Dato for udgivelse
19 nov 2024 14:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 sep 2024 14:12
SKM-nummer
SKM2024.574.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Vurderingsstyrelsen
Sagsnummer
21-0081351
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Når man ønsker en sag genoptaget
Emneord
Genoptagelse, grundværdi, ejendomsværdi, delvis dækningsafgiftspligtig forskelsværdi, dokumentationskrav, samtidighedskrav, historiske vurderinger, egen drift, vejledningspligt
Resumé

Sagen, der var henvist til afgørelse i Landsskatteretten, angik spørgsmålet om, hvilke kriterier der skulle være opfyldt ved anmodning om genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Klageren havde indsendt en anmodning om genoptagelse af ejendomsvurderingerne for et større antal af klagerens ejendomme. Det var anført, at anmodningen vedrørte genoptagelse af ansættelse af grundværdien, den omberegnede grundværdi, ejendomsværdien og/eller beregning af den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi. Anmodningen indeholdt endvidere en oplistning af de forhold, der kunne være fejlbehæftet i de nævnte ansættelser i én eller flere af ejendommens historiske vurderinger.

Landsskatteretten fandt, at kravet om samtidig dokumentation i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, indebar, at den klageberettigede samtidig med genoptagelsesanmodningen skulle angive en specifik vurdering eller på anden vis gøre myndigheden i stand til at identificere den eller de fejlbehæftede vurderinger, der var omfattet af anmodningen.

Landsskatteretten fandt på den baggrund, at klagerens anmodning ikke havde afbrudt fristen for anmodning om genoptagelse af nogen af ejendommens historiske vurderinger. Retten fandt endvidere, at Vurderingsmyndigheden ikke havde pligt til at vejlede klageren i at indgive en anmodning, der kunne opfylde kriterierne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, idet den utilstrækkelige anmodning var indgivet dagen før udløbet af den absolutte frist i medfør af skatteforvaltningslovens § 33 b.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1-5, § 33, stk. 1, 2. pkt., forarbejderne til § 33, stk. 1, § 33 b, forarbejderne og bemærkningerne til § 33 b
Lov 2012-09-18 nr. 925 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven
Lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 1, i lov om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven, lov nr. 925 af 18. september 2012
Lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love § 1, nr. 25, lov nr. 688 af 8. juni 2017, forarbejderne hertil, bemærkningerne til § 1, nr. 25, lovforslag nr. 212 af 3. maj 2017
Lovforslag nr. 194 af 20. maj 2020, bemærkningerne til § 5, nr. 3
Forvaltningslovens § 7, stk. 1
Vurderingslovens § 40

Henvisning

-

Vurderingsstyrelsen har givet afslag på anmodningen om genoptagelse af ansættelsen af grundværdien, den omberegnede grundværdi, ejendomsværdien samt beregning af den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi.

Landsskatteretten stadfæster Vurderingsstyrelsens afslag på anmodningen om genoptagelse.

Faktiske oplysninger
R1 (herefter repræsentanten) fremsendte den 31. oktober 2020 på vegne af H1 A/S (herefter selskabet) en anmodning til Vurderingsstyrelsen om genoptagelse af ejendomsvurderingerne for ca. 300 af selskabets ejendomme, herunder ejendommen med […] Adresse Y1, By Y1. Ejendommene, der var omfattet af genoptagelsesanmodningen, var opført på en liste, der var vedlagt anmodningen til Vurderingsstyrelsen.

Anmodningen indeholdt ikke en nærmere angivelse af vurderingsår, beløb eller andre oplysninger til bestemmelse af, hvilke vurderinger anmodningen vedrørte, men det var anført, at der anmodedes om ændring af grundværdien, den omberegnede grundværdi, ejendomsværdien samt beregning af den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi.

Som begrundelse for anmodningen om genoptagelse var følgende anført i brevet af 31. oktober 2020:

"Anmodningerne er blandt andet begrundet i følgende:

·         Manglende meddelelse af nedslag på 2,5 % i grundværdien i forlængelse af styresignal SKM2019.566.VURDST.
·         Forkert beregning af den omberegnede grundværdi ved udstykning/ændringer, jf. princippet om at ændringer i den omberegnede grundværdi alene skal udtrykke arealændringer, hvis plangrundlaget har været uændret.
·         Fejlagtig registrering af anvendelsen og/eller vægtning af forskellige anvendelser i ejendomme med både dækningsafgiftspligtig og ikke-dækningsafgiftspligtig anvendelse.
·         Fejlagtig fortolkning af plangrundlag (lokalplan eller kommuneplan), som har medført, at grundværdien og den omberegnede grundværdi er blevet ansat på et fejlagtigt grundlag, og dermed blevet for højt. Anmodning omfatter både de situationer, hvor bebyggelsesprocenten er ansat for højt, men også de situationer, hvor anvendelsen er registreret forkert.
·         Fejlagtig medregnelse af vejareal som bebyggelsesgivende ved etagearealprincippet.
·         Forkert anvendelse af byggeretsprincippet, herunder ved ansættelse af antallet af byggeretter og ansættelse af det nødvendige areal til udnyttelse af byggemulighederne.
·         Forøgelsen af den omberegnet grundværdi ved revision, hvilket der ikke er hjemmel til, jf. vurderingslovens § 33, stk. 16-19.

Bemærk at de med rød markerede ejendomme er indbragt særskilt, hvorfor nærværende anmodning alene omfatter de ejendomme, som ikke er markeret med rød."

Vurderingsstyrelsen fremsendte et forslag til afgørelse den 8. februar 2021, hvor styrelsen meddelte selskabet, at den ikke forventede at genoptage vurderinger foretaget på ejendommen i perioden 2012-2019.

Repræsentanten gjorde indsigelser til Vurderingsstyrelsens forslag den 15. februar 2021 og den 28. april 2021. Det fremgår af repræsentantens bemærkninger til Vurderingsstyrelsens forslag, at repræsentanten rejste tvivl om, hvorvidt den omberegnede grundværdi for klageejendommen var ansat korrekt i henhold til vurderingslovens bestemmelser vedrørende omberegning efter udstykning. I forbindelse med repræsentantens indsigelser, gjorde repræsentanten opmærksom på, hvilke vurderinger af klageejendommen der efter repræsentantens opfattelse var fejlbehæftet.

Vurderingsstyrelsens afgørelse
Vurderingsstyrelsen har givet afslag på anmodningen om genoptagelse af ansættelsen af grundværdien, den omberegnede grundværdi, ejendomsværdien samt beregning af den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi.

Af begrundelsen fremgår:

"Den 31. oktober 2020 bad I os om at ændre ejendomsvurderingen for ejendommen Adresse Y1, By Y1 med ejendomsnummer [...].

Vi har behandlet jeres henvendelse som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af vurderingen for 2012, da 2012 er den seneste almindelige vurdering, der ikke er foretaget ved videreførelse. Vi har tillige behandlet jeres henvendelse som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af vurderingerne for 2014, 2016, 2018 og 2019. Ejendommen er omvurderet i 2018. Vurderingerne for 2014 og 2016 betragtes som almindelige vurderinger, der er foretaget ved videreførelse af vurderingen for 2012. Vurderingen for 2019 betragtes som en almindelige vurdering, der er foretaget ved videreførelse af vurderingen for 2018.

Den 8. februar 2021 sendte vi jer et forslag til afgørelse om, at vi ikke ville genoptage og ændre ejendomsvurderingerne for ejendommen.

Jeres bemærkninger til vores forslag
Vi har den 28. april 2021 modtaget jeres bemærkninger til vores forslag af 8. februar 2021. Vi har imidlertid ikke taget stilling til det fremsendte materiale, da det er indgivet efter den 31. oktober 2020. Materiale indgivet efter denne dato kan i kraft af skatteforvaltningslovens § 33 b ikke indgå i vores vurdering af, om det er godtgjort, at vurderingerne er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Jeres bemærkninger har således ikke givet anledning til ændringer, hvorfor sagen er afgjort i overensstemmelse med forslaget.

