Sag BS-37012/2023-KOL

Parter

H1

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Marianne Lovring)

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Emil Larsen.

Retten har modtaget sagen den 24. juli 2023.  

Sagens baggrund og parternes påstande

H1 har nedlagt følgende påstand:  

H1 momstilsvar for perioden 1. januar 2019 - 30. juni 2019 nedsættes med 62.460 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.  

Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 opfylder betingelserne for momsfradrag med 62.460 kr. for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) fra G1-virksomhed til H1 fremgår følgende:

"…

(red.faktura.illustration.nr.1.fjernet)

…"

Af bilag til faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) fremgår følgende:

"…

(red.bilag.nr.1.fjernet)  

…"

Af H1’s årsrapport for 2019 fremgår følgende blandt andet: "…

(red.resultatopgørelse.nr.1.fjernet)

(red.balance.nr.1.fjernet)

…"

Af G1-virksomhed’s årsrapport for 2019 fremgår følgende blandt andet:  

"…

(red.resultatopgørelse.nr.2.fjernet)

(red.balance.nr.2.fjernet)

…"

Af udskrifter fra mellemregningskonti udskrevet den 26. september 2023 fremgår følgende:  

"…

(red.debitorposteringer.nr.1.fjernet)

…

(red.finansposteringer.nr.1.fjernet)

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 26. april 2023 fremgår følgende:

"…

Afgørelse fra Landsskatteretten

26. april 2023

Sagsnr. 22-0076365

I afgørelsen har deltaget: Anders Vangsø Mortensen, Kim Valentin og Klaus Hækkerup

Klager: H1

Klage over: Skattestyrelsens afgørelse af 16-06-2022

CVR-nr.: ...11

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 62.460 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for købsmoms i 1. halvår 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

H1, herefter selskabet, blev stiftet den 28. november 2003, og er registreret med branchekoden (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet).

Selskabet er ejet af eneanpartshaver IA.

Selskabet er momsregistreret med halvårlig afregning.

Selskabet har angivet følgende i moms for 1. halvår 2019:

Salgsmoms  62.500 kr.

Købsmoms   62.460 kr.

Momstilsvar        40 kr.

Den angivne salgsmoms på 62.500 kr. knytter sig til bilag 1401, som er en faktura vedrørende honorar udstedt af selskabet til hovedanpartshaverens enkeltmandsvirksomhed, G2-virksomhed med CVR-nr. ...12.

Selskabets omkostninger i 2019 udgør ifølge regnskabet 0 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms med 62.460 kr. i 1. halvår 2019.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

"1. Moms

(…)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Den 6. juni 2022 er der modtaget bemærkninger til Skattestyrelsens forslag, hvoraf det fremgår, at du ikke er enig i forslaget, som angivet under punkt 1.2.

Den indsendte bemærkning giver anledning til følgende kommentarer:

Du har givet udtryk for, at det ikke er rigtigt, at der kun kan fratrækkes moms af udgifter. Det fremgår dog ikke af bemærkningen, hvad den fratrukne købsmoms på 62.460 kr. vedrører, og der er heller ikke sammen med bemærkningen indsendt dokumentation herfor.

Du har også givet udtryk for, at det ikke er rigtigt, at der ikke foreligger dokumentation for den indgående afgift, men der er ikke sammen med bemærkningen indsendt dokumentation for den angivne købsmoms for perioden 1. januar 2019 - 30. juni 2019.

Da der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag for den omhandlende periode, kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag herfor. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1 og momsbekendtgørelsens § 82 er således ikke opfyldt.  

Med baggrund i ovenstående er det vores opfattelse, at dine bemærkninger ikke giver anledning til ændringer, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse med forslaget fra den 30. maj 2022.

Oplysninger fra forslaget:
Af regnskabet for H1 for 2019 fremgår det, at omsætningen er lig med resultatet før skat.

Skattestyrelsen kan konstatere, at selskabet har faktureret honorar i 2019 til G2-virksomhed i form af bilag 1401 dateret den 30. juni 2019 på 250.000 kr. ekskl. moms. Heraf udgør momsen 62.500 kr. svarende til den angivne salgsmoms for 1. halvår 2019.

For 1. halvår 2019 kan det konstateres, at der er angivet købsmoms på 62.460 kr. Der er ifølge regnskabet ingen udgifter, hvorfor den angivne købsmoms ikke kan godkendes.

På baggrund af ovenstående kan der ikke godkendes fradrag for den angivne købsmoms for 1. halvår 2019, jf. momslovens § 37:

1. halvår 2019: Ikke godkendt fradrag for købsmoms 62.460 kr.

Rettelsen vil blive foretaget med efterangivelse for den angivne periode.

(…)"

Skattestyrelsen har i udtalelse til klagen anført følgende:

"(…)

Det skal indledningsvis bemærkes, at der er en igangværende klagesag vedrørende IA’s enkeltmandsvirksomhed G2-virksomhed. SANST sagsnr. (red.sagsnr.1.fjernet) (skat) og (red.sagsnr.2.fjernet) (moms)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om følgende 3 selvstændige skattesubjekter. En enkeltmandsvirksomhed og 2 selskaber, hvori IA er hovedanpartshaver:

1.  Enkeltmandsvirksomheden G2-virksomhed under cvr-nr. ...12

2.  Selskabet H1 er registreret under cvr-nr. ...11

3.  Selskabet G1-virksomhed under cvr-nr. ...13

Der skal være adskillelse mellem selvstændige skattesubjekter. Det er dog vores opfattelse, at der har været en sammenblanding mellem enkeltmandsvirksomheden G2-virksomhed og de 2 selskaber G1-virksomhed og H1. Adskillelse mellem selvstændige skattesubjekter betyder fx, at en skattepligtig indtægt skal beskattes hos det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og en fradragsberettiget udgift skal fradrages hos det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde udgiften.

