede gjorde os den ulejlighed at dobbelttjekke dette via Google Translate, der bekræfter dette. Dette understøtter altså videre A’s påstand om, at indbetalingerne den 5. april 2011 og den 6. april 2011 er sket ved en fejl, hvorfor det er naturligt, at de samme dag er videreoverført til kontonummer (red.fjernet.reg.nr.2)-X1-konto med teksten “(red.fjernet.tekst3)"/fejl.

 

Videreoverførslerne med posteringen dokumenterer altså ikke— som ellers hævdet af Skattestyrelsen — at der er sket en sammenblanding at de to bankkonti.

 

…"

 

I forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger:

 

"…

 

1 Der er intet grundlag for at foretage et skøn

 

SKAT har i nærværende sag lagt til grund, at betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse og forhøjelse af A’s skatteansættelse er opfyldte.

 

Skattemyndighedernes adgang til at foretage et skøn i forbindelse med skatteansættelsen og reglerne for udøvelse af et skatteskøn er i det væsentligste udviklet på ulovbestemt grundlag og er base ret på almindelige bevisretlige principper.

 

Der findes dog positiv lovhjemmel i skattekontrollovens § 5, stk. 3, som giver skattemyndighederne hjemmel til at foretage en skønsmæssige skatteansættelse, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen.

 

Af skattekontrollovens § 5, stk. 3, fremgår følgende:

 “Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt"

 

Bestemmelsen formaliserer skattemyndighedernes adgang til at fastsætte en skatteyders indkomst efter et skøn, såfremt der ikke er selvangivet behørigt, eller såfremt der konkret er grundlag for at tilsidesætte det selvangivne.

 

Det er i praksis fast antaget, at skattemyndighederne ligeledes kan fastsætte indkomsten efter et skøn, såfremt skattemyndighederne kan godtgøre, at det selvangivne grundlag er mangelfuldt.

 

Bevisbyrden for, om der konkret er tilvejebragt grundlag for at fastsætte indkomsten efter et skøn, påhviler således skattemyndighederne.

 

Denne bevisbyrde kan skattemyndighederne i praksis bla. løfte ved at udarbejde privatforbrugsopgørelser og på denne måde indirekte påvise, at skatteyder i et eller flere indkomstår har været ude af stand til at honorere sine udgifter via den oppebårne selvangivne indkomst.

 

Af den juridiske vejledning, afsnit A.B.5,3.3, fremgår bla. følgende:

 “Lavt privatforbrug til at understøtte skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen. 

Domstolspraksis igennem flere årtier viser, at SKAT skal opfylde visse hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse:

Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomster mv., skal SKAT påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. 

Hvis en skattepligtig fysisk person derudover er selvstændigt erhvervsdrivende eller hovedaktionær, skal SKAT derudover konstatere og begrunde, at bogføring og regnskaber i den selvstændigt drevne virksomhed eller i selskabet er mangelfulde i en sådan grad at bogføringen og regnskaberne kan tilsidesættes som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den skattepligtige fysiske person."

 

Det er væsentligt at være opmærksom på, at formålet med en skønsmæssig ansættelse er at etablere et grundlag for fastsættelsen af den skattepligtige indkomst, der er bedre end det selvangivne.

 

Helt overordnet er det skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at skatteyder har modtaget yderligere skattepligtige indtægter end de selvangivne, hvilket bla. fremgår af en artikel af advokat Torben Bagge offentliggjort i RR.2015.06.68.

 

Det er således som udgangspunkt skattemyndighederne, der skal påvise, at A har realiseret skattepligtig indkomst, og det er således skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at A’s selvangivelse for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 ikke er behørig.

 

Til støtte for, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden herfor skal navnlig henses til, at den i sagen omtvistede konto, hvor pengene er indsat og overført fra ikke er A’s privatkonto. Det er derimod en konto tilhørende foreningen (red.fjernet.forening).

Derfor er der heller ikke nogen formodning for, at A har ejerskab over beløb der indsættes på kontoen.

 

En nærmere undersøgelse af transaktionerne på kontoen illustrerer, at der er talrige forskellige indsætninger fra en lang række personer og at der er overført beløb til udlandet i stort omfang. Oplysningerne understøtter A’s forklaring og den fremlagte dokumentation om, at foreningen bla. hjalp sine medlemmer med at overføre penge til familiemedlemmer i udlandet.

 

Det fastholdes på den baggrund, at SKAT ikke har godtgjort, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse i sagen.

 

1.1 Det udøvede skøn hviler på forkerte forudsætninger og er åbenbart urimeligt

 

Selv såfremt det vurderes, at der er grundlag for at skønne, er skønnet ugyldigt som følge af, at det hviler på forkerte forudsætninger og medfører et åbenbart urimeligt resultat, idet der ikke foretages en skønsmæssig nedsættelse med de efterfølgende overførsler.

 

Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse, at:

 

“På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at den udøvede virksomhed med pengeoverførsler til udlandet i indkomståret 2011 må anses for drevet af klageren og ikke af foreningen (red.fjernet.forening)."

 

Imidlertid afslører forslaget til afgørelse her en manglende konsistens, idet beskatning af en penge overførselsvirksomhed netop forudsætter, at der ligeledes videreoverføres pengebeløb, hvorfor der nødvendigvis må foretages en skønsmæssig nedsættelse med i hvert fald en del af de efterfølgende overførsler.

 

Det er imidlertid ikke tilfældet i nærværende forslag til afgørelse, hvor A’s skatteansættelse forhøjes med de samlede indsætninger. Der er således lagt en fejlagtig forudsætning til grund for skønnet, idet A ved drift af pengeoverførselsvirksomhed maksimalt kan have oppebåret en fortjeneste eller kommission, hvorfor der skal ske nedsættelse med pengene, der overføres til udlandet.

 

At der videreoverføres penge understøttes af en lang række af den allerede fremlagte dokumentation, jf. navnlig bilag 15—23.

 

Derudover understøttes dette ligeledes af to nye bilag, som det er lykkedes at indhente.

 

Som bilag 29 fremlægges en række kvitteringer fra (red.fjernet.pengeoverførsel4) for overførsler brugere at (red.fjernet.forening) har bestilt og gennemført i tre separate tilfælde i år 2012.

I denne forbindelse fremhæves det at kvitteringerne ligeledes kan afstemmes i forhold til den frem lagte samlede registrering af overførsler for å 2012 (bilag 22).

 

Det fremgår af bilag 29, side 1, at [Y.J.A] den 3. maj 2012 overfører penge via (red.fjernet.pengeoverførsel4) til [J.A.D.]. Sammenholdes dette med den samlede registrering at overførsler for år 2012 fremgår det tilsvarende, at [Y.J.A] — med bopæl i (Adresse) — overfører et beløb til [J.A.D] med bopæl i (Adresse) (bilag 22, side 6, række 3).

 

Af bilag 29 side 2 fremgår det, at [AFD] den 11. maj 2012 overfører penge via (red.fjernet.pengeoverførsel4) til [K.M.A.]. Sammenholdes dette med den samlede registrering af overførsler for år 2012 fremgår det tilsvarende, at [A.F.D.] - med bopæl i [Adresse] - overfører et beløb til [K.M.A.] med bopæl i [Adresse] (bilag 22, side 7, række 14).

 

Af bilag 29 side 3 fremgår det, at [D.H.S.] den 20. marts 2012 overfører penge via (red.fjernet.pengeoverførsel4) til [M.H.M.]. Sammenholdes dette med den samlede registrering af overførsler for år 2012 fremgår det tilsvarende, at [D.H.S.] - med bopæl (Adresse) - overfører et beløb til [M.H.M.] med bopæl i [Adresse] (bilag 22, side 1, række 29).

 

Det bemærkes, at det ligeledes fremgår af bilag 29, at det i alle tre tilfælde er A (Y2-nationalitet stavemåde for A), der overfører pengene fra Y8-by. Ligeledes angives formålet som “Family_support".

 

Som bilag 30 fremlægges mails fra en anden, at de anvendte overførselsvirksomheder, F2-bank.

 

Det fremgår at bilag 30, side 1. at de fremsendte mails er fra [D.D.], som er lederen af F2-bank hovedkvarter (“Head Quaters, HQ"). Det bemærkes hertil, at virksomheden havde hovedsæde i Y1-land.

 

Dernæst fremgår det at bilag 30, side 2, hvad balance, overførte beløb og modtagede, men endnu ikke bekræftede beløb var per 23. oktober 2011. Beløbene er anført ud for den afdeling, der er angivet som (red.fjernet.afdeling). Denne forkortelse henviser til Denmark Y6-by, eftersom kontoen blev oprettet dengang, at foreningen var hjemmehørende i Y6-by. Det bemærkes, at denne opgørelse blev udarbejdet i forbindelse med, at kontoen skulle lukkes og beløbene skulle overføres til en ny konto.

 

Følgelig fremgår det at bilag 30, side 3-4, at [D.D.] anmoder foreningen om at overføre det udestående beløb til en ny konto som F2-bank har åbnet i en anden bank. Det fremgår ligeledes at kontoudtog fra foreningens konto, at foreningen faktisk overfører pengene til via disse nye konti, jf. eksempelvis bilag 18, side 41, 77, 80 og 81.

