Spørgsmål

1.     Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke er tale om spekulation ved erhvervelsen af GALA-token, hvorfor et evt. salg vil være skattefrit?

2.     Kan Skatterådet bekræfte, at udbetalingen af "Distribution rewards" som sker som følge af Spørgers aktivitet med at drive GALA’s blockchain via tre node-licenser, skal anses for skattefri, idet der ikke er tale om spekulation?

3.     Kan Skatterådet bekræfte, at såfremt spørgsmål 2 besvares med "Nej", så er udgifterne til anskaffelse og drift af noderne fradragsberettiget?

4.     Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af GALA-tokens og NFT’er, som er blevet vundet i GALA, skal beskattes som lønindkomst?

5.     Kan Skatterådet bekræfte, at udgiften til anskaffelse af NFT’er med henblik på at øge chancen til at få en bedre placering i konkurrencerne, kan trækkes fra i den indkomst som er opnået ved at spille GALA Games spillene? 

Svar

1.     Nej

2.     Nej

3.     Ja, se dog indstilling og begrundelse

4.     Nej

5.     Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

GALA Games er en udbyder af online blockchainbaserede spil. Udbyderen står bag en lang række spil af typen: Play2Earn-spil. Denne spil-type kendetegnes ved at spillernes indsats i form af spilletid og indskud, lønner sig i form af et afkast som udbetales til spillerne.

Ved nyoprettelse af en spilkonto på platformen skal der tilknyttes en web3-wallet (wallet ved tredjepart), så transaktioner i forbindelse med brug af platformen bogføres direkte på spillerens "almindelige" wallet på f.eks. Coinbase eller MetaMask. Spilleren får således ikke en decideret wallet på spilplatformen/inde i spillet.

Fordelen i GALA Games spillene (bl.a. Town Star) er, at spilleren får ejerskab af ressourcerne/NFT’erne i spillene og dermed kan disse ressourcer bruges over lang tid. Skulle brugeren af en eller anden årsag stoppe med at spille, er der dermed en mulighed for at spilleren kan få noget af den værdi som spilleren har investeret i NFT’er og spilletid tilbage ved at sælge sine NFT’er.

NFT’er til spillene kan købes på f.eks. GALA Games Store eller Opensea.io.

Salgsprisen på NFT’erne angives ifølge det oplyste i USDC, og spillerne kan betale med kreditkort, GALA-tokens eller ETH-tokens. 

Spørger har præciserende oplyst, at det i perioden (primo 2021 - medio 2023) kun var muligt at betale med enten GALA eller ETH i GALA-store. Betalingsmuligheden for at kunne handle med kreditkort kom i 2023.

GALA Games har udviklet flere krypto-tokens til brug i forbindelse med spillene, herunder blandt andet $GALA og $SILK. Både GALA- og SILK-tokens bygger på Ethereum-blockchainen og kan handles på de fleste kryptobørser.

GALA-tokens kan ikke anvendes direkte i spillet. Ligeledes kan NFT’er ikke erhverves i spillet. I spillet bruges NFT’er, der er købt i GALA Games Store eller f.eks. på hjemmesiden Opensea.io. Disse NFT’er er designet på en måde, så de kun kan bruges i det spil, de er lavet til. Ellers har de ikke nogen anvendelse.

Spørger blev i januar 2021 opmærksom på spillet Town Star. Town Star er en slags strategispil, hvor spilleren skal opbygge en by for at tjene stjerner.

Der afholdes konkurrencer i spillet i gennemsnit hver uge. Ved at deltage i disse konkurrencer, kan spilleren vinde tokens og/eller NFT’er, hvis spilleren opnår en gevinstgivende placering i disse konkurrencer.

Udover at deltage i konkurrencerne har spilleren mulighed for at spille dagligt i en Town Star version, der ikke afvikler konkurrencer. Spilles Town Star uden for konkurrence, tildeles der nogle gange også NFT’er for at have spillet Town Star i et vist antal dage i løbet af en måned.

I spillet Town Star kan disse NFT’er/ressourcer have indflydelse på, at tingene kører lidt hurtigere eller at negative påvirkninger fra miljøet formindskes osv. F.eks. kan skygge fra andre bygninger være en negativ påvirkning som kan mindskes ved hjælp af en NFT. En anden type NFT kan være en NFT, der stiller mere lagringsplads for varer end et standardlager til rådighed i spillet.

Lignende simulationsspil kendes fra bl.a. Facebook, hvor brugeren også kan tilkøbe ekstra ressourcer for at komme videre i spillet. Et andet eksempel kunne være World of Warcraft, hvor Spørger selv igennem mange år har brugt masser af tid på at samle ressourcer for at få bedre udstyr. Dog er det ofte sådan i disse spil, at når disse ressourcer i spillene er brugt op eller spilleren stopper med at spille, så er disse ressourcer/udstyr væk uden at brugeren kan fået noget tilbage for sin indsats.

For at kunne få fat i sådanne NFT’er til Town Star erhvervede Spørger i januar 2021 ad 2 omgange nogle GALA-tokens. Efter Spørgers oplysninger, erhvervede Spørger yderligere tokens, idet Spørger ville erhverve en NFT på opensea.io  som dog blev solgt inden Spørger nåede at købe den.

Ydermere blev Spørger opmærksom på, at GALA Games sælger såkaldte Node-licenser som kunne køres af licens-ejeren. Formålet med disse Nodes er at drive GALA Games blockchain, dvs. registrere alle transaktioner i GALA Games blockchain. 

Spørger har oplyst, at Spørger erhvervede Founders-nodelicenserne for at erhverve GALA-tokens, med henblik på at undgå høje vekslingsgebyrer (FEEs) ved omveksling af ETH til GALA.

Ved at drive sådanne Noder holdes GALA Games blockchain kørende. Som modydelse for at drive Noderne tildeles licensejeren "Distribution Rewards".

Spørger kunne se flere fordele i dette.

-        For det første har Spørger store forventninger til denne form for spil baseret på blockchain, hvor spilleren ejer sine aktiver i form af NFT’er.

-        På den anden side, vil Spørger kunne få tildelt "Distribution rewards" ved at drifte sådanne Noder og dermed have muligheden for at veksle dem til flere NFT’er til de spil Spørger gerne vil spille. 

Ud fra denne betragtning erhvervede Spørger  primo 2021 tre Founders node-licenser betalt med ETH-tokens.

For at kunne drive disse Node-licenser, skal der bruges én computerressource (node) for hver licens. Dette kan være egne fysiske computere eller lejede computerressourcer i skyen/cloud.

Node-licens er p.t. ikke NFT’er, men licenser, og kan derfor på nuværende tidspunkt ikke sælges videre, medmindre ejeren sælger hele sin GALA-konto. 

GALA-games gør på sin hjemmeside opmærksom på, at køb af node-licenser ikke er en investering i "GALA Games and Entertainment", men at noderne er beregnet til at være rygraden i den næste spilrevolution. Hvad dette betyder er, at hvis GALA Games nogensinde står over for valget mellem at støtte spilplatformen eller forbedre indtjeningen hos nodeejerne, vil GALA altid vælge spilplatformen.

Der findes på nuværende tidspunkt 4 slags noder, GALA Founders node, GALA Spil node, GALA Music node og GALA Film node. 

Formålet med noderne er at udføre specifikke opgaver/valideringer mv. for at hjælpe GALA-universet med at fungere.

Founder's Noder driver blockchainen i GALA-universet.

Spil-noderne kan hjælpe med at forbedre ping og reducere latenstid for en spiller ved at levere servere, der generelt er fysisk tættere på en bruger. Denne model hjælper mindre virksomheder med at opbygge deres infrastruktur, da de ikke behøver at betale de forudgående omkostninger ved at leje stor serverplads for at køre deres spil. Brugen af hver spilnode kan variere afhængigt af et spils behov, men alle aktive noder vil blive belønnet. Spider Tank-nodeoperatører tjener spillets SILK-kryptovaluta for at støtte netværket.

En spilnodelicens kan køres på den samme maskine som andre GALA Noder, men kan kræve yderligere hardwarekrav, der skaleres baseret på, hvor mange arbejdsbelastninger en enkelt maskine administrerer.

Musik Noder (Jukebox Noder) driver GALA Musics lytte-og-tjen-økonomi, da det muliggør en belønningsgenererende oplevelse.

