Sag BS-1447/2022-ARH

Parter

H1

(advokat Peter Gerken)

mod

Skatteministeriet

(advokat Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af dommer Dot Buchtrup.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der materielt vedrører et skatteretligt spørgsmål, er en delhovedforhandling, der angår spørgsmålet om retlig interesse.  

Sagsøger, H1, har nedlagt påstand om, at sagen skal fremmes.

Sagsøgte Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at sagen afvises.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at sagsøger H1 var datterselskab til G1-virksomhed. Selskaberne var sambeskattede, og G1-virksomhed var administrationsselskab i den sambeskattede koncern.  

Ved afgørelse af 28. februar 2020 fastslog Skattestyrelsen, at G1-virksomhed ikke kunne få genoptaget skatteansættelsen for indkomståret 2017, og at udbetaling af en skattekredit på 177.613 kr. ikke kunne godkendes. Det fremgår af afgørelsen, at G1-virksomhed’s anmodning vedrørte ligningslovens § 8 X. G1-virksomhed påklagede afgørelsen til Landsskatteretten.  

Ved afgørelse af 28. februar 2020 fastslog Skattestyrelsen desuden, at G1-virksomhed’s sambeskatningsindkomst for indkomståret 2018 skulle ændres med 2.701.291 kr., og selskabet skulle tilbagebetale 594.423 kr. Det fremgår af afgørelsen, at ændringen skyldtes, at en række fradrag selskabet have foretaget efterligningslovens § 8 B, ikke kunne godkendes. Selskabet havde derfor ikke ret til en allerede udbetalt skattekredit, der var foretaget efter ligningslovens § 8 X. G1-virksomhed påklagede afgørelsen til Landsskatteretten.

Ved afgørelse ligeledes af 28. februar 2020 fastslog Skattestyrelsen, at H1’s skattepligtige indkomst for 2018 skulle ændres med 1.904.392 kr. Det fremgår, at ændringen skyldtes en omfordeling efter ligningslovens § 8 X, og at særskilt meddelelse var sendt til administrationsselskabet. H1 påklagede ikke afgørelsen til Landsskatteretten.

Det fremgår, at de skattekreditter, der ikke kunne godkendes i G1-virksomhed, vedrørte aktiviteter i H1.

Ved afgørelsen af 13. oktober 2021 stadfæstede Landsskatteretten de to afgørelser vedrørende G1-virksomhed.  

Holding af 8. august 2016 blev erklæret konkurs ved dekret af den (red.dato.nr.1.fjernet). Sagen blev anlagt af H1 den 13. januar 2022. Der foreligger ikke oplysninger om, at proceduren efter konkurslovens § 137 er fulgt. Det er oplyst, at konkursboet er sluttet uden midler.

H1 har vedrørende det materielle i sagen principalt nedlagt følgende påstande:

Indkomståret 2017: Skatteministeriet skal anerkende, at G1-virksomhed under konkurs’ anmodning om genoptagelse af indkomståret 2017 og udbetaling af skattekredit med 177.613 kr. til H1 skal imødekommes og tages til følge.  

Indkomståret 2018: Skatteministeriet skal anerkende, at G1-virksomhed under konkurs’ skattepligtige sambeskatning for indkomståret 2018 ændres med 2.701.921 kr., og at krav om tilbagebetaling af udbetalt skattekredit med 594.423 kr. bortfalder.

H1 har den 3. marts anmodet Skattestyrelsen om henstand med tilbagebetaling af udbetalt skattekredit på 594.423 kr. vedrørende indkomståret 2018 og har henvist til den principale påstand i stævningen af 13. januar 2021.

Ved brev af 6. maj 2022 har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at H1 kan vente med at betale 648.674 kr. - inklusive påløbne renter - i restskat i form af skattekredit for 2018.

H1 har i december 2022 som "Spørger" anmodet Gældsstyrelsen om at svare på følgende spørgsmål:

"…

Kan Gældsstyrelsen bekræfte, at Spørger ikke hæfter for en eventuel genopkrævning af skattekredit tidligere udbetalt af Skattestyrelsen til G1-virksomhed under konkurs.  …"

Gældsstyrelsen har videresendt spørgsmålet til Skattestyrelsen, der den 16. februar 2023, er fremkommet med en orienterende udtalelse, som ifølge styrelsen ikke skal anses for en afgørelse. Det fremgår af konklusionen på udtalelsen, at H1 hæfter for tilbagebetalingen.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført:

"…

Om sagens faktuelle forhold og anbringender til støtte for påstanden om sagens fremme.

