Skønsmæssig ansættelse – Fradrag for driftsomkostninger


Dato for udgivelse	26 Feb 2025 15:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	15 Jan 2025 11:08
SKM-nummer	SKM2025.105.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS-34248/2023-KBH
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Skat
Overemner-emner	Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber + Fradrag og afskrivninger + Virksomheder
Emneord	Fradrag for driftsomkostninger, forhøjelse af overskud af virksomhed, skønsmæssig ansættelse berettiget
Resumé	Sagen angik, om sagsøgeren, som drev en enkeltmandsvirksomhed, havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 skulle tilsidesættes. Skattemyndighederne havde forhøjet sagsøgerens overskud af virksomhed dels på baggrund af en skønnet yderligere omsætning, dels på baggrund af nægtelse af fradrag for hævdede udgifter til leje af kokke. Retten fandt, at skattemyndighederne havde været berettiget til at skønne over sagsøgerens overskud af virksomhed i de omhandlede indkomstår. Da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag, var der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn. Retten fandt herudover, at sagsøgeren ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at de hævdede udgifter til leje af kokke udgjorde driftsomkostninger for virksomheden. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
Reference(r)	Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Bogføringsloven §§ 7-9. Skattekontrolloven § 1, stk. 1, 1. pkt. og § 3, stk. 1. Mindstekravsbekendtgørelsen § 8.
Henvisning	Den juridiske vejledning, 2025-1, C.C.2.2.1.2
Redaktionelle noter	Tidligere instans: Landsskatteretten j.nr. 20-0059850 (ikke offentliggjort)
Appelliste	20-0059850 17-0989783

Sag BS-34248/2023-KBH

Parter

(v/ advokat Birger Lennart Hagstrøm)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af dommer Poul Gorm Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 11. juli 2023.

Sagen drejer sig om, en prøvelse af Skatteankenævn København og Bornholms afgørelse af 11. april 2023 (E5), hvorved Skattestyrelsens afgørelse af 22. april 2020 (E104) blev stadfæstet for så vidt angår indkomståret 2015 og korrigeret for indkomståret 2016. Ved afgørelsen stadfæstede Skatteankestyrelsen en forhøjelse af A’s overskud af virksomhed fastsættes til henholdsvis 687.833 kr. (270.000 kr. + 401.810 kr. + 16.023 kr.) for indkomståret 2015 og til 716.760 kr. (280.000 kr. + 376.864 kr. + 59.896 kr.) for indkomståret 2016.

A har nedlagt følgende påstande:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den skattepligtige indkomst for 2015 nedsættes med kr. 671.810,00.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den skattepligtige indkomst for 2016 nedsættes med kr. 656.864,00.

Skatteministeriet Departementet har principalt nedlagt påstand om frifindelse

Subsidiært: Hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Oplysningerne i sagen

Af Afgørelse af 11. april 2023 fra Skatteankenævn København og Bornholm fremgår:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2015 og 2016 enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed v/A.

Virksomheden havde startdato den (red.dato.nr.1.fjernet) og ophørte den (red.dato.nr.2.fjernet). Virksomheden var registreret under branchekoden “471110 Købmænd og døgnkiosker" og under bibranchekoden “472900 Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger".

Klagerens revisor har den 30. april 2018 anmodet om genoptagelse af indkomst og fradrag for indkomstårene 2016 og tidligere. Klageren har med anmodningen fremsendt selvangivelser for indkomstårene 2015 og 2016.

Klageren har for indkomstårene 2015 og 2016 selvangivet overskud af virksomhed på henholdsvis 16.023 kr. og 117.623 kr.

Skattestyrelsen har den 15. maj 2018 anmodet klagerens revisor om at fremsende virksomhedens regnskab.

Klagerens revisor har den 20. juli 2018 fremsendt årsregnskab, råbalance, kontokort samt momsangivelser for indkomstårene 2015 og 2016.

Det fremgår af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2015 og 2016, at virksomheden havde en nettoomsætning på henholdsvis 3.258.835 kr. og 2.824.720 kr. Virksomheden havde i henhold til regnskaberne et resultat på henholdsvis 16.023 kr. og 59.896 kr. i indkomstårene 2015 og 2016.

Klageren har indberettet momstilsvar på 154.000 kr. for afgiftsperioderne i 2015 og 284.406 kr. for afgiftsperioderne i 2016, hvoraf indberetning for 4. kvartal udgør 170.406 kr.

Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens momsindberetninger for 4. kvartal 2016 og Skattestyrelsens afgørelse af 7. februar 2017 vedrørende virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioderne i 2015 og 1-3. kvartal 2016 skønnet yderligere omsætning i klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse skønsmæssigt forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 270.000 kr. for indkomståret 2015 og med 420.000 kr. for indkomståret 2016 på baggrund af følgende beregning:

Skattestyrelsen har ydermere forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 401.810 kr. for indkomståret 2015 og med 376.864 kr. for indkomståret 2016 på baggrund af ikke dokumenterede udgifter til leje af kokke.

Det fremgår af virksomhedens regnskab for indkomstårene 2015 og 2016, at der har været afholdt en lønudgift på henholdsvis 401.810 kr. og 376.864 kr. for leje af kokke. Der er ikke fremlagt underliggende bilag til de afholdte udgifter.

Klageren har bogført henholdsvis 401.810 kr. og 376.863,96 kr. på konto X1-bankkonto for indkomstårene 2015 og 2016.

Repræsentanten har i forbindelse med klagesagen ikke fremsendt yderligere materiale.

SKAT, nu skattestyrelsen, har i afgørelse af 7. februar 2017 truffet afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2015 og 1-3. kvartal 2016 på baggrund af nedenstående.

Dankortsalg

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagen fremsendt klagerens bankkontoudtog fra F1-bank, konto X2-bankkonto, som ses at tilhøre G2-virksomhed under G1-virksomhed v/ A og deres opgørelse af det beregnede momstilsvar for afgiftsperioderne i 2015 og 1. til 3. kvartal 2016.

SKAT har på baggrund af klagerens bankkonto udarbejdet en opgørelse af salgsmomsen for indkomståret 2015 og perioden 1-3. kvartal 2016. Af SKAT’s opgørelse og klagerens bankkontoudtog fremgår blandt andet følgende transaktioner:

Af SKAT’s opgørelse fremgår, at der var indsætninger i 2015 svarende til 2.994.828 kr. ekskl. moms og i afgiftsperioderne 1.-3. kvartal 2016 svarende til 2.165.164 kr. ekskl. moms, som SKAT har anset for dankortomsætning i virksomheden.

Af fremlagte bankkontoudtog, konto X2-bankkonto ved F1-bank, fremgår indsætninger i 2015 svarende til 2.991.376 kr. ekskl. moms og i afgiftsperioderne 1.-3. kvartal 2016 svarende til 2.039.052 kr. ekskl. moms.

Af bankkontoudtogene fremgår det, at indsætningerne stammer fra henholdsvis G3-virksomhed, G4-virksomhed samt G5-virksomhed eller er angivet med posteringsteksterne “(red.posteringstekst.nr.1.fjernet)", “(red.posteringstekst.nr.2.fjernet)" samt “(red.posteringstekst.nr.3.fjernet)." efterfulgt af et nummer.

Der fremgår ligeledes indsætninger med teksterne G6-virksomhed og IA.

Kontantsalg

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagen ligeledes fremsendt deres opgørelse af kontantsalg for klagerens virksomhed for perioden 1. april 2014 til 30. juni 2014. Heraf fremgår der, at der i perioden var modtaget salgsmoms for 36.564 kr. svarende til et konstantsalg på 182.820 kr.

SKAT har skønnet et kontantsalg i virksomheden på 2.031 kr. pr. dag i 2015 og 2016. Skønnet er ansat på baggrund af virksomhedens kontantsalg for 2. kvartal 2014 på 182.819 kr. og med udgangspunkt i at et kvartal er 90 dage. SKAT har skønnet salgsmomsen af kontant omsætning på 400 kr. pr. dag.

SKAT har dermed skønsmæssigt ansat salgsmomsen for kontantsalg i 2015 til 136.000 kr. (400 kr. pr. dag x 340 dage). SKAT har på baggrund af dette skønsmæssigt opgjort virksomhedens kontantsalg til 544.000 kr. ekskl. moms for indkomståret 2015.

Vedrørende perioden 1. januar til 30. september 2016 har SKAT taget udgangspunkt i at der er 260 åbningsdage i perioden, hvor klageren har haft et kontant salg. Skattestyrelsen har dermed skønsmæssigt ansat en salgsmoms for kontantsalg på 104.000 kr. (400 kr. pr. dag x 260 dage) for perioden 1. januar til 30. september 2016. SKAT har på baggrund af dette skønsmæssigt opgjort virksomhedens kontantsalg til 416.000 kr. ekskl. moms for 1.-3. kvartal 2016.

SKAT har på baggrund af ovenstående skønsmæssigt opgjort virksomhedens samlede omsætning for indkomståret 2015 til følgende:

SKAT har på baggrund af ovenstående skønsmæssigt opgjort virksomhedens samlede omsætning for perioden 1-3. kvartal 2016 til 2.581.164 kr. SKAT har ansat omsætningen for 4. kvartal 2016 på baggrund af klagerens egen momsindberetning. SKAT har på baggrund af dette opgjort virksomhedens omsætning for indkomståret 2016 til følgende:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015 og 2016 skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til henholdsvis 687.833 kr. og 856.760 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

“(...)

Begrundelse:

(….)"

