Klagen vedrører SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse af grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2009 i henhold til dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten annullerer Vurderingsstyrelsens afgørelse af 4. januar 2021 og hjemviser sagen til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen.
Faktiske oplysninger
Ejendommen, der er vurderet med benyttelseskode 08 - Sommerhus, udgør matr.nr. 2[...] og 1[...], […], […] og har et samlet grundareal på 1.671 m2, heraf 75 m2 vandløb.
Klageren har ved digitalt skøde af 18. november 2019 erhvervet ejendommen med bebyggelse til overtagelse den 1. maj 2020.
Ejendommen er beliggende i byzone og omfattet af Kommuneplan 2004-2016 for By Y1 Kommune, planramme […] ([…]-kvarteret), vedtaget den 3. oktober 2005. Ejendommen er beliggende i et boligområde og udlagt til helårsbeboelse og offentlige formål. Det følger af kommuneplanen, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25, og at mindstegrundstørrelsen ved parcelhusudstykninger er 700 m2.
På vurderingstidspunktet er ejendommen placeret i vurderingskreds […] og grundværdiområde […], der betegnes som et boligområde med parcelhuse i byzone vurderet efter byggeretsværdiprincippet.
Grundværdien er i det påklagede vurderingsår specificeret således:
Pr. 1. oktober 2009:
| Byggeretspris | 2 stk. á 384.000 kr. | 768.000 kr. |
| Kvadratmeterpris | 1.080 m2 á 480 kr. | 518.400 kr. |
| Kvadratmeterpris | 591 m2 á 268 kr. | 158.388 kr. |
| Nedslag for udstykningsudgifter | | -96.507 kr. |
| Grundværdi i alt | | 1.348.281 kr. |
| Grundværdi afrundet | | 1.348.300 kr. |
Klageren har den 4. juni 2020 anmodet Vurderingsstyrelsen om genoptagelse af ejendomsvurderingen. Af anmodningen fremgår følgende:
"…
Vi har fornyligt købt et sommer hus I By Y2 på en helårs grund.
Som det er ny har vi to bygge ret på vores grund, tidligere ejer har fået afslag på at udstykke den ene bygge ret.
Vi gerne søge om at få genoptagelse af vurderingen, da vi menere at vi kun har en bygge ret og betaler for to.
Der løber en å gemmen vores to Matrikler og derfor ikke gør det muligt at bruge de 2 byggeretter vi har.
Vi mener at denne ændring vil give en andet udfald i vores vurdering.
…"
Lov nr. 1061 af 30. juni 2020, hvormed § 33 b blev indsat i skatteforvaltningsloven, trådte i kraft den 1. juli 2020.
Den 3. juli 2020 offentliggjorde Vurderingsstyrelsen styresignalet SKM2020.295.VURDST, der indeholder vejledning om skatteforvaltningslovens § 33 b:
"…
Den klageberettigede skal samtidig med anmodningen og senest den 31. oktober 2020 godtgøre, at den eller de vurderinger, der anmodes genoptaget, er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Ejendomsejer skal i den forbindelse fremsende den dokumentation, som støtter og underbygger anmodningen om genoptagelse.
Hvis en ejendomsejer mener, at der er flere vurderinger af en ejendom, der skal ændres, skal der anmodes om genoptagelse af alle de nævnte vurderinger.
Kravet om dokumentation for grundlaget for de indgivne anmodninger følger af skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 b.
Det fremgår således af skatteforvaltningslovens § 33 b, at det er en betingelse for genoptagelse af tidligere vurderinger, at der samtidig med fremsendelse af en anmodning om genoptagelse fremlægges den fornødne dokumentation for, at den vurdering, som anmodes genoptaget, er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 33.
Det beror på en konkret vurdering, om en anmodning er vedlagt tilstrækkelig dokumentation.
..."
Den 19. oktober 2020 sendte Vurderingsstyrelsen en vejledningsskrivelse til klageren. Af skrivelsen fremgår følgende:
"…
Vi vil fortsat tage stilling til, om oplysningerne i din henvendelse skal føre til ændring af vurderingen, og du får senere mulighed for at afgive bemærkninger til vores forslag til afgørelse, før vi træffer afgørelse om anmodningen.
Vi skriver dog til dig nu, for at gøre opmærksom på, at vi på grund af en lovændring vil træffe afgørelse om anmodningen på grundlag af den dokumentation, der er modtaget den 31. oktober 2020.
Hvis du vil sende yderligere dokumentation for din anmodning, skal vi derfor have modtaget dokumentationen inden den 31. oktober 2020.
…"
Den 8. december 2020 sendte Vurderingsstyrelsen et forslag til afgørelse til klageren med tre ugers høringsfrist.
Den 14. december 2020 ringede klageren til Vurderingsstyrelsen og gjorde, som argument for at der skulle ske genoptagelse, opmærksom på en servitut af 14. juli 1954, der ifølge skødet er tinglyst på ejendommen. Følgende fremgår af servitutten:
"…
Undertegnede ejer af parcellen matr.nr. 1[...] […], […], forpligter herved mig selv og efterfølgende ejere til ikke - uden de påtaleberettigedes samtykke - under nogen form at anvende parcellen til bebyggelse, lejrplads eller erhvervsvirksomhed.
Påtaleberettigede er de til enhver tid værende ejere af parcellerne: Matr.nr. […].
…"
Den 4. januar 2021 traf Vurderingsstyrelsen afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af grundværdiansættelsen pr. 1. oktober 2009 efter dagældende skatteforvaltningslovs § 33, stk. 3, med henvisning til, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt. Det er den afgørelse, der er påklaget. Af afgørelsen fremgår det, med henvisning til den af Vurderingsstyrelsen udsendte vejledning af 19. oktober 2020, endvidere, at den af klageren fremhævede servitut ikke kunne medtages i Vurderingsstyrelsens behandling af klagerens genoptagelsesanmodning, fordi servitutten ikke var blevet fremsendt inden den 31. oktober 2020.
Klageren har sammen med klagen af 1. juni 2021 til Skatteankestyrelsen, foruden ovenfornævnte servitut, indsendt materiale fra By Y1 Kommunes Byggesagsarkiv.
Af skrivelse af 31. marts 2008 til By Y1 Kommune fremgår følgende:
"…
Udstykning til selvstændig bebyggelse - Adresse Y1, By Y2, matrikelnumrene 2[...] […], […] og 1[...] […], […]
Med henvisning til behagelig telefonsamtale d.d. skal jeg venligst bede bygningsdirektoratet om at bekræfte, at ovenstående matr.nr. 1[...] […], […], ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse.
I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at matrikelnummer 1[...] […], […] er en del af ejendommen Adresse Y1, By Y2. De to matrikelnumre er samvurderet og der er tale om en sommerhusgrund.
