Dato for udgivelse
11 Mar 2024 10:14
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Dec 2023 09:14
SKM-nummer
SKM2024.150.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Vurderingsstyrelsen
Sagsnummer
21-0058018
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Grundværdi, arealets størrelse, arealoverførsel, arealændringer, approbationsdato
Resumé

Sagen angik, om et særskilt matrikuleret areal, som var afhændet fra en ejendom, skulle indgå i det vurderede grundareal for ejendommen ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2020. Ejendommen var årsomvurderet pr. 1. oktober 2020 i medfør af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Skødet vedrørende overdragelsen af matriklen var anmeldt til tinglysning forud for vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020, mens den matrikulære forandring og endelige indførelse i tingbogen først var sket efter vurderingstidspunktet. Den endelige registreringsmeddelelse for arealoverførslen var ligeledes dateret efter vurderingstidspunktet.

Landsskatteretten fandt, at begrebet tinglyst adkomst i forbindelse med afhændelse af et særskilt matrikuleret areal, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 4, skulle forstås i sammenhæng med bestemmelserne i udstykningslovens § 25 og tinglysningslovens § 21 samt formålet med disse bestemmelser om at undgå uoverensstemmelse mellem tinglyste rettigheder og registreringer i matriklen. Herefter fandt Landsskatteretten, at erhvervelsesdokumentet for overdragelsen af matriklen først var tinglyst som adkomst, og den nye ejer først havde fået tinglyst adkomst til arealet i vurderingsmæssig sammenhæng efter vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 4. Landsskatteretten lagde vægt på, at de matrikulære forandringer først var registreret i matriklen og endeligt indført i tingbogen efter vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020. Matriklen kunne derfor først anses for at være afhændet i vurderingsmæssig sammenhæng efter vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020.

Landsskatteretten stadfæstede Vurderingsstyrelsens afgørelse.

Reference(r)

Vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, forarbejderne hertil, § 3, stk. 2, § 8, stk. 4
Tinglysningslovens § 14, § 14, stk. 1, § 21 samt forarbejderne hertil, § 21, stk. 1, § 25
Udstykningslovens § 25, § 25, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, forarbejderne til udstykningsloven

Henvisning

Den juridiske vejldning 2017-2, afsnit H.A.6.2

Vurderingsstyrelsen har ansat grundværdien pr. 1. oktober 2020 til 1.223.200 kr. med udgangspunkt i et vurderet grundareal på 269.676 m2. Det er klagerens opfattelse, at vurderingen er foretaget med udgangspunkt i et forkert grundareal.  

Landsskatteretten stadfæster Vurderingsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Ejendommen består ifølge ejendommens tingbogsattest af matrikel nr. […], […], […], […] og […], og har et samlet grundareal på 258.344 m2, heraf 2.982 m2 vej. Ejendommen er noteret som en landbrugsejendom, og der er noteret fredskov på 83.905 m2 af ejendommens grundareal. 

Af tinglysning.dk fremgår, at matrikel nr. […], med et areal på 95.063 m2 og matrikel nr. […], med et areal på 11.332 m2, heraf 270 m2 vej, blev arealoverført til den påklagede ejendom med overtagelsesdato 1. august 2020.  Skødet for overdragelsen er anmeldt til tinglysning den 17. august 2020, og den matrikulære ændring er af Geodatastyrelsen anmeldt til tinglysning den 1. september 2020 på baggrund af en foreløbig registreringsmeddelelse dateret 1. september 2020. Den endelige registreringsmeddelelse for arealoverførelsen er dateret 16. september 2020. 

Efter arealoverførelsen af matrikel nr. […] og matrikel nr. […] bestod den påklagede ejendom af matrikel nr. […], […], […], […] og […], samt matrikel nr. […], og havde et samlet grundareal på 269.676 m2, heraf 3.254 m2 vej. 

