Dato for udgivelse
11 mar 2024 07:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 nov 2022 07:05
SKM-nummer
SKM2024.147.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
bs-49238/2021
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Indberetning, regulering og efterangivelse + Personlig indkomst + Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder + Virksomheder + Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen
Emneord
Maskeret udbytte, Selskab, Personlig indkomst, Refusion
Resumé

Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af en række midler, der i 2013 og 2014 var overført til hans private bankkonto fra et dansk selskab, hvori skatteyderen var direktør og indirekte ejer af 50 pct. af aktierne. Skatteyderen gjorde gældende, at overførslerne dækkede refusion af udlæg, som han havde afholdt på vegne af selskabet. Udlæggene angik ifølge skatteyderen hovedsageligt betalinger til et selskab i Y1-land, der også var ejet af skatteyderen, og som ifølge ham havde leveret IT-ydelser til det danske selskab.

Retten fandt, at overførslerne udgjorde skattepligtig indkomst, medmindre skatteyderen kunne løfte bevisbyrden for, at beløbene var skattefrie. Retten fandt ikke, at skatteyderens forklaring om, at han havde afholdt udlæg på vegne af selskabet var tilstrækkeligt understøttet af objektive kendsgerninger. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at der ikke forelå beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem de i sagen fremlagte fakturaer og overførslerne, samt at betalingerne til det litauiske selskab ikke var understøttet af bogføring eller regnskaber. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelser af skatteyderens indkomst.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4, stk. 1. litra c

Statskatteloven § 5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, 2024-1, C.B.3.5

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byretten, j.nr. BS-8960/2021, offentliggjort som SKM2021.722.BR

Appelliste

Parter

A

(advokat Martin Bekker Henrichsen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Camilla Bjerg Nielsen)

Retten i Lyngby har den 21. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS8960/2021).

Landsdommerne Alex Puggaard, Karen Hald og Nicolas Bastholm Roy-Bonde (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at hans indkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 630.600 kr. og for indkomståret 2014 med 1.471.600 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

G1-virksomhed blev stiftet i 2008 med det formål at udvikle, markedsføre og rådgive omkring IT-samarbejdsløsninger og mobile løsninger, konsulentydelser og anden virksomhed i forbindelse hermed. Konkursdekret over selskabet blev afsagt den 17. januar 2017, og selskabet, der nu hed G1-virksomhed, blev opløst den 7. december 2017. A ejede 50 % af aktierne i selskabet via et holdingselskab og var administrerende direktør i hele perioden fra 2008 til 2017. I denne egenskab kunne han tegne selskabet alene.

G2-virksomhed  (herefter G2-virksomhed) er ejet af A.

A har til brug for skattesagen udarbejdet en oversigt over alle transaktioner i perioden 4. januar 2013 til 18. september 2014 fra A til G2-virksomhed og fra G1-virksomhedtil A med underbilag. Dokumentet er betegnet "G1-virksomhed[] Mellemregning med A" og viser en saldo i A’s favør pr. 18. september 2014 på ca. 1,1 mio. kr. Af årsregnskaber for G1-virksomhed for 2013 og 2014 fremlagt af Skatteministeriet for byretten fremgår, at selskabets gæld til virksomhedsdeltagere og ledelse pr. 31. december 2013 udgjorde 0 kr., mens gælden til virksomhedsdeltagere og ledelse pr. 31. december 2014 udgjorde 6.637 kr.

For byretten fremlagde A blandt andet en aftale, "Services Agreement No. 1", indgået i 2012 mellem G2-virksomhed og G1-virksomhed, hvorefter G2-virksomhed skulle udføre programmeringsopgaver for G1-virksomhed. A fremlagde for byretten yderligere blandt andet en opgørelse over fakturaer fra G2-virksomhed til G1-virksomhed for 2013 og 2014 samt de omhandlede i alt 23 fakturaer.

For landsretten har A fremlagt en række yderligere bilag, som i det væsentlige er indhentet i september 2022 fra kurator i G1-virksomhed under konkurs, herunder kontospecifikationer for G1-virksomhed for 2013 og 2014, hvoraf blandt andet fremgår en konto (red.kontonummer.nr.1.fjernet) vedrørende "Mellemregning  G1-virksomhed", hvor er bogført blandt andet de 23 fakturaer fra G2-virksomhed til G1-virksomhed og de omhandlede 15 bankoverførsler.

Desuden er fremlagt udskrifter af bankkonti for den omhandlede periode for G1-virksomhed, A henholdsvis G2-virksomhed. Af kontoudskrifterne fremgår blandt andet, at fire af de omhandlede 15 bankoverførsler skete fra G1-virksomhed’ konto i F2-bank i perioden fra den 7. maj 2013 til den 30. september 2013, mens de resterende 11 overførsler skete fra G1-virksomhed’ konto i F1-bank i perioden fra den 4. december 2013 til den 17. september 2014. Af kontoudskrifterne fremgår desuden, at G1-virksomhed’ bankkonto i F2-bank havde en kreditfacilitet på 1,5 mio. kr., mens G1-virksomhed ikke havde en kreditfacilitet knyttet til kontoen i F1-bank.

Kontospecifikationerne og kontoudskrifterne viser blandt andet følgende om de omhandlede 15 bankoverførsler:

1. Den 7. maj 2013 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 134.900 kr. med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed". Samme dato blev der fra G1-virksomhed’ konto i F2-bank overført 134.900 kr. med posteringsteksten "DBT. G1-virksomhed" til A’s konto i F2-bank. Kontoens saldo var herefter 1.499.977,34 kr.

Beløbet blev modtaget samme dag på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten " G1-virksomhed", hvorfra der ligeledes samme dag blev overført henholdsvis 82.260 kr. og 81.260 kr. med posteringsteksten " G1-virksomhed" til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der - fratrukket bankgebyrer - samme dag modtog henholdsvis 82.000 kr. og 81.000 kr.

2. Den 5. juli 2013 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 17.000 kr. med posteringsteksten "Ovf -> TBN ->  G1-virksomhed". Samme dato blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F2-bank overført 17.000 kr. med posteringsteksten "DBT. G1-virksomhed" til A’s konto i F2-bank. Kontoens saldo var herefter -1.499.987,64 kr.

Beløbet blev modtaget samme dag på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "Til LT", hvorfra der ligeledes samme dag blev overført henholdsvis 90.260 kr. og 51.260 kr. med posteringsteksten "Udlandsbetaling" til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der - fratrukket bankgebyrer -  samme dag modtog henholdsvis 90.000 kr. og 51.000 kr.

3. Den 6. september 2013 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 98.700 kr. med posteringsteksten "Omp  G1-virksomheds Udvikling". Samme dato blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F2-bank overført 98.700 kr. med posteringsteksten "DBT. G1-virksomhed" til A’s konto i F2-bank. Kontoens saldo var herefter -1.499.917,19 kr.

Beløbet blev modtaget samme dag på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "Til LT". Den 13. september 2013 blev der overført henholdsvis 99.760 kr. og 100.107 kr. med posteringsteksten "LOAN 13. SEP 13" til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der - fratrukket bankgebyrer -  samme dag modtog henholdsvis 99.500 kr. og 99.847 kr.

4. Den 30. september 2013 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 160.000 kr. med posteringsteksten "Omp  G1-virksomhedUdvikling -> MR". Samme dato blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F2-bank overført 160.000 kr. med posteringsteksten "DBT. G1-virksomhed" til A’s konto i F2-bank. Kontoens saldo var herefter -1.489.370,31 kr.