G1-virksomhed under konkurs, CVR-nr. ...11 ("G1-virksomhed") er erklæret konkurs ved dekret af (red.dato.nr.1.fjernet).

Nærværende sag er indbragt for retten af H1 den 13. januar 2022.

Ved opslag på cvr.dk d.d. fremgår følgende om G1-virksomhed:

Statusændring "(red.dato.nr.2.fjernet)

CVR-nummer: ...11      

Navn og adresse: G1-virksomhed UNDER KONKURS

C/O H1, Y1-adresse

Konkursbehandlingen afsluttet (red.dato.nr.3.fjernet), virksomheden opløst"

Såvel Landsskatterettens afgørelse af 13. oktober 2021 (fremlagt som Bilag 1) som Skattestyrelsens afgørelse af 28. februar 2020 vedrørende 2017 og 2018 (fremlagt som Bilag 2 og Bilag 3) er adresseret G1-virksomhed. Selskabet var ejet 50/50 af IA og IC.

G1-virksomhed ejede 100 % af selskabet G2-virksomhed under tvangsopløsning, CVR-nr. ...12 ("G2-virksomhed"). I de relevante skatteår (2017 og 2018) ejede G2-virksomhed 100 % af H1.

G1-virksomhed var derfor øverste skattemæssig administrationsselskab for H1 i 2017 og 2018, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6.

G1-virksomhed’s status som administrationsselskab i 2017 og 2018 er baggrunden for, at afgørelserne er adresseret G1-virksomhed.

Det var derimod H1, som dannede grundlag for ansøgningen om skattekredit, idet det var i H1, at forsknings- og udviklingsaktiviteterne foregik, og udgifterne blev derfor afholdt i dette selskab.

Der er derfor en konneksitet mellem skatteansættelserne i G1-virksomhed og H1, jf. sambeskatningsreglerne i selskabsskattelovens §§ 31 - 31 A, og som følge af den direkte sammenhæng mellem disse, har H1 partsstatus i sagen.

Denne partsstatus betegnes også som udvidet partsstatus, og følger blandt andet af afgørelsen i SKM2001.344.HR.

Det er afgørelsen fra Landsskatteretten, som indbringes for domstolene, og adressaten for afgørelsen var G1-virksomhed.  

Vedrørende dette bemærkes, at H1 ikke har modstridende interesser i forhold til G1-virksomhed.

Det fremgår af faglitteraturen, at parter kan indbringe afgørelser, som ikke var adresseret parten, for domstolene, hvis de oprindeligt havde partsstatus angående den første afgørelse, jf. blandt andet artiklen af Jan Pedersen i TfS2012, 273 - Det skatteretlige partsbegreb, hvoraf følgende fremgår:

"…Under hensyn til RPL § 255, som blot henviser til “lovgivningens almindelige regler", må det antages, at adgangen til domstolsindbringelse  for andre end adressaten følger reglerne for klageadgang uden hensyntagen til, om denne adgang er udnyttet eller ikke.

Der synes således ikke at være hindringer mod, at klageafgørelse videreappelleres til domstolene af en involveret yderligere part, selvom det var adressaten der oprindeligt indbragte sagen for klageinstansen. Det er selvsagt en forudsætning, at den yderligere involverede part 2 i øvrigt er tillagt klagekompetence i part 1’s sag"

H1 er klageberettiget vedrørende G1-virksomhed’s skattesag, da der er konneksitet mellem skatteansættelserne i G1-virksomhed og H1, jf. sambeskatningsreglerne i selskabsskattelovens §§ 31 - 31 A.

Som følge af den direkte sammenhæng mellem disse, har H1 partsstatus i sagen, og har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i G1-virksomhed’s skattesag.

H1 har dermed partsstatus, jf. skatteforvaltningslovens  § 35A, stk. 2.

H1 er som part berettiget til fortsættelse af klagen til prøvelse hos domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 48.

Til støtte herfor kan det endvidere noteres, at Skatteministeriet under procesudvekslingen har besvaret en processuel opfordring fra sagsøger om hæftelse således, at:

"… Skatteministeriet ikke kan bekræfte, at H1 ikke vil hæfte for den skattekredit for 2018, som blev udbetalt til G1-virksomhed."

