Sag BS-32457/2022-VIB

Parter

A

(advokat Merac Hamid)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/ advokat Asger Hinsch)

Denne afgørelse er truffet af dommer Bybjerg Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 17. juni 2022. 

Sagen drejer sig om skatteansættelsen for A for indkomståret 2017.

A har nedlagt følgende påstand: 

Principalt: Skattestyrelsens afgørelse af 8. juli 2021 om forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 er ugyldig. 

Subsidiært: Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med kr. 133.000. 

Mere Subsidiært: Sagsøgerens skattepligtige indkomst nedsættes med et lavere beløb end kr. 133.000, efter Rettens skøn.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Oplysningerne i sagen

Sagen omhandler prøvelse af Skatteankenævnets afgørelse af 18. marts 2022, og angår om en afgørelse truffet af Skattestyrelsen den 8. juli 2021 er ugyldig. 

Spørgsmålet er, om Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ekstraordinær forhøjelse af As indkomst med hjemmel i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Tillige angår sagen den materielle berettigelse af selve forhøjelsen af As skattepligtige indkomst. 

I afgørelsen har Skatteankenævnet truffet afgørelse om, at sagsøgeren er skattepligtig af et beløb på 192.333 kr.

I afgørelsen siges det:

"…

Skattestyrelsen har foretaget kontrolsag på klageren.

Skattestyrelsen har henholdsvis den 22. april 2020 og den 28. maj 2020 modtaget klagerens kontoudtog og underliggende bilag fra F1-bank samt modtaget lånedokument fra F2-bank den 25. august 2020.

Skattestyrelsen har beskattet klageren af følgende indsætninger:

Konto                 Dato                    Tekst                                 Beløb                 Bemærkning

X1      29. maj 2017                                                               9.200,00

X2      14. juni 2017                       (red.fjernet.tekst1)            3.229,03

X1      3. juli 2017                                                                 16.470,85

X1      14. juli 2017                        Overført                            2.199,00

X1      28. juli 2017                        Overført                            50.000,00          Fra G1-virksomhed

X1      7. august 2017                    (red.fjernet.tekst2)            800,00

X3     17. august 2017                    Overført                           6.000,00

X3     11. september 2017               (red.fjernet.tekst3)           250,00

X3     14. september 2017               IA udlæg                         15.000,00           Fra G1-virksomhed

X3     20. september 2017              (red.fjernet.tekst4)           300,00

X3     21. september 2017              (red.fjernet.tekst11)         5.000,00             Fra G1-virksomhed

X3     29. september 2017              (red.fjernet.tekst11)         1.000,00             Fra G1-virksomhed

X3     2. oktober 2017                    (red.fjernet.tekst5)           230,00

X1     5. oktober 2017                    (red.fjernet.tekst12)         46.430,75           Fra G1-virksomhed

X3     10. oktober 2017                  (red.fjernet.tekst6)           800,00

X3     12. oktober 2017                  (red.fjernet.tekst7)           1.400,00

X3     13. oktober 2017                  (red.fjernet.teskt4)           500,00

X3     30. oktober 2017                   Overført                          15.000,00            Fra G1-virksomhed

X3     14. november 2017              (red.fjernet.teskt8)            200,00

X3     20. november 2017              (red.fjernet.tekst2)            5.000,00

X3     23. november 2017              (red.fjernet.tekst9)            47,00

X3     30. november 2017              (red.fjernet.tekst4)            500,00

X3     4. december 2017                (red.fjernet.teskt10)          850,00

X3     12. december 2017              Indbetalt lån                     10.000,00

X1     27. december 2017              (red.fjernet.tekst11)          7.000,00            Fra G1-virksomhed

                                                     I alt                                197.406,63

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren den 19. april 2017 har modtaget 1.023.500 kr. i skattefri erhvervsevnetabserstatning.

Klageren har den 11. maj 2017 overført 100.000 kr. til G1-virksomhed. Overførslen er benævnt: "(red.fjernet.overførsel)." Klageren har oplyst, at der er tale om et lån ydet til selskabet. Klagerens (red.fjernet.relation) har været ejer og direktør i selskabet i indkomståret 2017. Skattestyrelsen har ikke modtaget gældsbrev i forbindelse med sagsbehandling af sagen. Der er ikke fremsendt bogføring for G1-virksomhed for indkomståret 2017. Selskabet blev den (red.fjernet.dato1) taget under konkurs og er den (red.fjernet.dato2) opløst efter konkurs.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsbehandling af sagen er der fremsendt et lånedokument indgået mellem klageren og G1-virksomhed, hvoraf det fremgår, at lånet udbetalt den 11. maj 2017 og er rente- og afdragsfrit, at långiver til enhver tid kan kræve gælden indfriet uden varsel, at låntager til enhver tid kan indfri gælden helt eller delvist uden varsel, og at lånet forfalder til fuld indfrielse ved långivers død. Gældsbrevet er dateret den 11. maj 2017.

Efter det oplyste har Skattestyrelsen den 15. januar 2021 fremsendt forslag til afgørelse, som kom retur med ubekendt på adressen. Skattestyrelsen har den 8. februar 2021 genfremsendt forslag til afgørelse via politiet med ny frist for bemærkninger til den 23. juni 2021. 

Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 8. juli 2021.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst med i alt 197.407 kr. for indkomståret 2019.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

"(…)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for Skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. punktum for indkomståret 2017. Pligten til at oplyse sin indkomst gælder også dem, der får en årsopgørelse.

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lav. Reglen står i skattekontrollovens § 16, stk. 1 for indkomståret 2017.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Reglen står i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a - f.

Hvis du ikke har selvangivet dine indtægter, kan vi skønne dine indtægter. Det står i skattekontrollovens § 5, stk. 3, for indkomståret 2017.

Vi har foretaget en gennemgang af dine bankkonti for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til.

Kontoudtogene fra F1-bank viser, at der løbende har været indsætninger på dine konti i 2017, som vi anser for ikke at være beskattede. Vi har derfor valgt at medtage indkomståret 2017 i vores opgørelse.

Vi har indtastet indsætninger fra kontoudtogene for indkomståret 2017 i et regneark. Indsætningerne er opgjort til 197.407 kr. Der henvises til bilag 1.

Vi har i opgørelsen ikke medtaget indsætninger som allerede er beskattet f.eks. overførsler fra Y1-kommune og Særlig støtte, overførsler mellem egne konti samt overførsler og (red.fjernet.mobiltjeneste) fra din (red.fjernet.relation) IC samt dine (red.fjernet.relation2).

Øvrige indsætninger ifølge ovenstående anses som skattepligtig indkomst, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din skattepligtige indkomst uvedkommende. Det er blandt andet indsætninger specificeret som "overført fra G1-virksomhed, øvrige overførsler, (red.fjernet.mobiltjeneste), udlæg fra G1-virksomhed, kontante indbetalinger mv."

Vi har beskattet (red.fjernet.mobiltjeneste) fra andre end din (red.fjernet.relation) og (red.fjernet.relation2) uanset beløbets størrelse. Skattestyrelsen har ikke, som oplyst at din rådgiver, en beløbsgrænse for, hvornår betalinger via (red.fjernet.mobiltjeneste) beskattes. Der er foretaget en individuel konkret vurdering af hver enkelt betaling.

Du har den 9. oktober 2017 overført 16.000 kr. til konto X4. Kontoen ejes ifølge vores oplysninger ikke af "IE". Der er ikke indsendt lånedokument for udlån til "IE". Der er en (red.fjernet.mobiltjeneste) fra IE den 20. september 2017, hvilket er før lånet skulle være ydet. Alle betalinger fra IE anses for skattepligtige, idet der er ikke er modtaget lånedokument og det ikke er dokumenteret, at beløbet på 16.000 kr. er overført til IE.

Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a - f., og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk.1.

Da vi ikke kender indkomstens art eller oprindelse, er det vores opfattelse, at der efter reglerne i arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 stk. 1, nr. 2 skal betales arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.

Vi har henset til, at det er usædvanligt at få beløb i den størrelsesorden uden, at der er tale om et vederlag for en modydelse. Vi har i den sammenhæng henset til, at der ikke foreligger konkrete oplysninger om, at beløbet/beløbene kan stamme fra skattefrie indtægter såsom gaver, gevinster m.v.

