Rettens nr. 1-1959/2022
Byrettens dom
Parter
Anklagemyndigheden mod
T cpr-nummer ...11
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 15. juni 2022.
T er tiltalt for
1-2
Overtrædelse af straffelovens 289. jf. skattekontrollovens 83. stk. 4. jf stk. 1. if. tidligere skattekontrollovs S 16. stk. 3. if. stk. 1. ved som hovedanpartshaver i selskabet G1-virksomhed, der var hovedanpartshaver i G2-virksomhed (CVR-nr.:...12), Y1-adresse i Y2-by, hvor tiltalte var direktør,
l.
for indkomståret 2012 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2013 ved modtagelse af skatteansættelsen af l. marts 2013 at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt, idet løn fra G2-virksomhed ikke var medtaget med 141.427 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 76.240 kr. i skat.
2.
for indkomståret 2013 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. maj 2014 ved modtagelse af skatteansættelse af den 13. marts 2014 at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt, idet løn fra G2-virksomhed ikke var medtaget med 712.033 kr., samt udbytte fra G1-virksomhed ikke var medtaget med 1.000.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 797.840 kr. i skat.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på 874.080 kr. i medfør af straffelovens 50, stk. 2.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnet IA.
Tiltalte. T. har forklaret, at han ikke bestrider de i anklageskriftet opgjorte beløb. Han er hovedanpartshaver og direktør i G2-virksomhed, der sælger (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) til det offentlige og til private. Han ejer også selskabet G1-virksomhed.
Det er korrekt, at pengene fra G2-virksomhed gik ind på hans konto. Han brugte firmakortet blandt andet til privatkøb og udlæg. Sådan har det været alle årene. Først var han ansat i firmaet, men overtog det senere efter et generationsskifte. Hvis han skulle bruge penge, gik han til bogholderen, som lavede en overførsel og noterede det på en mellemregningskonto. Hovedsageligt har overførslerne drejet sig om privat forbrug hos ham. De første år havde han flere hundrede tusindende kroner til gode i firmaet. Det var først, da han fik en henvendelse fra SKAT, som spurgte til nogle posteringsark, at han fik etableret forbindelse med SKAT og revisoren. Det var først efter et regnskabsmøde i 2014 eller 2015, at han ændrede praksis. Indtil da havde det altid været sådan, at hans udlæg blev gjort op sidst på året. Han husker ikke præcist, hvornår han blev kontaktet af SKAT, men det var nogle år efter. I 2015 blev han klar over, at det var et problem at bogføre på denne måde. Dette gjorde han sin revisor opmærksom på. De penge, han fik udbetalt til at dække udlæg, blev bogført i systemet. Det var derfor også nemt at sende bilagene til SKAT, fordi det var bogført. De har regnskabsskift 30/6, hvor revisorerne tjekker regnskabet og herefter laver udkast til regnskab. Hans mellemregninger bliver også gjort op i den forbindelse. Hvis han skyldte penge til selskabet, lavede de en ekstra lønudbetaling, hvor skatten så blev betalt i den forbindelse. Han fik en 13. lønseddel i den forbindelse. Bogholderiet lavede et ekstra posteringsark som den 13. lønseddel. Han holdt ikke øje med, om han fik den 13. lønseddel, men der var et ekstra posteringsark, der skulle godkendes i forbindelse med regnskabet. Han ved derfor ikke, om han reelt har modtaget den 13. lønseddel, men han har met bilag på det i form af ekstra posteringsark. Han tjekkede ikke på sin selvangivelse, om beløbene var skrevet med. Han har hele tiden set sig som ansat, selvom han med tiden har met flere anparter i selskabet. Han har været i den gode tro, at skatten blev betalt ved den ekstra lønudbetaling. Han har hæftet sig meget ved regnskabsårets slutning. Han havde en forventning om, at beløbene var indberettet rigtigt, fordi han havde revisorer til det. Han tjekkede ikke op på det.
Foreholdt årsrapport for G2-virksomhed fra 2012-2013, godkendt på ordinær generalforsamling, side 5, andet afsnit, har tiltalte forklaret, at teksten om, at selskabet ikke har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lån til kapitalejer, ikke er fremmed for ham. Det har også stået i mange andre årsrapporter. Han husker tydeligt at have spurgt sin revisor om teksten, og revisoren svarede, at det var en standardformulering, og at tiltalte senere skulle betale rente af det lånte beløb. På det tidspunkt og alle de andre år læste han det som, at selskabet skulle sørge for at betale skatten. Det er først, efter SKAT henvendte sig til ham, og da hans revisor sagde, at de skulle lave det om, at de ændrede på det.
