1. Baggrund for skærpelse og fastlæggelse af praksis

Styresignalet udsendes, da Landsskatteretten den 18. april 2023 har truffet afgørelse om påklaget spørgsmål nr. 8 i Skatterådets bindende svar af 29. september 2020. Uanset at Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar, anvendte Landsskatteretten en anden og mere restriktiv begrundelse end begrundelsen i det bindende svar.

Styresignalet indeholder to elementer, som angår en skærpelse og en fastlæggelse af praksis vedrørende henholdsvis transport og udlevering af mineralolieprodukter.

1.1. Skærpelse af praksis - transport af mineralolieprodukter

Landsskatteretten har den 18. april 2023 truffet afgørelse i en sag, hvor spørgsmål nr. 8 i Skatterådets bindende svar af 29. september 2020 var blevet påklaget.

Skatterådet havde i spørgsmål 8 svaret "Nej" til at bekræfte, at en leverandør af mineralolieprodukter ikke skulle afregne mineralolieafgift for afgiftspligtige mineralolieprodukter, som ødelægges på grund af fejludlevering, når fejludleveringen finder sted efter transporten fra et godkendt oplag ved udlevering fra tankbil til tankstationer m.v. hos en ikke oplagshaver registreret aftager af mineralolieproduktet. Det fremgår af det bindende svar, at afgiftspligten indtræder på tidspunktet for leveringen af mineralolieprodukter til tankanlægget på tankstationen efter transporten af mineralolieproduktet.

Skatterådets benægtende svar på spørgsmål 8 blev påklaget.

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse i spørgsmål nr. 8. Uanset Landsskatteretten med sin afgørelse stadfæstede Skatterådets bindende svar på spørgsmål 8, anvendte Landsskatteretten en anden og mere restriktiv begrundelse end begrundelsen i det bindende svar, idet Landsskatteretten flyttede afgiftspligtens indtræden fra det tidspunkt, hvor der sker levering af mineralolieprodukter fra tankbil til tankanlægget på tankstationen til det tidspunkt, hvor mineralolieproduktet forlader oplagshaverens godkendte anlæg forud for transporten af mineralolieproduktet. Dette har bl.a. den konsekvens, at mineralolieproduktet ikke er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 30, stk. 2, når der sker fejlblanding under transport eller i tankanlæg hos tankstation.

Med dette styresignal skærpes praksis derfor fremadrettet i forhold til det tidspunkt, hvor afgiftssuspensionen ophører.

1.2. Fastlæggelse af praksis - udlevering af mineralolieprodukter

Derudover følger det af begrundelsen i Landsskatterettens afgørelse af 18. april 2023, at det ikke er den oplagshaver registrerede mellemhandler, der transporterer mineralolieproduktet men derimod raffinaderiet (oplagshaveren), som skal betale afgift af de udleverede mineralolieprodukter, som i den omhandlede situation udleveres fra raffinaderiets godkendte anlæg og transporteres til en tankstation. Det skyldes, at mineralolieproduktet ikke medregnes i den oplagshaver registrerede mellemhandlers afgiftspligtige mængde efter mineralolieafgiftslovens § 7, stk. 1, da den ikke tilføres dennes godkendte anlæg. Hermed indtræder afgiftspligten hos raffinaderiet, når mineralolieproduktet udleveres fra raffinaderiets godkendte anlæg ved overførsel til transport med tankbilen.

Dette er en fastlæggelse af praksis.

2. Det retlige grundlag

Lovbestemmelser

Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter

Præambel

(8) Eftersom en punktafgift er en afgift på forbruget af visse varer, bør afgiften ikke forfalde for punktafgiftspligtige varer, der under visse omstændigheder er blevet ødelagt eller er gået uigenkaldeligt tabt.

Art. 6

(…)

Stk. 2. Punktafgiften forfalder ved overgangen til forbrug og i den medlemsstat, hvor denne finder sted.