Det skal præciseres, at kontrolsagen vedrørende H1’s moms for 1. halvår 2019 er opstartet med baggrund i en kontroloplysning, som Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af.

Det drejer sig om bilag 1401 dateret den 30. juni 2019, hvor H1 har faktureret "Honorar" til enkeltmandsvirksomheden G2-virksomhed på 250.000 kr. ekskl. moms. Heraf udgør moms 62.500 kr.

Det skal bemærkes, at den almindelige standardtekst i forbindelse med Skattestyrelsens forslag fra den 30. maj 2022 derfor var blevet ændret, så der indledningsvis alene stod: "Vi har gennemgået den moms, I har indberettet for perioden 1. januar 2019 - 30. juni 2019."

Standardteksten i forbindelse med afsendelse af afgørelsen den 16. juni 2022 blev fejlagtigt ikke ændret, så der blev indledt med: "Vi har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har indberettet for perioden 1. januar 2019 - 30. juni 2019."

Denne fejl har Skattestyrelsen beklaget over for selskabet i en skrivelse dateret den 20. juni 2022, hvor der samtidig blev gjort opmærksom på, at de faktiske forhold i selve afgørelsen var beskrevet korrekt, og at den upræcise indledende formulering ikke har haft betydning for afgørelsen.

Med hensyn til beskrivelsen omkring dokumentation skal det bemærkes, at der både i forslaget dateret den 30. maj 2022 og afgørelsen den 16. juni 2022 er henvist til følgende retsregler:

•           Momslovens § 37 - der kan fratrækkes købsmoms af udgifter, der relaterer sig til den momspligtige omsætning.

•           Momsbekendtgørelsens § 82 - der skal foreligge dokumentation for den indgående afgift

Der er modtaget bemærkninger til forslaget, hvor der er givet udtryk for, at det ikke er rigtigt, at der kun kan fratrækkes moms af udgifter. Der er også givet udtryk for, at det ikke er rigtigt, at der ikke foreligger dokumentation for den indgående afgift, men der er ikke sammen med bemærkningen indsendt nogen form for dokumentation for den angivne købsmoms for perioden 1. januar 2019 - 30. juni 2019.

Den 5. juli 2022 har der været telefonisk kontakt mellem IA og funktionsleder IC, og senere samme dag modtog IC en mail.

Den 7. juli 2022 blev der sendt en bekræftelse på modtagelsen af mailen, hvor det blev tilkendegivet, at den vil blive behandlet som en anmodning om genoptagelse, og der blev samme dag sendt en materialeindkaldelse.

Med hensyn til bemærkningen i klagen vedrørende henvisningen til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 angiver, at en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Genoptagelsen (sagsid. 431186297) drejer sig om moms for 1. halvår 2019. Moms for 1. halvår 2019 skulle afregnes den 2. september 2019. Anmodningen om genoptagelse blev modtaget den 5. juli 2022 altså inden fristens udløb, hvorfor betingelserne var opfyldt med hensyn til at genoptage indenfor den ordinære periode.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der kan godkendes fradrag for købsmoms på 62.460 kr. i første halvår af 2019.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

"(…)

Sagsbeskrivelse

Den 30/5 2022 foreslår sagsbehandleren at SKAT ikke vil acceptere et momsfradrag for 1. halvår 2019 på 62.460 kr. med begrundelsen: "Der er ifølge regnskabet ingen udgifter, hvorfor den angivne købsmoms ikke kan godkendes."

Vores kommentar: Sagsbehandleren træffer udelukkende sit forslag til afgørelse ud fra det regnskab der er indberettet til Erhvervsstyrelsen. Sagsbehandleren har ikke anmodet / og anmoder stadig ikke om at få tilsendt dokumentation for momsfradraget.

Vi svarer til SKAT den 6/6 2022 bla. "Det er ikke sandt ifølge lovgivningen, at der kun kan fratrækkes moms af udgifter. Andre forhold er også omfattet af reglerne for fradrag for moms."

Samt "Det er direkte usandt, at der ikke foreligger dokumentation for den indgående afgift."

Den 16/6 2022 ændrer sagsbehandleren forslaget af 30/5 2022 til en afgørelse, stadig uden at anmode om eller have indkaldt dokumentation for momsfradraget eller noget som helst andet.

I brevet fra SKAT skrives bla. " Vi har bedt om at se selskabets regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, I har indberettet for perioden 1. januar 2019 - 30. juni 2019."

Vores kommentar: Det er helt og aldeles LØGN. SKAT har ALDRIG anmodet os om, at de måtte se selskabets regnskabsmateriale.

I brevet fra SKAT skrives bla. yderligere "Det fremgår dog ikke af bemærkningen, hvad den fratrukne købsmoms på 62.460 kr. vedrører, og der er heller ikke sammen med bemærkningen indsendt dokumentation herfor."

Samt: "Da der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag for den omhandlede periode, kan Skattestyrelsen ikke godkende fradrag herfor."

Samt: "Med baggrund i ovenstående er det vores opfattelse, at dine bemærkninger ikke giver anledning til ændringer, hvorfor der træffes afgørelse i overensstemmelse med forslaget fra 30/5 2022."

Vores kommentar: Bemærk at sagsbehandleren ikke anmoder om at vi indsender dokumentation for momsfradraget. Det skulle vi åbenbart selv gætte os til at vi skulle indsende, uden anmodning fra SKAT herom.