Vi forhøjer din indkomst med 197.407 kr.

Du har indfriet gæld for din (red.fjernet.relation2) IF. Der er ikke modtaget lånedokument mellem dig og din (red.fjernet.relation2). Beløbet anses for at være en skattepligtig gave.

Du har indfriet realkreditlån og lån hos F2-bank for din (red.fjernet.relation) IC. Der er modtaget lånedokumenter fra din (red.fjernet.relation) den 20. oktober 2020. Der foretages ikke yderligere herom.

Vi vil ændre din skat for 2017 selvom fristen er udløbet

Da du som udgangspunkt er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat, skal vi sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomståret.

Fristen gælder dog ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Vi mener ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at det er minimum groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet 197.407 kr. for indkomståret 2017. Det har bevirket, at dine skatteansættelser har været opgjort på et forkert grundlag. Vi kan derfor ændre indkomståret 2017 uanset om du er omfattet af kort frist.

Se om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed, bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, som gælder til og med indkomstår 2017 § 1, stk. 1 og § 3, samt Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4 Kort frist.

Vi har modtaget de sidste oplysninger den 25. august 2020 fra F2-bank. Vi har sendt dig forslag til ændring af din skatteansættelse den 15. januar 2021, som kom retur den 4. februar 2021 med ubekendt på adressen. Forslaget blev genfremsendt den 8. februar 2021, og fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er derfor overholdt. Se Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.4 Reaktionsfristen.

Du har fået yderligere frist efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 til 23. april 2021 og du har givet os frist til den 21. maj med at udarbejde afgørelsen. Der er efterfølgende givet yderligere frist til den 23. juli 2021, og du har givet os frist til den 23. juli 2021 med at udarbejde afgørelsen.

Vi sender afgørelsen den 8. juli 2021, hvilket er inden for fristen du har givet os. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

(…)"

Skattestyrelsen har den 15. oktober 2021 fremsendt udtalelse, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

Ekstraordinær genoptagelse

Det er vores opfattelse, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Der er ved gennemgang af kontoudtog fundet indsætninger mv. som er skattepligtige.

Det sidste materiale er modtaget den 25. august 2020. Forslag er sendt 15. januar 2021, men kommer retur med ubekendt på adressen. Vi har genfremsendt forslaget via politiet med ny frist for bemærkninger den 8. februar 2020.

Der er givet frist til den 23. juni 2021, og vi har fået frist til den 23. juli med at træffe afgørelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Vi har truffet afgørelse den 8. juli 2021.

(red.fjernet.mobiltjeneste)

Der er ikke en bagatelgrænse på 999 kr. for beskatning af indbetalinger med (red.fjernet.mobiltjeneste). Det er en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Der er ikke modtaget bemærkninger eller dokumentation for de enkelte beløb, hvorfor beskatningen fastholdes.

G1-virksomhed

Der er ingen bogføring for G1-virksomhed for 2017. Selskabet er den (red.fjernet.dato1) taget under konkurs og er den (red.fjernet.dato2) oplyst efter konkurs.

Det fremgår af det nu fremsendte lånedokument, at lånet den 11. maj 2017 er rente og afdragsfrit, men låntager kan til enhver tid indfri gælden helt eller delvis.

Det er vores opfattelse, at da der ikke er nogen bogføring for selskabet for indkomståret 2017, er det ikke muligt at dokumentere at gælden er indfriet. Det fremgår ikke af overførslerne, at der er tale om afdrag på lån.

Det er vores opfattelse, at beskatningen af midler overført fra G1-virksomhed skal fastholdes.

Overførsler mellem egne konti

Rådgiver har den 1. juni 2021 anmodet om aktindsigt i vores kontrolsag. Han har den 7. juni 2021 fået svare med diverse bilag, herunder kontoudtog fra banken.

Der er set bort fra interne overførsler ved opgørelsen i bilag 1.

Overførsler til (red.fjernet.relation2) IF

Der er ikke sket beskatning hos A af udlån til (red.fjernet.relation2).

(…)"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens ansættelse af indkomståret 2017 er ugyldig. Repræsentanten har derudover nedlagt påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0 kr. eller skønsmæssigt skal fastsættes til et lavere beløb.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

"(…)

Sagsfremstilling og anbringender

Nærværende sag handler i alt sin enkelthed om, hvorvidt Skattestyrelsen er berettiget til at forhøje Klagers indkomst med kr. 197.407 for indkomståret 2017 som opgjort i bilag 1.

Skattestyrelsen har således forhøjet Klagers indkomst efter Statsskattelovens § 4. Samtlige indsætninger, som Skattestyrelsen ikke anser som værende beskattet i forvejen, anses af Skattestyrelsen som værende indkomst efter Statsskatteloven.

Indledningsvist skal anføres, at Klager ikke har undladt at oplyse om indkomst, idet sådan uoplyst indkomst ikke foreligger. Samtlige indsætninger vil blive forklaret nedenfor. Der foreligger således ikke grov uagtsomhed end ikke simpel uagtsomhed. Der er således ikke grundlag for en ekstraordinær genoptagelse, hvorfor indkomståret anses som forældet.

Såfremt Skattestyrelsen alligevel fastholder forhøjelser, skal anføres, at Skattestyrelsen har valgt at anse en række indsætninger som indkomst, der sædvanligvis i Skattestyrelsens egen praksis ingensinde vil blive anset som værende indkomst. Jeg vil i det følgende forsøge at opdele og gennemgå de enkelte indsætninger ifølge bilag 1.

Ad) (red.fjernet.mobiltjeneste)

Skattestyrelsen har valgt, at forhøje min klients indkomst som resultat af en række (red.fjernet.mobiltjeneste) indsætninger, der ifølge Skattestyrelsens egen praksis aldrig bliver anset som indtægter.

Det skal i den anledning anføres, at Skattestyrelsen i de fleste sager fastsætter en bagatelgrænse på kr. 999 for (red.fjernet.mobiltjeneste) indsætninger. I enkelte sager er grænsen kr. 499. Et forhold som Skattestyrelsen har afvist i den påklagede afgørelse. Sådan praksis kan dog dokumenteres ved flere anonymiserede sager, ligesom Skatteankestyrelsen formentlig tillige er bekendt med sådan praksis. Der vil i første omgang ikke blive fremsendt dokumentation herfor, idet Skattestyrelsen såvel som Skatteankestyrelsen kender til Denne praksis.

Samtlige beløb under denne bagatelgrænse anses sædvanligvis ikke som værende indkomst, idet det må forventes, at der mellem venner og bekendte vil være transaktioner af mindre størrelse, som resultat af, at der foreligger udlæg i forbindelse med restaurant, cafe og byture mv. Det er således sædvanligt, at en person lægger ud for udgifter og øvrige personer herefter godtgøre deres andel af udgiften.

I andre tilfælde sker det, at en person ikke kan betale med sit kort i et supermarked, hvorfor en anden venlig person lægger ud via sit dankort eller kontant. Herefter overfører personen pengene via (red.fjernet.mobiltjeneste). Et forhold undertegnede også har oplevet op til flere gange. Dette er således årsagen til, at Skattestyrelsen i de fleste sager opererer med en bagatelgrænse på kr. 999 og i få tilfælde 499.

Ovenstående bagatelgrænse er alene anset som fraveget i tilfælde, hvor borgeren opererer indenfor en branche, hvor der sædvanligvis betales lavere beløb. Det være sig eksempelvis frisører, taxaer ol., hvor der foreligger flere daglige betalinger af sådanne størrelser, der utvivlsomt kan anses som værende indkomst. I disse tilfælde er der således tale om en vis systematik.

