Landsskatteretten afviser klagen
|
Klagesagen drejer sig om
Der er den 20. juli 2022 klaget over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2015. Klageren vil have en fuld prøvelse af beskatningsgrundlaget, således at der gennemføres en genberegning af ejendomsskatten fra 2017, som skal foretages ved, at grundværdien på 2.153.700 kr. pr. 1. oktober 2014 videreføres til 1. oktober 2015.
Subsidiært er der under møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 29. august 2023 nedlagt påstand om, at den indgivne klage skal betragtes som en klage over vurderingen pr. 1. oktober 2014, samt at dette kan anses for indeholdt i den indgivne klage, da det der er klaget over, er beskatningsgrundlaget.
Klagesagen er henvist til Landsskatteretten i medfør af skatteforvaltningslovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2.
Sagens oplysninger
Oplysninger om ejendommen
|
|
|
Matrikelnummer
|
|
[x]
|
Grundareal
|
|
7.179 m2, heraf 0 m2 vej
|
Faktisk udnyttelse
|
|
Ubebygget grundareal
|
Plangrundlag
|
|
[...] Kommunes lokalplan nr. [...], vedtaget den 28. november 2012,
samt lokalplantillæg nr. [...], vedtaget den 20. juli 2015.
|
Særlige oplysninger om ejendommen
· Den 3. juli 2013 opstod ejendommen ved udstykning fra matrikelnummer [y].
· Ejendommens grundareal udgjorde herefter 7.179 m2, heraf 0 m2 vej, beliggende på matrikelnummer [x].
· Ifølge registreringsmeddelelse ændrede ejendommen den 18. maj 2016 areal til 5.364 m2, heraf 833 m2 vej.
· Der er ikke opført bebyggelse på ejendommen, og ejendommen har ikke tidligere været bebygget.
· Ejendommen er omfattet af [...] Kommunes lokalplan nr. [...], vedtaget den 28. november 2012, samt lokalplantillæg nr. [...], vedtaget den 20. juli 2015.
· Det fremgår af lokalplanens kortbilag 2, at ejendommen er beliggende i delområde C2, samt at en mindre del af ejendommen er beliggende i delområde D og E. Af lokalplanens kortbilag 4 fremgår det endvidere, at der er 6 byggefelter beliggende på ejendommen. Ifølge lokalplanens bestemmelser skal bebyggelsen i område C opføres som åben-lav og tæt-lav bebyggelse til helårsbeboelse, og inden for delområde C2 skal bebyggelsen nærmere bestemt opføres som gårdhavehuse. Af § 7.2 i lokalplanen fremgår det, at der inden for område B, C og D maksimalt kan opføres og indrettes et etageareal på i alt 15.802 m2. Af øvrige bestemmelser fremgår det videre, at etagearealet for det enkelte gårdhavehus ikke må overstige 250 m2, og at det bebyggede areal højest må optage 50 % af byggefeltet. Bebyggelsen i delområde C2 må kun opføres i én etage med mulighed for kælder og i en maksimal bygningshøjde på 10 meter fra vejniveau.
· Af lokalplantillægget fremgår det, at de matrikulære skel skal tilpasses delområdet, hvorefter ejendommen i overensstemmelse med tegningsbilag 2 alene er beliggende i delområde C2. Af tegningsbilag 4 fremgår det endvidere, at der er 5 byggefelter beliggende på ejendommen. Ifølge tillæggets bestemmelser skal ny bebyggelse inden for delområde C2 opføres som tæt-lav boligbebyggelse i form af gårdhavehuse til helårsbeboelse. Etagearealet for det enkelte gårdhavehus må ikke overstige 250 m2. Det fremgår af en note hertil, at den samlede byggemulighed fortsat er fastlagt i § 7.2 i lokalplan nr. [...]. Gårdhavehusene skal opføres i maksimalt én etage med mulighed for kælder og i en maksimal højde på 6,5 meter fra overkanten af soklen til overkant tag.
· Ejendommen er ikke en ejerbolig.