Den (ca.) 17/6 2022 kontakter vi IE telefonisk, og spørger til hvordan vi kan klage over hendes sagsbehandling. Hun sender et brev til os samme dag.

Senere den 17/6 2022 skriver vi som et svar på hendes brev, via et note i svaret via digital Post:

"Tak for brevet dateret 17/6 2022.

Årsagen til at vi vil gøre indsigelse over sagsbehandlingen er, at det simpelthen er løgn det det du starter med at skrive øverst i dit brev af 16/6 2022.

Du gætter dig på forhånd til nogle konklusioner, som du ikke har undersøgt nærmere.

Det er ikke fair at vi skal udsættes for denne behandling."

Den 20/6 2022 modtager vi et brev fra sagsbehandleren, der giver os medhold i, at formuleringen i afgørelsen af 16/6 2022 ikke var korrekt. Men udover det fastholdes afgørelsen, og at de faktiske forhold er korrekt beskrevet.

Herefter vil sagsbehandleren ikke foretage yderligere. Læs: på baggrund af vores hidtidige noter.

Den 21/6 2022 skriver vi som et svar på hendes brev, via et note i svaret via digital Post:

Vi har læst dit brev af 21/6 2022. (NB der skulle have stået 20/6 2022)

Du skriver at SKAT har gennemgået den moms den moms vi har indberettet for perioden 1/1 - 30/6 2019.

DETTE ER USANDT - SKAT har IKKE gennemgået momsposteringer for den nævnte periode.

Tværtimod har du gættet på, at det kunne være moms af en udgift, og ud fra andre oplysninger konkluderer du, at dette ikke kan være korrekt.

Dit gæt er forkert. Vi har tidligere gjort dig opmærksom på, at der kan være moms på andet end udgifter.

(…)

Den 5/7 2022 ringer vi til IE, og beder om at komme til at tale med hendes chef. Hun lover at vil få chefen (IC) til at ringe tilbage, hvilket også sker senere samme dag.

Efter at have talt med IC, sender vi efter aftale, samme dag det bilag der danner grundlag for momsfradraget.

Den 7 /7 2022 modtager vi et svar fra IE, der nu betragter vores henvendelse som en genoptagelse af sagen (der får et nyt sags-id 431186297).

Samtidig anmoder IC os om at sende bankkontoudskrifter og dokumentation for selskabets bogføring.

Vi svarer den 8/7 2022, at H1 bogfører manuelt, og sender i stedet dokumentation for det udstedende selskabs bogføring, der viser at fakturaen ikke bare er udstedt til lejligheden, men at den er udstedt den 30/6 2019.

Da beløbet er bogført på en mellemregningskonto, kan vi ikke fremsende noget bankkontoudskrift, hvilket vi også skriver til SKAT.

Den 8/8 2022 modtager vi svar fra IE med overskrifter: "Vi kan ikke genoptage selskabets Moms"

Det begrundes med at SKAT ikke har modtaget alle de nødvendige oplysninger, herunder den tilstrækkelige dokumentation.

På side 3 skrives: "Der er således ifølge regnskabet ikke afholdt udgifter i selskabet."

"Selskabets køb af diverse varelager ifølge den indsendte faktura er således ikke bogført i regnskabet som et varekøb i H1, og det er heller ikke ifølge regnskabet optaget som et varelager pr. 31/12 2019." "Det er vores opfattelse, at der ikke er overensstemmelse mellem det indsendte og regnskabet."

Samt: at SKAT har anmodet om dokumentation i form af bankkontoudskrift, men at det ikke er modtaget.

Den 9/8 2022 skriver vi endnu et frustreret brev til SKAT.

Her redegør vi endnu engang for, at der ikke kan fremsendes bankkontoudskrift, SAMT at der ikke er difference mellem det indsendte bilag og regnskabet. Det indkøbte varelager er bogført i regnskabsposten: "Andre tilgodehavender", og ændringen i "Andre tilgodehavender" fra 2018 til 2019 udgør præcis det beløb der angår den omhandlede faktura ekskl. moms.

Den 1/9 2022 modtager vi så en "Afgørelse: Vi genoptager ikke selskabets moms"

Tekst fra brevet - side 1:

Skattestyrelsen har gennemgået de oplysninger, der er indsendt. Vi kan ikke imødekomme anmodningen om genoptagelse, da vi ikke har modtaget alle de nødvendige oplysninger, herunder den tilstrækkelige dokumentation, der kan begrunde ændring efter skatteforvaltningslovens §31 , stk. 2.

Vores kommentar: Vi har sendt alt det materiale som SKAT har bedt om, og som vi har været i besiddelse af.

I vort brev af 9/8 2022 skriver vi direkte til SKAT: "Hvad er det 100% præcist i mangler?" Se brevet om afgørelsen af 1/9 2022 side 2. Men det svarer sagsbehandleren ikke på i afgørelsen af 1/9 2022.

Hvad mener sagsbehandleren med henvisningen til skatteforvaltningslovens 31, stk. 2??

Er det en henvisning til, at fristen på 3 år fra 30/6 2019 er overskredet? Hvis ja, så er det imod forældelsesfristen iht. Lov om forældelse af fordringer, idet vi først den 16/6 2022 er blevet gjort bekendt med kravet, og dette krav er opstået pba. en dybt useriøs og forudindtaget sagsbehandling, der KUN er baseret på sagsbehandlerens gætterier fra den 30/5 2022.

Ifølge normal forældelseslovgivning løber fristen derfor først fra 16/6 2022.  

Iht. skatteforvaltningslovens 31, sidste pkt. " . .... skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes."

Hvis SKAT skulle behandle borgere og virksomheder på en rimelig måde, burde de forinden have gjort opmærksom på fristen.

