Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål:

1. Er Fondens uddeling af "X-Prisen" en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1?
2. Er Fondens uddeling af "X-prisen" udøvelse af velgørende aktiviteter i henhold til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d?
3. Er Fondens uddeling af "Y-prisen" en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1?
4. Er Fondens uddeling af "Y-prisen" udøvelse af velgørende aktiviteter i henhold til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d?
5. Er Fondens uddeling af "L-Prisen" en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1?
6. Er Fondens uddeling af "L-Prisen" udøvelse af velgørende aktiviteter i henhold til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d?

Svar:

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja
5. Ja
6. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Fonden er en erhvervsdrivende fond omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Koncernen er omfattet af reglerne i minimumsbeskatningsloven fra 1. januar 2024.

Med et stort og øget fokus på sine forskellige uddelinger ønsker Fonden at få den skattemæssige kvalifikation af sine hæderspriser bekræftet, idet Fondens vurdering er, at de pågældende uddelinger er fradragsberettigede almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og at disse uddelinger samtidig kan anses som udøvelse af velgørende aktiviteter i henhold til minimumsbeskatningsloven § 4, nr. 11, litra a og d.

Det er Fondens tre hæderspriser, som er genstand for nærværende anmodning:

• X-Pris
  • Udgør X kr., hvoraf hele beløbet er en personlig pris
• Y-Pris
  • Udgør X kr., hvoraf X kr. er en personlig pris, og X kr. gives til forskningsaktiviteter
• L-Pris
  • Udgør X kr., hvoraf X kr. er en personlig pris, og X kr. gives til forskningsaktiviteter

Hæderspriserne har det til fælles, at de hver især søger at øge interessen og opmærksomheden for forskning, og de vurderes på den baggrund at have en positiv adfærdsmæssig påvirkning og øge aktiviteten på hele forskningsområdet.

Faktum om X-prisen

Prisen kan tildeles en eller deles af to eller tre forskere, der har udmærket sig ved offentliggørelse af særlige ekstraordinære resultater inden for forskning. Prisen kan i ekstraordinære tilfælde tildeles fire eller flere forskere.

Den belønnede forskning skal i et internationalt perspektiv være fremragende. Det er udvælgelseskomitéens opgave i hvert enkelt tilfælde at afgøre, hvad der karakteriserer forskningen som fremragende, og hvorfor den fortjener prisen.

Udvælgelseskomitéen skal overholde Fondens mangfoldighedspolitik. Komitéen skal således stræbe efter at skabe mangfoldighed i deres udvælgelse af kandidater til "X-pris", som stadig afspejler de fremragende bidrag til international forskning. Der er derfor tale om hæderspriser, som tildeles for en aldeles ekstraordinær indsats og/eller opnåede resultater inden for forskning. Prisen gives til en eller flere forskere, som bliver nomineret af fagfæller.

Prismodtagerne skal være forskningsaktive på tidspunktet for tildeling. Det er derudover ikke muligt at nominere sig selv til prisen.

Der er ingen kriterier i relation til hverken alder, køn, nationalitet eller bopæl for at kunne blive taget i betragtning, og der er derfor grundlæggende tale om en global hæderspris. 

Prisen kan ikke tildeles medlemmer af udvælgelseskomitéen, bestyrelsesmedlemmer eller ansatte i Fonden.

Vinderne af prisen forventes fremadrettet at interagere med danske forskere gennem forelæsninger, seminarer, eller andre aktiviteter efter aftale med Fonden.

Faktum om Y-prisen

"Y-prisen" sigter mod at hædre unge forskere, som har bidraget væsentligt til videnskabens fremskridt, hvilket har resulteret i en bedre forståelse eller forbedring af videnskaber i bredeste forstand. Der er således tale om et bredt fagligt område, hvorfra potentielle forskere kan nomineres.

Prisen udgør x kr., hvoraf x kr. tildeles som en personlig pris, og x kr. øremærkes forskningsaktiviteter.

Y-prisen tildeles unge videnskabsmænd eller -kvinder, der på tidspunktet for tildelingen skal bedrive forskning ved en dansk forskningsinstitution.

Den nominerede skal arbejde med videnskabelig forskning, der bidrager til en bedre forståelse eller forbedring af videnskaber i bredeste forstand.

Nomineringer kan foretages af ledende forskere på danske universiteter og andre forskningsinstitutioner. Selvnominering er ikke tilladt. Tidligere nominerede kan gennomineres, hvis de stadig opfylder kriterierne.

Der er ikke krav til køn og nationalitet, men det er dog et krav, at de nominerede på det pågældende tidspunkt, forsker ved en dansk institution.

Faktum om L-pris

"L-pris" sigter mod at hædre de helt unge forskere, som er dedikerede og passionerede omkring deres forskning. Prisen tildeles årligt forskere, som har gjort eller bidraget til originale opdagelser, der har ført til videnskabelige fremskridt, som har resulteret i en bedre forståelse eller forbedring af videnskaber i bredeste forstand.

Da talent kan manifestere sig på mange forskellige måder, kan modtagere af talentprisen derfor også ske på baggrund af bidrag til udbredelsen af videnskab og/eller ved at bringe opdagelser til live.

Der er således tale om et bredt fagligt område, hvorfra potentielle forskere kan nomineres.

Den nominerede skal arbejde med videnskabelig forskning, der bidrager til en bedre forståelse eller forbedring af videnskaber i bredeste forstand.

Nomineringer kan foretages af ledende forskere på danske universiteter og andre forskningsinstitutioner. Selvnominering er ikke tilladt.

Prisen kan kun tildeles helt unge forskere. Der er ikke krav til køn og nationalitet, men det er dog et krav, at de nominerede på det pågældende tidspunkt, forsker ved en dansk institution.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Lovgrundlag

Fondes fradrag for almennyttige uddelinger reguleres af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1:

"I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål." […]

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, afhænger retten til skattemæssigt fradrag derfor af om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

Af Den juridiske vejlednings afsnit C.D.9.9.1.3 fremgår:

"Det beror i skatteretlig henseende på en konkret vurdering, om en uddeling er almenvelgørende eller almennyttig for at kunne indrømmes fradrag."

Og at:

"Den omstændighed, at en fond mv. ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond mv. vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1."

Der skal derfor altid foretages en selvstændig konkret vurdering af de enkelte uddelinger. Det kan modsætningsvis også udledes af de citerede afsnit fra Den juridiske vejledning, at en fond positivt kan anses for at have et almennyttigt formål, selv om det ikke er alle fondens uddelinger, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst som almennyttige uddelinger.

Af Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.9.1.3 fremgår de retningslinjer, som Skattestyrelsen administrerer efter i relation til vurderingen af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Den første betingelse er ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.9.1.3 (2024-1), at (vores understregning):

"For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode."

Den anden betingelse er ifølge Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.9.1.3 (2024-1), at (vores understregning):

"Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige. …"

Det centrale kriterium er dermed, om formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Begrebet "nyttigt" er efter praksis et dynamisk begreb, som ændrer sig løbende i takt med samfundsudviklingen.

Almennyttige formål foreligger således, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt.

Ydelse af støtte til forskning samt forskningsrelaterede udgifter er ifølge praksis almindeligt anerkendt som uddeling til almennyttige formål.

Der kan herom bl.a. henvises til TfS 1990, 278 LR, der vedrørte et tilfælde, hvor en fond havde til formål at yde støtte til forsknings- og uddannelsesaktiviteter i tilknytning til en læreanstalt. Fonden købte en ejerlejlighed med henblik på at stille den til rådighed for gæsteprofessorer og kunne fratrække udgifterne vedrørende ejerlejligheden i den periode, hvor en gæsteprofessor havde lejligheden til rådighed som en fradragsberettiget almennyttig uddeling. Derimod kunne selve købet af ejerlejligheden, hvor betalingen af købesummen modsvares af erhvervelsen af en ækvivalent værdi af ejerlejligheden, selvsagt ikke fradrages som en uddeling.

Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal derudover være angivet i fundatsen. Da hæderspriser er direkte hjemlet i Fondens fundats, jf. ovenfor, er denne betingelse klart opfyldt og vil derfor ikke blive behandlet nærmere i det følgende.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

Af Den juridiske vejlednings afsnit C.D.9.9.1.3 (2024-1) fremgår (vores understregning):

"I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet en vis videre kreds "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område"."

Af Erik Werlauffs festskrift til Ole Bjørn (side 500) fremgår følgende vedrørende forståelsen af “en vis videre kreds" (vores understregning):

“Dette må forstås som en uvis kreds, hvilket også kan udtrykkes som, at “en ikke på forhånd begrænset kreds kan komme i betragtning" og som et krav om “en ubestemt kreds".

Som eksempel på, hvad der forstås ved og afgrænsningen af "en vis videre kreds" kan nævnes SKM2010.329.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en forening, i forbindelse med opløsning, kunne fradrage udlodning af formuen til andre lokale almennyttige foreninger i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 2. I afgørelsen fremgår det, at (vores understregning):

"I Foreningens vedtægter er bestemt, at formue ved opløsning, skal overgå til almennyttige velgørende formål i foreningens hjemstedssogn. Uanset der er tale om et sogn med et indbyggertal på ikke over 2.000 udelukker det efter SKATs opfattelse ikke, at udlodningen kan anses for almennyttig. Der er herved henset til, at der er tale om en afgrænsning efter objektive kriterier. Det må endvidere anses for at være en uvis kreds, der vil kunne komme i betragtning, idet der ikke er noget til hinder for at også indbygger udenfor sognet udøver almennyttig aktivitet inden for sognet eller deltager i sådanne aktiviteter."

Det faktum, at det drejede sig om et sogn med et indbyggertal på under 2.000, udelukkede ikke, at udlodningen kunne anses for almennyttig. Dette blev begrundet med, at der var tale om en afgrænsning baseret på objektive kriterier, og at det derfor måtte anses for at være en ubestemt kreds, der kunne komme i betragtning, da der ville ske udlodning til tre forskellige lokale foreninger.

SKM2010.391.SR

I afgørelsen, SKM2010.391.SR, søgte Spørger bekræftelse på, at en uddeling af en forskningspris kunne anses som en fradragsberettiget uddeling til almennyttigt formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Ifølge Spørger skulle forskerprisen ses som (vores understregning):

"… et dansk sidestykke til Nobelprisen. Det bemærkes i denne forbindelse, at prisen er større end Nobelprisen, jf. videre nedenfor og at prisen - på grund af den grundige og objektive proces med udvælgelse af rette modtager og dens deraf følgende anseelse i fagkredse og offentligheden - fuldt ud kan måle sig med Nobelprisen (som dog uddeles på flere fagområder).

Prisen udgør 1 mio. EUR. Fondens bestyrelse kan regulere prisen i takt med prisudviklingen. Det er en personlig pris, der ved hver prisuddeling kan gives til en eller flere fremragende forskere enkeltvis, eller til en gruppe af forskere. Prisen kan deles mellem forskere inden for samme eller forskellige områder af det brede forskningsfelt.

Prismodtagere har pligt til at bidrage til højnelsen og internationaliseringen af dansk x-forskning gennem interaktion med danske forskere og forskningsmiljøer f.eks. i form af forelæsninger, master classes, seminarer, summer schools, forskerudveksling eller på anden måde, som aftales med Fonden."

SKAT indstiller, at spørgers spørgsmål besvares benægtende med begrundelsen (vores understregning):

"Der er imidlertid ingen bestemmelser om hvorledes prismodtageren anvender de modtagne midler og det vil være op til den enkelte prismodtager at beslutte hvorledes midlerne skal anvendes. Midlerne vil således tilgå prismodtageren som personlig økonomisk støtte uden at Fonden sikrer sig, at disse konkret anvendes til almennyttige formål som f.eks. forskning.

Da Fondens uddeling af “X-forskningsprisen" ikke sikre, at Fondens midler konkret anvendes til almennyttige formål, indstiller SKAT at spørgsmålet besvares benægtende.

Det skal dog bemærkes, at SKAT finder, at den del der skønsmæssigt svarer til et vederlag for modtagerens bidrag til højnelsen og internationaliseringen af x-forskning m.v. efter en konkret vurdering kan anses som en almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1."

 Skatterådet går dog imod SKATs indstilling og anfører (vores understregning):

"Fondens formål er på forskellig måde at støtte videnskabelig forskning i relation til x og x-sygdomme. Et sådant formål falder klart ind under området for formål af almennyttig karakter, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af § 4, stk. 2, der handler uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål. Dette gælder også for hæderspriser, der uddeles til personer, som har udmærket sig ved fremragende bidrag til europæisk x-forskning. Det er op til fondsbestyrelsen inden for vedtægtens bestemmelser at opstille de betingelser, som modtagelsen af en sådan pris eventuelt skal ledsages af."

