Spørgsmål 

1.     Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal afregne moms, når Spørger leverer forvaltningsydelser til G1, idet G1 udgør en investeringsforening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f?

Svar.

1.     Nej

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger driver virksomhed med udbud og forvaltning af alternative investeringer og forestår markedsføring, administration, porteføljepleje samt risikostyring af alternative investeringsfonde.

Spørger har tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde ("FAIF") under tilsyn af Finanstilsynet, jf. § 11, stk. 3 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

I dag forvalter Spørger alternative investeringsfonde ("AIF’er") på tværs af aktivklasser, såsom private equity, hedgefonde, ejendomme, byggefinansiering, vedvarende energi og teknologi.

Spørger har på vegne af ejendomsfondene løbende erhvervet og udviklet en større portefølje af ejendomme i hovedstadsområdet, med fokus på at udøve et aktivt ejerskab og derved skabe værdi for investorerne gennem istandsættelse og udvikling af ejendomme, herunder løbende effektiv administration.

Denne anmodning om bindende svar vedrører AIF’en G1.

Fonden har til formål at udøve kollektiv investering gennem opkøb, opførsel, udleje, drift og salg fast ejendom i Danmark. Fonden er stiftet som et aktieselskab, hvor investorer har indskudt midler ved at tegne aktier ved en kapitaludvidelse. Fonden investerer i fast ejendom på vegne af investorkredsen, som består af private investorer. Minimumsbeløb for tegning i G1 var x kr.

Det er muligt for investorerne at omsætte aktier i Fonden til bestående eller nye investorer under investeringsperioden. Nye investorer kan enten tilvejebringes af nuværende investorer eller af Spørger. Prisen for aktierne aftales mellem køber og sælger.

Hverken Spørger eller Fonden stiller nogen garantier overfor investorerne med hensyn til afkast. Fondens investering er placeret i et 100 % ejet datterselskab.

2.1                 Porteføljesammensætning

G1 blev etableret med henblik på at investere i et byggeri på adressen Y1.

Byggeriet er under opførelse og vil indeholde x lejligheder samt erhverv i stueplan. Udviklingsprojektet omfatter opførelse af x familieboliger, x ungdomsboliger samt x erhvervslejemål. Boligerne er af varierende størrelse. Projektet henvender sig således til udlejning til et bredt segment af såvel seniorer, familier samt unge under uddannelse.

Det er aftalt med projektudvikleren, at projektet afleveres nøglefærdigt. Som en del af aftalegrundlaget er det mellem fonden og projektudvikleren aftalt, at fonden stiller en forward funding på x mio. kr. som en del af udviklernes byggefinansiering.

Byggeriet forventes afsluttet i fjerde kvartal 2024.

Det fremgår af matriklen.dk, at ejendommen er opdelt i ejerlejligheder.

Det fremgår af det markedsføringsmateriale, der blev anvendt i forbindelse med markedsføring af fonden til potentielle investorer, at der forventedes et årlig afkast på 4-5 % udbetalt til investorerne som udbytte, og at dette afkast ikke indeholdt nogen værdiforøgelse af ejendommen. Det primære sigte med investeringen er dermed at opnå afkast gennem drift og kun i anden række gennem avance ved salg.

Investorkredsen består af 21 investorer.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmålet skal besvares "Ja"

Skattestyrelsen kan ved besvarelsen af spørgsmålet til grund, at de af Spørger leverede ydelser udgør forvaltning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Spørger ønsker dermed Skattestyrelsens stillingtagen til, om fonden udgør investeringsforeninger i momsmæssig henseende, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Momslovens § 4, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering".

Udgangspunktet i momsloven er således, at enhver leverance, der leveres mod vederlag af en afgiftspligtig person, er momspligtig. Dette udgangspunkt er dog konkret fraveget ved en række momsfritagelsesbestemmelser, herunder ved momssystemdirektivets art. 135, stk. 1, litra g), der er implementeret ved momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f), hvor følgende fremgår:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift

…

11) Følgende finansielle aktiviteter

…

f) Forvaltning af investeringsforeninger"

Som det fremgår af bestemmelsen, er det en betingelse for momsfritagelse, at den modtagende enhed udgør en investeringsforening i momsmæssig henseende, og at de ydelser, der leveres, udgør forvaltning.

Nærværende anmodning om bindende svar vedrører som tidligere angivet om Fondene udgør investeringsforeninger i momsmæssig henseende.

Det følger af sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, præmis 37, at:

"Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter - fremviser lignende kendetegn som sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan  grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger…". (vores fremhævelse).

Det er vores opfattelse, at Fonden er sammenlignelig med UCITS-institutter og konkurrerer med disse, hvorfor Fonden er omfattet af investeringsforeningsbegrebet, jf. nærmere nedenfor.

Skattestyrelsen har i SKM2019.548.SKTST (senere indarbejdet i Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit D.A.5.11.9.2.) anført fem betingelser, der alle skal være opfyldt, før et investeringsinstitut, der uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i UCITS-direktivet, fremviser lignende kendetegn:

1.     Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering

2.     Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning

3.     Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne

4.     Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn

5.     Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne

Da Fonden ikke er omfattet af UCITS-direktivet, afhænger besvarelse af spørgsmålet som udgangspunkt af en konkret vurdering af, om Fonden opfylder alle fem betingelser.

Betingelse 1) Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering

Det følger af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit D.A.5.11.9.2, at betingelsen om kollektiv investering er opfyldt, såfremt enheden investerer en pulje af midler, som hidrører fra to eller flere investorer.

Fonden har to eller flere investorer. Betingelse 1 er dermed efter vores opfattelse opfyldt.

Betingelse 2) Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning

Det følger af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit D.A.5.11.9.2, at betingelsen om, at investeringsenheden investerer ud fra princippet om risikospredning indebærer, at enheden skal investere i en mere spredt portefølje for derved at mindske investeringsrisikoen. Ved investeringsrisiko forstås risikoen for at realisere et investeringsafkast, der er markant ringere end forventet, herunder også risikoen for, at afkastet kan blive negativt.

EU-Domstolen har på nuværende tidspunkt endnu ikke fået forelagt spørgsmål om, hvilke konkrete krav, der kan stilles til risikospredning for fonde, der ikke er omfattet af UCITS-direktivet. I sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, udtalte EU-Domstolen sig dog om den konkrete ejendomsfonds porteføljesammensætning i præmis 55-56, hvoraf følgende fremgår:

"Det bemærkes, at det argument, der er blevet fremsat af den svenske regering vedrørende den manglende risikospredning i en ejendomsinvesteringsfond, ikke kan tiltrædes.