Sagsforløb
· Ejendommen er vurderet selvstændigt første gang pr. 1. oktober 2013. SKAT ansatte ejendommens grundværdi og omberegnet grundværdi på baggrund af et grundareal på 7.179 m2 og en kvadratmeterpris på 300 kr., svarende til 2.153.700 kr.
· Ejendommens vurdering pr. 1. oktober 2014 er en videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2013.
· SKAT foretog en omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015 med henvisning til ændrede planforhold. Grundværdien og den omberegnede grundværdi blev ansat efter byggeretsværdiprincippet til henholdsvis 10.310.500 kr. og 13.608.500 kr.
· Klagerens repræsentant anmodede den 30. oktober 2020 Vurderingsstyrelsen om at genoptage og ophæve ejendommens omvurdering pr. 1. oktober 2015.
· Den 6. december 2021 genoptog Vurderingsstyrelsen ekstraordinært ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2015 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, og ophævede denne. Vurderingsstyrelsen tillagde ophævelsen af ejendomsvurderingen fremadrettet skattemæssig virkning efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, det vil sige virkning fra førstkommende vurderingstermin efter datoen for anmodningen om genoptagelse.
· Der er ikke klaget over Vurderingsstyrelsens afgørelse af 6. december 2021.
· Vurderingsstyrelsen meddelte den 25. april 2022 klageren, at der nu var mulighed for at klage over historiske ejendomsvurderinger, der var foretaget i perioden fra 2013 til 2020. Endvidere fremgik det af klagestartsbrevet, at Skatteankestyrelsen skulle have modtaget klagen senest 90 dage regnet fra datoen på brevet.
· Den 20. juli 2022 indgav repræsentanten klage over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2015 efter reglerne om fremrykket klageadgang i ejendomsvurderingslovens § 89 a.
· Repræsentanten nedlagde under møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 29. august 2023 subsidiær påstand om, at den indgivne klage skal betragtes som en klage over vurderingen pr. 1. oktober 2014. Det er repræsentantens opfattelse, at den subsidiære påstand må anses for omfattet af den oprindelige klage indgivet den 20. juli 2022, da klagen omhandler beskatningsgrundlaget.
SKATs afgørelse
Ejendommens omvurdering pr. 1. oktober 2015 er ophævet ved Vurderingsstyrelsens afgørelse af 6. december 2021.
Udtalelse fra Vurderingsstyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Vurderingsstyrelsen den 26. august 2022 udtalt følgende:
"…
Sådan har vi forstået klagen
Der klages over grundværdien 2015, som ønskes ansat til 2.153.700 kr. efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 89 a, og som derfor tillægges oprindelig skattemæssig virkning efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 89 a.
Disse oplysninger har vi brugt i sagen
Ejendommen opstår og vurderes første gang til vurderingen pr. 1. oktober 2013, hvor ejendommen, som er en ubebygget grund med et areal på 7.179 m², ansættes med en ejendomsværdi og grundværdi på 2.153.700 kr. og en omberegnet grundværdi på 2.153.700 kr.
Ejendommen er ved vurderingen pr. 1 oktober 2013 ansat med en pris på 300 kr. pr. m². Der er for området vedtaget en lokalplan [...] som er ikrafttrådt d. 11. december 2012. Denne lokalplan ses ikke indarbejdet i vurderingen for 2013. Området ses endnu ikke byggemodnet. jf. billeder fra Arealinfo.dk
Ved den påklagede vurdering pr. 1 oktober 2015 var ejendommen tidligere årsomvurderet med omvurderingsgrund jf. VUL § 3, stk. 1. nr. 6 ændrede planforhold.
Ejendommen har til vurderingen 1. oktober 2015 fortsat et areal på 7.179 m². Der var ansat en ejendomsværdi og grundværdi på 10.310.500 kr. og en omberegnet grundværdi på 13.608.500 kr.
Vurderingen pr. 1. oktober er ved anmodning om genoptagelse fra ejers repræsentant ophævet ved afgørelse den 6. december 2021, da den var foretaget uden hjemmel. Vurderingsstyrelsen var blevet opmærksomme på, at betingelserne i VUL § 3, stk. 1, nr. 6 ikke er opfyldt og der heller ikke var andre omvurderingsgrunde i VUL § 3, der var opfyldt.