Vi vil påberåbe os, at fristen iht. skatteforvaltningsloven 31 , stk. 1 og 2 ikke kan gøres gældende overfor os i denne sag, da Lov om forældelse af fordringer skriver noget andet omkring ukendte fordringer, jfr. §3 stk. 2. Selvom denne § er til fordel for en fordringshaver, kan forældelsesfristen da ikke påbegyndes før at den mulige skyldner får besked om dette fra en evt. fordringshaver.

I afgørelsen af 1/9 2022, side 4, næstsidste afsnit, bekræfter sagsbehandler nu at fakturaen er bogført i H1, hvilket også beviser, at det var USANDT, det som sagsbehandleren påstod i sit brev af 8/8 2022. I samme afsnit skrives der: "Det er dog ikke et udtryk for, at aktiviteten foregår i dette selskab, da det blot er gælden, der bliver opskrevet."

Vores argument: Dette er en omskrivelse af sandheden. Varelageret var en del af posten "Andre tilgodehavender" i regnskabet.

Hele varelaget i G2-virksomhed, G1-virksomhed og H1 er solgt ultimo 2021. Det er også derfor at der ikke kan bestilles varer via hjemmesiden: (red.hjemmeside.nr.1.fjernet). Dog kan kunder rette henvendelse til os, ang. de varer der er nævnt på hjemmesiden, hvilket også er sket flere gange. Yderligere har kunder der ikke har kunnet finde bestemte varer rettet henvendelse til os, og spurgt efter varer. Nogle varer har vi skaffet til kunderne.

At sagsbehandleren påstår, at der ikke forekommer reel aktivitet i H1, og at der ikke eksisterer en økonomisk risiko, er postulater som er usande. Uanset i hvilket af mine firmaer, som de påstående "ikke" aktiviteter var udført af, vil sagsbehandleren altid kunne finde et eller andet argument for, at aktiviteten reelt var udført af et andet firma. Der foreligger fakturaer for de udførte aktiviteter, de er blevet bogført og fremgår af regnskaberne.

Hvordan vil nogen kunne bevise hvilket firma de arbejder for, hvis de har tre firmaer? Vi har netop bevist det ved at der er udstedt faktura. Men dette er ikke tilfredsstillende nok for sagsbehandleren, da hun mener at det i stedet er løn. I givet fald at det skulle være løn skulle det være en negativ løn - hvordan kan en løn være negativ - det har sagsbehandleren stadig ikke svaret på.

Sagsbehandleren argumenterer for, at der ikke har været aktiviteter i H1, bla. fordi der ikke er bogført udgifter i selskabet.  Det er korrekt at der ikke er bogført udgifter, men hvordan har udgifterne skulle beregnes?

Da alle tre firmaer bliver administreret fra den samme adresse, fra de samme lokaler, med brug af den samme PC og printer, er det spørgsmålet hvordan udgifterne skulle fordeles på de tre forskellige firmaer. Er det efter omsætningen?, efter tidsforbruget?, eller skulle vandforbruget til toiletter beregnet ud fra hvilket firma der blev arbejdet fra, når man lige skulle på toilettet?

For at bevise, at der har været udgifter, men at disse ikke er fordelt, vedlægges forsikringspolice, hvori der på side 3 klart står nævnt, at forsikringen dækker forsikringstager (G1-virksomhed) og G2-virksomhed v/IA og H1.

Dette beviser også at der har været aktiviteter, ellers ville der ikke have været tegnet en forsikring.

Bla. følgende udgiftsposter er betalt af G1-virksomhed, men de vedrører også både G2-virksomhed (mit personlige firma) og H1. Men omkostningerne er ikke fordelt på de to firmaer, da en korrekt fordelingsnøgle vil være svær at finde, for hvordan skal fordelingsnøglen beregnes?

Husleje, el, vand, varme, fællesudgifter, forsikringer, telefon, internet, kontorartikler, blækpatroner, papir m.v.

Hvordan skulle afskrivninger på f.eks. PC og printer fordeles skattemæssigt mellem de tre firmaer?

Jeg synes, at sagsbehandleren kæmper med næb og klør for at forsvare sine påstande og argumenter, det tyder på, at "hun nok skal finde et eller andet hun kan hænge os op på".

(…)"

Klageren har supplerende anført følgende:

"(…)

Skattestyrelsen gør gældende, at der skal være adskillelse mellem selvstændige skattesubjekter.

Dette er vi enige i, ellers ville vi heller ikke have udstedt fakturaer imellem firmaerne. Men SKAT modsiger sig selv, idet vi netop har adskilt udgifterne, men det vil de så bare ikke anerkende.

Fsv. angår fradragsretten for udgifter, er der adskillige domme, der siger, at der ikke er fradragsret hvis aktiviteterne i firmaerne er vidt forskellige. I de tre nævnte firmaer er der en stor sammenhæng og der kan være en stor påvirkning på firmaerne pga. de enkelte firmaers aktiviteter. Deraf følger, at der kan være fradrag for udgifter, når der er en større sammenhæng imellem firmaernes aktiviteter.

Ang. kontrolsagen

Skattestyrelsen præciserer at kontrolsagen vedrørende H1's moms for 1. halvår 2019 er opstartet med baggrund i en kontroloplysning, som Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af.

Dette vil vi gerne have præciseret, således at oplysningerne herom evt. kan indgå i Skatteankestyrelsens behandling af sagen.

Skattestyrelsen bedes besvare følgende spørgsmål:

1) Hvem er afsender af kontroloplysningen til Skattestyrelsen?