Herved synes det for så vidt angår de i hovedsagen omhandlede selskaber at fremgå af de oplysninger, som fremkom under retsmødet, og af sagsakterne forelagt Domstolen, at den indskudte formue investeres ud fra princippet om risikospredning. Midlerne investeres i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder." (Understreget her)

Sagens kerne var imidlertid ikke risikospredning, men om fritagelsen som sådan kunne omfatte fonde, der investerede i fast ejendom (dvs. ikke i værdipapirer). Den svenske regering havde fremsat et argument om manglende risikospredning i ejendomsfonde, hvilket gav anledning til bemærkningen i præmis 56. Det er i dette lys, at dommen skal læses og fortolkes.

Dommen kan ikke tages som udtryk for, at EU-Domstolen har fastsat en nedre grænse for risikospredningskrav. Det kan således ikke udledes af dommen, at der ikke er tale om risikospredning, hvis midlerne ikke investeres i forskellige kategorier af ejendomme i forskellige geografiske områder.

Det er derfor uafklaret i EU-Domstolens praksis, hvor den nedre grænse for risikospredning går.

At dommen ikke skal læses som udtryk for en nedre grænse for risikospredning støttes af Generaladvokat J. Kokott’s forslag til afgørelse, hvoraf fremgår (punkt 42):

"Endelig anser jeg heller ikke Kongeriget Sveriges indvending, der vedrører den angiveligt manglende risikospredning i en ejendomsinvesteringsfond, for berettiget. Ifølge retspraksis skal en investeringsforening ganske vist gøre det muligt at sprede investorernes risiko. Selv om en ejendomsinvesteringsfond pr. definition kun investerer i fast ejendom, finder der alligevel en risikospredning sted i denne forbindelse. Dette er åbenbart tilfældet ved en investering i flere faste ejendomme, men gør sig i lige så høj grad gældende i forbindelse med en enkelt stor fast ejendom, da f.eks. risikoen for manglende udlejning fordeles på en lang række bolig- eller erhvervsenheder. Af lignende grunde kan også investeringsforeninger, hvis formue består af værdipapirer, være begrænset til en bestemt branche, uden at de derved mister afgiftsfritagelsen." (Understreget her)

Baseret på EU-Domstolens praksis, er det vores opfattelse, at en ejendomsfond, hvis portefølje består i én eller to større ejendomme, efter omstændighederne kan anses for at investere ud fra et risikospredningsprincip.

En stor ejendom, der uanset, at den matrikulært betragtes én samlet ejendom, kan for det første omfatte flere særskilte bygninger, der er forskellige i både størrelse, arkitektonisk stil, anvendelse, alder, stand osv. Derudover kan ejendommen indeholde flere forskellige enheder, der igen er forskellige i stand, størrelse, anvendelse osv. En ejendom kan fx omfatte både bolig- og erhvervslejemål, hvor boligerne varierer i størrelse og dermed i kreds af potentielle lejere, ligesom nogen erhvervslejemål kan være indrettet til fx restauration og andre som kontorlokaler.

Det ville derfor være arbitrært, og stride mod både momsfritagelsens formål og princippet om neutralitet, hvis en fond, der investerer i 10 ejendomme med ét lejemål i hver, kan drage fordel af momsfritagelsen, mens en fond, der investerer i én stor fast ejendom med 10 forskellige lejemål ikke kan. Det må i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af den enkelte fond og portefølje.

Skattestyrelsen skriver om risikospredning for ejendomsfonde følgende i Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit D.A.5.11.9.2:

"Ejendomsfonde og andre investeringsenheder vil derfor som hovedregel ikke investere ud fra princippet om risikospredning, hvis enheden har investeret de indskudte midler i én enkelt fast ejendom."

Vi læser afsnittet sådan, at Skattestyrelsen (ved brug af begrebet "hovedregel") anerkender, at der - efter en konkret vurdering - kan være tilfælde, hvor midler, der investeres i én enkelt stor fast ejendom investeres ud fra princippet om risikospredning.

Der er som anført ovenfor ej heller nogen holdepunkter i EU-Domstolens praksis for at fortolke momsfritagelsen således, at investering i én ejendom pr. definition ikke udgør en tilstrækkelig spredning af risiko. Vi bemærker i den henseende, at det fremgår af samme afsnit at:

"EU-Domstolen udtalte endvidere i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, at der i hvert fald vil være tale om risikospredning ved investering i fast ejendom, når formuen investeres i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder." (Understreget her)

Vi forstår herved, at Skattestyrelsen er enige med os i, at Fiscale Eenheid X ikke kan læses som et udtryk for en minimumsgrænse for risikospredning.

Når det er fastslået, at en enkelt ejendom efter omstændighederne kan udgøre tilstrækkelig spredning af risikoen, skal der foretages en konkret vurdering af den enkelte ejendom.

I forbindelse med denne konkrete vurdering, erindres først, at formålet med fritagelsen er at gøre det lettere for investorer at investere gennem investeringsinstitutter ved at eliminere momsudgifter og dermed sikre momssystemets neutralitet i forhold til valget mellem direkte investeringer og de investeringer, der foretages gennem institutter for kollektiv investering, jf. sag C-464/12, ATP Pensionsservice, præmis 43. Selv om medlemsstaterne er tillagt en vis definitionskompetence med hensyn til investeringsforeningsbegrebet, skal udøvelsen af denne kompetence ske under iagttagelse af momsfritagelsens formål og neutralitetsprincippet, jf. sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, præmis 33.

Videre erindres, at formålet med krav om risikospredning for UCITS-institutter er at mindske investeringsrisikoen. Ved at investere kollektivt, kan den enkelte investor opnå en større spredning med deraf følgende lavere risiko end ved direkte investering. For non-UCITS-institutter, skal den momsmæssige vurdering ske efter samme principper som gælder for UCITS-institutter, dog uden, at den samme procentvise fordeling skal være opfyldt. Denne procentvise fordeling kan dog også, som anført, fraviges for UCITS-institutter.

