Dato for udgivelse
01 maj 2024 12:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 mar 2024 14:16
SKM-nummer
SKM2024.252.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-53109/2022-OLR og BS-53115/2022-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder
Emneord
AM-bidrag, A-skatter, hævninger, selskabskonto
Resumé

Sagen angik for det første, om sagsøgeren - der var direktør og ejer - skulle beskattes af hævninger på selskabets bankkonto, som han løbende havde foretaget i indkomstårene 2016 og 2017. Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at der ikke kunne ske nedsættelse som påstået, men på baggrund af materiale fremlagt under sagens behandling ved landsretten, kunne det ikke udelukkes, at der var anledning til yderligere nedsættelse. Landsretten ophævede derfor denne del af byrettens dom og hjemviste den til skattemyndighederne mhp. evt. fornyet ansættelse.  

Sagen angik for det andet, om betingelserne for nulstilling af A-skatter og AM-bidrag for lønudbetalinger fra selskabet til sagsøgeren og dennes ægtefælle - der var ansat i selskabet - var opfyldt for indkomstårene 2016 og 2017. Af selskabets årsregnskaber fremgik, at selskabets egenkapital og resultat var negativt, og at selskabet havde ydet ulovlige anpartshaverlån til ledelsen. Landsretten fandt det bevist, at selskabet havde haft betydelig gæld til det offentlige, og at selskabet ikke havde betalt SKAT eller moms siden 2015. Der var blevet foretaget udlæg af SKAT hos selskabet, og sagsøgeren havde påtegnet en årsrapport, hvor det fremgik, at det ikke var dokumenteret, at selskabet overholdt lovgivningen. Landsretten lagde herefter til grund, at sagsøgeren som selskabets direktør og reelle ejer i hvert fald burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag selskabets formelle skatteindeholdelser. Herefter - og for ægtefællen, da hun var ansat i selskabet - tiltrådte landsretten, at betingelserne for nulstilling var opfyldt og stadfæstede byrettens dom på dette punkt (SKM2022.625.BR).

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1

Skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.A.8.2.1.1.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byret og Landsskatteretten, j.nr. 19-0108048 og 19-0107721, ej offentliggjort

Appelliste

Parter

A

og

B

(v/advokat Johan Rathlau Møller for begge, prøve)

mod

Skatteministeriet (v/advokat Tim Holmager

v/ advokatfuldmægtig Mathilde Wiberg iht. proc.till.)  

 

Retten på Frederiksberg har den 6. december 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-37080/2021-FRB og BS-37088/2021-FRB).

Landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Kåre Mønsted og Teresa Lund Tøgern (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten A har nedlagt principal påstand som i byretten om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 nedsættes med henholdsvis 391.255 kr. og 91.659 kr., samt at hans skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 fastsættes og beregnes med fuld godskrivning af de af G1-virksomhed indeholdte A-skatter henholdsvis 54.305 kr. og 72.139 kr., og AM-bidrag henholdsvis 21.128 kr. og 18.792 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Appellanten B har nedlagt principal påstand som i byretten om, at hendes skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017 fastsættes og beregnes med fuld godskrivning af de af G1-virksomhed indeholdte A-skatter henholdsvis 57.069 kr. og 55.541 kr., og AM-bidrag henholdsvis 19.128 kr. og 18.709 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Skatteankenævn Storstrøm traf den 2. juli 2021 afgørelse vedrørende spørgsmålet om forhøjelse af A’s skatteansættelser med beløb hævet på G1-virksomheds konto.  

Af afgørelsen fremgår bl.a. følgende:

"Faktiske oplysninger  

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsen oplyst, at G1-virksomhed blev drevet af klageren gennem hele perioden, uanset at klagerens daværende ægtefælle i en overgangsperiode var registreret som direktør i selskabet. Klageren fungerede således som selskabets reelle direktør, driftsleder og havde det fulde ansvar for selskabets drift.

Af G1-virksomheds seneste årsrapport for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 fremgår, at selskabet havde et tilgodehavende hos selskabsdeltagere og ledelse på 879.484 kr. Pr. 30. juni 2015 udgjorde beløbet 606.413 kr.

