Parter

A

(v/advokat Haci Önal)

mod

Skatteministeriet Departementet

(Kammeradvokaten v/ advokat Asger Hinsch)

Denne afgørelse er truffet af dommer Henrik Præstgaard.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 17. juni 2022.  

Sagen drejer sig om ændring af A’s skatteansættelse for indkomståret 2017.  

A har nedlagt følgende påstand:  

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2017, og at den skattepligtige indkomst nedsættes med 86.663 kr. for indkomståret 2017.

Subsidiært tilpligtes Skatteministeriet at anerkende, at A er berettiget til ekstraordinær genoptagelse af sin skattepligtige indkomst for indkomståret 2017, og at den skattepligtige indkomst nedsættes med et mindre beløb end 86.663 kr. efter rettens skøn.

Mere subsidiært påståes hjemvisning.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagen angår to spørgsmål. For det første skal der tages stilling til, om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2017, og hvis det er tilfældet, skal der for det andet tages stilling til, om A skal beskattes af beløb, som han har modtaget fra sin bror, SD.  

Af sagens oplysninger fremgår, at der den 21. oktober 2020 blev sendt forslag til afgørelse til A vedrørende ændring af hans skatteansættelse for 2017. Advokat NL, som var forsvarer for A i en straffesag, skrev den 5. november 2020 til SKAT med anmodning om udsættelse af fristen for svar, idet A sad varetægtsfængslet.  

Af SKATs oplysninger fremgår, at A henvendte sig til SKAT telefonisk den 23. november 2020. A oplyste i den forbindelse, at der var tale om et lån, og at der var udarbejdet lånedokument. Der blev givet en yderligere frist til den 5. januar 2021. A rettede på ny henvendelse til SKAT telefonisk den 10. december 2020 og oplyste, at det formentlig var en mundtlig aftale, men at han vil udarbejde en skriftlig aftale.  

Der blev den 7. januar 2021 truffet afgørelse af SKAT, hvorefter A’s indkomst for indkomståret 2017 blev forhøjet med 87.113 kr. Beløbet specificeres på følgende måde:

11. maj 2017	A kassekredit	50.000,00 kr.
8. juni 2017	Overførsel Restbeløb indfrielse	28.131,19 kr.
31. juli 2017	Lån til A	8.532,14 kr.
3. august 2017	Debetkort MobilePay A	100,00 kr.
9. oktober 2017	Debetkort MobilePay A	350,00 kr.
I alt		87.113,33 kr.

SKAT begrundede afgørelsen med, at SD overførte i alt 87.113,33 kr. til A, og at A ikke havde fremsendt lånedokument eller andet som kunne dokumentere, at der var tale om lån. Der var derfor ikke oplysninger om, at overførslerne ikke var A’s skattepligtige indkomst uvedkommen. Afgørelsen blev ikke påklaget.

Den 13. august 2021 anmodede A’s daværende advokat om genoptagelse. Der blev i forbindelse med genoptagelsen vedlagt tre gældsbreve mellem A og SD.  

Det første gældsbrev er dateret den 11. maj 2017. Det fremgår heraf, at A erklærede at skylde SD 50.000 kr. på anfordringsvilkår. Der er på gældsbrevet med håndskrift påført, at beløbet er overført den 11. maj 2017 fra konto nr. (red.fjernet.kontonummer). Gældsbrevet er underskrevet af A som låntager og SD som långiver.  

Det næste gældsbrev er dateret den 9. oktober 2017, og er stort set identisk med gældsbrevet af 11. maj 2017. Beløbet er dog på 37.113,33 kr. Med håndskrift er der nederst påført, at 27.750 kr. er indfriet som en del af lånet den 27. marts 2020.  

Det sidste gældsbrev er dateret den 27. marts 2020, og har A som långiver og SD som låntager. Beløbet er 27.750 kr., og det fremgår nederst på dokumentet, at SD bekræfter, at han har modtaget 27.750 kr. af A, og at pengene er betalt til G1-virksomhed som depositum for SD’s lejlighed.  

Der var med anmodningen om genoptagelse endvidere vedlagt en mailkorrespondance mellem G1-virksomhed og SD vedrørende betaling af depositum, samt betalingskvittering.

