Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har svaret "Ja" til det stillede spørgsmål:

"Skal kommunens salg af en nærmere bestemt del af grunden matr.nr. […] beliggende Adresse Y1 […]-[…], By Y1, tillægges moms?"

Landsskatteretten afviser at besvare det stillede spørgsmål.

Faktiske oplysninger
Kommunen har i anmodning om bindende svar af 7. maj 2021 oplyst, at en del af den samlede matrikel nr. […], (herefter delarealet) påtænkes udbudt til salg.

Kommunen har oplyst følgende om de faktiske forhold:

"…
H1 Kommune har siden 19xx ejet matr.nr. […] ("Matriklen"), kendt som "X" (tingbogsattest vedlagt).

H1 Kommune ønsker at udbyde en del af Matriklen sammen med udbud af kommunal grundkapital blandt de almene boligselskaber med henblik på, at det vindende boligselskab skal opføre et plejecenter.

Den del af Matriklen, som H1 Kommune ønsker at udbyde blandt de almene boligselskaber og som er omfattet af denne anmodning om bindende svar, er indrammet med rød på nedenstående kort ("Grunden"). Grunden er således en del af Matriklen.

[…]

I 19xx opførte H1 Kommune to bygninger på Grunden og har siden drevet plejehjemmene "Y" og "Z" i bygningerne. Bygningerne har ikke været anvendt til andet end drift af plejehjem.

Bygningerne har bygningsnumrene […] og […] i BBR (udskrift vedlagt) og adresserne Adresse Y1 […]-[…] (bygning […]) og Adresse Y1 […]-[…] (bygning […]), begge By Y1.

Status i forhold til planlægning er, at der er udarbejdet en helhedsplan for hele X, som er sendt i offentlig høring og som forventes vedtaget politisk i november 2021. Herefter udarbejdes lokalplan. 

Byggemodning:
H1 Kommune vil ikke selv forestå den løbende byggemodning i form af anlæg af veje mv., men vil i forbindelse med udbuddet af grundsalg stille krav til byder om håndtering af områdets fælles byggemodning via en grundejerforening. H1 Kommune vil dog udarbejde en samlet plan for byggemodning af området, som også rummer et anlægsoverslag for byggemodningen med henblik på, at byderne kan danne sig et overblik over omkostninger til byggemodning/infrastruktur.

Nedrivning af eksisterende plejehjem:
De eksisterende bygninger (de to plejehjem) på Grunden vil blive nedrevet inden det almene boligselskabs overtagelse af Grunden for at gøre plads til et nyt plejecenter opført af det almene boligselskab. Nedrivningen skal ikke foretages af det almene boligselskab selv, da en af bygningerne rækker ind over et areal, som ikke er en del af udbuddet. De almene boligselskaber har ikke lovhjemmel til at nedrive en del af en bygning, der befinder sig på et areal tilhørende andre end boligselskabet selv. Nedrivningen vil derfor blive udført enten af en privat aktør, der måtte vinde udbuddet af et tilstødende areal, som forventes udbudt med henblik på opførelse af private boliger, eller af H1 Kommune selv.

Det kan blive aktuelt for H1 Kommune at nedrive de eksisterende bygninger på Grunden, hvis det tilstødende areal ikke udbydes til private aktører, som forventet, men i stedet med henblik på opførelse af støttet byggeri eller hvis den private aktør ikke lever op til sin forpligtelse til at nedrive de eksisterende bygninger.

Det vil i alle tilfælde være fastsat i udbudsgrundlaget for det almene boligselskab, at de eksisterende bygninger på Grunden vil være nedrevet af enten en privat aktør eller af H1 Kommune inden det almene boligselskabs overtagelse af Grunden.
…"

Under klagesagens behandling ved Skatteankestyrelsen har kommunen fremlagt udkast til betinget købsaftale, hvoraf følgende fremgår (uddrag):

 "…

2           Ejendommens stand

2.1        Ejendommen overdrages med forsyning som beskrevet nedenfor.

2.2        Ejendommen overdrages ryddet for bygninger, men i øvrigt som den er og forefindes med ledninger, installationer, hegn, træer og beplantning mv.