Skatterådet bekræftede således i den konkrete sag, at forskningsprisen skulle anses for at udgøre en almennyttig uddeling, der var skattemæssigt fradragsberettiget for Spørger.

SKM2016.305.SR

I afgørelsen, SKM2016.305.SR, søgte Spørger bekræftelse på, at uddelingen af en arkitekturpris kunne anses som en fradragsberettiget uddeling til almennyttigt formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Arkitekturprisen skulle uddeles en gang årligt i henhold til vedtægterne, og gives til en epokegørende, banebrydende og/eller særlig indsats inden for arkitekturen udført af en dansk eller international arkitekt.

SKAT bemærker i afgørelsen, at (vores understregning):

"SKAT har foretaget en sådan vurdering og har bl.a. lagt vægt på, at kredsen af potentielle uddelingsmodtagere både omfatter danske og internationale arkitekter samt arkitektteams og dermed ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsgrundlag på under 40.000.

Tilsvarende har SKAT lagt vægt på, at kredsen af potentielle uddelingsmodtagere ikke er knyttet til en bestemt virksomhed, forening eller lignende. Derimod sigter uddelingen af "X-arkitekturpris" mod anerkendelse inden for et bestemt erhvervsmæssigt virke. Kredsen af potentielle uddelingsmodtagere må derfor anses for afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg."

Endeligt blev det konstateret, at arkitekturprisen blev uddelt som anerkendelse inden for arkitekturen, som efter SKATs opfattelse måtte anses for almennyttigt ud fra en i befolkningen almindelige fremherskende opfattelse.

Begrebet "velgørende" efter minimumsbeskatningsloven

Minimumsbeskatningsloven indeholder ikke regler, der svarer til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og derfor er det isoleret set uden betydning, om en uddeling er almennyttig eller ej, når den kvalificerende indkomst skal opgøres efter denne lov.

Om en uddeling kan kvalificeres som almennyttig - eller i minimumsbeskatningslovens terminologi "velgørende" - har dog betydning i relation til, om danske erhvervsdrivende fonde vil kunne opfylde betingelserne for at blive undtaget fra minimumsbeskatningslovens regler som en såkaldt "nonprofitorganisation", jf. minimumsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 3.

I henhold til minimumsbeskatningslovens § 4, stk. 1, nr. 11, defineres en nonprofitorganisation som en enhed, der opfylder, blandt flere, følgende kriterier (vores understregning):

"

a)      Den er etableret og drives i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, enten udelukkende til opfyldelse af religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål, eller som en faglig organisation, et erhvervsforbund, et handelskammer, en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation, en landbrugs- eller gartneriorganisation, en borgerforening eller en organisation, der udelukkende drives til fremme af social velfærd.
…

d)      Dens indkomst eller aktiver må ikke udloddes til eller anvendes til fordel for en privat fysisk eller juridisk person eller en ikkevelgørende enhed, bortset fra hvad der følger af udøvelsen af dens velgørende aktiviteter, som betaling af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser eller for anvendelse af aktiver eller kapital eller som betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi af aktiver erhvervet af enheden.

…"

I relation til litra a og begrebet "velgørende" fremgår det af de specielle bemærkninger til § 4, stk. 1, nr. 11, i lovforslag L 5, folketingssamlingen 2023-2024, at (vores understregning):

"Begrebet almenvelgørende i reglerne om minimumsbeskatning er ikke nødvendigvis fuldstændig sammenfaldende med begrebet almenvelgørende og almennyttige formål i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, men det vurderes, at der vil være et meget betydeligt overlap mellem de to begreber. Hvis der er fradrag for uddelingen efter fondsbeskatningsloven, vil der derfor som hovedregel også være tale om et velgørende formål efter minimumsbeskatningsreglerne."

Ovennævnte bemærkning er også at genfinde i det af Skatteministeriet udarbejdede høringsskema fra den eksterne høring over lovforslaget forud for fremsættelsen af L 5 i folketinget.

Derudover har vi ikke fundet nævneværdige fortolkningsbidrag til, hvordan begrebet "velgørende" nærmere skal afgrænses - hverken i de danske lovforarbejder, i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 eller i OECDs modelregler eller kommentarerne dertil.

Det må således - i overensstemmelse med den i lovforslaget angivne bemærkning - være den klare hovedregel, at et almennyttigt formål efter fondsbeskatningsloven også skal anses for at være velgørende i minimumsbeskatningslovens forstand. Omvendt må der skulle gøre sig markante og utvetydige forhold gældende, hvis kvalifikationen efter minimumsbeskatningsloven skulle blive en anden.

I relation til litra d er det en betingelse, at en nonprofitorganisations midler kun udloddes til en privat fysisk person eller juridisk person eller en ikke velgørende enhed, såfremt det følger af nonprofitorganisationens velgørende aktiviteter.

Det er derfor af afgørende betydning for danske erhvervsdrivende fonde at sikre, at deres uddelinger ikke bare anses for "almennyttige", men også for "velgørende" for ikke på den baggrund at blive diskvalificeret fra at blive undtaget fra minimumsbeskatningslovens regler under nonprofitorganisations-undtagelsen.

Spørgsmål 1:  

Fonden vurderes i sin egenskab af at være en erhvervsdrivende fond med det overordnede formål primært at støtte forskning klart at kunne anses for at være almennyttig, og dette kriterie drøftes derfor ikke yderligere.

Hensigten med nærværende spørgsmål er at afklare, hvorvidt Fondens omkostninger til X-pris hædersprisen, kan siges at være anvendt til et almennyttigt formål og dermed fradragsberettiget som ekstern almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Det fremgår direkte af Den juridiske vejledning, at forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende formål har en almennyttig karakter. Økonomisk støtte til forskning må derfor utvivlsomt ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kunne anses for nyttig, da det bidrager til forbedring af den generelle sundhed og lægevidenskaben.

Hæderspriser gives som en belønning for at have opnået et anerkendelsesbart forskningsmæssigt resultat.

Hæderspriser vurderes at øge interessen og motivationen for forskning og må derfor alt andet lige øge forskningsaktiviteterne på området, idet enestående resultater potentielt kan belønnes med en pris.

Derudover vil tildelingen af en hæderspris skabe øget opmærksomhed og bevågenhed om de prisbelønnede frembragte forskningsresultater, hvilket vurderes at have en positiv påvirkning på anden og videre forskning på samme og beslægtede områder.

Endelig vil en hæderspris motivere prismodtageren til at fortsætte sin forskning på det vigtige område, hvor forskningsresultatet er opnået.

På ovenstående baggrund bør en hæderspris ud fra en almindelig fremherskende opfattelse anses som nyttig som følge af sin positive adfærdsmæssig påvirkning af området - ligesom direkte støtte til selvsamme forskning ud fra en almindelig fremherskende opfattelse ville blive anset som nyttig.

At en hæderspris til personer, der har udmærket sig ved at bidrage til videnskabelig sundhedsfaglig forskning, skal anses for at have almennyttig karakter har tillige klar støtte i SKM2010.391.SR. Dette gælder også, selvom prisen er en personlig pris, som derfor ikke direkte øremærkes til en specifik forskningsaktivitet.

For at en uddeling kan anses som værende almennyttig i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, kræves det, at kredsen af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

Tildelingen af X-pris er ikke afgrænset efter hverken alder, køn, nationalitet eller bopæl. Prisen gives for et enestående forskningsresultat på området for forskning.

Grundlæggende er der en global, bred kreds af forskere, som kan blive taget i betragtning, og uddelingens potentielle modtager er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Grundet prisens brede kriterier vil uddelingen potentielt kunne komme en bredere og uvis kreds til gode, som ikke på forhånd kan identificeres eller afgrænses.

På baggrund af ovenstående skal spørgsmål 1 besvares med et "Ja". 

Spørgsmål 2:

Det følger af lovforarbejderne til minimumsbeskatningsloven, at når et formål vurderes at være almennyttigt efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1, så vil udgangspunktet også være, at formålet skal anses for "velgørende" efter minimumsbeskatningslovens regler.

Det må derfor kræve et meget konkret og afgørende forhold, før kvalifikationen efter de to regelsæt kan blive forskellig. Dette kunne eksempelvis være, hvis et formål eller en uddeling konkret kunne anses for at underminere formålet og hensigten med minimumsbeskatningsloven, eller hvis der forelå ny administrativ vejledning fra OECD, som måtte tillægges vægt.

I nærværende tilfælde foreligger der ingen konkrete forhold, der tilsiger, at kvalifikationen af formålet ikke bør anses for velgørende efter minimumbeskatningslovens regler.

Det er vores opfattelse, at uddelingen af X-pris bør anses for at være almennyttig, jf. begrundelsen anført under spørgsmål 1, og derfor bør uddelingen af X-pris også anses for at være velgørende efter minimumsbeskatningslovens regler.

Udgangspunktet i henhold til bemærkningerne til minimumsbeskatningsloven er, at hvis en uddeling efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1. anses som en almennyttig fradragsberettiget uddeling, vil der også være tale om et velgørende formål efter minimumsbeskatningsreglerne.

På baggrund af ovenstående skal spørgsmål 2 besvares med et "Ja".

Spørgsmål 3:

Fonden vurderes i sin egenskab af at være en erhvervsdrivende fond med det overordnede formål primært at støtte forskning klart at kunne anses for at være almennyttig, og dette kriterie drøftes derfor ikke yderligere.

Hensigten med nærværende spørgsmål er at afklare, hvorvidt Fondens omkostninger til Y-pris hædersprisen kan siges at være anvendt til et almennyttigt formål og dermed fradragsberettiget som ekstern almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Det fremgår direkte af Den juridiske vejledning, at forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende formål har en almennyttig karakter. Økonomisk støtte til forskning i sundhedsvidenskaber må derfor utvivlsomt ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kunne anses for nyttig, da det bidrager til forbedring af den generelle sundhed og lægevidenskaben.

Hæderspriser gives som en belønning for at have opnået et anerkendelsesbart forskningsmæssigt resultat.

Hæderspriser vurderes at øge interessen og motivationen for forskning og må derfor alt andet lige øge forskningsaktiviteterne på området, idet enestående resultater potentielt kan belønnes med en pris.

Derudover vil tildelingen af en hæderspris skabe øget opmærksomhed og bevågenhed om de prisbelønnede frembragte forskningsresultater, hvilket vurderes at have en positiv påvirkning på anden og videre forskning på samme og beslægtede områder.

Endelig vil en hæderspris motivere og økonomisk understøtte, at prismodtageren kan fortsætte sin forskning på det vigtige område, hvor forskningsresultatet er opnået.

På ovenstående baggrund bør en hæderspris ud fra en almindelig fremherskende opfattelse anses som nyttig som følge af sin positive adfærdsmæssig påvirkning af området - ligesom direkte støtte til selvsamme forskning ud fra en almindelig fremherskende opfattelse ville blive anset som nyttig.

Y-pris sigter mod at hædre unge forskere, som har bidraget væsentligt til videnskabens fremskridt, hvilket har resulteret i en bedre forståelse eller forbedring af sundhedsvidenskaber i bredeste forstand.

At en hæderspris til personer, der har udmærket sig ved at bidrage til videnskabelig sundhedsfaglig forskning, skal anses for at have almennyttig karakter har tillige klar støtte i SKM2010.391.SR. Dette gælder også, selvom prisen er en personlig pris, som derfor ikke direkte øremærkes til en specifik forskningsaktivitet.

For at en uddeling kan anses som værende almennyttig i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, kræves det, at kredsen af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

Kredsen af potentielle nominerede til L-pris er indsnævret til at dække videnskabsmænd og -kvinder, der forsker på en dansk forskningsinstitution inden for det sundhedsmedicinske område.

Forskning på det sundhedsmedicinske område sker på et utal af danske universiteter, hospitaler og andre institutioner og favner et meget bredt fagligt forskningsområde, hvor adskillige forskere beskæftiges.

Det er dermed en bred kreds af forskere, som kan blive taget i betragtning, og uddelingens potentielle modtager er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Grundet prisens brede kriterier vil uddelingen potentielt kunne komme en bredere og uvis kreds til gode, som ikke på forhånd kan identificeres eller afgrænses.

På baggrund af ovenstående skal spørgsmål 3 besvares med et "Ja".

Spørgsmål 4:

Det følger af lovforarbejderne til minimumsbeskatningsloven, at når et formål vurderes at være almennyttigt efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1, så vil udgangspunktet også være, at formålet skal anses for "velgørende" efter minimumsbeskatningslovens regler.

Det må derfor kræve et meget konkret og afgørende forhold, før kvalifikationen efter de to regelsæt kan blive forskellig. Dette kunne eksempelvis være, hvis et formål eller en uddeling konkret kunne anses for at underminere formålet og hensigten med minimumsbeskatningsloven, eller hvis der forelå ny administrativ vejledning fra OECD, som måtte tillægges vægt.