Det fremgår af skøde anmeldt til tinglysning den 29. september 2020, at matrikel nr. […], med et areal på 11.332 m2, heraf 272 m2 vej, efterfølgende blev arealoverført til ejendommen beliggende Adresse Y1, By Y1, matrikel nr. […] m.fl., med overtagelsesdato 1. august 2020. Den matrikulære ændring er af Geodatastyrelsen anmeldt til tinglysning den 3. november 2020 på baggrund af en foreløbig registreringsmeddelelse af 3. november 2020.  Den endelige registreringsmeddelelse for arealoverførelsen er dateret 5. november 2020.

Af skøde anmeldt til tinglysning den 29. september 2020 fremgår blandt andet: 

"Endeligt skøde

Dette overdragelsesdokument begæres tinglyst på matr.nr. […] og noteret på matr.nr. […].
...

Købesummen indsættes i sælgers pengeinstitut, når sagen sendes til Geodatastyrelsen. Anmelder giver besked herom.

Det er alene sælgers ansvar ikke at disponere over købesummen, før der foreligger en endelig registreringsmeddelelse fra Geodatastyrelsen.

Undertegnede sælger og køber erklærer, at overdragelsen alene afventer registrering i matriklen. Geodatastyrelsen bemyndiges samtidig hermed til, når de matrikulære forandringer er registreret i matriklen, på anmelderen landinspektør [navn udeladt]s vegne, at fremsende dette overdragelsesdokument til endelig tinglysning som adkomst for køber."

Tinglysningsretten har i forbindelse med klagesagens behandling oplyst, at skødet vedrørende overdragelsen af matrikel nr. […] er endeligt indført i tingbogen den 3. november 2020. 

Efter arealoverførelsen af matrikel nr. […] består den påklagede ejendom af matrikel nr. […], […], […], […] og […], med et samlet grundareal på 258.344 m2, heraf 2.982 m2 vej.

Vurderingsstyrelsen har pr. 1. oktober 2020 foretaget en årsomvurdering i henhold til vurderingslovens § 3 stk. 1, nr. 1. Af vurderingsmeddelelsen fremgår, at det vurderede areal udgør 269.676 m2, og at grundværdien er ansat til 1.223.200 kr. på baggrund af en beregning efter hektarprincippet. 

Vurderingsstyrelsens afgørelse
Vurderingsstyrelsen har ansat grundværdien pr. 1. oktober 2020 således:

Hektarpris

16,3281 ha. × 57.700 kr.

942.131 kr.

Hektarpris

1,9236 ha × 55.300 kr.

106.375 kr.

Skovens grundværdi

                83.905 m2

174.699 kr.

Vejareal

       3.254 m2 × 0 kr.

0 kr.

Grundværdi i alt

1.223.205 kr.

Grundværdi, afrundet

1.223.200 kr.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Vurderingsstyrelsen den 17. september 2021 udtalt følgende: 

"I har bedt os om at undersøge muligheden for at ændre omvurderingen pr. 1. oktober 2020 af ejendommen på Adresse Y2, By Y1 med ejendomsnummer […].

Vi har set på sagen og mener ikke, at der er grundlag for at genoptage og ændre vurderingen.

Sådan har vi forstået klagen
Der er klaget over, at ejendommen er vurderet med et for stort areal, idet der er frasolgt et areal på 1,1332 ha pr. 1. august 2020. Desuden er det klagers opfattelse, at vurderingen ikke bør være vurderet med et areal på 1,9236 ha, da det ikke kan afstemmes til matrikelnumre.

Disse oplysninger har vi brugt i sagen
Ejendommen er omvurderet pr. 1. oktober 2020 på grund af arealændringer med approbationsdato 16. september 2020. Der er omvurderingsgrund efter dagældende vurderingslovs § 3, stk. 1, nr. 1.

Ejendommens areal går fra 16,3281 ha til 26,9676 ha. pr. 1. oktober 2020.

I grundværdispecifikationen for det tilkøbte areal er anvendt den udstykkende ejendoms priser. I klagen er det anført, at 1,9236 ha ikke kan afstemmes til matrikelnumre. Dette skyldes, at hvert enkelt matrikelnummer ikke er vurderet særskilt.