2.3        Køber forestår og bekoster alle byggemodningsarbejder.

(…)

3              Skeloverskridende byggeri

3.1       Sælger har konstateret, at der i et vist omfang er opført byggeri på tilstødende matrikler, der overskrider skellet til Ejendommen. Sælger forestår og bekoster lovliggørelse af det skeloverskridende byggeri ved servitutter eller på anden måde, og Køber skal acceptere det eksisterende skeloverskridende byggeri uden mulighed for at gøre krav gældende mod Sælger eller de til enhver tid værende indehavere/brugere af det skeloverskridende byggeri.

(…)"

Kommunen har herudover oplyst, at købesummen for delarealet er fastsat på baggrund af den maksimale husleje, der kan opnås for de færdigopførte plejeboliger. I forbindelse hermed har kommunen fremlagt en vurderingsrapport fra juni 2022, der indeholder en prisfastsættelse af markedsværdien for delarealet.

Under klagesagens behandling ved Skatteankestyrelsen har kommunen den 27. maj 2024 yderligere oplyst, at et på delarealet eksisterende parkeringsareal kan bibeholdes.

Kommunen har den 31. maj 2024 oplyst følgende:

"Punkt 3 i købsaftalen vedrører ikke parkeringspladserne, men følgende to forhold;
-          ni boligejere, af tilstødende grunde, har vundet hævd på 115 m², hvilket vil blive berigtiget ved ændring af matrikelskællet.
-          tre grundejere vil ved servitut opnå ret til at have en lille del af en bygnings tag/tagrende ud over skel …"

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har besvaret det stillede spørgsmål med "Ja".

Som begrundelse har Skattestyrelsen blandt andet anført:

"…

Det ønskes oplyst, hvorvidt der skal tillægges moms ved salg af en del af matrikel […].

En kommune, som udøver økonomisk virksomhed, anses som udgangspunkt for at være en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. 1, sammenholdt med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

En kommune kan være undtaget fra afgiftspligten i medfør af undtagelsesreglen i momssystemdirektivet artikel 13, stk. 1, såfremt den ikke handler som afgiftspligtig person. Dette forudsætter, at transaktionerne er udført i kommunens egenskab af offentlig myndighed.

EU-domstolen har i sin praksis fastslået, at to betingelser skal være opfyldt, for at undtagelsesreglen kan finde anvendelse. De to betingelser, der skal være opfyldt samtidig er, at virksomheden udøves af et offentligretligt organ, og at virksomheden varetages af dette organ i egenskab af offentlig myndighed.

Efter undtagelsesreglen i momssystemdirektivet artikel 13, stk. 1, skal offentligretlige organer betragtes som afgiftspligtige personer, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning. Det følger af momsloven § 3, stk. 2, nr. 3, at en kommune er en afgiftspligtig person, for så vidt den leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

I relation til en kommunes salg af fast ejendom er det således afgørende, om aktiviteten kan anses for udøvet af kommunen i dens egenskab af offentlig myndighed.

Det kommer principielt an på det konkrete ejendomssalg, om denne betingelse er opfyldt. Det klare udgangspunkt er, at en kommunes salg af byggegrunde ikke kan anses for en aktivitet udøvet af kommunen i dens egenskab af offentlig myndighed. Dette gælder, uanset om der er tale om salg af grunde til private eller til erhvervsdrivende.

Det er led i kommunernes opgaver som planmyndighed at fastlægge planer for byudvikling, og kommunerne kan i kraft heraf være forpligtet til dels at overtage ejendomme, der er inddraget i byzone, dels ekspropriere eller købe ejendomme med henblik på at sikre planernes gennemførelse. Kommuners køb og salg af fast ejendom, herunder byggegrunde, har derfor normalt sammenhæng med de opgaver, som kommunerne udøver som myndighed.

Når det drejer sig om salg af de faste ejendomme, som en kommune har erhvervet, skal salget dog ske på kommercielle vilkår, og sådanne salg kan efter Skattestyrelsens vurdering ikke betragtes som "myndighedsudøvelse" i momsretlig forstand, heller ikke selv om køber er forpligtet til at anvende ejendommen til et af kommunen fastlagt formål.