I nærværende tilfælde foreligger der ingen konkrete forhold, der tilsiger, at kvalifikationen af formålet ikke bør anses for velgørende efter minimumbeskatningslovens regler.

Det er vores opfattelse, at uddelingen af Y-pris bør anses for at være almennyttig, jf. begrundelsen anført under spørgsmål 3, og derfor bør uddelingen af Y-pris også anses for at være velgørende efter minimumsbeskatningslovens regler.

På baggrund af ovenstående skal spørgsmål 4 besvares med et "Ja".

Spørgsmål 5:

Fonden vurderes i sin egenskab af at være en erhvervsdrivende fond med det overordnede formål primært at støtte sundhedsfaglig forskning klart at kunne anses for at være almennyttig, og dette kriterie drøftes derfor ikke yderligere.

Hensigten med nærværende spørgsmål er at afklare, hvorvidt Fondens omkostninger til L-Pris hæderspriserne kan siges at være anvendt til et almennyttigt formål og dermed fradragsberettiget som ekstern almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Det fremgår direkte af Den juridiske vejledning, at forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende formål har en almennyttig karakter. Økonomisk støtte til forskning i sundheds- og biomedicinske videnskaber må derfor utvivlsomt ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kunne anses for nyttig, da det bidrager til forbedring af den generelle sundhed og lægevidenskaben.

Hæderspriser gives som en belønning for at have opnået et anerkendelsesbart forskningsmæssigt resultat.

Hæderspriser vurderes at øge interessen og motivationen for forskning og må derfor alt andet lige øge forskningsaktiviteterne på området, idet enestående resultater potentielt kan belønnes med en pris.

Derudover vil tildelingen af en hæderspris skabe øget opmærksomhed og bevågenhed om de prisbelønnede frembragte forskningsresultater, hvilket vurderes at have en positiv påvirkning på anden og videre forskning på samme og beslægtede områder.

Endelig vil en hæderspris motivere og økonomisk understøtte, at prismodtageren kan fortsætte sin forskning på det vigtige område, hvor forskningsresultatet er opnået.

På ovenstående baggrund bør en hæderspris ud fra en almindelig fremherskende opfattelse anses som nyttig som følge af sin positive adfærdsmæssig påvirkning af området - ligesom direkte støtte til selvsamme forskning ud fra en almindelig fremherskende opfattelse ville blive anset som nyttig.

L-pris sigter mod at hædre helt unge forskere, som har bidraget til videnskabens fremskridt, hvilket har resulteret i en bedre forståelse eller forbedring af sundhed videnskaber i bredeste forstand.

At en hæderspris til personer, der har udmærket sig ved at bidrage til videnskabelig sundhedsfaglig forskning, skal anses for at have almennyttig karakter har tillige klar støtte i SKM2010.391.SR. Dette gælder også, selvom prisen er en personlig pris, som derfor ikke direkte øremærkes til en specifik forskningsaktivitet.

For at en uddeling kan anses som værende almennyttig i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, kræves det, at kredsen af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

Kredsen af potentielle nominerede til L-pris er indsnævret til at dække videnskabsmænd og -kvinder, der forsker på en dansk forskningsinstitution inden for det sundhedsmedicinske område.

Forskning på det sundhedsmedicinske område sker på et utal af danske universiteter, hospitaler og andre institutioner og favner et meget bredt fagligt forskningsområde, hvor adskillige forskere beskæftiges.

Det er dermed en bred kreds af forskere, som kan blive taget i betragtning, og uddelingens potentielle modtager er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Grundet prisens brede kriterier vil uddelingen potentielt kunne komme en bredere og uvis kreds til gode, som ikke på forhånd kan identificeres eller afgrænses.

På baggrund af ovenstående skal spørgsmål 5 besvares med et "Ja".

Spørgsmål 6:

Det følger af lovforarbejderne til minimumsbeskatningsloven, at når et formål vurderes at være almennyttigt efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1, så vil udgangspunktet også være, at formålet skal anses for "velgørende" efter minimumsbeskatningslovens regler.

Det må derfor kræve et meget konkret og afgørende forhold, før kvalifikationen efter de to regelsæt kan blive forskellig. Dette kunne eksempelvis være, hvis et formål eller en uddeling konkret kunne anses for at underminere formålet og hensigten med minimumsbeskatningsloven, eller hvis der forelå ny administrativ vejledning fra OECD, som måtte tillægges vægt.

I nærværende tilfælde foreligger der ingen konkrete forhold, der tilsiger, at kvalifikationen af formålet ikke bør anses for velgørende efter minimumbeskatningslovens regler.

Det er vores opfattelse, at uddelingen af L-Pris bør anses for at være almennyttig, jf. begrundelsen anført under spørgsmål 5, og derfor bør uddelingen af L-Pris også anses for at være velgørende efter minimumsbeskatningslovens regler.

På baggrund af ovenstående skal spørgsmål 6 besvares med et "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Fondens uddeling af "X-Pris" er en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Begrundelse

I henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, kan fonde i den efter lovens § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

I dette spørgsmål ønskes alene besvaret, om Fondens uddeling af "X-Pris" kan anses for almennyttig.

Prisen er en pris, som Fonden hvert år uddeler til personer, som individuelt eller som et hold har ydet et fremragende bidrag til international forskning.

Der er flere betingelser, som skal være opfyldt for, at en uddeling kan fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Uddelingen skal være i overensstemmelse med fondens vedtægtsmæssige formål, og uddelingen skal være almenvelgørende eller almennyttig.

Om en uddeling kan fradrages, beror således på en konkret vurdering af uddelingen. 

Det lægges til grund, at uddelingen af "X-Pris" fondsretligt kan betragtes som en uddeling, der er i overensstemmelse med Fondens formål i henhold til fundatsen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2024-1 afsnit C.D.9.9.1.3, at almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål er fx nævnt forskningsmæssige og undervisningsmæssige eller nationale øjemed.

Rådgiver gør gældende, at begrebet almennyttigt efter praksis er et dynamisk begreb, som ændrer sig løbende i takt med samfundsudviklingen.

Skattestyrelsen er enig med rådgiver i, at begrebet almennyttigt ikke er statisk, men et dynamisk begreb.

Af SKM2010.391.SR fremgik bl.a. følgende:

"Prismodtagere har pligt til at bidrage til højnelsen og internationaliseringen af dansk x-forskning gennem interaktion med danske forskere og forskningsmiljøer f.eks. i form af forelæsninger, master classes, seminarer, summer schools, forskerudveksling eller på anden måde, som aftales med Fonden.

Der er imidlertid ingen bestemmelser om, hvorledes prismodtageren anvender de modtagne midler, og det vil være op til den enkelt prismodtager at beslutte, hvorledes midlerne skal anvendes. Midlerne vil således tilgå prismodtageren som personlig økonomisk støtte uden, at Fonden sikrer sig, at disse konkret anvendes til almennyttige formål som f.eks. forskning.

Da Fondens uddeling af “X-forskningsprisen" ikke sikrer, at Fondens midler konkret anvendes til almennyttige formål, indstiller SKAT at spørgsmålet besvares benægtende.

Det skal dog bemærkes, at SKAT finder, at den del, der skønsmæssigt svarer til et vederlag for modtagerens bidrag til højnelsen og internationaliseringen af x-forskning m.v., efter en konkret vurdering kan anses som en almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1."

Skatterådets afgørelse og begrundelse var følgende

"Fondens formål er på forskellig måde at støtte videnskabelig forskning i relation til x og x-sygdomme. Et sådant formål falder klart ind under området for formål af almennyttig karakter, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af § 4, stk. 2, der handler om uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål. Dette gælder også for hæderspriser, der uddeles til personer, som har udmærket sig ved fremragende bidrag til europæisk x-forskning. Det er op til fondsbestyrelsen inden for vedtægtens bestemmelser at opstille de betingelser, som modtagelsen af en sådan pris eventuelt skal ledsages af.

Skatterådet besvarer derfor spørgsmålet med ja."

I SKM2016.305.SR bekræftedeSkatterådet, at fondens uddeling af "X-Arkitekturpris" var en fradragsberettiget almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen bemærker, at den tidligere hjemmel til at foretage fradrag for vedtægtsmæssige formål, som ikke var almenvelgørende eller almennyttige, er ophævet således, at fonde nu kun kan foretage uddelingsfradrag, såfremt det, der uddeles til, kan anses for et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

"X-pris" er en personlig hæderspris, der uddeles til personer, som har opnået et anerkendelsesbart forskningsmæssigt resultat inden for forskning. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at hædersprisen ligesom i SKM2010.391.SR må anses for at være en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen har ikke forholdt sig til, om hædersprisen for modtageren er skattefri, jf. ligningslovens § 7, nr. 19.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Fondens uddeling af "X-pris" er udøvelse af velgørende aktiviteter i henhold til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d.

Begrundelse

Minimumsbeskatningsloven blev vedtaget som lov nr. 1535 af 12/12 2023 til implementering af Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022, der fastsætter regler til gennemførelse på EU-plan af OECD’s modelregler om Global Anti-Base Erosion Model Rules (GloBE, Spor to, Pillar II), der blev godkendt den 14. december 2021 inden for OECD/G20's inklusive ramme.

Minimumsbeskatningsloven er siden ændret ved lov nr. 684 af 11/6 2024 for at sikre, at loven fuldt ud lever op til OECD's modelregler og OECD's administrative retningslinjer.

Det fremgår af lovforarbejdernes generelle bemærkninger, L5 2023/2024, pkt. 3.1.2, at minimumsbeskatningsloven er: "en ny hovedlov […] der skal fungere uafhængigt af de gældende regler for beskatning af selskaber m.v. Der vil ikke være nogen form for interaktion mellem minimumsbeskatningsloven og skattelovgivningen i øvrigt, medmindre dette udtrykkeligt er angivet. Begrundelsen for denne adskillelse er, at opgørelsen af skattegrundlaget er grundlæggende forskelligt i de to regelsæt."

Minimumsbeskatningsloven omfatter koncernenheder, der er hjemmehørende i Danmark, og som indgår i en koncern, hvis konsoliderede omsætning er 750 mio. euro om året eller derover i mindst 2 ud af de 4 forudgående år, jf. § 1. Nogle typer enheder, der ikke er koncernenheder, kan i visse tilfælde også omfattes. GloBE-regelsættet, EU-direktivet og hermed minimumsbeskatningsloven omhandler indførelse af en effektiv minimumsbeskatning på mindst 15 pct. for omfattede koncerner på baggrund af et særligt opgjort beskatningsgrundlag. I kraft af at være en ny hovedlov, indfører minimumsbeskatningsloven en række nye begreber m.v., der ikke genfindes i den øvrige skattelovgivning.

Begrebet enhed, jf. § 4, nr. 1, omfatter enhver retlig ordning, der udarbejder separate regnskaber, eller enhver juridisk person. Af lovforarbejdernes specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår, at der er tale om en bred definition, som ikke er afhængig af enhedens retlige form eller betegnelse:

"Bestemmelsen definerer begrebet enhed bredt. Herved sikres det, at det ikke vil være afgørende for, om en given enhed er omfattet, hvordan enheden betegnes, ligesom heller ikke enhedens retlige form vil kunne tillægges afgørende vægt.

Som eksempel på enheder, der vil være omfattet af definitionen, kan nævnes aktieselskaber, anpartsselskaber, partnerselskaber, interessentskaber og trusts."

Begrebet koncernenhed, jf. § 4, nr. 2, omfatter som udgangspunkt enheder, der indgår i en koncern, der er omfattet af loven, medmindre den enkelte enhed udgør en undtagen enhed, jf. lovens § 2.

Undtagne enheder omfatter en række nærmere definerede typer af enheder, herunder nonprofitorganisationer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, som defineres i § 4, nr. 11. Undtagne enheder er fritaget for beskatning efter minimumsbeskatningsloven og er udelukkende omfattet af loven i relation til opgørelsen af koncernens omsætning i relation til ovennævnte omsætningsgrænse.

Skattestyrelsen forudsætter, at Spørger er en enhed, der er del af en koncern omfattet af loven og at Spørger vil udgøre en koncernenhed i et konkret regnskabsår, hvis Spørger ikke kvalificerer som en undtaget nonprofitorganisation efter minimumsbeskatningsloven § 4, nr. 11.

Minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, definerer en nonprofitorganisation, som en enhed, der opfylder samtlige af betingelserne i bestemmelsens litra a - f:

"11) Nonprofitorganisation: En enhed, der opfylder følgende kriterier:

a) Den er etableret og drives i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, enten udelukkende til opfyldelse af religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål eller som en faglig organisation, et erhvervsforbund, et handelskammer, en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation, en landbrugs- eller gartneriorganisation, en borgerforening eller en organisation, der udelukkende drives til fremme af social velfærd.

b) Næsten hele indkomsten fra de i litra a omhandlede aktiviteter er fritaget for indkomstskat i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende.

c) Den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller retmæssig andel i dens indkomst eller aktiver.

d) Dens indkomst eller aktiver må ikke udloddes til eller anvendes til fordel for en privat fysisk eller juridisk person eller en ikkevelgørende enhed, bortset fra hvad der følger af udøvelsen af dens velgørende aktiviteter, som betaling af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser eller for anvendelse af aktiver eller kapital eller som betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi af aktiver erhvervet af enheden.

e) Ved ophør, likvidation eller opløsning af enheden skal alle dens aktiver udloddes eller tilbageføres til en nonprofitorganisation eller til staten, herunder enhver offentlig enhed, i den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, eller enhver politisk underafdeling heraf.

f) Den udøver alene erhvervsmæssig virksomhed, som direkte vedrører de formål, som den blev oprettet til."

Definitionen af en nonprofitorganisation i minimumsbeskatningsloven er i al væsentlighed identisk med definitionerne i EU-direktivet og i OECD-modelreglerne.

Bestemmelsens litra a er et grundlæggende kriterium, der afgrænser de relevante typer af formål og aktiviteter for en nonprofitorganisation, mens litra b - f er specifikke kriterier. Bestemmelsens litra d er en værnsregel imod udlodning eller anvendelse af nonprofitorganisationens midler til formål, der ikke er forenelige med dens velgørende aktiviteter eller som ikke i øvrigt udgør rimeligt vederlag, f.eks. for leverede tjenesteydelser.

Spørger søger specifikt bekræftet, at den påtænkte uddeling skal anses for at være en velgørende udlodning i relation til § 4, nr. 11, litra d og således ikke i sig selv udgør et diskvalificerende forhold, som potentielt kunne forhindre Spørger i samlet set at opfylde betingelserne i 4, nr. 11 for at udgøre en undtaget nonprofitorganisation.

Rådgiver fremhæver dog forarbejderne til litra a i sin begrundelse. Som det fremgår nedenfor, er det også Skattestyrelsens opfattelse, at litra a og d er nært forbundne, jf. begrebet "velgørende" og at litra d ikke kan vurderes uden inddragelse af litra a.

I medfør af § 4, nr. 11, litra a fastsættes som et generelt krav til en nonprofitorganisation, at enheden skal være etableret og skal drives i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende til opfyldelse af en række formål, som overordnet er opdelt i to kategorier. For det første kan organisationer, som udelukkende drives til opfyldelse af en række ideelle formål, bl.a. velgørende, videnskabelige, kulturelle eller andre lignede formål omfattes. For det andet kan en række interesseorganisationer m.v. og organisationer, der udelukkende drives til fremme af social velfærd, omfattes.

En enhed, der opfylder samtlige betingelser i § 4, nr. 11, litra a - f, vil udgøre en nonprofitorganisation. Det er således ikke afgørende, i hvilken form en sådan enhed juridisk er etableret. I de specielle lovbemærkninger til L5 2023/2024 til § 4, nr. 11, litra a fremhæves dog, som eksempel, danske almenvelgørende fonde, der, på baggrund af en konkret vurdering, vil kunne være omfattet. Det fremgår samme sted af lovforarbejderne, at det er væsentligt i denne forbindelse at skelne mellem fondens aktivitetsformål, f.eks. ejerskab af en koncern, og fondens uddelingsformål, dvs. fondens anvendelse af overskud og reserver, hvor uddelingsformålet må anses for udtryk for, hvad der skal opfyldes med fondens aktivitet, og som derfor det relevante formål i forhold til litra a:

"Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en enhed lever op til litra a, baseret på enhedens formål og dens virke. For f.eks. en almenvelgørende fond vil vurderingen af, hvorfor den er etableret, typisk skulle foretages på grundlag af fondens fundats, vedtægter eller lignende dokumenter, hvor formålet med fonden er angivet. Vurderingen af, hvordan den drives, vil skulle foretages på grundlag af fondens faktiske virke.

Det er i den forbindelse væsentligt at skelne mellem fondens aktivitetsformål, f.eks. ejerskab af en koncern, og uddelingsformålet, dvs. fondens anvendelse af overskud og reserver. Sidstnævnte formål må anses for udtryk for, hvad der skal opfyldes med fondens aktivitet, og derfor det relevante formål i forhold til litra a.

Ejerskabet af koncernen vil typisk være fondens aktivitetsformål, der skal tilvejebringe midlerne til opfyldes af fondens uddelingsformål. Det fremgår således også af OECD's kommentarer, at en nonprofitorganisation kan være ultimativt moderenhed til en multinational koncern."

Efter lovens ordlyd er der tale om et dobbelt krav i litra a, således, at en nonprofitorganisation både skal være etableret og skal drives til opfyldelse af et omfattet formål. Dette forhold uddybes af Skatteministeriet i høringsskemaet til L5 2023/2024, side 3 i et svar til en række fonde:

"Det fremgår af bestemmelsen, at fonden skal være etableret og drives udelukkende til opfyldelse af de velgørende formål. Der er således tale om et dobbelt krav. Det er således ikke tilstrækkeligt, at fonden faktisk udelukkende uddeler til almenvelgørende formål.

Den skal også være etableret således, at den udelukkende kan uddele til almenvelgørende formål. Dette vil ikke være tilfældet, hvis fundatsen muliggør uddelinger til ikke-velgørende formål."

I relation til vurderingen af de kvalificerede formål, fremgår af de specielle bemærkninger til § 4, nr. 11, litra a, L5 2023/2024, at der forventes at være et meget betydeligt overlap mellem uddelingsformål, der kvalificerer til skattefradrag i medfør af fondsbeskatningsloven og uddelingsformål omfattet af minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra a. Når der er fradrag efter fondsbeskatningsloven, vil der som udgangspunkt også være tale om velgørende formål efter minimumsbeskatningsloven:

"Beskatningen efter fondsbeskatningsloven medfører som udgangspunkt, at de danske almenvelgørende erhvervsdrivende fonde beskattes som almindelige kapitalselskaber. Fondsbeskatningsloven indeholder dog regler, som i praksis medfører, at fondene kan undgå eller nedsætte beskatningen, hvis de opfylder deres respektive almenvelgørende og almennyttige formål.

[…]

Begrebet almenvelgørende i reglerne om minimumsbeskatning er ikke nødvendigvis fuldstændig sammenfaldende med begrebet almenvelgørende og almennyttige formål i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, men det vurderes, at der vil være et meget betydeligt overlap mellem de to begreber. Hvis der er fradrag for uddelingen efter fondsbeskatningsloven, vil der derfor som hovedregel også være tale om et velgørende formål efter minimumsbeskatningsreglerne." (Skattestyrelsens fremhævning)

Eksemplet i forarbejderne nævner kun situationen, hvor der er fradrag for uddelingen efter fondsbeskatningsloven, hvor formodningen derfor er, at der også er tale om et kvalificeret formål i relation til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra a. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne formodning må gælde i samme omfang, når der omvendt ikke er fradrag efter fondsbeskatningsloven. I et sådant tilfælde vil der være en formodning for, at der ikke er tale om et kvalificeret forhold efter minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra a.

Som anført har minimumsbeskatningsloven status af en ny hovedlov, der er uafhængig af den øvrige skattelovgivning, jf. de specielle bemærkninger til L5 2023/2024, punkt 3.1.2. Bemærkningerne anfører også i forbindelse hermed, at EU-direktivet implementeres tekstnært i minimumsbeskatningsloven, at gældende praksis og fortolkningsbidrag i øvrig dansk skattelovgivning vil have en begrænset betydning, at direktivet er baseret på OECD’s modelregler om minimumsbeskatning og at direktivet eksplicit angiver, at direktivet bør fortolkes i lyset af de retningslinjer, der er kommet og kommer fra OECD, herunder udbygninger og justeringer af de eksisterende kommentarer og eksempelsamlingen:

"Det er i direktivet eksplicit angivet, at direktivet bør fortolkes i lyset af de retningslinjer, der kommer fra OECD.

Dermed vil både de eksisterende kommentarer og den eksisterende eksempelsamling udgøre et fortolkningsbidrag i forhold til minimumsbeskatningsloven. Tilsvarende vil gælde efterfølgende yderligere administrative retningslinjer fra OECD, herunder udbygninger og justeringer af de eksisterende kommentarer og eksempelsamlingen."

Skattestyrelsen er enig med rådgiveren i, at der generelt ikke på nuværende tidspunkt er fortolkningsbidrag, udover de nævnte dele af lovforarbejderne, som i den konkrete sag klart kan belyse eventuelle forskelle mellem kvalifikationen efter fondsbeskatningsloven og minimumsbeskatningsloven. Der er derimod ikke efter Skattestyrelsens opfattelse belæg for yderligere at udvide den i forarbejderne nævnte hovedregel ved som rådgiver at anføre, at der må: "skulle gøre sig markante og utvetydige forhold gældende, hvis kvalifikationen efter minimumsbeskatningsloven skulle blive en anden." Det må derfor gælde, at begreberne (almen)velgørende i de to love således ikke nødvendigvis er sammenfaldende, men at der må formodes at være et meget betydeligt overlap, hvorefter fradrag efter fondsbeskatningsloven som hovedregel også vil indebære, at der er tale om et velgørende formål efter minimumsbeskatningsreglerne.

Idet der er tale om en hovedregel, må det også formodes, at kvalifikationen i konkrete tilfælde kan være forskellig, og at begrebet velgørende efter minimumsbeskatningsloven, jf. § 4, nr. 11, litra a, kan være enten smallere eller bredere end efter de tilsvarende begreber i fondsbeskatningsloven.

Der anmodes om bekræftelse på, at den påtænkte uddeling skal anses for velgørende i relation til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d, hvilket som nævnt er en værnsregel, hvorefter en nonprofitorganisation som udgangspunkt ikke må udlodde eller anvende midler til fordel for private fysiske eller juridiske personer og andre ikkevelgørende enheder. Værnsreglen gælder dog ikke, hvor en sådan udlodning mv. følger af enhedens velgørende aktiviteter:

"d) Enhedens indkomst eller aktiver må ikke udloddes til eller anvendes til fordel for en privat fysisk eller juridisk person eller en ikkevelgørende enhed, bortset fra hvad der følger af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter […]"

I høringsskemaet til L5 2023/2024, side 5, anfører Skatteministeriet om undtagelsen i litra d, at formålet med en uddeling i denne sammenhæng skal gå til formål omfattet af litra a:

"Efter lovforslagets § 4, nr. 11, litra d (tidligere § 3, nr. 11, litra d) kan der alene uddeles til privatpersoner og ikke-velgørende enheder, hvis det er som led i udøvelsen af fondens velgørende aktiviteter. Det er derfor en forudsætning, at uddelingen går til et af de i litra a oplistede formål.

Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem de velgørende formål i litra a og almennyttige og almenvelgørende formål i fondsbeskatningsloven."

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d ikke har noget selvstændigt indhold vedrørende begrebet "velgørende", men henviser til de i litra a oplistede formål og at alle de nævnte formål i første kategori af enheder omfattet af litra a må anses for at være "velgørende" i betydningen omfattet af litra d, uagtet at selve udtrykket velgørende blot er ét af de ideelle formål, der oplistes, dvs.: "religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål". Således må udlodninger, der følger af udøvelsen af disse formål, kunne være undtaget fra værnsreglen imod udlodninger m.v. i litra d.

I samme grad som for minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra a må det også gælde for litra d som hovedregel, at i tilfælde af, at der er fradrag for uddelingen efter fondsbeskatningsloven, vil der være tale om en undtaget udlodning, som følger af enhedens velgørende aktiviteter efter § 4, nr. 11, litra d.

Idet Skattestyrelsen i begrundelsen for spørgsmål 1 vurderer, at der er fradrag efter fondsbeskatningsloven, vil der derfor som hovedregel også være tale om et velgørende formål efter minimumsbeskatningsloven i relation til § 4, nr. 11, litra a og d.

Det fremgår af begrundelsen til spørgsmål 1, at den påtænkte uddeling skal anses for en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. De nævnte formål er efter Skattestyrelsens opfattelse forenelige med de nævnte formål for velgørende nonprofitorganisationer i minimumsbeskatningsloven (dvs. religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål som oplistet i den første formålskategori i § 4, nr. 11, litra a) og der er ikke fundet konkrete forhold, der peger på, at kvalifikationen af formålet skal være anderledes efter minimumsbeskatningsloven end efter fondsbeskatningsloven.

