Sag BS-44506/2020-KBH
Parter
A
(v/advokat David Brodin Larsen)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Marianne Lovring)
Denne afgørelse er truffet af dommer Nina Ringsted.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 12. november 2020. Sagen drejer sig om forhøjelse af indkomstskat og momstilsvar for årene 2012 til 2014.
A har fremsat følgende påstand:
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende at,
• Sagsøger ikke har drevet uregistreret virksomhed i årene 2012 og 2013.
• De af sagsøgte foretagne indkomst- og afgiftsforhøjelser for perioden 2012 til 2014 skal annulleres.
Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 12. august 2020 vedrørende momstilsvar fremgår blandt andet følgende:
"
Klagepunkt
|
SKATs afgørelse
|
Klagerens opfattelse
|
Landsskatterettens afgørelse
|
Afgiftsperioden 1/1-
31/12 2012
Momstilsvar ved uregistreret virksomhed
|
29.591 kr.
|
0 kr.
|
29.591 kr.
|
Afgiftsperioden 1/1-
31/12 2013
Momstilsvar ved uregistreret virksomhed
|
29.628 kr.
|
0 kr.
|
29.628 kr.
|
Afgiftsperioden 1/131/12 2014 Forhøjelse af momstilsvar
|
24.199 kr.
|
0 kr.
|
24.199 kr.
|
Møde mv.
Der har den 26. februar 2020 været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.
Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at klageren har været registeret med virksomheden G1-virksomhed med cvr. -nr. ...11 siden den (red.fjernet.dato). Virksomheden er registeret under branchekoden "(red.fjernet.branchekode)".
SKAT har i forbindelse med et projekt, som skulle undersøge skatteydere med lav eller ingen indkomst, udsøgt klageren.
Det fremgår af klagerens R75 oplysninger, at klageren i indkomstårene 2012-2014 har været ansat ved G2-virksomhed og G3-virksomhed. Endvidere fremgår det, at klageren i de påklagede indkomstår havde følgende A-indkomst:
2012: 30.585 kr.
2013: 35.195 kr.
2014: 21.875 kr.
Endvidere fremgår det, at klageren har selvangivet 40.279 kr. i overskud af virksomhed for indkomståret 2014. Klageren har ikke fremlagt regnskabsmateriale til SKAT i forbindelse med skattesagens behandling.
Af SKATs afgørelse fremgår det, at klageren virksomhed blev registeret momspligtig den (red.fjernet.dato). Endvidere fremgår det, at klageren har indberettet 11.910 kr. i salgsmoms og 2.255 kr. i købsmoms for afgiftsperioden 1. april - 31. december 2014.
I forbindelse med sagens behandling hos SKAT har klageren oplyst, at hun mod kontant betaling har haft følgende udlejning:
Indkomstår 2012
Udlejning Lejer Periode Pris Samlet
Værelser (S.) 1/1-16/7 (6½ md.) 4.500 kr./måned 29.250 kr.
I alt 29.250 kr.
Indkomstår 2013
Udlejning Lejer Periode Pris Samlet
Værelse (A.) 6/3-31-12 (10 md.) 1.500 kr./md. 15.000 kr.
Værelse (B.) 1/9-31/12 /4 mf.) 3.000 kr./md. 12.000 kr.
I alt 27.000 kr.
Indkomstår 2014
Udlejning Lejer Periode Pris Samlet
Værelser (A.) 1/1-31/12 (12 md.) 1.500/md. 18.000 kr.
Værelser (B.) 1/1-31/12 (12 md.) 3.000 kr./md. 36.000 kr.
I alt 54.000 kr.
Endvidere har klageren oplyst, at hun har modtaget 40.000 kr. i 2012, 40.000 kr. i 2013 og 30.000 kr. i 2014 i kontanter fra sin kæreste. Klageren og klagerens kæreste har ikke været samboende i de påklagede indkomstår. Ydermere har klageren oplyst, at hun har modtaget 20.000 (red.fjernet.valuta) i 2012 og 20.000 (red.fjernet.valuta) i 2013 fra sin far.
Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren har afholdt udgifter til G4-organisation: SKAT har opgjort klagerens husleje til:
2012: 95.140 kr.
2013: 97.539 kr.
2014: 99.000 kr.
Endvidere fremgår det af SKATs afgørelse, at SKAT i forbindelse med skattesagens behandling har opgjort klagerens privatforbrug til:
2012: -42.959 kr.
2013: -43.143 kr.
2014: -4.723 kr.
I forbindelse med klagesagens behandling har revisoren opgjort klagerens privatforbrug til:
2012 2013 2014
Formue primo 7.027 3.087 4.245
Formue ultimo 3.087 4.245 11.789
Skattepligtig indkomst 20.267 27.624 42.308
Boligsikring 10.572 11.100 0
Skattefri fremlejeindtægt 29.250 27.000 54.000
Betalt skat/ AM 2.444 2.815 4.112
Overskydende skat 1.300 1.298 1.580
Beskæftigelsesfradrag 1.170 2.447 3.933
Husleje 95.140 97.539 99.000
Gave fra fader 38.500 40.000 0
Gave fra kæreste 34.900 40.000 40.000
100.671 142.986 104.599 152.556 114.901 146.066
Forbrug 42.315 47.957 31.165
Klagerens revisor endvidere fremlagt en oversigt over indsætninger samt en tro- og loveerklæring.
Følgende fremgår af oversigten over indsætninger:
Dato Tekst Beløb Indbetaler
03.01.2012 Indbetalt kontant 2.500 kr.
04.01.2012 Overført 2500 kr. [S.]
02.02.2012 Indbetalt kontant 8000 kr. Kæreste 3.500 kr. og [S.] 4.500 kr.
21.02.2012 Indbetalt kontant 7000 kr. Kæreste
01.03.2012 Indbetalt kontant 4500 kr. [S.]
06.03.2012 Indbetalt kontant 6000 kr. Kæreste
16.03.2012 Indbetalt kontant 6000 kr.
26.04.2012 Indbetalt kontant 9000 kr. [S.] 4.500 kr.
07.05.2012 Indbetalt kontant 9000 kr. [S.] 4.500 kr.
22.05.2012 Indbetalt kontant 8000 kr.
04.06.2012 Indbetalt kontant 11.000 kr. (S.) 4.500 kr.
19.06.2012 Indbetalt kontant 5000 kr.
27.06.2012 Indbetalt kontant 6000 kr. Kæreste
03.07.2012 Indbetalt kontant 5000 kr. (S.) 2.250 kr.
31.07.2012 Indbetalt kontant 2000 kr.
06.08.2012 Indbetalt kontant 9.000 kr. Far
14.08.2012 Indbetalt kontant 4500 kr. Far
17.08.2012 Indbetalt kontant 2000 kr. Far
27.08.2012 Indbetalt kontant 3000 kr. Far
03.09.2012 Indbetalt kontant 5400 kr. Kæreste
17.09.2012 Indbetalt kontant 2500 kr.
02.10.2012 Indbetalt kontant 8000 kr. Far
09.10.201 Indbetalt kontant 6000 kr. Far
23.10.2012 Indbetalt kontant 6000 kr. Far
05.11.2012 Indbetalt kontant 6000 kr. Kæreste
04.12.2012 Indbetalt kontant 8000 kr. Kæreste
28.12.2012 Overført 1000 kr. (R)
I alt 2012 152.900 kr.
