Dato for udgivelse
14 apr 2024 06:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 feb 2024 09:45
SKM-nummer
SKM2024.214.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-16758/2021-GLO
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arv og gaver + Personlig indkomst + Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Beskatning af gaver, ej skattepligtig
Resumé

Sagen angik, hvorvidt der var grundlag for at beskatte sagsøgeren for at have modtaget en gave på 300.000 kr. fra sin veninde, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. 

Det var i sagen ubestridt, at sagsøgeren hævede 300.000 kr. fra den sin venindes konto inden venindens død i henhold til en fuldmagt.

Retten fandt ikke, at det var godtgjort, at sagsøgeren havde modtaget 300.000 kr. i gave. Retten lagde i den forbindelse vægt på sagsøgerens forklaring om, at sagsøgeren - efter at have hævet pengene - afleverede pengene til sin veninde, og at pengene blev lagt i en lukket reol i venindens hjem, samt at denne forklaring var bestyrket af sagsøgerens venindes forklaring. Retten udtalte endvidere, at flere personer, herunder blandt andet hjemmehjælpere og familie, i tiden op til venindens død kom i venindens hjem. 

Videre udtalte retten, at sagsøgerens forklaring var understøttet af, at aktiviteten på hendes konto, efter at pengene var blevet hævet, tilnærmelsesvist var identisk med aktiviteten, forud for at pengene var blev hævet, ligesom retten fandt, at der ikke var andre omstændigheder, som indikerede, at sagsøgeren havde haft ændringer i sin økonomi eller sit forbrug efter hævningen.

På den baggrund skulle Skatteministeriet anerkende, at sagsøgerens indkomstansættelse for indkomståret 2017 skulle nedsættes med 300.000 kr.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c

Henvisning

Den juriske vejledning 2024-1, afsnit C.A.6.1.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, j.nr. 20-0008393, offentliggjort

Appelliste

Sag BS-16758/2021-GLO

Parter

A

(beskikket advokat Anne Almose Røpke)

mod

Skatteministeriet

(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig Lisbeth Seierø.

Retten har modtaget sagen den 28. april 2021.  

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger i december 2017 modtog en skattepligtig gave på 300.000 kr.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A’s indkomstansættelse for indkomståret 2017 skal nedsættes med 300.000 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.   

A har fri proces.

Ved kendelse af 13. september 2021 har retten bestemt ikke at behandle sagen efter reglerne om småsager.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 15. december 2017 hævede A 300.000 kr. fra IA’s konto i henhold til fuldmagt af 15. december 2017 fra IA.  

Den (red.dato.nr.1.fjernet) døde IA. Boet blev behandlet af bobestyrer, advokat JM. Det fremgår af boregnskabet, at bobestyreren anmeldte til politiet og SKAT, at IA havde en formuenedgang i 2017, idet der på hendes konto var hævet omkring 500.000 kr., herunder en hævning foretaget af A på 300.000 kr. få uger før dødsfaldet. Pengene kunne i forbindelse med bobehandlingen ikke lokaliseres.  

Den 5. juli 2018 afgav A forklaring i skifteretten.  

På et ukendt tidspunkt traf Y1-landsdel Politi afgørelse om ikke at indlede efterforsking i sagen, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1.  

Den 19. december 2019 traf Skattestyrelsen afgørelse om at hæve A’s personlige indkomst for indkomståret 2017 med 300.000 kr. under henvisning til, at A ikke havde dokumenteret eller godtgjort, at de 300.000 kr. var afleveret til IA, hvorfor det var Skattestyrelsen opfattelse, at pengene var tilgået A.

Den 6. juli 2020 stadfæstede Landsskatteretten afgørelsen fra Skattestyrelsen.  

Forklaringer

A har forklaret, at hun i 20 år har arbejdet som medhjælper i en vuggestue. Hun fik omkring 21.000 kr. i løn om måneden. Hun er nu (red.alder.nr.1.fjernet) og seniorpensionist. Hun er enke og har et handicappet barn. I december 2017 var hun stadig medhjælper, men hun havde været sygemeldt fra (red.dato.nr.2.fjernet) til (red.dato.nr.3.fjernet), da hun skulle opereres i sin (red.kropsdel.nr.1.fjernet).  

IA var hendes bedste veninde. De havde begge mistet deres mænd. De sås ofte og rejste sammen, før IA blev syg. Når de rejste, betalte de hver især. Hun har aldrig fået penge af IA. De talte ikke om økonomi. Hun anede ikke, om IA havde en formue.  