Beløbet blev modtaget samme dag på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "Til LT". Den 7. og 9. oktober 2013 blev der overført henholdsvis 80.300 kr. og 79.300 kr. med posteringsteksten "Loan" henholdsvis "LOAN 2 - okt" til G2-virksomhed, der - fratrukket bankgebyrer - samme dag modtog henholdsvis 80.000 kr. og 79.000 kr.

5. Den 4. december 2013 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 220.000 kr. med posteringsteksten "Omp LT udvikling nov 2013". Samme dag blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F1-bank overført 220.000 kr. under teksten " G1-virksomhed" til A’s konto i F2-bank.

Beløbet blev modtaget den 5. december 2013 på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "Nov expenses", hvorfra der samme dag blev overført henholdsvis 99.300 kr., 99.300 kr. og 20.300 kr. med posteringsteksten "Udlandsbetaling" til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der , der - fratrukket bankgebyrer -  samme dag modtog henholdsvis 99.000 kr., 99.000 kr. og 20.000 kr.

6. Den 8. januar 2014 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 221.000 kr. med posteringsteksten "Ovf ->  G1-virksomhed". Samme dag blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F1-bank overført 221.000 kr. under teksten " G1-virksomhed" til A’s konto i F2-bank.

Beløbet blev modtaget samme dag på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "ovf -> LT", hvorfra der samme dag blev overført henholdsvis 90.300 kr., 90.300 kr. og 40.300 kr., alle tre med posteringsteksten "Loan jan 2014", til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der - fratrukket bankgebyrer - samme dag modtog henholdsvis 90.000 kr., 90.000 kr. og 40.000 kr.

7. Den 5. februar 2014 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 221.000 kr. med posteringsteksten "Ovf ->  G1-virksomhed". Samme dag blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F1-bank overført 221.000 kr. med posteringsteksten " G1-virksomhed - TBN" til A’s konto i F2-bank.

Beløbet blev modtaget den 6. februar 2014 på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "til  G1-virksomhed", hvorfra der samme dag blev overført henholdsvis 90.300 kr., 90.300 kr. og 40.300 kr., alle tre under teksten "Loan feb 2014", til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der - fratrukket bankgebyrer - samme dag modtog henholdsvis 90.000 kr., 90.000 kr. og 40.000 kr.

8. Den 11. marts 2014 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 165.000 kr. med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed". Samme dag blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F1-bank overført 165.000 kr. med posteringsteksten " G1-virksomhed - tbn" til A’s konto i F2-bank.

Beløbet blev modtaget den 12. marts 2014 på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "ovf ->  G1-virksomhed", hvorfra der samme dag blev overført henholdsvis 84.300 kr. og 80.300 kr., begge under teksten "Loan marts 14", til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank fremgår, der - fratrukket bankgebyrer - der samme dag modtog henholdsvis 84.000 kr. og 80.000 kr.

9. Den 9. april 2014 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 175.000 kr. med posteringsteksten "Ovf -> LT". Samme dag blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F1-bank overført 175.000 kr. med posteringsteksten " G1-virksomhed" til A’s konto i F2-bank.

Beløbet blev modtaget samme dag på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "Ovf -> LT", hvorfra der den 10. april 2014 blev overført henholdsvis 84.300 kr. og 84.300 kr. med posteringsteksten "Loan april 14" henholdsvis "Udlandsbetaling" til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der - fratrukket bankgebyrer - samme dag modtog henholdsvis 84.000 kr. og 84.000 kr.

10. Den 13. maj 2014 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 135.000 kr. med posteringsteksten

"OVF  G1-virksomhed". Samme dag blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F1-bank overført 135.000 kr. med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed" til A’s konto i F2-bank. Kontoens saldo var herefter 363,96 kr.

Beløbet blev modtaget den 14. maj 2014 på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed", hvorfra der samme dag blev overført henholdsvis 80.300 kr. og 60.300 kr. med posteringsteksten "Loan LT" henholdsvis "LOan" til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der - fratrukket bankgebyrer - samme dag modtog henholdsvis 80.000 kr. og 60.000 kr.

11. Den 19. maj 2014 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 55.000 kr. med posteringsteksten "Ovf ->  G1-virksomhed". Samme dag blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F1-bank overført 55.000 kr. med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed - Medd.nr. 2" til A’s konto i F2-bank.

Beløbet blev modtaget den 20. maj 2014 på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed", hvorfra der den 21. maj 2014 blev overført 51.300 kr. med posteringsteksten "Loan maj 2015" til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der - fratrukket bankgebyr - samme dag modtog 51.000 kr.

12. Den 18. juni 2014 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 165.000 kr. med posteringsteksten "Ovf ->  G1-virksomhed". Samme dag blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i

F1-bank overført 165.000 kr. med posteringsteksten teksten "Ovf  G1-virksomhed" til A’s konto i F2-bank. Kontoens saldo var herefter 3.032,08 kr. Beløbet blev modtaget samme dag på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed", hvorfra der den 19. juni 2014 blev overført henholdsvis 90.050 kr. og 81.050 kr. med posteringsteksten "June" henholdsvis "June 14" til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der - fratrukket bankgebyrer - samme dag modtog henholdsvis 90.000 kr. og 81.000 kr.

13. Den 18. august 2014 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 151.000 kr. med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed". Samme dag blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F1-bank overført 151.000 kr. med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed" til A’s konto i F2-bank.

Beløbet blev modtaget samme dag på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed", hvorfra der samme dag blev overført henholdsvis 75.300 kr. og 75.300 kr. med posteringsteksten "JUL 14" henholdsvis "Loan july 2014" til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der - fratrukket bankgebyrer - den 19. august 2014 modtog henholdsvis 75.000 kr. og 75.000 kr.

14. Den 9. september 2014 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 100.000 kr. med posteringsteksten " G1-virksomhed". Samme dag blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F1-bank overført 100.000 kr. med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed" til A’s konto i F2-bank.

Beløbet blev modtaget den 10. september 2014 på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed", hvorfra der den 12. september 2014 blev overført henholdsvis 25.700 kr. og 75.300 kr. med posteringsteksten "Loan sep 2014" henholdsvis "Loan sep 2044" til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der - fratrukket bankgebyrer - samme dag modtog henholdsvis 75.000 kr. og 25.000 kr.

15. Den 17. september 2014 er der på G1-virksomhed’ mellemregningskonto med G2-virksomhed bogført overførsel af 83.600 kr. med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed". Samme dag blev der fra G1-virksomhed’ bankkonto i F1-bank overført 83.600 kr. med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed - Medd.nr. 1" til A’s konto i F2-bank.

Beløbet blev modtaget den 18. september 2014 på A’s konto i F2-bank med posteringsteksten "Ovf  G1-virksomhed", hvorfra der samme dag blev overført 83.300 kr. med posteringsteksten "Loan sep 2014" til G2-virksomheds bankkonto i F2-bank, der - fratrukket bankgebyr - samme dag modtog 83.000 kr.

De fremlagte kontospecifikationer og kontoudskrifter viser desuden, at der i perioden 7. februar 2013 til 25. november 2014 blev foretaget følgende otte bankoverførsler direkte fra G1-virksomhed’ konto i henholdsvis F2-bank og F1-bank til G2-virksomhed:

- Det fremgår af G1-virksomhed’ bankkonto i F2-bank, at der den 7. februar 2013 under teksten "DBT. G1-virksomhed" blev overført 80.760 kr. Kontoens saldo var herefter -1.499.709,31 kr. Af G2-virksomheds bankkonto i F2-bank fremgår, at der samme dag fra G1-virksomhed blev modtaget 80.500 kr.

