Sag BS-24983/2022-OLR

(7. afdeling)

Parter

A

(advokat Merete Andersen og advokat Marcus Gangdal iht. proceduretilladelse)

mod

Skatteministeriet

(advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard)

og

Sag BS-21032/2022-OLR

(7. afdeling)

Parter

Skatteministeriet

(advokat Mark Alexander Jarby Søndergaard)

mod

A

(advokat Merete Andersen og advokat Marcus Gangdal iht. proceduretilladelse)

Retten i Odense har den 19. maj 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-18327/2019ODE).

Landsdommerne Finn Morten Andersen, Susanne Lehrer og Thomas Smed (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

BS-24983/2022-OLR

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om principalt, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2001-2005 nedsættes med henholdsvis 1.062.463 kr., 1.334.499 kr., 768.595 kr., 803.242 kr. og 1.477.264 kr., i alt 5.446.063 kr., subsidiært at skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2005 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om principalt stadfæstelse, subsidiært at A’s personlige indkomst for indkomstårene 2001-2005 nedsættes med henholdsvis 1.062.463 kr., 1.334.499 kr., 768.595 kr., 803.242 kr. og 1.477.264 kr., og hans personlige indkomst for indkomstårene 2011-2015 forhøjes med tilsvarende beløb. 

Over for Skatteministeriets subsidiære påstand har A nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært at A’s skatteansættelser for indkomstårene 2011-2015 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

BS-21032/2022-OLR

Kærende, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at byrettens omkostningsafgørelse ændres, således at ministeriet tillægges sagsomkostninger for byretten med mindst 225.000 kr.

Indkærede, A, har påstået byrettens omkostningsafgørelse stadfæstet. 

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten yderligere fremlagt bevillingsskrivelser for 2000-2005 fra (red.etat.nr.1.fjernet) og R1-styrelse, R1-forskningsråd, med bilag vedrørende forskningsprojektet "(red-forskningsprojekt.nr.1.fjernet)". 

Der er desuden fremlagt (red.hospital.nr.1.fjernet)’s brev af 25. august 2000 til A vedrørende oprettelse af fondskonto (red.fondskonto.nr.1.fjernet) med bilag samt breve af 14. marts 2001, 19. november 2001, 17. september 2002 og 3. marts 2004 fra IH, (red.etat.nr.1.fjernet), til (red.hospital.nr.1.fjernet) om anvendelse af bevilgede forskningsmidler til indkøb af materialer og ansættelse af personale. Endvidere er fremlagt (red.hospital.nr.1.fjernet)’s projektregnskab af 8. juni 2009 for det nævnte forskningsprojekt for projektperioden 1. januar 2000 til 30. april 2007 samt revisorerklæring af 15. juni 2009 vedrørende projektregnskabet. Det fremgår af projektregnskabet, at der i projektperioden er tilgået (red.hospital.nr.1.fjernet) i alt 49.029.610 kr. fra (red.etat.nr.1.fjernet), at der i perioden er afholdt udgifter på i alt 74.595.102 kr., og at merforbruget på 25.572.257 kr. er finansieret med midler fra andre kilder på 9.908.670 kr. og ved udlæg fra (red.hospital.nr.1.fjernet) og (red.universitet.nr.1.fjernet) på henholdsvis 5.196.621 kr. og 10.466.966 kr. 

Endvidere er fremlagt "Year-End Summary of Charges" for 2001 vedrørende A’s (red.nationalitet.nr.1.fjernet) kreditkortkonto (red.konto.nr.1.fjernet) hos (red.etat.nr.1.fjernet) (red.union.nr.1.fjernet) samt kvittering for (red.universitet.nr.1.fjernet)’s overførsel den 4. april 2005 af 47.321 (red.valuta.nr.1.fjernet) til A’s (red.nationalitet.nr.1.fjernet) konto (red.konto.nr.2.fjernet) hos (red.etat.nr.1.fjernet) (red.union.nr.1.fjernet).

Der er endvidere fremlagt mailkorrespondance af 2. og 5. januar 2005 mellem A og KC, (red.universitet.nr.2.fjernet), om (red.arbejde.nr.1.fjernet) og overførsel af 14.000 (red.valuta.nr.1.fjernet), mailkorrespondance af 2. maj 2005 mellem A og SJ, G1-virksomhed, om (red.arbejde.nr.1.fjernet) og overførsel af 15.000 (red.valuta.nr.1.fjernet), mailkorrespondance af 8. og 9. august 2005 mellem A, KM, G1-virksomhed, og VI, (red.universitet.nr.1.fjernet), om (red.arbejde.nr.1.fjernet), samt mailkorrespondance af 8. og 16. november 2005 samt 1. december 2005 mellem A og SW, (red.universitet.nr.3.fjernet), om (red.arbejde.nr.1.fjernet) og betaling herfor. 

