Sag BS-29017/2022-KOL

Parter

A

(advokat Mansour Shah Bandri)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Søren Norlén)

Denne afgørelse er truffet af dommer Peter Hageman Christensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er modtaget i retten den 24. maj 2022, angår, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan føre til, at en skatteyders klage over indkomstopgørelsen for 2017 skal behandles, uanset klagefristen blev overskredet, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Sagsøgeren, A, har påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende at Skatteankestyrelsen tilpligtes at realitetsbehandle sagsøgers klage af den 17. januar 2022.

Skatteministeriet Departementet har påstået frifindelse. 

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

A drev virksomheden G1-virksomhed i perioden (red.dato.nr.1.fjernet) til (red.dato.nr.2.fjernet). Virksomheden beskæftigede sig med (red.arbejdsområde.nr.1.fjernet) og pengeoverførsel. A selvangav ifølge årsregnskabet og årsopgørelsen for 2017 et overskud på 85.479 kr. for skatteåret 2017.

Den 27. april 2021 fremsendte Skattestyrelsen en agterskrivelse med forslag til indkomstændring for indkomståret 2017 med en indkomstforhøjelse på 3.775.961 kr., og med opfordring til bemærkninger senest den 26. maj 2021. 

Den 2. juli 2021 fremsendte Skattestyrelsen afgørelse med ændring af indkomsten for 2017 med 3.775.961 kr. I afgørelsen var bl.a. anført følgende:

"…

Afgørelse: Vi har ændret din skat

Skattestyrelsen har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den indkomst, du har selvangivet for indkomstårene 2017 og 2018. Resultatet er, at vi ændrer din indkomst med i alt 3.775.961 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

Skattestyrelsens ændringer

Skattestyrelsen godkender ikke din virksomheds udgift til køb af (red.produkt.nr.1.fjernet). Skattestyrelsen anser ikke udgiften for dokumenteret. 

Din indkomst forhøjes derfor med                                                              3.775.961 kr. 

Se nedenstående sagsfremstilling og begrundelse punkt 1

…

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Fradrag for udgift til køb af (red.produkt.nr.1.fjernet) godkendes ikke

1.1. De faktiske forhold

Skattestyrelsen har udtaget virksomheden til kontrol som led i det almindelige kontrolarbejde.

Skattestyrelsen skrev til dig første gang med materialeindkaldelse d. 26. februar 2020. Skattestyrelsen modtog ikke materiale fra dig og sendte en rykker den 10. juli 2020. Da Skattestyrelsen fortsat ikke modtog det ønskede materiale, sendte Skattestyrelsen varsel om daglige tvangsbøder ved brev af 14. september 2020 og 2. varsel d. 9. november 2020.

Skattestyrelsen besluttede, da du fortsat ikke havde besvaret vores henvendelser, at foretage uanmeldt kontrol i din virksomhed d. 8. december 2020. Ved kontrollen blev regnskabsmateriale for 2017 og dele af 2018 udleveret og medtaget. Kvittering for modtagelse blev udleveret og kontrolrapport senere fremsendt.

…

Skattestyrelsen har gennemgået materialet for indkomståret 2017, men afventer fortsat det manglende materiale for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen sendte forslag til ændring af din skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 ved brev af 27. april 2021.

Skattestyrelsen vil gennemgå regnskabsmaterialet for indkomståret 2018 og vende tilbage herom.

1.2. Dine bemærkninger

…

Skattestyrelsen har ikke modtaget bemærkninger til forslaget.

…

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Virksomheden driver virksomhed med (red.arbejdsområde.nr.1.fjernet) og (red.arbejdsområde.nr.2.fjernet). Skattestyrelsen har gennemgået regnskabs-materialet og bogføring og konstateret at:

- Virksomhedens omsætning bogføres ultimo i et samlet beløb i henhold til din kasseopgørelse

- Alle virksomhedens udgifter bogføres ultimo året

- Der er ingen løbende bogføring af kassebeholdning. Der er modtaget daglige kasseopgørelser af såvel danske kroner som fremmed (red.produkt.nr.1.fjernet)

- Der ses blandt bilagene ingen købsbilag vedrørende (red.produkt.nr.1.fjernet). Der er modtaget kopi af enkelte transaktioner, hvor du har kopi af din kundes ID-oplysninger. Disse indgår i de daglige kasseoptællinger.