Årsomvurderingen af vurderingen pr. 1 oktober 2015 og den dertil hørende omberegnet grundværdi var derfor foretaget uden hjemmel og den blev ophævet.
Ophævelsen fik skattemæssig virkning fremadrettet, dvs. virkning fra førstkommende vurderingstermin, efter datoen for anmodningen om genoptagelse. Anmodningen om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2015 var dateret og modtaget i vurderingsstyrelsen den 30. oktober 2020.
Vurderingen pr. 1 oktober 2014 er ved afgørelsen af 6. december 2021 videreført.
Derfor mener vi ikke, at der er grund til at ændre vurderingen
Da den tidligere foretagne årsomvurdering er ophævet som ulovhjemlet forud for den fremrykkede klageadgang, er der ikke længere "en foretaget årsomvurdering", der kan påklages i aktuelt prisniveau.
Efter vores opfattelse må 2015 vurderingen, derfor efter ophævelsen af den ulovhjemlede årsomvurdering, anses for at være et vurderingsfrit år.
…"
Klagerens opfattelse
Der er den 20. juli 2022 klaget over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2015. Klageren vil have en fuld prøvelse af beskatningsgrundlaget, således at der gennemføres en genberegning af ejendomsskatten fra 2017, som skal foretages ved, at grundværdien på 2.153.700 kr. pr. 1. oktober 2014 videreføres til 1. oktober 2015.
Subsidiært er der under møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 29. august 2023 nedlagt påstand om, at den indgivne klage skal betragtes som en klage over vurderingen pr. 1. oktober 2014, samt at dette kan anses for indeholdt i den indgivne klage, da det der er klaget over, er beskatningsgrundlaget.
Argumenterne for klagen er:
"…
På vegne af min klient,
· H1 A/S, CVR.nr. […],
påklages hermed under henvisning til ejendomsvurderingslovens § 89 a og klagestartsbrevet af 25. april 2022, som er vedhæftet som bilag 1, grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2015 for ejendommen beliggende: ¨
· Adresse Y1, By Y1, ejendomsnummer […] ("Ejendommen"),
der er ansat ved:
· Vurderingen pr. 1. oktober 2015
Påstand
Vi nedlægger under klagesagen påstand om, at:
· De grundværdier, der er ansat ved den påklagede vurdering, skal nedsættes til kr. 2.153.700 kr., således at grundværdien ansættes i overensstemmelse med vedhæftede afgørelse fra Vurderingsstyrelsen af 6. december 2021.
Baggrund og anbringender
Ved afgørelse af 6. december 2021 blev årsvurderingen pr. 1. oktober 2015 ophævet, således at den tidligere vurdering pr. 1. oktober 2014 på 2.153.700 kr. blev videreført, idet Vurderingsstyrelsen var enig i, at ejendommens vurdering var ansat uden hjemmel i loven. Ændringen skete imidlertid efter reglerne om genoptagelse med skattemæssig fremadrettet virkning. Vurderingsstyrelsens afgørelse vedhæftes som bilag 2.
Nærværende klage er derfor foranlediget af, at effekterne af påklage af de historiske vurderinger er tilbagebetaling af for meget betalt ejendomsskat fra 2017, uden at nogen del er forældet. Det bemærkes for god ordens skyld, at ansættelsen til 2.153.700 kr. i det gamle system var en ansættelse af vurderingen i 2012-niveau. Nærværende klage omfatter således en anden vurdering - nemlig ansættelsen af ejendommen i aktuelt niveau - dvs. pr. 1. oktober 2015.
…"
Klagerens bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har den 30. september 2022 fremsat følgende bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse:
"…
Vurderingsstyrelsen har udtalt, at de ikke mener, at der er grundlag for at genoptage og ændre vurderingen, hvilket begrundes i, at den påklagede vurdering pr. 1 oktober 2015 ved afgørelse af 6. december 2021 blev ophævet pga. en ulovhjemlet årsomvurdering.