- Det fremgår af G1-virksomhed’ bankkonto i F2-bank, at der den 15. februar 2013 under teksten "DBT. G1-virksomhed" blev overført 58.260 kr. Kontoens saldo var herefter -1.499.244,81 kr. Af G2-virksomheds bankkonto i F2-bank fremgår, at der samme dag fra G1-virksomhed blev modtaget 58.000 kr.

- Det fremgår af G1-virksomhed’ bankkonto i F2-bank, at der den 8. juli 2013 under teksten "DBT. G1-virksomhed" blev overført 48.400 kr.

Kontoens saldo var herefter -1.499.659,14 kr. Af G2-virksomheds bankkonto i F2-bank fremgår, at der samme dag fra G1-virksomhed blev modtaget 22.125,93 (red.valuta.nr.1.fjernet) svarende til 48.400 kr.

- Det fremgår af G1-virksomhed’ bankkonto i F2-bank, at der den 11. oktober 2013 under teksten "DBT. G1-virksomhed" blev overført 23.300 kr. Kontoens saldo var herefter -1.784.186,96 kr. Af G2-virksomheds bankkonto i F2-bank fremgår, at der samme dag fra G1-virksomhed blev modtaget 23.000 kr.

- Det fremgår af G1-virksomhed’ bankkonto i F1-bank, at der den 8. november 2013 under teksten " G1-virksomhed" blev overført 189.000 kr. Af G2-virksomheds bankkonto i F2-bank fremgår, at der den 11. november 2013 blev modtaget 189.000 kr. fra G1-virksomhed.

- Det fremgår af G1-virksomhed’ bankkonto i F1-bank, at der den 16. juli 2014 under teksten " G1-virksomhed" blev overført 140.000 kr. Af G2-virksomheds bankkonto i F2-bank fremgår, at der den 21. juli 2014 fra G1-virksomhed blev modtaget 140.000 kr.

- Det fremgår af G1-virksomhed’ bankkonto i F2-bank, at der den 10. oktober 2014 under teksten "DBT. G1-virksomhed" blev overført 185.400 kr. Af G2-virksomheds bankkonto i F2-bank fremgår, at der den 10. oktober 2014 blev modtaget 85.458,24 (red.valuta.nr.1.fjernet) fra G1-virksomhed.

- Det fremgår af G1-virksomhed’ bankkonto i F2-bank, at der den 25. november 2014 under teksten "DBT. G1-virksomhed" blev overført 60.900 kr. Af G2-virksomheds bankkonto i F2-bank fremgår, at der den 25. november 2014 blev modtaget 27.962,65 (red.valuta.nr.1.fjernet) fra G1-virksomhed.

Af mailkorrespondance fra august 2013 fremlagt af A for byretten fremgår, at IK på vegne af G2-virksomhed sendte besked til A om, at der denne gang skulle bruges 93.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) til feriepenge, lønstigninger m.m.

Af mailkorrespondance fra september 2013 fremlagt af A for byretten fremgår, at A til IK meddelte, at han nu havde "trykket på knapperne" for overførsel af henholdsvis 99.500 kr. og 99.847 kr. til G2-virksomhed til betaling af løn.

Af mailkorrespondance fra november 2013 fremlagt af A for byretten fremgår, at A til IM fra G2-virksomhed som svar på en meddelelse om, at betaling af løn var en uge forsinket, samme dag meddelte, at A i sidste uge havde overført for løn til G2-virksomhed, men nu fra F1-bank, ikke F2-bank. A anførte samtidig, at overførsel via F1-bank måske gik lidt langsommere. Som svar på en senere besked samme dag fra G2-virksomhed om, at der forhåbentlig blev udbetalt løn samme dag, svarede IK samme dag "payments done".

Y1-land overgik pr. 1. januar 2015 til (red.valuta.nr.2.fjernet) i stedet for (red.valuta.nr.1.fjernet).

Af kurators redegørelse og regnskab af 1. november 2017 i G1-virksomhed under konkurs, der er fremlagt af A for byretten, fremgår blandt andet, at kurator på baggrund af de foretagne undersøgelser vurderede, at der ikke var foretaget dispositioner eller betalinger forud for konkursens indtræden, som kunne omstødes, og at der efter de foreliggende oplysninger ikke var forhold, der gav anledning til at indlede sag om konkurskarantæne. Det fremgår endvidere, at kurator efter konkursdekretets afsigelse var forelagt dokumentation for, at selskabets bogholder forud for konkursens indtræden uretmæssigt havde tilegnet sig ca. 1,7 mio. kr. af selskabets midler. Efter egne undersøgelser af forholdene ved gennemgang af boets bogføring med videre var det kurators opfattelse, at ledelsens vurdering var korrekt.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han kan vedstå sin forklaring som gengivet i byrettens dom. Aftalen mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed gik ud på, at G2-virksomhed skulle programmere for G1-virksomhed. Han var ikke involveret i bogføringen, hverken i G1-virksomhed eller i G2-virksomhed, og han har ikke forholdt sig til alle detaljer i bogføringen. Politiet har telefonisk oplyst, at der ikke sker mere i sagen mod IK. Selv er han sidst blevet afhørt af politiet til sagen i august 2021.

Det var aldrig meningen, at han personligt skulle have de penge, som G1-virksomhed overførte til ham. Meningen var derimod, at pengene skulle gå til G2-virksomhed. Han overførte som regel penge til G2-virksomhed samme dag, som han modtog overførslerne fra G1-virksomhed. Det var vigtigt, at det gik hurtigt med at overføre. G1-virksomhed havde da en kassekredit i F2-bank uden personlig kaution, og banken var i løbet af 2013 begyndt at presse på for at få en personlig kaution. Banken havde også standset flere betalinger og pålagt G1-virksomhed at foretage månedlige indberetninger til banken. Selskabet stiftede derfor en bankkonto i F1-bank. Kontoen i F2-bank blev dog ikke lukket, men man anvendte den ikke længere. Kontoen i F1-bank havde ingen kreditfaciliteter og skulle derfor være i plus. Man havde af samme grund ikke længere nogen bekymring for, at banken skulle standse overførsler, men det tog derimod længere tid at overføre beløb fra G1-virksomhed’ konto i F1-bank til G2-virksomheds konto i F2-bank i Y1-land. I forhold til tiden, hvor G1-virksomhed havde konto i F2-bank, var overførslerne til G2-virksomheds konto i F2-bank i Y1-land via hans private konto i F2-bank derfor begrundet i frygt for, at banken skulle standse en overførsel, mens de i forhold til tiden i F1-bank var begrundet i frygt for en længere transaktionstid.

Han trak i 2013-2014 ikke en høj løn ud af G1-virksomhed, fordi ikke gik godt i selskabet. Han levede derimod af overskuddet efter, at han havde solgt en fast ejendom. Han har aldrig været i tvivl om, at de penge, som G1-virksomhed overførte til ham, ikke var til ham personligt.

Han har betalt alle beløbene i kolonnen "Betalt af A til G1-virksomhed. (LT)" i sin opgørelse over sin private mellemregning med G1-virksomhed, og han fik derfor et tilgodehavende i selskabet. Han fik typisk besked på telefon eller mail, når der skulle betales til Y1-land. Der var både betalinger til f.eks. lønninger og husleje. Han kan ikke svare på, hvorfor han har skrevet "LOAN" som posteringstekst ved videreoverførsel af beløb til G2-virksomhed.  

Anbringender

A har for landsretten anført navnlig følgende:

"Sammenfattende ses det, at G1-virksomhed i 2013 har overført 630.600 kr. til A, hvorved G1-virksomheds tilgodehavende hos G1-virksomhed er nedskrevet med 630.600 kr. Mellemregningsforholdet udgjorde 31. december 2013 90,76 kr. i G1-virksomhed’ favør, … .