Dato Tekst Beløb Indbetaler
07.01.2013 Indbetalt kontant 1000 kr. Kæreste
07.01.2013 Overført 8000 kr. (Re.)
17.01.2013 Indbetalt kontant 3000 kr. Kæreste
05.02.2013 Indbetalt kontant 5400 kr. Kæreste
06.03.2013 Overført 2000 kr. (Re.)
07.03.2013 Indbetalt kontant 5000 kr. Kæreste 3.500 kr.
Og (A.) 1.500 kr.
08.04.2013 Indbetalt kontant 1000 kr. Kæreste
15.04.2013 Indbetalt kontant 7000 kr. Kæreste 5.500 kr.
Og (A.) 1.500 kr.
16.04.2013 Indbetalt kontant 3000 kr. Kæreste 1.500 kr.
Og (A.) 1.500 kr.
22.05.2013 Indbetalt kontant 6000 kr. Kæreste 4.500 kr.
Og (A.) 1.500 kr.
01.07.2013 Indbetalt kontant 8.130 kr. Kæreste 5.130 kr.
Og (A.) 3.000 kr.
01.08.2013 Indbetalt kontant 8.300 kr. Kæreste 5.700 kr.
Og (A.) 3.000 kr.
02.12.2013 Indbetalt kontant 8.200 kr. Kæreste 2.200 kr.
Og (A.) 3.000 kr.
I alt 2013 66.030 kr.
Endvidere fremgår det, at [S.], [Re.] og [A.] var lejere af værelser hos klageren.
Af den fremlagte tro- og loveerklæring fremgår, at klagernes kæreste bekræfter, at han i indkomstårene 2012-2014 har givet klageren ca. 40.000 kr. om året som tilskud til kost mv. Endvidere fremgår det, at beløbene er betalt i mindre portioner i løbet af året. Erklæringen er underskrevet og dateret den 1. september 2016.
SKAT har i forbindelse med klagesagens behandling korrigeret klagerens privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2012-2014:
Indkomstår 2012 Debet
|
|
Kredit
|
Formue primo
Formue ultimo 3.087
|
|
7.027
|
Skattepligtig indkomst før AM bidrag
|
|
20.267
|
Skattefri fremlejeindtægt værelsesudlejning
|
|
29.250
|
Overskydende skat
Betalt skat, A-skat/B-skat/restskat og AM 2.446
|
|
1.300
|
Beskæftigelsesfradrag
Husleje 95.140
|
|
1.170
|
Boligsikring
|
|
10.572
|
Sammentælling 100.673
|
|
69.586
|
Privatforbrug
|
-31.087
|
Indkomstår 2013 Debet
|
Kredit
|
Formue primo
|
3.087
|
Formue ultimo 4.245
Skattepligtig indkomst før AM bidrag
|
27.624
|
Skattefri fremlejeindtægt værelsesudlejning
|
27.000
|
Overskydende skat
Betalt skat, A-skat/B-skat/restskat og AM 2.815
|
1.298
|
Beskæftigelsesfradrag
Husleje 97.539
|
2.447
|
Boligsikring
|
11.100
|
Sammentælling 104.599
|
72.556
|
Privatforbrug
|
-32.043
|
Indkomstår 2014 Debet
|
|
Kredit
|
Formue primo
Formue ultimo 11.789
|
|
4.245
|
Skattepligtig indkomst før AM bidrag
|
|
42.308
|
Skattefri fremlejeindtægt værelsesudlejning
|
|
54.000
|
Overskydende skat
Betalt skat, A-skat/B-skat/restskat og AM
4.112
|
|
1.580
|
Beskæftigelsesfradrag
Husleje 99.000
|
|
3.933
|
Boligsikring
|
|
0
|
Sammentælling 114.901
|
106.066
|
Privatforbrug
|
-8.835
|
Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning
Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvori der er taget udgangspunkt, dels i SKATs opgørelse, dels i klagerens indsendte oplysninger:
Indkomst
|
2012
|
2013
|
2014
|
A-indkomst uden ambi & sp-bidrag
|
30.585
|
35.195
|
21.877
|
Fagligt kontingent & A-kasse
|
-5.148
|
-5.124
|
-5.160
|
Beskæftigelsesfradrag
|
-1.170
|
-2.447
|
-3.933
|
Resultat af virksomhed
|
-
|
-
|
40.279
|
Indkomst
Privatforbrug
|
24.267
|
27.624
|
53.063
|
Indestående/ formue primo
|
7.027
|
3.087
|
4.245
|
Indestående/ formue ultimo
|
3.087
|
4.245
|
11.789
|
Opsparing (negativ)/formueforbrug
|
3.940
|
-1.158
|
-7.544
|
Samlet indkomst
|
24.267
|
27.624
|
53.063
|
Indeholdt A-skat
|
0
|
0
|
0
|
Indeholdt ambi
|
-2.444
|
-2.815
|
-1.752
|
Overskydende skat
|
1.300
|
1.298
|
1.580
|
Boligsikring
|
10.572
|
11.100
|
0
|
Skattefri udleje 29.250 27.000 54.000
Beregnet privatforbrug brutto 66.885 63.049 99.347
|
|
|
|
|
Husleje, jf. kontoudtog
|
|
95.140
|
97.539
|
99.000
|
Beregnet privatforbrug brutto 66.885 63.049 99.347
Rest til øvrige privatforbrug -28.255 -34.490 347
SKATs afgørelse
SKAT har anset klageren for at drive uregistreret virksomhed i afgiftsperioderne 1. januar - 31. december 2012 og 1. januar - 31. december 2013 og har ansat virksomhedens momstilsvar til henholdsvis 29.591 kr. og 29.628 kr. Endvidere har SKAT forhøjet virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2014 med 21.995 kr. samt nægtet fradrag for købsmoms på 2.225 kr.
Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:
"…..
1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
Det er SKAT's opfattelse at der for årene 2012, 2013 og 2014 skal ske beskatning af overskud af selvstændig virksomhed (for en del af perioden uregistreret virksomhed) jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, Opkrævningsloven §5, og Personskatteloven §3, stk. 1. Samtidig skal der ske afregning af moms jf. Momsloven § 4, stk. 1.
….
Du har ikke indsendt det forespurgte materiale, hvorfor SKAT kan ansætte nettoindkomsten skønsmæssigt.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger fratrækkes. Det fremgår af Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Du har ikke fremlagt dokumentation for udgifter i forbindelse med din virksomhed. Såfremt du efterfølgende fremlægger dokumentation for afholdte udgifter, vil skatteansættelsen kunne genoptages.
Et negativt eller lavt privatforbrug er en indikator på, at der enten mangler ubeskattede indtægter eller der findes en ukendt, ubeskattet formue. Danmarks Statistik har gennem en årrække foretaget en privatforbrugsanalyse og vi tager udgangspunkt i den analyse, når privatforbruget skal opgøres.
Dit privatforbrug er af SKAT opgjort således:
( ... )
Du har foretaget indberetning af momstal til SKAT for perioden 1/42014-31/12-2014 med salgsmoms 11.910 kr. (svarende til en omsætning på 47.640 kr. ekskl. moms) og købsmoms 2.255 kr., hvilket har medført en momsangivelse på 9.655 kr. Der er ikke indgivet momstal til SKAT for 2012 eller 2013, da virksomheden først bliver registreret 1/4-2014.
Der fremgår af dine kontoudtog for 2012 og 2013 en række kontante indbetalinger, som sammenholdt med bl.a. oplysningerne omkring selvstændig virksomhed gør, at SKAT anser disse indbetalinger for hidrørende fra uregistreret selvstændig virksomhed.
