Sag BS-50378/2022-FRB

Parter

A

(Selvmøder)

mod

Skatteministeriet

(advokat Asger Hinsch)

Denne afgørelse er truffet af dommer Mads Bjerre Østergaard.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 5. december 2022. 

Sagen vedrører spørgsmålet, om Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af sagsøgeren, A’s skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017. 

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2016 og 2017, ikke er opfyldte.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 5. september 2022 stadfæstede Skatteankenævn København og Bornholm Skattestyrelsens afgørelse vedrørende A’s skatteansættelse for årene 2016 og 2017.

Følgende fremgår bl.a. af Skatteankenævnets afgørelse:

"…

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har i forbindelse med Projekt Money Transfer modtaget oplysninger om klagerens lønindkomst, og har i den forbindelse ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015-2018, hvoraf indkomståret 2018 er genoptaget efter den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Indkomstårene 2015-2017 er genoptaget efter den ekstraordinære frist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For så vidt angår indkomståret 2015 har ændringen ingen skattemæssig betydning for klageren, da klageren anses at være omfattet af ligningslovens § 33 A. Dog er dette ikke gældende for så vidt angår indkomståret 2016, da betingelserne for beskatning efter ligningslovens § 33 A, ifølge Skattestyrelsen, ikke er opfyldt, hvorfor Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 med 272.536 kr. vedrørende lønindkomst.

Klageren har fratrukket i alt 32.200 kr. i rejseudgifter i indkomståret 2016, hvor Skattestyrelsen har opgjort rejseudgifterne til i alt 28.214 kr. og nedsat fradraget til maksimumbeløbet på 26.200 kr. i indkomståret 2016. Og i indkomståret 2017 har klageren fratrukket i alt 26.800 kr. i rejseudgifter, hvor Skattestyrelsen har opgjort rejseudgifterne til i alt 20.927 kr. og nedsat fradraget med 5.873 kr. i indkomståret 2017.

Klageren har alene påklaget forhøjelsen af indkomstårene 2016 og 2017, idet han ikke mener, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt. Klageren har for indkomstårene 2016 og 2017 selvangivet henholdsvis 464.880 kr. og 609.220 kr. lønindkomst til dansk beskatning og derudover selvangivet 175.330 kr. som udenlandsløn i indkomståret 2016.

Klageren er uddannet pilot og har i indkomstårene 2016 og 2017 arbejdet som (red.jobtitel.nr.1.fjernet) hos G1-virksomhed. Ifølge klagerens ansættelseskontrakt gældende fra den 1. januar 2015 fremgår det, at klageren ansættes til (red.beløb.nr.1.fjernet) for 50 block timers arbejde pr. måned ved G1-virksomhed, samt at der ved overarbejde vil være en timesats på (red.beløb.nr.2.fjernet).

Ifølge de foreliggende oplysninger har klageren afsluttet sit ophold i Y1-by den 31. oktober 2015, og har haft første flyvning til Y2-land den 15. marts 2016, hvorefter klageren den 4. maj 2016 er tilknyttet Y3-by (Danmark).

Skattestyrelsen har den 3. marts 2021 blandt andet anmodet klageren om dokumentation samt specifikation for selvangivet løn ved arbejde i udlandet, dokumentation for at klageren har været omfattet af ligningslovens § 33 A, specifikation af opgjort fradrag for rejseudgifter, kontoudskrifter for konto X1-bankkonto i F1-bank m.fl. for indkomstårene 2015-2019.

Klageren har den 3. maj 2021 fremlagt materiale til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har den 27. august 2021 anmodet klageren om yderligere materiale i form af redegørelse for differencen i angivet indkomst samt kontoudskrifter for konto X1-bankkonto i F1-bank for indkomstårene 2015-2018.

Skattestyrelsen har den 10. november 2021 modtaget de anmodede kontoudskrifter fra klageren, hvoraf følgende fremgår af klagerens mail til Skattestyrelsen:

"Hermed de ønskede bankudskrifter, langt om længe, og beklager min langsommelighed, som skyldes diverse omstændigheder.

I 2016 og 2017 fik jeg ingen lønsedler, hvorfor jeg angav min grundløn, men i 2018 fik jeg alle mine lønsedler, hvilket betød, at der var angivet korrekt i 2018.

Den første halvdel af 2016, var jeg stationeret på Y2-land (KEF) og i dette tidsrum var jeg mindre end 42 dage i Danmark."

Ifølge de fremlagte kontospecifikationer fra F1-bank vedrørende lønudbetaling fra G1-virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017 fremgår det, at klageren har modtaget bagudrettet løn, hvorfor lønudbetalingerne henholdsvis den 5. januar 2017 og den 4. januar 2018 er medtaget i indkomstårene 2016 og 2017. Følgende lønudbetaling fremgår af kontospecifikationerne:

(2016)

Dato …	Beløb i (red.valuta.nr.1.fjernet)	Beløb i DKK
I alt  (2017)		761.271,14
Dato …	Beløb i (red.valuta.nr.1.fjernet)	Beløb i DKK

I alt                                                           737.416,56

Skattestyrelsen har den 3. februar 2022 sendt forslag til afgørelse for indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har den 22. marts 2022 truffet afgørelse for indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5, hvorefter Skattestyrelsen har genoptaget og ændret klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 ekstraordinært.

