Skattestyrelsen har anset selskabets skattemæssige underskud for tidligere år for tabt, idet selskabet ved at have indsendt de relevante oplysninger efter fusionsskattelovens § 6, stk. 3, har valgt, at selskabets fusion skal gennemføres som en skattefri fusion efter fusionsskatteloven.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 A/S, herefter kaldet "Selskabet", er ejet af et schweizisk selskab, som har overdraget aktierne i et svensk søsterselskab, H2, til Selskabet. Selskabet indgik herefter i en grænseoverskridende lodret fusion pr. 1. januar 2017 med det svenske datterselskab. Fusionen blev gennemført med Selskabet som det fortsættende selskab, og aktiviteterne i det svenske datterselskab er videreført i en svensk filial af Selskabet.

De fusionerede selskaber har ikke været sambeskattet.

Fusionen blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 5. december 2017. Af protokollatet for den ekstraordinære generalforsamling fremgår følgende:

"Med henvisning til Fusionsplanen konstateres, at Fusionen indebærer følgende hovedvilkår:

(…)

-At fusionen gennemføres som en skattefri fusion.

(…)

Generalforsamlingen besluttede herefter enstemmigt at tiltræde og endeligt gennemføre Fusionen på de ovenfor anførte vilkår."

De fusionerende selskaber har oprettet en fælles fusionsplan den 26. juli 2017. Af den fælles fusionsplan fremgår bl.a. følgende:

" (…)

FÆLLES FUSIONSPLAN

Bestyrelsen i H3 A/S og bestyrelsen i H2 har i fællesskab oprettet følgende fusionsplan med henblik på at gennemføre en lodret grænseoverskridende fusion, jf. selskabslovens § 272, stk. 1 og kap. 23, § 36 i den svenske aktieselskabslov. 

1.       DE FUSIONERENDE SELSKABER OG ERKLÆRINGER

…

1.2 Fusionen gennemføres ved, at samtlige aktiver og passiver overdrages som helhed fra det Ophørende Selskab til det Fortsættende Selskab, hvorved det Ophørende Selskab opløses uden likvidation. Det Fortsættende Selskab indtræder således fuldt ud som universalsuccessor i det Ophørende Selskabs rettigheder og forpligtelser.

1.3 Det Fortsættende Selskab ejer 100 procent af kapitalandelene i det Ophørende Selskab, hvorfor der er tale om en lodret grænseoverskridende fusion, jf. selskabslovens § 290.

… 

2.       ÅRSAGERNE TIL FUSIONEN

2.1 Beslutningen om at gennemføre en grænseoverskridende fusion mellem de Fusionerende Selskaber er begrundet i et ønske om at etablere en strømlinet og harmoniseret organisation med en klar opdeling af opgaver, ansvar og processer.

… 

12.          ØVRIGE VILKÅR FOR FUSIONEN

12.1              Den grænseoverskridende fusion gennemføres som en skattefri fusion.

(…)"

De fusionerende selskaber har oprettet en fælles fusionsredegørelse den 26. juli 2017. Af den fælles fusionsredegørelse fremgår bl.a. følgende:

"(…)

FÆLLES FUSIONSREDEGØRELSE

Bestyrelsen i H3 A/S og bestyrelsen i H2 har i fællesskab oprettet følgende fusionsredegørelse, som forklarer og begrunder den af ledelsesorganerne udarbejdede fusionsplan af 26.07.2017 ("Fusionsplanen"), med henblik på at gennemføre en lodret grænseoverskridende fusion mellem førnævnte selskaber ("Fusionen"), jf. selskabslovens § 273, stk. 1 og kap. 23, § 36 i den svenske aktieselskabslov.

…

3.       VILKÅR FOR FUSIONEN

…

3.2 Selskabsretlige konsekvenser

3.2.1 Fusionen har virkning fra den dato, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer Fusionen, jf. selskabslovens § 289, stk. 4. Den selskabsretlige virkning af Fusionen er, at:

(i) det Ophørende Selskabs aktiver og passiver indskydes som helhed i det Fortsættende Selskab, og det Fortsættende Selskab overtager det Ophørende Selskabs rettigheder og forpligtelser,

(ii) det Fortsættende Selskabs kapitalandele i det Ophørende Selskab annulleres, og

(iii) det Ophørende Selskab opløses uden likvidation, hvorfor selskabet ophører med at eksistere som juridisk enhed.