IA blev diagnostiseret med kræft i (red.dato.nr.4.fjernet). I den periode så hun IA næsten hver dag. Hun var på apoteketet for IA flere gange. IA gik ikke ret meget ud. IA havde en datter, IC. IA’s barnebarn, IC’s datter, IE, boede hos IA. IA talte ikke om IC, men hun ved, at IA aldrig talte med IC. Hun ved ikke, hvad der var sket mellem dem. IE havde heller ikke et godt forhold til IC. IE var 16-17 år i december 2017. Hun ved ikke, om IE betalte noget for at bo hos IA. Hun ved ikke, om IE har hævet penge for IA. IE havde det svært med, at IA var syg.  

IA var primært hjemme i perioden op til, at hun døde, men også indlagt. Hun var chauffør for IA, da IA skulle til sin advokat. Der kom hjemmehjælpere flere gange om dagen. Hun har mødt flere af dem. I den periode boede IE der ikke så meget. Hun talte ikke med IA om, hvad der skulle ske med IE, når IA ikke var der mere. Hun talte heller ikke med IA om, hvorvidt IE skulle have penge at leve for.

IA havde også en steddatter, IH. IA og hendes mand havde kendt hinanden i 33 år. Hun kendte også IH, som kom jævnligt hos IA. IH har en datter, som hedder IJ. Hun var 13-14 år i 2017.  

Hun ved, at IA holdt øje med sin konto for at se, om hun havde fået et beløb for kritisk sygdom. På et tidspunkt kom pengene. Hun har ikke set IA’s konto.  

Hun har ikke set IA skrive fuldmagten, men hun har set den blive underskrevet. Hun kan ikke huske, hvornår det var. IA spurgte hende, om hun ville gå i banken og hæve pengene for hende. Det ville hun godt. Hun spurgte ikke, hvad pengene skulle bruges til. Hun har jo gået andre ærinder for IA f.eks. på apoteketet.  

I forhold til sin egen økonomi hæver hun hver den 1. i måneden 3.000 kr. Hun bruger kun sit kort, hvis der er noget specielt. IA brugte også kontanter. IA havde ikke nævnt noget tidligere om, at IA gerne ville have hende til at hæve pengene.  

Først havde hun det fint nok med at hæve pengene. Men så blev hun alligevel lidt nervøs og spurgte sin veninde, IK, om hun ville gå med. Det var ikke den samme dag, at IA spurgte om hun ville hæve pengene, som hun hævede dem.

Den dag pengene blev hævet, gik IK og IK’s mand, IL, med hen til IA. IK og hun gik i banken. IK spurgte heller ikke, hvad pengene skulle bruges til. IA havde på forhånd ringet til banken og sagt, at hun kom, fordi banken ikke lå inde med så mange penge. I banken viste hun sit pas eller kørekort. De skulle ind i et rum, hvor hun skulle tælle pengene, som var i tusindkronesedler. De fik dem talt, og hun tog pengene ned i et net eller stofpose, så man ikke kunne se noget. Det fyldte ca. bunden af nettet. Så forlod de banken og gik tilbage til IA. De gik ind, sagde hej og viste IA pengene.

Pengene blev lagt i en reol i et lukket skab. Der ville IA gerne have dem lagt.

Hun kan ikke huske, om det var hende elller IK, som lagde pengene der.

Bagefter fik de kaffe og talte ikke mere om pengene, så vidt hun husker. IA har på intet tidspunkt sagt, hvad pengene skulle bruges til.

Hun kan ikke genkende, at der skulle være blevet sagt i banken, at pengene skulle bruges til en broche eller et ur.  

Hun holdt ikke jul med IA. IA var sammen med IH og IJ. Hun ved ikke, om IE var der. IA og hun holdt nytår med IK og IL.  

Hun vidste godt, at man måtte give skattefri gaver til sine nærmeste, men det er ikke noget, hun har tænkt over eller talt med IA om.  

Hun var meget sammen med IA op til hendes død. Hun sov blandt andet hos IA natten før, IA skulle på hospice. Hun koordinerede med IH, hvem der var ved IA, fordi det var hårdt.  

Hun har ikke lagt penge ud for begravelsen. IC var til begravelsen. Hun har ellers ikke set eller hørt noget til IC. Hun har prøvet at ringe til IE, men har ikke talt med hende.   

Hun fik mange spørgsmål om sin økonomi af SKAT. Hun har fået hjælp til det, da det hele har været meget svært. SKAT syntes ikke, at hun brugte så mange penge, men hun har jo ikke så mange penge. Efter IA’s død har hun ikke rejst eller købt noget ekstravagant. Det har været mærkeligt og rigtigt hårdt at blive beskyldt for at have fået pengene. Det er så uretfærdigt, og derfor har hun taget kampen op.  