Derfor genoptager vi ikke vurderingerne
Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 kan vi genoptage en vurdering, hvis anmoderen kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 33 b, at vi kun kan genoptage vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem efter lovens § 33, hvis anmodningen er modtaget inden den 1. november 2020. Det skal også inden fristen være godtgjort, at de vurderinger, anmodningen vedrører, er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering.

Vi har modtaget jeres anmodning om genoptagelse den 31. oktober 2020. Anmodningen vedrører en flerhed af ejendomme, hvor der samlet er anmodet om genoptagelse af både grundværdi, omberegnet grundværdi, ejendomsværdi og den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi med en liste over, hvilke mulige fejl der kan danne grundlag for anmodningen om genoptagelse.

Vi mener ikke, at det inden den 1. november 2020 er tilstrækkelig godtgjort, at en eller flere af vurderingerne af den konkrete ejendom er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Dette skyldes, at det er usikkert, hvad der konkret anmodes om for denne ejendom, og hvilke fejl i grundlaget, der reelt påberåbes. En angivelse af en række mulige fejl for en flerhed af ejendomme, hvor det vil kræve en større undersøgelse fra Vurderingsstyrelsens side at afdække hvilke eventuelle fejl, der kan henføres til en vurdering for denne ejendom, anses ikke for tilstrækkeligt til at kunne godtgøre, at en eller flere vurderinger er foretaget på et fejlagtigt grundlag for denne ejendom.

På baggrund af ovenstående har vi ikke genoptaget ejendomsvurderingerne."

Vurderingsstyrelsens høringssvar
Klagen samt de til klagen vedlagte bilag har været sendt i høring hos Vurderingsstyrelsen, som er fremkommet med følgende udtalelse i høringssvar af 6. oktober 2021:

"Derfor mener vi, at der ikke er grund til at ændre afgørelsen
Der er den 31. oktober 2020 anmodet om genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2012, 2014, 2016, 2018 og 2019. Anmodningen vedrører en flerhed af ejendomme, hvor der samlet er anmodet om genoptagelse af både grundværdi, omberegnet grundværdi, ejendomsværdi og den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi med en liste over, hvilke mulige fejl der kan danne grundlag for anmodningen om genoptagelse.

Vi mener ikke, at betingelserne for genoptagelse af vurderingerne pr. 1. oktober 2012, 2014, 2016, 2018 og 2019 jf. skatteforvaltningslovens §§ 33, stk. 3, jf. 33b er opfyldte.

Vurderingsstyrelsen fastholder, at det ikke inden den 1. november 2020 er tilstrækkelig godtgjort, at en eller flere af vurderingerne af den konkrete ejendom er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Dette skyldes, at det er usikkert, hvad der konkret anmodes om for denne ejendom, og hvilke fejl i grundlaget, der reelt påberåbes. En angivelse af en række mulige fejl for en flerhed af ejendomme, hvor det vil kræve en større undersøgelse fra Vurderingsstyrelsens side at afdække hvilke eventuelle fejl, der kan henføres til en vurdering for denne ejendom, anses ikke for tilstrækkeligt til at kunne godtgøre, at en eller flere vurderinger er foretaget på et fejlagtigt grundlag for denne ejendom."

Vurderingsstyrelsen har modtaget Skatteankestyrelsens begrundede indstilling i sagen. Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse indstillet til en stadfæstelse af Vurderingsstyrelsens afgørelse med den begrundelse, at Vurderingsstyrelsen med rette har givet afslag på anmodningen om genoptagelse, idet repræsentanten ikke inden den 1. november 2020, har indgivet en anmodning, der opfyldte samtidighedskravet i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, og at Vurderingsstyrelsen ikke havde pligt til at afklare tvivl om forståelsen af anmodningen, der blev indgivet den 31. oktober 2020.

Vurderingsstyrelsen har i udtalelse af 27. juni 2024 erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling, og har supplerende udtalt følgende:

"Vurderingsstyrelsen er enig i, at anmoder ikke har opfyldt betingelserne for anmodning om genoptagelse forud for den 1. november 2020, da anmoder alene har anmodet om genoptagelse generelt, med henvisning til forskellige potentielle genoptagelsesberettigede fejl typer.

Anmoder har derved ikke godtgjort, at en konkret vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold."

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Vurderingsstyrelsen skal pålægges at genoptage vurderingerne af ejendommen efter repræsentantens anmodning herom, som er indgivet inden den 1. november 2020.

Til støtte for påstanden er der anført:

"Påstand
Vi nedlægger under klagesagen følgende påstand:

·         Vurderingsstyrelsen skal pålægges at genoptage vurderingerne af ejendommen, jf. vores anmodning, der er indgivet inden den 1. november 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 33 b.

·         Vurderingsstyrelsen skal i den forbindelse pålægges at træffe afgørelse om ændring af vurderingerne under hensyntagen til den samlede juridiske argumentation, der er fremført til støtte for anmodningen om genoptagelse, og de oplysninger, som vi har fremlagt til støtte for denne argumentation, der i det hele er indhentet ved anmodning om aktindsigt i de oplysninger og derfor har været tilgængelige for Vurderingsstyrelsen før den 31. oktober 2020.

[Argumentation for fejlbehæftede forhold i ejendommens historiske vurderinger er udeladt] 

Vores anmodning om genoptagelse
Vi har den 31. oktober 2020 indgivet sålydende anmodning om genoptagelse til Vurderingsstyrelsen, jf. bilag 5:

På vegne af min klient, H1, vedhæftes en oversigt over de ejendomme, hvor der anmodes om ændring af følgende: 

·         Grundværdi 

·         Omberegnet grundværdi 

·         Ejendomsværdi 

·         Beregning af den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi 

Anmodningerne er blandt andet begrundet i følgende: 

·         Manglende meddelelse af nedslag på 2,5 % i grundværdien i forlængelse af styresignal SKM2019.566.VURDST. 

·         Forkert beregning af den omberegnede grundværdi ved udstykning/ændringer, jf. princippet om at ændringer i den omberegnede grundværdi alene skal udtrykke arealændringer, hvis plangrundlaget har været uændret. 

·         Fejlagtig registrering af anvendelsen og/eller vægtning af forskellige anvendelser i ejendomme med både dækningsafgiftspligtig og ikke-dækningsafgiftspligtig anvendelse. 

·         Fejlagtig fortolkning af plangrundlag (lokalplan eller kommuneplan), som har medført, at grundværdien og den omberegnede grundværdi er blevet ansat på et fejlagtigt grundlag, og dermed blevet for højt. Anmodning omfatter både de situationer, hvor bebyggelsesprocenten er ansat for højt, men også de situationer, hvor anvendelsen er registreret forkert. 

·         Fejlagtig medregnelse af vejareal som bebyggelsesgivende ved etagearealprincippet. 

·         Forkert anvendelse af byggeretsprincippet, herunder ved ansættelse af antallet af byggeretter og ansættelse af det nødvendige areal til udnyttelse af byggemulighederne. 

·         Forøgelsen af den omberegnet grundværdi ved revision, hvilket der ikke er hjemmel til, jf. vurderingslovens § 33, stk. 16-19. 

Bemærk at de med rød markerede ejendomme er indbragt særskilt, hvorfor nærværende anmodning alene omfatter de ejendomme, som ikke er markeret med rød.

Vi har sammen med denne anmodning indsendt en oversigt over ejendomme, der er omfattet af anmodningen, som her er vedhæftet som bilag 6. Det fremgår heraf, at anmodningen også omfatter den påklagede ejendom.

Vurderingsstyrelsens forslag til afgørelse af 8. februar 2021
Vurderingsstyrelsen meddelte ved brev af 8. februar 2021, der er vedhæftet som bilag 7, at Vurderingsstyrelsen forventede at meddele afslag på anmodningen om genoptagelse.

Vurderingsstyrelsen anførte som begrundelse herfor:

Derfor forventer vi ikke at genoptage vurderingen
Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 kan vi genoptage en vurdering, hvis anmoderen kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages. 

