Dato for udgivelse
26 nov 2024 07:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 maj 2024 08:30
SKM-nummer
SKM2024.587.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-36593/2022-RAN
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Indsætninger på bankkonti, maskeret udlodning og fradrag
Resumé

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen er skattepligtig af en række indsætninger på sine private bankkonti i indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Retten fandt, at en del af indsætningerne hidrørte fra uregistreret virksomhed og således var skattepligtige i henhold til statsskatteloven § 4. En del af indsætningerne skulle beskattes som maskeret udlodning, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. Retten fandt endvidere, at skattemyndighederne havde været berettiget til at ansætte skatteyderens årsindkomst for de tre indkomstår skønsmæssigt.   

Derudover fandt retten, at det ikke var godtgjort, at skatteyderen er berettiget til yderligere fradrag for en række forskellige konkrete udgifter, jf. statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.   

Sagen angik dernæst, om skatteyderen er momspligtig med hensyn til beløbene. Idet retten havde fundet, at skatteyderen havde drevet uregistreret virksomhed, og at han skulle beskattes af de beløb, der relaterede sig dertil, fandt retten, at han tillige skulle svare moms deraf.   

Byrettens dom er anket.   

Reference(r)

Statsskatteloven § 4. 

Ligningsloven § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1. 

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-2, C.B.3.5.2.2 

Redaktionelle noter

Tidligere instans:  

Landsskatteretten j.nr. 19-0082578, ej offentliggjort 

Senere instans: 

Byrettens dom er anket til behandling i Landsretten 

Appelliste

Sag BS-36593/2022-RAN

Parter

A

(v/ advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet Departementet 

(v/ advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af dommer Eva Skov.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 27. september 2022. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt A er skattepligtig af et antal indsatte beløb på sin bankkonto i indkomstårene 2015, 2016 og 2017, herunder om han skal indrømmes yderligere fradrag, og om han er momspligtig med hensyn til beløbene. 

A har principalt nedlagt følgende påstand:

A’s skatteansættelse for indkomståret 2015 nedsættes med kr. 737.484, skatteansættelsen for indkomståret 2016 nedsættes med kr. 146.813, og skatteansættelsen for indkomståret 2017 nedsættes med kr. 168.680, samt  A’s momstilsvar for perioden 1.-4. kvartal 2015 nedsættes med kr. 225.352, momstilsvaret for perioden 1., 2. og 4. kvartal 2016 nedsættes med kr. 1.015, og momstilsvaret for perioden 1.-3. kvartal 2017 nedsættes med kr. 19.511. 

A har subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde den 30. juni 2022 kendelse om A’s klage over Skattestyrelsens afgørelse af 13. august 2019 angående hans skatteansættelse i indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Af kendelsen fremgår blandt andet:

"…

Klagepunkt                         Skattestyrelsens            Klagerens            Landsskatterettens afgørelse                        opfattelse      afgørelse        

Indkomståret 2015              

Overskud af uregistreret 

virksomhed                        1.121.214 kr.              

Øvrige skattepligtige 

 0 kr.                  724.266 kr.

indtægter                                 13.218 kr.              

 

Indkomståret 2016

Overskud af uregistreret 

 0 kr.                   13.218 kr.

virksomhed                               4.060 kr.              

Øvrige skattepligtige 

 0 kr.                     4.060 kr.

indtægter                                 27.753 kr.              

 0 kr.                   27.753 kr.

Aktieindkomst                      115.000 kr.              

 

Indkomståret 2017

Overskud af uregistreret 

 0 kr.                  115.000 kr.

virksomhed                             78.040 kr.              

0 kr.                    78.040 kr.  

Øvrige skattepligtige              35.143 kr.              

indtægter                                                    

0 kr.                         640 kr.        

Aktieindkomst                        90.000 kr.              

0 kr.                    90.000 kr.

Møde mv.

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede ifølge det Centrale Virksomhedsregister, (CVR), G1-virksomhed den (red.dato.nr.1.fjernet). Det fremgår, at selskabets formål var (red.formål.nr.1.fjernet). Selskabet blev tvangsopløst den (red.dato.nr.2.fjernet). Der er ikke udarbejdet årsrapport for de påklagede indkomstår.

Klagerens repræsentant har oplyst, at G1-virksomhed ikke har haft en bankkonto eller en driftskonto, da klageren ikke har været i besiddelse af stiftelsesdokumenter, ejerbog m.v.

Klageren er endvidere registreret som ejer og direktør i anpartsselskabet G2-virksomhed, som er stiftet den (red.dato.nr.3.fjernet). Selskabets formål er (red.formål.nr.2.fjernet). G2-virksomhed har forskudt regnskabsår, som løber fra 1. juli - 30. juni.

Klagerens repræsentant har fremlagt årsrapporterne for 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017 samt selskabets kontospecifikationer for 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018. Selskabet har indgået en kreditaftale med F1-bank.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens konto i F2-bank tjente som driftskonto for selskabet G1-virksomhed, indtil selskabet ophørte. Efter selskabets tvangsopløsning den (red.dato.nr.2.fjernet) har klageren overført de resterende arbejdsopgaver til G2-virksomhed.

Arbejdsopgaverne i G1-virksomhed har ifølge repræsentanten bestået i at fragte flis og træer, rodfræsning, nedfældning af træer og hertil relaterede arbejdsopgaver.

Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at klageren medio 2013 ifølge aftale med ejeren af selskabet G3-virksomhed overtog selskabets drift vedrørende skovbrug og naturpleje. Driften blev udført via G1-virksomhed.

Klageren har desuden været registreret med enkeltmandsvirksomheden G4-virksomhed i perioden 1. maj 2005 til 24. september 2018. Der er ikke udarbejdet regnskab for virksomheden.

Skatte- og Vurderingsankenævn Djursland traf den 14. maj 2018 afgørelse om klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Nævnet fandt, at klageren var skattepligtig af en række bankindsætninger fra G3-virksomhed og G1-virksomhed og har godkendt fradrag for klagerens udlæg for en række driftsudgifter.

Skattestyrelsen har gennemgået klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, da klageren i de påklagede indkomstår ikke har selvangivet nogen indkomst. Skattestyrelsen har i den forbindelse indhentet klagerens kontoudtog for klagerens bankkonto i F2-bank og F1-bank. Skattestyrelsen modtog kontoudtogene den 4. februar 2019.

Skattestyrelsen har gennemgået de ovennævnte bankkontoudtog. Gennemgangen har vist, at der på kontoen i F2-bank var en række indsætninger, hvor det af posteringsteksten fremgår, at det drejer sig om fakturaer mv.

Skattestyrelsen har anmodet klageren om at fremlægge regnskabsmateriale og redegøre for en række bankindsætninger samt fremlægge dokumentation for eventuelle driftsudgifter. Det efterspurgte blev ikke fremlagt. Skattestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 11. juli 2019.

Bankindsætninger på klageren konto i F2-bank kontonummer X1-bankkonto

Skattestyrelsen har henført 30 bankindsætninger på klagerens konto i F2-bank til omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed. Bankindsætningerne udgør samlet set 1.504.143 kr. fordelt med 1.401.518 kr. i indkomståret 2015, 5.075 kr. i indkomståret 2016 og 97.550 kr. i indkomståret 2017. Indsætningerne fremgår af nedenstående tabel.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens skattepligtige omsætning i den uregistrerede virksomhed således:

Indkomstår

Bankindsætninger

Salgsmoms

Omsætning eksklusive moms

2015

1.401.517 kr.

280.303 kr.

1.121.214 kr.

2016

5.075 kr.

1.015 kr.

4.060 kr.

2017

97.550 kr.

19.510 kr.

78.040 kr.

Ifølge klagerens repræsentant tilkommer de ovenstående bankindsætninger ikke klageren, men klagerens selskaber.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren først nogen tid efter at G1-virksomhed blev opløst, fik meddelt kunderne, at betaling fremover skulle ske til G2-virksomhed’s kreditkonto i F1-bank.

Repræsentanten har i relation til bankindsætningen på 18.600 kr. den 6. marts 2017 oplyst, at den angår refusion fra G2-virksomhed for udgifter til diesel, som klageren har købt via sit private dankort. Udlægget fremgår ikke af G2-virksomhed’s kontospecifikation, bogføringskonto X2-bankkonto. Repræsentanten har ikke fremlagt yderligere i relation hertil.

Klageren har i forbindelse med kontormødet i Skatteankestyrelsen forklaret, at de to bankindsætninger fra G4-virksomhed i indkomståret 2017 ved en fejl tilgik hans konto. Ifølge repræsentanten har klageren ved en fejl ikke fået overført de to beløb til G2-virksomhed.

Udgifter

Skattestyrelsen har grundet manglende dokumentation ikke godkendt fradrag for driftsudgifter i klagerens uregistrerede virksomhed.

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant fremlagt en opgørelse over udgifter, som klageren har afholdt på vegne af G1-virksomhed i indkomståret 2015. Udgifterne har repræsentanten samlet set opgjort til 1.070.434 kr.

Repræsentanten har oplyst, at såfremt bankindsætningerne beskattes hos klageren skal de pågældende udgifter indgå i opgørelsen af klagerens overskud af uregistreret virksomhed for indkomståret 2015, da de kan henføres til de beskattede bankindsætninger.

Repræsentanten har videre oplyst, at klageren har foretrukket at handle med kontanter. Mange driftsudgifter er derfor betalt kontant. Det har ifølge repræsentanten været af midler, som var hævet fra klagerens private bankkonto.

Klagerens repræsentant har endvidere fremlagt en opgørelse over klagerens udlæg for driftsudgifter afholdt på vegne af G2-virksomhed fra og med 1. november 2015.

Klagerens repræsentant har tillige fremlagt diverse fakturaer og kvitteringer.

Udgifter afholdt i indkomståret 2015

Udgifter til benzin, diesel mv.

I relation til udgifter til benzin, diesel, broafgifter mv. har klagerens repræsentant oplyst, at det af klageren udførte arbejde er maskintungt og krævende. Der har derfor været et ikke ubetydeligt forbrug af diesel og benzin til transport af maskiner samt til maskinernes løbende drift. Klageren har oplyst, at han har udført arbejde på Y3-landsdel, hvorfor der har været afholdt udgifter til bro- og færgeoverfart.

Klagerens repræsentant har på baggrund af klagerens kontoudtog opgjort udgifterne til 140.691 kr., heraf udgør udgifter, hvor der foreligger kvitteringer ifølge repræsentantens opgørelse 106.180 kr.

En gennemgang af de fremlagte kvitteringer viser, at klageren har afholdt følgende udgifter, som er betalt via hans private bankkonto:

Måned 

Beløb i kr.

Januar 

12.962

Februar 

13.434

Marts 

33.229

April 

8.207

Maj 

2.454

Juni 

1.655

Juli 

928

August 

10.829

September 

14.918

Oktober 

470

November 

0

December 

2.200

I alt (afrundet)  

101.286 kr.

Af udgiften på 33.229 kr. i marts måned 2015 udgør 11.925 kr. vægtafgift. Det fremgår ikke af det fremlagte bilag, hvilket køretøj vægtafgiften vedrører.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75), at han i marts 2015 var ejer af en (red.bil.nr.1.fjernet) og en (red.bil.nr.2.fjernet).

Udgift til færgeoverfart uden opkrævning af moms udgør 1.055 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren endvidere kontant har afholdt udgifter til benzin, diesel mv. med 7.217 kr. på vegne af G1-virksomhed. Der er fremlagt kvitteringer herfor.

Øvrige driftsudgifter

Øvrige driftsudgifter, som fremgår af klagerens bankkontoudtog, har repræsentanten opgjort til 752.688 kr., heraf udgør driftsudgifter, hvor der foreligger fakturaer og kvitteringer, ifølge repræsentantens opgørelse 187.530 kr.

De fremlagte fakturaer og kvitteringer er, bortset fra leasingydelser, oplistet i nedenstående tabel.

Følgende betalinger fremgår endvidere af klagerens bankkontoudtog og kan ifølge klagerens repræsentant henføres til driftsudgifter afholdt af klageren på vegne af G1-virksomhed. Der er ikke fremlagt yderligere i relation hertil.

Det fremgår ovenfor, at klageren den 1. april 2015 har betalt 41.383 kr. med teksten G5-virksomhed. G5-virksomhed beskæftiger sig med køb, salg og reparation af maskiner.

Udover ovennævnte udgifter har repræsentanten fremlagt fakturaer og kvitteringer for udgifter svarende til 177.055 kr., som klageren har betalt kontant. Repræsentanten har oplyst, at det drejer sig om betaling med kontanter, som klageren tidligere har hævet på sin bankkonto.

Leasingudgifter

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har afholdt leasingydelser svarende til 309.105 kr.

I forbindelse med overgangen af arbejdsopgaver fra G3-virksomhed til G1-virksomhed i 2013 blev det, ifølge klagerens repræsentant, aftalt, at klageren skulle overtage G3-virksomhed’s leasingforpligtigelser for en række driftsmidler, herunder en traktor og en lastbil. Der blev ikke foretaget en formel ændring af leasingkontrakterne. Klageren har kautioneret for forpligtigelserne over for leasingselskaberne, men overtog blot uformelt betalingsforpligtigelsen for driftsmidlerne.

Repræsentanten har oplyst, at klageren frem til september måned 2015 har betalt leasingydelserne via sin private bankkonto. Herefter har G2-virksomhed forestået betalingen. Det fremgår af klagerens bankkontoudtog, at følgende udgifter er betalt via klagerens private bankkonto i F2-bank.

Dato 

Leasingselskab 

Beløb i kr.

23-01-2015 

G3.1-virksomhed (G3-virksomhed) 

16.825

27-01-2015 

G6-virksomhed 

17.432

19-02-2015 

G6-virksomhed 

9.715

19-03-2015 

G3.1-virksomhed 

16.673

22-03-2015 

G6-virksomhed 

8.592

25-03-2015 

G7-virksomhed 

25.000

31-03-2015 

G7-virksomhed 

35.000

20-04-2015 

G3.1-virksomhed (G3-virksomhed) 

16.973

20-04-2015 

G6-virksomhed 

15.944

27-04-2015 

G3.1-virksomhed

16.934

13-05-2016 

G7-virksomhed 

2.000

19-05-2015 

G7-virksomhed 

20.000

03-06-2015 

G3.1-virksomhed (G3-virksomhed) 

16.856

18-06-2015 

G3.1-virksomhed (G3-virksomhed) 

17.020

06-07-2015 

G6-virksomhed 

15.454

10-07-2015 

G3.1-virksomhed (G3-virksomhed) 

16.614

10-07-2015 

G7-virksomhed 

25.000

21-07-2015 

G3.1-virksomhed 

17.073

I alt  

309.105 kr.

Der er ikke fremlagt bilag vedrørende betalingerne angivet med posteringsteksten "G6-virksomhed" den 27. januar 2015, 22. marts 2015, 20. april 2015 og 6. juli 2015 på i alt 57.422 kr. Det fremgår ikke af det fremlagte materiale, hvad betalingerne vedrører, men klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagen for de forudgående indkomstår fremlagt betalingspåmindelser fra G6-virksomhed til klageren, hvoraf det fremgår, at G6-virksomhed tidligere har indgået leasingaftaler med G3-virksomhed.

Der er endvidere ikke fremlagt bilag vedrørende betalingen til G3.1-virksomhed på 17.073 kr. den 21. juli 2015.

I relation til udgifterne til G7-virksomhed er der fremlagt en faktura af 31. marts 2015, hvoraf det fremgår, at G1-virksomhed har købt en tidligere leaset skovtraktor for 35.000 kr. inklusive moms. I relation til de øvrige betalinger til G7-virksomhed har repræsentanten fremlagt et udkast til en tillægsaftale mellem G2-virksomhed og G7-virksomhed, hvor A er angivet som kautionist. Det fremgår, at leasingaftalen er ændret den 1. december 2014.

Af G2-virksomhed’s kontospecifikationer, bogføringskonto X3-bankkonto fremgår en postering pr. 31. december 2015 på 170.676 kr. med teksten "primo fra C5. Der er ikke fremlagt yderligere i relation til denne postering. De samlede udgifter i perioden fra 1. juli 2015 til 30. juni 2016 er opgjort til 514.546 kr.

Repræsentanten har endvidere oplyst, at hævningerne på klagerens bankkonto med teksten [JM] den 30. juni 2015 og 21. juli 2015 på henholdsvis 10.656 kr. og 10.646 kr. vedrører en leasingaftale indgået med G3.1-virksomhed, som klageren har overtaget fra G3-virksomhed, hvor [JM] har været indehaver. Ifølge repræsentantens oplysninger har [JM] i første omgang betalt de to ovennævnte leasingydelser, hvorefter klageren refunderede udgiften til [JM]. Der er fremlagt en række elektroniske betalingskort, hvor det fremgår, at [JM] i løbet af 2015 og 2016 har betalt leasingydelser vedrørende en traktor med læsser, en flishugger og en DT-vogn, som er anbragt på Y1-adresse. I relation hertil er der tillige fremlagt et bilag, som vedrører en leasingaftale mellem [JM] og G8-virksomhed. Det fremgår, at det drejer sig om leasing af en traktor med læsser og en flishugger, som [JM] ved købsaftale af 6. juni 2017 overtog fra G8-virksomhed.

Det fremgår af Skatte- og Vurderingsankenævn Djurslands afgørelse af 14. maj 2018, at nævnet har godkendt fradrag for klagerens betalinger til G3.1-virksomhed, G6-virksomhed og G7-virksomhed.

Bankindsætninger på klagerens konto i F1-bank kontonummer X5-bankkonto

Skattestyrelsen har anset, at følgende bankindsætninger på klagerens konto i F1-bank kan henføres til udlodning fra G2-virksomhed til klageren:

Nr.

Dato

Bankkontoens posteringstekst

Beløb i kr. (Afrundet)

5

09-05-2016

Overført Mellemregning

25.000

6

20-06-2016

Overført Mellemreg

10.000

8

02-08-2016

Overført Mellemregning

25.000

10

17-10-2016

Overført Mellemregning

5.000

11

22-11-2016

Overført Mellemregning

20.000

12

30-12-2016

Mellemregning - G2-virksomhed

30.000

I alt 2016

115.000 kr.

13

13-01-2017

Mellem reg

25.000

18

25-08-2017

Mellemregning

10.000

19

29-09-2017

Mellemregning

10.000

20

10-11-2017

Mellemregning

10.000

21

22-12-2017

Mellemregning - G2-virksomhed

35.000

I alt 2017

90.000 kr.