Arealerne er sammensat således i grundværdien:

Eksisterende areal / hidtidige areal                                                                   16,3281 ha.
Skovens grundværdi - svarende til areal med fredskov                               83.905 kvm
Vejareal                                                                                                                     3.254 kvm
Resterende areal i grundværdien                                                                       1,9236 ha
I alt                                                                                                                             26,9676 ha

Resterende areal er sammensat således:
matr.nr […] (11.332 kvm - vejareal 272 kvm)
+ matr.nr. […] (95.063 kvm - fredskov 83.905 kvm - vejareal 2.982 kvm)
= 11.060 kvm + 8.176 kvm = 19.236 kvm.

Det er ikke hele matr.nr […], der er noteret fredskov på, hvorfor resterende areal på 8.176 kvm er vurderet med en hektarpris.

Først ved approbation den 5. november 2020 fragår matr.nr […] på 1,1332 ha.

Derfor mener vi ikke, at der er grund til at ændre vurderingen
Vurderingen foretages på grund af forholdene pr. 1. oktober i vurderingsåret, jævnfør dagældende vurderingslovs § 2. Vurderingen foretages på grundlag af oplysninger fra forskellige registre, jævnfør dagældende vurderingslovs § 39.

Vurderingen foretages på grundlag af approbationstidspunktet, det vil sige, at approbation af 16. september 2020 indgår i vurderingen pr. 1. oktober 2020, mens approbation af 5. november 2020 først indgår i næstkommende vurdering eller omvurdering. Dette uanset om overtagelsesdagen er den 1. august 2020 for begge salg. Et areal er først tilgået / fragået en ejendom, når tilgang / afgang er godkendt af Geodatastyrelsen. Dette tidspunkt bliver approbationsdatoen, uanset hvornår aftale om tilgang / afgang af en matrikel er indgået. Ejendommen skal vurderes med det areal, som er registreret på ejendommen og godkendt af Geodatastyrelsen pr. 1. oktober 2020, hvilket udgør 26,9676 ha."

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at vurderingen pr. 1. oktober 2020 er foretaget på baggrund af et forkert grundareal.

Klageren har til støtte for påstanden anført:

"Ved købsaftale den 17.6.2020 noteret på skøde påtegnet den 17.08.2020 køber A et stykke skov, så arealet bliver som på den udsendte vurdering.

Senere den 17.06.2020 videresælger A matr. […] (areal 1,1332 ha). Dette areal burde således ikke være med I vurderingen.

I tinglysningen er arealet flyttet. Det samlede areal ifølge tinglysningen er 25,8344 ha, mens det i vurderingen er 26,9676 ha.

Kigger man på grundværdierne, så stemmer arealet på de 16,3281 ha med matriklerne […], […], […] og […]. Alle […].

Skovens grundværdi stemmer med arealet af […].

Arealet på 1,9236 ha kan jeg ikke finde nogen matrikler der passer til, hverken i OIS eller tinglyst, så det må skulle udgå af vurderingen."

Vurderingsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
Vurderingsstyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"I har i brev af 29. september 2023 bedt Vurderingsstyrelsen om en udtalelse til jeres sagsfremstilling og forslag til afgørelse af klagesagen vedrørende ejendommen Adresse Y3, By Y1, ejendomsnummer […].

Af Skatteankestyrelsens sagsfremstillingen og forslag til afgørelse fremgår det, at Skatteankestyrelsen er enige med Vurderingsstyrelsen i, at vurderingen pr. 1. oktober 2020, skal ske med udgangspunkt i et samlet areal af ejendommen på 269.676 m2. 

Vurderingsstyrelsen finder fortsat, at arealoverdragelsen fra ejendommen først kan lægges til grund når arealoverførslen er tinglyst som adkomst i tingbogen. Dvs. at arealoverførslen af matr.nr. […] med et grundareal på 11.332 m2 først kan medtages ved førstkommende vurdering efter den endelig tinglysning af overdragelsen, som er foretaget den 5. november 2020. Derfor kan der ikke tages hensyn til denne arealoverdragelse ved vurderingen pr. 1. oktober 2020. 