Den 13. september 2021 traf Skattestyrelsen afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af sagen. Denne afgørelse blev indbragt for Skatteankenævn for Midtjylland, der den 18. marts 2022 stadfæstede afgørelsen.

Af Skatteankenævn for Midtjyllands afgørelse fremgår blandt andet:

"…

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at en skatteansættelse kan ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis told- og skatteforvaltningen giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Det centrale anvendelsesområde for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er myndighedsfejl, det vil sige hvor Skattestyrelsen har begået en fejl, der medfører, at der er foretaget en materielt urigtig ansættelse, som efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde. Ifølge forarbejderne omfatter dette både ansvarspådragende og ikke-ansvarspådragende fejl fra Skattestyrelsens side. Andre eksempler på særlige omstændigheder kan for eksempel være svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom.

Mulighederne for genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er snævre, og bestemmelsen administreres i praksis restriktivt. Det er klageren, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen er opfyldt.  

Skatteankenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, der giver anledning til ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteankenævnet lægger vægt på, at Skattestyrelsen ikke har begået fejl, der har medført, at der er foretaget en materielt urigtig ansættelse, som efter en konkret vurdering må anses for urimelig at opretholde. Nævnet lægger endvidere vægt på, at der ikke er tale om svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige.  

Skatteankenævnet lægger endvidere vægt på, at klageren har haft mulighed for at indsende materialet til Skattestyrelsen i forbindelse med Skattestyrelsens anmodning om materiale under sagsbehandlingen af skatteansættelsen for indkomståret 2017.

Skatteankenævnet finder i øvrigt ikke, at klageren har været afskåret fra at anmode om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2017 inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hvor fristen var den 1. maj 2021.

Skatteankenævnet stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse… "

Forklaringer

A og SD har afgivet forklaring. Forklaringerne er ikke medtaget i dommen.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Sagsfremstilling og anbringender 

Nærværende sag handler i alt sin enkelthed om to forhold:

1) Om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 8

2) Såfremt indkomståret genoptages, om Sagsøger skal beskattes for personlig indkomst for beløb modtaget fra Klagers bror SD. Forholdet dokumenteres ved af gældsbreve, tilbagebetalingsbevis samt vidneudsagn.

Der henvises i øvrigt til Skatteankenævn Midtjyllands afgørelse af 18. marts 2022 (j.nr. 21-0094854 ) bilag 1.

Ad) Ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 8

I retspraksis stilles strenge krav til ekstraordinære genoptagelser, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 8. Det være sig ved særlige forhold som sygdom eller øvrige tilfælde, hvor personen har været afskåret fra at søge om ordinær genoptagelse.

Det skal i den anledning anføres, at Sagsøger var varetægtsfængslet med brev og besøgskontrol, da Skattestyrelsen behandlede sagen og herefter traf endelig afgørelse i sagen. Hertil kommer, at Covid-19 situationen medførte, at Sagsøger var afskåret fra at kommunikere med omverdenen. Sagsøger har været i begrænset telefonisk kontakt med Skattestyrelsen, men har ikke haft adgang til afgørende dokumenter såsom gældsbreve, e-mails mv.

Sagsøger har endvidere været afskåret fra dialog med SD, der tillige var varetægtsfængslet i sagen og således også var omfattet af brev- og besøgskontrol. Et forhold der anses som problematisk, idet Sagsøgers dokumenter bortkom ved en bilbrand, hvorfor de eneste gældsbreve mv. der fandtes, var kopier tilhørende SD.

Som bilag 6 fremlægges registreringsattest vedr. Sagsøgtes (red.fjernet.bilmærke), der blev afbrændt og hvor dokumenterne var opbevaret.

Som bilag 7 fremlægges et uddrag af en artikel i (red.fjernet.avis) fra  d. 04. marts 2021, hvoraf det fremgår, at Sagsøgtes bil blev afbrændt. Hele artiklen er ikke medtaget, idet det vedrører forhold, der er nærværende sag uvedkommende.

Dokumenterne blev straks sendt til Skattestyrelsen med anmodning om genoptagelse, da Sagsøgers mor ved en tilfældighed fandt disse. Sagsbehandler ved Skattestyrelen udtalte da også, at dokumenterne formentlig ville have medført ændringer i Sagsøgers, favør, hvis de var blevet fremsendt i tide.