 

Således fremgår det af bilag 30, at der var et reelt samarbejde med F2-bank om overførsel at penge.

 

Følgelig gøres det på baggrund at ovenstående gældende, at skønnet medfører et åbenbart urimeligt resultat, idet der ikke foretages en skønsmæssig nedsættelse med de efterfølgende overførsler,

 

1.2 Opsummerende bemærkninger

 

Sammenfattende gøres det således på baggrund at ovenstående gældende at bevisbyrden for, at A har realiseret skattepligtig indkomst, ikke er løftet i nærværende sag. Dernæst gøres det subsidiært gældende, at såfremt bevisbyrden for, at A har realiseret skattepligtig indkomstvurderes at være løftet medfører det udøvede skøn et åbenbart urimeligt resultat.

 

Skønnet forudsætter således, at A skulle have foretaget en form for arbejde, der sætter ham i stand til at realisere skattepligtig indkomst i en helt urealistisk størrelsesorden ved at få flere hundredvis af mennesker til at foretage overførsler til kontoen.

 

Når Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse afviser A’s forklaring, om at overførslerne er sket som et led i foreningens virke, men fastholder at A har overført pengene som led i pengeoverførselsvirksomhed - uden samtidig at foretage en skønsmæssig nedsættelse med de overførte pengebeløb - har Skatteankestyreisen et alvorligt forklaringsproblem

 

I forlængelse heraf bemærker A, at påstanden revideres således, at der alene klages over forhøjelsen for så vidt angår indsætninger på (red.fjernet.forening)’s konto, kontonummer (red.fjernet.reg.nr.3)-X1-konto.

Dermed bortfalder klagen for så vidt angår indsætninger på kontonummer (red.fjernet.reg.nr.4)- X3-konto, der er kontoen tilhørende A.

 

2 Pengeoverførslerne er udført som et led i foreningen (red.fjernet.forening)

 

At pengeoverførslerne til udlandet reelt er udført som et led i foreningen (red.fjernet.forening) understøttes navnlig af tre ting.

 

For det første understøttes det af, at der er fremlagt vedtægter for foreningen (red.fjernet.forening) (bilag 5 og 7). Det fremgår direkte heraf, at det er et led i foreningens humanitære virke at overføre midler tilbage til tilbageværende familiemedlemmer fra medlemmernes oprindelsesland.

 

For det andet understøttes det af, at der er fremlagt referater af generalforsamlinger (bilag 6, 13 og 14). Det fremgår klart heraf, at der er tale om foreningens konto, jf. illustrativt omtalen af kontoen som foreningens hovedkonto i referatet fra generalforsamlingen i 2007 (bilag 13).

 

For det tredje understøttes det af, at disse overførsler nu faktisk drives af foreningen fra den samme konto i F1-bank med den forskel, at kontoen nu også officielt er registreret som en foreningskonto (bilag 9). Følgelig har det formodningen for sig, at den forrige drift af kontoen ligeledes kan henregnes til foreningen.

 

Det forhold at foreningen (red.fjernet.forening)’s opgørelser og medlemslister mv. besidder en række mangler er i denne forbindelse uden betydning, idet der ikke er hjemmel til at opstille et krav om, at de enkelte pengestrømme kan følges ligesom der heller ikke kan opstilles et krav om, at det skal kunne udledes, hvad beløbene efterfølgende er brugt til.

 

Det bemærkes, at dette gælder særligt henset til, at skattemyndighederne - tydeligvis - er ude af stand til at adressere deres forklaringsproblem I relation til, hvad der ellers er tilfældet, hvis ikke pengeoverførslerne til udlandet reelt er udført som et led i foreningen (red.fjernet.forening).

 

…"

 

Den 24. august 2020 er repræsentanten endvidere kommet med følgende bemærkninger:

 

"…

 

Det fremgår under punktet “Kontoændring" at konto X1-konto er blevet flyttet fra kundenummer (red.fjernet.kundenr.) til CVR nummer ...12 i december 2014. På forespørgsel oplyser F1-bank at konto X1-konto har været registreret i F1-bank med kundenummer (red.fjernet.kundenr.) indtil december 2014 - ikke A’s CPR-nr. - som følge af, at foreningen i 1999 ikke havde oplyste: CVR nr. Følgelig er kontoen altså oprettet på et konstrueret kundenummer og efterfølgende overført til et CVR-nr.

 

Vores henvendelse til F1-bank skete hovedsageligt - som beskrevet i skrivelse af 15. juli — med henblik på at få afklaret, om A reelt er den eneste “der har haft rådigheden overkontoen" (forslaget til afgørelse side 40).

 

Dette blev navnlig gjort, da Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse eksplicit lagde vægt på en udokumenteret påstand om, at A som den eneste havde haft rådighed over kontoen og på denne baggrund konkluderede, at det derfor alene er A “der har haft dispositionsretten til kontoen på tidspunktet for indsætningerne" (forslaget til afgørelse side 41).

 

Som det fremgår af vedhæftede fuldmagtsoplysninger fra F1-bank er det forkert, at A er den eneste, der har haft rådighed over konto X1-konto i F1-bank. Det fremgår således, at A slet ikke har haft fuldmagt til kontoen i den omhandlede periode.

 

F1-bank oplyser således, at A’s fuldmagt på kontoen ophørte 27. februar 2008. F1-bank oplyser ligeledes, at det herefter alene var [M.F.S.], der havde fuldmagt til kontoen.

 

Følgelig er det dokumenteret, at pengene ikke er indsat på A’s privatkonto og ikke er indsat på en konto som A har haft fuldmagt til. Dermed står det ligeledes klart, at A ikke har realiseret skattepligtig indkomst i forbindelse med indsætningen af pengene på (red.fjernet.forening)’s konto.

 

Tilsvarende er det dokumenteret, at der slet ikke er grundlag for at foretage et skøn i sagen, idet der selvsagt ikke kan gælde en formodning for, at A har realiseret indkomst, når beløb er gået ind på en konto, som han hverken ejer eller har fuldmagt til. Tilsvarende hviler det udøvede skøn på en forkert forudsætning om, at A er den eneste, der har haft rådigheden over kontoen og følgelig er den eneste: “der har haft dispositionsretten til kontoen på tidspunktet for indsætningerne". (forslaget til afgørelse til afgørelse, side 41, nederst).

 

…"

 

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

 

Udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

 

Skattepligtige skal ifølge dagældende skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

 

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår at dagældende skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

 

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 1296 af 14. november 2018) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

 

Såfremt en part ikke kan antages at være bekendt med, at en myndighed er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag, kan myndigheden ikke træffe afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1. Endvidere fremgår det af forvaltningslovens § 19, stk. 2, at dette kun gælder, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Manglende partshøring kan medføre, at afgørelsen er ugyldig.

 

Det følger af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at såfremt told- og skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige underrettes om den påtænkte afgørelse, Det samme gælder, i det omfang den skattepligtige har undladt at give told og skatteforvaltningen oplysninger, og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde kravene til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse efter forvaltningsloven. Endvidere følger det af stk. 2, at den skattepligtige samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen.

 

For så vidt angår det af repræsentanten anførte vedrørende høringspligten, finder Landsskatteretten, at SKAT har handlet i overensstemmelse hermed. SKAT har den 10. marts 2015 udsendt forslag til afgørelse om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 og 2013. Den 23. juli 2015 har SKAT udsendt fornyet forslag til ændring af klagerens skatteansættelse. I forslaget har SKAT givet klageren en frist på 25 dage for at komme med bemærkninger til forslaget. SKAT traf afgørelse den 19. august 2015. Landsskatteretten bemærker endvidere, at forslaget indeholder oplysninger om grundlaget for ændringen af klagerens skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

 

Det forhold, at SKAT har givet afslag på at afholde et møde, er ikke i sig selv tilstrækkeligt for tilsidesættelse af høringspligten, jf. bla. SKM2003.556.Ø. SKAT har givet klageren mulighed for at komme med bemærkninger til sagen og har oplyst, at såfremt klageren ikke kommer med bemærkninger, træffer SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. Klagerens revisor har den 16. april 2015 fremsendt en skriftlig indsigelse til forslaget af 10. marts 2015, som SKAT har behandlet i afgørelsen. Landsskatteretten finder ikke, at SKAT ved afslag på møde har afskåret klageren for at fremkomme med yderligere bemærkninger til SKAT’s fornyede forslag.

 

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at der ikke foreligger en sagsbehandlingsmangel, der kan medføre afgørelsens ugyldighed som følge af tilsidesættelse af høringspligten.

 

Endvidere anses der ikke for at være kommet nye oplysninger til sagen, der vil kunne begrunde en for nyet førsteinstans behandling. Retten finder derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandlingen.

 

Indsætninger på konto X1-konto

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 4.257.220 kr. for indkomståret 2012 og 4.028.839 kr. for indkomståret 2013 på baggrund af konstaterede indsætninger på konto X1-konto i F1-bank.

 

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

 

Klagerens repræsentant har anført, at kontoen tilhører foreningen (red.fjernet.forening), og at indsætningerne derfor ikke skal beskattes hos klageren.