Klagesagen vedrører alene, hvor stort et areal, der skal lægges til grund for vurderingen pr. 1. oktober 2020. Der er ikke klaget over grundens værdiansættelse og derfor har Skatteankestyrelsen ikke forholdt sig til værdiansættelsen, hvilket Vurderingsstyrelsen dermed heller ikke har mulighed for.

Vurderingsstyrelsen er derfor enige med Skatteankestyrelsen i jeres forslag til afgørelse af klage over vurderingen pr. 1. oktober 2020."

Landsskatterettens afgørelse
Af vurderingslovens (lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 om vurdering af landets faste ejendomme med senere ændringer) § 3, stk. 1, nr. 1, fremgår:

"Året efter den almindelige vurdering foretages der omvurdering
1) af ejendomme, fra hvilke der er afhændet eller til hvilke der er lagt et særskilt matrikuleret areal, når erhvervelsesdokumentet er blevet tinglyst som adkomst"

Af forarbejderne til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1 (tidligere vurderingslovens § 2 stk. 2 nr. 2), fremgår følgende af Forslag nr. 10 af 19 januar 1956 til lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme:

"Til § 2

2 til 5) Ifølge de nugældende regler skal der foretages omvurdering af ejendomme, ved hvilke udstykning eller sammenlægning har fundet sted. Denne bestemmelse har givet anledning til megen tvivl og usikkerhed. Den nuværende praksis er den, at omvurdering (uden begæring) ikke skal ske, alene fordi der finder matrikulær udstykning sted, men kun når der afhændes et areal, og erhvervelsesdokumentet er blevet tinglyst som adkomst. I tilfælde af ekspropriation foretages omvurdering uden hensyn til, om berigtigelse i matriklen har fundet sted; dette skyldes, at man ved ekspropriation kan gå ud fra, at der foreligger nøjagtig opmåling af det eksproprierede areal, i forbindelse med, at det her ofte vil kunne tage meget lang tid, før den matrikulære berigtigelse er i orden. Denne praksis foreslås lovfæstet og suppleret med regler, der er nødvendiggjort af bestemmelserne i forslagets §§ 4 og 8."

Af vurderingslovens § 3, stk. 2, fremgår:

"Årsagen til omvurderingen skal være indtrådt i det første år efter ejendommens sidste vurdering ved en almindelig vurdering."

Af vurderingslovens § 8, stk. 4, fremgår:

"Når en fast ejendom eller en del af en sådan overdrages, kan det overdragne areal først vurderes som tilhørende den nye ejer, når denne har fået tinglyst adkomst på det overdragne, medmindre overdragelsen finder sted i forbindelse med en ekspropriation af arealet."

Af tinglysningslovens (lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014 om tinglysning med senere ændringer) § 14, stk. 1, fremgår:

"Dokumenter, der anmeldes til tinglysning, indføres ved modtagelsen i tingbogen.  Dokumenterne anses for modtaget på det tidspunkt, hvor de er kommet frem til retten, og retsvirkningerne regnes fra dette tidspunkt. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis dokumenterne ikke opfylder de i henhold til denne lov fastsatte tekniske specifikationer. Dokumenter, der modtages samtidig, ligestilles."

Af tinglysningsloven § 21, stk. 1, fremgår:

"Inden Geodatastyrelsen kan notere udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af fælleslod, skal retten godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for dette, samt fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet."

Af tinglysningslovens § 25 fremgår:

"Et dokument anses for tinglyst, når det er indført i tingbogen og der er afsendt meddelelse om, at dokumentet er tinglyst."

Af udstykningslovens (lovbekendtgørelse nr. 769 af 7. juni 2018 om udstykning og anden registrering i matriklen med senere ændringer) § 25 fremgår:

"Matrikulære forandringer kan kun registreres i matriklen, hvis de kan tinglyses.

Stk. 2. Er registrering af udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning eller fraskillelse af andel i fælleslod ikke i strid med denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, underretter Geodatastyrelsen Tinglysningsretten om de påtænkte matrikulære forandringer. De matrikulære forandringer indføres foreløbigt i tingbogen, hvis tinglyste rettigheder ikke hindrer tinglysning.

