Dato for udgivelse
29 Nov 2024 12:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Oct 2024 11:59
SKM-nummer
SKM2024.593.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-20803/2022-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Indkomstmodtager, fradrag, driftsudgifter, indtægter
Resumé

Sagen angik - ligesom for byretten - om appellanten var rette indkomstmodtager af indtægter ved salg af i alt fire hunde, der var solgt gennem en hundekennel. Hundekennelen var drevet som en enkeltmandsvirksomhed, hvor appellanten var registreret som ejer. Sagen angik derudover, om appellanten var berettiget til fradrag for driftsudgifter vedrørende de fire hunde, såfremt appellanten blev anset for rette indkomstmodtager. 

Landsretten fandt indledningsvist, at det under de foreliggende omstændigheder påhvilede appellanten at godtgøre, at hun ikke var rette indkomstmodtager af indtægterne fra salget af hundene, og at det under hensyn til forklaringerne om bl.a. skatteunddragelse og socialt bedrageri påhvilede appellanten at føre et sikkert bevis. Landsretten kom dernæst frem til, at appellanten ikke havde løftet sin bevisbyrde, og derfor var rette indkomstmodtager af indtægterne fra salget af hundene.

I relation til appellantens påstand om fradrag for driftsudgifter fandt landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at hun var berettiget til fradrag for driftsudgifter. Landsretten udtalte bl.a., at det ikke kunne føre til en ændret vurdering, at det måtte have formodningen for sig, at der har været udgifter forbundet med levering af de fire omhandlede hunde, da appellanten hverken vedrørende de fire omhandlede hunde eller i øvrigt havde fremlagt nogen form for bilagsmateriale vedrørende fradragsberettigede udgifter.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-2, C.D.2.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, j.nr. 19-0100234, ej offentliggjort

Sag BS-20803/2022

(6. afdeling)

Parter

A

(v/advokat Thomas Rønfeldt)

mod

Skatteministeriet 

(v/advokat Sebastian Knop Reventlow, prøve)

Retten i Roskilde har den 17. maj 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS49509/2020).

Landsdommerne Anne Bendfeldt Westergaard, Alex Puggaard og Annacarina Staunstrup Hølledig (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten og nedlagt påstand principalt om, at forhøjelsen af appellantens indkomst for 2009 og 2010 på henholdsvis 356.800 kr. og 377.000 kr. nedsættes til 0 kr., subsidiært, at forhøjelsen for 2009 og 2010 nedsættes til henholdsvis 123.560 kr. og 143.760 kr. og mere subsidiært, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A og JJ har afgivet supplerende forklaring. 

A har forklaret, at hun ikke var med til at stifte kennelen i (red.fjernet.år). Hun mødte JJ, da hun kom i kennelen med sin daværende kæreste for at købe en hundehvalp. At træne hunde har ikke noget med avlsarbejde at gøre. Hun havde adgang til deres fælles konto ((red.fjernet.kontoinfo)), men hun havde ikke adgang til "Hundekontoen" ((red.fjernet.kontoinfo1)). JJ holdt skattesagen skjult for hende. Han åbnede hendes post og havde adgang til hendes NemID. JJ er en person, som man ikke spørger to gange. Når hun spurgte ind til kennelen, fik hun at vide, at det havde han styr på, og så skulle hun ikke spørge mere ind til det. Hun fik kendskab til sagen i 2017 eller 2018 via sin mor. 

Hun var ikke involveret i opdræt og træning af avlsdyrene, men hun deltog i plejen af dyrene, når JJ ikke var til stede. Hun vaccinerede hundene én gang om året. Udover sin mor kender hun to af de tre personer, der sagsøgte dem. Hun tror, at de også sagsøgte hende, fordi hun var registreret som ansvarlig for kennelen. JJ overdrog kennelen til hende uden at spørge hende. Hun blev blot orienteret om det. Hun ved ikke, om JJ nogensinde kom på dagpenge.

Hun har ikke nærmere drøftet fremskaffelsen af udgiftsbilag til brug for denne retssag med JJ. Hun tror, at JJ har afleveret noget regnskabsmateriale.

JJ har forklaret, at han stiftede kennelen alene, og at han lærte A at kende ved, at hun kom i kennelen for at købe en hundehvalp. Han styrede "Hundekontoen" ((red.fjernet.kontoinfo1)) og al økonomi i øvrigt vedrørende kennelen. Det var hans person og ikke kennelen, der skabte forbindelsen til det Y1-land forsvar, men salget skete gennem kennelen, da den havde et cvr-nummer. Han vedstår sine erklæringer om, at han er rette skattesubjekt vedrørende indtægterne fra det Y1-land forsvar. 

Det skyldes sjusk fra hans side, at A blev ved med at stå registreret som ejer af kennelen, og det beror på en tilfældighed, at A står anført på en faktura. Det skyldes en vane, at han skrev "vi", og at han anvendte A’s navn. A var ikke involveret i arbejdet i kennelen, bortset fra en periode for lang tid siden. 

Pengene fra det Y1-land forsvar gik ind på "Hundekontoen". Private udgifter blev afholdt over deres private fælles konto. Han brugte en del stråmænd til at sælge hundene, og det genererede en masse kontanter, som han har brugt. Han tror, at han bidrog til husholdningen ved at bruge af kontanterne.

Han vil tro, at A bad ham håndtere henvendelserne fra Skattestyrelsen i oktober 2018 vedrørende samhandlen med det Y1-land forsvar. Han åbnede normalt ikke A’s post, men det kunne han godt have gjort. Han erindrer nu, at han forsøgte at holde det hemmeligt for A, da jorden begyndte at brænde under ham. Det var måske omkring tidspunktet for Skattestyrelsens brev fra oktober 2018. På det tidspunkt kontaktede han en skatteadvokat. Han og A havde ikke meget dialog om A’s skattesag. Han vidste godt, at han havde dummet sig, og de havde svært ved at snakke om det. Han kan ikke svare på, hvorfor stråmændene valgte også at stævne A. 

Han har skønnet udgifterne til hundene ud fra en gennemsnitsbetragtning. Han betalte for hundene kontant, og der blev ikke udstedt faktura. Der er ikke mange hundefolk, der er registreret med en virksomhed. Han har sandsynligvis haft dokumentation for nogle af udgifterne til hundene, men det har han ikke længere. 

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder, at det under de foreliggende omstændigheder påhviler A at godtgøre, at hun ikke er rette indkomstmodtager af indtægterne fra salget af de fire hunde i 2009 og 2010, og landsretten finder, at det under hensyn til forklaringerne om bl.a. skatteunddragelse og socialt bedrageri påhviler A at føre et sikkert bevis.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at A efter bevisførelsen ikke har godtgjort, at indtægterne fra salget ikke er skattepligtig indkomst for hende. 

Ligeledes tiltræder landsretten af de grunde, der er anført af byretten, at A efter bevisførelsen ikke har godtgjort, at hun er berettiget til fradrag for driftsudgifter. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at det må have formodningen for sig, at der har været udgifter forbundet med levering af de fire omhandlede hunde, da A hverken vedrørende de fire omhandlede hunde eller i øvrigt har fremlagt nogen form for bilagsmateriale vedrørende fradragsberettigede udgifter.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 45.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens skattemæssige værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. 

THI KENDES FOR RET

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 45.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.