Dato for udgivelse
07 mar 2024 16:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 dec 2023 13:23
SKM-nummer
SKM2024.145.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
Ankesagerne BS-20866/2022-OLR og BS-20865/2022-OLR samt kæresagerne BS-18718/2022-OLR og BS-18719/2022-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomme i udlandet
Emneord
Kurstabsfradrag, udenlandsk ejendom, omveksling
Resumé

To appellanter havde indgået kontrakter med et Y1-landsk selskab om, at de to personer hver især skulle have opført et hus i Y1-land, og personerne foretog i den forbindelse ratebetalinger inden færdiggørelsen af husene. Appellanterne påstod, at de havde erhvervet pengefordringer på det Y1-landske selskab allerede ved ratebetalingerne og i hvert fald senest ved, at de i 2009 eller 2010 ophævede de indgåede kontrakter.

Landsretten udtalte, at kursgevinstloven finder anvendelse på bl.a. tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, og at bevisbyrden for, at der bestod en pengefordring, og at der var lidt et tab ved afståelse eller indfrielse af en sådan fordring, påhvilede appellanterne. 

Landsretten lagde endvidere til grund, at appellanterne ved indgåelsen af kontrakterne hver fik en fordring på en realydelse fra i form af en grund med hus. Spørgsmålet var herefter i første række, om og i givet fald hvornår denne fordring på en realydelse blev konverteret til et retligt krav på betaling i form af penge (en pengefordring).

Landsretten fandt, at appellanterne hverken efter den fremlagte skriftlige korrespondance eller sagens øvrige beviser havde godtgjort, at der var opstået en pengefordring mod det Y1-landske selskab. Kursgevinstloven fandt derfor ikke anvendelse på appellanternes tab på kontrakterne om ejendomskøb.

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom (SKM2022.315.BR).

Reference(r)

Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, C.B.1.3.3.2

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landsskatterettens j.nr. 16-0856043 og 16-0116131.

Byrettens dom offentliggjort som SKM2022.315.BR.

Appelliste

Parter

Sag BS-20865/2022-OLR

(24. afdeling)

H1

(v/advokat Jeppe Holt)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mattias Chor)

og

Sag BS-20866/2022-OLR

(24. afdeling)

A

(v/advokat Jeppe Holt)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mattias Chor)

og  

Retten i Odense har den 3. maj 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-18779/2019ODE og BS-18835/2019-ODE).

Landsdommerne Janni Christoffersen, Steen Mejer og Benjamin Juul Johansen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten i sag BS-20865/2022-OLR, H1, har nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelser for 2012 og 2013 nedsættes med henholdsvis 1.057.049 kr. og 1.000.000 kr., subsidiært at selskabets skatteansættelser for 2012 og 2013 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Appellanten i sag BS-20866/2022-OLR, A, har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for 2014 nedsættes med 2.117.112 kr., subsidiært at hans skatteansættelse for 2014 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.   

H1 og A har endvidere i kæresagerne BS-18718/2022-OLR og BS-18719/2022-OLR, der er behandlet sammen med ankesagerne, nedlagt påstand om, at de sagsomkostninger, som byretten har tilkendt Skatteministeriet, nedsættes til et af landsretten fastsat mindre beløb.  

Skatteministeriet har heroverfor anerkendt, at de tilkendte omkostninger for byretten skal nedsættes til 78.750 kr. for H1 og 118.750 kr. for A.

Supplerende sagsfremstilling

Den 9. december 2009 sendte SL en mail til A. Mailen var svar på en tidligere mail fra A, der indeholdt dennes korrespondance med LL på (red.fjernet.platform), der er gengivet i byrettens dom. Af mailen af 9. december 2009 fremgår bl.a.:  

"Hvor mange penge får vi retur, fordi vi har jo sendt kr. 2 mio. derud allerede. De har jo købt beton mm har LL tidligere sagt."

A svarede i mail af samme dato SL med henvisning til korrespondancen på (red.fjernet.platform):  

"Det har jeg ikke fået noget at vide om, samtalen var 1:1 som du ser nedenfor. Derfor bad jeg om et skrift på det."