Uagtet at H1 ikke mener at kunne retligt forpligtes til at betale (hæfte for) skattekreditbeløb udbetalt til G1-virksomhed (jfr. afgørelsen SKM2022.289LSR), da følger den retlige interesse i sagen af det forhold, at såfremt Skatteministeriet og Skattestyrelsen vurderer, at H1 hæfter for genopkrævningen af skattekreditten, da har H1 en retlig interesse i at få påkendt de nedlagte påstande.

Skattestyrelsen konkluderede som bekendt følgende i sagens bilag 5 (Udtalelse vedrørende hæftelse):

"…Herudfra må konkluderes, at H1 hæfter for tilbagebetalingen."  

Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår af ligningslovens § 8 X, stk. 2, at sambeskattede selskaber anses for en samlet enhed ved anvendelse af stk. 1.

De af Skatteministeriet fremførte påstande og anførte afgørelser vedrører sambeskatning i henhold til selskabsskattelovens § 31, hvor sambeskatningen opgøres hvert enkelt selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til principperne i SKM2022.289.LSR refereret ovenfor.

De af sagsøgte anførte bemærkninger om den retlige betydning af henstandsansøgning og bevilling mv. bestrides i sin helhed, idet det anførte herom af sagsøger under procesudvekslingen opretholdes i sin helhed.

Sagsøgtes synspunkt om fravær af retlig aktualitet bør ikke tillægges nogen retlig betydning, da henstand er bevilliget sammenholdt med den udtrykte hensigt om opkrævningen af skattekreditten hos H1, der følger af bilag 5. Det synes således også at bero på nærværende verserende sag, hvor det materielle resultat af landsskatterettens afgørelse er indbragt og bestridt, at opkrævningen endnu ikke er gennemført.

Det bemærkes herved, at hverken Skatteministeriet eller Skattestyrelsen har afgivet nogen udtalelse eller proceserklæring om, at skattekreditten ikke vil blive opkrævet hos H1.

De anbringender, der tidligere er gjort gældende under procesudvekslingen til støtte for sagens fremme og retlig interesse opretholdes i sin helhed.  

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. H1 har ikke retlig interesse

Til støtte for afvisningspåstanden gør Skatteministeriet gældende, at H1 ikke har retlig interesse i at få påkendt de nedlagte påstande, herunder i at indtale krav på vegne af G1-virksomhed under konkurs.

Det følger af retsplejelovens § 255, at spørgsmålet om, hvem der er rette sagsøger, afgøres efter lovgivningens almindelige regler. Det er en grundlæggende procesforudsætning, at en part har den fornødne retlige interesse i at få pådømt de nedlagte påstande. Heri ligger bl.a., at en sagsøger som udgangspunkt ikke har retlig interesse i at indtale et krav på andres vegne, jf. eksempelvis UfR 2007.2170 H og UfR 2010.2349 Ø.

H1’s påstande angår ikke H1’s egen skatteansættelse, men angår genoptagelse og ændring af G1-virksomhed’s skatteansættelse for indkomstårene 2017 og 2018 og konsekvenserne i forhold til udbetaling, henholdsvis tilbagebetaling af en skattekredit for 2017 og 2018. Som nævnt ovenfor i afsnit 2 er der ikke hjemmel i ligningslovens § 8 X til, at en skattekredit kan udbetales til andre selskaber end administrationsselskabet i sambeskatningen, dvs. her G1-virksomhed.

H1 har ikke en sådan direkte og konkret interesse som en påkendelse af de nedlagte påstande forudsætter. En ændring af G1-virksomhed’s sambeskatningsindkomst og krav om udbetaling/tilbagebetaling af en skattekredit for 2017 og 2018 vil alene kunne have indirekte og afledte konsekvenser for H1.

Det er derimod G1-virksomhed under konkurs, som har retlig interesse i at få prøvet Landsskatterettens afgørelse om ansættelsen af sambeskatningsoverenskomsten og spørgsmålet om udbetaling/ tilbagebetaling af skattekreditten til/fra G1-virksomhed. Det var dermed G1-virksomhed, som - inden for søgsmålsfristen på 3 måneder - kunne have indbragt Landsskatterettens afgørelse af 13. oktober 2021 for domstolene med påstand om genoptagelse/ændring af G1-virksomhed’s skatteansættelse og om konsekvenserne angående udbetaling/tilbagebetaling af en skattekredit.