I forbindelse med konkursbehandlingen af G1-virksomheds anførte kurator følgende i redegørelse af 5. februar 2018:

"7. Konkurskarantæne

Der er i forbindelse med konkursbehandlingen foretaget undersøgelse af, om ledelsen i selskabet har gjort sig skyldig i groft uforsvarlig forretningsførelse og således, hvorvidt der er grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne, jf. konkurslovens § 125, stk. 3, og § 157.

7.2. Selskabets bogføring

Konkursboet har modtaget ca. 2 flyttekasser kassebilag for dele af 2016 og indtil 3. juni 2016, jf. ovenfor under pkt. 5, og konkursboet har ikke modtaget adgang til selskabets elektroniske bogføring. A forklarede indledningsvist i konkursbehandlingen, at selskabet aldrig har bogført elektronisk, men kurator har på baggrund af det fra revisor modtagne materiale kunnet konstatere, at selskabet har bogført i C5, hvilken adgang A trods opfordring ikke har udleveret til konkursboet.

Konkursboet bemærker i den forbindelse, at der har været omfattende transaktioner på selskabets konti i perioden efter bogføringen er ophørt og indtil selskabets konkurs - herunder adskillige kontante hævninger og lønoverførsler til A samt hans familie.

Overordnet må det konstateres, at den til kurator udleverede bogføring er stærkt mangelfuld. Konkursboet har således ikke har haft mulighed for igennem selskabets bogføring at be- eller afkræfte oplysningerne omkring kontante hævninger fra selskabets konto samt omfanget af det ulovlige anpartshaverlån og mellemregninger.

Den mangelfulde bogføring må anses for værende groft uforsvarligt.

7.3. Ulovligt anpartshaverlån

Direktør A har haft et ulovligt anpartshaverlån i selskabet for ca. kr. 880.000, -. A har bestridt lånets eksistens, men har trods konkursboets opfordringer ikke dokumenteret, hvordan lånet er blevet indfriet.

Forholdet undersøges ikke yderligere, eftersom boets kreditorer ikke har ønsket at stille yderligere sikkerhed for lånets inddrivelse. Det vurderes at være groft uforsvarligt at have et ulovligt anpartshaverlån med selskabet, der skal ses i sammenhæng med selskabets øvrige økonomiske forhold der gør, at lånet udgjorde selskabets primære aktiver og blev opbygget samtidigt med, at selskabet opbyggede en tilsvarende stor restance til tvangskreditoren, SKAT."

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 378.966 kr. i indkomståret 2014, med 421.109 kr. i indkomståret 2015, med 391.255 kr. i indkomståret 2016 og med 91.659 kr. i indkomståret 2017.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

"[…]

Indkomstårene 2015 og 2016:

En gennemgang af bankkontoudtog viser hævninger/overførsler bl.a.

med følgende tekster:

•      B løn

•      a/c løn

•      Privat

•      Udbetalinger

•      Kontanthævninger

•      Overførsler

•      Cafe & Restauranter

For 2016 er nettoløn for både B og dig modregnet ved opgørelsen.

Vi har modtaget dine bemærkninger til tidligere fremsendt opgørelse over kontanthævninger for indkomståret 2016. Oprindelig var kontanthævninger opgjort til 121.725 kr. Du har indsendt redegørelse for, at du skulle have betalt 103.286,14 kr., som rettelig skulle være selskabets udgifter.

I opgørelsen indgår 4 overførsler til konto X1. Kontoen tilhører B’s moder og disse overførsler på i alt 40.000 kr. kan derfor ikke umiddelbart godkendes som udlæg for selskabet.

Der er tale om overførsel af 10.000 kr. den 1. juli, 28. oktober, 2. november og 8. november 2016.

Så af det samlede beløb på 103.286 kr., kan alene 63.286 kr. anerkendes som udlæg for selskabet. Beløbet modregnes i opgørelsen af hævninger.

Indkomståret 2017

En gennemgang af bankkontoudtog viser hævninger/overførsler bl.a.

med følgende tekster:

•      Løn A

•      B løn

Vi har modtaget dine bemærkninger til tidligere fremsendt opgørelse over kontanthævninger. Du har indsendt redegørelse for, at du skulle have betalt 137.350,38 kr., som rettelig skulle være selskabets udgifter.

I opgørelsen indgår overførsel fra din private konto til selskabets konto 26. april 2017 med 20.000 kr. Denne overførsel indgår i opgørelsen over overførsler ud over løn.