I mail af 25. januar 2010 fra A til LL fremgår bl.a.:  

"Vi er altså nødt til nu og:

1. Vide hvad der vil ske fremadrettet.

2. Have en garanti, i en eller anden form, så hvis du pludselig falder om med et hjertestop, så vi i det mindste har adgang til om ikke andet en mark i Y1-land hver."

SL svarede i mail den 3. februar 2010 til LL bl.a.:  

"A kontaktede mig med henblik på, at vi bør have en bekræftelse fra dig, hvor du anerkender de overførte beløb i fald du dropper død om inden byggeriet, er færdigt.  

Please LL, informer os om fortsættelsen af byggeriet, så vi har noget konkret at forholde os til."

Af mail af 19. april 2010 fra SL til A fremgår bl.a.:  

"Jeg har talt med LL her i weekenden. Han er projektleder på opførelse af en (red.fjernet.projekt) i Y1-by i 2010. Der er opstart på byggeriet inden sommer.  

Han vil sælge alle de materialer, der er indkøbt til (red.fjernet.sted) ejendommene til dette (red.fjernet.projekt). Det skulle være aftalt med G1-virksomhed. Derudover er han ved at få en aftale med ejeren af (red.fjernet.sted), så han tilbagekøber vores grunde."

Af mail af 2. november 2010 fra SL til LL fremgår bl.a.:

"Du lovede, at der kom betalinger for vores materialer i november. Kan du ikke lige specificere følgende, fordi jeg skal videregive oplysningerne til min bank, som jeg holder møde med på mandag.  

- Hvor meget kommer der i november?

- Hvad med grunden?

- Hvornår er betalingerne aftalt til at forfalde?"

Af en senere aftale om "Afvikling af husprojekt på (red.fjernet.sted) i Y1-by Y1-land" mellem H1 og G2-virksomhed, dateret den 16. august 2011, fremgår bl.a.:

"Byggeprojektet blev skrinlagt, idet (red.fjernet.sted) ikke etablerede den forventede infrastruktur med vejanlæg mm.

Sælgeren af grunden G3-virksomhed ved adm. direktør KS har i august 2011 accepteret at ombytte de 6 grunde, der blev solgt i juni 2008 - heraf H1 en grund - og ombytte dem med en eller flere ejendomme beliggende ved feriesteder på Y2-by, Y3-by eller Y4-by.  

Ejendommene vil herefter blive solgt og provenuet heraf overgår til H1.

De indkøbte materialer i juli 2008 - maj 2009 er blevet købt af entreprenørfirmaet G1-virksomhed. G1-virksomhed er i gang med et større projekt med et (red.fjernet.projekter) med '(red.fjernet.projekt)' i Y1-by, og de fleste af materialerne fra H1's husprojekt på (red.fjernet.sted) vil blive anvendt i dette projekt. H1 vil således få refunderet de overførte beløb til materialer i forbindelse med G1-virksomheds tilbagekøb af materialerne."

Af mail af 18. december 2011 fra LL til A fremgår:  

"Status er som følgende:

Grunde på (red.fjernet.sted).

G4-virksomhed som er det firma vi købte grundene af (NK's ven) har som tidligere nævnt tilbudt byttehandel med condoer.

Denne del gik mere eller mindre i stå mens oversvømmelserne stod på.

Vi er nået dertil hvor grundenes skøde er udleveret til deres advokat og at vi forbereder 'byttehandlen'.

Der er 2 lejlighedsprojekter som jeg afventer svar på mht. endelig pris samt hvordan selve handlen kan/skal foregå.

3-14 af januar afgør det hvilket projekt der bliver byttet med. Efterfølgende bliver de sat til salg. Så snart det er besluttet hvilket projekt der byttes til, giver jeg besked.

Materialer til brug ved andet byggeri.

Lejlighedsprojekt i Y5-by er sat i bero og starter først op engang i første kvartal af 2012.

Brug af materialer ved (red.fjernet.sted.1) er i gang. Dog er byggeriet 7 måneder forsinket grundet bl.a. oversvømmelserne samt alm. byggeforhold.

Forventer en rate på første tilbagebetaling på ca. kr. 250,000 - 300,000.- i midten af januar 2012 og efterfølgende kr. 300,000.- medio marts 2012. Efterfølgende rater bliver jeg nødt til at vende tilbage med i starten af februar når jeg kender til tidsforløbet/status af byggeriet.