- Af kasseopgørelserne ses større køb af (red.produkt.nr.1.fjernet), hvor der er er anført "cvr. ...11". Der foreligger ikke yderlige bilag vedrørende disse indkøb. (red.leverandør.nr.1.fjernet) G2-virksomhed har cvr nr. ...12, Skattestyrelsen antager der tale om køb hos G2-virksomhed)

Virksomheder i Danmark skal ved udarbejdelse af regnskab som minimum leve op til mindstekravsbekendtgørelsen.

…

Skattestyrelsen har ved gennemgang af dine kasseopgørelser konstateret indkøb af (red.produkt.nr.1.fjernet) fra en kunde benævnt "(red.kundebetegnelse.nr.1.fjernet)". Skattestyrelsen spurgte ved kontrolbesøget om der var yderligere regnskabs- eller bilagsmateriale, hvilket du oplyste ikke var tilfældet.

…

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at din virksomheds bilag ikke kan dokumentere varekøb af (red.produkt.nr.1.fjernet) for transaktioner med "(red.kundebetegnelse.nr.1.fjernet)".

…

Skattestyrelsen har sammentalt dit køb af (red.produkt.nr.1.fjernet) fra "(red.kundebetegnelse.nr.1.fjernet)". Sammentællingen er vedlagt som bilag 1. Sammentællingen viser et samlet køb af (red.produkt.nr.1.fjernet) på 3.775.961 kr.

…

Øvrige punkter Indkomståret 2018

Skattestyrelsen har modtaget dele af dit regnskabsmateriale for indkomståret 2018. Skattestyrelsens behandling afventer modtagelsen af den manglende bilagsmappe med bilag for juli, august og september 2018.

…

Sådan ser du din årsopgørelse

Du kan se resultatet på din nye årsopgørelse og finde betalingsoplysninger på skat.dk/tastselv. Har du tastet din mailadresse ind på skat.dk/tastselv, får du en mail, når din årsopgørelse er klar.

…

Hvis du vil klage

Så kan du enten klage over afgørelsen til Skatteankestyrelsen eller indbringe afgørelsen for domstolene.

Hvis du vil klage til Skatteankestyrelsen

Så skal du skrive til Skatteankestyrelsen, som skal have modtaget klagen senest tre måneder efter den dag, hvor du har fået denne afgørelse. Skatteankestyrelsen er sekretariat for Landsskatteretten og ankenævnene. …"

Den 15. december 2021 fremsendte Skattestyrelsen afgørelse med ændring af indkomsten for 2018 med 1.462.011 kr. 

A indgav den 17. januar 2022 klage til Skatteankestyrelsen over indkomstafgørelsen for 2017.   

Den 13. februar 2022 indsendte A’s advokat supplerende bemærkninger. 

Den 24. februar 2022 traf Skatteankestyrelsen afgørelse i anledning af A’s klage over Skattestyrelsens afgørelse af 2. juli 2021 angående en ændring af A’s indkomstopgørelse for indkomståret 2017. I Skatteankestyrelsens afgørelse var bl.a. anført følgende:

"…

Skatteankestyrelsens afgørelse
Klagen afvises.

Skatteankestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Klageren har modtaget Skattestyrelsens afgørelse af 2. juli 2021.

Fristen for at klage er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen over afgørelsen blev modtaget i Skatteankestyrelsen den 17. januar 2022, hvilket er efter klagefristens udløb.

Klagen afvises, hvis den modtages efter fristens udløb. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan vi se bort fra en fristoverskridelse. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Klagerens repræsentant har oplyst, at fristoverskridelsen først og fremmest skyldes komplikationer i forbindelse med klagerens graviditet. Klagerens barn blev født (red.antal.nr.1.fjernet) uger før termin med (red.komplikation.nr.1.fjernet).