Stk. 3. I dette direktiv forstås ved "overgang til forbrug" et af følgende: a) når punktafgiftspligtige varer forlader en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt 27.2.2020 DA Den Europæiske Unions Tidende L 58/13

b) når der forarbejdes, oplægges eller oplagres punktafgiftspligtige varer uden for en afgiftssuspensionsordning, herunder uretmæssigt, for hvilke der ikke er opkrævet punktafgift i henhold til de relevante bestemmelser i EU-retten og den nationale lovgivning

c) når der fremstilles eller forarbejdes punktafgiftspligtige varer, herunder uretmæssigt, uden for en afgiftssuspensionsordning

d) import af punktafgiftspligtige varer, medmindre de punktafgiftspligtige varer umiddelbart efter indførslen henføres under en afgiftssuspensionsordning, eller uretmæssig indpassage af afgiftspligtige varer, medmindre toldskylden var bortfaldet i henhold til artikel 124, stk. 1, litra e), f), g) eller k), i forordning (EU) nr. 952/2013. Hvis toldskylden var bortfaldet i henhold til artikel 124, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 952/2013, kan medlemsstaterne i deres nationale ret fastsætte en sanktion under hensyntagen til det punktafgiftsbeløb, som ville have været afholdt.

Stk. 4. Det tidspunkt, hvor varen anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen som nævnt i stk. 3, litra a), er:

a) det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer modtages af den registrerede modtager i de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. ii), nævnte situationer

b) det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer modtages af modtageren i de i artikel 16, stk. 1, litra a), nr. iv), nævnte situationer

c) det tidspunkt, hvor de punktafgiftspligtige varer modtages på det direkte leveringssted i de i artikel 16, stk. 4, nævnte situationer.

Stk. 5. Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab, helt eller delvist, af punktafgiftspligtige varer under en afgiftssuspensionsordning som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter en tilladelse til at tilintetgøre varerne fra medlemsstatens kompetente myndigheder, anses ikke for at være overgang til forbrug.

Stk. 6. Med henblik på dette direktiv anses en vare for fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt gået tabt, når den er blevet gjort uanvendelig som punktafgiftspligtig vare.

(…)

Stk. 8. Medlemsstaterne kan fastsætte deres egne regler for behandling af delvise tab under en afgiftssuspensionsordning, der ikke er omfattet af stk. 7.

Stk. 9. Fuldstændig tilintetgørelse eller uigenkaldeligt tab, helt eller delvist, af punktafgiftspligtige varer som omhandlet i stk. 5 skal bevises på tilfredsstillende vis over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab, helt eller delvist, fandt sted, eller, hvis det ikke er muligt at fastslå, hvor tabet fandt sted, hvor det blev opdaget.

Lov om energiafgift af mineralolieprodukter:

§ 1 Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v.:

1. Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, 299,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 297,9 øre pr. liter ved 15 °C.
2. Anden gas- og dieselolie, 195,5 øre pr. liter ved dagtemperatur og 194,3 øre pr. liter ved 15 °C.
3. Let dieselolie (svovlindhold højst 0,05 pct.), 288,1 øre pr. liter ved dagtemperatur og 286,4 øre pr. liter ved 15 °C.
4. Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.), 267,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 265,8 øre pr. liter ved 15 °C.
5. Svovlfri dieselolie (svovlindhold højst 0,001 pct.), 267,4 øre pr. liter ved dagtemperatur og 265,8 øre pr. liter ved 15 °C.
6. Svovlfri dieselolie med 6,8 pct. biobrændstoffer (svovlindhold højst 0,001 pct.), 266,0 øre pr. liter ved dagtemperatur og 264,5 øre pr. liter ved 15 °C.
7. Fuelolie, 221,5 øre pr. kg.

(…)

11. Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. liter), 495,9 øre pr. liter ved dagtemperatur og 491,7 øre pr. liter ved 15 °C.
12. Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. liter), 420,9 øre pr. liter ved dagtemperatur og 417,4 øre pr. liter ved 15 °C.
13. Blyfri benzin med 4,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g pr. liter), 413,7 øre pr. liter ved dagtemperatur og 410,4 øre pr. liter ved 15 °C. Blyfri benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer (blyindhold højst 0,013 g pr. liter), 406,0 øre pr. liter ved dagtemperatur og 402,7 øre pr. liter ved 15 °C.

