Motorstyrelsen har opkrævet selskabet 153.779 kr. i registreringsafgift under henvisning til, at køretøjet er anvendt til privat kørsel i strid med reglerne om afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. 

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Sagens køretøj er en Ford Transit, stel.nr. […], der er indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn.

Selskabet [H1] er registreret bruger af køretøjet, og G1 A/S er registreret ejer af køretøjet.

Selskabet driver entreprenørvirksomhed og har virksomhedsadresse på Adresse Y1, By Y1.

Køretøjet blev ved en kontrol den 22. april 2022, klokken 14.47, standset af Motorstyrelsen og politiet på adressen Adresse Y2, By Y2, ved genbrugsstationen G2. A, der er ansat i selskabet, var fører af køretøjet.

På kontroltidspunktet forklarede føreren, at han skulle aflevere affald på G2, hvorefter han havde fri og skulle køre hjem til sin private adresse beliggende på Adresse Y3, By Y2. Videre oplyste føreren, at han forinden havde kørt sin kollega, B, hjem til hans private adresse beliggende på Adresse Y4, By Y1.

Føreren forklarede herudover, at han og kollegaen, B, efter endt arbejdsdag altid kørte hjem i køretøjet til deres private adresser, hvor de skiftedes til at have køretøjet med hjem, alt efter hvem af dem, der havde kortest hjem fra arbejdspladsen. De får ikke løn under kørsel til og fra arbejde, og de er ikke en del af en vagtordning.

Hverken føreren eller kollegaen har materiel eller materialer på deres private adresser. Et par gange om ugen møder de ind på selskabets firmaadresse og henter materialer eller henter materialerne direkte hos et byggemarked.

Selskabets repræsentant har oplyst, at arbejdspladserne hovedsageligt er placeret i By Y3, men også i By Y4 og By Y1.

Ruten mellem selskabets virksomhedsadresse, Adresse Y1, By Y1, til førerens privatadresse, Adresse Y3, By Y2, udgør ifølge krak ruteplan 24,9 km.

Ruten mellem førerens privatadresse, Adresse Y3, By Y2, til kollegaens privatadresse, Adresse Y4, By Y1, udgør ifølge krak ruteplan 19,5 km.

Ruten mellem selskabets virksomhedsadresse, Adresse Y1, By Y1, til genbrugsstationen G2s adresse, Adresse Y2, By Y2, udgør ifølge krak ruteplan 17,4 km.

Ruten mellem førerens privatadresse, Adresse Y3, By Y2, til genbrugsstationen G2s adresse, Adresse Y2, By Y2, udgør ifølge krak ruteplan 7,8 km.

Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har opkrævet fuld registreringsafgift af sagens køretøj under henvisning til, at køretøjet er anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for indregistrering af køretøjet som afgiftsfritaget mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

"[…]
I skal betale registreringsafgift
Afgørelse
Vi har den 22. april 2022 kl. 14:47 foretaget en kontrol af nedenstående køretøj, som I er registreret som bruger af. Kontrollen er foretaget på adressen G2, Adresse Y2, By Y2.

Mærke: Ford
Model: Transit
Registreringsnummer: […]
Stelnummer: […]
Registreringsland: Danmark
Kilometerstand: 52.890

Vi har taget stilling til, om jeres køretøj fortsat opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn.

Vi har nu afgjort jeres sag.

Resultatet er:

·                     I skal betale 153.779 kr. i registreringsafgift.
·                     G1 A/S, som er køretøjets registrerede ejer, hæfter solidarisk for betaling af registreringsafgiften.
·                     I skal omregistrere køretøjet til privat personkørsel.

[…]

Begrundelse
Vores vurdering
Vi vurderer, at jeres køretøj er blevet anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets registrering som afgiftsfri mandskabsvogn.

Vi vurderer, at køretøjet er omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer. Køretøjet skulle derfor have været anmeldt til omregistrering, inden det blev taget i brug til privat kørsel. Ved omregistreringen skulle der også have været betalt registreringsafgift.

Vi vurderer endeligt, at I som registrerede bruger af køretøjet hæfter solidarisk for betaling af registreringsafgiften sammen med køretøjets registrerede ejer.

Sagens oplysninger
Føreren A har ved kontrollen den 22. april 2022 forklaret os, at han skulle aflevere affald på G2, hvorefter han har fri og kører hjem til sin private bopæl på adressen Adresse Y3, By Y2.
·         Køretøjets registrerede ejer er G1 A/S, CVR-nr. […]
·                     Køretøjets registrerede bruger er H1 A/S, CVR-nr. […]
·                     Køretøjet var på kontroltidspunktet afgiftsfritaget og indregistreret som mandskabsvogn.
·         Føreren A oplyser:
o          han lige har sat sin makker B af på hans private bopæl på adressen Adresse Y4, By Y1.
o          han skal hente sin makker B mandag morgen på hans private adresse.
o          han har altid bilen med hjem til sin private adresse, da han møder på skiftende arbejdspladser.
o          Han havde fået oplyst, at når han havde skiftende arbejdspladser, måtte han gerne tage bilen med hjem.
o          han har ikke materialer på hjemme adressen.
o          han har ikke en vagtordning
o          han møder 1-2 gange om ugen på firmaets adresse for at hente materialer.
o          Han får ikke løn, når han skal til og fra arbejde.
o          Der er ifølge google maps, 23,1 kilometer fra Adresse Y3, By Y2 til Adresse Y1, By Y1.

