Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at udtagne aktiver jf. nedlukningsbekendtgørelsens §§ 19 og 20 skal anses for beholdte aktiver og ikke solgte og efterfølgende generhvervede aktiver?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at der ikke skal opgøres tab/avance vedrørende de udtagne aktiver i forbindelse med erstatningsmodtagelse?
3. Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at afståelsessummen for de af Spørger udtagne aktiver, gyllebeholder inkl. overdækning og del af levende læhegn, udgør 50.000 kr.?
4. Såfremt spørgsmål 3 ikke kan besvares bekræftende, bedes Skatterådet anføre, hvilken værdi der i så fald kan lægges til grund som afståelsessum for Spørgers udtagne aktiver.

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Bortfalder
4. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Regeringen traf i november 2020 beslutning om, at alle mink i Danmark skulle aflives.

I forlængelse heraf blev der den 25. januar 2021 indgået et politisk forlig om erstatning til bl.a. minkavlerne.

På denne baggrund blev lovgrundlaget for aflivningen og udbetaling af erstatning etableret med vedtagelsen af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink. Denne lov indeholder i § 8, stk. 3 en bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte reger om fuldstændig erstatning og kompensation til bl.a. de danske minkavlere. Denne bemyndigelse er udnyttet med bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021  ("Nedlukningsbekendtgørelsen").

Loven indeholder et forbud mod hold af mink, der gælder frem til og med den 31. december 2021, der ved senere lovændring er forlænget til 31. december 2022.

I Nedlukningsbekendtgørelsen er der fastsat regler om, at minkavlere, der ansøger herom, kan modtage "fuldstændig erstatning og kompensation" for minkvirksomhedens aktiver under forudsætning af, at staten erhverver ret over de aktiver, der ydes erstatning eller kompensation for. Dette indebærer ifølge Nedlukningsbekendtgørelsen, at minkvirksomheden nedlukkes permanent i perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2030, og at staten erhverver ret til løsøre og bygninger.

Minkavlere, der vælger at nedlukke permanent, kan vælge mellem erstatning efter en skematisk model eller erstatning efter almindelige ekspropriationsretlige principper. Hvis en minkavler vælger erstatning efter almindelige ekspropriationsretlige principper, fastsætter en erstatnings- og taksationskommission erstatningen efter en samlet vurdering af værdien opgjort efter de principper, der gælder for opgørelse af ekspropriationserstatning.

Vælges i stedet erstatning efter den skematiske model, gælder i hovedtræk følgende:

• Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind fastsættes som de estimerede fremtidige indtægter pr. produceret minkskind fratrukket de estimerede årlige omkostninger (før afskrivninger, renter og skat) pr. produceret minkskind ganget med det estimerede antal årligt producerede minkskind for en 9-årig periode. Den opgjorte erstatning tilbagediskonteres for en 8,5-årig periode med en årlig diskonteringsfaktor på 5,14%.
• Der fastsættes erstatning for restværdien af anlægsaktiver tilhørende minkvirksomheden den 4. november 2020. Erstatningen fastsættes pr. 31. december 2029 på grundlag af aktivernes restværdi den 4. november 2020 afskrevet lineært over aktivets estimerede restlevetid. Restværdien pr. 31. december 2029 forskydes til den 31. december 2030 og tilbagediskonteres herefter fra den 30. juni 2030 til den 31. december 2021 ved anvendelse af en årlig diskonteringsfaktor på 5,14%. Erstatnings- og taksationskommissionen vurderer et anlægsaktivs restværdi og restlevetid ud fra en konkret vurdering af det enkelte aktivs stand og i henhold til standardværdier fastlagt af kommissionerne.
• Værdien af virksomhedens avlsdyr den 31. december 2029 opgøres separat som en del af værdien af anlægsaktiver og erstattes som den tilbagediskonterede værdi fra 30. juni 2030 til den 31. december 2021 ved anvendelse af en årlig diskonteringsfaktor på 5,14%.
• Erstatning omfatter ikke værdien af jord.
• Tildeling og udbetaling af erstatning sker med vilkår om, at staten erhverver den fulde ret over de aktiver eller den virksomhed, der bliver ydet erstatning for.
• Minkvirksomheder kan ansøge om, at erstatnings- og taksationskommissionen træffer afgørelse om, at staten ikke erhverver ret til visse aktiver mod, at de pågældende aktivers realiserede salgsværdi, dog mindst den aktuelle markedsværdi af aktivet, fradrages i opgørelsen af erstatningen. Hvis staten ikke erhverver ret til staldbygninger eller bure, skal det fastsættes som vilkår, at der vedtages en deklaration på ejendommen, hvorefter der for den angivne periode ikke kan drives minkproduktion og pelseri på ejendommen.