2) Hvornår har afsenderen af kontroloplysningen afsendt kontroloplysningen ?

3) Hvilke oplysninger er der meddelt Skattestyrelsen ved kontroloplysningen?

4) Er det SKAT/den/de samme medarbejdere selv, der har taget oplysninger fra en anden sag som de samme medarbejdere har behandlet, og viderebragt som en kontroloplysning i denne sag?

Vi har anmodet om aktindsigt, men de tilsendte bilag og oversigter bringer ikke klarhed over ovennævnte.

Skattestyrelsen mener åbenbart, at vi af os selv skulle have indsendt bilaget, efter deres henvendelse med forslaget af 30/5 2022. Skal vi gætte os til, hvad Skattestyrelsen vil se af bilag?? Det synes at være normal praksis at Skattestyrelsen anmoder om bilag eller andet som de ønsker at kontrollere, men det gjorde de ikke i denne sag inden de traf afgørelsen af 16/6 2022. HVORFOR ? Denne sag er ikke "kørt efter bogen, fordi SKAT medarbejderen var forudindtaget.

Vi fastholder at evt. forældelse af genoptagelse af moms for 1. halvår 2019 ikke kan påbegyndes førend at vi fik kendskab til Skattestyrelsens eventuelle krav. Herefter bør de normale forældelsesfrister iht. Lov om forældelse af fordringer være gældende.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms på 62.460 kr. i 1. halvår 2019.

Ændringsfrist

Fristen for angivelse af moms for 1. halvår 2019 udløber den 1. september 2019, jf. momslovens § 57, stk. 4.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, nr. 1, følger, at skattemyndighedernes frist for ændring af afgiftstilsvar udløber 3 år efter angivelsesfristens udløb, hvilket for 1. halvår 2019 er den 1. september 2022.

Skattestyrelsen har udsendt forslag den 30. maj 2022, og afgørelsen er truffet den 16. juni 2022, hvorfor ændringen af momsangivelsen for 1. halvår 2019 er rettidig.

Fradrag for købsmoms

Af momslovens § 37, fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(…)"

Af § 82 i dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, fremgår følgende:

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Det påhviler selskabet at godtgøre, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.

Selskabet har angivet købsmoms med 62.460 kr. for 1. halvår 2019. Selskabet har ifølge regnskab for 2019 ikke haft udgifter.

Der er ikke fremlagt dokumentation for den angivne købsmoms, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag efter momslovens § 37.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

…"

Forklaringer

IA har afgivet forklaring.  

IA har forklaret, at H1 og G2-virksomhed deler lokaler. Der er sat en del reoler op, hvorpå varerne tilhørende G2-virksomhed opbevares. Da H1 købte de varer, der vedrører faktura (red.faktura.nr.1.fjernet), flyttede han fysisk varerne fra reolerne og op på et loft over kontoret i bygningen. På det loft opbevarer H1 sine varer.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført:

"…

Såvel SKAT som Landsskatteretten har - mod bedre vidende - fejlbehandlet sagen. Begge parter har betragtet sagen som momsfradrag for omkostninger/udgifter. Dette er forkert, momsfradraget omhandler moms af varekøb. Et varekøb er ikke nogen omkostning/udgift i regnskabsmæssig/bogføringsmæssig forstand. Det er først når indkøbte varer sælges, at indkøbsprisen for de solgte varer udgør en omkostning/udgift i et regnskab. I købs året er selskabets aktiver ændret med præcis det foretagne varekøb, jfr. regnskaberne for hhv. 2018 og 2019, idet varerne stadig lå på lager ved 2019 regnskabsårets udløb.

Det er korrekt at der ikke har været bogførte omkostninger/udgifter i H1, hvorfor der naturligvis ikke er beregnet momsfradrag for omkostninger/udgifter. Der er udelukkende beregnet momsfradrag for indkøbte varer, hvilket er dokumenteret i form af den udstedte faktura nr. (red.faktura.nr.1.fjernet), og via bilag til faktura nr. (red.faktura.nr.1.fjernet), der viser hvilke 998 forskellige varenumre fakturaen omfatter.  

Fakturaen er uomtvisteligt bogført i begge firmaer. I G1-virksomhed er det dokumenteret via bogføringen og den via rettidigt indberettede momsangivelse. I H1 der bogfører manuelt, er det dokumenteret via rettidigt indberettede momsangivelser. Retten til at foretage momsfradrag af varekøb sker på fakturadatoen for varekøbet. En evt. senere betalingsdato af fakturaen er uvedkommende fsv. angår momsfradraget.  

Momsfradraget på 62.460 kr. hos H1 er neutralt for SKAT, idet G1-virksomhed har indregnet det tilsvarende beløb på 62.460 kr. som en momsindtægt, i samme momsperiode som H1 foretog det retmæssige momsfradrag. G1-virksomhed har indbetalt momstilsvaret rettidigt.  

Varerne er leveret fra G1-virksomhed til H1, som beskrevet i sagens skrivelser/processkrifter. Undertegnede vil gerne under vidneansvar i Retten, bekræfte overfor dommeren/Retten, at leveringen er sket som beskrevet, hvis dommeren ønsker at stille dette spørgsmål til sagsøger under hovedforhandlingen.  

Skatteministeriet har stillet spørgsmål ved, om der er sket levering og har efterlyst dokumentation for leveringen. Skatteministeriet har IKKE beskrevet hvordan dette skal dokumenteres for at Skatteministeriet er tilfreds. Uanset hvad der er hhv. allerede skrevet, og hvad der evt. kunne skrives, så vil Skatteministeriet altid kunne nægte at acceptere forklaringen.  