På baggrund af en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte uddeling skal anses for at følge af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter i relation til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Fondens uddeling af "Y-Pris" er en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Begrundelse

I henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, kan fonde i den efter lovens § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

I dette spørgsmål ønskes alene besvaret, om Fondens uddeling af "Y -Pris" kan anses for almennyttig.

"Y-Pris" sigter mod at hædre unge forskere, som har bidraget væsentligt til videnskabens fremskridt, hvilket har resulteret i en bedre forståelse eller forbedring af sundhedsvidenskaber i bredeste forstand. Der er således tale om et bredt fagligt område, hvorfra potentielle forskere kan nomineres.

"Y-Pris" tildeles en videnskabsmand, der på tidspunktet for tildelingen skal bedrive forskning ved en dansk forskningsinstitution.

Der er flere betingelser, som skal være opfyldt for, at en uddeling kan fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Uddelingen skal være i overensstemmelse med fondens vedtægtsmæssige formål, og uddelingen skal være almenvelgørende eller almennyttig.

Om en uddeling kan fradrages, beror således på en konkret vurdering af uddelingen. 

Det lægges til grund, at uddelingen af "Y-Pris" fondsretligt kan betragtes som en uddeling, der er i overensstemmelse med Fondens formål i henhold til fundatsen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2024-1 afsnit C.D.9.9.1.3, at almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål er fx nævnt forskningsmæssige og undervisningsmæssige eller nationale øjemed.

For så vidt angår gennemgangen af SKM2010.391.SR og SKM2016.305.SR henvises til gennemgangen under begrundelsen til spørgsmål 1.

"Y-Pris" er en personlig hæderspris, der uddeles til personer, der arbejder med videnskabelig forskning, der bidrager til en bedre forståelse eller forbedring af sundhedvidenskaber i bredeste forstand. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at hædersprisen ligesom i SKM2010.391.SR må anses for at være en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen har ikke forholdt sig til, om hædersprisen for modtageren er skattefri, jf. ligningslovens § 7, nr. 19.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at Fondens uddeling af "Y-Pris" er udøvelse af velgørende aktiviteter i henhold til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d.

Begrundelse

Kvalifikationen af den påtænkte disposition efter minimumsbeskatningsloven er i det væsentlige identisk med Skattestyrelsens begrundelse for spørgsmål 2, hvorfor der henvises hertil.

Det fremgår af begrundelsen til spørgsmål 3, at den påtænkte uddeling skal anses for en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. De nævnte formål er efter Skattestyrelsens opfattelse forenelige med de nævnte formål for velgørende nonprofitorganisationer i minimumsbeskatningsloven (dvs. religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål som oplistet i den første formålskategori i § 4, nr. 11, litra a) og der er ikke fundet konkrete forhold, der peger på, at kvalifikationen af formålet skal være anderledes efter minimumsbeskatningsloven end efter fondsbeskatningsloven.

På baggrund af en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte uddeling skal anses for at følge af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter i relation til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at Fondens uddeling af "L-Pris" er en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Begrundelse

I henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, kan fonde i den efter lovens § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

I dette spørgsmål ønskes alene besvaret, om Fondens uddeling af "L-Pris" kan anses for almennyttig.

"L-Pris" sigter mod at hædre de helt unge forskere, som er dedikerede og passionerede omkring deres forskning. Prisen tildeles årligt forskere, som har gjort eller bidraget til originale opdagelser, der har ført til videnskabelige fremskridt, som har resulteret i en bedre forståelse eller forbedring af sundhedsvidenskaber i bredeste forstand.

Da talent kan manifestere sig på mange forskellige måder, kan modtagere af talentprisen også ske på baggrund af bidrag til udbredelsen af videnskab og/eller ved at bringe opdagelser til live.

Der er tale om et bredt fagligt område, hvorfra potentielle forskere kan nomineres.

Prisen udgør X kr., hvoraf X kr. tildeles som en personlig pris, og X kr. øremærkes forskningsaktiviteter.

Der er flere betingelser, som skal være opfyldt for, at en uddeling kan fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Uddelingen skal være i overensstemmelse med fondens vedtægtsmæssige formål, og uddelingen skal være almenvelgørende eller almennyttig.

Om en uddeling kan fradrages, beror således på en konkret vurdering af uddelingen. 

Det lægges til grund, at uddelingen af "L-Pris" fondsretligt kan betragtes som en uddeling, der er i overensstemmelse med Fondens formål i henhold til fundatsen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2024-1 afsnit C.D.9.9.1.3, at almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål er fx nævnt forskningsmæssige og undervisningsmæssige eller nationale øjemed.

For så vidt angår gennemgangen af SKM2010.391.SR og SKM2016.305.SR henvises til gennemgangen under begrundelsen til spørgsmål 1.

"L-Pris" er en personlig hæderspris, der uddeles til helt unge forskere, som har gjort eller bidraget til originale opdagelser, der har ført til videnskabelige fremskridt. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at hædersprisen ligesom i SKM2010.391.SR må anses for at være en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen har ikke forholdt sig til, om hædersprisen for modtageren er skattefri, jf. ligningslovens § 7, nr. 19.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at Fondens uddeling af "L-Pris" er udøvelse af velgørende aktiviteter i henhold til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d.

Begrundelse

Kvalifikationen af den påtænkte disposition efter minimumsbeskatningsloven er i det væsentlige identisk med Skattestyrelsens begrundelse for spørgsmål 2, hvorfor der henvises hertil.

Det fremgår af begrundelsen til spørgsmål 5, at den påtænkte uddeling skal anses for en fradragsberettiget almennyttig uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. De nævnte formål er efter Skattestyrelsens opfattelse forenelige med de nævnte formål for velgørende nonprofitorganisationer i minimumsbeskatningsloven (dvs. religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål som oplistet i den første formålskategori i § 4, nr. 11, litra a) og der er ikke fundet konkrete forhold, der peger på, at kvalifikationen af formålet skal være anderledes efter minimumsbeskatningsloven end efter fondsbeskatningsloven.

På baggrund af en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påtænkte uddeling skal anses for at følge af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter i relation til minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 11, litra d.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 3 og 5

Lovgrundlag

Fondsbeskatningslovens § 1, stk.1, nr. 1

Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

Fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1

Fondsbeskatningslovens § 3

Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2-6 samt §§ 4-6.

[…]

Fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2

I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1 […], nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. […]

Stk. 2.  Uddelinger efter stk. 1 fradrages i den efter § 3 opgjorte indkomst på det tidspunkt, hvor fonden m.v. eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen. Uddelinger efter stk. 1, der strækker sig over flere indkomstår, kan fonden m.v. eller foreningen dog fratrække på det tidspunkt, hvor fonden m.v. eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen, eller på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder. Det én gang valgte fradragstidspunkt efter 2. pkt. kan ikke ændres for den konkrete uddeling.

Ligningslovens § 7

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

[…]

19) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

[…]

Ligningslovens § 7 V

[…}

Stk. 2. Modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, skal alene medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved uddelinger fra tilsvarende fonde og foreninger, som er hjemmehørende i udlandet, er skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor de er hjemmehørende, og ikke har fradrag for uddelingen. […]

[…}

Praksis

SKM2016.305.SR

Af SKATs begrundelse fremgik bl.a. følgende:

"Fondens overskud skal bl.a. anvendes til uddeling af "X-arkitekturpris". Der er tale om en hæderspris til anerkendelse af modtagerens fortjeneste i form af en epokegørende, banebrydende og/eller særlig indsats inden for arkitekturen udført af en dansk eller international arkitekt eller arkitektteam. Se punkt 9.1.1. i vedtægterne.

[…]

SKAT lægger ved besvarelsen til grund, at uddelingen af "X-arkitekturpris" er en uddeling efter fondslovgivningen. Der er herved henset til, at uddelingen foretages for at realisere fondens uddelingsformål, som fremgår af punkt 9.1. i vedtægterne. Se Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.D.9.6.2.

[…]

En uddeling anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, hvis den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingen, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet skal således komme en vis videre kreds til gode. Se Cirkulære 1988-11-07 nr. 136 om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.

Der er i Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.D.9.9.1.3 henvist til betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juni 1978. Af betænkningen fremgår følgende vedrørende praksis efter ligningslovens § 8 A i relation til definitionen af "en vis videre kreds":

"Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer, fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

Det fremgår samtidig af bekendtgørelse nr. 837 af 6. august 2008 om godkendelser mv. efter ligningslovens §§ 8 A eller 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, at godkendelsen bl.a. er betinget af, at midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsgrundlag på under 40.000.

Det er SKATs opfattelse, at kravet om et befolkningsgrundlag på over 40.000 ikke direkte gælder i relation til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Betingelsen kan dog anvendes som en retningslinje for, hvornår der er tale om "en vis videre kreds". Se SKM2014.108.SR.

Ved begrebet almenvelgørende forstås tilfælde, hvor der ydes støtte til en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang. Begrebet almennyttig dækker over, at de tilgodesete skal være en vis videre kreds af personer, hvis virke i samfundet ud fra en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttig. Se Cirkulære 1988-11-07 nr. 136 om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.

Begrebet almennyttigt er efter praksis et dynamisk begreb. Begrebets nærmere indhold påvirkes af samfundsudviklingen og af den aktuelle fremherskende opfattelse i samfundet af, hvad der anses for almennyttigt. Se SKM2011.66.SR.

Blandt almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil også kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se Cirkulære 1988-11-07 nr. 136 om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv.

Den omstændighed, at en fond har et almennyttigt eller almenvelgørende formål efter sine vedtægter, indebærer ikke i sig selv, at fonden vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Det afgørende er derimod, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Det er ikke en betingelse efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, at uddelingsmodtageren har et almennyttigt formål. Se SKM2011.350.SR.

Spørgsmålet om hvorvidt fondens uddeling af" X-arkitekturpris" er en fradragsberettiget almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, skal afgøres på baggrund af en samlet konkret vurdering af de foreliggende oplysninger.

SKAT har foretaget en sådan vurdering og har bl.a. lagt vægt på, at kredsen af potentielle uddelingsmodtagere både omfatter danske og internationale arkitekter samt arkitektteams og dermed ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsgrundlag på under 40.000.

Tilsvarende har SKAT lagt vægt på, at kredsen af potentielle uddelingsmodtagere ikke er knyttet til en bestemt virksomhed, forening eller lignende. Derimod sigter uddelingen af "X-arkitekturpris" mod anerkendelse inden for et bestemt erhvervsmæssigt virke. Kredsen af potentielle uddelingsmodtagere må derfor anses for afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. 

Hertil kommer, at "X-arkitekturpris" uddeles som anerkendelse inden for arkitekturen, som efter SKATs opfattelse må anses for almennyttigt ud fra en i befolkningen almindelige fremherskende opfattelse.

Det er på baggrund af ovenstående SKATs opfattelse, at fondens uddeling af "X-arkitekturpris" er en fradragsberettiget almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1"

SKM2010.391.SR

Spørger ønskede oplyst, om uddeling af X-forskningsprisen, ville være en fradragsberettiget uddeling til almennyttigt formål, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Af SKATS begrundelse fremgik følgende:

"Fondens formål er at styrke interessen for x-forskningen og dens resultater, stimulere og belønne fremragende x-forskning, og at stimulere dansk forskning gennem et øget samspil med anden europæisk x-forskning og herigennem at styrke det videnskabelige grundlag for fremskridt vedrørende forebyggelse, diagnostik og behandling af x-sygdomme.

Som led i fremme af formålet uddeler Fonden “ X-forskningsprisen" til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved fremragende bidrag til europæisk x-forskning, og som må forventes at være forskningsaktive i mindst 10 år. Prisen udgør 1 mio. EUR. 

Det er en personlig pris.

Prismodtagere har pligt til at bidrage til højnelsen og internationaliseringen af dansk x-forskning gennem interaktion med danske forskere og forskningsmiljøer f.eks. i form af forelæsninger, master classes, seminarer, summer schools, forskerudveksling eller på anden måde, som aftales med Fonden.

Der er imidlertid ingen bestemmelser om hvorledes prismodtageren anvender de modtagne midler og det vil være op til den enkelt prismodtager at beslutte hvorledes midlerne skal anvendes. Midlerne vil således tilgå prismodtageren som personlig økonomisk støtte uden at Fonden sikrer sig at disse konkret anvendes til almennyttige formål som f.eks. forskning.

Da Fondens uddeling af “X-forskningsprisen" ikke sikre, at Fondens midler konkret anvendes til almennyttige formål, indstiller SKAT at spørgsmålet besvares benægtende.