Der gælder ingen geografiske eller sektormæssige spredningskrav for UCITS-institutter. Således kan der heller ikke stilles geografiske spredningskrav til non-UCITS-institutter i forbindelse med den momsmæssige vurdering. I forbindelse med ejendomsinvesteringer, kan det forhold, at investeringen er koncentreret lokalt, fx i Storkøbenhavn, således ikke i sig selv føre til, at betingelsen om risikospredning ikke er opfyldt. Betydningen af en geografisk spredning i forhold til investeringsrisikoen afhænger da også af det konkrete investeringsaktiv og marked. Boligudlejningsmarkedet i København betragtes generelt som ganske stabilt med øget tilflytning til København og en konstant øget boligefterspørgsel. Tilsvarende gør sig ikke gældende for udkantsdanmark.

Skattestyrelsen når i Den juridiske vejledning til den konklusion, at investering i én ejendom som "hovedregel" ikke udgør tilstrækkelig risikospredning, ved at drage en parallel mellem investering i og én ejendom og ét selskab. Selv om selskabet er udsat for flere forskellige typer risici (fx konkursrisiko, risiko for at branchen rammes af specielle reguleringsmæssige tiltag, globale udsving på aktiemarkedet mv.) bevirker dette efter Skattestyrelsens opfattelse ikke, at der investeres ud fra et princip om risikospredning, når der alene investeres i ét selskab. Som følge heraf, er der ej heller - efter Skattestyrelsens opfattelse - tale om risikospredning, når en ejendomsfond investerer i én ejendom. Dette heller ikke selv om ejendommen måtte indeholde flere lejemål.

Vi forstår herved, at Skattestyrelsen sammenligner selskabet med ejendommen, og den enkelte aktie med det enkelte lejemål i ejendommen.

I den forbindelse bemærker vi for det første, at en paralleldragning mellem investering i ét selskab og én ejendom er unuanceret og ikke retvisende. En aktiepost i et selskab bestående af en række aktier er ikke sammenlignelig med en ejendom, der indeholder flere enheder/lejemål (uanset om ejendommen formelt er opdelt i ejerlejligheder eller ej).

Ved investering i ét selskab er alle kapitalandele underlagt de samme risici og markedsfaktorer. Risikoen for at selskabet går konkurs, at branchen rammes af specielle reguleringsmæssige tiltag, etc. er således den samme for alle kapitalandele. Selskabets evne til at tjene penge og betale udbytte er i sagens natur den samme for alle kapitalandele, ligesom muligheden for avance ved salg også er den samme.

Det samme gør sig ikke gældende for en stor ejendom, der indeholder flere enheder eller lejemål. Risikoen for, at de løbende indtægter fra udlejningen ikke overstiger driftsomkostninger, hænger uløseligt sammen med, om lejemålene kan lejes ud og til hvilken pris, hvilket udover generelle markedsfaktorer afhænger af lejemålets stand, størrelse, beliggenhed og art. Der kan eksempelvis være differentieret efterspøgsmål på små kontra store lejemål. Videre er de markedsfaktorer, der påvirker udlejningsmuligheder for bolig ikke de samme, som dem der, påvirker erhverv. Til eksempel påvirkede covid-19 nedlukninger erhvervsudlejningen for lejere, som mistede omsætning og dermed betalingsevne. Tilsvarende gjorde sig ikke gældende for boligudlejning. Risikoen for at et lejemål ikke kan lejes kan derfor nødvendig kun kan være ens, hvis lejemålene er identiske.

For det andet skal vi bemærke, at det ikke er korrekt, når Skattestyrelsen bemærker, at en UCITS-forening, som udelukkende har erhvervet aktier i ét enkelt selskab ikke investerer ud fra et princip om risikospredning. Investering ud fra et princip om risikospredning er et iboende karakteristikum ved UCITS-foreninger. Det følger ganske vist af UCITS-direktivets art. 52, at der gælder visse grænser for, hvor stor en del af foreningens formue, der må investeres i aktier eller pengemarkedsinstrumenter udstedt af samme emittent eller indskydes i samme enhed. Det følger dog af artikel 54, at uanset artikel

52, kan medlemsstaterne tillade, at UCITS-foreninger investerer op til 100% af formuen i forskellige emissioner af værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt eller garanteret af en medlemsstat, lokale myndigheder, et tredjeland eller en international institution af offentlig karakter. Denne tilladelse kan kun gives, hvis medlemsstaten vurderer, at investorerne opnår samme beskyttelse, som deltagerne i en forening, der overholder grænserne i artikel 52.

Det er således muligt, at et investeringsinstitut omfattet af UCITS-direktivet kan placere hele sin formue i værdipapirer udstedt af samme emittent. UCITS-foreninger er i henhold til EU-Domstolens faste praksis per definition omfattet af det momsretlige investeringsforeningsbegreb, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag C-424/11, Wheels Common Investment Fund Trustees Ltd, præmis 23. Skattestyrelsens opfattelse af, at et UCITS-institut, der placerer midler i aktier i samme selskab, ikke investerer ud fra et princip om risikospredning beror således på en fejlfortolkning af både lovgivning vedr. UCITS-foreninger og EU-Domstolens praksis vedr. investeringsforeningsbegrebet.

Endelig afviger Skattestyrelsens opfattelse af, at én stor fast ejendom skal anses som én samlet ejendom uanset (uanset om den måtte være opdelt i ejerlejligheder) fra det momsretlige ejendomsbegreb eller ejendomsbegrebet i øvrigt.

En fælles definition af det momsretlige ejendomsbegreb findes i momsforordningen art. 13b, hvoraf fremgår, at følgende anses for fast ejendom:

"a) enhver specifik del af jorden, på eller under jordoverfladen, som kan ejes eller besiddes

b) enhver bygning eller ethvert bygningsværk, der er fastgjort til eller i jorden, over eller under havoverfladen, og som ikke let kan demonteres eller flyttes

c) ethvert element, der er installeret og som udgør en integrerende del af en bygning eller et bygningsværk, uden hvilket den pågældende bygning eller det pågældende bygningsværk er ufuldstændig(t), f.eks. døre, vinduer, tage, trapper og elevatorer

d) ethvert element, udstyr eller maskine, der permanent er installeret i en bygning eller et bygningsværk, og som ikke kan flyttes, uden at bygningen eller bygningsværket ødelægges eller ændres".