Selvom en fragtmand kunne bekræfte at der var leveret xx antal kasser, kan det stadig ikke bevises hvilke varer der lå i kasserne - måske var kasserne tomme?  

Medmindre at Skatteministeriet eller en Notar altid er tilstede når der modtages varer, og at disse selv skriftligt bekræfter varens art og antallet af varer, vil Skatteministeriet altid kunne så tvivl om leveringen.  Retssikkerheden er sat ud af kraft ved Skatteministeriets grundløse påstande om manglende levering.  

Officialforpligtelsen er ikke overholdt.  

Allerede fra vores første svar på åbningsskrivelsen fra SKAT fremgik det, at der var moms på andet end omkostninger og at der forelå dokumentation for momsfradraget.  

På trods af at vi oplyste det ovennævnte indkaldte SKAT ikke denne dokumentation. Det er derved bevist at officialforpligtelsen ikke er overholdt, idet SKAT mod bedre vidende undlod at indkalde bilag der kunne bevise momsfradraget.  

Officialforpligtelsens ordlyd pålægger SKAT at sørge for at tilvejebringe et tilstrækkeligt fyldestgørende grundlag for at der kan træffe en fuldt forsvarlig og lovlig afgørelsen. Dette har SKAT ikke gjort i sagen, da de ikke har anmodet H1 om at indsende dokumentationen, selvom SKAT var vidende om at der forelå dokumentation for momsfradraget.  

Det er IKKE H1 der skal forsøge at gætte sig til, hvilke bilag som SKAT måske ønsker at modtage som dokumentation.  

Ydermere har vi den 9/8 2022 skrevet til SKAT og efterlyst hvilket materiale som SKAT måtte mangle i sagen for at give os medhold - dette har SKAT aldrig svaret på.  

I svarskrift af 15/9 2023, side 3 nederst, bekræfter Kammeradvokaten, at Skattestyrelsen ikke har indhentet selskabets regnskabsmateriale forud for udarbejdelsen af forslag og afgørelsen.  

Alene den grove tilsidesættelse af Officialforpligtelsen bør medføre at der er grundlag for ugyldighedsvirkninger  

Sagsomkostninger  

H1 har ikke haft eksterne sagsomkostninger, med undtagelse af retsafgifter.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.1  Selskabet har ikke godtgjort, at fakturaen dækker over en reel levering  

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, som gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, at en momsregistreret virksomhed ved opgørelsen af sit momstilsvar kan fradrage den indgående afgift (købsmoms) af virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer.  

Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.  

Det er således en betingelse for fradragsretten, at der faktisk er gennemført levering af det pågældende gode eller den pågældende ydelse, og det påhviler den, der anmoder om fradrag (i dette tilfælde H1), at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder skal momsregistrerede virksomheder fremlægge objektive beviser for, at en sådan faktisk levering er sket, jf. eksempelvis EU-Domstolens dom i de forenede sager C-459/17 og C-460/17, SGI og Valériane, p. 35, 36 og 39, og EU-Domstolens dom i sag C-114/22, W. sp. z o.o., p. 29-39, samt fra dansk retspraksis f.eks. SKM2019.231.HR og SKM2017.461.ØLR.  

For at kunne udøve fradragsretten i henhold til momsreglerne skal virksomheden kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation for den indgående afgift, jf. den dagældende momsbekendtgørelses §§ 58, stk. 1, og 82, og EU-Domstolens dom i sag, C-438/09 Boguslaw, p. 38. En faktura skal bl.a. indeholde oplysninger om mængden og arten af de leverede varer, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 5.  

Såfremt omstændighederne tyder på unormale forhold, herunder hvis fakturaerne er mangelfulde i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen, kan det skærpe virksomhedens bevisbyrde for, at der reelt er sket levering af de ydelser, som fakturaerne hævdes at dække over, jf. f.eks. SKM2017.461.ØLR og SKM2023.213.ØLR (byrettens dom i SKM2021.394.BR).

I den foreliggende sag foreligger der unormale forhold vedrørende den hævdede levering, som skaber betydelig tvivl om, hvorvidt fakturaen dækker over en reel levering fra det interesseforbundne selskab, G1-virksomhed:  

Den af H1 påberåbte fakturanr. (red.faktura.nr.1.fjernet) af 30. juni 2019 (bilag 10) opfylder ikke kravene i den dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1. Fakturaen er standardiseret og efter dens indhold ufyldestgørende. Den er således ikke specificeret med oplysninger om mængden og arten af de leverede varer. Fakturaen er derimod meget sparsomt udfyldt med en meget generisk og sammenfattende beskrivelse af varerne, som fakturaen vedrører, i form af teksten "Diverse varelager".

Hertil kommer, at fakturaen ikke er understøttet af underbilag eller anden underliggende dokumentation, der indeholder en specifikation over, hvilke varer der indgik i det hævdede varelager, jf. nærmere herom nedenfor. Det er derfor ikke på baggrund af fakturaen muligt at kontrollere mængden og arten af varerne, jf. bekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5.  

Endvidere er der heller ikke fremlagt dokumentation for, hvornår fakturaen er betalt, eller at fakturaen blev bogført og regnskabsført som gæld fra selskabet til G2-virksomhed, jf. nærmere herom nedenfor.  

Som følge af disse unormale forhold er selskabets bevisbyrde for, at der er realitet bag den påberåbte faktura udstedt af G1-virksomhed, skærpet.  

Der er endvidere tale om interesseforbundne parter, ligesom parterne - ifølge selskabet selv - havde en sammenblandet økonomi og fælles lagerfaciliteter, jf. replikken (s. 1, midt på siden, og s. 2, sidste afsnit), hvilket bestyrker tvivlen om, hvorvidt den fakturerede levering er reel, og skærper selskabets bevisbyrde yderligere.  