Som begrundelse har Skattestyrelsen blandt andet anført følgende:

"1. Modtaget løn

(…)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

På baggrund af modtaget materiale samt modtaget oplysninger i Money Transfer opgøres din lønindkomst som følgende:

(…)

Indkomståret 2016:

(Tabel udeladt)

Lønnen er opgjort på baggrund af modtaget oplysninger i projekt Money Transfer, hvorefter beløbene er afpasset til faktiske kurs, som ses af kontoudskrifter fra F1-bank.

Der er medregnet beløb, som er modtaget den 5. januar 2017. Du er bagudlønnet, og udbetalingen må dermed anses at være lønudbetaling for december 2016.

Der er foretaget en gennemgang af kopi af dine logbøger. Ud fra denne gennemgang anses løn modtaget for indkomståret 2016 ikke at være omfattet af ligningslovens § 33A. Det ses ikke, at du opfylder nedenstående karv:

•  personen opholder sig uden for riget i mindst 6 måneder

•  opholdet ikke afbrydes af ophold her i riget af en sammenlagt varighed på højst 42 dage inden for enhver 6-måneders periode, når opholdene har karakter af

                  o nødvendigt arbejde - her i riget - med direkte forbindelse til udlandsopholdet o ferie eller lignende og

                  o lønindkomsten er erhvervet ved personligt arbejde i tjenesteforhold.

Du afslutter dit ophold i Y1-by den 31. oktober 2015, og har første flyvning til Y2-land den 15. marts 2016. Din 6 måneders periode påbegynder således den 15. marts 2016. Du når således ikke, at opfylde ovenstående krav omkring ophold ude, da du fra den 4. maj 2016 er tilknyttet Y3-by.

Indkomståret 2017:

(Tabel udeladt)

Lønnen er opgjort på baggrund af modtaget oplysninger i projekt Money Transfer, hvorefter beløbene er afpasset til faktiske kurs, som ses af kontoudskrifter fra F1-bank.

Der er medregnet beløb, som er modtaget den 4. januar 2018. Du er bagudlønnet, og udbetalingen må dermed anses at være lønudbetaling for december 2017.

Du anses ikke for at være omfattet af ligningslovens § 33A i indkomståret 2017, hvilket du ej heller har tilkendegivet.

(…)

Indkomståret 2016:

Selvangivet lønindkomst omfattet af ligningslovens § 33 A                         175.330 kr.

Løn omfattet af ligningslovens § 33 A                                                                 0 kr.

Indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A nedsættes med                        175.330 kr.

Selvangivet lønindkomst omfattet af dansk beskatning                               464.880 kr.

Løn omfattet af dansk beskatning i henhold til ovenstående opgørelse   761.271 kr.

Indkomst omfattet af dansk beskatning forhøjes med                                 272.536 kr.

Indkomståret 2017:

Selvangivet lønindkomst omfattet af dansk                                                      609.220 kr.

Løn omfattet af dansk beskatning i henhold til ovenstående  opgørelse     737.416 kr.

Indkomst omfattet af dansk beskatning forhøjes med                                  128.196 kr.

(…)

3.  Rejseudgifter

(…)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der er foretaget en gennemgang af det indsendte materiale for indkomstårene 2016 - 2018.

For indkomståret 2016 er der foretaget følgende opgørelse af rejseudgifter:

Dato              Overnatning inkl. morgenmad

…

I alt                9.869,60 kr.

Der er foretaget en sammentælling af fortæringsudgifter opgjort efter indsendte bilag. Beløbet udgør i alt 18.344 kr. Se vedhæftet excel-fil (der er alene anført dato og beløb - såfremt beløbet er i fremmed valuta, er det omregnet til danske kroner efter faktiske hævning, som ses af fremsendte kontoudskrifter. Såfremt hævningen ikke ses, er der omregnet efter valutakurs, som ses på kontoudskrifterne på handelsdatoen eller såfremt der er tale om en lørdag, søndag eller helligdag - er der anvendt den næstkommende bankdag.

Fradrag for rejseudgifter for indkomståret 2016 kan efter opgøres således:

Overnatninger                                                                                      9.870 kr.

Fortæring mv.                                                                                    18.344 kr.

Rejseudgifter i alt                                                                               28.214 kr.

Maks fradrag for indkomståret 2016          26.200 kr. Fratrukket (14.000 kr. + 18.200 kr.) 32.200 kr.

Nedsættelse af fradrag for rejseudgifter                                      6.000 kr.

Forhøjelsen er foretaget efter ligningslovens § 9, stk. 7.

For indkomståret 2017 er der foretaget følgende opgørelse af rejseudgifter:

Dato              Overnatning inkl. morgenmad

…

I alt                                                                                                         7.130 kr.

Der er foretaget en sammentælling af fortæringsudgifter opgjort efter indsendte bilag. Beløbet udgør i alt 13.797 kr. Se vedhæftet excel-fil - der er alene anført dato og beløb - såfremt beløbet er i fremmed valuta, er det omregnet til danske kroner efter faktiske hævning, som ses af fremsendte kontoudskrifter. Såfremt hævningen ikke ses, er der omregnet efter valutakurs, som ses på kontoudskrifterne på handelsdatoen eller såfremt der er tale om en lørdag, søndag eller helligdag - er der anvendt den næstkommende bankdag.