 

I relation til ovennævnte bankindsætninger har klagerens repræsentant oplyst, at de vedrører tilbagebetaling af lån og udlæg, som klageren har ydet selskabet

G2-virksomhed for at sikre selskabets drift. Af årsrapporten for 2014/2015 fremgår en gæld til selskabsdeltagere og ledelse på 327.901 kr. pr. 30. juni 2015, og af årsrapporten for 2015/2016 fremgår en gæld til selskabsdeltagere og ledelse på 677.514 kr. pr. 30. juni 2016.

Af fremlagte kontospecifikationer for G2-virksomhed for ovennævnte perioder fremgår af bogføringskontoen X2-bankkonto, at saldoen var 0 kr. den 1. juli 2015. Den 31. december 2015 blev der krediteret 521.548 kr. på kontoen med teksten "primo fra C5". Der fremgår ikke en tilsvarende postering på klagerens private bankkontoudtog. Den 30. juni 2016 udgjorde saldoen 677.513,61 kr. Overførslerne den 9. maj 2016 og 20. juni 2016 er, ifølge klagerens repræsentant, fejlagtigt ikke bogført på mellemregningskontoen. De øvrige overførsler til klageren fremgår af de fremlagte kontospecifikationer.

Af kontospecifikationerne fremgår for flere af de øvrige regnskabskonti tillige en postering den 31. december 2015 benævnt "primo fra C5". Klagerens repræsentant har forklaret, at posteringer benævnt "primo fra C5" kan henføres til, at der er skiftet regnskabssystem hos klagerens revisor. Klagerens repræsentant har forgæves forsøgt at fremskaffe kontospecifikationerne fra det gamle regnskabssystem.

Bankkontoudtoget vedrørende selskabets driftskonto er ikke fremlagt.

Ifølge klagerens repræsentant har klageren afholdt en række udgifter på vegne af G2-virksomhed i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Klagerens repræsentant har oplyst, at hævningerne den 31. marts 2015 og 1. juni 2015 på henholdsvis 15.000 kr. og 13.196 kr., i alt 28.196 kr. vedrører lønudgifter til [JB], som klageren har afholdt på vegne af G2-virksomhed i indkomståret 2015, da G2-virksomhed ikke havde midler til at afholde lønudgiften. Repræsentanten har i relation hertil fremlagt en frigangsaftale af 5. marts 2015 mellem Kriminalforsorgen og G2-virksomhed og tre lønsedler, hvoraf det fremgår, at [JB] i perioder i 2016 har oppebåret løn fra G2-virksomhed. Der er ikke fremlagt lønsedler for indkomståret 2015 eller anden dokumentation for klagerens betaling af lønnen til [JB] og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Mellemregningskontoen for perioden fra 1. januar 2015 - 31. december 2015 er endvidere ikke fremlagt.

Vedrørende indkomståret 2016 har klagerens repræsentant oplyst, at klageren har afholdt 103.757 kr. på vegne af G2-virksomhed. Det drejer sig bl.a. om nedenstående udgifter, som klageren har betalt via sin private bankkonto. Repræsentanten har i relation hertil fremlagt 6 fakturaer og kvitteringer. En del af beløbene fremgår af de fremlagte kontospecifikationer, bogføringskonto X2-bankkonto.

Udover ovennævnte udgifter har repræsentanten ud fra hævninger på klagerens kontoudtog opgjort transportudgifter afholdt for G2-virksomhed til 21.958 kr. I relation hertil har repræsentanten fremlagt kvitteringer svarende til samlet set 12.139 kr. Udgifterne er betalt via klagerens private bankkonto, og de vedrører færgeoverfart og broafgift mellem Y2-landsdel og Y3-landsdel samt køb af brændstof.

Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at klageren yderligere kontant har afholdt transportudgifter på vegne af G2-virksomhed, svarende til 6.021 kr. i indkomståret 2016. Ifølge de fremlagte kvitteringer drejer det sig om udgifter til færgeoverfart og broafgift mellem Y2-landsdel og Y3-landsdel samt et køb af brændstof.

Klagerens repræsentant har udover ovenstående fremlagt kvitteringer for udgifter afholdt kontant i indkomståret 2016 svarende til 19.431 kr. Ifølge de fremlagte kvitteringer drejer det sig bl.a. om udgifter til arbejdstøj, vinterdæk hos G9-virksomhed, hydraulikslanger, bolte og skårlægning af græs.

Vedrørende indkomståret 2017 har klagerens repræsentant oplyst, at klageren har afholdt 117.439 kr. på vegne af G2-virksomhed. Det drejer sig bl.a. om nedenstående udgifter, som klageren har betalt via sin private bankkonto.

Repræsentanten har i relation hertil fremlagt 7 fakturaer og kvitteringer.

Repræsentanten har oplyst, at betalingen på 10.000 kr. den 27. april 2017 til [JM] vedrører udlæg for klagerens betaling af en leasingydelse.

Klagerens repræsentant har endvidere oplyst, at klageren yderligere kontant har afholdt transportudgifter på vegne af G2-virksomhed, svarende til 22.141 i indkomståret 2017. Ifølge de fremlagte kvitteringer drejer det sig om udgifter til færgeoverfart og broafgift mellem Y2-landsdel og Y3-landsdel samt et køb af brændstof.

Klagerens repræsentant har udover ovenstående fremlagt kvitteringer for udgifter afholdt kontant i indkomståret 2017 svarende til 26.198 kr. Ifølge de fremlagte kvitteringer drejer det sig om en udgift til reparation af en ukendt bil efter tyveriskade, reparation af en (red.bil.nr.3.fjernet), reparation af en (red.bil.nr.1.fjernet) og reparation af en trailer med reg. nr. Q1.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger (R75), at han i indkomståret 2017 var ejer af en (red.bil.nr.1.fjernet) og en (red.bil.nr.3.fjernet).

Klageren er ifølge oplysningerne i R75 ikke blevet beskattet af fri bil i de påklagede indkomstår.

Mellemregningskontoen for perioden fra 1. januar 2016 - 30. juni 2017 er fremlagt, hvoraf enkelte af de ovennævnte udgifter fremgår. Der er ikke fremlagt oplysninger i relation til den faktiske tilbagebetaling af konkrete udlæg fra G2-virksomhed´s bankkonto til klagerens bankkonto eller oplysning om, hvilke posteringer på mellemregningskontoen, der kan henføres til de enkelte udlæg.

Øvrige bankindsætninger

Slutteligt har Skattestyrelsen konstateret, at der på klagerens konto i F1-bank er indgået yderligere bankindsætninger, som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig indkomst for klageren. Det drejer sig om følgende indsætninger:

I relation til bankindsætninger den 25. februar 2016, 19. januar 2017, 28. marts 2017 og 18. maj 2017 har klagerens repræsentant oplyst, at de vedrører tilbagebetaling af præmier i forbindelse med privat bilsalg og en forsikringssum vedrørende private genstande, som blev stjålet i forbindelse med et indbrud i klagerens bil. I relation hertil har klageren fremlagt en faktura af 11. januar 2017 til klageren på 3.677,50 kr. inklusive moms fra G10-virksomhed, hvoraf fremgår, at der er foretaget reparation af vindue og lister efter en tyveriskade. Der er endvidere fremlagt en faktura af 28. oktober 2015 fra F3-forsikring, hvoraf fremgår, at der vedrørende en (red.bil.nr.1.fjernet) (reg. nr. Q2) rykkes for betaling af en forsikringspræmie.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at klageren har solgt en (red.bil.nr.1.fjernet) (reg.nr. Q2) den 11. maj 2017 og en (red.bil.nr.3.fjernet) (reg.nr. Q3) den 4. august 2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 1.134.432 kr. for indkomståret 2015, 31.813 kr. for indkomståret 2016 og 113.183 kr. for indkomståret 2017. Herudover er klagerens aktieindkomst forhøjet med 115.000 kr. for indkomståret 2016 og 90.000 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"(…)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indtægten stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Du har indsendt bankkontoudtog på dine tre bankkonti i henholdsvis F2-bank, F1-bank og F4-bank. Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til din konto i F4-bank. Indsætninger på din konto i F1-bank behandles i punkt 2.

Bankkonto i F2-bank

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på din bankkonto i F2-bank for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare, at du ikke har selvangivet nogen indkomst. De anvendte kontoudtog er vedlagt, se bilag 1. Vi har konverteret de modtagne kontoudtog til regneark, hvor de samlede indsætninger og hævninger fremgår, se bilag 5 og et regneark, hvor alene indsætningerne fremgår, se bilag 3.

Af de modtagne kontoudtog på din konto i F2-bank konto X5-bankkonto, se bilag 1 og 3 fremgår, at der er foretaget indsætninger for årene 2015, 2016 og 2017 således:

(…) Tabel udeladt

Der er foretaget 30 indsætninger på din bankkonto i F2-bank til et samlet beløb på 1.504.143,06 kr. fordelt på indkomståret 2015 med 1.401.517,67 kr., indkomståret 2016 med 5.075,14 kr. og indkomståret 2017 med 97.550,25 kr. se bilag 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Din repræsentant oplyste i brev af 4. februar 2019, at din konto i F2-bank i en periode tjente som driftskonto for selskabet G1-virksomhed indtil dette selskab ophørte med sin drift. Det er endvidere din og din repræsentants klare opfattelse, at anvendelsen af din private konto som selskabets G1-virksomhed driftskonto er foregået således, at der kan foretages en opdeling og identifikation af de enkelte dispositioner på din konto, der vedrører selskabet.

Skattestyrelsen har anmodet om en sådan opgørelse over, hvilke indtægter og udgifter, der vedrører selskabet, herunder indsendelse af selskabets regnskabsmateriale til dokumentation. På trods af din repræsentants tilkendegivelse af, at det er muligt, at foretage en opdeling og identifikation af de enkelte dispositioner på din konto, der vedrører selskabet G1-virksomhed, har Skattestyrelsen intet modtaget.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke af bankkontoens posteringstekst på noget tidspunkt fremgår selskabets navn G1-virksomhed. Det er ligeledes vores opfattelse, at der ikke af kontoudtoget fremgår, at de oplistede indsætninger efterfølgende er hævet, se bilag 1 og 5.

Din repræsentant har oplyst, at de overførte beløb tilhører selskabet G1-virksomhed, der er tvangsopløst med ophørsdag den (red.dato.nr.2.fjernet), og alene har været overført til din private bankkonto til brug som driftskonto for dette selskab.

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

I årene 2015, 2016 og 2017 er der 30 gange indsat beløb af varierende størrelser på din konto i F2-bank. Hvorvidt den reelle modtager er dit selskab G1-virksomhed eller et andet af dine selskaber fremgår ikke af det foreliggende materiale. Indsætninger er sket til din private bankkonto, hvor alene du har fuldmagt til. Der er ikke markeret på nogen måde, at indsætninger tilhører én af dine selskaber, ligesom de indsatte beløb ikke er holdt adskilt fra dine øvrige private posteringer.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR og SKM2011.208HR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du skal beskattes af de indsætninger, der er indgået på din bankkonto i F2-bank for årene 2015, 2016 og 2017.

Det er vores opfattelse, at du har haft indtægter, som ikke er oplyst til os, og vi anser dig for at have drevet uregistreret virksomhed.

Du skal som erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen. Det står i skattekontrollovens § 3, stk. 1.

Du har ikke sendt os materiale, herunder regnskabsoplysningerne, og vi kan derfor fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 6, stk.1 og 7, § 6B, stk. 1 og 4 samt § 5, stk. 3.

Kontoudtogene viser, at du har haft løbende indsætninger. Det fremgår af teksten på kontoudtogene, at indsætningerne henviser til fakturaer.

Indsætninger ifølge ovenstående anses som skattepligtig omsætning, idet der ikke foreligger oplysninger om, at indsætningerne er din indkomst uvedkommende. Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Virksomhedens udgifter kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, såfremt de er fradragsberettigede efter reglen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal således være en direkte og umiddelbar sammenhæng mellem afholdelse af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Udgifterne skal dokumenteres.

Du har ikke sendt os dokumentation for erhvervsmæssige udgifter for virksomheden for indkomståret 2015, 2016 og 2017.

Der fremgår, at der er betalt udgifter via bankkontoen uden, at der foreligger dokumentation i form af faktura eller kvitteringer. Der er tale om betalinger, foretaget med Dankort til navngivne modtager.

Af bankkontoens posteringstekst fremgår, at der er betalt for brændstof,

(red.bro.nr.1.fjernet), G11-virksomhed, G12-virksomhed, (red.færge.nr.1.fjernet), G13-virksomhed, G14-virksomhed, G15-virksomhed, G16-virksomhed, samt en lang række forskellige navngivne modtagere som fx R1-finans, F3-forsikring, G17-virksomhed, G18-virksomhed, G19-virksomhed, G20-virksomhed og mange flere, se bilag 5.

Vedrørende selskabet G3-virksomhed cvr.nr. ...11 er der tidligere oplyst, at du indtrådte i direktionen den 15. juni 2014 og overtog ejerskabet. Selskabet blev tvangsopløst med ophørsdag (red.dato.nr.4.fjernet).

Selskabet G1-virksomhed cvr.nr. ...12 blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) og tvangsopløst med ophørsdag (red.dato.nr.2.fjernet).

Selskabet G2-virksomhed cvr.nr. ...13 er stiftet den (red.dato.nr.3.fjernet) og er fortsat aktivt.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom se SKM2004.162.HR.

Af SKM2018.186.BR fremgår,

I denne sag gjorde en skatteyder gældende, at indsætninger på dennes private bankkonti ikke var skattepligtige for ham, da de omtalte bankkonti, alene var oprettet med det formål at afholde to virksomheders driftsudgifter. Skatteministeriet gjorde gældende, at det var udokumenteret, at indsætningerne skulle være anvendt til betaling af driftsomkostninger. Retten anførte, at når de omtalte indsætninger blev indsat på skatteyders private bankkonto, blev beløbene undergivet skatteyders frie rådighed og ejendomsret, på samme måde som hvis han havde fået pengene overgivet i hånden kontant.

Af LSR af 27. maj 2019 fremgår følgende:

Fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a forudsætter efter praksis, at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og at beløbet kan gøres endeligt op. Der stilles normalt ikke krav om, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling.

En driftsomkostning kan kun trækkes fra af den skatteyder, der er rette omkostningsbærer. Fradrag for en udgift forudsætter, at udgiften vedrører driften for det selskab, der afholder udgiften. Der er derfor kun fradragsret for udgifter, der vedrører selskabets egen erhvervelse af indkomst. Dette skyldes kravet om, at udgiften skal relatere sig til erhvervelse af skattepligtig indkomst. Udgifter skal derfor i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er rette omkostningsbærer. Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i statsskattelovens §§ 4 - 6, hvorefter indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.

Det er derfor nødvendigt at fastslå, hvem der er rette omkostningsbærer/hvem der er forpligtet til at betale honorarerne.

Skattestyrelsen har ikke modtaget det anmodede materiale eller oplysninger. Der foreligger således ingen dokumentation for køb, og der er således ikke godtgjort, at der er tale om driftsudgifter. Det er derfor ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at det ikke er betaling af udgifter, som vedrører selskabet G1-virksomhed, selskabet G3-virksomhed eller selskabet G2-virksomhed eller betaling af private udgifter. Det har således ikke været muligt at fastslå, hvem der er rette omkostningsbærer og dermed forpligtet til at betale udgifterne. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at udgifterne ikke kan modregnes i den beskattede indkomst.

Vi kan foretage en skønsmæssig ansættelse af udgiften, hvis vi finder det konkret sandsynliggjort, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis.

Vi har dog ikke pligt til at udøve et skøn over størrelsen af fradragsberettigede udgifter. Det fremgår af SKM 2013.493.VLR.

Vi kan se af teksten til udbetalingerne på din bankkonto, at du har afholdt udgifter, se bilag 5. Som det fremgår ovenfor, er det dog vores opfattelse, at udgifterne ikke er dokumenterede eller sandsynliggjort, hvorfor det ikke er muligt, at opnå en tilstrækkelig overbevisning om, at der foreligger en direkte og umiddelbart forbindelse over til den personlige virksomhed. Der kan således ikke imødekommes fradrag for udgifter.

Skattestyrelsen har foretaget en talmæssig opgørelse. Indsætninger på din konto i F2-bank er for år 2015, 2016 og 2017 i alt beregnet til 1.504.143,06 kr., se ovenfor og her:

(…) Tabel udeladt

Overskud af virksomhed til beskatning beregnes på grundlag af de foretagne 30 indsætninger på din bankkonto i F2-bank for år 2015, 2016 og 2017. Beløbet reduceres med salgsmoms på 25% eller 300.828,61 kr. Herefter fremkommer et samlet beløb på 1.203.314,45 kr. Overskud af virksomhed til beskatning udgør afrundet for indkomståret 2015 1.121.214 kr., 2016 4.060 kr. og 2017 78.040 kr.

Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1 og er omfattet af reglerne om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 4 stk. 1.

(…)

2. Indsætninger F1-bank 2015, 2016 og 2017

(…)

Der er foretaget 21 indsætninger på din konto i F1-bank til et samlet beløb på 306.115,82 kr.

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Der er foretaget 21 indsætninger på din konto i F1-bank til et samlet beløb på 306.115,82 kr. fordelt på indkomstår 2015 med 13.218,75, indkomstår 2016 med 167.753,50 kr. og indkomstår 2017 med 125.143,57 kr.

Af kontoens posteringstekst fremgår "overført mellemregning", "mellemregning" og en enkelt " overført G2-virksomhed", se nr. 5, 6, 8, 9, 10, 11 og 12 i alt 140.000 kr. for indkomstår 2016 og nr. 13, 18, 19, 20 og 21 i alt 90.000 kr. for indkomstår 2017, disse indsætninger behandles under punkt 3, se nedenfor.

Herefter fremgår følgende indsætninger: 

(…) Tabel udeladt

Indsætninger på i alt 76.115,82 kr. fordelt på indkomstår 2015 med 13.218,75, indkomstår 2016 med 27.753,50 kr. og indkomstår 2017 med 35.143,57 kr.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Af kontoen fremgår, at der er 4 indsætninger nr. 3, 14, 15 og 17 på henholdsvis 6.337,00 kr., 3.677,50 kr., 28.338,50 kr. og 2.487,57 kr. eller i alt 40.840,57 kr., hvor posteringstekst oplyser "F3-forsikring" fordelt i år 2016 med 6.337 kr. og i år 2017 med 35.143,57 kr.

Indsætningerne nr. 1, 2, 4, 7 og 16 på henholdsvis 10.000 kr. 3.218,75 kr., 15.000 kr., 6.416,50 og 640,00 kr. Af posteringsteksten fremgår "overført Udlæg"," indbetalt check", "overført" "Indbetalt".