…"
Teknisk Forvaltnings Byggesagssektion har den 18. juli 2008 udtalt følgende vedrørende opdeling af ejendommen i to selvstændige ejendomme:
"…
I brev af 31-03-2008 anmoder De kommunen bekræfte, at ovenstående matrikel 1[...] ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse.
De oplyser, at de to matrikler er samvurderet og at der er tale om sommerhusgrund.
Således foranlediget skal oplyses:
· at der er tale om to matrikler, som ikke er samnoteret. Dette betyder, at de kan sælges og bebygges efter gældende regler derom, hver for sig.
· at matriklerne er beliggende i helårsområde,
· at der ikke ses hjemmel eller begrundelse for kommunen, for ikke at godkende evt. ønske om opdeling af de to matrikler i to selvstændige ejendommen med hvert sit ejenddomsnummer.
Evt. yderligere opdeling af de 2 matrikler til flere vil være i strid med nugældende bestemmelser.
…"
Vurderingsstyrelsens afgørelse
Vurderingsstyrelsen har ved afgørelse af 4. januar 2021 givet afslag på anmodningen om genoptagelse af grundværdisansættelsen pr. 1. oktober 2009.
Af begrundelsen fremgår følgende:
"…
Derfor genoptager vi ikke vurderingerne
første vurdering, som du ønsker ændret, er vurderingen for 2009, og derfor skal vi vurdere sagen efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse. Det skal vi, fordi fristen for ordinær genoptagelse er senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Reglerne om ekstraordinær genoptagelse indeholder 3 betingelser, der alle skal være opfyldt, for at vi kan ændre vurderingerne:
1. Vurderingen skal være fortage på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller på grund af lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold.
2. Genoptagelsen skal føre til en ændring på mere en 20 procent af den værdiansættelse, der ændres.
3. Anmodningen skal være indgivet senest 6 måneder efter, du fik kendskab til det forhold, der begrunder genoptagelsen.
Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.
Du har bedt om at få ændret grundværdien.
Du mener at grundværdien er vurderet for højt og du mener, at grundværdien bør være ansat med 1 byggeret og ikke 2 byggeretter, da tidligere ejer ikke har fået tilladelse til udstykning. Samtidig gør du opmærksom på, at de 2 matrikler er adskilt at en å, hvilket forhindrer, at der kan bygges på matrikel 1[...].
Det kan vi ikke, fordi den ene af betingelserne ikke er opfyldt. Betingelsen i punkt 1 er ikke opfyldt, da antallet af byggeretter er et vurderingsmæssigt skøn.
Ifølge By Y1 kommunes byggesagsarkiv, som er offentligt tilgængeligt, er det i 2008 noteret, at der fra kommunens side ikke ses hjemmel til ikke at godkende et evt. ønske om opdeling af de 2 matrikler i to selvstændige ejendommen med hvert sit ejendomsnummer.
I forbindelse med telefonsamtale den 14. december 2020 gør du opmærksom på, at du har et dokument, som er afgørende for, at der ikke må bebygges på matrikel 1[...]. Dokumentet er imidlertid ikke fremsendt inden 31. oktober 2020 jf. vejledningen, som vurderingsstyrelsen har fremsendt den 19. oktober 2020. Dokumentet kan derfor ikke medtages i vores behandlingen af din anmodning om genoptagelse af grundværdien.
…"
I forbindelse med klagesagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen har Vurderingsstyrelsen den 14. januar 2021 udtalt følgende:
"…
Derfor mener vi, at der ikke er grund til at ændre afgørelsen
Genoptagelsesbetingelserne
Vi mener ikke, at betingelserne for genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2009 jf. Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 er opfyldt, da ejendommen ved vurderingen pr. 1. oktober 2009 ikke er vurderet på et fejlagtigt grundlag. Antallet af byggeretter er et vurderingsmæssigt skøn, som vi vurderer, er foretaget på korrekt grundlag.
Sagens faktum
I 2009 ændres antallet af byggeretter fra 1 til 2
Ejendommen er beliggende i byzone og er omfattet af kommuneplanramme […]. Maksimal bebyggelsesprocent er 30% af området som helhed.
I 2008 forespørges der ved kommunen omkring udstykning af matrikel 1[...].
Kommunen besvarer henvendelsen d. 18. juli 2008 således:
· at der er tale om to matrikler, som ikke er samnoteret. Dette betyder, at de kan sælges og bebygges efter gældende regler derom, hver for sig.
· at matriklerne er beliggende i helårsområde
· at der ikke ses hjemmel eller begrundelse for kommunen, for ikke at godkende evt. ønske om opdeling af de to matrikler i to selvstændige ejendomme med hvert sit ejendomsnummer.
Evt. yderligere opdeling af de 2 matrikler til flere vil være i strid med nugældende bestemmelser.
Dermed vil ejer umiddelbart godt kunne opdele og bebygge de 2 matrikler efter gældende regler, hver for sig.
Nye dokumenter i sagen
Vi kan ikke tage stilling til de oplysninger/dokumenter, som er kommet efter 1. november 2020.
Vi kan ifølge SFL § 33b ikke inddrage oplysninger / dokumenter i vores vurdering, som er modtaget efter 1. november 2020. Vi kan derfor ikke forsøge at opnå enighed med ejer efter SFL § 35a, stk. 5.
Ejer har efter d. 1. november 2020 fremsendt servitut vedrørende matriklen 1[...].
Servitutten er ikke tilgængelig i tinglysningen og indsendt efter fristens udløb, hvorfor den ikke er medtaget i betragtningen af sagen.
…"
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at grundværdien pr. 1. oktober 2009 skal genoptages.
Til støtte for påstanden er i klagen anført:
"…
- 31. marts 2008 skriver Teknisk Forvaltning, matrikel 1[...] ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse.
- Se ved tilføjet servitut, der infomere omkring at man ikke må bygge og derfor ikke kan udstykke matrikel 1[...].
- Center for By, Land og Vand tillader ikke bebyggelse af bolig inden for 10m af [...] bæk, der løber mellem matrikkel 1[...] og 2[...]. hvilket gør det umuligt at udstykke eller bygge på denne matrikel.
- der er ingen tilgang til matrikel 1[...] uden at skulle over [...] bæk, man kan ikke bygge en bro eller dække [...] bæk for Center for By, Land og Vand.
pga disse punker mener vi ikke at vi skal betale for 2 bygge ret på vores grund.
…"
Klageren har i forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling fremsendt følgende bemærkninger den 24. januar 2021 til Vurderingsstyrelsens udtalelse:
"…
Punkt 1
Telefonsamtale med […] fra Vurderingsstyrelsen, 8. dec. 2020. […] forklarer, at de ikke kan kigge i det offenligt tilgængelige ejendomsarkiv (hvilket vi ikke vidste og derfor ikke har indsendt de vedlagte servitutter).