Spørger valgte at udnytte retten til kompensation via den skematiske model og har anmodet om kompensation i henhold til Nedlukningsbekendtgørelsen.

Spørger har modtaget en erstatning og kompensation på ca. 8,4 mio. kr. Den samlede udbetaling udgør ca. 6,2 mio. kr. efter modregning og fradrag og godtgørelse for sagkyndig bistand.

Spørger har den 4. februar 2022 indsendt ansøgning om nedlukningserstatning og udfyldt oplysningsskema med revisorerklæring m.m. den 13. september 2022. Den 28. november 2022 er der foretaget besigtigelsesforretning på Spørgers ejendom. Spørger såvel som erstatnings- og taksationskommissionen har afgivet høringssvar i foråret 2023. Spørger har modtaget afgørelse om endelig erstatning og kompensation ved besked fra Minksekretariatet den 14. juni 2023.

Udtagning:

Minkavlere, der vælger at få opgjort erstatning efter de skematiske regler i nedlukningsbekendtgørelsen kan ansøge om at erstatnings- og taksationskommissionen træffer afgørelse om, at staten ikke overtager visse aktiver.

Erstatningen og kompensationen efter nedlukningsbekendtgørelsen består af følgende elementer:

1. Erstatning for tabt indtjening ved produktion af minkskind (afsnit 5.1)
2. Erstatning for minkspecifikke anlægsaktiver (afsnit 5.2)
3. Erstatning for ikke-udnyttet bur- og staldkapacitet (afsnit 5.3)
4. Erstatning for minkspecifik accessorisk virksomhed (afsnit 5.4)
5. Kompensation for udgifter til passiv bevarelse og nødtørftigt vedligehold (afsnit 5.5)

I den opgjorte erstatning og kompensation efter nedlukningsbekendtgørelsen fradrages værdien af udtagne aktiver og modregnes tidligere udbetalt erstatning og indtjening samt indtægter fra erstatningsberettiget virksomhed fra den 1. januar 2021. Herefter fordeles erstatningen og kompensationen mellem minkvirksomheden og eventuelle rettighedshavere.

Fradrag for udtagelse af aktiver

Spørger har, i henhold til § 19, stk. 2 i nedlukningsbekendtgørelsen, anmodet om at udtage visse aktiver, så staten ikke erhverver ret til dem, jf. nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3. Ansøgningen omhandler følgende aktiver:

• Gyllebeholder inkl. overdækning (aktiv ID-nr. 1.503)
• Læhegn (levende) 3 rk (aktiv ID-nr. 1.513)

Spørger har ved brev af 24. november 2022 anført, at gyllebeholder inkl. overdækning ønskes udtaget forudsat, at den kan udtages til den opgjorte markedsværdi vurderet af A-ejendomsmægler. Minkvirksomheden har subsidiært angivet, at gyllebeholderen skal holdes helt ude af erstatningsopgørelsen. Se herom også afsnit 6.1 i afgørelse af 14. juni 2023 om nedlukningserstatning.

Minkvirksomheden har i den forbindelse fremsendt vurderingen, som er dateret den 21. november 2022. Det fremgår heraf, at A-ejendomsmægler vurderer, at markedsværdien på den samlede ejendom varierer med +/- 50.000 kr. om gyllebeholderen er medtaget eller ej.

Erstatnings- og taksationskommissionen traf afgørelse om, at gyllebeholderen og vejen rundt om beholderen kunne værdiansættes til 50.000 kr. og at omfangshegn kunne værdiansættes til 0 kr.

Afgørelse af 14. juni 2023 om nedlukningserstatning

I afgørelse om nedlukningserstatning, pkt. 6.1, fremgår det, at udtagningen af gyllebeholder inkl. overdækning (ID-nr. 1503), er udvidet til også at omfatte vejen rundt om gyllebeholderen (202 kvadratmeter af aktiv ID-nr. 1.512). Markedsværdien for gyllebeholderen inkl. vejen rundt om, er fastsat til 50.000 kr., som er fradraget i den opgjorte erstatning.