Endelig er der fremlagt anmodning af 10. oktober 2007 om yderligere fristforlængelse fra A’s advokat til Skattecenter Y1-by, SKAT’s sagsfremstilling af 5. januar 2008, SKAT’s anmodning af 6. maj om tiltalerejsning mod A, anklageskrift af 16. marts 2009 i straffesagen mod A, Rigsadvokatens afgørelse af 27. juni 2017 om erstatning i anledning af langvarig sagsbehandling, mailkorrespondance 30. november 2017 mellem medarbejdere hos SKAT angående bilagsmateriale, (red.område.nr.1.fjernet)’s Politis afgørelse af 14. december 2021 om påtaleopgivelse over for A, nekrolog om IH bragt den 17. juni 2002 i (red.avis.nr.1.fjernet), artiklen "(red.overskrift.nr.1.fjernet)?" af 10. oktober 2023 fra hjemmesiden (red.hjemmeside.nr.1.fjernet), A’s CV af 14. april 2024 samt kalenderoversigter for 2001-2005.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret blandt andet, at medarbejderne hos (red.institut.nr.1.fjernet) blandt andet hjalp med at (red.arbejdsopgave.nr.1.fjernet), som blev opbevaret fysisk på (red.institut.nr.1.fjernet). Dette arbejde blev ofte udført i weekenderne. Han har aldrig foretaget kontanthævninger fra sin konto i R1-bank med henblik på at aflønne medarbejdere på (red.institut.nr.1.fjernet). Han ansatte i 1994 VJ, som var bogholder og økonomiansvarlig for projektet i perioden 2001-2005. Det var VJ, der administrerede udbetalingen af løn fra deres "(red.kasse.nr.1.fjernet)" og indeholdelse af skat for så vidt angår disse medarbejdere. 

Forskningsprojektet havde til formål at finde årsager til udvikling af (red.handicap.nr.1.fjernet). Hvis årsagerne kunne identificeres og afhjælpes, ville den sundhedsmæssige besparelse opveje udgifterne til forskningsprojektet. Forskningen blev primært udført i Danmark med støtte fra (red.lokale.nr.1.fjernet) i Y2-by. Han var en af hovedpersonerne på projektet i Danmark, mens IH var afdelingsleder på den (red.nationalitet.nr.1.fjernet) del af projektet. 

Projektet blev påbegyndt på grundlag af en bevilling fra organisationen (red.projekt.nr.1.fjernet), som har sammenhæng med de midler, der er mærket "(red.projektnavn.nr.1.fjernet)". Det er blandt andet midlerne fra (red.projekt.nr.1.fjernet), som der henvises til med angivelsen "finansiering fra andre kilder" i projektregnskabet fra (red.hospital.nr.1.fjernet). Efterfølgende tilflød der også midler fra (red.etat.nr.1.fjernet). Han tog sammen med SD fra (red.etat.nr.1.fjernet) initiativ til at ansøge om supplerende midler til forskningsprojektet. Disse ansøgninger gik gennem (red.rådet.nr.1.fjernet) (senere R1-styrelse) og (red.etat.nr.1.fjernet), og processen tog 6-12 måneder. I de mellemliggende perioder blev forskningen, med undtagelse af lønninger, finansieret ved kredit hos leverandører og (red.hospital.nr.1.fjernet) ud fra en forventning om, at ansøgningerne ville blive imødekommet. Han har også anvendt sin egen løn og andre private midler og har optaget private lån for at afholde forskningsudgifter, herunder lønninger til ansatte. Han anvendte dengang mere end halvdelen af sin arbejdstid på 80-100 timer om ugen til at skaffe midler til projektet.

Alle 25 fakturaer ("invoices") til (red.hospital.nr.1.fjernet) vedrører refusion af udlæg for forskningsrelaterede udgifter afholdt i Y1-land. Rent praktisk betalte han f.eks. udgifter til indkøb af (red.produkt.nr.1.fjernet) med bankchecks udstedt på baggrund af hævninger fra hans danske (red.kort.nr.1.fjernet). De underliggende originale fakturaer vedrørende materialeindkøbene blev opbevaret på (red.lokale.nr.1.fjernet) i Y2-by. Han har ikke fremsendt disse underliggende fakturaer til (red.hospital.nr.1.fjernet). I det omfang (red.hospital.nr.1.fjernet) efterspurgte de underliggende fakturaer, måtte fondskontoret rekvirere dem direkte hos (red.etat.nr.1.fjernet). IH fra (red.etat.nr.1.fjernet) har over for fondskontoret skriftligt bekræftet afholdelsen af forskningsudgifterne og tilbudt at fremsende kopi af fakturaerne. (red.hospital.nr.1.fjernet) har ikke rejst noget tilbagebetalingskrav mod ham i anledning af de 25 fakturaer. Det har heller aldrig været drøftet, at han skulle dække nogen del af "merforbruget" på forskningsprojektet.