Det kan derfor konkluderes, at der er blevet lavet en vurdering udfra de samme grundlag, som i 2009 - som vi mener kan karakteriseres som værende en fejlvurdering som også uddybes længere nede i punkt 5.
Vi mener derfor ikke, at vurderingsstyrelsen har lavet en opdateret vurdering. hvilket […] anbefaler også i samtalen, at vi sender en klage til jer (skattestyrelsen), fordi hun ikke har mulighed for at kigge mere ind i sagen.
Punkt 2
På billeder nedenfor vises [...] bæk mellem grund 1[...] og 2[...].
- Center for By, Land og Vand tillader ikke bebyggelse af bolig inden for 10m fra midten af [...] bæk, der løber mellem matrikkel 1[...] og 2[...]. hvilket gør det umuligt at udstykke eller bygge på matrikel 1[...].
[billedefil udeladt]
Punkt 3
På tegningen nedenfor har vi afmærket med rødt, den zone hvor det ikke er muligt at bygge på pga. af den oplyste 10m afstand til miden af [...] bæk.
(kilde: Center for By, Land og Vand By Y1 Kommune)
Optegnet med gult er efterbygge lovens krav om 2.5m afstand fra skæld.
Som i kan se, giver det et areal som er umuligt at bygge på (den lille hvide trekant).
[billedefil udeladt]
Punkt 4.
I vurderingsstyrelsen udtagelse begrunder de deres vurdering med at :
Kommunen besvarer henvendelsen d. 18. juli 2008 således:
· at der er tale om to matrikler, som ikke er samnoteret. Dette betyder, at de kan sælges og bebygges efter gældende regler derom, hver for sig.
Hvad der også står i samme brev er:
· yderligere opdeling af de 2 matrikler til flere vil være i strid med nugældende bestemmelser.
I samme sag nævner Teknisk Forvaltning at:
· 1[...] […], […], ikke kan udstykkes til selvstændig bebyggelse.
Punkt 5.
Vurderingsstyrelsen udtagelse:
I 2009 ændres antallet af byggeretter fra 1 til 2
Tidligere ejere som søgte om, at udstykke grunde til at sælge 1[...] fra. Har udtalt at udstykkelsen blev afslået fra By Y1 Kommune.
Det virker som om den ekstra byggeret er blivet tilføjet i denne sag. Kan det passe? Og er det muligt at kigge ind i hvorfor den blev ændret?
Punkt 6.
Vurderingsstyrelsen udtagelse:
Ejendommen er beliggende i byzone og er omfattet af kommuneplanramme […]. Maksimal bebyggelsesprocent er 30% af området som helhed.
Se udkast fra e-mail d. 12. okt. 2020, hvor […] fra Center for By, Land og Vand By Y1 Kommune skriver at:
“Til din orientering ved eventuel fremtidig projektering af tilbygning(er): Grundendes areal kan ikke lægges sammen ved beregning af bebyggelsesprocenten, med mindre de samnoteres ved landinspektør."
Det vil sige vi kan ikke bruge bebyggeleprocenten fra matrikel 1[...] til bebyggelse af matrikel 2[...].
Punkt 7.
- Der er ingen tilgang til matrikel 1[...] uden at skulle passere [...] bæk, da man ikke må hverken bygge en bro eller dække [...] bæk til iht. Center for By, Land og Vand.
[Billedefil udeladt]
Punkt 7.
På Spildevands kortet nedenfor ses det, at der går en hoved spildevands kloak igennem matrikel 1[...], hvilket gør det umuligt at bebygge matriklen.
[Billedefil udeladt]
Punkt 8.
Se ved tilføjet servitut, der informere omkring at man ikke må bygge og derfor ikke kan udstykke matrikel 1[...].
Undertegnede ejer af parellen matr.nr. 1[...] […], […], forpligter herved mig selv og efterfølgende ejere til ikke - uden de påtaleberettigedes samtykke - under nogen form at anvende parcellen til bebyggelse, lejrplads eller erhvervsvirksomhed.
På baggrund af ovenstående punkter, vil vi hermed søge om en revurdering af de to byggeretter som vi mener skal være en. Da vi ikke ser muligheden i at udstykke 1[...]. vi vil derfor også gerne anmode om at få en sagkyndig til at inspicere matrikel 1[...] på baggrund af korrekt vurdering.
Hvis Skattestyrelsen mener at Vurderingsstyrrelsens vurderingen er korrekt, vil vi gerne bede om en vejledning til udstykning af 1[...].
…"
Vurderingsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
Vurderingsstyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:
"…
Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
Det følger af Skatteankestyrelsens forslag til, hvordan Landsskatteretten skal afgøre sagen, at Landsskatteretten skal annullere Vurderingsstyrelsens afgørelse af den 4. januar 2021 og hjemvise sagen til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen.
Skatteankestyrelsen skriver, at Vurderingsstyrelsens afgørelse er behæftet med en konkret mangel som følge af manglende inddragelse af fremlagt dokumentation efter den 31. oktober 2020 samt manglende iagttagelse af officialprincippet, og at afgørelsen som følge heraf er ugyldig.
Klager har den 4. juni 2020 anmodet om genoptagelse af vurderingerne pr. 1. oktober 2009-2019 og har den 14. december 2020 telefonisk gjort opmærksom på en servitut, der understøtter klagers anmodning om genoptagelse. Vurderingsstyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse den 8. december 2020 og truffet afgørelse den 4. januar 2021.
Skatteankestyrelsen lægger vægt på, at klager oplyste Vurderingsstyrelsen om servitutten, inden Vurderingsstyrelsen traf afgørelse i sagen, og henviser i den forbindelse blandt andet til SKM2014.538.ØLR. Skatteankestyrelsen henviser desuden til, at det i sager, hvor en klageberettiget anmoder om genoptagelse, er den klageberettigede og ikke Skatteforvaltningen, der har ansvaret for, at sagsforberedelsen er forsvarlig, og at afgørelsen dermed træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det er dog fortsat Skatteforvaltningen, der har ansvaret for, at sagsforberedelsen er forsvarlig, og at afgørelsen dermed træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, jf. officialprincippet.
Skatteankestyrelsen vurderer uagtet bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 33 b, ikke, at officialprincippet med bestemmelsen skulle være fraveget eller modificeret i en grad, hvorefter relevant information, der fremlægges senere end anmodningen, ikke kan indgå. Skatteankestyrelsen finder derfor ikke, at det faktum, at klager første gang gør opmærksom på den pågældende servitut den 14. december 2020, skal medføre, at servitutten ikke inddrages i sagsfremstillingen.