Ejere af Music Noderne (Jukebox Noder) kan være vært for numre, der ejes af dem eller fællesskabet, så fans kan lytte til dem. Hver node kan være vært for ti spor som standard, men den kan opgraderes til at være vært for flere spor ved hjælp af $MUSIC.

Nodeejere, der driver og opfylder Musik Node (Jukebox Node) distributionskravene, belønnes i form af GALA MUSIC tokens.

Da Spørger blev mere involveret i GALA-universet fandt Spørger ud af, at der var flere spil fra GALA på vej, hvor der også var mulighed for at bruge GALA-tokens til at købe NFT’er til anvendelse i disse spil. I april, maj, juni og august 2021, erhvervede Spørger derfor diverse NFT’er til blandt andet spillet Mirandus samt Town Star.

Spørger har i gennemsnit brugt ca. 3 - 5 timer dagligt i GALA-universet. Denne tid går med at følge med og holde sig opdateret i diverse fora (GALA Games, GALA Music, GALA Film m.fl.) i Discord og med at spille spil.

Idet spillene videreudvikles løbende og der kommer mere ny funktionalitet til, kommer der også flere nye NFT’er til. Spørger har således erhvervet en række NFT’er samt noder, som kan anvendes i spillene. Både til spil, som er udgivet, og dem, der ikke er udgivet endnu.

Spørger har blandt andet erhvervet diverse Mystery Boxes, samt noder for spillene Spider Tanks og Last Expedition. Spillet Spider Tanks blev udgivet i forår 2023. Spillet Last Expedition blev udgivet i foråret 2024.

For Spider Tanks vedkommende er det således, at man optjener et hvis antal tokens der hedder "SILK". Her gør det sig også gældende, at Spørger bruger disse tokens til at erhverve flere NFT’er til brugen i spillet eller til "opgradering" af NFT’er, som Spørger ejer i forvejen.

GALA har også introduceret tjenesterne GALA Music og GALA Film, hvor Spørger også har erhvervet noder til drift af disse tjenester og musik og film NFT’er, da Spørger også lytter til musik og ser film en gang i mellem.

GALA Music er en tjeneste, der giver musikere mulighed for at udgive deres musik i form af NFT’er og knytte ekstra bonusser til disse NFT’er, der gør, at musikernes fans kan komme lidt tættere på kunstneren. Dette kunne være adgang til fora, hvor kunstneren deltager jævnligt for at kommunikere med sine fans, adgang til forsalg af koncertbilletter eller få rabatter ved køb af kunstnerens merchandise mm.

Det samme gælder tjenesten GALA Film. Her har samleren af NFT’er mulighed for at deltage i forpremierer for film, chatte med skuespillerne, komme med on-site ved filmoptagelser og meget mere.

Som GALA har oplyst, er deres plan at integrere disse tre services med hinanden. For eksempel kunne det være sådan, at brugeren kunne vælge at spille nogle af sine musik-NFT’er som baggrundsmusik i et værtshus i spillet Mirandus (forventet udgivelse 2024/2025), hvis brugeren har et værtshus NFT (Tavern). Det er bare én af de muligheder der forventes at blive implementeret.

Grunden til Spørger har erhvervet NFT’er og Noder, før opstart af disse services, og før udgivelse af spillene, er, at der er begrænsede antal af disse NFT’er og Noder, og derfor er det ikke sikkert, at Spørger vil have muligheden for at erhverve dem på et senere tidspunkt. Samtidig kommer nogle af disse Node-licenser sammen med sjældne NFT’er, som kun udgives sammen med den serie Noder, der sælges i en bestemt periode. Disse sjældne NFT’er giver muligheden for spiloplevelser, som kun noder med disse NFT’er kan tilbyde.

Dertil kommer også muligheden for at låne visse typer af NFT’er ud til andre spillere. For eksempel er det således i spillet Spider Tanks, at Spørger kan låne sine køretøjer og våben NFT’er ud til andre spillere og til gengæld får Spørger 50 procent af de point spilleren vinder ved at bruge sine NFT’er. Disse point (SILK) kan Spørger så bruge igen til at opgradere sine NFT’er i spillet.

Et lignende system forventes implementeret i Mirandus. Derfor har Spørger også erhvervet nogle NFT’er, som kan lånes i Mirandus når spillet er udgivet. Mirandus er også det spil som Spørger selv ser mest frem til.

Der er ifølge Spørger et maksimalt udbud på 50 milliarder GALA-tokens. Alene dette antal gør, at denne token ifølge Spørger ikke er et oplagt spekulationsobjekt, medmindre man er indstillet på at erhverve og holde flere millioner tokens.

GALA-token har ifølge coinmarketcap.com haft store kursudsving fra 0,001 USD pr. token den 2. januar 2021 til 0,743 USD pr. token den 26. november 2021.

Siden efteråret 2022 har kursen pr. token fluktueret mellem 0,07 USD og 0,017 USD. Fra 5. november 2024 til 5. december 2024 steg prisen pr. token fra 0,019 USD til 0,06 USD pr. stk., for efterfølgende at falde til 0,034 USD pr. stk. d. 1. januar 2025.

Spørger har fremsendt opgørelser over sine aktiviteter for 2021, 2022 og 2023.

Spørger har desuden oplyst følgende:

Det er i anmodningen oplyst, at Spørger ikke kan sælge node-licenserne, uden at Spørger også sælger sin spil-konto. Hertil oplyser Spørger uddybende, at Spørger ikke kan sælge licenserne, da licenserne ikke er NFT’er, men at Spørger ved at sælge hele sin brugerkonto, kan omgå dette. Et salg vil dog kræve, at Spørger samtidig overdrager sin e-mail-konto mv. tilknyttet spilkontoen.

Af GALA-games’ hjemmeside fremgår det, at node-licenserne ikke kan sælges. Således er muligheden for at sælge sin brugerkonto "en vej udenom".

Af anmodningen fremgår det, at Spørger har udgifter til drift af node-licenserne. Hertil har Spørger supplerende oplyst, at Spørger har lejet server-plads ude i skyen. Spørger har således ikke selv indkøbt noder, derimod har Spørger en fast udgift til leje af server-kapacitet. Herudover oplyses det, at Spørger godt kan vælge ikke at "køre" sine licenser. Såfremt Spørger vælger dette, vil han ikke have udgifter forbundet med licenserne.

Spørger oplyser, at han i 2021 lejede noderne gennem et amerikansk selskab til en pris på ca. 14 USD pr. måned pr. node svarende til ca. 90 DKK i 2021.

Spørger er efterfølgende skiftet til et tysk selskab, hvor prisen er ca. 11 EUR pr. måned pr. node svarende til ca. 80 DKK i 2023. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vedrørende spørgsmål 1

Spørger mener at, erhvervelsen af GALA token ikke er spekulation da erhvervelsen ikke er sket med hensigt på videresalg som spekulationsbegrebet definerer.

Som nævnt, var formålet med erhvervelsen af GALA-token, at bruge dem i spillene. De andre tjenester (GALA-music og GALA-film) var ikke kendt på dette tidspunkt.

Her henvises til definitionen af spekulationsbegrebet. 

Den juridiske vejledning 2021, afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation

[…]

Spekulationsbegrebet

Spekulationsbegrebet indebærer, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg.

Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen. Kun når begge disse betingelser er opfyldt, foreligger der spekulation i skattemæssig forstand.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, ser man i praksis på, om det pågældende aktiv er et aktiv, der normalt kan forventes solgt med fortjeneste.

Vedrørende spørgsmål 2

Spørger mener, at spørgsmålet burde besvares med "ja" siden der ikke foreligger spekulationshensigt i at drive disse "Noder".

Vedrørende spørgsmål 3

Dette er afhængig af svaret på spørgsmål 2. Hvis indtægter fra driften af Nodes skal beskattes, bør omkostninger for driften kunne trækkes fra.

Vedrørende spørgsmål 4

Spørger har ikke givet udtryk for sin holdning.

Vedrørende spørgsmål 5

Hvis spørgsmål 4 besvares med "ja", finder Spørger at udgifterne til anskaffelse af NFTs til spillene bør kunne trækkes fra i lønindkomsten/gevinsten fra spillene, fordi disse NFTs har bidraget til at opnå den position i spillet, som er blevet opnået. Uden disse NFTs ville resultatet i spillet formentlig have været dårligere.

