Sag BS-35703/2020-ARH
Parter
A
(advokat René Bjerre)
mod
Skatteministeriet
(advokat Tony Sabbah)
Denne afgørelse er truffet af dommer Helle Søgaard Larsen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 15. september 2020.
Sagen angår, om der er grundlag for at beskatte sagsøger A af en række udgifter afholdt af selskabet G2-virksomhed som maskeret udlodning i indkomstårene 2012 og 2013, herunder om der er grundlag for at kvalificere omkostningerne som erhvervsmæssige.
Sagen angår desuden, om der er grundlag for at godskrive A et beløb på 87.800 kr. vedrørende udbytteskat i hendes slutskat i indkomståret 2013.
A har principalt nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med kr. 113.529, at skatteansættelsen for indkomståret 2013 nedsættes med kr. 25.877, samt at der ved beregning af hendes slutskat for indkomståret 2013 skal ske modregning af indeholdt udbytteskat med kr. 87.800.
Hun har subsidiært nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for 2013 nedsættes med kr. 87.800.
Hun har mere subsidiært nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af en afgørelse fra Landsskatteretten af 15. juni 2020 fremgår bl.a. følgende vedrørende beskatning af A i indkomståret 2012:
"…
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt sine påstande og anbringender.
Han bemærkede herefter, at LP var medejer af selskabet helt frem til den (red.dato.nr.1.fjernet).
Angående husleje og forbrug på ejendommen Y1-adresse i 2012 gjorde repræsentanten gældende, at udgifterne var erhvervsmæssige. Selskabet flyttede kontor til Y1-adresse i 2010, og dette blev meddelt til Erhvervsstyrelsen den 9. juni 2011. Selskabet havde kontor på Y1-adresse frem til den (red.dato.nr.2.fjernet), hvor selskabet flyttede adresse til Y2-adresse.
Klageren boede på ejendommen på Y3-adresse. Ejendommen på Y3-adresse blev dog erklæret ubeboelig af kommunen, og klageren fik at vide, at hun ikke måtte have adresse på ejendommen. Klageren var derfor nødsaget til at oplyse en anden adresse til det offentlige. Hun kunne ikke flytte sin adresse til (red.relation.nr.1.fjernet) adresse, fordi hendes (red.relation.nr.2.fjernet) så ville være tvunget til at skifte skole, og presset af omstændighederne valgte hun at flytte sin adresse til selskabets adresse på Y1-adresse.
Repræsentanten oplyste desuden, at klageren - primo 2012 - blev registeret, som flyttet til Y1-adresse med tilbagevirkende kraft til den (red.dato.nr.3.fjernet). Repræsentanten oplyste, at klageren protesterede over, at adresseændringen blev registeret med tilbagevirkende kraft. Klageren og familien boede dog fortsat på Y3-adresse. Klageren har ikke boet på Y1-adresse, og registrering af folkeregisteradresse på ejendommen var kun af ren formel karakter. Det blev oplyst, at klageren ikke kan finde det brev, hvor hun blev "tvangsflyttet". Det eneste, klageren har kunnet finde med adresse på Y3-adresse i 2012, er (red.relation.nr.3.fjernet) sygesikringsbevis, som er udstedt den (red.dato.nr.4.fjernet), og hvor det fremgår, at (red.relation.nr.3.fjernet) boede på Y3-adresse. Klageren boede på Y3-adresse frem til den (red.dato.nr.5.fjernet), hvor hun flyttede til Y4-adresse.
Repræsentanten anførte, at der som følge af disse oplysninger ikke er grundlag for at anse selskabets afholdelse af udgifter til husleje og forbrug på Y1-adresse for at være sket i klagerens interesse.
Angående rejseudgifter oplyste repræsentanten, at selskabet i 2012 ønskede at opstarte et projekt med webshop, som skulle sælge (red.produkter.nr.1fjernet), lidt svarende til G1-virksomhed’s webshop. Konceptet skulle sælges som franchise. Klageren og LP havde derfor en del rejser i 2012 i forbindelse med møder med potentielle producenter og leverandører. Planen var bl.a. at sælge (red.produkter.nr.2.fjernet), som udvindes fra (red.genstand.nr.1.fjernet), der vokser i Y5-land. Det blev oplyst, at formålet med rejsen til Y5-land var at indgå et samarbejde med en producent af (red.produkter.nr.2.fjernet), og udgiften til opholdet i Y5-land havde en direkte sammenhæng med selskabets opstart af webshoppen.
Repræsentanten anførte, at rejseudgifterne derfor var erhvervsmæssige, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte klageren for maskeret udlodning for rejseudgifter.
I henhold til leje af opbevaringsrum, anførte repræsentanten, at rummet blev lejet for at opbevare (red.genstand.nr.2.fjernet) og materialer, som ikke kunne flyttes til selskabets nye kontor. Det blev anført, at rummet blev lejet i klagerens navn, fordi det var billigere for en privatperson at leje et rum. Det var altså ikke et udtryk for, at lejen skete i klagerens private interesse. Det blev oplyst, at det samme gør sig gældende omkring telefonudgifterne, hvor fakturaerne også blev udstedt til klageren.
Repræsentanten anførte, at der derfor ikke er grundlag for at beskatte klageren for disse udgiftsposter.
Repræsentanten anførte, at klageren bl.a. er blevet beskattet af en aconto udbetaling på 75.000 kr. Repræsentanten oplyste, at det nu kan dokumenteres, at de 75.000 kr. blev indsat på LP's private konto. Repræsentanten gjorde gældende, at klageren ikke skal beskattes af den overførsel til LP.
Skattestyrelsen fastholdt indstillingen og oplyste, at de var enige i Skatteankestyrelsens indstilling om, at klageren kun skal beskattes af 50 % af den maskerede udlodning, fordi klageren kun ejede 50 % af selskabet i 2012.
Landsskatterettens afgørelse
Klageren og LP ejede hver 50% af kapitalandelene i selskabet i 2012. Selskabets afholdelse af udgifter til husleje og el på ejendommen Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Værdien af sparet privatforbrug ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 3.
Af den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.C.2.2.2.13, om fradrag for arbejdsværelse i selvstændig erhvervsvirksomhed mv. fremgår, at der ifølge praksis kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. Der skal foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning, samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.
Af den juridiske vejledning fremgår desuden, at et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold mv. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, normalt vil blive anset for at have skiftet karakter således, at værelset ikke længere hører til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.
Et kontor indrettet i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og en fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret også i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Der henvises blandt andet til Højesterets afgørelse af 29. november 2001, offentliggjort som SKM2002.29.HR.
På baggrund af oplysninger fra Folkeregisteret og Erhvervsstyrelsen må det lægges til grund, at klageren boede i ejendommen primo 2012, og at selskabet var hjemmehørende på ejendommen frem til juli 2012. Der er således bl.a. lagt vægt på oplysningerne fra Folkeregisteret, hvoraf fremgår, at klageren havde bopæl på ejendommen og på, at klageren havde rådighed over ejendommen til beboelse. Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren i perioden har haft bopæl end andet sted end det, der fremgår af Folkeregistret.
Selskabet afholdte udgifter til husleje og el på ejendommen for 71.507 kr. i 2012.
Der er ikke fremlagt oplysninger, som kan dokumentere, at der var indrettet arbejdslokaler i ejendommen, som opfylder de krav, der efter praksis stilles til indretning og adgangsforhold, for at der kan opnås fradrag for udgifterne. Efter det oplyste blev arbejdslokalerne heller ikke benyttet som det primære arbejdssted for klageren, hvorfor denne betingelse heller ikke kan anses for opfyldt.