Det fremgår videre, at udtagningen af hegn er udvidet, således at der er udtaget levende læhegn, (ID-nr. 1.513) og en del af det fast omfangshegn (62,42 meter af ID-nr. 1.514). Der er ikke sket fradrag i erstatningen, for udtagningen af hegnene.

Af bilag 4 til afgørelsen om nedlukningserstatning fremgår følgende beregnede restværdier pr. 4 november 2020 for de aktiver, der helt eller delvist er udtaget:

Aktiv ID-nr. 1.503 Gyllebeholder inkl. overdækning	210.700 kr.
Aktiv ID-nr. 1.512 Tilkørselsveje og vendepladser grus og beton	72.433 kr.
Aktiv ID-nr. 1.513 Læhegn (levende) 3 rk	25.016 kr.
Aktiv ID-nr. 1.514 Omfangshegn (fast) inklusive låger og opsætning	107.966 kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1 og 2: Ja

Spørgsmål 3: Bortfalder

Spørgsmål 4: Bortfalder

Det er Spørgers opfattelse, at når han vælger at benytte sig af muligheden for at udtage aktiver mod nedsættelse af erstatningssum, og Erstatnings- og taksationskommissionen herefter træffer afgørelse om, at staten ikke overtager disse aktiver, så skal aktiverne ikke anses for afstået. Spørger beholder gyllebeholder, vej og del af læhegn mod at blive reduceret i erstatningssum med 50.000 kr. Af § 20 fremgår, således at "erstatnings- og taksationskommissionen træffer afgørelse om, at staten ikke overtager visse aktiver" (vores kursivering). Derved får Spørger ret til at beholde. Ikke ret til at afstå og generhverve.

Staten erhverver civilretlig ikke ret til og kommer derfor på intet tidspunkt til at eje gyllebeholderen, vejen omkring gyllebeholderen og beholdt del af læhegnet. Derved kan der ikke blive tale om avanceopgørelse vedrørende disse aktiver allerede af den grund, at de ikke er "solgte" - eller på anden måde afståede - men derimod beholdte.

Hvis de beholdte aktiver (gyllebeholder, vej og del af læhegn) senere sælges, og der i forbindelse med det kommende salg skal laves en avanceberegning, vil fastlæggelse af anskaffelsessummen på gyllebeholder, vej og del af læhegn som udgangspunkt være uafhængig af nærværende erstatningsudbetaling.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udtagne aktiver jf. nedlukningsbekendtgørelsens §§ 19 og 20 skal anses for beholdte aktiver og ikke solgte og efterfølgende generhvervede aktiver.

Begrundelse

Spørger har modtaget erstatning og kompensation ved permanent nedlukning ("nedlukningserstatning") efter reglerne i nedlukningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 2463 af 11. december 2021).

Tildelingen og udbetaling af nedlukningserstatning sker med vilkår om, at staten erhverver ret over de aktiver, der bliver ydet erstatning eller kompensation for. For fast ejendom betyder det retten til bortskaffelse af bygninger og bygningsinstallationer mv., og for løsøre og øvrige aktiver betyder det ejendomsretten til aktiverne. Se minklovens § 8 a, stk. 2 og 3.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende § 8 a, stk. 2 og 3 fremgår bl.a. følgende:

"Statens ret stiftes ved den endelige fastsættelse af erstatningen eller kompensationen for det pågældende aktiv, dvs. når der træffes endelig afgørelse om erstatnings- eller kompensationsbeløbets størrelse, herunder ved endelig dom. Såfremt der i stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori erstatnings- eller kompensationsbeløbet fastsættes, vil kravet være indtrådt som bestemt i forliget eller aftalen."

Minkavlerne beholder således ejendomsretten til aktiverne frem til det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen har truffet afgørelse om nedlukningserstatning (eller der er indgået et forlig).

Af nedlukningsbekendtgørelsens § 20, stk. 3 fremgår følgende:

"Erstatnings- og taksationskommissionen kan efter ansøgning fra minkvirksomheden eller følgeerhverv træffe afgørelse om, at staten ikke erhverver ret til visse aktiver eller virksomhed som nævnt i stk. 1 mod, at de pågældende aktivers realiserede salgsværdi, dog mindst den aktuelle markedsværdi af aktivet, fradrages i opgørelsen af erstatningen eller kompensationen."