Vi kan se på cvr.dk, at I har branchekode 412000 Opførelse af bygninger.

I har tidligere modtaget kvitteringer for jeres ansøgninger
Den seneste ansøgning er fra 31. marts 2022, hvor I har udfyldt en ansøgning om tilladelse til afgiftsfritaget som Mandskabsvogn. Ansøgningen er underskrevet af C.

I anmeldelsen er følgende anført (uddrag):
"Jeg er bekendt med, at et køretøj, som er afgiftsfrit, skal afgiftsberigtiges med fuld afgift, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt."

Herefter har H1 A/S, CVR-nr. […] modtaget en kvittering for afgiftsfritagelsen.

I kvitteringen står der:
"Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn."

Hvad har vi lagt vægt på?
Vi har lagt vægt på, at det på kontroltidspunktet blev oplyst, at kørslen blev foretaget til kollegaen Bs private adresse på Adresse Y4, By Y1 via Adresse Y2, By Y2, for at parkere i weekenden på As private adresse, Adresse Y3, By Y2.

Vi har også lagt vægt på at mandskabsvognen er afgiftsfritaget og at køretøjet derfor kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens adresse og arbejdspladser, transport af materiel, værktøj og materialer.

Ligeledes fremgår det af juridiske vejledning at det ikke vil være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt blive betragtet som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt bliver brugt til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde er det forudsat, at der er en betydelig afstand (fx til en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. En sådan brug af køretøjerne vil normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.

Vi har lagt vægt på at der ikke er en betydelig afstand mellem As private adresse, Adresse Y3, By Y2 og virksomhedens adresse Adresse Y1, By Y1. Kørslen mellem arbejdspladsen og den private bopæl må derfor betragtes som privat personbefordring.

Der er yderligere lagt vægt på, at der på medarbejders As bopæl ikke er noget mindre lager af materiel og/eller materialer og denne deltager ikke i en vagtordning.

Jeres øvrige bemærkninger til sagen
Partsrepræsentant R1 I/S ved D har den 21. juni 2022 anført, at I ikke er enig i vores forslag til afgørelse.

I oplyser, at Føreren A altid har mandskabsvognen med hjem, da han har skiftende arbejdssteder på hele øen, hvortil han kører direkte til og fra sin bopæl. Han er instrueret i ikke at bruge bilen privat, hvilket han ikke gør.

I har henvist til en afgørelse fra Landsskatteretten SKM2011.748.LSR hvor 18,9 kilometer er væsentlig afstand. Desuden henviser I til, at på Ø Y1 er 23,1 kilometer en væsentlig afstand.

I har henvist til, at parkering af mandskabsvognen på den private adresse isoleret set udgør et lager af værktøj og materiale.

I er uforstående over hvorfor SKAT er af den overbevisning at A kørsel for aflevering af erhvervsmæssigt affald kan anses som privat kørsel i mandskabsvognen.

Vores afsluttende bemærkninger
Vi finder ikke, at førerens bopæl kan anses for værende en af virksomhedens arbejdspladser. Vi bemærker derudover, at der er ikke en væsentlig afstand fra A private bopæl til virksomhedens adresse. A har herudover oplyst, han ikke har nogen af virksomhedens materialer på hans private bopæl og han ikke deltager i en vagtordning. Der er således ikke tale om erhvervsmæssig anvendelse, men derimod privat personbefordring.

Vi finder, at opgørelsen i SKM2011.748.LSR beror på et konkret tilfælde mellem virksomhedens adresse Y2 og arbejdspladsen Y5, den samlede daglige besparelse reducerer kørslen med 78 kilometer, vi vurderer at forholdet ikke kan sammenlignes med denne sag.

I har henvist til, at parkering af mandskabsvognen på den private adresse isoleret set udgør et lager af værktøj og materiale.

Vi vurderer, at en midlertidigt parkeret mandskabsvogn ikke kan sidestilles med et lager af værktøj og materiel på en privat adresse.

Vi henviser i den forbindelse til SKM2022.344.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at nogle medarbejderes daglige kørsel i en mandskabsvogn mellem arbejdspladsen og bopælen var privat personbefordring. Herudover bemærkede Landsskatteretten, at den omstændighed at der nogle dage blev medbragt materiel i køretøjet, som skulle udveksles på den private bopæl, ændrer ikke ved, at kørslen er privat personbefordring.

Vi anser ikke aflevering af erhvervsmæssigt affald på G2, som privat kørsel i mandskabsvognen.
Vi vurderer ud fra ovenstående oplysninger, at mandskabsvognen grundet den ikke væsentlige afstand mellem føreren A’s adresse og virksomhedens adresse, skulle have afsluttet kørslen på virksomhedens adresse.

Yderligere understøttes dette af, at føreren A forklarede at han mandag morgen kører fra hans private bopæl, hvor han afhenter kollegaen B på hans private adresse Adresse Y4, By Y1. Fra Bs private adresse til Adresse Y1, By Y1 er der ifølge google maps 9,2 kilometer.

Desuden forklarede føreren A, at når han ikke har bilen med hjem så har B bilen med hjem til sin private adresse.