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 33 b, at vi kun kan genoptage vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem efter lovens § 33, hvis anmodningen er modtaget inden den 1. november 2020. Det skal også inden fristen være godtgjort, at de vurderinger, anmodningen vedrører, er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. 

Vi har modtaget jeres anmodning om genoptagelse den 31. oktober 2020. Anmodningen vedrører en flerhed af ejendomme, hvor der samlet er anmodet om genoptagelse af både grundværdi, omberegnet grundværdi, ejendomsværdi og den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi med en liste over, hvilke mulige fejl der kan danne grundlag for anmodningen om genoptagelse. 

Vi mener ikke, at det inden den 1. november 2020 er tilstrækkelig godtgjort, at en eller flere af vurderingerne af den konkrete ejendom er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Dette skyldes, at det er usikkert, hvad der konkret anmodes om for denne ejendom, og hvilke fejl i grundlaget, der reelt påberåbes. En angivelse af en række mulige fejl for en flerhed af ejendomme, hvor det vil kræve en større undersøgelse fra Vurderingsstyrelsens side at afdække hvilke eventuelle fejl, der kan henføres til en vurdering for denne ejendom, anses ikke for tilstrækkeligt til at kunne godtgøre, at en eller flere vurderinger er foretaget på et fejlagtigt grundlag for denne ejendom. 

På baggrund af ovenstående forventer vi ikke at genoptage ejendomsvurderingerne.

Vurderingsstyrelsen anførte i brevet endvidere:

Hvis I er enige
Er I enige, så skal I ikke gøre noget - så får I senere en afgørelse, der stemmer overens med dette forslag. 

Hvis I ikke er enige
Så skal I give os besked senest 3 uger fra datoen på dette brev. I skal skrive, hvilke dele af dette forslag I er uenige i, og hvorfor. I sender jeres bemærkninger til os ved at trykke Besvar i jeres digitale postkasse. Skriv gerne mit navn og sagsnummeret i emnefeltet på jeres besked, så modtager jeg bemærkningerne hurtigst muligt. Sagsnummeret står i øverste højre hjørne på side 1 i dette brev. Hvis I er fritaget for digital post, kan I sende jeres bemærkninger med post til: Vurderingsstyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.

Det efterfølgende sagsforløb
Vi var på baggrund af de oplysninger, der i 2020/2021 kunne indhentes fra ois.dk og skat.dk samt fra vores klient, af den overbevisning, at der er væsentlige fejl i vurderingerne af ejendommen.

Vi kunne dog ikke med sikkerhed fastslå, hvori fejlen eller fejlene bestod. Det skyldes, at det ikke er muligt ud fra oplysningerne i de offentligt tilgængelige systemer at forholde sig til rigtigheden af fx de ansatte omberegnede grundværdier, der er ansat ved vurderinger, der ikke kan indhentes fra vores klient.

Vi anmodede derfor ved brev af 12. februar 2021, der er vedhæftet som bilag 8, Vurderingsstyrelsen om aktindsigt i de relevante vurderingsmeddelelser og om forlængelse af fristen for at indgive bemærkninger til Vurderingsstyrelsens forslag til afgørelse.

Vi modtog den 31. marts 2021 afgørelse om aktindsigt fra Vurderingsstyrelsen, der er vedhæftet som bilag 9, inklusive udprint af vurderingsmeddelelsen for 2006 og udprint af skærmprint, som illustrerer det prisniveau i 2003-niveau, der er anvendt ved ansættelsen af den omberegnede grundværdi.

Vi modtog endvidere den 6. april 2021 afgørelse om aktindsigt fra Skatteankestyrelsen med bilag, der som ovenfor nævnt er vedhæftet som bilag 2 og 3.

Vi indgav i forlængelse heraf indsigelse med supplerende anmodning om aktindsigt til Vurderingsstyrelsen, der er vedhæftet som bilag 10.

Vi anførte i den forbindelse, at:

Indsigelse
Vi kan ikke tiltræde Vurderingsstyrelsens forslag til afgørelse om afslag på anmodningen om ændring af vurderingerne af ejendommen. 

Det er vores opfattelse, at de oplysninger, der er registreret i ois.dk og modtaget fra Vurderingsstyrelsen og Skatteankestyrelsen, medfører, at: 

-          Den omberegnede grundværdi, der er ansat ved vurderingen pr. 1. oktober 2006 skal ansættes ud fra en maksimal bebyggelsesmulighed på 50 pct. Af 12.996 etagekvm. svarende til 6.498 etagekvm. og i prisniveauet i det basisår, der følger af vurderingslovens § 33, stk. 16-18. 

-          Eventuelle senere omberegninger af grundværdien af ejendommen skal ansættes ud fra tilsvarende forudsætninger. 

Ændringerne skal foretages med oprindelig skattemæssig virkning, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4, og Landsskatterettens afgørelse af 6. maj 2015, jf. SKATs styresignal SKM2017.388.SKAT. Alternativt ved revision, jf. skatteforvaltningslovens § 33 a. 

Vi henviser overordnet til følgende argumenter: 

[Argumentation for fejlbehæftede forhold i ejendommens historiske vurderinger er udeladt]

Vi modtog den 12. maj 2021 Vurderingsstyrelsens afgørelse om vores supplerende anmodning om aktindsigt samt forslaget og afgørelsen om ændringen af vurderingen af den påklagede ejendom pr. 1. oktober 2006. Afgørelsen er som ovenfor nævnt vedhæftet som bilag 4, og indholdet af den udleverede afgørelse om vurderingen pr. 1. oktober 2006 er gengivet under beskrivelsen ovenfor af de efterfølgende ændringer af vurderingerne.

Vi meddelte herefter ved mail af 23. maj 2021, der er vedhæftet som bilag 11, Vurderingsstyrelsen, at det af den modtagne afgørelse om vurderingen pr. 1. oktober 2006 fremgår, at der i 2015 er sket en genbehandling af den omstridte vurdering, men at der ikke i den forbindelse hverken er sket rettelse af den fejl, der burde være rettet, jf. SKM2017.388.SKAT og (især) den underliggende afgørelse fra Landsskatteretten, eller en modsvarende forhøjelse.

Vi bemærkede som følge heraf, at Vurderingsstyrelsens sagsbehandler kunne se bort fra argumenterne om, at der ikke kunne foretages forhøjelser i 2015, idet der herefter blot var behov for, at Vurderingsstyrelsen forholder sig til, om det daværende SKAT (pr. 1. juli 2018 Vurderingsstyrelsen) har været forpligtet til at tage højde for fejl i tidligere vurderinger, så længe disse ikke var ændret, jf. (igen) SKM2017.388.SKAT og (især) den underliggende afgørelse fra Landsskatteretten.

Den påklagede afgørelse
Vurderingsstyrelsen sendte os ikke et nyt forslag til afgørelse, i hvilket styrelsen forholdt sig til vores supplerende juridiske argumentation for, at der er behov for at ændre vurderingerne, jf. vores anmodning om genoptagelse.

Vurderingsstyrelsen traf derimod den 9. juni 2021 afgørelse om afslag på anmodningen om genoptagelse.

Denne afgørelse, der er den nu påklagede, er som indledningsvis nævnt vedhæftet som bilag 1.

Vurderingsstyrelsen har afgørelsen anført følgende om de bemærkninger, vi på opfordring fra Vurderingsstyrelsen har indgivet til Vurderingsstyrelsens forslag til afgørelse:

Jeres bemærkninger til vores forslag
Vi har den 28. april 2021 modtaget jeres bemærkninger til vores forslag af 8. februar 2021. Vi har imidlertid ikke taget stilling til det fremsendte materiale, da det er indgivet efter den 31. oktober 2020. Materiale indgivet efter denne dato kan i kraft af skatteforvaltningslovens § 33 b ikke indgå i vores vurdering af, om det er godtgjort, at vurderingerne er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Jeres bemærkninger har således ikke givet anledning til ændringer, hvorfor sagen er afgjort i overensstemmelse med forslaget.

Vores anbringender
Vi henviser om begrundelsen for, at vurderingerne af ejendommen skal ændres, til vores indlæg til Vurderingsstyrelsen.

