Dato for udgivelse
06 Aug 2024 07:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Jun 2024 20:35
SKM-nummer
SKM2024.386.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-13845/2023-OLR & BS-13828/2023-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Eftergivelse og gældssanering + Betalingsstandsning og konkurs + Ophør af virksomhed
Emneord
Skattepligtig gældseftergivelse, beskatning, maskeret udlodning
Resumé

Sagen angik for den ene skatteyder, om en række beløb, som blev overført direkte til skatteyderens daværende ægtefælle samt til deres fælles konto, udgjorde maskeret udlodning for skatteyderen. Landsretten fandt, at overførsler og indbetalinger måtte anses for at have passeret skatteyderens økonomi. Herefter og med henvisning til de af byretten anførte grunde, fandt landsretten, at beløbene skulle beskattes som maskeret udlodning. 

Sagen angik for den anden skatteyder dels, om en række kontanthævninger og overførsler som han ubestridt havde foretaget fra det selskab, han var hovedanpartshaver i, udgjorde maskeret udlodning, dels om skatteyderen havde opnået en skattepligtig gældseftergivelse. Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at hævninger og overførsler var sket i selskabets interesse. Det fremlagte under ankesagen kunne ikke føre til et andet resultat. Derudover fandt landsretten, med henvisning til de grunde, der var anført af byretten, at der var sket en skattepligtig gældseftergivelse. 

Sagen angik endvidere både for by- og landsret et spørgsmål om Landsskatterettens kompetence i henhold til skatteforvaltningsloven § 45. SKAT havde anset et tilgodehavende på en mellemregningskonto som et lønmellemværende. Landsskatteretten anså det i stedet for gæld, der var blevet eftergivet. Byretten fandt, at Landsskatteretten havde kompetence til at foretage ændringen. Landsretten stadfæstede i det hele byrettens dom.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 45

Kursgevinstloven § 21, stk. 1, jf. § 25, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, C.B.1.5

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, C.B.3.6

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landsskatteretten, 16-0270945, offentliggjort

Landsskatteretten, 16-0277726, offentliggjort

Byretten dom BS-4019/2020-FRB og BS-4034/2020-FRB, er offentliggjort som SKM2023.241.BR.

Appelliste

Sag BS-13828/2023-OLR

(5. afdeling)

Parter

A

(advokat René Bjerre v/advokat Johan Rathlau Møller)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Tim Holmager v/advokat Mathilde Wiberg (proceduretilladelse))

og

Sag BS-13845/2023-OLR  

(5. afdeling) 

Parter

B

(advokat René Bjerre v/advokat Johan Rathlau Møller) 

mod 

Skatteministeriet Departementet 

(advokat Tim Holmager v/advokat Mathilde Wiberg (proceduretilladelse)) 

Retten på Frederiksberg har den 1. marts 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS4019/2020-FRB og BS-4034/2020-FRB).

Landsdommerne Frosell, Jon Fridrik Kjølbro og Christian Ankerstjerne Rønneberg (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande for byretten. 

A har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 88.000 kr., at skatteansættelsen for indkomståret 2013 nedsættes med 178.400 kr., og at skatteansættelsen for indkomståret 2014 nedsættes med 436.852 kr., subsidiært at skatteansættelserne for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. 

Skatteministeriet heroverfor nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 nedsættes med 389.852 kr., mens hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 forhøjes med 389.852 kr., og at hans aktieindkomst for indkomståret 2014 forhøjes med 302.279 kr., og mere subsidiært at A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 nedsættes med 389.852 kr., mens hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 forhøjes med 389.852 kr., og at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 forhøjes med 302.279 kr. 

B har nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2014 nedsættes med 302.279 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. 

Skatteministeriet har heroverfor nedlagt påstand om stadfæstelse. 

Supplerende sagsfremstilling

Der er under ankesagen fremlagt kopier af 12 fakturaer fra G1-virksomhed til "G2-virksomhed". 

Af en udskrift fra Erhvervsstyrelsen fremgår, at G1-virksomhed var en enkeltmandsvirksomhed med PS som ansvarlig deltager, der blev startet den (red.dato.nr.1.fjernet) og ophørte den (red.dato.nr.2.fjernet). Af historiske stamdata fremgår, at virksomhedsnavnet fra 27. marts 2012 til 6. januar 2014 var "G1-virksomhed". 

Efter indholdet vedrører 5 fakturaer 2012, og 6 fakturaer vedrører 2013, mens 1 faktura er kopieret således, at det ikke kan ses, hvilket år den vedrører. 

På 7 af de 12 fakturaer er med håndskrift anført tal, der ligner datoer og beløb. Der er i alt 16 påtegninger med datoer og beløb. 

Forklaringer

A har afgivet supplerende partsforklaring. Endvidere har PE afgivet supplerende vidneforklaring.