Desuden har der overført 31.762,50 kr. Der er fremvist kontoudtog for konto tilhørende B. Umiddelbart før overførslen til G1-virksomhed indgår samme beløb på kontoen.

Umiddelbart anses beløbet for retteligt at tilhøre selskabet og kan derfor ikke anerkendes som en indbetaling fra dig. Desuden viser kontoudtoget, at posteringen er i august 2016.

Der resterer herefter 85.587,88 kr. som kan anses for udlæg som du har betalt for selskabet.

[…]

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1., kan Skattestyrelsen i udgangspunktet ikke udsende afgørelse om ændring af indkomsten senere end 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Efter skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 5, kan der dog udsendes afgørelse om ændring af indkomst senest den 1. august i det sjette år efter indkomstårets udløb, for så vidt angår kontrollerede transaktioner omfattet af skattekontrollovens § 37 stk. 6.

Kontrollerede transaktioner, er blandt andet transaktioner fra et selskab til ejeren.

Dine hævninger i selskabet for 2014 og 2015 er omfattet af denne regel.

Vi har fået oplyst, at du har været den reelle ejer og direktør i selskabet fra stiftelsen og vi anser dig derfor for omfattet af reglerne i Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5.

De hævninger som vi ikke umiddelbart kan henføre til selskabets drift, er anset for værende hævninger der skattepligtige for dig. Hævninger er anset for værende løn, idet du har modtaget løn fra selskabet.

Din indkomst bliver forhøjet med følgende beløb:

Indkomståret 2016              391.255 kr.

Indkomståret 2017                91.659 kr.

1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

At materialet skulle være makuleret af kurator, er blevet tilbagevist af Kammeradvokatens kontor. Ved telefonsamtale den 11. september 2019 har Skattestyrelsen fået oplyst, at materialet befinder sig i et fjernarkiv og der er betalt for opbevaring indtil 31. oktober 2023, nemlig 5 år efter selskabets opløsning.

For så vidt angår udtalelser i skattesager for forudgående indkomstår, er der tale om konkrete dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter.

I har haft muligheden for eventuelt at sende private bankkontoudtog som kunne sandsynliggøre afholdelse af udgifter som kunne henføres til selskabet, hvilket måske kunne have været grundlag for et skøn.

Da vi ikke har modtaget nogen dokumentation eller materiale i øvrigt som kan sandsynliggøre afholdelse af selskabets udgifter fastholdes forslaget.

Din personlige indkomst forhøjes med følgende beløb:

Indkomståret 2016              391.255 kr.

Indkomståret 2017                 91.659 kr."

Skatteankenævn Storstrøms afgørelse

Hævninger på selskabskonto (indkomstårene 2016 og 2017)

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Den skattepligtige har i øvrigt pligt til årligt at selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. dagældende skattekontrollovens § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Da klageren som direktør i G1-virksomhed havde rådighed over selskabets konto, lægges det til grund, at hævningerne på kontoen er foretaget af klageren.

Skattestyrelsen har beskattet klageren af hævninger på i alt 391.255 kr. i indkomståret 2016 og hævninger på i alt 91.659 kr. i indkomståret 2017.

Klagerens repræsentant har oplyst, at hævningerne på selskabets konto udgjorde refusion af erhvervsmæssige udgifter, som klageren havde afholdt på vegne af selskabet.

Repræsentanten har hertil fremlagt overførselskvitteringer af 1. juli 2016, 28. oktober 2016, 2. november 2016 og 8. november 2016, hvoraf fremgår, at klageren ved hver overførsel overførte 10.000 kr. til konto X2 tilhørende sin daværende ægtefælles moder.

Derudover har repræsentanten fremlagt udskrift fra klagerens daværende ægtefælles konto, hvoraf fremgår en indsætning den 2. august 2016 på 31.762,50 kr. med posteringsteksten "(red.fjernet.posteringstekst)". Den 4. august 2016 blev beløbet hævet igen fra hendes konto. Den 5. august 2016 indsatte klageren 31.762,50 kr. på G1-virksomheds konto.

