Byrettens dom
afsagt den 18. april 2023
Anklagemyndigheden
Mod
T, cpr-nummer (red.cpr.nr.1.fjernet)
Anklageskrift er modtaget den 24. januar 2023.
T, Y1-adresse, er tiltalt for
1.
overtrædelse af chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 og 6, jf. § 13, stk. 2 og § 12, stk. 5,
ved forsætligt eller groft uagtsomt, som konstateret under Skattestyrelsens kontrol, den 7. februar 2019, i selskabet G1-virksomhed, cvr-nr. ...11, tidligere beliggende Y2-adresse, som direktør og ejer på kontroltidspunktet ikke at have opbevaret relevante følgesedler eller kvitteringer vedrørende chokolade- og sukkervarerne, på det forretningssted, hvorfra salget af de i alt 2,9 kilo chokolade- og sukkervarer fandt sted, samt ikke at have ført forskriftsmæssigt regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer var betalt, og hvorfra varerne var leveret, hvorfor det ikke var muligt for Skattestyrelsen at konstatere, om der var betalt punktafgifter i henhold til chokolade- og sukkervareafgiftsloven.
2.
overtrædelse af tobaksafgiftslovens § 25, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5 og 6 jf. § 18, stk. 7 og stk. 8,
ved forsætligt eller groft uagtsomt, som konstateret under Skattestyrelsens kontrol, den 7. februar 2019, i selskabet G1-virksomhed, cvr-nr. ...11, tidligere beliggende Y3-adresse, som direktør og ejer på kontroltidspunktet ikke at have opbevaret relevante følgesedler eller kvitteringer vedrørende tobaksvarerne, på det forretningssted, hvorfra salget af de i alt 8,988 kilo vandpibetobak fandt sted, samt ikke at have ført forskriftsmæssigt regnskab, som kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige tobaksvarer var betalt, og hvorfra varerne var leveret, hvorfor det ikke var muligt for Skattestyrelsen at konstatere, om der var betalt punktafgifter i henhold til tobaksafgiftsloven.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Spørgsmålet om forældelse af strafansvaret er udskilt til særskilt behandling.
Anklagemyndigheden har i den forbindelse nedlagt påstand om, at strafansvaret ikke er forældet.
Sagens oplysninger
T har forklaret, at han ikke kan huske at have modtaget brevet af 30. juli 2020 fra Skattestyrelsen, der indeholder sigtelsen i denne sag. Han har fået en del breve fra SKAT, herunder breve om B-SKAT og betaling af afgifter.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger til grund, at forholdene er begået den 7. februar 2019, og at Skattestyrelsen har sendt en sigtelse til tiltalte i brev af 30. juli 2020 samt et bødeforlæg af 17. december 2021. Det er ikke oplyst, hvorvidt brevet af 30. juni 2020 og bødeforlægget af 17. december 2021 er sendt med almindelig post eller til e-boks, ligesom der ikke foreligger dokumentation for, om og hvornår tiltalte har åbnet sin post.
Der er i chokolade- og sukkervareafgiftslovens § 26, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, og tobakafgiftslovens § 25, stk. stk. 1, nr. 2, jf. stk. 5, hjemlet en straf af bøde, og de i sagen omhandlede overtrædelser må anses som værende af ordensmæssig karakter, hvorfor forældelsesfristen er 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Det følger af straffelovens § 94, stk. 5, at forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.
Som sagen er oplyst, finder retten det ikke bevist, at tiltalte har åbnet den af Skattestyrelsen fremsendte sigtelse og er blevet gjort bekendt med den inden den 7. februar 2021. Retten bemærker i den forbindelse, at det forhold, at Skattestyrelsen fremsender en sigtelse til tiltaltes e-boks, ikke er tilstrækkeligt til, at tiltalte er blevet gjort bekendt med sigtelsen, og at forældelsesfristen i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, afbrydes.
Under de foreliggende omstændigheder finder retten, at strafansvaret for de i sagen omhandlede forhold er forældet.
Tiltalte frifindes derfor.
Thi kendes for ret:
T frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger.
JB
Kst. retsassessor/mieh
Udskriftens rigtighed bekræftes.
_________________________________________________________________________________________________________________
Østre landsrets dom
Afsagt den 11. november 2024 af Østre Landsrets 12. afdeling
(landsdommerne Birgitte Grønborg Juul, Ane Røddik Christensen og Jørn Kempel (kst.)).
12. afd. nr. S-2786-23:
Anklagemyndig-heden
mod
T
(cpr.nr. (red.cpr.nr.1.fjernet))
(advokat Ole Kjær, beskikket)
Dom afsagt af Retten den 18. april 2023 (red.rettens.nr.1.fjernet) er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 4. oktober 2023 anket af anklagemyndigheden med påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til realitetsbehandling.
T har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning.
Supplerende sagsoplysninger
Af mail af 31. oktober 2024 fra fuldmægtig GE, Skattestyrelsen, til anklagemyndigheden fremgår blandt andet følgende:
"Hermed oplysninger om fremsendelse af sigtelse til A af 31. juli 2020.
Som det fremgår af "pop up"-boksen på oversigten over udgående breve til T, er sigtelsen af 31. juli 2020 "… udskrevet/låst inden digital post blev indført". Der ses ikke at foreligge nogen oplysninger om, at brevet er sendt elektronisk via andre sagsbehandlingssystemer, og det må derfor lægges til grund, at sigtelsen er afsendt med almindelig post."
Det fremgår af udskrift af CVR-registeret for G1-virksomhed, cvr-nr. ...11, at T den 9. april 2018 fratrådte og samme dag tiltrådte selskabets direktion, og at han fratrådte direktionen igen den 8. februar 2019.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter oplysningerne i CVR-registreret lægger landsretten til grund, at tiltalte T var direktør i G1-virksomhed på gerningstidspunktet den 7. februar 2019.
Landsretten forstår T’s forklaring således, at han bestrider at have modtaget sigtelsesbrevet af 31. juli 2020.
Det er for landsretten ubestridt, at sigtelsesbrevet ikke er afsendt med digital post eller på anden vis elektronisk. Efter retspraksis kan fremsendelse af en sigtelse med almindeligt brev være tilstrækkelig til at opfylde kravet i straffelovens § 94, stk. 5, for forældelsens afbrydelse. I overensstemmelse med dansk rets almindelige principper må det imidlertid påhvile anklagemyndigheden at godtgøre, at brevet rent faktisk er blevet afsendt og kommet frem.
Spørgsmålet for landsretten er herefter, om det er tilstrækkelig godtgjort, at Skattestyrelsen har afsendt sigtelsesbrevet af 31. juli 2020 med almindelig post til T, og at brevet er kommet frem med den virkning, at forældelsesfristen blev afbrudt.
Der har for landsretten ikke været anden bevisførelse herom end en mail fra Skattestyrelsen, hvoraf fremgår, at sigtelsesbrevet af 31. juli 2020 ikke er afsendt elektronisk, og at det derfor må lægges til grund, at brevet er afsendt med almindelig post. Der har heller ikke været bevisførelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt brevet må antages at være kommet frem.
Landsretten finder herefter, at det ikke er bevist, at sigtelsesbrevet af 31. juli 2020 er afsendt med almindelig post og kommet frem til tiltalte med den virkning, at forældelsesfristen blev afbrudt, jf. herved straffelovens § 94, stk. 5.
Med denne begrundelse tiltræder landsretten, at forholdene er forældede, jf. herved straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, jf. § 94, stk. 1, og stadfæster derfor byrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.