I SKM2024.378.SR fandt Skatterådet, at en minkavlers nedlukningserstatning skulle fordeles på de erstattede aktiver ud fra de værdier pr. 4. november 2020, som erstatnings- og taksationskommissionen havde fastsat. Dog reduceret med det beløb, som var fradraget i erstatningen, som følge af udtagning af aktiver. Af begrundelsen fremgår bl.a. følgende om udtagning af aktiver:

"Minkavlerne beholder således ejendomsretten til aktiverne frem til det tidspunkt, hvor erstatnings- og taksationskommissionen har truffet afgørelse om nedlukningserstatning (eller der er indgået et forlig), jf. minklovens § 8 a, stk. 2 og 3. Taksationskommissionen kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at staten ikke erhverver ret til visse aktiver, mod et fradrag i erstatningen, jf. samme bekendtgørelses § 20, stk. 3. Minkavleren beholder dermed de “udtagne" aktiver. De er således ikke afstået og generhvervet."

Spørger har modtaget afgørelse af 14. juni 2023 om nedlukningserstatning, hvoraf det fremgår, at staten ikke erhverver ret til en gyllebeholder inkl. vej og en del af hegnene, mod at erstatningssummen reduceres med 50.000 kr.

På den baggrund er Skattestyrelsen enig med Spørger i, at han har beholdt den nævnte gyllebeholder inkl. vej og en del af hegnene. De er således ikke solgt og generhvervet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja"

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal opgøres tab/avance vedrørende de udtagne aktiver i forbindelse med erstatningsmodtagelse.

Begrundelse

Det fremgår af afskrivningslovens § 48, at erstatningssummer behandles som salgssummer.

Tilsvarende fremgår det af ejendomsavancebeskatningslovens § 2, at erstatningssummer sidestilles med salgssummer. Dog gælder der særlige regler ved skade og ved ekspropriation.

Bestemmelserne finder anvendelse, uanset om ejendommen/aktivet er afstået eller ej.

Som nævnt under spørgsmål 1 fandt Skatterådet i SKM2024.378.SR, at en minkavlers nedlukningserstatning skulle fordeles på de erstattede aktiver med de værdier pr. 4. november 2020, som erstatnings- og taksationskommissionen havde fastsat. Dette gjaldt også for de bygninger og driftsmidler, som minkavleren havde udtaget. Dog var erstatningen for bygningerne og driftsmidlerne reduceret med det beløb, som var fradraget i erstatningen, som følge af udtagningen.

I SKM2024.378.SR fremgår bl.a. følgende om beskatningen ved udtagning af aktiver:

"Skattestyrelsen bemærker hertil, at Spørgers valg, om at beholde de nævnte aktiver, ikke har nogen betydning for den opgjorte “DCF-erstatningen" (§ 4) og “restværdierstatningen" (§ 5). Spørger modtager således i udgangspunktet samme erstatning for minkvirksomhedens aktiver. Der foretages blot et fradrag for det pågældende aktivs værdi på afgørelsestidspunktet (evt. salgssummen), hvor minkavleren opnår de fulde rettigheder til aktivet igen. Efter Skattestyrelsens opfattelse indebærer dette ikke nogen forskelsbehandling, men understøtter derimod, at minkavleren også i denne situation opnår fuld erstatning for aktivernes værdi pr. 4. november 2020, dog med fradrag af værdien på “udtagningstidspunktet"

og

"Skattestyrelsen bemærker hertil, at erstatningerne efter nedlukningsbekendtgørelsens §§ 4-10 fastsættes helt ens for minkavlere, der henholdsvis udtager og ikke udtager aktiver. Der sker dog herefter en reduktion af den samlede erstatning, for den minkavler, der udtager aktiver. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at den samlede erstatning (efter §§ 4-10) i første omgang fordeles som beskrevet ovenfor. Det vil sige ens, uanset om der sker udtagning eller ej. Herefter reduceres erstatningen for bygninger og/eller driftsmidler, med den værdi, som aktivet er udtaget til (og som den samlede erstatning er reduceret med). Restværdien er således upåvirket af udtagningen af aktiver."