Foreholdt årsrapport 2014-2015, side 5, første afsnit vedrørende samme tekst om lån til kapitalejer, har tiltalte forklaret, at han først tænkte over denne tekstdel i 2015, da hans revisor, KM, sagde, at det skulle ændres.
Foreholdt forsiden af årsopgørelsen for 2013 med teksten om 4 ugers fristen for underretning om indkomstfastsættelsens størrelse har tiltalte forklaret, at hans revisor også hjalp ham med hans private økonomi. Han har hele tiden haft fokus på virksomhedens regnskabsdato den 30/6, selvom hans egen økonomi går året ud. Han har ikke på noget tidspunkt tjekket sin selvangivelse og sin årsopgørelse i forhold til, hvor meget han har fået udbetalt, fordi han altid har fået den 13. lønseddel, hvor det blev korrigeret. KM er en grundig revisor, og hans bogholder er også dygtig, og han har met bilag på den ekstra lønregulering. Det har formentlig været et posteringsark.
Foreholdt bilag 2-2-3, har tiltalte forklaret, at det var KM, der var logget ind. Dette er et eksempel på, at der er indberettet til det offentlige, og at det er KM, der har logget ind og indberettet.
Foreholdt det af forsvareren udarbejdede støttebilag har tiltalte forklaret, at hans hævninger blev gjort op i slutningen af året, og at der blev lavet bilag på betalinger til SKAT og rentetillæg på det tidspunkt. Da han fik årsopgørelsen om foråret, vidste han, at hans revisorer ville sørge for at afstemme konti, og der blev lavet tillæg til hans kontrakt om løn. Han havde tillid til, at oplysningerne til SKAT var korrekte i løbet af efteråret. Dette var en fast procedure hvert år. På baggrund af oplysningerne fra revisorerne blev der lavet efterposteringsbilag og ikke en egentlig lønseddel nr. 13. De beløb, der kom fra mellemregningskontoen, blev lagt sammen, og det var de tal, der skulle indberettes. Han fik et bilag herpå, hvoraf det fremgik, at det blev indberettet til skat. Det har stået i efterposteringsarkene, hvordan beløbene skulle håndteres. De har taget hånd om, hvordan det skulle håndteres.
Vidnet. IA. har som vidne forklaret, at SKAT blev opmærksom på, at revisoren havde skrevet i årsrapporten, at der var et lån i forhold til selskabslovens IO. De kan søge på oplysningeme i deres system. De ville tjekke, om lånet var betalt, og det var der ikke. De fik herefter materiale på mellemregningskontiene. Selvom der sker tilbagebetaling, er det kun afdrag på den selskabsretlige kapital. Alle hævninger bliver beskattet. Virksomheden har forskudt regnskabsår. De gør regnskabet op på kalenderåret, fordi det skal hovedanpartshaveren. De får bilag for begge indkomstår, når det er forskudt regnskabsår. Revisoren havde anmodet om genoptagelse for 2014. Det har ikke ændret på vurderingen af, at der ikke var betalt, som der skulle. Man kan altid bede om genoptagelse indtil l. maj indkomståret efter. Man derfor godt komme med indkomstoplysninger senere. Der kom et styresignal vedrørende renter i 2014. Det var bare en præcisering af reglerne.
Der er under sagen dokumenteret årsrapporter for G2-virksomhed for årene 2012-2013 og 2014-2015, tiltaltes årsopgørelse for 2013, tidligere indberetning af udbytteskat i bilag 2-2-3 samt Skattestyrelsens vurdering af straffesag.
Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.
Kriminalforsorgen har oplyst, at
Kriminalforsorgens konklusion og begrundelse
Kriminalforsorgens konklusion:
Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.
Kriminalforsorgens begrundelse:
Grundet T’s gode personlige forhold, samt positive indstilling til at samarbejde med Kriminalforsorgen om en eventuel betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes han egnet til dette.
T skønnes ikke at have behov for støtte og motivation med henblik på at undgå fremtidig kriminalitet i et omfang, der kan begunde et anbefalet tilsyn, hvis sagen afgøres med en betinget dom uden samfundstjeneste.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det er ubestridt, at de i anklageskriftet nævnte beløb er blevet overført fra selskabet til tiltaltes konto.