Derfor mener vi ikke, at der er grundlag for at ændre vurderingerne
Vurderingsstyrelsen henviser til de specielle bemærkninger i lovforslag L194 af 20 maj 2020, hvoraf der bl.a. fremgår følgende om skatteforvaltningslovens § 33 b (vores understregning):
"Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen ikke genoptager vurderinger som nævnt i stk. 1 og 2 på baggrund af en anmodning om genoptagelse, der er modtaget den 1. november 2020 eller senere. Bestemmelsen indebærer, at ejendomsejerne ikke skal kunne anmode om genoptagelse fra og med den 1. november 2020. Dokumentation for påberåbte fejl i grundlaget for vurderingen vil skulle indgives samtidig med anmodningen om genoptagelse.
(…)
Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke genoptagelse eller revision i de tilfælde, hvor afgørelsesgrundlaget allerede er oplyst i en sådan grad, at det står klart, at der skal ske ændring i form af genoptagelse eller revision."
Det er Vurderingsstyrelsens klare opfattelse, at bestemmelsen, jf. både lovteksten og bemærkningerne, sætter en slutdato for indgivelse af anmodninger om genoptagelse og dokumentation herfor.
Det er således vores vurdering, at de påberåbte "fejl" i nærværende sag ikke var dokumenteret forinden den 1. november 2020, og at afgørelsesgrundlaget på dette tidspunkt ikke var oplyst henholdsvis dokumenteret i en sådan grad, at det stod klart, at vurderingerne opfyldte kriterierne om dokumentation i skatteforvaltningslovens § 33 for genoptagelse. Der var hverken den 4. juni 2020, hvor anmodningen om genoptagelse blev indgivet, eller på et senere tidspunkt inden den 1. november 2020 vedlagt dokumentation for, at vurderingen kunne genoptages. Dette på trods af, at Vurderingsstyrelsen den 19. oktober 2020 vejledte klager om, at dokumentation for anmodningen skulle indsendes senest den 31. oktober 2020 som følge af skatteforvaltningslovens § 33 b. Klager gjorde således først Vurderingsstyrelsen opmærksom på servitutten den 14. december 2020.
Vurderingsstyrelsen henviser i den forbindelse også til afsnit 2.5.2. i lovforslag L194 af 20 maj 2020:
"Det foreslås desuden, at ejendomsejernes mulighed for at anmode om genoptagelse af vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem ophører fra og med den 1. november 2020. Forud herfor vil der skulle gennemføres en generel vejledningsindsats. Det kan f.eks. ske i form af et styresignal og en pressemeddelelse. I styresignalet vil der blive redegjort for de fastsatte frister, krav til anmodninger om genoptagelse og om betingelserne for genoptagelse. Ejendomsejerne vil endvidere blive vejledt om, hvordan ejendomsejerne kan finde ud af, om der er fejl i netop deres vurderinger, der kan foranledige, at ejendomsejerne bør anmode om genoptagelse."
Vurderingsstyrelsen har i forbindelse med skatteforvaltningslovens § 33 b udsendt styresignalet SKM2020.295.VURDST, og i henhold til ovennævnte bemærkninger bl.a. redegjort for fristen for indsendelse af dokumentation. Det fremgår af styresignalets afsnit 5, at:
"Den klageberettigede skal samtidig med anmodningen og senest den 31. oktober 2020 godtgøre, at den eller de vurderinger, der anmodes genoptaget, er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold."
Vurderingsstyrelsen har dermed vejledt om fristen for indsendelse af dokumentation i både styresignalet og skrivelsen af den 19. oktober 2020 til klager.
I Skattestyrelsens forslag til afgørelse henvises der til høringsskemaet fra behandlingen af forslaget til lov nr. 1061, hvor det bemærkes, at forslaget ikke vil påvirke anmodninger om genoptagelse, der enten er under behandling eller er indgivet pr. 31. oktober 2020. Vurderingsstyrelsen anser svaret som et udtryk for det almindelige udgangspunkt, som er i overensstemmelse med udgangspunktet om, at den fornødne dokumentation fremsendes sammen med anmodningen. Vurderingsstyrelsen anser således ikke svaret som udtryk for, at der med indførelsen af skatteforvaltningslovens § 33 b, ikke er sat et sluttidspunkt for indgivelse af dokumentation.
Det er derimod Vurderingsstyrelsen klare opfattelse, at Vurderingsstyrelsen ved afgørelser vedrørende anmodninger om genoptagelse, der træffes fra og med 1. november 2020, udelukkende kan imødekomme anmodninger, der er modtaget før 1. november 2020 og udelukkende kan tage højde for dokumentation, der er indgivet før 1. november 2020. I forlængelse heraf bemærkes dog, at Vurderingsstyrelsen naturligt tager højde for de oplysninger, som styrelsen af fx anden grund er i besiddelse af.
Fortolkningen understøttes desuden af, at den lovgivningsmæssige løsning med skatteforvalt-ningslovens § 33 b beskrives som værende lignende afskaffelsen af grundforbedringsfradraget. I afsnit 2.5.2. i lovforslag L194 af 20 maj 2020 fremgår bl.a. (vores understregning):
"I forbindelse med afskaffelsen af grundforbedringsfradraget (FFF-sagerne) blev der anvendt en lignende lovgivningsmæssig løsning, hvor genoptagelse blev afskåret for både myndighederne og ejendomsejerne. Formålet og baggrunden for løsningen ved FFF-sagerne var bl.a., at genoptagelse af grundforbedringsfradrag var blevet sat i system i dele af rådgiverbranchen. Dette betød en meget stor tilgang af meget gamle sager til det daværende SKAT med helt utilfredsstillende lange sagsbehandlingstider over for borgerne og et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug for det daværende SKAT til følge."
At der i lov 925 af 18. september 2012, hvor fradrag for forbedringer blev afskaffet, eksplicit af lovteksten fremgår en frist for indsendelse af dokumentation, mens fristen i skatteforvaltningslovens § 33 b for indsendelse af dokumentation i forbindelse med en anmodning om genoptagelse alene fremgår af bemærkningerne samt af førnævnte styresignal, vurderes ikke at have betyd-ning i forhold til, at der for så vidt angår begge regelsæt gælder et lovfæstet krav om, at doku-mentationen skal foreligge senest på tidspunktet for udløbet af fristen for at anmode om genop-tagelse.
Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at en anden tolkning af skatteforvaltningslovens § 33 b vil stride direkte mod bestemmelsens bemærkninger og bestemmelsens formål. Formålet har været at sætte en klar og tydelig skæringsdato, herunder med formål om, at Vurderingsstyrelsen og klagemyndighed ikke fortsat vil skulle bruge uforholdsmæssigt store ressourcer på håndtering af gamle sager.