Repræsentanten har endvidere oplyst, at fristoverskridelsen dernæst skyldes, at klageren har haft opfattelsen af, at klagefristen var rykket, idet Skattestyrelsen sendte en ny afgørelse for indkomståret 2018 den 15. december 2021. Det fremgår således af afgørelsen den 2. juli 2021, at denne vedrører indkomstårene 2017 og 2018. Skattestyrelsens sagsbehandling har således ført til forvirring hos klageren, idet det er uforklarligt, hvorfor der er sendt to afgørelser med så korte mellemrum for samme indkomstår. Repræsentanten har henvist til genoptagelsesreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteankestyrelsen finder, at disse årsager ikke kan begrunde, at vi kan se bort fra fristoverskridelsen. Vi anser ikke klageren for at have været forhindret i at klage rettidigt.

Skatteankestyrelsen har lagt vægt på, at det fremgår af det fremlagte journalblad fra hospitalet for klagerens barn, der blev født den (red.dato.nr.3.fjernet), at der i perioden fra 28. juni 2021 til 30. august 2021 har været ambulante ugentlige undersøgelser af barnet. Der har således ikke har været tale om fx indlæggelse i den periode, hvor klageren kunne klage over afgørelsen. Skatteankestyrelsen finder på det grundlag, at klageren ikke har godtgjort, at hun har været forhindret i at sende klagen til Skatteankestyrelsen i hele den relevante periode.

Skatteankestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at der fremgår en klagefrist på tre måneder i den afgørelse klageren modtog den 2. juli 2021. Uanset at Skattestyrelsen i indledningen på afgørelsen af den 2. juli 2021 angiver, at afgørelsen også vedrører indkomståret 2018, så fremgår det af afgørelsen, at ændringen af indkomstansættelsen vedrører indkomståret 2017. Det fremgår også, at Skattestyrelsen afventer yderligere materiale til sagsbehandlingen af indkomståret 2018. Skatteankestyrelsen finder på det grundlag, at klageren ikke kunne antage i perioden fra afgørelsens modtagelse den 2. juli 2021 og frem til klagefristens udløb tre måneder senere, at klagefristen for indkomståret 2017 var rykket.

Klagen er modtaget efter fristens udløb, og der er således ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der bortses fra overskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Skatteankestyrelsen har behandlet fristoverskridelsen efter skatteforvaltnings-lovens § 35 a, stk. 3 og stk. 6, som vedrører klager, der indsendes for sent. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2017 efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. § 27, stk. 2, som repræsentanten henviser til, skal sendes til Skattestyrelsen.

Skatteankestyrelsen afviser klagen over Skattestyrelsens afgørelse af 2. juli 2021.

…"

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at hun er (red.alder.nr.1.fjernet) år. Hun lider af (red.sygdom.nr.1.fjernet). Hun er gift og har (red.antal.nr.2.fjernet) børn på (red.alder.nr.2.fjernet), (red.alder.nr.3.fjernet) og (red.alder.nr.4.fjernet) år. Hun har tidligere studeret (red.uddannelse.nr.1.fjernet), men gjorde ikke studiet færdigt. Hun læser nu en (red.uddannelse.nr.2.fjernet). Hun har endvidere job som (red.arbejde.nr.1.fjernet) på (red.arbejdssted.nr.1.fjernet).

Hun drev G1-virksomhed fra den (red.dato.nr.1.fjernet) til den (red.dato.nr.2.fjernet). Virksomheden beskæftigede sig med (red.arbejdsområde.nr.1.fjernet) og (red.arbejdsområde.nr.2.fjernet) via G3-virksomhed. Det var en lille virksomhed. Der var ikke ret mange daglige transaktioner.

Hendes yngste (red.køn.nr.1.fjernet), IZ, blev født med (red.komplikation.nr.1.fjernet). Året før IZ’s fødsel havde hun født en (red.køn.nr.2.fjernet), der led af (red.sygdom.nr.2.fjernet). Sønnen var også (red.adfærd.nr.1.fjernet). IZ var meget (red.adfærd.nr.1.fjernet), efter IZ fik (red.behandling.nr.1.fjernet). Det var varmt, og IZ skulle lægges på en bestemt måde med puder, der støttede (red.kropsdel.nr.1.fjernet). Fra den 1. juli 2021 og frem var det meget svært. Hun var meget belastet af at passe (red.antal.nr.1.fjernet) børn med vanskeligheder. Navnlig IZ krævede meget opmærksomhed. Hun var påvirket fysisk og psykisk. Hun var (red.syg.nr.1.fjernet). Hun var helt færdig. Hendes (red.familliemedlem.nr.1.fjernet) hjalp med at passe G1-virksomhed i denne periode.