I nærværende sag har min klient ikke været beskæftiget i en branche, der begrunder indsætninger af sådan en størrelse. Hyppigheden af indsætningerne modsiger også, at der er tale om indkomst. Skattestyrelsen bør således, som minimum, bortse fra disse (red.fjernet.mobiltjeneste) indsætninger, der vil blive gennemgået i det følgende:

Det skal for god ordens skyld anføres, at de anførte betalinger er foretaget til IE. Det forekommer således særdeles overraskende, at modtagende konti ikke tilhører IE. Det må antages, at IE har oplyst en konto tilhørende tredjemand. Hvad årsagen hertil er, kan Klager ikke vide. Klager ville undersæge dette nærmere, når han får mulighed herfor, idet han i øjeblikket er varetægtsfængslet. Der foreligger en enkelt (red.fjernet.mobiltjeneste) indbetaling fra IG på kr. 47. Som anført tidligere, er der tale om tilbagebetaling for en busbillet som min klient lagde penge ud til.

Øvrige (red.fjernet.mobiltjeneste) betalinger kan min klient ikke huske på stående fod. Men ud fra størrelsen at bedømme, skal henvises til det ovenfor anførte vedr. bagatelgrænsen og at pengene kan være udlæg for venner samt folk der f.eks. har glemt deres kreditkort.

Det anses som særdeles problematisk, at Skattestyrelsen vælger at anse indsætninger som indkomst, hyppighed og størrelse taget i betragtning.

Skattestyrelsen bør som minimum anerkende, at (red.fjernet.mobiltjeneste) indbetalingerne ikke er indkomst. Dette gælder særligt indbetalinger under kr. 999 pr. indbetaling.

Ad) Afdrag vedr. G1-virksomhed

Samtlige indbetalinger, med undtagelse af (red.fjernet.mobiltjeneste) indbetalingerne samt en enkelt indsætning af kr. 800 pr. 08.07-2017 er indbetalinger fra G1-virksomhed. Beløbet vedrører tilbagebetaling af lån, som selskabet optog fra min klient på et tidligere tidspunkt. Det har ikke været muligt at fremsende gældsbrevet tidligere, som resultat af den korte frist fra undertegnedes overtagelse af sagen.

Hertil kommer, at Klager er varetægtsfængslet, hvorfor det ikke har været muligt at udveksle dokumenter, der er i Politiets varetægt. Klager anførte dog, at muligheden for at fremskaffe yderligere dokumentation ville blive undersøgt.

Klagers (red.fjernet.relation) har fremskaffet en række af dokumenterne, som hun fik udleveret i forbindelse med Klagers anholdelse. Disse er tilsendt undertegnede. Gældsbrev mellem selskabet G1-virksomhed og Klager vedhæftes således nærværende sag som bilag A.

Skattestyrelsen har da i sin afgørelse også anerkendt, at Klager har overført kr. 100.000 til selskabet G1-virksomhed. Dokumentationen er herved vedhæftet, hvorfor der ikke kan herske tvivl om, at Klager havde et tilgodehavende på kr. 100.000.

Det samlede beløb, der ifølge Skattestyrelsens bilag 1 er overført til Klager fra G1-virksomhed udgør kr. 139.430,75. Efter fradrag af lånet på kr. 100.000 udgør restsaldoen kr. 39.430,75.

Skattestyrelsen bør anerkende, at den samlede forhøjelse skal nedsættes med minimum 100.000 kr. som resultat af fremsendelse af bilag A.

Det skal for god ordens skyld anføres, at de øvrige overførsler tillige er udtryk for Klagers løbende udlæg for virksomheden. Dokumentation herfor vil blive fremsendt, straks der er mulighed herfor. Idet Klager er varetægtsfængslet og afventer dom ultimo november 2021, kan det ikke udelukkes, at Klager i perioden herefter vil kunne fremskaffe yderligere dokumentation.

Skattestyrelsen bør dog på baggrund af fremsendte gældsbrev anerkende en nedsættelse på kr. 100.000.

Ad) Evt. interne overførsler mellem egne konti

Undertegnede vil forsøge at gennemgå Klagers bankkonti for at sikre sig, at en række af forhøjelserne ikke vedrører interne overførsler mellem Klagers egne konti. Undertegnede er ikke i besiddelse af disse, men håber på at fremskaffe disse.

Der tages i den anledning forbehold for misforståelser, idet min klient er underlagt nogle særlige vilkår, som resultat af varetægtsfængslingen. Der er således ikke mulighed for en grundig gennemgang, førend min klient fritages for disse vilkår.

Skatteankestyrelsen bedes således træffe afgørelse efter min klients påstand.

Ad) Overførsel til (red.fjernet.relation2) IF

Skattestyrelsen har i en anden sag valgt at forhøje IF's skatteansættelse med kr. 87.113. Dette stemmer da også overens med Skattestyrelsens oplysninger i nærværende sag, idet sagsbehandleren hos Skattestyrelsen er den samme person i begge sager.

Undertegnede fremsendte anmodning om genoptagelse i IF’s sag, ved fremsendelse af dokumentation. Genoptagelsesanmodningen er blevet afvist, hvorfor sagen vedr. IF tillige påklages til Skatteankestyrelsen.

Som bilag B fremlægges Gældsbrev af 11. maj 2017, hvor IF låner kr. 50.000 af sin (red.fjernet.relation2) A. Af gældsbrevet fremgår hvornår beløbet er overført og de konti som pengeoverførslen er sket imellem. Datoen korresponderer med datoen i Skattestyrelsens afgørelse vedr. IF.

Som bilag C fremlægges Gældsbrev 09. oktober 2017, hvoraf fremgår, at IF skylder yderligere kr. 37.113,33 til sin (red.fjernet.relation2) A.

Som bilag D fremlægges gældsbrev af 27. marts 2020, hvor det fremgår, at A af IF låner kr. 27.750 som anvendes til godtgørelse af depositum i A’s lejlighed. Dette er samtidig en delvis betaling af gældsbrev af 09. oktober 2017, hvilket tillige fremgår af bilag C.

Som bilag E fremlægges mailkorrespondance med (red.fjernet.gruppen), hvor det fremgår, at A’s (red.fjernet.relation2) (IF) vil overføre depositum. I samme bilag er tillige vedhæftet betalingskvittering, der var vedhæftet mailkorrespondancen.

Der kan herefter ikke herske tvivl om låneforholdende. Gældsbreve er vedlagt, ligesom pengestrømmene kan følges. IF har delvist tilbagebetalt lånet, men er som bekendt efterfølgende blevet varetægtsfængslet, hvilket han fortsat er.

Idet begge (red.fjernet.relation2) er varetægtsfængslet, har der ikke været mulighed for at fremsende yderligere.

(…)"

Klagerens repræsentant har den 14. januar 2022 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, hvoraf følgende fremgår:

"(…)

Sagsfremstilling og anbringender

Det skal indledningsvist og for god ordens skyld understreges, at Skatteankestyrelsens forslag ikke giver anledning til en ændret opfattelse, idet påstand samt anbringender i klagen fastholdes i sin helhed.

I den anledning skal anføres, at Klager særligt finder, at gældsforholdet mellem Klager og G1-virksomhed er tilstrækkeligt dokumenteret, hvorfor Skatteankestyrelsen i mangel af andre forhold, som minimum burde have nedsat forhøjelsen med kr. 100.000 svarende til lånet.

Ad) indsætninger fra G1-virksomhed

Som anført ovenfor, er der fremsendt gældsbrev samt dokumentation på, at selskabet har lånt minimum kr. 100.000 af Klager. Den omstændighed at lånet har været rentefrit har alene været udtryk for, at Klager ikke ville belaste sin (red.fjernet.relation)’s selskab yderligere. Omvendt er der tale om et ikke ubetydeligt beløb, der er overført til et selskab, der som bekendt tilhører tredjemand. Det er derfor naturligt, at Klager har krævet lånet tilbagebetalt. Særligt henset til, at Denne ikke har belastet selskabet med renter og øvrige udgifter.

Der er fremsendt gældsbrev samt dokumentation på, at selskabet som minimum har modtaget kr. 100.000 af Klager, hvilket beløb løbende er tilbagebetalt. Skattestyrelsen har anerkendt, at Klager har overført kr. 100.000 til selskabet. Pengestrømmen kan således utvivlsomt følges.

Den omstændighed, at der ikke foreligger bogføringsmateriale, ændrer ikke på ovenstående. Dels er det et forhold, der vedkommer selskabet og derved ikke Klager og dels kan det ikke forventes, at Klager er i besiddelse af bogføringsmateriale fra et selskab, der tilhører tredjemand og i øvrigt er begæret konkurs.