Følgende indsætninger på din bankkonto (ud fra kontoudtog fremsendt fra din bank) indikerer, at der eksisterer indtægter, som ikke er beskattet for de omhandlede indkomstår:
( ... )
SKAT har på baggrund af de tilgængelige oplysninger omkring moms, privatforbrug, kontante indsætninger på bankkonto samt øvrige oplysninger i sagen, opgjort ændring af overskud af virksomhed for 2012 til 118.366 kr., 2013 til 118.513 kr. og 87.777 kr. for 2014. Samtidig er ændring af salgsmoms for 2012 opgjort til 29.591 kr., 2013 til 29.628 kr. og 2014 til 21.944 kr., og ikke godkendt fradrag for købsmoms (ej dokumenterede udgifter) for 2014 er opgjort til 2.255 kr. Opgørelsen er sket på baggrund af følgende:
• Du har ikke svaret fyldestgørende på SKAT's henvendelser angående din indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvilket har medført at SKAT har opgjort din indkomst på baggrund af de tilgængelige oplysninger.
• Din indberetning af momstal til SKAT for 2014. Der er ikke indgivet momstal til SKAT for 2012 eller 2013.
• SKAT har opgjort dit privatforbrug for 2012 til -42.959 kr., 2013 til -43.143 kr. og 2014 til - 4.723 kr., hvilket ikke anses for et antageligt niveau, og samtidig en indikator for, at der er ubeskattede indtægter eller der findes en ukendt og ubeskattet formue.
• SKAT har opgjort kontante indsætninger på din bankkonto for 2012 på i alt 152.900 kr. og 2013 på i alt 66.030 kr. Disse indsætninger anses for at hidrøre fra ubeskattede indtægter ved uregistreret rengøringsvirksomhed samt skattefrie fremlejeindtægter ved værelsesudlejning, og indgår således i det kvalificerede faktiske skøn over overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.
• Indkomsten og salgsmomsen for 2012, 2013 og 2014 er opgjort som et kvalificeret skøn jf. Skattekontrollovens§ 3, stk. 4 jf. § 5, stk. 3 med udgangspunkt i ovennævnte oplysninger.
• Ved det kvalificerede skøn over indkomsten for 2012, 2013 og 2014 er der henset til, at din husstand kun består af dig.
• SKAT kan ikke tage højde for oplysninger om kontante beløb modtaget fra din far og en tidligere kæreste, som du ønsker medtaget i det beregnede privatforbrug, da disse oplysninger ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. SKAT er i øvrigt af den opfattelse, at en evt. gave fra en ikke samboende kæreste er skattepligtig indkomst jf. Statsskatteloven § 4
Der henvises til dokumentationskrav til kontante beløb jf. Den juridiske vejledning afsnit A.B.5.3.3. Ligeledes henvises der til Statsskatteloven §4 og Den juridiske vejledning afsnit C.A.1.1., som anfører at al indkomst er skattepligtig uanset om det hidrører fra aktiv indsats eller gave.
• SKAT godkender dokumentationen for, at du har modtaget skattefrie fremlejeindtægter ved udleje af værelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014. De modtagne skattefrie beløb jf. Ligningsloven § 15 P (bundfradrag på 2/3 af årslejen) har udgjort 29.250 kr. i 2012, 27.000 kr. i 2013 og 54.000 kr. i 2014. Disse beløb har SKAT indarbejdet i det beregnede privatforbrug således du er blevet godskrevet beløbene i det tidligere udsendte forslag til afgørelse. Der henvises til de beregnede privatforbrug, hvor beløbene er indregnet.
• SKAT kan ikke godkende fradrag for købsmoms på 2.255 kr. vedrørende udokumenterede udgifter for indkomståret 2014 jf. Momsloven § 37 og Momsbekendtgørelsen § 82.
Indkomstændringen er opgjort på følgende måde:
2012: 2013: 2014:
Skønsmæssig ansat privatforbrug jf.
Danmarks Statistiks oplysninger 181.417 kr. 181.417 kr. 181.417 kr.
-boligbenyttelse, da den faktiske udgift benyttes -41.420 kr -41.420 kr. -41.420 kr.
139.997 kr. 139.997 kr. 139.997 kr.
-25% reduktion for usikkerheder ved skønnet -34.999 kr. -34.999 kr. -34.999 kr.
Privatforbrug efter reduktioner 104.998 kr. 104.998 kr. 104.998 kr.
+/- beregnet privatforbrug jf. ovenfor (negati 42.959 kr. 43.143 kr. 4.723 kr.
Ændring i alt 147.957 kr. 148.141 kr. 109.721 kr.
Ændringen fordeles således:
Overskud af virksomhed
(personlig indkomst) 118.366 kr. 118.513 kr. 87.777 kr.
Moms 25% af overskud af virksomhed 29.591 kr. 29.628 kr. 21.944 kr.
Ændring fordelt i alt 147.957 kr. 148.141 kr. 109.721 kr.
Punktet medfører en forhøjelse af den personlige indkomst for indkomståret 2012 med i alt 118.366 kr., 2013 med 118.513 kr. og 2014 med 87.777 kr. jf. Statsskatteloven §4, stk. 1, litra a og Personskatteloven § 3, stk. 1.
Herudover opkræves der yderligere moms for perioden 1/1 - 31/12-2012 med 29.591 kr., 1/1- 31/12-2013 med 29.628 kr. og perioden 1/1- 31/122014 med 24.199 kr. (21.944+2.255) jf. Momslovens § 4, stk. 1 og § 37 samt Opkrævningsloven § 5, stk. 2.
…."
SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling kommet med følgende bemærkninger af 29. september 2016:
"….
• De af skatterådgiveren anførte kontante gaver fra familie og andre er ikke dokumenteret eller på tilstrækkelig vis sandsynliggjort, hvilket gør at SKAT ikke kan tage højde for disse, da de ikke anses for at være eksisterende ud fra objektive beviser. Der henvises til praksis på området omkring dokumentation af kontanter m.v., som fremgår af Juridisk Vejledning afsnit A.B.5.3.3., SKM2008.611.BR, SKM2011.385.BR og SKM2016.383.BR.
SKAT kan ikke lægge vægt på erklæringer indhentet fra nærtstående/interesseforbundne personer, som ikke har modstridende interesser, da den type af erklæringer skal underbygges med objektivt konstaterbare beviser, såsom kontoudskrifter m.v. jf. Juridisk Vejledning afsnit A.B.5.3.3.
De af skatterådgiveren anførte gaver fra skatteyderens mor, far, ikke samlevende kæreste m.v. anses derfor ikke eksisterende grundet manglende dokumentation for eksistensen heraf.
• Det er af SKAT konstateret at skatteyderen for de omhandlede indkomstår har haft et negativt privatforbrug, hvilket er en indikator for at der foreligger ubeskattede indtægter eller at der er modtaget penge fra en anden ukendt kilde. Når der således foreligger et uantageligt lavt privatforbrug, som skatteyderens privatforbrug, så er SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.
I et sådant skøn indgår alle de foreliggende oplysninger i sagen, og herunder også oplysninger omkring skatteyderens nuværende og tidligere beskæftigelse. Skatteyderen registrerer sig med selvstændig rengøringsvirksomhed fra 1/4-2014, og har således anført at hun har drevet selvstændig virksomhed. SKAT anser derfor den manglende indtægtsføring for hidrørende fra selvstændig virksomhed jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.