 

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne vedrører aktiviteter, udført som led i foreningen (red.fjernet.forening), og som ikke skal beskattes hos klageren. Det er ikke muligt at følge de enkelte pengestrømme, og det er endvidere ikke muligt at udlede, hvad beløbene efterfølgende er brugt til.

 

Der ved afgørelsen lagt vægt på, at kontoen i indkomstårene 2012 og 2013 har været registreret i klagerens cpr.nr., og at klageren derfor har haft rådigheden over kontoen. Den fremlagte fuldmagt af 29. oktober 2014 vedrørende oprettelsen af en foreningskonto ændrer ikke på resultatet for 2012 og 2013. Klagerens konto blev først den 1. december 2014 ændret til en foreningskonto, hvorefter bestyrelsesmedlemmerne har underskrevet en kontofuldmagt til klageren som følge af klagerens virke som kasserer. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at det fremlagte brev fra F1-bank med oplysninger om en fuldmagtshaver til kontoen i perioden 11. august 2002 - 25. maj 2013 ikke kan ændre på resultatet. Det forhold, at der har foreligget en fuldmagt til kontoen kan ikke anses for at have afskåret klageren adgangen til kontoen, der i øvrigt er oprettet i klagerens cpr.nr. Klageren har derfor haft dispositionsretten til kontoen på tidspunktet for indsætningerne i det påklagede indkomstår.

 

Klageren har fremlagt samlede opgørelser over indsætningerne i foreningen (red.fjernet.forening) for henholdsvis indkomståret 2012 og indkomståret 2013, samt lister over registrerede overførsler i de påklagede indkomstår. Landsskatteretten bemærker, at der ikke er beløbsmæssig overensstemmelse mellem de frem lagte opgørelser over indsætninger og de indsatte beløb på kontoen, ligesom der endvidere ikke er fremlagt et afstemt regnskab og underliggende bilagsmateriale. Retten bemærker endvidere, at datoerne for registrerede overførsler ikke stemmer overens med kontoudtog. Det er således ikke muligt at følge pengestrømmen.

 

Klageren har fremlagt vedtægter for foreningen (red.fjernet.forening) samt referater af generalforsamlinger. Det for hold at det af foreningens vedtægter fremgår, at foreningen udøver pengeoverførsler for dens medlemmer anses ikke for behørig dokumentation for, at indsætningerne og overførslerne på kontoen vedrører netop denne aktivitet, og at indsætningerne er sket som led i opfyldelsen af foreningens formål. Det af klageren fremlagte materiale vedrørende foreningen (red.fjernet.forening), herunder opgørelser og medlemslister mv., er ufuldstændigt og kan derfor ikke lægges til grund for en ændret opgørelse.

 

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at den udøvede virksomhed med pengeoverførsler til udlandet i indkomstårene 2012 og 2013 må anses for drevet af klageren og ikke af foreningen (red.fjernet.forening).

 

Klageren har endvidere ikke fremlagt dokumentation for sammenhængen mellem de konkrete indsætninger på kontoen og de efterfølgende overførsler. 

 

Landsskatteretten finder derfor ikke, at overførslerne kan anses som fradragsberettigede driftsudgifter far klageren.

 

Indsætninger på konto X3-konto

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 494.273 kr. og 582.305 kr. på baggrund af indsætninger på klagerens private konto med konto nr. X3-konto.

 

Klagerens repræsentant har anført, at indsætningerne vedrører delvist private lån og delvist indsætninger, der skulle være indsat på konto X1-konto tilhørende foreningen (red.fjernet.forening).

 

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne på konto X3-konto udgør midler undtaget fra beskatning eller midler som ikke skal beskattes hos klageren.

 

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for låneforholdet, som f.eks. et underskrevet og dateret lånedokument. endvidere kan indsætningerne tidsmæssigt henføres til en periode, hvor klageren har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med cvr.nr. ...11. Landsskatteretten bemærker desuden, at det af virksomhedens balance fremgår, at klagerens person lige bankkonto er registreret som et virksomhedsaktiv i indkomståret 2012.

 

For så vidt angår indsætninger fejlagtigt indsat på kontoen har Landsskatteretten i ovenstående fundet, at indsætningerne på klagerens konto med konto nr. X1-konto skal beskattes hos klageren. Det for hold at indsætningerne på konto X3-konto fejlagtigt er indsat på kontoen ændrer derfor ikke på resultatet. Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne vedrører aktiviteter som led i foreningen (red.fjernet.forening), og indsætningerne skal derfor beskattes hos klageren.

 

Landsskatteretten stadfæster SKAT’s afgørelse.

…"

 

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøger A og vidnerne IC, IH, II, IG, IJ, IL, IK og IM. 

 

Sagsøger A har forklaret, at han stammer fra Y2-land. Han kom til Danmark i 1992. Han er selvstændig erhvervsdrivende. I perioden 2011-2013 drev han kiosken G2-virksomhed beliggende i Y7-adresse, Y8-by. Han bor på Y13-adresse i Y8-by. 

 

Han har sin mor og søskende i Y2-land. Han er i kontakt med sin mor 2-3 gange om ugen. Han er i kontakt med sine søskende omkring én gang om måneden. 

 

(red.fjernet.forening) er stiftet for den Y2-nationalitet befolkning. (red.fjernet.forening) blev stiftet i Y6-by. Det var ikke ham, der stiftede (red.fjernet.forening). Han startede som medlem af (red.fjernet.forening). Han var aktivt medlem, og andre medlemmer begyndte at komme i hans kiosk. Han begyndte at engagere sig i (red.fjernet.forening) i omkring 1993-1994. 

 

Forevist CVR udskrift (ekstraktens side 299) forklarede han, at (red.fjernet.forening) først fik et CVR-nummer i 2011. (red.fjernet.forening) blev registreret med adressen Y7-adresse, Y8-by. Hans forretning bestod af en butik og en café. Han gav lov til, at (red.fjernet.forening)’s medlemmer kunne mødes hos ham. Forretningen var beliggende Y7-adresse, og caféen var beliggende i nr. (red.fjernet.husnr.). Det var ét lejemål, som havde to indgange. 

 

Den tidligere lejer drev henholdsvis forretning og café. Han overtog lejemålet sådan. Han skulle alene bruge forretningen, hvorfor han gav (red.fjernet.forening) lov til at benytte caféen. Der var ingen driftsmæssig sammenhæng mellem (red.fjernet.forening) og G2-virksomhed/G3-virksomhed. 

 

(red.fjernet.forening) fik CVR-nummer i 2011, fordi det blev et krav, at foreningen skulle have et sådan. (red.fjernet.forening) havde eksisteret tidligere uden et CVR-nummer. (red.fjernet.forening) var en frivillig forening. Det var banken, der sendte brev om, at (red.fjernet.forening) skulle have et CVR-nummer. 

 

(red.fjernet.forening)’s formål var at hjælpe dem, som boede i Danmark og dem, som boede i Y2-land. (red.fjernet.forening) hjalp eksempelvis i forbindelse med tørke og med opførsel af skoler. (red.fjernet.forening) hjalp også med at sende penge til Y2-land. Dette var en af de vigtigste aktiviteter. (red.fjernet.forening)’s formål har hele tiden været det samme. Vedtægterne fra 2011 er udtryk for forbedringer. Han har skrevet under på vedtægterne. 

 

Om (red.fjernet.forening)’s organisering forklarede han, at de satte en seddel op i forretningen, der informerede om, at der ville blive afholdt møde. De, som kunne, kom. Generalforsamlingerne blev holdt én gang om året. Hvis der skete noget akut, holdt de også yderligere forsamlinger. Generalforsamlingen blev holdt i et beboerhus, fordi lokalet i Y7-adresse var for lille. På generalforsamlingen talte de om året, der var gået, og om hvad de kunne gøre bedre. Der var en dagsorden. 

 

Om optagelse som medlem i (red.fjernet.forening) forklarede han, at den Y2-nationalitet befolkning er knyttede. Man kunne melde sig ind i (red.fjernet.forening) til møderne, hvis man ønskede.

(red.fjernet.forening)’s medlemmer blev registreret på en liste. Der var nogen, der sagde, at de gerne ville være medlem af foreningen, når de sendte penge, hvorefter de blev registreret.  

 

Bestyrelsen bestod af en formand, næstformand og en kasserer. Forevist referat fra ordinær generalforsamling af 6. juli 2006 (ekstraktens side 275) forklarede han, at det var på denne generalforsamling, at han blev valgt som kasserer. Han plejede at deltage i alle (red.fjernet.forening)’s møder, så han har svært ved at adskille dem fra hinanden. Alle generalforsamlingerne havde den samme struktur. 

 

(red.fjernet.forening)’s medlemmer betalte kontingent. I starten blev der indsamlet penge til møderne, men det var kun de ældre, der kom. Det blev besluttet, at de unge ikke behøvede at betale kontingent. 

 

Forevist referat fra ekstraordinær generalforsamling af 5. oktober 2006 (ekstraktens side 278) forklarede han, at mødet vedrørte kontingentfritagelse. Han mener, at mødet blev afholdt i Y14-område. IN var en af de ældste, hvorfor han havde bedst indsigt i forholdene. 