Foreholdt SKAT’s afgørelse af 2. juli 2021 (samlet fil, side 65) har hun forklaret, at hun modtog afgørelsen. På grund af situationen med sine syge børn fik hun kun læst det, som stod på forsiden. Hun tænkte, at hun kunne sende en klage senere. Hun blev forvirret over, at der i brevet var nævnt både 2017 og 2018.

Foreholdt SKAT’s afgørelse af 15. december 2021 (samlet fil, side 78) har hun forklaret, at det er rigtigt, at hun modtog afgørelsen angående 2018 i december. I september 2021 fik hun en agterskrivelse vedrørende 2018 og mente, at hun kunne vente med at reagere, indtil afgørelsen kom. Hun troede, at fristen løb fra den 15. december 2021 for begge år. 

Fra den 1. juli 2021 og frem havde hun ikke engang 5 minutter til at sætte sig ned og lave klagen. Hendes mand arbejdede meget og kunne ikke træde til og hjælpe i hjemmet. Hun var også mentalt helt færdig. I december 2021 var IZ blevet lidt bedre, og hun fik mere overskud til at gøre noget ved det. Derfra søgte hun bistand ved revisor og advokat.

På spørgsmål fra sagsøgtes advokat har hun vedrørende journal for IZ fra (red.hospital.nr.1.fjernet) den 28. juni 2021 (samlet fil, side 57) forklaret, at IZ blev diagnosticeret med (red.komplikation.nr.1.fjernet). IZ ville ikke kunne komme til at (red.bevægelse.nr.1.fjernet). Behandlingen blev startet op. IZ fik (red.behandling.nr.1.fjernet) hver mandag. Der tilstødte komplikationer med sår på (red.kropsdel.nr.1.fjernet). Hun tror også, at det var derfor, at IZ var meget (red.adfærd.nr.1.fjernet). Mellem behandlingerne opholdt de sig i hjemmet. De var ikke indlagt. I august gik det bedre med, at IZ kunne sove nogle timer om natten. Det blev lidt bedre, men IZ fortsatte med at være meget (red.adfærd.nr.1.fjernet). I slutningen af august fik IZ (red.behandling.nr.2.fjernet). Det er rigtigt, at der ikke var nogen behandlinger i september 2021, men IZ var stadig (red.adfærd.nr.1.fjernet). Det var meget vanskeligt for IZ at løfte (red.kropsdel.nr.1.fjernet) med (red.behandling.nr.2.fjernet). Sundhedsplejersken kom kun to gange i perioden. Hendes (red.familliemedlem.nr.1.fjernet) hjalp med driften af G1-virksomhed, og med at sørge for betaling af regninger og lignende administrative opgaver for hende i denne periode. Hun havde det dårligt. Hun konsulterede egen læge, som syntes, at de skulle se tiden an før henvisning til psykolog. Hun vurderede selv, at hendes børn var det vigtigste.

Foreholdt SKAT’s agterskrivelse af 27. april 2021 (samlet fil, side 48) har hun forklaret, at hun modtog brevet. Hun fremkom ikke med bemærkninger. Hun fødte begge børn ved (red.fødsel.nr.1.fjernet). Hun var syg og havde ikke overskud til at læse tingene igennem. Hun har ikke dokumentation for sygemelding i perioden. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.1 Til støtte herfor bemærkes det, at sygdom eller sygdomsforløb ifølge forarbejderne til Skatteforvaltningslovens § 35 a stk. 6 er en særlig omstændighed. 

3.2 Dét at et barn bliver født, kræver moderens opmærksomhed, men at en nyfødt bliver født med komplikationer, kræver ekstraordinær opmærksomhed fra moderen. Enhver forælder ved hvad der kræves af dem, når et barn bliver født. Det kan der ikke sås tvivl om. 

3.3 Derudover gøres det gældende, at det må stå for Skattestyrelsens regning, at de skaber forvirring omkring deres afgørelser, når det tydeligt fremgår af bilag 1, at afgørelsen vedrører 2017 og 2018. Herefter sender Skattestyrelsen en ny afgørelse, som alene vedrører indkomståret 2018 (bilag 2). Det er netop det, der skaber forvirringen, og derfor har Sagsøger haft den opfattelse at fristen hed 3 måneder fra afgørelsesdatoen ved bilag 2. 