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit D.A.5.9.2.2.2, der nærmere beskriver litra b i forordningens artikel 13B, at:

"Hver enkelt lejlighed i et ejerlejlighedsbyggeri skal i relation til momsreglerne anses for selvstændige faste ejendomme. Se momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra j), der nævner levering af bygninger eller dele heraf med tilhørende jord" (understreget her)

Når en ejerlejlighed i forbindelse med momsreglerne i øvrigt skal anses for at udgøre en særskilt fast ejendom, må det samme gøre sig gældende i forbindelse med momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforening. Dermed skal en ejendom, der indeholder flere ejerlejligheder ikke betragtes som én samlet ejendom i relation til momsreglerne (herunder også betingelsen om risikospredning), men netop som flere særskilte ejendomme/aktiver.

G1’s portefølje består i et byggeri under opførsel i Y-by, der kommer til at indeholde x lejemål, herunder både bolig og erhverv. Boliglejemål vil være af forskellige størrelse og vil indeholde både familie- og ungdomsboliger. Her vil der også komme parkeringskælder med plads til x biler.

Som anført er det vores opfattelse, at en fond, som investerer i én stor ejendom efter en konkret vurdering kan anses for at investere ud fra et risikospredningsprincip.

Fonden investering vil bestå af forskellige kategorier af lejemål. I tillæg til, at porteføljen er spredt på erhvervs- og boliglejemål, er boliglejemålene igen inddelt i forskellige kategorier, der påvirkes af forskellige risikofaktorer. Byggeriet vil således indeholde både senior og ungdomsboliger.

Som anført, er det primære sigte at opnå afkast gennem den løbende drift. Det forventede afkast, som fonden blev markedsført på baggrund af, tog således alene højde for driftsafkast og ikke avance ved salg. Investeringsrisiko, hvorved forstås risikoen for at afkastet af investeringen bliver ringere end forventet, skal dermed alene vurderes ud fra driften og ikke salg. Det afgørende for vurderingen er således de risikofaktorer, der påvirker driftsresultatet, og ikke de risikofaktorer, der påvirker muligheden for avance ved salg.

Fondens portefølje er spredt på x lejemål, der fordeler sig på flere kategorier af lejemål, der påvirkes af forskellige risikofaktorer.

Som anført var minimumstegningen i fonden x mio. kr. Til illustration udgjorde den gennemsnitlige kvadratmeterpris for ejerlejligheder i Y-by x kr. i marts 2024. For en investering på x kr. vil investor således ved direkte investering kunne købe knap 35 m2 ejerlighed, dvs. < 1 lejlighed. Ved investering gennem G1 vil investor for det samme beløb sprede sin risiko på x lejemål (blandet erhverv og bolig).

Slutteligt bemærker vi vedrørende fondenes holdingstruktur, at det følger af Skattestyrelsen egen praksis, at der i forhold til betingelsen om risikospredning kan anlægges en transparensbetragtning, når en investeringsforening ejer sine aktiver gennem et mellemholdingselskab, og foreningens resultat er afhængigt af værdien af mellemholdingselskabets underliggende investeringer, jf. SKM2023.314.SR og SKM2014.329.SR.

Betingelsen om risikospredning er derfor opfyldt.

Betingelse 3) Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne

Det følger af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit D.A.5.11.9.2, at denne betingelse anses som opfyldt, hvis det er de enkelte investorer, som bærer investeringsrisikoen, og at afkastet afhænger af investeringerne. Begrebet "risiko" er udtryk for sandsynligheden for at en uønsket hændelse indtræffer. Det momsretlige begreb "investeringsrisiko" skal derfor forstås som risikoen for at realisere et investeringsafkast, der er markant ringere end forventet, herunder risikoen for at afkastet af de enkelte investeringer kan blive negativt.

Fonden er oprettet som et aktieselskab, hvor investorerne direkte har investeret midler gennem tegning af aktier i selskabet. Det løbende driftsafkast, som ikke benyttes til udvikling af ejendommene, bliver løbende udloddet som udbytte til investorerne.

Der er ikke opstillet en garanti for, at Fonden vil realisere et afkast af sin investering. Dette betyder, at positivt investeringsresultat vil tilfalde investorerne, ligesom et negativt investeringsresultat bæres af investorerne.

Betingelse 3 er dermed efter vores opfattelse opfyldt.

Betingelse 4) Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn

Det er en betingelse for, at et non-UCITS investeringsinstitut momsretligt kan anses for en investeringsforening, at investeringsinstituttet er underlagt et "særligt statsligt tilsyn", svarende til det tilsyn, som investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet er underlagt i medfør af direktivet.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit D.A.5.11.9.2 et en enhed, der forvaltes af en forvalter med tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde er underlagt særligt statsligt tilsyn.

Spørger har tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Betingelse 4 er dermed efter vores opfattelse opfyldt.

Betingelse 5) Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit D.A.5.11.9.2, at:

"Betingelsen om, at enheden skal være undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne medfører, at den konkrete enhed skal fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at den er i konkurrence med UCITS-investeringsinstitutterne.

Betingelsen skal fortolkes indskrænkende. Det vil derfor kun være i helt særlige tilfælde, at betingelsen isoleret vil medføre, at en enhed ikke anses for at være en investering." (Understreget her)

Ved vurderingen om denne betingelse er opfyldt, skal Spørger fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at Spørger er i konkurrence med UCITS-institutter, jf. guideline fra det 109. møde i EU’s Momskomite. Hvad der nærmere fremgår af, om en AIF fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at denne er i konkurrence med UCITS-institutter, fremgår ikke af den juridiske vejledning 2024-2, afsnit D.A.5.11.9.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal betingelsen fortolkes indskrænkende og det er kun i helt særlige tilfælde, at et investeringsinstitut ikke anses for at være en investeringsforening, såfremt de øvrige fire betingelser er opfyldt.

Fondenes struktur er sædvanlig og ikke ekstraordinær. I dette lys og sammenholdt med, at betingelsen skal undergives en indskrænkende fortolkning, er det vores opfattelse, at betingelse fem ligeledes er opfyldt.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal afregne moms, når Spørger leverer forvaltningsydelser til G1, idet G1 udgør en investeringsforening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Begrundelse

Spørger driver virksomhed med udbud og forvaltning af alternative investeringer og forestår markedsføring, administration, porteføljepleje samt risikostyring af alternative investeringsfonde. Spørger leverer efter det oplyste forvaltningsydelser til G1.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, og Spørgers ydelser er derfor som udgangspunkt momspligtige, jf. momslovens § 4.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, momsfritages imidlertid forvaltning af investeringsforeninger. Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g i dansk ret.

