Parter
Sag BS-16718/2022-KBH
A
(v/advokat Hussain Ali Alhaidary
ved advokatfuldmægtig Camilla Fie Petersen)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Anne Laursen)
Denne afgørelse er truffet af dommer Nina Ringsted.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 29. april 2022.
Sagen drejer sig om sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2018 og 2019.
A har fremsat følgende påstande:
Principalt:
Den af Skattestyrelsen fastsatte skattepligtige indkomst for sagsøger nedsættes med 108.250 kr. for indkomståret 2018 og 40.450 kr. for indkomståret 2019.
Subsidiært:
Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgers skattenedsættelse for indkomstårene 2018 og 2019 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af F1-banks udskrifter vedrørende A’s (nu A) konto i F1-bank, at der ved indsættelse på kontoen modtaget
- den 26. april 2018 er angivet "Besked: Køb af TV",
- den 20. april 2018 er angivet "Lån",
- den 21. juli 2018 er angivet "Lån 2000kr",
- den 26. juli 2018 er angivet "Lån til (red.fjernet.navn)",
- den 14. august 2018 er angivet "Lån",
- den 17. august 2018 er angivet "Besked: DAB - køb",
- den 9. marts 2019 er angivet "Besked: Tak for lån",
- den 25. marts 2019 er angivet "Tak for lån :)".
Skattestyrelsen har beregnet A’s privatforbrug til 90.456 kr. i 2017, - 22.025 kr. i 2018 og 107.638 kr. i 2019.
Af udateret besked til Skattestyrelsen fra A (nu A) fremgår blandt andet følgende:
"Jeg har hermed forsøgt og gøre mit bedste på at samle alt bilagsmateriale og svare så godt på de oplysninger i har bedt om
(…)
5. Det har været privat kontant opsparing gennem årene, med alt fra salg af egne brugte ting, pant, gaver mm.
6. Har vedhæftet oversigt over hvad diverse overførsler er. Noget af det er private lån med barndomsvenner, hvor vi ikke har udarbejdet nogle former for gældsbreve, da vi er så tætte. Hvis det er noget jeg bliver pålagt, så får jeg gerne udarbejdet gældsbrevene."
Af Skatteankenævn Hovedstaden Nords afgørelse af 1. februar 2022 fremgår:
"…
Klagepunkt Skattestyrelsens Klagerens Skatteankenævn Hoved-
Afgørelse opfattelse staden Nords afgørelse
-------------------------------------------------------------------------------------------
Indkomståret 2018
Skattepligtig indkomst 108.250 kr. 0 kr. 108.250 kr.
Indkomståret 2019
Skattepligtig indkomst 40.450 kr. 0 kr. 40.450 kr.
Faktiske oplysninger
Ifølge skatteoplysningerne har klageren haft en lønindkomst på henholdsvis 61.591 kr. og 309.379 kr. i indkomstårene 2018 og 2019.
Ifølge CVR-registret har klageren den 1. maj 2018 stiftet virksomheden G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, c/o Y1-adresse. Klageren har været eneejer og administrerende direktør i enkeltmandsvirksomheden.
Klageren har i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. december 2019 arbejdet hos G1-virksomhed, CVR-nr. ...12 Y2-adresse.
Klageren har også i perioden fra den 1. oktober 2019 til den 31. december 2019 arbejdet hos G2-virksomhed, Y3-adresse.
Ved en gennemgang af det fremlagte kontoudtog fra F1-bank med konto (red.fjernet.kontonummer), har Skattestyrelsen konstateret indsætninger på klagerens konto. Som følge heraf har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst, da klageren anses for at have haft skattepligtig indkomst, som ikke er selvangivet.
Skattestyrelsen har beskattet klageren af følgende indsætninger for indkomståret 2018:
Dato Tekst Beløb Klagerens redegørelse
-----------------------------------------------------------------------------------------------
11-01-2018 MobilePay: NA 1.200,00 kr. (red.fjernet.avis)
18-02-2018 MobilePay: KH 1.750,00 kr. Lån
21-02-2018 MobilePay: NL 1.000,00 kr. Lån
22-03-2018 MobilePay: KH 1.000,00 kr. Lån
24-04-2018 MobilePay: LA 3.400,00 kr. Lån
05-07-2018 Overførsel KH 1.600,00 kr. Lån
06-07-2018 Lån / G3-virksomhedv/KM 1.050,00 kr. (red.fjernet.avis)
09-07-2018 MobilePay: VI 1.500.00 kr. (red.fjernet.avis)
21-07-2018 Lån 2000 kr
/ JA 2.000,00 kr. Lån
26-07-2018 Lån til esso /JA 2.000,00 kr. Lån
14-08-2018 Lån / JA 11.000,00 kr. Lån
17-08-2018 MobilePay: NJ 2.500,00 kr. (red.fjernet.avis)
04-09-2018 NS 30.000,00 kr. Lån
04-09-2018 G4-virksomhed 30.000,00 kr. Opsparing, gaver, pant samt salg af brugte ting
19-09-2018 G4-virksomhed 10.000,00 kr. Opsparing gaver, pant samt salg af brugte ting
03-10-201 MobilePay: LA 1.000,00 kr. Lån
06-10-2018 Overførsel / KH 1.000,00 kr. Lån
07-12-2018 MobilePay: MF 5.000,00 kr. (red.fjernet.avis)
29-12-2018 MobilePay: MJ 1.250,00 kr. (red.fjernet.avis)
-----------------------------------------------------------------------------------------------
I alt 106.750,00 kr.
Skattestyrelsen har beskattet klageren af følgende indsætninger for indkomståret 2019:
Dato Tekst Beløb Klagerens redegørelse
-----------------------------------------------------------------------------------------------
09-03-2019 MobilePay: IH 4.500,00 kr. Tilb. af meget gammelt lån
17-03-2019 MobilePay: MA 1.000,00 kr. Lån
17-03-2018 MobilePay: NH 1.450,00 kr. (red.fjernet.avis)
25-03-2019 Tak for lån /SJ 2.000,00 kr. Tilbagebetaling af meget gammelt lån
25-04-2019 SJ 2.000,00 kr. Tilbagebetaling af meget gammelt lån
26-04-2019 MD 3.500,00 kr. (red.fjernet.avis)
28-05-2019 Overførsel/ Hr. SA 2.000,00 kr. (red.fjernet.avis)
07-07-2019 G4-virksomhed 17.000,00 kr. Opsparing, gaver, pant samt salg af brugte ting
07-08-2019 Overførsel / SE 1.000,00 kr. Lån
15-08-2019 Overførsel / SE 1.000,00 kr. Lån
20-10-2019 MobilePay: VL 5.000,00 kr. (red.fjernet.avis)
-------------------------------------------------------------------------------------------
I alt 40.450,00 kr.