Spørgers høringssvar af 5. januar 2025

Vedrørende spørgsmål 1

På side 9 i "Begrundelse" skriver Skattestyrelsen i afsnit 2

Det fremgår af de fremsendte oplysninger, at Spørger i januar 2021 har erhvervet GALA ad 2 omgange. Det fremgår ikke af oplysningerne, at Spørger har brugt de først erhvervede  GALA-tokens inden Spørger har anskaffet yderligere tokens.

Spørgers kommentar

Grunden til, at jeg anskaffede yderligere tokens, var, at jeg ville købe en NFT på opensea.io, der kostede flere GALA, end jeg havde på dette tidspunkt. Dog endte det med at NFT’en var blevet solgt til anden side, inden jeg havde nået at få vekslet ekstra GALA-tokens.

På side 9 i "Begrundelse" skriver Skattestyrelsen i afsnit 5

Af de fremlagte oplysninger ses de anskaffede GALA-tokens således ikke anvendt i spil, men blot anvendt til dels at anskaffe NFT’er og dels til videresalg. Efter Skattestyrelsen opfattelse foregår alle køb og salg af NFT’er uden for spillet, således, at handelstransaktionen finder sted enten via GALA Games Market/Store, eller f.eks.hjemmesiden Opensea.io. Køb og salg af hhv. GALA-tokens og NFT’er foregår

dermed, uden at det er nødvendigt at deltage i selve spillene.

Mine kommentar

Det er korrekt at GALA-tokens ikke kan anvendes direkte i spillet. Ligeledes kan disse NFT’er ikke erhverves i spillet. I spillet bruges NFT’er, der er købt i GALA Games Market/Store eller f.eks. på hjemmesiden Opensea.io. Disse NFT’er er designet på en måde, så de kun kan bruges i det spil, de er lavet til. Ellers har de ikke nogen anvendelse.

Når disse NFT’er kun er beregnet til brug i spillene, synes jeg at det ikke giver meget mening at anskaffe dem i første omgang, hvis de ikke skulle bruges i spillene. Især hvis man ser på, at antallet af spillere på dette tidspunkt lå mellem 1200 og 1500 personer, ud fra de oplysninger jeg har kunnet finde.

På side 9 i "Begrundelse" skriver Skattestyrelsen i afsnit 7

GALA-tokens har desuden siden januar 2021 haft store kursudsving fra 0,001 USD

pr. token den 2. januar 2021 til 0,743 USD pr. token den 26. november 2021. Siden

efteråret 2022 har kursen pr. token fluktueret mellem 0,07 USD og 0,017 USD.

Mine kommentar

Som skrevet i min anmodning om bindende svar, har GALA tokens en max supply af 50 milliarder tokens. På det tidspunkt, hvor jeg erhvervede mine første GALA-tokens, var der ca. 30 milliarder tokens i omløb, og da GALA-tokens nåede den højeste pris på 0,743 USD var der omtrent 35 milliarder tokens i omløb.

Og set ud fra det antal GALA-tokens, der var i omløb på dette tidspunkt, havde jeg ikke tænkt på at bruge GALA-tokens i spekulationsøjemed. Der ville andre tokens have været mere oplagt til, f.eks. Bitcoin. Ligeledes havde jeg pr. 31.12.2021 en beholdning af XX GALA-tokens tilbage. Hvis jeg havde haft intentionen om at spekulere i GALA-tokens, ville jeg have vekslet flere GALA-tokens til FIAT, efter at kursen har været nedadgående i flere uger. Jeg formoder, at det er meningen med at spekulere, at så mange tokens som muligt veksles til FIAT, når kursen høj og/eller begynder at gå nedad. Ydermere havde jeg byttet flere GALA-tokens til FIAT, hvis jeg havde vidst, at der skulle betales skat af GALA-tokens som jeg både havde købt og fået fra driften af noderne.

På side 9 i "Begrundelse" skriver Skattestyrelsen i afsnit 8

Uanset at kursen har været nedadgående, finder Skattestyrelsen det sandsynligt, at

erhvervelserne er motiveret af en forventning om en kursstigning på GALA-tokens,

som følge af GALA-universets forventede ekspansion, samt de forudgående kursudsving.

Dette understøttes ligeledes af Spørgers erhvervelse af andre kryptovaluta, herunder erhvervelsen af ETH til betaling for de erhvervede node-licenser, hvoraf Spørger modtager vederlag i form af GALA. Se spørgsmål 2.

Mine kommentar

Som nævnt før, var selve antallet af daværende Total Supply og fortsat gældende Max Supply af GALA-tokens så stor, at det efter min opfattelse ikke ville kunne svare sig at spekulere i GALA-tokens, for der skulle temmelig store beløb til, for at medføre bemærkelsesværdige kursudsving.

I forhold til ejerskab af ETH-tokens. Dengang hvor jeg erhvervede mine GALA-tokens var der ikke rigtig nogle "Exchanges", hvor GALA-tokens kunne handles udover Uniswap. Derfor måtte jeg erhverve ETH-tokens for at kunne veksle dem til GALA-tokens via "Uniswap Exchange" med forholdsvis høje gebyrer (FEEs) for hver en veksling. Fordi jeg ville undgå de høje gebyrer for veksling af ETH til GALA-tokens, har jeg købt Founders nodelicenserne med ETH.

En anden grund til at holde en vis beholdning af ETH var, at GALA-tokens er født på Ethereum blockchain og at der derfor skulle betales et gebyr (FEE) i ETH for hver transaktion af GALA-tokens eller ved veksling af GALA-tokens til NFT.

På side 9 i "Begrundelse" skriver Skattestyrelsen i afsnit 9

I SKM2018.104.SR og SKM2018.130.SR om kryptovalutaer, især bitcoins, fandt Skatterådet på baggrund af en række Højesteretsdomme, at det efter praksis ikke er en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede erhvervelsen af et formuegode. Det var end ikke en betingelse, at spekulationen var hovedformålet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten er et ikke uvæsentligt element ved erhvervelsen.

Mine kommentar

At sammenligne Bitcoin med GALA-tokens er efter min opfattelse ligesom at sammenligne guld med jern. Begge er metaller, og begge kunne bruges til at spekulere i prisen. Dog vil de fleste mennesker satse guld, når de vil spekulere og ikke på jern, hvor chancen for stigende priser og stor efterspørgsel er meget lille.

Sådan ser jeg det også med Bitcoin og GALA-tokens. Begge har det tilfælles, at de er kryptovaluter, dog er Bitcoin absolut den kryptovaluta, der er mest oplagt til at spekulere i. Især fordi Bitcoin ikke har nogen reel anden funktion. Hvorimod GALA-tokens kan bruges til at konvertere dem til GALA-NTF’er.

På side 10 i "Begrundelse" skriver Skattestyrelsen i afsnit 3

Skattestyrelsen har ved vurderingen henset til, at Spørger kan anvende andre betalingsmidler end GALA-tokens i spillet. Erhvervelsen er således ikke nødvendig for spillets udførelse.

Anvendelsen som betalingsmiddel kan efter Skattestyrelsens opfattelse derfor ikke være hovedhensigten med erhvervelsen.

Mine kommentar

Jeg formoder, at der menes, at der kan bruges andre betalingsmidler til at købe NFT’er til spillet.

I perioden (primo 2021 - medio 2023) var det kun muligt at betale i GALA-store med enten GALA eller ETH. Betalingsmuligheden for at kunne handle med kreditkort kom først 2023 i GALA-store.

Det er korrekt, at spillet kan spilles uden at købe NFT’er. Dog vil det i dette tilfælde være meget usandsynligt at kunne opnå en placering bedre end 800. Når der spilles strategispil som disse, er det jo for at opnå en så høj placering som muligt. Og her er det, at det kræver NFT’er for at opnå højere placeringer end ca. 800.

På side 10 i "Begrundelse" skriver Skattestyrelsen i afsnit 4

Således finder Skattestyrelsen, at Spørgers hensigt med erhvervelsen af GALA-tokens i ikke-uvæsentligt omfang har været spekulation.

Mine kommentar

Jeg er ikke enig i dette. Som nævnt før, handler erhvervelsen af GALA-tokens først og fremmest om at få flere udfordringer i spillet. Højere placeringer kræver avancerede strategier med NFT’er.