Tiltalte har forklaret, at han hele tiden har set sig som ansat i selskabet, og at revisoren både stod for selskabets og hans private økomoni. Selskabet havde regnskabsdato den 30/6. Hans udlæg for selskabet blev gjort op på en mellemregningskonto i selskabet i slutningen af året, hvor han fik en ekstra lønudbetaling, og hvor bogholderiet lavede et ekstra posteringsark som en slags 13. lønseddel, hvor skatten for udlæggene blev betalt i den forbindelse. Han godkendte det ekstra posteringsark i forbindelse med regnskabet. Teksten i årsrapporten om, at selskabet ikke har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af lån til kapitalejer, ikke er fremmed for ham. Det har også stået i mange andre årsrapporter. Han har ikke på noget tidspunkt tjekket sin selvangivelse og sin årsopgørelse i forhold til, hvor meget han har met udbetalt, fordi han altid har fået det ekstra posteringsark som den 13. lønseddel, hvor det blev korrigeret. Han har været i den gode tro, at skatten blev betalt ved den ekstra lønudbetaling. Han havde en forventning om, at beløbene var indberettet rigtigt, fordi han havde revisorer til det, og han tjekkede ikke op på det.
Tiltalte findes efter sin forklaring at have været bevidst og vidende om, at oplysningerne om hans indkomst hos SKAT ikke var korrekte, idet tiltalte modtog lån af selskabet som følge af sine udlæg, og idet tiltalte flere gange i forbindelse med selskabets regnskab i årsrapporter blev gjort opmærksom på, at der ikke var indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag heraf, ligesom tiltalte ligeledes modtog ekstra posteringsark som en 13. lønseddel som korrigering af indkomsten. Tiltalte kunne i den forbindelse have fået udleveret oplysningerne om den korrekte indkomst af bogholderiet i selskabet, således at oplysningerne kunne indberettes korrekt til SKAT. Herefter og da tiltalte efter sin forklaring bevidst har undladt at sikre sig, at oplysningeme til SKAT var indberettet korrekt trods tiltaltes pligt hertil, findes tiltalte med forsæt at have unddraget det offentlige skat og findes ikke at have været i god tro som anført.
Tiltalte findes herefter skyldig i den rejste tiltale.
Straffen fastsættes til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens S 289, jf. skattekontrollovens 83, stk. 4, jf. stk. l, jf. tidligere skattekontrollovs S 16, stk. 3, jf. stk. l .
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens 62 og 63,jf. 56, stk. l . Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 870.000 kr., jf. straffelovens 50, stk. 2.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på det unddragne beløbs størrelse, men har som formildende omstændighed lagt vægt på alderen af det begåede forhold og tiltaltes gode personlige forhold, herunder også at tiltalte ikke er tidligere straffet, hvorfor straffen er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste.
THI KENDES FOR RET:
Tiltalte T skal straffes med fængsel i 8 måneder.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
l . Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
2. Tiltalte skal inden for en længstetid på I år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer.
3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 870.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
_____________________________________________________________
Østre Landsrets dom
Afsagt den 20. februar 2024 af Østre Landsrets 1. afdeling
(landsdommerne Annette Dam Ryt-Hansen, Jon Fridrik Kjølbro og Rikke Kirstine Malkov-Hansen (kst.) med domsmænd).
1. afd. nr. S-3466-22:
Parter
Anklagemyndigheden mod
T (cpr.nr. ...11)
(advokat Aleksander Pilgaard)
Dom afsagt af Retten i Lyngby den 3. november 2022 (1-1959/2022) er anket af T med endelig påstand om frifindelse, subsidiært strafbortfald og mere subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om formildelse, således at straffen nedsættes til fængsel i 6 måneder, at samfundstjeneste ændres til 120 timer, at længstetid ændres til 8 måneder, og at tillægsbøden nedsættes til 604.080 kr.
Anklageren har med forsvarerens indforståelse berigtiget tiltalen i forhold 2 således, at det unddragne beløb ændres fra 797.840 kr. til 527.840 kr., idet der skal tages højde for, at der er betalt 270.000 kr. i udbytteskat.
Anklageren har som konsekvens heraf påstået tillægsbøden nedsat til 604.080 kr.
Anklageren har med forsvarerens indforståelse berigtiget tiltalen i forhold 1 og 2 således, at henvisningen til skattekontrollovens § 83, stk. 4, jf. stk. 1, ændres til skattekontrollovens § 90, stk. 5.
Forsvareren har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at der ikke er den fornødne tilregnelse, og at forholdet er forældet.
