Parter

A

(advokat Morten Winsløv)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Anne Larsson)

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Sarah Amalou.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 18. september 2023. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. 

A har nedlagt følgende påstand: 

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 nedsættes med kr. 306.900, for indkomståret 2018 nedsættes med kr. 383.350 og for indkomståret 2019 nedsættes med kr. 99.000.

Som det mindre i det mere ligger i sagsøgers påstand en subsidiær påstand om anerkendelse for et mindre beløb.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 12. juni 2019 blev der afsagt konkursdekret over selskabet G1, CVR-nr. …11, og advokat IE blev udpeget som kurator. 

Af kurators cirkulæreskrivelse nr. 3 af 11. oktober 2019 fremgår blandt andet:

" (…) Foreløbig har kurator ikke modtaget selskabets bogføring, men via posteringsoversigterne fra selskabets bankkonti har kurator konstateret en lang række overførsler på i alt 178.950 kr. til en konto (red.kontonr.fjernet) med teksten "(red.tekst.fjernet)", som ifølge kurators oplysninger skulle tilhøre A. Kurator har ikke modtaget oplysninger om, at A skulle være ansat i selskabet, ligesom at kurator som følge af den manglende bogføring ikke har set hverken ansættelseskontrakt eller lønsedler, der kunne dokumentere de omtalte overførsler. Kurator vurderer foreløbigt, at overførslerne kan udgøre kapitalejerlån i strid med selskabslovens § 210, samt at overførslerne tillige kan være omstødelige i medfør af konkurslovens § 64 om omstødelige gavedispositioner afhængig af, hvilken dokumentation som A og IA kan fremvise. Kurator afventer foreløbigt begge parters redegørelse for de pågældende overførsler (…)". 

Af cirkulæreskrivelse nr. 4 af 9. december 2019 fremgår: 

"Kurator har fra selskabets bank modtaget posteringsoversigter, hvor kurator har konstateret en række overførsler på i alt 178.950 kr. til en konto (red.kontonr.fjernet) med teksten "(red.tekst.fjernet)", som ifølge kurators oplysninger skulle tilhøre A.

Kurator har ved brev af 11. oktober 2019 bedt både A og […], om at redegøre for betalingerne, herunder sende dokumentation, hvis betalingerne måtte dække over et mellemværende mellem selskabet og A.

[…] har forklaret, at A er hans søn, og at A oprindeligt var direktør i selskabet, men som følge af en konkurskarantænedom i et andet selskab, kunne A ikke stå registreret som direktør i selskabet, hvorfor IA lod sig registrere som direktør, idet A dog reelt fortsatte ledelsen af selskabet.

Kurator har ikke modtaget oplysninger om, at A skulle være ansat i selskabet, ligesom at kurator som følge af den manglende bogføring ikke har set hverken ansættelses- eller direktørkontrakt eller lønsedler, der kunne dokumentere grundlaget for de omtalte overførsler.

[…] og A har begge forklaret, at A i denne periode fungerede som konsulent for selskabet, hvorfor overførslerne efter det oplyste skulle dække over hans konsulentarbejde for selskabet. A har forklaret, at han ikke har faktureret selskabet for sit arbejde, og at han derfor ikke har fakturaer for det påståede arbejde. Kurator har i den forbindelse konstateret, at A ifølge opslag på CVR-registreret ikke har nogen aktive selskaber til brug for faktureringen for sit konsulentarbejde.

I mangel af dokumentation fra selskabet, herunder dokumentation fra A for det påståede udførte arbejde, vurderer kurator foreløbigt, at overførslerne kan udgøre kapitalejerlån i strid med selskabslovens § 210, samt at overførslerne tillige kan være omstødelige i medfør af konkurslovens § 64 om omstødelige gavedispositioner."

Den 16. december 2019 modtog Skattestyrelsen en underretning i form af cirkulæreskrivelse nr. 4 af 9. december 2019 fra kurator advokat IE vedrørende selskabet G1, CVR-nr. ...11.