Fradrag for rejseudgifter kan efter opgøres således:

Overnatninger		7.130 kr.
Fortæring mv.		13.797 kr.
Rejseudgifter i alt		20.927 kr.
Fratrukket		26.800 kr.
Nedsættelse af fradrag for rejseudgifter		5.873 kr.

(…)

5.  Ligningsfrister og ekstraordinær ansættelse

5.1. De faktiske forhold

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 2, stk. 1, nr. 2 (for indkomstårene 2015 - 2017) og Bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 § 2, stk. 1, nr. 2 (for indkomstårene 2018 og 2019, og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold.

Du anses ikke for at være omfattet af den korte ligningsfrist, jf. disse bekendtgørelser, idet du har en udenlandsk arbejdsgiver og dermed modtager løn fra udlandet.

Du er således omfattet af hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26 omkring ordinær ansættelse. Det vil sige, at ændring af ansættelsen skal være varslet senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb og ansættelsen skal senest være foretaget den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt. Betingelsen for ekstraordinær ansættelse for indkomstårene 2015 til 2017 er opfyldt, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Dette begrundes med:

•  Du har ikke selvangivet din lønindkomst modtaget fra G1-virksomhed på korrekt vis, herunder opgørelse der ligger til grund for beskatning efter ligningslovens § 33 A.

•  Du har ikke opgjort udgifter forbundet med din lønindkomst korrekt.

Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne fortsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter fx at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

Skatteansættelsen for indkomstårene 2018 og 2019 foretages som ordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Skatteansættelsen for indkomstårene 2015 - 2017 foretages som ekstraordinær ansættelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for indkomstårene 2015 - 2017 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse.

Den 9. november 2021 modtog vi det seneste materiale til brug for ansættelsesændringerne. Vi har derfor tidligst den 9. november 2021 modtaget tilstrækkelige oplysninger, til at foretage en skatteansættelse.

6 måneders fristen er derfor overholdt.

3 måneders ansættelsesfrist

Når vi rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om ændring senest tre måneder efter den dato, hvor varsling er afsendt. Dette står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum. Vi har sendt forslag til dig den 3. februar 2022. 3 måneders fristen er derfor overholdt."

Skattestyrelsen har i høringssvaret sendt bemærkninger, hvoraf følgende fremgår:

"Ud fra den indsendte klage, ses det ikke, at der beløbsmæssigt, er gjort indsigelse til Skattestyrelsens afgørelse.

Yderligere ses ej heller, at der er gjort indsigelse til indkomståret 2015. Der skal hertil oplyses, at denne indkomstforhøjelse Skattestyrelsen har foretaget, for indkomståret 2015, er skatteneutral, da indkomsten anses omfattet af ligningslovens § 33 A.

Det skal oplyses, at indkomsten for indkomstårene 2015 - 2017 er opgjort på baggrund af oplysninger i Projekt Money Transfer og verificeret med oplysninger fra kontoudskrifter. Der er ikke modtaget lønsedler for disse år.

Lønindkomst for 2018 er opgjort efter lønsedler.

Diverse rejse-, kørsel, og lønmodtagerudgifter er opgjort efter A’s fremsendte opgørelser, notater mv, dog er der set til betalinger af broafgifter mv i henhold til kontoudskrifter. 

A påklager, at Skattestyrelsen foretager en ansættelsesændring for indkomstårene 2016 og 2017. Han mener ikke, at han har handlet groft uagtsomt.

Skattestyrelsen anser de forhold, at A ikke har selvangivet sin indkomst korrekt samt at han har angivet en indkomst som omfattet af ligningslovens § 33 A, hvor opholdskravet ikke er opfyldt, for at være omfattet af groft uagtsomhed, og dermed berettiger til at ændringen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har foretaget en indkomstforhøjelse for indkomståret 2016 med 97.206 kr. (netto) og for indkomståret 2017 med 128.196 kr. A har i 2016 anset, at en indkomst på 175.330 kr. er omfattet af ligningslovens § 33 A.

Skattestyrelsen har gjort gældende, at ingen del af indkomsten for indkomståret 2016, er omfattet af ligningslovens § 33"

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2016 og 2017 er ugyldige.

Til støtte herfor er følgende anført:

"SKAT retter henvendelse til mig i marts 2021 vedrørende min skat for 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019. Da SKAT er færdig med at behandle min indsendte dokumentation for de pågældende år, retter SKAT i mine selvangivelser mere end 3 år tilbage, hvilket jeg ikke mener er lovligt, idet jeg ikke har opført mig groft uforsvarligt.

Jeg har skrevet en længere redegørelse til SKAT, hvorfor jeg mener ikke at have handlet groft uforsvarligt.

SKAT's svar var, at min redegørelse ville blive indlagt i sagen, hvorefter jeg modtager rettede opgørelser for 2016, 2017 og 2018. Rettelsen for 2018 accepterer jeg naturligvis, men rettelserne for 2016 og 2017 kan jeg ikke acceptere, da det ligger mere end 3 år tilbage fra SKAT's første henvendelse i sagen i marts 2021."

Klageren har den 14. marts 2022 til Skattestyrelsen sendt følgende bemærkninger:

"Ref. : SKAT´s brev af 3/3-2021.