Skønnet omsætning:

Den skønnet yderligere omsætning er beregnet på baggrund af dine indberettede momsangivelser samt Skattestyrelsens afgørelse af 7. februar 2017. Afgørelsen er ikke påklaget.

Regnskaber skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab jf. Bekendtgørelse 2006-06-12 nr. 594, om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder.

Der er ikke foretaget daglige afstemninger af kassebeholdninger og der er ikke foretaget løbende bogføring. Skattestyrelsen har derved ikke mulighed for at kontrollere rigtigheden af omsætningen herunder kontantsalget.

Skattestyrelsen har nedrundet den yderligere omsætning til kr. 270.000,- for indkomståret 2015 og til kr. 420.000,- for indkomståret 2016.

Leje af kokke:

Skattestyrelsen har gennemgået det indsendte bogføringsmateriale og der forefindes ingen dokumentation for dit fradrag for leje af kokke ligesom det ikke fremgår af det fremsendte materiale hvem der har modtaget lønnen hvilket er et krav jf. nedenstående.

Retspraksis:

Højesterets dom af 23. februar 2011 (U 2011.1458 H og 5KM 2011.209 HR) drejede sg om skønsmæssig skatteansættelse af indkomsten for en medejer af nogle pizzeriaer. Skatte- og afgiftsmyndighederne havde under en ransagning beslaglagt forskelligt regnskabsmateriale, som dannede grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Ved udøvelsen af skønnet over omsætningen i pizzeriaerne anerkendte skattemyndigheden fradrag for den sorte løn, som myndighederne konstaterede var blevet udbetalt.

Højesteret tiltrådte, at det ikke var godtgjort, at skatte- og afgiftsmyndighedernes ansættelse af den skattepligtige indkomst var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag. Højesteret udtalte videre, at det måtte anses for berettiget, at skattemyndighederne alene havde anerkendt udgifter til sort løn, i det omfang den pågældende medarbejder havde kunnet identificeres.

(….)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelser af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 nedsættes til henholdsvis 16.023 kr. og 59.896 kr.

Klagerens repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende i klagen:

"(...)

Som advokat for A skal jeg herved påklage Skattestyrelsens afgørelse af 22. april 2020, hvor grundlaget for SKAT for 2015 er ændret fra kr. 16.023,00 til kr. 687.833,00 og for 2016 er grundlaget for SKAT ændret fra kr. 59.896,00 til kr. 856.760,00.

På vegne af skatteyderen nedlægger jeg påstand om, at den selvangivne indkomst for 2015 & 2016, skal lægges til grund.

Det bestrides, at der skal skønnes yderligere omsætning, og den nærmere begrundelse herfor, vil jeg vende tilbage til jfr. nedenfor.

Det fastholdes at udgift at leje til kokke for de 2 år, fortsat kan fratrækkes i skattegrundlaget.

(….)"

I forbindelse med klagesagens behandling ved Skatteankestyrelsen er repræsentanten fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

"(….)

Idet jeg henviser til Skatteankestyrelsens skrivelse af 8. oktober 2020, skal jeg herved fremkomme med supplerende begrundelse for klagen til Skatteankestyrelsen.

Som anført i min skrivelse af 22. juli 2020 bestrider jeg, at der skal skønnes yderligere omsætning.

Skatteyderen har anvendt revisorbistand til følgende bogføring, hvilken revisor har haft det samlede bilagsmateriale, som også har været udleveret til gennemsyn hos Skattestyrelsen.

Det bestrides, at der er grundlag for at lave en skønsmæssig forhøjelse af indtægten, selvom der ikke er foretaget daglig afstemning af kassebeholdningen, hvilket klager dog mener, er sket, uden at denne umiddelbart har mulighed for at dokumentere det.

Det er anført, at revisor har indberettet momsangivelser, som skulle godtgøre en højere omsætning.

Dette er ved at blive undersøgt nærmere via revisor, som desværre ikke har reageret på tidligere henvendelser herom.

For så vidt angår udgift til kokke, gøres det gældende, at pågældende udgift er dokumenteret og det er derfor med urette, at Skattestyrelsen ikke har givet fradrag for denne udgift."

Klagerens repræsentant har den 2. marts 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"(….)

I Skatteankestyrelsens sagsfremstilling angives det, at Skattestyrelsen på baggrund af klagers moms indberetning har skønnet yderligere omsætning i klagers virksomhed. Det er ikke korrekt, at det er på baggrund af klagers indberetning, at der opstår en difference, idet forhøjelsen sker i anledning af Skattestyrelsens ændring af moms. Ændringerne af moms er sket med næsten samme begrundelse, som man ændrer skatten med — nemlig at man gør gældende, at der er udeholdt en skønsmæssig omsætning.

Det bestrides, at dette skøn er korrekt, og at det er med rette, at der er angivet en skøn.

For så vidt angår udgiften til kokke, er denne nøje dokumenteret, men udgiften har været bogført i et selskab, selvom udgiften vedrørende kokkene alene vedrørte klagers virksomhed, idet det pågældende selskab ikke har drevet nogen virksomhed, hvor der skulle anvendes kokke.

Baggrunden for denne forkerte bogføring må skyldes en fejltagelse fra rådgiver/revisor.

Kokkenes løn er indberettet, og der er afregnet A-skat, og der er ret oplagt, at denne udgift skal give anledning til fradrag der, hvor de har udført arbejdet — nemlig i klagers virksomhed.

(...)“

Skatteankenævnets afgørelse

Der skal tages stilling til hvorvidt, Skattestyrelsen med rette har skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed til henholdsvis 687.833 kr. og 856.760 kr. for indkomstårene 2015 og 2016, på baggrund af klagerens momsindberetninger for virksomheden og Skattestyrelsens afgørelse af 7. februar 2017.

Retsgrundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.H. Der lægges i forbindelse hermed vægt på, at klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger, jf. SKM2011.208.HR.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Ifølge bogføringslovens § 6, skal bogføringen tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang.

Det fremgår af bogføringslovens § 7, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Herunder skal transaktioner registreres snarest muligt efter, at de forhold foreligger, der er grund til registreringen.

Det følger ligeledes af bogføringslovens § 4, 8 samt 9, at alle registreringer skal kunne følges til det omhandlede regnskab og at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Disse bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Udgifter der afholdes i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede, dette følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelse og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.062.HR.

Det fremgår af skatteforvaltningslov § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Formalitet

Klagerens revisor har den 30. april 2018 anmodet om genoptagelse indkomst og fradrag for indkomstårene 2015 og 2016.

Klagerens revisor har den 20. juli 2018 fremsendt faktiske oplysninger i form af virksomhedens regnskaber, råbalancer, kontokort samt momsangivelser for indkomstårene 2015 og 2016.

Skatteankenævn København og Bornholm finder, at klageren har anmodet om genoptagelse indenfor den ordinære frist, jf. Skatteforvaltningslovens § 26, Stk. 2.

Der findes ikke nogen frister for, hvornår Skatteforvaltningen indholdsmæssigt senest skal tage stilling til en rettidigt ankommen anmodning om genoptagelse, eller for, hvornår der senest kan ske ansættelses ændring på baggrund af en eventuel genoptagelse.

Nævnet finder, at genoptagelsen af skatteyders skatteansættelse ligeledes kan ske til skade for skatteyder, når skatteansættelsen er genoptaget på skatteyders anmodning inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Den konkrete sag

Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens indberettede momsangivelser og Skattestyrelsens afgørelse af 7. februar 2017 beregnet en skønnet forhøjelse af virksomhedens omsætning.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 7. februar 2017 ved gennemgang af virksomhedens bankkonto konstateret indsætninger i indkomståret 2015 og i indkomståret 2016 på henholdsvis 3.538.828 kr. ekskl. moms og 3.262.788 kr. ekskl. moms.

Nævnet bemærker, at der af det fremlagte regnskab fremgår, en nettoomsætning på henholdsvis 3.258.835 kr. og 2.824.720 kr. for indkomstårene 2015 og 2016. Der fremgår endvidere udgifter til leje af kokke på henholdsvis 401.810 kr. og 376.864 kr.

Nævnet finder, at virksomhedens overskud ikke kan ansættes på baggrund af det fremlagte regnskab. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er foretaget løbende bogføring, hvorfor det ikke har været muligt at kontrollere rigtigheden af virksomhedens omsætning, herunder virksomhedens kontantsalg. Nævnet har lige ledes lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underliggende bilag til de bogførte posteringer.

Dankortsalg

Skattestyrelsen har vedrørende virksomhedens dankortsalg indhentet virksomhedens bankkontoudtog hos F1-bank, konto X2-bankkonto. Skattestyrelsens konstaterede indsætninger med en opgjort salgsmoms på henholdsvis 748.707 kr. og 541.291 kr. for indkomståret 2015 og for perioden 1.-3. kvartal 2016, svarende til indsætninger på henholdsvis 2.994.828 kr. og 2.165.164 kr.

Nævnet finder, at uoverensstemmelser mellem det indhentede kontoudtog og de forhøjelser, som SKAT har foretaget i afgørelsen af 7. februar 2017, udgør oplysninger af retlig karakter, som kan begrunde en ændring.

Nævnet finder ud fra de af Skattestyrelsen fremsendte bankkontoudtog, at der har været indsætninger på klagerens konto i indkomståret 2015 på 2.990.522 kr. og for afgiftsperioderne 1.-3. kvartal 2016 på 2.039.052 kr.