Det er ubestridt, at Skattestyrelsen modtog fuldstændige kontoudtog fra selskabet G1’s bankkonti i (red.bank.fjernet) i april 2022 vedrørende overførsler til A´s bankkonto i årene 2017, 2018 og 2019.

Af Skattestyrelsens agterskrivelse af 4. maj 2022 fremgår blandt andet:

" (…) Skattestyrelsen foreslår at ændre grundlaget for din skat for 2017-2019.

Vi har gennemgået en meddelelse fra advokat IE fra advokatfirmaet R1, der var kurator for G1. I meddelelsen står, at kurator ved en gennemgang af selskabets bankkontoudtog har konstateret overførsler fra selskabet til dig.

Resultatet af vores gennemgang af selskabets bankkontoudtog er, at vi foreslår at forhøje din skattepligtige indkomst for 2017 med 306.900 kr. for 2018 med 383.350 kr. og for 2019 med 99.000 kr., i alt 789.250 kr. (…)".

Skattestyrelsen har den 3. juni 2022 truffet afgørelse om at forhøje A´s skattepligtige indkomst for årene 2017-2019 i overensstemmelse med tilkendegivelsen i agterskrivelsen af 4. maj 2022. 

Skatteankenævn Nordsjælland har truffet afgørelse den 23. juni 2023, hvorefter Skattestyrelsens afgørelse af 3. juni 2022 stadfæstes. 

Forklaringer

A har forklaret, at han har lagt mange kræfter i at få aktindsigt hos SKAT. Han har fået flere breve og prøvet at kommunikere med SKAT. Han har forsøgt at gå til flere myndigheder, men han blev hele tiden sendt videre. Myndighederne forstår ikke hans spørgsmål og kan ikke svare på dem. Da han endelig fik udleveret dokumenter i forbindelse med en aktindsigt, fik han en masse dokumenter med overstregninger i. Han har anket og fået medhold i at få nye bilag. Han har brugt meget tid på det. Det har været svært at finde vej gennem systemet. Han har en opfattelse af, at SKAT ligger inde med flere oplysninger, som han ikke har fået adgang til. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført blandt andet:

"Anbringender: 

Sagsøger gør gældende at reaktionsfrist-reglen i Skatteforvaltningslovens § 27.2 ikke er overholdt og at der på den baggrund ikke kan ske forhøjelse af sagsøgers indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 - subsidiært kun i et af retten fastsat mindre omfang.

Oplysningerne i Bilag A gav Skattestyrelsen anledning til at foretage nærmere undersøgelser, og "kundskabstidspunktet" må antages at være indtrådt senest i december 2019.

Allerede i oktober 2019 modtog SKAT cirkulæreskrivelse 3 fra kurator med statusoversigt og redegørelse. (Bilag 2). 

På side 6 i redegørelsen er henvist til forhold, der giver SKAT anledning til at foretage nærmere undersøgelser. I december 2019 modtog SKAT således en gentagen information, hvilket skærpede forpligtelsen til at foranstalte nærmere undersøgelser.

Ifølge retspraksis fastsættes kundskabstidspunktet efter en konkret vurdering, men på grund af bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 27.2’s karakter af retssikkerhedsgaranti, bør udgangspunkt tages i, hvornår Skattestyrelsen havde anledning til (fremhævet af undertegnede) at bruge de oplysninger der var til rådighed og foranstalte nærmere undersøgelser.

Dette fremgår af præmisserne i dommen SKM.2021.707, og herunder at kundskabstidspunktet også indbefatter at udføre arbejdshandlinger med henblik på endelig kvalificering.

Skattestyrelsen kunne have skrevet til banken i 2019 for at bede om yderligere oplysninger. Man ventede til foråret 2022, og det er for sent. Subsidiært gøres det gældende at kundskabstidspunktet indtrådte i oktober/december 2019 m.h.t. det i Bilag A nævnte beløb på DKK 178.950,00. Sagsøger er af den opfattelse, at SKAT - herunder Gældsstyrelsen eller andre styrelser eller afdelinger under SKAT - har modtaget flere oplysninger om sagsøgers hævninger i banken, end det der fremgår af Bilag A, og at SKAT har modtaget oplysningerne tidligere end i april 2022.