Det bemærkes, at momssystemdirektivet ikke indeholder nogen definition af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger", og momsfritagelsen skal derfor fortolkes ud fra den sammenhæng, i hvilken den optræder, og direktivets formål og opbygning, idet det bærende hensyn bag momsfritagelsen særligt skal tages i betragtning. Se præmis 58-59 i EU-Domstolens dom i sagen C-169/04, Abbey National.

Formålet med momsfritagelsen af transaktioner, der er knyttet til forvaltningen af investeringsforeninger, er at gøre det lettere for småinvestorer at investere i investeringsforeninger, og bestemmelsen skal derfor sikre, at momsordningen er skattemæssigt neutral i forhold til valget mellem direkte investeringer og investeringer gennem investeringsinstitutter. Se præmis 62 i EU-Domstolens dom i sagen C-169/04, Abbey National.

Momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger er en undtagelse fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person, og momsfritagelsen skal derfor fortolkes strengt. Se præmis 60 i EU-Domstolens dom i sagen C-169/04, Abbey National.

Forvaltningsydelserne

Spørger har oplyst, at det ved besvarelsen kan lægges til grund, at de leverede ydelser udgør forvaltning.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at en momsfritagelse af de påtænkte dispositioner ifølge momsfritagelsens ordlyd forudsætter, at der både leveres ydelser i form af forvaltning, samt at disse forvaltningsydelser vedrører investeringsforeninger.

I relation til forvaltningsydelser har EU-Domstolen i sagen C-595/13, Fiscale Eenheid X, anført, at de transaktioner, der er omfattet af fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, er dem, der specifikt vedrører den virksomhed, som institutter for kollektiv investering i værdipapirer udøver. Specifikke opgaver for institutterne for kollektiv investering udgøres - foruden af de opgaver, som er knyttet til porteføljeforvaltning - af de opgaver, der er knyttet til institutterne for kollektiv investering selv. Se dommens præmisser 71 og 72.

Videre har EU-Domstolen anført, at en investeringsforenings specifikke aktivitet består af kollektiv investering af den tilvejebragte kapital. For så vidt som aktiverne i en sådan investeringsforening består af fast ejendom, omfatter dennes specifikke aktivitet dels aktiviteter i forbindelse med udvælgelse, køb og salg af fast ejendom, dels administrative og regnskabsmæssige opgaver. Derimod er den faktiske drift af den faste ejendom ikke specifik for driften af en investeringsforening, idet den rækker ud over de forskellige aktiviteter, der er forbundet med kollektiv investering af den tilvejebragte kapital. Se dommens præmisser 77 og 78.

Henset til, at Spørger ønsker lagt til grund, at der er tale om forvaltningsydelser i momsfritagelsens forstand, er der ikke ved dette bindende svar taget stilling til den momsretlige kvalifikation af ydelserne.

Investeringsforening

En momsfritagelse af Spørgers ydelser forudsætter, at G1 kan anses for en investeringsforening i momsfritagelsens forstand.

I henhold til EU-Domstolens praksis, jf. bl.a. præmis 36-37 i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, er de investeringsfonde, som momsretligt kan kvalificeres som investeringsforeninger, henholdsvis:

1. Fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet)
2. Fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i UCITS-direktivet - fremviser lignende kendetegn som disse og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste er sammenlignelige i en sådan grad, at de konkurrerer med dem (non-UCITS investeringsinstitutter).

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det af EU-Domstolens praksis kan udledes, at en investeringsfond er sammenlignelig med UCITS-investeringsforeningerne i en sådan grad, at investeringsfonden konkurrerer med disse, hvis de følgende fem kriterier alle er opfyldt: 

1. Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering
2. Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning
3. Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne.
4. Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn
5. Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer, som UCITS-investeringsinstitutterne.

Det er en forudsætning, at alle betingelserne opfyldes samtidig.

Spørger har oplyst, at G1 er en AIF (alternativ investeringsfond), og dermed ikke omfattet af UCITS-direktivet. Momsfritagelse af Spørgers ydelser forudsætter derfor, at selskabet er sammenlignelig med UCITS-investeringsinstitutterne i en sådan grad, at selskabet er i konkurrence med disse.

Betingelse 1- Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering

Betingelsen om, at der er tale om en kollektiv investeringsordning, fordrer efter Skattestyrelsens opfattelse en pulje af midler, som hidrører fra to eller flere investorer.

Betingelsen kan bl.a. udledes af formålet med fritagelsen af de transaktioner, der er knyttet til forvaltningen af investeringsforeninger, som er at gøre det lettere for investorer at investere i værdipapirer gennem investeringsinstitutter ved at fjerne momsudgifterne og ved således at sikre det fælles momssystems neutralitet i forhold til valget mellem direkte investeringer i værdipapirer og de investeringer, der foretages gennem institutter for kollektiv investering.

Momsfritagelsen begrænser sig derfor til investeringsinstitutter, hvori flere deltagere har indskudt midler med det formål, at disse investeres i forskellige formueaktiver med henblik på at opnå et afkast.

Det er ikke et krav, at det pågældende investeringsinstitut i lighed med UCITS-institutterne skal have som eneste formål at foretage kollektiv investering, jf. præmis 57 i EU-Domstolens dom i sagen C-464/12, ATP PensionService A/S, hvori det ikke tillægges betydning, at der ligeledes tilbydes et forsikringselement.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at investeringsinstituttet skal have det som sit primære formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer, likvide finansielle aktiver eller i andre investeringsaktiver, fx fast ejendom, for at investeringsinstituttet momsmæssigt kan blive kvalificeret som en investeringsforening.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at G1 opfylder denne betingelse, idet investorkredsen består af 21 investorer, og selskabets formål er kollektiv investering gennem opkøb, opførsel, udleje, drift og salg af fast ejendom i Danmark. 

Betingelse 2 - Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning

Det er en betingelse, at investeringsinstituttet i lighed med UCITS-investeringsforeningerne investerer ud fra et princip om risikospredning, dvs. i en mere spredt portefølje, for derved at mindske investeringsrisikoen.

Ved vurderingen af, om der er tale om en investeringsforening i momssystemdirektivets forstand, er det et afgørende kriterium, at flere kunders aktiver sammenlægges, hvilket gør det muligt at sprede disse kunders risiko på en række værdipapirer. Se præmis 51 i EU-Domstolens dom i sagen C-464/12, ATP PensionService A/S.

