Kvitterings- og fejllister fra FTPs Gateway kommer som statusfiler og fejllister i FTPs Gateway outfolder (uddata mappen), hvor I selv skal hente dem. Statusfilerne og fejllister ligger i outfolder i 30 dage, hvorefter de automatisk slettes.
Når I har indsendt en fil via FTPs Gateway, modtager I statusfil 1 og 2 straks efter indberetning. Når de indberettede data er godkendt efter indgangstesten, modtager I statusfil 3. Husk at kontrollere at indholdet i statussvarene stemmer overens med den indsendte fil.
Kvittering for indberetning uden fejl kommer i form af fejlkode 599, som betyder ingen fejl.
Meddelelse om fejl i indberetningen kommer i form af fejllister med fejlkoder. Fejlliste via FTPs Gateway outfolder leveres som Fejlliste individ 7021 (vedrørende individnr. 2250 og 2251), se Bilag 2A og Fejlliste individ 7071 (vedrørende individnr. 2252), se Bilag 2B. Fejllisterne kan hentes 2-4 dage efter Skattestyrelsens kørsel.
Fejlkoder forskellig fra fejlkode 599 (ingen fejl) skal rettes med en rettekode (gælder ikke pensionsstatistik), se afsnit 4.3.7. om rettekoder.
Find aktuel liste over fejl- og advisnumre med forklaring i Årsbrev under Øvrige hjælpelister til brug for indberetning.
Læs mere om statusfiler og fejllister i Teknisk vejledning til eKapitals FTPs Gateway, afsnit 7.3 Statusfiler og fejllister samt Bilag 2: Oversigt over statusfiler og fejllister i out-mappen.
Vi sender også en kvittering i fysisk form pr. post i løbet af ca. 14 dage. Kvitteringen bliver sendt til den adresse, som den indberetningspligtige er registreret med i Erhvervsstyrelsen. Kvitteringen indeholder oplysninger om antal indberetninger og beløb på både godkendte og afviste indberetninger.
Pensionsstatistik
Bemærk, at ved indberetning til pensionsstatistik, skal I ikke indsende korrektioner. Hvis der er fejl i en del af en indsendt fil, skal I rette fejlene i filen og indsende hele filen inklusive rettelser igen.