Byrettens dom

Dom afsagt den 27. september 2022

Rettens nr. 6166/2021

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T cpr-nummer ...11

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 3. juni 2021.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

(0 100-76402-00098-20, 0100-76402-00099-20, 0100-76402-00100-20, 0100-76402-00101-20 og 0100-76402-00102-20)
overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for 3. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 som reel ejer af og direktør i virksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse, CVR...12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et momstilsvar på 238.803 kr., selv om det rettelig var på 447.286 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms for 208.483 kr.

2.

(0100-76402-00103-20)
overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, subsidiært forsøg herpå jf. straffelovens § 21, ved for 1. halvår 2019 som reel ejer af og direktør i virksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse, CVR...12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et momstilsvar på 178.187 kr., selv om det rettelig var på 189.815 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms med 11.628 kr., subsidiært at have forsøgt herpå, hvilket blev afværget, da han den (red.dato.nr.2.fjernet) blev anholdt af politiet.

3.

(0100-76602-00002-18)
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den 1. juli 2017 til den (red.dato.nr.2.fjernet), som reel indehaver og direktør i virksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse, CVR...12, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at opholde sin pligt til at foretage indeholdelse af AM-bidrag og A-skat af et beløb på 880.644 kr., hvorved statskassen blev unddraget AM-bidrag og A-skat med 516.057 kr.

Forhold 3 alternativt
overtrædelse af skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved for indkomståret 2017 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han den 9. marts 2018 via TastSelv angav sin skattepligtige aktieindkomst for året tor lavt med 200.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat med 76.245 kr.

overtrædelse af skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved for indkomståret 2017 som reel ejer af og direktør i virksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse, CVR ...12, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han den 12. juni 2018 angav eller foranledigede selskabets skattepligtige indkomst for året angivet for lavt med 200.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget selskabsskat med 44.000 kr.

overtrædelse af skattekontrollovens § 82. stk. 1, ved for indkomståret 2018 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han den (red.dato.nr.5.fjernet) via TastSelv angav sin skattepligtige aktieindkomst for året for lavt med 625.522 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat med 254.784 kr.

overtrædelse af skattekontrollovens § 82, stk. 1, ved for indkomståret 2018 som reel ejer af og direktør i virksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse, CVR ...12, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han den 6. juni 2019 angav eller foranledigede selskabets skattepligtige indkomst for året angivet for lavt med 625.522 kr., hvorved det offentlige blev unddraget selskabsskat med 137.615 kr.

overtrædelse af skattekontrollovens § 82, stk. 1, subsidiært forsøg herpå efter straffelovens § 21, ved for indkomståret 2019 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han via TastSelv angav sin skattepligtige aktieindkomst for året for lavt med 46.712 kr., subsidiært forsøgte herpå, indtil han den (red.dato.nr.2.fjernet) blev anholdt af politiet, hvorved det offentlige blev unddraget, subsidiær forsøgt unddraget skat med 12.612 kr.

overtrædelse af skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved for indkomståret 2019 som den reel ejer af og direktør i virksomheden G1-virksomhed, Y1-adresses CVR...12, med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han angav selskabets skattepligtige indkomst for året for lavt med 46.712 kr., hvorved det offentlige blev unddraget selskabsskat med 10.277 kr., subsidiært forsøgte herpå, idet han foranledigede uberettigede fradrag på 46.712 kr. konteret i selskabets bogføring, hvorved det offentlige blev forsøgt unddraget 10.277 kr., hvilket mislykkedes, da han blev anholdt af politiet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens 75, stk. 1, subsidiært 76 a, konfiskeres

• 745.016 kr. indestående på tiltaltes konto X1-bankkonto i F1-bank, hvilket beløb er overført til Y13-bys Politi
• 13.047 kr. indestående på tiltaltes konto X2-bankkonto i F1-bank, hvilket beløb er overført til Y13-bys Politi
• 1.350 kr. i kontanter, jf. koster 109
• 15.000 kr. i kontanter, jf. koster 110
• 977,50 kr. i kontanter (mønter), jf. koster 112
• 36.200 kr. i kontanter (sedler), jf. koster 12

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, tillægges en tillægsbøde på 736.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte til Skattestyrelsen skal betale 736.168 kr. i erstatning.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og vidnerne V1, V2, V3, V4, V5, V6, V7, V8, V9, V9, V10, V11, V12, V13, V2, V15, V16, V17, V18, V19, V20, V21, V22 og V23.

Forklaringerne er i retsbogen gengivet således:

"Tiltalte T forklarede, at han overtog G1-virksomhed den (red.dato.nr.1.fjernet). Selskabet er stadig aktivt, og han er ene ejer og direktør. Han er selv uddannet (red.uddannelse.nr.1.fjernet). Han har været ansat i (red.myndighed.nr.1.fjernet) siden (red.årstal.nr.2.fjernet), hvor han bl.a. har været (red.stillingsbetegnelse.nr.1.fjernet). Da han blev anholdt i (red.dato.nr.2.fjernet) var han (red.stillingsbetegnelse.nr.2.fjernet) i Y2-by, men han er på grund af denne sag blevet suspenderet.

Forevist mappe 0, s. 427f forklarede han, at i 2017 var han også (red.stillingsbetegnelse.nr.3.fjernet) for unge i Y3-by Kommune. Han var endvidere (red.stillingsbetegnelse.nr.4.fjernet) for G2-virksomhed, hvor han lavede forskellige fritidsaktiviteter; paint ball. go-cart mv. Det kunne godt hænge sammen at have job flere steder, og de andre arbejder var ikke på fuld tid. Han var endvidere ansat til indkøb mv. i G1-virksomhed.

Forevist s. 435f forklarede han, at han i 2018 havde samme job hos Y3-by Kommune, hvor man skulle hjælpe unge mennesker, der (red.beskrivelse.nr.1.fjernet). Han var også fortsat ansat i boligselskabet som (red.stillingsbetegnelse.nr.4.fjernet). Han kan ikke huske, om han var på deltid eller fuldtid i (red.myndighed.nr.1.fjernet) i 2018. Foreholdt at lønnen er 115.000 kr. lavere forklarede han, at han mener, at han gik på deltid i 2018.

Han købte restauranten G1-virksomhed på Y1-adresse af ham, der ejede G1-virksomhed. Den pågældende havde (red.antal.nr.1.fjernet) restauranter, og tiltalte overtog kun den på Y1-adresse. Forretningen lå kun 300 meter fra tiltaltes bopæl, og han fik et godt tilbud fra ejeren, V25. Tiltalte købte den for at se, om den kunne give overskud senere. Han havde aldrig tidligere været selvstændig restauratør, men han har drevet et (red.firma.nr.1.fjernet) sammen med to andre (red.ansatte.nr.1.fjernet), hvor han havde orlov fra sin stilling. Han kendte ikke til regler om moms og skat, men han hyrede en revisor, V16. Han havde andre klienter, som havde restauranter. Han kendte godt selv til, at man skulle indeholde moms og angive moms og indtægter til skattevæsenet. Han vidste også, at man skulle indeholde a-skat for de ansatte. Han samlede selv bilag for sine udgifter i tre måneder, og han afleverede derefter bilagene til sin revisor. Han afleverede også dokumentation for indtægter i form af dankortkvitteringer. Under 10 % var kontant, resten var på dankort. Revisoren fik både dankortkvitteringer og kontoudtog, og revisoren stod for bogføring og regnskab. Revisoren indberettede også til skat. Tiltalte stod for lønudbetaling via G26-virksomhed. Det toregik ved, at medarbejderne sidst på måneden afleverede timesedler. Han gennemgik, om timetallene passede, men han kontrollerede ikke, om de rent faktisk havde været på arbejde. Det kunne ske, at han lavede en fejl og glemte en time eller to, men så skrev de til ham. at han havde begået en fejl, hvorefter han korrigerede det på næste lønseddel. De fik alle lønsedler på deres arbejde.

G1-virksomhed solgte 90% take-away mad og 10% spisende kunder. De åbnede for kunder fra kl. 11 til kl. 22, men de startede med at forberede alting fra kl. 5 eller 6 om morgenen. De skar grøntsager og forberedte maden, bl.a. nudler, won ton, forårsruller og sticks. De fik leveret friske grøntsager og lavede alt fra bunden. De lavede også 11 forskellige saucer hver dag. De havde ikke frostvarer. Der var ca. 10 timers arbejde forbundet med forberedelsen hver dag, og for det meste kom der 2 personer i 5 timer. Nogle gange kunne de også møde flere.

Han stod selv for at lukke og afstemme kassen. Han stod ikke i forretningen, og han overtog en eksisterende forretning med personale. Deres kok mødte kl. 10.30, og de havde to studerende til at møde hhv. kl. 17 og 18. Forberedelsen blev varetaget af et særskilt firma, som også gjorde det, da han overtog forretningen. Han havde ikke selv disse folk ansat. Hvis det selskab, der leverede maden, ikke kunne stå for forberedelsen, var han under tiden nødt til at ansætte studerende til at komme meget tidligt om morgenen. Forberedelsen foregik typisk i kælderen, men kunne også ske ovenpå.

Deres kok blev typisk afløst af en anden kl. 17, men kokken kunne også være der hele dagen. Fra kl. 11 til kl. 17 var der kun en kok på arbejde. Hvis der var sindssygt travlt, kunne han ringe efter hjælp hos den kok, som skulle møde om aftenen. Det behøvede tiltalte ikke sige god for på forhånd.

Rengøringen blev varetaget af et firma. Hvis der var behov, måtte han finde nogen, som kunne hjælpe, og som han så måtte aflønne selv. Der var daglig rengøring af både restaurant, køkken og kælder. De rengjorde bl.a. emhætte, opvaskemaskine, borde osv. De brugte nok omkring 4 timer om dagen på rengøring, selv om fødevarestyrelsen havde vurderet deres rengøringsbehov til 7 timer om dagen. Rengøringsfirmaet startede fra kl. 22 men de kunne også komme senere om natten. En gang om måneden skulle restauranten endvidere rengøres på "utraditionelle steder", dvs. bag lamper, køleskab osv. Hovedrengøringen kunne blive foretaget af ham setv, hans hustru eller en af' hans ansatte, som fik nogle ekstra timer. Det skete også, at rengøringsfirmaet havde tid til at lave ekstraordinær rengøring. Fordelen ved at have et rengøringsfirma var, at det var deres ansvar at finde ansatte, men han havde problemer med kvaliteten af deres rengøring, og nogle gange måtte de gøre ekstra rent selv. Hvis han skiftede rengøringsselskab, måtte de også gøre det selv.

Tiltalte er gift og har 4 børn på (red.alder.nr.1.fjernet), (red.alder.nr.2.fjernet), (red.alder.nr.3.fjernet), og (red.alder.nr.4.fjernet) år gamle. De er alle hjemmeboende. De bor på Y3-by. Tiltalte er familiens hovedforsørger, og hans hustru er (red.profession.nr.1.fjernet), men har hjulpet med rengøring. Han har arbejdet mange timer hver dag. Han kunne nogle gange arbejde 16-17 timer om dagen, andre gange mindre. Jobbet som (red.stillingsbetegnelse.nr.3.fjernet) for unge fandt sted, når der var behov. Den unge kunne ringe om aftenen eller natten, men selv om der ikke var nogen, som ringede, fik han stadig løn for at stå til rådighed. Arbejdet for (red.forening.nr.1.fjernet) kunne han lave hjemmefra ved computeren, for det bestod i koordinering af aktiviteter. Han tjente lidt over (red.løn.nr.1.fjernet) om året, og de havde en rimeligt god økonomi.

Foreholdt samtale den 7. december 2018, mappe 9 s 237f, forklarede han, at han benyttede den pågældende telefon. Han talte med sin hustru om et af Fødevarekontrollens besøg. De havde ikke været tilfredse. Han havde haft (red.antal.nr.2.fjernet) forskellige rengøringsfirmaer inden for at år, men alligevel havde det ikke været tilfredsstillende. Han aftalte med sin hustru, at hun en gang om måneden skulle komme ned i forretningen og tage utraditionelle steder, hjørner osv., for det havde ikke været godt nok. Hans kone prøvede at gøre det så godt som muligt. De lavede den aftale inden denne samtale, da de begyndte at støde på udfordringer med rengøringen og med Fødevarestyrelsen. Han ved ikke, om hun havde været nede i forretningen inden denne samtale. Han kan ikke sige, hvor mange gange hans hustru har været nede at rengøre i forretningen i alt i løbet af årene.

Forevist oversigt over de ansatte i 2017, tillæg 2 s. 56, forklarede han, at pigerne arbejdede om aftenen. Han ved ikke, om alle de ansatte i 2017 fremgår af dette bilag. Hvis der har været andre i forretningen, har de været på en prøvevagt uden at blive ansat. Han ved ikke, hvor mange der var på prøvevagt, men en person havde højst to prøvevagter, før de blev ansat. Han ved ikke, hvor mange timer V2 var ansat, hvor ofte hun var der, eller hvad hun ellers lavede. Det er på samme måde med JF, JG og JH. Han vil gætte på, at hvis de var studerende, ville de have haft 1 til 2 vagter om ugen.

V4 er kok og arbejdede i forretningen, og nogle gange åbnede han kl. 11 og andre gange kom han om eftermiddagen. Pigerne kom og ekspederede kunder hhv. kl. 17 og 18. Der er travlt om aftenen, da der er tale om varm mad, og der er mindre travlt i løbet af dagen. Pigernes arbejde var at tage imod bestillinger, give dem videre til kokken, tage imod maden fra kokken og pakke den ind til kunden. Pigerne vaskede også af. Når pigerne ikke var der, stod kokken for det hele alene.

Han kan ikke huske JI, og han ved ikke, hvad han lavede. Han kan huske, at de havde en ansat V17, som de kaldte V17. Der var også en ansat, de kaldte for JJ, men han ved ikke, hvem af dem, der er tale om. Det er Y4-nationalitet ansatte, og de havde alle kaldenavne, og han kender ikke deres rigtige navne. Han kan ikke sige, om det kokke. Den person, der blev kaldt JJ, stod enten for forberedelse eller var kok.

Han ved ikke, hvem JK var. Det kan godt passe, at JL var ham, der blev kaldt V17. Han tilberedte sovserne. Han ved ikke, hvornår V17 mødte, men sovserne skulle være klar senest kl. 11 om formiddagen.

Forevist oversigt over ansatte i 2018, s. 57, forklarede han, at pigerne var ansat til at betjene kunder. Han kan ikke huske JM og JN. V3 er stadig ansat hos ham. Hun er ikke på fuld tid, og han kan ikke huske, hvor ofte hun var der i 2018. Han kan ikke huske JO. V19 var ansat i et stykke tid, og hun havde lidt mere end de andre piger. Hun var der nok 3 til 4 gange om ugen. Han kan ikke huske JP eller JR. JH kan han huske, hun arbejdede der ikke særlig meget. Han kan se, at V4 var kok, men der må være en eller to kokke mere. Han kan ikke huske hvem. JS var ikke kok, men var vist ansat i et rengøringsfirma, men fik nogle ekstra timer hos tiltalte, fx med oprydning, vareopfyldning og rengøring. Man kunne ringe og bede ham om at gøre noget ekstraordinært. Mange af dem var studerende, og der var grænser for, hvor meget de måtte arbejde. Han kan ikke huske V6. Der har været en af de andre, som var kok, men han kan ikke sige, hvem det var.

Forevist oversigt over ansatte i 2019, s. 58, forklarede han, at V2, V18, V3, V19, JT og JH var ansat til at ekspedere på deltid. Han har haft mange udskiftninger, og han ved ikke, hvor meget de hver især har været der. V4 var fuldtidsansat, og måske var JJ også kok. Ellers har han fundet en kok eller køkkenassistent gennem et firma.

V4 fulgte med, da tiltalte overtog forretningen. V4 er ikke ansat længere. V4 har nok været der 4 gange om ugen, og kokkene aftaler indbyrdes, hvem der tager vagterne. Det blander tiltalte sig ikke i. Han lavede en vagtplan for pigerne, men de kunne også bytte indbyrdes.

Foreholdt aflytning af samtale den 25. oktober 2018 med JH, tillæg 2 s. 70, forklarede tiltalte, at nogle gange var V4 der 5 dage om ugen, andre gange 4. Han skulle arbejde 37 timer om ugen, men det kunne hænde, at han byttede med en af de andre kokke, og det var så noget, som de to aftalte. Det var ikke planlagt, af de skulle arbejde mere end 37 timer om ugen.

Han har haft en Y4-nationalitet ansat, som blev kaldt JU. Han er stadig ansat, men han kan ikke huske, hvornår han startede. Han kan huske, at JU kom hen til ham, fordi han ikke havde noget arbejde. Han mener, at de startede med en prøveperiode, hvor JU måtte spise og drikke gratis, men hvor han ikke fik løn. Han ved ikke, hvor lang prøveperioden var, men måske lidt over en måned. JU var der kun en gang imellem, hvor han hjalp til og fik noget mad. JU gjorde det fint, og derfor blev han ansat. Han skulle læres op i, hvordan man skar grøntsager og tilberedte. Han kom derfor et par timer en gang om ugen eller hver 14. dag og hjalp til. Oplæringen afhang af, hvor dygtig man var. JU er kok nu, og han skulle oplæres. Han kom og støttede sig til en af de ansatte, og han fik småopgaver. Han kunne ikke finde på at bede JU om at gøre rent i prøveperioden, men hvis der var behov for at tørre et bord eller køleskab af, kunne han godt gøre dette. Han ved ikke, om JU har gjort rent sammen med andre i prøveperioden, men det kan være, han har set, hvordan det er foregået og har hjulpet, hvis fx rengøringen har svigtet. JU er nu fastansat og er dygtig. Al den løn, JU har tjent, er angivet til SKAT.

Hans ene søn hedder JV. Han var født i (red.årstal.nr.1.fjernet). Han har på et tidspunkt været ansat, formentlig lidt efter han fyldte 13 år. Da han blev ansat, fik han løn, og indkomsten blev oplyst til SKAT. Han fik en formel kontrakt. Han har også hjulpet til i forretningen, før han blev ansat, fx med opvask, at hente ting eller alt muligt. Han har ikke ordnet grøntsager. Da han blev ansat, vaskede han op, tørrede borde af, fyldte op, hentede breve og andet. Nu er han (red.alder.nr.1.fjernet) og har flere arbejdsopgaver. Han fik ikke som 13-årig løn, men hjalp bare, fordi han var en del af familien. Det kan godt være, at han har fået gaver eller forhøjet lommepenge, men han fik ikke betaling.

Foreholdt aflytning af samtale af 30. oktober 2018, mappe 9 s. 382, forklarede han, at han talte med V4, som havde brug for hjælp. Han sendte "JV, så V4 kunne lære ham at skære grøntsager. JV havde ikke skåret grøntsager før. V4 sagde, at JV ikke kunne finde ud af at skære champignoner, som han sad bare og drak sodavand. Det var ikke sidste gang, han sendte sin søn derned, for han skulle lære det. Han vil ikke kalde det for oplæring, men det er mere udtryk for, at hans barn hjælper ham, når han er presset. Det er meget muligt, at JV prøvede at skære grøntsager igen, men han kan ikke huske det.

Foreholdt samtale af 11. december 2018, mappe 9 s. 430, forklarede han, at han talte med V17, som skulle bestille varer til levering onsdag; sukker, kokosmælk, salt og andet. Han bestilte en gang om ugen. Der er ikke tale om grøntsager, som de fik hver dag, om som de bestilte til næste dag. Den ugentlige bestilling tog 5 minutter og blev klaret online. JV skulle komme og hjælpe med at bære varer ned. Han aftalte med V17, at hvis der var behov for det, ville han sende JV, hvis kan ikke selv kunne hjælpe.

Foreholdt samtale af 19. december 2018, mappe 9 s. 406, forklarede han, at han talte med V4 om, at JV skulle tage mod levering, fordi V17 ikke var der. Han har ikke aflønnet JV, og han aflønnede heller ikke sin hustru. Det var en familierestaurant, og de hjalp alle til.

Foreholdt samtale af 9. november 2018, mappe 5 s. 270, forklarede han, at der ikke tales om en JW, men om V2, som var ansat. Han mener også, at JH omtaler V2, og ikke JW.

Når han skulle ansætte Y28-nationalitet, gik det fra mund til mund. Når han havde ansat en Y4-nationalitet, kom der andre Y28-nationalitet, som var kommet til landet, og som spurgte, og de kunne få arbejde. Når han skulle ansætte en pige, var det gennem (red.medie.nr.1.fjernet) eller via de andre ansatte. De fleste ansatte fik bedre arbejde efter kort tid, og nogle få var der i længere tid. Han har stadig svært ved at få ansatte. JJ var dygtig, men han fandt også bedre græsgange.

Han fik JU på et tidspunkt, hvor de havde rigeligt med folk. JU kom, fordi der var ligesindede, der arbejdede hos tiltalte. JU havde så en prøveperiode og fik et par vagter, men senere fik han mere arbejde. Nogle gange kom medarbejdere og sagde, at de ville arbejde mere, andre gange mindre. Når de var studerende, var det nødvendigt at være fleksibel.

Hans største udfordring har været rengøring, for pigerne ville ikke gøre det, og for de Y4-nationalitet mænd var det i strid med deres kultur at gøre rent.

Foreholdt samtale af 5. januar 2019, tillæg 2 s. 75, forklarede han, at han tabte med V30, som kalder sig V30. Hun er ejeren af G3-virksomhed’s kone. Det er dem, de bestiller grøntsager hos hver dag. Hun havde tilkendegivet, at de havde brug for hjælp, og han var selv fyldt op på arbejdskraft på det tidspunkt. Det svinger meget, hvor meget hjælp han havde brug for, og han prøvede at tilpasse sine udgifter til ansatte i lyset af, hvad behovet var. Hvis der ikke var så meget at lave, havde han også kun 1 pige om aftenen i stedet for 2.

Det var sædvanligt, at hans ansatte fik en kontrakt på papir. Timelønnen var afhængig af kvalifikationer, og hvis en ansat var dygtig, ville pågældende få mere i løn. Der ville blive lavet en tillægskontrakt om lønnen, og ellers forhandlede han timeløn en gang om året. Lønnen afhang af funktion og kvalifikationer. I 2018 fik en kok 110 kr. i starten, hvis han ikke var erfaren og skulle oplæres. Hvis han gjorde det godt, kunne han få mere i løn. Nogle ville forhandle løn hele tiden. Pigerne fik som udgangspunkt 110 kr. i timen, men hvis de var erfarne, ville de få mere. Han kan ikke huske V17's ansættelseskontrakt.

Forevist ansættelseskontrakter mappe 6 s. 187f, 195, 199, 206 og 220 forklarede han, at lønnen var med alle tillæg, og de fik ikke pension, V3 får nu 150 kr. i timen. Han opfordrede de ansatte til ikke at snakke om lønninger for ikke at skabe splid. Han har været ude for, at der kom splid, hvis to ansatte ikke fik det samme. Han ville normalt ikke tale om løn i telefonen, men ville aftale vilkårene personligt. Han er lidt gammeldags, fordi telefoner kan give misforståelser. Mange af dem vil sige nej til 110 kr. i timen, for konkurrencen er hård, men det er nemmere at tale dem til at tage jobbet, når de er der til en personlig samtale. Han håber, at når de forstår, hvad de skal lave, vil de tage jobbet, selvom lønnen var lav. Det var ikke sådan, at han i forbindelse med ansættelse af en medarbejder sagde, at han ville give mere under bordet. Det er ulovligt.

Forevist samtale af 6. november 2018, mappe 9 s. 189, forklarede han, at han ikke kan huske, hvad det var JY skulle lave, men det var muligvis kokkearbejde. Han mener ikke, at han har haft en ansat, der hedder JY. Han ville ikke tale om løn over telefonen for ikke at skræmme ham væk. Der er ikke nogen af de ansatte, der var udlærte kokke. Det var nogen, der blev oplært i 14 dage, og så blev de kaldt for kok. Mindstelønnen var på det tidspunkt 102 kr. i timen. I dag betaler han mere, da han ikke kan få nogen til den løn.

Han havde en aftale med pigerne om, at hvis ikke der var travlt, kunne den ene af dem gå hjem tidligere. Han ville gerne skære ned i lønnen, hvis det var muligt. Pigerne havde det sådan, at hvis der ikke skete noget, så kedede de sig, og de spurgte på personalemøderne, om de kunne gå tidligere, hvis der ikke skete noget. Det var også i hans interesse, men han har aldrig tvunget nogen hjem. Han kunne også finde på at sige, at de skulle huske at slukke lyset, eller at der ikke var grund til, at skiltet var tændt hele natten.

Foreholdt sms mappe 9 s. 433 forklarede han, at skiltet G1-virksomhed var tændt hele natten, så han bad om, at når de lukkede, skulle de slukke skiltet.

Foreholdt sms, mappe 9 s. 139, og samtale af 12. oktober 2018, s. 140, forklarede han, at han sparede på udgifterne.

Der var tre kameraer i butikken, da han overtog den. De havde fokus på tyverier fra butikken. Han var en gang imellem inde at se på kameraerne, men han ved ikke, hvordan man sletter fra kameraerne. De ansatte var klar over, at der var kameraer, der var meget synlige. De var rettet mod kasseapparatet, hovedindgangen og bagindgangen. Der har lige været indbrud for et par måneder siden, så kameraerne er guld værd. Han tror, at medarbejderne også var opmærksomme på, at der var kamera på kasseapparatet.

Hvis de ansatte arbejdede mere end 5 timer, fik de gratis mad, ellers skulle de betale 30% af prisen. Fx hvis mad kostede 100 kr., skulle de betale 30 kr. Det betød, at pigerne ikke kunne spise gratis. Det kan være, at kokken har sagt, at han har set, at nogle af pigerne ikke har betalt for maden. Han har også selv ind imellem set på optagelserne, fx hvis alt var lukket og slukket. De har fik stjålet skilte og borde og stole, som er glemt udenfor. De kan også være, at han har set kunder, der har taget maden uden at betale, eller har været hidsige. De kan også være, at han har kigget uden at være gjort opmærksom på problemer inden. Han har ikke overvåget de ansatte for at kontrollere dem.

Foreholdt samtale af 22. september 2018, mappe 9 s. 414, forklarede tiltalte, at han talte med JS, som bl.a. var ansat til vareopfyldning og rengøring. Han er en af Y4-nationalitet, som gerne ville have arbejde, og han bruger dem, der hvor arbejdet kommer. Nogle gange skulle han gøre rent, andre gange skære grøntsager. Der er også muligt, at han skulle klargøre nudlerne. Det består i at skære hvidkål og gulerødder i en grøntsagsmaskine. Så tager man nudlerne, som er en tørvare, og lægger i vand i 3 timer. Så skal man opveje nudlerne i portioner, som svarer til en kundeboks og lægger gulerødder og hvidkål ved. Det kan være 130 - 180 portioner, som skal pakkes. Så lægger man den i køledisken. Det sviner meget at skære hvidkål og gulerødder. Det er inkluderet i hans arbejde at gøre rent efter sig, for hvis Fødevarestyrelsen kommer, ser det ikke pænt ud. Han skal rengøre gulv og arbejdsbord, og han har 1 time til det, når han er færdig med nudlerne. Der er andre til at gøre resten af restauranten rent, men de kommer oftest om natten, så der er rent, når de starter. De gør også rent i resten af kælderen, ikke kun der, hvor der skæres grøntsager. Han, der står for sovser, laver også kød, og han gør også rent efter sig selv, der hvor han har stået. Det tager rigtig langt tid at gøre maskinerne til hakket oksekød rent, og det er ikke sovsemandens egen opgave, heller ikke at vaske gryderne af. Det gør rengøringsfolkene. Hvis han havde problemer med rengøring, har han også bedt JS om hjælp, men i denne samtale er der bare tale om rengøring, der hvor han stod, og ikke i hele restauranten. Han havde lige fået nyt gulv, men han kan ikke huske, hvornår det skete. Udlejeren, G4-virksomhed, betalte for udbedringen, fordi der var vandproblemer i kælderen, når det regnede.

De har ofte fået besøg af Fødevarekontrollen, og de kan altid finde fejl. De tjekker alt. Han har flere gange fået anmærkninger. Foreholdt samtale af 4. december 2018, mappe 9 s. 423, forklarede han, at rengøringen ikke var god nok bag kølediskene og under wokken. Fedt og snavs havde samlet sig i længere tid, og de mistede deres elite-smiley. Det er ikke en del af den almindelige rengøring, men "utraditionelle steder". I en periode fik JS betaling for at rengøre de steder, men det blev hans kone som fik ansvar for at sikre, at det var i orden. Man er nødt til at bruge stålbørste og tandbørste, og det tager tid, men arbejdsopgaven kan sagtens klares alene. Han ved ikke, om JS havde familiemedlemmer tit at hjælpe sig.

Foreholdt samtale af 4. december 2018, mappe 9 s. 424, forklarede han, at han ikke vidste, at JS brugte sin kone til at gøre rent. Hun var ikke ansat. Han har også andre gange oplevet, at en ægtefælle var kommet for at hjælpe. JS har i perioder, hvor tiltalte har haft problemer med rengøringsfirmaet og har opsagt dem også fået det arbejde, og tiltalte ved ikke, om der her var tale om en periode, hvor JS havde dette arbejde, eller om der var tale om rengøring utraditionelle steder. JS ville meget gerne have mere arbejde, og han arbejdede også for andre virksomheder.

Foreholdt samtale af 9. december 2018, mappe 9 s. 397, forklarede han, at han ikke ved, hvad JS skulle i forretningen kl. 9.30 om aftenen.

Foreholdt sms af 30. december 2018, mappe 9 s. 431, forklarede han, at JS var væk på at tidspunkt og er ikke kommet siden, men han ved ikke, om han er bortrejst stadigvæk. Han kan ikke sige, om det var fra dette tidspunkt, hvor JS ikke kom tilbage. Der var en anden fyr, som skulle afløse JS i nudler, men han ved ikke, hvem den nye fyr var. Han ved ikke, om JS her bare skulle på en weekendtur, men han ved, at JS stoppede på et tidspunkt og ikke kom tilbage. Det er muligt, at der kom en, som havde været der før, og som var startet med grøntsager og stille og roligt havde lært at lave sovs og nudler. Mange af dem har et navn, som er svært at udtale, og derfor giver de dem øgenavne. JS blev aflønnet lige som alle andre medarbejdere, ved at hans løn blev indberettet. De brugte G26-virksomhed, som automatisk sørgede for udbetaling af løn og indberetning til SKAT. Han har aldrig selv overført penge til de ansatte, men han har nogle gange privat lånt dem penge. Han mener ikke, at JS havde penge til gode, og han tror, at han har fået sin løn.

Foreholdt sms 2. oktober 2018, mappe 9 s. 416, forklarede han, at han ikke kan huske sms-korrespondancen med JS. Han kan bare huske, at han var aflønnet, og at han på et tidspunkt stoppede med at arbejde for ham. Han ved ikke, hvad han fik udbetalt på lønsedlen, men det kan godt ske, at en medarbejder henvender sig og siger, at han har fået udbetalt for lidt. JS talte virkelig dårligt Y29-sprog, og tiltalte forstår det sådan, at JS skrev, at han ikke havde fået sin løn for hovedrengøringen, og at han skulle have det ud over de 4.500 kr. Men han kan overhovedet ikke huske samtalen, og han ved ikke, om JS har fået yderligere i løn. Han ved ikke, hvornår JS sidste gang fik løn. JS har fået løn for alt det arbejde, han har udført, og hvis han har udført arbejde i december måned 2018, har han også fået løn for det. Han vil tro, at JS har arbejdet i december måned også, men han kan huske, at JS forsvandt hurtigt, og han ved ikke, om JS har fået løn for sit arbejde i december. Hvis han ikke har fået løn, så skylder han ham penge.

Foreholdt lønindberetning for JS, mappe 6 s. 476ff, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor der kun er indberettet 3.520 kr. i A-indkomst for JS i 2018. JS fik ikke udbetalt løn sort.

Tiltalte forklarede, at JS er Y4-nationalitet og havde begrænset timeantal. Det vil sige, at der er grænser for, hvor meget han måtte tjene. Han har nu undersøgt det, og JS sagde, at han skulle rejse, men at han ville komme tilbage. JS kom imidlertid aldrig tilbage, og han har derfor et økonomisk udestående med ham. Han har givet JS løn, men skylder ham penge. Han ved ikke, om han har givet JS de 4.500 kr., som står i mailen, men han har ikke givet ham penge i hånden.

Foreholdt aflytning af samtale den 10. december 2018, mappe 9 s. 400, forklarede tiltalte, at han bad V4 sende V19 hjem for at spare penge. Han havde om morgenen eller aftenen observeret noget, som skulle gøres rent. Han tjekker altid, når han er der. Alle medarbejdere gør let rent om aftenen, når forretningen lukker. Der kan være borde, reoler eller køledisk. Når der ikke er så travlt sent på aftenen, er det også en de) af pigernes arbejde at gøre lettere rent. V3 kunne derfor lige så godt gøre rent, når hun stadig var der. Det var alt sammen utraditionelle steder, hvor der skulle gøres rent. Selv om pigerne gjorde rent, kunne der stadig godt være hovedrengøring. Han var selv overrasket over, hvor hurtigt ting kunne blive snavsede i en restaurant, der har med olie og fedt at gøre.

Forevist sms, mappe 9 s. 432, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om JU var alene om at lave nudler.

Forevist sms, mappe 2-1 s. 99, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor JU skulle møde kl. 20. Det kunne være, fordi han skulle skære kød eller lave nudler til næste dag. Det var ikke for at gøre rent. Hvis det var rengøring, ville det ikke være nødvendigt for tiltalte at komme derned. Han kan ikke huske denne dag specifikt. Han kunne også mødes med ham af andre årsager, fx for at skrive under på en ansættelseskontrakt eller andet. Tiltalte havde (red.antal.nr.1.fjernet) jobs, og det var ikke usædvanligt for ham at mødes med de ansatte kl. 22, hvis han havde behov for at tale med dem. Han ved ikke, om JU skulle på arbejde. JU skulle i hvert fald ikke lave mad kl. 20, for det laver man tidligere på dagen.

Foreholdt samtale, mappe 9 s. 412, og sms, mappe 9 s. 114, forklarede tiltalte, at han talte med JU. Hvis JU ikke var i prøveperiode, var han ansat, men han kan ikke huske, hvornår han blev ansat. Han kan ikke huske, om han betalte løn kontant.