For UCITS-investeringsinstitutter fordrer princippet om risikospredning, at der investeres i en bredere portefølje af investeringsaktiver. I henhold til UCITS-direktivet må investeringsinstitutterne som udgangspunkt maksimalt investere 5 pct. af de indskudte midler i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt af samme emittent, eller indskyde maksimalt 20 pct. af midlerne i den samme enhed. Se UCITS-direktivets artikel 52, stk. 1.

For UCITS investeringsinstitutter fordrer princippet om risikospredning således, at der investeres i en bredere portefølje af aktiver, fx aktier i flere selskaber eller i forskellige typer af værdipapirer. Det forhold, at der er flere typer risici forbundet med at investere i fx aktier, bevirker således ikke, at et UCITS-investeringsinstitut opfylder kravene til risikospredning, hvis instituttet udelukkende erhverver aktier i ét enkelt selskab og dette uanset størrelsen på det selskab, som der investeres i. 

Spørger har anført, at det ikke er korrekt, når Skattestyrelsen i Den juridiske vejledning bemærker, at en UCITS-forening, som udelukkende har erhvervet aktier i ét enkelt selskab, ikke investerer ud fra et princip om risikospredning. Spørger henviser til, at det følger af UCITS-direktivets artikel 54, at medlemsstaterne kan tillade, at UCITS-foreninger investerer op til 100% af formuen i forskellige emissioner af værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt eller garanteret af en medlemsstat, lokale myndigheder, et tredjeland eller en international institution af offentlig karakter.

Tilladelsen kan kun gives, hvis medlemsstaten vurderer, at investorerne opnår samme beskyttelse, som deltagerne i en forening, der overholder grænserne i artikel 52.

EU-lovgiver har således vurderet, at der i tilfælde, hvor værdipapiret mv. er udstedt af eller garanteret af en medlemsstat mv. og hvor medlemsstaten giver tilladelse efter direktivets artikel 54, er der ikke et behov for spredning af investeringerne, fordi investorerne konkret vurderes at opnå en beskyttelse, der svarer til, at spredningsreglerne i direktivets artikel 52 var overholdt.

Der er således tale om en undtagelse til direktivets artikel 52, der efter Skattestyrelsens vurdering ikke kan tages som udtryk for, at en forening, der har investeret i ét enkelt selskab generelt kan anses for at investere ud fra et princip om risikospredning.

Med hensyn til non-UCITS investeringsinstitutter har EU-Domstolen i sagen C-595/13, Fiscale Eenheid,X, fastslået, at betingelsen om risikospredning kan være opfyldt, selv om enheden udelukkende investerer i fast ejendom.  

Betingelsen om, at der skal investeres ud fra princippet om risikospredning, skal dog i forhold til investering i fast ejendom og andre aktiver end værdipapirer efter Skattestyrelsens vurdering fortolkes efter de principper, som er afgørende for, om investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet anses for at investere ud fra princippet om risikospredning.

Det vil dog altid vil være en konkret vurdering, om et non-UCITS investeringsinstitut investerer ud fra princippet om risikospredning, idet det ikke er et krav, at non-UCITS investeringsinstitutter investerer ud fra præcis den samme procentuelle fordeling som UCITS-investeringsinstitutterne. Dette uanset om non-UCITS investeringsinstituttet investerer i værdipapirer eller andre aktiver.

Fra praksis kan i denne forbindelse fremhæves, at EU-Domstolen i sagen C-595/13, Fiscale Eenheid X, anerkendte, at betingelsen om risikospredning var opfyldt, idet investeringsforeningen havde investeret sin formue i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder.

Det er efter Skattestyrelsens vurdering derfor afgørende, om værdien af non-UCITS investeringsinstituttets investeringer efter en konkret vurdering kan siges at være afhængig af flere forskellige markedsfaktorer, så værdien af investeringen ikke er direkte afhængig af udsving baseret på enkelte faktorer.

På samme måde som for UCITS-investeringsinstitutter er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen om risikospredning som udgangspunkt ikke opfyldes, hvis der alene investeres i ét selskab.

Når G1 derfor alene har investeret sin formue i et selskab, så kan selskabet som udgangspunkt ikke anses for at have investeret efter princippet om risikospredning.

G1 har imidlertid valgt en investeringsstruktur, hvor den endelige investering er placeret i et 100% ejet datterselskab.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at værdien af G1s kapitalandele i datterselskabet nødvendigvis må være direkte afhængig af værdien af de endelige investeringer foretaget i datterselskabet. Værdien af G1s investeringer må derfor efter en konkret vurdering anses for at være direkte afhængig af aktiviteterne i datterselskabet. I udgangspunktet vil betingelsen om risikospredning derfor kunne opfyldes, hvis investeringerne foretaget af datterselskabet kan anses for at have spredt risikoen på samme måde, som det var tilfældet i EU-Domstolens dom i sagen C-595/13, Fiscale Eenheid, hvor der var investeret i forskellige beboelses- og erhvervsejendomme, som tillige var placeret i forskellige geografiske områder.

Samme princip er blevet lagt til grund af Skatterådet i SKM2014.329.SR, hvori Skatterådet anerkendte, at betingelsen om risikospredning var opfyldt, uanset investeringsforeningen havde placeret hele sin formue i én fond, som investerede i en række forskellige aktiver.

Desuden har Skatterådet i SKM2023.313.SR og SKM2023.314.SR, anerkendt, at vurderingen af, om betingelsen om risikospredning var opfyldt, kunne ske på baggrund af et investeringsselskabs underliggende investeringer, der var placeret i et selskab, som var ejet via tomme mellemholdingselskaber.

I SKM2023.314.SR, fastslog Skatterådet, at investering i underliggende investeringer i forskellige solcelle- og vindmølleparker fordelt på forskellige geografiske områder opfyldte betingelsen om risikospredning.

Derimod fandt Skatterådet i SKM2023.313.SR, at en samlet underliggende investering i en portefølje af togsæt, som blev udlejet til et personbefordringsselskab, ikke opfyldte betingelsen om risikospredning.

Skatterådet lagde vægt på, at driften af aktiverne - dvs. udlejningen heraf - umiddelbart var afhængig af samme markedsfaktorer, og værdien af investeringen var derfor afhængig af udsving baseret på ganske få markedsfaktorer.