Det bemærkes, at undtagelsesreglen i momssystemdirektivet artikel 13, stk. 1, ikke finder anvendelse med hensyn til aktiviteter, som offentligretlige organer "udøver på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivende", jf. f.eks. EU-Domstolens dom i de forenede sager C-231/87 og C-129/88, Carpaneto m.fl., præmis 16. Denne dom vedrørte bl.a. salg af byggegrunde til brug for støttet byggeri og overdragelse af et areal, der tidligere var blevet benyttet som offentlig vej. Domstolen lægger således til grund, at tidligere eller efterfølgende anvendelsesformål principielt er irrelevante, når selve salget gennemføres på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivendes salg.

Selv om det ikke fremgår klart af momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, er det Skattestyrelsens vurdering, at momssystemdirektivets artikel 13 sammenholdt med artikel 9 må forstås således, at det også for offentlige myndigheders vedkommende er en grundlæggende betingelse for afgiftspligt, at der foreligger økonomisk virksomhed. Normalt vil kommunerne udstykke og byggemodne deres grunde inden videresalg, og en kommunes aktiviteter med salg af fast ejendom udgør derfor som udgangspunkt økonomisk virksomhed.

En kommune kan dog også erhverve fast ejendom uden at dette sker som led i økonomisk virksomhed. Hvis en kommune f.eks. erhverver en ejendom med henblik på egen anvendelse, vil denne ejendom ikke indgå i den økonomiske virksomhed. Der vil i så fald være tale om kommunens almindelige udøvelse af ejendomsretten, jf. de forenede sager C-180/10 og C-181/10, Slaby & Kuc.

I den konkrete sag vil det i udbudsmaterialet for ejendommen være fastsat, at de to eksisterende plejehjemsbygninger på grunden vil være nedrevet af en privat aktør eller af Spørger inden købers overtagelse af grunden. Ved at nedrive bygninger med henblik på salg tager Spørger aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af den faste ejendom gennem mobilisering af midler, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder, jf. EU-domstolens dom i de forenede sager C-180/10 og C-181/10, Slaby & Kuc. Således agerer Spørger som afgiftspligtig person med salg af en ejendom, som skal anses for en byggegrund.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers salg af fast ejendom på kommercielle vilkår er led i kommunens økonomiske virksomhed med køb og salg af fast ejendom.

Spørger er dermed en afgiftspligtig person og handler i det konkrete tilfælde i denne egenskab, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Der skal derfor opkræves moms ved Spørgers salg af en del af matrikel […], beliggende Adresse Y1 […]-[…] og […]-[…], By Y1, jf. momslovens § 13, stk. 2.

Det af spørgeren anførte kan ikke fører til andet resultat.

Svaret på spørgsmålet er derfor "Ja".
…"

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 6. juni 2024:

"…
Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller at ændrer svaret fra ´"Ja" til "Afvist" i Skattestyrelsens bindende svar fra 23. maj 2022.
Skattestyrelsen svarede ja til spørgsmål "Skal kommunens salg af en nærmere bestemt del af grunden matr.nr. […] beliggende Adresse Y1 […]-[…], By Y1, tillægges moms?".

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen. De oplysninger og forudsætninger for besvarelsen, som klager nu har fremlagt under klagebehandlingen, ikke kan tages under påkendelse, da sager om bindende svar vedrørende påtænkte dispositioner alene afgøres på det grundlag, der forelå, da Skattestyrelsens traf afgørelse.

Skattestyrelsen har i sit bindende svar af 23. maj 2022 forholdt sig til de momsmæssige konsekvenser af et påtænkt salg i henhold til klagers oplysninger i anmodningen fra 7. maj 2021. Det nu under klagebehandlingen påtænkte salg af den faste ejendom vil efter et oplyste ske på andre vilkår, lige som de faktiske forhold er ændret og synes uklare, jf. klagers mail fra 31. maj 2024. Skattestyrelsen svar har således ikke forholdt sig til denne disposition.

Over for Skattestyrelsen har klager oplyst at der vil være tale om en ubebygget grund som overdraget. For Skatteankestyrelsen er det derimod oplyst af klager, at der er en eksisterende parkeringsplads, som "kan bibeholdes i forbindelse med overdragelsen", men som ikke forventes overdraget, samt et andet byggeri på delarealet, som dog ikke vil blive nedrevet, og som køberen skal acceptere, jf. den betingede købsaftales punkt 3.