Det gøres gældende at den i replikken fremsatte provokation herom ikke er efterkommet behørigt, med den virkning at dette skal tillægges processuel skadevirkning for sagsøgte, der i så fald må antages at have modtaget de relevante oplysninger så tidligt, at kundskabstidspunktet må antages at være indtruffet mere end 6 måneder tidligere end fremsættelsen af kravet overfor sagsøger."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført blandt andet:

         3. Anbringender

Skatteministeriet gør til støtte for frifindelsespåstanden overordnet gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt, og at forhøjelsen af A´s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 i overensstemmelse med de konstaterede overførsler fra selskabet til A´s private konto er foretaget med rette.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Det er ubestridt, at selskabet, hvori A tidligere var direktør og ejer, over en længere periode har overført en række beløb til A´s private bankkonto, og at beløbene hverken er selvangivet eller indberettet. A, der således også selv har forklaret, at han har udført arbejde for selskabet i perioden, er således skattepligtig af overførslerne som lønindkomst, jf. øverst på side 2 i bilag A.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan skatteforvaltningen (ordinært) varsle ændring af en ansættelse af indkomstskat frem til 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb ("varslingsfristen"), mens selve ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb ("ansættelsesfristen").

I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste pkt., er der indsat en bemyndigelsesbestemmelse for skatteministeren til at fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. for grupper af skattepligtige. Denne bemyndigelsesadgang er udnyttet ved udstedelse af bekendtgørelser om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, senest udnyttet ved udstedelse af Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold (for indkomstårene 2018 og 2019) - og for indkomståret 2017 Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Det fremgår af bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, stk. 1, at uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., skal skattemyndighederne afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat for fysiske personer senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Det fremgår af begge bekendtgørelsers § 3, at den forkortede frist ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Det følger af SKM.2017.623.ØLR, at § 3 skal forstås sådan, at også de tidsmæssige betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, gælder ved en ekstraordinær ansættelse efter bekendtgørelsens § 3.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår det, at uanset fristerne i § 26, kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A har ikke bestridt, at han har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de pågældende overførsler for indkomstårene 2017-2019, ligesom han ikke har anfægtet den beløbsmæssige opgørelse af de konkrete overførsler, som forhøjelsen bygger på.

A har haft kendskab til alle de faktiske omstændigheder, der bevirker, at han er skattepligtig af de overførte beløb. A har således haft kendskab til, at selskabet overførte en lang række beløb hen over en treårig periode (2017-2019) til hans private konto for påstået udført arbejde på i alt lige knap 800.000 kr., og at han herved opnåede skattepligtige indtægter, som han ikke selvangav.

A har dermed ved ikke at selvangive beløbene, selv om han var bekendt med, at de var skattepligtige, mindst groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. SKM2018.56.ØLR, UfR 2018.3603 H, UfR 2022.393 H, SKM2022.287.ØLR, UfR 2022.820 H og UfR 2023.5413 H.

Ansættelse kan imidlertid kun foretages efter de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Det fremgår af § 27, stk. 2, 2. pkt., at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt.

I et tilfælde, som i nærværende sag, begynder varslingsfristen på 6 måneder at løbe fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5.

Kundskabstidspunktet efter § 27, stk. 2, 1. pkt., er således det tidspunkt, hvor told- og skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger et grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. UfR 2023.5413 H, UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H, SKM.2020.523.ØLR, og SKM.2019.388.VLR. Det samme fremgår af Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit A.A.8.2.2.1.4.

6-månedersfristen skal således først regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt ansættelse (ved agterskrivelse), jf. herved SKM 2023.596.ØLR samt SKM.2014.214.ØLR (vedrørende den tilsvarende fristregel vedrørende fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2).

Dette gælder, uanset at skattemyndighederne er lang tid om at indhente yderligere materiale.