Forevist skatteoplysninger for JU, mappe 2-1 s. 111, forklarede han, at JU så har været på arbejde, men han var bagudlønnet. Han ved ikke, hvorfor JU først er registreret ansat hos G34-virksomhed fra 26. februar 2019. JU har fået en ansættelsesaftale, men det kan godt være, at tiltalte ikke har gemt en kopi. Han ved ikke, om JU var ansat fra den 26. februar, således som det fremgår af SKAT’s oplysninger. Han laver generelt et ansættelsesbevis til sine ansatte inden for den første måned, men det kan muligvis have glippet. JU er stadig ansat.

Foreholdt samtale af d. 6. januar 2019, mappe 9 s. 436, forklarede tiltalte, at JU skulle skifte fritureolie. Han ved ikke, hvad JU’s kone skulle lave, det må man spørge JU om.

Foreholdt samtale af 7. februar 2019, mappe 9 s. 409, forklarede tiltalte, at han talte med V4 om, at olien skulle skiftes. Man hælder olien ud og vasker oliekarret. Det skal være tørt, før man hælder den nye olie i. "The machine" er frituremaskinen. Han ved ikke, hvad han skulle tage et billede af.

Han kan ikke huske, om han ud over den automatiske lønudbetaling også har betalt kontant. Han fik at vide af sin revisor, at når der var betalt moms ved kassekøb, kunne man også bruge de penge til at betale løn. Hvis han gjorde dette, ville han indberette 0 kr. i dataløn, og den ansatte skulle så selv indberette lønnen. Det gjorde han i givet fald ikke. Han kontrollerede heller ikke, om medarbejderen selv indberettede lønnen. Han er godt klar over, at han har pligt til at indeholde skat. Han kan dog ikke erindre, at han rent faktisk har udbetalt løn kontant, men hans revisor havde fortalt ham, at han havde mulighed for det.

Foreholdt samtale af 13. oktober 2018, mappe 9 s. 376, forklarede tiltalte, at han talte med JJ. Han ved ikke, om han rent faktisk udbetalte lønnen kontant. JJ havde flere gange spurgt, om han kunne få sort løn, men tiltalte afviste det hver gang. Tiltalte forstår ikke, hvorfor V4 skulle have pengene kontant. Hvis han har betalt kontant, skal der fremgå, at der er betalt kontant. Det er hans revisor der ved, hvordan det foregår praktisk. Det er dog ikke hans revisor der stod for udbetaling af løn, og han har heller ikke bedt sin revisor om det. Han erindrer ikke at have udbetalt kontant løn til nogen. V4 stod ikke for udbetaling af løn til JJ.

Foreholdt aflytning, mappe 9 s. 412ø, forklarede han, at JU heller ikke var involveret i udbetaling af løn til nogen medarbejder. Pigerne har t-shirt med logo og en nøgle, som de skal aflevere, når de stopper. Det kan være en pige, som ikke har været ansat, og som derfor ikke er indberettet i lønsystemet. Så giver han hende måske bare 200 kr. kontant. Foreholdt, at pigen havde nøgle, forklarede han, at det er muligt, at hun skulle være der efter arbejdstid. Foreholdt, at hun jo så var under oplæring, forklarede hende, at hun så ikke havde brug for en nøgle. Han ved ikke, hvad det betyder, at JU skulle betale lønnen. Det er helt umuligt, at JU skulle lægge ud, og JU havde ikke en sum penge til at betale i kontante lønninger. Det kan være, at JU har fået 200 til 300 kr. til at betale en pige, som ikke skulle ansættes, men det er et gæt.

Foreholdt samtale, mappe 9 s. 140, og sms fra JH, mappe 9 s. 139, forklarede tiltalte, at "alf" er tusind kr. Det sker tit, at nogen af pigerne spørger om de kan få lønforskud eller låne penge, for de kan have det økonomisk hårdt. Han tager så penge fra kassen og laver et notat om det. Når pigen så får løn, får hun den fulde løn og betaler pengene tilbage. Det er bare en formulering at låne privat, når han tager pengene fra kassen. Når han låner hende pengene, ved hun, at hun skal betale tilbage ved lønningsdag. Foreholdt, at han siger: "når du får din løn, så trækker jeg det ud", forklarede han, at det ikke betyder, at hun får mindre i løn, men at hun skat trække pengene ud fra en hæveautomat og betale tilbage.

Forevist sms'er, mappe 5 s. 278 og 279, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor han skulle komme hen til forretningen. Det har muligvis drejet sig om at tilbagebetale sit lån. Engang imellem betaler de ikke tilbage til tiden. Han ved ikke, om hun skulle låne penge igen. Alle medarbejdere var velkomne til at låne af ham.

Han kan ikke huske, hvor meget V3 arbejdede i 2018. Forevist skatteoplysninger mappe 5, s. 136f, og politiets opgørelse af, hvor ofte hun er registreret til at være i forretningen, mappe 5 s. 175, forklarede han, at der også er tidspunkter, hvor pigerne har arbejdet mindre end 4 timer. De kan også have været der i 1 time.

Om V3’s tilstedeværelse i forretningen i november og december 2018 dokumenterede anklageren samtaler og sms'er gengivet i mappe 5 s. 215, 223, 225, 226, 229, 232, 233, 244, 247, 254, 256, 258, 268, 270, 271, 275, 281, 306, 311, 312, 326, 327, 340, 341 , 348, 350, 355, 356, 360, 363, 364, 371, 373, 378 og 394, samt mappe 9 s. 388.

Tiltalte forklarede, at den telefon, han ringede op til, s. 215, er afdelingstelefoner, der blev brugt i forretningen. I den første samtale ringede han til forretningen og bad om at tale med V3. Hun talte derefter med hende. Han ved ikke, hvor længe hun havde været på arbejde, eller hvornår hun mødte. Det kan være, at pigerne skal træne og møder en time senere. Han kan se, at hun skulle være færdig kl. 9.

Om aflytning s. 226 forklarede tiltalte, at det ikke var V3, der stod for vagtplanen, det gjorde han.

Om aflytning s. 233 forklarede han, at han ikke kan huske, om V3 kom kl. 16.

Om aflytning s. 244 forklarede han, at V3 havde fri kl. 21, men hun ventede til personalemødet, som var kl. 22. Hun fik ikke løn for at hjælpe med at rydde op. Når kassen stod på 73 var det antal ekspeditioner, så det var et pejlemærke for omsætningen.

Om aflytning s. 247 forklarede han, at han hører det sådan, at JH mødte først. Det vil efter den normale vagtplan være kl. 18.

Om aflytning s. 254 forklarede han, at der er rigtigt travlt om søndagen, og det kan tænkes, at man er mødt tidligere. Han læser det sådan, at V19 mødte en halv time før.

Om aflytning s. 258 forklarede han, at pigerne vil hænge en seddel op, hvis de går før tid, eller hvis de har været der længere. Vagten, der møder kl. 18, vil normalt gå kl. 21, men hvis der er travlt, bliver hun til kl. 22.

Om aflytning s. 270 forklarede han, at han mener, at V3 også var på arbejde den 9. november, dagen efter samtalen.

Om aflytning s. 271 forklarede han, at han forstår det sådan, at JH gik, og V3 blev, men han ved ikke hvor længe.

Om aflytning s. 281 forklarede han, at V3 i hvert fald var der til kl. 21.

Om aflytning s. 306 forklarede han, at han ikke ved, om V3 var på arbejde den følgende dag, black friday. Han ved heller ikke, hvor længe hun var på arbejde dagen før.

Om aflytning s. 378 forklarede han, at han ikke ved, om V3 var på arbejde 5 gange om ugen. Der blev sagt: "når nu hun er der 5 gange om ugen". Det kunne sagtens være, fordi hun var der 5 gange i den pågældende uge.

Foreholdt, at det er indberettet til SKAT, at V3 har været på arbejde 10 timer i novembers lønmåned, men at hun er registreret til at have været på arbejde 18 gange, forklarede han, at han har indberettet til SKAT gennem G26-virksomhed. Hvis det fremgår på lønsedlen, at hun har arbejdet 10 timer i november og december 2018, er det dét han har indberettet. Når det er sidst på året, spørger pigerne tit, om de må udskyde deres timer, for der er et loft for, hvor meget de må tjene som studerende. Det kan også have betydning for deres familiers samlede husstandsindkomst, hvis forældrene er på overførselsindkomst. Det vil så betyde, at de får udbetalt mere i løn til januar. Han ved ikke, om det er det, der er sket. Lønnen er ikke betalt kontant. Han ved ikke, om der kan være andre grunde til, at der kun er registreret 10 timers arbejde.

V3 var en betroet medarbejder, og hun havde nøgle og adgang til butikken. De andre havde ikke nøgle. Det var kun kokkene, rengøringsfirmaet, grøntsagsleverandøren, udlejeren, nudelmanden, sovsemanden og V3, som havde nøgler. V3 er stadig ansat hos ham, og han har tillid til hende. V3 er også veninder med tiltales datter, som også har hjulpet til i forretningen. V3 har ikke været hjemme hos tiltalte privat, men nogle gange har hun taget en snak med tiltalte på vej til eller fra arbejde. Det kunne være, hvis hun var ked af det over noget. Butikken ligger 200 meter fra tiltaltes bopæl, og hun gik forbi hans bopæl på vej til (red.transportmiddel.nr.1.fjernet). Så mødtes de nede på gaden. Der var en bænk ved et vaskeri lige rundt om hjørnet.

Forespurgt, om han er kærester med V3, forklarede han, at han har været gift i (red.antal.nr.3.fjernet) år og har 4 børn. Han bryder sig ikke om spørgsmålet og ønsker ikke at besvare det.

Om mappe 5 s. 215 forklarede han, at han ikke kan huske, hvorfor han bad hende komme forbi. Foreholdt samtale, mappe 9 s. 66, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor han ville ringe til hende fra et andet nummer og til hendes private telefon. Det kunne være, at han sendte hende et billede af en bedømmelse fra internettet. Foreholdt s. 364 forklarede han, at han ikke ved, hvad det betyder, at hun var "på vej derover", og at hun ikke havde set det. Det havde ikke noget at gøre med, at hun skulle hente kontante penge. Foreholdt samtale mappe 9 s. 103 forklarede han, at han ikke ved, hvorfor hun skulle komme forbi ham. Hvis der var noget, han ville tale med en ansat om, kunne det skyldes, at han havde børnene, og at hans kone var væk. Så var det nemmere, at han kom ned og snakkede. Forespurgt, at hun ikke spurgte om baggrunden for, at de skulle mødes, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor de ikke talte om det, men det kunne være, at de allerede havde drøftet det tidligere i forretningen.

Anklageren dokumenterede fakturaer, mappe 4 s. 4, 5 og 6.

Tiltalte forklarede herom, at han ikke kan huske, om det var ham eller selskabet som stillede rengøringsmidler til rådighed. Det har været forskelligt fra hvert selskab. Han har ikke stillet byggematerialer til rådighed for renovering. G5-virksomhed gjorde allerede rent, da han overtog forretningen. Han blev kontaktet og spurgt, om han ønskede at fortsætte med rengøringen. Han kan ikke huske, hvordan han mødte leverandøren. Adspurgt igen forklarede han, at den første drøftelse var personlig i forretningen. Den tidligere ejer sendte repræsentanten fra rengøringsselskabet ned til tiltalte. Han kan ikke huske, hvordan han så ud, eller hvad han hed. Han kan heller ikke specifikt huske deres samtale. Han ved ikke, hvad der blev aftalt.

Foreholdt selskabsrapport for G5-virksomhed, mappe 4 s. 377, forklarede han, at han ikke kender KA eller KB. Han ved ikke, om det var en udlænding, han talte med, eller om han talte dansk eller Y29-sprog. Han mener, at de fleste af firmaerne har talt dansk. Han kan kun huske én ansat i et af rengøringsselskaberne, og han hed V29. Han ved ikke, hvilket selskab V29 var ansat hos.

Om fakturaen s. 4 forklarede han, at han ikke kan huske, hvad der blev renoveret på facaden, men der blev lavet noget. Det kunne både være indvendigt og udvendigt. Det kunne også være reklamer på glasset indvendigt. Det er muligt, at der var sat stillads op, og at facaden havde været svinet til, men han ved det ikke. Han tror, at skiltene har været vejskilte, som de bærer ud og ind, når de åbner og lukker. Han har også skilte indenfor. Han betaler altid sine fakturaer med det samme. Han ved ikke, hvem der efter lejeaftalen betaler for udvendig vedligeholdelse. Han har ikke prøvet at have hul i facaden.

Forevist allonge til lejekontrakt, mappe 6 s. 73, og lejekontrakt mappe s. 200, forklarede han, at han ikke har drøftet vedligeholdelse af facade med udlejer. Da han overtog lejemålet, var der allerede skilte med G1-virksomhed, og han har vedligeholdt det.

Forevist fotos, mappe 2-1 s. 394, forklarede han, at han kan se, at der er kommet reklamer på det nye billede. Selve skiltet med G1-virksomhed ser ens ud. Han kan se, at der er kommet led-lys på, men han ved ikke, hvornår det er sket. Da han overtog det, så det ud som på billedet til venstre. Han har også skiftet folie på vinduerne, og man kunne se lige ned i kælderen. Der skete nogle ændringer, da han overtog det.

Om fakturaer mappe 4 s. 5 og 6, forklarede han, at han ikke kan huske, hvad renoveringen vedrørte. Han mødtes med dem for at afklare, hvad der skulle gøres rent. Han ved ikke, om der er en skriftlig aftale. Prisen er fastsat på baggrund af, hvad han fik at vide af rengøringsfirmaet. De kiggede hele vejen rundt, hvad der skulle gøres rent — det regner han med, for ellers ved de ikke, hvad de skal gøre. Han kan dog ikke huske det konkret. Han kan dog huske, at han var i chock over, hvor meget der skulle gøres rent. Fx skulle emhætten skilles ad og rengøres, og det tog 2 timer i sig selv. Der var tale om et samlet tilbud på rengøring. Han ved ikke, hvordan det foregik lige på det tidspunkt. Han kan ikke huske, om han indhentede andre tilbud. Han lavede bare aftaler med den tidligere ejer. Han havde på et tidspunkt en nøgleboks med nøgler i, men det ændrede han, efter han havde indbrud, men han kan ikke huske hvornår.

Han fik fakturaerne på mail, og der har været mailkorrespondance med selskabet. Forevist korrespondance, mappe 2-1 s. 31 8f, forklarede tiltalte, at han har skrevet den mail. De kom og gjorde rent hver dag. Forespurgt, hvorfor de ikke bare kunne hente trøjen næste dag, svarede tiltalte, at han bare ville være flink.

Forevist mails af 12. september 2017 og 13. oktober 2017, mappe 2-1 s. 322 og 323, forklarede han, at han har skrevet de mails. Han ved ikke, hvem KD er. Han kan ikke huske, om de har svaret på mailen. Han har ikke undersøgt, hvem der var direktør i selskabet. Han fik at vide af sin kok dagen efter, at der ikke var blevet gjort rent. Når de ikke kom, var han nødt til at finde en anden, der kunne gøre rent. for det skal gøres hver dag.

Foreholdt fakturaer, mappe 4 s. 5 og 6, forklarede tiltalte, at den daglige rengøring kun efter aftale omfatter rengøring af frituregryden. Han kan ikke se, om denne faktura omfatter dette. De havde åbent alle dage, så rengøring var hver dag. Han kan ikke huske, hvornår denne rengøring startede, men han blev normalt faktureret pr. løbende måned. Han ved ikke, om der skete fakturering fra den 1. i måneden. Arbejdet blev altid faktureret, efter det blev udført. Han ved ikke, hvad renoveringen gik ud på, men fakturaerne er udstedt, en måned efter han overtog forretningen. Han ved ikke, om han har mødt KD, som har faktureret. Foreholdt cpr-udskrift mappe 2-1 s. 356 forklarede han, at han ikke ved, hvorfor KD ikke findes i cpr-registret.

Foreholdt mappe 4 s. 243, hvor der er betalt 20.000 kr. med reference til faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) og ikke (red.faktura.nr.2.fjernet) forklarede han, at G5-virksomhed ikke har rykket ham for betalingen. Han har betalt over netbank, hvor han skriver fakturanr., og det er muligt, at han har skrevet forkert. Han ved ikke, om han først havde fået oplyst et andet fakturanr.

Foreholdt mappe 2-1 s. 323, at der i to dage ikke var kommet rengøring, kan han læse, at der fra den 1. oktober 2017 ikke har været rengøring.

Han har betalt de fakturaer, der er blevet sendt, og han ved ikke, om der er faktureret for slutningen af september og til den 11. oktober. Hvis der ikke er en faktura i hans regnskaber, er det nok fordi han ikke er blevet faktureret, og så er det heller ikke betalt. Han kan ikke huske, om han har drøftet dette spørgsmål med dem.

Foreholdt tillæg 1 s. 66ff og 128f, hvorefter der fra G5-virksomheds konto overføres penge til G6-virksomhed forklarede tiltalte, at han ikke kender til G5-virksomheds konto. Han ved ikke, om firmaet havde medarbejdere i udlandet.

Han kender en person, der hedder KE, som han arbejdede med i G2-virksomhed. De arbejdede begge med projekter. De har været til mange møder sammen.

Foreholdt mappe 6 s. 278, notesbog fundet hos tiltalte, forklarede han, at han har skrevet det notat i forbindelse med en festlig begivenhed, afslutning på (red.begivenhed.nr.1.fjernet). Den KE, der er nævnt, er den pågældende KE. KF er hans svoger, som bor i Y5-by. Det var familie og venner. KE er uddannet (red.profession.nr.2.fjernet), men tiltalte ved ikke, om han har været involveret i G5-virksomhed.

Han har ikke modtaget penge tilbage fra G5-virksomhed. Så skulle det være fordi, der er udstedt en kreditnota. Hvis der ikke ligger en kreditnota, har han ikke fået penge tilbage.

Anklageren dokumenterede tillæg 4 s. 2 og 69, at G5-virksomhed er opløst efter konkurs, og at direktøren, KG er Y6-nationalitet statsborger og indrejst fra Y6-land den (red.dato.nr.6.fjernet).

Om fakturaerne fra G7-virksomhed, mappe 4 s. 8 + 20 mfl. forklarede tiltalte, at nogle af rengøringsselskaberne havde mere end ét firma, men han kan ikke huske, hvilke firmaer, der var tale om. Hvis han havde brug for en elektriker eller anden håndværker, ville han også blive henvist til et andet firma med samme ejere. Han kan huske, at han lige pludselig fik en faktura udstedt fra et andet selskab, og han spurgte hvorfor. Han fik at vide, at de havde flere firmaer, og at det jo kunne være underordnet for ham som kunde, hvem der fakturerede. Han kan ikke huske, hvilket firma der da var tale om, men det var lige i starten, efter han overtog forretningen. Han kan ikke huske, hvorfor han gik over fra G5-virksomhed til G7-virksomhed, men han kan se, at han skrev, at hvis de ikke kom, ville han finde et andet selskab. Nogle gange har et firma så rettet op på det, men andre gange ikke, og han kan ikke huske, om han blev uvenner med G5-virksomhed. Han kan huske, at hvis han var i tvivl om noget, ville han spørge den tidligere ejer V25, for han var selv ny på området. Han kan ikke huske, hvem han kommunikerede med fra G7-virksomhed.

Foreholdt mappe 4 s. 35, udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvorefter direktør og stifter var KH, forklarede han, at han ikke kan huske, om han har haft kontakt med pågældende. Han har ikke haft kontakt til Y7-adresse.

Forevist tillæg 4, s. 73, at den pågældende er Y6-nationalitet statsborger, forklarede han, at han talte både Y29-sprog og dansk med sine leverandører. Han taler ikke selv Y6-sprog.

Forevist faktura, mappe 4 s. 20, forklarede han, at fakturaen var for rengøring hver dag, men det kan godt være, at han har bedt rengøringsfirmaet om at gøre ekstra rent en måned. Han mener, at prisen svinger meget. Foreholdt faktura s. 8 forklarede han, at han havde et kæmpe problem med kælderen, og han antager, at hvis rengøringen en måned har været dyrere, har det skyldtes disse problemer. Der trængte kloakvand ned i kælderen, som var et produktionssted. Han reklamerede mange gange over dette og måtte gøre meget ved det. Han har selv mails til udlejer, G4-virksomhed, om at det havde plaget ham. Posten "Renovering diverse" kan være på grund af kloakskader. Der var gipsvægge, som måtte skiftes. Han mener ikke, at udlejeren skulle bekoste renoveringen, når det var kælderen. Han havde brugsret til kælderen, og renovering påhvilede lejeren. Han boksede meget med udlejeren, og på et tidspunkt fik han dem til at skifte gulv, men de ville ikke tage sig af de andre skader. Han indhentede andre tilbud ved at ringe rundt, men da han havde behov for at få gjort rent hele tiden, kunne han ikke vente.

Han kan ikke sige, hvor mange dage fakturaen den 24. oktober 2017 vedrører. Som han læser fakturaerne, er G7-virksomhed startet lige efter G5-virksomhed efter den (red.dato.nr.7.fjernet). Det kan også være, at hans medarbejdere selv har gjort rent nogle dage. Hvis han har haft kæmpe problemer med kælderen, synes han ikke, at 28.000 kr. er dyrt for rengøring fra den 14. til den 24. oktober. Han ved ikke, hvor mange medarbejdere der har været for at gøre rent. Han har ikke lagt mærke til rækkefølgen på fakturanumrene.

Foreholdt mails, mappe 2-1 s 326, forklarede han, at han ikke kan huske denne mail. Han ved ikke, hvorfor hans navn ikke fremgår af mailen. Foreholdt s. 324ff forklarede han, at han ikke ved, hvorfor akkurat den samme mail er sendt igen.

Foreholdt mail, mappe 2-1 s. 326, forklarede han, at han nok anvendte KH’s navn, fordi han havde set det i en tidligere mail. Han ved ikke, om ordet "rengøringsmand" betød, at der kun var en mand til at gøre rent. Han vidste ikke, hvor mange de var til at gøre rent. Foreholdt s. 327 forklarede han, at her skrev han "rengøringspersonalet", og det var en tilfældighed, at han skrev det i flertal. Monitorruderne var der, hvor grøntsagerne var sat til fremvisning. De var en del af den daglige rengøring. Han ved ikke, om der blev lavet en aftale om leje af kokke fra G7-virksomhed. Han mener, at det var for besværlig, for man skulle betale rigtig meget, og de skulle først oplæres. En kok var helt oppe på 600 kr. i timen, så han tror ikke, at det blev til noget. Han kan ikke huske, hvad han gjorde i forhold til at finde en ny kok. Han kan ikke huske, hvorfor samarbejdet med G7-virksomhed ophørte. Han har næsten været utilfreds med alle sine rengøringsselskaber, men han kan ikke huske, hvem af dem han har opsagt.

Han ved ikke, om G5-virksomhed og G7-virksomhed var samme firma. Han kan som sagt huske, at han talte med indehaveren, som sagde, at de havde flere firmaer, men han kan ikke huske, hvilket af firmaerne denne samtale fandt sted om. Når han fik et tilbud, var det for en måneds rengøring, men der kunne komme andre ting til. Han havde selv brugsret til kælderen, og indretning og renovering påhviler ham. Han betaler selvstændigt for brugsret til kælderen, og lejen pr. m2 svarer til halvdelen af butikslokalet. Han havde selv tre telefoner, som han brugte til driften af restauranten.

Om G8-virksomhed, fakturaer mappe 4 s. 9 m.fl., forklarede han, at han ikke kendte direktøren, V9, jf. tillæg 4, s. 21 . Han kan ikke huske, hvem han talte med. Han kan ikke huske, hvordan han kom i kontakt med dette selskab. Han går ud fra, at prisen vedrører rengøring alle ugens dage i en måned. På et tidspunkt havde han en nøgleboks, men efter han havde indbrud, skiftede han nøglerne og gav en nøgle til rengøringshjælpen. For alle de selskaber, han anvendte, gennemgik han først opgaven med en repræsentant, fik en pris og gav en nøgle.

Han er sikker på, at leje af køkkenpersonale ikke vedrørte en kok, for man kan ikke få en kok for 150 kr. Der er mange andre opgaver i forbindelse med tilberedning af grøntsager og sovs, men han kan ikke huske, hvad denne aftale konkret vedrørte. Han ved ikke, om det var en fast aftale om 60 timer, men han tror, at aftalen var efter konkret anvendelse, og at det blev opgjort bagefter. For det meste lavede de en aftale på forhånd om, hvilke dage han havde brug for køkkenpersonale, men det kunne også ske, at de aftalte det løbende. I så fald ville det være på mail. Foreholdt, at der ikke er fundet mails med dette firma, forklarede han, at han fortalte dem løbende, hvad der var brug for.

Når han fik opgørelsen, sad han sammen med kontaktpersonen fra firmaet og gennemgik, om det var rigtigt. Han kan ikke huske, hvad kontaktpersonen hed. Køkkenmedarbejderen skulle læres op. Det tager en til to dage at blive lært op som nudelmand. Det var ufaglært køkkenpersonale. Han kom op at skændes med en af indehaveme af virksomhederne om, at han havde overfaktureret for køkkenhjælp. Der var faktureret for oplæring, men de brugte for meget tid på oplæring, fordi han blev ved med at skifte sit personale, som hver gang skulle læres op. Det krævede heller ikke den store oplæring af skære grøntsager det kunne hans søn på 13 finde ud af. Han skulle betale også for oplæringen. Hvis han manglede medarbejdere, var det firma det eneste, som kunne hjælpe ham.

Han ved ikke, hvad der skete med de penge, som gik ind på kontoen til G8-virksomhed.

Anklageren dokumenterede mappe 7 s. 234. tillæg I s. 155ff (faktura 301). Han ved ikke, hvorfor der blev overført penge til udlandet.

Om selskabet G9-virksomhed, fakturaer mappe 4 s. 10, I l , m.fl., forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvordan han fik kontakt med dette selskab. Det kunne sagtens være den samme person, som sendte fakturaer i et andet firma i stedet. Det kunne også være under andre branchekodcr. Han kan ikke huske, hvem der var hans kontaktperson i dette firma.

Forevist udskrifter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tillæg 2 s. 35 - 38 forklarede han, at han ikke kender KI eller KJ. Han ved ikke, om han på noget tidspunkt har haft kontakt med dem. Kontakten må have været ved indledningsvis personligt møde, men bagefter kunne de også have skrevet sms eller talt sammen. Han ved ikke, hvad virksomheden ellers lavede, og han har aldrig besøgt dem. De kom altid til ham. Forevist tillæg 4 s. 71 forklarede han, at han ikke ved, om direktøren boede på Y8-landsdel, eller om han var svær at lave aftaler med. Det kan godt være, at der bare har været tale om samme person som i de andre firmaer, og som bare har haft 4 forskellige virksomheder.

Forevist samarbejdsaftale, mappe 6 s. 261, forklarede han, at den blå underskrift er hans. Han ved ikke, om de sad sammen, da de skrev under, eller om det er ham selv, der har rettet datoen. Foreholdt beskrivelsen af arbejdets formål, ved han ikke, hvad "betjening og servicering af kunder" dækker over. Hele restaurantbranchen består af at servicere. Det er usædvanligt overhovedet at have en skriftlig aftale — han har ikke engang skriftlige aftaler med nogen af sine leverandører, og han ved ikke, hvorfor ordlyden i denne aftalte er sådan. Han har ikke hyret personale til at betjene kunder. Han har ikke tænkt over, at der er afsnit om enerettigheder, hemmeligholdelse, konkurrenceklausul, bod eller misligholdelse. Han ved ikke, hvad konkurrenceklausulen dækker over. Han har overhovedet ikke vidst, at der var sådan en. Han tror ikke, at han selv har skrevet alle de punkter ned, men at firmaet har lavet den. Han ville aldrig med et rengøringsfirma gøre brug af opsigelsesvarsel på 6 måneder. Han kan ikke huske, om han har læst aftalen igennem, eller hvilke forpligtelser han har påtaget sig. Han kan ikke huske, hvordan aftalen sluttede, herunder om der skete misligholdelse.

Forevist faktura mappe 4 s. 10 forklarede han, at han ikke ved, hvorfor betalingsfristen afgiver fra, hvad der står i aftalen. Han kan ikke huske, hvornår han betalte. Forevist s. 286 forklarede han, at han altid betalte alle fakturaer, med det samme han fik dem. Det gør han også i sin privatøkonomi. Han ved ikke, om "1,00 stk. mandskab" dækker over, at det var én person, eller om der var flere. Det var op til leverandøren selv, og det er også ham, der har lavet fakturaen.

Forevist faktura mappe 4 s. 11 og 293 forklarede han, at den næste faktura også blev betalt med det samme. Fakturaerne dækker en måned ad gangen, men der kan godt være sket ændringer i rengøring i forhold til, hvad der oprindeligt er aftalt. Han ved ikke, om fakturaen den 23. februar 2018 dækker arbejde for hele februar måned. Leje af køkkenpersonale dækker over nudler og sovs. Han har haft brug for 28 timers køkkenhjælp. Det er mindre end andre måneder, fordi februar er en af de mest stille måneder for forretningen. Det er dog vanskeligt at forudsige, hvor meget omsætningen falder, og der vil altid være behov for, at han har nudlerne klar. Hvis de ikke bliver solgt, er han nødt til at smide dem ud.

Forevist korrespondance mappe 2-1 s. 331-332 forklarede han, at han ikke ved, hvorfor hans navn ikke står i mailen. Foreholdt, at der ikke er faktureret efter den 23. februar 2018, forklarede han, at han ikke ved, om samarbejdet er fortsat efter den 23. februar 2018, og hvorfor han har skrevet til dette firma den 1. marts. Han kan bare se, at han har været dernede om morgenen, og at de har glemt at låse døren. Det kan også være, at han har fået det at vide af en medarbejder. Han ved ikke, om han benyttede G9-virksomhed den 1. marts. Han kan ikke huske, om der var rengøring fra flere forskellige firmaer samtidig i restauranten, men han har ikke betalte for dobbeltrengøring. Der har, så vidt han erindrer, ikke været folk fra to forskellige firmaer samtidig.

Forevist tillæg I s. 199, 213 og 229 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad firmaet har gjort med pengene.

Anklageren dokumenterede tillæg I s. 23 If.

Tiltalte forklarede, at samarbejdsaftalen ikke blev brugt. Han skrev bare under på den.

Om fakturaer fra G10-virksomhed, mappe 4 s. 12, 13 og 14, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvorfor eller hvordan han skiftede til dem, eller hvem der var deres kontaktperson. Forevist udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tillæg 4 s. 44ff, forklarede han, at han ikke kender V21 eller KL. Han kan ikke huske at have talt med personer med de navne. Han kan ikke huske, om han i den periode, han havde dem, talte med forskellige personer. Det kan godt være, at det stadig er den samme person, som tidligere i alle selskaber.

Foreholdt, at han ikke under sidste retsmøde fortalte, at det kunne være samme personer i alle selskaberne, forklarede han, at han har genopfrisket sin hukommelse. Han kan ikke huske, hvor mange gange han har skiftet rengøringsselskab, og hvor mange gange det er samme person, der bare har faktureret i et nyt selskab.

Forevist korrespondance mappe 2-1 s. 334 forklarede han, at han havde talt med kontaktpersonen fra selskabet, da de udstedte fakturaen. Han ved ikke, hvorfor der står "Kære " uden navn, eller hvorfor der ikke er skrevet under.

Forevist mappe 2-1 s. 333 forklarede han, at når han skrev til et rengøringsfirma, kunne det godt være, at det var en anden person end hans kontaktperson, der skulle modtage mailen, og han har derfor ikke skrevet noget navn på i mailen. Han kunne også have skrevet "til rette vedkommende". Han skrev bare til den mail, hvor fakturaen kom fra. Han vidste godt, hvem hans kontakt var, men han har ikke tænkt over at skrive personens navn på i mailen. Som han læser mailen, har hans overbo klaget over, at der var larm i lokalerne. Det har formentlig været efter kl. 22. Han ved ikke, hvad larmen gik ud på. Nogle gange klager overboer over, at der har været spillet høj musik.

Forevist fakturaer mappe 2-1 s. 336-337 ved han heller ikke, hvorfor der ikke er skrevet navne i.

Forevist mappe 2-1 mail s. 337 forklarede han, at han ikke kan sige, hvem V28 var. Han ved ikke, om det var hans kontaktperson. Han ved ikke, om de reagerede på mailen. Nogle gange har han mødtes med dem personligt. Han har slettet mails, der ikke var relevante, men ellers lod han dem bare være. Når han ikke har slettet denne mail, er det fordi den har været relevant. Han ville have beholdt et svar, hvis han vurderede det som relevant. Han ved ikke, om han i sin telefon tog billeder af gulvet.

Rengøringen var almindelig hverdagsrengøring. Det er det samme, der er leveret i alle tre fakturaer. Han ved ikke, hvorfor der kun indgår leje af køkkenpersonale i to af fakturaerne. Personalet var til sovs og nudler. Grøntsagerne var der meget lidt arbejde forbundet med. De havde aftalt en timepris, men han ved ikke, hvorfor det er formuleret på en anden måde på fakturaerne. Han havde aftalt, hvor stort behov han havde for køkkenpersonale. Han ved ikke, om personalet skulle oplæres, eller om det er samme personale, som havde været der tidligere. Det er meget forskelligt, hvad timelønnen var. Nogle gange var det 150 kr., andre gange mere. Måske var der i fakturaen mappe 4 s. 13, at han blev overrasket over, hvor høj prisen var. Han kan huske, at han én gang blev overrasket og protesterede voldsomt, men han ved ikke, om det var i forbindelse med denne faktura eller dette firma. Han kan huske, at han holdt møde med sin kontaktperson og protesterede, men at kontaktpersonen sagde, at han selv havde bedt om ekstra køkkenpersonale, og at han ville anmelde dem til RKI, hvis han ikke betalte. Derfor betalte han. Han kan dog ikke huske, hvad den pågældende person hed, men det var en dansker. Foreholdt, at han betalte fakturaen samme dag, forklarede han, at han havde holdt mødte med kontaktpersonen, før han fik fakturaen. Han gennemgik altid fakturabeløbet med kontaktpersonen, før fakturaen blev udstedt. De mødtes hver 14. dag. Han ved ikke, hvorfor det ikke fremgår afregningen, hvor mange timer der er brugt.

Anklageren dokumenterede oversigt over betaling og fakturering mappe 89 s. 13.