Vi bemærker i den forbindelse, at:

-          Det er ubestridt, at vurderingerne af den påklagede ejendom ikke er foretaget i overensstemmelse med Landsskatterettens (anden) afgørelse af 6. maj 2015 om reglerne i vurderingslovens § 33, stk. 16-18, som er af væsentlig betydning for ansættelsen af i hvert fald de omberegnede grundværdier for nyopståede ejendomme, og som derfor foranledigede styresignalet SKM2017.388.SKAT.

-          Det er ubestridt, at SKAT den 14. oktober 2015 - og altså efter den 6. maj 2015, men før vores klients overtagelse af ejendommen i 2016 - har truffet afgørelse om ændring af vurderingen af ejendommen pr. 1. oktober 2006.

-          Det må være ubestridt, at SKAT i forbindelse med ændringen af vurderingen af ejendommen pr. 1. oktober 2016 har været forpligtet til at sikre, at de omberegnede grundværdier og grundværdierne for den nyudskilte ejendom var ansat i overensstemmelse med gældende regler og praksis, herunder den ovenfor nævnte afgørelse fra Landsskatteretten. Det følger af SKATs forvaltningsretlige forpligtelse til at sikre, at der træffes afgørelse på korrekt og fyldestgørende grundlag.

-          SKAT har i modsat fald været forpligtet til at sikre, at fejlene i vurderingerne efterfølgende blev rettet.

-          Det bestyrkes yderligere af, at SKAT i afsnit 5 i SKM2017.388.SKAT udtrykkeligt har oplyst, at "SKAT vil af egen drift genoptage ejendomsvurderinger i det omfang, det er muligt at identificere ejendommene".

-          En antagelse om, at det ikke har været muligt for SKAT at identificere den påklagede ejendom som en del af de ejendomme, i hvilken der har været fejl som omfattet af styresignalet, må som minimum forudsætte, at det dokumenteres, at SKAT og/eller Vurderingsstyrelsen har forsøgt at foretage en udsøgning af nyudskilte ejendomme og har foretaget en relevant mængde ændringer af ejendomme med de nævnte fejl. I modsat fald taler de faktiske forhold for, at SKAT og Vurderingsstyrelsen end ikke har været forsøgt at foretage den lovede udsøgning og fejlretning.

-          Hvis SKAT ikke i hvert fald har forsøgt at foretage en udsøgning af nyudskilte ejendomme for at undersøge, om vurderingerne af disse var behæftet med de fejl, der er omfattet af styresignalet, kan reaktionsfristen ikke medføre, at ændringerne ikke foretages. I så fald burde Vurderingsstyrelsen, da Vurderingsstyrelsen blev bekendt med fejlen (ved modtagelsen af vores anmodning om genoptagelse), i stedet have foreslået vurderingerne ændret af egen drift.

-          SKATs og dermed Vurderingsstyrelsens forpligtelse til at foretage fejlrettelsen af egen drift er bestyrket af, at SKAT i SKM2017.388.SKAT har anført, at "Eftersom SKAT har fortsat en underkendt praksis, forældes krav på tilbagebetaling af ejendomsskat, som ikke allerede var forældet på datoen for afsigelse af Landsskatterettens kendelse d. 22. april 2008, senest d. 22. april 2018, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 2. Det skyldes, at den afbrydelse af forældelsesfristen, der skete ved underkendelsen i 2008, fortsat er gældende, da SKAT ikke på et tidligere tidspunkt har forsøgt at rette op på den ulovlige praksis". Heri ligger en tilkendegivelse af, at det er graverende, at der ikke er blevet fulgt op på Landsskatterettens første afgørelse om forståelsen af reglerne i vurderingslovens § 33, stk. 16-18, og det er på denne baggrund i endnu højere grad graverende, hvis der heller efter Landsskatterettens anden afgørelse og udsendelsen af styresignalet er foretaget en udsøgning af fejlbehæftede vurderinger af fx nyopståede ejendomme.

-          Det vurderes imidlertid i øvrigt, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5 - der i modsætning til fx reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er endsidig - udelukkende kan og skal gøres gældende af SKAT (fra og med den 1. juli 2018 Vurderingsstyrelsen), når en anmodning om genoptagelse er begrundet i oplysninger, som SKAT (Vurderingsstyrelsen) ikke hverken har haft eller burde have haft kendskab til via egne systemer, før disse fremlægges af ejendomsejeren.

-          Det vurderes således, at SKAT (Vurderingsstyrelsen) i tilfælde, hvor SKAT (Vurderingsstyrelsen) har haft eller burde have haft viden om det forhold, der begrunder ændring af vurderingen, fordi oplysningerne, der påberåbes, utvivlsomt har været tilgængelige i SKATs (Vurderingsstyrelsens) systemer, men blot ikke er indgået korrekt i grundlaget for vurderingerne, bør gennemføre de nødvendige ændringer af vurderingerne ved revision eller af egen drift. I så fald er der jo tale om, at SKAT (Vurderingsstyrelsen) ikke uden hjælp fra ejer har været i stand til at identificere fejl i vurderingerne, der utvivlsomt skulle være rettet af egen drift, hvis de var opdaget af SKAT (Vurderingsstyrelsen) - og som utvivlsomt skulle være udsøgt af SKAT (Vurderingsstyrelsen) af egen drift, hvor dette var muligt.

-          Vurderingsstyrelsen burde på denne baggrund have foreslået at ændre vurderingerne af egen drift eller ved revision.

-          Det understøttes tillige af den endda meget væsentlige betydning, som de identificerede fejl i vurderingerne har haft og fortsat kan få for beskatningen af ejendomsejeren.

-          Det understøttes også af, at Vurderingsstyrelsen i SKM2020.295.VURDST udtrykkelig har anført, at anmodninger om genoptagelse kan imødekommes ved forslag om ændring ved revision. Heri ligger implicit, at Vurderingsstyrelsen anser sig som berettiget til at imødekomme anmodninger om genoptagelse ved forslag om ændringer, der udelukkende kan foretages af Vurderingsstyrelsen af egen drift.

Vurderingsstyrelsen har herudover ikke haft hjemmel til at afvise at tage stilling til den juridiske argumentation, der er fremsat over for Vurderingsstyrelsen efter den 31. oktober 2020.

Skatteforvaltningslovens § 33 b fastlægger en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagelse og for fremsættelse af dokumentation, som Vurderingsstyrelsen ikke havde eller burde have kendskab til pr. nævnte dato.

Skatteforvaltningslovens § 33 b fastlægger ikke - og kan ikke uden udtrykkelig fravigelse af officialmaksimen - en frist for ejendomsejer til at fremlægge oplysninger, der hele tiden har fremgået af Vurderingsstyrelsens systemer, og som derfor burde have indgået i grundlaget for vurderingerne og i grundlaget for vurderingen af vores anmodning om genoptagelse.

Skatteforvaltningslovens § 33 b fastlægger endvidere ikke en frist for uddybning og supplering af juridiske anbringender, der understøtter en påstand om genoptagelse, der er gjort gældende inden for fristen.

Vurderingsstyrelsen har i øvrigt - i overensstemmelse hermed - i forslaget til afgørelse, der er fremsendt til os efter den 31. oktober 2020 - bedt os om at indgive vores bemærkninger.

Denne opfordring - der har foranlediget, at vi har set os nødsaget til at indhente dokumentation, der kun var tilgængelig i Vurderingsstyrelsens og Skatteankestyrelsens systemer - er med den afgørelse, der nu er truffet, i bedste fald indholdsløs og i værste fald direkte vildledende."

Klagerens bemærkninger til Vurderingsstyrelsens høringssvar
Vurderingsstyrelsens høringssvar af 6. oktober 2021 har været forelagt selskabets repræsentant, som i brev af 18. oktober 2021 er fremkommet med følgende bemærkninger hertil:

"Vi har modtaget Skatteankestyrelsens brev af 12. oktober 2021, ved hvilket Skatteankestyrelsen anmoder om vores bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse af 6. oktober 2021 til vores klage over ovenfor nævnte afslag på genoptagelse.

….