3.4 Da der er tale om en genoptagelsesanmodning, og ikke den materielle del af Skattestyrelsens afgørelse ved bilag 1 og bilag 2, så skal det kort oplyses, at Skattestyrelsens afgørelser bærer præg af væsentlige fejl. 

3.5 Skattestyrelsen har nægtet fradrag for driftsudgifter ifm. (red.virksomhedstype.nr.1.fjernet). Borgeren har på intet tidspunkt anmodet om fradrag for driftsudgifter i sin personlige indkomst. Hvorvidt Skattestyrelsen kan nægte fradrag for driftsudgifter, som borgeren ikke har anmodet om, vil kunne blive behandlet såfremt Retten tager Sagsøgers påstand til følge. 

3.6 På baggrund af ovenstående anførte, gøres det gældende at Klagerens anmodning om genoptagelse skal imødekommes med henvisning til

Skatteforvaltningslovens 35 a stk. 6 

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

 Skatteankestyrelsens afvisning af A’s klage var berettiget, idet klagefristen i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, ubestridt er overskredet. A har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn om, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at Skatteankestyrelsen kan se bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltnings-lovens § 35 a, stk. 6.

Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og 6, har følgende ordlyd: 

" Stk. 3. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og den afgørelse, der påklages, skal følge med klagen. Er der udarbejdet en sagsfremstilling til brug for afgørelsen, skal også sagsfremstillingen følge med klagen. Klagen skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over.  

…  

Stk. 6. Klagen afvises af skatteankeforvaltningen, hvis den indgives efter udløbet af fristen i stk. 3, eller hvis klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35. Skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse eller at klagen ikke er indgivet som anvist i regler, der er fastsat af skatteministeren efter § 35, hvis særlige omstændigheder taler derfor."

Det fremgår således af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, at der gælder en klagefrist på 3 måneder efter skatteyderens modtagelse af den afgørelse, der klages over. Da afgørelsen er modtaget den 2. juli 2021, hvor A modtog den i sin e-Boks, udløb klagefristen den 2. oktober 2021. Klagen er modtaget af Skatteankestyrelsen den 17. januar 2022, hvorfor klagefristen er overskredet med mere end tre måneder. 

Det er uden betydning for klagefristen for afgørelsen af 2. juli 2021 for indkomståret 2017, at der efterfølgende er fremsendt en afgørelse vedrørende indkomståret 2018. Det fremgår eksplicit af lovbestemmelsen, at klagefristen regnes fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Det fremgik også af klagevejledningen i afgørelsen af 2. juli 2021, at der skulle klages "senest tre måneder efter den dag, hvor du har fået denne afgørelse" (bilag 1, s. 7, 5. afsnit - understreget her). 

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6 (lovforslag nr. 212 af 24. april 2013), at følgende kriterier kan indgå i vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder: 

"Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse kan følgende kriterier indgå: 

-  Længden af fristoverskridelsen 

-  Årsagen til fristoverskridelsen 

-  Betydningen for klageren 

-  Sandsynligheden for medhold. 

Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen."  

Der er tale om en skønsmæssig hjemmel for Skatteankestyrelsen til at se bort fra fristoverskridelsen.

A har ikke godtgjort, at Skatteankestyrelsens skøn kan tilsidesættes, jf. f.eks. UfR 2015.3687 H og UfR 2016.191 H. 

Der er tale om et skøn, der alene kan tilsidesættes, hvis det er foretaget på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. f.eks. UfR 2005.3167 H og SKM2014.521.ØLR. 

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn om, at der ikke foreligger særlige omstændigheder. 

De enkelte kriterier, som i henhold til forarbejderne kan indgå i skønsudøvelsen, behandles nedenfor. 

3.1 Længden af fristoverskridelsen  

Som det fremgår af forarbejderne, som citeret ovenfor, kan en lille fristoverskridelse alene ikke medføre, at der skal ses bort fra fristoverskridelsen, jf. også UfR 2000.1771 H, hvor Højesteret stadfæstede, at der ikke skulle ske realitetsbehandling af en klage, der var indgivet få dage for sent. 