Det skal dog bemærkes, at SKAT finder, at den del der skønsmæssigt svarer til et vederlag for modtagerens bidrag til højnelsen og internationaliseringen af x-forskning m.v. efter en konkret vurdering kan anses som en almennyttig uddeling efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1."

Skatterådets afgørelse og begrundelse var følgende

"Fondens formål er på forskellig måde at støtte videnskabelig forskning i relation til x og x-sygdomme. Et sådant formål falder klart ind under området for formål af almennyttig karakter, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af § 4, stk. 2, der handler om uddelinger til andre vedtægtsmæssige formål. Dette gælder også for hæderspriser, der uddeles til personer, som har udmærket sig ved fremragende bidrag til europæisk x-forskning. Det er op til fondsbestyrelsen inden for vedtægtens bestemmelser at opstille de betingelser, som modtagelsen af en sådan pris eventuelt skal ledsages af.

Skatterådet besvarer derfor spørgsmålet med ja."

SKM2010.329.SR

Skatterådet bekræftede at Foreningen i forbindelse med opløsning, kunne fradrage udlodning af formuen til andre lokale almennyttige foreninger jfr. selskabsskattelovens § 3, stk. 2.

Det forhold, at der var tale om et sogn med et indbyggertal på ikke over 2.000, udelukkede ikke, at udlodningen kunne anses for almennyttig. Der blev herved henset til, at der var tale om en afgrænsning efter objektive kriterier og at det måtte anses for at være en uvis kreds, der ville kunne komme i betragtning.

TfS 1990, 278 LR

En fond, der havde til formål at yde støtte til forsknings- og uddannelsesaktiviteter med tilknytning til en læreanstalt, bad Ligningsrådet om forhåndsbesked om fradrag for uddeling og hensættelser med henblik på at stille en bolig til rådighed for udenlandske gæsteprofessorer. Rådet udtalte, at køb af en ejerlejlighed ikke kunne anses for en uddeling, men at udgifterne vedrørende ejerlejligheden i den periode, hvor den blev stillet til rådighed for en gæsteprofessor, ville være en fradragsberettiget uddeling. Hensættelse af beløb til dækning af husleje med samme formål ville være en fradragsberettiget henlæggelse, jf. FBL § 4, stk. 1 og stk. 3.

Den juridiske vejledning 2024-1 C.D.9.9.1.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål

Indhold

Afsnittet handler om de særlige regler for fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

[…]

Regel

Fonde mv. og foreninger, herunder arbejdsmarkedssammenslutninger, kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se FBL § 4, stk. 1 og FBL § 9, stk. 1. Prioriteringsreglen i FBL § 6 har betydning for størrelsen af fradraget. Se afsnit C.D.9.9.4 om prioriteringsreglen.

Fradrag finder sted i den indkomst, der er opgjort efter FBL §§ 3 og 8, dvs. efter bundfradrag, fradrag for driftsomkostninger og for fremført underskud fra tidligere år, fremført efter SEL § 12.

Almenvelgørende eller almennyttige formål

Begrænsningen til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål administreres i overensstemmelse med de retningslinjer, der er lagt til grund ved administrationen af bestemmelserne i LL § 8 A, LL § 12, BAL § 3, stk. 2 og SEL § 3, stk. 2. Det forhold, at en forening mv. ikke kan godkendes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig efter LL § 8 A, idet foreningen fx ikke kan opfylde kravet til antal gavegivere, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at foreningen ikke kan betragtes som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftsloven.

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering".

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

I betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978 fremgår følgende vedrørende praksis omkring LL § 8 A, i relation til begrebet "en vis videre kreds": "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

En fond mv., som efter vedtægterne kun kan uddele til personer med tilknytning til fx en bestemt virksomhed/aktieselskab, uddeler ikke til en ubestemt videre kreds. Af Landsskatterettens praksis fremgår det, at der er nægtet fradrag efter FBL § 4, stk. 1, i sager, hvor modtagerne i henhold til fundatsen skulle være ansat i en bestemt virksomhed eller et bestemt selskab, ligesom Landsskatteretten i en ikke offentliggjort afgørelse har fastslået, at en fonds udsmykning af lokaliteter, bygninger, anlæg mv., der tilhørte en virksomhed, tilgodeså virksomhedens erhvervsmæssige interesser, idet virksomheden, som alle andre virksomheder, havde en erhvervsmæssig og økonomisk interesse i, at bygninger mv. udsmykkes. Da udsmykningerne herudover kun kom en begrænset snæver personkreds til gode (medarbejderne på virksomheden), kunne udgifterne til udsmykningen ikke anses for almennyttige. Landskatteretskendelsen, som ikke er offentliggjort, er refereret i SKM2006.533.SR.

Økonomisk trang

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige. Se fx TfS 1989, 657 LSR, hvor en fond ikke kunne fradrage en hensættelse til studierejser, da der ikke med hensættelsen var tale om støtte til personer i økonomisk trang (almenvelgørende formål) eller støtte, der kom en videre kreds til gode (almennyttigt formål). Bidrag til sådanne organisationer kan derfor kun fradrages, hvis fradragsretten kan støttes på LL § 13, eller der er tale om en driftsudgift.

[…]

Uddelinger med hjemmel i vedtægterne

Der stilles krav om, at det almenvelgørende eller almennyttige formål skal fremgå af den uddelende fonds vedtægter for at kunne opfylde fondslovens krav til overholdelse af formålet. Det følger af FL § 6, stk. 1, nr. 3 og 8, at der i fondens vedtægt skal optages bestemmelse om fondens formål og overskudsanvendelse, ligesom det efter FL § 29, stk. 1, påhviler fondsbestyrelsen at anvende overskuddet til de formål, der er fastsat i vedtægten. Der er således et fondsretligt forbud imod at foretage uddelinger til ikke-vedtægtsmæssige formål.

[…]

Konkret vurdering

Det beror i skatteretlig henseende på en konkret vurdering, om en uddeling er almenvelgørende eller almennyttig for at kunne indrømmes fradrag.

Uanset om der er tale om en fond mv. eller en forening, skal skattemyndighederne derfor foretage en selvstændig vurdering af, hvorvidt formålet må anses for almenvelgørende eller almennyttigt, ligesom der skal foretages en konkret vurdering af de enkelte uddelinger. Se udtalelsen i TfS 1994, 404 DEP, som er en kommentar til TfS 1993, 587 LSR.

Den omstændighed, at en fond mv. ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, indebærer ikke i sig selv, at en fond mv. vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af FBL § 4, stk. 1. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende. Se SKM2011.350.SR.

Det afgørende er ikke en formel angivelse af, at en modtager er almennyttig. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se fx SKM2010.556.VLR om begrebet almennyttighed. Sagen vedrørte spørgsmålet om fritagelse for selvangivelsespligt efter SKL § 4, stk. 1, nr. 4. Dommen konkluderede, at en antenneforenings egentlige formål var at varetage medlemmernes økonomiske interesser.

[…]

Den juridiske vejledning 2024-1 C.A.2.5.2.1 LL § 7 - Hædersgaver mv.

Dette afsnit handler om en række indtægter af vidt forskellig karakter, som der efter LL § 7 er skattefrihed for.

[…]

LL § 7, nr. 19 - Hæderspriser

Der er skattefrihed for hæderspriser, der udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, og som udbetales efter Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem.

Det samme gælder hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.

Det fremgår af bestemmelsen, at det er en betingelse for skattefriheden, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.

Landsskatteretten fandt i en konkret sag, at en hæderspris der var ydet til to danske arkitekter fra en dansk fond, var skattefri efter LL § 7, nr. 19, 2. pkt. En af arkitekterne måtte anses som værende en fremtrædende arkitekt, der har modtaget adskillige priser for bygningsværker frembragt i samarbejde med den anden arkitekt. I den relation måtte arkitekten kunne betragtes som kunstner. Se SKM2006.759.LSR.

Se også SKM2016.305.SR, hvor Skatterådet fandt, at der må foretages en konkret vurdering af hver enkelt uddeling fra den konkrete fond, for at kunne vurdere, hvorvidt denne udelukkende kan anses som værende en anerkendelse af den pågældende arkitekts kunstneriske fortjenester og dermed skattefri i medfør af LL § 7, nr. 19.

Se også SKM2019.203.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en hæderspris, der blev uddelt af et universitet i et EU-land, ikke kunne anses for omfattet af LL § 7, nr. 19. Landsskatteretten lagde vægt på, at bestemmelsen efter sin ordlyd alene omfatter Nobelprisen og hæderspriser, der ydes af mellemstatslige organisationer eller institutioner, som Danmark deltager i eller er medlem af, samt priser, der ydes som en anerkendelse af kunstnerisk virksomhed. Prisen kunne dermed ikke anses skattefri i medfør af LL § 7, nr. 19. Landsskatteretten stadfæstede således bindende svar fra Skatterådet, SKM2017.192.SR.

Se endvidere SKM2022.156.SR, som vedrørte to foreninger, som ønskede at tilbyde en skattefri hæderspris, jf. ligningslovens § 7, nr. 19. Prismodtageren blev udpeget blandt forfattere, som var aktuelle. Prisen blev uddelt hvert år og bestod af xxx-tusind kr. samt en statuette. Prisen blev dog sponsoreret af et selskab og dermed af en selvstændig virksomhed som omhandlet i bestemmelsen og det var også selskabet, der udbetalte beløbet direkte til prismodtageren. Prisen blev derfor anset for ydet af G1 A/S og det forhold, at prisen var forankret hos foreninger kunne ikke føre til et andet resultat.

Skatterådet kunne derfor bekræfte, at den af foreningerne indstiftede Pris kunne behandles som en skattefri hæderspris, jf. ligningslovens § 7, nr. 19.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at en frivillig oplæsningsturné for prismodtageren ikke medførte, at prisen ikke fik status som hæderspris.

Som modsætning hertil fandt Skatterådet i SKM2022.208.SR, at en forening ikke kunne uddele skattefrie hæderspriser, da denne forening ikke kunne anses for en selvstændig virksomhed. Foreningen kunne dog heller ikke uddele skattefrie priser som en forening, da det efter administrativ praksis er et krav, at sådanne foreninger har et almennyttigt formål, hvilket ikke gjorde sig gældende for den omhandlede forening. Endvidere kunne legatet ikke i sig selv anses at opfylde betingelserne for skattefrihed, da legatet i princippet kunne ydes til samme person hvert andet år og dermed kunne legatet ikke anses som en hæderspris for et virke gennem en årrække, som også er gældende praksis for tildeling af skattefrie hæderspriser.  

Prisen må ikke have karakter af en betaling for en ydelse, som modtageren har præsteret, fx en prisopgave eller lignende.

Priser, som har karakter af studieunderstøttelse, falder uden for fritagelsesbestemmelsen. Se også afsnit C.A.6.3.3.

Spørgsmål 2, 4 og 6

Lovgrundlag

Minimumsbeskatningslovens § 1, stk. 1

Denne lov finder anvendelse på koncernenheder, der er hjemmehørende i Danmark, og som indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern, hvor koncernen i mindst 2 af de 4 regnskabsår, der går umiddelbart forud for kontrolregnskabsåret, ifølge det konsoliderede regnskab for koncernens ultimative moderselskab har en årlig omsætning på mindst 750 mio. euro, inklusive omsætningen fra undtagne enheder, jf. § 2.2 Afsnit IV finder endvidere anvendelse på joint ventures og disses tilknyttede joint ventures, jf. § 38.

Minimumsbeskatningslovens § 2

Uanset § 1, stk. 1, finder loven ikke anvendelse på følgende enheder (undtagne enheder):

[…]

3) En nonprofitorganisation.

[…]

Stk. 3.

Uanset stk. 1 kan den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 1, beslutte ikke at behandle en enhed som omhandlet i stk. 1, nr. 7 og 8, som en undtagen enhed.

Minimumsbeskatningslovens § 4

I denne lov forstås ved:

[…]

1) Enhed: Enhver retlig ordning, der udarbejder separate regnskaber, eller enhver juridisk person.

2) Koncernenhed: Enhver enhed, der indgår i en multinational koncern eller en stor national koncern, og alle faste driftssteder, der tilhører en hovedenhed, som indgår i en multinational koncern. En enhed, der er medlem af en joint venture-koncern, som har hjemsted i Danmark, jf. § 47, anses for en koncernenhed ved anvendelse af afsnit VI.