Vores bemærkninger
Vi fastholder i det hele de nedlagte påstande, jf. den i klagen anførte argumentation.

Vi bemærker i den forbindelse, at Vurderingsstyrelsen efter vores opfattelse med fordel kunne have forholdt sig langt mere konkret til vores konkrete argumentation, herunder til vores bemærkninger til Vurderingsstyrelsens forpligtelser efter forvaltningsloven, almindelige forvaltningsretlige principper og SKM2017.388.SKAT."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens partshøring
Klageren har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og begrundede indstilling i sagen. Klageren har fremsat følgende bemærkninger hertil:

"Skatteankestyrelsen har som en del af den foreslåede begrundelse for at foreslå stadfæstelse af Vurderingsstyrelsens afslag på genoptagelse anført, at:

-          En anmodning, der er gældende for ca. 300 ejendomme, som ikke indeholder angivelse af, hvilke vurderinger der er behæftet med fejl og ønskes genoptaget, er ikke en tilstrækkelig konkretiseret anmodning.
-          Vurderingsstyrelsens pligt til at søge anmodningen konkretiseret i henhold til vejledningspligten efter forvaltningsloven er ophævet derved, at det ikke inden for anmodningsfristen ville være muligt at indgive en tilstrækkelig konkretiseret anmodning.
-          Det er ikke godtgjort, at Vurderingsstyrelsen inden den 1. november 2020 havde dannet afgørelsesgrundlag i en sådan grad, at det var klart, at der skulle ske genoptagelse, og Vurderingsstyrelsen havde derfor ikke en egendrifts-forpligtelse til at genoptagelse til at genoptage en eller flere vurderinger af ejendommen.

Anmodningen og den angivelige manglende præcision i denne
Skatteankestyrelsen har anført, at en anmodning om genoptagelse, der er gældende for ca. 300 ejendomme, som ikke indeholder angivelse af, hvilke vurderinger der er behæftet med fejl og ønskes genoptaget, ikke er tilstrækkelig konkretiseret.

Det er ikke klart, om det efter Skatteankestyrelsens vurdering ville have gjort en forskel, hvis der var indgivet en tilsvarende anmodning om genoptagelse for hver af de oplistede ejendomme. Dette ville imidlertid umiddelbart udelukkende have besværliggjort både indgivelsen og oprettelsen af anmodningerne.

Det lægges derfor til grund, at det er formuleringen af anmodningen, der efter Skatteankestyrelsens vurdering er for upræcis til, at denne har kunnet danne grundlag for verifikation af, hvilke vurderinger der er fejlagtige og derfor skal genoptages.

Skatteankestyrelsen forholder sig i den forbindelse ikke til, at det på ingen måde inden den 1. november 2020 var muligt for ejendomsejer at identificere, hvilke omberegninger foretaget før 2016, hvor vores klient blev ejer af ejendommen, der er fejlagtige og skal genoptages.

Skatteankestyrelsen forholder sig heller ikke til, at dette udelukkende var umuligt for ejendomsejer, fordi Skatteforvaltningen siden 2003 har undladt at overholde sine forpligtelser i henhold til vurderingsloven.

Skatteforvaltningen har imidlertid indtil for ganske nylig, hvor flertallet af de offentlige vurderinger for 2012 er blevet gjort offentligt tilgængelige på nytois.dk, forholdt offentligheden, herunder nye ejere af landets ejendomme, alle oplysninger om de omberegnede grundværdier, der er foretaget af landets ejendomme, som burde have været offentligt tilgængelige, og som er nødvendige for at identificere fejl i beskatningsgrundlagene.

Disse beskatningsgrundlag har så at sige været puttet ned i en stor sort sæk, som er blevet snøret af Skatteforvaltningen.

Det gør sig i øvrigt fortsat gældende for de omberegnede grundværdier, der er ansat som en del af vurderingerne før vurderingerne for 2012 (disse er fortsat ikke gjort offentligt tilgængelige).

Det er tilfældet, uanset at det følger af vurderingslovens § 40, stk. 1, at de omberegnede grundværdier fra og med 2003, hvor de første omberegnede grundværdier blev ansat, skulle have været gjort offentligt tilgængelige.

Uanset at Vurderingsstyrelsen nu har anerkendt, at de omberegnede grundværdier skulle have været offentliggjort. Hvilket først skete i forbindelse med klagesager ved Landsskatteretten over, at Vurderingsstyrelsen nægtede os aktindsigt i de omberegnede grundværdier, som er foretaget for vores klienters ejendomme inden vores klienter overtog disse.

Hvis Skatteforvaltningen havde overholdt sin forpligtelse til at offentliggøre de omberegnede grundværdier, havde Skatteforvaltningen (og Skatteankestyrelsen) kunnet opstille et krav om, at det i en anmodning om genoptagelse af de omberegnede grundværdier skulle identificeres, hvilke omberegninger der er fejlbehæftet og skal ændres.

Det bestrides, at et sådant krav kan opstilles, når Vurderingsstyrelsen ikke inden den 1. november 2020 efterlevede sin offentliggørelsesforpligtelse i henhold til vurderingsloven og i øvrigt afslog at udlevere oplysninger om de omberegnede grundværdier, i det omfang anmoder ikke var ejer af ejendommen, da omberegningen blev foretaget, eller var beskattet direkte på grundlag af omberegningen.

Ejer kan ikke være forpligtet til at beskrive fejl, som ejer ikke har oplysninger om.

Vurderingsstyrelsens pligt til at søge anmodningen konkretiseret
Skatteankestyrelsen har anført, at Vurderingsstyrelsens pligt til at søge anmodningen konkretiseret i henhold til vejledningspligten efter forvaltningsloven er ophævet, da det ikke inden for anmodningsfristen ville være muligt at indgive en tilstrækkelig konkretiseret anmodning.

Skatteankestyrelsen har dog samtidig anerkendt, at det i praksis er fastslået, at yderligere oplysninger kan fremlægges efter anmodningstidspunktet.

I lyset af, at vi på grund af den ovenfor nævnte manglende offentliggørelse af de omberegnde grundværdier ikke har haft en kinamands chance for at identificere de konkrete fejl i de omberegnede grundværdier, før vi fik aktindsigt i de omberegninger, der er foretaget for ejendommene, har vi gjort vores ypperste for snarest at præcisere anmodningen.

Da vi endelig fik relevante oplysninger udleveret fra Vurderingstyrelsen og Skatteankestyrelsen, har vi uden ugrundet ophold både identificeret og beskrevet fejlene konkret overfor Vurderingsstyrelsen.

Den egendriftsforpligtelse for Vurderingsstyrelsen, som vi har omtalt, er i øvrigt en egendriftsforpligtelse til at identificere fejl i de omberegnede grundværdier, som kan føre til imødekommelse af anmodningen om genoptagelse, som efter vores opfattelse er opstået derved, at fejl udelukkende kan identificeres ud fra de oplysninger, som det udelukkende er Vurderingsstyrelsen, der har haft adgang til. Ikke en forpligtelse til at udsende egendrifts-varslinger, jf. dog bemærkningerne nedenfor.

Vores bemærkninger til, at det ikke er anset for godtgjort, at Vurderingsstyrelsen inden den 1. november 2020 havde dannet afgørelsesgrundlag i en sådan grad, at det var klart, at der skulle ske genoptagelse, og til at det derfor ikke kan antages, at Vurderingsstyrelsen har haft en egendriftsforpligtelse til at genoptage én eller flere vurderinger af ejendommen
Skatteankestyrelsen har anført, at det er ikke godtgjort, at Vurderingsstyrelsen inden den 1. november 2020 havde dannet afgørelsesgrundlag i en sådan grad, at det var klart, at der skulle ske genoptagelse, og Vurderingsstyrelsen havde derfor ikke en egendriftsforpligtelse til at genoptagelse til at genoptage en eller flere vurderinger af ejendommen.

Skatteankestyrelsen har ikke i den forbindelse forholdt sig til, at dette igen udelukkende beror på, at det daværende SKAT ikke har overholdt egne forpligtelser.