Selskabet og materialet eksisterer med andre ord ikke længere, hvorfor Klager naturligvis hverken har sandsynlighed for eller pligt til at fremskaffe materialet.

Det ændrer ej heller herpå, hvorledes direktøren i G1-virksomhed har benævnt overførslerne, herunder hvor stor en andel der er tilbagebetalt og at beløbet ikke direkte stemmer overens med lånet. Det skal i den anledning anføres, at Klager tillige har haft en del udlæg på selskabets vegne, hvorfor Klagers krav er væsentlig højere end 139.000. Ved mangel af dokumentation på udlæggene efter betydelig medgået tid og særligt henset til, at Klager er varetægtsfængslet, ville det være nærliggende, at Skatteankestyrelsen godkendte en nedsættelse på kr. 100.000.

Dette begrundet med, at Klager utvivlsomt har overført kr. 100.000 til G1-virksomhed, ligesom der er udarbejdet gældsbrev. Et lån, der netop som resultat af rentefrihed og afdragsfrihed medførte, at selskabet gjorde sit bedste for at tilbagebetale det hos Klager optagne lån.

At selskabet har overført pengene løbende ud fra egen økonomiske formåen, er netop udtryk for den afdragsfrihed der har foreligget. Selskabet har således af egen drift tilbagebetalt Klagers tilgodehavende på 100.000 samt øvrige udlæg, der væsentligt og samlet set overstiger kr. 139.000.

I mangel af dokumentation på, at selskabet har overført yderligere midler til Klager på et tidligere tidspunkt, kan det lægges til grund, at der er tale om tilbagebetaling af lån samt udlæg.

Det skal i den anledning anføres, at det ikke kan anses som værende sandsynligt, at Klager frivilligt har tilbudt selskabet gaver, for derefter at modtage beløb og blive beskattet heraf.

Det har i høj grad formodningen imod sig, at en person tilbyder et selskab lån på særdeles attraktive vilkår, for derefter at lade selskabet beholde pengene og herefter blive beskattet af midler overført af selskabet.

Det er derfor også Klagers forventning, at Skatteankenævnet som minimum nedsætter forhøjelsen med yderligere kr. 100.000 svarende til det dokumenterede udlån.

I sådan tilfælde vil Klager overveje, at lade sagen afslutte og undlade at stævne Skattestyrelsen, idet Klager har forståelse for, at de øvrige forhold ikke er dokumenteret i lige så høj grad som de anførte kr. 100.000.

Sammenfatning

Det skal sammenfattende anføres, at Skattestyrelsen som bekendt har anerkendt, at Klager har overført kr. 100.000, hvilket i øvrigt er dokumenteret via kontoudtog. Klager har fremsendt behørigt gældsbrev med tilbagebetalingspligt, hvilket er afgørende ved godkendelse af gældsforhold. Pengestrømmen kan følges i overensstemmelse med den af Skatteankestyrelsen anførte praksis.

Der foreligger herefter ingen tvivl om, at Skatteankenævnet som minimum bør godkende, at 100.000 udgør tilbagebetaling af lån således, at forhøjelsen nedsættes med yderligere kr. 100.000 svarende til gældsforholdet.

(…)"

Skatteankenævn Midtjyllands afgørelse

Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån mv. Dette kan udledes af byrets dom af 18. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.363.BR.

Skatteyderen skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtelse til tilbagebetaling. Lånets størrelse, manglende sikkerhedsstillelse samt udsigten til låntagers mulighed for tilbagebetaling vil efter omstændighederne tillægges vægt. Dette kan blandt andet udledes af byretsdom af 28. september 2018 offentliggjort i SKM2018.571.BR.

Når der er tale om lån og gaver ydet indenfor et snævert interessefællesskab skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket kan udledes af Østre Landsrets dom af 5. marts 2004 offentliggjort i SKM2004.156.ØLR.

I indkomståret 2017 har klageren modtaget i alt 197.406,63 kr. Det kan udledes af klagerens kontoudtog, at 139.430,75 kr. vedrører indsætninger fra G1-virksomhed, at 5.077 kr. vedrører indsætninger foretaget via (red.fjernet.mobiltjeneste), og at de øvrige indsætninger svarer til i alt 52.898,88 kr.

Indsætninger fra G1-virksomhed

Klageren har oplyst, at 100.000 kr. af de samlede indsætningerne på i alt 139.430 kr. fra G1-virksomhed er tilbagebetaling af lån, som klageren har ydet til selskabet den 11. maj 2017, og at det resterende beløb på 39.430,75 kr. vedrører udlæg for selskabet.

Der har ikke været fremlagt gældsbrev i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling af sagen. Der er fremsendt gældsbrev til Skatteankestyrelsen i forbindelse med klagesagen. Gældsbrevet er dateret den 11. maj 2017.

Klagerens repræsentanten har oplyst, at det ikke har været muligt at fremsende gældsbrevet til Skattestyrelsen i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling af sagen, idet repræsentanten havde en kort frist herfor efter overtagelse af sagen samt det forhold, at klageren har været varetægtsfængslet og derved ikke haft mulighed for at udveksle dokumenter. Repræsentanten har endvidere oplyst, at klagerens (red.fjernet.relation) har fået udleveret dokumenter herunder gældsbrevet i forbindelse med klagerens anholdelse.

Der er ikke fremlagt dokumentation for foretagne udlæg for G1-virksomhed.

Skatteankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort eller sandsynliggjort, at indsætninger på i alt 100.000 kr. er tilbagebetaling af lån fra selskabet G1-virksomhed. Nævnet lægger vægt på, at der foreligger et snævert interessesammenfald mellem klageren og selskabet henset til, at klagerens (red.fjernet.relation) i indkomståret 2017 har været ejer og direktør i selskabet. I forbindelse hermed finder nævnet ikke, at der foreligger en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for, at der er tale om afdrag på lån fra selskabet. Nævnet lægger endvidere vægt på, at den samlede beløbsmæssige størrelse, at det ikke fremgår af indsætningerne, at der er tale om afdrag på lån samt, at der ikke er beløbsmæssig overensstemmelse mellem det ydede lån samt de efterfølgende indsætninger fra selskabet. 

Det kan på den baggrund ikke identificeres, hvad beløbene vedrører. Henset til gældsbrevet lægger nævnet vægt på, at det fremgår heraf, at lånet er rente- og afdragsfrit samt, at der ikke er fremlagt bogføringsmateriale fra selskabet, som kan dokumentere, at gælden er indfriet.

Skatteankenævnet finder endvidere ikke, at klageren har godtgjort eller sandsynliggjort, at indsætningerne på i alt 39.430,75 kr. er udlæg foretaget for selskabet. Nævnet lægger vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for udlæg for selskabet. I den forbindelse lægger nævnet vægt på, at der ikke er fremlagt bogføringsmateriale for selskabet.

Skatteankenævnet finder herved, at klageren er skattepligtig af indsætningerne på i alt 139.430 kr. for indkomståret 2017.

(red.fjernet.mobiltjeneste) indsætninger

Klageren har anført, at de i alt ti (red.fjernet.mobiltjeneste) indsætningerne på i alt 5.077 kr. vedrører udlæg for hans venner og bekendte i forbindelse med restaurant, cafe, byture og udlæg for busbillet.

Klageren har ikke i øvrigt dokumenteret sine påstande.

Ud fra en konkret vurdering finder skatteankenævnet, at klageren i tilstrækkelig grad ved sin forklaring har sandsynliggjort sin påstand vedrørende indsætninger via (red.fjernet.mobiltjeneste). Der henses til, at forholdet ligger langt tilbage i tiden, og beløbenes beskedne størrelse.

Skatteankenævnet nedsætter herved klagerens skattepligtige indkomst med i alt 5.077 kr. for indkomståret 2017.

Øvrige indsætninger

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren har modtaget indsætninger 52.898,88 kr.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation, som har godtgjort eller sandsynliggjort, at beløbene er undtaget for beskatning.