Det fremgår af posteringsteksterne, fsva. overførslerne og bogføringen af overførslerne for 2013, at det var overførsler til G1-virksomhed. A har i overensstemmelse hermed samtidig med overførslerne fra G1-virksomhed - eller umiddelbart efter - videre-overført de modtagne beløb og lidt til til G1-virksomhed.

Tilsvarende ses det, at G1-virksomhed i 2014 har overført 1.471.600 kr. til

A, hvorved G1-virksomheds tilgodehavende hos G1-virksomhed er nedskrevet med 1.471.600 kr. Mellemregningsforholdet udgjorde 31. december 2014 3.284,45 kr. i G1-virksomheds favør, … .

Det fremgår af posteringsteksterne, fsva. overførslerne og bogføringen af overførslerne for 2014, at det var overførsler til G1-virksomhed. A har i overensstemmelse hermed også i 2014 samtidig med overførslerne fra G1-virksomhed - eller umiddelbart efter - videre-overført de modtagne beløb og lidt til til G1-virksomhed.  

Bevisbyrde

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument for byretten side 3 henvist til UfR2009.2325H til støtte for, at der påhviler A en skærpet bevisbyrde for, at de 15 overførsler er skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5.

Hertil bemærkes for det første, at A indirekte ejede 50 pct. af aktierne i G1-virksomhed, hvorfor han ikke var hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 eller havde bestemmende indflydelse i selskabet, jf. ligningslovens § 2.

Hertil kommer for det andet, at sagens juridiske problemstilling i UfR2009.2325H var anderledes, idet der var tale om dokumentation for eksistensen af et lån imellem (red.familieforhold.nr.1.fjernet) og dermed indenfor gaveafgiftskredsen, jf. boafgiftsloven § 24, hvorved der var en formodning for, at en overførsel ikke er et lån men en gave. Dommen er derfor ikke sammenlignelig med nærværende sag.

Endelig skal det for det tredje bemærkes, at Skatteministeriet ganske ofte påberåber sig, at der er tale om skærpede bevisbyrder og ofte finder synspunktet vej til domspræmisserne. Men kravet om en skærpet bevisbyrde giver reelt ofte ikke mening, idet beviset enten føres af skatteyderen eller også gøres det ikke. Det er ikke sådan, at der skal føres et ekstra bevis - heller ikke i nærværende sag.

Skatteministeriet har i påstandsdokumentet for byretten side 2 henvist til nogle domme om bevisbyrdeforholdene.

I UfR2010.415H/2 var der tale om en skatteyder, der havde modtaget bankoverførsler fra 2 polske virksomheder. Overførslerne var ikke på nogen måde markeret, så det fremgik, at de tilhørte virksomhederne. Der var uoverensstemmelse med forklaringer om provision, og det kunne ikke af bogføringen ses, at der var tale om beløb, der ikke tilhørte skatteyderen. Og i den situation fandt Østre Landsret, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at overførslerne ikke tilhørte hende.

I sagen U2011.1599H blev det fastslået, at det i sagen omhandlede låneforhold skulle sandsynliggøres af låntageren ud fra objektivt bestyrkede kendsgerninger.

I SKM2009.37.HRD fastslog Højesteret i sine præmisser, at bankkontoudtog er objektivt bestyrkede kendsgerninger.

Beviset er ført

Beviset for, at overførslerne fra G1-virksomhed til A i

2013 og 2014, og som umiddelbart derefter blev videreoverført til G1-virksomhed, aldrig tilhørte A - og var heller aldrig tiltænkt ham - og at der dermed er tale om skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5, er ført.

Der er … fremlagt fakturaer fra G1-virksomhed  til G1-virksomhed for leverede tjenesteydelser/ R&D (Research and Development). Som det fremgår af kontospecifikationerne, er de af G1-virksomhed  udstedte fakturaer bogført under konto 40114 "Køb udvikling, EU" og i samme moment modposteret til konto (red.kontonummer.nr.1.fjernet) "Mellemregning  G1-virksomhed". Mellemregningskontoen med G1-virksomhed  er i 2013 nedbragt til 90,76 kr. i G1-virksomhed’ favør og i 2014 til 3.284,45 kr. i G1-virksomheds favør.

Som led i G1-virksomhed’ betaling af tilgodehavendet til G1-virksomhed  er der foretaget 15 bankoverførsler til A, der umiddelbar i forlængelse heraf har overført et tilsvarende - eller i hvert fald ikke mindre - beløb til G1-virksomhed.

Det fremgår af bogføringen hos G1-virksomhed, at der er tale om overførsler til A med henblik på betaling til G1-virksomhed  - således f.eks. "Ovf  G1-virksomhed", "Ovf -> TBN ->  G1-virksomhedPROD" eller "Ovf -> LT".

Tilsvarende viser bankposteringsteksten entydigt, at der er tale om beløb til G1-virksomhed  - "DBT. G1-virksomhed (red.kontonummer.nr.2.fjernet)" eller "Ovf  G1-virksomhed".

Også posteringsteksterne viser, at der er tale om beløb til fremsendelse til G1-virksomhed  - f.eks. " G1-virksomhed", " Til LT" eller " "Ovf  G1-virksomhed".

Der er således i G1-virksomhed’ bogføring, og i bankoverførslerne til A’s bankkonto klart tilkendegivet, at der er tale om beløb til videreoverførsel til G1-virksomhed, og der har således ikke været tvivl om ejerskabet til pengene, som f.eks. i UfR2010.415H/2.

Og A har da også i overensstemmelse hermed uden unødigt ophold overført de modtagne beløb til G1-virksomhed.

Det gøres derfor gældende, at A, med det nu fra kurator indhentede bogføringsmateriale, bankkontoudtog mv., på objektivt bestyrket grundlag har sandsynliggjort, jf. U2011.1599H, at de 15 overførsler fra G1-virksomhed alle uden unødigt ophold er videreoverført til G1-virksomhed  som led i G1-virksomhed betaling for udførte programmeringsopgaver mv. De overførte beløb var aldrig A’s - og var heller aldrig tiltænkt ham.

De 15 overførsler er derfor skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5.

-----

Efter Skatteministeriets opfattelse er der tale om usædvanlige omstændigheder og højst bemærkelsesværdige og ikke troværdige forhold.

Dette begrunder Skatteministeriet navnlig med, at A har oplyst, at overførslerne fra G1-virksomhed’ ikke uden større vanskeligheder kunne foretage større udenlandske overførsler til G1-virksomhed  samtidig med, at der er foretaget nogle overførsler i 2013 og i 2014.

Fire er de af Skatteministeriet opregnede overførsler er sket i den i sagen omhandlede periode 7. maj 2013 til 18. september 2014.

For overførslerne i den i sagen omhandlede periode 7. maj 2013 til 18. september 2014 var der tale om, at G1-virksomhed fra sine bankkonti i F2-bank og F1-bank var pålagt restriktioner for overførsler til G1-virksomheds bank i Y1-land. Da G1-virksomhed er gået konkurs er det ikke længere muligt at får oplyst fra F2-bank og F1-bank de faktiske aftaleforhold, herunder vilkår/restriktioner ved bankoverførsler til Y1-land.

Af de generelle betingelser fra F1-bank ses, at der for overførsler til Y1-land, der i 2013 og 2014 ikke havde (red.valuta.nr.2.fjernet), …, ville have været en overførselstid på 2 dage, … . A erindrer, at der bl.a. tilsvarende var længere overførelsestid fra F2-bank.