[…]

11) Nonprofitorganisation: En enhed, der opfylder følgende kriterier:

a) Den er etableret og drives i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, enten udelukkende til opfyldelse af religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål eller som en faglig organisation, et erhvervsforbund, et handelskammer, en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation, en landbrugs- eller gartneriorganisation, en borgerforening eller en organisation, der udelukkende drives til fremme af social velfærd.

b) Næsten hele indkomsten fra de i litra a omhandlede aktiviteter er fritaget for indkomstskat i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende.

c) Den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller retmæssig andel i dens indkomst eller aktiver.

d) Dens indkomst eller aktiver må ikke udloddes til eller anvendes til fordel for en privat fysisk eller juridisk person eller en ikkevelgørende enhed, bortset fra hvad der følger af udøvelsen af dens velgørende aktiviteter, som betaling af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser eller for anvendelse af aktiver eller kapital eller som betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi af aktiver erhvervet af enheden.

e) Ved ophør, likvidation eller opløsning af enheden skal alle dens aktiver udloddes eller tilbageføres til en nonprofitorganisation eller til staten, herunder enhver offentlig enhed, i den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, eller enhver politisk underafdeling heraf.

f) Den udøver alene erhvervsmæssig virksomhed, som direkte vedrører de formål, som den blev oprettet til.

[…]

Skatteforvaltningslovens § 25

Stk. 1 Et bindende svar er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren eller andre som nævnt i § 21, stk. 2, ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år regnet fra spørgerens modtagelse af svaret, jf. dog 3. og 4. pkt. […] Det kan dog i svar som nævnt i 1., 3. og 4. pkt. bestemmes, at svaret kun skal være bindende i en kortere periode. Begrænsningen af bindingsperioden gælder ikke, når der i et bindende svar om en disposition er taget stilling til den skattemæssige virkning af efterfølgende omstændigheder, der er endeligt fastlagt i dispositionen.

Stk. 2. Et svar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten.

Stk. 3. Et svar, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er ikke bindende, i det omfang en udenlandsk respektive en færøsk eller en grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund. 1. pkt. gælder også for fortolkningen af minimumsbeskatningsloven, hvis en udenlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.

RÅDETS DIREKTIV (EU) 2022/2523 af 14. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen

Betragtninger

[…]

(7) […] Enheder, der falder ind under nærværende direktivs anvendelsesområde, kaldes »koncernenheder«. Visse enheder bør undtages fra nærværende direktivs anvendelsesområde på grund af deres særlige formål og status. Undtagne enheder er enheder, der generelt ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed, og som udfører aktiviteter af almen interesse såsom offentlig sundhedspleje og uddannelse eller anlæg af offentlig infrastruktur, og som af disse grunde muligvis ikke er skattepligtige i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende. Det er derfor nødvendigt at udelukke offentlige enheder, internationale organisationer, pensionsinstitutter og nonprofitorganisationer, herunder organisationer med f.eks. folkesundhedsformål, fra nærværende direktivs anvendelsesområde. Det bør være muligt, at nonprofitorganisationer også omfatter sundhedsforsikringsudbydere, som ikke søger eller får overskud ud over, hvad der kommer den offentlige sundhedspleje til gavn. […]

[…]

Artikel 3 Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

[…]

11)

»nonprofitorganisation«: en enhed, der opfylder alle følgende kriterier:

a) den er etableret og drives i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende:

i)udelukkende til religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål, […]

d) enhedens indkomst eller aktiver må ikke udloddes til eller anvendes til fordel for en privatperson eller en ikkevelgørende enhed, bortset fra:

i)hvad der følger af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter

[…]

OECD GloBE modelregler (2021), Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy - Global Anti-Base Erosion Model Rules (Pillar Two): Inclusive Framework on BEPS

Art.10.1 Definitions

[…]

Non-profit Organisation means an Entity that meets all of the following criteria:

(a) it is established and operated in its jurisdiction of residence:

(i) exclusively for religious, charitable, scientific, artistic, cultural, athletic, educational, or other similar purposes;

(ii) as a professional organisation, business league, chamber of commerce, labour

organisation, agricultural or horticultural organisation, civic league or an organization operated exclusively for the promotion of social welfare;

(ii) as a professional organisation, business league, chamber of commerce, labour

organisation, agricultural or horticultural organisation, civic league or an organization operated exclusively for the promotion of social welfare;

(b) substantially all of the income from the activities mentioned in paragraph (a) is exempt from income tax in its jurisdiction of residence;

(c) it has no shareholders or members who have a proprietary or beneficial interest in its income

or assets;

(d) the income or assets of the Entity may not be distributed to, or applied for the benefit of, a private person or non-charitable Entity other than:

(i) pursuant to the conduct of the Entity’s charitable activities;

(ii) as payment of reasonable compensation for services rendered or for the use of property or capital; or

(iii) as payment representing the fair market value of property which the Entity has purchased, and

(e) upon termination, liquidation or dissolution of the Entity, all of its assets must be distributed or revert to a Non-profit Organisation or to the government (including any Governmental Entity) of the Entity’s jurisdiction of residence or any political subdivision thereof;

but does not include any Entity carrying on a trade or business that is not directly related to the purposes for which it was established.

[…]

Forarbejder

Minimumsbeskatningsloven (L5 2023/2024), vedtaget ved lov 1535 af 12/12 2023

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen mener, at det er vigtigt at sikre en lige behandling af de virksomheder, der opererer i den globaliserede verden. De største og mest profitable koncerner skal ligesom alle andre virksomheder være pålagt en retfærdig beskatning. Det er regeringens klare politik, at ingen selskaber skal kunne frasige sig deres samfundsansvar og undgå beskatning.

I 2021 er det i regi af OECD lykkedes for et meget stort antal af verdens lande at blive enige om en aftale om international beskatning, som bl.a. indebærer, at der indføres en minimumsskat på 15 pct. på globalt plan. OECD-aftalen - Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy - Global Anti-Base Erosion Model Rules (Pillar II), der blev godkendt den 14. december 2021 af OECD/G20's Inclusive Framework - repræsenterer et historisk gennembrud. Der har fra dansk side været arbejdet hårdt for, at der i OECD blev landet en aftale med en bred enighed og et højt ambitionsniveau.

Gennemførelsen af reglerne skal ikke alene bidrage effektivt til at få stoppet den skadelige skattekonkurrence mellem landene, men også sikre, at virksomheder, der i dag indretter sig med henblik på at undgå beskatning, kommer til at betale skat på lige vilkår med alle andre.

EU har hurtigt fulgt op på OECD-aftalen. Rådet for den Europæiske Union vedtog således den 15. december 2022 et direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022). Sigtet med direktivet er at sikre en ensartet og konsistent implementering i EU's medlemslande af den del af OECD/G20 Inclusive Framework-aftalen om Base Erosion and Profit Shifting (BEPS), som omhandler indførelse af en effektiv minimumsbeskatning på mindst 15 pct. af store multinationale koncerner. Lovforslaget har til formål at implementere EU-direktivet.

Det foreslås, at direktivet implementeres i form af en ny hovedlov om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskatningsloven).

[…]

2. Lovforslagets baggrund

Baggrunden for direktivet er den aftale om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021 i OECD/G20 Inclusive Framework vedrørende Base Erosion and Profit Shifting (BEPS), herefter benævnt OECD-aftalen.

OECD-aftalen består af to spor. Spor 1 som indebærer, at der skal ske en delvis omfordeling af beskatningsretten mellem verdens lande, således at de største og mest profitable multinationale koncerner fremadrettet skal betale en del af deres skat på de markeder, hvor de har deres omsætning. Spor 2 som indebærer, at der skal sikres en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. af indkomst, der overstiger et rutineafkast, for store multinationale koncerner.

Formålet med OECD-aftalens spor 1 er at gennemføre en omfordeling af beskatningsretten til de allerstørste og mest profitable globale koncerner, således at de i højere grad skal betale en del af deres skat dér, hvor de har deres markeder. Spor 1 udgør et delvist opgør med de eksisterende principper for international selskabsbeskatning, så overskud kan omfordeles til beskatning i markedslande, uden at der nødvendigvis er en fysisk tilstedeværelse dér.

Efter OECD-aftalens spor 2 skal den globale effektive minimumsbeskatning på 15 pct. af indkomsten i de omfattede koncerner ske med udgangspunkt i en opgørelse af den effektive beskatning af koncernen i hvert af de lande, hvor den er etableret. Opgørelsen foretages samlet for koncernens selskaber og faste driftssteder i det enkelte land og med udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat. En høj effektiv beskatning af ét selskab kan dermed udligne en lav effektiv beskatning af et andet selskab beliggende i samme land. Hvis den effektive beskatning af koncernen i det enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og betales en ekstraskat med henblik på at bringe den effektive beskatning op på 15 pct. Det indebærer, at der vil være et incitament for lavskattelande til at hæve deres selskabsskattesatser og dermed sikre deres selskabsskattebase. Dermed kan OECD-aftalens spor 2 bidrage til at begrænse den skadelige skattekonkurrence mellem verdens lande.

Det ultimative mål med OECD-aftalens spor 2 er således at få lavskattelande til at indføre en effektiv beskatning på minimum 15 pct. Den overordnede mekanisme for opnåelse heraf er at sikre, at der landene imellem er en konform implementering af de modelregler, som er blevet udarbejdet i OECD, således at landene kan anerkende hinandens regler som værende kvalificerede. Det vil sige, at reglerne lever op til kriteriet om at kunne sikre en global minimumsbeskatning.

EU's direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner indeholder de konkrete regler, som medlemslandene i EU skal indføre med henblik på at leve op til OECD-aftalens spor 2.

I modsætning til OECD's modelregler omfatter EU direktivet også store nationale koncerner. Begrundelsen er, at direktivet skal være i overensstemmelse med EU-Traktatens regler om den fri etableringsret.

Direktivet indebærer, at medlemslandene senest den 31. december 2023 skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet. Reglerne skal finde anvendelse for de regnskabsår, der begynder den 31. december 2023 eller senere.

Lovforslaget har til formål at implementere EU-direktivet. Dermed omhandler lovforslaget alene regler om global minimumsskat fra OECD-aftalens spor 2.

Ud over regler om en minimumsbeskatning indgår der i spor 2 også en såkaldt »subject to tax rule« (STTR). Der er tale om en regel, som vil give udviklingslande mulighed for at pålægge kildeskatter på visse transaktioner, der ikke beskattes tilstrækkeligt i modtagerlandet. Subject to tax-reglen er ikke en del af lovforslaget.

[…]

3. Lovforslagets hovedpunkt

3.1. Minimumsbeskatning

[…]

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser

EU-direktivet om minimumsbeskatning er udformet således, at skattegrundlaget efter minimumsbeskatningsloven som udgangspunkt følger de regnskabsmæssige opgørelser og justeringer hertil, hvilket ikke er tilfældet for den gældende skattelovgivning. Den gældende skattelovgivning er således baseret på, at indtægter og udgifter behandles på grundlag af deres objektive karakteristika, uden hensyn til hvorledes de behandles regnskabsmæssigt.

På den baggrund er det vurderingen, at implementeringen af EU-direktivet mest hensigtsmæssigt kan ske ved udarbejdelse af en ny hovedlov - minimumsbeskatningsloven - der skal fungere uafhængigt af de gældende regler for beskatning af selskaber m.v. Der vil ikke være nogen form for interaktion mellem minimumsbeskatningsloven og skattelovgivningen i øvrigt, medmindre dette udtrykkeligt er angivet. Begrundelsen for denne adskillelse er, at opgørelsen af skattegrundlaget er grundlæggende forskelligt i de to regelsæt.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at EU-direktivet om minimumsbeskatning implementeres i form af en hovedlov, minimumsbeskatningsloven, om en ekstraskat for visse koncernenheder.

Med forslaget om en hovedlov vil der blive tale om en lov, som vil skulle fungere uafhængigt af skattelovgivningen i øvrigt. Det foreslås i forlængelse heraf, at der i minimumsbeskatningsloven tillige medtages særskilte bestemmelser om indberetning, kontrol, klage og straf m.v., uagtet at disse bestemmelser i et vist omfang afspejler den tilsvarende regulering heraf i skattelovgivningen i øvrigt.

Det er af afgørende betydning, at den danske implementering af EU-direktivet gennemføres på en sådan måde, at det danske regelsæt både i forhold til EU og i forhold til OECD-aftalens spor 2 kan anerkendes som værende kvalificeret og dermed skal anerkendes af dels de andre EU-medlemslande, dels øvrige lande, som har tilsluttet sig OECD-aftalens spor 2. Hvis ikke regelsættet anerkendes som kvalificeret, vil andre lande ikke være forpligtede til at respektere reglerne i minimumsbeskatningsloven, hvilket kan betyde, at et andet land pålægger en ekstraskat efter deres tilsvarende regelsæt. Dette vil medføre en dobbeltbeskatning af de omfattede koncerner.

Det foreslås på den baggrund, at EU-direktivet implementeres så tekstnært som muligt. Heri ligger bl.a., at der i den foreslåede minimumsbeskatningslov anvendes de begreber og definitioner m.v., som indgår i EU-direktivet.