 

Forevist vedtægterne fra 2011 (ekstraktens side 285ff), hvoraf fremgår, at medlemskab bortfalder, hvis kontingent ikke betales, forklarede han, at det var sådan i starten. Kontingentet blev afskaffet i 2007. I 2011 blev der opkrævet kontingent. De spiste og drak, når de mødtes, hvilket kostede penge. Derfor blev der samlet penge ind til møderne, for at finansiere dette. Hvis der ikke var kontingent, så ville folk komme til mødet uden at betale for maden. Derfor blev det foreslået, at der skulle opkræves kontingent, så medlemmerne vidste, at de kunne blive opkrævet penge. 

 

Forevist referatet fra ordinær generalforsamling af 16. juli 2007 (ekstraktens side 279ff), forklarede han, at det er korrekt, at de stillede forslag om opkrævning på 50 kr. Det var forventningen, at medlemmerne tog beløbet med, næste gang de kom til et møde. Reglen blev lavet, så medlemmerne kunne forstå, at man skulle betale uden truslen om, at de ville blive smidt ud, hvis de ikke betalte. 

 

Han overtog IO plads i bestyrelsen, fordi IO flyttede til Y15-land. Det blev derfor foretaget en omstrukturering på generalforsamlingen, og midler blev flyttet til 78 kontoen. 

 

Der blev udarbejdet referater fra samtlige generalforsamlinger, men han har kun kunne finde de tre generalforsamlingsreferater, som han har fremlagt i sagen. 

 

Som kasserer var det hans rolle at sende penge videre til Y2-land. De penge, som blev indsamlet til møderne, var ligeledes hans ansvar. Der kunne eksempelvis blive indkrævet 200 kr. til et møde, som skulle gå til at finansiere mad og lokaleje. Foreningen beholdt, hvad der måtte være tilbage. Sagsøger skrev alle beløbene ned. 

 

Sagsøger havde som kasserer 78-kontoen i Y4-kommune, mens IO som kasserer i Y8-by havde 17-kontoen.

 

Om de sociale aktiviteter i (red.fjernet.forening) forklarede sagsøger, at en sangerinde fx kunne komme og synge for dem. Festerne foregik i selskabslokaler. De havde samarbejder med aktører, hvor de fik transporteret skoleting til skoler i Y2-land. Det var IC, som stod for denne del. Der var også en ingeniør, som tog til Y2-land for at lære om landbrug i Y9-region. De samarbejdede med G6-virksomhed, som finansierede transporten af tingene til Y2-land. De indsamlede tingene ved at sende mails rundt. Adspurgt, om det var en del af (red.fjernet.forening)’s aktivitet, at de samlede tingene ind, forklarede sagsøger, at (red.fjernet.forening) stod for det. De ringede til det sted, som havde tingene. 

 

Om konto X3-konto forklarede sagsøger, at denne var hans private konto, som han også benyttede i forbindelse med sin enkeltmandsvirksomhed. 

 

Om konto X1-konto forklarede sagsøger, at denne var (red.fjernet.forening)’s konto. Kontoen blev benyttet til, at de penge, som skulle sendes til Y2-land, kom videre. Kontoen blev ikke benyttet til andet. 

 

Han boede på Y13-adresse. Det var hans private adresse, hvortil kontoudtoget, der fremgår af ekstraktens side 467, ligeledes blev fremsendt. Han ved ikke hvorfor, at banken ikke har registeret foreningens adresse. Det var ikke noget, han tænkte over, og han så det ikke som et problem. Han så det også som en god løsning, at han modtog dokumenterne hjemme, så han kunne videresende dem til relevante parter som dokumentation for, at pengene var blevet videreført til Y1-land. 

 

78-kontoen havde et hævekort, men han hævede ikke penge ved brug af kortet. Han foreviste kortet, når han skulle indsætte kontanter i banken. 

 

Om brevet fra banken af 31. juni 2020 (ekstraktens side 364) forklarede sagsøger, at IP og IO ligeledes har haft adgang til 78-kontoen. Der blev foretaget kontoændring i december 2014, hvorved 78-kontoen blev flyttet til CVR, fordi banken ringede og sagde, at kontoen ved en fejl var tilknyttet ham og ikke foreningen. Banken sendte ham nogen papirer, som han returnerede. 

 

Om brevet til banken af 3. marts 2008 (ekstraktens side 317) forklarede sagsøger, at banken lukkede kontoen, fordi de ikke havde foreningens vedtægter.  Da banken modtog vedtægterne, åbnede de kontoen igen. 

 

Adspurgt, hvorfor (red.fjernet.forening) tilbød at sende penge for folk, forklarede sagsøger, at der ikke fandtes internationale banker i Y2-land, hvorfor (red.fjernet.forening) tilbød hjælp med at sende penge. Folk mødte fysisk op for at få overført penge. Deres navn, telefonnummer og beløb blev noteret. Pengene blev sendt via (red.fjernet.pengeoverførsel4). Der blev udsendt kvittering i forbindelse med overførslen. Man kunne også få sendt penge til Y2-land ved at overføre penge til foreningens konto, hvorefter pengene blev sendt videre til Y1-land. (red.fjernet.pengeoverførsel4) i Y1-land sendte pengene videre til Y2-land. Når sagsøger sendte penge, så modtog personen i Y2-land dem med det samme. 

 

Om kontooversigten fra (red.fjernet.pengeoverførsel4), som fremgår af ekstraktens side 915, forklarede sagsøger, at alle registreringer, som han foretog, fremgår heraf. Modtageren i Y2-land fik adgang til pengene via mobiloverførsel eller ved at møde op på et kontor, hvor pågældende skulle give oplysning om, hvem der har sendt penge og beløbets størrelse. 

 

Sagsøger bad om (red.fjernet.forening) om kvitteringer i anledning af skattesagen, hvorefter han modtog den liste, der fremgår af ekstraktens side 649. Den liste, som fremgår af ekstraktens side 697, er ligeledes en, som han har modtaget fra (red.fjernet.forening). 

 

Om kvitteringerne fra (red.fjernet.pengeoverførsel4) (ekstraktens side 911) forklarede sagsøger, at han havde meget vanskeligt ved at fremskaffe dokumentationen. Han var nødt til at rejse til Y2-land for at få den. Foreholdt, at der det ene sted står anført "(red.fjernet.hjemmeside2)" og andet sted "(red.fjernet.hjemmeside3)" forklarede sagsøger, at de har samme ejer.  

 

(red.fjernet.forening2) er forening, som plejede at sende penge til en skole i Y2-land. De benyttede (red.fjernet.forening), fordi de ikke havde andre muligheder for at få sendt penge. (red.fjernet.organisation2) benyttede også (red.fjernet.forening). De sendte penge til et sted, der hjalp handicappede. 

 

"(red.fjernet.tekst1)" betyder overførsel. 

 

(red.fjernet.pengeoverførsel4) fungerede på samme måde som (red.fjernet.forening), men de har ikke ville udlevere dokumentation med henvisning til, at de har tavshedspligt. Han har også forsøgt at fremskaffe dokumentation fra IR, men dette har ikke været muligt, da IR er gået konkurs. 

 

(red.fjernet.tekst6) er forkortelse. 

 

(red.fjernet.forening) begyndte at sende penge i 1995. Adspurgt hvorfor foreningen først fik vedtægter i 2001, forklarede sager, at det er muligt, at foreningen også havde vedtægter tidligere.  

 

Adspurgt, hvorfor de mange pengeoverførsler ikke omtalt i de fremlagte referaterne fra generalforsamlingerne, når pengeoverførslerne var en central del af (red.fjernet.forening)’s virke, forklarede sagsøger, at pengeoverførslerne ikke havde noget at gøre med generalforsamlingerne. Der blev sendt penge hele tiden, og der blev kun holdt generalforsamling én gang om året. Pengeoverførslerne blev ej heller nævnt i årsberetningen, fordi årsberetningen kun omtalte aktuelle sager. 

 

Han har fremsendt de referater til SKAT, som han var i besiddelse af. SKAT har ikke efterspurgt referater fra hvert år, og mener ikke, at det ville være nærliggende at fremsende for alle år.

 

Adspurgt hvornår regnskabet "(red.fjernet.forening) 2011", som fremgår af ekstraktens side 283, er udarbejdet, forklarede sagsøger, at dette blev udarbejdet, da SKAT bad om det. Der blev ikke oprindeligt udarbejdet et 2011 regnskab, fordi foreningen ikke stillede krav om udarbejdelse af regnskab. Der blev ikke udarbejdet regnskab hvert år, idet (red.fjernet.forening) blev drevet på frivillig basis, ligesom foreningen ikke havde en revisor. 

 

Foreholdt, at det fremgår af de fremlagte dagsordener fra generalforsamlingerne som et punkt, at regnskabet skal godkendes, forklarede sagsøger, at pengene gik ind og ud, hvorfor det ikke var relevant at føre regnskab. Regnskabet "(red.fjernet.forening) 2011", som fremgår af ekstraktens side 283, er udarbejdet af en revisor, og er udarbejderet på baggrund af kontoudtog. 

 

Adspurgt, hvordan foreningen holdt styr på pengene, når der ikke blev lavet regnskab, og når betaling af kontingent var frivilligt, forklarede sagsøger, at de én gang om året skrev i bog, hvilket et beløb, der var samlet ind og hvem pengene skulle sendes til. Nogen af pengene gik også til betaling af selskabslokale og mad.