Selskabets afholdelse af udgifter for 71.507 kr. på klagerens private ejendom anses dermed for tilgået hovedaktionærerne som skattepligtig indkomst, jf. ligningsloven § 16 A.
Klageren ejede 50 % af aktierne i selskabet, hvorfor hun skal beskattes af 50 % af de afholdte udgifter på klagerens ejendom, som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.
Klagerens andel af det maskerede udbytte for dette punkt udgør 35.753,50 kr.
Selskabets afholdelse af udgifter i øvrigt
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Efter SKAT’s opgørelse blev der afholdt 517. kr. i hovedaktionærernes interesse fra selskabets konto (red.konto.nr.1.fjernet), som kun klageren havde rådighed over.
Efter SKAT’s opgørelse blev der afholdt i alt 145.787 kr. i hovedaktionærernes interesse fra selskabets konto (red.konto.nr.2.fjernet), som begge hovedaktionærer havde rådighed over.
Efter SKAT’s opgørelse blev der afholdt 9.247 kr. i hovedaktionærernes interesse fra selskabets konto (red.konto.nr.3.fjernet), som kun LP havde rådighed over.
De af SKAT opgjorte udgifter til indkøb af genstande og ydelser anses ikke for at have bidraget til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne anses for afholdt i hovedaktionærernes private interesse. Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der blev overført 75.000 kr. til LP ved en aconto udbetaling fra selskabets konto (red.konto.nr.2.fjernet) således, at beløbet ikke er skattepligtigt for klageren.
Hertil bemærkes det, at begge hovedaktionærer havde rådighed over kontoen, og at halvdelen af beløbet er skattepligtigt hos klageren, uanset om hele beløb blev overført til LP. Der er henset til, at udbytte beskattes i henhold til ejerandele og til, at klageren og LP ejede hver 50 % af selskabet.
Et beløb på i alt 155.551 kr. anses for tilgået hovedaktionærerne som maskeret udbytte fra selskabet i 2012.
Klageren ejede 50 % af aktierne i selskabet, hvorfor hun skal beskattes af 50 % af de private afholdte udgifter, som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.
Klagerens andel af det maskerede udbytte for dette punkt udgør 77.775,50 kr.
Samlet ændres SKAT’s afgørelse for indkomståret 2012 således, at klageren beskattes af 113.529 kr. (35.753,50 kr.+ 77.775,50 kr.), hvilket udgør 50 % af det samlede maskerede udbytte, svarende til klagerens ejerandel på 50 % af selskabet.
…"
Af en afgørelse fra Landsskatteretten af 15. juni 2020 fremgår bl.a. følgende vedrørende beskatning af A i indkomståret 2013:
"…
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt sine påstande og synspunkter.
Han oplyste, at LP var medejer af selskabet helt frem til den (red.dato.nr.1.fjernet). Angående indeholdt udbytteskat gjorde repræsentanten gældende, at klageren skal godskrives den af selskabet indeholdt udbytteskat på 87.800 kr. Det blev oplyst, at klageren ikke bestrider, at der er baggrund for at forhøje hendes skatteansættelse med udbyttet. Det bestrides derimod, at der kan foretages en forhøjelse af skatteansættelsen med det fulde udbyttebeløb på 325.185 kr., uden at godskrive den indeholdte udbytteskat. Repræsentanten anførte, at udlodningen af udbyttet den 3. marts 2013 er bogført på præcis samme måde som udlodningerne den 28. december 2012 og den 1. marts 2013, som er anerkendt af SKAT. Den samme dag bogføres der således to beløb, henholdsvis udbyttet og udbytteskatten. Klagerens mellemregningskonto er kun reguleret med nettobeløbet, idet klagerens gæld til selskabet er nedskrevet med udbyttet, men opskrevet med udbytteskatten. Repræsentanten anførte desuden, at det ikke kan være afgørende, om udbyttet og udbytteskatten er indberettet til Skatteforvaltningen.
Repræsentanten anførte videre, at man kun kan nægte klageren godskrivning af udbytteskatten, hvis betingelserne for nulstilling er opfyldt. Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at betingelserne for nulstilling af indeholdt udbytteskat er opfyldt. Efter repræsentantens opfattelse har SKAT ikke løftet denne bevisbyrde. Repræsentanten påpegede, at selskabet trods anmodning om tvangsopløsning blev videreført, og at der var drift i selskabet helt indtil 2016. Der er derfor ikke nogen anledning til, at klageren skulle tro, at den indeholdt udbytteskat ikke ville blive indbetalt af selskabet. Dermed er der ikke grundlag for at nægte klageren godskrivning af den indeholdte udbytteskat på 87.800 kr. Alternativt vil klageren kunne acceptere, at sagen hjemvises på dette punkt, så Skattestyrelsen kan tage stilling til, om betingelserne for nulstilling er opfyldt.
Skattestyrelsen anførte, at der ikke er fremlagt nye oplysninger, der kan godtgøre, at de udgifter, der er anset for maskeret udlodning, er erhvervsmæssige udgifter. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har indeholdt udbytteskat. Det var således Skattestyrelsens opfattelse, at sagerne skal afgøres som indstillet af Skatteankestyrelsen.
Landsskatterettens afgørelse
Klageren var eneejer af selskabet i indkomståret 2013.
Lån over mellemregningskonto
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2, 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012. Klageren og selskabet var i 2013 omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.
Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2017, offentliggjort som SKM2018.10.LSR.
Beskatningen af lånene efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, medfører ikke, at lånene anses for tilbagebetalt, idet lånene fortsat eksisterer civilretligt.
En kreditering på mellemregningskontoen, når selskabet har et tilgodehavende, anses for en tilbagebetaling, der ikke har betydning for opgørelse af lånet. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2017, offentliggjort som SKM2018.23.LSR.
Af kontospecifikation fra mellemregningskonto "(red.konto.nr.4.fjernet): Udlæg (red.navn.nr.1.fjernet)" kan klagerens lån for indkomståret 2013 opgøres til 18.573 kr. (17.483 kr.+ 1.090 kr.).
Klageren modtog ikke løn fra selskabet i 2013. Klageren anses for skattepligtig som udbytte af lånet, jf. ligningsloven § 16 E, jf. § 16 A.
SKAT’s afgørelse for dette punkt ændres til 18.573 kr. således, at klagerens aktieindkomst forøges med 5.826 kr.
Udloddet udbytte
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Af kontospecifikation for selskabets opgørelse af udbytte og udbytteskat "(red.konto.nr.5.fjernet): Lån (red.navn.nr.1.fjernet)" fremgår, at der i 2013 blev udloddet udbytte for 1.204.390 kr. til klageren, mens der kun blev indberettet udbytte for 879.205 kr. til SKAT.
Selskabet har således udloddet udbytte for 325.185 kr. til klageren i 2013, som ikke er blevet indberettet til SKAT.
At der ved bogføringen på (red.konto.nr.5.fjernet): Lån (red.navn.nr.1.fjernet)" er posteret udbytte på 325.185 kr. og udbytteskat på 87.800 kr. den 3. marts 2013, dokumenterer efter Landsskatterettens opfattelse ikke, at selskabet har indeholdt udbytteskat.
På den baggrund stadfæstes SKAT’s afgørelse for dette punkt.
Selskabets afholdelse af udgifter i øvrigt
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Efter SKAT’s opgørelse blev der afholdt 7.304 kr. i klagerens interesse fra selskabets konto (red.konto.nr.2.fjernet).