Holder dig orienteret/opdateret. Forventer næste opdatering medio januar 2012 når grundene og byttehandel bør være afklaret samt når første rate tilbagebetales."

Af mail af 21. november 2014 fra LL til A fremgår bl.a.:  

"Jeg har her til morges fået politianmeldelse fra dig. Det er det absolut sidste jeg har brug for nu.  

Lad mig understrege at jeg betaler ALT tilbage også selv om (red.fjernet.navn) har sat en bremser for jorden på (red.fjernet.sted)."

Af referat af møde i Skatteankestyrelsen den 11. september 2018 i forbindelse med A og H1’s klage over SKATs afgørelse af 14. juni 2016 fremgår bl.a.:  

"På mødet kunne hverken A eller SL klart erindre, hvornår de gjorde misligholdelsesbeføjelser gældende i henhold til kontrakten.  

LL og hans selskaber her i landet blev erklæret konkurs i 2010. De fremlagte dokumenter fra konkursboerne er fremlagt for at underbygge, at der ikke er midler i G2-virksomhed. Værdien af kapitalandel i G2-virksomhed er optaget til 0 kr. Det samme er værdien af kapitalandelen i de andre udenlandske selskaber…

G2-virksomhed har ikke indleveret regnskaber efter den 31. december 2010."

Forklaringer

SL har afgivet supplerende partsforklaring.  

SL har vedrørende referatet af hans forklaring i byretten bemærket, at de midler, han personligt betalte, er korrekt regnskabsført som lån. Han har endvidere forklaret bl.a., at han og A i begyndelsen havde en fælles tilgang til projektet i Y1-land. De tog sammen derud, og når de talte sammen om projektet, havde de samme holdning hertil. Hvis A skrev noget til LL, så gjaldt det for dem begge.

Han har - ligesom A - indbetalt beløb til både G5-virksomhed og G2-virksomhed. Det er forkert, når det i afgørelsen fra Landsskatteretten er anført, at alle beløb er indbetalt til G5-virksomhed., da der er betalt til begge selskaber. Da de første betalinger blev foretaget til G5-virksomhed., var G2-virksomhed. ikke stiftet. Det var derfor, der blev indbetalt til G5-virksomhed. G2-virksomhed. blev stiftet alene med henblik på projektet i (red.fjernet.sted). LL var direktør i begge selskaber.

Det var vigtigt for ham og A, at de fik dokumenteret, at de havde foretaget indbetalinger til projektet. Det er derfor, at deres betalinger fremgår af kontrakterne om ejendomskøbene, der først blev underskrevet i februar 2009. Købsprisen ændrede sig i takt med, at der blev foretaget ændringer i byggeriet. Feltet "balance" i tabellen i kontraktens punkt 4 udgør den resterende købesum, efter at de indbetalinger, de allerede havde foretaget, var fratrukket. Det er nok på grund af de mange rettelser til kontrakterne, at nedskrivningen af denne balance ikke helt stemmer. Det fremgår også af kontrakterne, at deres indbetalinger er modtaget af G2-virksomhed.  

Hverken han eller A stiftede et Y1-land selskab, som kunne overtage grunden med hus, sådan som det var forudsat i kontrakterne. De erfarede efterfølgende fra danskere i Y1-land, at den sædvanlige fremgangsmåde er, at man får en (red.fjernet.nationalitet.Y1) til at eje den grund, som huset ligger på. Der oprettes samtidig en lejeaftale, der gælder for 25 år ad gangen. Man lejer derefter grunden af (red.fjernet.nationalitet.Y1) med betingelse om, at (red.fjernet.nationalitet.Y1) ikke må videresælge grunden.  

Han har i april 2009 set, at der blev lagt jord på hans grund. Den blev hævet med en meter af frygt for potentielle oversvømmelser. Herved kom huset også til at ligge højere, så de kunne få en bedre udsigt. Der var imidlertid ikke nok fremdrift i projektet, og LL prøvede hele tiden at bortforklare dette. Han meddelte derfor LL, at han ikke ville foretage yderligere forudbetalinger, før han havde set, at der skete noget med byggeriet.  