Stk. 3.Når de matrikulære forandringer er indført foreløbigt i tingbogen, registrerer Geodatastyrelsen umiddelbart herefter forandringerne i matriklen. Tinglysningsretten indfører umiddelbart herefter forandringerne endeligt i tingbogen.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at andre matrikulære forandringer end nævnt i stk. 2 skal være omfattet af stk. 2 og 3, og nærmere regler om fremgangsmåden ved tinglysning af matrikulære forandringer."

Af forarbejderne til udstykningsloven (Forslag nr. 65 af 9. november 2016 til lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love) fremgår blandt andet :

" 3.3.Tinglysningssløjfen
3.3.1 Gældende ret
Tinglysningsloven og udstykningsloven indeholder hver især bestemmelser, der tager sigte på at undgå, at der ved tinglysning og registrering af matrikulære forandringer opstår uoverensstemmelse mellem tinglyste rettigheder og registreringen i matriklen.

3.3.3.Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre sagsgangen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen med henblik på at minimere risikoen for, at der opstår uoverensstemmelse mellem tinglyste rettigheder og registreringen i matriklen. Forslaget indebærer en forenklet og mere digital sagsgang mellem matrikelmyndigheden (Geodatastyrelsen) og Tinglysningsretten.

Efter forslaget skal Geodatastyrelsen som det første undersøge, om der efter udstykningsloven er noget, der hindrer en ønsket matrikulær forandring. Når Geodatastyrelsen har konstateret, at det ikke er tilfældet, underretter den Tinglysningsretten om den påtænkte matrikulære forandring. Tinglysningsretten undersøger herefter, om der er tinglyste rettigheder, der er til hinder for, at de påtænkte matrikulære forandringer tinglyses. Hvis det ikke er tilfældet, indføres de matrikulære forandringer foreløbigt i tingbogen, og Geodatastyrelsen underrettes. Umiddelbart efter underretningen registrerer Geodatastyrelsen den matrikulære forandring i matriklen, hvorefter forandringen indføres endeligt i tingbogen. Viser Tinglysningsrettens undersøgelse derimod, at den matrikulære forandring ikke kan tinglyses, kan forandringen ikke registreres i matriklen, før hindringen for dens tinglysning er fjernet.

Den foreslåede fremgangsmåde, hvor processen og kommunikationen mellem Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten billedligt talt foregår i en sløjfe, indebærer, at det kun helt undtagelsesvist vil forekomme, at matrikulære forandringer skal tilbageføres, fordi de ikke kan tinglyses. Fremgangsmåden er også på anden måde en forenkling af behandlingen af sager om matrikulære forandringer. Den beskikkede landinspektør, som forbereder og indsender den matrikulære sag til Geodatastyrelsen, vil således ikke længere skulle indhente attester fra Tinglysningsretten til dokumentation for, at der ikke er tinglyste rettigheder til hinder for den matrikulære forandring.

Geodatastyrelsens og Tinglysningsrettens kommunikation vil foregå ved automatiseret dataudveksling, og den endelige indførsel i tingbogen vil derfor finde sted meget kort tid efter den foreløbige indførsel. …"

Når der i det følgende henvises til vurderingsloven, er dette en henvisning til dagældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014, lov nr. 1883 af 29. december 2015, lov nr. 1887 af 29. december 2015, lov nr. 60 af 16. januar 2017 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.

Årsomvurderingsgrund
Vurderingsstyrelsen har foretaget en årsomvurdering pr. 1. oktober 2020 med henvisning til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, fremgår, at der året efter en almindelige vurdering foretages en omvurdering af ejendomme, fra hvilke der er afhændet, eller til hvilke der er lagt et særskilt matrikuleret areal, når erhvervelsesdokumentet er blevet tinglyst som adkomst. Årsagen til omvurderingen skal være indtrådt i det første år efter ejendommens sidste vurdering ved en almindelige vurdering, jf. vurderingslovens § 3, stk. 2.