De af SKAT opgjorte udgifter til indkøb af genstande og ydelser anses ikke for at have bidraget til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne anses for afholdt i klagerens private interesse.
Beløbet anses for tilgået klageren som maskeret udbytte fra selskabet i 2013.
Dette punkt stadfæstes herved.
…"
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:
"…
Hovedanbringender
Til støtte for den principale påstand gøres det helt overordnet gældende, at udgifterne afholdt af G2-virksomhed i årene 2012 og 2013 relaterede sig til driften af selskabet. Der er ikke grundlag for at beskatte G2-virksomhed’s afholdelse af de enkelte omkostninger som maskeret udlodning hos A.
Videre gøres det til støtte for den principale påstand gældende, at det ved forhøjelsen af A’s skatteansættelse for indkomståret 2013 med udbytte skal anerkendes, at G2-virksomhed har indeholdt udbytteskat med kr. 87.800.
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at A alene er godskrevet et beløb på kr. 237.385 svarende til forskellen mellem det udloddede udbytte, kr. 325.185, fratrukket udbytteskatten af samme beløb, kr. 87.800. A har maksimalt oppebåret en skattepligtig fordel svarende til dette beløb.
Nærmere om G2-virksomhed’s afholdelse af udgifter
De af sagen omtvistede overførsler og betalinger fremgår af sagsøgtes støttebilag B. Sagsøger kan tiltræde opgørelsen af de i sagen omhandlede tvistepunkter vedrørende betalinger foretaget af G2-virksomhed.
Det gøres helt overordnet gældende, at de afholdte omkostninger alle har været erhvervsmæssige eller ikke har karakter af maskeret udlodning til A.
Nærmere om G2-virksomhed’s afholdelse af husleje og udgifter på ejendommen Y1-adresse, i indkomståret 2012
Det gøres gældende, at G2-virksomhed’s udgifter til husleje og forbrug på ejendommen Y1-adresse, i indkomståret 2012, samlet kr. 71.507 (bilag B), alle var fuldt ud erhvervsmæssige.
Rent formelt var A tilmeldt med adresse på Y1-adresse, i en periode fra den (red.dato.nr.3.fjernet) til (red.dato.nr.5.fjernet) (bilag 5).
Det bestrides, at den rent formelle registrering af A’s bopæl på ejendommen Y1-adresse, på nogen måde har været udtryk for, at A har beboet eller har haft privat rådighed over ejendommen.
A boede frem til (red.dato.nr.5.fjernet), hvor hun med sin familie flyttede til Y7-adresse (bilag 5), på ejendommen Y3-adresse samt i perioder hos sin daværende (red.relation.nr.1.fjernet).
Ejendommen Y3-adresse, blev erklæret ubeboelig af Y6-by Kommune, og på denne baggrund kunne ejendommen ikke officielt tjene til adresse for A.
A registrerede sig med adresse på ejendommen Y1-adresse, således at post m.v. kunne fremsendes direkte hertil. Hun blev registreret som indflyttet på ejendommen den (red.dato.nr.3.fjernet), uanset at registrering af flytningen først fandt sted primo 2012. Det dokumenterer, at registreringen fandt sted med tilbagevirkende kraft, at A’s (red.relation.nr.3.fjernet), KJ, på sit sygesikringsbevis udstedt (red.dato.nr.4.fjernet), er registreret med adresse på ejendommen Y3-adresse (bilag 6).
Det gøres gældende, at det er dokumenteret, at A og hendes familie uanset den formelle registrering af bopæl på ejendommen Y1-adresse, boede i ejendommen Y3-adresse. Familien flyttede til Y4-adresse, den (red.dato.nr.5.fjernet).
Der er ingen baggrund for at beskatte A af maskeret udlodning i forhold til omkostningerne afholdt af G2-virksomhed for leje m.v. af selskabets kontoradresse Y1-adresse, i den omhandlede periode. Udgifterne har ikke vedrørt A, som ikke reelt har beboet ejendommen.
... ...
Hvis retten - mod forventning - måtte finde, at A har beboet og haft rådighed over ejendommen Y1-adresse, gøres det gældende, at dette alene er frem til indflytningen på adressen Y4-adresse, den (red.dato.nr.5.fjernet).
Omkostninger afholdt efter den (red.dato.nr.5.fjernet) vedrørende G2-virksomhed’s kontoradresse Y1-adresse, har ikke privat karakter for A på nogen måde.
Nærmere om G2-virksomhed’s afholdelse af erhvervsmæssige omkostninger til webshoppen "(red.webshop.nr.1.fjernet)"
Det gøres gældende, at G2-virksomhed’s afholdelse af omkostninger, herunder rejseaktiviteter i forbindelse med opstart af webshoppen, var fuldt ud erhvervsmæssige og fradragsberettigede i selskabet.
Udgiften på kr. 6.921,14, afholdt den 17. februar 2012, vedrørende A’s hotelophold i Y5-land er fuldt ud erhvervsmæssig. A og LP ønskede i webshoppen at sælge (red.produkter.nr.2.fjernet). (red.produkter.nr.2.fjernet) er et (red.produkter.nr.3.fjernet), som udvindes fra (red.genstand.nr.1.fjernet), der vokser i Y5-land. Rejsen var således i det hele erhvervsmæssig og relaterede sig til møder med producenter og leverandører af (red.produkter.nr.2.fjernet) i Y5-land.
... ...
G2-virksomhed afholdt udgifter til leje af opbevaringsrum (bilag 8). Opbevaringsrummet blev anvendt af G2-virksomhed til opbevaring af (red.genstand.nr.2.fjernet) og materialer, som grundet pladsbegrænsning ikke kunne flyttes fra selskabets kontor på Y1-adresse, til det nye kontor beliggende Y8-adresse, (red.postnr.nr.1.fjernet) Y6-by.
Aftalen med opbevaringsfirmaet blev indgået i A’s navn, idet privatpersoners leje af opbevaringsrum var mindre omkostningstung end juridiske personers - eksempelvis selskabers - leje af opbevaringsrum. Lejekontrakten blev således af økonomiske årsager oprettet i A’s navn. Betaling af omkostningerne til lejen er sket af G2-virksomhed og er fuldt ud erhvervsmæssig, da selskabets aktiver og materialer blev opbevaret i lokalerne. Det gøres gældende, at omkostningerne til leje af depotrum ikke udgør skattepligtig indkomst for A.
... ...
Ligeledes blev fakturaer i relation til selskabets telefoni og internet udstedt af G3-virksomhed til A personligt (bilag 9).
Det var ikke muligt at tegne abonnement i et S.M.B.A.’s navn. Teleselskabernes politik krævede, at der var en personlig hæftelse for det enkelte abonnement eller en større selskabskapital end i G2-virksomhed
Det gøres gældende, at udgifterne til G3-virksomhed, uanset at fakturaerne rent formelt blev udstedt til A, var erhvervsmæssige.
SKAT anerkendte udgiften til G3-virksomhed afholdt den 20. januar 2012 (bilag 9, side 3) som erhvervsmæssig. Der er ingen forskel på de øvrige udgifter afholdt til G3-virksomhed og udgiften den 20. januar 2012.
Nærmere om G2-virksomhed’s afholdelse af udgifter på vegne af LP
Hvis retten - mod forventning - finder, at udgifterne afholdt af G2-virksomhed ikke har været erhvervsmæssige i deres helhed, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte G2-virksomhed’s afholdelse af udgifter på vegne af og overførsler til LP som maskeret udlodning hos A.