Nævnet har lagt vægt på, at der ved gennemgang af Skattestyrelsens udarbejdede opgørelse af klagerens bankkontoudtog, kan konstateres at være flere uoverensstemmelser med hvad der fremgår af klagerens bankkontoudtog.

Nævnet bemærker, at Skattestyrelsen vedrørende indsætninger fra dankortterminaler den 8. januar 2015, i opgørelsen har noteret 555 kr. Nævnet bemærker, at der af virksomhedens bankkontoudtog fremgår fire indsætninger fra dankortterminaler den 8. januar 2015 på i alt 5.550 kr.

Nævnet bemærker, at Skattestyrelsen vedrørende indsætninger fra dankortterminaler den 11. februar 2015, i opgørelsen har noteret 13.917 kr. Nævnet bemærker, at der af virksomhedens bankkontoudtog fremgår fire indsætninger fra dankortterminaler fra den 11. februar 2015 på i alt 8.723 kr. Nævnet bemærker herudover en indsætning med posteringsteksten G6-virksomhed på 5.194,44 kr. som Skattestyrelsen har medregnet. Nævnet finder, at denne indsætning modsvarer en omkostning på 5.194,44 kr. med posteringsteksten G6-virksomhed, hvorfor nævnet finder, at denne indsætning ikke skal anses som skattepligtig omsætning.

Nævnet bemærker, at Skattestyrelsen vedrørende indsætninger fra dankortterminaler den 11. april 2015, i opgørelsen har noteret 5.813 kr.

Nævnet bemærker, at der af virksomhedens bankkontoudtog fremgår fire indsætninger fra dankortterminaler den 11. april 2015 på i alt 6.813 kr.

Nævnet bemærker, at Skattestyrelsen vedrørende indsætning med posteringsteksten “G6-virksomhed" den 9. juli 2015, i opgørelsen har noteret 5.506 kr. Nævnet kan ved sammenligning med virksomhedens bankkontoudtog konstatere, at der den 8. juli 2015 er gået et tilsvarende beløb på 5.506 kr. ud af virksomhedens konto med posteringsteksten “G6-virksomhed". Nævnet finder derfor, at der ikke er tale om en skattepligtig transaktion.

Nævnet kan ved sammenhold mellem Skattestyrelsens opgørelse og virksomhedens bankkonto konstaterer, at Skattestyrelsen i den samlede opgørelse over klagerens dankortomsætning ikke har medregnet indsætningen med posteringsteksten “(red.posteringstekst.nr.4.fjernet)" den 24. juli 2015 på 2.505 kr. Nævnet finder, at der er tale om en skattepligtig transaktion, hvorfor denne skal medregnes i klagerens omsætning.

Nævnet bemærker, at Skattestyrelsen vedrørende indsætninger fra dankortterminaler den 8. august 2015, i opgørelsen har noteret 8.762 kr. Nævnet bemærker, at der af virksomhedens bankkontoudtog fremgår tre indsætninger fra dankortterminaler den 8. august 2015 på i alt 6.762 kr.

Nævnet bemærker, at Skattestyrelsen vedrørende indsætninger fra dankortterminaler den 6. oktober 2015, i opgørelse har noteret 5.316 kr. Nævnet bemærker, at der af virksomhedens bankkontoudtog frem går tre indsætninger fra dankortterminaler den 6. oktober 2015 på i alt 7.119 kr.

Nævnet bemærker, at Skattestyrelsen vedrørende indsætninger fra dankortterminaler den 27. november 2015, i opgørelsen har noteret 9.704 kr. Nævnet bemærker, at der af virksomhedens bankkontoudtog fremgår tre indsætninger fra dankortterminaler den 27. november 2015 på i alt 11.795 kr.

Nævnet bemærker, at Skattestyrelsen vedrørende indsætninger fra dankortterminaler den 20. december 2015, i opgørelsen har noteret 10.061 kr. Nævnet bemærker, at der af virksomhedens bankkontoudtog fremgår tre indsætninger fra dankortterminaler den 20. december 2015 på i alt 6.061 kr.

Skatteankenævn København og Bornholm ændrer på baggrund af ovenstående klagerens opgjorte dankortomsætning i indkomståret 2015 til 2.990.522 kr.

Nævnet bemærker, at Skattestyrelsen vedrørende indsætninger fra dankortterminaler den 21. januar 2016, i opgørelsen har noteret 6.295 kr. Nævnet bemærker, at der af virksomhedens bankkontoudtog fremgår tre indsætninger fra dankortterminaler den 21. januar 2016 på i alt 5.505 kr.

Nævnet bemærker, at Skattestyrelsen vedrørende indsætninger fra dankortterminaler den 28. januar 2016, i opgørelsen har noteret 4.483 kr. Nævnet bemærker, at der af virksomhedens bankkontoudtog fremgår tre indsætninger fra dankortterminaler den 28. januar 2016 på i alt 5.569 kr.

Nævnet bemærker, at Skattestyrelsen vedrørende indsætning med posteringsteksten “(red.posteringstekst.nr.3.fjernet)", i opgørelsen har noteret 175.472 kr. Nævnet bemærker, at der af virksomhedens bankkontoudtog fremgår indsætning med posteringsteksten “(red.posteringstekst.nr.3.fjernet)" på 17.542,81 kr.

Skatteankenævn København og Bornholm ændrer på baggrund af ovenstående klagerens opgjorte dankortomsætning i perioden 1.-3. kvartal 2016 til 2.007.530 kr.

Nævnet finder, at de konstaterede bankindsætninger vedrører dankortsalg og dermed omsætning i klagerens virksomhed. Nævnet har lagt vægt på, at indsætningerne stammer fra blandt andet G3-virksomhed, G5-virksomhed, G7-virksomhed samt G4-virksomhed eller er anført med posteringsteksten (red.posteringstekst.nr.1.fjernet) eller (red.posteringstekst.nr.3.fjernet).

Nævnet finder endvidere, at omsætningen for 4. kvartal 2016 ansættes på baggrund af klagerens egen indberetning af salgsmoms for perioden på 170.406 kr. svarende til en omsætning på 681.624 kr.

Nævnet finder herefter, at klageren har haft indsætninger af erhvervsmæssig karakter vedrørende dankortsalg i indkomståret 2016 for 2.689.154 kr. ekskl. moms.

Skatteankenævn København og Bornholm finder, at klageren har haft indsætninger af erhvervsmæssig karakter for henholdsvis 2.990.522 kr. ekskl. moms i 2015 og 2.689.154 kr. ekskl. moms i 2016 vedrørende dankortsalg.

Kontantsalg

Nævnet finder, at der i form af klagerens indberettede kontantsalg for 2. kvartal 2014 samt SKAT’s afgørelse af 7. februar 2017, foreligger oplysninger af faktisk og retlig karakter, som kan begrunde en ændring af klagerens indkomstansættelse.

Skattestyrelsen har vedrørende det skønnede kontantsalg i klagerens virksomhed, blandt andet lagt vægt på et indberettet kontantsalg for 2. kvartal 2014 og at klageren i indkomståret 2015 havde 340 dage hvor der kunne være et kontantsalg, når der tages højde for virksomhedens lukke dage, mens det i afgiftsperioderne 1-3. kvartal 2016 var 260 dage.

Nævnet er enig med Skattestyrelsen i dette skøn. Nævnet finder det sandsynligt, at en restaurant ikke har mange lukkedage på et år, hvorfor nævnet er enig i vurderingen at virksomheden havde 340 åbningsdage i indkomståret 2015 og 260 åbningsdage i indkomståret 2016.

Nævnet er ligeledes enig i Skattestyrelsens skøn over virksomhedens kontantsalg. Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af virksomhedens regnskab, at der i 2. kvartal 2014 var et kontantsalg på 182.819 kr. svarende til 2.031 kr. pr. dag. Nævnet finder, at dette svarer til en afrundet salgsmoms på 400 kr. pr. dag, hvilket nævnet finder er et rimeligt skøn, dankortomsætningen taget i betragtning.

Nævnet finder, at klageren har haft et kontantsalg i indkomståret 2015 på 544.000 kr. og et kontantsalg i afgiftsperioderne 1.-3. kvartal 2016 på 416.000 kr.

Den kontante omsætning udgør Ca. 15% af virksomhedens samlede omsætning i indkomståret 2015 og Ca. 13% af virksomhedens samlede omsætning i indkomståret 2016.

Nævnet finder, at kontantsalget bør udgøre minimum 10% af virksomhedens salg, jf. SKM2O13.196.BR samt SKM2O13.775.ØLR. Nævnet har lagt vægt på, at i dommene har en skønsmand skønnet, at kontantsalget i en lignende virksomhed i perioden 2002-2006 lå mellem 16% og 29%. Der er endvidere lagt vægt på, at kontantsalget siden 2006 må anses at være faldende, hvorfor en skønnet kontant omsætning på henholdsvis 15% og 13% af virksomhedens samlede omsætning anses som sandsynligt.

Nævnet finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage denne forhøjelse. Nævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt nogle faktiske oplysninger, der viser at klageren har haft en lavere kontant omsætning.

Nævnet finder herefter at klageren har haft en samlet omsætning i indkomståret 2015 på 3.534.522 kr. og en samlet omsætning i indkomståret 2016 på 3.105.154 kr.

Ikke dokumenterede udgifter til leje af kokke.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med henholdsvis 401.810 kr. og 376.864 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.

Klagerens revisor har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse, fremlagt faktiske oplysninger i form af virksomhedens årsregnskab for indkomstårene 2015 og 2016, hvoraf der fremgår en udgift til leje af kokke på henholdsvis 401.810 kr. og 376.864 kr.