Karakteren af den påtænkte transaktion vedrører således ikke længere overdragelse af et ubebygget areal, hvormed forudsætningen for Skattestyrelsens besvarelse er bortfaldet.

Den påtænkte transaktion, som Skattestyrelsen tog stilling til, er altså ikke længere aktuel. Skattestyrelsen er dermed enig i, at Landsskatteretten som klageinstans i forbindelse med bindende svar vedrørende påtænkte dispositioner alene kan tage stilling til det grundlag, som Skattestyrelsen traf afgørelse på i 1. instans, jfr. Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og § 24, stk. 2.

Klager har under klagebehandlingen oplyst, at kommunen alene er interesseret i at få afklaret om salget af ejendommen sker som led i udøvelse af økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Henset til at der er spurgt om til hvorvidt grunden matr.nr. […] beliggende Adresse Y1 […]-[…], By Y1 skal tillægges moms, finder Skattestyrelsen, at det alene er hele spørgsmålet, som kan påklages.

Skattestyrelsen finder således ikke at der alene kan tage stilling til hvorvidt klager er en momspligtig person i forbindelse med det påtænkte salg, da det påtænkte salg som beskrevet i det bindende svar, ikke længere eksisterer, og da klagepunktet ikke alene kan afgrænses til kun at omhandle spørgsmålet om sælgers status som momspligtig person henset til formuleringen af spørgsmålet.
…"

Kommunens opfattelse
Kommunens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens svar skal ændres til "nej", således at kommunens påtænkte salg af delarealet ikke skal tillægges moms, idet overdragelsen af delarealet ikke vil ske i kommunens egenskab af en afgiftspligtig person.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at kommunens overdragelse af delarealet vil være fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 2.

Til støtte for påstandene har repræsentanten blandt andet anført:

"…

5.       Anbringende
5.1.Principale påstand
Det er vores opfattelse,

·         at Kommunen er forpligtet ved lov til at efterleve Helhedsplanen og dermed handler i sin egenskab af offentlig myndighed ved overdragelse af Grunden,
·         at Kommunen ikke er i konkurrence med erhvervsvirksomheder for så vidt angår overdragelse af Grunden, og
·         at Kommunen ikke har taget aktive skridt mod økonomisk udnyttelse af Grunden.

Som følger heraf skal overdragelse af Grunden ikke tillægges moms, da Kommunen ved overdragelsen ikke agerer som en afgiftspligtig person.

Vi har uddybet ovenstående i det følgende.

5.1.1. Kommunen handler i sin egenskab af offentlig myndighed

Det følger af momssystemdirektivet artikel 13, stk. 1, at offentligretlige organer i visse tilfælde ikke skal anses for afgiftspligtige personer. Ifølge bestemmelsen og EU-dommen C-174/14, Saucador, samt EU-dommene C-231/87 og C-129/88, Carpaneto Piacentino Kommune, skal følgende betingelser kumulativt være opfyldt for at fritagelsen kan finde anvendelse:

1)       Sælger skal være et offentligretligt organ, og
2)       Sælger skal i relation til den konkrete transaktion/aktivitet agere i egenskab af offentligretligt organ.

Det skal således indledningsvist vurderes, om Kommunen i relation til overdragelse af Grunden opfylder ovenstående betingelser.

I den forbindelse følger det endvidere af EU-dommene C-231/87 og C-129/88, Carpaneto Piacentino Kommune, præmis 16, SKM2019.190.SR, og SKM2020.336.SR, at 2. betingelse er opfyldt, når aktiviteten udøves på baggrund af sælgerens særlige status som offentligretligt organ. Betingelsen anses ikke for opfyldt, når aktiviteten udøves på samme retlige vilkår som øvrige private virksomheder.

Kommunen er i sin egenskab af kommune, jf. planlovens kapitel 4, forpligtet til at foretage byplanlægning, herunder at Kommunen er forpligtet til at udarbejde kommuneplanen for By Y2. Kommuneplanen skal efter planlovens §§ 5i og 11 tage hensyn til udviklingen i den enkelte kommune og […]området som helhed.