Om fakturaen mappe 4 s. 14 forklarede han, at rengøringen må have været sket i maj måned, men renoveringen af kælderen kan godt havde været tidligere. Der kom nye gipsvægge og fliser. Der blev opsat brandsikret gipsvæg. Udlejeren havde sendt G11-virksomhed for at rense kloakken, men alt andet stod han selv for. Han har sagt til udlejer, at de skulle have styr på kloakken, men han bad ikke udlejer om at betale for renoveringen. Han ved ikke, om han fik et skriftligt tilbud, men han havde gennemgået med håndværkerne, hvad der skulle laves. Han kan ikke se af fakturaen, hvad der konkret er blevet lavet, og der har været andre fakturaer, hvor han har betalt for renovering af kælder. Han har ikke beskæftiget sig med, hvor stor en del der vedrørte materialer eller mandskab. Han har ikke, da han fik fakturaen, tænkt, at det skulle specificeres.

Forevist ransagningsrapport mappe 0 s. 105 forklarede han, at billede 3 viser, hvor grøntsagerne står, billede 4 viser frituregryden, billede 7 viser også frituren, billede 8 og 9 viser kølediske, billede 10 viser er lille køkken ovenpå. Der har været vandskade i hele kælderen, som er (red.antal.nr.4.fjernet) m2. Der er gipsvægge til højre i billede 15, der er også gipsvægge i gangen billede 16, og alle gipsvæggene er renoveret. De fliser, der er billede 17, var der ikke, da han købte det. Han tænkte, at det var praktisk at have fliser, når der var kloakproblemer. Billede 19 og 20 viser arbejdspladsen, hvor man laver nudler. Der er arbejdsborde, køleskabe, maskiner og håndvaske. Han har fået sat fliserne op. De 50.000 kr. er for noget af dette arbejde.

Forevist mappe 2-1 s. 372ff forklarede han, at billede 1 er inde i butikken, hvor deres håndværkere havde renoveret 1. sal, hvor der var en sprække i loftet. Billede 2 viser udsugning i butikken, hvor der opstod en revne. Billede 3 viser et hul i loftet, som de havde skåret. Billede 4 viser bagsiden af kælderdøren. Han har andre mails, hvor han har skrevet om vand i kælderen. G4-virksomhed udbedrede ikke det hele. Skaden ved kælderdøren er stadig ikke udbedret.

Forevist tillæg I s. 259ff og 318 forklarede han, at han ikke ved, hvad der skete med de penge, han betalte. Han ved ikke, hvorfor samarbejdet ophørte.

Anklageren dokumenterede mappe 7 s. 297.

Om selskabet G12-virksomhed, mappe 4 s. 15, 16, 17, 18, 19, forklarede han, at han ikke ved specifik, hvad han brugte timerne til, men behovet var altid nudler og sovs. Rengøringen var fortsat daglig rengøring. Han ved ikke hvordan han kom i forbindelse med G12-virksomhed. De anbefalede hinanden, og det kan godt være, at det var dem, der kontaktede ham. Han mener, at han er kommet ind i et edderkoppespind af selskaber, som har anbefalet hinanden. Det kunne godt ske, at hvis han skiftede fra et selskab til et andet, ville det første selskab anbefale nogle. Hvis han var blevet utilfreds med et selskab, ville han dog ikke bede dette selskab om at anbefale andre. Det kunne også være, at han fik anbefalinger fra den tidligere ejer.

Han kan ikke huske, hvem hans kontaktperson var. Forevist tillæg 4 s. 30 forklarede han, at han ikke kender G12-virksomhed. Han kan ikke huske, om han har talt med selskabets direktør, eller om han talte dansk eller Y29-sprog med kontaktpersonen. Han ved ikke, hvad G12-virksomhed beskæftigede sig med. Han har aldrig været på deres adresse. Forevist billeder af selskabets adresse, mappe 2-1 s. 443, forklarede han, at han ikke kan huske at have været her. Han synes ikke, at et beløb på 175.000 kr. inkl. moms for tre måneder i sommeren 2018, er stort. Der kan godt være travlt om sommeren. For ham var det vigtigst, at alting kørte. Han tænkte ikke dengang på at holde omkostningerne nede.

Om faktura 1 og 2, mappe 4 s. 15 og 15, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor faktura 2 er sendt dagen før faktura l . Han ved heller ikke, hvorfor det ikke var samlet på én faktura. Om faktura 6 og 7, mappe 4 s. 18 og 19 forklarede han, at han ikke undrede sig over, at posterne ikke var samlet. Det koster ham ikke noget. Han tænkte ikke over, at han betalte faktura l , 2, 3, 6 og 7, og han ved ikke, om firmaet havde andre kunder.

Foreholdt korrespondance mappe 2-1 s. 341 f, forklarede han, at han ikke tænkte over, at KN havde skrevet KN som efternavn. Forevist s. 340 forklarede han, at hans kone hedder V20, men hun har ikke administreret G1-virksomhed. Og hun har heller ikke været inddraget i forretningen.

Måske har han været beskæftiget og bedt sin kone om lige at sende en mail. Han ved ikke, hvorfor specialtegn æ, ø og å ligesom i mailen fra KN er skrevet fejlagtigt. Han påpegede, at den samme mail på s. 339 er skrevet rigtigt, og han mener ikke, at det var ham, der har skrevet det forkert. Hans egen telefon er med dansk tastatur. Han har ikke lagt mærke til, at der manglede et ciffer i selskabets cvr-nummer. Han brugte ikke cvr-nummeret til at betale. Han tænkte heller ikke over, at ham skrev til mailen (red.email.nr.1.fjernet) og ikke en firmamail.

Forevist mappe 2-1 s. 340 forklarede han, at det sker, at en virksomheds ansatte ikke slukker lyset. Han ved ikke, om de i øvrigt havde talt sammen.

Forevist cpr-udskrift tillæg 4 s. 74, hvorefter KO er Y6-nationalitet statsborger, forklarede tiltalte, at han skrev dansk med ham.

Forevist kontoudtog mappe 3 s. 281 , 291 og 294 forklarede han, at han ikke ved, hvorfor han først betalte faktura 3 af 31. juli 2018 den 8. august. I sommeren 2018 var han i Y9-by i en hel uge. Han kan ikke huske, om han opsagde samarbejdet med G12-virksomhed, eller om han var utilfreds med dem. Forevist mappe 2 s. 361 forklarede han, at han ikke ved, om han var G12-virksomhed's første kunde.

Anklageren dokumenterede mappe 4 s 530, skatteoplysninger for G12-virksomhed, hvorefter han ikke er registreret med indtægt fra JKN, men alene overførselsindkomster, mappe 6 s. 385ff, hvidvaskoplysninger

Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske, om KH havde anbefalet KO. Han ved ikke, om han har ringet til nummeret (red.tlf.nr.1.fjernet).

Anklageren dokumenterede mappe 6 s. 390.

Tiltalte forklarede, at han ikke ved, om han skiftede selskab fra G12-virksomhed. Han har ikke foretaget sig noget aktivt, og det kan sagtens have været samme kontaktperson, som bare har skiftet selskab.

Anklageren dokumenterede tillæg 4 s. 73ff.

Tiltalte forklarede, at han aldrig har været på adressen Y10-adresse.

Anklageren dokumenterede om G13-virksomhed oplysninger fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen tillæg 4 s. 58f, faktura tillæg 2 s. 39.

Tiltalte kom formentlig i kontakt med dette selskab gennem en kontaktperson, som henviste til det. Hans kontaktperson i et selskab hed V29, men han kan ikke huske, hvor længe han havde ham, eller hvilket selskab han var tilknyttet. Han ved ikke konkret, hvordan han kom i kontakt med dette selskab. Han har ikke haft kontakt med KP, tidligere KP. Han kender heller ikke KR, KS eller KT.

Posten i fakturaen tillæg 2 s. 39 vedrører den daglige rengøring. Han forstår på fakturaen, at den kun vedrører rengøring i oktober 2018. Forevist faktura af 21. september 2018 mappe 4 s. 21, forklarede han, at han ikke ved, om han havde rengøringshjælp fra den 21. september til den 1. oktober 2018. Der har været perioder, hvor der ikke har været rengøring, og så tog det eksisterende personale eller hans kone sig af rengøringen. Rengøringen foregik i øvrigt på samme måde som de tidligere selskaber. De kom ned og så på det på forhånd, de blev enige om en pris, og de tog sig af den daglige rengøring. Posten vedrørende el-arbejde skyldtes, at der var ulovlige elinstallationer i butikken, da han overtog den, men han kan ikke huske, hvad de konkrete arbejder gik ud på. Det er muligt, at arbejderne har vedrørt montering af indblæsning. Man har behov for en indblæsning, fordi der også er udsugning. Der skal trækkes el, og han ved ikke, hvordan man gør det. Det skal være en autoriseret el-installatør. Han kan huske, at han fik installeret indblæsning. Han kan dog ikke huske, hvordan arbejdet foregik. Han havde slet ikke kontakt med den håndværker, der udførte arbejdet, men kun med kontaktpersonen.

Han tænkte ikke over, at samme virksomhed både tog sig af rengøring og elarbejde.

Forevist mappe 2-1 s. 344 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvorfra han fik mailadressen. Forevist tillæg 1 s. 15 forklarede han, at han ikke kender V29, og han ved ikke, om det er den pågældende V29, som var tiltaltes kontaktperson. Forevist mappe 3 s. 31 6, 3 1 7 og 328, hvorefter beløbet er overført til 4 forskellige konti tilhørende KU, forklarede han, at han ikke kender KU.

Anklageren dokumenterede mappe 3 s. 31 Off.

Han kender ikke til, at beløbene er hævet. Han kender ikke personen på billedet mappe 3 s. 311, og han ved ikke, hvem KS er.

Anklageren dokumenterede mappe 3 s. 432, 438ff, tillæg 2 s. 39.

Tiltalte forklarede, at han ikke har kendskab til, hvordan G13-virksomhed fakturerede. Han var overhovedet ikke involveret i disse selskaber.

Anklageren dokumenterede mappe 4 s. 535ff, tillæg 2 s. 2 og tillæg 5 s. 5 og 10.

Forevist fakturaer fra G7-virksomhed, mappe 4 s. 7 og 21 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvorfor han igen indgik aftale med G7-virksomhed. Han kan ikke huske, om han havde noget med det indlejede køkkenpersonale at gøre. Han kan ikke huske, om han kender KV. Han kan ikke se af fakturaerne, om det vedrører arbejde indtil den 21. september, eller om det var for en længere periode. Proceduren for indlejning af personale foregik på samme måde som de øvrige fakturaer. Det kan godt være, at han lejede køkkenpersonale 8 timer om dagen til 150 kr. i timen. Det ville være realistisk, men han ved ikke, om det var til den timepris. Han ved ikke, om det var de samme folk, som kom hver dag, men det ville være at foretrække, for ellers skulle de læres op. Leverandøren kunne selv vælge, hvor mange personer der kom. Han kan ikke huske, om han også selv havde andet personale som back up til at lave sovs og nudler.

Malerarbejde dækker over det arbejde, som var nødvendigt i kælderen efter vandskade. Gipsvæggene og loftet skulle males. Han kan ikke huske, om han havde nogen kontakt med den maler, der udførte arbejdet. Der skulle bare males hvidt. Han har gennemgået arbejdet med kontaktpersonen. Han har også fået malet gulvet i kælderen, men 6 måneder efter var det i lige så dårlig stand, som før det blev malet.

Foreholdt udlejers faktura af 23. september 2018 for malerarbejde, mappe 21 s. 382 og 387, forklarede tiltalte, at der er tale om, at gulvene blev malet med epoxy-maling, men ikke væggene. Han betalte selv for maling af vægge og loft. Forevist mappe 4 s. 14, hvorefter der den 24. maj et betalt 50.000 kr. renovering af kælder, forklarede han, at der har været mange forskellige udgifter vedrørende kælderen. Noget af dette arbejde var flisearbejde. Hver gang, der kom kloakvand, skulle den renoveres. Han er ikke sikker på, at fakturaen den 21. september 2018, mappe 4 s. 21, vedrørte maling af vægge og loft, men det antager han. Han gætter på, at der blev opryddet i kælderen, fordi der var behov for at male gulvene.

Forevist korrespondance mappe 2 s. 329 forklarede han, at han ikke havde noget med direktøren KW at gøre.

Forevist kontoudtog fra G7-virksomhed, mappe 2 s. 371ff og mappe 2 s. 341, forklarede han, at han ikke ved, hvorfor der fra G7-virksomhed blev overført penge til direktøren fra G12-virksomhed, KO. Han ved heller ikke, hvorfor der blev overført 45.000 kr. til KV. Han ved ikke, hvorfor de penge, der blev overført til KW, efterfølgende blev overført til KO eller KX.

Forevist mappe 2-1 s. 436ff forklarede han, at han ikke kender den person, der hæver pengene.

Om G14-virksomhed, fakturaer mappe 4 s. 22 og 23, forklarede han, at han heller ikke her ved, hvorfor det fakturerende selskab skiftede.

Forevist udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, tillæg 4 s. 6ff, forklarede han, at han hverken kender LA, LB, LC eller LD. Arbejdet var det samme som i de andre selskaber, men han kan se, at det ikke var samme pris og ikke et rundt tal. Han kan ikke huske den aftalte timepris.

Forevist korrespondance mappe 9 s. 224 og mappe 2-1 s. 349 forklarede han, at han med "1. gang om måned" mener en gang om måneden. Han har skrevet denne besked. Han ved ikke, om han har haft kontakt med direktøren før, eller hvorfor det er dette af de mange fornavne, han har skrevet.

Foreholdt samtale, aflytning mappe 9 s. 421 ff, forklarede han, at han forstår det sådan, at de fik en dårlig smiley, og at V4 skulle sige til JJ, at de skulle være ekstra opmærksomme, så det ikke skete igen. JS er ham, der hjalp med at gøre rent utraditionelle steder en gang imellem. Foreholdt samtale s. 425 forklarede han, at JS var ansat i få timer i en kort periode til også at kunne lave nudler, men han var kun back up. Problemet var ikke den daglige rengøring, men de særlige steder, som JS havde rengjort. Foreholdt hvorfor han så skrev om det til rengøringsselskabet, forklarede han, at det var så de kunne være ekstra opmærksomme. Det var ikke en kritik af deres arbejde, og han har ikke skrevet, at det var deres rengøring, som ikke var god nok.

Forevist, at hans mail til G14-virksomhed er den 8. december 2018, forklarede han, at han ikke kan huske, om det var G14-virksomhed, som gjorde rent på dette tidspunkt. Adspurgt, at der ikke er en faktura fra december 2018, sagde tiltale, at det må man spørge dem om.

Forevist mappe 5 s. 2f forklarede tiltalte, at han betalte 15 minutter efter, fakturaen kom, fordi han er en god kunde. Han sad ikke og ventede på den.

Forevist mappe 5 s. 13 om G15-virksomed forklarede han, at han ikke kender dette selskab. Forevist mappe 5 s. 2 1 ff og mappe 6 s. 431 forklarede han, at han ikke kender til G16-virksomed og ikke havde noget at gøre med pengene, efter han betalte dem.

Om G17-virksomhed, faktura mappe 4 s. 24, udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tillæg 4 s. 50, forklarede tiltalte, at han ikke kender V24. Omstændighederne i forhold til at indgå aftale med G17-virksomhed er de samme som tidligere forklaret. Han kan ikke ud fra prisen se, om der er tale om almindelig køkkenpersonale. Prisen er forskellig fra leverandør til leverandør. Han ved dog ikke, om dette er en ny leverandør. Han kæmper for, at det skal være så billigt som muligt, men han ved ikke, hvad han har gjort for at det billigt her. Prisen for rengøring er høj, men timetallet er lavere. Han ved ikke, om det kun var dette firma, som gjorde rent i december 2018, eller om hans egne ansatte også har gjort rent. Han kan ikke huske, om JS også gjorde rent. Forespurgt om, at han d. 8. december 2018 havde korresponderet med G14-virksomed om, at de skulle foretage hovedrengøring fremover, forklarede han, at han ikke ved, om han både har fået rengøring fra G14-virksomed og G17-virksomhed. Han ved ikke, om rengøringsselskaberne har overlappet hinanden. Han blandede sig ikke i, om rengøringsselskaberne brugte underleverandører. Det var bare vigtigt for ham, at arbejdet blev udført.

Forevist korrespondance mappe 7 s. 7ff og mappe 9 s. 274, forklarede han, at han ikke kan huske, om han havde kontakt med V24. Han ved ikke, hvem der rent faktisk har udført arbejdet, og han havde ikke noget at gøre med det, heller ikke køkkenpersonalet. Han har været meget utilfreds med sin rengøring tidligere, men han har været desperat efter at få nogen til at gøre rent. For ham bekræfter mailen, at han har talt med en fra G17-virksomhed, og at han har tilkendegivet, at han tidligere har været utilfreds. Han ved imidlertid ikke, om det er et helt andet firma. Køkkenpersonalet var forskellige Y33-nationalitet eller Y11-nationalitet, og han havde ikke kontakt med dem andet end at sige: "good morning, good morning". Hans kone hjalp til, men havde ellers ikke noget at gøre med personalet. Han kendte ikke til "LP", som er nævnt i mailen. Hans kone kunne godt finde på at tage en snak med køkkenpersonalet, men ellers har hun ikke noget med dem at gøre.

Adspurgt, hvorfor han ikke skrev til G17-virksomhed om Fødevarestyrelsens besøg, når de gjorde rent i december 2018, men derimod til det tidligere firma G14-virksomed, forklarede han, at han ikke ved det.

Anklageren dokumenterede mappe 7 s. 5f.

Om selskabet G18-virksomhed, faktura mappe 4 s. 26-27, udskrift fra Erhvervs og Selskabsstyrelsen tillæg 4 s. 60f T, forklarede han, at han ikke kender V9 eller V22, og han ved ikke, hvordan han kom i kontakt med dette selskab. Han kender ikke til de adresser, hvor selskabet er registreret. og han ved ikke, hvem han har mødtes med.

Forevist fakturaen mappe 4 s. 27 forklarede han, at det dækker over reklamer for butikken. Det kan være flyers for butikken eller anden markedsføring, fx (red.medie.nr.1.fjernet) og (red.medie.nr.2.fjernet). Han har selv været med til at lave markedsføring, men han kan ikke huske den konkrete markedsføring, som denne faktura dækker over.

Foreholdt aflytning af samtale 1. februar 2019, mappe 9 s. 296 forklarede han, at han talte med sin revisor om, at han havde fået lavet markedsføringssedler. Det var omfattet af opgaver, at løbesedlerne skulle deles ud. Repræsentanten fra G18-virksomhed talte om, at de skulle deles ud i en bestemt radius. Han skulle stå for det og skaffe nogle folk, men han ved ikke, om han benyttede sig af en underleverandør. Det kan også være, at de havde nogle Y11-nationalitet til at løbe rundt med dem. De har altid løbesedler, som kunderne kan tage fra butikken, men han tænkte, at de skulle have deres flyers ud til folk. Da han overtog forretningen, var der rigtig mange flyers, men han har også selv bestilt løbende fra firmaet G19-virksomhed. Betalingen til G18-virksomhed vedrørte alene uddeling af disse flyers.

Forevist faktura mappe 4 s. 26 forklarede han, at en blæstkøler er en maskine, der nedkøler sovs hurtigt. Den er pænt stor. Fødevarestyrelsen havde vurderet, at det ikke var tilstrækkeligt at lægge sovsen på is, så de var nødt til at anskaffe en blæstkøler. Der var ikke tale om installation, for den skulle bare sættes i en stikkontakt. Han kan ikke huske, hvem der tilsluttede den.

Den var brugt og derfor uden garanti. Den står stadig nede i forretningen. Han tænkte ikke over, at den samme virksomhed uddelte flyers og solgte blæstkølere. Han ved ikke, hvor de havde den fra.

Forevist faktura mappe 4 s. 25 og mappe 7 s. 42 forklarede han, at han fik to rykkere, fordi han ikke fik betalt fakturaerne. Han ved ikke, hvordan han har fået fakturaerne.

Forevist betalingsoplysninger mappe 5 s. 68ff forklarede han, at han ikke ved, om betalingen s. 71 også vedrørte en rykker. Han glemte at betale, fordi han var stresset, og han blev ked af, at han fik en rykker, fordi han ikke havde betalt.

Forevist kontoudtog tillæg 1 s. 31ff, hvorefter de udstedte fakturaer, som er fra forskellige måneder, har fortløbende fakturanr., og at rykkerne tillige har fortløbende nr., samt at de er betalt lige efter de fakturaer, der havde nr. op til, forklarede han, at han ikke ved, om alle fakturaerne først er sendt den 30. januar 2019.

Forevist korrespondance mappe 5 s. 72 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem han skrev med. Forevist, at fakturaeme angiver mailen (red.email.nr.2.fjernet), men han har skrevet til (red.email.nr.3.fjernet), forklarede han, at han ikke ved, hvorfra han havde den mailadresse. Han har haft opfølgningsmøder og telefoniske samtaler. Han kender ikke V10, og han ved ikke, om mailadressen er relateret til ham. Når han skriver "køleblæser" og ikke "blæstkøler", er det bare en stavefejl.

Anklageren dokumenterede mappe 4 s. 562f.

Han ved ikke, hvad der blev af pengene, efter han betalte.

Forevist mappe 6 s. 117f forklarede han, at man kan se blæstkøleren til venstre for køleskabet på billede 11 og 12.

Om G20-virksomhed, faktura mappe 4 s. 28 og 29, og selskabsoplysninger tillæg 4 s. 12ff, forklarede han, at han ikke ved, hvordan han kom i kontakt med dette firma. Han kender ikke LF, LG eller LH. Han har ikke været på Y12-adresse i Y13-by. Det forholdt sig på samme måde vedr. rengøring og køkkenpersonale.

Om korrespondance mappe 7 s. 7, og da der ikke er fundet en faktura for rengøring i januar 2019, forklarede han, at han ikke ved, om han benyttede sig af G17-virksomhed i januar 2019.

Adspurgt om, at fakturaerne fra G18-virksomhed og G20-virksomhed ser ens ud, forklarede han, at han ikke ved, om det er samme selskab.

Om korrespondance mappe 6 side 483f forklarede han, at han ikke ved, hvorfor der skrives "tak for denne gang", og han ved ikke, hvor hurtigt samarbejdet ophørte. Han kan ikke huske, at han fik 5 mails oven i hinanden, herunder to vedrørende samme faktura. Han ved heller ikke, hvad kreditnotaen dækker over.

Om betalingsoplysninger mappe 6 s. 485 forklarede han, at han betalte efter 1 time. Han sad ikke og ventede på fakturaerne. Det kunne godt ske, at han betalte, mens har var på arbejde som politibetjent. Hvis de sad på en overvågningsopgave, sad de alle med telefonerne hele tiden.

Forevist mappe 2-1 s. 103 forklarede han, at det vedhæftede billede viser frituregryden. Det var ikke JU, der skulle gøre rent. Gryden blev imidlertid hurtigt snavset, så der var behov for at tørre den overfladisk af oftere, så derfor skulle JU også tørre den hver dag - det tog 3-4 minutter.

Foreholdt aflytning mappe 9 s. 298 og tillæg 5 s. 13, forklarede tiltalte, at han talte med sin kone V20 om JU. Det kan godt være, at de nævnte JS og ikke V25, som der står i rapporten. JU havde en månedsprøveperiode og efterfølgende blev han stille og roligt ansat. Han brugte så JU til emergency, men han kan ikke huske, om han brugte ham til rengøring i januar. Hvis han ikke havde anden rengøring, så var rengøring en emergency. Hvis JU skulle gøre rent, var det nødvendigt for ham at møde kl. 6 om morgenen. Han kan hare, at JU ikke havde taget toilettet godt nok. Når han taler om, at "vi" har taget det, er det fordi hans datter har hjulpet med rengøringen.

Han ved ikke, hvad det betød, når de talte om, at JU ville blive "trukket".

Anklageren dokumenterede tillæg 1 s. 49 og skatteoplysninger mappe 4 s. 571.

Foreholdt mappe 4 s. 4 og 243, tillæg 9 s. 17, 18 og 20, mappe 2-1 s. 363 og mappe 8 s. 284 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvor mange fakturaer, han fik fra G5-virksomhed. Han kan nu se, at der står G5-virksomhed i mailen. Han kan ikke huske sin korrespondance om disse fakturaer. Han ved ikke, om begge eller kun én faktura er betalt. Han tror ikke, at han har talt med revisoren om dette. Han ved ikke, hvorfor rengøringsposten på 16.000 kr. først er bogført og bagefter er taget ud af bogføringen igen. Han ved ikke, om han har fået rykkere for, at fakturaen for rengøring ikke er betalt.

Forevist tillæg 9 s. 85, hvor han opsiger samarbejdet med G14-virksomhed, forklarede han, at han kan se, at han har skrevet den mail. Han har opsagt over for sin kontaktperson. Han kan ikke i dag huske, hvad han var utilfreds med vedrørende G14-virksomed.

Han har ikke betalt noget uden at have modtaget en faktura. Hvis han selv har lagt ud af egen lomme, har han efterfølgende lagt bilaget til revisoren og fået det refunderet.

Foreholdt aflytning, gengivet i mappe 9 s. 191, forklarede han, at han ikke kan huske, hvad aftalen blev vedrørende udskiftning af en udsugningsmotor. Han kan ikke huske, om han indgik aftale om betaling af 16.000 kr. plus moms.

Foreholdt aflytning, gengivet i mappe 9 s. 209, kan han ikke huske, om samtalen vedrørte et arbejde med installation af udsugning. Forevist mappe 4 s. 113 — 118 forklarede han, at han ikke ved, om han har betalt denne person LI. Han har ikke betalt sort.

Forevist sms'er, mappe 9 s. 293, forklarede han, at han kan huske, at han har købt et nyt display. Foreholdt aflytninger, mappe 9 s. 294 og 437, forklarede han, at han købte den for 1.200 kr. inkl. moms med montering. Det er et display, som man bare klikker på.

Forevist mappe 6, s. 138, forklarede tiltalte, at han har søgt på "fiktive fakturaer", "momssvindel" og "skatteunddragelse" på sin arbejdstelefon tilknyttet KAB. De unge mennesker kommer og spørger ham om alt muligt, også om straf for hash og andre ting.

Forevist tillægsekstrakt 9 s. 2f forklarede han, at man kan se, at der er udbetalt 150 kr. i timen i løn til V17, kaldet V17. LJ s. 6f, kr 200 kr. i timen.

Forevist s. 15 forklarede han, at han har noteret, at V3 i 2019 steg fra 110 til 120 kr. i timen. Det er et billede fra hans "(red.bog.nr.1.fjernet)", hvor han har skrevet ned, om der er nogle af medarbejderne, som får forskudsløn og hvor mange timer, medarbejderne har arbejdet, og som han skylder dem betaling for. Den originale bog har han mistet efter sidste retsmøde, hvor han tror, han glemte den. Han kan se, at han skyldte V3 for 47 timer i oktober, 52,5 timer i november og 51,5 timer i december 2018. Han kan ikke se, om der for januar 2019 står 3 eller 31 timer. Når der står "lån november 2018 2.000 kr., jan 3.500 kr. og februar 5.000 kr. samt i alt 10.500 kr." betyder det, at han har lånt V3 penge i de måneder, som hun ville betale tilbage, når hun fik løn. Hun skulle betale gælden 1. juni 2019. Han har betalt V3 løn for det arbejde, hun har udført, og hun har også fået lønsedler. Han ved ikke, om V3 arbejdede 5 dage om ugen på det tidspunkt, men det gør hun nu. Han ved ikke, hvordan det er registreret i lønsedlerne.

Forevist indberetninger for V3’s løn i 2019, tillæg 5 s. 82 forklarede han, at han ikke ved, hvorfor timetallet er steget, efter han blev løsladt.

Forevist s. 22 forklarede han, at man kan se, at han havde udvidet menukortet den 2. april 2018. De lavede selv forårsruller og wontons. Han havde brug for ekstra personale til at lave de ting.

Forevist mail af 6. juli 2017, s. 24, forklarede han, at han skrev til boligselskabet, fordi regningen skulle betales af den tidligere ejer. Den tidligere ejer havde selv rekvireret kloakservice. Selv om der står "vi", var servicen rekvireret af den tidligere ejer V25.

Forevist korrespondance s. 34 f forklarede han, at man kan se, at kloakproblemerne har stået på længe. G4-virksomhed skulle udbedre kloakken, men der kom følgeskader, fordi kloakvandet trak op og satte sig i gipsvæggene. Man var derfor nødt til at skifte gipsen.

Han var varetægtsfængslet i (red.varighed.nr.1.fjernet). Da han blev løsladt, skrev han en mails s. 44, at han skrev til alle dem, han havde lejet mandskab og fået rengøring af, om at bekræfte, at arbejdet var udført. Han fik svar fra to af dem.

Forevist s. 46 forklarede han, at han læser mailen sådan, at G17-virksomhed brugte underleverandører.

Forevist mail s. 51 ff forklarede han, at han købte menukort og flyers af G19-virksomhed.

Forevist billeder s. 61 f forklarede han, at man kan se køkkenområdet. Han har fået sat fliserne op. På s. 68 kan man se deres lager på (red.antal.nr.5.fjernet) m2. Der er blevet sat gipsvægge op. Når der kom kloakvang, skulle hylderne tages ned, gipsen udskiftes, og hylderne op igen. De er boltet fast. Han tog billederne, lige efter han blev løsladt, efter råd fra sin advokat.

Forevist mail s. 85 forklarede han, at her er et eksempel på, at samarbejdet er opsagt skriftligt, men i andre tilfælde var det mundtligt.

Mens han var i fængsel, stod to af hans (red.familierelation.nr.1.fjernet) for driften.

Tiltalte forklarede fortsat, at han om arbejdsbehovet i G1-virksomhed glemte at sige, at arbejdsbehovet ikke var det samme hver dag hele året rundt. Det afhang af, hvor travlt der var. Lavsæson var december til marts. Når der ikke var travlt, kunne der godt være 1 pige og ikke 2.

I forbindelse med overtagelsen af restauranten aftalte han med den tidligere ejer, at han kunne låne kokke fra hans restauranter for at dække huller. Det betalte han allerede for i forbindelse med købsaftalen. Købsprisen dækkede også kokketimer, men han ved ikke hvor mange timer. Han vil gætte på, at han fik kokkebistand i et år. Det har været en aftale mellem dem, men han kan ikke huske, om det fremgår skriftligt.

Han har også haft erhvervspraktikanter gennem kommunens jobcenter. Det koster ham ikke noget. Det har han benyttet sig af, måske to gange. De var der nogle dage, måske 3 eller 4 dage om ugen i helt op til 13 uger. Han mener, at deres sagsbehandler kom forbi. Han kan ikke huske, hvad sagsbehandleren fra jobcentret hed. Han mener, at han har udfyldt noget papir om det. Det skulle han gerne have gemt i mapper eller mails. Foreholdt, at politiet ikke har fundet dette, forklarede han, at der er mange ting, som politiet ikke har taget med. Der var tale om arbejdsløse, som var over 18 år gamle. De kunne pakke nudler eller ekspedere. De kunne arbejde sammen med pigerne eller sammen med kokkene. Når de ansatte, som har afgivet forklaringer som vidner, ikke har fortalt noget om det, er det fordi de ikke er blevet spurgt. Han forklarer selv om det nu på hovedforhandlingens sidste dag, fordi han ikke er blevet spurgt om det tidligere, og han har ikke haft anledning til tidligere at fortælle om denne gratis arbejdskraft.

Tiltalte forklarede [supplerende efter vidnet LK’s forklaring], at han ikke i forhold til vidnet LK ønskede at blande sig i afhøringen, men han hjalp blot med at oversætte ordet "forårsruller". Det tager ca. 4 timer hver dag at lave sovs. Man skærer kylling, tigerrejer og oksekød. Der er 12 forskellige sovse i deres sortiment, og de kan lave 2-3 sovse om dagen. Nogle kan holde sig længere, andre kan ikke, og nogle er mere populære end andre. De sovse, der er kokosmælk i, kan kun holde omkring 3 dage. Han talte efter retsmødet med JU og spurgte, hvorfor han ikke sagde, at der var flere sovse, og JU fortalte, at det også var det, der blev sagt til tolken. JU syntes, at når han sagde meget, blev det oversat kort.

V1 forklarede, at han er ansat i (red.afdeling.nr.1.fjernet). Han er uddannet (red.profession.nr.3.fjernet) og har arbejdet i G34-virksomhed siden 2014. De har modtaget denne sag fra politiet som en aflægger af greed-komplekset. De fik alt materialet at politiet, og det lå til grund for deres tiltalebegæring. Han har efterfølgende revideret tiltalebegæringen, da tallene ikke var opgjort korrekt. De har ikke foretaget en selvstændig efterforskning, men lagt politiets oplysninger om, at der var tale om fiktive fakturaer, til grund. De vil sige, at han har lagt til grund, at der ikke var aktivitet i de selskaber, der har udstedt fakturaerne, Selskabet har fået et momsfradrag vedrørende de fakturaer, der er bogført. Han har ikke selv foretaget en revision af selskabet, men han har konstateret, at de fakturaer, som er fradraget, også var bogført.

Forevist mappe 8 s. 13 forklarede han, at han har opgjort momsunddragelsen pr. kvartal. Det samme gælder for kildeskat s. 16. På s. 13 kan man se opgørelsen i forhold til de enkelte fakturaer.

Forespurgt om forudsætningerne for beregningerne fx vedrørende den første faktura fra G5-virksomhed, forklarede han, at de forudsætter, at der er betalt sort løn til de ansatte for det fulde beløb på 20.000 kr. Det vil sige, at der er fradraget moms for 4.000 kr., og der skulle være betalt skat af de 16.000 kr. Det vil være det samme, selv om pengene er gået til ejeren selv, for så er det sort løn til ham. Det er ud fra en forudsætning om, at hovedaktionæren er ansat lige som de andre ansatte. Hvis fakturaerne er fiktive, er man ikke berettiget til fradrag for moms.

Man har anvendt en skatteprocent på 55%, fordi efter kildeskattelovens 48, Skt. 7, nu 8, skal arbejdsgiveren i de tilfælde indeholde 55 % i kildeskat.

Om forhold 3 forklarede han, at den principale tiltale er under den forudsætning, at pengene er brugt til at betale løn. Den alternative tiltale vedrører, at selskabet har fået skattemæssigt fradrag for underleverandørerne. Hvis der derimod er tale om udlodning, er det ikke fradragsberettiget.