 

Om medlemslisten, som fremgår af ekstraktens side 319, forklarede sagsøger, at det aldrig var det samme antal medlemmer, som kom til generalforsamlingen. Foreholdt, at det fremgår af vedtægterne, at medlemmer skal godkendes på generalforsamlingen, forklarede sagsøger, at nogen altid var medlem, andre kom blot for at hjælpe. 

 

Om listen over personer, som fremgår af ekstraktens side 649ff, forklarede sagsøgeren at dette er en liste over 622 personer, der har brugt foreningen til at sende penge. Listen, som fremgår af ekstraktens side 319, er en liste over 114 medlemmer af foreningen. Man kunne godt sende penge, selvom man ikke var medlem af foreningen. 

 

Adspurgt, hvorfor han ikke har fremlagt dokumentation for, at der er personer i Y2-land, der har modtaget pengene, forklarede sagsøger, at (red.fjernet.pengeoverførsel4) sendte en SMS om, at pengene var modtaget. Ingen har længere SMSer fra 2013. Der er dokumentation for overførslerne ved (red.fjernet.pengeoverførsel4). Hvis en person ikke havde modtaget penge, som forventet, ville pågældende rette henvendelse til afsender. 

 

Adspurgt, hvorfor sagsøgers telefonnummer og adresse fremgår af kvitteringerne fra (red.fjernet.pengeoverførsel4)’s Services, som fremgår af ekstraktens side 911, som værende (red.fjernet.pengeoverførsel4)’s Services telefonnummer og adresse, forklarede sagsøger, at dette var den kvittering, som han modtog. Sagsøgers adresse fremgik af kvitteringen, så folk vidste, hvem de skulle kontakte, hvis de ikke modtog deres penge som forventet. 

 

Adspurgt, hvorfor hans telefonnummer og adresse af (red.fjernet.pengeoverførsel4)’s hjemmeside, som fremgår af ekstraktens siden 1039, forklarede sagsøger, at F4-vekseler hører til i Y16-by. F4-vekseler hørte, at (red.fjernet.forening) var lukket og øjnede et forretningsmulighed. De kontaktede (red.fjernet.pengeoverførsel4), og fik udleveret kundelister. Adspurgt igen, forklarede sagsøger, at Y7-adresse nr. 8 og nr. 10 er ét sted, hvor der kun kan være tilknyttet ét telefonnummer. Adspurgt igen forklarede sagsøger, at han ikke har noget med (red.fjernet.pengeoverførsel4) at gøre. Hans lejemål i Y7-adresse er ét lejemål, hvorfor han kun har et telefonnummer. Foreholdt, at telefonnummeret ikke er knyttet op på et lejemål, men derimod ham som person, forklarede sagsøger, at det er en fastnets telefon.

 

Om regnskabet "(red.fjernet.forening) 2013", som fremgår af ekstraktens side 293, forklarede sagsøger, at hvis (red.fjernet.pengeoverførsel4) ikke er nævnt i regnskabet fra 2013, er det fordi, at der i 2013 ikke er sendt penge til (red.fjernet.pengeoverførsel4). Foreholdt, at de (red.fjernet.pengeoverførsel4) kvitteringer, som han har fremlagt vedrører 2013, forklarede sagsøger, at (red.fjernet.pengeoverførsel4) må være under den post, der er benævnt Y1-land. 

 

IC har som vidne forklaret, at han kom til Danmark i 1956.  I 2011-2012 boede han på Y17-adresse. Han har en søster i Y2-land, og han er ofte i kontakt med personer i Y2-land. 

 

I 1986 lejede han og hans ægtefælle et sted, hvor de Y2-nationalitet flygtninge kunne mødes. Omkring 1986-1987 stiftede han (red.fjernet.forening), fordi han ikke længere kunne finansiere værestedet. (red.fjernet.forening) blev stiftet ved generalforsamling og foreningen fik vedtægter. Det var først senere, at (red.fjernet.forening) fik et CVR-nummer. 

 

Forevist referat fra folkeoplysningsudvalget i Y6-by af 12. december 1996 (ekstraktens side 267) forklarede vidnet, at han daværende tidspunkt ikke var så involveret i (red.fjernet.forening). Det afgørende for ansøgningen var, at de kunne få tilskud til et klubhus, hvorfor foreningen fik oprettet vedtægter. 

 

Vidnet stiftede bekendtskab med sagsøger omkring 1994-1995. De Y2-nationalitet flygtninge havde udfordringer med at få penge sendt til Y2-land, fordi der ingen banker var i Y2-land. Sagsøger blev anmodet om at bistå med at få sendt penge hjem. 

 

Forevist vedtægter for (red.fjernet.forening) af 1. juli 2001 (ekstraktens side 269) forklarede vidnet, at det er muligt, at han har set disse før. Forevist vidnets navn og en underskrift på referatet (ekstraktens side 273) forklarede vidnet, at (red.fjernet.forening) på daværende tidspunkt havde adresse hos ham, fordi foreningen ikke havde et klubhus. Han husker ikke tilblivelsen af 2001-vedtægterne.

 

Vedtægterne blev fulgt. Der findes ikke foreninger i Y2-land. I Y2-land har man klaner. 

 

Om (red.fjernet.forening)’s formål forklarede vidnet, at der er tale om en humanitær forening, fordi man via foreningen kunne sende penge til Y2-land. 

 

Forevist vedtægter for (red.fjernet.forening) af 1. juli 2011 (ekstraktens side 285) forklarede vidnet, at (red.fjernet.forening) skiftede adresse til Y7-adresse, fordi sagsøger, som stod for (red.fjernet.forening)’s aktivitet, flyttede til Y8-by. 

 

(red.fjernet.forening) var på dette tidspunkt begyndt at lave små landsbyskoler i Y2-land. De fik også etableret et børnehjem i den nordlige del af Y2-land i 2012. Vidnet og hans ægtefælle sponserer den dag i dag børnehjemmet, selvom de ikke er en del af (red.fjernet.forening). 

 

Foreningens medlemmer var hovedsagelig Y2-nationalitet. Enkelte danskere var medlemmer og ydede betydelig støtte, eksempelvis i form af landbrugsmaskiner, som blev doneret. 

 

Y2-nationalitet har ikke tradition for at kræve kvittering. Det er en dansk ting. 

 

Man kunne ringe til sagsøger og bede ham om at sende penge. Man kunne sige, at man ville betale, når man sås, eller når man fik løn. Man kunne sige, at pengene blev betalt om en måned. Man kunne bruge sagsøger som en kassekredit, så man slap for at skulle betale renter og gebyrer i banken. Man kunne ringe til sagsøger og fortælle, hvilket beløb, der skulle overføres. 

 

Det var sagsøgers ansvar at holde regnskab, men de familier, som skulle modtage pengene, ringede og bekræftede, at de var modtaget. (red.fjernet.forening) var ikke en bank, og der skete fejl fra tid til anden. Vidnet ved ikke, hvordan fejl praktisk blev rettet.  

 

Vidnet kan huske, at den største overførselsvirksomhed hed (red.fjernet.pengeoverførsel4). Derudover var der en virksomhed, som hed (red.fjernet.forening). Der var 3-4 virksomheder i alt. G5-virksomhed var den største, indtil for et par år siden. Alle virksomhederne er ejet af Y2-nationalitet, men de er etableret i Y1-land.

 

Forevist kvitteringen fra (red.fjernet.pengeoverførsel4) Services, som fremgår af ekstraktens side 911, forklarede vidnet, at dette var sådan en kvittering, som man modtog, når man afleverede penge til sagsøger.

 

Pengene blev afleveret til sagsøger i hans butik i Y7-adresse. Sagsøger havde en computer og en lommeregner. Man gav relevante oplysninger i form af navn, telefonnummer, by og beløb, der skulle sendes, hvorefter sagsøger udleverede en kvittering. Pengene blev givet kontant. Vidnet mener ikke, at man kunne betale med dankort, men det var muligt, at man kunne lave en bankoverførsel. 

 

Foreholdt, at han forklarede, at moren var død, forklarede han, at det var et eksempel. 

 

IU var en bekendt, som havde brug for penge. Vidnet kan godt huske overførslen, fordi det er et specielt navn, og fordi han sjældent sendte penge. 

 

Forevist kvitteringen, som fremgår af ekstraktens side 646, forklarede vidnet, at det er kvittering for overførsel. Det er lige som den ovennævnte kvittering (ekstraktens side 911), men blot et anden overførselsvirksomhed. Vidnet husker ikke hvem IV er. Han har sendt til mange forskellige, hvorfor han ikke husker det. 

 

Forevist listen, som fremgår af ekstraktens side 703, og adressen "Y17-adresse", forklarede vidnet, at det er hans adresse, som er stavet forkert. 

 

Forevist (red.fjernet.forening) vedtægterne af 2001 og underskrifterne, som fremgår af ekstraktens side 273, forklarede vidnet, at det er ham, der har skrevet under som dirigent. IW var referent, og han noterede det, som blev drøftet på generalforsamlingen. 

 

Adspurgt, hvordan 2001-vedtægten blev lavet, forklarede vidnet, at generalforsamlingen blev holdt én gang om året. Derudover var der andre møder, særligt om fredagen, hvor der blev berettet, hvad der skete i Y2-land. 