Ref. : SKAT`s brev af 3/2-2022.

Ref. : Min mail til SKAT af 17/2-2022.

Ref. : Mail fra SKAT af 17/2-2022.

Tak for mailen af 17/2-22.

Hele sagen startede med SKAT`s henvendelse 3/3-2021 og indledningen i mailen starter med og jeg citerer :

“ I forbindelse med Skattestyrelsens Project Money Transfer har vi efter tilladelse fra Skatterådet, indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet. Det fremgår af disse oplysninger, at du har modtaget beløb fra udlandet. “

I slutningen af mailen anmoder SKAT om dokumentation for en række overførsler til F2-bank i Y4-land.

I SKAT`s mail til mig dateret d 17/2-22, bliver jeg oplyst om, at SKAT kun får tilsendt årsopgørelsen fra banken automatisk. Overførslerne til min konto fra/til udlandet fremgår ikke af årsopgørelsen fra min bank, men SKAT har anmodet om det og fået det. I min optik må SKAT derfor have adgang til min konto, når de synes det uden jeg bliver underrettet. Jeg deler derfor ikke SKAT`s oplysninger, i mailen af 17/2-22 om, at SKAT kun har oplysninger om en skatteyder via årsopgørelsen fra banken.

Som jeg skrev i min mail, dateret 17/2-22 til SKAT, mener jeg stadig ikke at have handlet groft uforsvarligt og dermed at have pådraget mig et ansvar, da jeg :

-Ved angivelserne i 2016 og 2017 benyttede mig af de oplysninger jeg havde.

- Mine angivelser var stort set korrekte for 2018, hvor jeg havde modtaget lønsedler fra min arbejdsgiver.

-At jeg anmoder SKAT i juni 2018 om, hvor meget jeg skyldte for 2016 og 2017, da jeg havde mistet overblikket. SKAT svarer mig, i en mail fra juni 2018, at jeg skyldte kr. 167.000 ,- som jeg betalte.

SKAT meddeler mig i deres mail fra 17/2-22, og jeg citerer :

“ At du retter henvendelse, for at få opgjort din skyldige skat, gør ikke til, at der forinden foretages en total gennemgang af dine indkomstopgørelser. Du kan således ikke støtte ret på, at det selvangivne er iorden. “

Efter min opfattelse skulle SKAT have brugt mere tid på et svar til mig tilbage i juni 2018 da :

1)  SKAT kalder sig en servicevirksomhed.

2)  At (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet)'s angivelser skal forsynes med et “ flueben" i en dertil indrettet rubrik for at indikere, at her er en angivelse, som SKAT skal have en særlig focus på.

3)  At jeg meddeler, i min mail til SKAT i juni 2018, at jeg har mistet overblikket.

4)  At SKAT har fuld adgang til en skatteyders konto i banken jævnfør min argumentation i afsnit 2 i denne mail.

Som jeg skrev i min mail til SKAT, d. 17/2-22, var min henvendelse til SKAT i juni 2018 i bund og grund en planlægning af mit økonomiske råderum til tiden efter, hvor jeg, pga lovgivningen, ikke længere kunne bestride mit normale job efter det fyldte 65. år.

At SKAT henvender sig 21. marts 2021 med en anmodning om at indsende oplysninger for indkomstårerne 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 er, set med mine øjne, ikke korrekt, da SKAT kun, i udgangspunktet, kan gå 5 år tilbage, hvilket for mig betyder, at jeg egentlig kun var forpligtiget til at levere oplysninger fra 21/3-2016 og frem til og med 2019. Jeg valgte alligevel, at indsende mine oplysninger for 2015, da jeg intet har at skjule overfor SKAT.

At SKAT vælger at kriminaliserer mig, ved at sige jeg har handlet groft uforsvarligt og dermed pådraget mig et ansvar gør at SKAT kan rette flere år tilbage i mine angivelser. At SKAT havde muligheden tilbage i 2018, men ikke benyttede sig af den, bevirker nu at jeg skal kriminaliseres og det er ikke rimeligt.

Jeg mener ikke, at have handlet groft uforsvarligt jævnfør ovenstående og min mail til SKAT dateret 17/2-22 - - dermed kan SKAT kun rette 3 indkomstår tilbage regnet fra SKAT`s første henvendelse d. 21/3-2021. SKAT havde muligheden i 2018, hvor jeg kunne have betalt min skyldige skat, men nu i 2022, kan SKAT, efter min opfattelse, igen kun rette 3 år tilbage.

Det har været en lang læsning af Skattelovene med alle de mange ændringer gennem de seneste år, og jeg er af den opfattelse, at man skal være jurist med speciale i skatteret for at forstå indholdet korrekt. I den forbindelse kan jeg nævne, at tidligere finansminister Bjarne Corydon i undersøgelseskommissionens om milliard skandalen i SKAT kom med følgende tilståelse :

“ Med den viden vi har idag, skulle man dengang nok have ryddet op i skattelovgivningen, der er så kompleks, at den næsten ikke kan administreres og slet ikke digitaliseres “ ( Kilde: Ekstra Bladet 20/12-2021 )

Indtil videre har jeg klaret mig uden juridisk hjælp, da juridisk hjælp i DK ikke høre til det billigste og såfremt min resterende tilstedeværelse på denne jord ligger indenfor en ramme af 20 år, er min opsparede pension ikke af en sådan størrelse, at den kan bære en længere juridisk hjælp.