Selskabet skal indberette halvårligt, og han har ikke bogføringen for selskabet i de sidste tre måneder af første kvartal 2019. Han ved derfor ikke, om der er betalt skat for de første tre måneder af 2019, idet selskabet har indberettet efterfølgende, og derfor vedrører den alternative tiltale subsidiært forsøg for så vidt angår 2019.

Hvis der skal være tale om maskeret udlodning efter den alternative tiltale, vil det forudsætte, at alle pengene er tilfaldet hovedaktionæren, og at ingen af pengene er gået til løn. Hvis bare noget af beløbet er gået tit løn, følger det af landsretspraksis, at man vil anse det hele som løn.

V3 forklarede, at hun blev ansat i G1-virksomhed i slutningen af december 2017. Hun er stadig ansat. Arbejdet består i at tage imod bestillinger og servere for kunderne. Når hun er på arbejde, er hun er i 4 timer sammen med en anden pige, som også er der 4 timer. En møder 17 til 21 og den anden 18 til 22. De stod også for at fylde op. De havde ikke noget med madlavning af gøre det gjorde kokken. De havde heller ikke noget med rengøring at gøre, men de tørrede borde af undervejs. De fejede ikke gulve og lavede slet ikke rengøring. Hun har ikke på noget tidspunkt set rengøringsfolkene, og hun ved ikke, hvem der tog sig af det. Hun kom, efter rengøringen var gået.

Der var en enkelt kok på arbejde ad gangen. Kokken hed LJ, men han er der ikke længere. Der han en gang været en kok, der hed JJ, men ham så hun sjældent. Hun har ikke hørt om JS eller JK, men hun har hørt om V17 og JU. Hun ved ikke, hvad V17 lavede. JU arbejder som kok nu. Hun ved ikke, om han har været kok i hele sin ansættelsesperiode. Der har ikke, i den tid hun har været der, været andre ansatte end de to piger og en kok.

Hun har aldrig taget mod nøgler eller andet, der er blevet afleveret. Hun har ikke tidligere haft nøgle, men har for nylig fået én til kælderen, så hun kan låse af, når hun har hentet noget.

Hun skrev sine timer ned og afleverede en timeseddel til T. Han udarbejdede en lønseddel, og så fik hun løn. Hun har ikke arbejdet mere, end hvad hun fik penge for. T har ikke på noget tidspunkt skyldt hende penge, men på et tidspunkt havde hun lånt penge af T privat i løbet af nogle måneder. Hun lånte omkring 10.000 kr. i alt, og hun har et lånebevis på det. Hun skulle også rejse om sommeren, hvor hun ikke ville tjene lige så meget. Hun arbejdede derfor ekstra, om hun bad T om, at han ventede med at udbetale den ekstra løn til om sommeren.

Forevist lånebevis forklarede hun, at hun lånte penge af T uden for arbejdstid, hvor de mødtes. De mødtes flere gange. De talte om, hvordan dagen var gået. Det var lidt forskelligt, hvordan de mødtes. Hun havde fortalt ham, at hun havde fået nogle økonomiske problemer, og han foreslog, at han kunne hjælpe. Når de mødte, var det nogle gange også for at spørge hende om, hvordan dagen var gået, og fx hvordan det var gået med at oplære nye. Det var efter arbejdstid, og hun fik ikke løn for det. Hun lånte pengene kontant, og hun har betalt dem tilbage kontant.

Det kan godt passe, at hun fx kun har fået løn for 10 timer i én måned, selv om hun har arbejdet mere. Hun har så fået lønnen udbetalt senere. Hun ved ikke, om man af hendes lønsedler kan se, om hvornår hun har optjent lønnen. Hun vil kunne se det, fordi hun har registreret, hvor meget hun har arbejdet. Hun kan ikke huske, hvor mange timer hun havde sparet op, eller hvilke måneder det drejede sig om. Det var højst to til tre måneder. Det var måske omkring 35 timer i alt.

Da hun blev ansat, startede hun med én vagt om ugen. Lidt senere gik hun over til at have to vagter om ugen. Efter ca. et år gik hun over til at have tre og senere fire vagter om ugen, og derudover kunne hun tage vagter for andre. Hun kan ikke huske, hvor meget hun arbejdede i (red.dato.nr.2.fjernet).

Foreholdt afhøringsrapport, mappe 3 s. 18, forklarede hun, at hun var ansat siden (red.dato.nr.8.fjernet). Hun kan ikke huske, om hun forklarede til politiet, at hun arbejdede 5 dage om ugen. Hun tror, at det dengang også var 4 dage om ugen. Hun kan ikke huske, om hun forklarede om sort betaling. Hun tror, at der er sket en misforståelse, og at hun forklarede, at hun havde lånt penge af ham.

Da T blev anholdt, afleverede hun fortsat timesedler ved at lægge dem i kassen. Hun ved ikke, hvem der tog dem. Det var alle de timer, hun skrev på, som blev afregnet.

Forevist tillæg 4 s. 82 ff forklarede hun, at hun ikke ved, om der i (red.dato.nr.2.fjernet) stadig var et par timer, der manglede at komme på, eller om lønnen indeholdt timer, som var sparet op. Ud fra antallet af timer for de næste måneder, virker det som om, der også er sat resterende timer på. Hun var på ferie i august. Hendes timetal svinger lidt, alt efter om hun har taget ekstra vagter.

Hun ved, at der ikke var nogen, der fik sort løn.

Hun kender ikke til, om T skrev timer ned i en notesbog. Forevist tillæg 9 s. 15 forklarede hun, at hun tror, at det er de timer, hun har overarbejdet, hvor hun valgte at få dem udbetalt senere.

Hun ved, at T løbende har renoveret kælderen på grund af vandskader og mug. Hun ved ikke specifikt, hvad han har fået lavet. Hun har ikke set håndværkere, mens hun har været der, men hun har kunnet se, at der var lavet arbejder i kælderen ved afløbene, og der var noget med nogle fliser og gipsvægge. Det var vist inde, hvor alle deres ting var opbevaret. Hun kunne se, at der var noget, der var pillet af væggene. Det var tapet, der var fjernet fra væggen. Hun kan ikke huske, at der har stået håndværkerspande. Hun mente rettelig, at det var gips, der var derned fra væggen. Hun ved ikke, hvad gips er, men der manglede noget på væggen. I gangen kunne hun se, at der på et tidspunkt lå nogle rør. Hun kan ikke huske, at der har været håndværkere i gang andre steder. Forevist tillæg 9 s. 80 forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvornår fliserne er sat op, men det var, mens hun var ansat.

Kokken lavede al maden. Hun ved ikke, om kokken også lavede sovsen. Rejerne er købt med tempura i en fryseboks. Forårsrullerne og wonton var lavet. Hun ved ikke, hvem der lavede dem, men det var ikke kokken. Hun ved ikke, om de blev leveret, hvor de var lavet, eller om nogen kom og lavede dem i forretningen. Hun skulle bare hente dem i fryseren i kælderen og komme dem i frituren. De var frosne, når hun hentede dem, og de lå i en pose. Adspurgt af forsvareren forklarede hun, at forårsrullerne er lavet i G1-virksomhed. Hun ved ikke, om der er hyret personale til at lave forårsrullerne.

Når kokken tilberedte forårsrullerne, kom han dem også bare i frituren. V4 havde sagt til hende, at det ikke var hans arbejde at forberede forårsrullerne.

V4 forklarede, at han var ansat som køkkenchef i G1-virksomhed. Han blev ansat for den tidligere ejer V25. Han mener, at han blev ansat i 2017, men han er ikke sikker. Han stoppede i januar 2022, da han gerne ville åbne sin egen forretning. Han er ikke uvenner med T. Som køkkenchef har han lavet menuen og fundet på retterne. Hans daglige arbejde bestod i at lave mad. Han mødte kl. 14 om eftermiddagen og arbejdede til kl. 22. Han lavede forskellige nudler og sovs. Han lavede opskriften på sovsen, og andre ansatte lavede sovsen. Når han kom kl. 14, var sovsen lavet færdig. Nudlerne var også lagt klar i vand. Når en kunde bestiller nudler, skulle han stege den mad, der skulle serveres. Han stod ved komfuret. Når han mødte kl. 14, var nogle grøntsager allerede lavet, men andre grøntsager skar han selv. Der var ikke andre kokke på arbejde, når han var på arbejde. Når han havde fri, var der imidlertid en anden kok på arbejde. En kok, som også var ansat på en anden restaurant, hedder V17, kaldt V17. Han kom på arbejde, når vidnet ikke var der. V17 var der om morgenen og lavede mad fra 11 til 14. Nogle gange kom han også tidligere end kl. I l . Der var også nogle gange andre kokke fra andre G1-virksomhed restauranter, som kom; fra Y14-by og Y15-by. Han har oplært de andre kokke, og han har talt med dem. De var alle sammen fra andre G1-virksomhed restauranter. De skulle have erfaring med at lave mad.

Han fik en fast månedsløn på 33.500 kr., og han var på arbejde 5 dage om ugen. Når han ikke var på arbejde, var der andre kokke. En af de andre kokke blev kaldt JJ. Han var køkkenchef i en anden G1-virksomhed restaurant; den på Y14-by. Nogle gange kom han også og arbejdede i Y3-by.

JS kom og arbejdede som rengøringsmedarbejder — han gjorde rent i restauranten. T sagde, at han kom fra et rengøringsfirma. Han gjorde rent ved stole, borde, gulv, toilet. Når han mødte kl. 14, var JS der nogle gange, men ikke altid. Nogle gange var han gået, når vidnet kom. Han ved ikke, om der også kom andre at gøre rent. Hvis der ikke var gjort godt nok rent, sagde han det til T. Nogle gange kom nogen fra Y16-land eller Y17-land personer og gjorde rent. T sagde, at de kom fra et firma, men han ved ikke hvilket. Han mødte dem meget sjældent, måske en gang om måneden, eller andre måneder har han slet ikke mødt nogen. Han har måske mødt en anden i alt 6-7 gange, mens han har arbejdet der.

Han havde ikke noget at gøre med de rengøringsfirmaer, som kom. Han havde ingen kontakt med noget firma, men han har fortalt til T, hvis der ikke var gjort rent. Han ved ikke, hvordan de kom ind i forretningen for at gøre rent. På et tidspunkt var der en nøgleboks. Han ved ikke, om de havde nøgle. Nogle folk er kommet og har afleveret nøgle til forretningens hoveddør, men han ved ikke, hvem de folk var. Det var måske, hvis de havde skiftet firma. T havde fortalt, hvis de havde skiftet firma. Han udleverede også nøgler til nogen Y17-land personer, hvis T havde ringet og havde sagt, at der ville komme nogen. Der var et rum i kasseapparatet til nøglen. Han ved ikke, hvem han udleverede nøglen til, men T sagde, at det var rengøringsfirma. Det er måske sket en gang hver 3. eller 6. måned. Der har tidligere været en nøgleboks, men de havde problemer med den, så de holdt op med at bruge den.

Han har selv set JS gøre rent en eller to gange. Når JS gjorde rent, gjorde han det hele rent. Når han ikke så JS, var det fordi JS gjorde rent om morgenen. Det kunne også være, at folk fra andre firmaer gjorde rent; han ved det ikke. Han har set JS to gange og folk fra andre firmaer måske 4 til 7 gange.

JU blev ansat som køkkenhjælper og kom en gang imellem. Han blev senere kok. Han ved ikke, om JU også har gjort rent. Køkkenhjælperen var ham, der skar grøntsager og pakkede nudler. Nogle gange så han også, hvordan kokken stegte nudler. V17 var kok om morgenen. Det var også V17's opgave at lave mad og modtage bestilling. Der var en kok om morgenen og en kok om aftenen. V17 var der ikke hver morgen, og når V17 ikke var der, kom der en anden kok fra G1-virksomhed. Han har oplært dem, der kom nogen har han dog ikke oplært, men han fik at vide, at de også var fra G1-virksomhed, Køkkenhjælperen var ikke kok, men skar grøntsager og lagde nudler i vand. Det var fra et andet firma, og de kom hver dag om morgenen. De kom, mens tiltalte ikke var på arbejde. De var ikke fra G1-virksomhed. Nogle gange var vidnet der for at hjælpe dem med at lave sovs. De var fra forskellige lande; Y35-land, Y16-land. De sagde, at de var ansat i andre firmaer, men de sagde ikke hvilket. Han mødte dem ca. 1 gang om måneden. V17 lærte dem også at lave sovs om morgenen. De havde ikke andre opgaver end grøntsager, nudler og sovs. De kom hver dag. Han ved ikke, hvornår de mødte, men det var klar, når de åbnede butikken.

Forespurgt, hvor de fik forårsruller og wonton fra, forklarede han, at der kom nogle piger og lavede forårsruller og wonton. T’s kone oplærte dem i at lave forårsruller og wonton. T og hans kone fortalte, at det var nogen, der kom fra et andet firma, og som ikke var ansat i G1-virksomhed. Han talte ikke med de piger, der lavede forårsruller han sagde det til T, hvis han havde brug for at tale med dem.

Der har været repareret en udsugning i forretningen. Der er også lavet reparationer i kælderen, hvor der er opført et køkken, og hvor der er sat fliser på væggen. Køkkenet i kælderen er lavet, mens T var ejer. Gulvet var cementgulv med skridsikker maling. Der blev også udbedret efter oversvømmelse i kælderen, hvor der I gang måtte laves noget om. De fjernede de gamle fliser og lagde nye fliser på væggene, og hvor de malede gulvene. Han kan ikke huske andre reparationer. Der er også installeret et, fordi T fik et påbud om, at noget skulle laves om. Det var nogle Y17-nationalitet, der kom. Der kom også to Y17-nationalitet, som lavede noget med en el-skjuler. Væggene er også malet og dekoreret det var ikke de samme mennesker, der kom. Der kom vandskade, og de skiftede også gipsvægge. Han ved, at der også er skiftet motor to gange i udsugningen — den gav problemer. Det var elektrikere, som også lavede noget andet el-arbejde. Der er også købt en blæstkøler til forretningen. Den køler sovsen ned.

Han ved ikke, om der er udbetalt sort løn i forretningen. Det var altid T, der havde med penge at gøre. Vidnet har ikke udbetalt løn til nogen ansat. Foreholdt, at JJ i en aflyttet samtale har bedt vidnet om at få udbetalt løn kontant, forklarede vidnet, at han ikke har udbetalt løn kontant.

T kom en gang imellem ned i forretningen. Nogle gange kom hans venner og spiste frokost. Der var også folk, som vidnet ikke kendte.

V4 forklarede, at hun var ansat i G1-virksomhed. Hun blev ansat i 2017 og stoppede i slutningen af 2019 eller starten af 2020. Hun kan ikke sige, hvornår i 2017, hun blev ansat, men hun fik det som studiejob, da hun kom i gymnasiet, så hun er ret sikker på årstallet. Det var lige efter hendes gymnasiestart, men hun kan ikke huske, om hun startede i gymnasiet i januar eller august 2017. Hun blev ansat af T. Hun var i en periode væk, men hun kan ikke huske hvor længe.

Foreholdt afhøringsrapport mappe 3 s. 24 forklarede hun, at det godt kan være, at hun holdt 9 måneders pause, fordi hun fik et andet arbejde med flere timer. Hun kan ikke huske, hvornår hendes pause var. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke kunne have flere vagter, og hun tjente ikke for meget i forhold til hendes SU.

Hun var ansat i 4-timers vagter fra enten 17-21 eller 18 til 22. Hun var fastansat til to vagter om ugen, men det kunne også ske, at hun havde flere eller færre. Hun byttede med de andre piger, og de fyldte ud for hinanden. Hun var ansat til at tage imod bestillinger og servere. De rengjorde kun tallerkener, sovsebeholdere og det, de brugte af, men de rengjorde ikke andre steder. Hun har aldrig gjort rent bag køleskabe eller andre steder.

Hun har ikke på noget tidspunkt forberedt maden ved at snitte grøntsager, lave sovs eller andet. Der var en kok, som altid var i gang med at snitte grøntsager, når hun mødte. Hun har også mødt den kok, der hed JJ, men det kan tælles på én hånd, hvor ofte hun mødte ham. Det var altid V4, der var der, når hun mødte på sine faste vagter, og hun har kun mødt JJ, når hun har byttet med en anden. Hun kan ikke huske, hvilke dage hun havde faste vagter. Hun stiftede ikke bekendtskab med andre end kokkene, de andre piger eller hendes chef. Der var ikke nogen, der forberedte grøntsager, lavede sovs eller lavede nudler. Hun har kun set V4 gøre de ting. Han snittede grøntsagerne, når hun kom.

Hun ved ikke, om der var nogen om formiddagen til at forberede maden. Hun har aldrig selv startet sin vagt før kl. 17. Foreholdt afhøringsrapport mappe 3 s. 25 forklarede hun, at hun ikke kan huske, om hun har mødt V17, der lavede sovs.

Hun kender ikke personer, der blev kaldt V17 eller JU. Hun ved ikke, hvad der er gjort rent i forretningen eller kælderen. Hun tørrede borde af, fejede gulvet og tog opvask. Hun har ikke vasket gulv, og hun ved ikke, hvem der har sørget for det. Det blev ikke gjort i vidnets arbejdstid. Hun ved ikke, om der har været folk, som har udført arbejde, men som var ansat i et andet firma. Hun har ikke selv udleveret eller modtaget nøgler fra andre.

Hun har set, at en opvaskemaskine gik i stykker med tænd/slut-knappen. Den blev ordnet — V4 kiggede på den, men hun ved ikke, om andre også har. Den blev ikke lavet, mens hun var på arbejde. Hun ved ikke, om der blev repareret noget i kælderen. Der har ikke været problemer med kloakken, mens hun var der. Hun har ikke oplevet, at der er blevet lavet arbejde i kælderen, heller ikke murerarbejde eller sat fliser op. Det eneste, der er sket, er, at tingene er rykket rundt, fx servietterne. Hun har ikke oplevet, at der har været kloakproblemer eller oversvømmelse.

Hun har ikke fået kontantbetaling af T. Hun har på et tidspunkt spurgt ham om et lån, fordi hun var på udeboende SU. Hun kan ikke huske, hvor meget hun lånte. Hun fik pengene kontant af ham, da hun havde fri på arbejde. De mødtes ikke i butikken, men tæt på den.

Foreholdt sms mappe 9 s. 139 forklarede hun, at hun ikke mener, at hun havde dette telefonnummer på dette tidspunkt, men det er hendes nuværende nummer. Der var ikke noget om, at man ikke måtte tale om lån eller kontanter. Foreholdt telefonsamtale mappe 9 s. 140 forklarede hun, at hun talte med T. Hun tænkte, at hun ikke måtte skrive om lån, fordi det var en privat sag. Hun husker ikke, hvordan hun fik lånet, men hun mener, at hun betalte tilbage igennem hendes løn. Hun kan huske, at der var en kontantautomat tæt på, og det var den, hun altid brugte. Hun tænker, at hun har hævet og betalt tilbage. Hun husker ikke, at hun modtog lån andre gange. Hun har ikke mødtes med T uden for forretningen eller været hjemme forbi ham. Hun ved ikke, hvad T mente med, at han havde fået lavet en masse arbejde når hun var på arbejde, var hun lidt i sin egen boble og tænkte ikke på, hvad der ellers foregik på arbejdspladsen.

Foreholdt sms mappe 5 s. 278 forklarede hun, at hun aldrig har været ved T’s lejlighed, og hun ved ikke, hvor han bor, det kan være, at hun bad ham om at komme ned i kælderen.

V6 forklarede, at han blev ansat i G1-virksomhed i slutningen af 2017, og han stoppede i slutningen af 2018. Han ved ikke, præcis hvornår han startede i slutningen af 2017 eller starten af 2018. Han var ansat på timebasis, og han kom for at blive lært op. Han arbejdede også, og han fik løn for hele sin tid. Da han var færdig med oplæringen, arbejdede han der ikke så længe efter. Han arbejdede mest i weekenden, hvor han var der 4 til 5 timer ad gangen. Det var ikke hver weekend, han var der. Han aftalte det mundtligt med T. Det var måske 3 til 4 timer.

Han mødte ca. kl. 8 eller 9 om morgenen, men nogle gange kom han også om aftenen. Hans arbejde bestod i at lave nudler. Når han skulle det, var han ikke afhængig af andre medarbejdere. Han blev selv oplært af en anden, som han ikke kan huske navnet på. Da han var oplært, ville han have mere i løn. Da de ikke var enige i lønnen, stoppede han. Det ar ikke V4, der oplærte ham. Han kender ikke JJ eller V17. Det var en person, der var ansat i G1-virksomhed. Han så ikke andre medarbejdere på stedet. Han arbejdede alene, men der var én, der hed V4, og en der hed V17. V17 lavede sovs og kogte kød. Der var ikke andre end V17 til at lave sovs og kød. V17 arbejdede 80 timer i forretningen om måneden. Han ved ikke, hvem der ellers tilberedte maden. Han ved ikke, hvem der gjorde rent. Han arbejdede selv kun ca. 10-12 timer om måneden, og han har ikke set andre. Han har set V4 lave mad og snitte grøntsager. Han har ikke set nogen lave forårsruller. V4 har lært vidnet at lave forårsruller, men vidnet har ikke arbejdet med at lave forårsruller. Lige da han var oplært, stoppede han. Han lavede ikke andet mad end nudler. En gang imellem skar han noget blomkål, hvis der var brug for det.

Han har ikke fået løn udbetalt kontant, og han ved ikke, om andre fik løn kontant. Han kunne ikke arbejde flere timer, fordi han var studerende. Han kunne derfor kun arbejde 20 timer om ugen. Han arbejdede samtidig også i Y13-bys Kommune med (red.profession.nr.4.fjernet).

Forevist mappe 5 s. 163 forklarede han, at det kan passe, at hans første løn var i februar 2018, og den sidste i december 2018. Det passer, at han ikke arbejdede mere end 8 timer om måneden, men enkelte måneder har han arbejdet 10 timer.

V7 forklarede, at hans rolle i G5-virksomhed var at udfærdige nogle fakturaer. Det er ikke alle selskabets fakturaer, som han havde udstedt. Han har ikke noget at gøre med selskabets direktør, og han har ikke set direktøren. Han kan ikke huske, om han har brugt direktørens identitet eller ringet og udgivet sig for at være ham. Han var ansat som en form for bogholder for selskabet. Når han udstedte fakturaer, var det enten via besked fra sin arbejdsgiver på telefon eller mail om, hvad der skulle stå. Han har ikke tidligere udtalt sig om, hvem hans arbejdsgiver var, og det vil han heller ikke. Der kunne også komme timeopgørelser fra kunderne, hvor der fx kunne stå et navn på en medarbejder, og hvor mange timer der skulle stå. Han må melde pas på, om det var arbejde, der var udført af G5-virksomhed. Han har ikke været ude på de forskellige arbejdspladser. Han ved ikke, om det var folk, der var ansat i G5-virksomhed. Det var tit selskaberne selv, der sendte en timeopgørelse, og så skulle han lave en faktura til det selskab på de timer. Han ved ikke, om der var folk ansat i G5-virksomhed.

Han havde også noget, der kaldtes "egne kunder", som var kunder, han lavede fakturaer til. For de kunder — eller i hvert fald nogle af dem var det ikke arbejde, som var udført. "Mellemkunder" var politiets betegnelse for kunder, der fik fakturaer, uden at arbejdet var udført. Han kan ikke huske betegnelsen "telefonkunder".

Han arbejdede fra en kontorcontainer i Y18-by. Der kom også nogle kunder derud med timeopgørelser eller rettelser til fakturaer. Han kan ikke huske, om han overførte penge til G6-virksomhed i udlandet eller om han havde bestilt valuta. Han ved ikke, om der blev hentet kontanter, og han ved heller ikke, om der blev udbetalt kontanter til deres kunder. Han ved ikke, om fakturaerne var fiktive, eller om de blev udstedt for at få momsfradrag. Han kan huske, at han havde sine egne kunder, som fik nogle fradrag, men han kan ikke huske, om det havde noget med momsen at gøre.

Han kender ikke G1-virksomhed. Han kender ikke den tiltalte i denne sag. Han havde ikke altid noget personligt at gøre med dem, der fik fakturaerne, men nogle gange havde han kontakt med dem på mail eller personligt på kontoret.

Foreholdt sin forklaring til retsbog mappe 7 s 179:

"På et tidspunkt fik han til opgave også at besvare mails for G5-virksomhed og G21-virksomhed. Han var på det tidspunkt ikke klar over, om der var realitet bag de mails, han svarede på. Det kunne han ikke vide på det tidspunkt. Dette arbejde pågik i ca. 2-3 måneder. Han fik af sin arbejdsgiver at vide, hvad han skulle svare. Der var tale om standardsvar.

På et tidspunkt fik han andre opgaver, og han blev spurgt, om han kunne arbejde flere timer end tidligere. Det var her, han blev sat til at skrive fakturaer.

Han fik konkret instruktion fra personen, der sad med det før, i, hvordan man kunne lave datoen på fakturaen om m.v. Selve teksten i fakturaerne fik han instruktion i fra personer, der kom til kontoret og skulle have lavet fakturaer. De pågældende personer kom der også i den tid, hvor sigtede blev oplært i fakturaopgaverne. Firmaerne, som han skulle udstede fakturaer fra, var G5-virksomhed og G21-virksomhed."

Vidnet forklarede, at han ikke ved, om nogen havde kontakt til direktøren i selskabet. Han overførte penge for indbetalinger, han havde fået. Hans arbejdsgiver sendte en regning til ham, og han betalte så de regninger ved at overføre penge fra G5-virksomhed. Der var bl.a. tale om overførsler til udlandet. Der blev aldrig lavet en overførsel, uden at der var en regning. Han kan huske, at der fx stod, at det var for forskellige håndværksmaterialer og møbler. Det var lidt forskelligt. Han førte aldrig regnskab over kontoen, men betalte bare de regninger, han fik tilsendt. Så skulle han sende en kvittering retur for, at han havde overført pengene.

Foreholdt videre:

"Efter noget tid fik han til opgave at se, om det beløb, der var udstedt faktura for, var kommet ind på G5-virksomheds bankkonto. Senere skulle han gøre det samme for G21-virksomhed.

På et tidspunkt spurgte den person, som sigtede overtog opgaven fra, om sigtede ville overtage nogle af hans kunder, som kom og fik udfærdiget fakturaer. Sigtede overtog de pågældende kunder. Han fandt først på det tidspunkt ud af, hvad det reelt gik ud på. Kunderne forklarede ham, at deres revisor efter regnskabets udfærdigelse havde sagt, at de skulle betale moms tilbage. Hvis de så fik udfærdiget en faktura, kunne de betale mindre eller slet ingen moms tilbage.

I starten fik han at vide, at han bare skulle tage det samme i betaling, som den tidligere person, der havde varetaget opgaven, havde gjort. I hans tilfælde var det sådan, at kunden fik 85 % af beløbet tilbage. Sigtede fik 5 % af beløbet, mens den person, sigtede arbejdede for, fik 10%. Hvis det var større fakturabeløb på f.eks. 120-150.000 kr., var betalingen alene 13%, således at sigtede kun fik 3 %, men arbejdsgiveren fik stadig 10%."

Det var med hans egne kunder. Han ved ikke, om det gjaldt for andre kunder også. Han kan kun svare for sine egne kunder.

Foreholdt videre:

"Det beløb, kunderne fik udbetalt efter 15 % fradrag, fik de i kontanter. Kontanterne blev afleveret af en person, der kom på kontoret, til sigtede. Det kunne være på kontoret eller andre steder. Nogle gange kunne det være en anden, der kom med dem. Når sigtede fik udleveret pengene, var de 10 % trukket fra, og sigtede skulle så trække de 5% fra, før han udleverede pengene."

Han ved ikke, hvor kontanterne kom fra.

"Kontoret var et sted, hvor der kom mange folk. Der var andre, der gjorde det samme som ham. Nogle gange kom de personer, der skulle have udfærdiget fakturaer - personerne med mobiltelefoner - med deres egne kunder og fik udleveret kontanter. Kontoret var indrettet sådan, at man kom ind i (red.bygning.nr.1.fjernet) ad en trappe midt på (red.bygning.nr.1.fjernet). Her kom man ind på en smal gang, hvor der var to toiletter. Til højre var der et kontor med skrivebord og to stole. Til venstre var et køkken med 4-5 spisepladser. Der var døre imellem lokalerne. Sigtede kunne fra sin plads se de andre personer i kontoret. Typisk var døren lukket til køkkenet. Han kunne ikke se, hvad der foregik i køkkenet.

Personerne med mobiltelefoner med egne kunder sad i de stole, der var i lokalet med skrivebord. Nogle gange gik de ind ved siden af og talte sammen. Han går ud fra, at de fik udleveret kontanter på samme måde, som han fik udleveret kontanter. Han har i hvert fald set nogle af personerne med mobiltelefoner gå ind i det andet rum og komme ud med kontanter. Han er ikke klar over, om de benyttede samme procentsatser som ham. Han går ud fra, at personerne med mobiltelefoner havde aftalt nærmere med den person, som sigtede refererede til."

Han mindes ikke at have sagt, at der blev udleveret kontanter på kontoret. Han mindes at have forklaret, at han udleverede til sine egne kunder. Der er i en senere retsbog berigtiget, at han har sagt, at han "ikke" har set nogle af personerne. Der var ikke faste steder, hvor han selv udbetalte pengene i sine sager.

"Foruden disse opgaver skulle han nogle gange udgive sig for at være direktøren i selskabet i forbindelse med telefonopkald til bankerne, herunder skulle han oplyse direktørens cpr.nr."

Han kan godt huske, at han ringede til banker og udgav sig for at være direktøren.

"Han kan huske, at han skulle overføre til G6-virksomhed, fordi det var en udenlandsk bankoverførsel, hvor man udover iban-nr. også skulle angive virksomhedens navn. Opgaven med overførslerne fik han lidt tid efter, at han kun skulle afstemme konti."

Han kan bekræfte, at det var sådan, det foregik. Der var mange forskellige firmanavne.

Foreholdt videre:

"Når han skulle overføre penge fra G5-virksomhed, skete det efter instruks på telefon om dette, hvorefter han overførte beløbet i den valuta, han fik at vide. Det kunne være i (red.valuta.nr.1.fjernet), (red.valuta.nr.2.fjernet) eller (red.valuta.nr.3.fjernet). Han loggede så typisk ind på G6-virksomheds konto for at se, om beløbet var kommet ind, og så overførte han beløbet videre til andre efter instruks."

Det foregik på den måde, at han fik nogle regninger, hvorefter han overførte pengene til en konto efter instruks. Han kan ikke i dag huske, hvem han overførte til.

Foreholdt:

"Når hans kunder havde fået udfærdiget en faktura, gik der typisk 1-2 dage, før de fik udbetalt pengene i kontanter."

Det stemmer.

Foreholdt:

"Det er rigtigt, at han nogle gange bestilte valuta hos G22-virksomhed på vegne af G23-virksomhed. Det kom i værk et stykke tid efter, at han skulle overføre penge fra kontoen. Han skulle logge ind på en e-mailadresse, der tilhørte G23-virksomhed. Der lå på e-mailen loginoplysninger og et link til G22-virksomhed's hjemmeside, hvor han så gik ind og ved brug af loginoplysningerne bestilte valuta. Han indtastede ikke noget om, hvor valutaen skulle leveres eller hvornår. Han fik blot besked på (red.telefonbrand.nr.1.fjernet)-telefonen - på daglig basis - om, hvor meget han skulle bestille. Han fik så en kvittering på bestillingen. Først kom der en kvittering på, at der var iværksat en bestilling. Når så en person havde betalt for valutaen, fik han en ordrebekræftelse om, at valutaen var bestilt."

Det passer.

Han var ansat fra slutningen af 2016 eller starten af 2017 indtil slutningen af 2017. Han var ansat i tider under et år, men han kan ikke sige præcis hvornår. Han ved ikke, om der var ansatte i G5-virksomhed. Nogle gange fik han fakturaer, som han skulle betale, som lød på, at der var underleverandører. Han ved, at der på nogle af regningerne stod, at det bl.a. var mandskab fra Y19-nationalitet selskaber.

Der var også andre selskaber i kontorcontaineren, også nogle håndværkere, men han ved ikke, om disse håndværkere havde noget med G5-virksomhed at gøre.

Han havde selv 3 eller 4 egne kunder, og G1-virksomhed var ikke en af dem. Han ved ikke, om fakturaerne fra andre kunder i G5-virksomhed også var fiktive. Når han udleverede kontanter til sine egne kunder, var det ikke meningen, at han skulle udbetale kontanterne på arbejdspladsen. Han har aldrig set andre give kontanter tilbage til deres kunder. Han besvarede også mail, fx fik han en mail om, at der havde været en håndværker på arbejdspladsen uden sikkerhedssko. Han skrev videre til sin arbejdsgiver, hvad han skulle svare, og det fik han så besked på, hvorefter han svarede. Han gik ud fra, at der rent faktisk havde været en håndværker på arbejdspladsen uden sikkerhedssko.

På de fakturaer, han modtog, virkede de som om, der havde været udført arbejde, Timeopgørelserne, han fik fra sine kunder, var så detaljerede, at han regnede med, at der havde været et reelt arbejde. Han mindes, at han også har været med til at sende tilbud ud. Det var igen nogle, han fik fra sin arbejdsgiver, som han så sendte ud. Han kan huske, at han nogle gange har bestilt byggematerialer.

V8 forklarede, at han bor Y20-adresse, hvor han har boet de seneste (red.antal.nr.6.fjernet) år. Han kender ikke KW, og han har ikke hørt dette navn før. Han kender ikke til, at denne person skulle være tilmeldt vidnets adresse, og han har ikke lavet aftaler om, at denne person kunne tilmelde sig vidnets adresse. Han kender ham ikke. Han har tidligere fået post vedrørende andre personer, men han troede, at det var personer, som boede der, inden han flyttede ind.

Han kan huske, at han har talt med politiet, men han ved ikke, hvad det handlede om, og det foregik på dansk, som han ikke taler så godt.

Foreholdt afhøringsrapport mappe 3 s. 11, forklarede han, at der har været sproglige misforståelser. Han vidste ikke noget om, at den pågældende havde adresse hos ham.

V9 forklarede, at han var direktør for og stifter af G8-virksomhed. Selskabet stod for værktøj og maskiner og udlejning af mandskab. Han havde kunder i Y21-landsdel og i Y13-by. Han havde ingen ansatte. Han kender ikke G1-virksomhed på Y3-by. Han har formentlig udstedt en faktura til G1-virksomhed på Y3-by. Han kan ikke sige, om der er udført arbejde for dem. Han kan ikke huske, om han har været for at se, hvad der skulle laves.