… 

3.4       Skattemæssige konsekvenser 

3.4.1 Fusionen gennemføres som en skattefri fusion. Fusionen har ingen skattemæssige konsekvenser.

(…)"

Selskabet har i TastSelv Erhverv den 18. december 2017 i henhold til fusionsskattelovens § 6, stk. 3, indberettet, at der er gennemført en skattefri grænseoverskridende fusion med skattemæssig virkning fra den 1. januar 2017.

I Selskabet var der på tidspunktet for fusionen et fremført underskud på 9.937.520 kr.

Selskabets repræsentanter har efterfølgende gjort Selskabet opmærksom på, at Selskabet ved en skattefri fusion vil miste sit fremførbare underskud. Selskabets repræsentant kontaktede Skattestyrelsen den 21. september 2018 og meddelte, at det var en fejl, at fusionen ikke var blevet gennemført som en grænseoverskridende skattepligtig fusion. Fusionen vil fortsat blive behandlet som en skattefri fusion i relation til det svenske datterselskab.

Ved mail af 25. september 2018 anmodede Selskabets repræsentant Skattestyrelsen om, at fusionen gennemført i 2017 skulle behandles som en skattepligtig fusion for Selskabet. Det fremgår af repræsentantens henvendelse, at Selskabet havde besluttet, at fusionen skulle gennemføres som en skattepligtig fusion for Selskabet, og at Selskabet ønskede at indgive selvangivelse for indkomståret 2017 i overensstemmelse hermed. Det fremgår også, at Selskabet ikke havde haft mulighed for at færdiggøre selvangivelsen for 2017, da Selskabet ikke kunne få adgang til underskudsregisteret hos Skattestyrelsen, hvilket skyldtes en fejl i systemet.

Selskabet har efterfølgende den 14. november 2019 på baggrund af den påklagede afgørelse indgivet selvangivelse for indkomståret 2017 i overensstemmelse hermed, dvs. som en skattefri fusion, idet repræsentanten ved indgivelsen af selvangivelsen tilkendegav, at Selskabet fortsat ikke var enig i afgørelsen.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke tilladt ændring af selskabets selvangivelse for indkomståret 2017 i relation til den gennemførte fusion og har anset selskabets skattemæssige underskud for tidligere år for tabt.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således:

"(…)

Skattestyrelsen kan ikke tillade ændring i selvangivelsesforhold for indkomståret 2017. De skattemæssige underskud fra tidligere år anses for tabt.

Sagsfremstilling og begrundelse

1.       Selvangivelse for indkomståret 2017

1.1    De faktiske forhold og selskabets bemærkninger
Selskabet v/A oplyser i mail af 5. juli 2018, at selvangivelsen for 2017 ligger klar i kladde, man at de ikke kan færdiggøre indberetningen, da der opstår en fejl i forbindelse med fremsøgning af underskud og de da ikke kan selvangive.

Selskabet har et underskud til fremførsel på 9.937.520 kr.

Ved telefonsamtale med A den 24. august 2018 er det oplyst, at H1 A/S er ejet af et schweizisk selskab, som havde overdraget aktierne i det svenske søsterselskab til H1 A/S. Efterfølgende er de to selskaber er fusioneret sammen.

Det er aftalt med A, at Skattestyrelsen vil se på forholdet og vende tilbage med et svar, når selvangivelsen for 2017 kan indberettes.

Selskabet har i TastSelv Erhverv den 18. december 2017 indberettet, at der er gennemført en skattefri grænseoverskridende fusion med skattemæssig virkning fra den 1. januar 2017. Fusionen er vedtaget den 5. december 2017.