Der er en ting jeg ikke forstår, at SKAT skriver i deres brev af 17/2-22, har SKAT siden 21/3- 2021, efter min opfattelse, foretaget en total gennemgang af min indkomstopgørelser, men alligevel skriver SKAT i deres brev af 3/2-22 og jeg citerer :

“ Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen “

Såvidt jeg har forstået i lovgivningen, er det kun mordsager som ikke forældes - - hvornår forældes en skattesag ?

Tilslut undrer det mig, At SKAT intet nævner om mine overførsler til F2-bank i Y4-land, i deres mail af 3/2-.22 - - det var, efter min opfattelse, en af hovedårsagerne til SKAT's interesse for mig ifølge SKAT's mail af 21/3-2021."

Skatteankenævn København og Bornholms afgørelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal told- og skatteforvaltningen udsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, mens ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august samme år.

Uanset fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan told- og skatteforvaltningen ændre en skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på denne vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er endvidere en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er iagttaget. Ansættelsen skal således varsles senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, mens selve ansættelsen skal foretages senest 3 måneder efter varslingen.

Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, og § 16, stk. 1, at enhver skatteyder er forpligtet til at selvangive sin indkomst, ligesom der påhviler en pligt til at kontrollere rigtigheden af sin årsopgørelse.

Efter retspraksis anses det for mindst groft uagtsomt, såfremt en skatteyder ikke har selvangivet indkomst eller kontrolleret sin årsopgørelse. Der henvises for eksempel til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR og Østre Landsrets dom af 23. juni 2020, offentliggjort i SKM2020.317.ØLR, hvor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt. Skatteyderen, der selv var ansvarlig for at indberette sine lønforhold, forklarede, at han havde overladt udarbejdelsen af sine selvangivelser til sin revisor, og at han hverken havde kontrolleret selvangivelserne eller årsopgørelserne. Landsretten tiltrådte, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have indberettet det korrekte lønbeløb, værdien af fri bil og værdien af fri telefon. Det ændrede ikke herved, at skatteyderen ikke havde til hensigt at skjule noget for skattemyndighederne, og at han havde overladt det til en revisor at udarbejde og indsende selvangivelser for alle årene. Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindende dom.

Klageren ses ikke at bestride, at hele den udbetalte løn er skattepligtig for klageren, samt at der alene opnås fradrag for de faktiske rejseudgifter og op til maksimumfradraget i indkomstårene 2016 og 2017.

Klageren har forklaret, at han i indkomstårene 2016 og 2017 ikke har modtaget lønsedler, hvorfor han har angivet sin grundløn, men i indkomståret 2018 fik han alle sine lønsedler, hvorfor der var angivet korrekt i 2018.

Efter en konkret vurdering finder skatteankenævnet, at klageren anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin lønindkomst fra G1-virksomhed på korrekt vis, og ved at selvangive et højere rejsefradrag end maksimumbeløbet i indkomståret 2016 og ved at selvangive et højere fradrag end de faktisk afholdte rejseudgifter i indkomståret 2017.

Der er lagt vægt på, at klageren har undladt at reagere på de urigtige skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at klageren burde have vidst, at han ikke havde selvangivet sin lønindkomst korrekt, idet han fik udbetalt en højere løn end selvangivet, samt at han ikke opfyldte betingelserne efter ligningslovens § 33 A i indkomståret 2016, eftersom han ikke har opholdt sig 6 måneder uden for Danmark i indkomståret 2016.

Det forhold, at klageren ikke modtog lønsedler i indkomstårene 2016 og 2017, ændrer ikke resultatet, eftersom klageren ved hjælp af sine kontoudskrifter for de pågældende indkomstår, kunne angive det korrekte lønbeløb, da den modtagne løn er tilgået hans konto i F1-bank.

Skatteankenævnet finder på den baggrund, at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2016 og 2017 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Der er henset til, at Skattestyrelsen først den 10. november 2021 i forhold til lønindkomsten er gjort bekendt med de konkrete forhold via klagerens kontoudskrifter fra F1-bank, som dannede grundlag for en ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 3. februar 2022 er således sendt inden 6 måneder efter Skattestyrelsens kundskabstidspunkt og Skattestyrelsens afgørelse af 22. marts 2022 er herefter sendt inden 3 måneder efter forslaget til afgørelse blev afsendt til klageren.

Skattestyrelsens afgørelse er på den baggrund gyldig.

Skatteankenævnet stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Parternes synspunkter

A har intet anført i sit påstandsdokument til støtte for påstanden, hvorfor det anførte fremgår af hans afsluttende processkrift af 14. marts 2023:  "…

I de omtalte år var der omfattende krise i luftfarten. Min mangeårige faste ansættelse som (red.jobtitel.nr.1.fjernet) i G2-virksomhed og G3-virksomhed faldt bort, da selskabet gik konkurs. Og jeg måtte som mange andre (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) søge ansættelse i udenlandske flyselskaber. Flyselskaberne var økonomisk trængte og forsøgte blandt andet at presse (red.jobtitel.nr.1.fjernet) til at gå lige til grænserne for reglerne om sikkerhed (fragt og vægt mm.) Samtidig blev den tid, jeg havde til rådighed for at lave beregninger fx i forhold til vægt stadig mindre. Alt sammen et pres, der minimerede den opmærksomhed, jeg kunne have på egne bilag mm.