For så vidt angår forældelse har forsvareren gjort gældende, at forholdene ikke er omfattet af straffelovens § 289, men af skattekontrolloven, hvorfor der er indtrådt forældelse, men det anerkendes, at det ikke er tilfældet, hvis forholdene er omfattet af straffelovens § 289.
Anklageren har heroverfor gjort gældende, at der ikke er indtrådt forældelse, idet forældelsesfristen på 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 289, blev afbrudt den 16. november 2021, da tiltalte blev sigtet, jf. straffelovens § 94, stk. 5.
Forsvareren har til støtte for påstanden om strafbortfald og formildelse henvist til den lange sagsbehandlingstid.
Forsvareren har oplyst, at de faktiske forhold og beløbsmæssige opgørelser ikke bestrides.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og IA.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han fik en såkaldt 13. lønseddel omkring tidspunktet for afslutning af regnskabsperioden, hvor mellemregningen med selskabet blev udlignet. Han kan ikke huske, om det fremgik heraf, om der blev betalt skat af beløbet.
Virksomheden havde en statsautoriseret revisor, der var meget grundig. Revisor bistod selskabet, og senere bistod han også tiltalte. Både virksomheden og tiltalte har betalt for revisorbistand. I 2012 og 2013 hjalp revisor ikke med tiltaltes personlige årsopgørelser. Det stod tiltalte selv for. På det tidspunkt tjekkede tiltalte ikke sine private årsopgørelser, men det gør han nu. Tiltalte fokuserede på virksomheden og driften. Tiltalte havde bemærket revisors påtegninger på årsrapporterne.
Mellemregningskontoen gik skiftevis i plus og minus. Når tiltalte havde penge til gode, kunne han løbende hæve beløb over mellemregningskontoen. Mellemregningskontoen blev udlignet med en 13. lønseddel i forbindelse med regnskabsperiodens afslutning, og tiltalte troede, at det var tilstrækkeligt. Revisor gjorde opmærksom på, at der skulle betales renter. Tiltalte og selskabets ledelse fokuserede på virksomheden og mindre på påtegningen fra revisor.
Det var først i 2015 og efter henvendelsen fra SKAT, at tiltalte reagerede på påtegningen fra revisor og blev opmærksom på, at de havde anvendt en forkert praksis. Det var i samme forbindelse, at han blev opmærksom på de nye regler fra 2012 om ulovlige aktionærlån.
Tiltalte har ikke efterfølgende haft et ulovligt aktionærlån.
I december 2013 fik tiltalte udbetalt udbytte på 1 mio. kr. Det var første gang, at han modtog udbytte. Tiltalte valgte at få udbytte på grund af en samlivsophævelse. Tiltalte var klar over, at beløbet var skattepligtigt. G1-virksomhed har samme revisor som G2-virksomhed. Udbytteskatten på 270.000 kr. blev betalt rettidigt, og tiltalte var ikke klar over, at han skulle gøre andet og mere, idet udbyttebetalingen var indberettet. Tiltalte overvejede ikke at tjekke, om udbyttet også fremgik af årsopgørelsen.
Da SKAT rettede henvendelse i 2014, sendte tiltalte via sin bogholder alle de oplysninger, SKAT anmodede om, og tiltalte samarbejdede med SKAT. Tiltalte betalte alle restskatter og renter, der fremgik af afgørelsen af 21. april 2015.
I 2021 blev tiltalte kontaktet af politiet, der sigtede ham. Han blev meget overrasket, da han blev ringet op af politiet. Han tænkte, at det måtte bero på en fejl. Tiltalte havde et godt samarbejde med politiet om sagen.
Tiltalte bruger meget tid på virksomheden og sine to hjemmeboende børn. Virksomheden har (red.antal.nr.1.fjernet) ansatte og 7 afdelinger.
IA har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke har været sagsbehandler på sagen, men at hun overtog sagen, fordi den pågældende medarbejder var gået på pension. Vidnet har gennemgået sagens akter.
G2-virksomhed anvendte forskudt regnskabsår med 30. juni som skæringsdato.
Udbytte skal medtages i årsopgørelsen for det skatteår, hvor der bliver truffet bestemmelse om udlodning af udbytte. Hvis udbytte blev besluttet i forbindelse med årsregnskabet for 2012-2013, skulle det medtages i årsopgørelsen for 2013.
Når man hæver penge i et selskab, er hævningerne skattepligtige på det tidspunkt, hvor de finder sted, og selskabet skal lave en indberetning.