Klagefristen er i dette tilfælde overskredet med 3 måneder og 15 dage. 

Der er tale om en betydelig frist-overskridelse, jf. f.eks. SKM2022.585.BR. Selv hvis retten skulle finde, at der er tale om en lille fristoverskridelse, er dette ikke i sig selv nok til at begrunde, at klagen skal realitetsbehandles. 

3.2 Årsagen til fristoverskridelsen  

A anfører fire årsager til fristoverskridelsen: 

1.  at hun er blevet mor, 

2.  at hendes barn var i behandling for (red.komplikation.nr.1.fjernet), 

3.  at afgørelsen for 2018 gav hende grund til at tro, at der gjaldt en længere klagefrist for afgørelsen for 2017, og 

4.  at der er sket sagsbehandlingsfejl. 

De af A anførte årsager til fristoverskridelsen kan ikke anses for "særlige omstændigheder", der kan føre til, at der skal ses bort fra overskridelsen. 

Ad 1 

For så vidt angår, at hun var blevet mor, bestrides det, at det i sig selv er en særlig omstændighed, som kan begrunde overskridelse af frister.

Ad 2 

Når en skatteyder gør gældende, at vedkommende har været ude af stand til at reagere inden for en frist på grund af sygdom, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at vedkommende har været forhindret i at reagere i hele den relevante periode, jf. SKM2013.739.ØLR og SKM2022.585.BR. 

Det fremgår af journalbladet fremlagt som bilag 6, at A’s barn har været behandlet ambulant i perioden 28. juni 2021 til 30. august 2021. Herefter har der været kontrol den 11. oktober 2021 og 1. december 2021. Behandlingen har således ikke fundet sted i hele fristens løbetid, ligesom ambulant behandling ikke forhindrer indgivelse af en klage, jf. også SKM2016.89.BR og SKM2013.739.ØLR, der behandler sygdom som "særlig omstændighed" i relation til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8. 

A har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at hun har været forhindret i at klage som følge af sit barns behandling, og hun har i hvert fald ikke løftet bevisbyrden for, at hun har været forhindret i at klage i hele perioden. 

Hertil kommer, at A allerede den 27. april 2021 - dvs. før fødslen - modtog forslag til afgørelse (bilag A), og at hun således var klar over, at der var en afgørelse herom på vej, som hun skulle påklage, hvis hun var uenig. 

Ad 3 

For så vidt angår korrespondancen med Skattestyrelsen bestrides det, at forløbet kunne give hende grund til at tro, at der gjaldt en anden og længere klagefrist end den, der fremgik af afgørelsen. 

A modtog den 27. april 2021 et forslag til afgørelse vedrørende indkomståret 2017 (bilag A). Forslaget angik tydeligt indkomståret 2017. 

Herefter modtog A Skattestyrelsens afgørelse af 2. juli 2021, hvor det fremgik, at "Skatte-styrelsen har gennemgået materialet for indkomståret 2017, men afventer fortsat det manglende materiale for indkomståret 2018." og " Skattestyrelsen vil gennemgå regnskabsmaterialet for indkomståret 2018 og vende tilbage herom." (bilag 1, s. 2). Herudover fremgik det, at behandlingen af indkomståret 2018 afventer modtagelse af en bilagsmappe vedrørende juli, august og september 2018 (bilag 1, s. 6). Det fremgik således tydeligt af afgørelsen vedrørende indkomståret 2017, at der alene arbejdes videre med indkomståret 2018, mens A modtog en afgørelse for 2017. 

A’s årsopgørelse for 2017 blev også opdateret i forbindelse med afgørelsen, og også her fremgik det, at der forelå en ændring, der kunne påklages inden for tre måneder. Den ændrede årsopgørelse for indkomståret 2017 er fremlagt som bilag B. Som det fremgår heraf (s. 1), var årsopgørelsen tilgængelig i TastSelv fra den 12. juli 2021. 

Herudover fremgår det af klagevejledningen i afgørelsen af 2. juli 2021, at klagefristen er tre måneder fra modtagelsen af afgørelsen (bilag 1, s. 7). Der kan således ikke have været tvivl om klagefristen, og at en ny afgørelse angående indkomståret 2018 ikke ændrede på denne klagefrist. 