Der er fremlagt en mail af den 8. februar 2021 fra NN, R1-revision, hvoraf følgende fremgår:
"Så er jeg tilbage igen på min pind og har i samarbejde med G1-virksomhed svar på det efterspurgte.
Vi ved desværre ikke hvad for noget dokumentation der skal fremskaffes på salg egne brugte ting mv. både for 2018 og 2019.
4. Det er mig der er lånetager, der har ikke været udarbejdet gældsbreve, da det er tætte venner samt familie. Dog er det noget jeg kan få lavet nu?
IH’s 4.500 samt SJ’s 4.000, er nogle penge de havde lånt for langtid siden, som de har betalt tilbage.
Vi håber det besvarer de spørgsmål I har haft."
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at ændre klagerens årsopgørelse for indkomstårene 2018 og 2019 med henholdsvis 108.250 kr. og 40.450 kr.
Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:
"Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, og du skal hvert år selvangive din indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Dette fremgår af skattekontrollovens § 2, stk. 1.
Hvis der ikke er selvangivet fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt efter skattekontrollovens § 74, stk. 2.
Vi har indledningsvist opgjort, at du har et lavt privatforbrug i 2018 og 2019.
Vi har gennemgået dine bankudskrifter fra F1-bank og bedt dig om at redegøre samt dokumentere for indsætninger på dine bankkonti for 2018 og 2019.
I den forbindelse har vi henset til dit indkomstgrundlag, og at man tit lægger ud eller afregner mindre beløb for familie, venner og bekendte f.eks. via (red.fjernet.betalingsmiddel), hvorfor vi har taget udgangspunkt i beløb over 499 kr.
Vi har gennemgået din redegørelse, og efter vores vurdering virker en del af indsætningerne rimelige. Herefter kan vi godkende, at der i nogle af tilfældene er tale om indsætninger, som ikke er skattepligtige.
Det er dog vores vurdering, at der fortsat er indsætninger, hvor vi mangler dokumentation for, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler.
Vi vedlægger bilag 2, hvor der fremgår en oversigt over de indsætninger, som efter vores vurdering er skattepligtige. Det samlede beløb udgør 108.250 kr. for 2018 og 40.450 kr. for 2019.
Den manglende dokumentation gør, at vi ikke har mulighed for at vurdere om indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning.
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.
Det er vores vurdering, at der er tale om skattepligtige indtægter, idet du ikke har tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om indtægter, som ikke allerede er beskattet, eller som ikke skal beskattes hos dig.
Vi vil foretage en forhøjelse af din indkomst for 2018 og 2019 med henvisning til skattekontrollovens § 74, stk. 2, da du ikke har selvangivet fyldestgørende i 2018 og 2019. Skønnet vil tage udgangspunkt i dine bankudskrifter efter skattekontrollovens § 74, stk. 3, 4. punktum.
Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1 og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens 3, stk. 1.
Vi forhøjer din personlige indkomst for 2018 med 108.250 kr. og 2019 med 40.450 kr."
Skattestyrelsen har i høringssvaret sendt følgende bemærkninger:
"Af skatteyders bemærkninger til indsætningerne i indkomstårene 2018 og 2019 fremgår det, at skatteyder gør gældende, at skatteyder har dokumenteret og i hvert fald sandsynliggjort, at indsætningerne på bankkontoen i 2018 og 2019 ikke udgør en yderligere indtægtskilde, som skal beskattes.
Det er vores vurdering, at skatteyder ikke har fremlagt dokumentation på, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede midler eller fra midler, som allerede er beskattet.
Det samme gør sig gældende for de lån, som skatteyder har optaget. Disse er medtaget under indsætningerne, da skatteyder har oplyst, at der ikke foreligger nogen låneaftaler.
Der er ikke tilvejebragt nye oplysninger, hvorfor vi fastholder vores vurdering som helhed."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes til 0 kr. i indkomstårene 2018 og 2019, og subsidiær påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes mest muligt i indkomstårene 2018 og 2019.
Til støtte for påstanden er der anført:
"(…)
5. Skatteyders bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse
1.2 Indsætninger 2018 og 2019
Skattestyrelsen har beskattet af skatteyder af de beløb som fremgår af Skattestyrelsens bilag 2 (bilag 1).
Skattestyrelsens bilag 2 viser en oversigt over de indsætninger Skatteyder har haft på sin konto i indkomstårene 2018 og 2019. For 2018 er der i alt indsat 108.250 kr. og i indkomståret 2019 er der i alt indsat 40.450 kr.
Skatteyder har redegjort for hvert eneste beløb, men Skattestyrelsen har dog tilsidesat Skatteyders redegørelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at der for indkomstårene 2018 og 2019 kan konstateres, at Skatteyder har optaget lån for 62.250 kr. Det fremgår ikke at Skattestyrelsens afgørelse, hvorfor Skatteyders redegørelse ikke sandsynliggør, at der er tale om allerede beskattede midler, herunder at der ikke er tale om indtægter men lån.
Skatteyder gør på baggrund heraf gældende, at Skatteyder har dokumenteret og i hvert fald sandsynliggjort og dermed løftet sin bevisbyrde jf. SKM2004.162HR, SKM2009.325Ø og SKM2014.616.BR. I henhold til praksis medfører dette yderligere, at bevisbyrden herefter overgår til Skatteforvaltningen jf. Landsskatterettens kendelse af 7. januar 2014 (j.nr. 13-0095164).
Skattestyrelsen har i sagens natur ikke godtgjort, at der er tale om midler, som skal beskattes og dermed ikke løftet bevisbyrden for, at Skatteyder - på trods af den fremlagte dokumentation - alligevel skal beskattes af indsætningerne. Det bemærkes ligeledes, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at skærpe Skatteyders bevisbyrde i en sådan grad som det er sket i den konkrete sag jf. SKM2004,162HR, som fastslår at skatteydere enten skal dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre et konkret forhold. Der skal således mere til at dokumentere et forhold, end at sandsynliggøre et bestemt forhold, hvorved det ud fra en sproglig fortolkning, alene er et krav at forholdet som skatteydere påberåber sig alene, skal fremstå som værende sandsynlig. Såfremt dette er tilfældet, er det Skattestyrelsen der har bevisbyrden for, at dette, på trods af skatteyderens sandsynliggørelse, ikke er tilfældet.