Heroverfor skal det bemærkes, at det, der anmodes om, ikke er genoptagelse af vurderingen, men derimod en fuld prøvelse af beskatningsgrundlaget. Adgangen til at klage over vurderingerne for 2014 og frem blev åbnet ved ejendomsvurderingslovens § 89 A og det klagestartsbrev, der er modtaget fra Vurderingsstyrelsen.
Det følger således af ejendomsvurderingslovens § 89 a, at ejendomsejerne er garanteret en fuldstændig prøvelse af vurderingerne for 2014-2019 og beskatningen heraf. En fuldstændig prøvelse forudsætter således, at genberegningen gennemføres på grundlag af det korrekte beskatningsgrundlag, som for denne ejendom er 2014-vurdeingen. Det betyder altså, at skatten for 2017 skal genberegnes under inddragelse af den ophævede vurdering ved afgørelse af den 6. december 2021.
…"
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
"Først og fremmest skal det bemærkes, at der i SKM2022.21.LSR var klaget over vurderingerne 2012 og 2013, som altså ligger udenfor ejendomsvurderingslovens § 89 a. Det var bl.a. også en af begrundelserne for, at Landsskatteretten afviste sagen. Derudover fremgår det ikke af sagen, om der faktisk havde været foretaget en omvurdering i 2013 for ejendommen. Afgørelsen synes derfor ikke at være sammenlignelig med nærværende sag.
I nærværende sag har der netop været foretaget en omvurdering i 2015, som efterfølgende blev ophævet på baggrund af, at omvurderingen var foretaget ulovhjemlet.
Skatteankestyrelsen har derudover anført, at når vurderingen er ophævet, så har den ikke længere nogen retsvirkning, hvorfor den ikke længere eksisterer. Klager er ikke enig i denne opfattelse, eftersom den ophævede vurdering netop alene er tillagt skattemæssig fremadrettet virkning. Det betyder altså, at ejendomsskatten i 2017 skal ansættes på baggrund af omvurderingen pr. 1. oktober 2015.
Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til følgende, som fremgår af Forvaltningsret Almindelige emner (7. udgave):
"Hvis en annullation har virkning ex nunc, anses forvaltningsafgørelsen således kun for ikke eksisterende (uden retsvirkninger) for tiden efter annullationen. Skal annullationen derimod regnes ex tunc, anses forvaltningsafgørelsen for ikke eksisterende helt fra dens udstedelse."
I nærværende sag er ophævelsen af vurderingen altså foretaget ex nunc, hvilket også stemmer overens med det, der fremgår af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7. Selve ophævelsen af omvurderingen for 2015 har således kun haft skattemæssig fremadrettet virkning. Det har således også den betydning, at omvurderingen for 2015 stadig har retsvirkning forudgående afgørelsen af 6. december 2021. Omvurderingen for 2015 er således stadig genstand for behandling efter ejendomsvurderingslovens § 89 a.
Derudover kan der henvises til, at det af lovforslag nr. 107 af 20. november 2020 om ændringer af ejendomsvurderingsloven, under bemærkninger til § 89 a fremgår følgende:
"Efter forslaget skal den fornyede klagebehandling af vurderingen på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret alene tage udgangspunkt i selve prisforholdene, hvilket vil sige, at de faktiske omstændigheder, som klagesagen i historisk prisniveau tog udgangspunkt i, skal danne grundlag for den efterfølgende klagesag, som behandles på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret."
Det fremgår direkte heraf, at hvis der tidligere er gennemført en klagebehandling af de faktiske forhold, skal der udelukkende gennemføres klage- og dermed behandling af prisforholdene. Af denne grund er det ligeledes klagers opfattelse, at vurderingen 2015 er genstand for behandling efter ejendomsvurderingslovens § 89 a.
Af de ovenstående forarbejder kan der ligeledes henvises til følgende:
"Tilsvarende vil det være prisforholdene pr. 1. oktober 2016, klagebehandlingen vil skulle foretages på baggrund af, hvis det er en omvurdering pr. 1. oktober 2017 der er klaget over, da det følger af § 3, stk. 4, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, at en omvurdering på daværende tidspunkt skulle foretages med udgangspunkt i prisforholdene ved den seneste almindelige vurderingstermin."