Af fristudvalgets betænkning fra 2013, der udvidede bestemmelsen til tillige at omfatte afgørelser der er urimelige at opretholde ud over "åbenbart culpøse" forhold begået af forvaltningen, ses et formål om at udvide kredsen for afgørelser, omfattet af denne "slusebestemmelse.

Ordlyden er afgørende, idet det ikke er "helt/ganske særlige omstændigheder " der omtales. Af bestemmelsen fremgår alene "særlige omstændigheder".

Det anerkendes da også i praksis, at sygdomme samt psykiske forhold, der har medført, at borgeren ikke har kunne reagere hensigtsmæssig på Skattestyrelsens henvendelser, tillægges vægt. Klagers psyke har været særdeles udfordret under varetægtsfængslingen.

Sagsøgtes henvisning til afgørelserne SKM 2017.224.HR samt SKM 2016.544.ØLR ændrer ikke herved. Disse afgørelser henviser alene til, at personen i den anførte sag i en periode på 4 år var under uddannelse og i fængsel af flere omgange og derved ikke varetog sine interesser. Det kan udledes heraf, at den omtalte persons fængselsophold ikke var sammenhængende, ligesom det ikke fremgår, at der var tale om varetægtsfængsling med særlige vilkår. Sagen omhandlede kontanthjælp og beskatning heraf, og borgeren havde kendskab til den forkerte ansættelse. På trods af kendskabet og på trods af at han ikke var afskåret fra at reagere i en sammenhængende periode, forholdt han sig passivt i 4 år.

Sagsøger derimod reagerede ikke passivt og var i dialog med Skattestyrelsen. Så snart Denne kom i besiddelse af dokumenterne, fremsendte Denne da også straks disse til Skattestyrelsen i en relativ kort periode efter udløbet af klagefristen for Skattestyrelsens afgørelse.

Afgørelserne SKM 2017.224.HR, SKM 2016.544.ØLR anses således som særdeles irrelevante. Sagsøgte har da heller ikke, på trods af opfordring (A), kunne redegøre for, hvorledes Denne anser de anførte afgørelser som udtryk for, at varetægtsfængsling med brev- og besøgskontrol i en sag som nærværende ikke kan anses som særlige omstændigheder.

Det må således kunne lægges til grund, at der har foreligget særlige omstændigheder uden for Sagsøgers kontrol der har medført, at Denne ikke har kunnet reagere tidligere.

Sagsøger har således løftet sin bevisbyrde, ved at fremsende al relevant materiale, der netop dokumenterer det materielt rigtige resultat, der alt andet lige må være målet.

Der foreligger ikke tvivl om, at der foreligger særlige omstændigheder der har påvirket Sagsøger i sådan en grad, at Denne ikke har kunnet reagere som Denne sædvanligvis ville have gjort, som resultat af udefrakommende omstændigheder (uberettiget varetægtsfængsling).

Sagsøger bliver ikke stillet særligt fordelagtigt ved en genoptagelse. En genoptagelse vil alene give Sagsøger mulighed for at dokumentere sin restiling. Såfremt det ikke findes, at dokumentationen er tilstrækkelig, vil forholdet blive afvist.

Idet det tillige må antages, at formålet må være at komme frem til den materielt rigtige afgørelse, kan der ikke foreligge tvivl om, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldte.

Skattestyrelsen er således forpligtet til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2017.

Ad) Overførslerne mellem SD og Sagsøger

Som ovenfornævnt, har der foreligget gældsforhold mellem brødrene, ligesom der er udarbejdet gældsbreve.

Som bilag 2 fremlægges Gældsbrev af 11. maj 2017, ifølge hvilket Sagsøger låner kr. 50.000 af sin bror SD. Af gældsbrevet fremgår hvornår beløbet er overført og de konti som pengeoverførslen foretaget imellem. Datoen korresponderer med datoen i Skattestyrelsens afgørelse af. 07. januar 2021.

Som bilag 3 fremlægges Gældsbrev af 09. oktober 2017, hvoraf fremgår, at Sagsøger skylder SD yderligere kr. 37.113,33.