I SKM.2014.335.VLR slog landsretten fast, at det forhold, at skattemyndighederne var over ét år om at indhente yderligere materiale i sagen ikke ændrede på, at kundskabstidspunktet først løber på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne har tilstrækkelige oplysninger til at kunne varsle en korrekt ansættelse.

I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at den ekstraordinære genoptagelse af skatteansættelsen ene og alene beror på A´s egne forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Kundskabstidspunktet foreligger derfor først i nærværende sag ved modtagelsen af fuldstændige kontooplysninger den 11. april 2022. Det er først herefter, at Skattestyrelsen kan vurdere, om der skal ske en forhøjelse af A´s skattepligtige indkomst for alle tre år, og først herefter at der kan udsendes en agterskrivelse.

Oplysningerne fra kurator, der tilgår Skattestyrelsen via Gældsstyrelsen den 16. december 2019, udgør ikke tilstrækkelig oplysning til, at Skattestyrelsen kunne fastslå, om der skulle ske en forhøjelse af A´s skatteansættelse. Kundskabstidspunktet indtrådte dermed hverken i oktober (bilag 2) eller i december 2019 (bilag A).

Reaktionsfristen, der først løber fra henholdsvis 1. april 2022 (for så vidt angår indkomståret 2017) og 11. april 2022 (for så vidt angår indkomstårene 2018 og 2019), er overholdt, idet der afsendes agterskrivelse den 4. maj 2022 - og dermed inden for 6-måneders fristen fra kundskabstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Skattestyrelsen har også overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., idet afsendelsen den 3. juni 2022 sker ca. en måned efter, at der afsendes agterskrivelse den 4. maj 2022. Fristen på tre måneder er derfor overholdt.

Begge frister i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor overholdt.

3.1  A´s indsigelser

Der er ingen holdepunkter - hverken i loven eller i praksis - for at lægge et tidligere tidspunkt til grund.

Der er intet krav i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., om, at der skal reageres på en "burde" viden, modsat hvad der f.eks. gælder efter forældelseslovens § 3, stk. 2. Det fremgår af denne bestemmelse (om de almindelige frister), at:

"Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2. Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil." (min understregning).

Hvis lovgiver mente, at kundskabstidspunktet i skatteforvaltningsloven skulle regnes fra et tidligere tidspunkt - f.eks. det tidspunkt, hvor skattemyndighederne havde anledning til at bruge oplysninger, der var til rådighed og foranstalte nærmere undersøgelser, som hævdet af A, jf. duplikkens side 2 - havde bestemmelsen haft en anden ordlyd. I SKM.2021.707.HR (trykt i ugeskriftet som UfR 2022.820 H) var det ubestridt, at skattemyndighederne mere end 6 måneder forud for afsendelsen af varslingsskrivelsen var i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for den ekstraordinære forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011- 2015. Det var på denne baggrund, at Højesteret fandt, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke var overholdt. Det samme gør sig ikke gældende i denne sag. At det skulle fremgå af den omtalte højesteretsdom, at kundskabstidspunktet også indbefatter at udføre handlinger mhp. endelig kvalificering, er udokumenteret, og kan ikke læses ud af Højesterets afgørelse.

Cirkulæreskrivelse nr. 3 af 11. oktober 2019 (bilag 2) ændrer ikke herved. Skattemyndighederne kunne ikke på baggrund af cirkulæreskrivelsen varsle en korrekt ansættelse over for A, der på tidspunktet, hverken var ansat eller direktør i selskabet, ligesom hverken selskabet eller A havde indberettet henholdsvis selvangivet overførslerne.