I SKM2024.378.SR blev udtagningen af aktiver illustreret med følgende eksempel:

"Det svarer til, at man får 100.000 kr. i erstatning for sin totalskadede bil. Efter anmodning får man lov til at beholde bilen, mod et fradrag i erstatningen på 10.000 kr. Herefter har man fået 90.000 kr. i erstatning for sin ødelagte bil, uanset at man har beholdt den. I den situation udgør erstatningen 90.000 kr. og ikke 0 kr. (der ses bort fra forsikringsregler og reglerne om registreringsafgift mv. - det er alene et eksempel til illustration)"

I begrundelsen i SKM2024.378.SR fremgår endvidere følgende:

"Skattestyrelsen bemærker, at det er helt normalt, at der ydes erstatning vedrørende aktiver, som ejeren beholder. Typisk når aktivet kun er delvist beskadiget. Som eksempel kan også nævnes erstatninger ved forbud mod brug af sprøjtemidler på en landmands jord. Her erstattes værdinedgangen på jorden, som følge af forbuddet. Erstatningssummen behandles i den situation som salgssum for jorden, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 2, stk. 1. Skattestyrelsen er enig med Spørger så langt, at det i den situation kan være vanskeligt at fastsætte hvor stor end del af anskaffelsessummen, der kan fratrækkes i avanceopgørelsen (se evt. nærmere herom i Den juridiske vejledning, afsnit C.H.2.1.9.5). Dette ændrer dog ikke ved, at der skal opgøres en avance efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven."

Spørger har modtaget afgørelse af 14. juni 2023 om nedlukningserstatning, hvoraf det fremgår, at der er ydet erstatning for en række af minkvirksomhedens aktiver. Dette gælder også for gyllebeholder inkl. overdækning samt tilkørselsveje og vendepladser (aktiverne ID-nr. 1503 og 1.512 i afgørelsens bilag 4).

Den omstændighed, at aktiv ID-nr. 1.503 og en del af aktiv ID-nr. 1.512 ikke er overdraget til staten, ændrer ikke ved, at der er ydet erstatning for disse aktiver, jf. afgørelsen om nedlukningserstatning. Skatterådet fandt i SKM2024.378.SR, at erstatningen skulle fordeles på de enkelte aktiver ud fra den værdi pr. 4. november 2020, som var fastsat i afgørelsen om erstatning. På den baggrund udgør erstatningen for ID-nr. 1.503 et beløb på 210.700 kr. (beregnet restværdi pr. 4.november 2020, jf. afgørelsens bilag 4) og erstatningen for en del af aktiv ID-nr. 1.512 udgør en del af 72.433 kr. (beregnet værdi pr. 4. november 2020). Dog er erstatningen for disse udtagne aktiver reduceret med de 50.000 kr., som er fradraget i erstatningen i forbindelse med, at staten ikke overtager disse aktiver.

Tilsvarende fremgår det af afgørelsen om nedlukningserstatning, at der er ydet erstatning for levende læhegn (ID-nr. 1.513) og en del af de faste omfangshegn inklusive låger og opsætning (ID-nr. nr. 1.514). Erstatningen for ID-nr. 1.513 udgør 25.016 kr. (beregnet restværdi pr. 4.november 2020) og erstatningen for en del af aktiv ID-nr. 1.514 udgør en del af 107.966 kr. (beregnet restværdi pr. 4. november 2020). Spørger har beholdt en del af disse hegn, uden at dette har medført noget fradrag i erstatningen. Spørger har således modtaget erstatning for levende læhegn og faste omfangshegn, både for den del som er overdraget til staten, og for den del som han har beholdt ("udtaget" af erstatningsopgørelsen).