Ydermere er afgørelsen vedrørende indkomståret 2018 (bilag 2) fremsendt den 15. december 2021, altså 2 måneder og 13 dage efter udløbet af klagefristen for afgørelsen vedrørende indkomståret 2017. Afgørelsen af 15. december 2021 vedrørende indkomståret 2018 kan derfor ikke have givet anledning til tvivl om klagefristen for afgørelsen angående indkomståret 2017. 

Ad 4 

A har i replikken, pkt. 2.2, gjort gældende, at fristoverskridelsen blandt andet beror på en sagsbehandlingsfejl fra Skatteforvaltningens side. 

Denne udlægning bestrides. 

Skattestyrelsen har truffet afgørelse angående henholdsvis 2017 og 2018. Afgørelserne angiver hver især, hvad de angår, og der fremgår klagevejledning. Citatet i den første afgørelse angående gennemgang af indkomståret 2018 (replikken, pkt. 2.4) kan ikke medføre, at der var tvivl om, at afgørelsen var undergivet en sædvanlig 3-måneders klagefrist. Der er ikke nogen holdepunkter for, at klagefristen først ville skulle regnes fra tidspunktet for en senere afgørelse. 

Det forhold, at der allerede er truffet en afgørelse om en borgers skatteforhold udelukker ikke, at der kan træffes en ny afgørelse. Det fremgår også af samme side, som A selv har citeret, at "Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen." (bilag 1, s. 1) 

3.3 Betydning for klager og sandsynligheden for medhold  

A har i stævningen anført, at afgørelserne bærer præg af væsentlige fejl, og at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for driftsudgifter, som A ikke har anmodet om, samt at det vil blive behandlet under den materielle sag, om Skattestyrelsen kan det (stævningen, s. 3, pkt. 3.4-3.5). 

Dette bestrides.

A var før Skattestyrelsens afgørelse af 2. juli 2021 blevet beskattet af et overskud i sin virksomhed på 85.479 kr. A’s årsopgørelse, som den fremstod før Skattestyrelsens afgørelse, er fremlagt som bilag C. Som det fremgår heraf, havde A indberettet en samlet personlig indkomst før skat på 152.813 kr. og en kapitalindkomst på negativ 308 kr. 

I resultatopgørelsen for 2017 (bilag D, s. 5) var hendes omsætning opgjort til 189.955 kr. Her blev fratrukket lokale- og administrationsomkostninger, hvorefter årets resultat på 85.479 kr. var tilbage. Det er den skattepligtige indkomst, der var blevet oplyst til skattemyndighederne. 

Skattestyrelsen konstaterede ved kontrolbesøg hos A, at hendes omsætning blev bogført ultimo i henhold til kasseopgørelsen, og at udgifter bogførtes ultimo året, men at der ikke var nogen købsbilag vedrørende (red.produkt.nr.1.fjernet), samt at der ikke var nogen løbende bogføring af kassebeholdning (bilag 1, s. 4, afsnit 1.4). 

Opgørelsen af omsætningen var således en samleopgørelse af skattepligtige indtægter og fradrag, som ikke var blevet bogført. 

I A’s kasseopgørelse - og dermed opgørelsen af hendes skattepligtige indkomst - indgik køb af (red.produkt.nr.1.fjernet) fra "(red.kundebetegnelse.nr.1.fjernet)" for i alt 3.775.961 kr. (bilag E). A oplyste, at der ikke er yderligere regnskabs- eller bilagsmateriale herom (bilag 1, s. 5, 7. afsnit).  Dette beløb var således blevet fratrukket som en driftsudgift ved opgørelsen af hendes skattepligtige indkomst, men der var ingen bilag eller regnskabsmateriale, som understøttede udgiften. 

Det er i forbindelse med fradrag efter statsskattelovens § 6 skatteyderen, der har bevisbyrden for, at der er ret til fradrag, jf. UfR 2004.1516 H. Da det i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol er oplyst, at der ikke findes bagvedliggende bilag, der lever op til kravet i bogføringslovens § 9, stk. 1, eller bilag i det hele taget, er udgifterne ikke dokumenteret. Skattestyrelsen har dermed korrekt afvist fradrag for den påståede driftsudgift på ca. 3,7 mio. kr., jf. også SKM2020.252.ØLR og SKM2020.446.VLR. 