Retten finder, at betingelserne for omvurdering i medfør af vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, er opfyldt som følge af arealoverførelsen af matrikel nr. […], og matrikel nr. […], til den påklagede ejendom. Skødet for overdragelsen blev anmeldt til tinglysning den 17. august 2020, den matrikulære ændring blev af Geodatastyrelsen anmeldt til tinglysning den 1. september 2020, og den endelige registreringsmeddelelse er dateret 16. september 2020.

Den påklagede ejendom skal således omvurderes pr. 1. oktober 2020, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Ejendommens grundareal på vurderingstidspunktet
Klageren har nedlagt påstand om, at vurderingen pr. 1. oktober 2020 er ansat på baggrund af et for stort grundareal og har til støtte herfor gjort gældende, at matrikel nr. […] ikke skal indgå i det vurderede areal.

Vurderingsstyrelsen har ved omvurderingen pr. 1. oktober 2020 ansat grundværdien på baggrund af et vurderet areal på 269.676 m2.

Af registreringsmeddelelsen dateret 17. september 2020 fremgår, at den påklagede ejendom efter arealoverførelsen af matrikel nr. […] og matrikel nr. […] havde et samlet grundareal på 269.676 m2, heraf 3.254 m2 vej.

Matrikel nr. […], med et grundareal på 11.332 m2 er efterfølgende blevet arealoverført til en anden ejendom, og det fremgår af ejendommens tingbogsattest, at ejendommen nu har et samlet grundareal på 258.344 m2, heraf 2.982 m2 vej.

Vurderingsstyrelsen har således ved vurderingen pr. 1. oktober 2020 vurderet ejendommen med udgangspunkt i ejendommens grundareal forud for overdragelsen af matrikel nr. […].

Ifølge vurderingslovens § 8, stk. 4, kan et overdraget areal først vurderes som tilhørende den nye ejer, når denne har fået tinglyst adkomst på det overdragne, medmindre overdragelsen finder sted i forbindelse med en ekspropriation af arealet.

For overdragelsen af matrikel nr. […], er skødet anmeldt til tinglysning den 29. september 2020, mens den matrikulære ændring først blev anmeldt til tinglysning den 3. november 2020 på baggrund af en foreløbig registreringsmeddelelse af 3. november 2020. Den endelige registreringsmeddelelse for arealoverførelsen er dateret 5. november 2020.

I forbindelse med klagesagens behandling har Tingslysningsretten oplyst, at skødet er endeligt indført i tingbogen den 3. november 2020 i forbindelse med tinglysning af den matrikulære forandring.

Skødet vedrørende overdragelsen af matrikel nr. […] er således anmeldt til tinglysning forud for vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020, mens den matrikulære forandring og endelige indførelse i tingbogen først er sket efter vurderingstidspunktet. Den endelige registreringsmeddelelse for arealoverførelsen er ligeledes dateret efter vurderingstidspunktet.

Hvorvidt matrikel […] skal indgå i det vurderede areal for den påklagede ejendom, må efter vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 8, stk. 4, bero på, om matrikel […] var afhændet fra den påklagede ejendom på vurderingstidspunktet, herunder om erhvervelsesdokumentet for overdragelsen var blevet tinglyst som adkomst, og den nye ejer havde fået tinglyst adkomst på matrikel […] forud for vurderingstidspunktet.

Det kan ikke klart ud fra bestemmelsernes ordlyd udledes, hvornår et særskilt matrikuleret areal kan anses for at være afhændet, og hvordan begrebet tinglyst adkomst skal forstås i vurderingsmæssig sammenhæng.

Af forarbejderne til vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1 (tidligere vurderingslovens § 2, stk. 2, nr. 2), fremgår af Forslag nr. 10 af 19 januar 1956 til lov om vurdering og beskatning til staten af faste ejendommen, at der med bestemmelsen lovfæstes en praksis, hvorefter omvurdering (uden begæring) ikke skal ske, alene fordi der finder matrikulær udstykning sted, men kun når der afhændes et areal, og erhvervelsesdokumentet er blevet tinglyst som adkomst.