G2-virksomhed afholdt i 2012 en række udgifter på vegne af LP, ligesom selskabet foretog en acontoudbetaling til LP på kr. 75.000 (bilag 10).
Det gøres gældende, at eftersom LP havde fuld rådighed og dispositionsret over G2-virksomhed’s konti, skal overførslerne direkte til LP anses for at være gennemført i hans interesse, og ikke i A’s interesse. A var på ingen måde involveret i dispositionerne gennemført på vegne af LP.
Det gøres gældende, at dispositionerne skal beskattes enten som løn eller som maskeret udbytte direkte hos LP, og ikke hos A.
Nærmere om indeholdt udbytteskat
Det gøres gældende, at A skal godskrives den af G2-virksomhed indeholdt udbytteskat på kr. 87.800 i indkomståret 2013.
G2-virksomhed udloddede den 3. marts 2013 kr. 325.185 i udbytte til A, jf. G2-virksomhed’s kontokort for perioden (red.dato.nr.4.fjernet) - 31. december 2013 (bilag 11).
Det fremgår af kontokortet, at der af udlodningen den 3. marts 2013 på kr. 325.185 blev indeholdt kr. 87.800 i udbytteskat. A fik, grundet en række omstændigheder, ikke indberettet udlodningen foretaget den 3. marts 2013 af kr. 325.185 i udbytte til SKAT (nu Skattestyrelsen) inden fristen den 10. april 2013.
Det bestrides derfor ikke, at der er baggrund for at foretage en regulering af A’s skatteansættelse for indkomståret 2013.
Derimod bestrides det, at der er baggrund for at foretage en regulering af A’s skatteansættelse for 2013 med et fulde beløb på kr. 325.185, uden at godskrive den af G2-virksomhed indeholdte udbytteskat.
Ved en nærmere gennemgang af G2-virksomhed’s kontokort (bilag 11, side 2) fremgår det, at fremgangsmåden ved udlodningen af udbytte den 3. marts 2013 var den samme som udlodningerne af udbytte henholdsvis den 28. december 2012 og den 1. marts 2013.
Udlodningerne den 28. december 2012 og den 1. marts 2013, og indeholdelsen af udbytteskat i relation hertil, anerkendes af SKAT som værende korrekte, og har ikke givet anledning til nogen problemstilling.
Det fremgår videre af G2-virksomhed’s kontokort, at der har været samtidighed ved bogføringen af henholdsvis udlodningen og den indeholdte udbytteskat, og at der alene har været tale om en regnskabsmæssig opdeling af de to beløb. Udlodningerne af udbytte er således ikke sket som en reel kontooverførsel mellem G2-virksomhed og A.
Det bestrides, at det faktum, at A ikke fik indberettet udlodningen den 3. marts 2013 og den heri indeholdte udbytteskat på vegne af G2-virksomhed, medfører, at der ikke har været tale om en reel indeholdelse af udbytteskat.
Udlodningen den 3. marts havde samme fremgangsmåde som udlodningerne den 28. december 2012 og den 1. marts 2013. Der er derfor ikke grundlag for at lægge til grund, at der ikke skulle være tale en reel indeholdelse af udbytteskat på kr. 87.800.
Det gøres gældende, at kravet om indbetaling af udbytteskatten på kr. 87.800 skal rettes mod G2-virksomhed og ikke mod A.
I forlængelse heraf gøres det gældende, at der alene er baggrund for at nægte A godskrivning af udbytteskat, hvis betingelserne for nulstilling er opfyldte.
Det er sagsøgte, der har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage en nulstilling af den af G2-virksomhed indeholdte udbytteskat er opfyldte. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde.
Sagsøgte har hverken forholdt sig til eller på nogen måde dokumenteret, at betingelserne for at nulstille den af G2-virksomhed indeholdte udbytteskat på kr. 87.800 er opfyldte. Sagsøger bestrider alene, at A vidste eller burde vide, at selskabet ikke kunne betale på tidspunktet for udbytteudbetalingen. Betingelse 1-4, som nævnt i Den juridiske vejledning, afsnit A.D.6 er således opfyldt.
G2-virksomhed blev trods anmodning om tvangsopløsning i 2013 videreført, jf. bilag 3. Der var i de efterfølgende år fortsat hensigt om drift i selskabet, ligesom der var retskraftige tilgodehavender m.v. Derfor er der ingen baggrund for at forudsætte, at indeholdelsen af udbytteskatten ikke var retskraftig, eller at selskabet var ude af stand til at opfylde sine forpligtigelser.
Idet sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at betingelserne for at nulstille den indeholdte udbytteskat er opfyldte, er der ikke grundlag for at nægte A en godskrivning af den af G2-virksomhed indeholdte udbytteskat på kr. 87.800.
... ...
Måtte retten - mod forventning - finde, at G2-virksomhed ikke har indeholdt udbytteskat på kr. 87.800, gøres det gældende, at der fortsat ikke er baggrund for at foretage en forhøjelse af A’s skatteansættelse for indkomståret 2013 med den fulde udlodning på kr. 325.185.
Der fremgår af G2-virksomhed’s kontokort (bilag 11, side 2), at A’s mellemregning med G2-virksomhed blev nedskrevet med udlodningen den 3. marts 2013 på kr. 325.185, samtidig med at den blev opskrevet med indeholdelsen på kr. 87.800.
Dette betyder, at G2-virksomhed ved udlodningen den 3. marts 2013 i realiteten kun udloddede kr. 237.385 i udbytte til A, svarende til forskellen mellem den fulde udlodning på kr. 325.185 og indeholdelsen af kr. 87.800.
Det gøres gældende, at A’s skatteansættelse for indkomståret 2013 maksimalt kan forhøjes med kr. 237.385, svarende til den økonomiske gevinst, som A reelt oppebar ved udlodningen den 3. marts 2013.
Nærmere om den mere subsidiære påstand
Den mere subsidiære påstand nedlægges for det tilfælde, at retten finder, at en del af de af G2-virksomhed afholdte udgifter skal anses for at være erhvervsmæssige, og at retten ikke vil fastsætte størrelsen heraf.
I et sådant tilfælde bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Videre er den mere subsidiære påstand nedlagt for det tilfælde, at retten finder, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen angående spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at nulstille den af G2-virksomhed indeholdte udbytteskat er opfyldt. …"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
4. Anbringender
Sagsøgeren er med rette beskattet af maskeret udlodning i indkomståret 2012 og 2013 som følge af, at de omhandlede hævninger på selskabets konto, ikke har karakter af erhvervsmæssige udgifter.
Sagsøgeren er med rette beskattet efter ligningslovens § 16 E af hævninger på i alt 18.573 kr., der i indkomståret 2013 er foretaget over selskabets mellemregning med sagsøgeren.
Sagsøgeren er med rette beskattet af udbytteudlodningen på 325.185 kr. i indkomståret 2013. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at selskabet har foretaget indeholdelse af udbytteskat i udlodningen, og sagsøgeren har derfor ikke ret til at modregne indeholdt udbytteskat i sin slutskat. I øvrigt er betingelserne for at foretage nulstilling opfyldt, således at en eventuel indeholdt udbytteskat under alle omstændigheder ikke skal modregnes i sagsøgerens slutskat.
4.1 Maskeret udlodning
Alt, hvad der udloddes fra et selskab til dets andelshavere, udgør som udgangspunkt skattepligtigt udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1. Dette indebærer, at andelshavere er skattepligtige ikke blot af deklareret udbytte, men af enhver udlodning fra selskabet - uanset hvordan denne måtte være betegnet.
Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har en skatteyder ret til fradrag for udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde skatteyderens indkomst. Bevisbyrden for, at en udgift er fradragsberettiget, påhviler skatteyderen, jf. eksempelvis U.2004.1516H, og skatteyderen skal derfor godtgøre, at der eksisterer en direkte og umiddelbar forbindelse mellem de afholdte udgifter og erhvervelse af skatteyderens indkomst.
I det omfang et selskab har afholdt ikke-fradragsberettigede udgifter, er disse udbetalinger som udgangspunkt skattepligtige for ejeren som maskeret udlodning, medmindre ejeren godtgør, at udgifterne alligevel angår selskabet, og således ikke er afholdt i ejerens interesse, jf. eksempelvis SKM2014.69.ØLR og SKM2007.719.VLR.
Sagsøgeren var eneste fuldmagtshaver til selskabets primære bankkonti, og hun var som selskabets direktør ansvarlig for selskabets forhold - for så vidt angår perioden frem til (red.dato.nr.6.fjernet) dog i fællesskab med LP. Sagsøgeren må derfor godtgøre, at hævningerne på selskabets bankkonti er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst og således er anvendt i selskabets erhvervsmæssige interesse.
Sagsøgeren må således for hver enkelt post i støttebilag B godtgøre, at der er tale om en fradragsberettiget udgift, der er afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse.
Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, og udgifterne må derfor anses for at være afholdt i hendes (eller for så vidt angår indkomståret 2012 i øvrige ejeres) personlige interesse.
Der henvises herved til, at selskabet ifølge sagsøgerens oplysninger i skifteretten var uden aktivitet af betydning i indkomståret 2012, og at sagsøgeren ifølge det på mødet den 8. december 2014 oplyste købte LP’s andel af selskabet ultimo 2012 med henblik på at lukke selskabet ned. Heroverfor er det ikke alene med henvisning til den udaterede simple forretningsplan for en "(red.webshop.nr.1.fjernet)" (bilag 4) godtgjort, at selskabet i disse indkomstår arbejdede på at oprette og drive en webshop, eller at de omhandlede udgifter er afholdt i forbindelse med denne aktivitet. Selskabet har heller ikke udarbejdet regnskaber eller fremlagt bogføring, samarbejdsaftaler, fakturaer m.v., der eventuelt kunne understøtte, at der var aktivitet af betydning i selskabet.
Hertil er det i stævningen, s. 6, overordnet anført, at alle de omhandlede udgifter er dokumenteret ved de af sagsøgeren tidligere fremsendte bilag til SKAT, og at der under retssagen kun vil blive fremlagt udgiftsbilag for at illustrere karakteren af de omhandlede udgifter. Som det fremgår af de administrative afgørelser, fandt hverken SKAT eller Landsskatteretten det imidlertid dokumenteret, at de omhandlede udgifter var af erhvervsmæssig karakter. Skatteministeriet har i svarskriftet, s. 9, anført, at sagsøgeren under retssagen må fremlægge den dokumentation, som sagsøgeren finder relevant, således at retten kan foretage en selvstændig bedømmelse heraf. Sagsøgeren har ikke fremlagt yderligere.
Sagsøgeren har fremhævet visse enkeltposter, der giver anledning til følgende bemærkninger:
Udgifter vedrørende Y1-adresse
Disse udgifter angår primært huslejebetalinger til en ejendom, hvor sagsøgeren har været registreret med sin private bopæl, og som - for så vidt angår den etage, som sagsøgeren efter det oplyste har haft rådighed over - har karakter af en beboelsesejendom. Dette skaber en klar formodning for, at udgifterne er af privat karakter. Denne formodning understøttes yderligere af, at to måneders husleje - sågar for en periode, hvor sagsøgeren ikke længere formelt var registreret på adressen - er bogført over hendes mellemregningskonto med selskabet (bilag 11), og som hun således selv har kvalificeret som en privat udgift.
Sagsøgeren har ikke godtgjort, at hun trods sin folkeregisteradresse faktisk har boet et andet sted.
Som anført ovenfor må det endvidere lægges til grund, at selskabet havde ganske begrænsede eller ingen aktiviteter i den omhandlede periode. Det er således ikke godtgjort, at selskabet havde aktiviteter, der begrundede et behov for selvstændige erhvervslokaler. Det bemærkes i den forbindelse også, at muligheden for at få fradrag for udgifter til selskabslokaler i en privat bolig er ganske snæver, jf. beskrivelsen af praksis i Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.13, Fradrag for arbejdsværelse i selvstændig erhvervsvirksomhed m.v.
Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, at udgifterne vedrørende Y1-adresse angår selskabet og således ikke er afholdt i hendes private interesse.
Udgifter vedrørende G4-virksomhed, lagerleje
Sagsøgeren har om denne udgift oplyst, at lagerrummet blev anvendt til opbevaring af selskabets (red.genstand.nr.2.fjernet) og materialer, der ikke var plads til i selskabets nye kontor på Y2-adresse, (red.postnr.nr.1.fjernet) Y6-by. Der er ikke fremlagt dokumentation for denne oplysning.
De fremlagte fakturaer (bilag 8) er udstedt til sagsøgeren personligt, hvilket skaber en formodning for, at udgifterne er af privat karakter. Det er ikke dokumenteret at leje af lagerrummet skete i sagsøgerens navn for at gøre det billigere for selskabet. Den omstændighed, at der på fakturaen angående lejeperioden juli 2012 med håndskrift er påført "LK", godtgør ikke, at udgiften vedrører selskabet.
Særligt for så vidt angår dokumentet, der vedrører lejeperioden juni 2012, bemærkes det, at dokumentet ikke har karakter af en egentlig faktura, idet dokumentet er udateret, og hverken indeholder G4-virksomheds logo eller betalingsoplysninger. Dokumentet fremstår således i det hele som hjemmelavet, og den omstændighed, at der her er påført teksten "lagerrum (red.nr.nr.1.fjernet) udlejet til G2-virksomhed (LK)" afkræfter derfor heller ikke formodningen for, at udgiften er af privat karakter.
Udgifter vedrørende G3-virksomhed
De fremlagte fakturaer fra G3-virksomhed (bilag 9) er også udstedt til sagsøgeren personligt. Der består derfor også i relation til denne udgift en formodning for, at den er af privat karakter. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at registreringen i sagsøgerens navn var en nødvendig formalitet.
Den omstændighed, at fakturaerne med håndskrift er påført "LK" eller "G2-virksomhed", afkræfter ikke formodningen for, at der er tale om en privat udgift.
Den omstændighed, at SKAT - eventuelt som følge af en fejl eller en for lempelig bevisbedømmelse - har godkendt en anden lignende udgift til G3-virksomhed, indebærer ikke, at sagsøgeren har krav på også at få godkendt disse yderligere G3-virksomhed-udgifter som erhvervsmæssige.
Rejse- og parkeringsudgifter
Som allerede anført må det lægges til grund, at selskabet havde ganske begrænsede eller ingen aktiviteter i den omhandlede periode. Det er derfor ikke godtgjort, at selskabet havde en "væsentlig rejseaktivitet i forbindelse med møder med potentielle producenter og leverandører" (jf. stævningen, s. 6).