Skatteankestyrelsen har herunder ikke forholdt sig til, at det daværende SKAT med udsendelsen af SKM2017.388.SKAT garanterede, at SKAT ville forsøge at udfinde de fejlbehæftede omberegnede grundværdier, men at hverken det daværende SKAT eller Vurderingsstyrelsen har foretaget sådan udsøgning af fejlagtige omberegnede grundværdier.

Skatteankestyrelsen har heller ikke forholdt sig til, at det daværende SKAT faktisk for så vidt angår den her omhandlede ejendom har gennemgået og ændret en del af de omberegnede grundværdier - helt åbenbart uden at undersøge, om der (tillige) er fejl i de omberegnede grundværdier af den art, der er beskrevet i styresignalet, som SKAT på daværende tidspunkt havde udsendt med garanti for, at SKAT ville forsøge at identificere fejlene.

Supplerende bemærkninger
Skatteforvaltningslovens § 33 b blev anset som nødvendig, fordi Vurderingsstyrelsen og Skatteministeriets departement var enige om, at der er fejl i virkeligt mange offentlige vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem, og samtidig var enige om, at Vurderingsstyrelsen ikke havde ressourcer til at gennemgå samtlige disse vurderinger, mens Vurderingsstyrelsen skulle bruge ressourcer til at forberede de nye ejendomsvurderinger.

Formålet var altså at sikre, at Vurderingsstyrelsen ikke længere skulle være forpligtet til at gennemgå alle historiske vurderinger af alle landets ejendomme ud fra kendskabet til de gængse fejl, således som styrelsen ellers ville have været det. Styrelsen skulle med § 33 b udelukkende gennemgå de vurderinger, som ifølge ejendomsejerne var fejlagtige.

Vurderingsstyrelsen modtog så vidt offentligheden er orienteret omkring 5.000 anmodninger om genoptagelse.

Vurderingsstyrelsens opgave blev således begrænset til gennemgang af vurderingerne af endda meget væsentligt færre vurderinger end alle vurderingerne af alle landets ca. 1,8 mio. ejendomme.

Det er i dette lys påfaldende, eller i hvert fald ærgerligt, at fokus ved behandlingen af disse omkring 5.000 anmodninger har været, om der er fejl i anmodningerne, der kan begrunde, at Styrelsen kan undlade at kontrollere vurderingerne, der er anmodet genoptaget. Fx som her i form af, at de fejlagtige vurderinger udelukkende er identificeret på ejendomsniveau.

Det er endnu mere påfaldende / ærgerligt, når henses til, at dette i fx nærværende sag skyldes, at ejendomsejer ikke har haft adgang til oplysninger, som burde være stillet til rådighed for ejere - og i øvrigt alle andre.

Både Vurderingsstyrelsen og Skatteankestyrelsen har imidlertid på nuværende tidspunkt helt undgået at forholde sig til, om der rent faktisk er fejl i de omberegnede grundværdier for ejendommen, således som det er gjort gældende.

Jeg tillader mig at mene, at der er spildt en masse kræfter på at drøfte formalia i forhold til en anmodning, der identificerer, hvilken ejendom anmodningen vedrører, og hvad der skal kontrolleres. Om end - af gode grunde - ikke på niveauet, i hvilken vurdering fejlen er opstået, da dette ikke kunne identificeres.

Kræfterne kunne i stedet være brugt på at forholde sig til, om der rent faktisk er fejl i vurderingerne.

Det er efter min opfattelse endda yderst tvivlsomt, at dét var formålet med, at Folketinget accepterede, at Vurderingsstyrelsen fik lov til at "asfaltere" de historiske vurderinger med kort varsel, i det omfang der ikke inden for fristen var anmodet om genoptagelse."

Skatteankestyrelsen har sendt Vurderingsstyrelsens udtalelse af 27. juni 2024 i høring hos klageren. Klageren har den 28. juni 2024 indgivet følgende bemærkninger hertil:

"Vurderingsstyrelsen har ikke i udtalelsen forholdt sig til, at anmodningen om genoptagelse af de omberegnede grundværdier ikke muligt kunne præciseres, eftersom vores klient ikke havde adgang til de omberegnede grundværdier, som var nødvendige for at identificere fejlene. Udelukkende fordi SKAT og senere Vurderingsstyrelsen ikke har overholdt sin forpligtelse til at offentliggøre de omberegnede grundværdier.

Vi fastholder, at der ikke kan opstilles et krav om, at ejendomsejer skal præcisere en anmodning om genoptagelse af de omberegnede grundværdier, når disse ikke har været tilgængelige for ejer, selvom de burde have været tilgængelige for alle - og at anmodningen om genoptagelse således burde have foranlediget i hvert fald kontrol af, om de fejl, som SKAT/Vurderingsstyrelsen med SKM2017.388.SKAT har lovet selv at lede efter, var til stede. Hvilket de er. Vi kunne blot først dokumentere dette, da vi fik relevante oplysninger udleveret fra Vurderingsstyrelsen."

Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt påstand om, at Vurderingsstyrelsen skulle pålægges at genoptage ejendommens vurderinger, idet der var anmodet tilstrækkeligt og rettidigt, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, der er indgivet i forbindelse med sagsbehandlingen. Repræsentanten lagde særlig vægt på det forhold, at klageren ikke forud for anmodningsfristens udløb havde haft mulighed for at gøre sig bekendt med eventuelle fejl i ejendommens historiske vurderinger, da SKAT havde forsømt at offentliggøre vurderingerne forskriftsmæssigt.

Vurderingsstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen om afslag på genoptagelse skulle stadfæstes. Det blev særligt gjort gældende, at styrelsen ikke havde haft anledning til at genoptage klageejendommens historiske vurderinger af egen drift forud for den 1. november 2020, og at der ikke var adgang til genoptagelse på tidspunktet, hvor klageren gjorde styrelsen bekendt med de forhold, som efter klagerens opfattelse var fejlbehæftede.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabets anmodning om genoptagelse opfylder dokumentations- og samtidighedskravet i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, med den virkning at anmodningen skal betragtes som indgivet inden den 1. november 2020, jf. § 33 b.

Retten skal endvidere tage stilling til, om Vurderingsstyrelsen havde pligt til at afklare tvivl om forståelsen af anmodningen, herunder om styrelsen havde pligt til at vejlede om muligheden for at indgive en fornyet anmodning.

Endeligt skal retten tage stilling til, om Vurderingsstyrelsen havde pligt til af egen drift at genoptage én eller flere af ejendommens historiske vurderinger.

Retsgrundlaget
Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1-5, havde på tidspunktet for anmodning om genoptagelse følgende ordlyd:

"§ 33
En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan genoptage en vurdering på samme betingelser som nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere inden for fristen i stk. 1, jf. dog stk. 3, foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis denne ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering eller en del af en vurdering eller foretage en vurdering eller en del af en vurdering uanset den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis hidtidig praksis endeligt underkendes ved en dom eller ved en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten, eller hvis en praksisændring i andre tilfælde offentliggøres af Skatteministeriet.

Stk. 5. Anmodning om genoptagelse efter stk. 3 og 4 skal indgives til told- og skatteforvaltningen, senest 6 måneder efter at den klageberettigede, jf. § 35 a, stk. 2, har fået kendskab til det forhold, der begrunder en genoptagelse. Anmodninger efter stk. 4 kan dog altid indgives inden for den frist, der er nævnt i stk. 1. Ved anmodning om genoptagelse efter stk. 3 og 4 skal den klageberettigede samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag."

Forud for ikrafttrædelse af Lov 2012-09-18 nr. 925 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven, havde skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2 følgende ordlyd:

"En klageberettiget, jf. § 38, stk. 1, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen."

Af lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 1, i lov om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven, lov nr. 925 af 18. september 2012, fremgår følgende:

"Det foreslås, at genoptagelse kan finde sted, når ejeren kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag, Lovforslaget opregner forskellige eksempler på, hvad der kan være tale om, nemlig fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold. Andre eksempler kunne være, at ejendommen fejlagtigt er registreret som beliggende i byzone i stedet for i landzone, eller at ejendommen er henført til et forkert planområde.