Idet Skattestyrelsen ikke har modtaget materiale eller redegørelse mv. fra dig, har du ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de foretagne indsætninger nr. 1 og 2 på 13.218,75 kr. i 2015, indsætningerne nr. 3, 4 og 7 på 27.753,50 kr. i 2016 og indsætninger nr. 14,15,16 og 17 på 35.143,57 kr. i 2017 eller i alt 76.115,82 kr. er beskattede eller er skattefrie midler.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at din skattepligtig indkomst skal forhøjes med ikke selvangivne indkomst i alt på 76.115,82 kr. fordelt på 9 indsætninger nr. 1,2,3,4,7,14,15,16 og 17, se ovenfor.

Beløbet på 76.115,82 kr. er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Indkomsten er personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3 og er omfattet af reglerne om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragsloven § 2 stk. 1 nr. 2.

3. Mellemregning med Hovedaktionær (…)

3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Din repræsentant har oplyst i brev af 4. februar 2019, at du i årene 2015, 2016 og 2017 har modtaget tilbagebetaling af lån, som du tidligere har ydet til dine selskaber. Beløbene skulle være bogført på selskabernes mellemregningskonto i det enkelte selskab, hvorefter selskabets mellemregning er nedbragt i forbindelse med udbetaling af midler eller overførsler til dine bankkonti.

De to selskaber G1-virksomhed og G3-virksomhed er tvangsopløst henholdsvis den (red.dato.nr.2.fjernet) og (red.dato.nr.4.fjernet). Den første indsætning på kontoen og hvor kontoens posteringstekst fremgår med "mellemregning" er den 9. maj 2016.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at indsætninger i perioden fra den 9. maj 2016 til 22. december 2017, og hvor kontoens posteringstekst fremgår med "overført mellemregning" eller "Mellemregning" er beløb, der er hævet i dit selskab G2-virksomhed.

Du har ikke fremlagt regnskaber eller mellemregningskonto fra dit selskab G2-virksomhed, hvor der fremgår, at du har et tilgodehavende i selskabet, ligesom der ikke er fremlagt lånedokumenter, der viser, at du skulle have lånt penge til selskabet. Da en eventuel udskrift af ét selskabs mellemregningskonto er et internt regnskabsdokument, skal der samtidig foreligge et gældsbrev eller andet, som dokumentere rigtigheden af en eventuel mellemregningskonto mellem dig og dit selskab. Der er endvidere ikke fremlagt nogen anden form for dokumentation, der viser, at du personligt har udlånt beløb til dit selskab G2-virksomhed.

Du har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har et tilgodehavende i dit selskab G2-virksomhed. Hævninger på mellemregningskonto i selskabet er omfattet af LL § 16E, stk. 1, i det omfang, der ikke hæves et tilgodehavende i selskabet.

Som følge af din bestemmende indflydelse i selskabet G2-virksomhed som 100% hovedanpartshaver se LL § 2, stk.1-2 følger der af LL § 16 E, stk.1, at selskabets lån ikke ses at være ydet til dig som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Enhver hævning på mellemregningskontoen er omfattet af LL § 16E, stk. 1 i det omfang, at der ved den enkelte hævning etableres lån eller yderligere lån i selskabet. Eventuelle indbetalinger på mellemregningskontoen anses for afdrag på den selskabsretlige gæld til selskabet, se SKM2017.570.LSR om, at hævninger skal opgøres efter et bruttoprincip.

Skattestyrelsen har anset følgende indsætninger på din bankkonto som hævningerne du har foretaget i selskabet G2-virksomhed den 9/5 på 25.000 kr., 20/6 på 10.000 kr., 2/8 på 25.000 kr., 17/10 på 5.000 kr. 22/11 på 20.000 kr. og 30/12 på 30.000 kr. eller i alt 115.000 kr. for indkomståret 2016.

For indkomståret 2017 er der foretaget følgende indsætninger på din bankkonto som er at betragte som hævningerne i selskabet G2-virksomhed den 13/1 på 25.000 kr., 25/8 på 10.000 kr., 29/9 på 10.000 kr., 10/11 på 10.000 kr. og 22/12 på 35.000 kr. eller i alt 90.000 kr.

Hævninger i indkomståret 2016 på 115.000 kr. og i indkomståret 2017 på 90.000 kr. anses at være foretaget af dig som direktør og 100% hovedanpartshaver på mellemregningskontoen med selskabet G2-virksomhed anses for omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, og anses derfor for hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Hævningerne på henholdsvis 115.000 kr. og 90.000 kr. i alt 205.000 kr. anses for skattepligtig udbytte fra dit selskab G2-virksomhed, se Statsskattelovens § 4 stk. 1 litra e og ligningslovens §§ 16E stk. 1 og 2 og 16 A, stk. 1 og 2 nr. 1. Beløbet beskattes som aktieindkomst, se Personskattelovens § 4a, stk. 1 nr. 1.

Afslutningsvis skal det endvidere bemærkes, at Skattestyrelsen kun har taget skatteretlig stilling til aktionærlånet. Den selskabsretlige håndtering af aktionærlån henhører under Erhvervsstyrelsen.

4. Processuelle regler - Skat år 2015

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan der ikke afsendes varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette betyder, at den almindelige frist for at sende forslag til ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2015 var den 1. maj 2019, jf. bekendtgørelsen § 1 stk. 1.

Uanset fristen i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, hvis den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, der har bevirket, at skattemyndigheden har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af årsopgørelsen, at du har pligt til at underrette Skattestyrelsen, hvis din ansættelse af indkomst er for lav.

Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til, at du i 2015 har haft indtægter på 1.414.736 kr., der ikke var selvangivet. Skattestyrelsen anser det for minimum groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet disse indtægter, hvorfor betingelserne for en ansættelse med henvisning til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 er opfyldt.

Når ansættelsen sker med grundlag i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 fremgår det af § 27 stk. 2, at ansættelsen skal ske inden 6 måneder efter, at skatteforvaltningen har fået kendskab til, at ansættelsen kan foretages efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1.

Skattestyrelsen anser, at dette kendskabstidspunkt er den 7. marts 2019, hvor vi modtog den sidste side af kontoudtogene vedrørende din konto i F2-bank. Der er derfor sendt forslag inden for fristen af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, vedrørende 6. måneders fristen for kundskabstidspunkt.

(…)"

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 3. maj 2021 desuden kommet med følgende bemærkninger.

"(…)

1. Vedr. Punkt 1 og 2 Indsætninger på bankkonto F2-bank og F1-bank 

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

2. Vedr. Punkt 3 Mellemregning med Hovedanpartshaver

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Skattestyrelsens vil dog gøre opmærksom på bilag 22 konto X2-bankkonto. Den 31/12 2015 er der foretaget en efterpostering på 521.548 kr. Beløbet er efterposteret som et tilskud på mellemregningskonto, hvorefter G2-virksomhed skylder A 521.548 kr. Vi kan konstatere, at et tilsvarende beløb ikke er hævet på A’s bankkonto i F2-bank eller i F1-bank.

Vi henviser til vores sagsfremstilling i afgørelsen dateret den 13. august 2021, hvor følgende fremgår af punkt 3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse: …" Da en eventuel udskrift af ét selskabs mellemregningskonto er et internt regnskabsdokument, skal der samtidig foreligge et gældsbrev eller andet, som dokumentere rigtigheden af en eventuel mellemregningskonto mellem dig og dit selskab"…

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er kommet nye oplysninger i sagen. 

(…)"

Skattestyrelsen er den 15. februar 2022 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

"(…)

Skatteankestyrelsen har indstillet, at klageren anerkendes fradrag på 396.948 kr. i den uregistreret virksomhed i indkomståret 2015. Skattestyrelsen finder ikke, at de pågældende afholdte udgifter kan henføres til indkomsterhvervelsen i den uregistreret virksomhed, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende dette punkt.

For de øvrige punkter er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1997 drevet G1-virksomhed der blev tvangsopløst den (red.dato.nr.2.fjernet). Klageren har oplyst, at selskabet ikke har haft egen bankkonto, men anvendt klagerens private bankkonto som driftskonto.

Yderligere er klageren registreret som ejer og direktør i G2-virksomhed. Det er oplyst, at G1-virksomhed resterende aktiviteter overgik til G2-virksomhed efter tvangsopløsningen i 2015.

Det er tidligere oplyst, at klageren indtrådte i direktionen og samtidig overtog ejerskabet af G3-virksomhed i juni 2014. Selskabet er tvangsopløst (red.dato.nr.4.fjernet). Ved opslag i CVR fremgår ikke oplysninger om klagerens ejerskab af selskabet.

I påklagede periode har klageren endvidere været registreret med enkeltmandsvirksomheden G4-virksomhed. Der er ikke udarbejdet regnskaber for virksomheden.

I påklagede periode har klageren ikke selvangivet nogen indkomst.

Ved en gennemgang af klagerens private kontoudtog er konstateret en række indsætninger, hvor det af posteringsteksten fremgår, at de vedrører betaling af fakturaer mv.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 2, litra a.

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangs den skattepligtige. Der henvises her til SKM2004.162.HR

Overskud af uregistreret virksomhed

Skattestyrelsen har ved gennemgang af klagerens private kontoudtog konstateret en række indsætninger. Henset til indsætningernes hyppighed, beløbenes størrelse samt posteringsteksten, findes indsætninger at være af erhvervsmæssig karakter.

Der er ikke indikationer af, at indsætningerne vedrører G1-virksomhed eller en af klagerens andre selskaber, hvorfor Skattestyrelsen fortsat finder, at de pågældende indsætninger vedrører drift af uregistreret virksomhed.

Skattestyrelsen finder ikke, at de fremlagte fakturaer for udgifter til transport, leasing og øvrige driftsudgifter herunder køb af læsser med kost, med tilstrækkelig sikkerhed kan henføres til afholdte udgifter i forbindelse med indkomsterhvervelsen i klagerens uregistreret virksomhed, hvorfor der ikke anerkendes fradrag for de pågældende udgifter.

Det bemærkes her, at klager i påklagede periode har været registreret som ejer af flere selskabet, og at der for disse selskaber ikke er fremlagt fyldestgørende regnskabsmateriale. Hvorvidt de oplyste udgifter vedrører en af klagerens drevne anpartsselskaber, og hvorvidt udgifterne allerede er fratrukket i et af de pågældende selskaber kan således ikke fastslås med tilstrækkelig sikkerhed.

For at der kan anerkendes fradrag for udgifter i virksomheden kræves det, at de pågældende udgifter har en direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen i virksomheden, hvilket vi ikke finder at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, at såfremt klageren har afholdt udgifter på vegne af G1-virksomhed, kan disse udgifter ikke fratrækkes i opgørelsen over indtægter i den uregistreret virksomhed.

For udgifter til G6-virksomhed, G3.1-virksomhed og G7-virksomhed (leasing udgifter), finder Skattestyrelsen tilsvarende ikke, at udgifterne vedrører indkomsterhvervelsen i klagerens uregistreret virksomhed, hvorfor der ikke ankendes fradrag i virksomheden.

Med hensyn til afgørelsen fra Skatte- og Vurderingsankenævn Djursland (16- 0722044), så bemærkes det, at SKAT forhøjede klagerens indkomst med indtægter fra G3-virksomhed og G1-virksomhed, ligesom det af afgørelsen fremgår, at klageren i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 havde modtaget fakturabetalinger vedrørende fakturaer udstedt af G1-virksomhed. I indeværende findes det ikke godtgjort, at de pågældende beskattede indsætninger kan henføres til klagerens anpartsselskaber, hvorfor indkomsten anses for at vedrører drift af uregistreret virksomhed.

Skatte- og Vurderingsankenævn Djursland har i sagen foretaget en konkret bevisvurdering og fundet det godtgjort, at klageren har afholdt driftsudgifter der han henføres til den beskattede indtægt. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det i indeværende sag ikke findes godtgjort, at de oplyste udgifter kan henføres til den beskattede indkomst i den uregistreret virksomhed.

Skattestyrelsen fastholder herefter, at klagerens overskud ved drift af uregistreret virksomhed ansættes til 1.121.214 kr. i indkomståret 2015.

Skattestyrelsen finder ikke, at vi har tilstrækkeligt grundlag for at vurderer et virkelighedsnært skøn over udgifter i den uregistreret virksomhed. Det bemærkes hertil, at der synes at være en ensartet branche for de af klageren drevne selskaber og virksomheden, hvorfor de fremlagte fakturaer ikke findes at kunne danne et tilstrækkeligt grundlag for et skøn over fradragsberettigede udgifter i den uregistreret virksomhed.

Øvrige skattepligtige indtægter

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at klager har dokumenteret, at indsætninger på i alt 34.505 kr. i indkomståret 2017 stammer fra midler, der allerede er beskattet, og som derved er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det fastholdes at øvrige indsætninger i 2015 og 2016 opgjort til 13.218 kr. og 27.753 kr. anses for skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4.

For indkomståret 2017 nedsættes forhøjelsen til 640 kr.

Aktieindkomst, Udlodning fra G2-virksomhed - indkomståret 2016 og 2017

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at det ikke findes godtgjort, at overførslerne fra selskabet til klagerens private bankkonto vedrører tilbagebetaling og udlæg.

Yderligere findes det fortsat ikke dokumenteret, at selskabet havde en gæld til klageren på 521.548 ultimo 2015. Der er lagt vægt på, at posteringerne på selskabets mellemregningskonto ikke er understøttet af objektive kendsgerninger.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsen, at klagerens aktieindkomst forhøjes med 115.000 kr. og 90.000 kr. i indkomstårene 2016 og 2017 jf. ligningslovens § 16 A.

Udlæg fra G2-virksomhed - 2015, 2016, 2017

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at der ikke er grundlag for at reducere klagerens indkomst med de oplyste udlæg.

Der er lagt vægt på, at bevisbyrden ikke er løftet for, at de pågældende kontantkøb vedrører udlæg for betaling af selskabets erhvervsmæssige udgifter, ligesom det ikke kan afgøres om udgifterne er fratrukket i selskabets regnskab, og om selskabet har tilbagebetalt de oplyste udlæg.

Formalia

Vedrørende indkomståret 2015 er det fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at klageren ved ikke at selvangive bankindsætninger af betydelig beløbsmæssig størrelse har handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen kan genoptages ekstraordinært jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5.

Kundskabstidspunktet må regnes fra modtagelsen af klagerens bankkontoudtog den 4. februar 2019, hvorfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er overholdt.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse at afgørelsen stadfæstes med undtagelse af indkomståret 2017 hvor beskatningen af øvrige indsætninger nedsættes til 640 kr.

(…)"

 

Klagerens opfattelse

Retsmøde

Landsskatterettens afgørelse:

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013). Erhvervsdrivende skal ifølge den dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det fremgår af ligningslovens § 8Y, stk. 1 (dagældende), at:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms, eller oplysninger om købet er indberettet til skattemyndighederne, jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 3."

Det fremgår af lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr. 170) til ligningslovens § 8Y, under punkt 3.4.2.2, at:

"Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt. Forslaget betyder, at en virksomhed, der betaler leverandøren med kontanter, nægtes fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms."

Det følger af afskrivningslovens § 1, at der kan foretages skattemæssig afskrivning på udgifter til anskaffelsen af et aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt af ejeren. I henhold til afskrivningslovens § 9, stk. 1, kan der ikke foretages afskrivning på driftsmidler, jf. afskrivningslovens § 5, eller straksafskrives, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, i det indkomstår, hvor en virksomhed ophører. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om ændring af indkomst senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt afhænger af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder.

Skattemyndighederne kan kun foretage en ekstraordinær ansættelse, hvis den varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes et groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige. Dette følger af Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR., hvor fristen ikke løb fra da SKAT modtog oplysninger fra projekt Money Transfer om, at den skattepligtige havde modtaget beløb på sin konto, da disse oplysninger ikke, i sig selv, gav SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., skal en ansættelse, der er varslet efter reglerne i § 27, stk. 2, 1. pkt., foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Bankindsætninger på klagerens konto i F2-bank anset som uregistreret virksomhed

Skattestyrelsen har anset bankindsætninger på klagerens konto i F2-bank i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 for omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed og har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med henholdsvis 1.121.214 kr., 4.060 kr. og 78.040 kr.

Klageren har påstået, at han ikke er rette indkomstmodtager af bankindsætningerne, da de skal henføres til klagerens selskab G1-virksomhed.

Eftersom beløbene faktuelt er tilgået klagerens bankkonto, tilkommer det klageren at godtgøre, at han ikke er rette indkomstmodtager af beløbene og ikke har haft råderet over pengene. Klageren har ikke fremlagt dokumentation herfor, men blot oplyst, at beløbene kan henføres til G1-virksomhed.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at de bankindsætninger, som indgår i Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst, stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er klagerens indkomstopgørelse uvedkommende.

Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af beløbene.

Klagerens oplysning om, at en indbetaling på 18.600 kr. angår tilbagebetaling af udlæg afholdt af klageren på vegne af G2-virksomhed, ændrer ikke herved, da klagerens oplysning ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.

Landsskatteretten finder, at klageren ved ikke at selvangive ovennævnte bankindsætninger har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015, 2016 og 2017, hvorfor det er berettiget, at bankindsætningerne er anset som omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed. Retten har lagt vægt på, at det ud fra de foreliggende oplysninger om driften af G1-virksomhed og posteringsteksterne på klagerens kontoudtog kan fastslås, at der er tale om erhvervsmæssige bankindsætninger.

På baggrund heraf stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Driftsudgifter vedr. omsætning i klagerens uregistrerede virksomhed i indkomståret 2015

Det er rettens opfattelse, at klageren har fremlagt materiale, som sandsynliggør, at han i indkomståret 2015 i et vist omfang har afholdt driftsudgifter, som kan henføres til bankindsætninger i klagerens uregistrerede virksomhed.

I relation til de udgifter, som klageren har betalt kontant, bemærker retten, at der ikke er grundlag for at godkende fradrag herfor, uanset at der foreligger en faktura eller en kvittering. Retten har lagt vægt på, at der ikke kan følges en pengestrøm, eller en hævning på klagerens bankkonto. Når der ikke foreligger dokumentation for betalingen af udgifterne, har klageren ikke godtgjort, at klageren har afholdt udgifterne på vegne af G1-virksomhed, og beløbene kan derfor ikke modregnes i den beskattede indkomst. I relation til kontante betalinger over 10.000 kr. inklusive moms har retten henset til reglerne i ligningslovens § 8 Y. Dette indebærer, at der ikke er fradragsret for udgifter, som overstiger 8.000 kr. ekskl. moms, såfremt de er betalt kontant.

Transportudgifter

Retten anser det for sandsynliggjort, at klageren har afholdt udgifter til brændstof, broafgifter mv. til transport, maskiner og køretøjer, som kan modregnes i den beskattede indkomst.

Retten har lagt vægt på, at klageren har fremlagt dokumentation for betalte transport- og brændstofudgifter på i alt 89.362 kr., og at beløbene kan afstemmes til hævninger på klagerens bankkonto.