Forevist mappe 4 s. 9 forklarede han, at han ikke kan huske den faktura, men det var sådan, fakturaerne så ud. Han kan godt have udlejet køkkenpersonale. Han kender ikke tiltalte T, og han har aldrig været i forretningen. Han ved ikke, hvordan de har aftalt mandskabsleje. Han lavede typisk tilbud pr. mail. Han fandt personale gennem udlejningsfirmaer og sådan noget. Han havde ikke selv kendskab til rengørings- og køkkenbranchen, men det fandt han ud af. Han ved ikke, hvordan personalet fik adgang til forretningen, og han havde ingen møder med klienten. Han er ret overbevist om, at der blev udført arbejde. Arbejdet må være udført af et rengøringsfirma, som han har lejet. Han ved ikke hvilket, eller hvor de holdt til. Han tror, at det var et firma i Danmark. Han ved ikke, hvordan de fik betaling. Det er et godt spørgsmål. Han har svært ved at svare på, om der var en underleverandør. Det er svedt ud af hans tanker.

Forevist bankkonto tillæg 1 s. 156 forklarede han, at han havde rådighed over selskabets bankkonto, og han modtog indbetalinger fra fakturaer. Han ved ikke, hvad der skete med pengene, for det er mange år siden. Foreholdt at pengene er overført til en udenlandsk bankkonto forklarede han, at det kan han ikke huske. Han havde ikke udgifter til almindelig drift i selskabet. Han er ret sikker på, at han havde betalt moms.

Det var en dum tid for ham. Han var meget stresset og (red.personoplysninger.nr.2.fjernet). Han havde også fået konstateret (red.sygdom.nr.1.fjernet). Det gik ikke, som det skulle. Han var nødt til at lukke forretningen. Hans rolle som direktør var at sende tilbud. Han havde også et andet arbejde ved siden af. Der var ikke andre ansatte end ham. Det var ikke andre end ham, der stod for virksomheden. Han har ikke fået penge af nogen for at stå som direktør.

Adspurgt igen, er det hans klare overbevisning, at det arbejde, som er faktureret, er udført af en underentreprenør. Det er mange år siden, men det er sådan, han husker det.

V9 forklarede, at han var direktør for G18-virksomhed, som han også stiftede. Selskabet beskæftigede sig fra 2014 til ultimo 2017 med (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) fra Y22-land til Danmark. I ultimo 2017 lavede han en aftale med V10 om overtagelse af selskabet pr. primo 2018. V10 havde også forbindelse til V28. Forevist tillæg 4 s. 65 kan man se, at han selv havde adresse Y23-adresse, mens V10 skiftede adressen til Y24-adresse i Y25-by pr. 5. juni. Reelt overtog V10 driften i starten af 2018, og vidnet har været så naiv, at han ikke fik ændret registreringerne. V10 skubbede omregistreringerne flere gange. I 2018 oprettede vidnet en ny konto for sit nye selskab og meddelte Pengeinstituttet, at han havde afhændet selskabet. I og med, at registreringerne ikke blev gennemført, var driften fortsat i det oprindelige pengeinstitut, men at de dispositioner er foretaget af V10 og V22. Han havde intet med driften at gøre senere.

Han ved, at fra den adresse i Y25-by havde de pågældende produktion af brænde og bygningselementer. Han ved ikke, hvad de ellers foretog sig, eller om de havde noget at gøre med salg af hårde hvidevarer. Han har på værkstedet i Y25-by mødt den person, der stod for bygningselementer, men ellers ved han ikke noget om andre ansatte. Han ved ikke, hvem der udstedte fakturaer i 2018. V10 og V28 havde adgang til at disponere over kontoen, og vidnet havde ikke mere med kontoen at gøre fra 2018. Han ved ikke, hvad der er gået ind på kontoen. Han havde nok principielt adgang til at se kontoudskrifter, indtil det blev omregistreret, men han havde ikke noget at gøre med bevægelser på kontoen, heller ikke at godkende betalinger. Han har vidnet i en retssag mod V28, men han kender ikke resultatet.

Forevist mappe 4 s. 27 forklarede han, at han ikke kender den faktura. Det var ikke sådan, hans fakturaer så ud, da han havde selskabet.

V10 forklarede, at han kender V9, som var direktør for selskabet G18-virksomhed. Vidnet var selv ansat som administrativ medhjælper. Selskabet havde med byggeopgaver at gøre. Han var også ansat, da V28 overtog selskabet. V28 var ikke direktør før den (red.dato.nr.9.fjernet). Y23-adresse i Y26-by var vist V9’s revisors adresse, men det kan også have været V9’s adresse. Arbejdsadressen var Y24-adresse i Y25-by, hvor de havde produktion. Vidnets eneste relation til den adresse var, at det var G18-virksomheds produktionsadresse. Vidnet har ikke selv haft noget andet selskab dér. V9 har ikke overdraget virksomheden til vidnet. Han overdrog den til V28, og han ved ikke, hvornår det skete. V28 blev direktør udelukkende fordi V9 mistede banken, og så skulle V28 hjælpe. Han ved ikke, hvorfor V9 mistede banken. Vidnet havde ikke adgang til bankkontoen, og V28 havde heller ikke, før han blev direktør. Det var kun V9, som havde adgang til bankkontoen.

Virksomheden var beskæftiget med byggeopgaver. Det var entrepriser med bygning af huse. Han kan ikke huske, om virksomheden havde ansatte. Han er overbevist om, at de benyttede underentreprenør. Han ved ikke, hvad de hedder, men de var placeret rundt omkring i Danmark, hvor der var byggeopgaver. Det er ikke usandsynligt, at de også brugte Y19-nationalitet håndværkere, men han kan ikke huske det.

De havde ikke afdelinger andre steder, men de lavede entrepriser rundt i hele landet. Han kan ikke huske, hvad de har handlet med, herunder om de har handlet med hvidevarer. De kan godt have haft med køb og salg af hvidevarer at gøre. De har haft med køb og salg af mange ting at gøre, men han kan ikke huske, om de havde med hvidevarer at gøre. Vidnets arbejde bestod i at skaffe kunder og sørger for, at tingene blev effektueret. Han har også været inde over bogholderiet med at hjælpe med bilag, Fx hvis der skulle skrives tilbud eller fakturaer, men det var ikke konsekvent ham. Han kan ikke huske, hvem der ellers skrev fakturaer for virksomheden. V28 var ikke tilknyttet virksomheden, før han blev direktør. Når han skrev fakturaer, gik han ind i økonomisystemet og skrev fakturaen. Han udfyldte en skabelon. Dato og fakturanr. kom automatisk. Rækkefælgen er automatisk, så når man starter med nr. 1, bliver den næste nr. 2.

Vidnet kan ikke huske, om han havde noget at gøre med virksomheden G1-virksomhed på Y3-by, men han kan godt have skrevet fakturaerne til dem.

Forevist fakturaer mappe 4 s. 27 forklarede han, at den ligner dem, han har skrevet. Han ved ikke, hvad produktmarkedsføring er. Det må være noget med reklame, men han ved ikke, hvad opgaven gik ud på. Han ville ikke umiddelbart have været inde over sådan en opgave. Han kan ikke huske, om han har skaffet den kunde.

Forevist faktura s. 26 forklarede han, at han ikke kan huske, om han havde noget med denne blæstkøler at gøre. Det er længe siden. Hvis der er skrevet en faktura på den, er den leveret. De sendte normalt fakturaerne gennem e-mail, men han kan ikke huske, om de brugte post i 2018. Han kan ikke huske, om han havde mailkorrespondance med G1-virksomhed. Han skrev mails for G18-virksomhed, og han har også i nogle tilfælde korresponderet med kunder for G18-virksomheds mail. Han tvivler på, at han har brugt sin private mailadresse til at skrive til kunder. Han kan ikke huske, hvad hans private mailadresse var.

Forevist mail, mappe 9 s. 291 ff, forklarede han, at mailen (red.email.nr.3.fjernet) er hans private mailadresse. Det ser ud som om, han har sendt den mail. Han kan ikke huske mere om G1-virksomhed eller handlerne.

Forevist tillæg 1 s. 32 forklarede han, at han ikke mener, at man i faktureringssystemet kan tilbagedatere fakturaer. Han kan ikke give nogen forklaring på, at den ældre faktura er nummereret efter den nyere. Han kan heller ikke forklare, hvorfor rykkerne er nummereret umiddelbart efter fakturaen, selv om de først er dateret senere. Han tvivler på, at man først i januar har skrevet alle fakturaerne. Han kan forstille sig, at fakturaerne er oprettet uden om deres faktureringsselskab, men det er ikke ham, der har gjort det. Hans private mailadresse blev ikke generelt anvendt i virksomhedens drift.

Han ved ikke, hvad virksomheden G16-virksomed var. Man må have overført penge til udlandet, fordi der er købt noget. Hvis der er betalt en faktura, var det fordi der er leveret en vare.

De har ikke selv lavet markedsføring, men umiddelbart må man have hyret andre ind til det. Han ved ikke, om de har haft andre sådanne opgaver, men formentlig har der været flere.

V11 forklarede forevist tillæg 4 s. 9, at han var direktør for G14-virksomhed indtil september eller oktober 2018. De beskæftigede sig med (red.branchebeskrivelse.nr.2.fjernet). De solgte forskelligt, bl.a. alarmsystemer og bookede møder for G24-virksomhed. Han kan ikke huske, om der på det tidspunkt var ansatte, men der kom nogle ansatte, hvor mange kan han ikke huske.

LD kom ind til en jobsamtale på et tidspunkt, hvor vidnet stod alene med selskabet, efter vidnet var blevet uenig med sin gamle partner. LD spurgte, om han havde tænkt sig at sælge selskabet. Vidnet vendte senere tilbage til ham og solgte det. LD blev herefter ejer af selskabet. Han videreførte det vist inden for byggebranchen eller rengøring.

Vidnet havde ikke noget med driften at gøre. Han rykkede mange gange LD for at ændre registreringen, så vidnet stod stadig som ansvarlig. Han blev flere gange kontaktet af kunder og var i dialog med LD. Vidnet fortsatte med at have adgang til bankkontoen, fordi en fuldmagt aldrig blev færdiggjort. LD startede med at få deres NemlD — han overdrog det bare til LD. Vidnet fandt bagefter ud af, at det var hans eget NemlD, og at han var ansvarlig for det. Vidnet brugte imidlertid ikke længere kontoen, og det var kun LD, som disponerede.

Vidnet havde ikke noget at gøre med fakturaer i november 2018. Han modtog heller ikke penge fra fakturaerne. Han har ikke korresponderet med nogen af LD’s kunder, men nogle af kunderne har skrevet til ham. LD havde imidlertid adgang til virksomhedsmailen.

Forevist mail, mappe 2-1 s. 349, forklarede han, at han kan huske, at han har modtaget den mail på adressen (red.email.nr.4.fjernet). Både han og LD havde adgang til den mail, som var tilknyttet virksomheden. Han kontaktede i anledning af den mail LD og spurgte, om han ikke nok ville få ændret registreringen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. LD nævnte noget om rengøring og en politimand. Det lød mærkeligt i vidnets hoved. Ellers kender vidnet ikke til G1-virksomhed, bortset fra at han har spist der.

Forevist mail, tillæg 9 s. 851 forklarede han, at han ikke kan huske at have set den mail. Det har han højst sandsynligt. Han kan ikke huske, om han kontaktede LD i anledning af den mail. Ud fra, hvad LD sagde, lød det som om, han beskæftigede sig med rengøring. Han ved ikke, om LD selv gjorde rent, eller om han fik nogen til det.

Han har ikke været inde at kigge på selskabets bankkonto, selv om han havde adgang til den. Forevist mappe 5 s. 21 forklarede han, at han ikke kender G16-virksomed. Han har kun hørt om det i sin egen sag.

V12 forklarede, at han var var direktør for selskabet G25-virksomhed, men han ved ikke, hvorfor han skulle være direktør, eller hvem der stod for driften. Han havde ikke noget med driften at gøre. Han kender ikke G17-virksomhed. Han sad i fængslet, da han fik nogle breve fra forskellige instanser, bl.a. Sø- og Handelsretten med en konkursbegæring mod selskabet. Han var ikke inden da klar over, at han skulle have noget med det selskab at gøre.

Foreholdt afhøring mappe 7 s. 36 forklarede han, at han skyldte nogle penge, og derfor blev han direktør i selskabet. Det ville hjælpe på gælden. Han vil ikke udtale sig om, hvem der bad ham om at gøre det. Han skulle bare udlevere sit NemID. Han skyldte dem mange penge meget mere end 100.000 kr. Han fik ikke besked om, at han blev direktør, men efterhånden kom nogle breve til ham. Han har ikke mødt de personer, han skyldte penge, siden da.

Han har aldrig selv lavet noget for selskabet, og han har ikke haft noget med rengøring af G1-virksomhed at gøre. Han står bare på papiret og har ikke haft noget med driften at gøre.

V13 forklarede, at han er dømt for (red.personoplysninger.nr.3.fjernet). Han fik penge for at medvirke ved at køre nogle penge igennem fra G20-virksomhed.

Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhør, mappe 4 s. 9:

"Det hele startede med G20-virksomhed. Han fik forbindelse til selskabet via en, der kontaktede ham enten pr. telefon eller mail og spurgte, om han kunne hjælpe med kreditprojektering."

Vidnet forklarede, at han skulle oprette en konto for selskabet, som skulle bruges til at lave nogle pengeoverførsler. Han kan ikke svare på, hvor pengene kom fra.

Fortsat:

"Anholdte skulle forsøge at finde en platform, der kunne det, som "K" ønskede. Anholdte vil ikke udtale sig om, hvordan "K" ser ud, eller hvilken nationalitet han har."

Han skulle finde en betalingsplatform, som skulle anvendes til overførsler. Han har aldrig mødt den person, der hedder LF. Han skulle lave en konto via F2-bank. Han ved ikke, hvilke penge der passerede gennem kontoen, eller hvor de kom fra. Han fik ikke løn af G20-virksomhed.

Foreholdt:

"Anholdte kan godt erkende, at (red.beløb.nr.2.fjernet) er passeret gennem G20-virksomhed via F2-bank.

Anholdte fik et fee på 20.000 (red.valuta.nr.2.fjernet) for 4 måneders arbejde til at starte med."

Det var ikke løn, men et konsulenthonorar. Det var hans opgave at flytte pengene, og det var de pågældende, der var hans opdragsgivere. Han vil ikke betragte sig som ansat. De kommunikerede over mobiltelefon. Han har aldrig talt med nogen, der har benyttet G20-virksomhed, og han kan ikke huske, om han har set nogen faktura fra selskabet. Han ved ikke, om der var andre ansatte i selskabet. Han fik ikke nogen kontanter, og han havde aldrig til opgave at udlevere penge. Han tænkte aldrig over, om G20-virksomhed var en reel virksomhed med aktivitet.

Foreholdt:

"Anholdte forklarede ham ikke 100% om, hvad de lavede, men han forklarede, at det var noget, som ikke var lovligt."

Han spekulerede ikke så meget over det, han skulle flytte pengene, og det var det, han fik løn for.

Foreholdt:

"Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte, at han ikke har været involveret i, at (red.branche.nr.1.fjernet) har fået tilsendt fakturaer. Når der blev lavet en faktura, blev der lavet et referencenummer, som man angiver, når man betaler. Anholdte så ikke fakturaerne, men han så hver aften, hvilke betalinger der var kommet ind. Han tog hver aften et billede og sendte det videre på den krypterede telefon. På et tidspunkt talte han med LV og "K", og de sagde, at de ikke skulle mødes mere, men forretningen kørte stadig videre."

Vidnet lavede ikke nogen fakturaer, han flyttede kun pengene. Han ved bare, at der kom nogle penge ind på betalingsplatformen, og dem sendte han videre. Han havde ikke adgang til G20-virksomheds konto.

Han kender ikke tiltalte eller virksomheden G1-virksomhed. Han ved ikke, hvem der udstedte fakturaer til de selskaber. Han ved ikke, om det var nogen ansatte, om de lejede mandskaber, om de ydede et arbejde, eller om der overhovedet var nogen realitet i virksomheden. Han kan ikke svare på, hvorfor de havde behov for at bruge denne betalingsplatform. Han fik bare at vide pr. mail, hvor han skulle sætte penge ind, og det gjorde han. Han indgik aftalen med de personer, han har betegnet "K" og "LV". Han kan ikke svare på, hvad de personers rolle var i G20-virksomhed. Han vil ikke fortælle, hvem de personer er.

Forevist tillæg 1 s. 53 kan han ikke se, om der var tale om en overførsel via den betalingsplatform, han satte op. Pengene er sendt forskellige steder hen, men han kan ikke huske hvordan eller hvornår. Det var både konti i udlandet og Danmark. Han lavede arbejdet fra omkring 2018-2019 i et par måneder. Han arbejdede fra sit eget kontor, og alt foregik via internettet.

Forevist tillæg 9 s. 44 forklarede han, at mailadressen ikke siger ham noget. Han kan ikke huske det.

V2 forklarede, at hun har været ansat i G1-virksomhed Y3-by med at ekspedere. Hendes vagter var fra 17 til 21 eller 18 til 22. Hun blev ansat i 2017, men var på udlandsophold i et år om kom tilbage nogle måneder efterfølgende. Hun har kun haft T som chef.

Forevist skatteoplysninger, mappe 5 s. 13, forklarede hun, at hun var der en dag om ugen, så det kan godt passe, at hun havde 15 timer i november og 16 timer i december 2018. Hun var der som regel om lørdagen.

Når hun var der, var hun sammen med en anden pige og én kok. Det var som regel V4, som var på arbejde, men måske var der nogle gange en anden kok i stedet. Hun har måske set en eller to andre kokke. Navnet V17 siger hende ikke noget, og hun er i tvivl om navnet JJ. Der var nogle gange også køkkenassistenter, men de var der for det meste i dagtimerne, før hun kom. Hun synes at mindes, at de nogle gange ikke var færdige, før hun kom. Hun snakkede faktisk ikke med nogen af dem. Hun tror, at det var mænd. Hun ved ikke, hvor de var ansat. Hun og de andre piger stod selv for opvask og rengøring i det område, de befandt sig i, når de lukkede. Det var hovedsageligt at vaske de bøtter og tallerkener, som de havde brugt, op. Derudover tørrede de overflader på borde og hele køkkenet. De vaskede også nede i montren, når de havde tømt den for bøtter. De aftørrede også alle bordflader i køkkenet. Hun kan ikke huske, om hun vaskede gulv, men det tror hun ikke.

Hun har ikke på noget tidspunkt modtaget løn i kontanter. Hun hørte, at nogen måske fik kontanter en gang imellem, men hun ved det ikke konkret. Hun ved ikke, om det var overtimer eller sort arbejde, og hun har ikke spurgt til detaljer. Det var på rygtebasis. Når hun selv fik løn, var der efter timeafregning.

Der har ikke været nogen renovering af forretningen, mens hun var ansat. Hun kom en gang imellem i kælderen, men hun kan ikke huske, om der er lavet håndværksarbejde i kælderen.

V15 forklarede, at hun er uddannet (red.uddannelse.nr.2.fjernet), som er en (red.uddannelse.nr.2.fjernet). Hun har været ansat i 8 år i Y13-bys (red.myndighed.nr.2.fjernet), hvor hun bl.a. laver (red.branchebeskrivelser.nr.3.fjernet). Det har hun også i denne sag.

Forevist tillæg 6 forklarede hun, at hun i forhold til alle virksomhedens kontobevægelser har analyseret, hvor de kommer fra, og hvad de efter hendes opfattelse vedrører, bedømt ud fra bilagsoplysninger. Hun har henført alle de fakturaer, som man i efterforskningen har antaget var fiktive, som rengøring, også når der i fakturaen har stået, at der var tale om køkkenhjælp. Der er ikke andre fakturaer vedrørende rengøring end disse. De fakturaer om sådanne forhold, ville de henføre under "husleje, el, varme mm". På baggrund af kategoriseringen har hun lavet tabeller over indbetalinger og udbetalinger.

V16 forklarede, at han er uddannet (red.uddannelse.nr.2.fjernet) og har arbejdet som (red.uddannelse.nr.2.fjernet) i mange år. Han havde tiltalte som kunde gennem en hel del år, også i G1-virksomhed. Han har ikke nogen privat relation til ham. Vidnets primære opgaver var at bogføre, lave løn og føre regnskab. Han mødtes jævnligt med T, og han fik nogle mapper med bilag hver anden måned, hvorefter han bogførte det. Indberetninger og bogføring var på baggrund af de bilag, han fik. Han kan ikke huske, om T selv forestod indberetning af løn, men det kan han godt have forklaret til politiet. Han har fået afregningsbilagene fra G26-virksomhed til brug for bogføring. Det er vidnets opfattelse, at lønomkostningerne i virksomheden så meget normale ud. Han ved ikke, om T har benyttet sig af at hyre folk ind fra andre firmaer. Det er han ikke sikker på. Vidnets hukommelse har lidt skader efter (red.begivenhed.nr.2.fjernet).

Foreholdt afhøringsrapport mappe 3 s. 8 forklarede han, at så vidt han husket, var det vedrørende rengøring, at han brugte fremmede firmaer. Han mindes ikke, om køkkenpersonale var som fremmed arbejdskraft, men han ved det ikke.

Han ved, at T er meget hurtig til at betale regninger. Han har talt med T om ikke at betale sine regninger, herunder moms, for hurtigt.

Forevist mappe 4 s. 110 forklarede han, at det er bogføringen for G1-virksomhed. Hvis der har været udgifter, må det være bogført her.

Forevist tillæg 9 s. 17-18, mappe 4 s. 4, 243 og 284 og mappe 2-1 s. 363 forklarede han, at han ikke kan huske noget om lige denne faktura, herunder at den først er debiteret og bagefter krediteret som rengøring. Han kan ikke huske G5-virksomhed. Der skal ligge en dokumentation i bogføringen, når han trækker den ud af bogføringen igen. Det behøver ikke at skyldes, at der ikke har været en udgift, og den kan godt være omposteret til vedligeholdelse.

V17 forklarede, at han var ansat ved G1-virksomhed på Y3-by, formentlig fra slutningen af 2018.

Forevist skatteoplysninger, mappe 5 s. 155, forklarede han, at han normalt arbejdede hos G1-virksomhed på Y27-gade på Y14-by, og de sendte ham engang imellem andre steder hen. Når han var på Y3-by, tror han, at han fik løn fra dette firma. Hans timeløn på Y3-by var 105 eller 110 kr. i timen, men han kan ikke huske det præcist. Det var ikke faste vagter, men efter behov. Hans arbejde bestod i at være kok og bruge stegepander. Han stod og stegte maden i forretningen. Han lavede ikke sovs, nudler eller forårsruller. Hans opgave var kun ved komfuret. Han var kok, men engang imellem hilste han også på kunderne. Når han var på arbejde, arbejdede han kun om aftenen. Der var også en anden kok, der hed V4, som han kendte godt. Vidnet mødte ikke så ofte V4, for han var der netop i stedet for V4. De var derfor ikke på arbejde samtidig. Der var meget travlt, og vidnet var mest optaget af sine egne ting.

Når vidnet mødte, var der allerede lavet sovs og nudler. Det var ikke færdiglavet. Der var også skåret grøntsager, lavet forårsruller og wonton's. Nogle gange, når der ikke var mere, gjorde han det selv. Han ved ikke, hvem der havde lavet de ting.

Når vidnet var på arbejde, var der for det meste ikke en anden kok samtidig. Når vidnet kom om aftenen, afløste han en anden kok, som så gik hjem. Vidnet ved, at denne kok blev kaldt for V17. Dennes var også kok og arbejdede ved komfuret med stegepanderne. Han ved ikke, om der også var andre kokke ansat. Han var kun vikar en eller to gange om måneden.

Vidnet har ikke set, om der var håndværkere i kælderen. Han ved ikke, hvordan det blev gjort rent. Vidnet gik hjem hurtigt. Når vidnet lavede mad, skulle han selv vaske op, fx den stegepande han brugte, inden han brugte den igen.

Han ved ikke, om nogen fik udbetalt løn kontant. Vidnet har ikke fået kontant løn. Han kan ikke huske, om han har bedt om at få kontant løn.

Foreholdt aflytning, gengivet i mappe 9 s. 376, forklarede han, at det er ham, der taler på aflytningen. Han fik ikke lønnen for den pågældende måned i kontanter. Han spurgte T, om det var muligt at få penge kontant for at spare skat, men T sagde, at man ikke kunne gøre det på den måde. T kan ikke huske, hvor stort et beløb der var tale om. Han plejer at arbejde meget få timer.

Forevist mappe 5 s. 155, at der ikke er indberettet løn mellem september og december 2018, og altså ikke for oktober 2018, forklarede han, at han ikke kan huske, om han fik lønnen kontant. Adspurgt igen af forsvareren forklarede han, at han aldrig har modtaget penge kontant. Han kan huske, at T sagde, at man ikke måtte få penge på den måde. Han var i gang med at studere, og måske var han ikke på arbejde i de måneder, hvis det faldt sammen med, at han skulle aflevere sit projekt.

V18 forklarede, at han er ansat ved G1-virksomhed på Y3-by. Han blev ansat i den sidste uge af december 2018. Da han blev ansat, skulle han forberede maden, fx hakke og snitte. Han var køkkenmedhjælper. Han havde ikke faste opgaver, men han blev indkaldt, hvis der var brug for hjælp. Han blev også oplært i at skulle lave nudler. Det var forskellige mennesker til at oplære ham, og han kan ikke huske hvem. Han var der 2-3 gange for at lære at lave nudler, den første måned han var ansat. Fra den næste måned lavede han også nudler. Han var studerende og kunne kun arbejde begrænsede timer, og derfor var han ikke på restauranten i så mange timer. Han skulle også hakke og snitte grøntsager. Han kom dem i bøtter og satte navn på dem. Han blev oplært i at hakke grøntsager, samtidig med at han blev oplært i at lave nudler. Han har aldrig lært at lave forårsruller eller wonton's. Hans arbejde var at lave nudler og hakke grøntsager.

Han har ikke gjort rent og har hverken vasket gulv eller ordnet toiletter. Hvis han blev ringet op og fik at vide, at han skulle gøre noget, så har han gjort det. Han har ikke stået for at lave grundig rengøring. Det kan være, at han en gang har tømt affaldsspanden. Han kan ikke huske, om han ellers har gjort rent, for det er længe siden.

Forevist sms, mappe 9 s. 432, forklarede han, at han ikke kan huske en sms med den ordlyd. Han kan ikke huske, om han skulle på arbejde for at lave nudler. Der plejede også at være andre i køkkenet. Det er længe siden, og han kan ikke huske alle detaljer. Hvis der var noget, han var i tvivl om, kunne han spørge en anden.

Foreholdt samtale, mappe 9 s. 410, forklarede han, at det måske var ham, der talte med T. Det lød som hans stemme. Han mener, at det er ham. Han havde lært at lave nudler, men han vidste i forvejen, hvordan man lavede forårsruller og wonton's. Fra den anden uge af januar fik han en ansættelseskontrakt. Bagefter lavede han mad og fik løn. Hans timeløn var måske 110 kr. i timen. Han kan ikke huske det. Han skulle ikke gøre rent, kun tømme affaldsspanden.

Han gav ikke en pige løn kontant. Det kan han ikke huske. Han skulle have en nøgle af hende. Han kan ikke huske, om han har fået penge af T, eller om han skulle give penge til hende. Han har aldrig selv modtaget penge kontant. Når han fik løn, fik han en lønseddel i e-Boks. Han fik pengene i banken.

Han fik at vide, at han ikke ville få løn under oplæring, men han sagde alligevel ja til arbejdet. I slutningen af februar fik han løn for det arbejde, han havde udført i januar.

Forevist tillæg 4 s. 87, at der ikke er udbetalt løn for januar og februar, forklarede han, at han ikke har fået sin løn sort. Han fik at vide, at han måtte spise mad, men han ville få penge senere. Foreholdt, at han forklarede, at han fik løn i slutningen af februar måned, forklarede han, at han ikke husker præcist, hvilke måneder han fik løn for.

Adspurgt igen forklarede han, at når man er fra Y28-land, kan man allerede lave dumplings. Det kan godt være, at han har arbejdet med at lave wonton's, men det var ikke hans faste opgave.

Det var forskellige mennesker, som gjorde rent. Han ved ikke, hvor de var ansat. Han antager, at de var fra et andet firma. Han kendte dem ikke. Han arbejdede ofte om morgenen, hvor der var andre mennesker. Han kan ikke huske, hvilke personer der var. Det var nogle mænd.

Da han fik kontrakt, var det planen, at han skulle arbejde 20 timer om måneden, men senere blev det mere. Han måtte arbejde op til 80 timer om måneden. Forevist tillæg 4 s. 87ff, at der ikke et udbetalt løn for februar og marts måned, forklarede han, at han samlede timerne i februar og marts, hvor han arbejdede mindre, og resten af timerne gik til oplæring.

Forevist sms mappe 9 s. 114, forklarede han, at han ikke ved, om han fik løn for 29 timer i februar. Det er fordi, han ikke fik penge på grund af oplæring.

Han kan ikke huske, om der har været problemer med vand i kælderen eller med kloakken. Han ved ikke, om der har været håndværkere, mens han var ansat.

Han arbejdede både om morgenen og om aftenen. Der var både andre mennesker om morgenen og aftenen. Om morgenen var der mennesker, der lavede nudler, og andre der gjorde rent. Han arbejdede sammen med en eller to personer, men han kan ikke huske hvem. Da han var under oplæring, var der andre, der lærte ham op. Da han havde lært det, var der også andre på arbejde til at lave mad. De andre lavede sovs og skar grøntsager. Forespurgt, hvad hans arbejdsopgaver så var, svarede han, at når de havde behov for hjælp, blev han indkaldt. Han skulle bruge 1 eller 2 timer til at lave forårsruller til en uge. De blev lagt i fryseren. Han var ikke sikker på, at det var nok til en uge. Han ved ikke, hvor mange forårsruller, han kunne lave på 1 time, men ca. 80-100. Hvis det ikke var nok, var det T’s ansvar. Han plejede ikke at lave sovsen, men han lavede nudlerne, og det tog ca. 4 timer, hvis han var alene. Han kendte ikke de andre mennesker, der også lavede nudler. Han er stadig ansat, og nu laver han også sovs. Det tager 4 timer, hvis han har travlt, men nogle gange går det hurtigere. Sovsen kan dog også bruges andre dage. Man taver ikke sovs hver dag, men en gang imellem. Hvis man laver den en dag, kan det være, at man bruger den hele ugen.

V19 forklarede, at hun var ansat i G1-virksomhed fra juni 2018 indtil den 1. januar i år. Til at begynde med havde hun to vagter om ugen, og senere fik hun flere timer. Til sidst var hun oppe på omkring 20 timer om ugen. Hun fik til at begynde med 110 kr. i timen og til sidst var hendes timeløn 140 kr. i timen. Hun fik nogle kontanter for sin første prøvevagt, men ellers fik hun al sin løn udbetalt via bankkonto. Hun mener, at hun kun havde én prøvevagt, men måske havde hun to.

Forevist lønoplysninger, mappe 5 s. 141 , forklarede hun, at beløbene passer. I starten gik hun i gymnasiet og arbejdede mindre, men senere fik hun flere timer. Hun fik ikke nogen kontantbetaling. Hun ved ikke, om andre har fået kontant betaling.

Hendes arbejde bestod i at betjene kunder, klargøre boksene til kunderne, fylde op med hvad der manglede og tørre borde af. Hun havde ikke noget med rengøring at gøre ud over at rydde op i butikken. Hun tror, at der var daglig rengøring, men hun ved ikke, hvem der gjorde rent. Nogle gange kom der nogen i løbet af vagten for at lave kød og forårsruller nede i kælderen. Hun mødte typisk kl. 17 eller 18 indtil kl. 21 eller 22. Hun går ud fra, at de pågældende var ansat i G1-virksomhed, men hun kendte dem ikke, og hun ved ikke, hvad de hed. De talte ikke rigtig med dem, men når de talte sammen, var det på Y29-sprog. Hun ved ikke, hvilken nationalitet de havde, herunder om de var Y28-nationalitet. Det skiftede, hvem der kom, men nogle gange var det de samme. Der var ikke over 10 forskellige, men der kan godt have været 5 forskellige personer. Personerne var nede i kælderen og kom op med tingene, når de var færdige.

Kokkene lavede sovsene og maden ovenpå. Sovsene var typisk klar, når de kom, men hvis der ikke var mere, ville kokkene lave noget mere. Hun ved ikke, hvem der ellers havde lavet sovsene, inden hun kom. Det var ikke alt, der var lavet, når de åbnede butikken — nogle gange gjorde kokkene det, mens hun var på arbejde. De personer, der lavede kødet og forårsrullerne, gjorde også nudlerne klar i bokse, som stod i køleskabet. Grøntsagerne var også skåret, når hun kom på arbejde, så kokkenes arbejde bestod mest i at smide tingene på grillen.

Hun arbejdede sammen med V4, som var der stort set hver dag. Der var et par stykker mere; V6, JJ, LM. Der har også været nogle andre, men hun kan ikke huske dem alle - der var nogle stykker. Der var ikke nogen, der blev kaldt V17. De var typisk en eller to kokke hver dag, alt efter hvor travlt de havde. De to kokke var der samtidig. Kokkene var alle Y28-nationalitet. I hvert fald V4 og JJ var der i 2018. LM kom senere, og hun er lidt i tvivl om, hvornår V6 kom. Hun tror ikke, at der var andre end JJ og V4 i 2018. Hun havde selv både vagter hverdag og weekender. V4 og JJ skiftedes til at være der, og nogle gange var de der samtidig.

Butikken havde åbent fra om formiddagen, så hun går ud fra, at de lavede det samme. Hun har også set tiltaltes søn og datter i butikken. De var der engang imellem for at hjælpe, primært når nogen var syge. Hun ved ikke, hvor ofte de var der — de lavede oftest det samme som vidnet, altså at betjene kunder. Det var nok ikke i 2018, at familien hjalp, men først senere. T’s hustru har også været i forretningen, men vidnet tror ikke, at hun på nogen måde deltog i driften. Hun tog ikke vagter eller lignende. Hun ved, at hustruen på et tidspunkt lavede deres forårsruller, men det var nok senere end 2018. Hun ved ikke, om forårsrullerne blev lavet i kælderen eller derhjemme.

Der har været personer, som har repareret ting; internet og nye skilte med menuerne. Hun ved ikke, om der har været arbejde i kælderen.