Vedrørende spørgsmål 2

Ingen kommentar

Vedrørende spørgsmål 3

Ingen kommentar

Vedrørende spørgsmål 4

Se evt. kommentar til spørgsmål 1

Vedrørende spørgsmål 5

Ingen kommentar

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ikke er tale om spekulation ved erhvervelsen af GALA-tokens, hvorfor et evt. salg vil være skattefrit.

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens vurdering, at spørgsmålet angår, hvorvidt erhvervede GALA-tokens kan afstås skattefrit. Det ønskes i den forbindelse bekræftet, at der ikke er tale om spekulation ved erhvervelsen af GALA-tokens.

Det fremgår af de fremsendte oplysninger, at Spørger i januar 2021 ad 2 omgange har erhvervet GALA-tokens. Det fremgår ikke af oplysningerne, at Spørger har brugt de første GALA-tokens inden Spørger har anskaffet yderligere tokens. Efter Spørgers oplysninger, erhvervede Spørger de yderligere tokens, idet Spørger ville erhverve en NFT på opensea.io  som dog blev solgt inden Spørger nåede at købe den.

Af de fremsendte oplysninger fremgår, at Spørger ultimo april erhverver et Grand Temple (NFT til spillet Mirandus)  og at Spørger primo maj afhænder  GALA-tokens, inden der sker yderligere køb af NFT’er.

Om NFT’er oplyser Spørger, at der ved køb af disse på GALA Games Store angives en salgspris i USDC og at Spørger kan betale med både kreditkort, GALA-tokens eller ETH-tokens. Spørger har præciserende oplyst, at betalingsmuligheden for at kunne handle med kreditkort på GALA Games Store først kom i 2023.

Af de fremlagte oplysninger ses de anskaffede GALA-tokens således ikke anvendt i spil, men anvendt til dels at anskaffe NFT’er og dels til videresalg. Spørger anfører desuden præciserende, at GALA-tokens ikke kan anvendes direkte i spillet og at NFT’er ikke kan erhverves i spillet.

Efter det oplyste foregår alle køb og salg af NFT’er således uden for spillet. Handelstransaktionen finder dermed sted enten via GALA Games Store, eller f.eks. på hjemmesiden Opensea.io. Køb og salg af hhv. GALA-tokens og NFT’er foregår dermed, uden at det er nødvendigt at deltage i selve spillene.

Skattestyrelsen lægger derfor ved besvarelsen til grund, at Spørger ikke har anvendt de erhvervede GALA-tokens som betalingsmiddel i spillet, men udelukkende har købt og solgt de pågældende GALA-tokens uden for spillet.

GALA-tokens har desuden siden januar 2021 haft store kursudsving fra 0,001 USD pr. token den 2. januar 2021 til 0,743 USD pr. token den 26. november 2021. Siden efteråret 2022 har kursen pr. token fluktueret mellem 0,07 USD og 0,017 USD. Fra 5. november 2024 til 5. december 2024 steg prisen pr. token fra 0,019 USD til 0,06 USD pr. stk., for efterfølgende at falde til 0,034 USD pr. stk. d. 1. januar 2025.

Uanset at kursen har været nedadgående, finder Skattestyrelsen det sandsynligt, at erhvervelserne er motiveret af en forventning om en kursstigning på GALA-tokens, som følge af GALA-universets forventede ekspansion, samt de forudgående kursudsving. Dette understøttes ligeledes af Spørgers erhvervelse af andre kryptovaluta, herunder erhvervelsen af ETH til betaling for de erhvervede node-licenser, hvoraf Spørger modtager vederlag i form af GALA. Se spørgsmål 2. 

I SKM2018.104.SR og SKM2018.130.SR om kryptovalutaer, især bitcoins, fandt Skatterådet på baggrund af en række Højesteretsdomme, bla. UfR1986.308H, UfR1986.639H og UfR1986.747H, at det efter praksis ikke er en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede erhvervelsen af et formuegode. Det var end ikke en betingelse, at spekulationen var hovedformålet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten er et ikke uvæsentligt element ved erhvervelsen.

I SKM2024.96.BR gjorde den skattepligtige gældende, at der ikke forelå spekulation, idet han henviste til, at de pågældende bitcoins var erhvervet med henblik på varekøb. Med henvisning til SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR lagde Byretten i dommen til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. Retten lagde desuden til grund, at markedet for bitcoins var præget af store kursudsving, også i 2012, og at den skattepligtige havde indsigt i markedet og kursudsvingene.

Byretten fandt herefter, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde spillet en sådan rolle ved den skattepligtiges køb af bitcoins, at han måtte anses for at have foretaget købet i spekulationsøjemed. Det var således ikke afgørende for vurderingen, at skatteyderen havde haft andre formål end spekulation

ved erhvervelsen, da det ikke er en betingelse, at spekulation er hovedsigtet.

Skattestyrelsen finder på baggrund af Spørgers oplysninger om hensigten med erhvervelsen af GALA-tokens herunder som betalingsmiddel og forventningen om GALA-universets ekspansion, at Spørgers mulighed for fortjeneste har spillet en væsentlig rolle ved erhvervelsen.

Skattestyrelsen har ved vurderingen henset til, at Spørger kan anvende andre betalingsmidler end GALA-tokens til at erhverve NFT’er til spillet og at GALA-tokens ikke anvendes som betalingsmiddel inde i spillet. Erhvervelsen af GALA-tokens er således ikke nødvendig for spillets udførelse, eller for at kunne anskaffe NFT’er til GALA-universet. Anvendelsen som betalingsmiddel er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke hovedhensigten med erhvervelsen.

Således finder Skattestyrelsen, at Spørgers hensigt med erhvervelsen af GALA-tokens i ikke-uvæsentligt omfang har været spekulation. At Spørger oplyser, at Spørger ville have solgt flere tokens, hvis Spørger havde vidst, at fortjenesten var skattepligtig, og at Spørger finder, at Bitcoin er mere oplagt at spekulere i, kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke føre til et andet resultat. 

Fortjeneste ved salg af aktiver, som er anskaffet med spekulationshensigt, skal medregnes som personlig indkomst ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 5, litra a, hvorimod tab opstået ved spekulationshandler skal fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag.

Det bemærkes, at køb af fx NTF’er med betaling i GALA-tokens, udgør en skattepligtig realisation af GALA-tokens, og at gevinst eller tab ved denne realisation derfor skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, og således ikke er omfattet af skattefrihedsbestemmelsen i statsskattelovens § 5, litra a.

Det bemærkes endvidere, at såfremt de pågældende GALA-tokens rent faktisk anvendes som betalingsmiddel i spillet med henblik på at udføre spiltransaktioner, vil der efter Skattestyrelsens opfattelse være tale om udgifter til indskud i spil, hvorfor indskuddet vil kunne modregnes i eventuel gevinst i spillet efter statsskattelovens § 4, litra f, idet indkomsten fra spillet opgøres som nettogevinsten på årsbasis. Se SKM2020.45.LSR samt SKM2019.10.SR. Underskud ved spil efter statsskattelovens § 4, litra f, kan ikke modregnes i anden indkomst eller fremføres til fradrag i senere indkomstår.

Spørgers høringssvar giver ikke anledning til at ændre Skattestyrelsens indstilling.

Det er således fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at det rejste spørgsmål, skal besvares med Nej.

Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at der ved erhvervelsen af GALA-tokens ikke er tale om spekulation og at de erhvervede GALA-tokens kan afstås skattefrit.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at udbetalingen af "Distribution rewards", som sker som følge af Spørgers aktivitet med at drive GALA’s blockchain via tre node-licenser, skal anses for skattefri, idet der ikke er tale om spekulation.

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens vurdering at spørgsmålet angår, at der ønskes taget stilling til om udbetalingen af "Distribution rewards", er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra a, og om afståelsen er skattefri efter statsskattelovens § 5, litra a.

Efter statsskattelovens § 4, litra a, betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi som skattepligtig indkomst.

Bestemmelsen omfatter indkomst fra en hvilken som helst virksomhed, og der sondres således ikke mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Vederlag i form af naturaliegoder værdiansættes som udgangspunkt til markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet.

Til indkomsten henregnes ikke formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, medmindre disse salg hører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Det er oplyst, at Spørger i 2021 har erhvervet tre node-licenser for at stille serverkraft til rådighed for GALA Games blockchain - såkaldte ’GALA Founder’s Nodes". Det fremgår endvidere af Spørgers oversigt for 2022, at Spørger har erhvervet yderligere node-licenser i 2022.