Særligt vedrørende den fremhævede post på 6.921,14 kr. så fremgår det af posteringsteksten (bilag E, s. 9), at beløbet angår en (red.kort.nr.1.fjernet) hævning i (red.valuta.nr.1.fjernet). Sagsøgeren har ikke herved dokumenteret, at udgiften vedrører sagsøgerens hotelophold i Y5-land, eller at udgiften i øvrigt er af erhvervsmæssig karakter. Det bemærkes herved, at medejeren af selskabet, LP, i hvert fald i 2011 har oplyst banken, at han er bosiddende i Y5-land (bilag F). Den udaterede forretningsplans helt korte omtale af "(red.produkter.nr.2.fjernet)" under listen "Egneprodukter" (bilag 4, s. 8) godtgør ikke, at beløb afholdt i Y5-land angår selskabet. Det er i øvrigt udokumenteret, at A eller LP har deltaget i møder med en potentiel leverandør af (red.produkter.nr.2.fjernet), eller at A var i Y5-land i februar 2012 for at mødes med en leverandør af (red.produkter.nr.2.fjernet).
Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, at afholdte rejse- og parkeringsudgifter angår selskabet og således ikke er afholdt i ejernes private interesse.
Udgifter afholdt på vegne af LP
Som det fremgår ovenfor, afsnit 3.3., er sagsøgeren i overensstemmelse med sin ejerandel i selskabet i indkomståret 2012 alene beskattet af 50 % af de samlede ikke-erhvervsmæssige udgifter. Dette indebærer, at sagsøgeren er beskattet af 50 % af udgifter, der efter det oplyste er afholdt i LP’s private interesse. Omvendt er sagsøgeren alene beskattet af 50 % af de ikke-erhvervsmæssige udgifter, der må formodes at være afholdt i sagsøgerens private interesse, jf. ovenfor om udgifter vedrørende Y1-adresse, G4-virksomhed og G3-virksomhed.
Denne fordeling af det maskerede udbytte er i overensstemmelse med det generelle udgangspunkt om at udbytte fra et selskab beskattes hos de enkelte ejere i henhold til deres respektive ejerandele. Dette udgangspunkt om fordeling gælder også i tilfælde, hvor en hævning eller udbytteudlodning sker uden den ene ejers viden, jf. SKM2008.619.ØLR, idet udbyttet i denne situation stadig anses for at have passeret denne ejers økonomi - i hvert fald når beløbet ikke efterfølgende er krævet tilbagebetalt af denne ejer. Der foreligger ikke oplysninger om, at sagsøgeren har krævet beløb tilbagebetalt fra LP.
Det bestrides i øvrigt, at hævningerne over konto (red.konto.nr.6.fjernet) og konto (red.konto.nr.7.fjernet) er foretaget af LP uden sagsøgerens involvering, jf. stævningen, s. 9. Det fremgår således af SKAT’s afgørelse (jf. bilag 1, s. 2), at sagsøgeren havde fuld rådighed over selskabets to "almindelige" bankkonti med konto (red.konto.nr.6.fjernet) og (red.konto.nr.7.fjernet), mens LP havde rådighed over selskabets (red.kort.nr.2.fjernet).
Sagsøgeren har i øvrigt ikke godtgjort, at udgifter mindst svarende til det beløb, som hun er beskattet af, ikke er afholdt i hendes interesse, og at hun derfor ikke har oppebåret en økonomisk fordel svarende til det beskattede beløb.
Særligt for så vidt angår den fremhævede hævning på 75.000 kr. (red.dato.nr.7.fjernet), bemærkes det, at posteringsteksten er "Aconto". Der fremgår intet om baggrunden for denne hævning, men det er ubestridt, at den ikke er foretaget i selskabets erhvervsmæssige interesse. Denne hævning indgår således med rette i opgørelsen over maskeret udlodning til ejerne.
Sagsøgeren har således hverken generelt eller i relation til de specifikt omtalte hævninger godtgjort, at de er erhvervsmæssige og angår selskabets forhold. De mange udbetalinger er derfor med rette anset som maskeret udbytte for ejerne.
Da sagsøgeren i indkomståret 2012 ejede 50 % af selskabet, er sagsøgeren som anført ovenfor med rette beskattet af 50 % af de omhandlede udgifter. I indkomståret 2013 var sagsøgeren eneejer af selskabet, og sagsøgeren er med rette beskattet af alle de omhandlede udgifter.
4.2 Beskatning af lån efter ligningslovens § 16 E
Sagsøgeren har ikke fremsat særskilte anbringender om beskatningen af lån efter ligningslovens § 16 E, men da sagsøgerens påstand lyder på, at skatteansættelsen for indkomståret 2013 nedsættes med 25.877 kr., må påstanden antages at omfatte skattemyndighedernes beskatning af sådanne lån.
Det følger af ligningslovens § 16 E, at et lån fra et selskab til fysiske personer omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2 skattemæssigt skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, medmindre der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån ydet den 14. august 2012 og senere.
Bestemmelsen medfører, at alle lån fra et selskab til en person omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2 som udgangspunkt beskattes på udbetalingstidspunktet. Bestemmelsen indebærer nærmere, at sådanne hævninger skal beskattes på udbetalingstidspunktet, uanset om hævningerne på udbetalingstidspunktet reelt har karakter af lån, som låntageren er forpligtet til og har til hensigt at tilbagebetale, og uanset om låntageren på lånetidspunktet var solvent eller ej. Disse to forhold var forud for vedtagelsen af ligningslovens § 16 E afgørende for, om der kunne ske beskatning af sådanne lån hos låntageren.
Som eneejer af selskabet er sagsøgeren omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2.
Det fremgår videre af selskabets mellemregningskonto med sagsøgeren ((red.konto.nr.4.fjernet), bilag 11), at der i februar 2013 er foretaget to hævninger på henholdsvis 17.483 kr. og 1.090 kr., i alt 18.573 kr., med posteringsteksten "Udlæg (red.navn.nr.1.fjernet)". Da mellemregningskontoen på hævetidspunkterne ikke var i sagsøgerens favør, har begge hævninger ført til, at selskabet har fået et tilgodehavende mod sagsøgeren, eller at det eksisterende tilgodehavende mod sagsøgeren er forøget. Begge hævninger er således udtryk for, at selskabet har ydet et lån til sagsøgeren.
De hævede beløb er derfor skattepligtige på udbetalingstidspunktet i indkomståret 2013 i medfør af ligningslovens § 16 E. Beløbet er af landsskatteretten beskattet som aktieindkomst, og dette er ikke omtvistet i sagen.
4.3 Der skal ikke ske modregning af indeholdt udbytteskat i sagsøgerens slutskat
Alt, hvad et selskab udlodder til sine andelshavere, skal som udgangspunkt medregnes til andelshaverens skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A.
I henhold til kildeskattelovens § 65, stk. 1, skal blandt andet et s.m.b.a., der udbetaler udbytte af sine andele, som udgangspunkt indeholde udbytteskat med 27 % af det udbetalte udbytte.
Det følger videre af kildeskattelovens § 60, stk. 1, at en skattepligtig person ved opgørelsen af sin slutskat kan foretage modregning i blandt andet skattebeløb, som et selskab har indeholdt som udbytteskat, jf. § 60, stk. 1, litra d, jf. § 67, stk. 1, 1. pkt. Den skattepligtige er således efter bestemmelsen frigjort for skattetilsvar med det beløb, som selskabet har indeholdt.
Det fremgår af selskabets bogførings (red.konto.nr.5.fjernet): Lån (red.navn.nr.1.fjernet)" (bilag 11, s. 2), at sagsøgeren den 1. og 3. marts 2013 er blevet krediteret henholdsvis 879.205 kr. og 325.185 kr. i udbytte, svarende til et samlet udbytte på 1.204.390 kr. Selskabet har imidlertid alene indberettet udbyttet på 879.205 kr. til skattevæsenet. Sagsøgeren har i øvrigt medgivet, at det var hende selv, der - grundet en række omstændigheder - ikke fik indberettet udlodningen (jf. stævningen, s. 10), på trods af at sagsøgeren som eneejer og direktør selv var ansvarlig for både udlodningen af udbyttet og indberetningen til skattemyndighederne.