Af fusionsskattelovens § 8, stk. 6 følger det, at foreligger der ved fusion i ét af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud uanset bestemmelserne i selskabsskattelovens § 12 ikke bringes til fradrag ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Ved fusion mellem sambeskattede selskaber kan det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, bringes til fradrag. 2 pkt. gælder ikke hvis det modtagende selskab eller faste driftssted ved en skattefri omstrukturering direkte eller indirekte har modtaget aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke var en del af sambeskatningskredsen på det tidspunkt, da underskuddet opstod.

Da selskaberne aldrig har været sambeskattet kan underskuddet ikke bringes til fradrag. Dette er meddelt A ved telefonsamtale den 27. august 2018, som ville vende forholdet med selskabets rådgiver.

Den 21. september 2018 har Skattestyrelsen drøftet sagen telefonisk med B fra advokatfirmaet R1. B oplyste, at fusionen var gennemført som en skattefri fusion, men at dette var en helt klar fejl. Fusionen burde være gennemført som en skattepligtig fusion, hvorefter underskuddet kan fremføres.

Skattestyrelsen tilkendegav, at der ikke umiddelbart var lovhjemmel til at ændre forholdet, men at der eventuelt kan søges om omgørelse, hvis forholdet herfor er opfyldt. Dette mente B var en besværlig proces. B ville da indsende en anmodning om genoptagelse og så må Skattestyrelsen se på forholdet og komme med vores afgørelse.

Ved telefonsamtalen er selskabet anmodet om at indsende fusionsplan og referat fra generalforsamlingen.

Den 25. september 2018 modtages en mail fra B:
"Med henvisning til vores telefoniske drøftelse i sidste uge skal jeg hermed bekræfte følgende vedrørende min klient, H1 A/S, CVR-nr. […] (Selskabet):

Som drøftet telefonisk blev Selskabet i 2017 fusioneret med sit svenske datterselskab, H2. Fusionen blev gennemført med Selskabet som det fortsættende selskab, og aktiviteterne i det svenske datterselskab er videreført i en svensk filial af Selskabet.

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af fusionen besluttet at gennemføre fusionen som en skattefri fusion i henhold til fusionsskattelovens regler, og der blev på baggrund heraf den 18. december 2017 foretaget en anmeldelse af fusionen til SKAT i henhold til fusionsskattelovens § 6, stk. 3. 

Efterfølgende har Selskabets skatterådgivere imidlertid gjort Selskabet opmærksom på, at Selskabet ved en skattefri fusion vil miste Selskabets fremførbare skattemæssige underskud. Selskabet har derfor besluttet, at fusionen skal gennemføres som en skattepligtig fusion for Selskabet og ønsker at indgive selvangivelse for indkomståret 2017 i overensstemmelse hermed (idet jeg bemærker, jf. nedenfor, at der endnu ikke er indgivet selvangivelse for indkomståret 2017).

Som drøftet har Selskabet ikke haft mulighed for at færdiggøre selvangivelsen for 2017, da Selskabet ikke kan få adgang til underskudsregisteret hos Skattestyrelsen. Jeg forstod på dig, at dette skyldes en fejl i systemet.

På baggrund af ovenstående anmodes Skattestyrelsen om, at Selskabets adgang til underskudsregisteret genetableres, og der anmodes om, at fusionen gennemført i 2017 behandles som en skattepligtig fusion for Selskabet i overensstemmelse med Selskabets selvangivelse for 2017.

Det bemærkes, at fusionen fortsat vil blive behandlet som en skattefri fusion i forhold til Selskabets svenske datterselskab. Dette sker efter fusionsskattedirektivets regler som implementeret i Sverige".

De selskabsretlige dokumenter er vedhæftet mailen.

Af dokumenterne fremgår det, at den grænseoverskridende fusion er gennemført som en lodret skattefri fusion.

I løbet af december måned 2018 er selvangivelsesforholdet rettet op i TastSelv, således at selskabet nu kan selvangive i overensstemmelse med den indberettede skattefri grænseoverskridende fusion.