I nærværende sag vil det altså være prisniveauet for 2014, der ville skulle tages udgangspunkt i ved prisforholdene for 2015, som skal behandles efter § 89 a.
Ud fra ovenstående er det altså klagers klare opfattelse, at sagen er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 89 a, hvorfor sagen ikke skal afvises. Grundværdien skal af samme årsager pr. 1. oktober 2015 i aktuelt niveau ansættes til 2.153.700 kr."
Retsmøde
Vurderingsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Vurderingsstyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
"Vurderingsstyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling.
…
Supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen sagsfremstilling og forslag til afgørelse
Vi har forholdt os til, at vi ikke mener det er muligt at behandle klagen over beskatningsgrundlaget. Det fremgår, at klagen er afvist som helhed. Vi har ikke forholdt os til vurderingen for 2014, da vi ikke er oplyst, at dette skal behandles.
Vurderingsstyrelsen bemærkninger til repræsentantens kommentarer
Vi mener ikke, at det har nogen betydning, at ejendomsvurderingslovens § 89 a forholder sig til prisforholdene i vurderingsåret for omvurderinger, da vurderingen ikke længere eksisterer."
Indlæg under retsmødet
Under henvisning til ejendomsvurderingslovens § 89 a og klagestartsbrevet af 25. april 2022 nedlagde klagerens repræsentant påstand om, at grundværdien pr. 1. oktober 2015, subsidiært pr. 1. oktober 2014, ansættes til 2.153.700 kr. Repræsentanten gennemgik sine tidligere anbringender og oplyste, at klageren ikke havde indgivet en klage over den oprindelige omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015.
Vurderingsstyrelsen indstillede, at klagen afvises, da omvurderingen pr. 1. oktober 2015 ikke længere eksisterer og det ikke er muligt at behandle beskatningsgrundlaget, der udspringer af den ophævede vurdering.
Landsskatterettens begrundelse og afgørelse
Sagen drejer sig om, hvorvidt der efter reglerne om fremrykket klageadgang er mulighed for at klage over en vurdering, som er ophævet, når ophævelsen alene er blevet tillagt fremadrettet skattemæssig virkning.
Retsgrundlaget
Ejendomsvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober 2020 med senere ændringer)
§ 89 a, stk. 1:
Vurderinger omfattet af § 89, stk. 1 og 2, der er foretaget af ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020 som ejerboliger, kan uanset § 89, stk. 1 og 2, påklages til skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra dateringen af meddelelsen efter 2. pkt., jf. dog stk. 2-4. Der udsendes særskilt meddelelse om klageadgang og igangsættelse af klagefristen efter 1. pkt.
Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
… Forslaget giver således ejere af erhvervsejendomme, der mener, at vurderingen har været for høj, en mulighed for gennem klagebehandlingen at få en stillingtagen hertil og dermed en eventuel tilbagebetaling uden at skulle afvente de nye erhvervsvurderinger. Alternativt vil der kunne klages over de videreførte vurderinger, i forbindelse med at de nye ejendomsvurderinger udsendes.
Ejendomsvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober 2020 med senere ændringer)
§ 89, stk. 2, 1. og 2. pkt.:
Skatteforvaltningen udsender meddelelse om almindelige vurderinger og omvurderinger, der er foretaget fra den 1. oktober 2014 og indtil denne lovs ikrafttræden eller efter §§ 87 og 88, af ejendomme, der efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, vurderes i ulige år, senest samtidig med meddelelse efter stk. 8. Klage over vurderinger som nævnt i 1. pkt. skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra datering af meddelelsen efter stk. 8.