Når man modtager årsopgørelsen, har skatteyderen pligt til at kontrollere, om oplysningerne, der fremgår af årsopgørelsen, er korrekte. Tiltalte og selskabet er interesseforbundne parter, og tiltalte har derfor en skærpet pligt til at kontrollere, at oplysningerne er korrekte.
Holdingselskabet udbetalt 1 mio. kr. i udbytte og betalte 270.000 kr. i udbytteskat. Beløbet var ikke indberettet vedrørende tiltalte personligt, og det fremgik derfor ikke af de indberettede skatteoplysninger. SKAT havde derfor ikke mulighed for at se beløbet. Når der står L i oversigten vedrørende personlige skatteoplysninger, er det udtryk for, at det er ligningsmyndighederne, der har indberettet ændringen. Vidnet ved ikke, hvorfor udbyttet på 1 mio. kr. ikke er indberettet vedrørende tiltalte personligt, men tiltalte har selv pligt til at kontrollere, at udbyttet er medtaget i årsopgørelsen. Vidnet kan ikke se af sagens akter, hvordan SKAT er blevet opmærksom på udbyttet på 1 mio. kr. til tiltalte.
Reglerne om ulovlige aktionærlån trådte i kraft den 12. august 2012. Det fremgår af SKAT’s afgørelse af 21. april 2015, at tiltalte vil blive godskrevet den indbetalte udbytteskat på 270.000 kr., men vidnet ved ikke, hvorfor der ikke er taget højde herfor i forbindelse med tiltalerejsning.
Personlige oplysninger
Ved Frederiksberg Rets dom af 11. februar 2020 uden retsmøde blev tiltalte idømt en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 37, stk. 4.
Den 17. august 2023 vedtog tiltalte udenretligt en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, og en betinget frakendelse af førerretten i 3 år fra den 17. august 2023, til den 16. august 2026, jf. færdselslovens § 125, stk. 2.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmål
Tiltalte har også for landsretten erkendt de faktiske omstændigheder og de beløbsmæssige opgørelser i forhold 1 og 2.
Det er således ubestridt, at tiltalte i 2012 hævede i alt 141.427,24 kr. på mellemregningskontoen, at han i 2013 hævede i alt 712.033 kr. på mellemregningskontoen, og at han i 2013 modtog et udbytte på 1 mio. kr.
Det er ubestridt, at disse beløb ikke fremgik af årsopgørelserne for 2012 og 2013, som tiltalte modtog, og at han ikke reagerede herpå ved at give meddelelse om, at indtægten var opgjort for lavt.
Tiltalte var direktør i G2-virksomhed, og han var endvidere hovedanpartshaver i G1-virksomhed, der var hovedanpartshaver i G2-virksomhed, og landsretten lægger til grund, at tiltalte havde fuld indsigt i selskabernes forhold, herunder hævningerne og udbetaling af udbytte.
Tiltalte har endvidere erkendt, at han var opmærksom på revisors erklæringer i årsrapporten for 1. juli 2012 til 30. juni 2013 og årsrapporten for 1. juli 2013 til 30. juni 2014.
På den baggrund og henset til beløbenes størrelse finder landsretten det bevist, at tiltalte har handlet som beskrevet i tiltalen i forhold 1 og 2, og at forholdene kan tilregnes tiltalte som forsætligt.
Landsretten tiltræder derfor, at det er bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1 og 2 som berigtiget under hovedforhandlingen.
Strafudmåling
Straffen, der fastsættes i medfør af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 90, stk. 5, jf. den tidligere skattekontrollovs § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. straffelovens § 89, findes at burde nedsættes til fængsel i 6 måneder.
Landsretten har ved straffens fastsættelse lagt afgørende vægt på størrelsen af de unddragne skatter på i alt 604.080 kr.
Det fremgår af sagen, at SKAT den 21. april 2015 traf afgørelse om forhøjelse af tiltaltes skattepligtige indkomst for 2012 og 2013, at SKAT den 9. maj 2019 anmodede om tiltalerejsning, og at tiltalte den 15. november 2021 blev sigtet telefonisk af politiet.
På den baggrund og henset til at tiltalen vedrører årsopgørelserne for 2012 og 2013 og til tiltaltes gode personlige forhold, finder landsretten, at straffen kan gøres betinget som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 56, stk. 1 og 2, og straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13, og stk. 2.
Navnlig henset til sagsbehandlingstiden, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 13, og stk. 2, findes tillægsbøden, jf. straffelovens § 50, stk. 2, at burde nedsættes til 300.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder.
Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.
Prøvetiden regnes fra landsrettens dom.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 300.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.