Som nævnt har G1-virksomhed under konkurs ikke indbragt Landsskatterettens afgørelse for domstolene. Der foreligger i øvrigt ingen oplysninger om, endsige dokumentation for, at fordringshavere i konkursboet, herunder eventuelt H1, fik mulighed for at indbringe afgørelsen under iagttagelse af fremgangsmåden i konkurslovens § 137. H1 har ikke oplyst, at konkursboet på nogen måde har været involveret i eller har ’godkendt’ søgsmålet.  

Som beskrevet ovenfor påklagede H1 ikke den afgørelse, der blev truffet for H1 (bilag B). Skatteankestyrelsen havde dermed ikke anledning til at tage stilling til, hvorvidt H1 ville have været klageberettiget i relation til afgørelserne for G1-virksomhed.

Det følger i denne forbindelse af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, at en klage til Skatteankestyrelsen kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel interesse i den afgørelse, der klages over.

Efter Landsskatterettens praksis er hverken administrationsselskabet eller et andet selskab, som indgår i sambeskatningen, anset for klageberettiget i relation til afgørelser om skatteansættelsen for et andet selskab i sambeskatningen, jf. herved SKM2020.496.LSR og SKM2018.103.LSR. I den førstnævnte afgørelse, hvor et datterselskab klagede over en afgørelse for administrationsselskabet (som var taget under konkursbehandling), henviste Landsskatteretten bl.a. til, at datterselskabets interesse i ændring af fordeling af underskud i sambeskatningsoverenskomsten anses som "en afledet økonomisk interesse". Det er altså ikke tilstrækkeligt, at der er sammenhæng ("konneksitet") mellem ansættelsen af indkomsten hos datterselskabet og af sambeskatningsoverenskomsten hos administrationsselskabet.

Det må på den baggrund anses for givet, at Skatteankestyrelsen - såfremt H1 faktisk havde påklaget afgørelserne for G1-virksomhed - ville have fundet, at H1 ikke var klageberettiget.

H1 har til støtte for, at selskabet har retlig interesse, henvist til, jf. replikken, afsnit 3.2 m.fl., at en retlig interesse i de nedlagte påstande kan begrundes med, at "Skattestyrelsen har rettet og opretholdt kravet om genopkrævning af udbetalt skattekredit mod H1, jf. Bilag 4".

Dette standpunkt er uholdbart. Skattestyrelsen har således ikke rettet noget sådant betalingskrav mod H1 for indkomståret 2018.

At Skattestyrelsen har meddelt henstand, jf. afgørelse af 6. maj 2022 (bilag 4), beror ikke på, at H1 er opkrævet beløb, men på at H1 søgte om henstand (bilag F).

Det er heller ikke korrekt, når det i replikken, afsnit 2.1, anføres, at Skattestyrelsen har foretaget "serviceopkald til R1-advokatfirma, hvor Skattestyrelsen gjorde opmærksom på, at opretholdelse af den henstand, som H1 tidligere havde modtaget, ville kræve en ny anmodning om henstand."

Skattestyrelsen havde derimod kontaktet R1-advokatfirma vedrørende eventuel forlængelse af henstand til G1-virksomhed, da dette selskab tidligere havde anmodet om og fået meddelt henstand med betaling af restskat for indkomståret 2018 i forbindelse med, at G1-virksomhed den 28. maj 2020 påklagede Skattestyrelsens afgørelser 28. februar 2020. Ansøgningen og bevillingen af henstand til G1-virksomhed er fremlagt som bilag C og D.

H1 søgte efter indgivelse af stævning om henstand den 3. marts 2022 (bilag F). I denne forbindelse er fremlagt udskrift fra sagsforsiden fra Skattestyrelsens sagsbehandlingssystem for sagsid. (red.sags-id.nr.1.fjernet) (bilag E). Af forsiden fremgår øverst, at sagen vedrører "...11 G1-virksomhed". Det angivne nummer er G1-virksomhed’s CVR-nr. Af den nederste tekstboks, "Beskrivelse", fremgår, at Skattestyrelsen den 3. marts 2022 har haft "tlf kontakt, mindet om at de skal søge forlængelse hvis det er". Den 11. marts 2022 er det noteret, at "der er søgt forlængelse dog på sag med cvr ...13". Dette er H1’ CVR-nr.