(…)

§ 2 Der betales afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug, hvorved forstås,

1)     når varer forlader afgiftssuspensionsordningen.

(…)

§ 3 En autoriseret oplagshaver er en virksomhed eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv har fået autorisation til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage eller afsende varer under afgiftssuspensionsordningen i et afgiftsoplag, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2. Virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer, skal autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 3. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer, kan autoriseres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige varer råder over lagerkapacitet på mindst 1.000 m3. Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 17 og 18, kan dog autoriseres som oplagshaver, når virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst 100.000 l. Told- og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt. anførte kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter autogas til videresalg. Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske anvendelse af lagerkapaciteten.

(…)

§ 5 Et afgiftsoplag er ethvert sted, hvor en autoriseret oplagshaver som led i udøvelsen af sit erhverv fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller afsender varer under afgiftssuspensionsordningen.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå autorisation som oplagshaver her i landet, at told- og skatteforvaltningen forinden har godkendt virksomhedens produktionsanlæg og tanke og andre anlæg til indpumpning, behandling, opbevaring og udlevering m.v. af afgiftspligtige ubeskattede varer. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for administrationen efter 1. pkt.

Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå registrering som farvningsvirksomhed efter § 4 a, at told- og skatteforvaltningen forinden har godkendt virksomhedens tanke og anlæg til indpumpning, behandling, opbevaring og udlevering m.v. af afgiftspligtige varer, hvoraf der er betalt afgift efter § 4 a, stk. 2.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde en virksomheds autorisation og en godkendelse af anlæg, hvis anlæggene anvendes eller indrettes på en sådan måde, at told- og skatteforvaltningens kontrol efter § 22 ikke kan udføres på rimelig måde.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan ikke godkende detailsalgsanlæg efter stk. 2 eller 3.

(…)

§ 7 Autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer, der er udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg, med tillæg af svind og lign., jf. dog § 8, stk. 1.

(…)

§ 8 I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 7, stk. 1 og 2, fradrages

1. varer, der tilføres en anden autoriseret oplagshaver, jf. § 3,
2. varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få dem tilført under suspension af afgiften,
3. varer, der udføres til steder uden for EU,
4. varer, der er fritaget for afgift efter § 9,
5. varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er gået tabt som følge af varernes art eller ved brand, lækage eller lignende, jf. § 30, og
6. 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

(…)

§ 15 Der kan inden for EU's område ske transport af varer under afgiftssuspensionsordningen, herunder gennem steder uden for EU eller gennem visse områder, der ikke er omfattet af EU's afgiftsområde. 1. pkt. omfatter transport fra et afgiftsoplag eller fra et importsted, hvorfra varerne er overgået til fri omsætning i EU's toldområde, til

1) et andet afgiftsoplag,

2) en midlertidigt registreret varemodtager eller en registreret varemodtager,

3) et sted, hvor de afgiftspligtige varer forlader EU's område,

4) en modtager, der her i landet er fritaget for afgift af varer efter § 9, stk. 1, nr. 4-6, når varerne transporteres fra et andet EU-land, eller til en modtager, der i et andet EU-land er fritaget for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når varerne transporteres her fra landet,

5) det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, som samtidig er afgangstoldsted for proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen, eller"

(…)

§ 30 Varer efter loven anses for totalt ødelagte eller gået uigenkaldeligt tabt, når varerne er blevet gjort uanvendelige som varer.

Stk. 2. Varer, der under afgiftssuspensionsordningen bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som følge af disse varers art, hændelige omstændigheder eller force majeure eller efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses ikke for overgået til forbrug efter § 2.

Stk. 3. For varer, der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg her i landet efter § 4 b, forfalder afgift af varerne ikke her i landet, hvis varerne under transport her i landet bliver totalt ødelagt eller går uigenkaldeligt tabt som følge af disse varers art, hændelige omstændigheder, force majeure eller efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Ved total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af varer, der er bestemt til erhvervsmæssig oplægning eller fjernsalg her i landet, frigives sikkerhedsstillelsen for betaling af afgifter af varerne.