Skatteankenævn København og Bornholm finder, at Skattestyrelsen med rette har nægtet fradrag for udgifter til leje af kokke og forhøjet klageren med de fratrukket udgifter som overskud af virksomhed i 2015 og 2016. Nævnet har lagt vægt på, at det fremlagte regnskab ikke indeholder kontospecifikationer med underliggende bilag for den enkelte udgifts afholdelse.

Repræsentantens bemærkninger af 2. marts 2023 kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet har lagt vægt på, at der stadig ikke er fremlagt underliggende bilag for den enkelte udgifts afholdelse, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for afholdelsen af udgifterne. Repræsentanten forklarer ligeledes, at udgifterne er bogført i et andet selskab, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag i klagerens virksomhed.

Repræsentantens forklaring, om at fejlen skyldes rådgiver/revisor, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet har lagt vægt på, at virksomheden bliver sidestillet med virksomhedens eksterne rådgivere/revisorer. Dette følger blandt andet af SKM2O16.299.BR, hvor det forhold, at sagsøgeren havde overladt bogføringen til sin revisor, samt at sagsøgeren ikke var regnskabskyndig, var uden betydning.

Overskud af virksomhed

Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens revisors anmodning og de af klagerens revisorfremlagte regnskabsoplysninger sammenholdt med SKAT’s afgørelse af 7. februar 2017 ændret klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at klagerens overskud af virksomhed skønsmæssigt kan opgøres for indkomstårene 2015 og 2016 på følgende beregning.

Nævnet finder, at grundet at kontantsalget er baseret på et skøn og herunder alene oplysninger fra 2. kvartal 2014, nedrunder nævnet den yderligere omsætning til 270.000 kr. for indkomståret 2015 og til 280.000 kr. for indkomståret 2016.

Nævnet finder herefter, at klagerens overskud af virksomhed fastsættes til henholdsvis 687.833 kr. (270.000 kr. + 401.810 kr. + 16.023 kr.) for indkomståret 2015 og til 716.760 kr. (280.000 kr. + 376.864 kr. + 59.896 kr.) for indkomståret 2016.

Nævnet finder, at klageren ikke har fremlagt yderligere oplysninger, der kan begrunde en yderligere ændring end den korrektion af virksomhedens dankortomsætning, som nævnet kommer frem til ovenfor.

Skatteankenævn København og Bornholm stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2015 og ændrer Skattestyrelsens afgørelse og nedsætter klagerens overskud af virksomhed til 716.760 kr. i indkomståret 2016.

…"

Forklaringer

Dommen indeholder ikke en gengivelse af forklaringerne, jf. retsplejelovens § 218 a.

A har forklaret blandt andet, at han har 10. klasse og handelsskoleeksamen. Virksomheden beskæftigede sig med fremstilling af indisk mad. Han så at selskabet der drev virksomheden salg og han købte selskabet, der ejede de tre restauranter. Han havde ikke råd til at købe selskabet kontant. Han og sælger indgik derfor en aftale om et afdrag pr. måned, og selskabet ville komme på hans navn, når han havde betalt for det. Han kunne begynde at drive forretninger som enkeltmands virksomhed. De havde en kok fra begyndelsen og herefter kom IC. Vedrørende opholdsansøgning for IC er selskabet anført som ansættelsesvirksomhed. De har altid haft kokkene i selskabet for at sikre udlændinge. Han tror han drøftede det med revisor. De skulle have haft en faktura. Hans revisor IE havde en snak om det med SKAT i næsten et år. Han mener, at det var omkring 2016. Men der blev ikke sendt faktura til selskabet for leje af kokke. Han ved ikke, hvorfor de ikke er sendt. Det er ikke ham, der har ført regnskabet. De har betalt til kokkene hele tiden. Begge kokke arbejdede i enkeltmandsvirksomheden, og der er hele tiden blevet betalt til begge kokke. Foreholdt side 63 kontoudtog for G2-virksomhed, forklarer han at han forud for G1-virksomhed drev en virksomhed under navnet G2-virksomhed. Han forsatte med at bruge bankkontoen i G1-virksomhed, og det var først på et senere tidspunkt, at kontoen skiftede navn til G1-virksomhed. Det er den samme konto, han har brugt hele tiden. Han havde en forretning på Y1-vej og en på Y2-vej, og endelig havde han en butik på Y3-vej. Det var samme koncept i alle tre forretninger og samme menukort. Det var et menukort fortrinsvis med indisk mad. Det er væsentligt at have indiske kokke til at lave maden. Hovedproduktionen af mad foregik på Y1-vej. Maden blev så kørt ud til de andre forretninger. Forretningerne på Y1-vej og Y3-vej var TakeAway. I forretningen på Y2-vej var der mulighed for at sidde ned, men der var også TakeAway. Der blev også bragt mad ud med G3-virksomhed. Det er ham der har betalt lønninger i enkeltmandsvirksomhederne. Åbningstiderne var på 2 af forretningerne fra 16.00- 21.00 og Y2-vej var det fra 12.00 til 21.00. Det var ham der stod for den daglige drift. Det var konen og hans søskende, der hjalp til. De fik ikke løn. De fik mad.

Bogføringen i firmaet var overladt til revisor. Han satte fakturaer i en mappe og revisor fik herefter mappen. Der blev lavet kasserapporter/sætrapporter hver dag, og de blev også sendt til revisor. Der var kasseapparater i alle butikkerne, og der blev udprintet kasse rapporter fra alle butikkerne.

De modtog flest betalinger på kort, men de tog også mod kontanter. Mængden af kontanter var meget små. Bilagene blev sat i datoorden. Det blev afleveret kvartalsvis eller halvårligt. Han foretog ikke daglige kasseafstemninger. I 2019 havde revisoren sagt, at han skulle bruge afstemningspapiret hver dag. Men han har ikke brugt det. I dag kommer det automatisk med. De kasserapporter han havde udskrevet viste alene dagens omsætning, og det er ikke en kasseafstemning.

Hvorfor at regnskaberne for 2015 og 2016 blev forsinket kan han ikke huske.

Der har været perioder, hvor han ikke havde råd til at betale revisor, men IE har altid været flink med henstand. Det er 9 år siden, og han husker det ikke præcis.

Vedrørende afgørelsen og forslaget i 2017 er det sikkert sendt. Han husker ikke rigtig hvorfor, der ikke blev klaget over denne. Foreholdt afgørelsen af 7. februar 2017 var der en klagefrist. Han var ikke opmærksom på klagefristen, men han drøftede det med revisor og mener, at det var det, der var årsagen til at de fandt alle mapperne med bilag frem. De har afleveret mapperne til SKAT han kan ikke huske om, det var i forbindelse med momssagen. G1-virksomhed har alene betalt kokkene, og købet af selskabet var alene for at få fat i de tre virksomheder, som han så har drevet i privat regi.

Indtægterne i regnskabet var indbetalingerne for lønninger.

Med hensyn til kontanterne lavede de ikke en rapport. Han ved ikke, hvorfor kasserapporterne ikke er fremlagt i sagen. Han ved ikke, hvordan man kan se, at der har været løbende bogføring. Kassebilagene har været afleveret til SKAT. Der er ikke udarbejdet faktura til selskabet for leje af kokkene. De har ikke vidst, at der skulle laves fakturaer til trods for at revisor har været i kontakt med SKAT.

Der var ansættelseskontrakter for begge de indiske kokke, ellers kunne de ikke søge opholds- og arbejdstilladelse. Han ved ikke, hvorfor der ikke er fremlagt ansættelseskontrakter, men disse kunne man fremskaffe fra indrejsestyrelsen.

IE har forklaret blandt andet, at han er pensioneret revisor. Han har arbejdet som revisor i 50 år. Han er uddannet ved en statsautoriseret revisor i sin tid og har en merkonomuddannelse i regnskab og revision. Han er ikke registreret eller autoriseret. Arbejdsopgaverne i den konkrete sag har været edb bogføring af de materialer, der forelå. Han har endvidere udarbejdet årsregnskab, momsregnskab samt lønningsregnskab. Han har alene arbejdet for den private virksomhed. Det eneste, han har haft med selskabet at gøre, er, at han har lavet lønsedler efter instruktion fra A, men han har hele tiden afstået fra at gøre mere for selskabet. Han har kendt A i en del år, fra A havde en døgnkiosk på Y4-by. Da A stoppede der og gik over til G1-virksomhed, fulgte han med som revisor med. Selskabet blev ikke overført til A med det samme. A forpagtede til at begynde med butikkerne. Selskabet kom først i A’s besiddelse i 2015. Vidnet foreslog A at få samme revisor både for den private del og selskabet. Vidnet ønskede ikke at udvide sin forretning. Han trådte ud af samarbejdet med A i 2017 og 2018 og har ikke på noget tidspunkt haft med selskabet at gøre. Det er ham der har udarbejdet regnskaberne i sagen. Foreholdt side 83 i ekstrakten er det en skrivefejl at der står 2014 det skal være 2015. Det samme gør sig gældende i regnskaberne for 2016. Regnskaberne er først indsendt i 2018.