Der er derfor ikke tale om, at A på noget tidspunkt har hævdet, at det var umuligt for G1-virksomhed at foretage overførslerne, men at det var vanskeligt og der var længere overførelsestid fra erhvervskontiene, hvilket forklarer, at overførslerne fra maj 2013 begyndte at ske via A’s private bankkonto. … .

Videre har Skatteministeriet fremhævet, at der ikke er beløbsmæssig overensstemmelse mellem overførslerne fra G1-virksomhed’ bankkonto til A’s bankkonto og A’s videreoverførsler til G1-virksomhed. Hertil bemærkes, at det er dokumenteret, at A samlet set har videreoverført alle de penge, som G1-virksomhed har overført til hans bankkonto til G1-virksomhed  og at dette er sket i nær tidsmæssig sammenhæng. Dette understøttes videre af opgørelsen i bilag 8.

Videre har Skatteministeriet påpeget, at der på flere af A’s videreoverførsler af de modtagne beløb fra G1-virksomhed er anført "loan from A" og der derfor ikke kan være tale om betaling af de af G1-virksomhed  leverede ydelser.

Hertil bemærkes for det første, at det der er relevant her, er de klare tilkendegivelser som A modtog fra G1-virksomhedsamtidig med de overførte penge - nemlig, at der var tale om beløb til G1-virksomhed  - "DBT. G1-virksomhed (red.kontonummer.nr.2.fjernet)" eller "Ovf  G1-virksomhed".

Hertil bemærkes for det andet, at G1-virksomhed har vederlagt G1-virksomhed  for de leverede ydelser og betalingen heraf fremgår af mellemregningskonto (red.kontonummer.nr.1.fjernet) mellem de to selskaber og som det fremgår af mellemregningskontoen ultimo saldo for 2013 var den nedbragt til 90,76 kr. i G1-virksomhed’ favør og i 2014 til 3.284,45 kr. i G1-virksomheds favør. Bogføring via mellemregningskonti er helt sædvanligt.

Posteringsteksterne ved overførslerne mellem A og G1-virksomhed  er i den sammenhæng efterfølgende og ændrer ikke på G1-virksomhed’ klare tilkendegivelser i bankoverførslerne til A om at det var betalinger til G1-virksomhed. Der er således i G1-virksomhed’ bogføring, og i bankoverførslerne til A’s bankkonto klart tilkendegivet, at der er tale om beløb til videreoverførsel til G1-virksomhed, og der har således ikke været tvivl om ejerskabet til pengene, som f.eks. i UfR2010.415H/2.

Til det … anførte om, at Skatteministeriet mener, at der er tale om skiftende og indbyrdes modstridende forklaringer, bemærkes, at der ikke er tale om skiftende og indbyrdes modstridende forklaringer. Det er A’s synspunkt, at de 15 overførsler fra G1-virksomhed til G1-virksomhed  via A er skattefrie formuebevægelser/refusion af udlæg, jf. statsskattelovens § 5, idet de overførte beløb var aldrig A’s - og var heller aldrig tiltænkt ham.

Det kan ikke lægges A til last, at G1-virksomhed  i 2014 overgik til kvartalsvis fakturering. Det, der er relevant, er fortsat, hvorvidt A kan sandsynliggøre, at de beløb han fik overført fra G1-virksomhed og som i det hele er videreoverført til G1-virksomhed  aldrig var tiltænkt ham men G1-virksomhed.

-----

Der er derfor ikke noget grundlag for at opretholde den foretagne beskatning af A’s indkomst for indkomståret 2013 med 630.600 kr. og for indkomståret 2014 med 1.471.600 kr.

…"

Skatteministeriet har for landsretten overordnet gentaget, at A korrekt er beskattet af overførslerne fra G1-virksomhed til hans private bankkonto. Det er herudover navnlig anført:

"Det fremgår af [A’s] bankkontoudtog, at der i indkomstårene 2013 og 2014 løbende er overført adskillige større beløb, uden at det er muligt at identificere, hvad beløbene konkret vedrører.

Da de omhandlede beløb er overført til [A’s] private bankkonto, skal overførslerne anses for skattepligtige indtægter for appellanten, medmindre han løfter bevisbyrden for, at beløbene hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler eller vedrører beløb, der ikke tilkommer ham, jf. f.eks. U.2009.163H … samt U.2010.415/2H … .

Det følger af fast praksis, at [A’s] forklaringer om, hvorfra beløbene hidrører, skal være understøttet af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U.2011.1599H … samt SKM2015.633.ØLR … .

Der er flere grunde, som hver for sig og samlet set medfører, at der må stilles skærpede beviskrav til [A].

Overførslerne i sagen er foretaget af G1-virksomhed, hvor [A] i de relevante indkomstår var direktør, bestyrelsesmedlem samt indirekte ejer af halvdelen af selskabet. Udover at være medejer af og ledelsesmedlem i G1-virksomhed, var [A] også ejer af G2-virksomhed  G1-virksomhed, som ifølge [A] leverede ydelser til G1-virksomhed.

Overførslerne er foretaget på den ene side mellem G1-virksomhed og [A] og på den anden side mellem [A] og  G1-virksomhed, og der er således tale om overførsler inden for et snævert interessefællesskab. Dette skærper [A’s] bevisbyrde for, at de omhandlede beløb ikke skal beskattes som sket, jf. f.eks. U.2009.2325H … .

Sagen er endvidere kendetegnet ved en række usædvanlige omstændigheder. Det er således usædvanligt, at de i sagen omhandlede betalinger, som ifølge [A] er foretaget på vegne af et af hans selskaber, G1-virksomhed, til et af [A’s] andre selskaber i Y1-land,  G1-virksomhed, er foretaget via [A’s] private bankkonto i stedet for direkte fra G1-virksomhed til  G1-virksomhed.

Som nærmere uddybet nedenfor (jf. afsnit 3.1) er [A] kommet med forskellige forklaringer om årsagen til, hvorfor betalingerne skulle ske via hans private konto, og [A] har også fremsat skiftende og modstridende standpunkter vedrørende andre dele af sagen, herunder det fremlagte bogføringsmateriale og den … opgjorte "mellemregning" (jf. afsnit 3.2). Disse skiftende forklaringer indebærer også, at der er grund til at stille strenge beviskrav til [A].

Det bemærkes videre, at [A] i indkomstårene 2013 og 2014, som sagen angår, blot modtog henholdsvis 63.671 kr. og 63.626 kr. svarende til ca. 5.300 kr. om måneden i løn fra G1-virksomhed for sit arbejde som direktør og bestyrelsesmedlem, jf. SKATs afgørelse, side 2 (…). Dette er ligeledes usædvanligt navnlig henset til, at [A] ifølge sin egen forklaring for byretten "arbejdede meget for G1-virksomhed", jf. den indankede dom … .

Skatteministeriet gør gældende, at [A] ikke har løftet den skærpede bevisbyrde.

3.1 G1-virksomhed kunne foretage overførsler direkte til udlandet

[A] gør gældende, at de i sagen omhandlede overførsler fra G1-virksomhed til hans private konto er videreoverført til hans (red.etnicitet.nr.1.fjernet) selskab  G1-virksomhedsom betaling for ydelser leveret af  G1-virksomhed til G1-virksomhed.

[A] er som nævnt gennem sagen kommet med forskellige oplysninger om årsagen til, at de i sagen omhandlede overførsler skulle foretages via hans private konto og ikke direkte fra G1-virksomhed’ egne konti. I stævningen i byretssagen gjorde [A] gældende, at overførslerne ikke kunne foretages fra G1-virksomheds ’ egne konti "uden større vanskeligheder", … .