Jeres bemærkninger er indgået i vores behandling af sagen. Vi vurderer imidlertid, at betingelserne ikke er opfyldt for kørsel i mandskabsvognen. Vi henviser til begrundelsen ovenfor.
[…]"

Motorstyrelsen har den 8. februar 2023 sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen (uddrag):

"[…]
Det fremgår af lovteksten i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at mandskabsvogne ikke må benyttes til privat personbefordring, men kun til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.
Vi finder det i overensstemmelsen med lovteksten og den juridisk vejledning, at en mandskabsvogn kun må bruges til kørsel mellem den privates bopæl og arbejdspladserne, såfremt der er en betydelig afstand mellem virksomhedens adresse og den private bopæl. Herudover vil det det normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materialer.

Da reglerne om mandskabsvogne er en undtagelsesbestemmelse til den almindelige pligt til at betale (fuld) registreringsafgift, skal bestemmelsen fortolkes indskrænkende SKM2015.456.ØLR. 

Ifølge den juridiske vejledning 2022-1 afsnit I.A1.3.6, som er en ordret gengivelse af ordlyden i forarbejderne til lovforslag nr. 39 af 31. oktober 1996: " Det vil ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt blive betragtet som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt bliver brugt til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde er det forudsat, at der er en betydelig afstand (fx til en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. En sådan brug af køretøjerne vil normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer."

Formuleringen omkring begrebet "betydelig afstand" er en undtagelse til hovedreglen, og endda i strid med den rene ordlyd af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens §2, stk. 1, nr. 9. Der er således ingen tvivl om, at fortolkningen nødvendigvis skal underlægges en meget snæver fortolkning. 

Ved opslag på Google Maps kan det konstateres, at der er 23,1 km. mellem A private adresse Adresse Y3, By Y2 og virksomhedens adresse Adresse Y1, By Y1.

Vi bemærker herudover, at der er 8,5 km mellem Bs private adresse Adresse Y4, By Y1 og virksomhedens adresse Adresse Y1, By Y1.

Det er vores opfattelse, at hverken 8,5 eller 23,1 kilometer kan anses for værende en betydelig afstand. At medarbejderen er bosiddende i en anden by, gør ikke, at Vi anser 8,5 eller 23,1 kilometer for værende en betydelig afstand.

Det er uden betydning for vores vurdering, at der sker opsamling af kollega på vejen.

Vi bemærker herudover, at det ikke kan tillægges betydning hvordan infrastrukturen på Ø Y1 er.

Det afgørende for vores vurdering er, at der ikke er en betydelig afstand mellem medarbejdernes private bopæle og virksomhedens adresse, hvorfor kørslen anses for værende privat personbefordring af medarbejderne.

Det er herudover vores vurdering, at hvis 23,1 km. kan anses for værende en betydelig afstand, er betingelsen om betydelig afstand ikke længere en undtagelse, men en hovedregel.

Vi bemærker endvidere, at A på kontroltidspunktet forklarede, at han 1-2 gange om ugen møder ind på virksomhedens adresse. Denne kørsel kan heller ikke anses værende kørsel mellem virksomhedens adresser, men dermed som privat personbefordring. Det er dermed Motorstyrelsen opfattelse, at kørslen i en afgiftsfri mandskabsvogn er i den ansattes interesse.

Vi bemærker endeligt, at selvom B kun undtagelsesvis har mandskabsvognen med hjemme på sin private bopæl, vil denne kørsel stadig være i strid med afgiftsfritagelsen.

I klagen henviser R2 til SKM2011.748.LSR, hvor Landsskatteretten anså kørslen for omfattet af undtagelsesbestemmelsen. I Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse for afgørelsen henvises der til registreringsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 8. (nuværende § 2, stk. 1, nr. 9) samt punktafgiftsvejledningen om mandskabsvogne. Det er dermed Motorstyrelsens opfattelse, at Landsskatteretten i afgørelse af sagen har lagt vægt på alle relevante forhold som anført i loven samt punktafgiftsvejledningen, herunder afstanden mellem virksomheden og den private adresse samt, at der på den private adresse er et mindre lager. Landsskatteretten anser i dette tilfælde kørslen som en undtagelse til hovedreglen.

Vi mener ikke kørselsmønsteret i den omhandlende sag kan sammenlignes med denne sag, der er tale om 2 kørsler fra den private bopæl til arbejdspladsen hvor den daglige rute er betydelig kortere fra den private bopæl til arbejdsstedet end hvis der køres fra virksomhedens adresse til arbejdsstedet. Den oplyste afstand mellem den private bopæl og virksomhedens adresse anser vi ikke som en isoleret afstand der direkte kan sammenlignes med denne sag, det er vores opfattelse den daglige [besparelse] i tid og kørte kilometer samt at der er materialer på den private bopæl, skal ses som en helhed af afgørelsen.
Denne sag omhandler ligeledes, at virksomheden vælger anvendelse af undtagelse til hovedreglen hvor mandskabsvognen anvendes til kørsel mellem arbejdssted og medarbejdernes private bopæle samt flere gange om uge køres der til virksomhedens adresse. Der er ikke nogen materialer på medarbejdernes private bopæle og der er ikke en betydelig afstand mellem virksomheden og medarbejdernes private bopæle.

Denne sag omhandler alle arbejdsdages kørsel mellem medarbejdernes private bopæle og arbejdspladser.

Vi bemærker samtidig, at medarbejderne flere gange om [ugen] møder ind på virksomhedens adresse for at hente materialer. Herudover er der på de private bopæle ikke et lager af materiel og/eller materialer. Vi mener derfor ikke, at de faktiske forhold i afgørelsen kan sammenlignes med denne sag.