For at køre disse Node-licenser, skal der bruges én computerressource/server/node for hver nodelicens. F.eks. egne fysiske computere, eller ved leje af computere/servere i skyen. En spilnodelicens kan dog køres på den samme maskine som andre GALA Noder, men kan dog stille yderligere hardwarekrav, der skaleres baseret på, hvor mange arbejdsbelastninger den enkelte maskine administrerer.

GALA oplyser om GALA Founder’s Nodes, at disse er rygraden i GALA-universet, og at de er afgørende for at understøtte og lette en lang række arbejdsbelastninger indenfor universet. Licenserne er ikke begrænset til at køre enkeltfunktioner, men er derimod dynamiske komponenter, der tilpasser sig systemets skiftende behov. De medvirker bl.a. til at levere lagringsløsninger. Spil-noderne kan blandt andet hjælpe med at forbedre distancen mellem den server, spilleren spiller på, og spillerens fysiske lokation og således reducere tidsforsinkelsen for en spiller, hvilken medvirker til at spillet virker hurtigere og mere glidende.

Denne model hjælper mindre virksomheder med at opbygge deres infrastruktur, da de ikke behøver at betale de forudgående omkostninger ved at leje stor serverplads for at køre deres spil. Brugen af hver node kan variere afhængigt af et universets behov, men alle aktive noder vil blive belønnet.

Spørger stiller således efter det oplyste computerressourcer til rådighed for at udføre transaktioner for GALA-netværket. En nodeoperatør har efter det oplyste ingen fordele i de tilknyttede spil, men bidrager blot til at systemerne kører, og spiller således ikke nødvendigvis selv.

Hertil oplyses det, at Spørger på baggrund af node-licenserne har haft indtægter på

• XX GALA-tokens svarende til XX kr. i 2021,
• XX GALA-tokens svarende til XX kr. i 2022 samt
• XX GALA-tokens svarende til XX kr. i 2023.

Spørger har oplyst, at han lejer noder (servere) til at køre licenserne og således har Spørger faste lejeudgifter, der er direkte forbundet med indtægterne herved.

Desuden oplyses det, at Spørger ikke kan sælge licenserne, uden at han sælger hele sin brugerkonto, som også er hans "spille-konto", herunder også hans mailkonto mv. hvis han ønsker at afstå licenserne.

I SKM2023.188HR lagde både Højesteret og Landsretten det ubestridt til grund, at B der i årene 2011-2013 erhvervede bitcoins som vederlag for at validere bitcointransaktioner (mining) herunder stille serverkraft til rådighed i forbindelse med pool-mining for bitcoin-netværket skulle anses som hobbyvirksomhed.

Højesteret fandt, at de omhandlede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i B’s virksomhed med mining-aktivitet. De kunne ikke anses for at være overgået til at være B’s private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Hvorfor afståelsen af de modtagne bitcoins udgjorde omsætning i As ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg skulle derfor anses som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers aktivitet efter det oplyste minder om aktiviteten i SKM2023.188HR, idet Spørger ligeledes stiller serverkraft til rådighed for at udføre/understøtte transaktioner for i dette tilfælde GALA-netværket.

At node-licenserne ikke er begrænset til at køre enkeltfunktioner, men derimod er dynamiske komponenter, der tilpasser sig systemets skiftende behov, og at Spørger har skullet erhverve de pågældende node-licenser for at få ret til at stille serverkraft til rådighed for netværket, kan ikke føre til et andet resultat.

På den baggrund finder Skattestyrelsen at Spørgers aktivitet skal anses som en hobbyvirksomhed. Indkomst ved hobbyvirksomhed beskattes efter fast praksis som nettoindkomst efter statsskattelovens § 4, litra a på retserhvervelsestidspunktet.

Nettoindkomsten er personlig indkomst. Hvis virksomheden giver underskud, kan underskuddet efter fast praksis ikke fradrages i anden indkomst eller fremføres til fradrag i senere indkomstår.

De pågældende tokens anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i Spørgers hobbyvirksomhed med node-aktiviteten. De kan efter det oplyste ikke anses for at være overgået til at være Spørgers private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, litra a.

Fortjenesten ved senere salg af de nævnte tokens skal dermed efter det oplyste anses som en del af Spørgers skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, litra a, efter princippet om vederlagsnæring i erhvervsvirksomhed. Se SKM2023.188HR.

Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte udbetalingen af "Distribution rewards", som sker som følge af Spørgers aktivitet med at drive GALA’s blockchain via tre node-licenser, skal anses for skattefri.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt spørgsmål 2 besvares med "Nej", så er udgifterne til anskaffelse og drift af noderne fradragsberettiget.

Begrundelse

Skattestyrelsen har ved spørgsmål 2 fundet, at Spørgers aktivitet med drift af "GALA Founder’s Nodes"-licenser skal anses for en hobbyvirksomhed.

Hvis hobbyvirksomhed giver indtægt, beskattes en eventuel nettoindkomst efter statsskatteloven § 4.

Det særlige for hobbyvirksomhed er, at det kun er de omkostninger, der er forbundet med indkomsterhvervelsen, som kan trækkes fra, dvs. at fradragsretten er gjort kildeartsbegrænset.

Det kan i praksis være vanskeligt at afgøre, hvilke beløb der kan trækkes fra i hobbyindkomsten for at beregne nettoindkomsten. Det vil meget ofte være nødvendigt at foretage et skøn. Se fx TfS 1989, 244 LSR og SKM2005.539.LSR.

Indtægter ved hobbyvirksomhed beskattes på retserhvervelsestidspunktet. Opgørelsen af overskuddet, dvs. nettoindkomsten, sker for det indkomstår, hvor indkomsten retserhverves, efter statsskattelovens § 4. 

Underskud fra hobbyvirksomheden kan ikke trækkes fra i årets øvrige indkomst eller fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst. Baggrunden er, at underskuddet reelt er udtryk for et privatforbrug, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte at udgifterne til anskaffelse og drift af noderne er fradragsberettiget, såfremt der i indkomståret er en nettoindtægt fra hobbyvirksomheden at modregne i.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at værdien af GALA tokens og NFT’er, som er blevet vundet i GALA spillene skal beskattes som lønindkomst.    

Begrundelse

Spørger oplyser, at han i kraft af sit spil i spillet Town Star modtager gevinst i form af NFT’er og GALA-tokens. Gevinsterne vindes både i konkurrence-versionen af spillet og i den konkurrencefri-version, hvor der tildeles NFT’er som honorering for spillerens spilletid.

Hertil oplyses det, at Spørger har vundet:

• XX GALA-tokens svarende til XX kr. i 2022 samt
• XX GALA-tokens svarende til XX kr. i 2023.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at da transaktionerne sker som en integreret del af spillet, hidrører samtlige Spørgers gevinster, uanset om der er tale om gevinster ved enten konkurrence- eller den konkurrencefrie-version i spillet, fra et samlet spil.

Gevinst vundet ved lotterispil, samt andet spil og væddemål er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra f, medmindre gevinsten er omfattet af spilafgiftsloven jf. spilafgiftslovens § 1, stk. 3. Dette gælder som udgangspunkt, hvad enten gevinsten hidrører her fra landet eller ikke (globalindkomstprincippet).

Spilafgiftsloven opstiller i kapitel 2 en udtømmende liste over afgiftspligtige spil, og definitionerne af spil i spilafgiftsloven er koblet op på definitionerne af spil efter spilleloven.

Af spillelovens § 5, stk. 1, nr. 1 til 4 fremgår desuden, at der ved spil efter denne lov forstås:

1)     Spil: Lotteri, kombinationsspil og væddemål.

2)     Lotteri: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.

3)     Kombinationsspil: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.

4)     Væddemål: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.

Af spillelovens § 5, stk. 1, nr. 8, fremgår derudover, at "onlinespil" er defineret som "spil der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation."

Selvom onlinespil fremgår af spillelovens § 5, stk. 1, nr. 8, er det Skattestyrelsens opfattelse, at spillet ikke er omfattet af spilafgiftslovens kapitel 2.

På baggrund af det oplyste om spillets karakter, herunder de gevinstgivende funktioner i spillet, finder Skattestyrelsen derfor, at gevinst i form af NFT’er og GALA-tokens vundet i spillet er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra f.

Det skattepligtige beløb opgøres som værdien af de modtagne NFT’er samt GALA-tokens på retserhvervelsestidspunktet, som efter det oplyste er sammenfaldende med tildelingstidspunktet. 