Årsagen til den sene indlevering var, at A ikke havde tid til at samle bilagene sammen. Han fik ikke materialet til det regnskab og bogføring, der skulle udarbejdes. A plejede at aflevere sit materiale kvartalsvis. Sådan havde det været i forbindelse med døgnkiosken. I G1-virksomhed afleverede han en mappe indeholdende udgifter og en mappe for omsætningen i de tre virksomheder. Det bogførte de efter. En sætrapport er en sammentælling af omsætningen. Online bestillinger blev afregnet særskilt. Moms angivelserne er foretaget af SKAT. Det er ikke noget, han har haft med at gøre. De har lavet momsregnskab, når de fik bilagene ind. Vedrørende regnskaberne i 2015 og 2016 er de først indsendt i 2018. Han regner derfor med, at oplysningerne, der skulle ligge til grund for momsregnskabet er modtaget nogenlunde samtidig. Det er ikke bogført før i 2018. Der forelå det samme regnskab for hvert kvartal, men de har først modtaget det i 2018.

Han har ikke bedt om at få ændret noget, idet de har indsendt regnskabet. Det lyder ikke som, at det er noget, han har været inde over. Det er helt normalt, at man bliver bedt om noget yderligere. Han kan ikke huske, om han har besvaret noget i skattesagen. Han kan ikke huske, hvilken korrespondance han har været inde over med SKAT. Han vil ikke udelukke, at han har deltaget.

Med hensyn til kokkene kan han huske det meget tydeligt, idet han har diskuteret det med A flere gange. Der var tre udsalgssteder, men maden blev kun produceret det ene sted. Han har indtrykket af, at kokkenes lønninger blev afregnet i forpagtningen, som A havde. Der er ingen af kokkene der har været lønnet i A’s private virksomhed. Da A overtog selskabet, bad A vidnet om at lave lønningerne til kokkene. Kokkene skulle aflønnes i selskabets cvr nummer og ikke i A's eget cvr nummer. Han bemærkede, at det var noget rod, og at han ikke kunne anbefale dette. Forklaringen var, at kokkene havde en arbejdstilladelse i selskabet, og A var panisk ræd for, at kokkene skulle få inddraget deres arbejdstilladelse, såfremt de blev flyttet til den private virksomhed. Han kunne godt følge A, for havde A ikke kokkene, havde han ikke en forretning.

Fra 2015 lavede han lønsedlerne for A i selskabet. De uploadede lønsedlerne til SKAT via deres lønbehandlingssystem. A betalte deres lønninger og indbetalte skatten i sit eget regi. Selskabet har ikke været inde i det regnskabsmæssige regi. Han har dog været inde og se regnskaberne i selskabet og kunne se, at der ikke var nogen aktivitet i selskabet i den periode. Der er en lønindbetaling. Han kunne ikke se, at der havde været nogen aktivitet. Han var inde over, hvad der skulle betales i skat. De fik opkrævning fra SKAT, og det hele blev sendt til A. A fik to betalingssteder. Det ene vedrørte det private, og det andet var selskabet. Side 62 er et eksempel på en skattebetalingsblanket. De første cifre er cvr nummeret. Der, hvor det er A’s cvr nummer, er der tale om butikspersonale og ikke kokkene. Han har sendt det hele til A. A betalte lønninger og indberettede til SKAT. Han har fra begyndelsen ment, at det var en dårlig ide. I begyndelsen af 17 bliver lønningerne foretaget i A’s private firma. Han har ingen erindring om, hvorvidt der skete noget med kokkenes opholdstilladelse. Han kan ikke huske, om de har drøftet noget om, at der skulle ske en fakturering til eller fra selskabet for leje af kokke. Men de har talt om det upraktiske ved ordningen. Udgiften har været der, og det er uden tvivl. Men han har ikke været inde over selskabet. Han kan ikke huske, hvor meget han har malet fanden på væggen vedrørende fradragsproblematikken.

Det var først i 2018, han fik materialet fra 2015 og 2016. Hvis de havde fået det før, ville de have bogført det. Han vil antage, at materialet er ved SKAT. Deres eget materiale har de sendt til makulering. Med hensyn til lønsedlerne har han lavet lønsedler i det private firma fra begyndelsen I selskabet, er det sket fra 2015 til 2017. Han kan ikke huske, hvornår i 2017, men mener det var i slutningen af 2017. Der er mere end to lønsedler. Lønsedlerne blev uploadet til SKAT. SKAT sendte en betalingsseddel. Han fremsendte lønsedlen og betalingssedlerne. I de regnskaber, der er indsendt, er det ikke skøn. Det er lavet på det regnskabsmateriale, der forelå.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Sagsfremstilling & anbringender:

Skatteankenævnet København og Bornholm har den 11. april 2023 truffet afgørelse vedr. skatteårene 2015 og 2016, for sagsøger, jfr. bilag 1.

Skatteankenævnet har som baggrund for den skønsmæssige ændring af indkomst, at dette er sket med baggrund i sagsøgers egne momsindberetninger. Endvidere har man ikke anerkendt at en udgift til kokke, som har været bogført i et andet selskab, kunne give anledning til et fradrag i sagsøgers personlige virksomhed, selvom lønudgiften og skattebetalingen vedrørende løn, er afholdt af den personlige virksomhed, der blev drevet at sagsøger.

Sagsøger anvendte R1-revision v/IE som revisor og bogfører, i de pågældende skatteår.

Vedkommende revisor, vil blive afhørt som vidne om den bistand, han har udøvet, herunder om baggrunden for, at lønudgiften har været bogført oprindelig i selskabet og senere i den personlige virksomhed, hvor Skatteankenævnet har gjort gældende, at der ikke er foretaget løbende bogføring og at der ikke er foretaget daglige afstemninger af kassebeholdningen.

F.s.v.a. kassebeholdningen er sagsøger enig i, at der ikke er sket dagligs afstemninger, men bogføringen er sket løbende.

I afgørelsen er der lagt vægt på omsætningen ifølge egen moms indberetning er højere end regnskabet anfører, idet disse differencer er udtryk for, at man har valgt at forøge omsætningen skønsmæssigt.

Som det fremgår af bilag 3, er det ikke sagsøger der har indberettet den pågældende moms, men skattemyndighederne der selv har gjort det uden nærmere dokumentation herfor. Det gøres således gældende, at Skatteankenævnets ansættelse af den skattepligtige indkomst er åbenbart urimelig og hviler på et forkert grundlag.

F.s.v.a. udgift til leje af kokke er disse ikke anerkendt, idet sagsøgte har angivet ikke at være forpligtet til at indrømme et fradrag for lønudgift for medarbejdere, der ikke er identificeret. Der er tale om 2 kokke, som har fået ansættelse i forbindelse med at der er givet opholds- og arbejdstilladelse. Dette blev formelt givet til G1-virksomhed, og derfor valgte sagsøgte at føre udgiften heri, men reelt betalte sagsøger beløbene.

Der henvises til den dokumentation der er fremlagt som bilag 4, redegørelse fra kurator, hvoraf fremgår, at selskabet alene har været brugt til udbetaling af lønninger til 2 kokke, men ikke har haft indtægt udover den indtægt der er ved at sagsøger har betalt udgifterne.

Som dokumentation for dette, kan der henvises til bilag 5, 6. og 7, hvor der er fremlagt dokumentation for betalingerne.

F.s.v.a. identifikation af kokkene, henvises til bilag 8, 9 og 10, og f.s.v.a. lønafregning henvises til de eksempler der er fremlagt som bilag 11 og 12.

Af bilag 13 fremgår det, at lønnen er overført fra sagsøger private konto til selskabet.

Det formelle i sagen kunne måske have været løst ved at der var sket en fakturering fra selskabet vedrørende de pågældende lønudgifter, - men denne manglende overholdelse af formaliteten, bør ikke medføre manglende fradrag for udgiften afholdt af sagsøger, som værende nødvendig for at kunne opnå den omsætning og indtjening, der fremgår af de regnskaber der er udleveret, jfr. bilag B & C.

Revisor IE er indkaldt til at afgive vidneforklaring om ovenstående forhold.

Det gøres gældende, at alle indkomster er selvangivet.

Det gøres gældende, at bogføringen har været tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god bogføringsskik.

Det gøres gældende, at der ikke kan drives virksomhed af den pågældende type, uden at der er kokke der laver mad, og der er ikke i sagsøgers egne lønudgifter udgifter til kokke overhovedet, mens det omvendt er dokumenteret, at udgiften der er afholdt af G1-virksomhed af G8-virksomhed reelt er betalt af sagsøger.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. Anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævnets afgørelse af 11. april 2023 (bilag 1).

Det i sagen fremlagte regnskabsmateriale var mangelfuldt i en sådan grad, at skattemyndighederne var berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens overskud (afsnit 3.1), og A har ikke godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser skal tilsidesættes som åbenbart urimelige eller hvilende på et forkert grundlag (afsnit 3.2).

3.1 Skattemyndighederne er berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage skønsmæssige ansættelser

Det følger af statsskattelovens §§ 4 og 6, stk. 1, litra a, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, og at udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede.

Det påhviler A at bevise, at modtagne (ikke-selvangivne) indtægter af en vis størrelse ikke er skattepligtige, jf. f.eks. SKM2008.905H, og at en udgift er fradragsberettiget ved at dokumentere afholdelse og størrelsen af udgiften, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H.

Erhvervsdrivende skal oplyse deres indkomst til skattemyndighederne samt indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af skatteministeren, jf. dagældende skattekontrollov § 1, stk. 1, 1. pkt., og § 3, stk. 1. Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet ved udstedelsen af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bkg. nr. 594 af 12. juni 2006 med senere ændringer).

Mindstekravsbekendtgørelsen og skattekontrollovens § 3, stk. 1, supplerer bogføringsloven, der gælder for erhvervsdrivende virksomheder uanset ejer- og hæftelsesforhold, jf. lovens § 1, stk. 1.