Som det fremgår af planlovens § 1, har loven til formål at sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, herunder en alsidig boligsammensætning, som fremmes ved at etablere almene boliger i byerne. I forlængelse heraf er Kommunen forpligtet til at udarbejde retningslinjer for beliggenheden af almene boliger, jf. planlovens § 11a, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af [Kommuneplan] 2019, at X, hvori Grunden er beliggende, skal udvikles til at skabe en ny bydel. Udviklingen er beskrevet i Helhedsplanen, som er udarbejdet af hovedrådgiver G1 ApS, G2 ApS og G3 ApS og godkendt [politisk i] november 2021.

[…] Placeringen af de enkelte elementer fremgår ligeledes konkret af illustrationer i Helhedsplanen, hvorfor beliggenheden af Plejecenteret på Grunden er fastlagt som en del af Helhedsplanen.

Det er netop med afsæt i Helhedsplanen, at Kommunen er forpligtet til at opretholde og implementer kommuneplanen.

Det er på baggrund af ovenstående vores vurdering, at Kommunen agerer som et offentligretligt organ i relation til den konkrete overdragelse af Grunden.

Vi tillægger det afgørende betydning, at Kommunens overdragelse af Grunden sker på baggrund af en forpligtelse til at efterleve udviklingen af X i overensstemmelse med henholdsvis kommuneplanen og Helhedsplanen. Det er således vores opfattelse, at overdragelsen er omfattet af fritagelsen i momssystemdirektivet artikel 13, stk. 1, hvorefter Kommunen ikke skal anses for en afgiftspligtig person i relation til overdragelsen af Grunden.

Vi bemærker, at Skatterådet tidligere i SKM2014.779.SR har taget stilling til momshåndteringen ved en kommunes overdragelse af en ejendom med henblik på opførelse af et plejecenter. I den konkrete afgørelse kom Skatterådet - som gengivet ovenfor - frem til, at kommunen agererede som en afgiftspligtig person efter momslovens § 3. Det er vores klare opfattelse, at SKM2014.779.SR adskiller sig væsentligt fra nærværende sag på flere væsentlige punkter og derfor ikke kan tillægges betydning i nærværende sag. De væsentlige forskelle består i:

·         I SKM2014.779.SR havde kommunen forinden overdragelsen erhvervet ejendommen og overtaget den igangværende udlejningsaktivitet fra en nødlidende erhvervsdrivende.
·         I SKM2014.779.SR havde kommunen på intet tidspunkt inden overdragelsen anvendt ejendommen til offentligretlige formål.
·         I SKM2014.779.SR var bygningerne på ejendommen forinden overdragelsen nedrevet, uanset at dette ikke var nødvendigt for Købers overtagelse og opførelse af plejecenter.
·         Det fremgår ikke af faktum i SKM2014.779.SR, at der foreligger samme lovmæssige forpligtelse for kommunen til salg af ejendommen, som det er tilfældet i nærværende sag, jf. ovenstående.
·         I nærværende sag har Kommunen ejet grunden siden 19xx og således ikke indkøbt denne med henblik på salg.

Det er derfor også vores vurdering, at Skatterådets afgørelse i SKM2014.779.SR ikke kan føre til, at Kommunen skal anses for en afgiftspligtig person i relation til salget af Grunden.

5.1.2. Kommunen er ikke i konkurrence med erhvervsvirksomheder
Uanset, at offentligretlige organers aktiviteter er omfattet af momssystemdirektivet artikel 13, stk. 1, kan disses levering mod vederlag ikke fritages for moms, hvis fritagelsen vil medføre en konkurrenceforvridning. Der skal dog være tale om en egentlig risiko for konkurrenceforvridning. Det forhold, at der blot er en teoretisk mulighed for at private udbydere kan udbyde et lignende produkt/vare, er ikke tilstrækkeligt til at statuere konkurrenceforvridning, jf. National Roads Authority præmis 44 og Taksatorringen præmis 65.