Af udgifterne på 89.362 kr. udgør udgift til færgeoverfart, hvor der ikke er opkrævet moms 1.055 kr., dvs. at udgifterne eksklusive købsmoms på 17.661 kr. kan opgøres til 71.701 kr. (89.362 kr. - 1.055 kr. x 80%) = 70.646 + 1.055 kr.)

I relation til udgiften på 11.925 kr., som angår vægtafgift på et ukendt køretøj, er det rettens opfattelse, at klageren ikke har godtgjort, at udgiften hertil kan henføres de ovennævnte bankindsætninger. Der er ved vurderingen henset til, at klageren har anvendt den pågældende bankkonto til både private og erhvervsmæssige formål, og at den erhvervsmæssige begrundelse for udgiftens afholdelse ikke er dokumenteret.

For så vidt angår udgifter, som er betalt via klagerens bankkonto, hvor der ikke foreligger fakturaer og kvitteringer, anser retten det ikke for godtgjort, at der er tale om erhvervsmæssige transportudgifter, og retten godkender derfor ikke fradrag herfor.

Retten godkender således fradrag for transportudgifter med 71.701 kr.

Øvrige driftsudgifter

Klagerens repræsentant har opgjort de påståede driftsudgifter ud fra hævninger på klagerens private bankkonto. En del af udgifterne er dokumenteret via fakturaer og kvitteringer. Retten anser det for godtgjort, at klageren i et vist omfang har afholdt udgifter, som kan henføres til den beskattede indkomst og derved kan modregnes heri.

De udgifter, hvor der foreligger fakturaer og kvitteringer, udgør eksklusive leasingudgifter 157.199 kr.

I relation hertil bemærker retten, at udgiften den 3. marts 2015 på 2.859 kr. til F3-forsikring og udgiften den 27. april 2015 på 2.038 kr. til G19-virksomhed vedrører klagerens private bil, hvorfor udgifterne anses som private udgifter, og derfor er klagerens indkomstopgørelse uvedkommende. Det samme gør sig gældende for vandregningen til [LA] den 7. september 2015 på 924 kr. fra G21-virksomhed.

Retten har lagt til grund, at klageren har købt en læsser med kost den 20. maj 2015 til 15.000 kr. Retten bemærker, at det drejer sig om et småaktiv, som skal afskrives i henhold til reglerne i afskrivningsloven, hvorfor klageren ikke kan fratrække udgiften til købet af læsseren som en driftsudgift.

På baggrund af ovenstående er det rettens opfattelse, at klageren har godtgjort, at han har afholdt driftsudgifter på 109.102 kr., som kan modregnes i den beskattede indkomst.

Beløbet er opgjort således:

Samlede udgifter                                                          

157.199 kr.

- Private udgifter (2.859 kr. + 2.038 kr. + 924 kr.) 

    5.821 kr.

- Køb af læsser med kost                                             

15.000 kr.

                        

=                                                                                       

136.378 kr. 

- Købsmoms                                                                  

  27.276 kr.

=                                                                                       

109.102 kr.

Ifølge klagerens repræsentant har klageren yderligere afholdt en række driftsudgifter på vegne af G1-virksomhed via sin private bankkonto, hvor det ikke har været muligt at fremlægge fakturaer eller kvitteringer. Der er tale om betalinger til navngivne modtagere. Udgifterne eksklusive leasingudgifter udgør 237.557 kr.

For en del af disse udgifter anser Landsskatteretten det ikke for dokumenteret, at de kan henføres til de bankindsætninger, som er beskattet hos klageren. Det drejer sig om følgende udgifter, som retten anser for private udgifter, og som er klagerens indkomstopgørelse uvedkommende:

I relation til hævningen den 1. april 2015 på 41.383 kr. med teksten "G5-virksomhed" er det rettens vurdering, at det ikke ud fra kontoudtoget kan afgøres, om det drejer sig om betaling for en driftsudgift eller et afskrivningsberettiget driftsmiddel. Retten har lagt til grund, at udgiften vedrører køb af et afskrivningsberettiget driftsmiddel, som skal afskrives i henhold til reglerne i afskrivningsloven.

Af de af klagerens repræsentant opgjorte udgifter på 237.557 kr. er det således rettens opfattelse, at 54.461 kr. kan anses for driftsudgifter, der kan fradrages i de beskattede bankindsætninger.

Beløbet er opgjort således:                                          

Samlede udgifter                                                         237.557 kr.                          

-  Private udgifter                                                         128.098 kr.

-  Hævning den 1. april 2015                                        41.383 kr.    

= Udgifter inklusive moms                                          68.076 kr.

- købsmoms                                                              13.615 kr.

=                                                                              54.461 kr.

Leasingudgifter

Klagerens repræsentant har opgjort klagerens leasingudgifter til 309.105 kr.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer og klagerens bankkontoudtog, at klageren har afholdt udgifter til G6-virksomhed, G3.1-virksomhed og G7-virksomhed. Det er rettes vurdering, at klageren via det fremlagte materiale sammenholdt med oplysningerne i Skatte- og Vurderingsankenævn Djurslands afgørelse af 14. maj 2018 har godtgjort, at udgifterne til G6-virksomhed og G3.1-virksomhed vedrører leasing af driftsmidler, som kan henføres til erhvervelsen af de beskattede indtægter. Retten godkender herefter fradrag for leasingudgifter svarende til 161.684 kr.

Beløbet er opgjort således:

 Samlede udgifter inklusive moms

202.105 kr.

 Købsmoms                        

  

  40.421 kr.

 =                                          

161.684 kr.

I relation til betalingerne til G7-virksomhed den 25. marts, 13. maj, 19., maj og 10. juli 2015 på samlet set 72.000 kr. er det rettens opfattelse, at det fremlagte materiale indikerer, at de leasede driftsmidler angår G2-virksomhed. Retten godkender derfor ikke fradrag for betalingerne i de hos klageren beskattede bankindsætninger. Retten bemærker i øvrigt, at det ikke kan afgøres, hvorvidt udgifterne allerede er fratrukket i G2-virksomhed’s regnskab, da der ikke er fremlagt dokumentation for posteringen på 170.676 kr. den 31. december 2015 i bogføringskontoen X3-bankkonto.

Købet af en skovtraktor hos G7-virksomhed den 31. marts 2015 for 35.000 kr. angår køb af aktiver, som skal afskrives i henhold til reglerne i afskrivningsloven.

Retten vurderer endvidere, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at betalingerne til [JM] vedrører leasingydelser, som kan henføres til de beskattede indtægter. Retten har lagt vægt på, at det fremlagte materiale ikke omfatter konkrete aftaler om, at klageren skal betale leasingydelser vedrørende aftaler, som er indgået af [JM].

På baggrund af ovenstående godkender Landsskatteretten fradrag for driftsudgifter med samlet 396.948 kr. Beløbet er opgjort således:

 Transportudgifter                                                        

  71.701 kr.

 Øvrige driftsudgifter (jf. fremlagte dokumentation)

109.102 kr.

 Øvrige driftsudgifter (jf. kontoudtog)                     

  54.461 kr.

 Leasingudgifter                                                           

161.684 kr.

 I alt                                                                                 

396.948 kr.


Afskrivning

I relation til købet af en skovtraktor den 31. marts 2015 til 35.000 kr., hævningen den 1. april 2015 på 41.383 kr. og købet af en læsser med kost den 20. maj 2015 til 15.000 kr. bemærker retten, at da driften af G1-virksomhed overgår til G2-virksomhed pr. (red.dato.nr.2.fjernet), kan klageren hverken foretage afskrivning eller foretage straksafskrivning vedrørende de ovennævnte driftsmidler i indkomståret 2015.

Da der ikke foreligger oplysninger om overdragelsessummerne, har retten lagt til grund, at driftsmidlerne er overdraget til henholdsvis 35.000 kr., 41.383 kr. og 15.000 kr., således avancen kan opgøres til 0 kr. Retten har lagt vægt på, at overdragelsen har fundet sted kun 5-7 måneder efter anskaffelsen.

Idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for driftsudgifter i klagerens uregistrerede virksomhed, ændrer Landsskatteretten overskud af virksomhed for indkomståret 2015 til 724.266 kr. (1.121.214 kr. - 396.948 kr.).

Klageren er ikke fremkommet med oplysninger om afholdte udgifter vedrørende de beskattede bankindsætninger på henholdsvis 4.060 kr. og 78.070 kr. i indkomstårene 2016 og 2017, hvorfor Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende overskud af uregistreret virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017.

Udlodning fra G2-virksomhed - indkomståret 2016 og 2017

Det er ubestridt, at der er foretaget overførsler af større beløb fra selskabet til klagerens bankkonto i F1-bank i indkomstårene 2016 og 2017.

Klagerens repræsentant har oplyst, at overførslerne vedrører tilbagebetaling af lån, som klageren har ydet til G2-virksomhed og tilbagebetaling af udlæg, som klageren har afholdt for selskabet. Til støtte herfor er henvist til posteringer på selskabets mellemregningskonto, hævninger på klagerens bankkonto og enkelte bilag.

Landsskatteretten finder, at det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset klageren for at være skattepligtig af midlerne indsat på bankkonto tilhørende klageren. Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at der er foretaget en række overførsler fra G2-virksomhed til klagerens bankkonto, og at klageren, som er ejer og direktør i selskabet, har bestemmende indflydelse i selskabet. Indsætningerne anses derfor for at være maskeret udlodning til klageren, og de er således skattepligtige efter ligningslovens § 16 A.

Retten har desuden lagt vægt på, at det ikke af det fremlagte materiale fremgår, at de af klageren påståede lånebeløb er tilgået selskabets bankkonto, og at der ikke er godtgjort en sammenhæng mellem de påståede udlæg og selskabets bogføring på mellemregningskontoen mellem G2-virksomhed og klageren.

Retten finder tillige, at det ikke er dokumenteret, at selskabet havde en gæld til hovedanpartshaveren på 521.548 kr. ultimo 2015. Retten har lagt vægt på, at posteringerne på selskabets mellemregningskonto skal være understøttet af objektive kendsgerninger. Klageren har endvidere ikke dokumenteret de påståede låneforhold i overensstemmelse med de almindelige skatteretlige dokumentationskrav, som angivet ovenfor.

I relation til de påståede lønudlæg for G2-virksomhed vedrørende hævninger med teksten [JB] på i alt 28.196 kr. i marts og juni måned 2015 bemærker retten, at den af klageren fremlagte frigangsaftale og de tre lønsedler vedrørende indkomståret 2016 ikke godtgør, at de pågældende hævninger i indkomståret 2015 angår klagerens betaling af [JB]’s løn på vegne af G2-virksomhed. Forhøjelsen af klagerens aktieindkomst omfatter desuden udelukkende indsætninger fra G2-virksomhed i indkomståret 2016 og 2017.

Retten finder i relation til de påståede udlæg i indkomstårene 2016 og 2017, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at hævningerne på klagerens bankkonto og de kontante køb vedrører udlæg for betaling af G2-virksomhed’s erhvervsmæssige udgifter. Retten har lagt vægt på, at flere af de påståede udlæg kan henføres til klagerens private biludgifter mv., og at klageren ikke er blevet beskattet af fri bil. Endvidere finder retten, at det af det fremlagte materiale ikke kan afgøres om udgifterne er fratrukket i selskabets regnskab, og om selskabet har tilbagebetalt de påståede udlæg. Ved vurderingen har retten lagt vægt på, at pengestrømmene ikke kan følges, ligesom der ikke ses at være foretaget kontinuerlig bogføring af de påståede udlæg på mellemregningskontoen.

Der findes således ingen objektive omstændigheder, herunder konkrete pengestrømme, låneaftaler og lignende, der understøtter påstanden om, at de modtagne midler dækker klagerens lån, eller udlæg afholdt af klageren på vegne af G2-virksomhed. Navnlig overgivelsen af penge fra klageren til G2-virksomhed er ikke dokumenteret via pengestrømme.

Det er således med rette, at klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2016 og 2017 er forhøjet med henholdsvis 115.000 kr. og 90.000 kr., svarende til de modtagne overførsler.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Bankindsætninger i F1-bank i indkomstårene 2015, 2016 og 2017

Skattestyrelsen har endvidere anset bankindsætninger på klagerens konto i F1-bank i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 svarende til henholdsvis 13.218 kr., 27.753 kr. og 35.143 kr. for øvrig skattepligtig indkomst for klageren.

Landsskatteretten finder, at klageren har godtgjort, at bankindsætningerne den 19. januar 2017, 28. marts 2017 og 18. maj 2017 på i alt 34.505 kr. (3.678 kr. + 28.339 kr. + 2.488 kr.), stammer fra midler, der allerede er beskattet, og som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Retten har lagt vægt på, at klageren har fremlagt dokumentation for, at klagerens (red.bil.nr.1.fjernet) er forsikret hos F3-forsikring, ligesom fakturaen fra G10-virksomhed dokumenterer, at klageren har haft indbrud i sin bil. I øvrigt bemærker retten, at den efterfølgende udbetaling fra F3-forsikring på 3.678 kr. svarer til den reparationsudgift, som klageren har afholdt. Retten har i relation til det modtagne beløb fra F3-forsikring den 18. maj 2017 lagt vægt på, at klageren har solgt sin (red.bil.nr.1.fjernet) den 11. maj 2017, og at den efterfølgende bankindsætning fra F3-forsikring sker den 18. maj 2017.

Landsskatteretten finder endvidere, at klageren ikke har godtgjort, at de øvrige bankindsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af de øvrige beløb. Retten har lagt vægt på, at klagerens forklaringer ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt for indkomstårene 2015 og 2016 og ændrer Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2017 fra 35.143 kr. til 640 kr.

…"

Landsskatteretten afsagde den 30. juni 2022 kendelse om A’s klage over Skattestyrelsens afgørelse af 13. august 2019 angående hans momstilsvar i indkomstårene 2015, 2016 og 2017. I kendelsen er blandt andet anført:

"…

Klagepunkt            

Skattestyrelsens   afgørelse

    

Indehaverens  opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Afgiftsperioden 

1. kvartal 2015

Momstilsvar

112.797 kr.

Nedsættes 

93.860 kr. 

Afgiftsperioden 

2. kvartal 2015

Momstilsvar

105.938 kr. 

Nedsættes 

84.919 kr. 

Afgiftsperioden 

3. kvartal 2015 

Momstilsvar 

  56.525 kr. 

Nedsættes 

42.190 kr. 

Afgiftsperioden 

4. kvartal 2015 

Momstilsvar

    5.044 kr.

Nedsættes 

  4.383 kr. 

Afgiftsperiodens 

1. kvartal 2016 

Momstilsvar

         96 kr. 

Nedsættes 

       96 kr. 

Afgiftsperiodens 

2. kvartal 2016 

Momstilsvar

       772 kr. 

Nedsættes 

     772 kr. 

Afgiftsperiodens 

4. kvartal 2016 

Momstilsvar

       147 kr. 

Nedsættes 

     147 kr. 

Afgiftsperioden 

1. kvartal 2017

Momstilsvar

    3.720 kr. 

Nedsættes 

  3.720 kr. 

Afgiftsperioden 

2. kvartal 2017

Momstilsvar

    8.054 kr. 

Nedsættes 

  8.054 kr. 

Afgiftsperioden 

3. kvartal 2017

Momstilsvar

    7.737 kr. 

Nedsættes 

  7.737 kr. 


Møde mv. … Faktiske oplysninger

Indehaveren stiftede ifølge det Centrale Virksomhedsregister, (CVR), G1-virksomhed den (red.dato.nr.1.fjernet). Det fremgår, at selskabets formål var (red.formål.nr.1.fjernet). Selskabet blev tvangsopløst den (red.dato.nr.2.fjernet). Der er ikke udarbejdet årsrapport for de påklagede indkomstår.

Indehaverens repræsentant har oplyst, at G1-virksomhed ikke har haft en bankkonto eller en driftskonto, da indehaveren ikke har været i besiddelse af stiftelsesdokumenter, ejerbog m.v.

Indehaveren er endvidere registreret som ejer og direktør i G2-virksomhed, som er stiftet den (red.dato.nr.3.fjernet), hvor formålet er (red.formål.nr.2.fjernet). G2-virksomhed har forskudt regnskabsår, som løber fra 1. juli - 30. juni. Indehaverens repræsentant har fremlagt årsrapporterne for 2014/2015, 2015/2016 og 2016/2017 samt selskabets kontospecifikationer for 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018. Selskabet har indgået en kreditaftale med F1-bank.

Indehaverens repræsentant har oplyst, at indehaverens konto i F2-bank tjente som driftskonto for G1-virksomhed, indtil selskabet ophørte. Efter selskabets tvangsopløsning den (red.dato.nr.2.fjernet) har indehaveren overført de resterende arbejdsopgaver til G2-virksomhed.

Arbejdsopgaverne i G1-virksomhed har ifølge repræsentanten bestået i at fragte flis og træer, rodfræsning, nedfældning af træer og hertil relaterede arbejdsopgaver.

Indehaverens repræsentant har endvidere oplyst, at indehaveren medio 2013 ifølge aftale med ejeren af G3-virksomhed overtog selskabets drift vedrørende skovbrug og naturpleje. Driften blev udført via G1-virksomhed.

Indehaveren har desuden været registreret med enkeltmandsvirksomheden G4-virksomhed i perioden 1. maj 2005 til 24. september 2018. Der er ikke udarbejdet regnskab for virksomheden.

Skatte- og Vurderingsankenævn Djursland traf den 14. maj 2018 afgørelse om indehaverens skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Nævnet fandt, at indehaveren var skattepligtig af en række bankindsætninger fra G3-virksomhed og G1-virksomhed og har godkendt fradrag for indehaverens udlæg for en række driftsudgifter. Det blev ikke anset, at indehaveren drev momspligtig virksomhed i de pågældende år.

Skattestyrelsen har gennemgået indehaverens skatteansættelse og momstilsvar for årene 2015, 2016 og 2017, da indehaveren ikke har selvangivet nogen indkomst eller angivet moms. Skattestyrelsen har i den forbindelse indhentet indehaverens kontoudtog for indehaverens bankkonto i F2-bank og F1-bank. Skattestyrelsen modtog kontoudtogene den 4. februar 2019.

Skattestyrelsen har gennemgået de ovennævnte bankkontoudtog. Gennemgangen har vist, at der på kontoen i F2-bank var en række bankindsætninger, hvor det af posteringsteksten fremgår, at det drejer sig om fakturaer mv.

Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om at fremlægge regnskabsmateriale og redegøre for en række bankindsætninger samt fremlægge dokumentation for eventuelle driftsudgifter. Det efterspurgte blev ikke fremlagt. Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 11. juli 2019.