Vurderingsstyrelsens klare opfattelse er dermed, at det modsatte resultat, hvor en ejer blot kan supplere sin anmodning efter 1. november 2020 og helt indtil, at der træffes afgørelse, ikke har et juridisk ophæng. I så fald ville kravet om dokumentation i høj grad blive illusorisk, hvilket klart vurderes at være i modstrid med såvel lovens bemærkninger samt formål.
Endvidere understøttes ovenstående af selve indførelsen af skatteforvaltningslovens § 33 b, hvis utvetydige formål i en administrativ kontekst, udover at ejendomsejere ikke skulle kunne mødes med gamle krav fra Vurderingsstyrelsen, var, at Vurderingsstyrelsen ikke (fortsat) skulle anvende betydelige ressourcer på håndteringen af gamle sager. Der fremgår bl.a. følgende i de specielle bemærkninger i lovforslag L194 af 20 maj 2020:
"Formålet med de foreslåede bestemmelser er at komme godt fra start med det nye ejendomsvurderingssystem uden de komplikationer, gamle sager kan medføre, og for at sikre, at Skatteforvaltningen ikke skal anvende betydelige ressourcer på disse gamle sager frem for de nye ejendomsvurderinger."
Det er med baggrund i det ovenfor anførte, at Vurderingsstyrelsen indstiller, at Landsskatteretten stadfæster Vurderingsstyrelsens afgørelse.
…"
Landsskatterettens begrundelse og afgørelse
Retsgrundlaget
Reglerne om ordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering står i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. Da der er anmodet om genoptagelse den 4. juni 2020, er det følgende ordlyd af bestemmelsen, der er gældende, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020 med senere ændringer.
"Stk. 1. En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."
Derudover kan Vurderingsstyrelsen efter anmodning fra klageren eller af egen drift genoptage en vur-dering efter udløbet af den frist, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. Det står i skatte-forvaltningslovens § 33, stk. 3:
"Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis denne ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."
Anmodningen om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3 skal indgives senest 6 måneder efter, at den klageberettigede har fået kendskab til det forhold, der begrunder en genoptagelse. Det står i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 5:
"Stk. 5. Anmodning om genoptagelse efter stk. 3 og 4 skal indgives til told- og skatteforvaltningen, senest 6 måneder efter at den klageberettigede, jf. § 35 a, stk. 2, har fået kendskab til det forhold, der begrunder en genoptagelse. Anmodninger efter stk. 4 kan dog altid indgives inden for den frist, der er nævnt i stk. 1. Ved anmodning om genoptagelse efter stk. 3 og 4 skal den klageberettigede samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag."
Bestemmelserne blev i det væsentligste indsat med § 2, nr. 1, i lov nr. 925 af 18. september 2012 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven. Følgende fremgår om formålet med lovforslaget af pkt. 4. i forslagets almindelige bemærkninger:
"…
Dernæst foreslås det at ændre de eksisterende regler for genoptagelse af ejendomsvurderinger, således at en vurdering kan genoptages indtil den 1. maj det fjerde år efter udløbet af det år, hvor vurdering på et fejlagtigt grundlag første gang er foretaget. Dette vil i praksis sige, at ejeren af en ejendom vil have godt tre år til at få genoptaget den fejlagtige vurdering. Der foreslås endvidere regler for såkaldt ekstraordinær genoptagelse efter udløbet af den almindelige genoptagelsesfrist.
…"
Følgende fremgår tillige af bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 1, hvormed skatteforvaltningslo-vens § 33 blev affattet, som overordnet beskrivelse af formålet med forslaget:
"…
Videre foreslås det, at ejere af ejendomme fortsat skal have adgang til at søge fejlagtige vurderinger genoptaget, men det skal efter lovforslaget være på et mere præcist defineret grundlag, end tilfældet er i dag.
Genoptagelsesreglerne skal være sådan indrettet, at borgerne og myndighederne har samme mulighed for genoptagelse. Hvis borgerne kan forlange en vurdering genoptaget, skal myndighederne også kunne gøre det og vice versa.
I dag er der mulighed for at forlange meget gamle forhold genoptaget, omend det kun er med skattemæssig virkning inden for den almindelige genoptagelsesfrist. Det betyder, at genoptagelsesadgangen i dag praktiseres som en forlængelse af klagefristen fra de tiltænkte ¾ år til ca. 3½ år fra vurderingsterminen. Dette har ikke været hensigten med genoptagelsesbestemmelsen.
Det skal være muligt at genoptage vurderinger foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag. Dette foreslås gjort på den måde, at ejeren af en ejendom - eller en anden klageberettiget - kan få genoptaget en vurdering inden for den nugældende genoptagelsesfrist, hvis ejeren eller den klageberettigede kan godtgøre, at vurderingen er foretaget på et sådant faktisk fejlagtigt grundlag. SKAT har samme mulighed inden for den samme frist. Derudover foreslås der mulighed for ekstraordinær genoptagelse af vurderinger i visse andre situationer, jf. nedenfor.
…"
Det overordnede formål med skatteforvaltningslovens § 33 er således at sikre, at såvel ejeren af en ejendom som skatteforvaltningen har adgang til at få genoptaget en vurdering indenfor den gældende genoptagelsesfrist, når det kan godtgøres, at vurderingen er foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag.
Følgende fremgår af bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 1, om adgangen til at anmode om genoptagelse:
"…
Endelig foreslås det, at ejeren af ejendommen samtidig med anmodning om genoptagelse over for SKAT skal dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag. Der er ikke i lovteksten angivet, hvilken dokumentation der skal foreligge. Dette lader sig ikke gøre at opregne udtømmende, da der ikke på forhånd kan opstilles en liste over mulige situationer, hvor bestemmelsen vil skulle anvendes. Det afgørende er, at ejendommens ejer skal kunne dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag.
…"
Det fremgår således af bemærkningerne til bestemmelsen, at ejeren skal dokumentere, at der er grundlag for genoptagelse, og at dette skal gøres samtidig med anmodningen. Det bemærkes imidlertid, at der ikke kan opstilles en liste over, hvad der er at anse som tilstrækkelig dokumentation.
Tilsvarende fremgår følgende i bemærkningerne til bestemmelsen om anmodninger om ekstraordinær genoptagelse:
"…
Ejeren af ejendommen skal i alle tilfælde over for SKAT dokumentere, at vurderingen er foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag, således som det også er tilfældet ved genoptagelser på ejers foranledning efter stk. 1.
…"
Ifølge bemærkningerne skal ejeren således også ved anmodning om ekstraordinær genoptagelse godtgøre, at vurderingen er foretaget på faktisk fejlagtigt grundlag.