Skatteankenævnet finder det ikke godtgjort, at overførslerne på i alt 40.000 kr. til klagerens daværende svigermoder skulle være udlæg for selskabet. Det bemærkes hertil, at der ikke er fremlagt nærmere dokumentation for, hvad beløbene skulle dække. Skatteankenævnet finder desuden, at beløbet på 31.762,50 kr. retteligt synes at tilhøre selskabet, hvorfor der ikke findes grundlag for at anerkende beløbet som en indbetaling fra klager.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt yderlige udgiftsbilag for i alt 109.920,81 kr. for indkomståret 2016 og i alt 71.095,17 kr. for indkomståret 2017.

Størstedelen af de fremlagte udgiftsbilag vedrører hævninger på G1-virksomheds konto, som klageren ikke er blevet beskattet af. Skatteankenævnet finder derfor ikke, at der er tale om udgifter afholdt af klageren på selskabets vegne. For så vidt angår de resterende udgiftsbilag kan disse ikke afstemmes med hævningerne fra G1-virksomheds konto, som klageren er blevet beskattet af.

På baggrund af ovenstående finder skatteankenævnet det ikke for godtgjort, at hævningerne på G1-virksomheds konto er medgået til betaling af selskabets udgifter. Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, idet udgifterne ikke er dokumenteret.

Skatteankenævnet stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomstårene 2016 og 2017."

Skatteankestyrelsen traf ligeledes den 2. juli 2021 afgørelser vedrørende spørgsmålet om godskrivning af de af G1-virksomhed indeholdt A-skatter og AM-bidrag i forhold til henholdsvis A og B.

Af Skatteankestyrelsens afgørelse vedrørende A fremgår bl.a. følgende:

" Faktiske oplysninger

Klageren var i perioden fra den 2. juli 1994 til den 20. januar 2020 gift med B.

G1-virksomhed med cvr-nr. ...11 blev stiftet den 4. april 2014 af G2-virksomhed med cvr-nr. ...12.

Klagerens daværende ægtefælle, B, stiftede G2-virksomhed den 4. april 2014 og var direktør i selskabet fra stiftelsen og indtil den 26. januar 2016, hvor selskabet blev taget under tvangsopløsning. Selskabet blev genetableret og klageren indtrådte herefter som direktør fra den 18. april 2016 til den 2. februar 2018, hvor selskabet igen blev taget under tvangsopløsning. Selskabet blev opløst som følge af konkurs den 30. oktober 2019.

Klageren var registreret som reel ejer af G2-virksomhed fra den 14. november 2016.

Klagerens daværende ægtefælle, B, var registreret som den legale ejer af G1-virksomhed. Klagerens daværende ægtefælle var desuden registreret som direktør fra stiftelsen og indtil den 2. januar 2015, hvorefter klageren indtrådte som direktør. Selskabets formål var at drive virksomhed med rengøring, snerydning og virksomhed beslægtet hermed.

Klagerens repræsentant har oplyst, at G1-virksomhed blev drevet af klageren gennem hele perioden, uanset at klagerens daværende ægtefælle i en overgangsperiode var registreret som direktør i selskabet. Klageren fungerede således som selskabets reelle direktør, driftsleder og havde det fulde ansvar for selskabets drift.

G1-virksomhed havde den 2. juni 2015 besøg af pantefogeden, som tog udlæg i tre fakturaer, idet selskabet havde gæld til daværende SKAT på 147.343,37 kr.

Ifølge oplysninger fra daværende SKAT indbetalte G1-virksomhed den 11. juni 2015 et beløb på 37.406,25 kr.

Klageren oplyste den 23. juni 2015 telefonisk til daværende SKAT, at der samme dag var overført 50.000 kr. og at restbeløbet på 62.000 kr. ville blive overført senest den 26. juni 2015.

Den 16. juli 2015 oplyste klageren telefonisk, at restgælden ville blive betalt senest den 24. juli 2015.

Ifølge oplysninger fra daværende SKAT blev der den 3. august 2015 indbetalt 30.000 kr. og den 2. september 2015 blev der indbetalt 30.632,74 kr.

G1-virksomheds første årsrapport for perioden 4. april 2014 til 30. juni 2015 blev godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. november 2015 og underskrevet af klageren. Af årsrapporten fremgik, at årets resultat udgjorde -309.023 kr., og at egenkapitalen var på -259.023 kr.

Af ledelsesberetningen fremgik:

"Særlige forhold vedrørende regnskabsåret 2014/2015

Selskabet har tabt mere end 50% af egenkapitalen if. omtalen af den økonomiske situation mv. i note 1 til regnskabet."