Selskabet har ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at fakturaen dækker over en reel levering.  

Den af selskabet fremlagte varelagerliste (bilag 26) dokumenterer således ikke, at der skete levering af det hævdede varelager. Der henvises herved til, dels at varekoderne på varelagerlisten er uden sammenhæng med varenummeret angivet i fakturaen, dels at varelagerlisten er udateret, dels at fakturaen ikke angiver, at det solgte varelager skulle være nærmere udspecificeret i et bilag til fakturaen. Det er derfor ikke dokumenteret, at varelagerlisten har en sammenhæng med fakturaen.  

Hertil kommer, at varelagerlisten ikke ses at have støtte i selskabets årsrapport for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. Det fremgår således af årsrapporten (bilag H1, s. 6), at selskabet ikke havde en varebeholdning pr. 31. december 2019. Selskabet har heller ikke fremlagt dokumentation for, at hele det hævdede varelager blev (videre)solgt i perioden fra fakturaens udstedelse den 30. juni 2019 til 31. december 2019.

Selskabet har heller ikke godtgjort, at de tre virksomheders varelager var tydeligt adskilt, og at der faktisk blev "fysisk flyttet kasser med de solgte varer fra reoler til loftet over kontordelen af lokalerne", jf. replikken (s. 2, sidste afsnit), i forbindelse med det hævdede salg i sommeren 2019.  

Det følger af bogføringslovens §§ 7 og 9, at virksomheder har pligt til at registrere alle transaktioner nøjagtigt og sikre kontrolsporet ved, at registreringerne kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisninger hertil. Dette gælder også, når samhandlen sker mellem interesseforbundne parter.  

Selskabet har ikke godtgjort, at selskabet eller G1-virksomhed bogførte og regnskabsførte fakturaen på 312.300 kr. Selskabet har således ikke fremlagt dokumentation for, at selskabets gældsposter og G1-virksomhed’s tilgodehavender i årsrapporterne for 2019 (bilag H1, s. 7, og bilag C, s. 6) indeholder fakturaen på 312.300 kr.  

Selskabet har heller ikke dokumenteret, at selskabet udlignede et eventuelt mellemværende med G1-virksomhed i den mellemliggende periode mellem fakturadatoen og årsrapporternes balancedag, altså fra den 30. juni 2019 til den 31. december 2019.  

Selskabet har således ikke dokumenteret, at selskabet effektivt betalte fakturaen, ligesom selskabet ikke med henvisning til udskrifterne fra G1-virksomhed’s bogføring (bilag 25) har dokumenteret, at gælden blev udlignet over en mellemregning mellem selskabet og G1-virksomhed.

Det fremgår herunder ikke, at konto X1-konto med titlen "Finansposteringer" udgør en mellemregningskonto mellem - udelukkende - G1-virksomhed og selskabet.  

Tværtimod indikerer posteringerne "(red.posteringstekst.nr.1.fjernet)" og "G2-virksomhed - X2-konto", at kontoen også vedrører eneanpartshaveren, IA, og hans personlige virksomhed G2-virksomhed v/IA. At der på denne måde er sket en sammenblanding mellem de forskellige virksomheder, støttes også af det af selskabet oplyste om, at selskaberne og virksomheden i koncernen afholdt udgifter på vegne af hinanden, jf. replikken (s. 1, midt på siden), ligesom det fremgår af selskabets årsrapport for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019 (bilag H1, s. 4), at IA betalte omkostninger for selskabet, der ikke blev bogført i selskabet.  

Derudover fremgår det af selskabets årsrapport for 2019, at selskabet ingen eksterne omkostninger havde i perioden (bilag H1, s. 5, øverst).  Endelig indebærer den omstændighed, at momsen er indberettet af både selskabet og G1-virksomhed ikke, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, herunder at der faktisk er sket levering af det hævdede varelager.  

Det er således med rette, at selskabet er nægtet købsmomsfradrag for den hævdede udgift til køb af varelager.

3.2  Skattestyrelsen har iagttaget officialprincippet  

Efter selskabets opfattelse har det betydning for afgørelsen af den foreliggende sag, at Skattestyrelsen - ifølge selskabet - ikke søgte dokumentation for selskabets momsfradrag indhentet inden, at Skattestyrelsen udstedte forslag til afgørelse i sagen.  

Skatteministeriet forstår synspunktet sådan, at Skattestyrelsen ifølge selskabet ikke har iagttaget officialprincippet i forbindelse med styrelsens udarbejdelse af forslag til afgørelse af 30. maj 2022.  

Hertil bemærkes, at officialprincippet fastslår, at myndighederne har ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse. Princippet forpligter dermed myndigheden til at tilvejebringe de faktiske oplysninger, som er nødvendige for at kunne træffe afgørelse.  

Forud for afgørelsen iagttog Skattestyrelsen den høringspligt, der følger af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1 og 2, hvorefter Told- og Skatteforvaltningen, forinden der træffes afgørelse, skal udarbejde en sagsfremstilling samt oplyse om den afgørelse, som oplysningerne i sagsfremstillingen ifølge forvaltningens vurdering fører til med en begrundelse, der opfylder kravene i forvaltningsloven.  

I overensstemmelse hermed fremsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse den 30. maj 2022 (bilag 1), hvor selskabet blev underrettet om, at styrelsen agtede at træffe afgørelse om at forhøje selskabets moms-tilsvar for perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2019. I forslaget blev der henvist til den dagældende moms-bekendtgørelses § 82, hvorefter der ifølge styrelsen "skal foreligge dokumentation for den indgående afgift" samt en henvisning til, hvor reglen kan findes på Skattestyrelsens hjemmeside.  