Selskabernes administration var også mangelfuld. Det betød, at jeg ikke fik lønsedler i 2016 og 2017, hvorfor jeg ved selvangivelserne var tvunget til at nøjes med at bruge de oplysninger, jeg havde: Nemlig den løn, som fremgik af mine kontrakter.

Jeg havde ikke andet end den kontraktsmæssige løn at forholde mig til, da de beløb, som selskabet indsatte i min bank, var en blanding af løn og refusion af udlæg mv. - uden nogen form for specifikation af hvad der var hvad. Min mulighed for at undersøge det nærmere forsvandt endegyldigt med selskabets konkurs i september 2018, hvor alt IT gik ned pga. G4-virksomhed’s konkurs.

Min forudsætning for en korrekte selvangivelser var således et meget mangelfuldt grundlag på daværende tidspunkt.

Fra 2018 fik jeg lønsedler og kunne derfor angive min indtægt stort set korrekt. Jeg ønskede at være sikker på at få orden på 2016 og 2017, hvor mit grundlag for selvangivelserne jo var mangelfuldt. Derfor meddelte jeg i maj 2018 SKAT, at jeg havde mistet overblikket og gerne vil have at vide, hvor meget jeg skyldte for 2016 og 2017. SKAT svarede i juni 2018, at jeg skyldte kr. 166.828,22, som jeg betalte. Herefter havde jeg den opfattelse, at mit mellemværende med SKAT vedrørende 2016 og 2017 var løst.

Fra juni 2018 til marts 2021 hørte jeg ikke fra SKAT, og jeg gik derfor i den sikre forvisning, at alt vedrørende de foregående år var i orden. Hvis jeg havde hørt fra SKAT før selskabets konkurs i 2018, kunne jeg måske have fået rekonstrueret nogle af de manglende lønsedler via selskabets hovedkontor i Y5-by.

Først meget senere, dvs. i mail af 17. februar 2022 meddelte SKAT mig, og jeg citerer: “ At du retter henvendelse for at få opgjort din skyldige skat gør ikke, at der forinden foretages en total gennemgang af dine indkomstopgørelser. Du kan således ikke støtte ret på, at det selvangivne er i orden."

Denne information fik jeg ikke i 2018, og jeg havde ingen anelse om, at det forholdt sig sådan.

Jeg ved, at SKAT er en servicevirksomhed, og jeg opfatter, at jeg har et perfekt samarbejde med den medarbejder i SKAT, som har min sag. Jeg er også orienteret om (fra min revisor), at SKAT skal have særlig fokus på (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet), hvilket jeg antager er med henblik på at samarbejde om og hjælpe med korrekte angivelser på grund af (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) særlige forhold. Jeg havde således i 2018 fuldstændig tillid til, at min skyld for 2016 og 2017 var de nævnte kr. 166.828,22, som jeg betalte. Samt også tillid til, at øvrige mulige mangler ville blive løst i et gnidningsfrit samarbejde med SKAT. Således kørte jeg personligt til Y6-by med en kasse med originale bilag, fordi jeg ikke kunne scanne dem ind på en overskuelig måde.

Til støtte for min nedlagte påstand gør jeg gældende:

•      Min forudsætning for korrekte selvangivelser i 2015, 2016 og 2017 var et meget mangelfuldt grundlag på grund af mit flyselskabs, G4-virksomhed, kaotiske situation i de pågældende år.

•      Da jeg således ved de pågældende selvangivelser har gjort det så godt, jeg kunne, med de oplysninger, jeg havde, er det min opfattelse, at jeg ikke har udvist grov uagtsomhed.

•      Yderligere søgte jeg i maj 2018 (bilag 1) klarhed over, om jeg skyldte noget fra 2016 til og med 2017. SKAT meddelte mig i juni 2018 (bilag 2), at det skyldige beløb var på kr. 166.828,22, hvilket jeg betalte. Jeg var således i god tro, om at SKAT havde godkendt selvangivelserne for de pågældende år.

•      Næsten 4 år senere fremgår det af SKAT's meddelelse til mig af 17. februar 2022, citat: “ At du retter henvendelse for at få opgjort din skyldige skat gør ikke, at der forinden foretages en total gennemgang af dine indkomstopgørelser. Du kan således ikke støtte ret på, at det selvangivne er i orden.". Dette burde have fremgået af SKAT's svar på min henvendelse i juni 2018.

•      Jeg har i hele forløbet haft et perfekt samarbejde med SKAT's medarbejder, hvilket har bevirket, at jeg har været overbevist om, at alt var i orden, og at mulige problemer ville blive forelagt mig, så jeg kunne medvirke til løsning.

•      Alle mine selvangivelser er indleveret via min revisor, hvilket for mig betyder, at de udgifter som jeg har fratrukket i forbindelse med mit arbejde og som er anført i selvangivelserne burde være korrekte, idet revisor og SKAT burde kende de begrænsninger, som SKAT selv har opstillet. 