A har forklaret supplerende blandet andet, at de fremlagte fakturaer er fra (red.firma.nr.1.fjernet)et G1-virksomhed, som han i lang tid havde benyttet som underleverandør. Virksomheden blev drevet af PS og havde vistnok en ansat, eller også var det PS’s søster, PE. Den under sagen fremlagte erklæring fra PE skyldes, at det var hende, der havde udført arbejdet på vegne af G1-virksomhed. Det er ikke ham, der med håndskrift har påført de tal på fakturaer, der viser datoer og beløb. Han antager, at det er PE, der har lavet påtegningerne. Der er tale om kontantbeløb, som PE modtog af ham. Kontantbeløbene var forskud, der blev modregnet i fakturaerne. Han førte selv regnskab med de kontante betalinger. De beløb, der fremgår af erklæringen fra PE, er kontantbeløb udbetalt til hende, og de er blevet modregnet i fakturaer fra G1-virksomhed. PE og PS var søstre og arbejdede sammen. Han ved ikke, hvordan PE og PS ordnede det indbyrdes. PE var hans kontaktperson, og det var generelt hende, han talte med. Han gik ud fra, at tingene var i orden. De fremlagte fakturaer er modtaget fra G1-virksomheds revisor. 

PE har forklaret supplerende blandt andet, at hun er søster til PS, der drev virksomheden G1-virksomhed. Hun arbejdede for sin søsters virksomhed som (red.jobtitel.nr.1.fjernet). Hendes søster arbejdede også. De fremlagte fakturaer fra G1-virksomhed vedrører arbejde udført for A. Foreholdt at der på 7 af de 12 fakturaer med håndskrift er påført tal, forklarede hun, at det drejer sig om datoer og beløb, der er skrevet af enten hende eller hendes søster. Det er efterhånden mange år siden. Der er tale om beløb, hun modtog kontant af A. De kontante betalinger blev fratrukket fakturaen. Det skete efter aftale med søsteren. Både hun og søsteren havde begge brug for penge. Hun bad derfor om forskud, og de kontante forskud blev trukket fra, når fakturaen blev betalt. Søsteren var bekendt med, at hun modtog kontante beløb som forskud. Hun har både tidligere og efterfølgende haft sit eget (red.firma.nr.1.fjernet). Hun og søsteren har i mange år arbejdet for A. 

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. 

Appellanterne har procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenter af 17. maj 2024, og indstævnte har procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenter af 20. maj 2024. 

Over for Skatteministeriets subsidiære påstand om, at A’s skattepligtige indkomst i 2015 skal forhøjes med 389.852 kr., har A under den mundtlige procedure frafaldet anbringendet om, at Skatteministeriet ikke kan nedlægge en sådan påstand under sagen, eller at en ændring af skatteansættelsen for 2015 vil være i strid med de frister, der følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 5, eller § 27, stk. 1, nr. 2, idet han i stedet gør gældende, at skatteansættelsen for 2015 i givet fald skal hjemvises til behandling ved Skattestyrelsen med henblik på en vurdering af, om fordringen er blevet nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1, jf. § 25, stk. 1, idet det ikke er godtgjort, at fordringen blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi. 

Landsrettens begrundelse og resultat

BS-13828/2023 (A)

Spørgsmål om kontanthævninger og overførsel

A var (red.jobtitel.nr.2.fjernet) i og ejer af G2-virksomhed. Af revisors påtegning på årsrapporten for 1. juli 2011 til 30. juni 2012 fremgår, at der var sådanne væsentlige mangler i selskabets bogføring, at revisor ikke kunne udtrykke nogen konklusion om årsregnskabet. Det er ubestridt, at de betydelige kontanthævninger i 2012, 2013 og 2014 og overførslen i 2013 er foretaget af A. Det påhviler A at godtgøre, at de kontante hævninger og overførslen har været anvendt til at dække selskabets udgifter, og under de foreliggende omstændigheder må der stilles store krav til beviset herfor.  

De 16 håndskrevne påtegninger med datoer og beløb på 7 af de 12 fakturaer fra G1-virksomhed, der er fremlagt under ankesagen, er kun til dels sammenfaldende med den erklæring fra PE, der var fremlagt under byretssagen. 

Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, stadfæster landsretten denne del af byrettens dom. Forklaringerne fra A og PE kan ikke føre til en anden vurdering. 

Spørgsmål om gældseftergivelse

Af de grunde, der er anført af byretten, som tillige støttes af indholdet af kurators redegørelse af 18. august 2014 og det efterfølgende forløb, stadfæster landsretten også denne del af byrettens dom. 

BS-13845/2023 (B)

Spørgsmål om overførsel til A og B’s fælles konto og indbetalinger på A’s konto

Det er ubestridt, at B på tidspunktet for overførslen og indbetalingerne i 2014 var (red.jobtitel.nr.2.fjernet) i og den reelle ejer af G3-virksomhed, at A og B var ægtefæller og samlevende, og at de begge arbejdede for og modtog løn fra G3-virksomhed. 

På den baggrund lægger landsretten til grund, at ikke kun overførslen til den fælles konto, men også indbetalingerne på A’s konto må anses for at have passeret B’s økonomi. 

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, stadfæster landsretten også denne del af byrettens dom. 

Landsretten stadfæster derfor i det hele byrettens dom.

Sagsomkostninger

Efter sagernes udfald skal A og B i sagsomkostninger for landsretten betale henholdsvis 45.000 kr. og 20.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbene er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagernes værdi på henholdsvis 351.626 kr. og 151.139,50 kr. er der taget hensyn til sagernes omfang og forløb, herunder varigheden af hovedforhandlingen, der i alt væsentligt var en gentagelse af sagens behandling for byretten. 

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes. 

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 45.000 kr. til Skatteministeriet. 

I sagsomkostninger for landsretten skal B inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet. 

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.