Bankindsætninger på indehaverens konto i F2-bank kontonummer X1-bankkonto 

Skattestyrelsen har henført 30 bankindsætninger på indehaverens konto i F2-bank til momspligtig omsætning i indehaverens uregistrerede virksomhed. Bankindsætningerne udgør samlet set 1.504.143 kr. fordelt med 1.401.518 kr. i 2015, 5.075 kr. i 2016 og 97.550 kr. i 2017. Momstilsvaret er opgjort til 280.304 kr. i 2015, 1.015 kr. i 2016 og 19.510 kr. i 2017, dvs. samlet set 300.829 kr. for de påklagede afgiftsperioder.

Indsætningerne og fordelingen af salgsmomsen fremgår af nedenstående tabel.

Ifølge indehaverens repræsentant tilkommer de ovenstående bankindsætninger ikke indehaveren, men indehaverens selskaber.

Indehaverens repræsentant har oplyst, at indehaveren først efter nogen tid efter at G1-virksomhed blev opløst fik meddelt kunderne, at betaling fremover skulle ske til G2-virksomhed’s kreditkonto i F1-bank.

Repræsentanten har i relation til bankindsætningen på 18.600 kr. den 6. marts 2017 oplyst, at den angår refusion fra G2-virksomhed for udgifter til diesel, som indehaveren har købt via sit private dankort. Udlægget fremgår ikke af G2-virksomhed’s kontospecifikation, bogføringskonto X2-bankkonto. Repræsentanten har ikke fremlagt yderligere i relation hertil.

Indehaveren har i forbindelse med kontormødet i Skatteankestyrelsen forklaret, at de to bankindsætninger fra G4-virksomhed i indkomståret 2017 ved en fejl tilgik hans konto. Ifølge repræsentanten har indehaveren ved en fejl ikke fået overført de to beløb til G2-virksomhed.

Udgifter

Skattestyrelsen har grundet manglende dokumentation ikke godkendt fradrag for købsmoms i relation til driftsudgifter i indehaverens uregistrerede virksomhed.

I forbindelse med klagesagens behandling har indehaverens repræsentant fremlagt en opgørelse over udgifter, som indehaveren har afholdt på vegne af G1-virksomhed i afgiftsåret 2015. Udgifterne har repræsentanten samlet set opgjort til 1.070.434 kr. inklusiv moms.

Repræsentanten har oplyst, at såfremt bankindsætningerne beskattes hos indehaveren, skal købsmomsen af udgifterne indgå i opgørelsen af momstilsvaret for den uregistrerede virksomhed for afgiftsåret 2015, da købsmomsen kan henføres til de momspligtige bankindsætninger.

Repræsentanten har videre oplyst, at indehaveren har foretrukket at handle med kontanter. Mange driftsudgifter er derfor betalt kontant. Det har ifølge repræsentanten været af midler, som var hævet fra indehaverens private bankkonto.

Indehaverens repræsentant har fremlagt diverse fakturaer og kvitteringer.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ansat virksomhedens momstilsvar til 280.304 kr. for afgiftsperioderne i 2015, 1.015 kr. for afgiftsperioderne i 2016 og 19.510 kr. for afgiftsperioderne i 2017.

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 med efterfølgende ændringer).

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013).

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven (bekendtgørelsen og lovene kan findes på www.retsinformation.dk).

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.

Af momsbekendtgørelsen fremgår endvidere følgende af § 82:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Fakturaerne skal ifølge § 58 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholde følgende:

1)      Udstedelsesdato (fakturadato).

2)      Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)      Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)      Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)      Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)      Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7)      Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)      Gældende afgiftssats.

9)      Det afgiftsbeløb, der skal betales.

Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldt.

Ifølge momslovens §§ 43 og 44 skal der for investeringsgoder ske regulering af den fradragsberettigede moms ved et senere salg eller overdragelse af et anskattet aktiv. Maskiner, inventar og andre driftsmidler er omfattet af reglerne.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende:

Salgsmoms

Landsskatteretten har i afgørelse med sagsnr. 19-0082578 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår den del af afgørelsen, hvor indehaveren blev anset for at være skattepligtig af bankindsætninger eksklusive moms på henholdsvis 1.121.214 kr. i 2015, 4.060 kr. i 2016 og 78.040 kr. i 2017.

Landsskatteretten har i ovennævnte afgørelse fundet, at det ikke er godtgjort, at de bankindsætninger, som indgår i Skattestyrelsens forhøjelse af overskud af virksomhed stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er virksomhedens omsætning uvedkommende.

Da Landsskatteretten i ovennævnte afgørelse har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, er det som følge heraf berettiget, at Skattestyrelsen har anset bankindsætningerne som erhvervsmæssige og for at udgøre momspligtig omsætning.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Købsmoms

Landsskatteretten har i afgørelse med sagsnr. 19-0082578 ændret Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt angår den del af afgørelsen, som omhandler fradrag for udgifter, som kan henføres til de beskattede bankindsætninger i indehaverens virksomhed. Retten har i afgørelsen godkendt et skattemæssigt fradrag for udgifter svarende til 396.948 kr. i 2015.

Beløbet er opgjort således:

Landsskatteretten finder, at virksomheden for afgiftsperioderne i 2015 kan indrømmes fradrag for købsmoms svarende til 54.952 kr., jf. momslovens § 37.

Retten har fordelt beløbet på følgende måde:

Købsmoms 

Transportud-

gifter

Leasingudgifter

Øvrige udgifter

(jf. fremlagt dok.)

Øvrige udgifter (jf. kontoudtog)

I alt

1. kvartal 

9.329 kr. 

3.365 kr. 

6.243 kr. 

0 kr. 

18.937 kr.

2. kvartal 

2.463 kr. 

3.395 kr. 

15.161 kr. 

0 kr. 

21.019 kr.

3. kvartal 

5.335 kr. 

3.255 kr. 

5.745 kr. 

0 kr. 

14.335 kr.

4. kvartal 

534 kr. 

0 kr. 

127 kr. 

0 kr. 

661 kr.

I alt 

17.661 kr. 

10.015 kr. 

27.276 kr. 

0 kr. 

54.952 kr.

I relation til driftsudgifter, herunder leasingydelser, som udelukkende fremgår af indehaverens bankkontoudtog, en betalingspåmindelse eller lignende, finder retten, at der ifølge reglerne i momsloven ikke kan indrømmes fradrag for købsmoms. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt en faktura, hvorfor der ikke foreligger objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, og at virksomheden har betalt moms. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt, jf. herved også Landsskatterettens afgørelse af 26. august 2021, offentliggjort som SKM2021.456.LSR.

I relation til købet af skovtraktoren og læsseren med kost bemærker retten, at da driftsmidlerne anses at være overført til G2-virksomhed til samme værdi, som de er anskaffet, udlignes købsmomsfradraget med den reguleringsforpligtigelse, der skal foretages i forbindelse med overdragelsen. Det er således rettens opfattelse, at indvirkningen på momstilsvaret i afgiftsperioderne i 2015 udgør 0 kr.

Retten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse og godkender fradrag for købsmoms med samlet set 54.952 kr. for afgiftsperioderne i 2015, fordelt med 18.937 kr. i 1. kvartal, 21.019 kr. i 2. kvartal, 14.335 kr. i 3. kvartal og 661 kr. i 4. kvartal.

…"

Forklaringer

Sagsøgeren A og vidnerne IA og revisor IC har afgivet forklaring.

A har forklaret, at han i 2011 - 2015 hovedsageligt arbejdede med (red.profession.nr.1.fjernet) og (red.profession.nr.2.fjernet). Han handlede også med maskiner til eget brug. Han arbejdede mest for det offentlige. På et tidspunkt blev arbejdet underlagt særlige miljøkrav, og han skulle have nye maskiner af hensyn hertil. Han arbejdede i hele landet. På et tidspunkt fik han en ansat, IE, men ellers havde han ingen ansatte. Han kørte selv rundt til arbejdet, og ved spidsbelastning havde han underentreprenører til at hjælpe sig. 

Han var indehaver af selskabet G1-virksomhed, som startede drift i 1998. I begyndelsen arbejdede han med almindeligt skovarbejde, dvs. skovning, rydning og plantning mv., men senere blev han mere bevidst om miljø og natur og overgik fra 2001 til ren naturpleje, da det var mere interessant. Dette arbejdede han med i hele perioden 2015 - 2017. Selskabet havde tidligere en bankkonto i F5-bank, men da han på grund af sygdom kom i økonomisk uføre i 2009/2010, lukkede de kontoen. Privat har han hele tiden haft konto i F2-bank. På grund af flere flytninger var han ikke længere i besiddelse af stiftelsesdokument for G1-virksomhed, så F2-bank ville ikke oprette en erhvervskonto til selskabet. Han brugte derfor sin private konto, når han skrev fakturaer ud, så pengene gik ind på denne. På et tidspunkt skrev banken til ham, at de kunne se, at der var firmatransaktioner, og foreslog ham at få en virksomhedskonto, men det kunne han jo ikke. Efter nogen tid afviste banken, at han kunne anvende den privat konto til virksomhedskonto. Han forsøgte også at få en firmakonto i F6-bank og F2-bank, men det kunne han ikke, da han manglede stiftelsesdokumenterne. Han måtte derfor stoppe med at drive virksomhed i selskabsform.

Som det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 22. august 2022, ekstrakten side 425, fratrådte han som direktør i selskabet G1-virksomhed den (red.dato.nr.5.fjernet), og virksomheden ophørte den (red.dato.nr.2.fjernet). Dette skyldtes, at han på grund af sygdom ikke fik indleveret regnskab. Selskabet blev taget under tvangsopløsning den (red.dato.nr.6.fjernet).

Senere udførte han arbejde i selskabet G2-virksomhed. I begyndelsen udarbejdede IA regnskaber for dette selskab, indtil G22-virksomhed i 2015 overtog arbejdet.

Forevist Skattestyrelsens liste over 30 bankindsætninger på den private konto i F2-bank i 2015-2017, ekstrakten side 13, har han forklaret, at indbetalingen den 23. januar 2015 fra G23-virksomhed på 65.029 kr. var betaling for levering af flis til fjernvarmeværket. Flisen blev leveret gennem virksomheden G24-virksomhed, der havde en fast kontrakt med G23-virksomhed. Han har ikke selv haft en kontrakt med G23-virksomhed, så han leverede altid gennem en anden. Han mener, at han har udstedt faktura til G24-virksomhed for køb af flisen. 

Forevist faktura af 12. januar 2015 fra G24-virksomhed til G23-virksomhed på 65.029,23 kr. og kreditnota af 9. februar 2015 fra G24-virksomhed til G1-virksomhed på 102.234,56 kr., ekstrakten side 437 og 438, har han forklaret, at det var normalt at få en kreditnota, når man afregnede.

Det var betaling af hans to fakturaer, nr. 11 og 12, der er medtaget som nr. 1 og 3 på Skattestyrelsens liste, ekstrakten side 13. Det anførte CVR-nr. på kreditnotaen tilhørte G1-virksomhed. Flisen var fra en rydning af træer omkring en sø, som han havde foretaget som underentreprenør for G25-virksomhed.

Hans firma købte flisen herfra og afregnede med Dyreklinikken, som ejede den. Denne betaling er således ikke en privat udgift som antaget af Skattestyrelsen.

På listen er der tre beløb, nr. 4, 5 og 6, fra G26-virksomhed, som vedrører køb af nye maskiner. Udbetalingen blev finansieret ved, at G1-virksomhed brugte maskiner blev givet som udbetaling ved køb af de nye maskiner. Beløb nr. 9, 62.500 kr. fra G25-virksomhed, var for et arbejde, som G1-virksomhed havde udført. Nr. 10, et beløb på 13.375 kr. fra G23-virksomhed, var for G1-virksomhed’s salg af flis. Beløbene til G4-virksomhed, nr. 12 og 14, var også for salg af flis, som blev videresolgt til bl.a. Værket i Y4-by og Y5-by. Han har ikke været medejer af G4-virksomhed. Beløb nr. 13 fra G27-virksomhed på 65.000 kr. var godtgørelse for udlæg til fliser til en flisebelægning, som G1-virksomhed udførte for G27-virksomhed og indkøbte fliser til. Beløb nr. 15 på 69.063 kr. til G28-virksomhed var afregning for et arbejde med grenknusning, klipning eller lignende, som G1-virksomhed havde udført for selskabet. Beløbene nr. 16 og 17 er betaling for udført arbejde med grenknusning, rodfræsning, flishugning mv. i henhold til fakturaerne fra G1-virksomhed, ekstrakten side 442 og 443. Nr. 17 vedrørte rydning af et stort skovareal i Y6-by, som ejes af en dansker, der nu bor i Y7-land, som han har arbejdet meget for. Beløb nr. 19 fra G2-virksomhed må være en mellemregning. Han anvendte kun kreditkortet til kontoen til virksomhedens køb. Hvis han skulle bruge penge til privat forbrug, hævede han kontanter. Det var den eneste bankkonto, han havde. Beløb nr. 28, ekstrakten side 14, var tilbagebetaling af et beløb på 18.600 kr., som han havde lagt ud for G2-virksomhed ved køb af diesel til selskabet. Kreditnotaen til ham fra G24-virksomhed på 102.234,56 kr., tillægsekstrakten side 438, var for en afregning. Den går op med faktura 11 og 12 fra ham til G23-virksomhed, beløb nr. 1 og 3, ekstrakten side 13. CVR- nummeret hører til G1-virksomhed. Fakturaen på ekstrakten side 437 er fra G24-virksomhed til G23-virksomhed, og herefter blev lavet kreditnotaen til G1-virksomhed. 

Om bankindsætningerne på ekstrakten side 13 har han forklaret, at beløb nr. 2 vedrørte en rydning af træer omkring en sø, som han som underentreprenør udførte for G25-virksomheder. Han købte flisen herfra og afregnede den med Dyreklinikken. Det var ikke en privat udgift. De tre beløb fra G26-virksomhed, nr. 4, 5 og 6, var fra udskiftning af maskiner tilhørende G1-virksomhed. Maskinerne blev solgt til finansiering af de nye maskiner. Beløb nr. 9 var for et arbejde, som G1-virksomhed udførte for G25-virksomhed. G1-virksomhed leverede flis til G23-virksomhed, som anvender flis til varmeværket. Beløb nr. 12 er også for levering af flis fra selskabet til G4-virksomhed, som videresolgte flisen til Værket i Y4-by og Y5-by. Han har ikke været ejer eller medejer af G4-virksomhed. Beløb nr. 13 er godtgørelse af et udlæg til fliser, som skulle anvendes til en flisebelægning, som G1-virksomhed lavede. Beløb nr. 15 er afregning af et arbejde med grenknusning, klipning mv., som han i G1-virksomhed havde udført for G28-virksomhed. G1-virksomhed udførte også arbejde for IG, som er dansker, men har en køkkenfabrik i Y7-land. Selskabet har udført meget arbejde for ham, bl.a. skovning og plantning. Beløb nr. 17 er for rydning af et stort skovareal i Y6-by, som IG ejer. Beløbene fra G2-virksomhed må være mellemregninger for køb af fx diesel og for arbejde, som han udførte for selskabet. Han anvendte ikke kontokortet til kontoen til private køb, kun til køb for anpartsselskabet. Hvis han skulle bruge penge til privatforbrug, hævede han kontanter. Han havde ikke en anden konto, han kunne anvende til G1-virksomhed. 

Han husker ikke, hvad beløbet på 41.383 kr. fra G5-virksomhed, ekstrakten side 18,  vedrørte. G5-virksomhed er et traktorværksted, så måske har han fået lavet bremser på en traktor. Traktoren kørte på Y3-landsdel, men han kunne ikke få den repareret der. Den kørte på bioolie, som gav belægning på bremserne, så de skulle repareres. 

Udgifterne på ekstrakten side 53, de mangler fakturaer, vedrører også anpartsselskabets drift. Beløbet til F7-forsikring var for forsikring af en lastbil efter aftale med G3.1-virksomhed. Udgiften til R2-advokater på 15.000 kr. vedrører også erhvervsvirksomheden. Godtgørelse af udgifter til G29-virksomhed og G30-virksomhed var til køb af kompressor og træplader til en lastbil. Havde det være private udgifter, havde han betalt kontant.  

I 2014 og 2015 var der drift i G1-virksomhed. Han husker ikke hvor meget. På det tidspunkt kneb det med finansieringen i G1-virksomhed, da økonomien var dårlig, og der var overtræk på kontoen, men G2-virksomhed havde en erhvervskredit i F1-bank, ekstrakten side 129, og kunne få finansieret et tillæg til leasingaftale med G7-virksomhed.  

Udgifter til færge mv. på ekstrakten side 268, kontospecifikation for G2-virksomhed, Mellemregning A, var udgifter, som selskabet skulle betale i forbindelse med hans arbejde for selskabet. Han ved ikke, hvad "primo fra C5" betyder. Han tror, det er en opgørelse fra et gammelt bogføringsprogram, da selskabet gik over til et nyt. Han har ikke forstand på det. Mellemregningen vedrørende løn til IG var til IE, der blev ansat på en frigangsaftale. Han havde lagt pengene ud for selskabet fra sine privat midler og skulle have beløbet refunderet. IG blev sygemeldt i oktober/november 2015, hvor han kom galt afsted med sit ben. Han var sygemeldt længe og skulle have sygedagpenge udbetalt. Han udbetalte IE et acontobeløb, da IG havde det svært. Han husker ikke, hvad udgiften "Køb traktor for A privat" vedrørte. Han husker ikke, hvad "Tilgang Trailer fra privat" vedrørte, men der må ligge bilag for det.  Han har haft en mellemregning med selskabet. Han har ikke selv fået udbetalt løn, da der ikke var så mange penge, og revisor sagde, at han kunne hæve beløb på mellemregningskontoen og benytte pengene til at leve for.  

Frigangsaftalen med IE er på ekstrakten side 193. IG fik sygeløn i 6 måneder, inden han kunne opsiges. Han kunne stadig ikke arbejde og kom ikke tilbage. De 15.000 kr., der blev overført til IE på ekstrakten side 160, var den første aconto-løn, han udbetalte. Der gik 3 måneder, inden IG blev oprettet i lønsystemet, så derfor fik han aconto-løn. Lønsedlen til IE, ekstrakten side 166, blev lavet af Dataløn

Overførslen af et beløb til IA, ekstrakten side 168, var udgiften på en leasingaftale på en traktor. Han kunne ikke selv indgå leasingaftalen, så IA stod på kontrakten, og så overførte han beløbet til IA. Han mener, at traktoren blev anvendt af både G1-virksomhed og G2-virksomhed. Indtil oktober 2015 var det G1-virksomhed og herefter G2-virksomhed, der betalte fakturaerne. Han havde intet privat mellemværende med til IA, han betalte kun leasingydelser.