Denne liste er ikke udtømmende og tjener alene som eksempler. Det afgørende er, at der skal være tale om en fejlagtig registrering af fysisk/materielle forhold, og at denne fejlagtige registrering har givet sig udslag i en fejlagtig vurdering.

Endelig foreslås det, at ejeren af ejendommen samtidig med anmodning om genoptagelse over for SKAT skal dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Der er ikke i lovteksten angivet, hvilken dokumentation der skal foreligge. Dette lader sig ikke gøre at opregne udtømmende, da der ikke på forhånd kan opstilles en liste over mulige situationer, hvor bestemmelsen vil skulle anvendes. Det afgørende er, at ejendommens ejer skal kunne dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag.

Stk. 4 omhandler den særlige situation, at hidtidig praksis er blevet underkendt. Dette kan ske som følge af en dom eller en kendelse fra Landsskatteretten, og det kan også ske på den måde, at Skatteministeriet melder en praksisændring ud. I sådanne tilfælde er det efter lovforslaget uden betydning, om praksis ændres før eller efter udløbet af den almindelige genoptagelsesfrist for de enkelte vurderinger. SKAT kan under alle omstændigheder genoptage.

De vurderinger, der skal genoptages, hvis praksis ændres som følge af dom eller landsskatteretskendelse, er ikke alene den konkrete vurdering, der er blevet endeligt underkendt i den pågældende sag, som har givetanledning til ændring af praksis, men også vurderingen af andre ejendomme med tilsvarende forhold.

Ved praksisændringer vil SKAT så vidt muligt af egen drift udsøge de ejendomme, hvor det er relevant at genoptagevurderingen, men der intet til hinder for, at en borger selv retter henvendelse til SKAT og anmoder om genoptagelse.

Efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist gælder den nævnte 6-månedersfrist. Som nævnt vil SKAT ved praksisændringer så vidt muligt selv udsøge de ejendomme, hvor det er relevant at genoptage vurderingen, og SKAT vil endvidere offentliggøre en meddelelse om praksisændringen og grundlaget herfor - eksempelvis en dom, der er gået SKAT imod."

Ved § 1, nr. 25, i lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love, lov nr. 688 af 8. juni 2017, blev teksten "som følge af fejlagtig eller manglende registrering" tilføjet i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt. Af bemærkningerne til § 1, nr. 25, i lovforslag nr. 212 af 3. maj 2017, fremgår følgende:

"Det foreslås, at det i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., præciseres, at ved genoptagelse på foranledning af en klageberettiget skal den klageberettigede dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, der skal bestå af fejlagtige eller mangelfulde registreringer. Forslaget har til formål at præcisere den dokumentationspligt, der i sådanne situationer påhviler den, der ønsker vurderingen genoptaget."

Ved § 5, nr. 3, i lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love, lov nr. 1061 af 30. juni 2020, blev bestemmelsen i § 33 b indført i skatteforvaltningsloven med denne ordlyd:

"§ 33 b
Fra og med den 1. november 2020 kan told- og skatteforvaltningen ikke i medfør af §§ 33, 33 a og 34 af egen drift genoptage eller varsle revision af vurderinger, der er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.

Stk. 2. Stk. 1 finder også anvendelse, for så vidt angår vurderinger foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen genoptager ikke vurderinger som nævnt i stk. 1 og 2 på baggrund af en anmodning om genoptagelse, der er modtaget den 1. november 2020 eller senere"

Af bemærkningerne til § 5, nr. 3, i lovforslag nr. 194 af 20. maj 2020, fremgår blandt andet følgende:

"Efter gældende ret er der ingen grænser for, hvor langt tilbage i tid, der kan ske ekstraordinær genoptagelse af videreførte vurderinger eller vurderinger foretaget efter den tidligere vurderingslov.

I de tilfælde, hvor en ændring af en vurdering foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 eller en vurdering foretaget efter den tidligere vurderingslov, ikke kan foretages efter reglerne om ordinær eller ekstraordinær genoptagelse, fordi betingelserne herfor ikke er opfyldt, kan Skatteforvaltningen af egen drift tage vurderingen eller en del af denne op til revision efter skatteforvaltningslovens § 33 a inden for de frister, der er fastsat i denne bestemmelse.

Efter ulovbestemte forvaltningsretlige grundsætninger kan der opstå en pligt for myndigheden til at genoptage en sag på eget initiativ, hvis myndigheden f.eks. bliver opmærksom på, at typisk et større antal afgørelser er ramt af formelle eller retlige mangler.

Der gælder dog en begrænsning efter praksis i denne pligt, hvis identifikationen af de sager, der vil skulle genoptages, vil kræve en meget byrdefuld manuel gennemgang af et omfattende antal sager.

Folketingets Ombudsmand har f.eks. i FOB 2016-33 åbnet for, at den byrde som selve genoptagelsen vil udgøre, kan indgå i vurderingen af, om en myndighed har pligt til genoptagelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.2.

Det foreslås derfor at indsætte en ny § 33 b under overskriften »Afskæring af genoptagelse og revision af visse vurderinger«. Det foreslås i stk. 7, at Skatteforvaltningen fra og med den 1. november 2020 ikke af egen drift skal kunne genoptage eller foreslå at revidere vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88 eller vurderinger foretaget efter den tidligere vurderingslov.

Det foreslås, at Skatteforvaltningen fra og med den 1. november 2020 ikke i medfør af §§ 33, 33 a og 34 af egen drift kan genoptage eller varsle revision af vurderinger, der er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.

Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 også finder anvendelse for så vidt angår vurderinger foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme.

De foreslåede bestemmelser i stk. 1 og stk. 2, omfatter således både de videreførte vurderinger, omvurderinger foretaget fra 2013 og øvrige vurderinger foretaget efter den tidligere vurderingslov, herunder vurderinger foretaget før 2013.

Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen ikke genoptager vurderinger som nævnt i stk. 1 og 2 på baggrund af en anmodning om genoptagelse, der er modtaget den 1. november 2020 eller senere. Bestemmelsen indebærer, at ejendomsejerne ikke skal kunne anmode om genoptagelse fra og med den 1. november 2020. Dokumentation for påberåbte fejl i grundlaget for vurderingen vil skulle indgives samtidig med anmodningen om genoptagelse.

Bestemmelsen indebærer også, at en ejendomsejer ikke vil kunne støtte ret på en anmodning om genoptagelse, som en anden ejendomsejer har indgivet rettidigt over en anden vurdering eller en anden ejendom, og at en ændring af praksis ikke skal medføre genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 4 (underkendelse af praksis). Bestemmelsen indebærer også, at en verserende sag over en anden vurdering af samme ejendom, der er indgivet af ejendomsejer, ikke vil blive afspejlet i senere vurderinger af denne ejendom, når den verserende sag er afgjort, jf. skatteforvaltningslovens § 34.

Det er således nødvendigt efter den foreslåede bestemmelse, at ejendomsejerne selv indgiver en anmodning om genoptagelse inden fristens udløb for de vurderinger, som den pågældende ønsker at få genoptaget, og som der ikke verserer en sag omkring.

Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke genoptagelse eller revision i de tilfælde, hvor afgørelsesgrundlaget allerede er oplyst i en sådan grad, at det står klart, at der skal ske ændring i form af genoptagelse eller revision.

Forud for ophøret af muligheden for at anmode om genoptagelse af vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem den 31. oktober 2020, vil der blive gennemført en generel vejledningsindsats. Det kan f.eks. ske i form af et styresignal og pressemeddelelse. I styresignalet vil der blive redegjort for de fastsatte frister, krav til anmodninger om genoptagelse og om betingelserne for genoptagelse. Ejendomsejerne vil endvidere blive vejledt om, hvordan ejendomsejerne kan finde ud af, om der er fejl i netop deres vurderinger, der kan foranledige, at ejendomsejerne bør anmode om genoptagelse.