Vi henviser til, at Landsskatteretten efterfølgende den 16. december 2022 (ikke offentliggjort endnu) har truffet afgørelse i en sag, her fandt Landsskatteretten, at mandskabsvognen ikke må anvendes til privat personbefordring og at kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl "normal" vil være privat personbefordring. Herudover [lagde] de vægt på, at uanset medarbejderne bor i en anden by end virksomheden kan 13,3 kilometer ikke anses som betydelig afstand. Endvidere var der ikke et lager af materiel- og/eller materialer på medarbejdernes private bopæl.

Landsskatteretten har den 6. maj 2022 truffet afgørelse i en sag, hvor en mandskabsvogn er blevet anvendt til kørsel mellem arbejdspladsen og medarbejderens private bopæl. I afgørelsen fandt Landsskatteretten, at det er i strid med afgiftsfritagelsen at anvende mandskabsvognen til befordring af medarbejderne mellem arbejdspladsen og deres private bopæl. Den omstændighed, at der nogle dage blev medbragt materiel i køretøjet, som skulle udveksles på den private bopæl, ændrer ikke ved, at kørslen er privat personbefordring.
Afgørelsen er offentliggjort som meddelelse fra Skatteministeriet (SKM2022.344.LSR)

Kommentarerne i klagen fra R2, E medfører ingen ændringer i vores opfattelse af sagen og vi henviser tillige til Motorstyrelsens afgørelse af 14. juli 2022, hvoraf Motorstyrelsens begrundelse, argumentation, besvarelse på indsigelse mm. nærmere fremgår.
Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 153.779 kr.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 14. juli 2022 stadfæstes.
[…]"

Motorstyrelsen har den 25. juni 2024 sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse:

"[…]
Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsen indstilling og har følgende bemærkninger:

Ad 1) Opkrævning af fuld registreringsafgift
Der skal som udgangspunkt betales fuld registreringsafgift af et køretøj, i forbindelse med køretøjets første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3.

Udgangspunktet modificeres, hvis det køretøj, der skal registreres, er en mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"[…] Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.)" 

Det fremgår således af bestemmelsen, at køretøjet ikke må anvendes til privat personbefordring. I bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 1213 af 27. december 1996, om bl.a. udvidet brug af mandskabsvogne fremgår det, at kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl normalt også vil være at anse som privat personbefordring.

I dom af 30. juni 2022 (SKM2022.422.BR) blev det efter en konkret vurdering fastslået, at den kørsel der blev foretaget skulle anses for erhvervsmæssig. I den konkrete vurdering blev der lagt vægt på, at der var en betydelig afstand fra medarbejderens private bopæl til virksomhedens adresse, mens afstanden mellem medarbejderens private bopæl og arbejdspladsen var noget kortere. Det blev også tillagt vægt, at medarbejderen blev aflønnet med et skattepligtigt løntillæg beregnet på baggrund af det antal kilometer, der blev kørt i mandskabsvognen fra arbejdspladsen og til medarbejderens private bopæl, samt at der blev opbevaret kostbart værktøj i mandskabsvognen for at undgå tyveri fra arbejdspladsen, og at mandskabsvognen blev overvåget med GPS.

Motorstyrelsen er enig i, at medarbejdernes kørsel mellem arbejdspladserne og bopælene er privat personbefordring. Motorstyrelsen er ligeledes enig i, at afstanden fra medarbejdernes private bopæl til selskabets adresse, ikke kan anses for at være en betydelig afstand, uanset om selskabet er beliggende på Ø Y1. Derudover er der ikke et mindre lager af materiel og/eller materialer på medarbejdernes private bopæle.

Motorstyrelsen er også enig i, at kørslen ikke kan karakteriseres som foretaget i selskabets interesse, jf. byrettens dom af 30. juni 2022 (SKM2022.422.BR), da medarbejderne ikke er aflønnet med et skattepligtigt løntillæg beregnet på baggrund af antal kilometer, der bliver kørt i mandskabsvognen fra arbejdspladsen til medarbejdernes private bopæle, at der ikke opbevares kostbart værktøj i mandskabsvognen for at undgå tyveri fra arbejdspladsen, samt at mandskabsvognen ikke er overvåget med GPS. Det kan ikke føre til et andet resultat, at mandskabsvognen måtte være mindre udsat for tyveri på medarbejderens private bopæle, end på selskabets adresse.

Motorstyrelsen er ligeledes enig i, at det er i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at anvende en mandskabsvogn til befordring af medarbejdere fra arbejdspladsen til deres private bopæl. Det forhold, at mandskabsvognen, efter førerens forklaring, normalt anvendes til befordring af medarbejdere mellem deres private bopæle og arbejdspladsen, kan ikke ændre herpå.

Ad 2) Solidarisk hæftelse
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, at en fører eller bruger hæfter for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende anvender køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven.