Den 6. december 2018 er der modtaget en mail fra revisor C fra revisionsfirmaet R2, som oplyser, at R2 har overtaget håndteringen af denne sag fra R1. I mailen anmodes om en status på henvendelsen fra B.

Den 2. januar 2019 oplyser revisor C telefonisk, at R2 ikke har yderligere bemærkninger til sagen. De afventer vores afgørelse.

1.2    Retsregler og praksis
Reglerne om oplysningspligt følger af fusionsskattelovens § 6 og bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014 og er beskrevet i Den Juridiske Vejledning afsnit C.D.5.2.5.

Fusionsskattelovens § 6 har følgende ordlyd:
Stk. 1   I tilfælde, hvor fusionen sker ved et moderselskabs overtagelse af et datterselskabs aktiver og gæld som helhed, fastsætter skatteministeren nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal meddeles om fusionen.
Stk. 2   Skatteministeren er i øvrigt bemyndiget til efter indstilling fra Skatterådet at fastsætte regler om, hvilke yderligere oplysninger der i tilfælde af fusion skal tilvejebringes af det modtagende selskab til brug for told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3   Oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Indsendelsen af de nævnte oplysninger er en betingelse for, at lovens regler kan finde anvendelse.
Stk. 4   Ved fusion af banker, sparekasser og andelskasser indsendes de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned efter datoen for økonomiministerens godkendelse af fusion i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 5   Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen på en måned i stk. 3 og 4.

Bekendtgørelsen har følgende ordlyd:
§ 1.      Det modtagende selskab m.v. i en skattefri omstrukturering omfattet af fusionsskatteloven skal til SKAT oplyse følgende:
1)         Hvilken type skattefri omstrukturering der er gennemført,
2)         den skattemæssige virkningsdato samt vedtagelsesdato for den skattefri omstrukturering,
3)         hvilke selskaber m.v. der er henholdsvis indskydende og modtagende,
4)         hvilke sambeskattede datterselskaber, der overgår fra det eller de indskydende selskaber til det eller de modtagende selskaber i forbindelse med den skattefri omstrukturering,
5)         om omstruktureringen er foregået inden for eller uden for sambeskatningskredsen, og
6)         såfremt SKAT anmoder om det, størrelsen af det modtagne underskud efter selskabsskattelovens § 12 og fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, angivet i procent.

Stk. 2               Oplysningerne efter stk. 1 skal angives digitalt ved brug af de digitale kanaler, som SKAT anviser, jf. dog stk. 3.

Stk. 3               SKAT kan efter anmodning dispensere fra digitalpligten i stk. 2 for modtagende selskaber m.v., som ikke er hjemmehørende her i landet, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

§ 2       Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2014.

Stk. 2               Bekendtgørelsen har virkning for skattefri omstruktureringer vedtaget den 1. oktober 2014 og senere.

Reglerne om skattepligtige fusioner følger af selskabsskattelovens §§ 5 og 8 A og er beskrevet i Den juridiske Vejledning afsnit C.D.5.1.
Reglerne om underskudsfremførelse fremgår af fusionsskattelovens § 8 og er beskrevet i Den Juridiske Vejledning afsnit C.D.5.2.7.3.

Reglerne om omgørelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 29 og er beskrevet i Den juridiske Vejledning afsnit A.A.14.1.1

Reglerne om omvalg fremgår af skatteforvaltningslovens § 30 og er beskrevet i og er beskrevet i Den juridiske Vejledning afsnit A.A.14.2

1.3    Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Kravet om at indsende de selskabsretlige dokumenter til Skattestyrelsen i forbindelse med en fusion er ophævet med virkning for fusioner, med fusionsdato den 1. juli 2008 og senere.

Af fusionsskattelovens § 6, stk. 2 følger det, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal meddeles til Skattestyrelsen,

Ifølge bestemmelsen er skatteministeren, efter indstilling fra Skatterådet, bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke yderligere oplysninger der i tilfælde af fusion skal tilvejebringes af det modtagende selskab til brug for de lignende myndigheder.

Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014 fastsat regler om dokumentindsendelse efter FUL § 6, stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for skattefri fusioner, der er vedtaget den 1. oktober 2014 og senere. Bekendtgørelsens regler er gengivet under regler og praksis.

Af fusionsskattelovens § 6, stk. 3 følger det, at det er en betingelse for at anvende fusionsskattelovens regler, at de dokumenter og oplysninger, der er nævnt i fusionsskattelovens § 6, stk. 1 og 2, indsendes senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerede selskaber.

Skattestyrelsen kan dog dispensere for fristen, jf. fusionsskattelovens § 6, stk. 5.

Såfremt selskabet ikke inden for indberetningsfristen indsender oplysningerne fortabes retten til at anvende fusionsskattelovens regler.

Fusionen er ifølge de modtagne dokumenter vedtaget den 5. december 2017, som en skattefri grænseoverskridende fusion og er indberettet som sådan i Skattestyrelsens TastSelv-system den 18. december 2017, med skattemæssig virkning fra den 1. januar 2017.

I forbindelse med selvangivelsen for 2017 er selskabet/rådgiver blevet opmærksomme på, at selskabet ved en skattefri fusion vil miste selskabets skattemæssige underskud fra tidligere år. Selskabet har derfor besluttet, at fusionen skal gennemføres som en skattepligtig fusion og ønsker at indgive selvangivelse i overensstemmelse hermed. Hertil bemærker selskabets rådgiver, at selskabet endnu ikke har indgivet selvangivelse for 2017.

Såfremt der havde været tale om en skattepligtig fusion mellem to danske selskaber, vil den skattepligtige fusion medføre beskatning som ved likvidation af det indskydende selskab og dets aktionærer og der vil da skulle indsendes en selvangivelse for det indskydende selskab inden en måned efter opløsningen, jf. selskabsskattelovens §§ 5 og 8 A.

Henset til oplysningspligten på en måned ved skattefri fusion, og at der ved skattepligtige fusioner skal indsendes en selvangivelse inden en måned efter opløsningen for det indskydende selskab, anses det ikke for at være mulighed for et selvangivelsesvalg. Enten er fusionen skattefri eller skattepligtig.

Af de modtagne dokumenter og som selskabet og rådgiver selv oplyser, så er fusionen gennemført som en skattefri fusion og da der ikke er noget valg, er det Skattestyrelsens opfattelse, at fusionen skal behandles som en skattefri fusion og med de konsekvenser, som følger heraf.

Dette medfører, at de fremførebare underskud fra tidligere år fortabes efter reglerne i fusionsskattelovens § 8.

På baggrund heraf påtænker Skattestyrelsen ikke at lave selvangivelsesforholdet for indkomståret 2017 om. De skattemæssige underskud fra tidligere år anses dermed for tabt.                                                          

1.4    Selskabets indsigelse/bemærkninger
Selskabet indsigelse/bemærkninger er modtaget pr. mail fra revisor den 28. februar 2019. Mailen er gengivet nedenfor:

Vi henviser til dit brev af 6. februar 2019 ("Forslaget") til H1 A/S ("Selskabet"), der giver os anledning til følgende bemærkninger.

Det skal indledningsvist præciseres, at selskabet ikke ønsker at omgøre selvangivelsesforholdet for indkomståret 2017. Der er endnu ikke indsendt selvangivelse for 2017, og det bestrides at indberetningen foretaget via TastSelv den 18. december 2017 indebærer et selvangivelsesvalg.

I Forslaget begrundes den angivelige fortabelse af Selskabets underskud med følgende:

1)       Såfremt det ophørende selskab i fusionen havde været dansk, skulle der være indsendt en afsluttende selvangivelse for det ophørende selskab senest en måned efter vedtagelsen af fusionen
2)       Indberetningen af fusionen som en skattefri transaktion foretaget via TastSelv den 18. december 2017 i henhold til FUSL § 6, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014, udgør en bindende selvangivelsesdisposition

Vedrørende pkt. 1) skal fremhæves, at det ophørende selskab er svensk og ikke dansk, og at SEL §§ 5 og 8 A derfor ikke finder anvendelse. Hertil kommer, at det er fastslået i flere bindende svar, at udenlandske selskaber, der deltager i en grænseoverskridende omstrukturering med deltagelse af danske selskaber, ikke er bundet af den valgte skattemæssige behandling for de danske selskaber. Det er således f.eks. muligt at gennemføre en fusion, som behandles som en skattepligtig transaktion i Danmark men som en skattefri fusion i Sverige.