Betalingen til G13-virksomhed, ekstrakten side 160, var for værktøj, som G1-virksomhed havde købt. Han købte tit billigt værktøj for selskabet til at have liggende i traktoren. En betaling til G31-virksomhed var for hundemad. Da han arbejdede på Y3-landsdel, havde han en hund med til at passe på traktoren. Han mener, at udgiften til hundemad er fradragsberettiget, da hunden blev anvendt som vagthund i virksomheden. Udgiften til G16-virksomhed, ekstrakten side 167, var betaling  for flis, som han købte af IZ efter en rydning. Flisen blev videresolgt til G23-virksomhed. Udgiften på ekstrakten side 181 til G32-virksomhed var udgift til vaccination af vagthunden.

Fakturaerne fra ekstrakten side 281 og fremefter var også virksomhedens udgifter. Han betalte en del fakturaer kontant, fordi han havde dårlig økonomi og derfor ikke kunne få kredit. Købet af en (red.bil.nr.2.fjernet), ekstrakten side 284, blev således betalt kontant. Det var IE, der kørte i den. Han havde ikke tænkt over, at han ikke kunne få fradrag for en kontant betaling, hvis beløbet var over 10.000 kr. Reservedele til G33-virksomhed, ekstrakten side 286, blev ligeledes betalt kontant. Fakturaen til G34-virksomhed, ekstrakten side 291, blev betalt ved overførsel kontoen med anvendelse af kundenummer. Det var ikke kontant betaling. Regningen for landbrugsdiesel, ekstrakten side 294, var til G1-virksomhed. Han betalte for diesel en gang om måneden, dels kontant og dels over kontoen. 

Han mener, at regnskabet for G2-virksomhed for 2013-2014, ekstrakten side 145, er lavet af IA, men han er ikke helt sikker. Selskabet fravalgte revisionen af det næste regnskabsår. Han husker ikke, at de talte om det, og at han fravalgte det. De leasede redskaber havde han i selskabet G2-virksomhed. Regnskaberne for de følgende år, ekstrakten side 197, blev udarbejdet af revisionsfirmaet G22-virksomhed. Han skiftede til G22-virksomhed, fordi han ikke var helt enig med IA om tingene. SKAT i Y4-by havde foreslået ham at skifte revisor, så det gjorde han. Han afleverede alle bilagene i en pose til revisoren, der herefter lavede regnskaberne. De opgjorde også momsen, som han selv betalte. De sendte pr. mail en opgørelse til ham over momsbetalingen. Han husker ikke, hvor ofte han betalte. Bilagene blev afleveret hver 3. måned. G22-virksomhed lavet herefter en opstilling, ekstrakten side 201. Der blev ikke foretaget egentlig revision. Han har ikke talt med G22-virksomhed om virksomhedens fradrag. G22-virksomhed bad sommetider om ekstra bilag, hvis de ikke havde fået alle bilagene i henhold til kontoudtogene.

Regnskabet for 2014/2015, ekstrakten side 204, viser et bruttotab i G2-virksomhed. Han kan ikke huske, om han havde lagt drift ind i selskabet. Han husker ikke nærmere, om han havde en mellemregning med selskabet. Regnskabet for 2015/2016, ekstrakten side 227, viser et overskud på 308.334 kr. Han havde driftet i G2-virksomhed dette år. Han havde overtrukket selskabets kassekredit, men han indbetalte til den og fik den åbnet i F1-bank, og herefter kørte virksomheden. Selskabet kører også i dag, og han driver virksomhed i det. 

Han ved ikke, om det var en fejl, at der stadig skete indbetalinger til hans private konto, efter driften i G2-virksomhed var blevet etableret. Der var nok en kort overgangsperiode, hvor leverandørerne stadig betalte til den gamle konto, inden de fik ændret kontonummeret. Det var ikke en 3-årig periode. G2-virksomhed´s konto blev etableret i 2012, men i 2014  var han syg (red.sygdom.nr.1.fjernet) og inaktiv i et par år, så derfor skete der en sammenblanding af betalingerne. Han havde glemt at fortælle kunderne, at de skulle betale til anden konto. Han husker ikke, hvor længe der gik, inden det blev ændret. Leasingkontrakten på ekstrakten side 143 blev indgået med G2-virksomhed, fordi G7-virksomhed ikke ville handle med G1-virksomhed pga. selskabets dårlig økonomi. IA fik ikke betaling for sit revisionsarbejde for ham. Han udførte det for at hjælpe ham. 

De betalinger, der er sket til G4-virksomhed i 2017, ekstrakten side 14, blev samme dag overført til G2-virksomhed. Det var var en fejl, at beløbene blev indbetalt til hans private konto. Det skete, fordi IH ikke havde ændret kontonummeret, da de skulle betale til G2-virksomhed. De leasede aktiver, en rodfræser og en grenknuser, blev anvendt af G1-virksomhed, indtil selskabet lukkede, og herefter blev de anvendt af G2-virksomhed. Det var oprindeligt hensigten, at G2-virksomhed skulle arbejde med flisproduktion, men det kom aldrig op at køre, så selskabet lå i dvale, indtil G1-virksomhed blev tvangsopløst. 

IA har som vidne forklaret, at han og A har været venner i mange år, siden de begge var ansat i samme firma i 1992. Det kan godt være, at han har hjulpet A med regnskabet for 2015 - 2017. Han hjalp i 2014 G1-virksomhed og har efterfølgende hjulpet G2-virksomhed med regnskaber. Han har en uddannelse som (red.profession.nr.4.fjernet) og er uddannet som (red.profession.nr.3.fjernet) i 1991 og arbejder nu som (red.profession.nr.5.fjernet). G2-virksomhed fravalgte revision for indkomståret 2013/2014. Han talte med A om det, da det var åbenlyst, at A havde en interesse heri, da han kunne spare penge ved det. I dag er revision opdelt i flere dele. Hvis der er revision, skal der ske en gennemgang af alle forhold, og revisionen skal foretages af en statsautoriseret revisor. Mange fravælger i dag revision. Hvis han har givet råd herom, har det været, for at A kunne spare penge. Han mener, de diskuterede det. Han fik ikke penge for sit revisionsarbejde for A, da de gensidigt hjalp hinanden. 

Der var ingen aktivitet i G2-virksomhed i regnskabsåret 2013-2014, ekstrakten side 151, men der var aktiver, som man afskrev på. Han kan ikke huske baggrunden herfor. Man har nok holdt liv i firmaet, fordi der var maskiner i det. Han husker ikke, hvor mange år han lavede regnskaber for G2-virksomhed.

Hævningen til IA på A’s konto den 30. juni 2015, ekstrakten side 168, vedrørte en leasingaftale, som han og A havde. A kunne ikke blive godkendt som leasingtager, så vidnet hjalp ham med at lease skovmaskiner. Han videresendte regningerne til A, som herefter betalte dem, eller også overførte A pengene til ham, og så betalte han til leasingselskabet. Leasingbeløbet varierede fra måned til måned, da der ofte skulle betales morarenter pga. for sen betaling, fordi A’s økonomi var dårlig. Det startede i 2014, da A ikke kunne blive godkendt som leasingtager, og så blev leasingaftalen oprettet i hans navn. Det var for at hjælpe A. Han tænkte ikke over, at det kunne give problemer. Det var meningen, det kun skulle vare i ½ år, men det trak ud til 2017, da A stadig ikke kunne blive godkendt. Den ene maskine brændte, så forsikringen blev udbetalt, og leasingaftalen ophørte. 

IC har som vidne forklaret, at han har været revisor for G2-virksomhed i 4 - 5 år. Han er ansat hos G22-virksomhed Y4-by som (red.profession.nr.3.fjernet) og har udført revisionsarbejde og bogføring for virksomheden. Der kan foretages fire forskellige typer af revision, fx reviewkonklusion og restanceerklæring uden erklæring om sikkerhed. Revisorpåtegning kan kun ske, hvis regnskabet er korrekt. Det er forskelligt, hvilken påtegning der skal gives, alt efter virksomhedens størrelse. Hvis der som her er leasingaftaler, skal udgifterne afstemmes med de eksterne parter. Han har derfor haft kontakt til leasingselskabet, G7-virksomhed, vedrørende de udgifter selskabet har afholdt hertil. Der sker således en vis kontrol af de angivne beløb hertil. Af det officielle regnskab, ekstrakten side 204, kan han se, at man ikke har medtaget hele regnskabet med det interne regnskab med indtægter og udgifter, der gav et bruttotab. 

Balancen pr. 30. juni 2015, ekstrakten side 205, viser en gæld til selskabsdeltagere og ledelsen. Dette skyldes, at ledelsen har skudt penge i selskabet. Gælden skal evt. forrentes, og det skal bekræftes af ledelsen. Dette tyder på, at der har været negativ drift. 

Af ekstrakten side 235 fremgår, at gælden var steget fra 2015 til 2016. Det må skyldes, at indehaveren har indskudt penge i virksomheden. Posteringen den 31. december 2015 "primo fra C5" på G2-virksomhed´s kontospecifikationer for mellemregningen med A, ekstrakten side 260, viser, at der blev skiftet fra bogføringssystemet C5 til et andet system, da C5 blev skiftet ud. Beløbet er en saldo fra det tidligere regnskabssystem. Hvis selskabet har købt en traktor af A, har der foreligget en vurdering fra sælger eller en tredjepart, som han som revisor har kontrolleret. Poster, der begynder med 99, er uden bilag, og de øvrige posteringer er sket ifølge bilag. Der er sket kontrol af alle tal. Alle tal skal afstemmes, og revisor skal kontrollere, at alle aktiver er til stede. Man kontrollerer også selskabets skattekonto, herunder at der bliver afregnet moms, A-skat mv. Der skal afleveres en afstemt bogføringskontrol mv.  

Ledelsen afgiver i regnskabet, ekstrakten side 200, en erklæring om, at alle aktiver og passiver er medtaget, og at tallene er korrekte. Det er de tal, revisor tager udgangspunkt i sammen med tallene fra regnskabsbilagene. Han har ikke lavet en officiel erklæring, da han ikke har revideret regnskabsgangen. Han har haft bilagene og kontrolleret dem. Der er sket afstemning i det omfang, det var muligt. Hvis der manglede et bilag, blev beløbet bogført som hævet af ledelsen. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument til støtte for sine påstande blandt andet anført: 

"Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at indsætningerne på A’s konti i F2-bank og F1-bank i indkomstårene 2015-2017 ikke udgør skattepligtig indkomst for A. Kontiene var udlånt til selskaberne, G1-virksomhed og G2-virksomhed, som driftskonti i de omhandlede indkomstår. 

Indsætningerne på A’s konti i F2-bank og F1-bank tilkom retligt selskaberne, G1-virksomhed og G2-virksomhed, og ikke A personligt.

Det gøres videre gældende, at i det omfang, retten måtte anse A for skattepligtig af indsætningerne på kontiene i 2015-2017, er der alene grundlag for at beskatte A af det beløb, der udgør forskellen mellem indbetalingerne på kontiene vedrørende de omhandlede fakturaer og de erhvervsmæssige udgifter, der er dokumenteret i de omhandlede indkomstår.

Endelig gøres det gældende, at overførslerne i 2016 og 2017 fra G2-virksomhed, tekstet som "mellemregning" og lignende udgjorde tilbagebetaling af henholdsvis lån, som A havde ydet selskabet, og refusion af erhvervsmæssige udlæg afholdt af A på vegne af selskabet. 

Nærmere om indsætningerne på A’s konti

Det gøres gældende, at indsætningerne på A’s konti i F2-bank og F1-bank i indkomstårene 2015-2017 ikke udgør skattepligtig indkomst for A.

Det gøres gældende, at A’s konti i F2-bank og F1-bank, i indkomstårene 2015-2017, var udlånt til selskaberne, G1-virksomhed og G2-virksomhed, som driftskonti.

G1-virksomhed kunne ikke få oprettet en driftskonto i en bank, idet ejerbøger, stiftelsesdokumenter m.v. var bortkommet. A valgte derfor, i forbindelse med overtagelse af skovbrug og naturpleje driften fra G3-virksomhed, at anvende sin egen personlige konto i F2-bank som driftskonto for G1-virksomhed. 

Det var forventningen, at der blot ville være tale om en midlertidig periode, indtil G1-virksomhed fik oprettet en driftskonto i et pengeinstitut. De manglende dokumenter viste sig imidlertid, efter mange forsøg, at være en uoverstigelig hindring, hvilket medførte, at A’s konto reelt blev benyttet som driftskonto i G1-virksomhed frem til selskabets ophør. 

Indsætningerne på A’s private konto efter G1-virksomhed’s tvangsopløsning den (red.dato.nr.2.fjernet) skyldtes alene, at A ved en ren forglemmelse ikke fik orienteret selskabets kunder og samarbejdspartnere om, at fakturabeløbene fremadrettet skulle indbetales til G2-virksomhed’s konto og ikke til A’s konto i F2-bank. 

Det gøres gældende, at det faktum, at indsætningerne på A’s konti i vidt omfang henviser til fakturanumre, samt at der har været afholdt en lang række erhvervsmæssige omkostninger på kontiene, i sin helhed dokumenterer og understøtter, at A’s konti reelt fungerede som driftskonti for selskaberne, jf. SKM2013.537.ØLR.

Sagens omstændigheder understøtter på ingen måde, at A i de omhandlede indkomstår 2015-2017 skulle have drevet uregistreret personlig virksomhed. Tværtimod. 

Det eneste holdepunkt for den gennemførte beskatning er, at indbetalingerne fra kunderne er sket til A’s private konti i F2-bank og F1-bank. Dette skyldtes alene, at G1-virksomhed ikke kunne få oprettet en driftskonto, hvorfor A var nødsaget til at stille sine egne konti til rådighed som driftskonti for selskaberne. 

Det samme gjorde sig gælden i de forudgående år, hvor Skattestyrelsen (daværende SKAT) og Skatte- og Vurderingsankenævn Djursland fandt, at kontiene var benyttet på denne måde. Det er helt naturligt at lægge til grund, at denne ordning er fortsat i de efterfølgende indkomstår på præcis samme måde. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for den ændrede kvalifikation, som Skattestyrelsen har lagt til grund for årene 2015-2017. 

Det faktum, at A orienterede og anmodede kunder, som fejlagtigt fortsat indbetalte til kontoen, om at foretage indbetalingerne til G2-virksomhed’s konto, understøtter med al tydelighed, at A alene midlertidigt udlånte sine private konti til selskaberne som driftskonti. 

Havde A derimod - som lagt til grund af først Skattestyrelsen og efterfølgende Landsskatteretten - drevet uregistreret virksomhed, ville A selvsagt blot have ladet kunderne fortsætte med at foretage indbetalingerne til sine private konti. 

Samtlige sagens faktiske omstændigheder og forhold understøtter og dokumenterer med al tydelighed, at A i de omhandlede indkomstår 2015-2017 blot udlånte sine private konti til G1-virksomhed og G2-virksomhed, som driftskonti. 

Indbetalingerne, foretaget af G1-virksomhed’s og G2-virksomhed’s kunder til A’s private konti, tilkommer derfor retligt selskaberne og ikke A.

Beskatningen af indbetalingerne skal dermed foretages hos G1-virksomhed og G2-virksomhed og ikke hos A. 

Ovenstående medfører således, at der hverken er grundlag for at forhøje A’s skatteansættelser eller momstilsvar for årene 2015-2017.

Ud over indbetalingerne, foretaget af selskabernes kunder, foretog G2-virksomhed den 6. marts 2017 en overførsel på kr. 18.600 til A’s konto i F2-bank. 

Overførslen fra G2-virksomhed til A’s konto var anført "Diesel G2-virksomhed Y8-adresse".

Såvel Skattestyrelsen som Landsskatteretten har anset overførslen, den 6. marts 2017 fra G2-virksomhed, for at udgøre yderligere skattepligtig indkomst for A i 2017.

Det bestrides, at overførslen fra G2-virksomhed udgør yderligere skattepligtig indkomst for A.

A afholdt - som anført ovenfor - i forbindelse med sit arbejde i G2-virksomhed, en lang række erhvervsmæssige udgifter, herunder udgifter til benzin og diesel på vegne af selskabet.

Overførslen den 6. marts 2017 udgjorde refusion af udgifter til diesel, som A, i forbindelse med en arbejdsopgave, havde afholdt på vegne af G2-virksomhed.

Der er dermed ikke grundlag for at beskatte A af den pågældende overførsel fra G2-virksomhed.

Nærmere om udlæg afholdt af A på selskabernes vegne

Måtte retten - mod forventning - finde, at A er skattepligtig af indsætningerne på kontiene i 2015-2017, gøres det gældende, at der alene er grundlag for at beskatte A af det beløb, der udgør forskellen mellem indbetalingerne på kontiene vedrørende de omhandlede fakturaer og de erhvervsmæssige udgifter, der er dokumenteret i de omhandlede indkomstår.

En sådan fremgangsmåde og retsanvendelse vil ligeledes være i overensstemmelse med Skatteankenævnet Djurslands afgørelse af 14. maj 2018 vedrørende A’s skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 (bilag 15). 

Landsskatteretten anfører (bilag 1, side 41, 8. afsnit) vedrørende de erhvervsmæssige udgifter afholdt kontant af A, at:

"I relation til de udgifter, som klageren har betalt kontant, bemærker retten, at der ikke er grundlag for at godkende fradrag herfor, uanset at der foreligger en faktura eller kvittering. Retten har lagt vægt på, at der ikke kan følges en pengestrøm, eller en hævning på klagerens bankkonto. Når der ikke foreligger dokumentation for betalingen af udgifterne, har klageren ikke godtgjort, at klageren har afholdt udgifterne på vegne af G1-virksomhed, og beløbene kan derfor ikke modregnes i den beskattede indkomst. I relation til kontante betalinger over 10.000 kr. inklusive moms har retten henset til reglerne i ligningslovens § 8 Y. Dette indebærer, at der ikke er fradragsret for udgifter, som overstiger 8.000 kr. ekskl. moms, såfremt de er betalt kontant."

Sagsøger bestrider ikke, at der ikke, i henhold til ligningslovens § 8 Y, kan indrømmes A fradrag for de kontante udgifter, som overstiger kr. 8.000 eksklusive moms. 

Derimod bestrides det, at der generelt er grundlag for at nægte A fradrag for udgifterne afholdt kontant i de omhandlede indkomstår 2015-2017 (bilag 16). 

A foretrak at handle kontant. De fleste fakturaer, uanset om disse var private eller erhvervsmæssige, blev betalt kontant af midler hævet fra A’s private konto i enten F2-bank eller F1-bank. 