Det er derfor med rette, at sagsøgerens skattepligtige indkomst er forhøjet med 325.185 kr. Sagsøgeren har da også med henvisning hertil anerkendt (stævningen, s. 10), at der er grundlag for at foretage en forhøjelse af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2013.
Sagsøgeren gør imidlertid gældende, at hun er berettiget til i sin slutskat at modregne et beløb på 87.800 kr. svarende til udbytteskatten på 27 %. Dette kræver, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra d, og § 67, stk. 1, 1. pkt., at selskabet som foreskrevet i kildeskattelovens § 65 faktisk har indeholdt udbytteskat af det udbetalte udbytte.
Henset til interessefællesskabet mellem selskabet og sagsøgeren påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for, at der faktisk er sket indeholdelse.
Den omstændighed, at der - efter at hele bruttoudbyttet er krediteret mellemregnings (red.konto.nr.5.fjernet) - er debiteret en udbytteskat på 87.800 kr., godtgør ikke i sig selv, at selskabet har indeholdt udbytteskat. Det kan således ikke af det fremlagte bogføringsmateriale konstateres, hvor den bogførte udbytteskat på 87.800 kr. er krediteret. Da udbyttet ikke er indberettet til SKAT, og sagsøgeren som ejer og direktør for selskabet selv er ansvarlig for, at der sker korrekt indeholdelse og indberetning til SKAT, har sagsøgeren ikke løftet sin bevisbyrde for, at selskabet faktisk har foretaget indeholdelse af udbytteskatten.
Sagsøgeren har i stævningen, s. 10, anført, at de øvrige udbytteudlodninger fra selskabet i indkomståret 2012 og 2013 er foretaget på samme måde, og at SKAT her har anerkendt, at der er sket indeholdelse. Hertil bemærkes, at de to øvrige udbytteudlodninger på 48.300 kr. den 28. december 2012 og på 879.205 kr. den 1. marts 2013 er indberettet til SKAT, og udbytteskatten af disse to udbytteudlodninger på 13.041 kr. og 237.385 kr. faktisk er indbetalt til SKAT henholdsvis den 12. februar 2013 og 11. april 2013. SKAT har derfor i sagens natur ikke rejst tilsvarende krav over for sagsøgeren vedrørende disse to udbyttebetalinger.
Der er således den helt afgørende forskel, at selskabet ikke indberettede udlodningen og ikke indbetalte udbytteskatten for så vidt angår udbyttet på 325.185 kr.
Da det ikke kan lægges til grund, at der er sket indeholdelse, er betingelserne for at foretage modregning med en indeholdt udbytteskat på 87.800 kr. i sagsøgerens slutskat ikke opfyldt.
Sagsøgeren har heroverfor gjort gældende, at der alene er grundlag for at nægte sagsøgeren modregning af udbytteskat, hvis betingelserne for nulstilling er opfyldte. Det er imidlertid en grundlæggende forudsætning for, at praksis om nulstilling overhovedet er relevant, at skatteyderen efter reglen i kildeskattelovens § 60, stk. 1, som udgangspunkt har ret til at foretage modregning i slutskatten, og dette kræver som anført, at det udbyttebetalende selskab har foretaget indeholdelse. Da denne grundlæggende forudsætning ikke er til stede i den konkrete sag, er nulstilling ikke relevant.
Såfremt retten måtte finde det godtgjort, at selskabet faktisk har foretaget indeholdelse af udbytteskat, gør Skatteministeriet subsidiært gældende, at betingelserne for nulstilling er opfyldt, således at en eventuel indeholdt udbytteskat under alle omstændigheder ikke skal modregnes i sagsøgerens slutskat.
Som beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit A.D.6, gælder der følgende betingelser for nulstilling:
1) Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar,
2) virksomhedens insolvens skal være konstateret ved konkurs eller lignende,
3) den indeholdelsespligtige skal have restancer for den omhandlede periode,
4) den, der nulstilles overfor, skal have en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og skal kunne disponere enerådende i virksomhedens anliggender, og
5) den, der nulstilles overfor, skal have vidst eller burde have vidst, at de indeholdte skatter ikke kunne afregnes til forfaldstid, og at der heller ikke var udsigt til, at der senere ville kunne ske betaling.
Disse betingelser er alle opfyldte i den konkrete situation.
G2-virksomhed er, som selskabsnavnet angiver, et selskab med begrænset ansvar. Selskabet blev taget under konkursbehandling den (red.dato.nr.8.fjernet) og er efterfølgende endeligt opløst under konkurs den (red.dato.nr.9.fjernet). Som eneejer og eneste registrerede direktør på udlodningstidspunktet den 3. marts 2013 havde sagsøgeren endvidere en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, ligesom hun kunne disponere enerådende, for så vidt angår selskabets anliggender. Betingelse nr. 1, 2 og 4 er derfor opfyldt.
Hertil kommer, at udbytteskatten vedrørende udbytteudlodningen den 3. marts utvivlsomt ikke er betalt af selskabet, hverken i 2013 eller senere, idet selskabet end ikke indberettede udbyttet og dermed udbytteskatten til skattemyndighederne. Hvis det i overensstemmelse med sagsøgerens synspunkt lægges til grund, at selskabet på trods heraf har indeholdt udbytteskatten, må det til brug for vurderingen af, om betingelserne for nulstilling er opfyldt, tillige lægges til grund, at selskabet var i restance med bestalling af netop dette udbytteskattekrav, og betingelse nr. 3 er derfor tillige opfyldt.
Sagsøgeren har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring L til udtrykkeligt at oplyse, hvorvidt sagsøgeren bestrider, at betingelse nr. 1-4 er opfyldt. Sagsøgeren anfører dog i replikken, s. 3, afsnit 5-6, at der var sket betaling af udbytteskat henholdsvis den 12. februar 2013 og den 11. april 2013 i relation til udbyttebetalingerne henholdsvis den 28. december 2012 og den 1. marts 2013, og at dette "viser med al tydelighed, at den økonomiske situation i selskabet var så god, at selskabet var i stand til at opfylde sine forpligtelser…". Skatteministeriet forstår sagsøgerens bemærkninger således, at sagsøgeren alene bestrider, at betingelse nr. 5 er opfyldt.
Skatteministeriet gør gældende, at betingelse nr. 5 er opfyldt, allerede fordi selskabet undlod at indberette udbytteudlodningen til skattemyndighederne, hvilket sagsøgeren var vidende om. Dermed vidste sagsøgeren også, at den for SKAT ukendte restance på udbytteskat på 87.800 kr. ikke kunne/ville blive betalt til forfaldstid. Dette havde hun (og selskabet) nemlig effektivt hindret ved ikke at indberette udbytteudlodningen.
Hertil kommer, at SKAT, som det fremgår af noten fra SKAT’s tidligere inddrivelsessystem KMD IND (bilag B), den 29. april 2013 foretog forgæves udlæg for en "SAP-restance" på 522.422 kr. En SAP-restance dækker efter det oplyste over et krav på enten selskabsskat eller udbytteskat, idet det er disse typer af krav, der lå i SAP-systemet. Under to måneder efter udbetalingen af udbyttet var selskabet altså ikke i stand til at betale sin øvrige gæld til skattemyndighederne.