For byretten forklarede [A], at "det ikke [var] muligt at overføre penge fra G1-virksomheds konto til Y1-land", … , og i ankereplikken blev det igen anført, at overførslerne ikke kunne ske "uden større vanskeligheder", … .

For landsretten har [A] fremlagt kontoudtog vedrørende G1-virksomhed’ … og  G1-virksomheds … bankkonti. En gennemgang af kontoudtogene viser flere overførsler foretaget direkte fra G1-virksomhed til  G1-virksomhed i 2013 og 2014.

Det kan på den baggrund lægges til grund, at det var muligt for G1-virksomhed at overføre penge fra selskabets egne konti til  G1-virksomhed, modsat det af [A] anførte, jf. ovenfor. Det forekommer bemærkelsesværdigt - og ikke troværdigt - at [A] flere gange som forklaring på, at pengene skulle overføres via hans private konto, har anført, at det ikke var muligt - eller i hvert fald forbundet med "større vanskeligheder" - at foretage overførsler direkte fra G1-virksomhed’ konti, når dette er sket flere gange i både 2013 og 2014, jf. ovenfor.

[A’s] (nye) forklaring, som er kommet med processkrift 1 af 18. oktober 2022, er, at G1-virksomhed var pålagt restriktioner for overførsler til  G1-virksomheds bank i Y1-land, men at det dog ikke var "umuligt" at foretage overførslerne, jf. processkrift 1, side 2, midt for … . Også denne forklaring er helt udokumenteret og desuden ikke i overensstemmelse med det, [A] forklarede for byretten, hvor det blev netop oplyst, at det "ikke [var] muligt" at overføre penge fra G1-virksomheds konti til udlandet, jf. ovenfor.

Der er ikke noget i sagens materiale, der understøtter, at det var forbundet med større vanskeligheder at overføre pengene fra G1-virksomhed’ egne konti i enten F1-bank eller F2-bank fremfor fra [A’s] private konto, og det af [A] anførte herom kan derfor ikke lægges til grund.

Der foreligger dermed fortsat ikke en plausibel forklaring på, hvorfor [A] personligt skulle have betalt for ydelser vedrørende G1-virksomhed, når selskabet var i besiddelse af egne bankkonti.

3.2 [A] har ikke dokumenteret, at overførslerne udgør betaling af fakturaer eller refusion af udlæg

[A] gør som nævnt gældende, at de i sagen omhandlede overførsler udgør betaling for fakturaer/refusion af udlæg afholdt af [A] på vegne af G1-virksomhed.

[A] har til støtte herfor bl.a. fremlagt en serviceaftale mellem G1-virksomhed og  G1-virksomhed af 10. december 2012 … samt en række fakturaer … .

Hverken serviceaftalen eller fakturaerne dokumenterer, at [A] har afholdt udlæg/betalinger på vegne af G1-virksomhed. Der foreligger således ikke tids- eller beløbsmæssig sammenhæng mellem fakturaerne og de midler, der på den ene side er indsat på [A’s] konto fra G1-virksomhed, eller de midler der på den anden side er overført af [A] til  G1-virksomhed. Som eksempel kan nævnes fakturanr. (red.fakutaranummer.nr.1.fjernet) af 28. maj 2013 på 28.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) … . Det fremgår ikke af [A’s] kontoudtog, at der den 28. maj 2013 - eller de omkring liggende dage - er foretaget en lignende betaling til eller fra [A’s] konto, … . Det samme gør sig gældende for de øvrige fakturaer, …

Det kan dermed ikke lægges til grund, at de i sagen omhandlede overførsler udgør betaling af bl.a. fakturaerne, og Skatteministeriet bestrider således dette. Det bemærkes herved, at [A] ikke har fremlagt oplysninger om, hvordan  G1-virksomhed har håndteret de omhandlede betalinger, herunder om disse er indtægtsført i selskabet.

[A] har endvidere fremlagt G1-virksomhed’ bogføringsmateriale, jf. bilag 27 og 28 … . Sagen har verseret siden februar 2016, men bogføringsmaterialet er først fremlagt i forbindelse med [A’s] processkrifter, som blev afgivet her i oktober 2022.

I stedet for at fremlægge bogføringen har [A] indtil oktober 2022 indtaget det standpunkt, at G1-virksomhed’ regnskaber og bogføring ikke var retvisende, fordi den tidligere bogholder angiveligt skulle have begået underslæb. [A] gjorde således for byretten gældende, at bevisværdien af G1-virksomhed’ regnskaber er "meget ringe" jf. herved f.eks. den indankede dom, side 9, femte afsnit … . Dette blev også gentaget i ankestævningen … .

Alligevel påberåbes bogføringsmaterialet nu til støtte for, at de i sagen omhandlede overførsler fra G1-virksomhed til [A] reelt var betalinger til  G1-virksomhed for udstedte fakturaer … . Det tidligere anførte om, at bogføringen ikke er retvisende, svækker bevisværdien af bogføringsmaterialet.

Bogføringen udgør ikke et tilstrækkelig sikkert bevis for, at de omhandlede overførsler udgør betaling af fakturaer/refusion af udlæg. Der er tale om internt regnskabsmateriale, som det her mange år efter sagens opstart, når det underliggende bilagsmateriale ikke er fremlagt, ikke er muligt at efterprøve grundlaget for. Bogføringen giver desuden fortsat anledning til en række uklarheder.

Eksempelvis foreligger der en række omposteringer på "konto (red.kontonummer.nr.1.fjernet): Mellemregning  G1-virksomhed" … , der både angår de posteringer, der tilsyneladende relaterer sig til de omstridte overførsler på [A’s] konto, og andre posteringer. Dette gælder bl.a. posteringen den 30. september 2013 på konto (red.kontonummer.nr.1.fjernet), hvorved  G1-virksomheds tilgodehavende i G1-virksomhed blev forøget med 226.242,98 kr. … .

Der foreligger ingen oplysninger om baggrunden for disse omposteringer, herunder om baggrunden for, at der var behov for at korrigere den oprindelige bogføring, samt om hvornår disse omposteringer er foretaget.

Det bemærkes videre, at den hævdede afregning mellem de to selskaber for 2014 er foretaget på en anden måde end for 2013, idet der i 2014 er foretaget fakturering kvartalsvis … . Ifølge bogføringen har G1-virksomhed foretaget betalinger til  G1-virksomhed løbende, hvorefter der mod slutningen af kvartalet er udstedt én faktura, som mere eller mindre passer til de løbende overførte beløb. Dette umuliggør en kontrol af, om der reelt er leveret ydelser svarende til de overførte beløb.

Der foreligger endvidere ikke overensstemmelse mellem på den ene side [A’s] mellemregningskonto med G1-virksomhed i bogføringen … og på den anden side den til skattesagen udarbejdede opgørelse i bilag 8 … .

For byretten gjorde [A] gældende, at hans mellemregning med G1-virksomhed konstant stod i hans favør, og at overførslerne fra G1-virksomhed derfor ikke skulle beskattes, da de udgjorde refusion af udlæg, som appellanten havde afholdt på vegne af G1-virksomhed … . [A] støttede sig herved på den som bilag 8 fremlagte opgørelse … .

Som nævnt kan opgørelsen i bilag 8 imidlertid ikke afstemmes med

[A’s] mellemregningskonto i bogføringen (konto (red.kontonummer.nr.1.fjernet), …, og [A] gør for landsretten gældende, at overførslerne fra G1-virksomhed ikke skal beskattes, fordi overførslerne ifølge [A] "uden unødigt ophold" blev videreoverført til G1-virksomhed i Y1-land.