SKAT er derfor ikke enig med skatterådgiveren i, "Det er ikke rimeligt, at man bare slynger postulat ud - uden dokumentation, da SKAT har dokumenteret eksistensen af en indkomstkilde, og det negative privatforbrug giver basis for en skønsmæssig ansættelse jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3.
• SKAT anvender analysen fra Danmarks Statistik, som sammenligningsgrundlag ved opgørelse af privatforbrug. Denne metode er ud fra normal praksis og er en lovlig metode, som er godkendt som brugbar til opgørelse af privatforbrug i sager, hvor der sker en skønsmæssig ansættelse af skatteyderes indkomst. Ved anvendelse af disse tal, har SKAT givet et yderligere nedslag på 25% til at imødegå evt. usikkerheder, som ikke er kommet til udtryk i analysen. Der henvises til TfS 2016.155.
• SKAT har korrigeret det udarbejdede privatforbrug med samlet 18.860 kr. for de omhandlede indkomstår, da der ved overførsel til regneark var faldet oplysninger ud omkring boligsikring for 2012: 10.572 kr. og 2013: 11.100 kr., overskydende skat i 2012 på 1.300 kr. og AM-bidrag for 2014 med 4.112 kr. SKAT har herefter korrigeret privatforbrugene til 2012: -31.087 kr., 2013: -32.043 kr. og 2014: 8.835 kr. I 2012 er privatforbruget anført med 2.446 kr., hvilket også er det korrekte beløb jf. R75 oplysninger, så dette har ikke medført korrektion af privatforbruget.
Privatforbrugene er således fortsat på et uantageligt lavt niveau, da de alle er negative selv efter disse mindre justeringer. Privatforbrugene er vedlagt som bilag.
…"
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2012 og 2013, og at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar- 31. december 2012, 1. januar - 31. december 2013 og 1. januar- 31. december 2014 skal nedsættes til 0 kr.
Der er til støtte for påstanden anført følgende:
"….
Jeg er af den opfattelse, at min kundes skattepligtige indkomst bør forhøjes med følgende i stedet:
2012:
|
34.900
|
2013:
|
40.000
|
2014:
|
40.000
|
Disse beløb hidrører fra kontante gaver, som min kunde har modtaget fra sin daværende kæreste.
De var ikke samlevende med samme bopæl, hvorfor beløbet er skattepligtigt.
Dette var min kunde ikke bekendt med, da beløbene er indbetalt af kæresten for at bidrage til husholdningen.
Min klage over SKAT's afgørelse omfatter følgende:
1. Der drives virksomhed fra (red.fjernet.dato).
Hvordan kan SKAT påstå, at min kunde driver virksomhed før denne dato. Dokumentation for deres postulat ønskes, hvis de vil fastholde dette!
Dette postulat har konsekvenser for både indkomst og moms. Det er ikke rimeligt, at man bare slynger postulatet ud - uden dokumentation.
SKAT anfører i afgørelsen:" Du har ikke indsendt det forespurgte materiale, hvorfor SKAT kan ansætte nettoindkomsten skønsmæssigt".
Det er jo vanskeligt at indsende materiale for en virksomhed, der ikke eksisterer.
Bevisbyrden må ligge hos SKAT!
2. SKAT anvender en analyse fra Danmarks Statistik til beregning af min kundes privatforbrug.
Jeg mener ikke, at dette hverken er en lovlig metode eller en normal praksis.
Danmarks befolkning har vidt forskellige privatforbrug og personer, der har en meget lille indkomst, har også et lavt privatforbrug - og omvendt! (som regel)
Min kunde har angivet sine private faste udgifter på vedhæftede opgørelse
3. Til beregning af forhøjelsen har SKAT udarbejdet en privatforbrugs beregning, som jeg har følgende kommentarer til:
a. I både 2012 og 2013 har SKAT ikke medtaget skattefri boligsikring - henholdsvis kr. 10.572 og kr. 11.100. Beløbene fremgår af skattemappen.
b. I 2012 har SKAT ikke medtaget kr. 1.300 i overskydende skat.
c. I 2012 er AM-bidrag medtaget med et forkert beløb - kun kr. 2, men yderligere fejl.
d. I 2014 har man glemt kr. 4.112 i AM-bidrag.
e. Jeg har ikke umiddelbart fundet andre fejl, men man kan da blive lidt utryg over sagsfremstillingen, når sådanne elementære fejl kan forekomme. En enkelt fejl kan der jo altid forekomme - vi er alle "mennesker", men så mange fejl er ikke acceptabelt.
4. Min kunde har i korrespondancen med SKAT anført, at der er modtaget pengegaver fra faderen i Y1-land og hjælp til husholdningen fra kæresten.
Jeg vedlægger en oversigt over navnene på de personer, der har indbetalt beløbene på kontoen.
Jeg vedlægger endvidere erklæringer fra kæresten og min kundes moder. (den sidste eftersendes, da jeg ikke har modtaget den endnu).
Min kundes fader er desværre afgået ved døden i 2014, og kan derfor ikke erklære.
5. Jeg har udarbejdet en ny beregning af privatforbruget.
Det beregnede privatforbrug er meget på linje med mange menneskers privatforbrug.
På baggrund af ovenstående punkter, mener jeg at indkomstforhøjelsen bør andrage de beløb, som jeg har anført i begyndelsen af mit brev. Der er selvfølgelig ingen tvivl om at gaver fra "3. mand" er skattepligtig.
…."
Landsskatterettens afgørelse
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens§ 4, stk. 1, 1. pkt. (loven kan findes på www.retsinformation.dk).
Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.
I medfør af momslovens§ 47, stk. 1, skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.
Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i§ 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven (bekendtgørelsen og lovene kan findes på www.retsinformation.dk).
Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter§ 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.
Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato fundet, at det er berettiget, at SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2012 og 2013. Endvidere har retten fundet, at det er berettiget, at SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 118.366 kr. svarende til en omsætning på 147.957 kr., 118.513 kr. svarende til en omsætning på 148.141 kr. og 87.777 kr. svarende til en yderligere omsætning på 109.721 kr.
Da retten endvidere er enig med SKAT i, at den yderligere ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det berettiget, at SKAT har anset indkomsten, for være momspligtig og har beregnet moms heraf.
SKAT har opgjort det ikke-indberettede momstilsvar for afgiftsperioderne 1. januar- 31. december 2012, 2013 og 2014 til henholdsvis 29.591 kr. 29.628 kr. 21.944 kr. svarende til 20% af omsætningen. Landsskatteretten er enig i opgørelsen af momstilsvaret.
For så vidt angår fradrag for købsmoms på 2.225 kr. i afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2014, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at klageren ikke kan indrømmes fradrag. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for afholdelsen afgiften.
På baggrund af ovenstående stadfæster retten SKATs afgørelse, hvorefter momstilsvaret forhøjes med 20 % af den yderligere omsætning, svarende til 29.591 kr. (147.957 x 20 %) for afgiftsperioden 1. januar- 31. december 2012 og 29.628 kr. (148.141 x 20 %) for afgiftsperioden 1. januar- 31. december 2013. For afgiftsperioden 1. januar - 31. december 2014 forhøjes momstilsvaret med 20 % af den konstaterede yderligere omsætning på (109.721 x 20 %) 21.995 kr. samt nægtet fradrag for købsmoms på 2.225 kr., svarende til 24.199 kr."