Betalingsvanskelighederne var i øvrigt ikke forbigående. Under et skifteretsmøde knap seks måneder efter udbytteudlodningen, den 10. september 2013 (bilag C), oplyste sagsøgeren således, at selskabet skyldte "i omegnen af 500.000 kr.", og at selskabet efter sagsøgerens opfattelse var insolvent. Endvidere blev der den 25. juni 2014 endnu en gang gennemført udlægsforretning over for selskabet (bilag N).
Selskabets restance var på dette tidspunkt opgjort til 649.067,35 kr., og som det fremgår af oplistningen i fogedbogen havde flere af kravene omfattet af udlægsforretningen i 2014 sidste rettidige betalingsdato allerede i foråret 2013, dvs. i samme periode som den omtvistede udbytteudlodning, herunder et selskabskrav på 486.852,00 kr. vedrørende indkomståret 2011.
Selskabets restancer blev heller ikke indfriet inden eller i forbindelse med selskabets konkurs. Det fremgår af kurators afsluttende cirkulæreskrivelse (bilag O), at konkursboet blev afsluttet uden udbetaling af dividende. Derudover afskrev skattemyndighederne i forlængelse af selskabets konkurs en række fordringer (bilag P).
Som direktør i og eneejer af selskabet var sagsøgeren utvivlsomt bekendt med selskabets økonomiske situation.
Med henvisning til ovenstående må det lægges til grund, at selskabet heller ikke ville have været i stand til at afregne en indeholdt udbytteskat til forfaldstid - hvis den var blevet indberettet til skattemyndighederne - at der heller ikke ville have været udsigt til, at der senere ville kunne ske betaling, og at sagsøgeren var eller burde have været bekendt hermed.
Den omstændighed, at udbytteskatten af de to øvrige udbytteudlodninger den 28. december 2012 og 1. marts 2013 er indbetalt til skattemyndighederne henholdsvis den 12. februar 2013 og 11. april 2013, ændrer ikke herpå. Den manglende indberetning af udbyttet på 328.185 kr. kan således netop antages at skyldes, at selskabet ikke havde midler til at indbetale yderligere udbytteskat udover udbytteskatten af de to tid- ligere udlodninger. Dette synes også bekræftet ved det langstrakte forgæves inddrivelsesforløb.
Betingelse nr. 5 er dermed også af denne grund opfyldt.
Skatteministeriet skal derfor subsidiært frifindes for sagsøgerens principale påstand vedrørende udbytteskatten på 87.800 kr. med henvisning til, at betingelserne for nulstilling er opfyldt.
For det tilfælde, at retten er enig i, at selskabet ikke har foretaget indeholdelse af udbytteskat, gør sagsøgeren subsidiært gældende, at hun alene skal forhøjes med et udbytte på 237.385 kr. i 2013 svarende til differencen mellem det bogførte bruttoudbytte på 325.185 kr. og den debiterede udbytteskat på 87.800 kr.
Sagsøgeren har således nedlagt en subsidiær påstand om, at skatteansættelsen for 2013 nedsættes med 87.800 kr.
Der er heller ikke grundlag for at give sagsøgeren medhold i denne subsidiære påstand.
Det fremgår af bogføringen ((red.konto.nr.5.fjernet), bilag 11, s. 2), at selskabet har udloddet 325.185 kr. i bruttoudbytte. En skatteyders skattepligtige indkomst skal som alt overvejende hovedregel opgøres som en bruttoindkomst, hvoraf der kan opgøres en samlet skat til betaling. Sagsøgerens skattepligtige indkomst er derfor med rette forhøjet med det fulde beløb på 325.185 kr. Dette er da også i overensstemmelse med selskabets egne sædvanlige indberetninger, idet selskabet også har indberettet de to øvrige udbytteudlodninger i 2012 og 2013 med bruttobeløb.
Hvis retten i overensstemmelse med Skatteministeriets synspunkt finder, at selskabet ikke har foretaget indeholdelse af udbytteskat, indebærer det i øvrigt netop, at retten finder det udokumenteret, at sagsøgeren "kun" har fået udbetalt nettoudbyttet. Dette understøtter også, at sagsøgerens indkomst med rette er forhøjet med det fulde beløb på 325.185 kr.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det lægges til grund som ubestridt, at A i 2012 ejede 50% af selskabet G2-virksomhed, og at hun i 2013 ejede 100% af selskabet. Retten lægger endvidere til grund, at A på et møde hos SKAT i 2014 oplyste, at hun havde købt alle andelene i selskabet, fordi hun ønskede at lukke selskabet, og at der var en begrænset aktivitet i selskabet i 2012 og 2013.
Indledende bemærkninger
Det påhviler A at godtgøre, at de afholdte udgifter og omhandlede hævninger har karakter af erhvervsmæssige udgifter, og at selskabet har indeholdt udbytteskat.
A har ikke afgivet forklaring under retssagen. Det fremgår af sagen, at hun deltog i møder i Landsskatteretten og bl.a. afgav forklaring om forskellige udgiftsposter. Der er ikke under retssagen fremkommet væsentlige nye oplysninger om udgiftsposterne mv. Grundlaget for rettens afgørelse er således i al væsentlighed det samme, som grundlaget for Landsskatterettens afgørelser.
Udgifter til husleje, forbrug mv. vedrørende Y9-adresse
Det fremgår af en udskrift fra BBR, at lejemålet Y9-adresse er et beboelseslejemål på (red.tal.nr.1.fjernet) m2. Retten lægger til grund, at A har boet i lejligheden primo 2012. På trods af processuelle opfordringer har hun ikke fremlagt lejekontrakten eller oplyst navn og adresse på den person, hun har oplyst efterfølgende at være flyttet sammen med. Det kan desuden ikke lægges til grund, at selskabet i første halvår af 2012 havde et sådant omfang, at der var behov for en lejlighed til kontor mv. Retten finder herefter ikke, at A har godtgjort, at lejemålet og de dertil knyttede udgifter var erhvervsmæssige.
Rejseudgifter, leje af opbevaringsrum mv.
Det fremgår af kontoudtog, at der fra selskabets konto er hævet (red.valuta.nr.1.fjernet) valuta mv. Det er ikke godtgjort, hvad udgifterne nærmere angår, herunder at der er tale om rejseudgifter afholdt i selskabets interesse.
Fakturaer og bilag vedrørende leje af opbevaringsrum hos G4-virksomhed er udstedt til A. Det er ikke godtgjort, at selskabet har haft brug for et opbevaringsrum, og at udgifterne hertil er erhvervsmæssige.
Der fremgår en række øvrige udgifter på kontoudtoget, herunder til G3-virksomhed Privat, som A har gjort gældende er erhvervsmæssige. Det fremgår ikke, hvad udgifterne nærmere angår, og A har ikke godtgjort, at udgifterne er erhvervsmæssige.
Det er ikke bestridt under hovedforhandlingen, at A med rette er beskattet af beløbet på 18.573 kr.
Særligt vedrørende udbytteskat
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, skal selskabet indeholde 27% af det samlede udbytte i udbytteskat. Det fremgår af § 67, stk. 1, at hvis nogen, som er skattepligtig efter § 1, har erhvervet udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d.
Efter de foreliggende oplysninger, herunder den fremlagte mellemregningskonto mellem A og selskabet, har A ikke godtgjort, at selskabet har indeholdt udbytteskat, eller at der i øvrigt er grundlag for at foretage modregning i hendes slutskat for indkomståret 2013.
Retten tager herefter i det hele Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. inkl. moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. Retten har lagt til grund, at sagens værdi er 157.503 kr.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.