De to forklaringer er forskellige og indbyrdes modstridende. [A] har senest i processkrift 1, side 1, anført, at det for byretten anførte fastholdes, men [A] kan ikke både støtte sig på den fremlagte bogføring, herunder [A’s] mellemregningskonto (red.kontonummer.nr.1.fjernet) … med G1-virksomhed, og den som bilag 8 … fremlagte opgørelse, da der som nævnt ikke er overensstemmelse herimellem.

Skatteministeriet fastholder, at det ikke kan lægges til grund, at [A’s] mellemregning med G1-virksomhed hele tiden var i hans favør. Dette understøttes i øvrigt også af de reviderede årsregnskaber, som er underskrevet af [A], og hvoraf det fremgår, at G1-virksomhed ikke havde gæld til virksomhedsdeltagere eller ledelsen udover et mindre beløb i 2014 … .

Det forhold, at der i nogle tilfælde er sammenhæng mellem på den ene side overførsler modtaget af G1-virksomhed og på den anden side overførsler foretaget til  G1-virksomhed indebærer ikke, at de modtagne midler skal fritages for beskatning. Det afgørende er, hvad grundlaget for betalingerne har været, og dette har [A] som nævnt ikke godtgjort.

Det bemærkes desuden, at der i en række tilfælde ikke er beløbsmæssig sammenhæng mellem overførslerne. Dette gælder eksempelvis overførslen den 7. maj 2013, hvor [A] modtog 134.900 kr. fra G1-virksomhed, mens han overførte i alt 163.000 kr. til  G1-virksomhed, samt overførslerne foretaget den 5. juli 2013, hvor [A] modtog 17.000 kr. fra G1-virksomhed, men overførte 141.000 kr. til  G1-virksomhed i Y1-land …

Grundlaget for betalingerne er heller ikke dokumenteret ved, at der på en række af transaktionerne er anført generiske posteringstekster som "Ovf  G1-virksomhed". Denne posteringstekst siger således heller ikke noget om grundlaget for betalingen. Det bemærkes i den forbindelse, at [A] på flere af de overførsler, som han har foretaget til

 G1-virksomhed, og på flere af overførslerne, som er modtaget af  G1-virksomhed direkte fra G1-virksomhed, er anført posteringsteksten "loan" samt "loan from A", jf. f.eks. [A’s] kontoudtog …  og  G1-virksomheds kontoudtog … .

Disse posteringstekster stemmer ikke overens med det af [A] oplyste om, at overførslerne mellem selskaberne udgjorde betalinger for ydelser leveret af  G1-virksomhed til G1-virksomhed.

Tværtimod indikerer det, at [A] har ført midler ud af G1-virksomhed, som ikke har haft noget med betaling af fakturaer/ydelser at gøre, men derimod har haft til formål at sende likviditet til G2-virksomhed.

Der kan herved også henvises til de som bilag 9-11 fremlagte e-mails … , hvoraf det synes at fremgå, at  G1-virksomhed befandt sig i likviditetsproblemer. Det forekommer herved naturligt, at [A] som ejer af  G1-virksomhed personligt inddækkede denne likviditetsmangel. At [A] i den forbindelse har trukket midler ud af sit danske selskab, G1-virksomhed, understøtter ikke, at pengestrømmen har karakter af udlæg. Tværtimod.

Det forhold, at kurator i forbindelse med G1-virksomhed’ efterfølgende konkurs ikke har fundet grundlag for at påtale overførslerne fra selskabet til [A], er uden betydning for den skattemæssige kvalifikation af overførslerne. Den foreliggende sag angår således ikke, hvorvidt selskabet har været berettiget til at overføre penge til [A], men derimod hvordan de overførte midler skal behandles i skattemæssig henseende hos [A]. Dette har i sagens natur ikke været en del af kurators undersøgelse.

3.3 Enkeltstående udgifter

Med hensyn til de to enkeltstående udgifter, som [A] påberåber sig at have afholdt på vegne af G1-virksomhed til henholdsvis huslejebetaling (37.500 kr.) og til en udstillingsstand (46.237,38 kr.) bemærkes i tillæg til det ovenstående, at der for disse påberåbte udlæg heller ikke er fremlagt fakturaer, som dokumenterer betalingerne, herunder at de blev foretaget på vegne af G1-virksomhed i selskabets interesse.

Med hensyn til overførslen fra [A’s] konto den 18. juni 2013 på 37.500 kr., bemærkes videre, at det ikke fremgår, hvem der har modtaget betalingen. Dette fremgår heller ikke af emailkorrespondancen … . Der er heller ikke fremlagt en lejekontrakt, der nærmere dokumenterer et lejeforhold og grundlaget for den forligsaftale, der tilsyneladende er indgået med mailen af 17. juni 2013, og som skulle danne baggrund for betalingen på 37.500 kr.

Derudover bemærkes det, at fra [A] er blevet beskattet af overførslerne fra G1-virksomhed til fra [A’s] konto. Selv hvis overførslerne på 37.500 kr. og 46.237,38 kr. udgjorde udlæg foretaget på vegne af G1-virksomhed - hvilket bestrides, jf. ovenfor - er det ikke godtgjort, at der er en sammenhæng mellem de overførte beløb på 37.500 kr. og 46.237,38 kr. og overførslerne fra G1-virksomhed, som fra [A] er beskattet af. Der fremgår således ikke en betaling på 37.500 kr. eller 46.237,38 kr. fra G1-virksomhed til fra [A], der modsvarer overførslerne.

…"

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen drejer sig om, hvorvidt A for skatteårene 2013 og 2014 er skattepligtig af i alt 15 bankoverførsler på samlet 2.102.200 kr. fra G1-virksomhed til hans private bankkonto foretaget i perioden fra den 7. maj 2013 til den

17. september 2014, idet skattemyndighederne har fundet, at beløbene er tilgået A som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

A gør gældende, at de modtagne beløb udgør skattefrie formuebevægelser, jf. statsskattelovens § 5, idet beløbene ikke tilhørte eller var tiltænkt ham og blev videreført til G2-virksomhed,  G1-virksomhed.

Landsretten tiltræder, at det i den foreliggende situation påhviler A at godtgøre, at de indsatte beløb ikke tilhørte eller var tiltænkt ham, og spørgsmålet er, om A’s forklaringer om bankoverførslerne er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Landsretten lægger indledningsvis til grund, at der er tale om pengeoverførsler inden for et snævert interessefællesskab, da A var ultimativ ejer af 50 % af aktierne i G1-virksomhed, administrerende direktør og bestyrelsesmedlem i selskabet og tegningsberettiget for selskabet samtidig med, at han var ejer af G2-virksomhed.

På baggrund af de kontoudskrifter og bogføringsmateriale, der nu er fremlagt for landsretten, lægges det endvidere til grund, at A samme dag eller i dagene efter en bankoverførsel overførte penge til G2-virksomheds bankkonto. Ved disse efterfølgende transaktioner blev der overført såvel mere som mindre end det, der umiddelbart forud herfor var modtaget fra G1-virksomhed. Landsretten lægger desuden til grund, at det samlede beløb, der blev overført til G2-virksomhed fra A’s private bankkonto, oversteg det samlede beløb, som A modtog fra G1-virksomhed.

To landsdommere, Karen Hald og Nicolas Bastholm Roy-Bonde, udtaler herefter:

Indledningsvis bemærker vi, at brugen af A’s private konto til overførsler fra G1-virksomhed til G2-virksomhed fremstår usædvanlig. Hertil kommer, at A for byretten har fremlagt en opgørelse over sin private mellemregning med G1-virksomhed for 2013 og 2014, hvoraf alle de anførte overførsler fremgår, og det videre fremgår, at han har et tilgodehavende hos G1-virksomhed. Tilsvarende tilgodehavende fremgår imidlertid ikke af årsregnskaberne for G1-virksomhed.