G1-virksomheds seneste årsrapport for perioden 1. juli 2015 til 30. juni 2016 blev godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. november 2016. Af årsrapporten fremgik, at årets resultat udgjorde -207.734 kr., og at egenkapitalen var på -466.757 kr.

Af ledelsesberetningen fremgik:

"Særlige forhold vedrørende regnskabsåret 2015/2016

Selskabet har tabt mere end 50% af egenkapitalen if. omtalen af den økonomiske situation mv. i note 1 til regnskabet.

Det ses ikke dokumenteret, at selskabet har overholdt lovgivningens krav om indberetning og betaling af moms og SKAT. Ikke indberettet moms udgør kr. 544.426, som ikke er dokumenteret betalt. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt ATP, der ikke er dokumenteret indberettet og betalt udgør kr. 287.903."

Det fremgår af selskabets skattekonto, at den sidste indbetaling til daværende SKAT skete den 10. november 2015. Saldoen på selskabets skattekonto havde siden 1. juli 2014 været negativ.

Klageren modtog løn fra G1-virksomhed fra januar til august 2016 og november 2016 samt fra januar til september 2017.

I indkomståret 2016 udgjorde klagerens A-indkomst fra selskabet 264.148 kr.

I indkomståret 2017 udgjorde klagerens A-indkomst fra selskabet 234.948 kr.

G1-virksomhed blev taget under konkursbehandling den 2. oktober 2017 på baggrund af en konkursbegæring indleveret af daværende SKAT den 31. juli 2017 samt en egenbegæring indgivet af selskabet den 20. september 2017.

Selskabet skyldte A-skat og AM-bidrag på i alt 513.916 kr. for månederne januar til august 2016 og november 2016 samt januar til september 2017.

Skatteankestyrelsens afgørelse

Af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og stk. 2, fremgår følgende:

"Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde SKAT, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt SKAT efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb"

Efter kildeskatteloven er det således alene arbejdsgiveren, der hæfter for betalingen af A-skat, der er indeholdt i den ansattes løn. I praksis er det imidlertid anerkendt, at personer under visse betingelser kan pålægges nulstilling af indeholdt, men ikke indbetalt A-skat m.v.

Praksis vedrørende nulstilling af A-skat er dannet på grundlag af Højesterets dom af 26. maj 1981, refereret i UfR 1981.473.

I Skattestyrelsens juridiske vejledning 2019-2 om Nulstilling og erstatningsansvar, afsnit A.D.6, er praksis og følgende betingelser for nulstilling gengivet:

"[…]

e. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

[…]"

Betingelserne i pkt. e

Skatteankestyrelsen anser det for godtgjort, at klageren som selskabets direktør på tidspunktet for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for januar til august 2016 og for november 2016 og for januar til september 2017 burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at den bogførte A-skat og AM-bidrag ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

Der er herved lagt vægt på, at selskabets egenkapital allerede ved afslutningen af det første regnskabsår den 30. juni 2015 var negativ med 259.023 kr., og at selskabets resultatopgørelse udviste et underskud på 309.023 kr. før SKAT. Pr. 30. juni 2016 udviste resultatopgørelsen et underskud på 207.734 kr. og egenkapitalen var negativ med 466.757 kr.

Der er desuden lagt vægt på, at der blev foretaget udlægsforretning hos selskabet den 2. juni 2015, hvor der blev taget udlæg i tre fakturaer. Den samlede størrelse på gælden til daværende SKAT var på den foretagne udlægsforretning opgjort til 147.343,37 kr.

Ifølge selskabets skattekonto skete den sidste indbetaling til daværende SKAT den 10. november 2015.

Selskabets økonomiske situation var således behæftet med en sådan usikkerhed, at klageren havde anledning til at betvivle selskabets evne til at indbetale den indeholdt A-skat og AM-bidrag for januar til august 2016 og november 2016 samt for januar til september 2017 på forfaldsdatoen.

Skatteankestyrelsen har henset til, at klageren som selskabets direktør var vidende om selskabets gæld til daværende SKAT i form af skyldig A-skat og AM-bidrag. Endvidere varetog klageren som selskabets direktør den daglige ledelse af selskabets forhold, og var allerede den 30. juni 2015 vidende om, at selskabet havde tabt egenkapitalen. Klageren var desuden bekendt med selskabets likviditetsproblemer, idet han var vidende om størrelsen af selskabets gæld til daværende SKAT.