Den tidligere gældende skatteforvaltningslovs (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 som ændret ved § 9 i lov nr. 591 af 18. juni 2012) § 33, stk. 2 og 3, der var gældende inden ændringen med lov nr. 925 af 18. september 2012 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven, og som vedrørte adgangen til at anmode om genoptagelse og skatteforvaltningens adgang til at genoptage ekstraordinært, havde følgende ordlyd:
"§ 33…
Stk. 2. En klageberettiget, jf. § 38, stk. 1, der ønsker at få genoptaget en ejendomsvurdering, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Stk. 3. Skatterådet kan efter forelæggelse af told- og skatteforvaltningen, jf. § 2, stk. 2, foretage eller ændre en vurdering af en fast ejendom efter udløbet af fristerne i stk. 1 og 2. Skatterådet kan bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunal ejendomsskat."
Der fremgår således af den tidligere gældende parallelle bestemmelse, at dokumentation skal frem-lægges senest den 1. maj i det fjerde år efter vurderingsårets udløb. Der er således også i den tid-ligere gældende bestemmelse fastsat et tidsmæssigt krav for fremlæggelse af dokumentation.
I Østre Landsrets i dom af 26. juni 2014, offentliggjort i SKM2014.538.ØLR, traf Landsretten afgørelse om, at klageren skulle have genoptaget vurderingen, for så vidt angår grundværdien, fra og med den vurdering, hvor der var indrømmet genoptagelse for fradrag for forbedringer. Det fremgår af dom-men, at oplysningerne, som medførte et nedslag i grundværdien, var fremkommet, inden SKAT traf afgørelse i den verserende genoptagelsessag. Landsretten udtalte i dommen:
"…
Henset til den nære sammenhæng mellem de enkelte elementer i ejendomsvurderingen, til at hensynet bag reglerne om genoptagelse af ejendomsvurderinger er at opnå materielt rigtige resultater og til baggrunden for skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, finder landsretten, at de yderligere oplysninger, som H1 fremlagde i den verserende sag om genoptagelse, skulle indgå i behandlingen af denne med den virkning, at ændringen af grundværdien skal have virkning fra den 1. januar 2002. Den dagældende ordlyd af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, findes ikke at være til hinder herfor.
…"
Med § 5, nr. 3, i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, blev § 33 b indsat i skatteforvaltningsloven. Bestem-melsen i § 33 b vedrører afskæring af genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33. Bestemmel-sen i § 33 b trådte i kraft den 1. juli 2020, og følgende fremgår af bestemmelsen:
"§ 33 b. Fra og med den 1. november 2020 kan told- og skatteforvaltningen ikke i medfør af §§ 33, 33 a og 34 af egen drift genoptage eller varsle revision af vurderinger, der er foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
Stk. 2. Stk. 1 finder også anvendelse, for så vidt angår vurderinger foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, § 1 i lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen genoptager ikke vurderinger som nævnt i stk. 1 og 2 på baggrund af en anmodning om genoptagelse, der er modtaget den 1. november 2020 eller senere."
Af bestemmelsen fremgår således en frist for indgivelse af anmodning om genoptagelse efter blandt andet skatteforvaltningslovens § 33 senest den 31. oktober 2020. Der fremgår ikke krav til anmod-ninger om genoptagelse i bestemmelsens ordlyd.
Af pkt. 2.5.2. i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov 1061 (L 194 FT 2019-20) fremgår følgende:
"…
Det foreslås, at Skatteforvaltningen fra og med den 1. november 2020 ikke længere af egen drift skal kunne genoptage eller varsle revision af vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem. Dette omfatter alle vurderinger, både almindelige vurderinger, der er foretaget som egentlige vurderinger eller ved videreførelse, og omvurderinger, der er foretaget i det gamle vurderingssystem. Det foreslås desuden, at ejendomsejernes mulighed for at anmode om genoptagelse af vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem ophører fra og med den 1. november 2020. Forud herfor vil der skulle gennemføres en generel vejledningsindsats. Det kan f.eks. ske i form af et styresignal og en pressemeddelelse. I styresignalet vil der blive redegjort for de fastsatte frister, krav til anmodninger om genoptagelse og om betingelserne for genoptagelse. Ejendomsejerne vil endvidere blive vejledt om, hvordan ejendomsejerne kan finde ud af, om der er fejl i netop deres vurderinger, der kan foranledige, at ejendomsejerne bør anmode om genoptagelse.
…
forslaget [vil] ikke påvirke anmodninger om genoptagelse, der enten er under behandling eller er indgivet pr. 31. oktober 2020. Disse vil blive færdigbehandlet.
…"
Det fremgår således, at der af Skatteforvaltningen forud for den 1. november 2020 udøves en vejled-ningsindsats om blandt andet kravene til indholdet af anmodninger om genoptagelse, for eksempel ved udstedelse af et styresignal. Det fremgår ikke, at der er hjemmel til at fastsætte kravene til indholdet af anmodningerne i denne vejledningsindsats. Det fremgår imidlertid, at anmodninger modtaget inden den 1. november 2020 ikke vil blive påvirket af § 33 b, og at disse vil blive færdigbehandlet.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår:
"…
Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen ikke genoptager vurderinger som nævnt i stk. 1 og 2 på baggrund af en anmodning om genoptagelse, der er modtaget den 1. november 2020 eller senere. Bestemmelsen indebærer, at ejendomsejerne ikke skal kunne anmode om genoptagelse fra og med den 1. november 2020. Dokumentation for påberåbte fejl i grundlaget for vurderingen vil skulle indgives samtidig med anmodningen om genoptagelse.
…"
Af bemærkningerne fremgår, ligesom det er tilfældet i ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, at dokumentation, for at vurderingen er foretaget på et faktisk fejlagtigt grundlag, skal indgives samtidig med anmodningen.
Af høringsskemaet fra behandlingen af forslaget til lov nr. 1061 fremgår som svar på spørgsmål fra Advokatsamfundet følgende:
"…
Det bemærkes, at forslaget ikke vil påvirke anmodninger om genoptagelse, der enten er under behandling eller er indgivet pr. 31. oktober 2020. Disse vil blive færdigbehandlet.
…"
Ministeren bekræfter således i høringsskemaet, at rettidige anmodninger modtaget inden fristen i § 33 b ikke vil blive påvirket af forslaget.
Af ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i lov nr. 925 af 18. september 2012 om ændring af vurderingsloven og skatteforvaltningsloven fremgår en række bestemmelser af § 3, som fastsætter en frist for anmodning om genoptagelse af ansættelser af fradrag i grundværdien, ligesom bestemmelserne indeholder skærpede krav til dokumentation:
"…
Stk. 4.