Skatteankenævnet finder herved, at klageren er skattepligtig af indsætningerne på i alt 52.898,88 kr. i indkomståret 2017.

Formalitet

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013), at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal told- og skatteforvaltningen afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Den varslede ansættelse skal herefter være foretaget senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at fristerne i § 1 ikke finder anvendelse, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt herunder hvis klageren har handlet groft uagtsomt.

Klageren anses for at have enkle økonomiske forhold, hvorfor klageren er omfattet af bekendtgørelsen om en kort ligningsfrist.

Skattestyrelsen sendte forslag om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 8. februar 2021 og traf afgørelse i sagen den 8. juli 2021.

Skattestyrelsen har ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2017 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et rigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit III. Anvendelse af bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter derimod ikke, at der foreligger et strafbart forhold. Anvendelsen af § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf.

Om der handler groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig i Danmark over for Told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren har modtaget forskellige indsætninger i indkomståret 2017. Klageren har ikke godtgjort, at der er tale om allerede beskattede midler.

På dette grundlag finder skatteankenævnet, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive beløbet af indsætningerne, som er tilgået klagerens konto, hvorfor klagerens skatteansættelser har hvilet på et urigtigt grundlag for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har derfor med rette kunne genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteankenævnet finder endvidere, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt. Kundskabstidspunktet må anses for at være den 25. august 2020 i forbindelse med modtagelse af lånedokument fra F2-bank. Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 8. februar 2021, hvilket er inden for 6 måneder efter kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Klagerens repræsentanten har anmodet om fristforlængelse for bemærkninger til forslag til afgørelse, hvilket Skattestyrelsen har imødekommet til den 23. juni 2021. Skattestyrelsen har den 8. juli 2021 truffet afgørelse i sagen, hvorfor fristerne efter skatteforvaltningslovens jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., jf. § 27, stk. 2. 

…"

Der er under sagen af sagsøgte fremlagt et støttebilag med underbilag, der viser, hvornår skattemyndighederne har modtaget de forskellige oplysninger i sagen samt, hvornår skattemyndighederne har foretaget skridt i sagen. Hertil henvises.

Forklaringer

Der er afgivet følgende forklaringer:

A har forklaret, at han er (red.fjernet.alder) år. Han sidder pt. fængslet og læser til (red.fjernet.uddannelse), idet han vil uddanne sig til (red.fjernet.profession). Han fik sin dom i byretten i 2021 og i landsretten i 2022, men blev varetægtsfængslet allerede i 2020. Det har intet med skatteforhold at gøre men angik (red.fjernet.årsag). Der var tale om et enkeltstående tilfælde.

Han havde brev- og besøgskontrol i 2½ år. Han talte med advokaten via advokattelefonen i fængslet. Det var svært at få en tid, da mange skulle bruge telefonen. Forbindelsen var også dårlig. Desuden var det i coronaperioden. Derfor havde han svært ved at skaffe og videregive oplysninger angående denne sag.

Han fik den 19. april 2017 udbetalt 1.023.500 kr. i erstatning efter en trafikulykke i (red.fjernet.årsatal). Af dette beløb ydede han sin (red.fjernet.relation)’s firma et lån på 100.000 kr. den 11. maj 2017. (red.fjernet.relation) manglede kontanter, da hun skulle yde sine kunder 30 dages kredit, og de (red.fjernet.erhverv), hun havde ansat, skulle have deres penge straks. Han ville gerne hjælpe, nu han var kommet til penge. 

Han ydede ud over dette lån også i flere andre tilfælde lån til (red.fjernet.relation)’s firma, som også havde en bod-ordning, hvis bestemte opgaver ikke blev leveret. Derfor manglede hun penge.

Betalingen på 50.000 kr. til IF angik kassekredit i forbindelse med et bilkøb. Sagsøger lånte ham et beløb, så han ikke skulle skylde til banken.

Betalingen på 186.456 kr. angik indfrielse af et lån, hans (red.fjernet.relation) havde, og hun var økonomisk presset.

Dette var det eneste tidspunkt i hans liv, han havde penge nok, derfor hjalp han dem omkring sig.

De forskellige beløb, som han har modtaget fra G1-virksomhed, og som er opstillet i sagsøgtes duplik, var afdrag, som hans (red.fjernet.relation) betalte, formentlig når hun fik fakturabeløb ind. Han ved ikke, hvorfor der til sidst er en difference på 6.430 kr. Det har han først opdaget under denne sag. Den gang sad han ikke og gennemgik det. Han begrunder tilbagebetalingen med, at han fik tømt sin konto.

Han hjalp ikke til i G1-virksomhed, kun med nogle formuleringer. I 2017 var han ikke i arbejde, men i arbejdsprøvning. Han fik lavet et gældsbrev på de 100.000 kr., fordi det var et stort beløb. Han brugte en skabelon, han fandt på nettet, derfor ligner de to gældsbreve til henholdsvis hans (red.fjernet.relation) og hans (red.fjernet.relation2) hinanden. 

Uanset om han benævnet beløbet til (red.fjernet.relation2) som udlæg, er det rettelig et lån.

Han har også overført penge til en ven, IH, der skulle giftes. Senere fik han pengene tilbage. 

Han kan ikke forklare detaljer fra underskrivelsen af de to gældsbreve. Han husker ikke, hvor han stod eller sad. 

IC har forklaret, at hun er (red.fjernet.relation) til A. Hun drev G1-virksomhed fra 2013 til 2017/18, hvor selskabet blev givet videre til en anden.

A blev anholdt i (red.fjernet.årsatal2), og så kunne hun ikke klare selv at drive virksomheden. Så solgte hun den til II.

Hun lånte 100.000 kr. af A. Hun arbejdede mest for kommunerne, og de betalte bagud. Så blev hendes økonomi presset, og så lånte hun beløbet af A. Med hensyn til de andre hævninger var grunden den samme. Hun ved ikke, hvorfor der er en difference, men de anvendte en bogholder, og hun mener, at han nok har skylden, hvis der er en fejl.

Om grunden til, at hun pludselig fandt lånedokumentet forklarer hun, at hun på et tidspunkt fik nogle ting fra A’s (red.fjernet.relation3), og dér var papirerne i mellem.

Hun drev alene G1-virksomhed, men hun er en kvinde, og nogle mandlige (red.fjernet.erhverv) kan være truende over for enlige kvinder, og derfor var det godt, at A var der.

Hun husker ikke, hvem der har udfyldt gældsbrevet eller hvordan, men hun kan bekræfte, at det bærer hendes underskrift.   

Parternes synspunkter

A har procederet som i sit påstandsdokument, hvori er anført:

"…

Nærværende sag handler i alt sin enkelthed om to forhold:

2)       Om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret i 2017 er opfyldte. I modsat fald er afgørelsen ugyldig.

2)       Hvorvidt Sagsøger skal beskattes for indsætninger på dennes konto fra G1-virksomhed, på trods af at denne har dokumenteret at have overført mindst kr. 133.000 til G1-virksomhed i maj og juni 2017.

Der henvises i øvrigt til Skatteankenævn Midtjyllands afgørelse af 18. marts 2022 (j.nr. 21-0090354) bilag 1.

Sagsfremstilling og anbringender

1) Ekstraordinær genoptagelse

Der er mellem parterne enighed om, at Skattestyrelsen har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af indkomståret, og at den ordinære genoptagelsesfrist derved var overskredet. Skattestyrelsen og Skatteankenævnet er dog af den opfattelse, at betingelserne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, den såkaldte suspensionsregel, er opfyldte.

Suspensionsreglen er en absolut undtagelse og skal anvendes varsomt. Det er dogen kendsgerning i praksis, at Skatteforvaltningen efterhånden "misbruger" reglen til egen fordel og derved statuerer samtlige forhold som værende groft uagtsomme, så længe Skatteforvaltningen er af den opfattelse, at der er grundlag for en forhøjelse. 

Af lovforarbejderne til loven fremgår følgende:

"Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III"

Det er af afgørende betydning, at myndigheden foretager en konkret vurdering og kan begrunde dette i de respektive individuelle sager. Det er Skatteforvaltningen, der skal løfte bevisbyrden for, at der foreligger grov uagtsomhed frem for simpel uagtsomhed. Dette objektive forhold, dvs. skatteyders handling, skal detaljeret beskrives og dokumenteres som værende særlig grov, jf. også SKM 2003.248 ØLD.