Motorstyrelsen er enig i, at selskabet var vidende om, at medarbejderne anvendte mandskabsvognen til befordring fra arbejdspladsen til deres private bopæle og dermed, at mandskabsvognen blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Motorstyrelsen er derfor enig i, at selskabet, som registreret bruger af køretøjet, hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Motorstyrelsen indstiller herefter, at Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.
[…]"

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at mandskabsvognen er anvendt i overensstemmelse med betingelserne om afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Repræsentanten har anført følgende begrundelse herfor (uddrag):

"[…]
Faktiske forhold
Selskabet driver entreprenørvirksomhed indenfor bygge- og anlægssektoren. Selskabets kunder er overvejende etableret på Ø Y1, men derudover varetages opgaver i hovedstadsområdet og øvrige Sjælland. Selskabet fungerer som totalentreprenør på mindre og mellemstore opgaver, og som fag- eller underentreprenør på større opgaver.

Selskabet har adresse på Adresse Y1 i By Y1

Selskabet er et 100% ejet datterselskab af H2 ApS,

På Selskabets hjemmeside, […], findes yderligere oplysninger om Selskabet, dets kompetencer og karakteren af de opgaver, som selskabet løser.

Nærværende sag omhandler brugen af et af Selskabets mandskabsvogne. Mandskabsvognen har sin base på en af selskabets medarbejderes private bopæl i By Y2. Ved en arbejdsdags begyndelse kører den pågældende medarbejder, A fra sin bopæl i By Y2 til By Y5, hvor han afhenter sin kollega, B for derefter at køre til den relevante arbejdsplads. 

Afstanden fra As private bopæl til Selskabets adresse er ca. 23 km.

Afstanden fra Bs private bopæl til Selskabets adresse er ca. 8,5 km.

Hvis en opgave gør det nødvendigt, sker der opsamling af yderligere kolleger på vej til arbejdsstedet.

Der kan selvsagt forekomme variationer i kørselsmønstret. Det kan være tilfældet, hvis der er tale om opgaver, hvor der anvendes andre kolleger, som i stedet samles op i fx By Y3, ligesom det kan forekomme at A ikke har mandskabsvognen hjemme, fordi den følgende dags brug gør det mere relevant at den er placeret hos en kollega. 

A har ikke et lager med materialer mv. på sin private bopæl. Nødvendige materialer afhentes på Selskabets adresse eller købes på et byggemarked eller tilsvarende, som er placeret i nærheden af arbejdsstedet eller på vej til arbejdsstedet.

Skattestyrelsen stopper A i mandskabsvognen i forbindelse med dennes aflevering af erhvervsmæssigt affald på G2´s containerplads i By Y2. Herefter fortsætter A til den private bopæl i By Y2.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen træffer afgørelse om at mandskabsvognen er blevet anvendt til privat kørsel og derfor skal indregistreres som et personmotorkøretøj. Skattestyrelsen begrunder afgørelsen med:
- At førerens bopæl ikke kan anses for at være en af virksomhedens arbejdspladser
- At der ikke er en væsentlig afstand mellem As bopæl og virksomhedens adresse
- At der ikke er et lager af materialer på As private bopæl og at han ikke deltager i en vagtordning

Vores vurdering
Skattestyrelsen lægger først og fremmest vægt på afstanden mellem As private bopæl og Selskabets adresse i By Y1. Derudover lægges tillige vægt på afstanden mellem Bs private bopæl i By Y5 og Selskabets adresse, hvilket følger af at Selskabet har oplyst, at det forekommer at B medtager mandskabsvognen til sin private bopæl.

Når der er tale om en mandskabsvogn, som er fritaget for registreringsafgift, er udgangspunktet, at den skal have sin base på virksomhedens adresse, hvorfra chaufføren kører til og fra de relevante arbejdssteder.

Men for at sikre en vis fleksibilitet i brugen af en mandskabsvogn, er der i praksis givet adgang til at mandskabsvognen kan placeres på chaufførens private bopæl.

I Juridisk Vejledning, afsnit I.A.1.3.6 er det formuleret på følgende måde:
[…]

Landsskatteretten har taget stilling til spørgsmålet i SKM2011.748.LSR, hvor man anerkendte at en mandskabsvogn lovligt kunne placeres på chaufførens private bopæl. Afgørelsen giver ikke nærmere retningslinjer for, hvornår der er tale om en betydelig afstand, men i det ene tilfælde er der tale om en medarbejder, som har sin private bopæl i en afstand på 18,9 km. fra virksomhedens adresse.

Betydelig afstand
Først skal vi slå fast, at mandskabsvognen ikke har været anvendt til egentlig privat ærindekørsel, hvilket også anerkendes af Skattestyrelsen. Dermed skal Landsskatteretten alene tage stilling til, om kørslen fra privat bopæl til arbejdssted kan anerkendes som erhvervsmæssig kørsel eller har en karakter, hvor den må anses for at være privat kørsel.

Juridisk Vejledning lægger op til at afstanden mellem to byer kan være en betydelig afstand, og Landsskatteretten har anerkendt at en afstand på 18,9 km. kan være en betydelig afstand. 

Som det fremgår ovenfor, er den private bopæl i By Y2, mens Selskabets adresse er i By Y1. Der er ca. 23 km. mellem de to byer, hvilket i overensstemmelse med formuleringen i Juridisk Vejledning må anses for at udgøre en betydelig afstand.