For ejendomme, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden opfylder betingelserne for fradrag i grundværdi efter afsnit D i vurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002 som ændret senest ved § 14 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, uden at et sådant fradrag er givet, skal anmodning om ansættelse af fradrag være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest den 1. maj 2013. Fradraget gives i den til enhver tid ansatte grundværdi og ansættes til samme forholdsmæssige del af grundværdien, som fradraget har på det tidspunkt, hvor det bliver givet. Fradraget kan dog ikke overstige størrelsen på dette tidspunkt. Ansættelsen af fradrag kan ikke senere genoptages. Told- og skatteforvaltningen kan ikke foretage ansættelser af grundforbedringsfradrag i tilfælde, hvor ejeren ikke selv har anmodet om fradraget.
Stk. 5.
For ejendomme, for hvilke det på tidspunktet for lovens ikrafttræden ville være muligt at få genoptaget allerede ansatte grundforbedringsfradrag efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011 som ændret ved § 9 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, kan anmodning om genoptagelse af fradrag indgives til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen skal have modtaget anmodningen senest den 1. maj 2013. Ansættelse af fradrag som fastsat efter genoptagelse efter 1. pkt. kan ikke senere genoptages.
Stk. 6.
Ejendommenes ejer skal ved anmodninger efter stk. 4 og 5 vedlægge dokumentation for de udgifter, som der ønskes fradrag for, i form af skøde, købsaftale, lokalplan, luftfoto af udstykningen eller storparcellen, byggeregnskab med underbilag for de pågældende poster og fakturaer eller anden dokumentation for det udførte arbejde og udgiftens størrelse. Ønskes der fradrag for anlægsudgifter, skal der på luftfoto eller kortprint være markeret de veje, stier eller andre anlægsarbejder, der ønskes fradrag for, herunder skal der foreligge kopi af originale ledningskort med markering af det forsyningsanlæg eller hovedanlæg, der ønskes fradrag for, når dette er aktuelt. Ønskes fradrag for tilslutningsafgifter, skal der fremsendes takstblade, vedtægter, fakturaer eller anden dokumentation, der indeholder en beskrivelse af, hvilke grundforbedrende arbejder tilslutningsafgiften indeholder for den pågældende ejendom på byggemodningstidspunktet.
Stk. 7.
Der gives kun fradrag efter stk. 4-6 for faktisk dokumenterede udgifter. Er anmodning om ansættelse af fradrag som nævnt i stk. 4 og 5 modtaget af told- og skatteforvaltningen før den 1. januar 2013, og foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation pr. denne dato, skal dokumentation som nævnt i stk. 6 være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest den 1. maj 2013.
…"
I Landsskatterettens afgørelse af 4. maj 2017, offentliggjort i SKM2017.335.LSR, traf Landsskatteret-ten afgørelse om, at en genoptagelsesanmodning om ansættelse af fradrag for forbedringer i grund-værdien blev anset for omfattet af reglerne om de skærpede dokumentationskrav i ændringslov nr. 925, § 3, stk. 6 og 7. Det fremgår af afgørelsen, at genoptagelsesanmodningen var fremsendt uden dokumentation, og det forhold at der i anmodningen var henvist til et andet sagskompleks betød ikke, at den i sagskomplekset fremlagte dokumentation kunne anses vedlagt anmodningen. Lands-skatteretten udtalte i afgørelsen:
"…
Både under hensyn til ordlyden af ændringslovens § 3, stk. 6 og de specielle bemærkninger i lovforarbejderne er det rettens opfattelse, at når der i ændringslovens § 3, stk. 6 står, at dokumentation for de udgifter, der ønskes fradrag for, skal være vedlagt anmodningen, så skal det forstås sådan, at dokumentation for de udgifter, der ønskes fradrag for, skal være fremsendt i umiddelbar sammenhæng med anmodningen.
…"
Landsskatterettens begrundelse og afgørelse
Klageren har den 4. juni 2020 anmodet om genoptagelse af ejendomsvurderingen. Grundværdien er pr. 1. oktober 2009 fastsat med to byggeretter, og klageren har anmodet om genoptagelse med henvisning til, at det kun er den ene af ejendommens to matrikler, der må bebygges. Der var på anmodningstidspunktet ikke tvivl om, hvilken ejendom og hvilken vurdering anmodningen vedrørte, eller med hvilken begrundelse anmodningen blev indgivet.
Klageren gjorde den 14. december 2020 Vurderingsstyrelsen opmærksom på servitut af 14. juli 1954, der er tinglyst på ejendommen.
Vurderingsstyrelsen gav den 4. januar 2021 afslag på genoptagelse af grundværdien pr. 1. oktober 2009 med den begrundelse, at beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag ikke kan genoptages. Vurderingsstyrelsen har i afgørelsen anført, at dokumentation fremsendt senere end den 31. oktober 2020, ikke er medtaget i behandlingen af klagerens genoptagelsesanmodning.
Landsskatteretten bemærker, at skatteforvaltningslovens § 33 b, stk. 3, fastsætter en sidste frist for genoptagelse af egen drift og for indgivelse af anmodning om genoptagelse af såkaldte historiske vurderinger. Bestemmelsens ordlyd indeholder ingen særlige dokumentationskrav men henviser til reglerne i blandt andet § 33.
Det præciseres i bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 33 b, at anmodninger om genopta-gelse skal være modtaget inden den 1. november 2020, og at konsekvensen af at indgive anmodnin-gen efter fristen vil være, at anmodningen afslås. Der angives desuden i disse bemærkninger - som det eneste sted i lovforslaget - at der "samtidig" med anmodningen om genoptagelse skal indgives dokumentation, ligesom i ordlyden af den gældende § 33, stk. 1 og 5. Retten bemærker imidlertid, at det også fremgår af bemærkningerne, at der ikke kan opstilles en liste over, hvad der kan udgøre tilstrækkelig dokumentation efter § 33.
Retten bemærker endvidere, at det fremgår af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og 5, at den klageberettigede ved anmodning om genoptagelse samtidig skal vedlægge dokumentation. Formuleringen fra bestemmelsernes ordlyd om, at oplysningerne skal vedlægges "samtidig" med anmodningen, gengives i bemærkningerne til de gældende bestemmelser om genoptagelse.
Retten bemærker endvidere, at det i sager, hvor en klageberettiget anmoder om genoptagelse, er den klageberettigede og ikke Skatteforvaltningen, der, som udgangspunkt, skal oplyse sagen. Det er dog, jf. officialprincippet, fortsat Skatteforvaltningen, der har ansvaret for, at sagsforberedelsen er forsvarlig, og at afgørelsen dermed træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Retten finder, at det er med urette, at Vurderingsstyrelsen har undladt at inddrage dokumentation fremlagt af klageren efter den 31. oktober 2020.