På baggrund af ovenstående gør Skatteyder gældende, at Skatteyder har dokumenteret og i hvert fald sandsynliggjort, at indsætningerne på sin bankkonto i indkomstårene 2018 og 2019 ikke udgør en sådan yderligere indtægtskilde som skal beskattes.
(…)"
Klagerens repræsentant har den 17. oktober 2021 sendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:
"(…)
Skattestyrelsens opfattelse og betragtninger bestrides i sin helhed. Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsens betragtninger er i strid med praksis på området, ligesom Skattestyrelsens vurdering er udtryk for en uberettiget skærpelse af bevisbyrden.
Det fastholdes overordnet, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte Skatteyder som det er sket i indeværende sag, idet overførslerne alle er indkomstopgørelserne uvedkommende.
Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Af statsskattelovens § 5 fremgår der imidlertid en negativ afgrænsning af indtægtsbegrebet, hvorefter nærmere angivne formueforskydninger er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c fremgår det, at "Til indkomst henregnes ikke: de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån." Det er således i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c eksplicit tilkendegivet, at der til den skattepligtiges samlede årsindtægter ikke skal hen regnes indtægter, der hidrører fra optagelse af lån. Det følger endvidere, at en skatteyder ikke har pligt til at oplyse om de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån.
Fra praksis på området kan der henvises til Højesterets dom offentliggjort i TfS1999.404.H. Sagen vedrørte spørgsmålet om dokumentation for gældsposter i form af lån, som skatteyderen havde optaget hos sin far. Der var således tale om lån ydet mellem interesseforbundne parter. Højeste ret nåede frem til, at der ikke var grundlag for at fravige skatteyders forklaring som følge af, at der var fremlagt kontoudtog med de pågældende posteringer. Højesteret gav - i modsætning til Landsretten - herefter skatteyderen medhold.
Der kan videre henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS1998.46.0L. I sagen førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende omstændigheder til, at beløb, der var overført vederlagsfrit, blev anset for lån frem for skattepligtig indkomst.
Den foreliggende sag vedrørte en skatteyder, der havde modtaget et beløb på kr. 388.339 i forbindelse med et huskøb.
Skatteyderen købte i februar 1993 en ejendom for kr. 621.000, hvoraf kr. 403.070 blev betalt kontant.
Skatteyderen havde fra navngivne, ikke-beslægtede personer modtaget en række kontante beløb, som blev angivet til at være lån.
Der var ingen skriftlige lånedokumenter og ingen aftale om forrentning m.v.
Skattemyndighederne fandt, at der var tale om et gavebeløb, som var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra c, og forhøjede skatteyderens indkomst med kr. 388.339. Landsretten fandt imidlertid på grundlag af vidneforklaringerne, at der var tale om lån og tog skatteyderens påstand til følge, således at beløbet på kr. 388.339 ikke var en skattepligtig gave omfattet af statsskattelovens § 4, litra c.
Landsretten har bl.a. angivet følgende i sine præmisser:
"Efter de angivne forklaringer må det lægges til grund, at de kontante forstrækninger til købet af ejendommen [adresse] blev ydet som lån meden endelig ubetinget forpligtelse til tilbagebetaling. Dette bestyrkes af de nu foreliggende oplysninger om delvis indfrielse af lånene sammenholdt med den mulighed for finansiering, der blev opnået ved afhændelsen af ejendommen [adresse2]. Det findes derfor godtgjort, at de beløb sagsøgeren modtog i forbindelse med sit huskøb ikke kan anses som omfattet af statsskattelovens § 4, litra c."
Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten oprindeligt havde bemærket, at der ikke i forbindelse med det omhandlede beløbs udbetaling var oprettet en skriftlig låneaftale. Landsskatteretten havde endvidere tillagt det betydning, at der ikke var aftalt en forrentning af beløbet, ligesom der ikke var fastsat en dato for afvikling af det påståede lån.
På trods af disse forhold anså Landsretten det for dokumenteret, at der ̊ forelå̊ et reelt låneforhold hold. Landsretten tillagde det således ikke afgørende betydning, at beløbet ikke blev forrentet, og at der ikke var aftalt en eksakt dato for tilbagebetaling.
Der kan endvidere henvises til SKM2011.81.BR. De nærmere omstændigheder i sagen var, at SKAT havde anset en række bankoverførsler fra udlandet for skattepligtig indkomst for en skatte yder, der havde påstået, at der var tale om et låneforhold. SKAT havde anført, at der var tale om et effektivt lån, og at det fremlagte lånedokument var fremskaffet til lejligheden, efter at politiet havde sigtet skatteyderen for skatteunddragelse.
Lånevilkårene var usædvanlige, idet lånet på kr. 900.000 havde en løbetid på 75 år med en rente på 4 % p.a. Byretten fandt imidlertid, at der var tale om et låneforhold. Retten tillagde det afgørende betydning, at der var oprettet et egentligt lånedokument, samt at skatteyderen regelmæssig sigt havde overført beløb til långiveren. Uanset de usædvanlige vilkår, som lånet var ydet på, fandt retten det dokumenteret, at der var indgået en reel retlig forpligtende låneaftale. Henset hertil fandt byretten ikke, at de overførte beløb skulle medregnes til skatteyders skattepligtige indkomst.
Derudover kan der henvises til den ikke-offentliggjorte landsskatteretskendelse af den 9. marts 2006, jf. j.nr. 2-3-1926-1645. Sagen vedrørte en skatteyder, der havde optaget private lån fra fem personer i Y4-land for i alt kr. 230.000 til opstart af sin virksomhed i Danmark. Skatteankenævnet havde tilsidesat lånene og forhøjet skatteyderens indkomst, idet de ikke fandt det dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var sket pengeoverførsel til skatteyderen, og idet de fremlagte gældsbreve ikke var selvstændigt daterede eller oprettet i forbindelse med lånoptagelsen. Skatteyderen henledte særligt Landsskatterettens opmærksom på det forhold, at det i Y4-land var helt normalt, at der ikke blev oprettet lånedokumenter eller andre dokumenter til sikkerhed for indgåelse af låneaftaler. Landsskatteretten udtalte, at de efter en konkret vurdering af tilstedeværelsen af private lån for i alt kr. 230.000 godkendte disse og nedsatte forhøjelsen af skatteyderens indkomst.
En samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold førte således til, at Landsskatteretten anså det for sandsynliggjort, at skatteyderen havde optaget private lån i Y4-land.
Fra Landsskatterettens praksis kan der videre henvises til en afgørelse fra den 4. september 2014, jf. j.nr. 13-0210094, hvor en skatteyder havde modtaget en række kontante beløb fra familiemedlemmer, som var indsat på virksomhedens konto. Der var i alt modtaget kr. 425.000.