Han har ikke foretaget kontante hævninger af forskningsmidler i Danmark.

Han har derimod overført midler fra sine (red.nationalitet.nr.1.fjernet) bankkonti til sin danske bankkonto ved, at han i R1-banks filialer i Danmark har hævet beløb fra sine (red.nationalitet.nr.1.fjernet) kreditkort, som umiddelbart herefter er blevet indsat på hans danske bankkonto. Navnlig i 2005 blev overførslerne i stedet gennemført ved udstedelse af checks fra hans (red.nationalitet.nr.1.fjernet) konti til venner, som herefter overførte midlerne til hans danske konto. Baggrunden for denne fremgangsmåde var, at en direkte kontooverførsel fra hans (red.nationalitet.nr.1.fjernet) konti til hans danske konto krævede udfyldelse af fysiske skemaer og dermed hans fysiske tilstedeværelse i Y1-land.

De private udgifter, herunder rejseudgifter og private indkøb, som fremgår af kontoudtogene for hans og hans ægtefælles danske bankkonti, er finansieret med private midler. Det er korrekt, at det ikke fremgår af posteringerne, at der ikke er tale om forskningsmidler. Midlerne blev blandet sammen, men det er dog overordnet sådan, at private midler er blevet anvendt til privatforbrug og til forskning mens forskningsmidler kun er blevet anvendt til forskning. Alle forskningsrelaterede fakturaer blev betalt, så i sidste ende gik det op, selvom de enkelte transaktioner ikke kan følges krone for krone. Købet af en (red.bilmærke.nr.1.fjernet) i 2002 og af to både i 2003 og 2004 blev finansieret ved lån og kreditter, herunder lån i deres hus og sommerhus. Han har ikke fået sine udlæg til forskningsrelaterede udgifter refunderet fuldt ud, og det afspejles i, at deres private gæld steg i perioden. (red.hospital.nr.1.fjernet) har ikke rejst krav om tilbagebetaling af forskningsmidler. Midler tilhørende hans selskab G2-virksomhed er hverken blevet sammenblandet med forskningsmidler eller hans private midler.

Det er ikke på hans foranledning, at en af hans (red.nationalitet.nr.1.fjernet) kreditkortkonti blev oprettet i Y1-delstat i Y1-land. Det skyldtes en overdragelse af (red.etat.nr.1.fjernet) (red.kreditforening.nr.1.fjernet) kreditfaciliteter. Han har ikke haft hemmelige bankkonti i Y1-land. 

Han hørte først om denne skattesag, da SKAT og politiet ransagede hans bopæl den (red.dato.nr.1.fjernet). SKAT har alene korresponderet med hans advokat om sagen. SKAT har ikke bedt ham om at fremlægge fakturaerne til (red.hospital.nr.1.fjernet) eller vejledt ham om hvilken dokumentation, han skulle tilvejebringe.

Han har siden 2007 løbende forsøgt at fremskaffe relevante kontoudtog vedrørende sine (red.nationalitet.nr.1.fjernet) konti, men det var først i 2013, at han på sin forsvarsadvokats foranledning sikrede sig dokumentation herfor. Det var ikke muligt at komme i kontakt med (red.etat.nr.1.fjernet) (red.union.nr.1.fjernet) på anden vis end ved fremsendelse pr. fax. Han modtog aldrig svar på sine henvendelser til banken. Det er ikke rigtigt, at han først i 2013 forsøgte at fremskaffe (red.nationalitet.nr.1.fjernet) kontoudtog, eller at hans advokat rådede ham til ikke at fremlægge disse kontoudtog, således som det fremgår af byrettens gengivelse af hans forklaring. Han ved ikke, hvorfor det først i 2013 lykkedes at fremskaffe kontoudtog vedrørende hans (red.nationalitet.nr.1.fjernet) konti.

