Dato for udgivelse
14 Apr 2024 06:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Feb 2024 15:25
SKM-nummer
SKM2024.216.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-19814/2021-OLR, BS-19816/2021-OLR, BS-19825/2021-OLR, BS-19831/2021-OLR og BS19836/2021-OLR
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man vil klage + Omkostningsgodtgørelse
Emneord
Sagsomkostninger, kursgevinst, procesførelse
Resumé

I fem sambehandlede sager om anke af Retten i Glostrups dom af 10. maj 2021 (SKM2021.303.BR) frafaldt de fem appellanter deres synspunkter om kursgevinstbeskatningen af dem og gjorde herefter alene gældende, at de ikke skulle betale sagsomkostninger for byret og landsret. Appellanterne henviste i den forbindelse bl.a. til, at Højesteret i sin dom af 8. marts 2023 (SKM2023.146.HR) - som appellanternes sager havde været berostillet på - havde ophævet sagsomkostningerne. Skatteministeriet gjorde gældende, at byrettens omkostningsafgørelse skulle stadfæstes, og at ministeriet skulle tilkendes omkostninger for landsretten.

Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at ophæve sagsomkostningerne for byretten. Landsretten fandt desuden, at der ved fastsættelse af sagsomkostningerne for byretten udover sagernes skattemæssige værdi måtte henses til sagernes udfald og forløb, herunder at sagerne havde været behandlet sammen og angået de samme juridiske spørgsmål. Der var endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn over, at der tillige måtte henses til appellanternes uhensigtsmæssige procesførelse. Højesterets dom af 8. marts 2023 (SKM2023.146.HR) kunne ikke føre til en anden vurdering.

På denne baggrund nedsatte landsretten de sagsomkostninger, som ministeriet var blevet tilkendt.

Efter sagernes udfald for landsretten skulle appellanterne desuden betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 24

Retsplejeloven § 312, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, A.A.13

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, j.nr. 15-2147611 m.fl., ej offentliggjort 

Den 20. februar 2024 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn.

Landsdommerne Tine Egelund Thomsen, Lone Kerrn-Jespersen og Jakob Friis Nolsø behandlede sagerne.

Sag BS-19814/2021-OLR, BS-19816/2021-OLR, BS-19825/2021-OLR, BS-19831/2021-OLR og BS-19836/2021-OLR (19. afdeling)

Parter

A, B, C, D, og E

(advokat Svend Erik Holm for alle)

mod

Skatteministeriet

(advokat Mattias Chor)

...

Ved fælles processkrift 2 af 24. juli 2023 meddelte A, B, C, D og E, at de havde besluttet at opgive påstandene om beskatning af gevinst på gæld, og at de fastholdt påstanden om, at de af byretten fastsatte sagsomkostninger skal nedsættes til 0 kr. eller et af landsretten fastsat mindre beløb end det fastsatte.

På daværende tidspunkt blev A-, B-, C-, D- og E’s sager behandlet i forbindelse med fem andre sager, jf. retsplejelovens § 354, stk. 1, og appellanterne i disse sager ønskede at fortsætte den materielle del af deres sager. De i alt 10 sager blev også behandlet i forbindelse med hinanden i byretten. Efter anmodning fra de i alt 10 appellanter blev de 10 sager ved retsbog af 14. august 2023 opdelt, således at A-, B-, C-, D- og E’s sager herefter behandles i forbindelse med hinanden, og således at de øvrige fem sager behandles i forbindelse med hinanden.  

Den berammede hovedforhandling af de fem øvrige appellanters sager den 12. oktober 2023 blev aflyst, og disse sager er nu blevet omberammet til efteråret 2025.

På denne baggrund finder landsretten det hensigtsmæssigt, at der nu træffes afgørelse om A-, B-, C-, D- og E’s påstand om sagsomkostninger for byretten og i øvrigt sagernes omkostninger for landsretten, således at disse sager kan afsluttes.

Der er mellem parterne enighed om, at der kan træffes afgørelse på skriftligt grundlag.

A, B, C, D og E har nedlagt påstand om, at sagsomkostningerne skal ophæves både for byretten og landsretten.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes, og at Skatteministeriet tillægges sagsomkostninger for landsretten.

Parterne har indgivet omfattende indlæg om spørgsmålet om sagsomkostninger.