Værdien af de pågældende NFT’er og tokens skal opgøres til handelsprisen på retserhvervelsestidspunktet for de enkelte aktiver. Se SKM2019.10.SR. Indkomsten fra spillet opgøres som nettogevinsten på årsbasis. Se LSRM 1973.116 samt SKM2020.45.LSR. Indkomsten skal opgøres særskilt, og underskud kan ikke fremføres eller modregnes i anden indkomst.

Skattestyrelsen kan således ikke bekræfte, at GALA-tokens og NFT’er vundet i spillet skal beskattes som lønindkomst, men finder at der er tale om spilgevinst som beskattes efter statsskattelovens § 4, litra f.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at udgiften til anskaffelse af NFT’er med henblik på at øge chancen til at få en bedre placering i konkurrencerne, kan trækkes fra i den indkomst som er opnået ved at spille GALA Games spillene. 

Begrundelse

Skattestyrelsen forstår spørgsmålet således, at Spørger ønsker besvaret, hvorvidt Spørger har fradrag for sine udgifter til køb af NFT’er, som er anvendt i forbindelse med spillet.

Der er efter Skattestyrelsen opfattelse tale om et spørgsmål, om udgiften til anskaffelsen af NFT’erne kan anses som indskud i spil, eller om udgiften til anskaffelsen af NFT’er skal anses som foretaget med spekulationshensigt. Se hertil besvarelsen af spørgsmål 1 og 4.

Spørgers oplysninger lægges til grund for besvarelsen, hvorefter NFT’erne kan anvendes i spillet, og at NFT’erne øger chancerne for at vinde. Det lægges således til grund, at udgiften til NFT’erne ikke er nødvendig for at spille, og at udgiften til NFT’erne ikke kan anses som forbrugt, idet ejerskabet til NFT’erne ikke overføres til spiludbyderen, men fortsat er Spørgers ejendom ved anvendelsen i spillet, så NFT’erne både før, under og efter spillet fortsat fremgår af Spørgers beholdning.

Idet der i det hele henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 og 4, skal det bemærkes, at såfremt de pågældende NFT’er efter anskaffelsen anvendes/indskydes i spillet, vil der efter Skattestyrelsens opfattelse være tale om udgifter til indskud i spil, hvorfor indskuddet vil kunne modregnes i eventuel gevinst i spillet efter statsskattelovens § 4, litra f, idet indkomsten fra spillet opgøres som nettogevinsten på årsbasis. Se SKM2020.45.LSR samt SKM2019.10.SR. Underskud ved spil efter statsskattelovens § 4, litra f, kan ikke modregnes i anden indkomst eller fremføres til fradrag i senere indkomstår.

NFT’erne er imidlertid efter det oplyste ikke nødvendige for at spille og indskydes efter det oplyste ikke i spillet. Ejerskabet til NFT’erne overføres således ikke til spiludbyderen i forbindelse med spillet, men er fortsat Spørgers ejendom ved eventuel anvendelse i forbindelse med spillet, hvilket er hele forudsætningen for Play2Earn-spillene. NFT’erne er således både før, under og efter spillet fortsat Spørgers ejendom og en del af Spørgers beholdning. NFT’erne kan således efter det oplyste ikke anses for at være indskud i Spørgers spilaktivitet.

Endeligt kan anføres, at Spørger har anskaffet NFT’er til spil-/film- og musik-grene i GALA-universet forud for, at aktiviteterne er blevet frigivet for offentligheden. 

Udgiften til anskaffelsen af NFT’erne er således ikke nødvendigvis afholdt i de indkomstår, hvor NFT’erne er anvendt i forbindelse med spil mv. Anskaffelsen af NFT’erne skal således efter Skattestyrelsens opfattelse anses som foretaget med spekulationshensigt. 

Udgifterne til køb af NFT’ere kan dermed fradrages i en senere afståelsessum efter de almindelige regler for handel med kryptoaktiver i medfør af statsskattelovens § 5, litra a.  

Skattestyrelsen kan således ikke bekræfte, at udgifterne til anskaffelse af NFT’er mv. kan trækkes fra i den indkomst, som er opnået ved at spille GALA Games spillene.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks:

[…]

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål.

Statsskattelovens § 5

Til indkomsten henregnes ikke:

a)     formueforøgelse,  der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;

[…]

Praksis

SKM2023.187.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca. 12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins. 

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom (SKM2021.443.VLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at fortjenesten ved afståelsen af både de købte og donerede bitcoins var skattepligtig. 

Om de købte bitcoins udtalte Højesteret, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde en sådan rolle, at den skattepligtige måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed.

Fortjenesten ved salgene var derfor ikke skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. 

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med udvikling og drift af en særlig software til bitcoins, og at de donerede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. 

Højesteret fandt herefter, at de donerede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for på salgstidspunkterne at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. 

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af de modtagne bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a. 

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

SKM2023.188.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til marts 2013 erhvervet ca. 171 bitcoins ved såkaldt "mining", dvs. ved at stille computerkraft til rådighed for bitcoin-transaktioner. 

Den skattepligtige anmodede om bindende svar på, om han ved afståelse af de pågældende bitcoins var skattepligtig af værdistigningen fra erhvervelsen til afståelsen. 

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom (SKM2022.253.ØLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at værdistigningen på de pågældende bitcoins var skattepligtig. 

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med mining-aktivitet som beskrevet i landsrettens dom, og at de minede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. 

Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. 

Højesteret fandt herefter, at de omhandlede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed med mining-aktivitet. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af den skattepligtiges beholdning på ca. 171 bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a. 

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved

salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

UfR 1986.747 H

Appellanten havde i årene 1971-77 solgt 64 sommerhusgrunde på Helgenæs i nærheden af Århus. Grundene var erhvervet i årene 1963-72 og lå i nærheden af en større grund, hvorpå appellanten selv har sommerhus. Efter hans forklaring havde det været hans hensigt at bebygge grundene med sommerhuse og anvende disse til udlejning, hvortil han traf forskellige bygningsmæssige foranstaltninger. I 1971-72 måtte han imidlertid sælge 12 sommerhuse, fordi hans bankforbindelse afslog at finansiere den påtænkte virksomhed, og da Boligministeriet 4. juli 1973 afslog tilladelse til udlejning af de ejendomme, hvor byggeriet kun var forberedt, opgav han sin plan og begyndte salg af resten af grundene. Den af Vestre Landsrets 8. afdeling den 12. december 1985 afsagte dom, hvorefter indstævnte blev frifundet, da muligheden for videresalg med fortjeneste fandtes at have været et så betydeligt moment ved erhvervelsen, at fortjenesten med rette var beskattet som almindelig indkomst, stadfæstedes.

UfR 1986.639 H

C købte i 1962 af P en udlejningsejendom i Grenå, som han siden beholdt. Efter en senere henvendelse fra P købte C ved slutseddel af 15. juni 1966 sammen med sin svoger arkitekt H endnu en udlejningsejendom i Grenå. En uge tidligere var gennemført den første lov om udstykning i ejerlejligheder, men ifølge oplysninger under denne sag ansås der ikke dengang at være marked for salg af ejerlejligheder i Grenå. Som følge af ændringer i lovgivningen var opdeling i ejerlejligheder udelukket fra november 1971 til april 1976. Driften af den i 1966 købte ejendom gav et voksende overskud. Efter forslag fra H blev ejendommen i begyndelsen af 1977 opdelt i ejerlejligheder. C's fortjeneste ved salg af ejerlejligheder fandtes ikke at kunne beskattes som spekulationsfortjeneste.

UfR 1986.308 H

Bygningsarbejder J, der i 1974 havde købt et enfamiliehus, købte i 1975 en byggegrund, på hvilken han delvis som selvbygger opførte et større hus. J flyttede ind i januar 1977 og havde allerede forinden solgt det tidligere hus. I juli 1978 købte J en landbrugsejendom og solgte derefter i november 1978 det af ham opførte hus. Fortjenesten ansås med rette henregnet til almindelig indkomst.

SKM2024.96.BR

Den 22. november 2012 erhvervede en skattepligtig knap 89 bitcoins for godt 6.000 kr., som han efterfølgende brugte til dels varekøb, dels solgte i fri handel. Skattemyndighederne anså gevinsten på de solgte bitcoins for skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, om spekulation. Den skattepligtige indbragte sagen for domstolene, hvor han gjorde gældende, at der ikke forelå spekulation, idet han henviste til, at de pågældende bitcoins var erhvervet med henblik på varekøb. 