SKM2022.21.LSR
Sagen angik, hvorvidt et selskab var berettiget til at klage over vurderingen af en erhvervsejendoms grundværdi og ejendomsværdi pr. 1. oktober 2012 og 2013. Selskabet havde indgivet klagen under henvisning til klageadgangen i ejendomsvurderingslovens § 89 a. Landsskatteretten afviste klagen under henvisning til, at adgangen til at klage over de udskudte vurderinger for erhvervsejendomme ikke omfatter vurderingen pr. 1. oktober 2012 og en eventuel årsomvurdering pr. 1. oktober 2013. For så vidt angår klagen over vurderingen pr. 1. oktober 2013 bemærkede Landsskatteretten, at der ikke var foretaget en almindelig vurdering eller årsomvurdering af erhvervsejendommen med en vurderingstermin i 2013. Da der således ikke var truffet nogen afgørelse om ansættelse af grundværdi og/eller ejendomsværdi med en vurderingstermin i 2013 for erhvervsejendommen, fandt Landsskatteretten, at Landsskatteretten også af denne årsag ikke kunne behandle klagen over vurderingen pr. 1. oktober 2013. Endelig fandt Landsskatteretten, at det forhold, at vurderingen pr. 1. oktober 2012 i henhold til beskatningsreglerne indgår som grundlag ved opgørelsen af skatter og afgifter vedrørende erhvervsejendommen for mere end ét skatteår, ikke kunne føre til et andet resultat, idet det ikke ændrede ved, at der ikke var truffet nogen afgørelse om ansættelse af erhvervsejendommens grundværdi og/eller ejendomsværdi med en vurderingstermin i 2013.
Annullation
Det fremgår af den forvaltningsretlige litteratur - blandt andet af Niels Fenger, Forvaltningsret, 1. udgave 2018, side 939 ff.) - at annullation af en afgørelse medfører, at retsvirkningerne af afgørelsen fjernes, uden der sættes anden retsvirkning i stedet for.
Skatteforvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020 med senere ændringer)
§ 33, stk. 7:
Genoptagelse eller foretagelse af en vurdering eller en del af en vurdering efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. stk. 3, tillægges skattemæssig virkning for vurderinger eller dele af vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen eller foretagelsen finder sted, medmindre genoptagelsen eller foretagelsen er til ugunst for ejeren, og ejeren vidste eller burde have vidst, at vurderingen eller en del af vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, eller at vurderingen eller en del af vurderingen manglede. I så fald tillægges vurderingen eller delen af vurderingen skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering eller del af en vurdering, der er blevet genoptaget eller foretaget. En ansættelse eller ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat, der er afledt af en ændret eller foretaget vurdering eller af en del af en vurdering, jf. 2. pkt., kan alene ske inden for frister svarende til fristerne i § 26, stk. 1, 1.-4. pkt., medmindre ansættelsen eller ændringen af ansættelsen er til gunst for ejeren. I de tilfælde hvor en ejer kan dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at denne senest den 31. december 2018 har rettet henvendelse til told- og skatteforvaltningen og gjort opmærksom på den fejlagtige eller manglende vurdering eller del af en vurdering, eller har gjort opmærksom på, at der ikke er foretaget ansættelse af ejendomsværdiskat eller, at ejendomsværdiskatten er ansat for lavt, kan der ikke ske afledt ansættelse eller ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat for indkomståret 2018 og tidligere år, medmindre ansættelsen eller ændringen af ansættelsen er til gunst for ejeren.
Forslag til lov om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven nr. 198 fremsat den 14. august 2012
…
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
…
Til § 2
Til nr. 1
…
Hvis det konstateres, at ejeren har været i god tro, vil genoptagelse efter forslaget skulle have skattemæssig virkning fremadrettet. De korrigerede oplysninger vil indgå i grundlaget for kommende vurderinger og i den beskatning, som de kommende vurderinger giver grundlag for. Derimod vil ejeren i tilfælde af god tro ikke bagudrettet blive beskattet på grundlag af den ændrede vurdering.
Begrundelse og afgørelse
SKAT foretog en omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015.
Den 6. december 2021 genoptog Vurderingsstyrelsen ekstraordinært ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2015 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, og ophævede denne. Ophævelsen af vurderingen blev tillagt fremadrettet skattemæssig virkning i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.
Vurderingsstyrelsen meddelte den 25. april 2022 klageren, at der nu efter ejendomsvurderingslovens § 89 a var mulighed for at klage over historiske ejendomsvurderinger, der var foretaget i perioden fra 2013 til 2020.