 

Om (red.fjernet.forening)’s organisering forklarede vidnet, at der var en almindelig forening med vedtægter, generalforsamlinger og fredagsmøder. På generalforsamlingerne blev tiltag besluttet. De forsøgte så vidt muligt at sende en dagsorden ud. Dagsordenen hang på en opslagstavle i klubhuset. 

 

Et lokale i sagsøgers butik blev benyttet til (red.fjernet.forening)’s aktiviteter, herunder fredagsmøderne, men generalforsamlingerne blev holdt lokaler på Y18-vej og Y19-vej. 

 

Forevist referatet fra generalforsamlingen af 6. juli 2006 (ekstraktens side 275) forklarede vidnet, at han ikke kan huske denne generalforsamling, da det er længe siden, at den fandt sted. 

 

Forevist referatet fra den ekstraordinære generalforsamling af 5. oktober 2006 (ekstraktens side 278) forklarede vidnet, at de gerne ville have mange unge medlemmer i (red.fjernet.forening), men ungdommen havde ikke penge til at betale, derfor blev det foreslået, at man fjernede kontingentet. 

 

Forevist referatet fra generalforsamlingen af 16. juli 2007 (ekstraktens side 279) forklarede vidnet, at han som altid var dirigent. Han var en af de få, som kunne læse og forstå det danske sprog og regler og dermed sørge for, at der ikke blev begået noget ulovligt. Forevist de i referatet anførte bankkonti (ekstraktens side 280) forklarede vidnet, at det ikke er noget, han husker. (red.fjernet.forening) havde bankkonto. F1-bank stillede mange krav, som ofte var vanskelige at indfri. 

 

IW var referent, fordi han kunne skrive pænt. Foreholdt referatet er skrevet på en computer, forklarede vidnet, at det er blevet på computer efterfølgende. 

 

Der blev lavet referater til alle generalforsamlingerne. 

 

(red.fjernet.forening) vedtægterne af 2001 var de første vedtægter, der blev lavet. Adspurgt, hvorfor der ikke blev udarbejdet vedtægter tidligere, når (red.fjernet.forening) blev stiftet i 1987, forklarede vidnet, at var almindelige mennesker, så vedtægterne kom hen ad vejen. 

 

Forevist det referatet fra den ekstraordinære generalforsamling af 5. oktober 2006 anførte omkring afskaffelse af kontingent (ekstraktens side 278) samt det i vægterne § 9 anførte om, at foreningens drift finansieres ved kontingenter (ekstraktens side 289), forklarede vidnet, at det er en svipser. Der var ikke et krav om betaling af kontingent. 

 

Pengeoverførslerne blev ikke nævnt i referaterne var generalforsamlingerne, fordi pengeoverførslerne ikke var en del af foreningen. Det var ikke foreningens penge, men tilhørte de, som sendte pengene. Det er korrekt, at bistand til at få overført penge var en del af foreningens formål. Han har ikke nogen forklaring på, hvorfor overførslerne ikke er nævnt i nogen referater. 

 

Foreholdt, at det fremgår af vedtægterne, at medlemmerne skulle godkendes på generalforsamlingen, forklarede vidnet, at proceduren var simpel, fordi der kun var tale om få, som alle kendte. Enkelte blev ikke medlem, fordi de var alkoholikere eller misbruger. Vidnet ved ikke, hvorfor det ikke er nævnt i referaterne. 

 

Han mener, at der blev udarbejdet regnskaber, men han ved det ikke, fordi han ikke var så involveret i (red.fjernet.forening). Foreholdt, at det fremgår af referatet fra generalforsamlingen af 6. juli 2006, at regnskabet blev godkendt enstemmigt (ekstraktens side 276) forklarede vidnet, at årsregnskaber blev udarbejdet for at se, hvor mange bidrag, der var givet til foreningen. Der var for at se, hvor mange bidrag, der var kommet ind i foreningen. Han ved ikke, hvor regnskaberne befinder sig. 

 

Alle kunne få overført penge. Det var ikke begrænset til foreningens medlemmer. 

 

Om kvitteringen, som fremgår af ekstraktens side 911, forklarede vidnet, at man fik denne udleveret som dokumentation for, at man havde overført penge. Det er muligt, at man fik kvitteringen den efterfølgende dag.  Sagsøger var agent for (red.fjernet.pengeoverførsel4), og det var sagsøger, som udstedte kvitteringen. Han mener, at sagsøger printede kvitteringen. 

 

IH har som vidne forklaret, at han kom til Danmark i 1995 som flygtning. 

 

I 2013 havde han familie i Y2-land i form af sin bror, søster og mor. I Y2-land boede endvidere hans samlevers søskende. I 2013 talte han med sin familie omkring to gange om ugen. At hjælpe og forsørge er en del af den Y2-nationalitet kultur. 

 

(red.fjernet.forening) var en forening, som hjalp herboende Y2-nationalitet, samt Y2-nationalitet i Y2-land. Foreningen holdt møder, hvor der blev delt (red.fjernet.avis). Vidnet deltog sjældent i møder. Han har deltaget i møder i alt to gange, hvor der blev talt om hjælp. Møderne blev holdt i et beboerhus i Y14-område, men han kan ikke komme det nærmere. Vidnet var medlem af (red.fjernet.forening). 

 

Forevist medlemslistens punkt 10 (ekstraktens side 359) forklarede vidnet, at det er hans personoplysninger. Han kender sagsøger via (red.fjernet.forening). Han kender ikke sagsøger privat. 

 

Når han sendte penge, modtog han kvittering og bekræftelse fra familie på, at de havde modtaget pengene. 

 

Det var andre Y2-nationalitet, der fortalte ham om muligheden for at få sendt penge via sagsøger. At benytte (red.fjernet.forening) var den letteste måde at overføre penge på. Vidnet har sendt penge til blandt andet sin mor, bror og søster. 

 

Om selve overførslerne forklarede vidnet, at han overførte penge til (red.fjernet.forening)’s konto. Det er muligt, at han også nogle gange afleverede pengene kontant. Han modtog kvittering for overførslerne. Han sikrede sig, at modtager havde fået pengene ved SMS, ligesom familien også ringede og bekræftede dette. Han gav relevante oplysninger til sagsøger i form af navn, adresse, telefonnummer. Han oplyste også sit eget navn. 

 

Forevist kvitteringen, som fremgår af ekstraktens side 981, forklarede vidnet, at han godt kan genkende kvitteringen. IX er hans brors søn. 

 

Forevist kvitteringen, som fremgår af ekstraktens side 703, forklarede vidnet, at han godt kan genkende kvitteringen. IY er hans bror. IZ er hans brors søn.

 

Forevist "(red.fjernet.udtogstitel2)", som fremgår af kontoudtoget af 30. september 2023 (ekstraktens side 588), forklarede vidnet, at det er bankoverførsler, han har fortaget. Han mener, at han overførte pengene via banken eller bankautomaten. Det er muligt, at han indleverede pengene kontant i banken. 

 

Han modtog en kvittering, når han foretog bankoverførsel. Det var personer fra (red.fjernet.forening), som gav ham kvitteringen. Det var ikke altid sagsøger, som gav kvittering.  

 

II har som vidne forklaret, at han kom til Danmark fra Y2-land i 2002. I 2011 til 2013 boede det meste af hans familie i Y2-land. 

 

(red.fjernet.forening) var en Y2-nationalitet forening, der hjalp Y2-nationalitet i form at økonomisk støtte, når der var tørke og oversvømmelser. Vidnet ved ikke så meget omkring (red.fjernet.forening)’s møder. Vidnet var ikke medlem af (red.fjernet.forening). 

 

Vidnet hørte fra andre, at sagsøger kunne hjælpe ham med at få sendt penge hjem til Y2-land. I 2011-2013 foretog sendte vidnet penge til hans mor og søskende i Y2-land. 

 

Når han skulle sende penge, foregik det enten kontant eller ved bankoverførsel til (red.fjernet.forening). Hvis kontant afleverede han pengene ved enten i sagsøgers forretning eller på (red.fjernet.forening)’s kontor, som lå lige ved siden af forretningen. Han husker ikke, om han har givet penge til andre end sagsøger. Han modtog en kvittering, når han sendte penge. 

 

Forevist kvitteringen, som fremgår af ekstraktens side 953, forklarede vidnet, at han ikke ved, om han har set denne før, men den ligner de kvitteringer, som han modtog, når han sendte penge. "II" er vidnet. "(red.fjernet.kaldenavn)" er et kaldenavn. "JB" er hans bror. Vidnet plejede at sende penge, så broren kunne forsørge sin familie. Vidnet husker ikke, om han plejede at sende pengene ved overførsel eller kontant. Generelt sendte vidnet penge hjem til Y2-land på begge måneder. I Y2-land skulle man oplyse navn, telefonnummer og hvorfra pengene var sendt. Fra vidnet sendte pengene, til at familien havde dem i Y2-land, gik der 1-2 dage. 

 

Vidnet er bekendt med (red.fjernet.pengeoverførsel4) Services. 

 

Forevist " (red.fjernet.udtogstitel3) ", som fremgår

af kontoudtoget af 28. juni 2023 (ekstraktens side 603), forklarede vidnet, at det er ham, men at han ikke husker de pågældende overførsler. 