•      At SKAT således ikke har været berettiget til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2016 og 2017.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 5. marts 2024 anført:

"…

3.  Anbringender  

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017 er opfyldt.

3.1  Retsgrundlaget  

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne foretage en ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. 

Af bestemmelsens ordlyd og forarbejder fremgår, at bestemmelsens anvendelse ikke forudsætter, at der er begået et strafbart forhold, men at der er udvist mere end almindelig uagtsomhed af den skattepligtige eller dennes repræsentant ved at forholde ligningsrelevante oplysninger fra skattemyndighederne, typisk i forbindelse med opfyldelse af selvangivelsespligten, jf. lovforslag nr. 192 af 4. marts 1999 om ændring af skattestyrelsesloven mv. 

Efter den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1, skal enhver, der er skattepligtig her til landet, oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Der påhviler derfor den skattepligtige en selvstændig forpligtelse til at kontrollere, at både selvangivelser og indholdet af årsopgørelser er korrekte. 

Det følger af omfattende retspraksis, at der foreligger mindst grov uagtsomhed, hvis en skatteyder ikke har selvangivet i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder, som burde have været skatteyderen bekendt, jf. bl.a. UfR 2022.820 H, UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H, SKM2020.317.ØLR, SKM2019.571.VLR og SKM2015.689.VLR. 

I SKM2020.317.ØLR fandt Østre Landsret, at skatteyderen ved at undlade at kontrollere sine årsopgørelser havde handlet groft uagtsomt, selvom skatteyderen ikke havde til hensigt at skjule noget for de danske skattemyndigheder. 

3.2  A har handlet mindst groft uagtsomt  

Skatteministeriet gør gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017 er opfyldt. 

Der er enighed i sagen om, at A har selvangivet en lønindkomst på henholdsvis 464.880 kr. i indkomståret 2016 og 609.220 kr. i indkomståret 2017 til dansk beskatning. Derudover har han selvangivet en udenlandsk lønindkomst på 175.330 kr. i 2016 efter ligningslovens § 33 A. 

Det fremgår af kontoudtog og overførselsnota (bilag E-G), at A modtog fra G1-virksomhed beløb på i alt 761.271,14 kr. i indkomståret 2016 og 737.416,56 kr. i indkomståret 2017.

A har således selvangivet sin lønindkomst for lavt i indkomstårene 2016 og 2017. 

Der er ikke godtgjort, at betalingerne fra G1-virksomhed var en blanding af løn og refusion af udlæg mv. som anført af A i "Sammenfattende processkrift", side 2, 3. afsnit. 

Tværtimod fremgår det af overførselsnota for årene 2016 og 2017 (bilag F-G), at de overførte beløb angår "G1-virksomhed FEE". Af aftalen mellem flyselskabet og A (bilag B) fremgår det, at A modtager en månedlig "Fee", der ikke er opgjort til et fast beløb. 

Det er således ikke godtgjort, at beløbene udgør refusion af udlæg afholdt af A for selskabet. Det må derfor lægges til grund, at der er tale om løn, som ikke er blevet selvangivet korrekt. 

I den sammenhæng er det uden betydning, at A efter hans oplysninger ikke modtog lønsedler på grund af flyselskabets mangelfulde administration. Selvangivelsens rigtighed kunne kontrolleres af A ved gennemgang af årsopgørelsen sammenholdt med kontoudskrifterne for det pågældende indkomstår. 

Hertil kommer, at det desuden er ubestridt, at A har selvangivet en del af sin løn i 2016 forkert som udenlandsk lønindkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, idet han ikke har opholdt sig uden for Danmark i 2016 i en periode på mindst 6 måneder. 

Det er også ubestridt, at A har selvangivet et for højt fradrag for rejseudgifter i indkomstårene 2016 og 2017. De fradragsberettigede rejseudgifter blev selvangivet til i alt 32.200 kr. i indkomståret 2016 og 26.800 kr. i indkomståret 2017. 

Rejseudgifterne blev af Skattestyrelsen opgjort til i alt 28.214 kr. for indkomståret 2016, hvorfor det selvangivne fradrag blev nedsat med 6.000 kr. fra 32.200 kr. til maksimumbeløbet på 26.200 kr. i 2016, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7. Tilsvarende blev rejseudgifterne af Skattestyrelsen opgjort til i alt 20.927 kr. for indkomståret 2017, hvorfor fradraget blev nedsat med 5.873 kr. fra 26.800 kr. til 20.927 kr. 

Under disse omstændigheder må det lægges til grund, at A har handlet mindst groft uagtsomt ved at indberette oplysninger til skattemyndighederne, der ikke var korrekte. A burde have vidst, at han havde selvangivet sin lønindkomst og rejsefradrag forkert. 

Der er ikke tale om en enkeltstående fejl fra A’s side. Der er tale om flere forhold, og der blev selvangivet forkert lønindkomst i både indkomståret 2016 og indkomståret 2017. Der er også tale om ikke-ubetydelige beløb, som A har undladt at reagere på.

A har således ved at selvangive sin indkomst forkert sammenholdt med den efterfølgende manglende kontrol handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor Skattestyrelsen foretog en ansættelse på et forkert og ufuldstændigt grundlag. 

Det må således lægges til grund, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 er opfyldt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Skattestyrelsens foretagne ansættelser har dermed været berettigede. 