Retten har herved lagt vægt på, at det ikke mere specifikt noget sted i forarbejderne til bestemmelserne er angivet, at officialprincippet skulle være fraveget eller modificeret i en sådan grad, at relevant information, der for eksempel fremlægges senere end anmodningen men inden afgørelsen, ikke skal inddrages i afgørelsesgrundlaget. Det angives heller ikke i forarbejderne, at Skatteforvaltningen skulle være afskåret fra at indhente oplysninger eller lægge vægt på oplysninger, som myndigheden allerede måtte være i besiddelse af.
Af dommen gengivet i SKM2014.538.ØLR fremgår det, at der i sagen efter den udgave af skatteforvaltningslovens § 33, der var gældende inden ændringen med lov nr. 925, kunne fremlægges oplysninger om den ansættelse, der var anmodet genoptaget, senere end anmodningen og endda efter udløbet af fristen for at anmode om genoptagelse i det hele taget. Østre Landsret begrundede dommens resultat med, at hensynet bag reglerne om genoptagelse var at opnå det materielt rigtige resultat, og at det derfor skal være muligt at fremlægge relevante oplysninger, når Skatteforvaltningen ikke endnu har truffet afgørelse i forhold til anmodningen.
Officialprincippet er, jf. ovenstående, således ikke fraveget eller modificeret med skatteforvaltningslovens § 33 i en grad, der gør, at anmoderen var helt afskåret fra at underbygge sin anmodning senere i sagsbehandlingen. Dette gør sig gældende, til trods for at der i ordlyd og forarbejder til både den gældende og tidligere gældende § 33 figurerer en angivelse af, at der skal fremlægges oplysninger, som kan begrunde en ændring og dermed genoptagelse, på et specifikt tidspunkt - enten samtidig med anmodningen eller inden fristen for indgivelse af anmodning om genoptagelse.
Det angives heller ikke specifikt i forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 33 b, at officialprincippet skulle være fraveget eller modificeret i en grad, hvorefter relevant information, der for eksempel fremlægges senere end anmodningen, ikke kan indgå. Det angives heller ikke i forarbejderne, at Skatteforvaltningen skulle være afskåret fra at indhente oplysninger eller kunne undlade at lægge vægt på oplysninger, som myndigheden modtager.
Det fremgår endelig ikke af bemærkningerne til § 33 b, at Skatteforvaltningen som led i den vejledningsindsats, der er omtalt i bemærkningerne, kan normere kravene til indholdet af anmodningerne om genoptagelse, der modtages inden den 1. november 2020.
Af pkt. 2.5.2. i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov nr. 1061 og af høringsskemaet fra behandlingen af forslaget til lov nr. 1061 fremgår tværtimod eksplicit, at anmodninger, der er modtaget senest den 31. oktober 2020, ikke bliver påvirket af forslaget. Det taler tilsvarende for, at de almindelige regler for behandlingen af sådanne anmodninger gælder, og at selve sagsoplysningen af anmodninger derfor skal følge de almindelige regler i skatteforvaltningslovens § 33 og dermed officialprincippet.
Retten finder på baggrund af ovenstående, at klageren efter skatteforvaltningslovens § 33 kunne fremlægge oplysninger som dokumentation for påberåbte fejl i grundlaget for vurderingen, frem til at Skatteforvaltningen har truffet afgørelse om spørgsmålet om genoptagelse, og at skatteforvaltningslovens § 33 b ikke påvirker denne retsstilling.
Vurderingsstyrelsens henvisning til, at den lovgivningsmæssige løsning med skatteforvaltningslovens § 33 b beskrives som værende lignende afskaffelsen af grundforbedringsfradraget i afsnit 2.5.2. i lov-forslag L 194 af 20. maj 2020 ændrer ikke herpå.
Ligesom det gør sig gældende i skatteforvaltningslovens § 33 b skulle anmodninger vedrørende grundforbedringsfradrag efter § 3, stk. 4 eller 5, i lov nr. 925, være indgivet inden en given dato. På det punkt er de to lovgivningsløsninger ens. I modsætning til § 33 b var dokumentationskravene til anmodninger imidlertid tæt reguleret i § 3, stk. 6 og 7, i lov nr. 925. På det punkt adskiller de sig.
Af afgørelsen gengivet i SKM2017.335.LSR lagde Landsskatteretten netop vægt på § 3, stk. 6, 1. pkt., i vurderingen af, hvad det relevante oplysningsgrundlag var i sagen.
Det fremgår af pkt. 2.5.2. i de almindelige bemærkninger til forslaget til lov nr. 1061, at Skatteforvaltningen skal vejlede generelt om indholdet af reglerne i blandt andet skatteforvaltningslovens § 33 b.
Den 3. juli 2020 offentliggjorde Vurderingsstyrelsen styresignalet i SKM2020.295.VURDST, der indeholder vejledning om skatteforvaltningslovens § 33 b. Det fremgår blandt andet af styresignalet, at den klageberettigede samtidig med anmodning om genoptagelse og senest den 31. oktober 2020 skal godtgøre, at grundlaget for en vurdering er fejlagtigt.
Vurderingsstyrelsen henviser i sin afgørelse til "vejledningen, som vurderingsstyrelsen har fremsendt den 19. oktober 2020" som begrundelse for ikke at medtage oplysninger, der er fremsendt efter 31. oktober 2020, i behandlingen af klagerens genoptagelsesanmodning. I udtalelserne til Skatteankestyrelsen skriver Vurderingsstyrelsen med henvisning til skatteforvaltningslovens § 33 b, at den ikke kan tage stilling til de oplysninger, som er kommet efter den 1. november 2020.
Retten bemærker, at Vurderingsstyrelsen ikke som led i vejledningsindsatsen kunne ændre kravene til dokumentation efter skatteforvaltningslovens § 33.
Klageren oplyste Vurderingsstyrelsen om servitutten, inden Vurderingsstyrelsen traf afgørelse i sagen.
Retten finder derfor, at Vurderingsstyrelsens afgørelse er behæftet med en konkret væsentlig mangel som følge af manglende inddragelse af fremlagt dokumentation samt manglende iagttagelse af official-princippet, og at afgørelsen som følge heraf er ugyldig.
Landsskatteretten annullerer herefter Vurderingsstyrelsens afgørelse af 4. januar 2021. Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen med henblik på behandling af genoptagelsesanmodningen af 4. juni 2020, herunder om betingelserne for genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2009 er opfyldt, herunder under inddragelse af den på ejendommen tinglyste servitut af 14. juli 1954 og øvrige oplysninger, der er relevante for sagens afgørelse.
Landsskatteretten hjemviser således sagen til Vurderingsstyrelsen.