Stk. 5. Total ødelæggelse eller uigenkaldeligt tab af varer, som har fundet sted efter stk. 2 eller stk. 3, skal dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen, hvis det er her i landet, at ødelæggelsen eller tabet har fundet sted, eller hvis det er her i landet, at ødelæggelsen eller tabet er blevet opdaget, i tilfælde hvor stedet for ødelæggelsen eller tabet ikke kan fastslås.

Forarbejder

Der skal betales mineralolieafgift ved varers overgang til forbrug. Varer anses for overgået til forbrug, når de forlader afgiftssuspensionsordningen. Dette fremgår af mineralolieafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen fik sin nugældende ordlyd ved § 1, nr. 1, i lov nr. 1385 af 21. december 2009.

Formålet med denne lov er ifølge afsnit 1 i de almindelige bemærkninger til det forudgående lovforslag nr. 20 af 20. oktober 2009 (2009/1 LSF 20) at gennemføre Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF (herefter cirkulationsdirektivet).

I bemærkningerne til § 1, nr. 1, er der henvist til afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2 står der følgende:

(…)

"Efter stk. 1, nr. 1, overgår varer til forbrug her i landet, når varer forlader afgiftssuspensionsordningen, hvilket typisk vil være tilfældet ved én af to følgende situationer:

Ved ophør af en varetransport fra et andet EU-land, idet varerne når frem til deres bestemmelsessted her i landet, medmindre varerne umiddelbart herefter oplægges i et afgiftsoplag her i landet.

Eller ved udlevering af varerne fra et afgiftsoplag her i landet."

(…)

3. Gældende praksis

Følgende fremgår bl.a. af Den juridiske vejledning 2023-2 afsnit E.A.4.1.6 under overskriften

"Udleveringsmetoden: Virksomheder, som hovedsageligt sælger afgiftspligtige varer".

"Autoriserede oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode som den mængde afgiftspligtige varer med tillæg af svind og lignende, der er udleveret fra virksomhedens godkendte anlæg. Opgørelsesmetoden kaldes udleveringsmetoden og gælder for virksomheder, som hovedsageligt sælger afgiftspligtige varer. Se MINAL § 7, stk. 1."

Følgende fremgår bl.a. af Den juridiske vejledning 2023-2 afsnit E.A.4.1.6 under overskriften

"Fradrag efter udleveringsmetoden og efter forbrugsmetoden":

"I den afgiftspligtige mængde opgjort efter MINAL § 7, stk. 1 og 2 fradrages

(…)

• varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt. Se MINAL § 30, som ændret ved lov nr. 1240 af 11. juni 2021."

Skatterådets afgørelse i SKM2020.444.SR

Skatterådet tog i sagen stilling til, hvorvidt afgiftspligten indtræder i en situation, hvor mineralolieprodukter er leveret fra en godkendt oplagshaver registreret mellemhandler til et lageranlæg hos en ikke oplagshaver registreret aftager, og der i forbindelse med leveringen ved lageranlægget er sket en fejl, hvorved mineralolieprodukterne er blevet ødelagt. Det kunne fx være, hvis mineralolieprodukterne fejlagtigt er blevet blandet sammen med noget andet i en lagertank.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der var afgiftsfritagelse efter mineralolieafgiftsloven for mineralolieprodukter, der ved udlevering fra oplagshaveren til en ikke-oplagshaver registreret aftager var gået tabt ved fejludlevering, da mineralolieprodukterne havde forladt afgiftssuspensionen på det tidspunkt, hvor fejludleveringen ved lageranlægget var sket.

Der gælder afgiftssuspension for mineralolieprodukter under transport foretaget af den oplagshaver registrerede mellemhandler til dennes ikke oplagshaver registrerede aftagere indtil det tidspunkt, hvor mineralolieproduktet bliver fysisk ludleveret til de ikke oplagshaver registrerede aftagere. Oplagshaveren skal således betale afgift af mineralolieprodukter, som ødelægges ved eller efter levering til de ikke-oplagshaver registrerede aftagere, men ikke før.