Vi bemærker endvidere, at A for byretten er citeret for at have forklaret, at det ikke var muligt at overføre penge fra G1-virksomhed’ konto til Y1-land. Denne forklaring stemmer imidlertid ikke med, at der i samme periode, som de omhandlede overførsler fandt sted, er overført betalinger direkte fra G1-virksomhed’ bankkonti både i F2-bank og i F1-bank til G2-virksomhed.

A har i landsretten forklaret, at der i 2013 og 2014 blev overført beløb fra G1-virksomhed til G2-virksomhed via hans private bankkonto i F2-bank, fordi man frygtede, at banken skulle standse en overførsel, mens overførslerne i forhold til tiden, hvor G1-virksomhed havde bankkonto i F1-bank, var begrundet i frygt for en længere transaktionstid. Spørgsmålet er, om objektive kendsgerninger understøtter A’s forklaring.

Til støtte for de anførte vanskeligheder med F2-bank ved overførsler direkte til G2-virksomhed er henvist til, at kreditmaksimum risikerede at blive overskredet. Dette stemmer imidlertid ikke med, at alle overførsler fra G1-virksomhed´ konto i F2-bank til A holdt sig inden for selskabets aftalte kreditmaksimum, hvorimod kreditmaksimum i oktober 2013 var overskredet ved en direkte overførsel fra G1-virksomhed til G2-virksomhed.

Til støtte for de anførte vanskeligheder med F1-bank ved overførsler direkte til G2-virksomhed er henvist til en mailkorrespondance, der vedrører november 2013, hvor der er sket en direkte overførsel fra G1-virksomhed til G2-virksomhed. Det er derimod ikke dokumenteret, hvor lang tid overførslen tog, ligesom der ikke i øvrigt er ført beviser til støtte for, at betalinger i denne periode skulle ske hurtigt.

De 15 overførsler fra G1-virksomhed til A’s bankkonto fremstår endvidere hverken efter deres størrelse eller tidsmæssige sammenhæng som udstedt til dækning af fakturaer fra G2-virksomhed eller andre dokumenterede mellemværender med G2-virksomhed. Den tekst, der var anført på overførslerne fra G1-virksomhed til A’s private bankkonto, blev endvidere ikke gengivet, når A overførte beløb til G2-virksomhed, hvor adskillige af overførslerne anførtes som vedrørende en eller anden form for lån, mens det ikke anførtes, om lånene var ydet af G1-virksomhed eller A.

Henset til, at der er tale om overførsler inden for et snævert interessefællesskab, finder vi, at det ikke er afgørende, at de overførte beløb i 2013 og 2014 er bogført på mellemregningskontoen mellem G1-virksomhed og G2-virksomhed. Det kan ikke ændre herved, at A har forklaret, at han ikke havde noget med bogføringen at gøre, hverken i G1-virksomhed eller G2-virksomhed. 

På grundlag af en samlet vurdering finder vi herefter, at objektive kendsgerninger ikke i fornøden grad understøtter den afgivne forklaring, hvorfor A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at de omhandlede overførsler ikke er skattepligtige.

Med denne begrundelse stemmer vi for at stadfæste byrettens dom.

Landsdommer Alex Puggaard udtaler:

Med de for landsretten nu fremlagte bankkontoudskrifter for G1-virksomhed, A og G2-virksomhed samt kontospecifikationer fra G1-virksomhed for 2013 henholdsvis 2014 finder jeg, at A’s forklaringer om bankoverførslerne er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Jeg er enig med flertallet i, at den valgte konstruktion må betragtes som usædvanlig, og at den af A til brug for skattesagen udarbejdede oversigt over transaktioner ikke kan lægges til grund. Oversigten angives at vise, at A de facto har haft en mellemregning med G1-virksomhed, der har været i A’s favør, hvilket der imidlertid ikke er oplysninger om i selskabets årsrapporter. Som anført af Landsskatteretten, kan det således ikke anses for dokumenteret, at A har haft et tilgodehavende i selskabet, men det ændrer imidlertid ikke ved den nu fremlagte dokumentation vedrørende de i denne sag omhandlede 15 bankoverførsler.

Af kontospecifikationerne for G1-virksomhed fremgår, at samtlige 15 bankoverførsler fra G1-virksomhed til A’s private bankkonto på daværende tidspunkt i G1-virksomhed blev posteret på mellemregningskontoen med G2-virksomhed som beløb overført til G2-virksomhed. På mellemregningskontoen blev G2-virksomheds fakturaer ligeledes løbende posteret.

Af bankkontoudskrifterne fremgår, at der i tilknytning til de 15 bankoverførsler fra G1-virksomhed til A’s private bankkonto skete bankoverførsler fra A’s private bankkonto til G2-virksomhed. I otte tilfælde blev der overført samme beløb ekskl. bankgebyr, mens der i fem tilfælde blev overført et - til tider væsentligt - højere beløb end A havde modtaget fra G1-virksomhed, hvilket ses begrundet i, dels at G1-virksomhed havde udnyttet sin kreditfacilitet hos F2-bank fuldt ud, dels at G1-virksomhed ikke havde nogen kreditfacilitet hos F1-bank. I tre tilfælde blev der overført et lidt mindre beløb på henholdsvis 400 kr., 6.400 kr. og 3.700 kr. til G2-virksomhed, end A havde modtaget fra G1-virksomhed, uden at dette ses nærmere begrundet. Efter en samlet vurdering finder jeg imidlertid ikke, at dette kan tillægges afgørende betydning, særligt henset til, at der i tilknytning til de omhandlede 15 bankoverførsler samlet er overført ca. 250.000 kr. mere til G2-virksomhed fra A’s private bankkonto end det samlede beløb, som A modtog fra G1-virksomhed.

Som også anført af flertallet, kan det lægges til grund, at der i den omhandlede periode skete bankoverførsler direkte fra G1-virksomhed til G2-virksomhed, selvom A har forklaret blandt andet, at det ikke var muligt.

A’s forklaring om et anstrengt forhold mellem G1-virksomhed og F2-bank understøttes imidlertid af de fremlagte bankkontoudskrifter, der viser et ofte fuldt udnyttet og til tider overskredet kreditmaksimum, der ifølge det oplyste var usikret, sammenholdt med det skete bankskifte til F1-bank. Desuden understøttes A’s forklaring om bankoverførslernes til tider hastende karakter af den fremlagte mailkorrespondance, hvilket begrundede en overførsel fra hans private konto i F2-bank til G2-virksomheds konto i samme bank, der kunne ske hurtigere end en overførsel fra F1-bank.

Endelig finder jeg det ikke af betydning, at der ikke er en størrelsesmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem bankoverførslerne og G2-virksomheds fakturering, idet A’s forklaring om, at G2-virksomhed løbende fakturerede G1-virksomhed, og at der skete a conto-betaling af udviklingsomkostninger fra G1-virksomhed til G2-virksomhed, når det var nødvendigt, understøttes af de nu fremlagte kontospecifikationer for G1-virksomhed. De i denne sag omhandlede 15 bankoverførsler fra G1-virksomhed fremstår således ikke på mellemregningskontoen som betaling af konkrete fakturaer fra G2-virksomhed, der løbende blev posteret på mellemregningskontoen.

Med denne begrundelse stemmer jeg for at give A medhold i den nedlagte påstand.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 75.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 75.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.