 

Vidnet kunne godt finde på at sende penge flere gange om måneden. Han kunne godt finde på at ringe ned i butikken og bede dem overføre penge, også overførte han pengene, når han havde tid. Der kunne godt gå flere dage, når han overførte pengene. 

 

IG har som vidne forklaret, at han kom til Danmark som flygtning i 2000. I 2011-2013 havde han familie i Y2-land i form af sin far, mor og søskende. 

 

(red.fjernet.forening) var forening, som hjalp folk. På møder blev problemerne i Y2-land drøftet, fx når der havde været tørke og oversvømmelse, og de talte om, hvordan de kunne hjælpe. Der blev i den forbindelse indsamlet penge. Møderne fandt sted i forskellige selskabslokaler. Vidnet kan ikke huske, hvor (red.fjernet.forening) havde lokaler. 

 

Vidnet var medlem af (red.fjernet.forening). Vidnet deltog i generalforsamlingerne, når han havde tid. 

 

Vidnet spurgte andre om, hvordan han kunne sende penge til Y2-land, og fik anbefalet at tage kontakt til sagsøger. (red.fjernet.forening) var en frivillig forening, som hjalp med at sende penge til Y2-land. Vidnet husker ikke, hvor længe han benyttede (red.fjernet.forening) til at sende penge. Der var ikke andre måder at sende penge på, fordi der ikke var banker i Y2-land. 

 

Når han skulle sende penge hjem, plejede han at ringe, hvorefter han afleverede pengene kontant. Engang i mellem lavede han også en bankoverførsel. Når han ringede, sagde han, at han gerne ville sende penge til sin familie og han gav familiemedlemmets navn og telefonnummer. 

 

Forevist " IG", som fremgår af kontoudtoget af 29. marts 2013 (ekstraktens side 624), forklarede vidnet, at det er bankoverførsler foretaget af ham. Vidnet husker ikke grunden til, hvorfor han lavede to overførsler den pågældende dag. Videre forevist listen, der fremgår af ekstraktens side 703, forklarede vidnet, at man kan se, at han har sendt penge til JC, der er hans fars kone. 

 

IJ) har som vidne forklaret, at han kom til Danmark som flygtning fra Y2-land i 1996. I 2011-2013 havde han familie i Y2-land i form af børn og ægtefælle. 

 

(red.fjernet.forening) har tilknytning til Y2-land og Y2-nationalitet i Danmark. Når der var tørke, plejede (red.fjernet.forening) at hjælpe. Der blev indsamlet penge til møderne, som derefter blev sendt til Y2-land. Det var (red.fjernet.forening), der sendte pengene. Vidnet kom som oftest ikke til møderne, fordi han var på arbejde, men møderne blev afholdt i selskabslokaler. Vidnet kan ikke huske, hvor de lå. 

 

Vidnet var medlem af (red.fjernet.forening), men han var ikke aktiv. 

 

Forevist medlemslisten for 2016 nr. 88 (ekstraktens side 361) forklarede vidnet, at det er hans oplysninger. 

 

Vidnet kender sagsøger fra (red.fjernet.forening). 

 

Vidnet spurgte omkring sig, hvordan han kunne sende penge, og fik at vide, at han kunne benytte (red.fjernet.forening). 

 

Vidnet sendte penge hver måned i 2011-2013. Der var ingen banker i Y2-land, og hvis (red.fjernet.forening) ikke havde eksisteret, havde der formentlig været en anden lignende forening, som man kunne sende penge gennem. 

 

Vidnet sendte penge til mange forskellige heriblandt sin faster, onkel og far. 

 

Pengeoverførslerne foregik ved, at han tog over til sagsøgers butik eller kontoret, som lå samme sted, og fortalte, at han ville sende penge. Han gav penge til sagsøger. Han kunne også nogle gange ringe til sagsøger og sige, at han gerne ville sende penge og gav relevante oplysninger på dem, som skulle modtage pengene, hvorefter han efterfølgende kom forbi og aflevere dem. Han afleverede altid pengene kontant. 

 

Når modtageren i Y2-land skulle hente pengene, skulle denne oplyse hvem, der har sendt, hvorfra pengene var sendt, afsenderen og afsenderens telefonnummer. 

 

Vidnet plejede også at ringe til modtageren og fortælle, at han havde sendt penge og beløbets størrelse. 

 

Derudover fik modtageren også en SMS om, at der var overført penge. 

 

Forevist kvitteringen fra (red.fjernet.pengeoverførsel4) Services, som fremgår af ekstraktens side 985, forklarede vidnet, at han har set sådan type kvittering før. Sagsøger gav ham en kvittering. Det er ham, der er "IO". Han gik ikke op i, om hans navn var korrekt stavet. "JD" er gift med hans brors datter. 

 

Det var forskelligt, hvornår de modtog pengene, men hvis sendt om morgenen, kunne de godt have dem om eftermiddagen.

 

Forevist " (red.fjernet.udtogstitel4)", som fremgår af kontoudtoget af 28. september 2012 (ekstraktens side 509), forklarede vidnet at dette er ham. Han vidste, at pengene var kommet frem til rette modtager i Y2-land, fordi han til modtageren og fik det bekræftet. 

 

IL har som vidne forklaret, at han kom til Danmark i 1993 som flygtning fra Y2-land. I 2011-2013 havde han sin far og søskende og hans søskendes børn i Y2-land. 

 

(red.fjernet.forening) hjalp med at sende penge hjem til Y2-land. Derudover holdt (red.fjernet.forening) møder, hvor der blev indsamlet penge, eksempelvis i forbindelse med tørke og oversvømmelser. Det var ikke alle, der havde råd til at betale, men folk gav, hvad de kunne. 

 

Når de mødtes, var det i selskabslokaler eller i kontoret, som lå ved siden af butikken i Y7-adresse. Kontoret og butikken var samlet ét sted. 

 

Vidnet var ikke medlem af (red.fjernet.forening), men han plejede at sende penge via (red.fjernet.forening). Der var ingen bank i Y2-land. Vidnet spurgte andre Y2-nationalitet, hvordan han kunne sende penge og de henviste ham til (red.fjernet.forening). 

 

(red.fjernet.forening) havde samarbejde med (red.fjernet.pengeoverførsel4), som sørgede for, at pengene kom til modtageren. Han ved ikke, hvor ofte han sendte penge. Han sendte blandt andet penge til en person ved navn JE, som tidligere havde boet i Danmark. Derudover har han sendt penge til sin far og halvsøskende. 

 

Når han skulle sende penge, hævede han penge i banken, som han efterfølgende afleverede til sagsøger. Hvis han ikke havde tid, overførte han pengene til (red.fjernet.forening). Vidnet mener ikke, at man kunne betale med sit dankort. 

 

Forevist kvitteringen fra (red.fjernet.pengeoverførsel4) Services, som fremgår af ekstraktens side 961, forklarede vidnet, at denne er dokumentation på, at han havde sendt penge. Han fik kvitteringen af (red.fjernet.forening). Det var altid sagsøger, som han gav pengene til. "JF" er den ven, som han før omtalte. Når man skulle overføre penge, skulle han give modtagerens navn, telefonnummer og by. Han skulle også give eget navn. Vidnet ringede til modtageren, der bekræftede at have fået pengene. Derudover modtog vidnet en SMS, når modtageren havde hentet pengene. 

 

Forevist “(red.fjernet.udtogstitel5)", som fremgår af kontoudtoget af 31. oktober 2013 (ekstraktens side 568), forklarede vidnet, at det er ham. 

 

IK har som vidne forklaret, at han kom til Danmark fra Y2-land i 2009 som flygtning. I 2011-2013 boede han i Y20-by. I 2011-2013 havde han familie i Y2-land i form af sin mor og søskende. På daværende tidspunkt var han i kontakt med familien 2-3 gange om ugen. Han hjalp sin familie økonomisk. 

 

(red.fjernet.forening) hjalp, når der var tørke eller oversvømmelser. (red.fjernet.forening) også vidnet med at overføre penge til familien i Y2-land, idet der ikke var nogen banker i Y2-land. Han fik også hjælp af (red.fjernet.forening) med at forstå det danske system og læse danske breve. Han ringede til (red.fjernet.forening), når han havde brug for hjælp. De var 4-5 forskellige personer, som hjalp ham. (red.fjernet.forening) havde kontor på Y7-adresse. 

 

Vidnet var delvis aktiv i (red.fjernet.forening). Han hjalp til, når der skulle indsamles penge, når der havde været oversvømmelse eller tørke i Y2-land. Han hjalp ved at ringe rundt og bede folk om at give penge enten ved at overføre penge til foreningen eller betale kontant til (red.fjernet.forening)’s bestyrelse. Det var ikke kun medlemmer af (red.fjernet.forening) eller Y2-nationalitet, han ringede til. 

 

Vidnet deltog sjældent i generalforsamlinger på grund af arbejde, men han har deltaget i møder, når der skulle hjælpes, når der havde været tørke. 