Klagerens repræsentant har anført, at det kontinuerligt har været klagerens hensigt fuldt ud at betale A-skat og AM-bidrag, som selskabet havde indeholdt i de enkelte år. At dette ikke skete, skyldtes helt grundlæggende misforståelser mellem revisor og klageren om, hvorledes indbetaling skulle håndteres og hvem, der skulle sørge for dette.

Det bemærkes hertil, at det forhold, at der muligvis har været misforståelser mellem klageren og selskabets revisor er skattemyndighederne uvedkommende.

På baggrund af ovenstående findes det godtgjort, at klageren vidste eller burde have vidst, at der var en væsentlig risiko for, at den indeholdt A-skat og AM-bidrag ikke ville kunne betales af selskabet til forfaldstid.

Betingelserne for nulstilling anses således for opfyldt.

Skatteankestyrelsen stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse."

Af Skatteankestyrelsens afgørelse vedrørende B fremgår bl.a. følgende:

"Skatteankestyrelsens afgørelse

Betingelserne i pkt. e

Skatteankestyrelsen har foretaget en vurdering af om klagerens daværende ægtefælle på tidspunktet for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag den formelle indeholdelse af den bogførte A-skat og AM-bidrag.

Skatteankestyrelsen anser det for godtgjort, at klagerens daværende ægtefælle som selskabets direktør på tidspunktet for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for januar til august 2016 og november 2016 samt for januar til september 2017 burde have haft kendskab til, at der ikke var økonomisk realitet bag den formelle indeholdelse.

Der er herved lagt vægt på, at selskabets egenkapital allerede ved afslutningen af det første regnskabsår den 30. juni 2015 var negativ med 259.023 kr., og at selskabets resultatopgørelse udviste et underskud på 309.023 kr. før SKAT. Pr. 30. juni 2016 udviste resultatopgørelsen et underskud på 207.734 kr. og egenkapitalen var negativ med 466.757 kr.

Der er desuden lagt vægt på, at der blev foretaget udlægsforretning hos selskabet den 2. juni 2015, hvor der blev foretaget udlæg i tre fakturaer. Den samlede størrelse på gælden til daværende SKAT var på den foretagne udlægsforretning opgjort til 147.343,37 kr.

Ifølge selskabets skattekonto skete den sidste indbetaling til daværende SKAT den 10. november 2015.

Selskabets økonomiske situation var således behæftet med en sådan usikkerhed, at klagerens daværende ægtefælle havde anledning til at betvivle selskabets evne til at indbetale den indeholdt A-skat og AM-bidrag for januar til august 2016 og november 2016 samt for januar til september 2017 på forfaldsdatoen.

Skatteankestyrelsen har henset til, at klagerens daværende ægtefælle som selskabets direktør var vidende om selskabets gæld til daværende SKAT i form af skyldig A-skat og AM-bidrag. Endvidere varetog klagerens daværende ægtefælle som selskabets direktør den daglige ledelse af selskabets forhold, og var allerede den 30. juni 2015 vidende om, at selskabet havde tabt egenkapitalen. Klagerens daværende ægtefælle var desuden bekendt med selskabets likviditetsproblemer, idet han var vidende om størrelsen af selskabets gæld til daværende SKAT.

Klagerens repræsentant har anført, at det kontinuerligt har været klagerens daværende ægtefælles hensigt fuldt ud at betale A-skat og AM-bidrag, som selskabet havde indeholdt i de enkelte år. At dette ikke skete, skyldtes helt grundlæggende misforståelser mellem revisor og klagerens daværende ægtefælle om, hvorledes indbetaling skulle håndteres og hvem, der skulle sørge for dette.

Det bemærkes hertil, at det forhold, at der muligvis har været misforståelser mellem klagerens daværende ægtefælle og selskabets revisor er skattemyndighederne uvedkommende.

På baggrund af ovenstående findes det godtgjort, at klagerens daværende ægtefælle vidste eller burde have vidst, at der var en væsentlig risiko for, at den indeholdt A-skat og AM-bidrag ikke ville kunne betales af selskabet til forfaldstid.  

Betingelserne for nulstilling anses således for opfyldt.