Det forhold, at der vil blive tale om en hovedlov, der skal fungere uafhængigt af skattelovgivningen i øvrigt, indebærer, at gældende praksis og fortolkningsbidrag i øvrigt vedrørende skattereglerne vil have en begrænset betydning.

Direktivet om minimumsbeskatning er baseret på det sæt af modelregler om minimumsbeskatning, som er udarbejdet som en del af OECD-aftalens spor 2. Der er i OECD-regi tillige udarbejdet omfattende kommentarer til hver af de artikler, der indgår i modelreglerne. Endvidere er der udarbejdet en eksempelsamling samt yderligere administrativ vejledning. Det er i direktivet eksplicit angivet, at direktivet bør fortolkes i lyset af de retningslinjer, der kommer fra OECD.

Dermed vil både de eksisterende kommentarer og den eksisterende eksempelsamling udgøre et fortolkningsbidrag i forhold til minimumsbeskatningsloven. Tilsvarende vil gælde efterfølgende yderligere administrative retningslinjer fra OECD, herunder udbygninger og justeringer af de eksisterende kommentarer og eksempelsamlingen.

Efter gældende praksis fungerer kommentarerne til OECD's modeloverenskomst og OECD's transfer pricing guidelines som fortolkningsbidrag til henholdsvis indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster og armslængdeprincippet i dansk ret. Efterfølgende opdateringer af kommentarerne til modeloverenskomsten og OECD's transfer pricing guidelines udgør således et fortolkningsbidrag, på samme måde som det vil gælde for minimumsbeskatningsloven.

Bilag 3 i lovforslaget indeholder en paragrafnøgle, der angiver sammenhængen mellem bestemmelserne i lovforslaget, direktivet og OECD's modelregler.

Til § 4

[…]

Det foreslås i § 4, nr. 11, at en nonprofitorganisation defineres som en enhed, der opfylder følgende kriterier:

a) Den er etableret og drives i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, enten udelukkende til opfyldelse af religiøse, velgørende, videnskabelige, kunstneriske, kulturelle, sportslige, uddannelsesmæssige eller andre lignende formål, eller som en faglig organisation, et erhvervsforbund, et handelskammer, en arbejdsgiver- eller arbejdstagerorganisation, en landbrugs- eller gartneriorganisation, en borgerforening eller en organisation, der udelukkende drives til fremme af social velfærd.

b) Næsten hele indkomsten fra de i litra a omhandlede aktiviteter er fritaget for indkomstskat i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende.

c) Den har ingen aktionærer eller medlemmer, der har ejerskab eller retmæssig andel i dens indkomst eller aktiver.

d) Enhedens indkomst eller aktiver må ikke udloddes til eller anvendes til fordel for en privat fysisk eller juridisk person eller en ikkevelgørende enhed, bortset fra hvad der følger af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter som betaling af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser eller for anvendelse af aktiver eller kapital eller som betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi af aktiver erhvervet af enheden.

e) Ved ophør, likvidation eller opløsning af enheden skal alle dens aktiver udloddes eller tilbageføres til en nonprofitorganisation eller til staten, herunder enhver offentlig enhed, i den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, eller enhver politisk underafdeling heraf.

f) Den udøver alene erhvervsmæssig virksomhed, som direkte vedrører de formål, som den blev oprettet til.

En nonprofitorganisation vil efter forslaget skulle være undtaget fra de foreslåede regler, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3. For at kunne blive undtaget som en nonprofitorganisation vil enheden skulle leve op til alle betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 4, nr. 11.

Det foreslåede litra a vil medføre, at der vil være et krav om, at enheden udelukkende er etableret og drives for at opfylde de i bestemmelsen oplistede formål. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt en enhed lever op til litra a, baseret på enhedens formål og dens virke. For f.eks. en almenvelgørende fond vil vurderingen af, hvorfor den er etableret, typisk skulle foretages på grundlag af fondens fundats, vedtægter eller lignende dokumenter, hvor formålet med fonden er angivet. Vurderingen af, hvordan den drives, vil skulle foretages på grundlag af fondens faktiske virke.

Det er i den forbindelse væsentligt at skelne mellem fondens aktivitetsformål, f.eks. ejerskab af en koncern, og uddelingsformålet, dvs. fondens anvendelse af overskud og reserver. Sidstnævnte formål må anses for udtryk for, hvad der skal opfyldes med fondens aktivitet, og derfor det relevante formål i forhold til litra a.

Et kendetegn for de danske almenvelgørende erhvervsdrivende fonde er, at de er beskattet efter fondsbeskatningsloven og typisk ejer større danske koncerner via datterselskaber. Dette udelukker ikke, at en almenvelgørende erhvervsdrivende fond, eller en anden form for enhed, kan kvalificeres som en nonprofitorganisation.

Ejerskabet af koncernen vil typisk være fondens aktivitetsformål, der skal tilvejebringe midlerne til opfyldes af fondens uddelingsformål. Det fremgår således også af OECD's kommentarer, at en nonprofitorganisation kan være ultimativt moderenhed til en multinational koncern.

Beskatningen efter fondsbeskatningsloven medfører som udgangspunkt, at de danske almenvelgørende erhvervsdrivende fonde beskattes som almindelige kapitalselskaber. Fondsbeskatningsloven indeholder dog regler, som i praksis medfører, at fondene kan undgå eller nedsætte beskatningen, hvis de opfylder deres respektive almenvelgørende og almennyttige formål.

Dette beror hovedsageligt på, at almenvelgørende og almennyttige uddelinger kan fradrages ved opgørelsen af fondenes skattepligtige indkomst, ligesom der kan foretages fradrag for skattemæssige hensættelser til almenvelgørende og almennyttige uddelinger i senere år, jf. fondsbeskatningslovens § 4.

Den indkomst, som danner grundlag for den udbytteindkomst, som fondene modtager gennem ejerandele i datterselskaberne, er som hovedregel beskattet efter de almindelige regler for kapitalselskaber, inden den udloddes til fondene.

Datterselskaberne kan dog anvende reglerne om udlodningsfradrag efter selskabsskattelovens § 3, stk. 4. Herigennem kan der opnås fradrag i selskabsskattegrundlaget for uddelinger til almenvelgørende formål og hensættelser hertil.

Begrebet almenvelgørende i reglerne om minimumsbeskatning er ikke nødvendigvis fuldstændig sammenfaldende med begrebet almenvelgørende og almennyttige formål i fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, men det vurderes, at der vil være et meget betydeligt overlap mellem de to begreber. Hvis der er fradrag for uddelingen efter fondsbeskatningsloven, vil der derfor som hovedregel også være tale om et velgørende formål efter minimumsbeskatningsreglerne.

[…]

Efter litra d kræves det, at enhedens indkomst eller aktiver ikke må udloddes til eller anvendes til fordel for en privat fysisk eller juridisk person eller en ikkevelgørende enhed, bortset fra 1) hvad der følger af udøvelsen af enhedens velgørende aktiviteter, 2) som betaling af et rimeligt vederlag for leverede tjenesteydelser eller for anvendelse af aktiver eller kapital eller 3) som betaling, der repræsenterer den rimelige markedsværdi af aktiver erhvervet af enheden.

Bestemmelsen skal ses som en værnsregel, der skal sikre, at f.eks. en husleje betalt af en enhed, der kan kvalificeres som en nonprofitorganisation, ikke fastsættes for lavt, eller at fast ejendom sælges til under markedsværdien til fordel for f.eks. en privatperson. Kan det konstateres, at det er tilfældet, så vil enheden ikke længere leve op til betingelserne i loven for at kunne kategoriseres som en nonprofitorganisation for det eller de regnskabsår, hvor f.eks. huslejen er fastsat for lavt, eller det regnskabsår hvor den faste ejendom er solgt til under markedsværdien.

L5 - Høringsskema, side 3, svar til en række fonde

Det fremgår af bestemmelsen, at fonden skal være etableret og drives udelukkende til opfyldelse af de velgørende formål. Der er således tale om et dobbelt krav. Det er således ikke tilstrækkeligt, at fonden faktisk udelukkende uddeler til almenvelgørende formål.

Den skal også være etableret således, at den udelukkende kan uddele til almenvelgørende formål. Dette vil ikke være tilfældet, hvis fundatsen muliggør uddelinger til ikke-velgørende formål.

L5 - Høringsskema, side 5, svar til en række fonde

Det er en betingelse i litra a, at fonden er etableret og drives udelukkende til opfyldelse af velgørende formål. Efter lovforslagets § 4, nr. 11, litra d (tidligere § 3, nr. 11, litra d) kan der alene uddeles til privatpersoner og ikke-velgørende enheder, hvis det er som led i udøvelsen af fondens velgørende aktiviteter. Det er derfor en forudsætning, at uddelingen går til et af de i litra a oplistede formål.

Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem de velgørende formål i litra a og almennyttige og almenvelgørende formål i fondsbeskatningsloven.

Konsoliderede kommentarer til GloBE modelreglerne, offentliggjort 25/4 2024, OECD (2024), Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy - Consolidated Commentary to the Global Anti-Base Erosion Model Rules (2023): Inclusive Framework on BEPS, OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project

[…]

10 Definitions

Article 10.1 Defined terms

[…]

69. A Non-profit Organisation is one of the categories of Excluded Entities under Article 1.5.1. The definition of Non-profit Organisation is based on paragraph h) of the definition of “Active Non-Financial Entity (NFE)" included in Section VIII (Defined Terms) in the Standard for Automatic Exchange of Financial Account Information in Tax Matters.

70. Paragraphs (a) of the definition sets out the general purposive criteria of the Non-Profit Organisation definition. A Non-Profit Organisation is an Entity established and operated in its jurisdiction of residence exclusively for religious, charitable, scientific, artistic, cultural, athletic, educational, or other similar purposes such as public health, the advancement and protection of human rights or animal rights,

or environmental protection. It also includes a professional organisation, business league, chamber of commerce, labour organisation, agricultural or horticultural organisation, civic league or an organization operated exclusively for the promotion of social welfare or other similar purposes. A Non-Profit Organisation is resident in the jurisdiction in which it is created and managed.

71. Paragraphs (b) and (c) require that substantially all of the Entity’s income is tax-exempt for local tax purposes and that the Entity has no shareholders or members with a beneficial interest in its income or assets.

72. Paragraph (d) of the definition sets the principle that the income or assets of the Entity may not be distributed or applied for the benefit of a private person or a non-charitable Entity. It then states three exceptions.

a. The first one included in subparagraph (i) is where the distribution or benefit is pursuant to the conduct of the Entity’s charitable activities. For instance, where an Alumni foundation of a university is funding the education expenses of students that need aid.

b. The second exception is where there is a payment of reasonable compensation for

services rendered or for the use of property or capital. For instance, where an Entity

(lessee) makes rental payments to a private person (lessor) for the right to use office space or other premises needed for its operation.

c. The third exception covers the situation in which the Entity makes a payment to private person representing the fair market value of property which the entity has purchased. For example, where an organisation buys immovable property from a private person at fair market value to establish its offices.

73. Paragraph (e) of the definition ensures that if the Entity disappears its assets are transferred to another Non-profit Organisation or to the Government (including a Governmental Entity). It states that upon termination, liquidation or dissolution of the Entity, all of its assets must be distributed or revert to a Nonprofit Organisation or to the government (including any Governmental Entity) of the Entity’s jurisdiction of residence or any political subdivision thereof.

74. The analysis to be made under paragraph (e) has to take into account, for example, the articles of incorporation of the Entity or any other arrangement, as well as the applicable provisions and guidance under domestic law, that determines the persons or Entities that have the rights of the assets when it is terminated, liquidated or dissolved.

75. The last part of the definition of Non-profit Organisation includes a general condition that disqualifies any Entity that carries on a trade or business that is not directly related to the purposes for which it was established. For example, an Entity that sells shirts or other products with its logo as part of its activities to raise funds for the organisation would not be disqualified by this condition because such business is related to the purposes for which it was established. On the other hand, an Entity that is exclusively dedicated on selling products would not qualify under this condition even if it gives up its profits to a good cause. An Entity that meets the definition of a Non-Profit Organisation may be the UPE of an MNE Group. However, an Entity that simply serves as the holding company for an internationally operating

commercial business will not qualify as a Non-profit Organisation merely because it is classified as a nonprofit foundation or similar under local tax rules.

Praksis

Den Juridiske Vejledning 2024-2 C.K Global minimumsskat for store koncerner. C.K.2 Anvendelsesområde - hvem er omfattet

Efter MBL § 2 er visse enheder (offentlige enheder, visse almennyttige fonde, internationale institutioner, pensionsinstitutter mv.) undtaget. De undtagne enheder indgår dog ved opgørelsen af, om koncernen opfylder størrelseskravet.