Når Grunden som en del af Helhedsplanen konkret er bestemt til drift af Plejecenteret, kan ingen anden matrikel træde i Grundens sted, da lokationen af Plejecenteret ikke kan ændres. En momsfritagelse af Kommunens overdragelse af Grunden kan derved ikke reelt fremkalde konkurrencefordrejning for erhvervsvirksomheder, da det alene er Kommunen som eneejer af Grunden, der kan sælge Grunden. Der foreligger altså ikke en retlig mulig konkurrencesituation i forhold til erhvervsvirksomheder, jf. SKM2008.548.SR.

Kommunens overdragelse af Grunden sker således ikke i konkurrence med andre og kan dermed ikke fremkalde konkurrencefordrejning.

5.1.3. Kommunen har ikke taget aktive skridt mod økonomisk udnyttelse
Kommunen vil ikke selv forestå byggemodning af Grunden, da denne forpligtelse påhviler Køber. Det faktum, at Kommunen i forbindelse med udbud af Grunden vil udarbejde en samlet plan for byggemodning med henblik på at danne et overblik over relaterede omkostninger til køber er ikke udtryk for, at Kommunen tager aktiv del i byggemodning af Grunden.

Når Kommunen er forpligtet til at nedrive de eksisterende bygninger på Grunden forud for overdragelsen, er det alene af hensyn til lovmæssige restriktioner pålagt køberen, der betyder, at køber ikke kan forestå nedrivningen.

Det bemærkes, at Kommunen, i led af sine forpligtelser som offentlig myndighed, skal efterleve Helhedsplanen, der tilsiger etablering af Plejecenteret på Grunden. Det er af hensyn hertil, at køber må være et alment boligselskab, som er underlagt restriktioner for så vidt angår nedrivning af bygninger på fremmed grund.

Kommunen er opmærksom på, at en fuldstændig nedrivning af eksisterende bygninger på et grundstykke ifølge praksis som udgangspunkt medfører, at der tages aktive skridt mod en anden økonomisk udnyttelse af grundstykket, hvor den tidligere anvendelse ikke kan tillægges vægt ved den momsmæssige vurdering af den efterfølgende overdragelse. Praksis på området synes dog at tage udgangspunkt i den situation, hvor nedrivningen sker ud fra en kommerciel betragtning, herunder fx at øge værdien af ejendommen.

I nærværende sag sker nedrivningen af de eksisterende bygninger på Grunden ikke ud fra en kommerciel betragtning, men alene med henblik på, at Kommunen kan opfylde sine forpligtelser i relation til udviklingen af X i overensstemmelse med henholdsvis Kommuneplanen og Helhedsplanen samt understøtte, at køberen overholder særlovgivning, som denne er underlagt.

Det er derfor vores opfattelse, at Kommunen ikke tager aktive skridt mod anden økonomisk udnyttelse, der svarer til dem, der anvendes af en producent, handlende eller tjenesteyder. Der foreligger derfor ikke en ny økonomisk udnyttelse af Grunden, jf. også SKM2013.15.SR, hvori Spørger igangsatte lokalplansarbejdet.

Når Kommunen ikke aktivt tager skridt mod en ny økonomisk udnyttelse af Grunden, er Kommunens erhvervelse og anvendelse af Grunden forud for overdragelsen afgørende for den momsmæssige behandling af overdragelsen, jf. SKM2013.659.SR, såfremt Kommunen - mod vores principale påstand - skal anses for en afgiftspligtig person ved overdragelsen.

Da Kommunen i sin ejertid ikke har anvendt Grunden til andet end drift af plejehjem i kommunal regi, er Grunden erhvervet og anvendt til et offentligt formål og indgår derved ikke i Kommunens økonomiske virksomhed.

5.2. Subsidiære påstand
Såfremt Kommunen - mod vores principale påstand - anses for en afgiftspligtig person, der har anvendt Grunden i sin økonomiske virksomhed, er det vores opfattelse, at Grunden kan overdrages uden moms, da Grunden udelukkende har været anvendt til momsfri virksomhed (drift af plejehjem), jf. momslovens § 13, stk. 2.