Som bilag 4 fremlægges gældsbrev af 27. marts 2020, hvor det fremgår, at SD hos Sagsøger optager et lån stort kr. 27.750 som anvendes til godtgørelse af depositum i SD’s lejlighed. Dette er samtidig en delvis betaling af gældsbrev af 09. oktober 2017, hvilket tillige fremgår af bilag 3.

Som bilag 5 fremlægges mailkorrespondance med G1-virksomhed, hvor det fremgår, at SD’s bror (Sagsøger) vil overføre depositum. I samme bilag er tillige vedhæftet betalingskvittering, der var vedhæftet mailkorrespondancen.

Der kan herefter ikke herske tvivl om låneforholdende. Gældsbrevene er vedlagt, ligesom pengestrømmene kan følges. Sagsøger har delvist tilbagebetalt lånet, men er som bekendt efterfølgende blevet varetægtsfængslet, hvilket han fortsat er.

Idet begge brødre er varetægtsfængslet, har det ikke været muligt for Sagsøger, at godtgøre SD’s resttilgodehavende endnu.

Der er ingen tvivl om dokumenternes ægthed mv. idet såvel långiver som låntager var varetægtsfængslede under hele forløbet ved Skattestyrelsen. Dokumenterne kan således ikke være udarbejdet senere. Hertil kommer, at der er tale om elektroniske overførsler, ligesom mails mv. er blevet fremlagt. Pengestrømmen kan således følges. Der foreligger således utvivlsomt en tilbagebetalingspligt.

Sagsforløbet er således:

Den 11. maj 2017 overførte SD kr. 50.000 fra sin bankkonto til Sagsøgtes bankkonto. Gældsbrev herfor er vedlagt som bilag 2, hvilket gældsbrev behørigt dokumenterer hvilke konti overførslerne er foretaget imellem.

Efterfølgende modtog Sagsøgte følgende beløb fra SD:

08. juni 2017	28.131,19
31. juli 2017	8.532,14
03. august 2017	100,00
09. oktober 2017	350,00
Samlet kr.	37.133,33

I den forbindelse blev udarbejdet et samlet gældsbrev på kr. 37.133,33 den 09. oktober 2017, vedlagt som bilag 3. Der blev oprindeligt ikke udarbejdet gældsbreve, idet det var forventningen af Sagsøger indenfor kort tid ville returnere pengene. Da det herefter måtte konstateres, at dette ikke var tilfældet, sørgede SD for at sikre sig ved gældsbrev af 09. oktober 2017. Dette var tillige årsagen til, at der alene blev udarbejdet et samlet gældsbrev for disse lån.

Den 27. marts 2020, overførte Sagsøger kr. 27.750 til G1-virksomhed, idet dette udgjorde betaling af indskud i forbindelse med SD’s indflytning i en lejlighed. Beløbet blev overført af Sagsøger, som en delvis tilbagebetaling af den samlede lånesum på kr. 87.113,33.

Årsagen til at der blev udarbejdet gældsbrev var, for at opbevare et dokument der dokumenterede baggrunden for tilbagebetaling af dokumentet, samt at opbevare dokumentation for overførslen, såfremt banken eller en tredjepart ønskede dokumentation for betalingen.

Selv i et tilfælde, hvor der var tale om et nyt gældsforhold ville det være en selvfølge, at beløbet ville blive modregnet, idet modregningsbetingelserne naturligvis var opfyldte.

Der foreligger herefter ingen tvivl om, at der var tale om reelle gældsforhold med tilbagebetalingsforpligtelse.

Retten bør således afsige dom efter Sagsøgers påstand.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

2. ANBRINGENDER

Overordnet gøres det gældende, at A ikke har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan udgøre grundlag for ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der er ingen særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. A var ikke som følge af varetægtsfængsling afskåret fra at varetage sine interesser under behandlingen af sin skattesag.

Tværtimod varetog A rent faktisk sine interesser, idet han både anmodede om fristforlængelse og fremkom med bemærkninger om den påtænkte indkomstforhøjelse overfor Skattestyrelsen.

At den materielle skatteansættelse er forkert, er en nødvendig men ikke en tilstrækkelig betingelse for, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse. End ikke dette har A godtgjort.

De fremlagte bilag godtgør ikke, at afgørelsen er materielt forkert.