SKAT var af den opfattelse, at der var tale om skattepligtige indtægter i henhold til statsskattelovens § 4.
Landsskatteretten fastslog imidlertid, at der var tale om lån og henså i den forbindelse til, at der efterfølgende var udarbejdet lånedokumenter, at tilbagebetalingen var påbegyndt samt at lånet til en niece var indfriet.
Endelig kan der fra Landsskatterettens praksis henvises til afgørelser afsagt henholdsvis den 19. december 2013, jf. j.nr. 13-0179659, den 8. oktober 2014, jf. j.nr. 14-0676972 og den 17. marts 2016, jf. j.nr. 13-0249504. I de netop anførte afgørelser var SKAT af den opfattelse, at skatteyderne var skattepligtige af indsættelser på deres respektive bankkonti, jf. statsskattelovens § 4.
Landsskatteretten fastslog imidlertid i samtlige sager, at der ikke skulle ske en beskatning af indsættelserne, idet der mellem de implicerede parter var tale om låneforhold, som efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Det kan på baggrund af retsanvendelsen i de ovennævnte domme og afgørelser konkluderes, at det ikke skal tillægges afgørende betydning, hvorvidt der på udbetalingstidspunktet foreligger en skriftlig låneaftale eller ej, ligesom det forhold, at der ikke er aftalt en eksakt afviklingsdato, eller at fordringen ikke forrentes, ikke tillægges afgørende betydning.
Skattestyrelsens afgørelse er således udtryk for at væsentlig praksis er tilsidesat, til fordel for betragtninger som ikke kan begrunde, at Skatteyders indkomst skal forhøjes. Der gælder i henhold til praksis ikke et ubetinget krav om lånedokument. Det bemærkes, at SKM2008.905HR som Skattestyrelsen bl.a. henviser til vedrører en ganske konkret situation, hvor der under sagen var modstridende oplysninger i forhold til en hel families indtægtsforhold, ligesom der var tale om længere periode. Dommen er ikke sammenlignelige med indeværende sag.
På baggrund af ovenstående fastholder Skatteyder, at Skatteyder i hvert fald har sandsynliggjort, at indsætningerne ikke udgør yderligere indtægtskilder og at dette er i overensstemmelse med gældende praksis. Såfremt Skattestyrelsen på trods af den omfattende praksis, fastholder at der skal fremlægges lånedokumenter, gør Skatteyder gældende, at Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at der er tale om yderligere indtægtskilder. Det kan bl.a. ske ved at Skattestyrelsen iagttager sin oplysningspligt. Dette er imidlertid ikke sket, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er skærpet på et uberettiget grundlag."
Skatteankenævn Hovedstaden Nords afgørelse
Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-10-04 nr. 13).
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.
Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at godtgøre, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.
Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, jf. SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.
Der er foretaget indsætninger via (red.fjernet.betalingsmiddel), bankoverførsel og automatindbetalinger på klagerens konto på i alt 108.250 kr. i indkomståret 2018 og 40.450 kr. i indkomståret 2019, som Skattestyrelsen har anset som skattepligtig indkomst for klageren.
Klagerens repræsentant har blandt andet anført, at klageren har optaget lån på i alt 62.250 kr. Klageren har redegjort for, at kontantindsætningerne er nogle penge, der blandt andet stammer fra opsparing, gaver, pant samt salg af brugte ting på (red.fjernet.avis). For så vidt angår (red.fjernet.betalingsmiddel) overførslerne og bankoverførslerne, har klageren oplyst, at der er tale om lån og tilbagebetaling af gammelt lån samt salg af ting på (red.fjernet.avis).
Skatteankenævnet har lagt vægt på, at klagerens forklaringer ikke er understøttet af objektive kendsgerninger.
Skatteankenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene, der er tilgået hans konto, ikke udgør skattepligtig indkomst for ham. Der er særligt henset til, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang ved objektive kendsgerninger har sandsynliggjort, hvorfra pengene stammer.
Skatteankenævnet stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.
UB
Formand Sagsbehandler
Vejledende medholdsvurdering
Skatteankestyrelsen skal komme med en udtalelse om, i hvilket omfang der er givet medhold i klagen.
Medholdsvurderingen har betydning for, i hvilken grad klageren kan få omkostningsgodtgørelse af udgifter til rådgivning under klagesagen. Medholdsvurderingen er kun vejledende. Ansøgning om omkostningsgodtgørelse skal sendes til Skattestyrelsen, som træffer afgørelsen.
Skatteankestyrelsen udtaler følgende:
Der er ikke givet medhold i de påklagede forhold.
…"
Forklaring
A har forklaret, at han er (red.fjrnet.alder) år gammel. Han kom til Danmark som 10-årig. Han har arbejdet med (red.fjernet.arbejdstype), siden han var (red.fjernet.alder1) år. Han startede i 2018 sin egen virksomhed, G1-virksomhed. I 2019 blev virksomheden omdannet til et anpartsselskab. Selskabet eksisterer endnu.
Han var i 2018 lige kommet ud af fængslet og havde i en periode overvejet at starte sin egen virksomhed. Han var blevet fritstillet af sin tidligere arbejdsgiver, som også var et (red.fjernet.virksomhedstype), og havde lidt penge til gode. Han fik en varevogn i stedet for penge.
I en periode på 3 måneder prøvede han og NZ at gå sammen som partnere, men de fandt hurtigt ud af, at det ikke fungerede.
Det var i starten hårdt at starte egen virksomhed, selvom han har mange års erfaring med at slibe (red.fjernet.arbejdstype). Han startede som underentreprenør for større firmaer. Han mødte også NZ på denne måde.
Forevist Skattestyrelsens privatforbrugsopgørelse for 2018 og 2019, forklarede han, at hans økonomiske situation i 2018 og 2019 ikke var god. Han havde for nyligt startet sin virksomhed og var kommet ud af fængslet uden et job. Han kom igennem det, fordi han har så gode venner og familie. De personer, der overførte penge, er fortsat tætte relationer. Der er fortsat overførelser mellem dem. De har styr på overførslerne i deres egen kreds, men det er svært at sige, hvornår det ene eller andet lån blev givet. De laver alting sammen. Siden de var 17-18 år gamle har de haft et fælles sted, hvor de har kunnet "hænge ud" sammen. Det startede med en, der havde et kollegieværelse. De har stadig et fælles sted.
