Offentliggøres i redigeret form
Spørgsmål:
- Kan Skatterådet bekræfte at udbetalinger fra Myndighed, som kortvarigt går via selskabets kapitalejers private konto, ikke er et skattepligtigt lån jf. LL § 16 E?
Svar:
- Ja, se dog indstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Selskabet A ApS beskæftiger sig med (…). Selskabets kapitalejer, A, er (…) Selskabet har (…) indgået en aftale med en udenlandsk myndighed (Myndighed).
Aftalen er indgået mellem selskabet og Myndighed. Det er selskabet, der arbejder for Myndighed, således at selskabet frit kan ansætte andre medarbejdere og lade dem udføre arbejdet, forudsat de har de nødvendige kompetencer.
Myndigheder vil kun udbetale betalingen for det udførte arbejde til en bankkonto tilknyttet et cpr.nr., da der er tale om et, for dem, udenlandsk registreret selskab uden adresse i Myndighed´s land. A er godkendt af Myndighed og udfører sit virke gennem selskabet A ApS. Det er Myndighed´s praksis, at pengene kun udbetales til personer.
Til det formål har A oprettet en konto i eget navn i en udenlandsk bank (Banken), hvor der allerede er en selskabskonto for A ApS. Forretningsgangen er, at pengene overføres fra Myndighed til A´s konto. A overfører derefter pengene til bankkontoen tilhørende A ApS.
Der faktureres til Myndighed tirsdag og fredag i de uger, der har været udredende undervisning. Hver fredag tømmes A´s konto og det fulde beløb føres over til den af selskabet ejede konto i samme bank. Eventuel rentetilskrivning tilfalder herved selskabet, da A ikke tilbageholder dem på egen konto. Der har i 2023 været enkelte erhvervsmæssige udgifter, som er betalt direkte fra A´s konto.
I de fleste tilfælde har beløbene kun stået på A´s konto i få dage, enkelte gange op til 5 dage (fra mandag til fredag), og i helt sjældne tilfælde har der stået penge, som først blev overført efter afsluttet ferie eller sygdom. Men hovedreglen er 1-3 dage.
A har intet udbytte ved at have pengene placeret på en privat konto i en kortere periode og har intet ønske om at have pengene stående på en privat konto.
Det er afsøgt med Banken, om der kan opsættes automatiske overførsler enten i form af at indestående på kontoen tilhørende A overføres til selskabets konto dagligt eller med anden automatik. Det har Banken afvist, da automatiske overførsler i deres system kun kan ske, hvis der hver gang er tale om samme beløb. Det er der ikke i denne konkrete sag, hvor beløbene varierer meget fra faktura til faktura.
A er fuldtidsansat i A ApS og oppebærer ikke løn andre steder fra.
Kontoen tilhørende A bruges ikke til andet end 1) at modtage penge fra Myndighed, 2) overføre penge til bankkontoen tilhørende A ApS, 3) samt afregne gebyrer forbundet med at have en konto i Banken, ud over øvrige erhvervsmæssige omkostninger.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Nej, der er ikke tale om et lån efter LL § 16 E. Der er tale om en ren administrativ nødvendighed uden udbytte for A.
Jf. U.1998.1314H er A ApS et selskab, der udøver (…), hvor selskabet har opnået ret til at virke gennem A´s personlige godkendelse qua (…) og sin mangeårige erfaring.
LL § 16 E finder ikke anvendelse, da der ikke er tale om et lån i hverken skattemæssig eller selskabsretslig forstand. Der er blot tale om en administrativ nødvendighed vedrørende godkendelse og udbetaling.
Den konto som formelt set er ejet af A er i realiteten drevet af A ApS. Kontoen oprettes efter selskabskontoen blev oprettet, da Myndighed nægtede at udbetale pengene til en konto der formelt set ikke var ejet af A. Alle omkostninger til oprettelse, drift m.m. er oppebåret af selskabet og alle indtægter (herunder også renteindtægter) tilfalder ligeledes selskabet, da der i praksis er tale om en konto oprettet af selskabet i A´s navn.
I den henseende er realia at kontoen tilhører selskabet og bruges som sådan, og kun tale om formalia at kontoen er registreret i A´s navn. Vi er af den opfattelse at realia skal tillægges større vægt end formalia.