Af Landsskatterettens afgørelse af 12. august 2020 vedrørende forhøjelse af skattepligtig indkomst fremgår blandt andet følgende:
"
Klagepunkt
|
SKATs afgørelse
|
Klagerens opfattelse
|
Landsskatterettens afgørelse
|
Indkomståret 2012 Forhøjelse af skattepligtig indkomst
|
118.336 kr.
|
34.900 kr.
|
118.336 kr.
|
Indkomståret 2013
|
118.513 kr.
|
40.000 kr.
|
118.513 kr.
|
Forhøjelse af skattepligtig indkomst
|
|
|
|
Indkomståret 2014 Forhøjelse af skattepligtig indkomst
|
87.777 kr.
|
40.000 kr.
|
87.777 kr.
|
(…)
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skatteforvaltningen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten efter omstændighederne også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til højesteretsdommen refereret i SKM2008.905H.
Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 udgjorde henholdsvis -42.959 kr., -43.143 kr. og -4.723 kr.
Landsskatteretten finder, at SKATs privatforbrugsopgørelser er fejlbehæftede og tiltræder derfor Skatteankestyrelsens privatforbrugsopgørelse. Herefter har klagerens privatforbrug udgjort henholdsvis -28.225 kr., -34.490 kr. og 347 kr. i indkomstårene 2012, 2013 og 2014. Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren kan have et rimeligt privatforbrug, er det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens skattepligtige indkomst kan forhøjes skønsmæssigt.
Repræsentanten har anført, at klageren har modtaget pengegaver fra sin fader i Y1-land og beløb fra sin kæreste. For så vidt angår beløb modtaget fra klagerens kæreste, repræsentanten anført, at beløbene på 34.900 kr. i indkomståret 2012, 40.000 kr. i indkomståret 2013 og 40.000 i indkomståret 2014 er skattepligtige for klageren, hvorfor forhøjelsen alene bør udgøre de anførte beløb.
Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at klageren har modtaget pengegaver fra sin fader og kæreste til sit privatforbrug.
Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at indbetalingerne på klagerens konto er foretaget kontant, hvorfor det ikke er muligt at henføre de modtagne beløb til klagerens kæreste og klagerens fader. For så vidt angår den fremlagte erklæring fra klagerens kæreste, finder Landsskatteretten ikke, at erklæringen kan anses for at udgøre dokumentation for, at klageren har modtaget pengene. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at erklæringen er dateret den 1. september 2016 og derfor udarbejdet i forbindelse med skattesagens behandling. Endvidere er den fremlagte erklæring ikke underbygget af underliggende dokumentation, der gør det muligt at følge pengestrømmen fra klagerens kæreste til klageren.
SKAT har med henvisning til Danmarks Statistik forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 147.957 kr. inkl. moms, 148.141 kr. inkl. moms og 109.721 kr. inkl. moms på baggrund af klagerens lave privatforbrug.
Efter SKATs skønsmæssige forhøjelse udgør klagerens privatforbrug
119.732 kr. i indkomståret 2012, 113.651 kr. i indkomståret 2013 og 110.068 kr. i indkomståret 2014, når den korrigerede privatforbrugsberegning lægges til grund.
Repræsentanten har anført, at gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik ikke kan finde anvendelse.
Gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik udgør et vægtet gennemsnit af befolkningen. Klageren har ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at klageren ikke skulle være omfattet af en sådan gennemsnitsbetragtning. Landsskatteretten bemærker, at den af repræsentanten fremlagte opgørelse ikke er underbygget af dokumentation som f.eks. kvitteringer for betalinger eller anden dokumentation for klagerens faktiske forbrug. Landsskatteretten finder derfor, at klagerens indkomst kan fastsættes skønsmæssigt med henvisning til gennemsnitstallene fra Danmarks Statistik.
Landsskatteretten bemærker, at det af Danmarks Statistik fremgår, at en husstand af samme størrelse som klagerens havde et gennemsnitligt privatforbrug på 198.311 kr. i indkomståret 2012 og 187.615 kr. i indkomståret 2013 og 185.460 kr. i indkomståret 2014.
SKAT har ved den skønsmæssige forhøjelse henset til klagerens betalte husleje samt reduceret skønnet for usikkerhed på baggrund heraf samt det forhold, at der i indkomstårene 2012 og 2013 er indsat henholdsvis 152.900 kr. og 66.030 kr. på klagerens konto, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre SKATs skøn.
Landsskatteretten finder endvidere at det er berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af klagerens kontoudtog fremgår, at der har være indsætninger for 152.900 kr. i indkomståret 2012 og 66.030 kr. i indkomståret 2013. Indsætningerne har en sådan hyppighed og omfang, at klageren anses for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2012 og 2013. For så vidt angår indkomståret 2014 har klageren været registreret med enkeltmandsvirksomhed.
Landsskatteretten bemærker, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst ekskl. moms udgør 118.366 kr. i indkomståret 2012, 118.513 kr. i indkomståret 2013 og 87.777 kr. i indkomståret 2014.
På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse."
Forklaring
A har forklaret, at hun kom til Danmark (red.fjernet.år) som turist og besøgte sin veninde. Hun blev glad for Danmark og mødte en mand og besluttede sig for at prøve at etablere en tilværelse her i Danmark. I 2012 arbejdede hun, men hun havde ikke så mange timer, og havde derfor heller ikke en stor indkomst. Hun var almindeligt ansat og fik lønsedler. Hun har været ansat to steder. Ansættelsesstederne fremgår af de indberettede oplysninger. Hun søgte job og ville gerne have flere timer og en bedre løn, men det var svært på grund af sprogbarrieren. Derudover gik hun på sprogkursus. Hun kunne ikke få et bedre arbejde.
Hun havde en kæreste, som hjalp hende økonomisk. Hendes forældre hjalp hende også. Det er almindeligt, hvor hun kommer fra.
Hun husker ikke, om hun havde lejeindtægter i 2012. Hun lejede et eller to værelser ud i sin lejlighed. I 2012 drev hun ikke rengøringsvirksomhed. Det gjorde hun slet ikke, før hun registrerede sin rengøringsvirksomhed. Hun har kun arbejdet, i det omfang hun har indberettet det.
Hun kunne leve af sin lønindkomst, lejeindtægterne og støtten fra forældrene. Hun kunne ikke leve alene for de penge, som hun tjente og lejeindtægter, men hun kunne med hjælp fra forældrene.
Hun husker at have modtaget 40.000 (red.fjernet.valuta) fra sine forældre. Hun vekslede pengene til danske kroner i Y1-land. Pengene fik hun i kontanter fra sine forældre. Hun fik pengene i to omgange à 20.000. Ved vekslingen blev det 80.000 kr. De blev vekslet i det vekselkontor, der lå i byen, hvor forældrene boede. Hun modtog en kvittering for vekslingen af penge. Hun vidste ikke, at kvitteringen skulle bruges til noget, så hun har smidt kvitteringen ud. I Y1-land - og specielt blandt den ældre generation - bruges næsten udelukkende kontanter. Forældrene havde en gård med heste, som de handlede med. Kunderne betalte med kontanter. Hendes far arbejdede derudover på en fabrik. Han fik udbetalt sin løn kontant. Hendes forældre opbevarede pengene derhjemme. Der var ikke pligt til eller kutyme for at placere pengene i banken. Hendes mor modtog sin pension i kontanter via en postanvisning. I Y1-land kan man købe alt for kontanter. Hendes mor døde i (red.fjernet.måned) i år. Hun besøgte sine forældre 3 til 4 gange om året. Når hun besøgte dem, fik hun altid en gave fra sine forældre. En slags lommepenge. Hun husker ikke de præcise beløb. Dette kunne også være viktualier og tøj. Hun fik typisk mellem 1.000 og 3.000 (red.fjernet.valuta).