4.     Ny praksis

4.1.Skærpelse af praksis - transport af mineralolieprodukter

Landsskatteretten har den 18. april 2023 truffet afgørelse i en sag, hvor spørgsmål nr. 8 i Skatterådets bindende svar af 29. september 2020 var blevet påklaget.

Landsskatteretten stadfæstede i sin afgørelse af 18. april 2023 Skatterådets bindende svar på spørgsmål nr. 8 af 29. september 2020. I sin afgørelse anvendte Landsskatteretten en anden og mere restriktiv begrundelse end begrundelsen i det bindende svar, idet Landsskatteretten flyttede afgiftspligtens indtræden til det tidligere tidspunkt, hvor mineralolieproduktet forlader oplagshaverens godkendte anlæg forud for transporten af mineralolieproduktet.

Mineralolieprodukter, der transporteres fra en oplagshavers godkendte anlæg (fx via tankbiler) anses herefter for at have forladt afgiftsoplaget og dermed afgiftssuspensionsordningen på tidspunktet for udleveringen til transport, medmindre der er tale om en transport under afgiftssuspensionsordningen i henhold til mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1-5, dvs. når der er tale om en transport til:

1) et andet afgiftsoplag,

2) en midlertidigt registreret varemodtager eller en registreret varemodtager,

3) et sted, hvor de afgiftspligtige varer forlader EU's område,

4) en modtager, der her i landet er fritaget for afgift af varer efter § 9, stk. 1, nr. 4-6, når varerne transporteres fra et andet EU-land, eller til en modtager, der i et andet EU-land er fritaget for afgift af varer på et tilsvarende grundlag, når varerne transporteres her fra landet,

5) det udgangstoldsted, jf. artikel 329, stk. 5, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen, som samtidig er afgangstoldsted for proceduren for ekstern forsendelse, jf. artikel 189, stk. 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen.

Det forhold, at mineralolieproduktets destination ikke er endeligt bestemt på tidspunktet for udleveringen fra oplagshaverens godkendte anlæg, kan ikke føre til, at der er tale om en transport under afgiftssuspensionsordningen.

Dette har bl.a. den konsekvens, at mineralolieproduktet ikke er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 30, stk. 2, når der sker fejlblanding under transport eller i tankanlæg hos tankstation.

4.2. Fastlæggelse af praksis - udlevering af mineralolieprodukter

Derudover fastlægger Landsskatteretten med sin afgørelse, at det ikke er den oplagshaver registrerede mellemhandler, der transporterer mineralolieproduktet, men derimod raffinaderiet (oplagshaveren), som skal betale afgift af de udleverede mineralolieprodukter, som i den omhandlede situation udleveres fra raffinaderiets godkendte anlæg og transporteres til en tankstation, medmindre der er tale om en transport under afgiftssuspensionsordningen i henhold til mineralolieafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 1-5.

At det er raffinaderiet (oplagshaveren), som skal betale afgift af de udleverede mineralolieprodukter, og ikke den oplagshaver registrerede mellemhandler, skyldes, at mineralolieproduktet ikke medregnes i den oplagshaver registrerede mellemhandlers afgiftspligtige mængde efter mineralolieafgiftslovens § 7, stk. 1, da den ikke tilføres den oplagshaver registrerede mellemhandlers godkendte anlæg. Hermed indtræder afgiftspligten hos raffinaderiet, når mineralolieproduktet udleveres fra raffinaderiet til transport med tankbilen.

Dette er en fastlæggelse af praksis.

5.  Gyldighed

Styresignalet indeholder en skærpelse af praksis samt en fastlæggelse af praksis.

For så vidt angår den del af styresignalet, der skærper praksis, har praksisskærpelsen virkning fra datoen for offentliggørelsen af styresignalet på skat.dk. Skærpelsen af praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2024-2, afsnit E.A.4.1.6. Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 2024-2, er styresignalet ophævet.

For så vidt angår fastlæggelsen af praksis har denne virkning fra datoen for offentliggørelsen af dette styresignal på skat.dk, idet der i øvrigt skal henvises til muligheden for at anmode om ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.