Det fremgår således af afgørelsen om nedlukningserstatning, at Spørger har modtaget erstatning for de nævnte aktiver, uanset at de ikke er overdraget til staten. Erstatningsbeløbene skal behandles på samme måde som salgssummer, jf. afskrivningslovens § 48 og ejendomsavancebeskatningslovens § 2. Der skal dermed opgøres tab/avance vedrørende disse aktiver, som følge af de modtagne erstatningsbeløb. Spørgsmålet kan derfor ikke besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej"

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at afståelsessummen for de af Spørger udtagne aktiver gyllebeholder inkl. overdækning og del af levende læhegn, udgør 50.000 kr.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, som følge af svaret på spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 3 ikke kan besvares bekræftende, ønskes det anført, hvilken værdi der i så fald kan lægges til grund som afståelsessum for Spørgers udtagne aktiver.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder, som følge af svaret på spørgsmål 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Love og bekendtgørelser om erstatninger til minkerhvervet

Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink, § 8 a, stk. 2. og 3.:

"Stk. 2. Ved erstatning eller kompensation for fast ejendom er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ret til bortskaffelse af bygninger, bygningsinstallationer m.v., der er en del af den faste ejendom. Retten til bortskaffelse omfatter ret til nedrivning og fjernelse af bygninger m.v. og ejendomsret til de bortskaffede aktiver. Staten afholder udgifterne til nedrivning og fjernelse af bygninger m.v. Staten afholder ikke andre omkostninger, herunder omkostninger til anden oprydning eller forureningsbekæmpelse. Staten oppebærer eventuelle indtægter i forbindelse med de bortskaffede aktiver.

Stk. 3. Ved erstatning eller kompensation for løsøre, herunder driftsmateriel og driftsinventar, immaterielle rettigheder og alle øvrige aktiver er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ejendomsret til aktiverne."

Lovforslag nr. 206 af 26. marts 2021

"Til § 8 a

Den gældende lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink indeholder ikke regler, om at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ret over de aktiver, som der er ydet erstatning eller kompensation for efter regler, der fastsættes i medfør af § 8, stk. 3.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 8 a, stk. 1, hvoraf det følger, at ved fastsættelsen af erstatning eller kompensation efter regler fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 3, for minkavl, opdræt af mink med henblik på videresalg af levende dyr, pelseri, som har været drevet i tilknytning til en minkvirksomhed, eller udlejning af stald- og burkapacitet er det et vilkår for erstatningen eller kompensationen, at staten erhverver ret som nævnt i de foreslåede § 8 a, stk. 2 og 3, over de aktiver, der er ydet erstatning eller kompensation for.

Bestemmelsen fastslår, at det er et vilkår for erstatningen eller kompensationen, som fastsat efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 3, at staten erhverver ret som nævnt i de foreslåede § 8 a, stk. 2 og 3. Statens ret stiftes ved den endelige fastsættelse af erstatningen eller kompensationen for det pågældende aktiv, dvs. når der træffes endelig afgørelse om erstatnings- eller kompensationsbeløbets størrelse, herunder ved endelig dom. Såfremt der i stedet indgås forlig eller anden aftale, hvori erstatnings- eller kompensationsbeløbet fastsættes, vil kravet være indtrådt som bestemt i forliget eller aftalen.[…]"

Bekendtgørelse 2021-12-11 nr. 2463 om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder og fuldstændig kompensation til følgeerhverv til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink ("Nedlukningsbekendtgørelsen"), §§ 19 og 20, stk. 3:

§ 19, stk. 2. (ophævet ved bekendtgørelse nr. 883 af 26. juni 2024, med virkning fra 1. juli 2024)

"Når der er gennemført registrering, fotodokumentation og markedsprisvurdering af virksomhedens aktiver efter stk. 1, kan virksomheden ansøge om, at erstatnings- og taksationskommissionen træffer afgørelse om, at staten ikke overtager visse aktiver efter § 21, stk. 3, eller om at der igangsættes nedrivning og fjernelse af aktiver efter § 22, stk. 1."

§ 20, stk. 3

"Erstatnings- og taksationskommissionen kan efter ansøgning fra minkvirksomheden eller følgeerhverv træffe afgørelse om, at staten ikke erhverver ret til visse aktiver eller virksomhed som nævnt i stk. 1 mod, at de pågældende aktivers realiserede salgsværdi, dog mindst den aktuelle markedsværdi af aktivet, fradrages i opgørelsen af erstatningen eller kompensationen."

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 48

"Hvor andet ikke er særskilt fastsat, behandles forsikrings- og erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, som salgssummer."

Ejendomsavancebeskatningslovens § 2, stk. 1

"Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. dog §§ 10 og 11."