I 2012-2014 var hun kæreste med KT, som også er fra Y1-land. Han ankom til Danmark i 2010 eller 2011. Hun er ikke helt sikker på det rigtige årstal. Han havde ikke en adresse hos hende. Men de boede muligvis kortvarigt hos hende. Han overnattede hos hende flere gange om ugen. De var meget sammen. Det kan godt passe, at kæresten betalte hende ca. 40.000 kr. som det fremgår af hans erklæring. Hun betalte husleje - det var det, han gav et tilskud til. Når hun havde modtaget penge fra kæresten, gik hun i banken og betalte husleje.
Hun ryger ikke. Det eneste møbel, hun har købt, var en billig sofa. De andre møbler har hun fået. Hun havde ikke en bil. Hun købte månedskort til offentlig transport. Hun husker ikke antallet af zoner. Fra (red.fjernet.år1), hvor hun fik sit firma, købte hun månedsbillet til alle zoner. Inden da havde hun ikke behov for månedskort til alle zoner. Hun benyttede kun offentlig transport til kunderne. Det var billigst. Hun har ikke gået til hobbyer.
Hun har ikke rejst ud over besøgene i Y1-land. Hun har en gang været i Y2-land med sin første kæreste i Danmark. Det var ham, der betalte rejsen. Når hun skulle til Y1-land, kørte hun ofte med i andres bil. Det var enten for små beløb eller gratis. Hun kunne også rejse via Y3-land, hvor man kunne købe billige flybilletter. Hun er ikke sikker, men de kostede ca. 400 kr. Nogle gange rejste hun også fra Y4-by. Det var lidt dyrere og kostede ca. 1.000 til 1.200 kr.
Omsætningen i hendes virksomhed var lav, fordi hun ikke havde kunder til at starte med. Hun reklamerede ikke. Det gik bare fra mund til mund. Det var svært i starten. I virksomheden havde hun udgifter til computer og telefon. Nogle af kunderne havde selv rengøringsartikler. Hun leverede rengøringsartikler til enkelte kunder.
I 2021 var hendes mor 90 år og kunne ikke komme til Danmark i 2021 og afgive vidneforklaring, da hun havde (red.fjernet.diagnose), som var deforme og smertefulde. Hun havde også problemer med (red.fjernet.organer), og hun var derfor for syg til at rejse. Det var meningen, at hun skulle afgive erklæring i Y5-by, men det var også for besværligt, så de brugte i stedet notaren i den by, hvor forældrene boede.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført følgende:
"…
A N B R I N G E N D E R:
at, de beløb, som sagsøger personligt har modtaget som hjælp til at betale de nødvendige udgifter, ikke kan medregnes som skattepligtig indkomst,
at, det ikke er korrekt, at Skatteministeriet skønsmæssigt har fastsat sagsøgers skattepligtige indkomst på grundlag af de beregninger, der er foretaget af Danske Statistik over gennemsnitlige forbrug,
at, A har angivet indkomst og moms korrekt for årene 2012 til 2014,
at, A ikke har drevet uregistreret virksomhed, og der i øvrigt heller ikke er noget grundlag for at antage dette,
at, Skatteministeriet ikke har overholdt skattekontrollovens frister for genoptagelse af skatte- og momsansættelsen, og de foretagne forhøjelser er sket med urette,
at, sagsøgte har varslet indkomstændring for 2012 og ændring af momstilsvar for 2012 og 2013 for sent og disse ændringer også af denne grund skal bortfalde,
at, Skatteministeriet således er forpligtigede til at tilbageføre de foretagne forhøjelser.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:
"…
4. ANBRINGENDER
Det gøres overordnet gældende, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 og af sagsøgerens momstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2014, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de skønsmæssige forhøjelser hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige (afsnit 4.1).
Det gøres endvidere gældende, at forhøjelserne er foretaget rettidigt (afsnit 4.2).
4.1 Sagsøgerens skattepligtige indkomst og momstilsvar skal forhøjes
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens §
4, og det påhviler den skattepligtige at selvangive sin indkomst, hvad
enten den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.
Det følger af fast retspraksis, at skattemyndighederne er berettiget til at ansætte den skattepligtiges indkomst skønsmæssigt, hvis den skattepligtiges selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. eksempelvis U.1967.635H og SKM2002.70.HR.
Skattemyndighederne kan altså skønsmæssigt fastsætte en skatteyders skattepligtige indkomst, således at indkomsten giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.
Såvel SKAT som Skatteankestyrelsen har i den foreliggende sag opgjort sagsøgerens selvangivne privatforbrug i de omhandlede indkomstår til enten negativt eller uantageligt lavt. Da sagsøgerens privatforbrug ikke gav sagsøgeren mulighed for, at sagsøgeren kunne have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt.
Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt skatteyderen godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis U.2009.476/2H og U.2011.1458H.
Bevisbyrden for, at SKATs skøn er tilsidesætteligt, påhviler altså sagsøgeren.
Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde, idet hun ikke har fremlagt nogen dokumentation for, at det af SKAT udøvede skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.
SKAT har med henvisning til data fra Danmarks Statistik forhøjet sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 med henholdsvis 147.957 kr. inkl. moms, 148.141 kr. inkl. moms og 109.721 kr. inkl. moms, jf. herved tabellen i SKATs afgørelse (…).
Efter SKATs skønsmæssige forhøjelse udgør sagsøgerens privatforbrug
119.732 kr. i indkomståret 2012, 113.651 kr. i indkomståret 2013 og 110.068 kr. i indkomståret 2014, når den korrigerede privatforbrugsberegning lægges til grund, jf. Landsskatterettens afgørelse (…).
De af såvel SKAT som Landsskatteretten anvendte data fra Danmarks Statistik, er data over en sammenlignelig husstands gennemsnitlige årlige privatforbrug, hvor husstanden bestod af enlige under 60 år uden børn. Disse data fra Danmarks Statistik udgør altså et vægtet gennemsnit af befolkningen. Sagsøgeren har på intet tidspunkt - hverken under sagens behandling ved de administrative myndigheder eller under skriftvekslingen - oplyst hvorfor eller fremlagt dokumentation for, at hun ikke skulle være omfattet af en sådan gennemsnitsbetragtning.
Det bemærkes da også, at det er helt sædvanligt og i praksis accepteret at foretage privatforbrugsberegninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik, når sagsøgeren ikke har fremlagt nogen nærmere dokumentation for sit privatforbrug, jf. eksempelvis SKM2019.225.ØLR.
Det er således ikke korrekt, når sagsøgeren i stævningen (…) anfører, at det hverken er "en lovlig metode eller normal praksis", at SKAT har anvendt data fra Danmarks Statistik ved beregningen af sagsøgerens privatforbrug.
Det fremgår af data fra Danmarks Statistik (…), at en husstand af samme størrelse som sagsøgerens havde et gennemsnitligt privatforbrug på 198.311 kr. i indkomståret 2012, 187.615 kr. i indkomståret 2013 og 185.460 kr. i indkomståret 2014.