Gældsbrevene er først fremkommet i forbindelse med A’s anmodning om genoptagelse, og er i strid med hvad A tidligere har oplyst om, "at det formentlig var en mundtlig aftale, men at [A] vil få lavet en skriftlig  aftale".

2.1 Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Det fremgår af Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen skal fremsættes senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. For indkomståret 2017 var den ordinære frist således den 1. maj 2021.

Anmodningen om genoptagelse for indkomståret 2017 blev fremsat ved mail af den 13. august 2021, jf. bilag A og bilag 1, s. 2. Skattestyrelsen traf afgørelse om afslag på genoptagelse den 13. september 2021, jf.  bilag B. Skatteankenævnet stadfæstede denne afgørelse, jf. bilag 1, s. 1 og s. 8-9.

Anmodningen blev altså fremsat efter udløbet af den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Dette er ubestridt, jf. også stævningens s. 2.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at der under en række nærmere bestemte omstændigheder kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen uanset den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse er ubestridt ikke omfattet af § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Sagens omdrejningspunkt er således, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Af bemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 27, jf. LFF nr. 110 af den 24. februar 2005, fremgår, at bestemmelsen er en videreførelse af den dagældende skattestyrelseslovs § 35.

Det fremgår af bemærkningerne til den dagældende § 35, stk. 1, nr. 8, jf. pkt. 2.1.2.2.e og endvidere de særlige bemærkninger til bestemmelsen jf. LFF nr. 175 af den 12. marts 2003, at:

"Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.

[…]

Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden a[t] fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

[…]

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.  

[…]

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale." (mine understregninger)

Bestemmelsen har dermed et snævert anvendelsesområde og anvendes restriktivt, jf. eksempelvis også U.2021.3465 H, U.2019.2477 H og U.2017.1570 H.

Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at skatteansættelsen er materielt forkert, jf. eksempelvis SKM2017.224.HR, U.2010.2996.H, SKM2010.551.HR, SKM2001.183H, SKM2015.632.VLR, SKM2007.44VLR, SKM2005.240.ØLR. A har ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

2.2 A har ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Det påhviler A at godtgøre betingelserne for, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. lovbemærkninger citeret ovenfor samt eksempelvis SKM2017.224.HR og SKM2022.272.ØLR.

A har gjort gældende, at der foreligger omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet han, efter det oplyste, i perioden for Skattestyrelsens sagsbehandling var varetægtsfængslet med brev- og besøgskontrol og af denne årsag ikke kunne varetage sine interesser under sagen.

A har endvidere gjort gældende, at han har været uberettiget varetægtsfængslet i perioden, jf. stævningens side 4, 3. afsnit. Dette bestrides. Skatteministeriet bemærker endvidere, at varetægtsfængsling ikke i sig selv kan udgøre særlige omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Det bestrides således, at A var afskåret fra at varetage sine interesser. A har medvirket til sagsoplysningen og har i øvrigt varetaget sine interesser. Det fremgår således af Skattestyrelsens afgørelse af den 7. januar 2021 (bilag C, s. 2, afsnit 1.2), at A var i telefonisk kontakt med Skattestyrelsen under sagens oplysning, ligesom det fremgår af mail af den 5. november 2020 fra A’s rådgiver til Skattestyrelsen (bilag D), at A anmodede om fristforlængelse netop for at kunne varetage sine interesser.

A har dermed ikke været afskåret fra at varetage sine interesser under sagsbehandlingen for Skattestyrelsen, ligesom A ikke har dokumenteret, at brev- og besøgskontrollen skulle have afholdt ham fra at korrespondere med repræsentanter eller lignende.

A har således ikke dokumenteret eksempelvis forsøg på at kontakte sin bror, mor eller rådgiver eller andre med henblik på at tilgå dokumenter, han ikke rådede over i fængslet, og som blev forhindret som følge af brev- og besøgskontrollen.

A har derimod forholdt sig passivt. A reagerede således ikke på Skattestyrelsens afgørelse af den 7. januar 2021. Først den 13. august 2021 reagerede A ved at anmode om genoptagelse, jf. bilag A.