Klagerens repræsentant indgav den 20. juli 2022 klage over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2015 efter reglerne om fremrykket klageadgang i ejendomsvurderingslovens § 89 a. Klagerens repræsentant har anført, at den indgivne klage er en klage over vurderingen pr. 1. oktober 2015, og at der ønskes en fuld prøvelse af beskatningsgrundlaget.
Retten bemærker, at ejendommen i 2014 og 2015 var en erhvervsejendom og fortsat er en erhvervsejendom, der ikke skal vurderes som en ejerbolig pr. 1. januar 2020. Ejendommen er således som sådan omfattet af ejendomsvurderingslovens § 89 a.
Endvidere bemærker retten, at henvisningen i ejendomsvurderingslovens § 89 a, stk. 1, til vurderinger omfattet af § 89, stk. 2, medfører, at muligheden for at klage på grundlag af Vurderingsstyrelsens brev af 25. april 2022 omfattede vurderinger og omvurderinger, der var foretaget fra den 1. oktober 2014 og frem til den 1. oktober 2020. En foretaget vurdering af klagerens ejendom vil derfor være omfattet af klageadgangen efter § 89 a.
Retten finder, at klageadgangen efter ejendomsvurderingslovens § 89 a alene giver mulighed for at prøve rigtigheden af de vurderinger, der er omfattet af bestemmelsen i ejendomsvurderingslovens § 89. Retten finder dermed også, at klageadgangen ikke omfatter en adgang til at få prøvet, hvordan den efterfølgende skatteansættelse skal foretages.
Retten har lagt vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til forslaget til ejendomsvurderingslovens § 89 a, at bestemmelsen giver ejere af erhvervsejendomme en mulighed for at klage, hvis de mener, at en vurdering er for høj, og at de gennem klageadgangen kan få en stillingtagen hertil. Klageadgangen vedrører dermed alene selve vurderingens rigtighed. Det fremgår også, at netop denne klageadgang af vurderingerne i sig selv vil sikre, at ejerne kan få en eventuel tilbagebetaling af for meget betalte ejendomsskatter.
Landsskatteretten har i SKM2022.21.LSR udtalt, at klageadgangen efter ejendomsvurderingslovens § 89 a alene omfatter vurderinger, der er foretaget. Det er således afgørende, at der foreligger en afgørelse i form af en vurdering omfattet af § 89 a, jf. § 89, der er foretaget.
Det er rettens opfattelse, at der på tidspunktet for udsendelsen af klagestartsbrevet og indgivelsen af klagen over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2015 ikke længere eksisterede en foretaget vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015.
Retten har lagt vægt på, at omvurderingen pr. 1. oktober 2015 blev ophævet af Vurderingsstyrelsen den 6. december 2021. Som det er beskrevet i blandt andet den forvaltningsretlige litteratur er retsvirkningen af, at en forvaltningsafgørelse ophæves, at den ophævede afgørelse ikke længere har retsvirkning og dermed reelt ikke længere eksisterer. Der kan efter ophævelsen af vurderingen derfor ikke længere siges at eksistere en fortaget omvurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015.
Det forhold, at Vurderingsstyrelsen samtidig med ophævelsen har udtalt, at ophævelsen alene er tillagt fremadrettet skattemæssig virkning efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, vedrører alene den efterfølgende skattemæssige virkning, ophævelsen skulle have. Det ændrer efter rettens opfattelse ikke på, at selve vurderingen er ophævet med den retsvirkning, der er beskrevet i den forvaltningsretlige litteratur. Det af repræsentanten anførte kan ikke føre til et andet resultat.
Idet der således ikke længere efter ophævelsen eksisterer en foretaget vurdering af ejendommen pr. 1. oktober 2015, har Landsskatteretten ikke saglig kompetence til at behandle klagen, jf. SKM2022.21.LSR.
Retten finder i øvrigt, at den indgivne klage af 20. juli 2022 alene kan anses for at omhandle vurderingen pr. 1. oktober 2015. Der er i den forbindelse lagt vægt på klagens ordlyd, herunder den udfyldte klageformular. Endvidere er der lagt vægt på, at hver vurdering udgør en selvstændig afgørelse.
Landsskatteretten afviser derfor klagen.