Mange af pengene var lånt, blandt andet fordi han havde skattegæld. Han var tidligere en rod. Han fik betalt skattegælden med hjælp fra lån. Han var tidligere en del af bandemiljøet og kunne ikke forestille sig at betale penge til det offentlige. Han forlod bandemiljøet. Han finder det lidt provokerende, at skattemyndighederne er efter ham nu. Han havde ikke forladt bandemiljøet, hvis han ville tjene "den slags penge".
De fleste af de personer, som han har modtaget penge fra ved salg på (red.fjernet.avis), husker han ikke. Det gælder VI, NJ, MF, MJ og VL. Han husker heller ikke, hvad han har solgt.
Han husker ikke specifikt, hvad han solgte til NA via (red.fjernet.avis). NA er hans vens kone. MD er en gammel ven, men han husker ikke, hvad han solgte til ham. Han har ikke kontakt med ham længere. Posteringen, som er angivet som Lån/G3-virksomhed, er fra KM, som er gift med NA.
Han knoklede for at få nulstillet sin gæld, som var tæt på 200.000 kr. til skattemyndighederne. Han havde også en gæld på 50.000 kr. og 60.000 kr. til private. Han havde et meget lavt privatforbrug, ind til målet blev nået. Hans familie støttede ham meget, og hans mor gav ham mad. Han begyndte på et tidspunkt at få udbetalt 40.000 kr. om måneden fra G1-virksomhed. Det var vist først i 2020.
Han har i nogle tilfælde modtaget tilbagebetaling af meget gamle lån. Det drejer sig blandt andet om betalingen fra IH den 9. marts 2019. IH er gift med LA. Han husker ikke, hvornår han lånte IH pengene. Han har også modtaget to betalinger fra SJ, som var hans (red.fjernet.relation) fra bandemiljøet. Han har hjulpet SJ gennem tiden. Han havde ikke en stor opsparing, som han kunne låne andre penge fra.
Automatindbetalingerne foretog han af penge, som han har gemt gennem tiden. Han har lagt lidt til side i en kuvert hos sin mor, da han ellers ville bruge dem. Han skulle bruge pengene til at betale for en leaset bil. Han havde sparret op i flere år. Måske fra han var 22 og 23 år gammel. Det var fra det tidspunkt, at han ikke kom hjemme hos hende mere.
I sin redegørelse til Skattestyrelsen, som fremgår af ekstrakten side 126, har han under punkt 5 skrevet "m.m". Han husker ikke, at han lagde noget specifikt i den. Det drejede sig hovedsageligt om opsparede penge.
KH var en barndomsven, som han løbende lånte penge af. Lånene blev altid modregnet på den ene eller anden måde. Han kunne ikke forstille sig at udarbejde gældsbreve til denne type af venner. Det kan have noget med deres kultur at gøre. De slås nærmest om, hvem der skal betale regningen. De er ikke nøjeregnende. Der var ikke hundrede procent kontrol med lånene. Det var meget "loose" i deres forhold. MA var også en af drengene. NS var også en af drengene, og han hjalp med en regning på ca. 60.000 kr. for en leaset bil. Lånet fra NS skulle betales tilbage. Han har betalt ca. 20.000 kr. tilbage. De aftalte ikke noget om, hvornår det skulle være tilbagebetalt. NL og LA var også nogle af drengene i gruppen af barndomsvenner. SE var ikke en nær ven, og han var ikke med i gruppen af barndomsvenner. De tog i byen hver weekend.
Ingen af lånene blev skrevet ned. Men han var ikke i tvivl om, at det var lån. Det var den kategori, der passede bedst til udvekslingen af pengene. Han ændrer gerne kategori, hvis der findes en, der passer bedre. Ved beløb på ca. 1000 og 2000 kr. kan det beskrives som lån, men de har et meget "loose" forbrug hinanden imellem. Han kan ved kontoudskrifter efter 2019 bevise, at de stadig overfører til hinanden.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:
"…
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje sagsøgers skattepligtige indkomst med i alt 148.700 kr. i indkomstårene 2018 og 2019 som sket.
Sagsøger har redegjort for samtlige indsætninger på sagsøgers bankkonto, herunder de 62.259 kr., som udgør lån optaget af sagsøger, jf. bilag 1.
På baggrund heraf gøres det gældende, at sagsøger har dokumenteret, og i hvert fald sandsynliggjort, at der er tale om beløb, som ikke udgør skattepligtig indkomst. Sagsøger har dermed løftet sin bevisbyrde, jf. SKM2004.162HR, SKM2009.325Ø og SKM2014.616.BR.
I henhold til praksis medfører dette yderligere, at bevisbyrden herefter overgår til skatteforvaltningen jf. Landsskatterettens kendelse af 7. januar 2014 (j.nr. 13- 0095164).
Af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c, fremgår det, at "Til indkomst henregnes ikke: de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån."
Det er således i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c, eksplicit tilkendegivet, at der til den skattepligtiges samlede årsindtægter ikke skal henregnes indtægter, der hidrører fra optagelse af lån.
Det følger endvidere, at en skatteyder ikke har pligt til at oplyse om de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån. Fra praksis på området kan der henvises til Højesterets dom offentliggjort i TfS1999.404.H. Sagen vedrørte spørgsmålet om dokumentation for gældsposter i form af lån, som skatteyderen havde optaget hos sin far.
Der var således tale om lån ydet mellem interesseforbundne parter. Højesteret nåede frem til, at der ikke var grundlag for at fravige skatteyders forklaring som følge af, at der var fremlagt kontoudtog med de pågældende posteringer. Højesteret gav - i modsætning til Landsretten - herefter skatteyderen medhold.
Der kan videre henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS1998.46.ØL. I sagen førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende omstændigheder til, at beløb, der var overført vederlagsfrit, blev anset for lån frem for skattepligtig indkomst.
Den foreliggende sag vedrørte en skatteyder, der havde modtaget et beløb på kr. 388.339 i forbindelse med et huskøb. Skatteyderen købte i februar 1993 en ejendom for kr. 621.000, hvoraf kr. 403.070 blev betalt kontant. Skatteyderen havde fra navngivne, ikke-beslægtede personer modtaget en række kontante beløb, som blev angivet til at være lån. Der var ingen skriftlige lånedokumenter og ingen aftale om forrentning m.v.