SKAT’s (nu Skattestyrelsen) besvarelse af 1. juni 2018 (bilag 2) på A’s revisors henvendelse om skyldig skat (bilag 1) kan ikke tages som udtryk for, at skattemyndighederne gennemgik eller i øvrigt godkendte A’s selvangivelser for 2016 og 2017. Under alle omstændigheder kan SKAT’s besvarelse af 1. juni 2018 ikke afskære skattemyndighederne fra at foretage en ekstraordinær ansættelse, når der senere modtages nye oplysninger, der danner grundlag for en indkomstændring. 

I nærværende sag modtog Skattestyrelsen de kontoudskrifter, der dannede grundlag for den ekstraordinære genoptagelse den 10. november 2021. Skattemyndighederne kunne af gode grunde ikke gøre A opmærksom herpå på et tidligere stadie. 

Ligeledes kan det ikke føre til et andet resultat, at A’s selvangivelser blev indleveret via dennes revisor. Det følger eksempelvis af SKM.2020.317.ØLR, at selvom en skatteyder overlader udarbejdelsen og indsendelsen af sin selvangivelse til en revisor, har skatteyderen fortsat en forpligtelse til at sørge for, at de beløb, der indberettes til de danske skattemyndigheder, er korrekte. A har ikke overholdt denne forpligtelse. 

På denne baggrund er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 

3.3  Varslingsfristen efter § 27, stk. 2, er overholdt  

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., kan en ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun foretages, hvis den varsles af skattemyndighederne senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære genoptagelse. 

Skattestyrelsen modtog den 10. november 2021 de kontoudskrifter, der dannede grundlag for den ekstraordinære genoptagelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017. Kundskabstidspunktet må således regnes fra denne dato, jf. også UfR 2018.3603 H.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev fremsendt den 3. februar 2022, dvs. inden for 6 måneder fra den 10. november 2021.

Varslingsfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er således overholdt. 

Ligeledes er fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., overholdt, idet den varslede ændring blev foretaget inden for 3 måneder ved Skattestyrelsens afgørelse af 22. marts 2022 (bilag A).

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har ikke anfægtet Skattestyrelsens talmæssige opgørelser af indtægter og rejseudgifter i 2016 og 2017, og således som A’s påstand er formuleret, vedrører sagen alene spørgsmålet om, hvorvidt A har handlet groft uagtsomt, hvorved Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det kan af den dagældende § 1, stk. 1, i skattekontrolloven udledes, at der påhviler den skattepligtige en selvstændig forpligtelse til at kontrollere, at selvangivelse og årsopgørelse er korrekte.

Det lægges herefter til grund som ubestridt, at A har selvangivet sin indkomst for lavt i 2016 og 2017. Endvidere lægges det til grund som ubestridt, at A uberettiget har opgivet en del af sin indkomst for 2016 som udenlandsk indkomst omfattet af ligningslovens § 33 A, idet han ikke i 2016 har opholdt sig uden for Danmark i en periode på mindst 6 måneder. 

Endelig lægges det til grund som ubestridt, at A både i 2016 og 2017 selvangav et for højt fradrag for rejseudgifter, hvorfor fradragene blev nedsat.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at A hverken i 2016 eller 2017 modtog lønsedler fra sin arbejdsgiver, hvilket førte til, at han alene selvangav sin grundløn, selv om han vidste eller burde vide, at dette ikke var retvisende, og retten finder, at A ved undersøgelse af bankoverførsler fra arbejdsgiver til eget pengeinstitut ville kunne have opgjort korrekte lønindtægter.

Herefter, og da A var eller burde være bekendt med, at han ikke opfyldte betingelserne efter ligningslovens § 33 A i indkomståret 2016, finder retten, at A har handlet groft uagtsomt i forhold til de fejlagtige indberetninger vedrørende løn.

Endvidere finder retten, at A burde have vidst, at han opgav rejseudgifterne for højt som anført overfor, og retten finder, at han ved at undlade dette herved tillige har handlet groft uagtsomt.

Retten finder herefter, at Skattestyrelsen har været berettiget til af foretage ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2016 og 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at A i maj 2018 rettede henvendelse til Skattestyrelsen vedrørende eventuel skyldig skat, da det må lægges til grund, at skattestyrelsen besvarede henvendelsen på det da foreliggende grundlag, og at A på baggrund af det anførte var nærmest til at vide, at skatteangivelsen ikke var korrekt. Retten lægger i den forbindelse til grund, at Skattestyrelsen først den 10. november 2021 kom i besiddelse af de kontoudskrifter, der dannede grundlag for den ekstraordinære genoptagelse af skatteansættelsen og den deraf følgende korrekte ansættelse. 

Endvidere kan det ikke føre til en ændret vurdering, at A har oplyst, at selvangivelserne blev indleveret via revisor, da det er A’s eget ansvar at kontrollere, at det selvangivne er korrekt. 

Herefter, og da det af de grunde, Skatteankenævnet har anført, tiltrædes, at tidsfristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var opfyldt, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Skatteministeriet har fået fuldt medhold i sin påstand, hvorfor ministeriet anses som den vindende part. A skal derfor betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 31.250 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes. 

Sagsøgeren, A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 31.250 kr. 

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.