De var typisk to piger på arbejde ad gangen. Når deres skift var slut, tørrede de overfladerne af; borde mv. Kokkene tørrede komfuret af. Hun mener, at der kom nogen og gjorde rent, når de var gået.

V20 forklarede, at hun ikke har arbejdet i forretningen, men hun har nogle gange hjulpet til. Arbejde er noget der sker på daglig basis, men hun er kun trådt ind, hvis der opstod et behov, som ikke kunne dækkes. Hun har typisk trådt ind, hvis rengøringen ikke var god nok, og der var behov for hovedrengøring. Andre gange har hun hjulpet, hvis rengøringsselskabet ikke kom, eller der var en periode, efter de var blevet opsagt, hvor der ikke blev gjort rent. Hun havde ikke noget at gøre med at hyre rengøringsselskabet. Hun er også nogle gange kommet ned for at se, om tingene var, som de skulle være. T arbejdede fra morgen til aften, og hun havde også en interesse i, at det gik godt. Nogle gange fik hun frokost derfra, og så så hun efter, om der var gjort godt nok rent. Hun ved ikke, hvem der gjorde rent .--„ det var personer udefra. De tog sig af gulvvask, området omkring wokken og hele området i kælderen. Kokken tørrede også af efter sig — konceptet er, at kunderne kan følge med, mens maden bliver lavet, så man skal hele tiden have en klud kørende, men det er ikke den daglige rengøring. Man skal bagefter rengøre filter, under gasblus og hele området omkring wokken. Toilet skulle også gøres rent. Bordene blev også tørret af i løbet af dagen, men kun på overfladeplan, så rengøringen skulle også gøre det rent. Hun mener, at det tog 3-4 timer om dagen at gøre rent.

Når hun kom på, sørgede hun bare for, at det så pænt ud over det hele, så hun ved ikke præcis, hvad der var omfattet af rengøringsfirmaernes arbejde. Nogle gange bad hun JU om at gøre rent. JU er stadig ansat, nu som kok. JU startede med at være en form for back-up; han skulle gerne kunne lave lidt af hvert, fx sovs og nudler. Han var studerende, så han kunne have nogle timer hos dem. De havde et behov for at have en back-up, for hvis der fx ikke kom nogen til at lave sovs og nudler, kunne de ikke holde åbent. Hun og T talte, om hun kunne have lyst til at være back-up'en, men det var for omfattende, og hun kunne ikke tage sig af sovs og nudler. Det ville være 5 timer hver dag. Hun havde nemmere ved at klare at gøre rent, for det kendte hun hjemmefra. JU var den første back-up, også i forhold til rengøring hvis der ikke var et rengøringsfirma. Hvis JU ikke kunne, kom hun på som sidste instans. Hun kender ikke andre, der har gjort rent, og navnet JS siger hende ikke noget.

Hovedrengøringen forudsatte, at man var nede med tandbørsten ved de ting, der ellers ikke blev taget, fx stikdåser. Det tog hun sig nogle gange af. Hun går ud fra, at der også var andre, der har gjort det, men hun ved det ikke. Hun gjorde det selv, når der var behov, men hun ved ikke, hvor mange gange hun har gjort det. Hun ved ikke, om der blev gjort hovedrent hver måned.

Foreholdt aflytning, gengivet i tillæg 5 s. 13, forklarede hun, at hun talte med T. Hun kan høre, at hun var i forretningen for at gøre hovedrent. Hun kan høre, at deres datter var med hende i butikken hun hjalp nogle gange med hovedrengøringen. Hun kan godt høre, at hun i samtalen siger JS, men hun kan ikke huske ham. Hun kan huske JU, fordi han stadig er ansat. Under den lille fryser i køkkenet var der en pose til beskidte klude og viskestykker. Den havde de ikke løftet og gjort rent under. Med hovedrengøring mener hun alle de steder, hvor Fødevarestyrelsen ville kigge, hvis de kom på besøg. Hun kan ikke huske, om hun talte med LN.

Hun har ikke fået betaling for sit arbejde. Hun får heller ikke penge for at støvsuge derhjemme det er deres fælles interesse. Deres børn fik heller ikke.

Hun ved, at LN var ansat som køkkenmedhjælper. Hun oplærte ham i at lave forårsruller, og han lavede muligvis også sovs. Hun har ikke oplært V4 eller JJ — hun ved ikke, om de andre har set på, men LN har hun decideret oplært. Hun har også selv et par gange lavet forårsruller. Det var hendes idé, at de skulle sælge forårsruller. Til at starte med solgte de så lidt.

Hun lavede forårsruller i produktionskøkkenet i kælderen. Hun kan lave ca. 200 forårsruller i timen, og hvis de var heldige, solgte de 4 om dagen til at begynde med. LO har ikke ellers været involveret i at lave maden.

Når hun mødte om morgenen, efter hun afleverede børn, har hun også set andre køkkenmedhjælpere, men hun kender ikke deres navne. T arbejdede så meget, så de aftalte, at hun en gang imellem skulle komme forbi og kontrollere, at alt var ok. Det gjorde hun nok et par gange om ugen. Det var mest "hello, hello", og hun talte ikke med dem. Hun ved ikke, hvor de fik køkkenpersonalet fra. Alle deres egne ansatte var Y28-nationalitet, og hun kunne adskille dem fra de andre, som ikke var Y28-nationalitet, men andre udlændinge. Hun ved ikke, om hun var mere glad for nogle af disse end andre. Navnet LP siger hende ikke noget.

Hun var ikke involveret i T’s overtagelse af forretningen, men de talte om idéen i at investere i den. De håbede på, at de kunne bygge forretningen op, og at de kunne sælge den senere og tjene penge. De var begge to lidt uvidende. Butikken var allerede oppe at køre, og de troede, at det hele bare ville køre på skinner. T har været på deltid i G35-virksomhed, men han var også ansat i "G28-virksomhed" og i G27-virksomhed ved siden af. G1-virksomhed var et sideprojekt. Hun har oplevet, at han har været frustreret over det, i særdeleshed med rengøringen. Hun ved, at der er kommet folk udefra hver dag til at ordne nudler og til at gøre rent.

Hun ved, at der har været udfordringer med kloakken i kælderen, hvor produktionskøkkenet er. Kloakvandet steg op. De var nødt til at flytte produktionen op i køkkenet. Der blev ordnet gulv og lagt fliser på væggene. Hun ved ikke, hvad der ellers blev lavet, herunder om der er sat gipsvægge op.

Hun ved, at der ikke et betalt kontant løn. Nogle af Y28-nationalitet troede, at de bare kunne få lønnen i hånden, men T forklarede dem, at det ikke kunne lade sig gøre.

Hun har hørt T tale om, at rengøringen ikke gik, og at han var nødt til at skifte selskab. Hun ved ikke, hvor mange gange der er skiftet samarbejdspartnere. Hun kender ikke til alle udskiftninger, og det kan også være, at de har opsagt, men det kan hun ikke huske. Hun kan huske, at nogle selskaber er blevet fyret, fordi der var utilfredshed med rengøringen. Hun ved ikke, hvor ofte de har skiftet, men det har fyldt så meget, så måske var det hvert kvartal.

Foreholdt samtale, mappe 9 s. 237, forklarede vidnet, at hun godt kan huske den samtale. T sagde, at han havde haft fire forskellige rengøringsfirmaer inden for et år.

V21 forklarede foreholdt tillæg 4 s. 46, at han intet kender til G10-virksomhed, men han ved godt, at han har været registreret som direktør for selskabet. Han ved, at hans NemlD er blevet brugt, men han har ikke overladt sit NemlD til nogle personer, så vidt han ved. Han ved ikke, hvem der har registreret ham som direktør. Han har efterfølgende fået problemer med det, fordi han ikke kunne få (red.personoplysninger.nr.4.fjernet). Han kender ikke G1-virksomhed eller tiltalte. Han ved ikke, hvordan nogen har tiet fat i oplysninger, som kan give dem mulighed for at misbruge hans NemlD. Måske har han til at begynde med skrevet sin kode på sit nøglekort.

Forevist faktura mappe 4 s. 13 forklarede han, at fakturaen ikke siger ham noget, og at han ikke har haft adgang til selskabets bankkonto. Han har ikke modtaget nogen mails i anledning af, at han har været registreret som direktør. Han ved ikke, om han på e-Boks har fået afgørelser fra SKAT om selskabet.

Forevist tillæg 7 s. 11 forklarede han, at han ikke kan huske at have modtaget denne afgørelse fra SKAT.

Han er ikke selv dømt for noget i forbindelse med driften af dette selskab, men en politimand, som ringede til ham, har forklaret ham, at 6 andre personer er blevet sigtet i denne sag. Han er ikke blevet opkrævet nogen bøde i denne sag, ikke så vidt han ved i hvert fald. Han ved ikke, at han har fået en bøde for at overtræde bogføringsloven, og han ved ikke engang, hvad bogføringsloven er. Han er ikke særlig god til at tjekke sin e-Boks.

Forevist tillæg I s. 322 forklarede han, at han ikke ved, at han har fået denne bøde.

V22 forklarede, at han var direktør for G18-virksomhed fra den (red.dato.nr.9.fjernet) til den l . april 2019. Han hjalp i forhold til at kunne få etableret en bankkonto. Han var ikke involveret i driften af selskabet inden den 22. februar. Han overtog efter V9, som var direktør før vidnet. Der var ikke tale om, at han overtog driften inden den (red.dato.nr.9.fjernet). G18-virksomhed holdt til på Y24-adresse — det er ikke vidnets adresse, men G18-virksomheds adresse. Vidnet har været ude på adressen at se, at der har ligget træ og alle mulige andre ting, som vedrørte virksomheden, men han havde ikke andet med virksomheden at gøre.

V10, som er en af vidnets gamle venner, spurgte vidnet, om han kunne hjælpe i forhold til at åbne en bankkonto, fordi V9 åbenbart ikke havde en bankkonto. G29-virksomhed, som var V10’s virksomhed, stod for driften, mens vidnet var involveret. Vidnet havde ikke noget med V9 at gøre, men han har drøftet med V9, at han overtog selskabet. Han ved ikke, om V10 var ansat af V9.

Han ved, at G18-virksomhed solgte (red.branchebeskrivelse.nr.4.fjernet), men han har ikke haft noget med driften at gøre. Han kan bare forholde sig til, at selskabets formål var at (red.formål.nr.2.fjernet), for det var det, han fik at vide. Han har ikke hørt noget om, at selskabet har stået for produktmarkedsføring eller salg af hvidevarer. I forhold til V9, underskrev han bare en aftale om, at han overtog virksomheden. Han ved ikke, om selskabet havde ansatte. Han kender ikke til, hvad der er faktureret, og han kender ikke G1-virksomhed eller den tiltalte. Han har set, at der var træ på pladsen, så han går ud fra, at der var drift i selskabet. Vidnet havde rådighed over bankkontoen til at starte med, og han set, at der har været indbetalinger og udbetalinger.

Forevist tillæg 1 s. 32 forklarede vidnet, at han ikke havde noget med selskabet at gøre den 30. januar 2019. Han har ikke undersøgt selskabets aktiviteter. Det eneste formål var, at han skulle hjælpe med at få en bankkonto. Han ved ikke, hvorfor V10 eller V10’s selskab ikke selv kunne stå for det. Der var lige pludselig et eller andet i forhold til V9’s ting. Det var måske noget med, at V9 var kommet i RKI — han har både talt med V10 og V9 om at hjælpe. Han ved ikke, om det har været på tale, om V10 skulle overtage virksomheden.

Forevist mappe 4 s. 27 forklarede han, at han ikke havde noget med den faktura at gøre. Han ved ikke, om V10 eller V9 har beskæftiget sig med produktmarkedsføring.

V23 forklarede, at han var direktør for G17-virksomhed. Han startede i en ny branche, og han forsøgte sig med at lave noget arbejde inden for håndværk og rengøring og andet. Han havde ingen ansatte, men han brugte leverandører, som havde det. Han var en slags mellemmand og havde kontakt til kunderne og til dem, der leverede håndværkere og rengøringspersonale til ham. Der var en del mennesker, som opsøgte ham, fordi de havde hørt, at han var gået i gang. Han mener, at han generelt blev kontaktet af sine kunder, om han kunne levere rengøringspersonale. Hans første kunde overhovedet gik imidlertid konkurs, så derfor måtte han løbe rigtig stærkt for at kunne betale tilbage. Det var nogle rigtigt ubehagelige typer, og det stressede ham meget. Han sagde derfor ja til alt, hvad han kunne, for at kunne afdrage på den gæld.

Han kender ikke G20-virksomhed. Foreholdt, at han har betalt mange regninger til dem, forklarede han, at det kan være en kunde. Han havde nogle kontaktpersoner, LR og LS, som han talte med om mandskabsleje. Han kan ikke huske mere end deres fornavne, og han kan heller ikke huske de firmaer, han var i kontakt med. Han kender ikke LF eller V12 fra G25-virksomhed.

Forevist faktura, mappe 4 s. 24, forklarede han, at han godt kan huske opgaven. Det var en af hans helt små opgaver. Han fik kontakt via en bekendt, som sagde, at de havde brug for personale. Han kan ikke huske navnet på hans bekendte. Han fik så mange opgaver på det tidspunkt. Han vidste allerede, at G1-virksomhed var ejet af en (red.person.nr.1.fjernet), og han tænkte, at så ville han betale regningerne. Han ved ikke, hvad køkkenpersonale dækker over. Det må være en kok, eller måske betjening. Han ved det simpelthen ikke. Der var også rengøring. Grunden til, at det ikke blev til mere, var, at timeprisen var for høj.

Da G1-virksomhed havde brug for personale, kontaktede han sin leverandør for at tjekke, om han kunne levere. Han fik kontakt gennem en (red.medie.nr.1.fjernet)-gruppe om rengøringspersonale. Det var ikke gennem V12 eller G25-virksomhed. Han kan heller ikke huske, hvad rengøringen gik ud på. Når der skulle være rengøring, var det altid dem, der leverede opgaven, som havde kontakt med kunden. Han var aldrig selv ude at tale med kunden. Han havde ikke en dialog med nogen fra G1-virksomhed inden opgaven, og han har ikke været i forretningen. Han kender heller ikke indehaveren, og han har aldrig set ham før.

Foreholdt afhøring mappe 7 s. 2:

"Igennem sit netværk fik afhørte oplyst, at G1-virksomhed havde brug for rengøringshjælp, idet de var utilfreds med deres daværende rengøringsfirma."

Det passer nok, men det kan han ikke huske.

Foreholdt videre:

"afhørte rettede derfor personlig henvendelse til G1-virksomhed på Y1-adresse på Y3-by. Intet om hus nr. men det lå tæt på cafe "G30-virksomhed" Hos G1-virksomhed talte han med en person ved navn T. Afhørte var i besiddelse af yderligere kontaktinformationer, som ville sende til politiet pr. mail efterfølgende.

Afhørte beskrev T som værende:

(red.personbeskrivelse.nr.1.fjernet)

Ingen særlige kendetegn."

Vidnet forklarede, at han nu godt kan huske, at han kørte forbi og stod ude foran forretningen. Han mødtes med sin leverandør og talte med ham udenfor. Han husker ikke, at han talte med T. Han havde ikke dialogen med G1-virksomhed om prisen — det var dem, der skulle lave opgaven. Han havde selv en lille avance på 30 eller 40 kr. i timen. Kunden fandt selv ud af, hvad personalet skulle lave. Han havde ikke en fast aftale med underleverandøren om timeprisen; det var fra opgave til opgave. Han kan ikke huske, om han har drøftet dette konkret med sin leverandør.

Han var ikke inde i forretningen for at gennemgås hvad der skulle laves, og han stod ikke for at aftale det med kunden, så hen ved ikke, hvad det konkrete arbejde var.

Foreholdt:

"Opgaven hos G1-virksomhed bestod i daglig rengøring og da virksomhedens produktion bestod i meget stegning som skabte meget fedt, i filtre, på metal så var der meget arbejde i det.

Afhørte havde i sit netværk kontakt til et firma, der kunne udføre opgaven. Det firma hedder:

G25-virksomhed og den person, som afhørte snakkede med hed V12."

Han kan ikke huske, om han har sagt sådan til politiet. Han kendte ikke nogen hos G25-virksomhed, der hed V12. Han kan ikke huske, hvordan han kom i kontakt med ham. Navnet V12 siger ham ikke noget. Han ved ikke, hvem der er sendt ud til firmaet, eller hvem der har udført opgaven.

Foreholdt:

"Afhørte forklarede, at G25-virksomhed havde udført rengøringsarbejde hos G1-virksomhed i ca. 2 mdr. og det var det som fakturaen på de 47.837.50 handlede om. G17-virksomhed havde haft opgaven, men benyttet G25-virksomhed som under leverandør til at udføre opgaven."

Han husker ikke, at det var 2 måneder, og der var kun en regning. Han ved ikke, om T ikke var tilfreds. Han mener, at de stoppede samarbejdet, fordi det var for dyrt.

Foreholdt:

"l dec. 2018 fik afhørte oplysninger om, at T ikke var tilfreds med det udførte rengøringsarbejde og afhørte havde en dialog med T omkring dette, aftalen ophørte efterfølgende."

Han husker ikke dette, men for ham er det ligegyldigt; han tænkte bare, at han havde mistet en kunde.

Han kender ikke selskabet G14-virksomed, og han har ikke samarbejdet med dem. Han ved ikke, om G17-virksomhed udførte arbejdet før den 14. december 2018.

Forevist mails mappe 7 s. 6ff forklarede han, at han ikke ved, hvorfra han havde deres kontaktoplysninger. Han kan se, at han har sendt denne mail, men det er dagligdags mailkorrespondance. Det var sædvanligt, at han skrev til kunden før første afregning. Han kan ikke huske de konkrete mails. Han kan ikke huske, om han stadig leverede arbejdskraft den 10. januar, men det vil jo nok passe, når det står i mailen. Han mener kun, at de har lavet det arbejde, som de har faktureret. Han ved ikke, hvorfor han fik en mail den 10. januar, og han mener, at det, som stod på fakturaen, gælder. Han arbejdede ikke gratis.

Forevist sit eget svar af 10. januar s. 7 forklarede han, at han kun tror, at han arbejdede det, som stod i fakturaen og ikke andet. Mailen er ligesom man ville sige: "Hils familien". Han kan ikke huske, hvordan deres samarbejde stoppede. Han ved ikke, hvorfor der var denne korrespondance den 10. januar, hvis de ikke arbejdede for dem. Måske har de faktureret forud. Han ved det ikke. Forevist, at der i fakturaen fremgår "slut november og december måned", kan han ikke forklare det. Det kunne godt hænde, at han fik betaling på forskud. Han havde selv gæld til alle, men den største del var til sin første leverandør. Han havde ikke gæld til G25-virksomhed. Han ville ikke selv have betalt G25-virksomhed, før arbejdet var udført.

Det var primært ham selv, som stod for regnskab og bankkonto, men han fik nogle gange hjælp af venner.

Forevist kontoudtog tillæg 1 s. 28 forklarede han, at han ikke ved, hvorfor han har betalt en faktura til "G25-virksomhed" den 6. december, før arbejdet var udført. Han kan ikke forklare denne faktura. G31-virksomhed var dem, der var skyld i alle hans problemers fordi de gik konkurs. Foreholdt at han har fået indbetalt penge fra G31-virksomhed, kunne han ikke svare på det. Han kan ikke huske, hvornår de gik konkurs, men i og med at de har betalt på det tidspunkt, var de ikke gået konkurs da. De var bagud konstant."

Vidnet V29's forklaring gengivet i dom af 26. maj 2021 er dokumenteret under sagen.

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er egnet til samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, (red.personoplysninger.nr.1.fjernet).

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den (red.dato.nr.3.fjernet) til (red.dato.nr.4.fjernet).

Rettens begrundelse og afgørelse

Denne sag drejer sig om, hvorvidt tiltalte som direktør for og indehaver af G1-virksomhed Y3-by i en periode fra den 1. juli 2017 til den 19. marts 2019 ved brug af fiktive fakturaer for bl.a. rengøring og køkkenhjælp har unddraget det offentlige moms og skat, herunder om arbejdet reelt er udført af ansatte i forretningen uden betaling af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.

Oplysninger om behov for arbejdskraft

Tiltalte har ejet og drevet forretningen G1-virksomhed på Y3-by fra den 1. juli 2017. Retten lægger efter tiltaltes egen forklaring, som understøttes af flere ansattes forklaringer, til grund, at forretningen havde åbent 363 dage om året, og at der var åbent fra kl. 11 til kl. 22. Retten lægger endvidere til grund, at der var en kok på arbejde hver dag fra kl. 10.30 til kl. 22.00, og at der derudover var to piger ansat til at ekspedere, den ene fra kl. 17 til kl. 21 og den anden fra kl. 18 til kl. 22. Hvis der var meget travlt, kunne der endvidere være en yderligere kok på arbejde. Retten lægger efter tiltaltes forklaring, som også her understøttes af de ansattes forklaringer, til grund, at hverken tiltalte selv eller hans familiemedlemmer deltog i arbejdet som kok eller serveringspersonale, og at arbejdet derfor er udført af lønnet arbejdskraft.

Retten kan på den baggrund konstatere, at der var behov for kokke mindst 11,5 timer om dagen samt serveringspersonale omkring 8 timer om dagen.

Dette indebærer, at der i perioden fra den 1. juli 2017 til den 31. december 2017 var behov for kokkebistand i mindst 2.113,5 timer, at der i 2018 var behov for kokkebistand i mindst 4.174,5 timer og i januar-februar 2019 i mindst 667 timer, i alt 6.955 timer. Retten kan imidlertid ud fra forretningens løn- og skatteregnskaber — og tiltaltes oplysninger om hvem der var ansat som kok — konstatere, at der kun er aflønnet kokke svarende til 1.091 timer i 2017, 2.176 timer i 2018 og 373,5 timer i januar-februar 2019, i alt 3.640,5 timer. Dette indebærer, at der i forretningen i perioden har været kokkebistand i mindst 3.314,5 timer, som ikke er blevet aflønnet via forretningens lønsystem, og som der ikke er betalt arbejdsmarkedsbidrag og skat af. Hvis man antager, at den ansatte V17 tillige har været ansat som kok, har der i perioden været aflønnet kokkebistand i 4.991 timer, hvorfor der udestår I .964 timers løn, mere herom nedenfor.

Retten kan tilsvarende konstatere, at der var behov for serveringspersonale i omkring 8 timer om dagen. Dette indebærer, at der i perioden fra den 1. juli 2017 til den 31. december 2017 var behov for serveringspersonale i omkring 1.464 timer, i 2018 i omkring 2904 timer og i januar-februar 2019 i omkring 444 timer, i alt 4.812 timer. Retten lægger imidlertid ud fra forretningens løn og skatteregnskaber til grund, at der kun er aflønnet serveringspersonale svarende til 416,5 timer i 2017, 983,2 timer i 2018 og 225,5 timer i januar-februar 2019, i alt 1.625,2 timer. Dette indebærer, at der i forretningen i perioden har været serveringspersonale i omkring 3.186,8 timer, som ikke er blevet aflønnet via forretningens lønsystem, og som der ikke er betalt arbejdsmarkedsbidrag og skat af.

Dette indebærer, at der er bogført løn til kokkepersonale i omkring 6 timer pr. dag i stedet for 11,5 og serveringspersonale mindre end 4 timer pr. dag i stedet for 8 timer. Tiltaltes ændrede forklaring på hovedforhandlingens sidste dag om, at han fik gratis yderligere kokkebistand fra V25, som havde solgt ham forretningen, og som havde andre G1-virksomhed forretninger, er ikke støttet af andet i sagen, herunder i en købsaftale mellem tiltalte og pågældende V25, og findes ikke troværdig. Forklaringen kan heller ikke redegøre for de meget omfattende manglende lønninger til kokke og serveringspersonale.

Tiltalte har forklaret, at de derudover havde en køkkenmedhjælper og rengøringshjælp, som blev leveret af eksterne firmaer, og at de omhandlede fakturaer vedrører denne bistand. Tiltalte har forklaret, at ingen af fakturaerne omfatter eksternt kokke- og serveringspersonale. Efter tiltaltes egen forklaring var behovet for rengøring og køkkenhjælp 10 timer om dagen, i alt 6.040 timer. Retten kan konstatere, at der på selskabets lønningsliste figurerer yderligere 4 personer, som efter tiltaltes forklaring må antages at have beskæftiget sig med enten rengøring eller køkkenarbejde i et omfang; V6 kaldet V6, JS, JK og V17, kaldet V17. Der er for disse personer i alt betalt løn for 1.558,5 timer. Hvis man antager, at V17 rettelig har været ansat som kok, er der for køkkenmedhjælp eller rengøring derimod kun bogført løn for 208 timer, mere om dette nedenfor.

Oplysninger om fakturaer og de fakturerende selskaber

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at det arbejde, som ikke er lønnet gennem selskabets lønsystem, i stedet er betalt kontant uden indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, ved at tiltalte har betalt en række fiktive fakturaer for bl.a. køkken og rengøringspersonale, og at han bagefter har fået udbetalt størstedelen af disse fakturabeløb kontant.

Om de omhandlede fakturaer lægger retten overordnet til grund, at der i den omhandlede periode er faktureret fra 11 forskellige selskaber. Tiltalte forklarede til at begynde med, at han skiftede selskab, fordi han var utilfreds med rengøringen, men han ændrede senere forklaring til, at det muligvis i et omfang var den eller de samme personer, der stod bag, uden at han dog kunne oplyse, hvilken person eller personer der var tale om. Det har ikke for tiltalte været muligt at oplyse identiteten på eneste af de personer, som angiveligt skulle have fået nøgler til hans forretning og gjort rent eller har været køkkenassistent i G1-virksomhed, eller en eneste af de personer, som han angiveligt har mødtes med for at drøfte rengøringsopgaverne. Der er ikke i tiltaltes korrespondance belæg for, at han har skrevet med nogen om at mødes med henblik på planlægning af rengørings- eller madlavningsopgaver eller instruktion af rengørings- eller køkkenpersonale.

Tiltalte har om køkkenhjælpen endvidere forklaret, at der hele tiden var forskellige køkkenhjælpere fra eksterne firmaer, at han ikke kendte dem, og at de personer i det eksterne firma, der havde været køkkenhjælp, lærte de nye op. Retten bemærker dog, at dette hænger dårligt sammen med, at tiltalte 10 gange skulle have skiftet leverandør af køkkenhjælp på grund af utilfredshed med selskabet, herunder at der ikke noget sted er faktureret overlappende mellem to selskaber, som ville være en forudsætning for, at en sådan oplæring kunne finde sted.

Retten kan på baggrund af fakturaer, kontoudtog og Skattestyrelsens afgørelser konstatere, at ingen af de firmaer, som angiveligt har forestået de omhandlede ydelser, har betalt moms af beløbene, og at ingen af firmaerne har haft udgifter til ansatte, som skulle have varetaget opgaver vedrørende rengøring eller køkkenhjælp hos tiltalte. Der er heller ikke belæg for, at nogen af firmaerne skulle have entreret med tredjemand med henblik på løsning af de fakturerede opgaver. Ingen af firmaerne har i de omhandlede perioder haft ansatte eller lønudgifter svarende til almindelig drift, og ingen af firmaerne har efter det oplyste haft øvrige relevante driftsudgifter. Alle beløbene er derimod umiddelbart efter betaling overført til andre konti, fortrinsvis i udlandet, og selskaberne er alle efterfølgende uden midler. Retten kan samtidig konstatere, at en lang række selskaber har indbetalt store beløb til de omhandlede firmaer for en flerhed af ydelser, som ville kræve meget forskellige kundskaber at udføre.

Retten kan konstatere, at hovedparten af de omhandlede fakturaer ikke specificerer et timetal eller en timepris på den omhandlede mandskabsleje eller rengøring, selv om tiltalte forklarede, at både pris og timetal ændrede sig fra selskab til selskab og var fastsat efter konkret behov. Fakturaerne bærer desuden præg af alle at være oprette i det samme faktureringsprogram; (red.hjemmeside.nr.2.fjernet). I alle de mails, hvor fakturaerne er fremsendt, er der ikke udfyldt en adressat, men alene "Kære ---". På tilsvarende vis er afsenderen ikke udfyldt, men fremstår alene med "--2' før virksomhedsnavnet. Den korrespondance, tiltalte angiveligt har haft med de pågældende virksomheder, fremgår det ofte, at ingen adressat er skrevet i mailen, som alene indledes med et "Hej".

I hovedparten af de omhandlede virksomheder har det ikke været muligt at identificere nogen person, som vedstod sig at være direktør, eller som havde forestået faktureringen, og retten må efter bevisførelsen lægge til grund, at de personer, som var anført som direktører, ikke havde noget at gøre med virksomhedens drift, men var stråmænd for andre personer. Retten bemærker i den forbindelse om de enkelte virksomheder:

G5-virksomhed

En KA var registreret som direktør, men vidnet V7, som deltog i selskabet, har forklaret, at han aldrig har set pågældende, og at han selv har brugt den angivelige direktørs identitet. Vidnet har endvidere forklaret, at kunder kunne sende timeopgørelser med navn på en medarbejder, og hvor mange timer en faktura skulle lyde på. Han har om sine "egne kunder", som ikke inkluderede G1-virksomhed, forklaret, at han efter at have overført deres betaling til udlandet fik pengene igen i kontanter, som han fradraget 15 % leverede tilbage til kunden. Han har oplyst, at han handlede efter instruks fra personer, som han ikke vil oplyse noget om.

Fakturaen fra G5-virksomhed er bogført som nr. 5535, men har rettelig nr. 5515. Retten kan konstatere, at en mail fra G5-virksomhed angiveligt skulle være skrevet på dansk af en "KD", som ikke findes i cpr.registret. Mailen er sendt til og fra en hotmail-konto og ikke en virksomhedskonto. Retten kan endvidere konstatere, at tiltalte angiveligt skrev til G5-virksomhed den (red.dato.nr.7.fjernet) og klagede over, at de var udeblevet, selv om det ikke var dette firma, som havde faktureret for rengøring i oktober 2017, men derimod G7-virksomhed. Retten må lægge til grund, at korrespondancen er fiktiv.

G7-virksomhed

KW fra Y6-land var registreret som direktør og er tilmeldt en adresse i Danmark. Retten lægger efter forklaringen fra vidnet V8 til grund, at KW aldrig har boet på denne adresse. Retten bemærker endvidere, at den pågældende Y6-nationalitet statsborger angiveligt har korresponderet med tiltalte på dansk. Korrespondancen er fra skiftende mail-konti og lignende og ikke fra en virksomhedskonto.

Retten kan konstatere, at fakturaerne fra G7-virksomhed ændrer såvel udseende som nummerserie fra oktober til november 2017.

Retten kan endvidere konstatere, at tiltalte angiveligt skrev en mail til G7-virksomhed den 4. december 2017, hvor han bad dem fortælle rengøringspersonalet, at de skulle gøre monitorruderne ekstra rent, selv om det ikke var dette firma, som havde faktureret for rengøring i december 2017, men derimod G8-virksomhed. Retten må lægge til grund, at denne mail er fiktiv.

Retten kan endelig konstatere, at tiltalte angiveligt entrerede med G7-virksomhed igen i oktober 2018, selv om han efter sin egen forklaring stoppede samarbejdet på grund af utilfredshed.

I denne forbindelse er det konstateret, at nogle penge, som er overført til en konto tilhørende KW, blev hævet af en tildækket mand, som dækkede for sit ansigt med sin hånd imens.

G8-virksomhed

V9, som boede i Y30-by, var registreret som direktør af virksomheden, som var en værktøjshandel. Retten lægger imidlertid efter dette vidnes forklaringer til grund, at vidnet intet kendte til fakturering af G1-virksomhed eller driften af G8-virksomhed i det hele taget.

Retten kan konstatere, at tiltalte den 31. december 2017 skrev en mail, angiveligt til G8-virksomhed, om at han var glad for deres køkkenpersonale, og at han gerne ville bruge de samme personer i fremtiden, selv om arbejdet fra den 1. januar 2018 blev faktureret af en anden virksomhed, G9-virksomhed. Retten bemærker endvidere, at mailen er skrevet til mailadresser med endelserne (red.endelse.nr.1.fjernet) og (red.endelse.nr.2.fjernet), som ikke synes at have tilknytning til en virksomhed. Retten må lægge til grund, at korrespondancen er fiktiv.

G9-virksomhed

En LW, som ikke kunne tilpligtes at afgive vidneforklaring, var registreret som direktør. Der har været fremlagt en kontrakt vedrørende rengøringsydelser mellem dette selskab og G1-virksomhed med en uopsigelighedsklausul i 6 måneder og adskillige andre vilkår, som helt åbenbart ikke har vedrørt et faktisk samhandelsforhold mellem parterne.

Retten kan endvidere konstatere, at tiltalte angiveligt skrev en mail til G9-virksomhed den 1. marts 2018 om at bede rengøringspersonalet om at være opmærksomme på at låse bagdøren, selv om det ikke var dette firma, som havde faktureret for rengøring i marts 2018, men derimod G10-virksomhed. Retten må lægge til grund, at korrespondancen er fiktiv.

(red.email.nr.5.fjernet)

V21 var registreret som direktør. Han har forklaret, at hans NemID var blevet misbrugt, og at han ikke kendte til virksomheden.

G12-virksomhed

KN fra Y6-land var registreret som direktør. Han var angiveligt bosiddende på samme adresse som KW, som var direktør i G7-virksomhed, og samtidig med denne, og retten lægger efter forklaringen fra vidnet V8 til grund, at heller ikke KN har boet på denne adresse. Retten bemærker endvidere, at den pågældende Y6-nationalitet statsborger angiveligt har korresponderet med tiltalte på dansk fra en mailadresse, som bar præg af at være privat og ikke relateret til et firma. [ mails af 22. juni og 9. august 2018 blev hans navn ikke skrevet rigtigt, idet der som afsender er anført "KN" i stedet for "KN". Retten må lægge til grund, at korrespondancen er fiktiv.

Retten bemærker, at uagtet, at der tidligere i firmaet havde været udstedt fakturaer, har den udstedte faktura fra 22. januar 2018 nr. 1, mens en faktura udstedt dagen før havde nr. 2. Fakturaerne er således ikke genereret kronologisk og i rette nummerrækkefølge.

G13-virksomhed

KP var registreret som direktør, men den pågældende havde ingen registreret indkomst for 2018. Retten kan konstatere, at tiltalte har skrevet til den pågældende på en mailadresse, som bærer præg af at være privat og ikke relateret til en virksomhed. Den fakturerende virksomheds navn er i fakturabrevet angivet som "(red.faktura.nr.3.fjernet)".