SKAT har ved sin skønsmæssige forhøjelse af sagsøgeren taget hensyn til sagsøgerens betalte husleje, ligesom skønnet i øvrigt er blevet reduceret med 25 pct. for at imødekomme eventuelle usikkerheder ved SKATs skøn, jf. SKATs afgørelse (…), og Landsskatterettens afgørelse (…).
Til trods for, at ministeriet opfordrede (…) sagsøgeren til at fremlægge eventuel dokumentation for, at SKATs skøn enten er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, har sagsøgeren altså ingen dokumentation fremlagt.
Derimod har sagsøgeren under sagens forberedelse alene fremlagt SKATs afgørelse (…) og Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelsen af sagsøgerens momstilsvar (…) og desuden overladt det til ministeriet at fremlægge sagens øvrige akter, herunder Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst (…).
Som anført ovenfor i afsnit 2 fremgår det af udskrifter fra sagsøgerens bankkonto for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013 (…), at der løbende er blevet indsat en række kontante beløb på sagsøgerens bankkonto. I indkomståret 2012 er der blevet indsat 152.900 kr. fordelt på 27 posteringer, mens der i indkomståret 2013 er blevet indsat 66.030 kr. fordelt på 13 posteringer. Indsætningerne er i størrelsesordenen mellem 1.000 kr. og 11.000 kr. fordelt løbende over indkomstårene. Da der er tale om kontante indsætninger, er det imidlertid hverken muligt at identificere, hvad beløbene vedrører, eller hvem beløbene stammer fra.
Da de omhandlede beløb er indsat på sagsøgerens bankkonto, er det klare udgangspunkt, at indsætningerne må anses for skattepligtige indtægter for sagsøgeren, medmindre sagsøgeren godtgør, at beløbene hidrører fra allerede, beskattede eller skattefrie midler eller vedrører beløb, der ikke tilkommer sagsøgeren, jf. eksempelvis U.2009.163 H, U.2010.415/2H og SKM2016.327.ØLR. Det er desuden fastslået i retspraksis, at en forklaring om, at en indsætning ikke er en skattepligtig indtægt, skal være tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis U.2011.1599H.
Det er således sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at indsætningerne ikke udgør skattepligtige indtægter, ligesom at sagsøgerens forklaring skal være understøttet af objektiv dokumentation. Dette er ganske indlysende, da udgangspunktet er, at alle indtægter er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, og da det er sagsøgeren, der må formodes at være i besiddelse af oplysninger om, hvorfra de indsatte beløb stammer.
Denne bevisbyrde har sagsøgeren heller ikke løftet, og det er derfor med rette, at beløbene medregnes i sagsøgerens skattepligtige indkomst.
Sagsøgeren har oplyst, at hun fra sin kæreste i indkomstårene 2012-2014 kontant har modtaget 110.000 kr., og hun fra sin far i indkomstårene 2012-2013 kontant har modtaget 40.000 (red.fjernet.valuta), svarende til ca. 72.526 kr.
Til trods for, at ministeriet opfordrede (…) sagsøgeren til at fremlægge dokumentation for, at hun faktisk har modtaget pengegaver fra sin daværende kæreste og sin far, har sagsøgeren ikke fremlagt nogen dokumentation herfor. Det er således ikke muligt at følge pengestrømmene fra sagsøgerens daværende kæreste eller far til sagsøgeren, da der er tale om kontante indsætninger, og da sagsøgeren eksempelvis ikke har fremlagt kontoudskrifter fra farens eller hendes daværende kærestes bankkonti, der viser, at beløb svarende til de indsatte beløb på sagsøgerens konto er blevet hævet fra disses bankkonti.
Det bestrides derfor som udokumenteret, at sagsøgeren skulle have modtaget de hævdede beløb fra sagsøgerens daværende kæreste eller far.
Den omstændighed, at sagsøgerens revisor i forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagde en tro og love-erklæring (…) fra sagsøgerens daværende kæreste om, at han i årene 2012 til 2013 løbende har givet beløb svarende til i alt ca. 40.000 kr. pr. år, ændrer ikke herpå. Det bemærkes, at erklæringen af uforklaret årsager er underskrevet den 1. september 2016, mens erklæringen er dateret den 2. september 2016. Derudover må det under alle omstændigheder lægges til grund, at den er udarbejdet til brug for skattesagen af interesseforbundne parter, der ikke har modstridende interesser, ligesom at erklæringen i øvrigt ikke er understøttet af objektivt konstaterbar dokumentation.
I tillæg hertil bemærkes, at gaver desuden er skattepligtig indkomst, når de ikke henhører under boafgiftsloven, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, smh. § 5, stk. 1, litra b, hvilket gaver fra sagsøgerens daværende kæreste i den omhandlede periode altså ikke gjorde. Sagsøgeren og sagsøgerens daværende kæreste boede ifølge sagsøgerens egne oplysninger ikke sammen, og sagsøgeren er derfor ikke omfattet af afsnit II i boafgiftsloven, herunder boafgiftslovens § 22 om gaveafgiftsfritagne gaver inden for gavekredsen.
Da sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at de på hendes bankkonto indsatte beløb, ikke er skattepligtige indtægter, og da de indsatte beløb har en sådan hyppighed og omfang sammenholdt med hendes øvrige indkomst i indkomstårene, må det lægges til grund, at sagsøgeren har drevet uregistreret momspligtig rengøringsvirksomhed i indkomstårene 2012 og 2013. Det er således berettiget at anse den forhøjede indkomst som hidrørende fra erhvervsmæssig virksomhed.
Ifølge momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, og kan størrelsen af tilsvaret ikke opgøres på baggrund af det foreliggende regnskabsmateriale, kan skattemyndighederne ansætte tilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Det er på den baggrund berettiget at anse indkomsten for at være momspligtig omsætning og derfor beregne moms heraf.
Ex tuto bemærkes det, at sagsøgeren heller ikke for domstolene har godtgjort, at sagsøgeren i medfør af momslovens § 37 har ret til fradrag for købsmoms vedrørende udokumenterede udgifter for indkomståret 2014 med i alt 2.255 kr., jf. også SKATs afgørelse (…) og Landsskatterettens afgørelse (…).
4.2 SKAT har overholdt forhøjelsesfristerne
Det er i sagen ubestridt, at fristerne for at forhøje sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 og momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 er overholdt. Sagen angår på dette punkt alene, om SKAT rettidigt har varslet de skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 og momstilsvaret for årene 2012 og 2013.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at skattemyndighederne ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Derudover skal ansættelsen senest være foretaget den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.
Varslingsfristen for ændring af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 var således den 1. maj 2016, mens ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2012 senest skulle foretages den 1. august 2016.
Det følger endvidere af momslovens § 57, stk. 1, at virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive størrelsen af virksomhedens udestående og indestående afgift i perioden. For virksomheder, hvis samlede årlige momspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr., er afgiftsperioden første og anden halvdel af kalenderåret, jf. momslovens § 57, stk. 4, 1. pkt. Fristen for at angive moms er senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, jf. momslovens § 57, stk. 4, sidste pkt.
Skattemyndighederne kan som udgangspunkt ikke afsende varsel om ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt., og fastsættelsen af afgiften skal foretages senest 3 måneder herefter, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 3. pkt.
I mangel af dokumentation for andet må det for sagen lægges til grund, at sagsøgerens samlede årlige momspligtige leverancer hidrørende fra uregistreret rengøringsvirksomhed ikke har oversteget 5 mio. kr., hvorfor afgiftsperioden er første og anden halvdel af kalenderåret.