De kvartalsvise regnskaber over anvendte midler, som han forklarede om i Landsskatteretten, er i sagen. Der er tale om helt overordnede regnskaber. Det er ham, der har udarbejdet regnskaberne til de (red.nationalitet.nr.1.fjernet) myndigheder, selvom de fremstår som udarbejdet af UI fra (red.rådet.nr.1.fjernet).

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Skatteministeriet har til støtte for den subsidiære påstand anført navnlig, at A skal beskattes af 5.446.063 kr. i indkomstårene 2011-2015, hvis landsretten finder det godtgjort, at han har begået underslæb med hensyn til beløbet, og at der som følge heraf ikke skal ske beskatning af beløbet i indkomstårene 2001-2005. I så fald forældes (red.hospital.nr.1.fjernet)’s erstatningskrav mod A 10 år efter underslæbets ophør, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 2, jf. stk. 2, subsidiært (nugældende) § 3, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 2, hvorfor A har erhvervet ret til indkomsten i 2011-2015. Der er ikke grundlag for A’s synspunkt om, at forældelsesfristen ikke skulle være suspenderet. Udbetalingerne fandt sted over en længere periode, og hvis (red.hospital.nr.1.fjernet) havde haft kendskab til underslæbet, ville udbetalingerne være ophørt. De afledte skattekrav er ikke forældede, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, idet betalingsfristen for (første rate af) det tidligste (rest)skattekrav ved omperiodiseringen er den 20. september 2012.

Skatteministeriet har endvidere gjort gældende, at sagsomkostningerne for byretten efter sagens værdi, omfang og forløb samt varigheden af hovedforhandlingen i byretten bør fastsættes til mindst 225.000 kr. 

A har heroverfor anført navnlig, at (red.hospital.nr.1.fjernet)’s eventuelle tilbagesøgningskrav er en fordring på erstatning for skade forvoldt inden for kontraktforhold. Kravet er dermed omfattet af den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, og ikke af den tiårige forældelsesfrist i § 3, stk. 3, nr. 2. Da det allerede på udbetalingstidspunkterne måtte stå (red.hospital.nr.1.fjernet) klart, at midlerne ikke blev anvendt til forskning, blev kravet forældet i 2004-2008. Endelig retserhvervelse kan derfor først anses at være sket på dette tidspunkt. Der er tillige indtrådt forældelse i forhold til at foretage beskatning af midlerne i disse indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

A har med hensyn til omkostningsspørgsmålet gjort gældende, at byretten har fastsat sagsomkostningerne korrekt og i overensstemmelse med landsretspræsidenternes vejledende takster.

Landsrettens begrundelse og resultat

Indsætninger og hævninger i Danmark

Det er ubestridt, at der i årene 2001-2005 ved indsætninger på A og hans ægtefælles danske bankkonti og ved hævninger i Danmark på (red.nationalitet.nr.1.fjernet) kreditkort er tilgået A og hans ægtefælle beløb, der overstiger A’s selvangivne indtægter for de pågældende indkomstår med i alt 5.446.063 kr. 

Skattemyndighederne har anset de ikke-selvangivne midler for at udgøre skattepligtige indtægter fra Y1-land og har på den baggrund forhøjet A’s skattepligtige indkomst for 2001-2005 med i alt 5.446.063 kr. 

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, at den skattepligtiges samlede årsindtægter - med visse undtagelser - betragtes som skattepligtig indkomst, hvad enten indtægterne hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

A har gjort gældende, at de ikke-selvangivne beløb udgør forskningsmidler fra blandt andet (red.hospital.nr.1.fjernet), at forskningsmidlerne er udbetalt til hans bankkonto i Y1-land og herefter overført til bankkonti i Danmark, hvorfor der er sket sammenblanding med private midler, og at de udbetalte forskningsmidler faktisk er anvendt til forskning.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at A og dennes samarbejdspartner ved (red.etat.nr.1.fjernet) ((red.etat.nr.1.fjernet)), IH, i forbindelse med et forskningsprojekt i årene 2000-2005 fakturerede (red.hospital.nr.1.fjernet) med i alt 936.028 (red.valuta.nr.1.fjernet) (svarende til ca. 6,4 mio. kr.) for afholdte udgifter til indkøb af materialer og aflønning af personale, og at (red.hospital.nr.1.fjernet) i 2001-2005 udbetalte forskningsmidler med et tilsvarende beløb. 