Skattemyndighederne fandt, at der var tale om et gavebeløb, som var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra c, og forhøjede skatteyderens indkomst med kr. 388.339. Landsretten fandt imidlertid på grundlag af vidneforklaringerne, at der var tale om lån og tog skatteyderens påstand til følge, således at beløbet på kr. 388.339 ikke var en skattepligtig gave omfattet af statsskattelovens § 4, litra c. Landsretten har bl.a. angivet følgende i sine præmisser:
"Efter de angivne forklaringer må det lægges til grund, at de kontante forstrækninger til købet af ejendommen [adresse] blev ydet som lån med en endelig ubetinget forpligtelse til tilbagebetaling. Dette bestyrkes af de nu foreliggende oplysninger om delvis indfrielse af lånene sammenholdt med den mulighed for finansiering, der blev opnået ved afhændelsen af ejendommen [adresse2]. Det findes derfor godtgjort, at de beløb sagsøgeren modtog i forbindelse med sit huskøb ikke kan anses som omfattet af statsskattelovens § 4, litra c."
Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten oprindeligt havde bemærket, at der ikke i forbindelse med det omhandlede beløbs udbetaling var oprettet en skriftlig låneaftale. Landsskatteretten havde endvidere tillagt det betydning, at der ikke var aftalt en forrentning af beløbet, ligesom der ikke var fastsat en dato for afvikling af det påståede lån.
På trods af disse forhold anså Landsretten det for dokumenteret, at der forelå et reelt låneforhold.
Landsretten tillagde det således ikke afgørende betydning, at beløbet ikke blev forrentet, og at der ikke var aftalt en eksakt dato for tilbagebetaling.
Der kan endvidere henvises til SKM 2011.81.BR. De nærmere omstændigheder i sagen var, at SKAT havde anset en række bankoverførsler fra udlandet for skattepligtig indkomst for en skatteyder, der havde påstået, at der var tale om et låneforhold. SKAT havde anført, at der var tale om et fiktivt lån, og at det fremlagte lånedokument var fremskaffet til lejligheden, efter at politiet havde sigtet skatteyderen for skatteunddragelse. Lånevilkårene var usædvanlige, idet lånet på kr. 900.000 havde en løbetid på 75 år med en rente på 4 % p.a. Byretten fandt imidlertid, at der var tale om et låneforhold.
Retten tillagde det afgørende betydning, at der var oprettet et egentligt lånedokument, samt at skatteyderen regelmæssigt havde overført beløb til långiveren.
Uanset de usædvanlige vilkår, som lånet var ydet på, fandt retten det dokumenteret, at der var indgået en reel retlig forpligtende låneaftale. Henset hertil fandt byretten ikke, at de overførte beløb skulle medregnes til skatteyders skattepligtige indkomst.
Derudover kan der henvises til den ikke-offentliggjorte landsskatteretskendelse af den 9. marts 2006, jf. j.nr. 2-3-1926-1645. Sagen vedrørte en skatteyder, der havde optaget private lån fra fem personer i Y4-land for i alt kr. 230.000 til opstart af sin virksomhed i Danmark. Skatteankenævnet havde tilsidesat lånene og forhøjet skatteyderens indkomst, idet de ikke fandt det dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var sket pengeoverførsel til skatteyderen, og idet de fremlagte gældsbreve ikke var selvstændigt daterede eller oprettet i forbindelse med lånoptagelsen.
Skatteyderen henledte særligt Landsskatterettens opmærksom på det forhold, at det i Y4-land var helt normalt, at der ikke blev oprettet lånedokumenter eller andre dokumenter til sikkerhed for indgåelse af låneaftaler. Landsskatteretten udtalte, at de efter en konkret vurdering af tilstedeværelsen af private lån for i alt kr. 230.000 godkendte disse og nedsatte forhøjelsen af skatteyderens indkomst. En samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold førte således til, at Landsskatteretten anså det for sandsynliggjort, at skatteyderen havde optaget private lån i Y4-land.
Fra Landsskatterettens praksis kan der videre henvises til en afgørelse fra den 4. september 2014, jf. j.nr. 13-0210094, hvor en skatteyder havde modtaget en række kontante beløb fra familiemedlemmer, som var indsat på virksomhedens konto. Der var i alt modtaget kr. 425.000.
SKAT var af den opfattelse, at der var tale om skattepligtige indtægter i henhold til statsskattelovens § 4. Landsskatteretten fastslog imidlertid, at der var tale om lån og henså i den forbindelse til, at der efterfølgende var udarbejdet lånedokumenter, at tilbagebetalingen var påbegyndt samt at lånet til en niece var indfriet.
Endelig kan der fra Landsskatterettens praksis henvises til afgørelser afsagt henholdsvis den 19. december 2013, jf. j.nr. 13-0179659, den 8. oktober 2014, jf. j.nr. 14-0676972 og den 17. marts 2016, jf. j.nr. 13- 0249504. I de netop anførte afgørelser var SKAT af den opfattelse, at skatteyderne var skattepligtige af indsættelser på deres respektive bankkonti, jf. statsskattelovens § 4.
Landsskatteretten fastslog imidlertid i samtlige sager, at der ikke skulle ske en beskatning af indsættelserne, idet der mellem de implicerede parter var tale om låneforhold, som efter statsskatteloven § 5, stk. 1, litra c, er indkomstopgørelsen uvedkommende. Det kan på baggrund af retsanvendelsen i de ovennævnte domme og afgørelser konkluderes, at det ikke skal tillægges afgørende betydning, hvorvidt der på udbetalingstidspunktet foreligger en skriftlig låneaftale eller ej, ligesom det forhold, at der ikke er aftalt en eksakt afviklingsdato, eller at fordringen ikke forrentes, ikke tillægges afgørende betydning.
Skattestyrelsens afgørelse i nærværende sag er således udtryk for, at væsentlig praksis er tilsidesat, til fordel for betragtninger som ikke kan begrunde, at Skatteyders indkomst skal forhøjes.
Der gælder i henhold til praksis ikke et ubetinget krav om lånedokument. Det bemærkes, at SKM 2008.905HR, som Skattestyrelsen bl.a. henviser til, vedrører en ganske konkret situation, hvor der under sagen var modstridende oplysninger i forhold til en hel families indtægtsforhold, ligesom der var tale om længere periode. Dommen er ikke sammenlignelig med denne sag.
På baggrund af ovenstående fastholder sagsøger, at sagsøger i hvert fald har sandsynliggjort, at indsætningerne ikke udgør yderligere indtægtskilder, og at dette er i overensstemmelse med gældende praksis.
Såfremt sagsøgte på trods af den omfattende praksis, fastholder at der skal fremlægges lånedokumenter, gør sagsøger gældende, at Skattestyrelsen har bevisbyrden for, at der er tale om yderligere indtægtskilder.
Det kan bl.a. ske ved at Skattestyrelsen iagttager sin oplysningspligt. Dette er imidlertid ikke sket, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er skærpet på et uberettiget grundlag.