Det følger af bogføringslovens § 6, stk. 1, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang, og at bogføringen skal tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvansket m.v.

Videre følger det af bogføringslovens §§ 7-9, at virksomhedens regnskab skal være udarbejdet på grundlag af løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, og at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag.

Opfylder regnskaberne ikke kravene i bogføringsloven, som det er tilfældet her, kan skattemyndighederne tilsidesætte regnskabsgrundlaget og fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse (bilag A, side 2, 1. afsnit) og skatteankenævnets afgørelse (bilag 1, side 9, 4. afsnit), er regnskaberne i foreliggende sag på flere punkter mangelfulde.

Der er således ikke foretaget løbende bogføring, herunder daglige afstemninger af kassebeholdningen, og der foreligger heller ikke underliggende bilag til bogføringen, hvilket er i strid med bl.a. bogføringslovens §§ 7 og 9 samt mindstekravsbekendtgørelsens § 8.

Det har på den baggrund ikke været muligt for skattemyndighederne at kontrollere den oplyste omsætning, herunder kontantsalg, overskud m.v.

Den manglende efterlevelse af bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen indebærer, at regnskaberne ikke kan danne grundlag for A’s skatteansættelser, og skattemyndighederne har derfor med rette tilsidesat regnskaberne og fastsat skatteansættelserne skønsmæssigt, jf. bl.a. TfS 1999.514 V, SKM2004.309.ØLR og UfR 2005.3167 H (landsrettens præmisser).

A er af den opfattelse, at det forhold, at der ikke er foretaget daglige afstemninger af kassebeholdningen, ikke i sig selv kan føre til, at skattemyndighederne er berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage skønsmæssige ansættelser (replikken, side 1, sidste afsnit).

Dette er ikke holdbart.

Manglen på daglige afstemninger af kassebeholdningen medfører, at skattemyndighederne ikke har haft mulighed for at kontrollere rigtigheden af virksomhedens omsætning. Denne manglende løbende bogføring er i sig selv en væsentlig mangel, som gør, at der ikke kan fæstes lid til regnskabet som grundlag for indkomstopgørelsen.

Hertil kommer - som skatteankenævnet også lagde vægt på ved afgørelsen (bilag 1, side 9) - at der ikke er fremlagt underliggende bilag til de bogførte posteringer. Dette er på trods af, at A - som nærmere beskrevet i det følgende - siden sagens begyndelse har haft særlig anledning til at fremlægge et sådant materiale, idet skattemyndighederne fra sagens begyndelse har efterspurgt materialet.

Sagen begyndte den 30. april 2018, da A’s revisor anmodede om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og tidligere. Med anmodningen fremsendte A selvangivelser for indkomstårene 2015 og 2016 (bilag 1, side 1).

Skattestyrelsen anmodede den 15. maj 2018 A’s revisor om at fremsende enkeltmandsvirksomhedens regnskab (bilag F).

Den 20. juli 2018 fremsendte A’s revisor bl.a. årsregnskab (bilag B og C) og momsangivelser for indkomstårene 2015 og 2016 (bilag 1, side 2). A fremsendte altså ikke grundbilag.

Den 28. januar 2020 fremsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse til A (bilag G).

Skattestyrelsen modtog ikke indsigelser fra A, hvorfor styrelsen traf afgørelsen den 22. april 2020 (bilag A).

A påklagede Skattestyrelsens afgørelse af 22. april 2020 (bilag A) til Skatteankestyrelsen.

Af klagen af 22. juli 2020 sendt af A’s advokat (bilag E), midt for, fremgår bl.a.:

"Pga. Covid-19 situationen har det ikke været muligt, efter at undertegnede har fået aktindsigt, at afholde møde med min klient, ligesom denne ikke har haft mulighed for at afhente virksomhedens bilag i Skattecenteret i Fredensborg.

Jeg vil derfor vende tilbage, når det har været muligt, at vende tilbage med en nærmere redegørelse, således at nærværende klage indgives for at overholde fristen."

Af A’s indlæg af 2. marts 2023 - altså tre år senere - til Skatteankestyrelsen (bilag 2) fremgår bl.a.:

"Det har ikke været muligt at få kommentarer fra klagers daværende bogholder/revisor i relation til omsætning, og hvorledes bogføring er sket. En nærmere redegørelse for dette må således enten ske på et senere tidspunkt under nærværende sag eller eventuelt under en domstolsbehandling af sagen, i det omfang at Skatteankestyrelsen fastholder forslaget til afgørelse."

I forbindelse med skatteankenævnets behandling af sagen fremlagde A ikke yderligere materiale (bilag 1, side 2).

A har ikke for domstolene fremlagt materiale, som fremstår som enkeltmandsvirksomhedens regnskabsmateriale.

3.2 A har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser skal tilsidesættes

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser kan som nævnt efter retspraksis alene tilsidesættes, hvis A godtgør, at de er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. UfR 2016.191 H og UfR 2011.1458 H.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

I enkeltmandsvirksomhedens årsregnskaber for 2015 og 2016 angives et resultat på 16.023 kr. henholdsvis 59.896 kr. (bilag B og C, side 3). Herudover angives en nettoomsætning på 3.258.835 kr. henholdsvis 2.824.720 kr. (bilag B og C, side 6). Desuden angives i note 3 om lønomkostninger, at der blev afholdt udgifter til "Leje af kokke" for 401.810 kr. henholdsvis 376.864 kr. i 2015 og 2016 (bilag B og bilag C, side 6).

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af A’s overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 er beregnet ud fra tre forhold (bilag 1, side 3):

For det første årets resultat ifølge årsregnskaberne, jf. bilag B og C, side 3.

For det andet en skønnet yderligere omsætning i forhold til det angivne i årsregnskabets poster vedrørende nettoomsætning, jf. bilag B og C, side 3 og 6 (nærmere herom i afsnit 3.2.1).

For det tredje ikke godkendt fradrag ifølge årsregnskabernes poster vedrørende lønomkostninger, herunder "Leje af kokke", jf. bilag B og C, side 6 (nærmere herom i afsnit 3.2.2).

På den baggrund kan skatteankenævnets skønsmæssige ansættelse af A’s overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 opstilles på følgende måde (bilag 1, side 3):

Skattemyndighederne har alene foretaget en ændring i forhold til det angivne i årsregnskabets poster vedrørende nettoomsætning og lønomkostninger, herunder "Leje af kokke" (bilag B og C, side 6).

Det følger af retspraksis, at der ved vurderingen af, om det er godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag, lægges vægt på, om skattemyndighederne ved udøvelsen af skønnet har været lempelige, jf. f.eks. UfR 2005.3167 H og SKM2001.482.VLR. Og i den foreliggende sag har skattemyndighederne ved deres skønsudøvelse været lempelige i flere henseender.

Myndighederne har således ikke foretaget ændringer af andre poster, som f.eks. udgifter til vareforbrug på 1.332.481 kr. i 2015 og 1.050.556 kr. i 2016 eller udgifter til husleje på 850.033 kr. i 2015 og 749.271 kr. i 2016, selvom A ikke har fremlagt dokumentation i form af underliggende bilag.

A har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser skal tilsidesættes, eftersom han ikke har godtgjort, at de er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag. Dette behandles som nævnt nærmere nedenfor, herunder vedrørende forhøjelsen af virksomhedens omsætning (afsnit 3.2.1) og vedrørende nægtelsen af fradrag for udgifter (afsnit 3.2.2).

3.2.1 Nærmere om forhøjelsen af virksomhedens omsætning

Skatteankenævnet forhøjede som nævnt virksomhedens overskud bl.a. på baggrund af skønnet yderligere omsætning med 270.000 kr. for indkomståret 2015 og 280.000 kr. for indkomståret 2016.

Skattemyndighedernes forhøjelse af virksomhedens omsætning er for 4. kvartal 2016 baseret på virksomhedens indberettede momsangivelser for samme periode, mens det for 2015 og 1.-3. kvartal 2016 er baseret på SKAT’s afgørelse af 7. februar 2017 om moms (bilag D).

For 4. kvartal 2016 er virksomhedens omsætning således ansat til 681.624 kr. baseret på A’s indberettede momsangivelser for 4. kvartal 2016 på 170.406 kr. (bilag 1, side 11).

For 2015 og 1.-3. kvartal 2016 er ansættelsen af virksomhedens omsætning baseret på SKAT’s afgørelse af 7. februar 2017 om moms (bilag D), men skatteankenævnet foretog enkelte ændringer efter en gennemgang af grundlaget for de skønsmæssige ansættelser.

Den 7. februar 2017 traf SKAT (nu Skattestyrelsen) afgørelse (bilag D) om skønsmæssig ansættelse af A’s momstilsvar for bl.a. afgiftsperioderne 2015 og 1.-3. kvartal 2016, som følge af manglende indberetning af moms og manglende fremlæggelse af regnskabsmateriale for 2015 og 2016.

Omsætningen blev af SKAT opgjort på baggrund af dels A’s bankkontoudtog (for så vidt angår dankortsalg), dels revisionsbilag fra forudgående år (for så vidt angår kontantsalg).

Den herved foretagne skønsmæssige ansættelse blev baseret på en fastsat omsætning på 3.538.828 kr. for 2015 og 2.581.164 kr. for 1.-3. kvartal 2016.

SKAT’s afgørelse af 7. februar 2017 (bilag D) blev ikke påklaget og er derfor endelig.