 

Han blev bekendt med generalforsamlinger, når folk fortalte ham derom, men der blev typisk også sat et opslag op på kontoret. Bestyrelsen havde udsat dagsorden til generalforsamling. Generalforsamlingen berettede om indsamlingen, og de spiste mad og stemte om, hvad pengene skulle gå til. Det var bestyrelsesformanden, der styrede generalforsamlingen. Der var forskellige personer. Generalforsamlingerne fandt sted i forskellige lokaler. Der deltog mange i generalforsamlingerne. 

 

Vidnet var medlem af foreningen. Forevist medlemslisten 2016 pkt. 2 (ekstraktens side 359) forklarede vidnet, at dette er ham og hans oplysninger. Vidnet betalte ikke kontingent. 

 

Vidnet kender sagsøger fra (red.fjernet.forening). Det var sagsøger, der hjalp, når han skulle overføre penge til Y2-land. Vidnet blev henvist til at overføre penge via (red.fjernet.forening). Han har hovedsageligt overført penge til hans mor, men også venner engang i mellem. Familien ringede eller skrev, når de havde brug for økonomisk hjælp. Vidnet ved ikke, hvor ofte han overførte penge, men det var nok i gennemsnit 60 (red.fjernet.valuta) om måneden. Vidnet var ikke bekendt med andre måder at sende penge til Y2-land på. 

 

Når han skulle overføre penge, tog han til kontoret i Y7-adresse og gav relevante oplysninger i form af navn. Derudover ringede han til sagsøger og bad ham overføre nogen penge. Vidnet kom og afleverede penge et par dage efter.  Moren blev bekendt med, at der var overført penge, ved at vidnet eller kontoret i Y2-land ringede og fortalte hende herom. 

 

Vidnet modtog kvittering fra (red.fjernet.forening), når han overførte penge. Det var kun, når han mødte frem fysisk, at han fik kvittering. 

 

IM har som vidne forklaret, at hun kom til Danmark fra Y2-land i 1999. I 2011-2013 havde hun familie i Y2-land i form af sine forældre og to halvsøskende. Hun var i 2011-2013 i kontakt med familien 2-3 gange om ugen.

 

(red.fjernet.forening) er en forening, som hjælper Y2-nationalitet familier i Y2-land. Hun benyttede (red.fjernet.forening) til at sende penge til sin familie. (red.fjernet.forening) indsamlede penge, hvis der var katastrofer i Y2-land. Når der var katastrofer i Y2-land, blev der ringet rundt med henblik på indsamling af penge. Vidnet ved ikke, hvordan de indsamlede penge kom til Y2-land. Det var nogen Y2-nationalitet, der ringede rundt og indsamlede penge. 

 

Vidnet var ikke aktivt medlem af (red.fjernet.forening), og hun deltog ikke i møder. Vidnet benyttede (red.fjernet.forening) til at overføre penge til familien i Y2-land. 

 

Vidnet kender sagsøger fra, at han har en butik på Y21-område, og det var sagsøger, der hjalp hende med at sende penge til Y2-land. Vidnet blev fortalt af bekendte, at (red.fjernet.forening) kunne hjælpe hende med at overføre penge til familien i Y2-land. Der var ikke banker i Y2-land. Vidnet ved ikke, om der var andre måder at sende penge på end via (red.fjernet.forening). 

 

Vidnet sendte primært penge til hendes mor. Derudover sendte hun penge til medlemmer af farens familie, venner og bekendte. Hun sendte penge for at hjælpe økonomisk. Hun sendte omkring 200 (red.fjernet.valuta). Det er var typisk en gang om måneden, at hun sendte penge. Når det var en fast overførsel, havde de relevante oplysninger. Når det var en ekstraordinær overførsel, gav hun relevante oplysninger i form af navn, telefonnummer og by. Hun gav pengene kontant på kontoret på Y21-område tæt ved stationen. Nogle gange ringede hun og bad om at få overført penge. 

 

Forevist kvittering fra (red.fjernet.pengeoverførsel4) Services (ekstraktens side 977) forklarede vidnet, at det er en kvittering på, hvem der har overført penge og hvem der har modtaget penge. Hun fik udleveret kvittering, når hun overførte penge, men det var ikke vigtig for hende at få kvittering. "JG" er hendes mor.  Hun har betalt kommission på 10 (red.fjernet.valuta). Denne kvittering var en del af de faste overførsler. Hun kan ikke huske den specifikke overførsel af 20. oktober 2013. Moren blev bekendt med, at der var sendt penge, ved at kontoret i Y2-land ringede til moren og fortalte, at hun kunne komme og hente penge. Nogen gange ringede hun selv til moren. 

 

Forevist listen (ekstraktens side 706) forklarede vidnet, at man her kan se, at hun har overført penge til hendes fars anden kone. Denne overførsel fandt sted på samme måde, som det foregik, når hun sendte penge til moren. 

 

Parternes synspunkter

A har i sit sammenfattende processkrift af 8. april 2024 anført:

"…

Anbringender

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det i første række gældende, at (red.fjernet.forening) var en reel forening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og dermed det skatteretlige subjekt, som skulle have været beskattet, hvis der forelå erhvervsmæssig indkomst. 

Hvis retten måtte lægge til grund, at (red.fjernet.forening) ikke var en forening eller en lignende sammenslutning og dermed ikke var et skatteretligt subjekt, som kan beskattes, gøres det til støtte for den principale påstand i anden række gældende, at de til A overførte beløb alene har passeret hans konto. Han har dermed ikke erhvervet ret til disse, hvorfor han ikke skal beskattes af disse i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. 

Til støtte for den nedlagte principale og subsidiære påstand gøres det i tredje og fjerde række gældende, at sagsøgeren i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, alene skal beskattes efter nettoindkomstprincippet, hvorfor sagsøgeren ikke skal beskattes af det fulde beløb, der er overført til (red.fjernet.forening)’s konto. 

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det i anden række gældende, at der i sagen reelt burde have været foretaget et skøn over det reelle beløb, som sagsøgeren havde rådighed over, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3. 

Jeg vil i det følgende uddybe ovennævnte anbringender.

 ... ... 

9.2 Foreningsbegrebet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 6

9.2.1 Retsgrundlaget

Selskabsskattelovens blev oprindeligt indsat ved lov nr. 255 af den 6. november 1960.

Bestemmelsen havde følgende ordlyd:

"§ 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler her i landet hjemmehørende:

1)     indregistrerede aktieselskaber,

2)     andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital,

3)     brugsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at indkøbe eller fremstille varer til brug for medlemmerne eller at levere medlemmerne tjenesteydelser, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodningen af overskud til disse,

4)     produktions- og salgsforeninger, hvorved efter denne lov forstås sådanne sammenslutninger, som har til formål at bearbejde, forædle eller sælge medlemmernes produkter, og som - bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital - foretager deres overskudsfordeling på grundlag af de af medlemmerne til foreningen leverede produkter, 

5)     gensidige forsikringsforeninger, som også overtager forsikringer uden forpligtelse til deltagelse i det gensidige ansvar,

6)     andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jfr. dog § 3, for så vidt angår indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed." 

Det er ikke nærmere defineret i lovforslag nr. 13 af den 26. november 1959, hvilke kriterier, der skal henses til i forbindelse med vurderingen af, om der foreligger en forening eller lign. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 6.

Der fremgår følgende af ordlyden af § 1, stk. 1, i den dagældende lovbekendtgørelse nr. 1082 af den 14. november 2012 vedrørende selskabers og lignende sammenslutningers beskatning:

"§ 1

1 Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1)   indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber

2)     andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, 4 selskaber omfattet af § 2 C5 og registrerede selskaber med begrænset ansvar, 6 

2a) sparekasser, andelskasser og foreninger oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel virksomhed

2b) (Ophævet).

2c) (Ophævet).

2d) DSB.

2e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter som nævnt i 1. pkt., 11

2f) kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten,12

2g) Energinet dk, 13

2h) 14 21 vandforsyningsselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, og spildevandsforsyningsselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., der for andre og mod betaling behandler eller transporterer15 spildevand. Skattepligten gælder uanset vand henholdsvis spildevandsforsyningsselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, et kommanditselskab eller et kommanditaktieselskab, beskattes henholdsvis interessenterne, komplementaren og kommanditisterne efter reglerne i denne bestemmelse,

2i) Naviair, 16

2j) Danpilot,17

3)     andelsforeninger,19 det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer19 ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning21 af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse.20 Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt. 

3a) brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt eller delvis ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted på grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser efter tilladelse fra Skatterådet,

4)     foreninger, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, og som ikke er omfattet af nr. 2, 3 eller 3

5)     gensidige forsikringsforeninger, 26 der ikke er omfattet af §§ 294-303 i lov om finansiel virksomhed, medmindre den gensidige forsikringsforening udelukkende driver sygeforsikringsvirksomhed og told- og skatteforvaltningen har truffet bestemmelse om, at den pågældende forsikringsforening er omfattet af nr. 6, samt selskaber, foreninger mv., der er opstået ved ændring af en gensidig forsikringsforening, efter at denne har overdraget sin forsikringsvirksomhed, jf. § 14 d i fusionsskatteloven, og som ikke er omfattet af nr. 1, nr. 2 eller fondsbeskatningsloven, 

5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er investeringsforeninger,

5b) fonde og foreninger som nævnt i §§ 214-216 i lov om finansiel virksomhed, KommuneKredit og Dansk Eksportfinansieringsfond,

5c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.