Vi mener i den forbindelse ikke, at det kan tillægges betydning, at de eksisterende bygninger nedrives forud for overdragelsen, da nedrivningen i denne konkrete situation ikke kan anses for at være et aktivt skridt mod en ny økonomisk udnyttelse af Grunden forud for overdragelsen, jf. begrundelsen ovenfor.
…"

Den 31. maj 2024 fremsendte kommunen følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 21. maj 2024:

"…
Fra Skatteankestyrelsens referat står der "Under klagesagens behandling ved Skatteankestyrelsen har kommunen yderligere oplyst, at kommunen efter Skattestyrelsens bindende svar af 23. maj 2022 besluttede, at delarealet skal overdrages med et skeloverskridende byggeri, i form af et parkeringsareal, i overensstemmelse med den betingede købsaftales punkt 3."

Efterfølgende skriver Skatteankestyrelsen "For Landsskatteretten har kommunen imidlertid oplyst, at kommunen efter modtagelsen af det bindende svar fra Skattestyrelsen den 23. maj 2022 besluttet at bibeholde en skeloverskridende parkeringsplads, som køberen skal acceptere, hvilket er understøttet ved det for Landsskatteretten fremlagte udkast til betinget købsaftale, punkt 3."

Dette har medført at Skatteankestyrelsen skriver: "Karakteren af den påtænkte transaktion har således ændret sig fra overdragelse af et ubebygget areal til overdragelse af et bebygget areal, hvormed forudsætningen for Skattestyrelsens besvarelse er bortfaldet."

H1 Kommune (H1) er ikke enig i denne udlægning. På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste H1, at kommunen er blevet opmærksom på, at der på matriklen er parkeringspladser, som kan bibeholdes i forbindelse med overdragelsen. Det er dog ikke kommunens intention at beholde pladserne, og H1 ønsker at fjerne al fast ejendom på matriklen, så køber kan påbegynde opførelsen af de boliger H1 politisk er forpligtet til at sikre.

Det er derfor forsat yderst aktuelt at få behandlet, om H1 i egenskab af offentlig myndighed kan sælge en byggegrund momsfrit, da parkeringspladserne i udgangspunktet ikke skal overdrages.

Punkt 3 i købsaftalen vedrører ikke parkeringspladserne, men følgende to forhold;
-          ni boligejere, af tilstødende grunde, har vundet hævd på 115 m², hvilket vil blive berigtiget ved ændring af matrikelskællet.
-          tre grundejere vil ved servitut opnå ret til at have en lille del af en bygnings tag/tagrende ud over skel

Vi håber derfor, at med denne præcisering, at Skatteankestyrelsen kan realitetsbehandle vores klage.
…"

Kommunens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 6. juni 2024 og Skattestyrelsens udtalelse hertil af 14. juni 2024:

"…
1)
Skattestyrelsen anfører følgende:
"Over for Skattestyrelsen har klager oplyst at der vil være tale om en ubebygget grund som overdrages. For Skatteankestyrelsen er det derimod oplyst af klager, at der er en eksisterende parkeringsplads…"

Dette afsnit må skyldes en misforståelse, og at Skattestyrelsen ikke har læst vores kommentarer til Skatteankestyrelsen. Vi skal derfor præcisere, at vi ikke er enige i denne udlægning. På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste vi, at H1 Kommune er blevet opmærksom på, at der på matriklen er parkeringspladser, som kan bibeholdes i forbindelse med overdragelsen. Det er dog ikke H1 Kommunens intention at beholde parkeringspladserne, og H1 Kommune ønsker at fjerne al fast ejendom på matriklen, så køber kan påbegynde opførelsen af de boliger, som H1 Kommune politisk er forpligtet til at sikre.

2)
Skattestyrelsen anfører følgende:
"Klager har under klagebehandlingen oplyst, at kommunen alene er interesseret i at få afklaret om salget sker som led i udøvelse af økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1"

Vi genkender ikke denne udlægning, da H1 Kommune ikke har ændret på spørgsmålet.

Det oprindelige spørgsmål er formuleret som følger:
"Skal kommunens salg af en nærmere bestemt del af grunden matr.nr. […] beliggende Adresse Y1 […]-[…], By Y1, tillægges moms?"