Den dagældende momsbekendtgørelses § 82 foreskriver nærmere bestemt, at "Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag […]".  

Inden Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen, havde selskabet således lejlighed til at fremkomme med bemærkninger og fremsende relevant dokumentation, hvilket selskabet da også gjorde den 6. juni 2022 (bilag 2).  

Selskabet fremlagde imidlertid ikke fakturaen, og Skattestyrelsen fandt derfor ikke anledning til at indhente yderligere oplysninger, allerede fordi det er en grundlæggende betingelse for købsmomsfradrag, at der foreligger en faktura eller et andet dokument, der kan sidestilles hermed, jf. bekendtgørelsens § 82.

Fakturaen fremkom først efter, at Skattestyrelsen havde truffet afgørelse i sagen. I forbindelse med Skattestyrelsens stillingtagen til, om der var grundlag for at genoptage selskabets momstilsvar for den omhandlede periode, anmodede Skattestyrelsen derfor om yderligere oplysninger i form af dokumentation for selskabets betaling og bogføring af fakturaen (bilag 12).

På den anførte baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at Skattestyrelsen foretog behørig varsling af den påtænkte afgørelse, og at styrelsen dermed til fulde iagttog officialprincippet, da styrelsen traf afgørelse den 16. juni 2022. Ugyldighedsvirkninger er derfor udelukket.  

Selv hvis der var begået sagsbehandlingsfejl - hvilket der altså ikke er grundlag for at fastslå - ville en sådan efter en konkret væsentlighedsvurdering af fejlens betydning for sagens udfald ikke kunne føre til afgørelsens ugyldighed, når den omhandlede forhøjelse af selskabets momstilsvar er materielt korrekt, jf. herved f.eks. SKM2008.702.HR og UfR 2000.1504 H.  

Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsen efterfølgende tog stilling til, om der var grundlag for at genoptage selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2019 - 30. juni 2019 i forbindelse med, at selskabet fremsendte fakturanr. (red.faktura.nr.1.fjernet). Idet selskabet ikke fremsendte dokumentation for bogføring og betaling af fakturaen, traf Skattestyrelsen afgørelse om ikke at genoptage selskabets momstilsvar for perioden.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheden for at kunne fradrage moms, udover at være registreret, skal have købt varer og ydelser, der udelukkende er anvendt til brug for den afgiftspligtige virksomhed, og der skal være sket levering og betaling for reelt leverede ydelser til virksomheden.

Det er ligeledes et krav for at kunne udøve fradragsretten for købsmoms, at virksomheden kan fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation for den indgående moms, jf. dagældende momsbekendtgørelse § 82 (nugældende § 83), jf. § 58.

H1 har fremlagt faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) af 30. juni 2019. På fakturaen er anført varenummer (red.varenr.1.fjernet) og den pågældende vare er beskrevet som "Diverse varelager". Det fremgår endvidere, at betaling skal ske netto kontant, og at forfaldsdatoen er den 30. juni 2019.  

H1 har den 24. oktober 2023 fremlagt et underbilag til fakturaen. Det fremgår ikke af faktura (red.faktura.nr.1.fjernet), at der er tilknyttet et underbilag. Af underbilaget fremgår der en række varenumre, navne på varerne, antal af den pågældende vare og en samlet pris. Der fremgår ikke en pris for de enkelte varer. Varenumrene på underbilaget har ikke sammenhæng med varenummeret på faktura (red.faktura.nr.1.fjernet). Underbilaget er udateret og indeholder herudover blot en angivelse af, at det vedrører varer leveret i henhold til faktura (red.faktura.nr.1.fjernet). Af H1’s årsregnskab for 2019 fremgår det ikke, at selskabet har et varelager. H1 har ikke gjort gældende, at selskabet har videresolgt de varer, der skulle være købt i henhold til fakturaen. Retten finder herefter ikke, at det kan lægges til grund, at det fremlagte underbilag kan anses for at være en del af faktura (red.faktura.nr.1.fjernet).

Den fremlagte faktura indeholder herefter ikke oplysninger om mængden og arten af de leverede varer, og den opfylder derfor ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58.

IA er eneejer af både H1 og G2-virksomhed. Efter det oplyste lægger retten til grund, at de to selskaber i et vist omfang har en sammenblandet økonomi samt lagerfaciliteter. H1 har anført, at betaling af fakturaen er sket ved at H1 har påtaget sig en gældsforpligtelse over for G2-virksomhed. Dette har imidlertid ikke støtte i selskabernes årsregnskaber for 2019.  

Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt. Henset til de ovennævnte forhold omkring fakturaen, ejerforholdene i de to selskaber og deres årsregnskaber, finder retten, at der foreligger unormale forhold. H1 pålægges derfor en skærpet bevisbyrde for, at der er sket betaling og levering i henhold til fakturaen.  

Efter bevisførelsen, herunder IA’s forklaring og de fremlagte udskrifter af den af H1 påberåbte mellemregningskonto, er denne bevisbyrde ikke løftet.

Skattestyrelsen har forud for deres afgørelse af 16. juni 2022 om ændring af moms partshørt H1 om den forventede afgørelse og gjort selskabet opmærksom på, at det kunne fremsende bemærkninger hertil. Skattestyrelsen har endvidere forud for afgørelsen af 8. august 2022 udførligt angivet den dokumentation, som selskabet skulle indsende til brug for sagens behandling. Retten finder herefter ikke, at Skattestyrelsen har handlet i strid med officialprincippet.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. inkl. moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.  

H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.  

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.