Regnskabsmæssigt har han bogført sine indbetalinger vedrørende projektet i (red.fjernet.sted) som forudbetalinger på et aktiv, han skulle erhverve senere. I hans selskabs regnskab er kravet mod G2-virksomhed optaget som gæld. Ved udgangen af 2010 var der efter hans opfattelse en væsentlig sandsynlighed for, at han ville få sine penge igen. Ved udgangen af 2011 var der ikke kommet nogen afklaring, så han skønnede, at hvis han ville få nogen penge tilbage, så ville det være 1 mio. kr. for salget af byggematerialerne. Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse, er værdien af fordringen i hans selskabs årsrapport for 2011 nedskrevet til 1.000.000 kr. og i årsrapporten for 2013 til 0 kr. Grunden til, at han nedskrev fordringen til 0 kr. i 2013, var, at han ikke længere troede på, at fordringen havde nogen værdi. Han har ikke afskrevet tabet i sit selskab som tab på ejendomme. Hvis ikke det er tab på en fordring, så må det være tab på en ejendom, som han aldrig har ejet. Selv om han regnskabsmæssigt foretog nedskrivningen i 2011, kan man via en hensættelse lave en skattemæssig afskrivning i 2012. Hans selskab anvender lagerprincippet.

Han ved ikke, hvorfor de indbetalinger, som han og A har foretaget til G2-virksomhed., ikke fremgår af de regnskabstal, der er medtaget i de rapporter, der er fremlagt i sagen. Rapporterne består af dataudtræk fra bl.a. ministerier og andre offentlige myndigheder i Y1-land. Der er tale om uddrag af G2-virksomheds regnskab. Tallene passer med undtagelse af, at deres indbetalinger ikke er medtaget, hvilket han blev bekendt med i 2015, hvor han fik tilsendt rapporten fra deres advokat i Y1-land.  

Der har ikke været tvivl mellem ham, A og LL om, at projektet ophørte den 9. december 2009, og at forudbetalingerne herefter skulle tilbagebetales til ham og A. Hverken han eller A har efterfølgende forholdt sig til, hvad der foregik i G2-virksomhed. Det var LL, der ville sælge grundene med tegninger til en tredjemand. Senere viste det sig, at det ikke blev til noget, og så besluttede LL i september/november 2010 i stedet for at sælge byggematerialerne, hvilket heller ikke blev til noget. Ideen om at sælge grundene tilbage til G4-virksomhed blev heller ikke gennemført. Derefter ville LL i stedet sælge nogle andre lejligheder for at kunne betale sin gæld til ham og A. Der var ikke tale om reinvestering i fast ejendom.  

Konkursbegæringen mod G2-virksomhed. i Y1-land var baseret på de fordringer, de havde mod selskabet. De Y1-landske myndigheder har anerkendt deres fordringer. De begærede selskabet konkurs, da de danske skattemyndigheder bad dem om det, idet de ellers ikke kunne dokumentere deres tab.  

Han har fremlagt al den dokumentation, han har været i besiddelse af vedrørende projektet, for SKAT.  

Retsgrundlag

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at loven omfatter bl.a. "gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve".  

Af de specielle bemærkninger til § 1, jf. lovforslag nr. L 194 af 13. marts 1997, side 4070-4072, fremgår bl.a.:

"Til § 1

Efter § 1 omfatter kursgevinstloven gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve og gevinst og tab ved frigørelse for gæld, samt gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter.

Den foreslåede affattelse af § 1, stk. 1 svarer i hovedtræk til den nuværende kursgevinstlovs § 1, 1. pkt.

Lovens hidtidige anvendelsesområde, som videreføres, er beskrevet i Skatteministeriets cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992, pkt. 4-6 (uddrag).

»4. Reglerne gælder for obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer. Reglerne gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset deres art. Afgørende for bedømmelsen er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge. Reglerne gælder derved også for de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse.

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdisvingninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. Tab som følge af skyldnerens manglende betalingsevne og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution er ligeledes omfattet. Reglerne omfatter f.eks. også erstatnings- og forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring."