A havde således mulighed for at klage over Skattestyrelsens afgørelse af den 7. januar 2021, ligesom A kunne have anmodet om genoptagelse indenfor den ordinære frist jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

At anmodningen om genoptagelse fremkom "straks efter, at Sagsøgers moder fremskaffede dokumentationen ved et tilfælde […]" er udokumenteret. A har således hverken dokumenteret det anførte om at hans kopier af gældsbrevene gik til grunde i en bilbrand, eller at gældsbrevene fremkom ved et tilfælde hos A’s moder, jf. herom også afsnit 2.2.1.

         

Fængselsophold kan ikke i sig selv anses for ekstraordinære omstændigheder omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

A har gjort gældende, at varetægtsfængsling i afgørende grad har påvirket hans psyke samt mulighed for at reagere på Skattestyrelsens henvendelse. Dette bestrides.

Som anført ovenfor har A rent faktisk bidraget til sagsoplysningen og reageret på Skattestyrelsens henvendelser i form af aftalte telefoniske samtaler.

A kan heller ikke løfte sin bevisbyrde ved sin blotte erklæring om at have været psykisk påvirket af omstændighederne, idet der, jf. SKM2013.739.ØLR og SKM2017.242.VLR, må kræves samtidig lægeerklæring eller anden sikker dokumentation, der underbygger, at A på grund af psykisk sygdom har været forhindret i at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen. Sådan dokumentation er ikke fremlagt i sagen.

A har således ikke godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som er omfattet af reglen om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

2.2.1 Det påhviler A at godtgøre, at indsætningerne på i alt 86.663 kr. er hans skattepligtige indkomst uvedkommende

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det påhviler A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler A at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 2.

Det fremgår af skemaet, jf. bilag C, s. 1, at A’s bror, SD, ved i alt fem overførsler i perioden fra maj til oktober 2017 overførte 87.113,33 kr. til A.

De underliggende overførsler fremgår af ekstraheret uddrag af SD’s kontoudtog (bilag E). Af disse overførsler bestrider A, at 86.663 kr. skal indgå ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst.

Det påhviler A at godtgøre, at midler, der er tilgået hans konto, stammer fra allerede beskattede midler, eller midler, der i øvrigt er skattefri, jf. eksempelvis U.2009.163 H, SKM2008.905.HR, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR.

Efter retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U.2011.1599 H, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR. Eventuelle parts- og vidneforklaringer er således ikke tilstrækkelige til at løfte denne skærpede bevisbyrde.

A har ikke godtgjort, at de modtagne beløb fra SD hidrører fra låneforhold.

De fremlagte gældsbreve (bilag 3-4) fra A kan - hverken alene eller i sammenhæng med sagens øvrige oplysninger - godtgøre eksistensen af et låneforhold imellem SD og A.

Af Skattestyrelsens afgørelse af den 7. januar 2021 i den materielle skattesag mod A fremgår (bilag C, s. 2, afsnit 1.2) at:

"Du har pr. telefon den 23. november 2020 oplyst […]. Du har også lånt penge af din bror til betale dine udgifter for, når din SU ikke kunne række. Der er udarbejdet et lånedokument. Du vil forsøge at finde det. […]. Du har den 10. december 2020 oplyst pr. telefon, at det formentlig var en mundtlig aftale, men at du vil få lavet en skriftlig aftale." (Min understregning)

A har således skiftet forklaring om gældsbrevene.

Yderligere fremtræder gældsbrevene som gældsforhold med usædvanlige vilkår, idet der er tale om anfordringslån uden rentetilskrivning. Gældsbrevene er også først fremkommet under skattesagens behandling, og gældsbrevene er underskrevet af nært interesseforbundne parter. Disse forhold fører sammen og hver for sig til en skærpet bevisbyrde for lånets realitet, og at der rent faktisk påhvilede A en tilbagebetalingsforpligtigelse jf. SKM2018.481.HR, SKM2011.208.HR, U.2002.1172 H og SKM2021.587.BR.

Gældsbrevene er indbyrdes modstridende. Af gældsbrevet, hvori SD står som kreditor, dateret den 9. oktober 2017 (bilag 3) fremgår således nederst, at "27.3.2020: 27.750 kr. er inddrevet som en del af lånet". Af gældsbrevet, hvori A står som kreditor, dateret den 27. marts 2020, fremgår øverst "Gældsbrev (anfordringslån)" og med håndskrift "delvis tilbagebetalt lån". Nederst fremgår under SD’s underskrift at, "jeg bekræfter at have modtaget 27750 kr. d. 27.3.2020 af A".