I klagen skriver vi:
"Kommunens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens svar skal ændres til "nej", således at kommunens påtænkte salg af delarealet ikke skal tillægges moms, idet overdragelsen af delarealet ikke vil ske i kommunens egenskab af en afgiftspligtig person"

Vi fastholder derfor, at Skatteankestyrelsen kan tage stilling til klagen og henviser til vores bemærkninger fremført på kontormødet.
…"

Retsmøde
Repræsentanten nedlagde påstand om, at Landsskatteretten kan besvare det stillede spørgsmål, idet delarealet fortsat vil være ubebygget på overdragelsestidspunktet. Subsidiært fastholdt repræsentanten påstanden om, at besvarelsen af det stillede spørgsmål ændres til "nej" og uddybede sine anbringender herom i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen fastholdt, i overensstemmelse med tidligere skriftlige indlæg, at besvarelsen af det stillede spørgsmål afvises. Skattestyrelsen henviste desuden til Landsskatterettens afgørelse af 30. januar 2024, offentliggjort som SKM2024.242.LSR.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har svaret "ja" til følgende spørgsmål:

"Skal kommunens salg af en nærmere bestemt del af grunden matr.nr. […] beliggende Adresse Y1 […]-[…], By Y1, tillægges moms?"

Retsgrundlaget
Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1:

"Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage."

Af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, fremgår:

"En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2.  Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse."

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven som fremsat den 24. februar 2005 fremgår angående § 21, stk. 1, at det er en forudsætning for at indhente et bindende svar fra Told- og Skatteforvaltningen, at den disposition, der spørges ind til, er foretaget eller påtænkes foretaget. Angående § 24, stk. 2, fremgår blandt andet, at afvisningsmuligheden er tænkt anvendt på spørgsmål om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter.

Uanset at Skattestyrelsen har valgt at besvare kommunens spørgsmål i 1. instans, finder Landsskatteretten, at dette ikke afskærer Landsskatteretten fra som rekursmyndighed at prøve, om betingelserne for at besvare anmodningen er til stede, herunder om spørgsmålet bør afvises i henhold til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. Der henvises herved til Folketingets Ombudsmands udtalelse af 11. maj 2009 offentliggjort i FOB 2009-14-1 og Landsskatterettens kendelse af 9. september 2011, offentliggjort som SKM2011.641.LSR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Kommunen har den 7. maj 2021 anmodet om svar på, om kommunens påtænkte salg af dealarealet skal tillægges moms.

I anmodningen om bindende svar har kommunen oplyst, at delarealet skal udbydes til salg sammen med udbud af kommunal grundkapital blandt de almene boligselskaber med henblik på, at det vindende boligselskab skal opføre et plejecenter. Kommunen har anmodet om, at det lægges til grund for Skattestyrelsens besvarelse af det stillede spørgsmål, at de eksisterende bygninger på grunden, herunder også skeloverskridende byggeri, vil blive nedrevet forud for overdragelsen af enten kommunen eller en privat aktør, således at køberen vil overtage et ubebygget areal.

Skattestyrelsens svar af 23. maj 2022 er derfor afgivet på baggrund af denne forudsætning.

For Landsskatteretten har kommunen imidlertid oplyst, at der på overdragelsestidspunktet vil være skeloverskridende byggeri fra naboejendommene på delarealet, som ikke vil blive nedrevet, og som køberen skal acceptere, jf. den betingede købsaftales punkt 3.

Karakteren af den påtænkte transaktion vedrører således ikke længere overdragelse af et ubebygget areal, hvormed forudsætningen for Skattestyrelsens besvarelse er bortfaldet.

Da kommunen ikke længere påtænker at gennemføre den transaktion, som er beskrevet i anmodningen af 7. maj 2021, finder Landsskatteretten, at en besvarelse af spørgsmålet ikke vil indebære en momsmæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Den ændrede forudsætning for overdragelsen af delarealet kan ikke tages under påkendelse, da sager om bindende svar vedrørende påtænkte dispositioner alene afgøres på det grundlag, der forelå for Skattestyrelsen.

Landsskatteretten afviser herefter at realitetsbehandle og besvare det stillede spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, og § 24, stk. 2.

Kommunen har mulighed for på ny at anmode om et bindende svar om en konkret disposition i henhold til skatteforvaltningslovens § 21.