Retten lægger til grund, at de penge, som tiltalte betalte, med det samme blev overført til fire forskellige bankkonti tilhørende en pige ved navn KU. Det er ved videoovervågning konstateret, at KS fra hendes konti med det samme hævede beløbene i kontanter. Der er hos denne KS fundet beskeder, hvor personer skriver til ham under betegnelsen "skabelon", hvad der skal stå i fakturaer, som han skal udstede.

G14-virksomhed

V11 var registreret som direktør, men han har forklaret, at han ikke var direktør, men havde overdraget virksomheden til LD, som er dømt i sagen.

Retten kan konstatere, at tiltalte den 8. og 14. december 2018 til adressen "(red.email.nr.4.fjernet)" angiveligt skrev to mails om, at han var utilfreds med rengøringen, og at de efter besøg fra Fødevarestyrelsen havde mistet deres smiley, uagtet at arbejdet for december 2018 ikke var faktureret af dette firma, men af G17-virksomhed. Retten må lægge til grund, at korrespondancen er fiktiv.

G17-virksomhed

V23 var registreret som direktør, der som vidne havde meget vanskeligt ved at huske noget som helst. Han blev foreholdt, at han til politiet havde forklaret, at arbejdet var udført af G25-virksomhed som tredjepart. Han kunne imidlertid ikke svare på, hvorfor der kun er overført penge til G25-virksomhed forud for det tidspunkt, hvor arbejdet skulle være sket, men ikke efter. Retten bemærker, at V12, som var direktør for G25-virksomhed, som vidne forklarede, at han ikke kendte noget til det selskab, og at hans NemlD var misbrugt.

Retten kan konstatere, at tiltalte den 28. december 2018 og 10. januar 2019 har sendt mails til G17-virksomhed om, at han og hans hustru er tilfredse med dem. Retten bemærker imidlertid, at tiltalte ikke har betalt G17-virksomhed for noget arbejde i januar 2019, og at tiltaltes hustru, V20 har forklaret, at hun ikke kendte deres arbejde. Retten må lægge til grund, at korrespondancen er fiktiv.

G18-virksomhed

V9 var registreret som direktør, men forklarede, at det i virkeligheden ikke var ham, der var direktør, men at den senere registrerede direktør V22 allerede reelt havde overtaget driften sammen med V10. V22 forklarede, at han kun stod som direktør på V10’s foranledning, fordi V9 ikke kunne få registreret en bankkonto, og at V10 reelt stod for driften. V10 ville ikke vedgå dette. Han endte dog med at forklare, at det nok var ham, der havde sendt fakturaen, idet den er sendt fra hans personlige e-mail.

Retten lægger til grund, at virksomheden, som importerede træ fra Y22-land, ikke beskæftigede sig med at uddele brochurer på Y3-by eller salg af blæstkølere, og det var åbenbart, at V10 intet kendte til de fakturerede arbejder.

Retten kan også konstatere, at fakturaen fra december 2018 har forløbende nummerering med rykkeren fra februar 2019, efterfulgt af fakturaen fra januar 2019, som igen har fortløbende nummerering med en rykker fra februar 2019. Retten må således lægge til grund, at fakturaen og rykkeren er skrevet i umiddelbar forlængelse af hinanden, og at de altså ikke er udtryk for reel samhandel mellem virksomhederne.

G20-virksomhed

LF er registreret som direktør. Han har ikke kunnet tilpligtes af afgive forklaring.

Vidnet V13 har forklaret, at han er dømt for hvidvaskning ved på foranledning af to personer, som han ikke vil navngive, at have opsat en konto via platformen "F2-bank" for dette selskab, som blev brugt til at overføre penge til udlandet for noget, som ikke var lovligt.

Sammenfattende lægger retten til grund, at der i ingen af de selskaber, som har udstedt de omhandlede fakturaer, på de tidspunkter, hvor fakturaerne blev udstedt, var nogen form for økonomisk aktivitet svarende til almindelig drift. Retten finder det bevist, at ingen af de omhandlede selskaber har udført eller ladet udføre nogen form for arbejde hos G1-virksomhed, men at selskaberne alene blev brugt til at udskrive fakturaer for arbejde, som ikke var udført.

Retten finder det derfor også bevist, at tiltalte uberettiget har fået fradrag for moms for de omhandlede fakturaer.

Oplysninger om sort arbejde i virksomheden

Køkkenmedhjælp og rengøring

Vedrørende spørgsmålet om, hvem der så har udført opgaver vedrørende rengøring og køkkenhjælp, navnlig tilberedning af grøntsager, nudler, sovse og forårsruller mv., bemærker retten, at det må lægges til grund, at alle de ansatte i et vist omfang gjorde rent efter sig selv jf. bl.a. forklaringerne fra vidnerne V2 og V19 og flere aflytninger, hvorefter både V4, V19 og V3 gjorde rent.

Retten lægger også til grund, at det i vidt omfang var de ansatte kokke, som skar grøntsager og lavede sovse mv., jf. bl.a. forklaringerne fra vidnerne V3, V4, V4, V6, V17 og V19 samt flere aflytninger af samtaler.

Retten lægger imidlertid efter de aflytninger, der fra omkring september 2018 til (red.dato.nr.2.fjernet) har været opsat på tiltaltes telefoner, og de sms-beskeder, der er fundet i telefonerne, til grund, at tiltalte i perioder har ansat forskellige personer, navnlig Y4-nationalitet statsborgere, til at udføre arbejde som køkkenhjælp og rengøring.

Vidnet V6 har forklaret, at han var ansat til at lave nudler ca. 10-12 timer om måneden, og at V17, kaldet V17, var den eneste, der lavede sovs og kød. Retten kan konstatere, at V6 figurerede i løn indberetninger fra marts 2018, men der er ikke andre oplysninger om omfanget af hans arbejde.

JS figurerer i selskabets lønindberetning fra september 2018. V4 har forklaret, at JS arbejdede som rengøringsmedarbejder, og at JS nogle gange var der, når han mødte kl. 14, men andre gange var han gået. Han har også forklaret om nogle Y17-land personer, som tiltalte sagde kom fra et rengøringsfirma. Han ved ikke, om JU også gjorde rent.

Retten bemærker, at det bekræftes af adskillige aflytninger, at JS var ansat til såvel at gøre rent i forretningen som til at lave nudler. Eksempelvis i aflytning af samtale mellem tiltalte og JS den 22. september 2018 fremgår, at tiltalte påtalte, at JS ikke havde gjort ordentligt rent, og at han også havde lavet nudler. Det fremgår af sms-korrespondance fra oktober 2018, at JS ikke mente, at han havde fået nok betaling for rengøring og hovedrengøring, og at han bagefter mødtes med tiltalte. Det beløb, som omtales, overstiger væsentligt, hvad der fremgår af lønindberetningen. Det fremgår af samtale af 4. december 2018 mellem tiltalte og V4, at JS ikke havde gjort ordentligt rent, og at det havde kostet dem en smiley hos Fødevarestyrelsen. De talte om, at JS både lavede rengøring og nudler, og at det var for meget for ham. De talte endvidere om, at de skulle lave en plan for rengøringen.

Af en sms, som tiltalte sendte den 30. december 2018 fremgår, at JS skulle oplære en ny person til at lave nudler. Vidnet JU, kaldet JU, har forklaret, at han blev ansat den sidste uge af december 2018 som køkkenmedhjælper til at lave nudler og hakke grøntsager. Det bekræftes af, at tiltalte den 1. januar 2019 skrev en sms til ham med spørgsmålet, om han lavede nudler i aften, hvilket blev bekræftet.

Af aflytning af samtale mellem tiltalte og JU den 16. januar 2019 fremgår, at JU var i gang med at gøre rent i forretningen sammen med sin kone. Det fremgår af aflytning af samtale af 3. februar 2019 mellem tiltalte og hans hustru, at rengøringen blev udført af JU, som på det tidspunkt var ny. Tiltalte fortalte, at V4 og V17 var tilfredse med JU. Det fremgår endvidere, at rengøringen tidligere blev udført af JS, som ikke gjorde det godt. Den 5. februar 2019 skrev tiltalte til JU, at han skulle huske at gøre frituren ren hver dag, og i samtale af 7. februar mellem tiltalte og V4 fremgik, at JU ville komme og gøre rent sammen med sin kone.

Det bekræftes endvidere af aflyttet telefonsamtale af 23. februar 2019 mellem JU og tiltalte, hvoraf fremgår, at JU lavede nudler og forårsruller, og at han havde arbejdet 25 timer i februar 2019, hvor JU efterfølgende sendte en sms til tiltalte om, at det var 29 timer. Retten kan imidlertid konstateres at der ikke er indberettet nogen løn til JU. Det bekræftes endelig af LJ’s forklaring, at JU blev ansat som køkkenmedhjælper.

Om tilberedning af forårsruller har tiltalte forklaret, at de også blev udført af køkkenhjælpen. Retten kan imidlertid konstatere, at det ikke forholdt sig sådan, men at det til at begynde med var tiltaltes hustru, som lavede forårsrullerne, men at opgaven også blev udført at andre, bl.a. kokkene og senere af JU, som i samtalen af 23. februar 2019 blev bedt om at oplære en pige i at lave dem.

Retten lægger derfor til grund, at der ikke, som forklaret af tiltalte, blev hyret forskellige personer udefra til at udføre arbejdet som køkkenhjælp og rengøring, men at opgaven med rengøring såvel som forberedelse af nudler derimod blev udført af ansatte i G1-virksomhed; fra i hvert fald september 2018 af JS, uagtet at det kun er indberettet, at han arbejdede 8 timer om måneden, og fra 2019 af JU, uagtet at der ikke er indberettet løn til ham. Retten finder det derfor bevist, at aflønningen af rengøringspersonale og køkkenhjælp, herunder den resterende løn til JS og hele lønnen til JU, er udbetalt kontant uden at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Kok

For så vidt angår, hvem der udførte arbejdet som kok, har V4 forklaret, at han var ansat 40 timer om ugen, og når han ikke var der, var der en anden kok. Han nævnte to andre kokke, JJ kaldet JJ og V17 kaldet LN. Han forklarede, at V17 var en kok lige som han selv, og at V17 var der om dagen. Vidnet V17 forklarede tilsvarende, at V17 arbejdede som kok om dagen. Vidnet V19 forklarede, at V4 og JJ skiftedes til at være på arbejde, og nogle gange var de der samtidig.

Det fremgår af flere oplysninger i sagen bl.a. aflytning af samtale mellem tiltalte og hans hustru og samtaler mellem tiltalte og V17, at det var V17, der var på arbejde som kok om formiddagen, indtil han blev afløst af V4 eller JJ. Oplysningerne om, at V17 arbejdede som kok om dagen, stemmer ikke med tiltaltes forklarings hvorefter V17 ikke var kok, og hvorefter tiltalte ikke kunne nævne, hvem der så var kok. Tiltaltes forklaring tilsidesættes derfor som utroværdig.

Retten bemærker endvidere, at det fremgår af en samtale af 13. oktober 2018 mellem tiltalte og JJ, at JJ var på arbejde. Han bad tiltalte om, at han kunne få hele lønnen i kontanter af V4 og ikke på konto, hvor tiltalte svarede, at det var fint. Retten kan konstatere, at der ikke er indberettet løn for JJ i oktober og november måned 2018.

Herefter og på baggrund af de ovenfor anførte oplysninger om tidsforbrug og aflønning finder retten det bevist, at kokkene i forretningen har arbejdet i videre omfang, end hvad der er lønindberettet, og at den resterende løn er udbetalt til dem kontant uden at betale skat eller arbejdsmarkedsbidrag.

Servering

Det fremgår af aflytning af telefonsamtale af 19. december 2018, at tiltalte sagde, at V3 var på arbejde 5 dage om ugen. Det fremgår endvidere af adskillige aflytninger og beskeder, at V3 ofte var på arbejde i efteråret 2018, herunder i november 2018 var på arbejde mindst 18 dage. Retten bemærker, at det er lønindberettet, at V3 var på arbejde 52 timer i januar 2018, men herefter kun mellem 0 og 13,5 timer hver måned frem til februar 2019. Efter februar 2019 steg hendes indberettede løn betragteligt, svarende til at hun arbejdede 5 dage om ugen, efter tiltalte blev varetægtsfængslet.

Tiltaltes og vidnet V3’s forklaringer om, at han både skulle have ydet hende et kontantlån men, at hun samtidig havde løn til gode, som hun skulle have bedt om ikke at få udbetalt, tilsidesættes som utroværdige. Retten lægger derimod til grund, at V3 har arbejdet væsentligt mere, end hvad der er indberettet, og at den resterende løn er udbetalt kontant uden at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det fremgår af sms-korrespondance og aflytninger af samtaler mellem tiltalte og V4, at hun i oktober 2018 bad om at få udbetalt 2 ugers løn, og at tiltalte ville trække det ud af hendes løn. Det fremgår endvidere, at tiltalte bad hende om ikke at skrive det i en sms-besked, men at komme forbi ham.

Det fremgår af aflyttet telefonsamtale af 23. februar 2019 mellem tiltalte og JU, at tiltalte bad JU om at betale en ansat pige kontant, og at tiltalte ville betale JU tilbage ugen efter, hvilket JU indvilligede i.

Retten finder det på den baggrund bevist, at der også i øvrigt er udbetalt løn kontant til serveringspersonale uden at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Sammenfatning

Retten finder det på den baggrund bevist, at de omhandlede fakturaer, som er udstedt til G1-virksomhed, ikke vedrører et arbejde, som er ydet, men at fakturaerne er fiktive. Retten lægger til grund, at faktureringen er foregået på den måde, at tiltalte selv har angivet, hvad der skulle stå på fakturaerne, og at han derefter har betalt fakturaerne, hvorefter han fik fakturabeløbet fratrukket en kommission — betalt tilbage i kontanter. Retten finder det bevist, at tiltalte herefter uberettiget har opnået fradrag for moms i det omfang, som fremgår af tiltalens forhold 1 og 2. Retten finder det endvidere bevist, at pengene er blevet anvendt til at aflønne arbejdskraft i G1-virksomhed kontant uden betaling af skat og arbejdsmarkedsbidrag i det omfang, som fremgår af tiltalens forhold 3.

Retten finder derfor tiltalte skyldig efter tiltalen i alle forhold.

Om forhold 2 bemærker retten, at de urigtige fakturaer ikke er trukket ud af regnskabet, og der dømmes derfor for fuldbyrdet overtrædelse af momsloven.

Om forhold 3 bemærker retten, at trækprocenten efter kildeskattelovens § 48, stk. 8, med rette er opgjort tit 55%. Domfældelse sker i dette forhold i overensstemmelse med den principale og ikke den alternative tiltale.

Straffen

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1 , nr. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på det unddragne beløbs størrelse på ca. 736.000 kr. og forholdets organiserede karakter. Retten har endvidere lagt vægt på tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer, jf. straffelovens § 62 og 63.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 736.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Retten tager efter straffelovens § 75, stk. 1, og 76 a konfiskationspåstanden til følge. Retten lægger herved vægt på, at en del af de beslaglagte beløb hidrører fra, hvad der er unddraget i moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at den strafbare handling i øvrigt er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, ligesom den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller mere.

Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor fastsat. Der tillægges procesrente fra denne dom.

THI KENDES FOR RET:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af,

• tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden
• tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen
• at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 120 timer inden for en længstetid på 8 måneder

Prøvetid og længstetid regnes fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 736.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Hos tiltalte konfiskeres

• 745.016 kr. indestående på tiltaltes konto X1-bankkonto i F1-bank, hvilket beløb er overført til Y13-by’s Politi
• 13.047 kr. indestående på tiltaltes konto X2-bankkonto i F1-bank, hvilket beløb er overført til Y13-by’s Politi
• 53.527,50 kr. i kontanter

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Skattestyrelsen betale 736.168 kr. med tillæg af procesrente fra denne dom til betaling sker.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Østre Landsret Dom

Afsagt den 23. maj 2024 af Østre Landsrets 23. afdeling

(landsdommerne Gunst Andersen, Julie Skat Rørdam og Lisbeth Funck Hansen (kst.) med domsmænd).

23. afd. nr. S-3075-22:

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(cpr.nr. ...11)

(advokat Kåre Pihlmann, besk.)

Dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 27. september 2022 (6166/2021) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen og i øvrigt stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V1, V4, V18, V7, V24, V10, V3, V4 og V19.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne V25, V26 og V27.

De i byretten af vidnerne V6. V8. V9. V9. V11, V12, V13. V2. V15. V16, V20. V21, V28 og V17 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Vidnet V29's forklaring gengivet i dom af 26. maj 2021 er også for landsretten dokumenteret.

Vidnet V30's forklaring til politirapport den 31. januar 2024 er dokumenteret.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han efter råd fra sin daværende advokat ikke udtalte sig for i byretten. Han var i (red.profession.nr.5.fjernet) i fire år. I (red.årstal.nr.2.fjernet) kom han på (red.profession.nr.6.fjernet) og derefter i G35-virksomhed. Han var den anden person med anden etnisk baggrund end dansk på (red.profession.nr.6.fjernet). Han havde et (red.firma.nr.1.fjernet) i ca. 3 måneder med to andre kollegaer i 2009. Da han købte G1-virksomhed butikken, havde han ingen faglig indsigt i, hvordan man driftede en restaurant. Det vigtigste for ham var, at forretningen kørte. Hvis der kunne blive noget til ham selv, var det fint, men det var ikke det vigtigste. Han ville banke forretningen op og sælge den videre. Han fik klager fra naboer på den anden side af gaden, hvis skiltelyset var tændt om natten. Det er derfor, at man i aflytningerne af hans telefon kan høre, at han gør personalet opmærksom på det. Grundlønnen var 110 kr. i timen. Nogle af kokkene fik mere i løn. Kokkene blev kaldt kokke. men var ikke uddannede kokke. Pigerne og køkkenmedarbejderne fik 110 kr. i timen. Han ved ikke, hvad han selv ville betale i timen for rengøring. Han har betalt efter faktura. Når man på faktura fra G8-virksomhed af 27. december 2017 og faktura fra G9-virksomhed af 23. februar 2018 kan se en timepris for køkkenpersonale på 150 kr. i timen og i faktura fra G17-virksomhed af 28. december 2018 kan se timepriser for køkkenpersonale på 290 kr. og for rengøring på 235 kr. alt med tillæg af moms, er det udtryk for de priser. Han havde aftalt med den pågældende udbyder. Det er ikke sikkert, at den samme timepris er aftalt på andre fakturaer. Timeprisen var meget forskellig. For ham var det vigtigste at få gjort rent. Selvfølgelig prøvede han at forhandle prisen, men nogle gange var han under pres. Det kan være forklaringen på, at han er gået med til en høj timepris. Fordelen ved at entrere med et selskab er, at det er deres hovedpine at skaffe folk til rengøring. Han havde ikke selv rengøringspersonale. Køkkenpersonalet skulle tørre af efter sig, og han har også selv gjort rent i tilfælde af "emergency". Nu, hvor han i forbindelse med sin anholdelse har gennemgået fakturaerne, kan han godt se, at der mangler oplysninger i fakturaerne, men han havde slet ikke erfaring med det, så han tænkte ikke over det. Han ved ikke, hvorfor der f.eks. ikke er henvist til de indgåede aftaler i fakturaerne, at det ikke er ham, der har skrevet fakturaerne. Han tænkte heller ikke over, at fakturaerne så anderledes ud end den faktura. hans udlejer fik fra malerfirmaet. Han kiggede bare på prisen. Han lænede sig op ad den tidligere ejer af forretningen, V25. Det er meget muligt, at han har spurgt V25 om f.eks. prisen på rengøring. Han har haft løbende møder med sin kontaktperson, så detaljer har ikke fremgået af deres korrespondance — det er klaret på moder eller telefonisk. V29, som han fik "overdraget" af den tidligere ejer, indhentede tilbud fra eksterne leverandører til G1-virksomhed. Det gjorde V29 allerede, da tiltalte overtog butikken. V29 var altså en mellemmand. Tiltalte har ikke honoreret V29 — de selskaber, V29 formidlede aftaler for, betalte V29. Han ved, at der i regningerne indgik en "fee" til V29. Han udelukker ikke, at han har snakket med nogle af selskaberne. Han har jo f.eks. skrevet direkte til selskaberne, hvis han var utilfreds med noget, eller der var glemt en trøje el.lign. Han kan godt se, at han måske burde have sat V29 "cc" på korrespondancen, men han havde jævnlig telefonisk kontakt med V29. Han husker ikke V29's efternavn. Han husker ikke, om han har haft mailkorrespondance med V29. Han ved ikke, hvorfor der i politiets aflytning af hans telefoner ikke figurerer samtaler om rengøring. Han havde fire telefoner, og han ved ikke, om de allesammen er blevet aflyttet. F.eks. er alle hans samtaler med V25 åbenbart heller ikke blevet aflyttet. Han har ingen bemærkninger til, hvorfor han ikke tidligere har gjort opmærksom på, at V29 stod for alle kontakter.

Det er meget muligt, at han i seks tilfælde har skrevet til et andet selskab end det, der på det pågældende tidspunkt faktisk fakturerede for rengøring. Han undrede sig over, at han fik faktura fra et andet selskab. Han ringede derfor til den tidligere ejer, der sagde, at han skulle rette henvendelse til kontaktpersonen, som havde kontakt til mange selskaber. Set i bakspejlet har han lavet en masse dumme fejl og været sjusket, så han kan godt være kommet til at skrive til et forkert selskab. JS og JU var ikke ansat til at gøre rent.

JS var allerede ansat i et rengøringsfirma og spurgte, om han måtte få nogle ekstra timer. Han er Y4-nationalitet og kunne tale med de andre ansatte. JS var kun ansat til back-up. Han kunne altid ringe til JS hvis han havde brug for JS til at gøre rent eller til at lave nudler. Der skulle jo også gøres hovedrent en gang om måneden, så var det rart at have en, der var reserveret. Han husker ikke, om hans aftaler med rengøringsselskaberne inkluderede hovedrengøring. Det var V29, der indgik aftalerne, og så gennemgik han dem med V29. Nu har han ansat en rengøringsmand, og når rengøringsmanden ikke kan, gør han det selv.

Det er rigtigt, at udlejer fik malet kældergulvet med epoxy-maling. Efter seks måneder var gulvet i stykker igen. Han husker ikke, hvad sms-korrespondancen med JS den 2. oktober 2018 vedrører. Man kan godt læse beskeden sådan, at de 4.500 kr. vedrørte JS’s andet rengøringsjob, og at JS skulle tjene noget ekstra hos ham. Han husker ikke, om det var sådan, men ved bare, at JS talte meget dårligt Y29-sprog. Det kan være, at JS har sammenblandet, hvad JS fik af rengøringsfirmaet, og hvad JS fik af ham. Det er rigtigt, at han i aflytningerne havde en samtale med V17/V17 om, at rengøringen ikke havde været god nok. Han husker ikke samtalen. Han husker, at JS forsvandt på et tidspunkt. Det er muligt, at han skyldte JS nogle penge, men JS forsvandt bare. V4 og V17 kunne arbejde som kokke og lave sovs og nudler. Typisk lærer personalet først at lave nudler, derefter sovs, og hvis alt går godt, bliver de oplært i 10 dage, hvorefter de kaldes ufaglært kok. Han ved ikke, om JS oplærte JU. Det kan lige så godt have været V4 eller en af de andre. Han kan godt se, at han har skrevet en sms til JS den 30.december 2018. Han husker stadig ikke, om JS oplærte JU. JU blev ansat som back-up og blev oplært i grundprincipperne. JS var kun reserve og var der i ganske få timer. JU, også kaldet JU, var ikke ansat andre steder. JU lærte grundprincipperne, så han kunne bruges som reserve til alt undtagen kok. Det kan JU nu. JU kan også gøre rent som back-up, hvis der er behov for det. Han ved ikke, hvad JU’s kone hjalp ham med den 16. januar 2019, kl. 21.36, som man kan høre i en af de aflyttede samtaler. Når der tales om olie er det bare en lille opgave, hvor der skal tørres af.

Nar han i en samtale den 3. februar 2019 med sin hustru, V20 talte JU, der var bedre end V25, kan det godt være, at de talte om "emergency" rengøring. Når han sagde, at JU ville blive "trukket", var det bare noget, han sagde for at berolige sin kone. Der er ikke fakturaer for rengøring i januar 2019, hvor der så har været brug for "emergency" rengøring. Der er godt nok en faktura for rengøring i februar 2019. men samtalen fandt sted den 3. februar, så det kan stadig godt være rengøringen i januar, han og V20 talte om. Når han i en MMS med et billede af frituren den 5. februar 2019 skrev til JU:

"Remember please to clean this Every day", mente han bare, at det var vigtigt, at der ikke blev gjort overfladisk rent. Han siger også til sine børn, at de skal lave lektier hver dag, uden at det er bogstaveligt. Han ved ikke, om hans samtale den 7. februar 2019 med V4 vedrører "emergency" rengøring. Der skulle to mand til at flytte frituren. Han husker ikke, om JU’s sms den 25. februar 2019 med teksten "29hrs" betød, at JU havde arbejdet 29 timer. JU var på prøve i mere end en måned. Han fik ikke løn, fordi det var hans prøveperiode. JU kunne godt i sin periode oplære en pige i at lave forårsruller. som de talte om i den aflyttede telefonsamtale den 23. februar 2019 — alle Y28-nationalitet kan lave forårsruller.

V3 er stadig ansat. Hun er i forretningen 4-5 dage om ugen. De fleste piger er der 1-2 gange om ugen, når de starter. Han husker ikke, hvornår V3 startede. Pigerne havde mulighed for at gå tidligere hvis der ikke er travlt. Nogle af pigerne udskød deres timer. Han skrev det ned i sin (red.bog.nr.1.fjernet). Så kunne pigerne få løn for timerne på et senere tidspunkt, som de ønskede det. Nogle ville gerne spare op til f.eks. ferie, andre sagde, at det var pga. deres husstandsindkomst. Man kan se på V3’s skatteopgørelse for 2018, sammenholdt med skatteopgørelsen for 2019, at hendes timetal gik betragteligt op i marts 2019 og herefter forblev højt. V3 blev daglig leder for pigerne, da han blev varetægtsfængslet. Det ved han fra sin bror som passede forretningen, mens han var fængslet.

Han husker ikke korrespondancen med JH den 12. oktober 2018, hvor hun gerne ville have noget løn på forskud. Når han i den aflyttede samtale den 12. oktober 2018 sagde, at hun ikke skulle skrive det i en sms-besked, skyldes det, at han er lidt gammeldags, så han er ikke så meget for at sms'e eller tale i telefon. Han havde en ordning med, at pigerne kunne udskyde løn, men også at de kunne låne privat af ham. Han havde spurgt sin revisor, om han kunne udbetale løn kontant. Revisor sagde ja, men der skulle være en lønseddel, hvor man kunne se, at der var betalt skat osv.

Han husker ikke samtalen med JU den 23. februar 2019, hvor de talte om, at JU skulle give pigen lønnen. Det kan måske have været en pige der har været på oplæring og som han ikke havde brug for eller som ikke var god nok. Så kunne han godt give hende 100 eller 200 kr. af egen lomme og sige tak. Der må mangle noget i samtalen for JU vidste jo ikke, hvilket beløb der skulle betales. Han husker det ikke — det er sjusket og venstrehåndsarbejde. Han husker ikke, hvorfor han bad JU om det og ikke selv gjorde det.

Han husker ikke, hvordan eller hvornår han fik fakturaerne og rykkerne fra G18-virksomhed. Han har aldrig overvejet fakturanumre, mailadresser på fakturaerne osv. Der er realitet bag fakturaerne han har i sms af 30. januar 2019 skrevet køleblæser, men det skulle have været blæstkøler. Han bruger blæstkøleren til at køle sovsen hurtigt ned, som Fødevarestyrelsen forlanger. Blæstkøleren kom først til, efter at han overtog forretningen. Tidligere brugte de isterninger, men det var ikke godt nok. Når han manglede noget, kontaktede han enten den tidligere ejer eller kontaktpersonen. Han spurgte, om de kendte nogen, der kunne skaffe en blæstkøler. Som han forstod det, gik de tilbage i deres netværk og vendte tilbage til ham. Han husker ikke. om det var V29 eller en anden kontaktperson, der vendte tilbage om blæstkøleren. Han husker heller ikke, hvordan de kom frem til prisen. Han ved ikke, hvor garnmel blæstkøleren var. Det betød ikke så meget, det var funktionen, der var vigtig for ham. Han var ikke klar over, at blæstkøleren var så gammel, som politiet siger. Den blæstkøler, som politiet har besigtiget i forretningen, er den, der er faktureret af G18-virksomhed. Man kan på politiets fotos se, at det er samme typenr., som fremgår af fakturaen.

Den tidligere ejer af forretningen, V25, havde en storebror, der var hans kollega i G35-virksomhed.

V25 (red.personoplysninger.nr.5.fjernet) og spurgte ham flere gange. om han ville overtage forretningen. Han og hans hustru havde en drøm om at få et hus og håbede, at det kunne gå lidt hurtigere, hvis de investerede deres opsparing. V25 havde vist de fire G1-virksomhed-butikker — på Y3-by, Y14-by, i Y15-byen og Y31-butik. Alle butikker har samme menukort, priser osv. Hans plan var at øge omsætningen og sælge butikken videre efter to år. Der var to kokke, V4 og V17, som havde arbejdet for V25 på Y14-by. V25 introducerede ham for V29 ved et møde i G1-virksomhed butikken på Y14-by. Før dette møde havde han et møde med V25. De havde talt sammen flere gange. V25 sagde på mødet, at V29 kunne skaffe alt og havde et meget stort netværk. V25 havde kendt V29 i længere tid. Han ved ikke, hvor længe V25 havde benyttet V29. V25 startede G1-virksomhed i 2011 og Y3-by-forretningen kom til i 2015. Han overtog Y3-by-forretningen i 2017. Det virkede som om, at V25 og V29 kendte hinanden godt. V29 kendte godt restauranten på Y3-by. Han forklarede også om V29 for byretten. Han husker stadig ikke om V29 hed V29. Der var ingen alarmklokker, der ringede, da han mødte V29. Han fik indtryk af, at V29 havde indgående branchekendskab. V29 kunne skaffe alt køkkenpersonale, blæstkøler, håndværkere osv. Hans kontakt med alle de selskaber, der er involveret i sagen, blev skabt af V29. Han studsede ikke over noget, udover at han som allerede nævnt undrede sig over, at selskaberne skiftede navne. Han kontaktede den tidligere ejer og fik at vide, at det var meget normalt. Han spurgte også revisor som sagde, at hvis der reelt blev udført arbejde, kunne være ligeglad med hvor fakturaen kom fra.

Han fik renoveret butikkens facade mod Y1-adresse. Han ville gerne shine facaden lidt op og blev kontaktet af en virksomhed der hed G32-virksomhed. De skrev en mail til ham. Fakturaen er dateret ca. midt i korrespondancen tidsmæssigt. Man skal betale forud, når det er folie. G32-virksomhed kom med seks forslag til hvordan det kunne se ud. Skiltet der stod på fortovet blev også leveret af skiltemanden. Det var det der blev faktureret af G5-virksomhed ved faktura af 2. august 2017. Han fik lavet ny folie og sat lys i det store gadeskilt. Det tog lang tid at sætte lys ind i hvert enkelt bogstav.

Posten "renovering" på fakturaen fra G5-virksomhed af 28. august 2017 på 8.000 kr. med tillæg af moms angår renovering i kælderen. Der var vedvarende kloakproblemer, og der trængte vand ind. Han ville gøre noget ved kælderen, så den også kunne bruges til produktion. Der var to rum i kælderen, herunder et produktionslokale på 15 kvm. Han skulle løbende rette op på det, når der kom kloaklugt. Han satte gipsvægge op og glasvæv, som skulle males med særlig vaskbar maling. Han fik senere sat fliser op og køkken. Han havde spurgt udlejer, som sagde, at han selv måtte stå for det — han skulle blot informere udlejer om, at han ville renovere. Udlejer har kun betalt for maling af gulvet med epoxy én gang. Posten "renovering" på fakturaen fra G5-virksomhed af 25. september 2017 på 8.000 kr. med tillæg af moms vedrørte også kælderen, men han husker ikke, hvad der præcist blev lavet i september 2017. Posten "renovering diverse" på faktura fra G7-virksomhed af 29. november 2017 på 8.000 kr. med tillæg af moms vedrørte også kælderen. Posten "renovering af kælder" på faktura fra G10-virksomhed af 24. maj 2018 på 50.000 kr. med tillæg af moms vedrører flisearbejdet i kælderen. Problemet havde stået på i lang tid til gene for medarbejderne. Der blev sat fliser på væggene, som skulle gå fra gulv til loft, så der ikke kom rotter. Der skulle også laves noget el-arbejde. Der blev lavet en servicelem, fordi rørene var bag fliserne. Posten "montering + el" på faktura fra G13-virksomhed af 28. oktober 2018 på 42.048 kr. med tillæg af moms vedrørte el-arbejdet i kælderen, herunder en delvis ny el-tavle med nye faser med kabelføring osv. Det var ham, der betalte, ikke udlejer. Posten "malerarbejde samt oprydning i kælder" på faktura fra G7-virksomhed af 21. september 2018 på 16.250 kr. med tillæg af moms vedrørte malerarbejde i kælderen og fjernelse af gipsvægge, der var blevet skadet af kloakvand.

Fakturaen fra G18-virksomhed af 12. november 2018 på 18.400 kr. med tillæg af moms med teksten "produktmarkedsforing" dækker over, at han købte folk til at omdele flyere på Y3-by. Han mener, at det gav effekt. Flyerne var bestilt et andet sted.

Han har aldrig betalt sine ansatte kontant efter den model, som anklagemyndigheden påstår. Han husker ikke navnet V30 han husker, at han på et tidspunkt havde en person udsendt i aktivering fra kommunen. Det kostede ham ikke noget.

Restauranten havde hvert år lukket den 24. 25. og 31. december. De havde åbent få timer den 1. januar, skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag også lukkedage. I sommerperioden var der vist åbent med meget lavt mandskab. Der kan godt have være lukket nogle dage i den periode, hvor kælderen blev renoveret. Der var også problemer med (red.anlæg.nr.1.fjernet), der medførte, at butikken måtte lukkes — det kunne vare i flere dage. Kokkene arbejdede typisk fra kl. 11 til 22. V4 var på fuld tid. Som en del af købsaftalen lånte han nogle gange personale hos V25. V25 skulle dække de huller, hvor han manglede en kok. V25 havde et meget større personale til rådighed. Han husker ikke, hvor meget han benyttede sig af dette. Pigerne kom enten fra kl. 17 eller kl. 18. Søndag var den travleste dag, og der var 1-2 piger. Mandag aften kunne kokken stå der alene.