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellanterne, H1 og A har herudover anført bl.a., at LL fra og med slutningen af 2009 gentagne gange har bekræftet, at appellanterne skulle have tilbagebetalt deres forudbetalinger, fordi G2-virksomhed. anerkendte at være ude af stand til at levere deres grunde med huse i (red.fjernet.sted). Dette bekræfter, at appellanterne havde et fordringskrav, og anerkendelserne stifter i sig selv fordringskrav, såfremt fordringskravet ikke allerede bestod.

Appellanterne har endvidere anført, at byretten ved fastsættelse af sagsomkostninger fejlagtigt har taget udgangspunkt i de nedlagte påstande om nedsættelsen af skatteansættelserne og ikke i den skattemæssige værdi af disse påstande.  

 

Landsrettens begrundelse og resultat

Kursgevinstloven finder anvendelse for bl.a. tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 1. Bevisbyrden for, at der består en pengefordring, og at der er lidt et tab ved afståelse eller indfrielse af en sådan fordring, påhviler H1 og A.  

Landsretten lægger til grund, at A og H1 ved underskrivelsen af kontrakten af 2. februar 2009 med G2-virksomhed. og de skete forudbetalinger - som kontraktparterne var enige om skulle anses for indbetalt til G2-virksomhed. - hver fik en fordring på en realydelse fra G2-virksomhed. i form af en grund med hus. Spørgsmålet er herefter i første række, om og i givet fald hvornår denne fordring på en realydelse blev konverteret til et retligt krav på betaling i form af penge (en pengefordring), jf. kursgevinstlovens § 1.

Appellanterne - der generelt må anses at have handlet på begges vegne i kommunikationen vedrørende projektet - findes hverken efter den fremlagte skriftlige korrespondance eller sagens øvrige beviser at have godtgjort, at der i 2009 eller 2010 skete en ophævelse af kontrakten med G2-virksomhed. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at A og SL vedvarende i denne periode både i mails til LL og til hinanden forudsatte, at de stadig var ejere af grundene i Y1-land.

Landsretten finder, at appellanterne heller ikke som følge af indholdet af aftalen af 16. august 2011 mellem H1 og G2-virksomhed. ("Afvikling af husprojekt på (red.fjernet.sted) i Y1-by Y1-land") har godtgjort, at der herved var opstået en pengefordring mod G2-virksomhed. Aftalen - som i øvrigt kun angik H1 - indebar således reelt en ombytning til en ny realydelse i form af en eller flere ejendomme, inden der kunne opgøres en pengefordring, og forudsatte, at byggematerialerne fra (red.fjernet.sted) ville blive anvendt i et andet projekt.  

Appellanterne kan endvidere ikke anses for på andet grundlag at have godtgjort, at der var opstået en pengefordring mod G2-virksomhed. For så vidt angår udsagnet i LL’s mail af 21. november 2014 til A - der var en reaktion på, at A havde indgivet politianmeldelse mod LL til Y1-landsk politi -"jeg betaler ALT tilbage også selv om (red.fjernet.navn) har sat en bremser for jorden på (red.fjernet.sted)" - findes udsagnet efter sin karakter og den sammenhæng, det blev fremsat i, heller ikke at have skabt et retligt krav for appellanterne på betaling i form af penge fra G2-virksomhed.  

Landsretten finder herefter, at appellanterne ikke har løftet bevisbyrden for, at realydelsen mod G2-virksomhed. i indkomstårene 2012, 2013 eller 2014 eller forud herfor blev konverteret til en pengefordring. Kursgevinstloven finder derfor ikke anvendelse på appellanternes tab på kontrakterne om ejendomskøb i de omhandlede indkomstår.  

Herefter, og da der ikke er grundlag for at hjemvise skatteansættelserne, stadfæster landsretten byrettens dom.  

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 90.000 kr. for byretten og 80.000 kr. for landsretten, i alt 170.000 kr., til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Endvidere skal H1 efter sagens udfald i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 60.000 kr. for byretten og 50.000 kr. for landsretten, i alt 110.000 kr., til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af sagsomkostningerne taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at der har været gennemført syn og skøn for byretten. Det er endvidere lagt til grund, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret i relation til sagerne.  

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for begge retter skal A inden 14 dage betale 170.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

I sagsomkostninger for begge retter skal H1 inden 14 dage betale 110.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.