Det betyder, at skattemyndighederne senest kunne afsende varsel om ændring af afgiftstilsvaret for 1. halvår 2012 den 1. september 2015, for 2. halvår 2012 den 1. marts 2016, for 1. halvår 2013 den 1. september 2016 og for 2. halvår 2013 den 1. marts 2017.
Videre betyder det, at fastsættelsen senest skulle være foretaget den 1. december 2015 for 1. halvår 2012, den 1. juni 2015 for 2. halvår 2012, den 1. december 2016 for 1. halvår 2013 og den 1. juni 2017 for 2. halvår 2013.
SKAT fremsendte den 8. marts 2016 forslag til afgørelse til sagsøgeren (…), og SKAT fremsendte den 7. juni 2016 afgørelsen til sagsøgeren (…).
SKAT har således både varslet og ansat den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Derudover har SKAT både varslet og fastsat den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2013 inden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. og 3. pkt.
For så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2012, er denne som udgangspunkt foretaget efter udløbet af fristerne for den ordinære genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. og 3. pkt.
Det fremgår imidlertid af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at der kan ske ekstraordinær fastsættelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Ifølge retspraksis anses en skatteyder som udgangspunkt for at have handlet mindst groft uagtsomt, når vedkommende ikke har selvangivet i overensstemmelse med de faktiske forhold, hvis disse forhold var skatteyderen bekendt, jf. f.eks. U.2018.3845H, U.2018.3603H, SKM2013.127.ØLR og SKM2015.689.VLR.
Sagsøgeren har for 2012 hverken indberettet overskud af selvstændig virksomhed eller angivet moms. Dette altså til trods for, at hendes privatforbrug i 2012 var negativt.
Hertil kommer, at sagsøgeren i 2012 har foretaget kontante indsætninger på sin bankkonto på i alt 152.900 kr. fordelt på 27 posteringer. Indsætningerne er af såvel SKAT som Landsskatteretten i vidt omfang blevet anset for at hidrøre fra ubeskattede indtægter ved uregistreret virksomhed samt skattefrie fremlejeindtægter ved værelsesudlejning, jf. SKATs afgørelse (…), og Landsskatterettens afgørelse (…).
Sagsøgeren har således undladt at indberette momspligtig omsætning hidrørende fra uregistreret rengøringsvirksomhed, selvom hun var fuldt ud bekendt med de faktiske forhold, der begrunder, at hun var afgiftspligtig af indtægterne. På den baggrund kunne SKAT ikke foretage en korrekt afgiftsfastsættelse af sagsøgeren.
Det bemærkes i den forbindelse, at den skønnede momspligtige omsætning i virksomheden i 2012, oversteg registreringsgrænsen på 50.000 kr., jf. momslovens § 48, stk. 1, 1. pkt.
Sagsøgeren har dermed handlet (mindst) groft uagtsomt ved, at hun har drevet momspligtig virksomhed uden at lade virksomheden registrere, og der kan på denne baggrund ske ekstraordinær fastsættelse af sagsøgerens momstilsvar for 1. og 2. halvår 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., at en ændring af afgiftstilsvaret kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af skattemyndighederne senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære frist i § 31. En ændring af afgiftstilsvar, der er varslet af skattemyndighederne, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.
Højesteret har om kundskabstidspunktet, hvor denne varslingsfrist begynder at løbe, udtalt, jf. U.2018.3603H:
"Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5."
Kundskabstidspunktet kan i den foreliggende sag tidligst være den 24. november 2015, da det var på dette tidspunkt, at SKAT modtog udskrifterne fra sagsøgerens bankkonto. SKAT kunne altså med andre ord først på dette tidspunkt være kommet til kundskab om, at momsangivelsen ikke var korrekt.
SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 8. marts 2016 (…), dvs. inden
6 måneder efter kundskabstidspunktet. Den 7. juni 2016 fremsendte SKAT afgørelsen (…) til sagsøgeren, dvs. inden 3 måneder efter SKATs varsling. Fristerne for ekstraordinært at genoptage sagsøgerens momstilsvar for 1. og 2. halvår 2012 er således overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. og 2. pkt.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. A har desuden supplerende gjort gældende, at myndighederne ved beregningen af momstilsvar ikke har taget højde for fradrag for udgifter. Skatteministeriet har heroverfor blandt andet gjort gældende, at der ikke foreligger dokumentation for eventuelle udgifter.
Rettens begrundelse og resultat
Henset til de selvangivne beløb i skatteårene 2012 til 2014, beregningen af A’s privatforbrug og A’s oplysninger herom finder retten, at skattemyndighederne har været berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse A’s skattepligtige indkomst.
Retten finder ikke grundlag for at kritisere, at skattemyndighederne har foretaget en privatforbrugsberegning på baggrund af data fra Danmarks Statistik, idet A ikke nærmere har dokumenteret sit privatforbrug.
A har ikke godtgjort, at rækken af kontantindbetalinger på hendes konto stammer fra betalinger fra hendes tidligere kæreste og forældre. Retten har herved lagt vægt på, at A’s forklaring og erklæringerne fra hendes mor og tidligere kæreste ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kvitteringer, tidspunktet for eller størrelsen af indbetalingerne på kontoen eller andet.
Efter en samlet vurdering af indbetalingernes hyppighed og omfang sammenholdt med A’s øvrige indkomst i indkomstårene, tiltræder retten, at det må lægges til grund, at A, der i 2014 registrerede en rengøringsvirksomhed, drev uregistreret momspligtig rengøringsvirksomhed i 2012 og 2013. A har ikke dokumenteret, at der har været fradragsberettigede udgifter til virksomheden.
På denne baggrund finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af A skattepligtige indkomst og momstilsvar.
SKAT modtog den 24. november 2015 udskrifter fra A’s bankkonto. SKAT varslede den 8. marts 2016 den skønsmæssige forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst for blandt andet skatteåret 2012 og den skønsmæssige forhøjelse af momstilsvar for afgiftsperioderne i 2012 og 2013. Den 7. juni 2016 sendte SKAT afgørelsen til A.
SKAT har både varslet og fastsat den skønsmæssige forhøjelse af A’s skattepligtige indkomst inden for fristerne for ændring af den skattepligtige indkomst for skatteårene 2012 til 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Retten lægger til grund, at A’s årlige momspligtige leverancer fra den uregistrerede rengøringsvirksomhed ikke oversteg 5 mio. kr. Afgiftsperioderne var således første og andet halvår af kalenderårene 2012 til 2014, jf. momslovens § 57, stk. 4. SKAT har herefter også overholdt fristerne for ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar for afgiftsperioderne i første og andet halvår af 2013 og 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.
Retten lægger yderligere til grund, at SKAT forud for modtagelsen af kontoudskrifterne den 24. november 2015 ikke havde tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der burde have været fastsat et momstilsvar for første og andet halvår af 2012, ligesom SKAT forud for denne dato ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der var handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Fristerne for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar for første og andet halvår af 2012 findes på den baggrund overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.
Retten finder, at A ved blandt andet i 2012 at have undladt at indberette den momspligtige omsætning fra sin uregistrerede rengøringsvirksomhed, selvom hun var bekendt med de faktiske forhold, har handlet groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar findes herefter at være opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
På denne baggrund frifindes Skatteministeriet.
Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. inklusive moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.