Forholdet skal med andre ord være begrundet i tilstrækkelig grad, jf. forvaltningslovens § 24.

Der findes righoldig retspraksis, der dog er meget konkret begrundet, hvorfor enkelte domme ikke kan anvendes som præcedens.

Samlet vedr. retspraksis kan dog anføres, at retterne foretager en individuel vurdering af konkrete forhold i hver sag. I den henseende er det af særlig stor betydning, om skatteyderen har haft en "positiv viden" om en evt. unddragelse.

I nærværende sag, har Sagsøger klart dokumenteret, at denne havde et tilgodehavende fra G1-virksomhed, hvilket Skattestyrelsen tillige kan konstatere ved gennemgang af Sagsøgers bankkonti. Forholdet er endvidere dokumenteret ved fremlæggelse af bankkontoudtog samt gældsbrev fremlagt som bilag 2.

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 anses således ikke som opfyldte. Afgørelsen er således ugyldig.

Såfremt Retten anser betingelserne for ekstraordinær genoptagelse som opfyldte, skal det fastholdes, at der er tale om et dokumenteret låneforhold mellem G1-virksomhed og Sagsøger;

2) Låneforhold vedr. G1-virksomhed

Sagsøger overførte kr. 100.000 til G1-virksomhed d. 11.05-2017, som led i et låneforhold anført i gældsbrev dateret d. 11.05.2017 (Bilag 2). Gældsforholdet var rentefrit, idet Sagsøger ikke ønskede at pålægge G1-virksomhed yderligere udgifter i en periode, hvor selskabet manglede likvider. Det var af afgørende betydning, at selskabet havde dokumenteret, at der var likvider på vej, hvorfor det var forventningen at gælden kunne godtgøres indenfor rimelig tid. 

Der har efterfølgende foreligget yderligere transaktioner fra Sagsøger til G1-virksomhed i perioden fra 01.06.2017 frem til 28.06.2017 på kr. 33.000, jf. den vedlagte kontoudskrift (bilag 2). Disse overførsler skete som led i, at G1-virksomhed havde behov for yderligere likvide midler til godtgørelse af en række uforudsete udgifter. Sagsøger overførte løbende beløb til G1-virksomhed i takt med at behovet opstod. 

I perioden 11.05-2017 frem til 28.06-2017 har Sagsøger således overført samlet kr. 133.000. Det skal i den anledning anføres, at det ikke var usædvanligt, at Selskabet lånte penge af Sagsøger, idet selskabet også tidligere havde opnået lån hos Sagsøger.

I perioden 28.07.2017 frem til 05.10.2017 godtgjorde G1-virksomhed kr. 133.569,25 til Sagsøger. Gælden blev således godtgjort indenfor få måneder. Dette er endvidere dokumenteret ved den af Sagsøgte udarbejdede oversigt i forbindelse med udarbejdelse af duplikken.

Der foreligger således gældsbrev, der er støttet af en elektronisk overførsel samme dag. Det kan endvidere konstateres, at G1-virksomhed løbende har godtgjort lånet, der er blevet indfriet indenfor få måneder. Der foreligger således objektiv dokumentation for låneforholdet.

Det må da også anses som overvejende usandsynligt, at Sagsøger har overført kr. 133.000 til G1-virksomhed som en "gave", hvorefter selskabet har overført penge til Sagsøger, uden relation til låneforholdet. Der foreligger således såvel beløbsmæssig og tidsmæssig overensstemmelse mellem transaktionerne.

Sagsøgtes påstand om at der forelå usædvanlige forhold som resultat af den manglende forrentning afvises i sin helhed. Der var tale om et meget kort låneforhold, hvor Sagsøger var sikret tilbagebetaling. G1-virksomhed beskæftiger sig med (red.fjernet.erhverv) opgaver og var sikret indtægt fra det offentlige. Selskabet havde således overfor Sagsøger dokumenteret, at der forventedes likvide midler indenfor en kort periode. Der forelå således ingen risiko ved, at Sagsøger overførte midlerne. Desuden var der tale om et anfordringslån. Det er ikke usædvanligt, at anfordringslån er rentefri eller tilbydes under attraktive vilkår, idet långiver kan kræve beløbet indfriet pr. anfordring.

Sagsøgte har endvidere anført, at Sagsøger ikke har fremlagt dokumentation fra G1-virksomhed regnskab, hvoraf låneforholdet fremgår. Hertil skal anføres, at Sagsøger ikke havde en sådan relation til selskabet, at Denne var i besiddelse af bogføringsmateriale. Ydermere skal understreges, at der er tale om et konkursramt selskab, hvorfor det for nuværende ikke er muligt at fremskaffe materiale.

Regnskabsmaterialet synes da også ganske irrelevant i en sag, hvor der foreligger objektiv dokumentation i form af gældsbreve samt elektronisk betaling, der dokumenterer transaktionssporet.

Sagsøgtes anbringender om skiftende forklaringer afvises i sin helhed, idet Sagsøgte hele vejen igennem har fastholdt, at der var tale om et lån, i forbindelse med udlæg for en række udgifter i G1-virksomhed.

Det fastholdes endvidere, at gældsbrevet blev udarbejdet i forbindelse med låneforholdet, idet parterne var varetægtsfængslede med brev og besøgskontrol og derved ikke har haft mulighed for kommunikation under skattesagen.

Der kan herefter ikke foreligge tvivl om, at Sagsøger har overført mindst kr. 133.000 til G1-virksomhed forud for modtagelsen af pengene fra G1-virksomhed, hvorfor Sagsøger ikke kan beskattes for kr. 133.000.

Retten bør således træffe afgørelse efter Sagsøgers påstand.

…"

Yderligere er det i processkrift af 6. september 2024 gjort gældende:

"…

1. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har overholdt reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

1.2. Det fremgår af sagen, at sagsøger på et ukendt tidspunkt modtog oplysninger fra Y1-kommune om indsættelser i sagsøgtes konto og herefter indhentet oplysninger fra F1-bank på et ukendt tidspunkt. 

Sagsøger har dermed på et ukendt tidspunkt været i besiddelse af kontoudtogene fra F1-bank og oplysninger fra Y1-kommune. 

I sagsøgers afgørelse fremgår der, at sagsøger den 25. august 2020 mod- tog kontrakter og gæld fra F2-bank.

1.3. Det gøres gældende, at sagsøger på et ukendt tidspunkt før den 25. august 2020 var i besiddelse af oplysninger, der var tilstrækkelige for at konstatere, at skatteansættelserne eventuelt var urigtige.

1.4. Der var således ikke behov for at hente oplysninger fra F2-bank om kontrakter og gæld for at konstatere dette forhold, da oplysningerne om indsættelse fra virksomheden G1-virksomhed allerede forelå med kontoudskrifter fra F1-bank på et tidspunkt forud for den 25. august 2020.

1.5. Sagsøger opfordres (1) til at fremlægge datoerne for, hvornår de forskellige oplysninger blev modtaget forud for den 25. august 2020.

1.6. Der henvises til Højesteret SKM2021.707.HR, hvor følgende fremgår [min fremhævelse]:

"Højesteret lægger til grund, at SKAT alene ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelserne, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra F3-bank kunne konstatere, at A's skatteansættelser var urigtige, og at dette skyldtes groft uagtsomt forhold hos hende eller hendes repræsentant. På den baggrund tiltræder Højesteret, at SKAT mere end 6 måneder forud for varslingen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5."

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Sagen omhandler prøvelse af Skatteankenævnets afgørelse af 18. marts 2022 (bilag 1).

Ved afgørelse af 8. juli 2021 (bilag A) forhøjede Skattestyrelsen A’s personlige indkomst for indkomståret 2017 med 197.407 kr. Skatteankenævnet nedsatte ved sin afgørelse af 18. marts 2022 dette beløb til 192.330 kr.