Hun kunne ikke betale beløbet til SKAT, så hun fik en afdragsordning. På et tidspunkt betalte hun restbeløbet, fordi hun gerne ville have det sluttet, og fordi hun opdagede, at hun betalte en rente på 14 %. Men hun fik restbeløbet retur, og SKAT fortsatte med at trække renter. I oktober 2023 fik hun et brev om, at der var kommet en ny lov, og at hun skyldte 53.000 kr. Så betalte hun de 53.000 kr. Hun har nu fået et brev om, at hun ikke skylder mere. Hun har betalt i alt 139.000 kr. plus renter.  

IK har forklaret, at hun er pensionist og gift med IL. De lærte IA og hendes mand at kende gennem (red.sport.nr.1.fjernet). IM kendte IA bedre. I 2017 så hun mest IA sammen med IM. Hun kan ikke huske, om hun har været alene med IA.  

Hun havde ikke kendskab til IA’s økonomi og har ikke talt økonomi med IA. Hun har heller ikke talt med IM om økonomi. Hun har ikke fået gaver af IA. Hun kendte IH via IA, men ikke IC. Hun har mødt både IE og IJ. IE, IH og IJ var tætte med IA.  

Den 15. december 2017 hjalp hun med at hæve pengene. Hun og IM var lidt utrygge, da de gik hjem med pengene. Hverken hun eller IM spurgte IA, hvad pengene skulle bruges til. IA sagde det heller ikke. Da de kom hjem med pengene, lagde de pengene ind i et skab ved sofaen. Der var ikke lås på. Bagefter drak de kaffe og hyggede. De talte ikke mere om det. Der kom andre i lejligheden udover dem. Det var hjemmehjælpere, IH, IJ og IE.  

Hun har kendt IM i 22 år. IM har ikke fået de penge. IM er det mest hjælpsomme og omsorgsfulde menneske.  

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"Det gøres gældende, at der ikke er bevismæssigt grundlag for at lægge til grund, at IA har ydet sagsøger en gave på kr. 300.000,00 i forbindelse med, at sagsøger hævede beløbet den 15. december 2017 på IA’s konto i henhold til fuldmagt (bilag 1), idet sagsøger afleverede beløbet til IA.

Sagsøger gør gældende, at hun og IA ikke befandt sig i et gavemiljø, og at der derved gælder en formodning for, at IA ikke har ydet sagsøger en gave af den pågældende størrelsesorden.

Formodningen bestyrkes af IA’s testamentariske dispositioner, der er foretaget ganske få dage før hævningen af kr. 300.000,00, den 15. december 2017. Dispositionerne er ensidigt til fordel for stedbarnet, IH, og de indikerer et klart ønske om at begunstige hende.

Sagsøger og IA’s fælles veninde IK har bekræftet, at sagsøger afleverede de kr. 300.000,00, som hun hentede for IA i banken den 15. december 2017, jf. politiets afhøringsrapport af 7. december 2018 (bilag 3).

Sagsøger gør gældende, at der under disse omstændigheder ikke er bevismæssigt grundlag for at antage, at IA har ydet hende en gave ved at lade hende beholde de kr. 300.000,00, der blev hævet den 15. december 2017. Det er derfor med urette, at Skattestyrelsen ved afgørelse 19. december 2019 har forhøjet sagsøgers indkomstansættelse for indkomståret 2017."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"Det gøres overordnet gældende, at A har modtaget en skattepligtig gave af sin nu afdøde veninde, IA, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

A har ikke godtgjort, at pengene er blevet afleveret til IA.

Der er tale om en skattepligtig gave

Det er ubestridt, at A hævede 300.000 kr. fra afdødes, IA’s, konto.

Gaveerhvervelser efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, medtages ved indkomstopgørelsen.

Skatteministeriet gør på den baggrund gældende, at de 300.000 kr. udgør en gave, som er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

IM har imidlertid gjort gældende, at pengene blev afleveret til afdøde, IA.

Det påhviler herefter A at godtgøre, at pengene blev afleveret til IA, jf. eksempelvis SKM2013.389.ØLR og SKM2016.414.BR.

Pengesporet stopper ved A, og hun har ikke dokumenteret, at pengene er afleveret til IA, eller at IA skulle have givet pengene videre til sit stedbarn, IH.