At det af cirkulæreskrivelsens punkt 5 om omstødelige dispositioner (side 6) fremgår, at kurator havde konstateret en lang række overførsler på i alt 178.950 kr. til en konto ((red.kontonr.fjernet)) med teksten "(red.tekst.fjernet)", som ifølge kurators oplysninger skulle tilhøre A, at kurator ikke har modtaget oplysninger om, at A skulle være ansat i selskabet, ligesom kurator, som følge af den manglende bogføring, ikke har set hverken ansættelseskontrakt eller lønsedler, der kunne dokumentere de omtalte overførsler, og at kurator foreløbigt vurderer, at overførslerne kan udgøre kapitalejerlån i strid med selskabslovens § 210 og tillige kan være omstødelige i medfør af konkurslovens § 64 om omstødelige gavedispositioner afhængig af, hvilken dokumentation, A og IA kan fremvise, ændrer ikke herved - navnlig fordi, det samme sted fremgår at kurator foreløbigt afventer begge parters redegørelse for de pågældende overførsler. Skattemyndighederne kunne ikke på dette - spinkle og ufuldstændige - grundlag varsle en korrekt ansættelse over for A.

Kundskabstidspunktet indtrådte heller ikke i december 2019 med fremsendelse af cirkulæreskrivelse nr. 4 (bilag A) - heller ikke for så vidt angår et beløb på 178.950 kr., jf. replikkens side 2, midtfor.

Det fremgår netop af cirkulæreskrivelsen (bilag A), at der blot er konstateret overførsler på et kontonummer, og at der udestår bemærkninger fra A og hans far vedrørende baggrunden for overførslerne. Det vil sige, at der heller ikke på dette tidspunkt var tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå et grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

3.2 Aktindsigt

Det aktuelle søgsmål vedrører afgørelsen om A´s skattepligtige indkomst for 2017-2019 fra Skatteankestyrelsen af 23. juni 2023, jf. bilag 1, og således ikke spørgsmålet om aktindsigt. A har tidligere anlagt et civilt søgsmål vedrørende aktindsigt hos Sø- og Handelsretten, som siden er hævet, jf. bilag E.

A har tidligere, jf. replikken af 12. december 2023, anført, at skattemyndighederne skulle have modtaget flere oplysninger end dem, der fremgår af sagen.

A har anmodet om - og fået - aktindsigt i sagen, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 28. april 2023 (bilag 3).

A har derfor allerede modtaget de oplysninger, der kunne gives aktindsigt i, herunder oplysninger om det materiale, som Skattestyrelsen har været i besiddelse af - også inden den 1. april 2022.

Der er således f.eks. givet aktindsigt i mailkorrespondancen mellem A og kurator af 15. oktober 2019, jf. bilag 3, side 16. Hvis der var yderligere materiale at udlevere, ville det være blevet udleveret i forbindelse med aktindsigtssagen."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A har overført penge fra selskabet G1 (CVR-nr....11), til sin private bankkonto, herunder 306.900 kr. i 2017, 383.350 kr. i 2018 og 99.000 kr. i 2019, at der ikke har været indberettet, selvangivet eller betalt SKAT i forbindelse hermed, og at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse af indkomstårene 2017-2019, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det er herudover ubestridt, at Skattestyrelsen modtog fuldstændige kontoudtog fra selskabet G1’ bankkonti i (red.bank.fjernet) i april 2022 vedrørende overførsler til A´s bankkonto i årene 2017, 2018 og 2019. 

Sagen angår herefter alene, om Skattestyrelsen har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. 

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Det følger af Højesterets dom af 30. august 2018 (UfR 2018.3603), at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. 

Retten finder, at indholdet af cirkulæreskrivelse nr. 3 af 11. oktober 2019 og nr. 4 af 9. december 2019 ikke i sig selv gav Skattestyrelsen tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten finder således, at Skattestyrelsen ikke herved kunne have konstateret, at A´s skatteansættelser var urigtige, og at dette beroede på et forsætligt eller groft uagtsomt forhold. 

Det er ikke bevist eller på anden måde sandsynliggjort, at Skattestyrelsen forud for april 2022, hvor Skattestyrelsen modtog fuldstændige kontoudtog fra selskabet G1’s bankkonti i (red.bank.fjernet), var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå et konkret grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

På denne baggrund finder retten, at varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var iagttaget, da Skattestyrelsen den 4. maj 2022 sendte en agterskrivelse til A.

Skatteministeriet Departementets frifindelsespåstand tages herefter til følge. 

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr. Beløbet er inkl. moms, da Skatteministeriet Departementet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 40.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.