Den hidtidige praksis, om at fejlekspeditioner skal berigtiges uden ugrundet ophold, finder anvendelse hvor der er overført til en konto som er indenfor A´s privatsfære. Det er ikke tilfældet her hvor der er tale om en konto som ikke bruges af A og i realiteten er udenfor dennes privatsfære, og som nævnt kun oprettes fordi udbetalinger til selskabets konto nægtes af udenlandsk myndighed.
Det bemærkes, at det kun er for selskabets udenlandske del af forretningen, at denne løsning er nødvendig. For den del der foregår i Danmark, indbetales fakturaer direkte på selskabets konto.
Yderligere bemærkes det, at A intet udbytte har ved ordningen, da rentetilskrivninger også overføres til selskabets konto.
Hvis det fastholdes, at denne opsætning med en konto (drevet af selskabet) som modtager indbetalingerne der jævnligt overføres til selskabets konto, vil medføre mulig beskatning af A, så vil konklusionen i realiteten være at der kun kan samarbejdes med Myndighed for enkeltmandsvirksomheder, da man vil være væsentligt ringere stillet hvis man driver aktiviteten i selskabsform.
Det finder vi stærkt problematisk henset til Højesteretsdommen U.1998.1314 H, der afgjorde at aktivitet der kan drives i virksomhedsform også skal kunne drives i selskabsform. Et selskab der, som en del af sit forretningsområde, arbejder med udenlandske aktører skal ikke stilles ringere end en enkeltmandsvirksomhed der gør det samme. Her vil udkastet til det bindende svar betyde at [andre med samme beskæftigelse som A] ikke kan operere i selskabsform hvis de har Myndighed som kunde.
Vi mener derfor at vores anmodning om bindende svar afviger væsentligt fra tidligere bindende svar henset til 1) at der ikke overføres penge til A´s privatsfære, 2) at der er tale om omstændigheder der er udenfor selskabets- og A´s kontrol henset til krav fra Myndighed, og 3) at denne sag handler om en mulig forskelsbehandling af virksomheder og selskaber i forhold til at udøve deres aktivitet.
Vi har yderligere fået oplyst af Banken at der ikke kan opsættes automatik i forhold til at tømme kontoen dagligt, hvorfor dette skal gøres manuelt.
Vi mener derfor svaret skal være "Ja" eller "Ja, med en begrundelse om at der er tale om Myndighed´s forhold og en konto udenfor privatsfæren".
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at udbetalinger fra Myndighed, som kortvarigt går via selskabets A´s private konto, ikke er et skattepligtigt lån jf. LL § 16 E.
Begrundelse
Rådgiver oplyser, at Myndighed kun vil udbetale betalingen for det udførte arbejde til en bankkonto tilknyttet et cpr.nr. og at A derfor har oprettet en konto i eget navn i samme bank, hvor der allerede er en selskabskonto for A ApS.
Hver fredag tømmes A´s konto og det fulde beløb føres over til den af selskabet ejede konto i samme bank.
Det er rådgivers opfattelse, at der ikke er tale om et lån omfattet af ligningslovens § 16 E, men blot en ren administrativ nødvendighed uden udbytte for A.
Skattestyrelsen bemærker, at det fremgår af SKM2022.431.HR, at der skulle ske beskatning af eneanpartshaveren i det omfang selskabet "ved den enkelte hævning fik et tilgodehavende eller et forøget tilgodehavende hos ham".
Den praksis er kun fraveget af Skatterådet i to tilfælde, hvor overførslerne efter omstændighederne blev anset for at være rene fejlekspeditioner, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabet ikke blev omfattet af LL § 16 E, jf. SKM2022.151.SR og SKM2022.174.SR.
I nærværende sag er der ikke tale om fejlekspeditioner, men det er Skattestyrelsens opfattelse, at de beløb fra Myndighed, der under de beskrevne omstændigheder udbetales til A´s konto og videreføres til selskabets konto, ikke skal anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E i det omfang, at beløbene er videreført til selskabets konto uden ugrundet ophold.
Det er under forudsætning af, at det er Myndighed´s interne praksis, at pengene kun udbetales til personer, hvorfor Myndighed har fastsat krav om, at betalinger for det udførte arbejde sker til en bankkonto, der er tilknyttet et cpr-nr.
Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at det på forhånd er aftalt mellem selskabet og kapitalejeren, at kontoen og dens midler udelukkende er selskabets, at kontoen også administreres i henhold til denne aftale og dermed som selskabets konto, at det udelukkende er selskabets midler, der er på kontoen og at der aldrig er eller vil tilgå midler fra kontoen til kapitalejeren.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Ligningsloven § 16 E
Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
Praksis
SKM2022.431.HR
Sagen angik, om skatteyderen i indkomstårene 2012-2014 skulle beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A, af en række hævninger foretaget i sit selskab.
Højesteret fandt, at der ikke som anført af skatteyderen var grundlag for at forstå ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt. sådan, at det forhold, at et lån bliver optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, i sig selv indebærer, at lånet falder uden for bestemmelsen. Kun hvis det enkelte lån er optaget som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, f.eks. som led i samhandel på tilsvarende vilkår som mellem uafhængige parter, skal der ikke ske beskatning, jf. § 16 E, stk. 1, 2. pkt.
Højesteret tiltrådte ikke skatteyderens synspunkt om, at han i hvert fald ved tilbagebetaling af hævede beløb, der har ført til beskatning, efterfølgende kunne hæve tilsvarende beløb uden at skulle beskattes af disse hævninger.
Højesteret fandt på den baggrund - ligesom landsretten - at de løbende hævninger på mellemregningskontoen, hvorved der opstod ny gæld til selskabet, eller hvor en allerede eksisterende gæld blev forøget, udgjorde lån omfattet af ligningslovens § 16 E.
U.1998.1314H
En operasanger A var ansat som lønmodtager på et teater. Derudover havde han indtægter ved forskellige typer opgaver i Danmark og udlandet, idet han personligt indgik kontrakter vedrørende hver enkelt opgave. A ønskede at oprette et anpartsselskab, der skulle indgå kontrakterne samt modtage indtægterne og afholde udgifterne i forbindelse med opgaverne. Ved en afgørelse, der stadfæstedes af Landsskatteretten og landsretten, afslog Ligningsrådet at give bindende forhåndsbesked om, at A med skatteretlig virkning kunne drive koncertvirksomheden på denne måde. Højesteret udtalte, at det forhold, at selskabets virksomhed i det væsentlige skulle bestå i udbud af kunstneriske aktiviteter, som kun kunne opfyldes af A selv, ikke adskilte virksomheden afgørende fra
anden erhvervsvirksomhed, der i skattemæssig henseende er anerkendt udøvet i selskabsform. Uanset en mangeårig modstående administrativ praksis var der herefter hverken i statsskattelovens § 4 eller på andet grundlag hjemmel til at frakende udøvelse af kunstnerisk virksomhed i selskabsform skattemæssig betydning. A fik derfor medhold.
SKM2022.174.SR
Spørger var et selskab, der ved en fejl foretog en pengeoverførsel til anpartshaverens private investeringsdepot. Overførslen blev opdaget straks efter af investeringsrådgiveren, og det overførte beløb blev overført straks dagen efter til spørgers investeringsdepot. Overførslen af midlerne skete efter instruks fra en investeringsrådgiver, og anpartshaveren havde ikke på overførselstidspunktet anledning til at betvivle, at det var en korrekt overførsel til selskabets depot, som blev igangsat. Spørger ønskede, at overførslen skattemæssigt blev anerkendt som en fejlekspedition, der ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E om aktionærlån. Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private investeringsdepot under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets investeringsdepot måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.
SKM2022.151.SR
Spørgerne var et selskab og dets anpartshaver. Salgssummen for selskabets salg af anparter blev ved en fejl overført fra køber til anpartshaverens private konto. Fejlen blev opdaget af anpartshaveren samme dag om aftenen, hvorefter anpartshaveren straks iværksatte overførslen af beløbet til selskabets konto, som herefter gik ind på selskabets konto dagen efter. Årsagen til, at anpartshaveren kom til at oplyse bankkontooplysningerne på sin private konto var, at der i anpartshaverens netbank fremgik en konto med selskabets navn, som oprindeligt var en lånekonto oprettet til at stifte selskabet. Spørger ønskede, at overførslen skattemæssigt anerkendes som en fejlekspedition, der ikke omfattes af ligningslovens § 16 E om aktionærlån. Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private konto under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets konto måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.