Indeståendet på hans konto på 745.016 kr. var hele hans opsparing, som var opbygget over 5 år fra 2013-2014 og frem til hans anholdelse. V19 blev ansat i sommeren 2018, altså efter påsken 2018. Butikken var ikke åben i påsken 2018. Han havde udført arbejde for V25 i nogle måneder, før han overtog butikken på Y3-by. V25 bad ham om at hjælpe med at organisere noget struktur i V25’s virksomhed. Der skulle struktur på indkøb og lager, og han skulle forhandle nogle indkøbspriser. Det passer meget godt, at han arbejdede ca. 10 timer om måneden for V25, som lønsedlerne viser. Arbejdet gav ham et indtryk af, hvordan restauranten blev drevet. Det var kokken ved navn JJ, der blev udlånt fra Y14-by. Han husker ikke omfanget, men husker, at JJ blev brugt en del. Han brugte også JJ i 2018 og 2019.

Fakturaen af 9. marts 2018 fra G19-virksomhed vedrører en kasse flyers, som lå i butikken, så folk kunne tage dem med, men det havde ikke den store interesse. Han besluttede sig derfor for at få dem delt ud. Fakturaen af 12. november 2018 fra G18-virksomhed på 18.400 kr. med tillæg af moms med teksten "produktmarkedsføring" er for omdeling af flyers.

Vidnet V1 har supplerende forklaret blandt andet, at han har været ansat i G34-virksomhed siden (red.årstal.nr.3.fjernet) og i (red.afdeling.nr.2.fjernet) siden 2014. G1-virksomhed overgik fra og med 2019 til at være halvårsafregnet, mens det i 2017 og 2018 var kvartalsafregnet. Han har rettelig ikke været i besiddelse af bogføringen for de første tre måneder af første halvår 2019. Selskaberne G10-virksomhed og G5-virksomhed var begge en del af "(red.kompleks.nr.1.fjernet)". G20-virksomhed var en del af "(red.kompleks.nr.2.fjernet)". Begge sager vedrørte fakturafabrikker. (red.kompleks.nr.2.fjernet) var et kompleks med 12 selskaber, der successivt udstedte fiktive fakturaer. Fakturaerne var fiktive, for der var ingen aktivitet i selskaberne. I "(red.kompleks.nr.1.fjernet)" var der en skurvogn, hvor folk, der ville have fakturaer, henvendte sig. De fik fakturaerne, som de betalte elektronisk, hvorefter pengene blev overført til udlandet. Pengene kommer tilbage på en eller anden måde, og så får man pengene tilbage kontant. Der er nogle, der ligger inde med store kontante beholdninger — i "(red.kompleks.nr.1.fjernet)" var det vekselbureauer. Han hørte i den forbindelse om "fees" på 5-15 %. Det vil sige, at man ved en faktura på 100.000 kr. skal betale 15.000 kr. til fakturafolkene. Hvis man efter bogen skulle have betalt 20.000 kr. i moms, er der allerede her et overskud. Man kan så bruge de 85.000 kr., man får tilbage, til at betale ansatte sort, og man slipper for indeholdelse af skat. Man kan af fakturaoversigten i den foreliggende sag se, at der har været tale om en del forskellige selskaber. Hans erfaring er, at man skifter ca. hvert kvartal. Fakturafabrikker lever typisk meget kort tid. Så snart SKAT bliver opmærksom på noget, så kommer der et nyt selskab til. Hvis politiet ikke havde været inde over G1-virksomhed, ville man have nægtet fradrag for momsen på de fiktive fakturaer og ville have anset det resterende beløb som løn, hvoraf man havde beregnet kildeskat mv. Man ville ikke have ændret skatteansættelsen. Det betyder ikke noget for skatteansættelsen, men for indeholdelsen. Fakturafabrikkerne er meget udbredte — de koster statskassen flere milliarder hvert år, og der er snarere kommet flere end færre til efter at "(red.kompleks.nr.1.fjernet)-sagen" er blevet kørt. Det er typisk stråmænd. der bliver sat ind som ledelse i selskaberne.

Han kan som nævnt genkende mange af navnene på de selskaber, der er betalt til, fordi de indgik i "(red.kompleks.nr.1.fjernet)" eller andre sager. G9-virksomhed og G20-virksomhed indgik ikke i "(red.kompleks.nr.1.fjernet)", som han husker det. Det kan godt passe, at 5 af de 27 omhandlede fakturaer indgik i "(red.kompleks.nr.1.fjernet)". Han fik de 27 fakturaer fra politiet, som anmodede ham om at udarbejde en tiltalebegæring. Han fik komplet bogføring, herunder bankkonto, for G1-virksomhed-butikken, men mener ikke, at han fik andre underbilag. Han var nødt til at se, om fakturaerne var bogført og indgik i momsregnskabet. Næste skridt var kildeskatten. Af bankkontoen fremgik, at fakturaerne var betalt. Han kendte de fleste af fakturaudstederne. Når politiet sagde, at fakturaerne var fiktive, gik han ud fra, at det kunne bevises. Han har altså ikke "tryktestet" hver enkelt faktura. Han er ikke blevet præsenteret for billeder af en blæstkøler.

Alle SKAT’s beregninger er baseret på, at der er sket betaling af fakturaerne, og at en del af beløbet er kommet tilbage til tiltalte, som har brugt dem til at aflønne sine ansatte. Han har ikke justeret for den 'Tee", tiltalte har betalt, fordi den aldrig vil være fradragsberettiget. De 5-15 % i "fees er strengt taget et beløb, som ejeren har taget ud til sig selv som løn. SKAT har som nævnt kun beregnet kildeskat af beløbet efter moms. Hvis fakturaen f.eks. er på 20.000 kr., er momsen 4.000 kr., og de resterende 16.000 kr. anses som udbetalt i løn, der er indeholdelsespligtig.

Han tør ikke sige, om der er lavet kontrol på de ansatte. Det er håbløst at kontrollere, da man ikke kan vide, hvor meget hver enkelt medarbejder har fået. SKAT ved ikke, hvem der har fået pengene. Hvis der er sket betaling til nogen, som er ansat i en anden virksomhed, som laver arbejde for G1-virksomhed, er det den pågældende anden virksomhed, der er indeholdelsespligtig.

Vidnet V4 har supplerende forklaret blandt andet, at han også var ansat under den tidligere ejer. V25. Da arbejdede han både i butikken på Y1-adresse og i den på Y14-by. Efter at tiltalte overtog butikken på Y1-adresse, arbejdede han kun der. Han arbejder der ikke mere.

Udsugningen med motor, emhætte og skorsten sad inde i butikken. Køkkenet, der blev etableret i kælderen, er vist på fotos i sagen. De fliser, man kan se på billederne, er den nu blevet sat op. Han husker ikke, om der blev lavet noget i selve forretningen. Han huskede ikke, hvornår blæstkøleren kom til. Det var efter, at tiltalte havde overtaget butikken. Han ved ikke, om blæstkøleren var ny, da den blev købt. Han kan på et foto fra sagen genkende blæstkøleren, som blev brugt til at køle sovs ned. Den blev brugt tit.

Han har ikke været med til noget med sorte penge. JJ har på et tidspunkt bedt ham om penge, men han sagde nej. Han har ikke haft noget med sorte penge at gøre — heller ikke til JJ.

De kokke, der kom fra de andre G1-virksomhed restauranter, kom for at blive oplært, men når han ikke var der, kunne det godt være dem, der kom for at udføre arbejdet. Nogle gange kom de et halvt skift og andre gange et helt. Det var lidt forskelligt, om de kom kl. 10, 11 eller 14. JJ var ansat som kok/chefkok i restauranten på Y14-by. JJ kom nogle gange, hvis vidnet havde fri, eller hvis der ikke var andre uden for hans skift. Der var ansat nogle unge piger, de var vist tjenere. De kom i aftentimerne. Nogle gange var der travlt, så kom der nogle flere. I begyndelsen kunne det godt ske, at der kun var én pige på vagt. Der kom et rengøringsfirma. som gjorde rent i restaurant, toiletter og i kælderen. De skulle gøre rent på udsugning og emhætte i ovnen, wokkerne, gulvet, toiletterne og bordene. Det kunne godt tænkes, at pigerne, når de kom, skulle gøre rent på bordene og måske vaske nogle tallerkner. De vaskede ikke gulv eller rengjorde emhætte — de var tjenere, så det gjorde de ikke. Da V25 havde restauranten. kom der nogle gange et rengøringsfirma, og nogle gange tog han selv nogle med. Der var en køkkenhjælp, der skar grøntsager. Der kunne være én eller to afhængig af, hvor travlt der var. De kom fra et andet firma — han ved ikke hvilket. Butikken var lukket i julen og i påsken. På et tidspunkt skete der noget med elektriciteten i forbindelse med en vandskade i kælderen, hvilket betød, at butikken måtte holde lukket i 2-3 dage. Han ved ikke, om JS var fast ansat til at gøre rent i butikken. JS var ansat i et andet firma.

Vidnet V18 har supplerende forklaret blandt andet, at det var muligt, at nogle sovser kunne række til flere dage, men man lavede mange forskellige sovser. Han hjalp med det meste i butikken. Nogle gange måtte han også gøre rent. Hvis der ikke var kommet nogen, så måtte han gøre rent, før han kunne gå i gang med sit arbejde. Han arbejder stadig i G1-virksomhed.

Når tiltalte ringede til ham den 16. januar 2019 og talte om skift af olie, må tiltalte jo have vidst, at han var i butikken. Han skulle ikke skifte olie så tit, måske to gange om måneden, og det tog kun 15 minutter. Han kan ikke sige andet, end at han nogle gange blev bedt om at skifte olie, og så gjorde han det. Han ved ikke, om andre har skiftet olie på andre tidspunkter. På tidspunktet for telefonsamtalen var han og hans kone lige kommet til Danmark, og hans kone var meget ensom, når han var på arbejde. Han foreslog, at hun kunne tage med i stedet for at sidde derhjemme alene. Hun hjalp ham så med at skifte olien. Hun hjalp ikke med rengøring. Olietingen var lidt tung. V4 skulle gå kl. 22 præcis, så hvis V4 ikke kunne nå at hjælpe, var det fint, at hans kone kunne hjælpe. Han husker ikke, hvad han lavede i kælderen, men der kunne man både ordne nudler og skære grøntsager. På tidspunktet for telefonsamtalen var han stadig på prøve og skulle oplæres, så han gjorde, hvad han blev bedt om. Der var ikke noget særligt rengøringsarbejde i kælderen. Alt forberedelsesarbejdet blev lavet i kælderen. De gjorde lige bordet rent, når de havde arbejdet på det, men ellers gjorde de ikke rent. På dette tidspunkt skulle han ikke lave mad, så han havde kun noget med frituregryden at gøre de gange, hvor han gjorde den rent. Tiltaltes MMS til ham den 5. februar 2019 med teksten: "remember please to clean this Every day" var ikke udtryk for, at han skulle skifte olien hver dag, men gøre rent omkring frituren på væg mv. I det omfang tiltalte bad om det, skulle han gøre det. Han blev også tilkaldt af tiltalte til "emergency" rengøring. Når der i beskeden står "Every day" må det være skrevet forkert tiltaltes Y29-sprog er ikke særlig godt. Han skulle ikke gøre frituren ren hver dag.

Den aflyttede samtale mellem tiltalte og V4 den 7. februar 2019 må vedrøre en af de gange, han er blevet tilkaldt til "emergency rengøring". Det skete kun, hvis rengøringsfirmaets folk ikke kom. Det var måske sket 3-4 gange på det pågældende tidspunkt. Senere kom der et andet firma, og der kom mere styr på det. Han husker ikke, hvor mange gange det skete i alt, at han blev tilkaldt til "emergency rengøring". Han tog sin kone med, fordi de skulle tømme gryden for olie, og så skulle man være to. Det er det, der menes med "clean the machine".

Det er ikke rigtigt, når der i byrettens gengivelse af hans forklaring står, at han samlede timerne i februar og marts. Tiltalte havde sagt, at han var på prøvetid, og at han ikke ville få penge for det. Han skulle bare gøre en lille smule og havde lidt flere timer, hvis der f.eks. var "emergency". Han ved ikke, hvem den pige var, som tiltalte talte om i den aflyttede telefonsamtale med ham den 23. februar 2019, eller om hun nogensinde kom. Han kunne i forvejen lave forårsruller og wontons. Det skulle han altså ikke oplæres i, og derfor kunne han også i februar 2019 oplære en pige i det, selvom han selv var under oplæring. Som det også fremgår af telefonsamtalen, ville tiltalte gerne vide, hvor mange timer han havde arbejdet under sin oplæring, men senere sagde tiltalte, at han ikke ville få penge, men kun mad.

Det er en fejl, når det af gengivelsen af hans forklaring for byretten fremgår, at han ikke fik udbetalt løn i (red.dato.nr.2.fjernet). Af lønoplysningerne for ham fremgår, at han i (red.dato.nr.2.fjernet) arbejdede tyve timer og fik penge for det. Når tiltalte senere i den aflyttede telefonsamtale siger: "..offcourse I Will pay you. . . " skal ikke forstås sådan, at han fik penge. Tiltalte sagde, at han ikke ville få betaling, så længe tiltalte brugte så meget tid på oplæring, men at han efter februar ville få betaling. Han kunne få mad og drikke. men oplæringstimerne kunne han ikke få penge for.

Vidnet V7 har supplerende forklaret blandt andet, at han har udstedt fakturaer for G5-virksomhed. Han fik instruktioner fra sin chef. Han arbejdede fra kl. 9 til kl. 15 eller 16. Det var forskelligt, hvordan han fik oplysningerne til udstedelse af fakturaer. Nogle gange fik han timesedler, som fakturaerne skulle udstedes ud fra. Det var den gang hans opfattelse, at der var reelt arbejde i selskaberne. Det var detaljeret ned til mindste detalje. Der var timesedler med navne på enkelte medarbejdere. Han har sågar set timesedler for arbejde udført på politigården. Han fik opgørelserne på mail eller usb-stik. Han skrev så mandskabsleje. Han fik oplyst et beløb, og så fik han timerne til at gå op med det. Han var et andet sted i sit liv, da han fik sin dom, og havde fået (red.personoplysninger.nr.6.fjernet), så derfor ankede han ikke. Det betyder ikke, at han er enig i alt, hvad han blev dømt for.

De fakturaer, han udstedte, lignede dem, der er i denne sag. Der var også andre, der havde adgang til at udstede fakturaer. Når han fik mails om f.eks. sikkerhedssko var det i 9 ud af 10 tilfælde ikke noget, som han selv kunne svare på, så han måtte spørge sin chef. Hvis det var noget med timerne, kunne han typisk svare, men ellers ikke.

Han husker ikke mailkorrespondance med kunderne, men det kunne se ud svarende til korrespondancen mellem tiltalte og G5-virksomhed den 12. september 2017. En sådan mail med reklamation over rengøring var en, han selv kunne svare på. Så ville han kontakte sin arbejdsgiver om, at der var kommet en klage. Han ved ikke, om der så skete noget. Han mener, at KG var direktør for G5-virksomhed. Han ved ikke, hvem KD er, men han har set signaturen for og har også selv sendt mails med det navn og den adresse. Det er hans indtryk, at den pågældende mail kom fra en kunde med et reelt problem.

Vidnet V24 har supplerende forklaret blandt andet, at han er tidligere caféejer. Det gik rigtig skidt. Han besluttede sig for at prøve i byggebranchen. Han omdannede sit selskab fra café til G17-virksomhed. Han fik et samarbejde med G31-virksomhed. De gik konkurs, og det efterlod ham i en rigtig dårlig situation. I byggebranchen er beløbene ret høje. Han var bare mellemmand. Det var den værste periode af hans liv. Betalingen på 102.350 kr. til G25-virksomhed siger ham ikke noget. Heller ikke betalingen af fakturanr. 11 fra G1-virksomhed. Han arbejdede sammen med mange forskellige mennesker, som han ikke fik ansigt på, fordi det hele foregik over mail eller telefon. Hans betalinger til G25-virksomhed kan ikke være andet end underleverandørarbejde. Det var reelt arbejde, der blev lavet. Han fik hjælp af nogen til at sende de ting, som Skattestyrelsen efterspurgte. Vedrørende betalinger til G33-virksomhed kan han kun sige, at han ingen chance havde for at vide, hvad der skete med pengene, når han betalte til underleverandører. Han havde ingen som helst anelse om, at det var fiktivt. Han kan intet huske om deres korrespondance, det er længe siden, han kan dårligt huske sin korrespondance fra for 3 måneder siden.

Han mener, at han i forbindelse med opgaven hos G1-virksomhed korte forbi forretningen og så de folk, der skulle arbejde der. De stod flere personer sammen. Han fik et telefonopkald og måtte køre.

Vidnet V10 har supplerende forklaret blandt andet, at han var mellemmand eller formidler. Han kendte både V9 og V28. Det er ikke rigtigt, at selskabet blev overdraget til ham. Han var administrativ medarbejder. Han havde ikke adgang til bankkonti. Det er stadig hans holdning, at der er leveret noget, når der er betalt en faktura. Han er ikke bekendt med, at SKAT den 28. maj 2019 har sendt en afgørelse vedrørende G18-virksomhed. Der er ikke foregået noget fiktivt i det selskab. Han kender intet til LR. Han husker ikke, om KH eller V28 har nævnt dette selskab. Han husker ikke, hvem selskabets bankforbindelse var. Han husker ikke noget om betalingerne til LR — han kan kun sige, at der må være leveret en vare, ellers havde man nok ikke betalt. Han husker ikke, hvordan fakturaerne blev sendt til G1-virksomhed. Han har nok anvendt sin private mail til rykkeren den 30. januar 2019, fordi han tilfældigvis har været inde i den. Han kender ikke detaljer om det fakturerede arbejde, men når fakturaen er betalt, er der udført et stykke arbejde. G18-virksomhed kan godt have handlet med en blæstkøler. Hvis han kunne kigge i G18-virksomheds papirer, ville han nok kunne finde, hvem de havde købt den af.

Vidnet V3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun stadig arbejder i G1-virksomhed. Hun arbejder 5 dage om ugen på deltid. Hun ved ikke, hvem der stod for arbejdet i kælderen, eller hvem der betalte. Der var nogle dage, hvor butikken var lukket pga. arbejdet i kælderen. Hun ved, at ingen fik sort løn. Alle pigerne afleverede deres timesedler. I hvert fald alle dem, hun kender. Hun ved ikke noget om rengøring mv. Hun fik på et tidspunkt sin løn udbetalt senere, fordi hun var bekymret for, om hun ville have penge nok, når hun kom hjem fra ferie. Hun medbragte, da hun afgav forklaring for byretten den 6. september 2022, det lånebevis, hun og tiltalte havde underskrevet. Det er rigtigt, at gælden efter lånebevisets indhold skulle være afviklet den 1. juni 2019, men hun havde gemt det for en sikkerheds skyld, hvis der skulle opstå noget senere, f.eks. at hun ikke kunne huske, hvilket beløb der var blevet lånt. De lavede et samlet bevis på alle beløbene. Hun kan ikke svare på hvorfor. Det var bare det, de gjorde.

Det kan godt være, at hun i samme periode har haft løn til gode. I begyndelsen arbejdede hun meget lidt. Der har dog ikke været så stor forskel mellem det antal timer, hun reelt arbejdede, og det antal timer, hun fik penge for, som det fremgår af politiets opgørelse. Hun havde nogle private problemer og havde derfor brug for penge. Derfor lånte hun penge af tiltalte, samtidig med, at hun udskød løn for at være sikker på, at hun kunne klare sig, når hun kom hjem fra ferie. Hun fik SU, så der var begrænsninger på, hvor meget hun måtte tjene. Hun husker ikke specifikt, hvor meget hun måtte tjene. Hun fik at vide af kokken, at der kom rengøring, som tog sig af gulvvask, toiletter osv. Hun ved ikke, hvem det var, men når hun kom, var der gjort rent. Hun fik indtryk af, at det var nogen udefra. De var ikke altid to piger. Hvis der ikke var så meget at lave, ringede tiltalte eller kokken og sagde, at de kunne holde fri. Som regel var de to i weekenderne, hvor der var meget at lave. Der var normalt en pige, og så kom der en til, hvis der var travlt. Hun har aldrig modtaget kontant betaling. Hun har ikke talt med nogen af de andre om, hvorvidt de fik kontant betaling ud over timesedlerne. Hun arbejder i butikken på sjette år.

Vidnet V25 har forklaret blandt andet, at han har ejet G1-virksomhed restauranten på Y3-by. Han mener, at han havde fire G1-virksomhed restauranter. Han husker ikke, hvornår han startede — det er længe siden, og han har lagt det bag sig. Han solgte restauranten på Y3-by til tiltalte. Det kan godt passe, at det var i (red.årstal.nr.4.fjernet). Han husker ikke, hvor længe han selv havde haft den. Han havde meget om ørerne med restauranter og pædagogarbejde, så han husker ikke præcise datoer. Han kender tiltalte via sin storebror, der også er (red.profession.nr.7.fjernet). Han har desuden arbejdet sammen med tiltalte i Y13-by Kommune. De mødte hinanden for 15-20 år siden. Han arbejdede gennem 12-13 år som (red.profession.nr.8.fjernet) i Y13-by Kommune. Han har siden arbejdet lidt med (red.profession.nr.9.fjernet) og har været (red.personoplysninger.nr.5.fjernet). Der fulgte personale med, da han solgte forretningen til tiltalte — han husker ikke hvilket personale. Han gav tiltalte alle oplysninger om alt, leverandører osv., og var også med på sidelinjen. Han satte tiltalte ind i, hvad der måtte være, og de samarbejdede om indkøb osv. De hjalp hinanden på kryds og tværs — det gik begge veje. Hvis tiltalte manglede en kok, så gav han ham en. Hvis han manglede en kasse nudler, hentede han den hos tiltalte. Han solgte til tiltalte for at sikre, at brandet blev vedligeholdt — alle butikkerne blev jo ved med at hedde det samme. Tiltalte fik alt med, som var i butikken. Han husker ikke en person, der hed V29. Da han havde forretningen, ville han ringe rundt, hvis han manglede arbejdskraft. Der var en person, som havde noget mandskab, og som han kunne ringe til, hvis han manglede rengøringspersonale.

Han husker ikke, hvad aftalen om lån af kokke gik ud på. Han husker ikke en kok ved navn V4. Han har lagt det bag sig og skal aldrig være selvstændig igen. Tiltalte hjalp ham rigtig meget med f.eks. at lave gode indkøbsaftaler, ansættelsessamtaler mv. Det kan godt være, at han over for politiet har forklaret, at tiltalte hjalp ham med regnskaber. Tiltalte hjalp ham med mange ting og fik selvfølgelig løn for det. Da de begge havde forretninger, hjalp de hinanden. For dette blev tiltalte aflønnet.

Vidnet V26 har forklaret blandt andet, at han boede i Y32-by til 2018. Han flyttede til Y13-by for at prøve noget nyt. Han var skrevet op på et studie, så han ledte efter et deltidsstudiejob. Han spurgte omkring i sin klasse og fik telefonnummeret på en, der hed V29. Han kendte ikke V29 i forvejen. Han husker ikke, hvem der gav ham V29's telefonnummer, men det var en på Y36-skole, hvor han gik. Han mødtes med V29, som forklarede om mulighederne for at gøre rent hos ham. V29 kunne tilbyde ham flere forskellige opgaver. Mødet fandt sted i G1-virksomhed på Y3-by. Han husker ikke V29's efternavn. V29 siger ham ikke noget. V29 var en dansk mand i fyrrerne. V29 var lidt lavere end han — han er 185-186 cm høj. Det var kun de to, der deltog i mødet. V29 viste, hvordan han ønskede, at forretningen skulle gøres rent. Han skulle feje og vaske gulv, tørre af, gøre rent hvor der blev lavet mad, herunder emhætten. Han husker ikke, om han skulle gøre rent på toiletter. Han skulle arbejde om aftenen, efter at butikken var lukket. Han var der alene der var hverken kunder eller personale. Han husker én gang nogle, der lavede mad nedenunder. Han kom ned i kælderen, hvor der stod nogle Y33-nationalitet og lavede mad. Han var der kun på deltid. Der må have været nogle andre, der kom på andre tidspunkter. Han fik løn af V29. Han fik halvdelen af pengene i kontanter. Det var ikke aftalen. Aftalen var, at han skulle have en fast løn, helt almindeligt indbetalt på sin konto. Han skulle have 4.000 kr. fast om måneden, men fik kun halvdelen kontant. Han stoppede derfor. Han har måske mødt tiltalte én gang, hvor de hilste kort på hinanden.

Han arbejdede for V29 i slutningen af 2018. Det kan godt passe, at det var kort tid efter, at han flyttede til Y13-by i oktober 2018, som han har forklaret over for politiet. Han havde hørt, at tiltalte var blevet dømt og gik hen til tiltaltes butik, fordi han tænkte, at han måske kunne få nogle af sine penge. Han talte med tiltalte, som bad ham om at vidne. Han mente, at han havde penge til gode, fordi han gik ud fra, at han havde et fradrag. Han stolede ikke på, at V29 indberettede det. Det var V29, der viste ham rundt i butikken. Der var en nøgleboks, som han fik koden til. Der er ikke et fast antal timer han skulle bare gøre rent. Han gjorde ikke rent i kælderen.

Vidnet V4 har forklaret blandt andet, at hun var ansat som servicemedarbejder. Hun betjente kunder og forberedte de bokse, som kunderne bestilte, og serverede dem til kunderne i butikken. Hvis der var travlt og som oftest i weekenderne, var der to piger. Hun har tit stået alene f.eks. mandag aften. Butikken var lukket i jul og påske. Hun husker, at forretningen derudover var lukket på et tidspunkt, men husker ikke hvorfor. Hun husker, at hun blev bedt om at holde fri i en uge, hvor hun ellers havde to vagter. Der var vist et eller andet teknisk, der skulle fikses. Hun blev nogle gange ringet op på dagen af tiltalte, der sagde, at der ikke var travlt og derfor ikke brug for hende. Hun gjorde ikke rent, det gjorde de andre piger heller ikke. Hun ved ikke, hvem der gjorde det. Hun har ikke været til stede, når der er blevet gjort rent. Hun har altid fået sin løn indbetalt på sin konto efter sædvanligt skattetræk. Når der var to piger, mødte de forskudt henholdsvis kl. 17 og 18 til henholdsvis kl. 21 og 22. Hun har nogle gange været i butikken til lukketid, men har kun haft firetimers vagter.

Vidnet V19 har forklaret blandt andet, at hun ikke mindes at have været i butikken alene. Det er måske sket meget få gange, hvis en har været syg. Man kunne godt blive sendt tidligere hjem fra 1 - 1 ¹/2 time, hvis der ikke var travlt. Der var lukket et par dage i julen, men ikke i forbindelse med andre helligdage det er hun ret sikker på. Butikken var lukket et par dage i forbindelse med en vandskade. Hun fik telefonisk besked om, at hun ikke skulle komme, fordi der havde været en vandskade. Pigerne tørrede af ved bordene og der, hvor der blev arbejdet med wokkerne, tog tallerkner ud osv., så der så pænt og ordentligt ud. Hun har ikke vasket gulv, ordnet emhætte eller gjort toiletter rent — det gjorde de andre piger heller ikke. Hun tror nok, at hun har fået at vide, at der kom rengøring, efter at butikken var lukket. Hun ved ikke, hvem der kom. Tiltaltes børn dækkede ind, hvis nogen var syge og fik vist også senere hen egne vagter. Hun var ansat som servicemedarbejder. Man skulle have en prøvevagt eller to. Hun havde en prøvevagt og fik 400 eller 500 kr. kontant for det. Ellers har hun ikke fået kontant betaling og har ikke set andre få kontant betaling.

Vidnet V27 har forklaret blandt andet, at han er (red.profession.nr.10.fjernet) og har sit eget firma. Han kender ejendommen, hvor G1-virksomhed ligger, og har udført tilsyn for ejer af ejendommen. Det kan godt passe, at der omkring 2017-2018 var vandskade i kælderen pga. opstigende vand fra kloakken. Så vidt han husker, stod lejeren selv for rengøringen. Han mener, at udlejer var inde over med hensyn til kloakken, men renoveringen stod lejer for efter aftale med udlejer. Så vidt han husker, var der en aftale mellem lejer og udlejer, hvorefter de hver betalte noget. Lejer ville vist gerne have gjort kælderen pænere og noget flyttet om, så der blev mere plads. Der blev sat fliser på væggene. Der blev vist lavet nogle kasser og vist også nogle gipsvægge. Vægge og lofter blev malet. Der var vist nogle rør, der blev omlagt for at få så meget loftshøjde som muligt. Der blev vist også lavet noget el-arbejde. Han kunne forestille sig, at der blev lagt ledninger i vægge og skiftet nogle kontakter. Han var på tilsyn for bygherre af og til for at tjekke kvaliteten. Han husker ikke andet, end at det var ok. Han mener, at han foretog besigtigelse, da arbejdet var udført.

Det er typisk sådan, at bygherre laver aftale med lejer om, at bygherre betaler et beløb som tilskud til renoveringen, fordi det også forbedrer ejendommen. Han har ikke været involveret i en sådan aftale og kender den heller ikke. Han mener, at udlejer betalte noget — han mener, at udlejer f.eks. sørgede for en ny dør. Han kender ikke fakturaen udstedt fra et malerfirma til ejendomsselskabet. Han kan godt have været involveret i tilbuddet, men han husker det ikke.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at det, der fremgår af personundersøgelsen, er dækkende for hans forhold også i dag. Når det af personundersøgelsen fremgår, at han ejer to restauranter, skyldes det, at han i 2021 overtog G1-virksomhed på Y34-by. Han ejer den stadig. Butikkerne har hver sit cvr.nr. Koncept og menukort er det samme, men der er flere siddepladser i butikken på Y34-by.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 19. marts til den 15. april 2019.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig de dokumenterede selskabsoplysninger og oplysningerne om straffesager mod flere af de personer, der har afgivet forklaring under denne sag, finder landsretten det som byretten bevist, at der i ingen af de selskaber, der har udstedt de omhandlede 27 fakturaer, var økonomisk aktivitet svarende til normal drift. Selskaberne har ikke over for SKAT indeholdt A-skat i forhold til ansatte eller haft dokumenterede udgifter til materialer mv. Den registrerede ledelse har i de fleste tilfælde ikke haft nogen relation til selskaberne. idet der har været tale om "stråmænd". Selskaberne har været det, der betegnes som "fakturafabrikker".

Dette forhold har tiltalte ikke for landsretten bestridt, men han har gjort gældende, at han ikke var bekendt hermed, idet der blev leveret og udført arbejde i henhold til de fakturaer, han har betalt. Tiltalte har herunder for landsretten forklaret, at han fra den tidligere ejer af forretningen, V25, overtog en mellemmand, V29, der stod for kontakten til alle eksterne leverandører. Det var således V29, der skaffede personale til rengøring, omdeling af flyers og kælderrenovering samt levering af en brugt blæstkøler. Forklaringen er ikke i overensstemmelse med tiltaltes forklaring for byretten, og tiltalte har ikke haft bemærkninger til, hvorfor han ikke tidligere har gjort opmærksom på, at V29 stod for alle kontakter. Der er ingen korrespondance med pågældende V29, ligesom der ikke i telefonaflytningerne er samtaler mellem tiltalte og V29. Tiltalte kan ikke nærmere identificere V29, men har henvist til V25.

Vidnet V25, der overdrog forretningen til tiltalte, har forklaret, at han ikke husker en person ved navn V29.

Landsretten tilsidesætter på denne baggrund tiltaltes forklaring om, at kontakten til selskaberne blev varetaget af V29, og landsretten lægger til grund, at tiltalte selv varetog kontakten til selskaberne.

Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at den sporadiske korrespondance med de omhandlede selskaber om blandt andet glemte trøjer og spande, der i flere tilfælde er sendt til et selskab, der på det pågældende tidspunkt ifølge faktureringen ikke længere varetog opgaver for restauranten, må anses for fiktiv og konstrueret til lejligheden af tiltalte for at dække over ydelsernes manglende realitet.

Det lægges herefter til grund, at selskaberne ikke har udført de opgaver, der fremgår af fakturaerne. Derimod har det støtte i bevisførelsen, herunder navnlig politiets opgørelse af personalets tilstedeværelse i forretningen sammenholdt med det til SKAT opgivne antal timer samt aflytningerne af samtaler mellem tiltalte og ansatte i forretningen, at der blev udført arbejde og udbetalt løn herfor uden indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat.

Under disse omstændigheder og efter bevisførelsen i øvrigt findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte vidste, at fakturaerne ikke vedrørte reelle ydelser, og at tiltalte efter et fradrag i størrelsesordenen 5-15 % fik de betalte beløb tilbage, hvorefter han anvendte beløbene til aflønning af ansatte eller sig selv. Det kan ikke ændre herved, at der ikke er nærmere oplysninger om, på hvilken måde tiltalte har modtaget pengene retur. Det forhold, at et antal af fakturaerne vedrørte facaderenovering, kælderrenovering og en blæstkøler, der faktisk var udført/stod i forretningen, kan under de nævnte omstændigheder heller ikke føre til en anden vurdering. Ligeledes kan vidnet V26’s forklaring, der først er afgivet for landsretten, hvorefter han fire år efter sin kortvarige ansættelse hos V29 i ca. oktober 2018 rettede henvendelse til tiltalte i 2022 for at opnå betaling af resten af sin løn, ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte uberettiget har fået momsfradrag for de omhandlede fakturaer som anført i anklageskriftets forhold 1 og 2, dog således at der i forhold 2 er tale om forsøg, samt at tiltalte er fundet skyldig i overensstemmelse med den principale påstand i forhold 3.

Straffen findes passende.

Byrettens bestemmelser om konfiskation og tillægsbøde stadfæstes, dog afrundes tillægsbøden til 730.000 kr.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes det, at tiltalte skal betale erstatning som anført i byrettens dom.

Den beskedne nedsættelse af tillægsbøden, der skyldes afrundingsregler, kan ikke begrunde, at tiltalte ikke skal betale sagens omkostninger.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at tillægsbøden udgør 730.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.