Sagen angår, om betingelserne for ekstraordinær forhøjelse af A’s indkomst med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt. Derudover angår sagen berettigelsen af den beløbsmæssige forhøjelse, idet tvisten dog nu vedrører 133.000 kr., da A har nedsat sin påstand med i alt 59.330 kr.

3. Anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse af A’s indkomst i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og at A ikke har godtgjort, at indsætninger på 133.000 kr. hidrører fra tilbagebetaling af låneforhold eller på anden vis er midler, der er hans skattepligtige indkomst uvedkommende.

3.1 A er skattepligtig af indsætninger på 133.000 kr.

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det påhviler A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler A at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold jf. skattekontrollovens § 2.

Det påhviler A at godtgøre, at beløb, som er tilgået hans konti, stammer fra ikkeskattepligtige midler, jf. f.eks. U.2009.163 H, SKM2008.905.HR, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR.

Efter retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U.2011.1599 H, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR.

Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil således ikke være tilstrækkelige til at løfte denne skærpede bevisbyrde.

Der stilles endvidere skærpede krav til beviset for et låneforholds realitet, når der er tale om interesseforbundne parter, eller et påstået lån er ydet på usædvanlige vilkår, jf. eksempelvis SKM2018.481.HR og SKM2011.208.HR.

G1-virksomhed overførte i perioden 28. juli 2017 til 27. december 2017 i alt 139.430,75 kr. til A. Beløbet er fordelt på 7 overførsler og fremgår af bilag A, s. 11.

A har gjort gældende, at indsætningerne fra G1-virksomhed på i alt 133.000 udgør tilbagebetaling af et lån, som A angiveligt har ydet til G1-virksomhed ved 6 overførsler i perioden 11. maj 2017 til 28. juni 2017, jf. bilag 2, s. 2.

Det fremgår af udskrift fra CVR.dk (bilag B), at A’s (red.fjernet.relation), IC, var eneanpartshaver og direktør for G1-virksomhed fra stiftelsen den 16. august 2013 til den 15. maj 2018, hvor selskabet blev taget under konkursbehandling, og hun var således direktør i perioden, hvor de omtvistede overførsler fandt sted.

A har fremlagt et gældsbrev dateret 11. maj 2017 (bilag 2). Det fremgår af gældsbrevet, jf. bilag 2, s. 1, at det påståede lån er et rentefrit anfordringslån.

Gældsbrevet (bilag 2) er først fremlagt for Skatteankenævnet jf. bilag 1, s. 12, ligesom det bemærkes, at gældsbrevet (bilag 2), fremstår som ganske ensartet med de øvrige gældsbreve, som er Skatteministeriet i hænde angående A’s øvrige långivning og låntagning, som er dateret løbende mellem 2017 og 2020, jf. bilag C.

Samtlige gældsbreve kom skattemyndighederne i hænde inden for en kort periode, idet gældsbrevene fremlagt som bilag C tilgik skattemyndighederne den 13. august 2021, mens gældsbrevet i bilag 2 tilgik skattemyndighederne den 7. oktober 2021. 

As har anført, at IC fandt gældsbrevene blandt de dokumenter, som hun fik udleveret i forbindelse med As anholdelse, og fremsendte disse til As repræsentant (replikkens s. 4 samt bilag 1, s. 8). Dette er udokumenteret.

A har desuden ændret sin forklaring om den del af forhøjelsen, der overstiger 100.000 kr. A anførte således overfor Skatteankenævnet, at tilgodehavendet hos G1-virksomhed bestod af et lån på 100.000 kr., samt "øvrige udlæg" (bilag 1, s. 10, 9. afsnit). 

A gjorde ved stævningen derimod gældende, at der var tale om lån til "selskabets likviditetsbehov" (stævningens s. 3, 3. afsnit).

Ved replikken blev beløbet udover de 100.000 kr. atter beskrevet som "udlæg" (replikken s. 2, 4.-5. afsnit), der, efter As opfattelse, skal forstås at knytte sig til selskabets lån til bestemte udgifter (i strid med betydningen af begrebet "udlæg") og ikke "selskabets likviditetsbehov". Det er endvidere udokumenteret, hvilke udgifter disse "udlæg" skulle knytte sig til. Der er altså ikke blot - som anført af A ved processkrift 1 - tale om skiftende benævnelser af overførslerne, men derimod skiftende forklaringer, navnlig hvorvidt overførslerne var til brug for konkrete udgifter ("udlæg") eller "selskabets likviditetsbehov".

Der er altså tale om et angiveligt lån ydet mellem snævert interesseforbundne parter og på usædvanlige vilkår, der først er fremkommet (ufuldstændig) dokumentation for i forbindelse med sagens behandling for Skatteankenævnet. Hertil kommer, at der er afgivet skiftende oplysninger herom ved As indlæg for Skatteankenævnet og i sagens processkrifter for domstolene.

Disse forhold fører sammen og hver for sig til en skærpet bevisbyrde for låneforholdets realitet jf. SKM2018.481.HR, SKM2011.208.HR, SKM2021.587.BR, SKM2019.154.BR.

A har ikke løftet denne bevisbyrde. A har således ikke fremlagt bogførings- eller regnskabsmateriale fra G1-virksomhed, der kan godtgøre låneforholdet.

Indsætningerne fra G1-virksomhed (bilag A, s. 11) er ikke benævnt tilbagebetaling af lån eller lignende, ligesom der i øvrigt ikke er oplysninger, der kan knytte betalingerne til det angivelige låneforhold.

Hvis det findes, at A rent faktisk har ydet G1-virksomhed et lån, er det heller ikke dokumenteret, at indsætningerne fra G1-virksomhed er tilbagebetaling af det angivelige lån.

Det af A anførte om, at bogføringsmateriale ikke længere kan fremskaffes, kan ikke føre til andet resultat, idet A ikke på den baggrund kan indrømmes en bevislempelse, jf. eksempelvis SKM2004.119.ØLR og SKM2021.148.BR.

A’s anbringender om, at det ikke kan komme ham til skade, at bogføringsmaterialet er bortkommet, idet han ikke var direktør for G1-virksomhed (replikkens s. 4-5), kan ikke tillægges vægt, idet hans (red.fjernet.relation) var direktør og eneanpartshaver i selskabet.

A har videre ikke fyldestgørende besvaret Skatteministeriets opfordring 3 vedrørende differencen på 6.430,75 kr., som A har modtaget fra G1-virksomhed udover det angivelige lånebeløb på 133.000. A har således end ikke angivet (endsige dokumenteret) nogen årsag til den beløbsmæssige uoverensstemmelse. 

Det må således lægges til grund, at transaktionerne imellem A og G1-virksomhed ikke foregik inden for rammerne af et angiveligt låneforhold.

A har således ikke godtgjort, at de midler, som er tilgået ham fra G1-virksomhed, er hans skattepligtige indkomst uvedkommende.

3.2 Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt

A var ubestridt omfattet af dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 følger, at fristen for varsel af foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst - eller ejendomsværdiskat for fysiske personer var senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Det følger af samme bekendtgørelses § 4, at den forkortede frist kan fraviges, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A har, jf. ovenfor, undladt at selvangive skattepligtige indtægter for indkomståret 2017 i strid med skattekontrollovens § 2, stk. 1, med den virkning, at den oprindelige ansættelse af hans indkomst for året 2017 blev foretaget på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Dette er i sig selv groft uagtsomt jf. eksempelvis U.2011.1458 H, U.2018.3603 H og SKM2020.457.ØLR.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er således opfyldt.

Skatteministeriet bemærker endvidere, at den af A citerede dom (stævningens s. 4), SKM2003.248.ØLR, ikke kan tages til indtægt for de af ham fremførte synspunkter vedrørende begrundelse og forvaltningslovens § 24.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse i nærværende sag (bilag A, s. 7), at Skattestyrelsen henviste til såvel hjemmelen for ekstraordinær genoptagelse som begrundelsen for, at hjemmelen fandt anvendelse, idet Skattestyrelsen anførte:

"Fristen gælder dog ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Vi mener ud fra en samlet bedømmelse af forholdet, at det er minimum groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet 197.407 kr. for indkomståret 2017. Det har bevirket, at dine skatteansættelser har været opgjort på et forkert grundlag. Vi kan derfor ændre indkomståret 2017 uanset om du er omfattet af kort frist.