Efter retspraksis skal der ved vurderingen af, om en gave er skattepligtig, lægges vægt på, om forklaringer for hævninger kan bestyrkes af objektive omstændigheder, jf. SKM2013.389.ØLR og SKM2016.414.BR.

Der er ingen oplysninger i sagen, der viser, at afdøde, IA, havde behov for at komme i besiddelse af et større kontant beløb før sin død.

Omstændighederne vedrørende hævningen er endvidere usædvanlige. Det er i sig selv usædvanligt at hæve 300.000 kr. fra en konto, og efter det oplyste har A ikke tidligere udført bankforretninger for sin veninde (bilag 7, s. 2, 2. afsnit).

I forbindelse med behandlingen af dødsboet blev A som vidne foreholdt oplysninger fra banken om, at banken havde fået oplyst, at formålet med hævningen på 300.000 kr. var indkøb af et ur og en broche (bilag 2, s. 2, 1. afsnit). A forklarede imidlertid, at hun ingen ide havde om, hvad afdøde skulle bruge pengene til (bilag 2, s. 2, 2. afsnit).

A’s skiftende forklaringer om, hvad pengene er blevet brugt til, svækker den bevismæssige værdi af oplysningerne, jf. eksempelvis SKM2013.389.ØLR.

IK, der ledsagede A i banken for at hæve pengene, har heller ikke tidligere forklaret, hvad pengene skulle bruges til (bilag 3). IK er i sagen indkaldt som vidne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hendes forklaringer ikke kan udgøre dokumentation for hvor pengene er i dag (bilag 5), jf. også SKM2013.389.ØLR.

At afdødes testamentariske dispositioner skulle være ensidigt til fordel for stedbarnet, IH, godtgøre heller ikke, at A har afleveret de 300.000 kr. til IA.

Det forhold, at det af boregnskabet fremgår, at IH skulle arve efter IA (bilag 5, s. 2, 9. afsnit), udgør heller ikke dokumentation for, at IH har modtaget de 300.000 kr. I øvrigt skal det bemærkes, at forklaringen om, at IH skulle have modtaget pengene, ikke hænger sammen med, at de 300.000 kr. ikke har indgået i boregnskabet (bilag 5, s. 8).

A har på den baggrund ikke løftet sin bevisbyrde."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, herunder gaver, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Endvidere skal den skattepligtige selvangive sin indkomst i henhold til statsskattelovens bestemmelser. SKAT kan forhøje indkomsten i medfør af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26 og 27.  

Det er ubestridt, at A hævede 300.000 kr. fra IA’s konto den 15. december 2017 i henhold til en fuldmagt.

Spørgsmålet er, hvad der efterfølgende skete med pengene.

Skatteministeriet har anført, at A har modtaget pengene som en skattepligtig gave fra IA. Skatteministeriet har i den forbindelse henvist til, at pengesporet stopper ved A, og at hun ikke har dokumenteret, at pengene er afleveret til IA. Skatteministeriet har videre henvist til, at det i sig selv er usædvanligt at hæve 300.000 kr., og at A ikke tidligere har udført bankforretninger for IA.  

Dette er bestridt af A.

Efter bevisførelsen finder retten det ikke godtgjort, at de 300.000 kr. er at anse for en gave fra IA til A.

Retten har lagt vægt på A’s forklaring om, at hun efter at have hævet pengene sammen med IK afleverede pengene til IA, og at pengene blev lagt i en lukket reol i IA’s hjem. Denne forklaring er bestyrket af forklaringen fra IK. Retten har endvidere lagt til grund, at flere personer, herunder blandt andet hjemmehjælpere og IA’s familie, i tiden op til IA’s død kom i hjemmet. A’s forklaring er desuden understøttet af, at aktiviteten på hendes konto efter den 15. december 2017 tilnærmelsesvist er identisk med aktiviteten forud for den 15. december 2017, ligesom der ikke er andre omstændigheder, som indikerer, at A har haft ændringer i sin økonomi eller sit forbrug.  

Under disse omstændigheder finder retten, at det ikke er godtgjort, at A har modtaget de 300.000 kr.  

Som følge heraf tages A’s påstand til følge.  

Skatteministeriet skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og forløb fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr. inkl. moms. A er ikke momsregistreret.    

A har fri proces, hvorfor sagsomkostningerne skal betales til statskassen.  

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet skal anerkende, at A’s indkomstansættelse for indkomståret 2017 skal nedsættes med 300.000 kr.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger med 55.000 kr. til statskassen.

Beløbet skal betales inden 14 dage og bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.