Retten udtalte, at den skattepligtige havde købt bitcoins ad tre omgange i juni, august og september 2012, og at de pågældende bitcoins i alle tre tilfælde blev anvendt til betaling samme dag, som de var købt. De bitcoins, som den skattepligtige erhvervede den 22. november 2012, blev ikke anvendt til betaling samme dag eller på en gang, men derimod som betalingsmiddel i forbindelse med en række mindre køb i perioden januar-november 2013, og den 7. december 2013 solgte den skattepligtige knap 20 af disse bitcoins. I 2016-2017 købte den skattepligtige yderligere bitcoins, selvom de ca. 89 bitcoins ikke alle var brugt. 

Retten udtalte videre, at den skattepligtige havde forklaret, at han i foråret 2012 blev interesseret i teknologien og muligheden for handel ved brug af bitcoins, og at han den 22. november 2012 købte bitcoins, fordi han ville købe et brugt fjernsyn på (red.hjemmeside.nr1.fjernet), som dog blev solgt, før han nåede at købe det. Retten udtalte også, at den skattepligtige havde forklaret, at han havde beholdt sine bitcoins, fordi han regnede med, at der snart ville komme noget andet til salg, som han kunne købe i stedet for, og at han var klar over, at priserne på bitcoins svingede. 

Med henvisning til SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR lagde retten til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel, og at dette også var tilfældet i november 2012. Retten lagde desuden til grund, at markedet for bitcoins var præget af store kursudsving, også i 2012, og at den skattepligtige havde indsigt i markedet og kursudsvingene. 

Efter en samlet vurdering fandt retten herefter, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde spillet en sådan rolle ved den skattepligtiges køb af bitcoins den 22. november 2012, at han måtte anses for at have foretaget købet i spekulationsøjemed. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2020.45.LSR

Landsskatteretten fandt, at skattepligtige gevinster opnået ved spil på sport vedrører samme indtægtsgivende aktivitet, og dermed den samme indkomstkilde. Landsskatteretten fandt ikke, at der var hjemmel til en skærpet kildeartsbegrænsning, hvorfor det skattepligtige nettoresultat ved spil ikke skulle opgøres særskilt for hver udbyder.

SKM2019.10.SR

Skatterådet fandt, at tildelingen af 7.816,08 Numeraire skulle anses som en skattepligtig præmie modtaget som led i Spørgers deltagelse i Numerai's konkurrencer, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de tildelte 7.816,08 Numeraire havde en værdi på 0 på tildelingstidspunktet. Herudover kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Spørgers gevinster og tab ved afståelser af hans beholdninger af Bitcoins og Ethereum var indkomstopgørelsen uvedkommende. Skatterådet fandt, at såfremt Spørger ikke straks efter vekslingen fra Numeraire til henholdsvis Bitcoins og Ethereum vekslede disse til penge, skulle vekslingen til/anskaffelsen af henholdsvis Bitcoins og Ethereum anses som erhvervet i spekulationshensigt. Skatterådet fandt imidlertid, at det var Spørgers skattepligtige indkomst uvedkommende, at Spørger byttede sine 7.820,39 Numeraire til de i sagen omhandlede Ethereum og Bitcoins. Endelig fandt Skatterådet, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det tilfælde, hvor der sker delafståelser af et formuegode, som ikke er enkeltvis identificerbart. Skatterådet kunne imidlertid ikke afvise, at der findes metoder, der gør det muligt at identificere de enkelte Bitcoins og Ethereum, hvorved det er muligt at fastslå, hvilke Bitcoins og Ethereum der forlader beholdningen ved delafståelse. Det var Skatterådets opfattelse, at såfremt Spørger kunne påvise en sådan metode, fandt et aktiv-for-aktiv princip og ikke FIFO-princippet anvendelse.

SKM2018.130.SR

Skatterådet fandt, at gevinst og tab ved afståelse af bitcoins og ether skulle medregnes til den skattepligtige indkomst i situationer, hvor køb og salg var foretaget med spekulationshensigt, og hvor bitcoins og ether var handlet på termin. Skatterådet fandt også, at der ikke ved disse handler kunne fradrages yderligere omkostninger i indkomstopgørelsen end de i forbindelse med handlerne direkte afholdte omkostninger. Skatterådet fandt endvidere, at spørgers anvendelse af et computerprogram til automatisk eksekvering af handlerne ikke kunne medføre et andet resultat.

SKM2018.104.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at gevinst ved afståelse af bitcoins var indkomstopgørelsen uvedkommende, idet erhvervelsen ansås for sket med spekulationshensigt. Skatterådet kunne bekræfte, at tab ved afståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt var fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1, derudover:

Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.1.2 Beskatning af hobbyvirksomhed og anden ikke erhvervsmæssig virksomhed

[…]
Hvis hobbyvirksomhed og anden ikke erhvervsmæssig virksomhed giver indtægt, beskattes en eventuel nettoindkomst efter SL § 4.

Nettoindkomsten er personlig indkomst (ligesom ved selvstændig erhvervsvirksomhed).

Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af indtægt ved hobbyvirksomhed, idet indkomsten, hverken er omfattet af AMBL § 2 eller af §§ 4 og 5. Se afsnit C.C.8.2 Bidragspligten.

Det særlige for hobbyvirksomhed er, at det kun er de omkostninger, der er forbundet med indkomsterhvervelsen, som kan trækkes fra. Dvs. at fradragsretten er gjort kildeartsbegrænset.

Det kan i praksis være vanskeligt at afgøre, hvilke beløb der kan trækkes fra i hobbyindkomsten for at beregne nettoindkomsten. Det vil meget ofte være nødvendigt at foretage et skøn. Se fx TfS 1989, 244 LSR og SKM2005.539.LSR.

Nettoindkomstprincippet betyder også, at udgifter ikke skal trækkes fra som ligningsmæssige fradrag. Fradraget skal derfor ikke begrænses efter LL § 9, stk. 1. Se TfS 1992, 70 LSR.

Indtægter ved hobbyvirksomhed beskattes på retserhvervelsestidspunktet. Opgørelsen af overskuddet, dvs. nettoindkomsten, sker for det indkomstår, hvor indkomsten retserhverves, jf. SL § 4. Regnskabet skal bogføres, og hvis den enkelte hobbyvirksomhed viser overskud for indkomståret, selvangives resultatet som "anden personlig indkomst".

Underskud fra hobbyvirksomheden kan ikke trækkes fra i årets anden indkomst eller fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst. Baggrunden er, at underskuddet reelt er udtryk for et privatforbrug, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Underskuddet opgøres for hver hobbyvirksomhed for sig.

Det antages dog, at hvis der kan konstateres en direkte sammenhæng mellem udgifter, der kan indeholdes i årets underskud, og indtægter erhvervet i et senere år, vil udgifterne kunne trækkes fra i de sammenhængende indtægter. Denne adgang til at aktivere udgifterne støttes på TfS 1989, 244 LSR, hvor en kennels indtægt ved salg af hvalpe skulle reduceres med udgifter, der i tidligere indkomstår var afholdt til at frembringe overskuddet.

Renteudgifter, der kan henføres til hobbyvirksomhed, kan trækkes fra efter de samme regler, som gælder for andre private renteudgifter. Se afsnit C.A.11.2 om renteudgifter.

Hobbyvirksomheder kan efter administrativ praksis foretage driftsøkonomiske afskrivninger, som fratrækkes efter nettoindkomstprincippet, jf. SL § 4. Nettoindkomstprincippet betyder, at fradrag, herunder for afskrivninger, ikke kan overstige indtægten ved den enkelte virksomhed. Der er ikke hjemmel til at beskatte evt. genvundne afskrivninger, selvom der tidligere er foretaget fradrag efter nettoprincippet.

Gevinst og tab på aktiver, som er anvendt i en hobbyvirksomhed, er bortset fra i spekulationstilfælde virksomhedsindkomsten uvedkommende. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Beskatning skal dog ske fx efter ejendomsavancebeskatningsloven som for andre ikke erhvervsdrivende.