Se om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 i Den juridiske vejledning A.A.8.2.2.1.2.5 Forsæt eller grov uagtsomhed, bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, som gælder til og med indkomstår 2017 § 1, stk. 1 og § 3, samt Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4 Kort frist."

Denne begrundelse opfylder utvivlsomt begrundelsespligten. Det er ikke klart, om A gør gældende, at afgørelsen (bilag A) lider af en begrundelsesmangel og i givet fald hvilken, men afgørelsen opfylder begrundelsespligten, og en evt. mangel er under alle omstændigheder konkret uvæsentligt og afskar ikke A fra at varetage sine interesser, jf. hertil også U.2008.2538 H.

Under alle omstændigheder gøres det gældende, at en eventuel mangelfuld begrundelse er repareret af skatteankenævnet, jf. bilag 1, s. 13f og SKM2001.59.ØLR som stadfæstet ved SKM2002.149.HR.

Det følger af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt., at en ansættelse skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. En anmodning om rimelig fristforlængelse skal imidlertid efterkommes, såfremt det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser.

Skattestyrelsen udsendte varsel om forhøjelse af den skattepligtige indkomst den 15. januar 2021 (bilag D). Imidlertid nåede varslingen ikke frem til A, hvorfor forslaget blev genfremsendt, og fristen for bemærkninger blev fastsat til 25. februar jf. bilag E. Fristen blev en række gange forlænget på A’s foranledning og blev endeligt fastsat til 23. juni 2021 for A med aftale om, at Skattestyrelsen herefter ville træffe afgørelse senest den 23. juli 2021 jf. bilag F.

Skattestyrelsen traf afgørelse den 8. juli 2018 jf. bilag A.

Afgørelsen er dermed truffet rettidigt efter reglen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

3.3 Skatteministeriets subsidiære hjemvisningspåstand

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at der er grundlag for en nedsættelse af forhøjelsen af A’s skatteansættelse. 

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det derfor gældende, at det følger af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn, jf. f.eks. U 2000.2039 H, U 1982.1115 H, U 1978.660 H og U 1975.196 H. 

…"

Yderligere er det i processkrift af 11. september 2024 gjort gældende særlig:

"…

2. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens §27, stk. 2, er iagttaget

A har i processkrift nr. 2 gjort gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er iagttaget i forbindelse med den ekstraordinære ansættelse af A’s ansættelse for indkomståret 2017.

A gør i den forbindelse gældende (processkrift nr. 2, afsnit 1.3), at:

"sagsøger [sagsøgte] på et ukendt tidspunkt før den 25. august 2020 var i besiddelse af oplysninger, der var tilstrækkelige for at konstatere, at skatteansættelserne eventuelt var urigtige.".

A gør videre gældende, at der ikke var "behov for at hente oplysninger fra F2-bank om kontrakter og gæld for at konstatere dette forhold, da oplysningerne om indsættelse fra virksomheden G1-virksomhed allerede forelå med kontoudskrifter fra F1-bank på et tidspunkt forud for den 25. august 2020" (processkrift nr. 2, afsnit 1.4).

Dette bestrides.

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke havde kundskab om de forhold som begrundende den ekstraordinære ansættelse mere end 6 måneder før, indkomstforhøjelsen blev varslet overfor A.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er således iagttaget, hvilket Skattestyrelsen også fandt var tilfældet (bilag A, s. 7 mf).

…"

Det er yderligere under proceduren gjort gældende, at en myndighed har både ret og pligt til at undersøge en sag til bunds, før man gør ansvar gældende over for en skatteborger. At det i bagklogskabens lys kan ses, at oplysningerne fra F2-bank ikke var nødvendige for denne sags afgørelse, er således ikke afgørende, idet skattemyndighederne ikke på forhånd kunne vide dette.

Rettens begrundelse og resultat 

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. 

Det påhviler sagsøgeren, A, at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler denne over for skattemyndighederne at dokumentere sine indkomst- og formueforhold jf. skattekontrollovens § 2, herunder er det A’s bevisbyrde at godtgøre, at beløb, som er tilgået hans konti, stammer fra ikke skattepligtige overførsler.

Efter retspraksis bør en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger. Parts- og vidneforklaringer er derfor ikke tilstrækkelige til at løfte denne bevisbyrde. Ved bevisbedømmelsen er det endvidere af betydning, når der som i denne sag er tale om interesseforbundne parter, idet den angivne låntager og långiver er henholdsvis (red.fjernet.relation) og direktør og eneanpartshaver i det omhandlede selskab, og søn, ligesom det er af betydning, at de påståede lån er ydet på usædvanlige vilkår, herunder rente- og afdragsfrie og uden vilkår om tilbagebetaling.

Det fremgår, at G1-virksomhed i perioden 28. juli 2017 til 27. december 2017 ved 7 overførsler i alt overførte 139.430,75 kr. til A, hvoraf de 133.000 kr. er af betydning i denne sag. 

A har gjort gældende, at indsætningerne fra G1-virksomhed på de 133.000 udgør tilbagebetaling af et lån, som han ydede G1-virksomhed ved 6 overførsler i perioden 11. maj 2017 til 28. juni 2017, og han har till støtte herfor fremlagt et gældsbrev på 100.000 kr. dateret 11. maj 2017, hvilket gældsbrev indeholder et rentefrit anfordringslån.

Det fremgår, at gældsbrevet - sammen med andre gældsbreve med stort set samme tekst - først fremkom under Skatteankenævnets behandling af sagen og først er kommet skattemyndighederne i hænde i august til oktober 2021. 

Som anført af sagsøgte er der tale om dokumentation, der er fremkommet sent, hvortil kommer, at der af sagsøgeren eller dennes repræsentanter i forbindelse med sagens behandling for henholdsvis skattemyndighederne og retten er afgivet skiftende oplysninger om baggrunden for de forskellige beløbs udbetaling. A’s og hans (red.fjernet.relation)’s, IC’s forklaringer om hvornår og hvordan lånedokumentet er oprettet og underskrevet fremtræder desuden yderst usikker.

Disse omstændigheder fører sammen og hver for sig til en skærpet bevisbyrde for låneforholdets realitet.

Rækken af indsætninger fra G1-virksomhed er ikke benævnt tilbagebetaling af lån eller lignende, ligesom der i øvrigt hverken hos A eller hos G1-virksomhed ses at foreligge opgørelser eller andre oplysninger, der kan forbinde betalingerne med det angivelige låneforhold. Der er heller ingen åbenlys overensstemmelse mellem de forskellige beløb, der er overført henholdsvis fra A og til samme. 

Efter en samlet bedømmelse finder retten herefter ikke, at A har løftet bevisbyrden for, at der mellem ham og G1-virksomhed har foreligget et reelt låneforhold, og at betalingerne fra G1-virksomhed til A er udtryk for tilbagebetaling heraf.

A har således ikke godtgjort, at de 133.000 kr., som han har modtaget fra G1-virksomhed, er hans skattepligtige indkomst uvedkommende, hvorfor han må anses skattepligtig af beløbene.

Hvad dernæst angår spørgsmålet, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret i 2017 er opfyldte, bemærkes det, at det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan foretages, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A har, jf. det ovenfor fastslåede, undladt at selvangive betydelige skattepligtige indtægter for indkomståret 2017 i strid med skattekontrollovens § 2, stk. 1, med den virkning, at den oprindelige ansættelse af hans indkomst for året 2017 blev foretaget på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

Dette forhold er i sig selv groft uagtsomt, hvoraf følger, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Den omstændighed, at skattemyndighederne på et tidspunkt før den 25. august 2020 var i besiddelse af oplysninger, der indikerede, at skatteansættelsen for A eventuelt var urigtig, gør ingen ændring heri, idet det først kan antages, at skattemyndighederne havde et fuldt sikkert grundlag for at forhøje sagsøgerens skattepligtige indtægt, efter at alle relevante bankoplysninger var indhentet og således under 6 måneder før meddelelse tilgik A.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er således overholdt.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne, som skal betales af A, er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 25.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 25.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.