Ved en gennemgang af de fremlagte kvitteringer og fakturaer for udgifter, afholdt kontant af A, fremgår det blandt andet, at A afholdt kontante udgifter til transportudgifter i form af færge- og brooverfarter, benzin, diesel, samt til virksomheder og leverandører som for eksempel G18-virksomhed, G35-virksomhed m.v. 

Sammenholdes udgifterne, betalt kontant af A, med de udgifter, som Landsskatteretten har indrømmet fradrag for, kan det konstateres, at der har været tale om samme karakter af udgifter. 

Det gøres gældende, at idet, der har været tale om udgifter af samme karakter, er der ikke grundlag for at nægte A fradrag for udgifterne betalt kontant i indkomstårene 2015-2017. Dette uanset at pengestrømmen ikke kan følges.

Leasingudgifter

Landsskatteretten anfører, at der ikke kan accepteres fradrag for en række leasingudgifter afholdt af A personligt (bilag 1, side 44, nederst og side 45, øverst og midtfor). Det anføres, at:

"Klagerens repræsentant har opgjort klagerens leasingudgifter til 309.105 kr.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer og klagerens bankkontoudtog, at klageren har afholdt udgifter til G6-virksomhed, G3.1-virksomhed og G7-virksomhed. Det er rettens vurdering, at klageren via det fremlagte materiale sammenholdt med oplysningerne i Skatte- og Vurderingsankenævn Djurslands afgørelse af 14. maj 2018 har godtgjort, at udgifterne til G6-virksomhed og G3.1-virksomhed vedrører leasing af driftsmidler som kan henføres til erhvervelsen af de beskattede indtægter. Retten godkender herefter fradrag for leasingudgifter svarende til 161.684 kr.

I relation til betalingerne til G7-virksomhed den 25. marts, 13. maj, 19., maj og 10. juli 2015 på samlet set 72.000 kr. er det rettens opfattelse, at det fremlagte materiale indikerer, at de leasede driftsmidler angår G2-virksomhed. Retten godkender derfor ikke fradrag for betalingerne i de hos klageren beskattede bankindsætninger. Retten bemærker i øvrigt, at det ikke kan afgøres, hvorvidt udgifterne allerede er fratrukket i G2-virksomhed’s regnskab, da der ikke er fremlagt dokumentation for posteringen på 170.676 kr. den 31. december 2015 i bogføringskontoen X3-bankkonto.

Købet af en skovtraktor hos G7-virksomhed den 31. marts 2015 for 35.000 kr. angår køb af aktiver, som skal afskrives i henhold til reglerne i afskrivningsloven.

Retten vurderer endvidere, at klageren ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at betalingerne til [JM] vedrører leasingydelser, som kan henføres til de beskattede indtægter. Retten har lagt vægt på, at det fremlagte materiale ikke omfatter konkrete aftaler om, at klageren skal betale leasingydelser vedrørende aftaler, som er indgået af [JM]."

Det er ganske enkelte ikke korrekt, når Landsskatteretten lægger til grund, at de leasede driftsmidler hos G7-virksomhed angår G2-virksomhed.

Driften af G1-virksomhed overgik - som anført ovenfor - først til G2-virksomhed i forbindelse med, at G1-virksomhed blev tvangsopløst den (red.dato.nr.2.fjernet). Forud for den (red.dato.nr.2.fjernet) angik de leasede midler hos G7-virksomhed således G1-virksomhed (bilag 17).

Skatte- og Vurderingsankenævn Djursland har i sin afgørelse af 14. maj 2018 (bilag 15) indrømmet A fradrag for afholdelse af leasingydelserne til G7-virksomhed i indkomstårene 2012-2014.

Skatte- og Vurderingsankenævn Djursland fandt således ved sin afgørelse, at driftsmidlerne, leaset hos G7-virksomhed i indkomstårene 2012-2014, angik G1-virksomhed.

Der foreligger dermed ingen konkrete holdepunkter for Landsskatterettens opfattelse af, at driftsmidlerne, leaset hos G7-virksomhed forud for den (red.dato.nr.2.fjernet), skulle have angået G2-virksomhed.

Det gøres gældende, at A’s overførsler til IA, henholdsvis den 30. juni 2015 og den 21. juli 2015, ligeledes var betaling af leasingomkostninger.

Det blev, i forbindelse med G1-virksomhed’s overtagelse af driften vedrørende skovbrug og naturpleje fra G3-virksomhed, aftalt mellem A og ejeren af G3-virksomhed, IA, at A tillige skulle overtage G3-virksomhed’s leasingaftaler. Der blev ikke, i forbindelse med overdragelsen af leasingforpligtelserne, foretaget en formel ændring af leasingkontrakterne.

Forpligtelsen til at afholde leasingudgifterne fremgår af Skatte- og Vurderingsankenævn Djurslands afgørelse af 14. maj 2018 (bilag 15, side 15 øverst). Det fremgår heraf, at G3.1-virksomhed, den 13. august 2014 sendte en mail til IA (JM), hvoraf det fremgår, at:

"Såfremt du taler med A, må du gerne sige, at han indbetaling ikke er kommet - fakt. (red.faktura.nr.1.fjernet) er således i restance."

Mailen fra G3.1-virksomhed viser med al tydelighed, at selvom fakturaerne blev udstedt til G3-virksomhed og IA, var det i realiteten A, som, på vegne af G1-virksomhed, afholdt leasingydelserne.

A’s betaling af leasingydelserne foregik enten ved, at IA umiddelbart afholdt leasingydelsen, hvorefter han opkrævede det fakturerede beløb hos A eller ved, at IA sendte fakturaen til A, som herefter betalte den pågældende faktura.

Overførslerne den 30. juni 2015 og den 21. juli 2015 til IA udgjorde således betaling af leasingydelser, som G1-virksomhed var forpligtet til at afholde.

Det gøres gældende, at det ved ovenstående er tilstrækkeligt dokumenteret, at der er grundlag for at indrømme A fradrag for leasingomkostningerne til såvel G7-virksomhed som til IA. Dette i overensstemmelse med Skatte og Vurderingsankenævn Djurslands afgørelse af 14. maj 2018 (bilag 15).

Det gøres gældende, at i det omfang A anses for skattepligtig af indsætningerne på kontiene i indkomstårene 2015-2017, skal A indrømmes fradrag for leasingudgifterne afholdt til G7-virksomhed.

Det gøres nærmere gældende, at leasingudgifterne, afholdt af A til G7-virksomhed, har haft såvel en direkte som umiddelbar forbindelse til A’s indtægtserhvervelse.

Maskinerne, leaset hos G7-virksomhed, blev - ligesom maskinerne leaset hos henholdsvis G6-virksomhed og G3.1-virksomhed - anvendt i forbindelse med A’s arbejde, der i indkomstårene 2015-2017 bestod af skovbrug og naturpleje.

Leasingudgifterne til G7-virksomhed blev ligeledes - ubestridt - frem til den 10. juli 2015 afholdt via A’s privatkonto.

Det gøres gældende, at de faktiske forhold i nærværende sag dermed er tilsvarende de faktiske forhold i den forudgående sag vedrørende indkomstårene 2012- 2014, der blev afgjort ved Skatte- og Vurderingsankenævn Djurslands afgørelse af 14. maj 2018 (bilag 15). Skatte- og Vurderingsankenævn Djursland indrømmede fradrag for såvel leasingudgifterne til G7-virksomhed som leasingudgifterne til G6-virksomhed og G3.1-virksomhed.

Det gøres gældende, at der, henset hertil, ikke er grundlag for at foretage en anden kvalifikation vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt A har fradrag for leasingudgifterne til G7-virksomhed i 2015.

Der er dermed ikke baggrund for at nægte A fradrag for leasingudgifterne til G7-virksomhed alene med henvisning til, at "det fremlagte materiale indikerer, at de leasede driftsmidler angår G2-virksomhed.", jf. Landsskatterettens afgørelse af 30. juni 2022 (bilag 1, side 45).

I den forbindelse skal det endvidere særligt bemærkes, at fakturaerne udstedt af henholdsvis G6-virksomhed og G3.1-virksomhed - tilsvarende fakturaerne udstedt af G7-virksomhed - blev udstedt til enten G3-virksomhed, G1-virksomhed eller G2-virksomhed.

Der har således hverken været nogen reel forskel for så vidt angår A’s anvendelse af de leasede maskiner, G6-virksomhed, G3.1-virksomhed og G7-virksomheds udstedelse af fakturaerne eller A’s betaling heraf.

A skal dermed indrømmes fradrag for leasingudgifterne på kr. 72.000 afholdt til G7-virksomhed i 2015.

Måtte retten - mod forventning - finde, at leasingudgifterne til G7-virksomhed angår G2-virksomhed, gøres det gældende, at A’s afholdelse af leasingudgifterne på kr. 72.000 til G7-virksomhed skal nedsætte en eventuel beskatning af G2-virksomhed’s overførsler til A i 2016 og 2017.

Det gøres gældende, at G2-virksomhed’s overførsler af henholdsvis kr. 115.000 i 2016 og kr. 90.000 i 2017 til A udgjorde tilbagebetaling af lån og udlæg, som A havde ydet til og afholdt på vegne af selskabet.

Måtte retten imidlertid finde, at G2-virksomhed’s overførsler i 2016 og 2017 udgjorde maskeret udbytte til A, gøres det gældende, at A’s afholdelse af leasingudgifterne på kr. 72.000 til G7-virksomhed, skal kvalificeres som et udlæg foretaget på vegne af G2-virksomhed.

Det er ubestridt, at leasingudgifterne på kr. 72.000 til G7-virksomhed blev afholdt af A’s private konti.

A fik derved - i det omfang det lægges til grund, at leasingudgifterne angår G2-virksomhed - et krav mod G2-virksomhed, svarende til sin afholdelse af leasingudgifterne på kr. 72.000.

Det gøres gældende, at A’s krav mod G2-virksomhed på kr. 72.000 skal modregnes i G2-virksomhed’s overførsler i 2016 og 2017 og dermed nedsætte en eventuel beskatning af disse overførsler.

Nærmere om påståede private udgifter

Landsskatteretten nægter (bilag 1, side 44) A fradrag for i alt kr. 128.098, idet Landsskatteretten er af den opfattelse, at der er tale om private udgifter.

Det bestrides, at der har været tale om private udgifter.

En gennemgang af de udgifter Landsskatteretten kvalificerer som private udgør udgifter af præcis samme type, som Landsskatteretten har anerkendt fradrag for. Der er tale om udgifter til arbejdsudstyr, reservedele, reparationer m.v.

Det gøres gældende, at der, henset til karakteren af udgifterne, ikke er grundlag for at nægte A fradrag herfor. Dette uanset at der ikke kan fremlægges en konkret kvittering eller faktura for den enkelte udgift.

Nærmere om G2-virksomhed’s overførsler anført "mellemregning"

Det gøres gældende, at overførslerne i 2016 og 2017 fra G2-virksomhed anført "mellemregning" og lignende, har udgjort tilbagebetaling af henholdsvis lån, som A havde ydet selskabet og refusion af erhvervsmæssige udlæg, afholdt af A på vegne af selskabet.

A var, som følge af den skuffende indledende drift i G2-virksomhed, nødsaget til at stille sine personlige midler til rådighed for selskabet. Dette skete ved, at A enten stillede midler til rådighed for driften af selskabet via sin mellemregning eller ved, at A afholdt erhvervsmæssige udgifter på vegne af G2-virksomhed.

A’s afholdelse af erhvervsmæssige udgifter på vegne af G2-virksomhed, blev løbende bogført på A’s mellemregningskonto med selskabet (bilag 11 og 13). Bogføringen blev foretaget af selskabets revisor.

A gemte altid fakturaer, kvitteringer m.v. i forbindelse med, at han afholdt udgifter på vegne af G2-virksomhed. Det enkelte bilag og dokumentation afleverede A efterfølgende til G2-virksomhed’s revisor, som herefter bogførte udgiften på A’s mellemregning med G2-virksomhed.

Det er derfor ikke korrekt, når Landsskatteretten (bilag 1, side 46, 7. og 8. afsnit) anfører, at:

".. der ikke er godtgjort en sammenhæng mellem de påståede udlæg og selskabets bogføring på mellemregningskontoen mellem G2-virksomhed og klageren.

Retten finder tillige, at det ikke er dokumenteret, at selskabet havde en gæld til hovedanpartshaveren på 521.548 kr. ultimo 2015. Retten har lagt vægt på, at posteringerne på selskabets mellemregningskonto skal være understøttet af objektive kendsgerninger. Klageren har endvidere ikke dokumenteret de påståede låneforhold i overensstemmelse med de almindelige skatteretlige dokumentationskrav, som angivet ovenfor."

Der er en klar og entydig sammenhæng mellem A’s afholdelse af erhvervsmæssige udgifter på vegne af G2-virksomhed og bogføringen heraf på A’s mellemregningskonto med selskabet.

Bogføringen af kr. 521.548 den 31. december 2015, anført "primo fra C5", er ikke udtryk for en efterpostering men for, at revisor har skiftet fra regnskabsprogrammet C5 til et nyt regnskabsprogram.

Det gøres gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at A, den 31. december 2015, havde et tilgodehavende på kr. 521.548 hos G2-virksomhed.

Overførslerne fra G2-virksomhed i 2016 og 2017 på henholdsvis kr. 115.000 og kr. 90.000 udgjorde således afdrag på selskabets gæld til A.

Det gøres gældende, at det er dokumenteret, at der ikke på det foreliggende grundlag er baggrund for at beskatte A af overførslerne fra G2-virksomhed i indkomstårene 2016 og 2017.

Måtte retten - mod forventning - finde, at det ikke er dokumenteret, at A pr. 31. december 2015 havde et tilgodehavende på kr. 521.548 hos G2-virksomhed, gøres det gældende, at der fortsat ikke vil være grundlag for at beskatte A af G2-virksomhed’s overførsler i indkomstårene 2016 og 2017.

Det fremgår af G2-virksomhed’s årsrapport for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2015 (bilag 10, side 9), at selskabet pr. 30. juni 2015 havde gæld til selskabsdeltagere og ledelse på kr. 327.901.

A havde således pr. 30. juni 2015 et tilgodehavende på kr. 327.901 hos G2-virksomhed.

G2-virksomhed’s overførsler i 2016 og 2017 på henholdsvis kr. 115.000 og kr. 90.000, i alt kr. 205.000 kan under alle omstændigheder indeholdes i selskabets gæld til A. Dette uanset hvorvidt retten måtte finde, at A pr. 31. december 2015 havde et tilgodehavende på kr. 521.548 hos G2-virksomhed eller ikke.

Der er dermed, selv i det tilfælde hvor retten måtte finde, at det ikke er dokumenteret, at A pr. 31. december 2015 havde et tilgodehavende på kr. 521.548 hos G2-virksomhed, ikke grundlag for at beskatte A af overførslerne fra selskabet i indkomstårene 2016 og 2017.

A har til støtte for sin subsidiære påstand anført, at hvis retten måtte finde, at A er skattepligtig af indsætningerne i indkomstårene 2015-2017, men at der er grundlag for at yde A et yderligere skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssige udgifter, bør sagen efter praksis hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument til støtte for sin påstand anført:

"Det gøres overordnet gældende, at A er skattepligtig af henholdsvis 737.484 kr., 146.813 kr. og 168.680 kr. i indkomstårene 2015-2017 …, og at han er momspligtig af de omhandlede indsætninger...

A er rette indkomstmodtager af indsætningerne på hans private konti

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Ordningen er altså den, at enhver indtægt er skattepligtig, medmindre den undtagelsesvist er gjort skattefri. 

Det påhviler A at godtgøre, at indsætningerne på hans konti stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler, jf. eksempelvis TfS 2001, 980 H, UfR 2009.163 H, UfR 2010.415/2 H og SKM2013.613.ØLR. Skatteyderens forklaringer skal efter fast højesteretspraksis være understøttet af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H.

De omhandlede indsætninger er indsat på konti, der tilhører A privat, og som han havde rådighed over. Han har desuden ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede eller som er hans indkomstopgørelse uvedkommende. 

Der er eksempelvis ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningerne på hans konti er indtægtsbeskattet i et af hans selskaber, eller at indsætningerne hidrører fra fakturaer udstedt af selskaberne. Såfremt det reelt var tilfældet, ville det være muligt for ham at fremlægge dokumentation herfor, hvilket altså hverken skete i forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen eller under den foreliggende retssag.

Heller ikke de håndskrevne fakturaer mv. (bilag 18-20) fremlagt med processkrift 1 den 21. marts 2024 dokumenterer, at han ikke skal beskattes af indsætningerne. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger dokumentation for, at indsætningerne er indtægtsbeskattet i G1-virksomhed, eller at fakturaerne i øvrigt er indgået i selskabets bogføring og regnskab. Den omstændighed, at der foreligger få håndskrevne fakturaer mv. udstedt af G1-virksomhed udgør ikke i sig selv dokumentation for, at selskabet er rette indkomstmodtager. Som beskrevet er indsætningerne indgået på A’s private konto, og der er herved sket en sammenblanding med hans private økonomi. Hertil kommer, at fakturaerne - i det omfang, det kan læses - (bilag 18) angår grenknusning, hvilket er en arbejdsydelse. A har ikke godtgjort, at det ikke er ham personligt, der har leveret denne arbejdsydelse.

Der er heller ingen holdepunkter for, at han skulle have "udlånt" sine konti til selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed. Den omstændighed, at der også efter G1-virksomhed’s tvangsopløsning blev indsat midler på A’s private konto, og at selskabet G2-virksomhed siden den 24. september 2012 havde en særskilt driftskonto tilknyttet i F1-bank med kontonummer X6-bankkonto (bilag 5), taler stærkt imod dette synspunkt. Det er desuden udokumenteret, at A orienterede kunderne om, at "indbetalingerne fremadrettet skulle ske til G2-virksomhed’s konto. 

A har således ikke løftet sin bevisbyrde.

A’s synspunkt om, at SKAT’s afgørelse vedrørende indkomstårene 2012-2014, som gengivet i Skatte- og Vurderingsankenævn Djurslands afgørelse af 14. maj 2018 (bilag 15) understøtter, at indsætningerne på A’s private konti i indkomstårene 2015-2017 angår fakturaer udstedt af selskaberne, G1-virksomhed og G2-virksomhed, bestrides. 

De faktiske omstændigheder i afgørelsen for de forudgående år adskiller sig fra de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag. 

I tilknytning hertil bemærkes, at A - i de forudgående år omfattet af skatteankenævnets afgørelse - er blevet beskattet som lønmodtager i G1-virksomhed, hvad der ikke er tilfældet for de i sagen omhandlede indkomstår, hvor han som nævnt ikke har selvangivet nogen skattepligtig indkomst. I de i sagen omhandlede indkomstår er A anset for at have drevet uregistreret virksomhed.