I relation til investering i fast ejendom kan fremhæves Skatterådets afgørelse i SKM2022.135.SR, hvor Skatterådet fandt, at betingelsen om risikospredning var opfyldt. Fondene i sagen investerede i et stort antal ejendomme (trecifret antal), der var en vis geografisk spredning, ligesom fondene investerede i både beboelses- og erhvervsejendomme.

G1s investeringer

G1 blev etableret med henblik på at investere i et byggeri på adressen Y1.

Byggeriet er under opførelse og vil indeholde x lejligheder samt erhverv i stueplan. Udviklingsprojektet omfatter opførelse af x familieboliger, x ungdomsboliger samt x erhvervslejemål. Boligerne er af varierende størrelse. Projektet henvender sig således til udlejning til et bredt segment af såvel seniorer, familier samt unge under uddannelse.

Med hensyn til investering i fast ejendom, har EU-Domstolen som nævnt i sagen C-595/13, Fiscale Eenheid X, fastslået, at betingelsen om risikospredning var opfyldt, idet investeringsforeningen havde investeret sin formue i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder.

Under behandling af sagen ved EU-Domstolen udtalte generaladvokaten i sit forslag til afgørelse blandt andet:

" […] Selv om en ejendomsinvesteringsfond pr. definition kun investerer i fast ejendom, finder der alligevel en risikospredning sted i denne forbindelse. Dette er åbenbart tilfældet ved en investering i flere faste ejendomme, men gør sig i lige så høj grad gældende i forbindelse med en enkelt stor fast ejendom, da f.eks. risikoen for manglende udlejning fordeles på en lang række bolig- eller erhvervsenheder. Af lignende grunde kan også investeringsforeninger, hvis formue består af værdipapirer, være begrænset til en bestemt branche, uden at de derved mister afgiftsfritagelsen."                                       

EU-Domstolen hverken henviser til eller gentager denne udtalelse fra generaladvokaten, men udtaler følgende:

"Det bemærkes, at det argument, der er blevet fremsat af den svenske regering vedrørende den manglende risikospredning i en ejendomsinvesteringsfond, ikke kan tiltrædes.

Herved synes det for så vidt angår de i hovedsagen omhandlede selskaber at fremgå af de oplysninger, som fremkom under retsmødet, og af sagsakterne forelagt Domstolen, at den indskudte formue investeres ud fra princippet om risikospredning. Midlerne investeres i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder."

Det kan således konstateres, at det er EU-Domstolens vurdering, at det er muligt for fonde, som udelukkende investerer i fast ejendom, at investere ud fra princippet om risikospredning, og at betingelsen er opfyldt i den konkrete sag, men dommen kan efter Skattestyrelsens vurdering ikke tages til indtægt for, at EU-Domstolen er enig i generaladvokatens udtalelse.

Generaladvokatens udtalelse i den konkrete sag om, at betingelsen om risikospredning er opfyldt ved investering i én større ejendom, kan derfor ikke tillægges nogen særlig vægt ved fortolkning af betingelsen.

Selv om EU-Domstolens udtalelse i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X som udgangspunkt alene kan tages som udtryk for, at betingelsen om risikospredning var opfyldt i den konkrete sag, er det Skattestyrelsens vurdering, at geografisk spredning er et relevant kriterium ved vurderingen af, om betingelsen om risikospredning er opfyldt, når der investeres i fast ejendom og lignende aktiver, idet værdien af en fast ejendom blandt andet afhænger af markedsforholdene indenfor det geografiske område, hvor ejendommen er beliggende.

Se i den forbindelse Skatterådets afgørelse i SKM2023.314.SR, hvor Skatterådet fastslog, at betingelsen om risikospredning var opfyldt ved investering i forskellige solcelle- og vindmølleparker fordelt på forskellige geografiske områder.

Tilsvarende fandt Skatterådet i SKM2022.135.SR, at betingelsen var opfyldt ved investering i et stort antal ejendomme, med en vis geografisk spredning, og i SKM2014.329.SR ved investering i minimum 6 skovprojekter, hvor der maximalt kunne investeres 60% af porteføljen i én geografisk region.

Henset til principperne for risikospredning i UCITS-institutter, hvorefter kun en begrænset procentdel af de indskudte midler må investeres i værdipapirer fra samme emittent/ved indskud i samme enhed samt afgørelsen i sagen vedrørende Fiscale Eenheid X, er det Skattestyrelsens vurdering, at G1 ikke kan anses for at opfylde betingelsen om, at der skal investeres ud fra et princip om risikospredning.

Værdien af selskabets investering ses umiddelbart at være afhængig af markedsforholdene for ejendomsmarkedet på den konkrete geografiske placering, hvor ejendommen er beliggende. Dette ændres ikke af, at ejendommen er udmatrikuleret til særskilte ejerlejligheder, idet værdien af de enkelte ejerlejligheder må anses for at være undergivet de samme markedsmæssige forhold.

At ejerlejligheder i relation til reglerne om moms ved salg af nye bygninger skal anses som særskilte ejendomme, kan ikke føre til et andet resultat.

Selv om den driftsmæssige risiko er fordelt på et større antal beboelseslejemål, som er af forskellig størrelse og tjener forskellige formål samt et erhvervslejemål, vurderer Skattestyrelsen derfor, at værdien af selskabets investering afhænger af udsving baseret på ganske få markedsfaktorer.

Det forhold, at der i forbindelse med investering i fast ejendom er flere typer af risici, medfører efter Skattestyrelsens vurdering heller ikke, at der investeres ud fra princippet om risikospredning.

Risikospredning indebærer, at der skal investeres i en bredere portefølje for derved at mindske investeringsrisikoen. Også ved investering i aktier er der således flere typer af risici, men det medfører ikke, at der investeres ud fra princippet om risikospredning, hvis der kun investeres i aktier i et enkelt selskab, jf. spredningsreglerne i UCITS-direktivet.

Sammenfattende er det Skattestyrelsens vurdering, at risikospredningen i G1s investeringer ikke kan sammenlignes med forholdene i sag C-595/13, Fiscale Eenheid, hvor der var investeret i forskellige beboelses- og erhvervsejendomme, som tillige var placeret i forskellige geografiske områder.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at G1 ikke opfylder betingelsen om at investere ud fra princippet om risikospredning, og selskabet kan derfor ikke i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f’s forstand anses for sammenlignelig med UCITS-investeringsforeningerne i en sådan grad, at selskabet konkurrerer med disse.