Sagsøger skal samtidig fremhæve den centrale dom, der også er fremlagt i sagen ved skattemyndighederne. Det er skatteydere, der i udgangspunktet har bevisbyrden i skattesager. Dette er fastslået af Højesteret i SKM2004.162HR, hvor Højesteret udtaler sig om rækkevidden og omfanget af bevisbyrdereglerne. Dommen omhandler befordringsfradrag og er derfor inden for et andet område af skatteretten. Alligevel er dommen relevant, da Højesteret for første gang udtaler sig generelt om bevisbyrden i skattesager. Det har betydning for den måde, skattemyndighederne skal afgøre sagerne.
I den pågældende sag havde skatteyderen ved opgørelsen af sit befordringsfradrag lagt til grund at have daglig kørsel mellem hjemmet i Y5-område og arbejdsstederne i Y6-by og Y7-område i alt 698 km, og i en senere periode daglig kørsel mellem hjemmet på Y8-by og de samme arbejdssteder i alt 409 km. Hertil bemærkede Højesteret, at ikke alene skatteyderens selvangivne fradrag mellem den angivne bopæl i Y5-område og arbejdsstederne i Y6-by og Y7-område, men også den selvangivne befordring mellem den angivne senere bopæl på Y8-by og de samme arbejdssteder klart oversteg det sædvanlige, og at det måtte påhvile skatteyderen at dokumentere, eller i hvert fald sandsynliggøre, at den selvangivne befordring faktisk havde fundet sted.
Denne bevisbyrde var ikke løftet alene med de lejekontrakter og erklæringer fra arbejdsgiverne, som skatteyderen havde fremlagt. Trods skattemyndighedernes opfordring var det heller ikke sandsynliggjort, at han havde kørt mellem arbejdsstederne i Y6-by og Y7-område i det selvangivne omfang.
Til yderligere illustration kan der henvises til SKM2014.616.BR, der bl.a. drejede sig om, hvorvidt to nærmere specificerede beløb var blevet anvendt til køb af aktiver og senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Efter en konkret bevisvurdering fandt retten ikke, at beløbene blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med en skattepligtig avance, hvorfor skatteyderens indkomst og momstilsvar følgelig blev nedsat. Retten udtalte i den forbindelse:
"Retten finder derfor ikke, at det alene på grundlag af disse oplysninger kan lægges til grund, at de omtvistede beløb blev anvendt til køb af træpiller og værktøj, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge. Uanset den atypiske karakter af pengetransaktionerne mellem T og S, finder retten herefter ikke, at der er fornødent grundlag for at lægge til grund, at de to beløb blev anvendt til køb af aktiver, som senere blev solgt med skattepligtig avance til følge."
Der henvises desuden særligt til Landsskatterettens kendelse af 7. januar 2014 (j.nr. 13-0095164), der også er fremlagt i sagen for skattemyndighederne.
I den pågældende sag fandt Landsskatteretten ikke, at bevisbyrden var løftet fra SKATs side. I den pågældende sag forelå der en anmeldelse om sort arbejde, og SKAT havde ved en stikprøvekontrol i en uge observeret, at skatteyderen befandt sig på privatadresser på tidspunkter, der var i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Dette var imidlertid ikke tilstrækkeligt til at gennemføre en skønsmæssig indkomstforhøjelse ifølge Landsskatteretten, der bl.a. anførte følgende:
"Der foreligger en anmeldelse om sort arbejde vedrørende klageren i februar 2012. SKAT har ved en stikprøvekontrol observeret, at klageren har befundet sig på privatadresser på tidspunkter, der er i overensstemmelse med de i anmeldelsen angivne tider og steder. Ud fra en opgørelse af klagerens selvangivne indtægter og afholdte udgifter kan det desuden fastslås, at klageren har haft 56.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
3. Anbringender
Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gør Skatteministeriet overordnet gældende, at A er skattepligtig af de omhandlede indsætninger, der er modtaget på hans konto (bilag A) i indkomstårene 2018 og 2019. A har ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på hans bankkonto ikke er skattepligtige. Skatteankenævn Hovedstaden Nords afgørelse af 1. februar 2022 (bilag 1) er derfor korrekt.
3.1 Indsætningerne er skattepligtig indkomst for A
Det fremgår af statsskattelovens § 4 (…), at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, og det påhviler den skattepligtige at selvangive og oplyse om sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer) (…).
I tilfælde som det foreliggende, hvor der over en længere periode er indsat betydelige kontante beløb, som ikke er selvangivet - og henset til A’s indkomstforhold i den periode, hvor de mange kontante indsætninger forekom - påhviler det A at godtgøre, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, jf. f.eks. U.2009.163 H (…), SKM2008.905.HR (…), SKM2016.327.ØLR (…) og SKM2013.389.ØLR (…).
Skattemyndighederne har, efter en kontrol af A’s virksomhed G1-virksomhed, CVR-nr. 39470503, konstateret, at A i indkomstårene 2018 og 2019 på sin konto (red.fjernet.kontonummer) i F1-bank (bilag A), foruden den selvangivne lønindkomst, modtog 30 indsætninger på i alt 148.700 kr.
Indsætningerne er oplistet i sagens bilag 1, s. 2-3, ligesom de fremgår af kontoudtoget i bilag A.
Det fremgår af Skattestyrelsens forslag til afgørelse (bilag 1, s. 3), at der ved opgørelsen af indsætningerne er henset til det faktum, at man tit lægger ud eller afregner mindre beløb med familie, venner og bekendte f.eks. via (red.fjernet.betalingsmiddel), hvorfor Skattestyrelsen på den baggrund alene har taget udgangspunkt i indsætninger over 499 kr., jf. bilag 1, s. 3, 3. sidste afsnit.
Det er ubestridt, at der i de omhandlede indkomstår er indsat kr. 148.700 kr. på A’s bankkonto.
Der er tale om en række indsætninger af kontante beløb i en periode, der dækker to indkomstår, der ikke er selvangivet som skattepligtig indkomst.
Under disse omstændigheder påhviler det A at bevise, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for ham, jf. f.eks. U.2009.163 H (…) og SKM2008.905.HR (…).
Efter retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U.2011.1599 H (…), SKM2016.327.ØLR (…) og SKM2013.389.ØLR (…).
Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil således ikke være tilstrækkelige til at løfte denne skærpede bevisbyrde.
A har ikke løftet bevisbyrden for, ved sine i det hele udokumenterede betragtninger, at de kontante indsætninger for i alt 148.700 kr. i perioden fra 2018 til 2019 stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler. Indsætningerne er derfor skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.