Nævnet fandt, at der var uoverensstemmelser mellem det indhentede bankkontoudtog, og de forhøjelser, som SKAT foretog i afgørelsen af 7. februar 2017 (bilag D), hvilket førte til, at A’s opgjorte dankortomsætning i perioden 1.-3. kvartal 2016 blev ændret fra 2.165.164 til 2.007.530 kr. (bilag 1, side 9 og 11).

Herudover ændrede nævnet opgørelsen af dankortomsætningen i indkomståret 2015 fra 2.994.828 kr. til 2.990.552 kr. (bilag 1, side 9-10).

Skatteankenævnet opstillede følgende beregning vedrørende forhøjelsen af virksomhedens omsætning (bilag 1, side 13):

Herefter nedrundede nævnet den yderligere omsætning til 270.000 kr. for indkomståret og 280.000 kr. for indkomståret 2016 (bilag 1, side 13). Dette førte konkret til, at nævnet stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse (bilag A) for så vidt angår indkomståret 2015 og korrigerede for indkomståret 2016.

Skattemyndighederne har derfor med rette skønsmæssigt ansat virksomhedens overskud på baggrund af virksomhedens omsætning for 2015 og 1.-3. kvartal 2016, som opgjort ved SKAT’s afgørelse af 7. februar 2017 om moms (bilag D), og A’s indberettede momsangivelse 4. kvartal 2016.

Som det fremgår af skatteankenævnets begrundelse (bilag 1, s. 9, 1. afsnit) er de skønsmæssige ansættelser baseret på A’s indberettede momsangivelser - som altså ikke er foretaget af skattemyndighederne - og Skattestyrelsens afgørelse af 7. februar 2017 om moms (bilag D). Dette er også i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse af 22. april 2020 (bilag A), s. 1, 2. sidste afsnit.

Hertil kommer, at skatteankenævnet justerede skatteansættelsen for 2016 efter en gennemgang af grundlaget for de skønsmæssige ansættelser, herunder A’s bankkontoudtog samt revisionsbilag fra forudgående år, jf. skatteankenævnets afgørelse (bilag 1, s. 9-12).

Sagsøgeren har ikke gjort gældende, at skattemyndighedernes afgørelser lider af begrundelsesmangler.

3.2.2 Nærmere om nægtelsen af fradrag for udgifter

Det følger af retspraksis, at det er den skatteyder, der hævder at en udgift er fradragsberettiget, som har bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af udgiften, samt at udgiften er fradragsberettiget, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H og UfR 2011.1458 H.

A bærer bevisbyrden for, at de hævdede udgifter for leje af kokke udgør driftsomkostninger for sin enkeltmandsvirksomhed, G1-virksomhed v/A, efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

A har oplyst, at kokkene var ansat i G1-virksomhed af G8-virksomhed, men at der ikke blev faktureret mellem selskabet og enkeltmandsvirksomheden (replikken, side 2, 1. og sidste afsnit, samt processkrift 1, side 2, sidste afsnit).

Som beskrevet ovenfor, var A ejer af og direktør i G1-virksomhed af G8-virksomhed. Der er altså tale om interesseforbundne parter.

Efter retspraksis skærpes bevisbyrden ved dispositioner mellem interesseforbundne parter, jf. f.eks. UfR 2016.471 H, UfR 2007.2379 H og SKM2016.304.ØLR.

For at løfte en sådan skærpet bevisbyrde må der kræves et sikkert bevis for afholdelsen og størrelsen af udgiften, samt at udgiften er fradragsberettiget, herunder i hvert fald regnskaber, bogføring, ansættelseskontrakter, lønsedler og kvitteringer for modtagelse af løn, jf. f.eks. SKM2020.446.VLR (stadfæster SKM2019.286.BR).

A har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

Han har således ikke godtgjort at have krav på fradrag for de selvangivne udgifter på 401.810 kr. i 2015 og 376.864 kr. i 2016, som hævdes at være afholdt til leje af kokke.

A har anført, at G1-virksomhed af G8-virksomhed slet ikke drev virksomhed (replikken, side 2, 2. afsnit). Det er uklart, hvilken betydning dette standpunkt skulle have ifølge A. Herudover hænger det ikke sammen med hans nævnte standpunkt om, at anpartsselskabet skulle have drevet virksomhed ved at udleje kokke til enkeltmandsvirksomheden.

Herudover har A tilkendegivet, at der ikke findes fakturaer eller viderefaktureringer vedrørende leje af kokke udstedt af G1-virksomhed af G8-virksomhed til G1-virksomhed v/A (replikken, side 2, 1. afsnit og sidste afsnit). Dette er af A begrundet med at "sagsøger ikke har fået nogen vejledning om at dette skulle udføres" (replikken, side 2, 1. afsnit). A har ikke gjort gældende, at der foreligger sagsbehandlingsfejl, hvilket da heller ikke er tilfældet.

A har således ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for leje af kokke.

Først ved processkrift 1 af 8. oktober 2024, fremlagde A bilag 4-15. Skatteministeriet har i processkrift A af 19. oktober 2024, side 2-4, forholdt sig udførligt til dette bilagsmateriale, hvilket gentages i det følgende. Konklusionen heraf er, at det materiale, som A har fremlagt, er kendetegnet ved at være sporadisk og fragmenteret.

A har alene fremlagt bilag, som omhandler beløb, der ikke er i nærheden af den samlede hævdede udgift til leje af kokke på samlet 778.674 kr. for 2015 og 2016.

Herudover har A ikke påvist en sammenhæng mellem 1) ansættelseskontrakter, 2) lønsedler, 3) betaling af løn fra A til de hævdede medarbejdere, 4) A-skat og AM-bidrag for løn hævet fra G1-virksomhed af G8-virksomhed’s skattekonto og 5) indbetaling fra A til G1-virksomhed af G8-virksomhed’s skattekonto for A-skat og AM-bidrag for løn.

Det skal være muligt at følge en sådan sammenhæng vedrørende de samlede hævdede udgifter til leje af kokke på 778.674 kr. En sådan sammenhæng kan dog ikke findes i de fremlagte bilag.

Der er altså i intet tilfælde fremlagt dokumentation for en udbetaling af løn og en tilhørende betaling foretaget af sagsøgeren. Der mangler således bl.a. en tidsmæssig forbindelse mellem de fremlagte bilag.

Der er fremlagt to lønsedler. Der er for det første fremlagt en lønseddel udstedt af G1-virksomhed af G8-virksomhed til IC for lønperioden 1. til 31. januar 2015 med udbetalingsdatoen 1. marts, hvor lønnen er angivet til at være 16.784 kr. (bilag 11). Der er for det andet fremlagt en lønseddel udstedt af G1-virksomhed af G8-virksomhed til IC for lønperioden 1. til 31. december 2015 med udbetalingsdatoen 31. december, hvor lønnen er angivet til at være 21.411 kr. (bilag 12).

A har fremlagt et bankkontoudskrift af 30. juni 2015 af konto X2-bankkonto, hvor side 5 af 8 af udskriften fremgår (bilag 13). Her fremgår en hævning på 21.411 kr. med bogføringsdatoen 19. juni 2015 og posteringsteksten "løn G1-virksomhed (red.tal.fjernet)".

Derudover er der vedrørende den samme bankkonto fremlagt udskrift af 30. september 2015, hvor side 6 af 7 af udskriften fremgår (bilag 14). Her fremgår en hævning på 21.411 kr. med bogføringsdatoen 25. september 2015 og posteringsteksten "løn IC (red.tal.fjernet)" samt en hævning på 2.632 kr. med bogføringsdatoen 25. september 2015 og posteringsteksten "løn IF (red.tal.fjernet)". Det bemærkes, at A ikke har redegjort for baggrunden for, at der står "IF" (bilag 14).

Lønnen med den tilhørende udbetalingsdato, som fremgår af de to fremlagte lønsedler (bilag 11 og 12), kan således ikke genfindes i de af A fremlagte bankkontoudskrifter, som vedrører andre perioder (bilag 13 og 14).

A har fremlagt bilag 9 og 10, som skulle være billedlegitimation af de hævdede kokke (processkrift 1, side 2, 1. afsnit). Det bemærkes, at bilag 9 er et pasbillede i ringe kvalitet, hvor der som fornavn er anført "IC" uden angivelse af et efternavn, mens bilag 10 er et certifikat i almen fødevarehygiejne udstedt af Y5-skole i Y6-by for IC.

A har ikke fremlagt ansættelseskontrakter for de to hævdede kokke, men alene fremlagt en forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse til den 10. februar 2016 udstedt til IC af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den 10. februar 2015 (bilag 8).

A har fremlagt to kassekvitteringer udstedt af F1-bank til A henholdsvis den 26. april 2016 og 29. juli 2016, hvor der i alt er angivet seks indbetalinger til "SKATTEKONTOEN"

(Bilag 7, side 1, og bilag 6). Bilag 7, side 2-3 er ikke - som angivet af A - en kassekvittering, og der er ikke nærmere redegjort for, hvad denne del af bilaget ellers skulle være udtryk for. Det bemærkes dog, at A’s enkeltmandsvirksomheds CVR-nr. ...11 fremgår af bilag 7, side 2 (bilag H), mens A’s anpartsselskabs CVR-nr. ...12 fremgår af bilag 7, side 3 (bilag I).

Herudover har A fremlagt et kontoudtog for G1-virksomhed af G8-virksomhed’s skattekonto, herunder er der alene fremlagt den første ud af to sider vedrørende fire forskellige perioder, som alle har slutdato den 13. september 2016. De fire perioder har startdatoen 1. januar 2015 (side 1), 31. juli 2015 (side 2), 1. december 2015 (side 3) og 10. maj 2016 (side 4).