A har fortsat ikke fremlagt nogen dokumentation, som underbygger, at hun skulle have afholdt fradragsberettigede udgifter som påstået, hvorfor der ikke kan opnås medhold, hvis sagen genoptages.  Det er således ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder som følge af betydningen for klager eller sandsynligheden for medhold.

Supplerende bemærker Skatteministeriet, at A i replikken anmodede om, at sagens behandling blev udsat, jf. retsplejelovens § 345, indtil der blev truffet afgørelse i BS-3279/2021-KBH, der omhandlede fradrag for udgifter til køb af (red.produkt.nr.1.fjernet). Der er nu afsagt dom i sagen, jf. SKM2022.616.BR, hvor Skatteministeriet frifindes. Sagen er anket til Østre Landsret. Der er også afsagt dom i sagen SKM2023.324.BR, der ligeledes angår fradrag for udgifter til køb af (red.produkt.nr.1.fjernet), hvor ministeriet ligeledes blev frifundet, og som ikke er anket. 

De to domme understøtter Skatteministeriets udlægning af det underliggende materielle forhold, og at der ikke er udsigt til, at A vil få medhold, selv hvis sagen prøves materielt.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at A modtog agterskrivelsen af 27. april 2021, og at hun ikke fremkom med bemærkninger ligesom det er ubestridt, at A modtog afgørelsen af 2. juli 2021, og at hun først klagede over afgørelsen den 17. januar 2022. Det kan lægges til grund, at klagefristen udløb den 2. oktober 2021.

Retten finder, at en overskridelse af klagefristen med 3 ½ måned ikke er en ubetydelig fristoverskridelse.

Det kan lægges til grund, at A den (red.dato.nr.3.fjernet) fødte en (red.køn.nr.1.fjernet). Barnet var født med behandlingskrævende (red.komplikation.nr.1.fjernet). Det kan lægges til grund, at barnet var i behandling fra den 28. juni 2021 med ugentlige konsultationer på (red.hospital.nr.1.fjernet) til udgangen af august 2021, at der ikke var hospitalsbesøg fra den 1. september 2021 til den 11. oktober 2021, og at A og barnet ikke har været indlagt i anledning af behandlingerne.

Retten finder ikke, at A ved fremlæggelse af journal for barnets ambulante behandlinger eller ved sin forklaring har godtgjort, at hun på grund af sygdom, hverken barnets eller egen sygdom, har været forhindret i at indgive klage indenfor den relevante klagefrist, der udløb 2. oktober 2021.   

A havde modtaget en agterskrivelse, der angav en påtænkt ændring af indkomsten for 2017, og hun modtog herefter en afgørelse, hvor man ændrede indkomsten med det samme beløb, som fremgik af agterskrivelsen. Det fremgik tydeligt, at der var tale om en afgørelse, og A modtog samtidig en ny årsopgørelse for 2017. Det var fremhævet i afgørelsen, at klage over afgørelsen skulle indgives senest 3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen.

Den omstændighed, at Skattestyrelsen i afgørelsen tillige har omtalt indkomståret 2018, der også var under sagsbehandling, og opfordret til indsendelse af yderligere bilagsmateriale for 2018, findes ikke at kunne give anledning til tvivl om, at der var truffet en afgørelse, der vedrørte indkomståret 2017. Der er således ingen holdepunkter for, at klagefristen først skulle regnes fra et senere tidspunkt end det, der var vejledt om i afgørelsen.

A har ikke dokumenteret et grundlag for, at det er sandsynligt, hun materielt skal have medhold i klagen over indkomstændringen ved en realitetsbehandling heraf, eller betydningen for hende.

Herefter, og da der ikke i øvrigt er grundlag for at fastslå, at skattemyndighedernes sagsbehandling er fejlbehæftet, finder retten efter en samlet vurdering, at A ikke har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at Skatteankestyrelsen skal se bort fra fristoverskridelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 6, 2. pkt.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 125.000 kr. Beløbet er fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr., med tillæg af moms 25.000 kr., i alt 125.000 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet Departementet ikke er momsregistreret. Retten har lagt vægt på sagens værdi, forberedelsens omfang, hovedforhandlingens varighed og resultatet.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 125.000 kr. 

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.