I denne sag understøttes dette ligeledes af A’s negative/unaturligt lave privatforbrug for de omhandlede indkomstår, jf. bilag B.
Under sagens administrative behandling anmodede skattemyndighederne flere gange A om dokumentation for de mange indsætninger. Ved breve af henholdsvis den 7. maj 2020, den 30. juli 2020, den 31. august 2020 samt den 2. december 2020 efterspurgte skattemyndighederne således dokumentation for, at de omhandlede indsætninger ikke var skattepligtig indkomst.
A fremsendte i den forbindelse sin redegørelse til Skattestyrelsen (bilag C), hvoraf det fremgår, at indsætningerne i følge A dækkede over privat kontant opsparing, salg af egne ting, pant, gaver mv. Desuden fremgår det, at indsætningerne dækkede over private lån fra barndomsvenner, og at der ikke var udarbejdet gældsbreve, jf. bilag C, side 1. A har ikke i øvrigt fremlagt dokumentation for, at de omhandlede beløb ikke udgjorde skattepligtig indkomst.
A har hverken ved den for skattemyndighederne fremlagte redegørelse i bilag C, eller ved oplysningerne, som de fremgår af hans kontoudtog, jf. bilag A, dokumenteret, at midlerne hidrører fra lån, salg på (red.fjernet.avis) mv. Hverken A’s redegørelse eller kontoudtoget godtgør, at der er tale om beskattede midler.
3.2 Lån
A har ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation for, at en lang række af kontantindsætningerne på i alt 148.700 kr. i 2018 til 2019 stammer fra lån, jf. det i stævningen, side 12, og bilag C, anførte. Det af A anførte herom er derfor ikke tilstrækkelig bestyrket ved objektive kendsgerninger.
Det følger af fast retspraksis, at private lån skal dokumenteres på objektivt grundlag for at kunne lægges til grund, jf. f.eks. U.2009.476/2H (…), U.2011.1599 H (…) og SKM2011.493.ØLR (…). Endvidere skærpes bevisbyrden i en situation som den foreliggende, hvor der påstås at være tale om lån mellem nærtstående personer. Fra retspraksis kan f.eks. henvises til U.2009.2325 H (…) og SKM2018.309.ØLR (…).
A har ikke fremlagt dokumentation, der på objektivt grundlag dokumenterer, at de pågældende indsætninger udgør lån. A har selv oplyst, jf. bilag C, s. 1, pkt. 6, at der ikke er udarbejdet lånedokumenter. Desuden foreligger der ikke dokumentation for udbetalingen af lånene eller lignende materiale, der på objektivt grundlag dokumenterer, at indsætningerne udgør tilbagebetaling af lån. Endvidere er der tale om betalinger, der efter posteringsteksten hidrører fra en række forskellige personer, ligesom der ikke er sammenhæng i hyppigheden eller størrelsen af indsætningerne, der godtgør, at der er tale om låneforhold.
A har således ikke godtgjort, at de omhandlede indsætninger udgør lån.
3.3 Salg på (red.fjernet.avis), pant, gaver, opsparing mm.
A har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at de pågældende indsætninger hidrører fra salg på (red.fjernet.avis), gaver, opsparing og pant.
Den for skattemyndighederne fremlagte redegørelse, jf. bilag C, godtgør ikke, at indsætningerne hidrører fra salg af brugte ting på (red.fjernet.avis), gaver, pant eller privat opsparing, ligesom redegørelsen ikke er underbygget af nogen form for objektiv dokumentation. A har således ikke godtgjort, at de omhandlede indsætninger ikke er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.
Desuden har Skattestyrelsen beregnet A’s privatforbrug for de omhandlede indkomstår. Det fremgår heraf, at A havde et negativt privatforbrug på 22.025 kr. i indkomståret 2017, mens privatforbruget for indkomståret 2019 blev opgjort til 107.638 kr., jf. bilag B. A’s beregnede privatforbrug i de omhandlede indkomstår har derfor ikke levnet mulighed for, at han har kunnet foretage en privat opsparing.
A har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på hans bankkonto hidrører fra ikke skattepligtige eller allerede beskattede midler.
A har ikke godtgjort, at der er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. Det er alene, såfremt retten mod forventning måtte finde, at der i et vist omfang er grundlag for nedsættelse af de omhandlede forhøjelser af A’s skatteansættelse, og at denne nedsættelse indebærer et indkomstskøn, at sagen bør hjemvises. I dette tilfælde tilkommer det efter praksis skattemyndighederne at udøve dette skøn over indkomsten, jf. f.eks. U.2000.2039 H (…), U.1982.1115 H (…) og U.1978.660 H (…).
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
A har herunder anført, at kontoudskrifterne, og herunder bemærkningerne om de enkelte overførsler, udgør objektive kendsgerninger, der understøtter A’s forklaring.
Skatteministeriet har heroverfor anført, at kontoudskrifterne ikke udgør objektive kendsgerninger, der understøtter A’s forklaring, og har herunder henvist til, at der kan anføres, hvad som helst under bemærkningerne til den enkelte postering.
Rettens begrundelse og resultat
Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter.
Det er ubestridt, at der på A’s bankkonto er indsat beløb svarende til de af skattemyndighederne foretagne indkomstforhøjelser af A’s skattepligtige indkomster for indkomstårene 2018 og 2019.
I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på A’s konto, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år og i 2017, påhviler det A at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.
Retten finder efter bevisførelsen, at A ikke har godtgjort, at de modtagne beløb vedrører lån, tilbagebetaling af lån, tidligere opsparede midler og salg på (red.fjernet.avis), som forklaret af A.
Retten bemærker herved, at der ikke fuldt ud er overensstemmelse mellem bemærkningerne om "lån" og "(red.fjernet.avis)" anført under de enkelte posteringer på A’s kontoudskrifter på den ene side og A’s redegørelse for de enkelte posteringer på den anden side. Retten bemærker endvidere, at A’s oplysninger om lån og om, at han skulle have modtaget lån under særlige og meget løse vilkår ikke støttes af objektive kendsgerninger. Efter oplysningerne om A’s beregnede privatforbrug og A’s forklaring om sine økonomiske forhold finder retten ligeledes, at det ikke er godtgjort, at A havde opsparede midler svarende til automatindbetalingerne eller til at kunne yde lån svarende til de posteringer, der af A er angivet som tilbagebetaling af lån.
Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse for så vidt angår de skete forhøjelser af A’s skattepligtige indkomst i 2018 og 2019.
Skatteministeriet frifindes derfor.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 30.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.