Ministeriet bemærker, at der af den ene kassekvittering fremgår et beløb på 1.151 kr. (bilag 7, side 1), som ikke kan genfindes i G1-virksomhed af G8-virksomhed’s skattekonto (bilag 5). Herudover fremgår der for dette beløb "BetalingsID: (red.betaling.nr.1.fjernet)" (bilag 7, side 1), hvilket indeholder enkeltmandsvirksomhedens CVR-nr. ...11 (bilag H, side 1).

De øvrige fem beløb, som er angivet at være indbetalt af A til "SKATTEKONTOEN" (bilag 6 og bilag 7, side 1) har alene en sum på 48.350 kr., hvilket ikke kan svare til indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag på den samlede hævdede udgift til leje af kokke på 778.674 kr.

A har fremlagt en e-mail af 20. april 2015 fra IE til "(red.mail.nr.1.fjernet)" med emnefeltet "(red.emnefelt.nr.1.fjernet)" (bilag 15). A har dog ikke herved dokumenteret, at han fra sin private konto, har indbetalt beløbet på 38.103 kr., som fremgår af bilag 15, ligesom dette ikke er dokumenteret ved øvrige bilag.

Endelig har A fremlagt et brev fra kuratoren for G1-virksomhed's konkursbo til A af 11. juni 2018 (bilag 4). A er af den opfattelse, at brevet er udtryk for, at selskabet alene har "været brugt til udbetaling af lønningerne til de to kokke." (processkrift 1, side 1, 3. sidste afsnit). Den fremlagte skrivelse fra kurator udgør ikke dokumentation herfor, idet oplysningerne heri alene er en gengivelse af A’s egen forklaring:

"På skifteretsmødet den 8. juni 2018, hvor De gav møde med Deres revisor, oplyste De følgende, at […] Selskabet har kun været brugt til udbetaling af lønninger […] " (bilag 4, side 1, 4. afsnit)

"De har dog under møde i skifteretten den 8. juni 2018 forklaret, at selskabet alene har været benyttet til at foretage lønudbetalinger." (bilag 4, side 2, 5. sidste afsnit).

Som anført forud for den nærmere gennemgang, er det materiale, som A har fremlagt, kendetegnet ved at være sporadisk og fragmenteret.

På den baggrund opfordrede (A) Skatteministeriet ved processkrift A af 19. oktober 2024, A til at fremlægge en fyldestgørende og sikker dokumentation for indkomstårene 2015 og 2016 i form af samtlige lønsedler og udskrifter af hans bankkonto m.v., som viser betalinger af beløb svarende til nettoløn til de ansatte samt A-skat og AM-bidrag til skatteforvaltningen (processkrift A, side 4, 2. sidste afsnit).

Det kan konstateres, at A ikke har besvaret opfordringen, herunder fremlagt yderligere materiale. Hverken ministeriets udførlige gennemgang af de fremlagt bilag eller opfordring (A), har givet A anledning til at afgive et yderligere processkrift.

Selv i det tilfælde, at A havde godtgjort, at han - i et eller andet omfang - havde afholdt lønudgifter til medarbejdere i G1-virksomhed af G8-virksomhed samt indbetalt A-skat og AM-bidrag herfor, kan dette ikke føre til, at skattemyndighedernes lempelige skøn skal tilsidesættes.

A har heller ikke godtgjort, at der under de foreliggende omstændigheder er grundlag for at give et skønsmæssigt fastsat fradrag. Det bemærkes herved, at muligheden for at få indrømmet et skønsmæssigt fradrag er særdeles restriktivt, jf. f.eks. Østre Landsretsdom af 23. oktober 2024 i sag BS-20803/2022 (stadfæstelse af SKM2022.337.BR), SKM2022.624.VLR (stadfæstelse af bl.a. SKM2020.344.BR), SKM2013.670.ØLR (stadfæstelse af SKM2012.552.BR) og SKM2013.493.VLR.

A har således ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser som åbenbart urimelige eller hvilende på forkert grundlag, og Skatteministeriet skal derfor frifindes.

3.3 Skatteministeriets subsidiære påstand

Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at A har godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser skal tilsidesættes som åbenbart urimelig eller hvilende på et forkert grundlag.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Som anført af Skatteministeriet, skal A bevise, at modtagne (ikke-selvangivne) indtægter af en vis størrelse ikke er skattepligtige, og at en udgift er fradragsberettiget ved at dokumentere afholdelse og størrelsen af udgiften.

Mindstekravsbekendtgørelsen og skattekontrollovens § 3, stk. 1, supplerer bogføringsloven, der gælder for erhvervsdrivende virksomheder uanset ejer- og hæftelsesforhold, jf. lovens § 1, stk. 1.

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse (bilag A, side 2, 1. afsnit) Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1, side 9, 4. afsnit), er regnskaberne i foreliggende sag på flere punkter mangelfulde.

Det har på den baggrund ikke været muligt for skattemyndighederne at kontrollere den oplyste omsætning, herunder kontantsalg, overskud m.v.

Hertil kommer - Som skatteankenævnet også har lagt vægt på ved afgørelsen (bilag 1, side 9), at der ikke er fremlagt underliggende bilag til de bogførte posteringer.

Retten må konstatere, at sagsøger ikke efterfølgende har fremsendt de ønskede bilag til dokumentation for virksomhedens omsætning Skatteankestyrelsen har derfor været berettiget til at ansætte omsætningen skønsmæssigt som sket.

Skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af A’s overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016 er beregnet ud fra tre forhold (bilag 1, side 3):

For det første årets resultat ifølge årsregnskaberne, jf. bilag B og C, side 3.

For det andet en skønnet yderligere omsætning i forhold til det angivne i årsregnskabets poster vedrørende nettoomsætning, jf. bilag B og C, side 3 og 6 (nærmere herom i afsnit 3.2.1).

For det tredje ikke godkendt fradrag ifølge årsregnskabernes poster vedrørende lønomkostninger, herunder "Leje af kokke", jf. bilag B og C, side 6 (nærmere herom i afsnit 3.2.2).

På den baggrund har Skatteankenævnet skønsmæssigt forhøjet A’s overskud af virksomhed for indkomstårene 2015 med 687.833 kr. hvilket beløb fremkommer ved en skønnet yderligere omsætning på 270.000 og ikke godkendt fradrag på 401.810. For 2016 er overskuddet forhøjet med 716. 760 kr. hvilket beløb fremkommer ved en skønnet yderligere omsætning på 280.000 kr. og ikke godkendt fradrag på 376.864 kr.

Retten finder efter det oplyste, at A ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag. Retten har derfor ikke fundet grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

Vedrørende nægtelsen af fradrag for udgifter

Skatteankenævnet forhøjede derudover som nævnt virksomhedens overskud på baggrund af nægtelse af fradrag for hævdede udgifter til leje af kokke på 401.810 kr. for indkomståret 2015 og 376.864 kr. for indkomståret 2016. Det følger af retspraksis, at det er den skatteyder, der hævder at en udgift er fradragsberettiget, som har bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af udgiften, samt at udgiften er fradragsberettiget.

A har bevisbyrden for, at de hævdede udgifter for leje af kokke udgør driftsomkostninger for sin enkeltmandsvirksomhed, G1-virksomhed v/A, efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

A var ejer af anparterne og direktør i G1-virksomhed af G8-virksomhed. Der er altså tale om interesseforbundne parter. Retten er enig med Skatteministeriet i, at der er en skærpet bevisbyrde ved dispositioner mellem interesseforbundne parter.

For at løfte en sådan skærpet bevisbyrde må der kræves et sikkert bevis for afholdelsen og størrelsen af udgiften, samt at udgiften er fradragsberettiget A har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

A har ikke godtgjort eller dokumenteret at have krav på fradrag for de selvangivne udgifter på 401.810 kr. i 2015 og 376.864 kr. i 2016, som hævdes at være afholdt til leje af kokke.

A har anført, at G1-virksomhed af G8-virksomhed slet ikke drev virksomhed.

Herudover har A oplyst og forklaret, at der ikke findes fakturaer eller viderefaktureringer vedrørende leje af kokke udstedt af G1-virksomhed af G8-virksomhed til G1-virksomhed v/A. Dette er af A begrundet med, at sagsøger ikke har fået nogen vejledning, om at dette skulle udføres.

A har således ikke fremlagt fakturaer eller anden dokumentation for leje af kokke og har alene som anført af Skatteministeriet fremlagt bilagsmatriale som er er kendetegnet ved at være sporadisk og fragmenteret, og som handler om beløb, der ikke kommer i nærheden af den hævdede udgift til leje af kokke på samlet 778.674 kr. for 2015 og 2016.

Herudover har A ikke, som anført af sagsøgte, påvist en sammenhæng mellem 1) ansættelseskontrakter, lønsedler, betaling af løn fra A til de hævdede medarbejdere, A-skat og AM-bidrag for løn hævet fra G1-virksomhed af G8-virksomhed skattekonto og indbetaling fra A’s til G1-virksomhed af G8-virksomhed’s skattekonto for A-skat og AM-bidrag for løn.

Retten finder derfor ikke, at A har løftet sin bevisbyrde.

Retten finder endvidere, at forklaringen fra revisor IE uden den manglende dokumentation i form af lønsedler m.m. ikke kan føre til andet resultat.

Skatteministeriets frifindelses påstand vil derfor i det hele blive taget til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af sagsøgtes advokatudgift med 80.000 kr.

Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 80.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.