Den samme overførsel på 27.750 kr. (jf. også bilag 5) ses altså efter gældsbrevenes indhold både at anstifte ét gældsforhold med A som kreditor og udgøre delvis betaling i et andet gældsforhold med SD som kreditor. Dette udelukker i sig selv også, at der skulle være sket modregning, som gjort gældende af A, jf. replikkens s. 6.

Hertil kommer at gældsbrevene fremstår som identiske med gældsbrevet underskrevet af SD og MR (bilag E), selvom dette gældsbrev - efter dets datering - er underskrevet flere år forinden.

Endelig må det anses for usædvanligt, at SD tilsyneladende - efter A’s egne anbringender, jf.  replikkens s. 5 - udbetalte et lån (bilag 3) til A i fire rater af meget forskellig størrelse og over en periode på omkring fire måneder efter gældsbrevets datering.

Sammenholdt med at betalingsdokumentationen, jf. bilag 5, s. 4, er ufuldstændig og ikke angiver, til hvilken konto betaling er sket til, og at mailkorrespondancen, jf. bilag 5, ikke angiver, hvilket beløb der skal betales, er den angivelige overførsel således ikke dokumenteret, og kan, selv hvis den dokumenteres, ikke underbygge realiteten i det påståede gældsforhold, der påberåbes mellem brødrene.

En ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, vil dermed ikke medføre en anden og mere gunstig skatteansættelse for A. Også af denne årsag skal Skatteministeriet frifindes for A’s påstand om ekstraordinær genoptagelse og følgelig A’s  øvrige påstande.

2.3 Finder retten grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst med et mindre beløb end 86.663 kr., skal der i stedet ske hjemvisning til Skattestyrelsen

Hjemvisningspåstanden er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at der er grundlag for nedsættelse af forhøjelsen af A’s skatteansættelser i et mindre omfang end 86.663 kr.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det derfor gældende, at det følger af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn, jf. f.eks. U.2000.2039 H, U.1982.1115 H, U.1978.660 H og U.1975.196 H.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at en skatteansættelse kan ændres efter udløbet af fristerne i § 26, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår blandt andet, at den vil kunne finde anvendelse, hvis der er begået fejl fra myndighedernes side, og hvor den urigtige skatteansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at der er begået fejl fra skattemyndighedernes side, og der er ikke oplysninger om svig begået af tredjemand.

Efter A’s forklaring og de øvrige oplysninger i sagen lægger retten til grund, at A og SD begge var varetægtsfængslet, da forslag til afgørelse vedrørende ændring af hans skatteansættelse blev sendt til A. Retten finder ikke grund til at betvivle, at de begge var underlagt brev- og besøgskontrol under deres varetægtsfængsling. Det må imidlertid lægges til grund, at A telefonisk var i kontakt med SKAT to gange, og at han fik forlænget fristen for bemærkninger til den 5. januar 2021. Den omstændighed, at A var underlagt besøgs- og brevkontrol, medfører ikke, at han ikke kunne sende breve til SKAT, antage en rådgiver eller på anden måde varetage sine interesser i forbindelse med skattesagen. Under disse omstændigheder, og da det af retspraksis fremgår, at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, har et snævert og restriktivt anvendelsesområde, foreligger der ikke særlige omstændigheder som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af sagen.  

Retten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A har tabt sagen og skal betale sagsomkostninger til Skatteministereiet.  

I sager med påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst, ansættes den økonomisk værdi af retssagen til 50 % af det beløb, som den skattepligtige indkomst påstås nedsat med. I denne sag medfører det, at værdien ikke overstiger 50.000 kr., og sagen er dermed omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 39. Under hensyn til at sagen ikke har været forberedt efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39, og at A på sagsportalen har opgjort sagens værdi til 87.113 kr., fastsættes sagsomkostningerne ikke efter retsplejelovens kapitel 39.

Sagsomkostningerne fastsættes på den baggrund og efter sagens forløb og udfald til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.  

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departement frifindes. 

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.  

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.