Samtidig bemærkes det, at der som oftest sker opsamling af kollegaen B, hvis bopæl er placeret ca. 8,5 km. fra Selskabets adresse. Ved afhentning passeres Selskabets adresse ikke.
Derudover er det oplyst, at B i visse tilfælde har Mandskabsvognen med hjem på sin private bopæl, hvorfra han kører til det relevante arbejdssted. Dette sker undtagelsesvist, typisk i forbindelse med at A er syg eller på anden måde fraværende. Ikke desto mindre må 8,5 km. efter vores opfattelse anses for at være en betydelig afstand. Det bemærkes at postadressen er By Y1, men hans private bopæl er i By Y5 og ikke i byen By Y1. Derfor vil det også for Bs vedkommende i langt de fleste tilfælde være en uhensigtsmæssig omvej, hvis han skal afhente mandskabsvognen på Selskabets adresse.

Samlet set er det vores opfattelse, at afstanden mellem først og fremmest A´s private bopæl og Selskabets adresse er så betydelig, at hans kørsel fra sin private bopæl til de relevante arbejdssteder må anses for at være erhvervsmæssigt begrundet. 

Det er ligeledes vores opfattelse, at det ikke kan tillægges betydning, at han henter B på dennes private bopæl, som ligger 8,5 km. fra Selskabets adresse. I lighed hermed bør det heller ikke ændre på udfaldet af sagen, at B undtagelsesvist har mandskabsvognen med hjem, hvilket igen følger af den betydelige afstand mellem dennes bopæl og Selskabets adresse samt det forhold, at Bs bopæl er placeret mere hensigtsmæssigt i forhold til særligt By Y3.

I den samlede vurdering bør tillige indgå at infrastrukturen på Ø Y1 ikke er så veludviklet som i det meste af Danmark i øvrigt.

Lager på privatadressen
Skattestyrelsen anfører videre som begrundelse for den trufne afgørelse, at "førerens bopæl ikke kan anses for værende en af virksomhedens arbejdspladser". Endvidere er det tillagt vægt at A ikke har et lager af materialer mv. på sin private bopæl.

Vi antager at der i realiteten er tale om en begrundelse, som dækker over at fraværet af et lager på privatadressen samtidig fører til at privatadressen ikke kan anses for at være en af virksomhedens arbejdspladser.

Der gælder efter vores opfattelse ikke et krav om, at der nødvendigvis skal opbevares materialer mv. på den private bopæl. Ved en lovændring fra 1996 (Lov nr. 1213 af 27 december 1996) blev registreringsafgiftsloven ændret, så adgangen til at anvende mandskabsvogne til persontransport blev udvidet. Af bemærkningerne til ændringen fremgår blandt andet:

Endvidere vil en sådan brug (kørsel fra privat bopæl) af køretøjerne også normalt forudsætte, at der på den privat adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.

Når noget normalt vil forudsætte, at er ikke tale om et ubetinget krav, men et element som kan indgå i den samlede vurdering.

I den forbindelse henvises til Byrettens dom af 30. juni 2022, SKM2022.422.BR. I domskonklusionen lægges der netop ikke vægt på, at der efter det oplyste ikke er et lager af materiel mv. på chaufførens private bopæl. Der lægges alene vægt på afstanden mellem den private bopæl og virksomhedens adresse.

Det er vores opfattelse, at der kan være andre erhvervsmæssige begrundelser for at en medarbejder har en mandskabsvogn stående på sin private bopæl. Udover afstandskriteriet vil et hensyn være, at mandskabsvognen er mindre udsat for tyveri, hvis den er placeret på en privat bopæl og ikke på en virksomhedsadresse, hvor der er øde om natten.

Afrunding
Samlet set er det vores vurdering at Selskabets mandskabsvogn er anvendt i overensstemmelse med regler og praksis, når A har haft mandskabsvognen stående på sin adresse, hvorfra han er kørt via By Y5 for derfra at køre videre til det relevante arbejdssted. Der er tale om en betydelig afstand, og der er en markant tidsbesparelse forbundet med at køretøjet anvendes på denne måde.
[…]"

Selskabets repræsentant har den 10. juni 2024, sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse:

"[…]
Ifølge forslaget til afgørelse finder Skatteankestyrelsen ikke at Selskabets mandskabsvogn har været anvendt lovligt, når Selskabets medarbejdere har haft mandskabsvognen stående på deres private adresse, hvorfra de som hovedregel er kørt til de relevante arbejdssteder, jf. beskrivelsen af kørselsmønstret.

Skatteankestyrelsen begrunder sit forslag med:
• Der er ikke tale om en betydelig afstand mellem medarbejdernes private bopæl til Selskabets adresse.
• Der findes ikke et lager af materiel mv. på medarbejdernes private bopæle
• Derudover indgår i vurderingen:
o Medarbejderne modtager ikke løn (tillæg) for deres kørsel
o Der opbevares ikke kostbart værktøj i mandskabsvognen
o Mandskabsvognen er ikke GPS overvåget

Endelig lægges der vægt på, at der i et vist omfang sker kørsel fra Selskabets adresse til de private bopæle.

Vores opfattelse
Overordnet set kan vi tilslutte os den beskrivelse af kørselsmønster mv., som fremgår af forslaget til afgørelse.

Skatteankestyrelsen inddrager en række detaljer fra SKM2022.422.SR i sit forslag til afgørelse. I denne afgørelse, hvor det anerkendes at en mandskabsvogn er anvendt lovligt i forbindelse med tyske medarbejderes kørsel på påskeferie i Tyskland, lægges der netop vægt på at medarbejderne modtog løn for deres kørsel, at der blev opbevaret kostbart udstyr i mandskabsvognen, samt at mandskabsvognen var GPSovervåget.