Praksis

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.H.2.1.6.5:

[…]

"Erstatning for ulempe, værdiforringelse eller tab uden direkte tilknytning til afståelse af fast ejendom

Praksis har videre fastslået, at erstatninger, der ydes som følge af en værdiforringelse af ejendommen eller et forudset tab på ejendommen, uden at værdiforringelsen eller tabet har direkte tilknytning til en handling, der kan sidestilles med afståelse af den faste ejendom, kan være omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.

Begrundelsen er, at den generelle bestemmelse i EBL § 2, stk. 1, om beskatning af erstatninger i forbindelse med fast ejendom finder anvendelse, uanset om ejendommen er afstået eller ej. Det er dog en forudsætning, at det tab, som erstatningen skal kompensere for, har relation til ejendommen som sådan og ikke til driften af ejendommen.

I SKM2009.446.SR udtalte Skatterådet således i forbindelse med en erstatning for en hævet handel, at det ikke fremgår af bestemmelsens ordlyd (§ 2 i EBL), at det er en forudsætning, at ejendommen er afstået, og bestemmelsen kan anvendes, uanset om ejendommen er afstået eller ej, når det tab, som erstatningen skal kompensere for, har relation til den pågældende faste ejendom som sådan og ikke til driften af virksomheden i ejendommen. I sagen blev erstatningen givet, fordi sælgeren ikke kunne afstå ejendommen til anden side til samme pris, som der var aftalt i handlen, der blev hævet.

I SKM2010.229.SR tog Skatterådet stilling til den skattemæssige behandling af ulempeerstatninger, der efter § 6 i lov om fremme af vedvarende energi til ejere af naboejendomme til vindmøller for en konstateret længerevarende værdinedgang af de pågældende ejendomme. Skatterådet tiltrådte SKATS indstilling om, at engangserstatninger, der blev udløst ved opstilling af en vindmølle, skulle beskattes hos modtagerne efter de regler, der gælder for afståelse af fast ejendom. […]"

SKM2024.378.SR

Spørger havde d. 11. juli 2023 modtaget en afgørelse om erstatning efter reglerne om fuldstændig erstatning og kompensation til minkvirksomheder som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink (nedlukningserstatning)

Spørger havde valgt erstatning efter den "skematiske model", hvor erstatningen opgøres af flere beløb, som lægges sammen.

De to væsentligste beløb var:

1. Erstatning for tabt fremtidig indtjening ved produktion af minkskind
2. Erstatning for restværdien af anlægsaktiverne pr. 31. december 2029

Beløb nr. 1 var opgjort på baggrund af de forventede indtægter og udgifter, der ville have været i perioden 2022-2030, såfremt virksomheden var fortsat uændret. Begge beløb var tilbagediskonteret til nutidsværdi.

Erstatninger beskattes normalt på samme måde som det, erstatningen træder i stedet for. Erstatningen for minkvirksomheden skulle således fordeles på de forskellige aktiver, som der var ydet erstatning for.

Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens aktiver var erstattet, dels via beløb nr. 1 - erstatning for tabt fremtidig indtjening, og dels via beløb nr. 2 - aktivernes restværdi ultimo 2029. Baggrunden herfor var, at opgørelsen af nettoindtægterne (før afskrivning og renter) for en 9-årig periode er en metode til at værdiansætte hele minkvirksomheden - dvs. alle virksomhedens aktiver. Da metoden alene baserer sig på en 9-årige periode, er den suppleret med et tillæg for anlægsaktivernes restværdi pr. 31/12 2029.

Det var bygningerne og driftsmidlernes fulde værdi på nedlukningstidspunktet den 4. november 2020, som var erstattet, og erstatningen skulle dermed fordeles på de enkelte aktiver ud fra den værdi pr. 4. november 2020, som var fastsat/takseret i afgørelsen om erstatning. Dog var erstatningen for bygningerne og driftsmidlerne reduceret med henholdsvis 1.715.000 kr. og 150.000 kr. som følge af de aktiver, som Spørger havde beholdt/udtaget. Den resterende erstatning udgjorde som udgangspunkt erstatning for tabt indkomstgrundlag, der var skattefri, eller skattepligtig goodwill.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det alene var erstatningen for anlægsaktivernes restværdi pr. 31. december 2029, som skulle fordeles på bygninger og driftsmidler. 

Skatterådet bekræftede derimod, at den modtagne erstatning og kompensation var endeligt retserhvervet ved afgørelsen den 11. juli 2023.