Hertil kommer, at afgørelsen for de forudgående år baserede sig på fremlagte fakturaer udstedt af G1-virksomhed, der kunne afstemmes med fakturaindbetalinger på A’s konto. Dette er ikke tilfældet i den foreliggende sag, hvor der alene er fremlagt få håndskrevne fakturaer mv., som i øvrigt ikke indeholder oplysninger om, hvortil betalingen skulle ske.

Under alle omstændigheder har skatteankenævnets afgørelse for de forudgående år ikke betydning for vurderingen af, om A er skattepligtig af indsætningerne i den foreliggende sag.

Selv hvis retten finder, at A ikke er rette indkomstmodtager, ændrer det ikke ved, at han skal beskattes som sket, da han ikke har godtgjort, at han ikke er skattepligtig af indsætningerne, jf. statsskattelovens § 4. Dette vil dog få betydning for spørgsmålet om momspligt, jf. nedenfor i pkt. 3.2.

Hvad angår A’s påberåbelse af SKM2013.537.ØLR bemærkes, at den adskiller sig fra den foreliggende sag, blandt andet fordi der i SKM 2013.537.ØLR var fremlagt fakturaer, der kunne afstemmes med indsætningerne.

A har modtaget maskeret udlodning i 2016 og 2017

I medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til dette udbytte skal henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller anpartshavere, jf. ligningslovens § 16, stk. 2, nr. 1.

Dette brede skatteretlige udbyttebegreb omfatter således enhver udlodning af formueaktiver eller formuefordele, der tilfalder ejeren som følge af den pågældendes status som ejer.

A har været eneejer og direktør af G2-virksomhed siden (red.dato.nr.3.fjernet), jf. udskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag 4, s. 3).

I indkomstårene 2016 og 2017 er der på A’s konto i F1-bank indsat en række beløb fra G2-virksomhed med posteringstekster, der angiver "mellemregning" og lignende. Indsætningerne udgør samlet 115.000 kr. i 2016 og 90.000 kr. i 2017. 

A har i stævningen (s. 15, 3. afsnit) gjort gældende, at overførslerne udgør henholdsvis tilbagebetaling af lån og refusion af erhvervsmæssige udlæg. 

Det følger af fast retspraksis, at lån skal dokumenteres på objektivt grundlag, jf. eksempelvis SKM2008.611.HR, SKM2011.493.ØLR og UfR 2021.1853 H. Dette gælder navnlig i et tilfælde som det foreliggende, hvor det gøres gældende, at lånene er ydet mellem interesseforbundne parter, jf. eksempelvis SKM2003.210.ØLR, UfR 2011.1599 H og UfR 2018.3603 H. 

A skal derfor føre et sikkert og objektivt bevis for sin påstand om, at indsætningerne fra G2-virksomhed reelt er udtryk for tilbagebetaling af lån og refusion af erhvervsmæssige udlæg.

Der foreligger ingen skriftlige låneaftaler, gældsbreve eller lignende objektiv dokumentation for eksistensen af de hævdede låneforhold, og der foreligger tillige ingen dokumentation for, at A skulle have ydet de hævdede lån i form af overførsler til selskabet. A har heller ikke anført, hvornår de påståede lån skulle være ydet. Der er således ingen dokumentation for, at selskabet havde en gæld til A på 521.548 kr. ultimo 2015.

Der er heller ikke dokumentation for A’s påståede afholdelse af erhvervsmæssige udgifter. Såfremt han har afholdt udlæg på vegne af selskabet, må der nødvendigvis kunne fremlægge dokumentation herfor, hvilket altså ikke er sket.

Det bestrides desuden som udokumenteret, at A har afholdt løn til IE på vegne af G2-virksomhed (stævningen, s. 5, 7. afsnit). Af kontoudskriftet for A’s konto i F2-bank (bilag B) fremgår det, at der er overført beløb til IE den 31. marts 2015 og 1. juni 2015 på henholdsvis 15.000 kr. og 13.196 kr. Der er ikke fremlagt lønsedler relateret til disse overførsler i 2015 eller anden dokumentation for udbetaling af løn. Den fremlagte frigangsaftale og de fremlagte lønsedler for 2016 godtgør i den henseende ikke, at A har afholdt løn til IE på selskabets vegne i 2015 endsige i 2016. De fremlagte lønsedler for 2016 kan ikke afstemmes med hævninger fra A’s konti i F2-bank og F1-bank. 

Det er ikke muligt at følge pengestrømmen, og de angivne beløb på mellemregningskontoen, der som hævdet angår udbetalt løn til IE, stemmer ikke overens med de foretagne overførsler til IE i 2015. At overførslerne fra G2-virksomhed også skulle udgøre tilbagebetalinger for afholdt løn, kan derfor ikke lægges til grund.

A har anført, at de hævdede lån og erhvervsmæssige udlæg er bogført på G2-virksomhed’s mellemregningskonto med henvisning til kontospecifikationerne herfor (bilag 11 og 13). Der fremgår ingen posteringer i bilagene angående et eller flere lån. Det er derudover ikke muligt at afstemme samtlige beløb, der er indsat på A’s konto i F1-bank med kontospecifikationerne, jf. eksempelvis en indsætning på 25.000 kr. den 9. maj 2016 med posteringsteksten "Overført Mellemregning" (bilag C, s. 2, nederst) sammenholdt med kontospecifikationer for 2016 (bilag 11, s. 3). 

A er således i indkomstårene 2016 og 2017 skattepligtig af henholdsvis 115.000 kr. og 90.000 kr., der er indsat på hans konto i F1-bank fra G2-virksomhed.

Overførslen den 6. marts 2017 til A er skattepligtig for ham

Den 6. marts 2017 er der på A’s konto i F2-bank (bilag B, s. 31) indsat et beløb på 18.600 kr. fra G2-virksomhed.

A har i stævningen (s. 10, 6. afsnit) anført, at overførslen udgjorde refusion af udgifter til diesel, som A havde afholdt på vegne af G2-virksomhed i forbindelse med en arbejdsopgave. Heller ikke for så vidt angår denne overførsel har A været i stand til at fremlægge objektiv dokumentation for sit synspunkt. Det er derfor med rette, at overførslen på 18.600 kr. er anset for skattepligtig indkomst for ham.

Der er ikke fradrag for "driftsudgifter", der er betalt kontant

A bestrider ikke, at han efter ligningslovens § 8 Y ikke er berettiget til fradrag for kontante udgifter, der overstiger 8.000 kr. ekskl. moms, jf. det i stævningen anførte (s. 10, under midten - s. 11). Det er i stedet A’s synspunkt, at han er berettiget til fradrag for kontante udgifter under denne beløbsgrænse.

For at være berettiget til fradrag for driftsudgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler det skatteyderen at dokumentere udgiften og dens størrelse samt at godtgøre, at udgiften reelt er en driftsudgift, der kan henføres til driften af skatteyderens egen virksomhed og de i den forbindelse beskattede indtægter.

A har fremlagt kvitteringer og fakturaer for de udgifter, som ifølge ham er betalt kontant (bilag 16). A har anført, at de kontante midler blev hævet fra hans private konti i F2-bank og F1-bank, men har ikke derudover specificeret eller dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem kontanthævningerne og de hævdede betalinger.

I tilknytning hertil bemærkes, at der ikke kan følges en pengestrøm vedrørende de hævdede kontantbetalinger, ligesom de hævdede kontantbetalinger ikke modsvares af kontanthævninger på A’s private konti. Der foreligger derfor ikke dokumentation for betaling af udgifterne, endsige dokumentation for, at A har afholdt udgifterne på vegne af G1-virksomhed.

A har dermed ikke ført det sikre og objektive bevis, som det i medfør af retspraksis påhviler ham at føre, jf. herved eksempelvis SKM2016.27.ØLR, SKM2020.252.ØLR og SKM2020.446.VLR, og A har derfor ikke godtgjort, at han er berettiget til fradrag for de udgifter, han har afholdt kontant.

Der er således ikke belæg for at reducere beskatningen af A med de hævdede kontantbetalinger.

Ingen fradrag for udgifter til G7-virksomhed eller IA i indkomståret 2015

Fra A’s konto i F2-bank er der den 22. marts, 13. maj, 19. maj og 10. juli 2015 overført henholdsvis 25.000 kr., 2.000 kr., 20.000 kr. og 25.000 kr., i alt 72.000 kr., til G7-virksomhed. Det fremgår ligeledes, at der den 30. juni og 21. juli 2015 er overført henholdsvis 10.656,31 kr. og 10.646 kr., i alt 21.302,31 kr., til IA.

A har i stævningen (s. 12-13) gjort gældende, at de hos G7-virksomhed leasede driftsmidler indtil den (red.dato.nr.2.fjernet), angik G1-virksomhed og ikke G2-virksomhed, som lagt til grund af Landsskatteretten (bilag 1, s. 44-45). A har tilsvarende i stævningen (s. 13-14) gjort gældende, at overførslerne til IA, der ifølge A er betaling af leasingomkostninger, angik G1-virksomhed.

Som anført ovenfor under afsnit 3.1, skal A beskattes af indsætningerne, da det bevismæssigt må lægges til grund, at han har drevet uregistreret virksomhed.

Uanset om udgifterne til G7-virksomhed er afholdt på vegne af G2-virksomhed, jf. f.eks. tillæg til leasingaftale mellem G7-virksomhed og G2-virksomhed (bilag D), eller G1-virksomhed, kan A ikke indrømmes fradrag herfor. Det er nemlig en grundlæggende betingelse for fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifterne er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det betyder, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem den afholdte udgift og indkomsterhvervelsen, jf. f.eks. UfR 2016.471 H. Da udgifterne til G7-virksomhed ikke havde nogen forbindelse med A’s indtægtserhvervelse, kan der altså ikke indrømmes fradrag for disse udgifter.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at A ikke har dokumenteret, at G2-virksomhed ikke allerede har fratrukket udgifter til leasing, da der - som det også fremgår af Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 44) - ikke er fremlagt dokumentation for posteringen på 170.676 kr. den 31. december 2015, der er konteret på konto X3-bankkonto (bilag E, s. 8).

Der er desuden ingen holdepunkter for, at de afholdte leasingudgifter bør modregnes i G2-virksomhed’s overførsler til A i 2016 og 2017 og dermed i forhøjelsen af A’s aktieindkomst. Det bemærkes herved, at udgifterne ikke figurerer på en mellemregningskonto, og A har dermed ikke ageret som om, at der er sket modregning. Når et beløb ikke er konteret på mellemregningen, er der ikke grundlag for at fratrække det ikkekonterede beløb i det beløb, der skal beskattes efter ligningslovens § 16 A, jf. SKM2014.708.ØLR og SKM2021.31.BR.

Der er ikke fradrag for udokumenterede udgifter i indkomståret 2015

A gør i stævningen … gældende, at hævninger, som Landsskatteretten har anset for at udgøre private udgifter, er fradragsberettigede driftsudgifter.

De omhandlede hævninger fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 30. juni 2022 (bilag 1, s. 43-44). Hævningerne udgør i alt 128.098 kr. Det drejer sig blandt andet om udgifter til G36-virksomhed, Naturstyrelsen, G37-virksomhed og G38-virksomhed.

A har ikke fremlagt dokumentation for, at hævningerne kan henføres til de skattepligtige indsætninger, og han har derfor ikke godtgjort, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter. Det må derfor lægges til grund, at udgifterne er af privat karakter, således at udgifterne ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Momspligten påhviler A

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 46, stk. 1, 1. pkt., at det påhviler juridiske eller fysiske personer - der driver selvstændig økonomisk virksomhed - at betale afgift af varer og ydelser, som de leverer mod vederlag her i landet.

Skatteministeriet forstår det i stævningen anførte således, at A ikke bestrider, at indsætningerne angår momspligtig virksomhed, men at det i stedet er hans synspunkt, at han ikke er rette momssubjekt.

A, der ikke har indberettet moms for afgiftsperioderne 1. kvartal 2015 - 4. kvartal 2017, bærer bevisbyrden for, at indsætningerne ikke er momspligtige for ham, jf. eksempelvis SKM2013.613.ØLR. A har ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke er momspligtig af indsætningerne, jf. herved også ministeriets bemærkninger ovenfor under afsnit 3.1.

Såfremt retten bevismæssigt lægger til grund, at A skal beskattes af indsætningerne, jf. det anførte ovenfor under afsnit 3.1, skal A samtidig svare moms heraf."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har siden 1997 været eneanpartshaver af og direktør i virksomheden G1-virksomhed, der blev tvangsopløst i 2015. A har desuden siden 2007 været eneanpartshaver af og direktør i virksomheden G2-virksomhed, der fortsat er i drift. 

Efter de foreliggende skriftlige oplysninger og bevisførelsen i øvrigt lægger retten til grund, at der til A’s private bankkonto i F2-bank i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 er foretaget 30 indbetalinger til et samlet beløb på i alt 1.504.143,06 kr., og at der i samme periode til hans private bankkonto i F1-bank er foretaget 21 indbetalinger på i alt 306.115,82 kr., som alle fremtræder som erhvervsmæssige indtægter og derfor er skattepligtige, men som ikke er angivet at tilhøre et af A’s selskaber. Retten finder det godtgjort, at A ikke har fremlagt den fornødne dokumentation for eller på anden måde har bevist, at disse indtægter ikke er skattepligtige, eller at beløbene allerede er blevet beskattet i et af hans selskaber. Efter statsskattelovens § 4 skal disse indsætninger derfor medregnes i hans skattepligtige indkomst, idet indtægterne må antages at hidrøre fra uregistreret virksomhed. Da A ikke har opfyldt sine forpligtelser til som erhvervsdrivende at udarbejde et årsregnskab som grundlag for selvangivelsen og ikke har tilsendt skattemyndighederne yderligere regnskabsoplysninger, som kan belyse baggrunden for indbetalingerne, finder retten, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte A’s årsindkomst for 2015 - 2017 skønsmæssigt. Da der ikke er udarbejdet årsrapporter for G1-virksomhed eller G2-virksomhed for disse år, er der ikke grundlag for at antage, at indtægterne er blevet beskattet i selskaberne, heller ikke selvom der måtte være udstedt faktura herfra. Retten finder, at A ved ikke at holde selskabernes indtægter og sine egne indtægter adskilt, men har ladet dem alle indsætte på sin private konto i F2-bank, bærer risikoen for, at indtægter tilskrives ham som følge af utilstrækkelig dokumentation for, hvem indtægterne tilkommer.

Henset til, at der også efter G1-virksomhed’ tvangsopløsning blev foretaget indsætninger af beløb, der vedrørte erhvervsmæssige forhold, på A’s private konto, og at selskabet G2-virksomhed siden 2012 har haft en driftskonto i F1-bank, er det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at A’s private konto blev anvendt af disse selskaber. Retten finder således, at A med rette kan anses for at have drevet uregistreret virksomhed i årene 2015 - 2017 og derfor skal beskattes af de indtægter, som er indsat på hans konto, jf. statsskattelovens § 4.

Med hensyn til de beløb, som i 2016 og 2017 er indsat af G2-virksomhed på A’s konto i F1-bank under betegnelsen "mellemregning" eller lignende, og som i alt udgør henholdsvis 115.000 kr. og 90.000 kr., finder retten det ikke godtgjort, at beløbene vedrører tilbagebetaling af lån eller refusion af udlæg, som A har afholdt på selskabets vegne. Retten lægger vægt på, at der ikke er fremlagt lånedokumenter, kontoudtog, lønsedler til IE eller regningsbilag, som ved samstemning med kontoudtog fra A’s private bankkonti kan bekræfte dette, og A har ikke afgivet en nærmere forklaring om, hvornår og hvorfor han skulle have ydet lån til selskabet. Som følge heraf findes Skattestyrelsen og Landsskatteretten at have været berettiget til at antage, at beløbene på henholdsvis 115.000 kr. og 90.000 kr., der er indsat på hans konto i F1-bank fra G2-virksomhed, reelt er udlodninger fra selskabet, som skal medregnes i hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1.

For så vidt angår beløbet på 18.600 kr., som G2-virksomhed den 6. marts 2017 overførte til A’s konto i F2-bank, og som angives at være refusion af A’s betaling for diesel til selskabet, findes der ikke at være dokumentation for, at A har betalt beløbet. Som følge heraf findes beløbet med rette at kunne anses for en skattepligtig indkomst. 

A har for en række beløb under 8.000 kr. ekskl. moms gjort gældende, at han er berettiget til fradrag herfor, da det er udgifter, han har afholdt for G1-virksomhed, og som er betalt kontant. Efter bevisførelsen finder retten det ikke godtgjort, at disse udgifter vedrører selskabets drift, eller at der er en sammenhæng mellem hans kontante hævninger og betalingerne af udgifterne. Som følge heraf findes han ikke at være berettiget til fradrag for disse udgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Retten finder det endvidere ikke godtgjort, at beløbene på henholdsvis 25.000 kr., 2.000 kr., 20.000 kr. og 25.000 kr., som er overført fra A’s private konto i F2-bank til G7-virksomhed i perioden marts til juli 2015, eller beløbene på 10.656,31 kr. og 10.646 kr., i alt 21.302,31 kr., som i juni og juli 2015 er overført til IA, berettiger ham til fradrag i sin indtægt for disse udgifter. Retten finder, at udgifterne må antages at vedrøre enten G1-virksomhed eller G2-virksomhed, og disse udgifter findes således ikke at have forbindelse med A’s indtægtserhvervelse i 2015, hvorfor de ikke er fradragsberettigede i hans indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Da beløbene endvidere ikke ses at være konteret på en mellemregningskonto med G2-virksomhed, er der ikke grundlag for at give fradrag for dem i det beløb, som skal beskattet efter ligningslovenes § 16 A.  

Med hensyn til A’s hævninger på i alt 128.098 kr., som Landsskatteretten har anset for private udgifter, finder retten det ikke godtgjort, at der er tale om fradragsberettigede driftsudgifter, idet A ikke har  fremlagt dokumentation for, at hævningerne kan henføres til de skattepligtige indsætninger. Udgifterne kan derfor ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.

For så vidt angår tvisten om, hvorvidt A er momspligtig, finder retten det som anført bevist, at A har drevet uregistreret virksomhed og derfor skal beskattes af de indsatte beløb på han konto, som stammer fra denne virksomhed. A skal herefter tillige svare moms heraf, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 46, stk. 1, 1. pkt.

Som følge af det anførte er der ikke grundlag for at tage sagsøgeren A’s principale eller subsidiære påstand til følge, hvorfor Skatteministeriet Departementet skal frifindes.  

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet Departementet.

Sagens værdi er opgjort til 772.366,50 kr. Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi, forløb og udfald til dækning af advokatudgifter til 60.000 kr.

Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret. 

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 60.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.