På baggrund af de foreliggende kontooplysninger og den fremlagte "pengestrømsanalyse" lægger landsretten videre til grund, at forskningsmidlerne fra (red.hospital.nr.1.fjernet) blev udbetalt til en (red.nationalitet.nr.1.fjernet) bankkonto tilhørende A, og at midlerne herefter blev videreoverført til andre (red.nationalitet.nr.1.fjernet) bankkonti. Der er i perioden 2001-2005 foretaget en lang række overførsler mellem fem (red.nationalitet.nr.1.fjernet) bankkonti tilhørende A uden angivelse af, hvad de overførte midler skulle anvendes til, ligesom de overførte beløb ikke er holdt adskilt fra A’s øvrige formue. Endelig lægges til grund, at A har overført betydelige beløb fra sine (red.nationalitet.nr.1.fjernet) konti til danske bankkonti tilhørende ham og hans ægtefælle, dels ved hævninger i Danmark på (red.nationalitet.nr.1.fjernet) kreditkort, dels ved anvendelse af checks, der i en række tilfælde er udstedt til bekendte, som efterfølgende har overført beløb til A. 

Landsretten finder, at overførslerne er usædvanlige, og at A har afgivet skiftende og usammenhængende forklaringer om baggrunden for de mange overførsler mellem hans forskellige konti, der indebærer, at midler, der angiveligt vedrører forskningsudgifter afholdt i Y1-land, er overført til private konti i Danmark.

Under disse omstændigheder påhviler det A at godtgøre, at de indsatte og hævede beløb, som ikke er holdt adskilt fra hans øvrige økonomi, ikke var tiltænkt ham, ligesom der i lyset af overførslernes usædvanlige karakter og sagens oplysninger i øvrigt må stilles strenge krav til beviset herfor. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at A ved Vestre Landsrets ankedom af 14. december 2016 blev frifundet i straffesagen vedrørende overtrædelse af straffelovens § 289.

De fremlagte oplysninger giver ikke et tilnærmelsesvis fuldstændigt billede af A’s økonomiske forhold i 2001-2005, herunder af posteringer og pengestrømme mellem hans konti i Y1-land og Danmark. Som anført af byretten foreligger der endvidere ingen dokumentation for A’s afholdelse af forskningsudgifter, og hans forklaring i landsretten, hvorefter han har afholdt meget betydelige forskningsudgifter med allerede beskattede eller skattefrie midler, er ikke understøttet af objektive kendsgerninger, ligesom forklaringen ikke understøttes af oplysningerne om hans indtægts- og formueforhold i perioden. Landsretten finder på den baggrund, at der ikke er dokumenteret nogen klar sammenhæng mellem de foretagne indsætninger og hævninger i Danmark og afholdelsen af forskningsudgifter. A har derfor ikke godtgjort, at de indsatte og hævede beløb ikke var tiltænkt ham.

Der er ingen holdepunkter for at antage, at A ikke har erhvervet endelig ret til de omhandlede beløb i indkomstårene 2001-2005, hvor beløbene er hævet i Danmark eller indgået på A og hans ægtefælles danske bankkonti. Landsretten har herved lagt til grund, at der ikke er rejst krav mod A i anledning af udbetaling af forskningsmidler i 2001-2005.

Landsretten tiltræder herefter, at der har været grundlag for at forhøje A’s skattepligtige indkomst for 2001-2005 som sket.

Ugyldighed

Det fremgår af sagens oplysninger, at A ikke ønskede at udtale sig under SKAT’s behandling af sagen, og at han heller ikke på anden måde medvirkede til at oplyse sagen, herunder ved at fremlægge kontoudtog for sine (red.nationalitet.nr.1.fjernet) bankkonti, således som SKAT anmodede ham om. 

A forklarede i byretten, at han herved fulgte de råd, han fik fra sin advokat, og at han først i 2013 forsøgte at indhente kontoudtog for sine (red.nationalitet.nr.1.fjernet) bankkonti. Uanset at A i landsretten har fragået denne forklaring, finder landsretten ikke noget grundlag for at fastslå, at skattemyndighederne har foretaget en utilstrækkelig sagsoplysning eller i øvrigt har begået fejl i forbindelse med sagens behandling, som kan føre til ugyldighed. 

Sagsomkostninger og konklusion

Under hensyn til sagens værdi, karakter og omfang samt oplysningerne om hovedforhandlingens varighed i byretten finder landsretten, at sagsomkostningerne for byretten skal fastsættes til 225.000 kr. i overensstemmelse med Skatteministeriets påstand.

Med denne ændring stadfæster landsretten herefter byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 275.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt den omstændighed, at sagen i landsretten har været hovedforhandlet over fire retsdage.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at de sagsomkostninger, som A skal betale til Skatteministeriet, forhøjes til 225.000 kr.

I sagsomkostninger for landsretten skal A betale 275.000 kr. til Skatteministeriet. 

Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.