Skatteankestyrelsen stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse."

Det fremgår, at den negative saldo på G1-virksomheds skattekonto fra 1. januar 2016 og frem til udgangen af 2017 steg med ca. 893.000 kr., herunder som følge af manglende indbetaling af A-skatter og AM-bidrag.

A har for landsretten fremlagt en række kvitteringer, der efter det oplyste vedrører udgifter for 2016 og 2017 på henholdsvis 143.466,65 kr. og 34.199,50 kr. for G1-virksomhed afholdt af ham kontant, hvilke kvitteringer stammer fra regnskabsmateriale modtaget fra kurator, og hvilke ikke har været forelagt skattemyndighederne.

Forklaringer

A og PJ har afgivet supplerende forklaring.  

A har forklaret bl.a., at det faktisk var fra Feriegiro og ikke fra MB fra SKAT, at han fik oplyst, at han burde have en digital postkasse til firmaet.  

Han betalte gælden på 147.343,37 kr., som der blev foretaget udlæg for, af sine private midler. Han har ikke været i kontakt med SKAT efter udlægsforretningen i 2015. De fakturaer, der blev foretaget udlæg i, var udstedt af G1-virksomhed. Han havde også haft mulighed for at betale selskabets gæld i 2017, men det blev han frarådet af sin revisor. Han valgte at følge sin revisors råd.

Han troede helt frem til efter regnskabsaflæggelsen for G1-virksomhed for regnskabsåret 2015/2016, at selskabets egenkapital ville blive reetableret ved, at han skaffede nye kunder.

Han var den eneste i G1-virksomhed, der havde et kort, der kunne anvendes til at hæve kontanter. Han brugte bl.a. kontanter til at betale underleverandører, købe rengøringsmaterialer til selskabets drift, hvorved der kunne opnås rabat, og til at de ansatte kunne spise på restaurant efter udført overarbejde. Han lånte kun kontanter til underleverandører, der havde udstedt fakturaer til selskabet, således at lånet var en form for fremrykket betaling. Han førte et lille regnskab over disse fremrykkede betalinger. Det er ham, der har lavet påtegningerne på de fremlagte kvitteringer, herunder vedrørende restaurantbesøg.

Udgiften til køb af en foodprocessor er afholdt på selskabets vegne og til brug for selskabet, selvom fakturaen er udstedt til B. Det samme gælder fakturaen fra G3-virksomhed vedrørende køb af en (red.fjernet.telefonmærke). B udførte forskellige opgaver for G1-virksomhed som afløser og havde derfor brug for en firmatelefon. Han havde også selv både en privat- og en firmatelefon.

Han kan ikke huske, om det var ham eller revisor, der foretog indbetalinger på selskabets skattekonto.  

G4-virksomhed er der ingen af hans selskaber, der har heddet.

PJ har forklaret bl.a., at han til A på et tidspunkt sagde, at der for ham at se ikke længere var grundlag for at fortsætte driften i G1-virksomhed.

Det er meget muligt, at det er ham, der har foretaget indberetning til (red.fjernet.lønsystem) til brug for lønkørsler, herunder lønsedler. Det er selskabet selv, der bestemmer, om (red.fjernet.lønsystem) skulle foretage indbetaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag til SKAT på selskabets vegne ved at trække på selskabets konto.  

Han har sikkert med A drøftet selskabets mulighed for at reetablere selskabskapitalen både vedrørende regnskabsåret 2014/2015 og 2015/2016.  

Det er ikke normalt, at det står i regnskabet, at der ikke er indberettet og betalt moms og SKAT.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at der for landsretten er fremlagt yderligere dokumentation for, at kontanthævningerne foretaget af ham er anvendt til dækning af erhvervsmæssige omkostninger i G1-virksomheds interesse, og at der derfor skal ske nedsættelse af hans skattepligtige indkomst for både 2016 og 2017 eller i hvert fald en reduktion med de fulde beløb i henhold til de for landsretten fremlagte kvitteringer, subsidiært ske hjemvisning til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at A heller ikke med de for landsretten fremlagte bilag har løftet sin bevisbyrde for, at kontanthævningerne er anvendt til kontant afholdelse af erhvervsmæssige udgifter på vegne af G1-virksomhed. Der er således ingen beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem hævningerne og afholdelsen af udgifterne.