Vi finder at de fremhævede detaljer fra dommen kun har meget begrænset betydning for vurderingen af nærværende sag. Der er tale om en sag, hvor kørslen til Tyskland skete i forbindelse med medarbejdernes påskeferie og hvor GPS-overvågningen sikrede at mandskabsvognen ikke var anvendt til privat kørsel i Tyskland i forbindelse med påskeferien.

Derudover var der ubestrideligt en betydelig afstand mellem arbejdsgivers adresse og de tyske medarbejderes private bopæle, hvilket betød at et løntillæg var et naturligt element i en aftale med de pågældende medarbejdere.

For så vidt angår Selskabets mandskabsvogn, har den beskrevne brug af køretøjet ikke været anfægtet og Selskabet har ikke selv vurderet at der var behov for en GPS-overvågning. Derudover har kørslen fra arbejdssted og til privat bopæl ikke haft en karakter, hvor det kunne godtgøre et løntillæg. Derudover skal vi fremhæve, at mandskabsvognen har været anvendt til opbevaring af nødvendigt udstyr. Udstyret kan næppe anses for at være særlig kostbart, men repræsenterer selvsagt en værdi, som kan gøre det attraktivt for tyveri.

Endelig skal det fremhæves, at kørsel til Selskabets adresse er sket med henblik på afhentning af materialer mv., og typisk er sket i forbindelse med kørsel til et arbejdssted, men fra tid til anden også i forbindelse med kørsel fra et arbejdssted.

Vurderingen af nærværende sag kan herefter begrænses til de forhold, som Motorstyrelsen har lagt vægt på i sin afgørelse:
• At afstanden ikke har været betydelig
• At der ikke har været et lager af materialer mv. på hjemadressen.

I vores klage har vi fremhævet, at der ikke er et krav om et lager af materialer mv. på den private bopæl, men vi anerkender, at det kan indgå som et moment i den samlede vurdering.

For så vidt angår kravet til afstanden har vi i vores klage fremhævet Landsskatterettens afgørelse, SKM2011.748.LSR vedrørende en anlægsgartner. I denne sag indgår oplysninger om to chauffører, hvor den ene chauffør har sin private bopæl 18,9 km. fra arbejdsgivers adresse.

Derudover fremgår det af sagen at de to chauffører havde et lager på deres bopæl af forskellige slags græsfrø, jord og ukrudtbekæmpelsesmidler mv. Derimod omfattede lageret ikke tungere genstande i form af arbejdsredskaber mv.

Landsskatteretten konkluderer, at kørslen har været lovlig. Det fremgår ikke af kendelsen, at der er lagt vægt på eksistensen af et lager og vi antager derfor, at det frem for alt er kørselsmønstret, herunder afstanden mellem arbejdsgivers adresse og den private bopæl, som er indgået i vurderingen.

Når en afstand på 18,9 km. anses for at være betydelig, må en afstand på 23,1 km. ligeledes anses for at være betydelig. Vi har ikke beregnet den samlede besparelse, men kan konstatere at A har opnået en yderligere besparelse, idet han har samlet B op på dennes private bopæl, som befinder sig 8,5 km. fra Selskabets adresse i retning mod By Y3.

Derudover er der i et vist omfang sket kørsel fra Bs private bopæl. Denne befinder sig som nævnt 8,5 km. fra Selskabets adresse.

Det er vores opfattelse at denne afstand også må anses for at være betydelig. I denne vurdering må indgå, at der er tale om kørsel på landevej og mindre veje, hvorfor der er en relativt høj, tidsmæssig besparelse.

Afrunding
En mandskabsvogn er et særdeles velegnet arbejdsredskab i byggebranchen, som betyder at der kan tilrettelægges fleksible arbejdsrutiner, hvor der lovligt kan medtages relevante kolleger, som samles op på disses privatadresse.

Det er vores opfattelse, at Selskabet har tilrettelagt brugen af mandskabsvognen på en måde, som dels sikrer, at man opnår den nødvendige fleksibilitet, dels opfylder de krav, herunder først og fremmest kravet om afstand, som følger af praksis.
[…]"

Selskabets repræsentant har den 12. august 2024 meddelt, at Motorstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse ikke giver anledning til yderligere bemærkninger.

Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at mandskabsvognen er anvendt i overensstemmelse med betingelserne om afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Motorstyrelsens afgørelse skal stadfæstes, og at Skatteankestyrelsens indstilling derfor kan tiltrædes.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om Motorstyrelsen med rette har opkrævet fuld registreringsafgift af sagens mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, jf. § 2, stk. 3, idet Motorstyrelsen finder, at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere er opfyldt. Landsskatteretten skal derudover tage stilling til, om selskabet hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Retsgrundlaget
Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3.

Undtaget fra udgangspunktet om betaling af fuld registreringsafgift er mandskabsvogne, jf. registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9, der har følgende ordlyd:

"motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.)"

Af lovforslaget til lov nr. 1213 af 27. december 1996 om bl.a. udvidet brug af mandskabsvogne fremgår bl.a.:

"Privat personbefordring vil som hidtil ikke være tilladt, f.eks. vil det ikke være tilladt at bruge disse registreringsafgiftsfri biler til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl vil normalt også være at anse som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses for erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne.
I sådanne tilfælde forudsættes det, at der er en betydelig afstand (en anden by/landsdel) fra den private bopæl til virksomhedens adresse. Endvidere vil en sådan brug af køretøjerne også normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer. "

Efter lovens ordlyd må mandskabsvogne ikke anvendes til privat personbefordring. I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl normalt også vil være at anse som privat personbefordring og derfor være i strid med reglerne.