A, B, C, D og E har overordnet anført bl.a., at der foreligger en af kursgevinstlovens § 24 omfattet samlet ordning, således at der ikke er hjemmel til at beskatte dem af en gevinst på gæld, men de har ikke haft ressourcer til at fortsætte disse sager, at det frem til Højesterets dom af 8. marts 2023 har været fuldt berettiget at føre sagerne, da skattemyndighederne selv i en årrække ikke blot havde tilkendegivet, at der ikke kunne ske beskatning af beløb, der lå udover resthæftelsen, men tillige havde fulgt dette i praksis, at Højesteret fandt, at skattemyndighedernes egen opfattelse af retstilstanden var så forkert, at det i Den juridiske vejledning anførte kunne tilsidesættes med tilbagevirkende kraft, at det er højst usædvanligt, at en sådan beskrivelse af retstilstanden i Den juridiske vejledning tilsidesættes af domstolene med tilbagevirkende kraft, og at det derfor også er utvivlsomt, at der foreligger særlige omstændigheder i disse sager, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3, som må føre til, at Skatteministeriet på grund af myndighedernes alvorlige og markante vildledning skal bære egne omkostninger frem til Højesterets dom af 8. marts 2023. I det mindste må det være udelukket at pålægge dem forøgede omkostninger, således som det er sket ved byrettens dom, hvor de hver er blevet pålagt at betale sagsomkostninger svarende til det, som de ville være blevet pålagt at betale, hvis de fem sager havde været ført hver for sig. Disse sager burde allerede for byretten have været stillet i bero på afgørelsen i den sag, som Højesteret afsagde dom i den 8. marts 2023. Der foreligger sådanne særlige forhold, at sagsomkostningerne skal ophæves for byretten og landsretten. Hvis landsretten måtte finde, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan føre til en fuldstændig ophævelse af omkostningerne for både byretten og landsretten, skal der i det mindste ske en markant nedsættelse af sagsomkostninger for byretten.  

Skatteministeriet har heroverfor overordnet anført bl.a., at A, B, C, D og E ikke har påvist, at der er grundlag for at tilsidesætte byrettens omkostningsafgørelse - herunder byrettens førstehåndsoplevelse af deres uhensigtsmæssige procesførelse - eller påvist et grundlag for at fravige udgangspunktet om, at ministeriet som vindende part skal tilkendes sagsomkostninger for landsretten, efter appellanterne har opgivet det materielle spørgsmål i sagerne, at Højesterets dom af 8. marts 2023 heller ikke giver grundlag for at ophæve sagsomkostningerne for så vidt angår de subsidiære påstande, da der i disse sager - i modsætning til højesteretssagen - ikke foreligger nogen gældseftergivelse, at appellanterne allerede i marts 2020 var opmærksomme på, at Skatteministeriet havde indbragt Landsskatterettens afgørelse i SKM2020.64.SLR for domstolene (den sag der blev afgjort ved Højesterets dom af 8. marts 2020), og at det ved udmålingen af sagsomkostninger for landsretten på den ene side skal tillægges betydning, at der er indleveret kortfattede ankestævninger og ankesvarskrifter, og på den anden side skal tillægges betydning, at appellanterne efter afsigelsen af Højesterets dom af 8. marts 2023 har indleveret ankereplik og ankeprocesskrift 1 med bemærkninger om sagernes materielle spørgsmål, som de sidenhen har opgivet.  

Landsretten afsagde  

Kendelse

Landsretten finder, at der ikke er grundlag for at bestemme, at hver part skal betale egne omkostninger for byretten.  

Herefter finder landsretten, at der ved fastsættelse af sagsomkostningerne for byretten udover sagernes skattemæssige værdi må henses til sagernes udfald og forløb, herunder at sagerne har været behandlet sammen og har angået de samme juridiske spørgsmål. Der er endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte byrettens skøn over, at der tillige må henses til appellanternes uhensigtsmæssige procesførelse. Det, der i øvrigt er anført, herunder om betydningen af Højesterets dom af 8. marts 2023 (UfR 2023.2294 H), kan ikke føre til en anden vurdering.

På denne baggrund ændrer landsretten byrettens bestemmelse om sagsomkostninger for så vidt angår A, C, E, B og D, således at A, C og E til Skatteministeriet hver skal betale 81.250 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og således at B og D til Skatteministeriet hver skal betale 57.500 kr.  

THI BESTEMMES:

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger ændres for så vidt angår A, C, E, B og D således:

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 81.250 kr.

C skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 81.250 kr.

E skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 81.250 kr.

B skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 57.500 kr.

D skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 57.500 kr.

-o-

Efter sagernes udfald for landsretten skal B og D i sagsomkostninger for landsretten inden 14 dage hver betale 20.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, og A, C og E skal inden 14 dage hver betale 30.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.  

Ud over sagernes skattemæssige værdi er der ved fastsættelsen af beløbene taget hensyn til, at der er indleveret kortfattede ankestævninger og ankesvarskrifter samt i øvrigt sagernes omfang og forløb, herunder at sagerne har været behandlet sammen og har angået de samme juridiske spørgsmål.

Sagerne sluttet.