Landsrettens begrundelse og resultat

A’s skatteansættelser for 2016 og 2017

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at der ikke er grundlag for at nedsætte A’s skatteansættelser for 2016 og 2017 som påstået.

Landsretten finder endvidere, at de for landsretten fremlagte kvitteringer ikke giver grundlag for at nedsætte A’s skatteansættelser for henholdsvis 2016 med 143.466,65 kr. og i 2017 med 34.199,50 kr. svarende til summen af kvitteringsbeløbene. Det kan derimod ikke udelukkes, at kvitteringerne giver grundlag for en vis nedsættelse af A’s skattepligtige indtægter i 2016 og 2017.  

Landsretten ophæver derfor denne del af byrettens dom og hjemviser denne del af sagen til skattemyndighederne til fornyet ansættelse af A’s skattepligtige indtægter for indkomstårene 2016 og 2017.

Nulstilling af indeholdt A-skat og AM-bidrag

Der er også for landsretten kun tvist om, hvorvidt A i kraft af sin tilknytning til G1-virksomhed vidste eller burde have vidst, at der ikke var realitet bag G1-virksomheds formelle indeholdelser af A-skat og AM-bidrag i indkomstårene 2016 og 2017, således at de bogførte A-skatter og AM-bidrag ikke ville kunne afregnes til forfaldstid, og at der heller ikke var udsigt til senere betaling (betingelse e). Der er endvidere for landsretten enighed om, at hvis denne betingelse anses for opfyldt henholdsvis ikke opfyldt i forhold til A, gælder det samme i forhold til B.  

Det kan efter årsrapporterne for G1-virksomhed for 2014/2015 og 2015/2016 lægges til grund, at selskabet var underskudsgivende i begge regnskabsår og havde negativ egenkapital. Det kan endvidere lægges til grund, at selskabet pr. 30. juni 2015 havde et tilgodehavende hos selskabsdeltagere/ledelse på ca. 606.000 kr. og pr. 30. juni 2016 på ca. 879.000 kr., der af kurator er betragtet som et ulovligt anpartshaverlån til A.

Af selskabets skattekonto fremgår, at denne siden 1. juli 2014 har været negativ, at seneste indbetaling på skattekontoen var den 10. november 2015, og at den negative saldo på skattekontoen fra 1. januar 2016 og frem til udgangen af 2017 steg med ca. 893.000 kr., herunder som følge af manglende indbetaling af A-skatter og AM-bidrag.

Når dette sammenholdes med, at der den 2. juni 2015 blev foretaget udlæg af SKAT hos G1-virksomhed for bl.a. ikke-afregnede indeholdte A-skatter og AM-bidrag, og at det af årsrapporten for 2016, som er påtegnet af A som direktør den 30. november 2016, fremgår af ledelsesberetningen, at det ikke ses dokumenteret, at selskabet har overholdt lovgivningens krav om indberetning og betaling af moms og skat, finder landsretten det helt ubetænkeligt at lægge til grund, at A i hvert fald burde have vidst, at de bogførte og indberettede A-skatter og AM-bidrag ikke ville kunne afregnes til forfaldstid, og at der heller ikke var udsigt til senere betaling.

Landsretten tiltræder herefter, at betingelserne for at nulstille indeholdte A-skatter og AM-bidrag for indkomstårene 2016 og 2017 i forhold til både A og B er opfyldt.   

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal A og Skatteministeriet i sagen mellem disse parter hver bære egne omkostninger til advokat for landsretten, mens Skatteministeriet til delvis dækning af den af A for landsretten betalte retsafgift på i alt 5.000 kr. til A skal betale 2.500 kr., således at byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes.

B skal i sagsomkostninger for landsretten betale 15.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at sagerne har været sambehandlet, og at sagen vedrørende B kun i mere begrænset omfang har medført merudgifter til advokatbistand for Skatteministeriet.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at landsretten ophæver den del af byrettens dom, der vedrører frifindelse af Skatteministeriet for påstanden om nedsættelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017, og hjemviser denne del af sagen til skattemyndighederne til fornyet ansættelse af A’s skattepligtige indtægter for indkomstårene 2016 og 2017.

I sagsomkostninger for landsretten skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 2.500 kr. til A. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

I sagsomkostninger for landsretten skal B inden 14 dage betale 15.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.