[…]

Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.1. - Erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (hobby). Kriterier

[…]
Om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig (evt. har hobbykarakter) vil normalt ikke give anledning til tvivl, hvis virksomheden er rentabel. Det vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

I tvivlstilfælde må bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden. I denne vurdering skal alle relevante forhold inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil - i modsætning til hobbyvirksomhed - være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.

De relevante momenter, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om

• der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)
• virksomhedens underskud er forbigående, fx indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
• lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter mv.
• virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
• ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
• der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
• skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
• virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse
• driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
• virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
• virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund i mange afgørelser.
[…]

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.1.2 - Beskatning af hobbyvirksomhed og anden ikke erhvervsmæssig virksomhed

[…]
Hvis hobbyvirksomhed og anden ikke erhvervsmæssig virksomhed giver indtægt, beskattes en eventuel nettoindkomst efter SL § 4.

Nettoindkomsten er personlig indkomst (ligesom ved selvstændig erhvervsvirksomhed).

[…]

Det særlige for hobbyvirksomhed er, at det kun er de omkostninger, der er forbundet med indkomsterhvervelsen, som kan trækkes fra. Dvs. at fradragsretten er gjort kildeartsbegrænset.

Det kan i praksis være vanskeligt at afgøre, hvilke beløb der kan trækkes fra i hobbyindkomsten for at beregne nettoindkomsten. Det vil meget ofte være nødvendigt at foretage et skøn. Se fx TfS 1989, 244 LSR og SKM2005.539.LSR.

[…]

Indtægter ved hobbyvirksomhed beskattes på retserhvervelsestidspunktet. Opgørelsen af overskuddet, dvs. nettoindkomsten, sker for det indkomstår, hvor indkomsten retserhverves, jf. SL § 4. Regnskabet skal bogføres, og hvis den enkelte hobbyvirksomhed viser overskud for indkomståret, selvangives resultatet som "anden personlig indkomst".

Underskud fra hobbyvirksomheden kan ikke trækkes fra i årets anden indkomst eller fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst. Baggrunden er, at underskuddet reelt er udtryk for et privatforbrug, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Underskuddet opgøres for hver hobbyvirksomhed for sig.

[…]

Hobbyvirksomheder kan efter administrativ praksis foretage driftsøkonomiske afskrivninger, som fratrækkes efter nettoindkomstprincippet, jf. SL § 4. Nettoindkomstprincippet betyder, at fradrag, herunder for afskrivninger, ikke kan overstige indtægten ved den enkelte virksomhed. Der er ikke hjemmel til at beskatte evt. genvundne afskrivninger, selvom der tidligere er foretaget fradrag efter nettoprincippet.

Gevinst og tab på aktiver, som er anvendt i en hobbyvirksomhed, er bortset fra i spekulationstilfælde virksomhedsindkomsten uvedkommende. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Beskatning skal dog ske fx efter ejendomsavancebeskatningsloven som for andre ikke erhvervsdrivende.
[…]

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks:

[…]

f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål.

Spilleloven § 5, stk. 1

I denne lov forstås ved:

1) Spil: Lotteri, kombinationsspil og væddemål.

2) Lotteri: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen udelukkende beror på tilfældighed.

3) Kombinationsspil: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor gevinstchancen beror på en kombination af færdighed og tilfældighed.

4) Væddemål: Aktiviteter, hvor en deltager har en chance for at vinde en gevinst, og hvor der væddes om resultatet af en fremtidig begivenhed eller indtræffelse af en fremtidig hændelse.

[…]

8) Onlinespil: Spil, der indgås mellem en spiller og en spiludbyder ved brug af fjernkommunikation.

Lov om afgifter af spil (spilleafgiftsloven) § 1

Udbud eller arrangement af spil er afgiftspligtigt, i det omfang det følger af reglerne i denne lov.

[…]

Stk. 3. Gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.  Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Lov om afgifter af spil (spilleafgiftsloven) Kapitel 2. Afgiftspligtige spil

Lotteri

§ 2

Indehaveren af tilladelse til udbud af lotterier efter § 6 i lov om spil skal af gevinster betale en afgift […] 

Klasselotteri

§ 3

Indehavere af tilladelse til udbud af klasselotteri efter § 8 i lov om spil skal af gevinster betale en afgift […]

Almennyttigt lotteri

§ 5

Udbydere af almennyttige lotterier udbudt efter § 10 i lov om spil skal af gevinster betale en afgift […]

Væddemål

§ 6

Indehavere af tilladelse til udbud af væddemål efter § 11 i lov om spil skal betale en afgift […]

Lokale puljevæddemål

§ 8

Indehavere af tilladelse til udbud af lokale puljevæddemål i forbindelse med heste- og hundevæddemål, cykelløb på bane og kapflyvning med duer efter § 13 i lov om spil skal betale en afgift […]

Landbaseret kasino

§ 10

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i landbaserede kasinoer efter § 14 i lov om spil skal betale en afgift […]

Onlinekasino

§ 11

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i et onlinekasino efter § 18 i lov om spil skal betale en afgift […]

Gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer

§ 12

Indehavere af tilladelse til udbud af spil på spilleautomater med gevinster efter § 19 i lov om spil skal betale en afgift […]

Spil i forbindelse med offentlige forlystelser

§ 14

Indehavere af tilladelse til udbud af spil i forbindelse med offentlige forlystelser, jf. § 23, stk. 1, i lov om politiets virksomhed, skal af gevinster betale en afgift […]

Spil uden indsats

§ 15

Der skal af gevinster vundet i spil, der i henhold til § 3, stk. 2, i lov om spil kan udbydes uden tilladelse eller anmeldelse til spillemyndigheden, og som må anses for offentlige, betales en afgift […]

Gevinstopsparing

§ 17

Der skal af gevinster fra gevinstopsparing, jf. lov om gevinstopsparing, betales en afgift […]

Praksis

SKM2020.45.LSR

Landsskatteretten fandt, at skattepligtige gevinster opnået ved spil på sport vedrører samme indtægtsgivende aktivitet, og dermed den samme indkomstkilde. Landsskatteretten fandt ikke, at der var hjemmel til en skærpet kildeartsbegrænsning, hvorfor det skattepligtige nettoresultat ved spil ikke skulle opgøres særskilt for hver udbyder.

LSRM 1973.116

Landsskatteretten var enig med klageren i, at der ved opgørelsen af det den skattepligtige indkomst vedrørende overskud kunne fradrages de indskud, som kunne dokumenteres at være foretaget i løbet af det pågældende år, og da skatterådet ikke ville bestride størrelsen af de af klageren oplyste udgifter hertil, blev den påklagede ansættelse i overensstemmelse med klagerens påstand og med en af statens ligningsdirektorat tiltrådt indstilling nedsat til det selvangivne beløb.

SKM2019.10.SR

Skatterådet fandt, at tildelingen af 7.816,08 Numeraire skulle anses som en skattepligtig præmie modtaget som led i Spørgers deltagelse i Numerai's konkurrencer, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra f. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at de tildelte 7.816,08 Numeraire havde en værdi på 0 på tildelingstidspunktet. Herudover kunne Skatterådet ikke bekræfte, at Spørgers gevinster og tab ved afståelser af hans beholdninger af Bitcoins og Ethereum var indkomstopgørelsen uvedkommende. Skatterådet fandt, at såfremt Spørger ikke straks efter vekslingen fra Numeraire til henholdsvis Bitcoins og Ethereum vekslede disse til penge, skulle vekslingen til/anskaffelsen af henholdsvis Bitcoins og Ethereum anses som erhvervet i spekulationshensigt. Skatterådet fandt imidlertid, at det var Spørgers skattepligtige indkomst uvedkommende, at Spørger byttede sine 7.820,39 Numeraire til de i sagen omhandlede Ethereum og Bitcoins. Endelig fandt Skatterådet, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og undtagelsesvis gælder FIFO-princippet i det tilfælde, hvor der sker delafståelser af et formuegode, som ikke er enkeltvis identificerbart. Skatterådet kunne imidlertid ikke afvise, at der findes metoder, der gør det muligt at identificere de enkelte Bitcoins og Ethereum, hvorved det er muligt at fastslå, hvilke Bitcoins og Ethereum der forlader beholdningen ved delafståelse. Det var Skatterådets opfattelse, at såfremt Spørger kunne påvise en sådan metode, fandt et aktiv-for-aktiv princip og ikke FIFO-princippet anvendelse.

Spørgsmål 5

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Praksis

Se spørgsmål 1