Modtager Skatteforvaltningen den 1. november 2020 og senere anmodninger om genoptagelse af vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem, vil Skatteforvaltningen efter den foreslåede bestemmelse skulle træffe afgørelse om at afslå anmodningen, da Skatteforvaltningen ikke vil kunne genoptage sådanne vurderinger efter reglerne om genoptagelse i skatteforvaltningsloven. Ligeledes vil der fortsat ikke kunne ske genoptagelse efter almindelige ulovbestemte forvaltningsretlige grundsætninger om genoptagelse. En sådan afgørelse om afslag på genoptagelse vil kunne påklages på sædvanlig vis, og en klage vil angå afgørelsen om afslag på genoptagelse og ikke selve vurderingen."

Skattestyrelsen udsendte i overensstemmelsen med bemærkningerne til lovforslaget et styresignal med vejledning om reglerne for genoptagelse samt en redegørelse for frister og formkrav i forbindelse hermed, jf. SKM2020.295.VURDST.

Af forvaltningslovens § 7, stk. 1, fremgår endvidere:

"§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde."

Afgørelse
Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, foreskriver, at den klageberettigede kan anmode om genoptagelse af en fejlbehæftet vurdering, hvis den klageberettigede kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af objektivt konstaterbare faktiske forhold, og den klageberettigede samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumenterer, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til ændringslov nr. 688 af 8. juni 2017, at formålet med at tilføje § 33, stk. 1, 2. pkt., var at præcisere den dokumentationspligt, der efter bestemmelsen påhviler den, der ønsker vurderingen genoptaget.

Det kan udledes af ordlyden af og formålet med skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, at den klageberettigede skal identificere en fejlbehæftet vurdering, dernæst skal den klageberettigede kunne godtgøre, at fejlen er opstået som følge af fejlagtig eller manglende registrering af et objektivt konstaterbart forhold, og samtidig med indgivelsen af anmodningen skal den klageberettigede fremlægge dokumentation herfor. Opfylder den klageberettigede disse tre betingelser, kan der ske genoptagelse indenfor en nærmere bestemt frist regnet i forhold til tidspunktet for den fejlbehæftede vurdering.

Det kan ikke udledes af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, at selskabet er afskåret fra at fremlægge supplerende oplysninger efter anmodningstidspunktet. Endelig følger det af nyere landsskatteretspraksis, at muligheden for at fremlægge yderligere oplysninger efter anmodningstidspunktet heller ikke er afskåret i medfør af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33 b.

Selv om det er muligt at fremlægge supplerende oplysninger efter anmodningstidspunktet, følger det af både ordlyd af § 33, stk. 1, samt forarbejderne til § 33, stk. 1, og § 33 b, at der samtidig med indgivelse af genoptagelsesanmodningen skal fremlægges dokumentation for det fejlagtige grundlag.

Retten finder således, at § 33, stk. 1, indeholder et samtidighedskrav, som medfører, at der skal foreligge en vis grad af dokumentation samtidig med anmodningen, for at anmodningen får fristafbrydende virkning.

Retten finder, at samtidighedskravet medfører, at genoptagelsesanmodningen skal være udformet eller begrundet på en sådan måde, at den kan tjene som grundlag for sagens videre behandling, for at samtidighedskravet kan anses for opfyldt. Den klageberettigede skal således samtidig med genoptagelsesanmodningen angive en specifik vurdering eller på anden vis gøre myndigheden i stand til at identificere den eller de fejlbehæftede vurderinger, der er omfattet af anmodningen.

Repræsentantens anmodning til Vurderingsstyrelsen den 31. oktober 2020 er indgivet for ca. 300 ejendomme. Anmodningen indeholder ikke en angivelse af hvilken eller hvilke vurderinger, der ønskes genoptaget.

Repræsentanten har anmodet om genoptagelse af grundværdien, den omberegnede grundværdi, ejendomsværdien og/eller beregning af den delvise dækningsafgiftspligtige forskelsværdi. Det er angivet i anmodningen, at den blandt andet er begrundet i en række oplistede forhold.

Repræsentanten har ikke samtidig med genoptagelsesanmodningen angivet den eller de specifikke vurderinger, der ønskes genoptaget. Retten finder endvidere, at genoptagelsesanmodningen ikke er udformet eller begrundet på en sådan måde, at repræsentanten på anden vis har gjort myndigheden i stand til at identificere en eller flere fejlbehæftede vurderinger. Samtidighedskravet i § 33, stk. 1, er således ikke opfyldt.

Repræsentantens bemærkning om, at det ikke var muligt at opfylde samtidighedskravet, fordi resultatet af ejendomsvurderingerne ikke var behørigt offentliggjort efter vurderingslovens § 40, er uden betydning for rettens bedømmelse. Retten finder, at samtidighedskravet indebærer, at anmoderen som minimum skal angive en eller flere specifikke vurderinger eller på anden vis gøre myndigheden i stand til at identificere omfanget af anmodningen. Samtidighedskravet indebærer ikke nødvendigvis, at fejlens omfang skal dokumenteres allerede ved anmodningen.

Det er endvidere uden betydning for rettens bedømmelse, at Vurderingsstyrelsen har lagt til grund, at anmodningen vedrører den seneste vurdering af ejendommen, selvom samtidighedskravet i § 33, stk. 1, ikke er opfyldt, idet genstanden for rettens prøvelse er Vurderingsstyrelsens afgørelse på baggrund af klagerens anmodning.

Repræsentanten har gjort gældende, at Vurderingsstyrelsen som offentlig myndighed havde pligt til at afklare tvivl om forståelsen af anmodningen.

Efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, har en forvaltningsmyndighed pligt til i fornødent omfang at yde vejledning i forhold til henvendelser, der vedrører myndighedens sagsområde. Repræsentanten opfyldte ikke samtidighedskravet i § 33, stk. 1, ved sin anmodning af 31. oktober 2020. Idet anmodningen ikke har kunnet danne grundlag for sagens videre behandling, har Vurderingsstyrelsen ikke været forpligtet til at afklare tvivl om forståelsen af den indgivne anmodning.

Vurderingsstyrelsen kunne under normale omstændigheder have vejledt om muligheden for at indgive en fornyet anmodning. Efter skatteforvaltningslovens § 33 b, stk. 3, skulle anmodning om genoptagelse imidlertid ske inden den 1. november 2020, det vil sige dagen efter anmodningen blev indgivet. Hvis der under normale omstændigheder foreligger en sådan vejledningspligt, har denne vejledningspligt imidlertid konkret ikke foreligget, fordi det ikke har været muligt at nå at vejlede herom, inden udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 33 b, stk. 3.

Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at Vurderingsstyrelsen med henvisning til styresignalet, SKM2017.388.SKAT, burde have genoptaget én eller flere af ejendommens historiske vurderinger af egen drift.

Det fremgår af bemærkningerne til § 33 b, at genoptagelse efter 1. november 2020 ikke er afskåret i de tilfælde, hvor afgørelsesgrundlaget allerede er oplyst i en sådan grad, at det står klart, at der skal ske en ændring i form af genoptagelse.

Der foreligger ikke oplysninger om, at Vurderingsstyrelsen allerede inden den 1. november 2020 havde dannet et afgørelsesgrundlag i en sådan grad, at det var klart, at der skulle ske genoptagelse. Retten finder derfor, at Vurderingsstyrelsen ikke havde pligt til af egen drift at genoptage én eller flere af ejendommens historiske vurderinger.

Sammenfattende finder retten, at Vurderingsstyrelsen med rette har givet afslag på anmodningen om genoptagelse, idet repræsentanten ikke inden den 1. november 2020, har indgivet en anmodning, der opfyldte samtidighedskravet i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. Ligesom retten finder, at Vurderingsstyrelsen ikke havde pligt til at afklare tvivl om forståelsen af anmodningen, der blev indgivet den 31. oktober 2020. Retten finder desuden, at der ikke foreligger oplysninger, der medfører, at Vurderingsstyrelsen havde pligt til at genoptage én eller flere af ejendommens historiske vurderinger af egen drift.

Landsskatteretten stadfæster Vurderingsstyrelsens afslag på anmodningen om genoptagelse.