Forvaltningsydelser leveret til G1 er derfor momspligtige.

Da G1 ikke opfylder betingelsen om risikospredning, er der ikke behov for at vurdere, om de øvrige betingelser er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1besvares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra f

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[…]

f) Forvaltning af investeringsforeninger.

UCITS-direktivet (EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (omarbejdning))

Artikel 52

1. Et investeringsinstitut investerer højst:

 a) 5 % af sine aktiver i værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt af samme emittent, eller

b) 20 % af sine aktiver i indskud hos den samme enhed.

Risikoen for investeringsinstituttets modpart i forbindelse med OTC-derivattransaktioner skal ikke overstige:

a) 10 % af dets aktiver, hvis modparten er et kreditinstitut som omhandlet i artikel 50, stk. 1, litra f), eller

b) 5 % af dets aktiver i øvrige tilfælde.

[…]

Artikel 54

1. Uanset artikel 52 kan medlemsstaterne tillade, at investeringsinstitutter i henhold til princippet om risikospredning investerer op til 100 % af deres aktiver i forskellige emissioner af værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt eller garanteret af en medlemsstat, af en eller flere af dennes lokale myndigheder, af et tredjeland eller af en international institution af offentlig karakter, hvori en eller flere medlemsstater deltager.
De kompetente myndigheder i investeringsinstituttets hjemland indrømmer kun denne undtagelse, såfremt de finder, at deltagerne i investeringsinstituttet opnår den samme beskyttelse som deltagerne i et investeringsinstitut, der overholder grænserne i artikel 52.

Disse investeringsinstitutter skal ligge inde med værdipapirer fra mindst seks forskellige emissioner, uden at værdipapirerne fra en og samme emission dog må overstige 30 % af investeringsinstituttets samlede aktiver.

[…]

Praksis

C-595/13, Fiscale Eenheid X

EU-Domstolens fastslog, at 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, svarende til artikel 135, stk. 1, litra g i Momssystemdirektivet skal fortolkes således, at investeringsselskaber som de i hovedsagen omhandlede selskaber, hvori der er indskudt kapital af flere investorer, som bærer den risiko, der er forbundet med forvaltningen af aktiverne indskudt i disse selskaber med henblik  på køb, besiddelse, administration og salg af fast ejendom for at opnå et afkast, der udloddes til samtlige andelshavere i form af dividendeudbetaling, idet de sidstnævnte også drager fordel af andelens værdistigning, kan anses for "investeringsforeninger".

For at der er tale om en investeringsforening omfattet af bestemmelsen er det dog en forudsætning, at det pågældende investeringsselskab er underlagt et særligt statsligt tilsyn.

C-464/12, ATP PensionService A/S

6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), skal fortolkes således, at de omhandlede pensionskasser kan være omfattet af denne bestemmelse, når de finansieres af de personer, der skal have pensionerne udbetalt, når opsparingen investeres ud fra princippet om risikospredning, og når investeringsrisikoen bæres af pensionskunderne. Det har i denne henseende ingen betydning, at bidragene indbetales af arbejdsgiveren, at størrelsen af indbetalingerne beror på kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets organisationer, at måden, hvorpå pensionsopsparingen udbetales, kan variere, at bidragene er fradragsberettigede i henhold til reglerne om indkomstskat, eller at det er muligt at supplere pensionen med et sekundært forsikringselement.

C-424/11, Wheels Commom Investment Fund Trustees Ltd, m.fl.

6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), og artikel 135, stk. 1, litra g), i Momssystemdirektivet skal fortolkes således, at en investeringsfond, hvori en pensionsordnings aktiver er samlet, ikke er omfattet af det i bestemmelserne omhandlede begreb "investeringsforening", når medlemmerne af ordningen ikke bærer den risiko, der er knyttet til forvaltningen af fonden, og når de bidrag, arbejdsgiveren indbetaler til pensionsordningen, for ham udgør et middel til at opfylde sine retlige forpligtelser i forhold til sine ansatte.

SKM2023.314.SR

Spørger drev virksomhed med levering af kapitalforvaltningsydelser. Spørger påtænkte som led heri at levere forvaltningsydelser til X, som var et selskab primært ejet af pensionskasser. X havde til formål at generere afkast ved at foretage investeringer i udenlandske selskaber og aktiver.

X havde placeret sin formue i ét udenlandsk mellemholdingselskab, som via andre mellemholdingselskaber ultimativt investerer i solcelle- og vindmølleparker i forskellige områder i landet Y.

Skatterådet kunne bekræfte, at Spørgers forvaltningsydelser var omfattet af momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Uanset X i udgangspunktet ikke opfyldte betingelsen om risikospredning, idet X alene havde investeret sin formue i ét selskab, var betingelsen alligevel efter en konkret vurdering opfyldt, idet der blev investeret via tomme mellemholdingselskaber, og værdien af investeringen i selskabet derfor var direkte afhængig af de underliggende investeringer i forskellige solcelle- og vindmølleparker.

SKM2023.313.SR

Spørger var et selskab, som primært pensionskasser havde investeret i. Spørger havde til formål at generere afkast ved at foretage investeringer i infrastrukturaktiver. Spørger havde placeret sin formue i ét mellemholdingselskab, som via et andet mellemholdingselskab ultimativt havde investeret i en portefølje af x togsæt.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers køb af forvaltningsydelser fra et andet EU-land, var omfattet af momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Der blev herved henset til, at en samlet investering i xx togsæt ikke kunne anses for at opfylde betingelsen om risikospredning

SKM2022.135.SR

Skatterådet bekræftede, at forvaltningsydelser leveret til en række ejendomsfonde var momsfritaget, idet fondene momsretligt kunne kvalificeres som investeringsforeninger.

Ved vurderingen af, hvorvidt betingelsen om risikospredning var opfyldt henså Skatterådet bl.a. til, at fondene investerede i et stort antal ejendomme (trecifret antal), der var en vis geografisk spredning, ligesom fondene investerede i både beboelses- og erhvervsejendomme.

SKM2014.329.SR

Skatterådet bekræftede, at ydelser leveret af et administrationsselskab til et investeringsselskab kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Der er herved henset til, at investeringsselskabet opfylder betingelserne om, at selskabet skal have til formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer og/eller i andre likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden eller en vis videre kreds, samt at der gives investorkunden en spredning af sin risiko.