Skattestyrelsen har herefter meddelt henstand til H1, jf. afgørelse af 6. maj 2022 med sagsid. (red.sags-id.nr.2.fjernet) (bilag 4). Dette indebærer ikke, at Skattestyrelsen har rettet et krav mod H1, men er ganske enkelt en følge af, at det var H1, som havde ansøgt om henstand.

Skattestyrelsens afgørelser om henstand til G1-virksomhed (bilag D) og til H1 (bilag 4) har forskellige sagsid’er, nemlig henholdsvis (red.sags-id.nr.1.fjernet) og (red.sags-id.nr.2.fjernet). Der er således ikke, som anført af H1, tale om "opretholdelse af den henstand, som H1 tidligere havde modtaget".

H1 har til støtte for, at selskabet har retlig interesse, desuden støttet sig på, jf. selskabets processkrift af 27. marts 2023, at Skattestyrelsen ved den som bilag 5 fremlagte skrivelse af 16. februar 2023 har orienteret H1 om, at det er styrelsens opfattelse, at selskabet vil hæfte for tilbagebetaling af en skattekredit udbetalt til G1-virksomhed.

Den omstændighed, at der muligvis engang i fremtiden kunne blive rejst et krav mod sagsøgeren, fører ikke til, at sagsøgeren har en aktuel retlig interesse i søgsmålet.  

Spørgsmål om H1’s eventuelle hæftelse er ikke en del af denne retssag. Der er nemlig aktuelt ikke rejst krav mod H1 om betaling af en sådan skattekredit, og hvad enten H1 - teoretisk set - måtte hæfte eller ej, har H1 således ikke en aktuel retlig interesse i det foreliggende søgsmål.

Skattestyrelsen har ikke rettet noget krav mod H1. Hvis et sådant krav på noget tidspunkt senere måtte blive rettet mod H1, vil H1 kunne rejse indsigelse mod et sådant krav og få prøvet indsigelserne. H1 har således også i skrifterne tilkendegivet, at selskabet ikke vil mene at hæfte for et krav om tilbagebetaling af en skattekredit.  

Forestillede man sig, at det i givet fald endte med, at Skattestyrelsen træffer afgørelse om, at H1 hæfter for tilbagebetaling af en skattekredit, ville H1 kunne påklage afgørelsen og opnå en rekursprøvelse ved Skatteankestyrelsen forud for en eventuel domstolsprøvelse af spørgsmålet. Men det er altså ikke noget, som er aktuelt.  

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er en afgørelse truffet af Landsskatteretten vedrørende G1-virksomhed, som er indbragt for retten af H1. Ved vurderingen af, om H1 kan få sagen materielt behandlet ved retten, er det afgørende, om H1 har en væsentlig, direkte og individuel interesse i sagens afgørelse, jf. om klageadgang i skatteforvaltningslovens § 35 a, jf. retsplejelovens § 255.  

G1-virksomhed var moderselskab til H1. Selskaberne var sambeskattede med G1-virksomhed som administrationsselskab.

Det fremgår af ligningslovens § 8 X, stk. 2, at sambeskattede selskaber anses for en samlet enhed ved anvendelse af § 8 X, stk. 1, om udbetaling af skatteværdien af underskud. Det fremgår videre, at beløbet udbetales til administrationsselskabet.

For så vidt angår påstanden vedrørende 2017 har H1 alene en afledt økonomisk interesse i at få spørgsmålet behandlet, og retten finder ikke, at selskabet har en væsentlig, direkte og individuel interesse i sagens afgørelse. H1’s påstand om behandling af sagen for indkomståret 2017 tages derfor ikke til følge.

For så vidt angår påstanden vedrørende 2018, er der ikke truffet afgørelse om, at H1 skal tilbagebetale et beløb, og selskabet har heller ikke for påstanden vedrørende 2018 en væsentlig, direkte og individuel interesse i sagens afgørelse. H1’ påstand vedrørende 2018 tages derfor heller ikke til følge.

Skatteministeriets påstand om afvisning tages herefter til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 65.000 kr. (inklusive moms). Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

Ved fastsættelsen af sagsomkostningerne har retten lagt vægt på sagsgenstandens størrelse, og at delhovedforhandlingen har angået et formelt spørgsmål. Der er taget hensyn til den skriftveksling, der har været og det formelle spørgsmåls karakter og omfang.

THI KENDES FOR RET:

Denne sag afvises.

H1 skal betale 65.000,00 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet  

Beløbet, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.