Ifølge tinglysningslovens § 25 anses et dokument for tinglyst, når det er indført i tingbogen, og der er afsendt meddelelse om, at dokumentet er tinglyst. Af tinglysningslovens § 14 fremgår, at dokumenter, der anmeldes til tinglysning indføres i tingbogen ved modtagelsen, og at retsvirkningerne regnes fra tidspunktet for modtagelsen.

I tinglysningslovens § 21 og udstykningsloven § 25 er fastsat en række bestemmelser, der har til formål at undgå, at der ved tinglysning og registrering af matrikulære forandringer opstår uoverensstemmelser mellem tinglyste rettigheder og registreringer i matriklen.

Det følger af udstykningslovens § 25, stk. 1, at matrikulære forandringer kun kan registreres i matriklen, hvis de kan tinglyses. Ligeledes fremgår det af tinglysningslovens § 21, stk. 1, at Tingslysningsretten ved en arealoverførelse skal godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for arealoverførelsen, inden Geodatastyrelsen kan notere arealoverførelsen. I udstykningslovens § 25, stk. 2 og stk. 3, reguleres processen for registrering af forandringer i matriklen.

Det fremgår således af bestemmelserne i udstykningslovens § 25 og tinglysningslovens § 21 samt forarbejderne hertil, at er der ved registrering af forandringer i matriklen er et sammenspil mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen for at undgå uoverensstemmelser mellem tinglyste rettigheder og registreringer i matriklen.

Retten finder, at begrebet tinglyst adkomst i forbindelse med afhændelse af et særskilt matrikuleret areal, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 4, skal forstås i sammenhæng med bestemmelserne i udstykningslovens § 25 og tinglysningslovens § 21 samt formålet med disse bestemmelser om at undgå uoverensstemmelse mellem tinglyste rettigheder og registreringer i matriklen. 

Det fremgår af skødet, anmeldt til tinglysning 29. september 2020 vedrørende overdragelsen af matrikel nr. […], at køber og sælger erklærede, at overdragelsen alene afventede registrering i matriklen, og at Geodatastyrelsen blev bemyndiget til, når de matrikulære forandringer var registreret i matriklen, at fremsende overdragelsesdokumentet til endelig tinglysning som adkomst for køber. Skødet blev endeligt indført i tingbogen den 3. november 2020 i forbindelse med den matrikulære forandring, anmeldt til tinglysning den 3. november 2020, mens den endelige registreringsmeddelelse er dateret den 5. november 2020. 

Landsskatteretten finder derfor, at erhvervelsesdokumentet for overdragelsen af matrikel nr. […] først er tinglyst som adkomst, og den nye ejer først har fået tinglyst adkomst til arealet i vurderingsmæssig sammenhæng efter vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 4. Retten har herved lagt vægt på, at de matrikulære forandringer først er registreret i matriklen og endelig indført i tingbogen efter vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020. Landsskatteretten finder således, at matrikel nr. […] først kan anses for at være afhændet den påklagede ejendom i vurderingsmæssig sammenhæng efter vurderingstidspunktet pr. 1. oktober 2020.

Retten finder herefter, at ejendommen på tidspunktet for vurderingen pr. 1. oktober 2020 bestod af matrikel nr. […], […], […], […] og […] samt matrikel nr. […] og havde et samlet grundareal på 269.676 m2, heraf 3.254 m2 vej.

Retten finder derfor, at den påklagede ejendom skal vurderes med udgangspunkt i et grundareal på 269.676 m2 ved vurderingen pr. 1. oktober 2020.

Retten har alene taget stilling til størrelsen af det vurderede areal ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2020, og har således ikke foretaget en prøvelse af det af Vurderingsstyrelsen anvendte prisniveau ved vurderingen.

Landsskatteretten finder, at Vurderingsstyrelsen har foretaget vurderingen pr. 1. oktober 2020 med udgangspunkt i det korrekte grundareal for ejendommen på vurderingstidspunktet, jf. vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 4.

Landsskatteretten stadfæster dermed grundværdien pr. 1. oktober 2020.