I dom af 30. juni 2022, offentliggjort som SKM2022.422.BR, fandt byretten efter en konkret bevisbedømmelse, at mandskabsvognen ikke havde været anvendt til privat personbefordring, men at transporten af medarbejdere fra arbejdspladsen til deres private hjem i Tyskland var sket i selskabets interesse, og at kørslen derfor skulle anses for erhvervsmæssig. Byretten udtalte bl.a. følgende i præmisserne: 

"Efter JP's forklaring og oplysningerne fra medarbejderne i forbindelse med toldkontrol den 28. marts 2018 lægger retten til grund, at medarbejderne havde benyttet mandskabsvognen til transport fra deres arbejdsplads på Y3-adresse. Medarbejderne var på vej hjem til deres bopælsadresser i Tyskland for at holde påskeferie, og skulle møde på arbejdspladsen Y3-adresse igen efter påske.
Der er en betydelig afstand fra medarbejdernes private bopæl og til virksomhedens adresse, mens der er noget kortere mellem medarbejdernes private bopæl og arbejdspladsen. Det er ubestridt, at medarbejderne blev aflønnet med et skattepligtigt løntillæg beregnet på baggrund af det antal kilometer, som køres i mandskabsvognen fra arbejdspladsen og til medarbejdernes private bopæl. Efter JP's forklaring lægger retten til grund, at medarbejderne opbevarede kostbart værktøj i mandskabsvognene for at undgå tyveri fra arbejdspladserne, og at bilerne blev overvåget med GPS.
På baggrund af disse oplysninger har H1 ført bevis for, at medarbejdernes kørsel i mandskabsvognen mellem arbejdspladsen og deres private bopæl skete i selskabets interesse, og kørslen skal derfor anses som erhvervsmæssig. Det kan ikke føre til et andet resultat, at medarbejderne medbragte en taske med tøj og andre personlige effekter eller kørslen skete i forbindelse med afholdelse af fridagene omkring påske. Det, som Skatteministeriet i øvrigt har anført, kan hellere ikke føre til et andet resultat. Retten tager herefter H1's påstand til følge."

Som det fremgår af byrettens præmisser, er det i vurderingen af, om kørslen er sket i selskabets interesse, tillagt vægt, at der var en betydelig afstand fra medarbejdernes private bopæl og til virksomhedens adresse, mens der var noget kortere mellem medarbejdernes private bopæl og arbejdspladsen. Herudover blev det tillagt vægt, at det var ubestridt, at medarbejderne blev aflønnet med et skattepligtigt løntillæg beregnet på baggrund af det antal kilometer, der blev kørt i mandskabsvognen fra arbejdspladsen og til medarbejdernes private bopæl, samt at der efter en konkret bevisbedømmelse blev lagt til grund, at medarbejderne opbevarede kostbart værktøj i mandskabsvognen for at undgå tyveri fra arbejdspladserne, og at mandskabsvognen blev overvåget med GPS.

Følgende fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5:

"[…]
For betaling af afgiften hæfter tillige en fører eller bruger af køretøjet, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter denne lov.
[…]"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten finder, at medarbejdernes kørsel mellem arbejdspladserne og bopælene er privat personbefordring. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at afstanden fra medarbejdernes private bopæle til selskabets adresse ikke kan anses for at være en betydelig afstand, uanset om selskabet er beliggende på Ø Y1. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at der ikke er et mindre lager af materiel og/eller materialer på medarbejdernes private bopæle.

Landsskatteretten finder efter en konkret bevisbedømmelse, at der ikke er tale om en kørsel, der kan karakteriseres som foretaget i selskabets interesse, jf. byrettens dom af 30. juni 2022, offentliggjort som SKM2022.422.BR, idet medarbejderne ikke er aflønnet med et skattepligtigt løntillæg beregnet på baggrund af det antal kilometer, der bliver kørt i mandskabsvognen fra arbejdspladsen og til medarbejdernes private bopæle, da der ikke opbevares kostbart værktøj i mandskabsvognen for at undgå tyveri fra arbejdspladserne, og da mandskabsvogn ikke er overvåget med GPS. Det forhold, at mandskabsvognen måtte være mindre udsat for tyveri på medarbejdernes private bopæle, i forhold til på selskabets virksomhedsadresse, kan ikke føre til et andet resultat.

Det fremgår af førerens forklaring til Motorstyrelsen og politiet, at denne kørsel fandt sted hver dag. Det er i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at anvende mandskabsvognen til befordring af medarbejdere fra arbejdspladsen til deres private bopæl. Det forhold, at mandskabsvognen normalt er anvendt til kørsel fra medarbejdernes private bopæle til arbejdspladsen, og at der normalt samles en medarbejder op på vejen, kan ikke ændre herpå.

En fører eller bruger hæfter for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende anvender køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven, jf. § 20, stk. 5, i registreringsafgiftsloven.

Selskabet var vidende om, at medarbejderne anvendte mandskabsvognen til transport fra arbejdspladsen til deres private bopæle og dermed, at mandskabsvognen blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. 

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.