I relation til pkt. 2) skal det bemærkes, at selskaber og aktionærer i henhold til de regler, som fandt anvendelse indtil vedtagelsen af bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014, frit kunne vælge om en fusion skulle være skattefri eller skattepligtig frem til selvangivelsestidspunktet (FUSL § 6, stk. 3, havde ved indførelsen været "hvilende" siden 1. juli 2008). Konsekvensen af bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014 var, at FUSL § 6, stk. 3, blev "genoplivet" med den konsekvens, at en manglende indsendelse af oplysninger i overensstemmelse med bekendtgørelsen fra og med 1. oktober 2014 betød en fortabelse af retten til at gennemføre fusionen skattefrit efter FUSL fortabes.

Bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014 ændrede derimod ikke på de hidtil gældende regler, hvorefter et fusionerende selskab frem til selvangivelsestidspunktet frit kan vælge om en fusion skal være skattefri eller skattepligtig. Der er dermed ikke noget grundlag for at indtage det standpunkt, at indgivelse af en meddelelse iht. FUSL § 6, stk. 3, afskærer et selskab fra i forbindelse med den efterfølgende selvangivelse at vælge at behandle fusionen som en skattepligtig transaktion. Dette understøttes klart af ordlyden af FUSL § 6, stk. 3, som alene forholder sig til konsekvensen af ikke at give meddelelse efter FUSL § 6, stk. 3 (fortabelse af retten til at anvende FUSL), men ikke afskærer et selskab, der har givet meddelelse efter FUSL § 6, stk. 3, (og dermed har forbeholdt sig muligheden for at anvende FUSL) fra at vælge at behandle fusionen som en skattepligtig disposition.

Det kan endvidere fremhæves, at det synes formålsløst at der i forbindelse med selvangivelsen skal vælges om fusionen skal gennemføres skattefrit eller skattepligtigt, hvis den forudgående meddelelse efter FUSL § 6, stk. 3, - som indikeret i Forslaget - er bestemmende for den skattemæssige behandling af en gennemført omstrukturering.

Det gøres på denne baggrund gældende, at der ikke ved indberetningen af fusionen som en skattefri transaktion via TastSelv den 18. december 2017 er foretaget et selvangivelsesvalg, og at Selskabet derfor uanset denne meddelelse er berettiget til at foretage et endeligt valg vedrørende den skattemæssige behandling af fusionen i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen for 2017.

Som det også fremgår af sagsfremstillingen i Forslaget, tilkendegav Selskabet forud for indgivelsen af selvangivelsen for 2017, at fusionen ønskedes gennemført som en skattepligtig fusion. Givet at meddelelsen efter FUSL § 6, stk. 3, ikke afskærer et efterfølgende selvangivelsesvalg, er det derfor vores klare opfattelse, at Selskabet har været berettiget til at vælge, at fusionen skal gennemføres som en skattepligtig omstrukturering.                                                          

1.5    Skattestyrelsens afgørelse/bemærkninger 

Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsens punkt 1
Skattestyrelsen er enig i revisors betragtninger om at fusionen kan behandles forskelligt i de to lande.

Skattestyrelsen har alene omtalt forholdet for at præcisere, at der efter dansk lovgivning ikke er en valgmulighed. Forholdet skal tilkendegives inden en måned efter det endelige vedtagelsestidspunkt, uanset om der gennemføres en skattepligtig eller en skattefri fusion.

Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsens punkt 2
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke sket nogen materiel ændring, for så vidt angår betydningen om indsendelse af dokumenter og meddelelsesvalg.

Fusionsskattelovens § 6 blev oprindelig indført for at sikre, at skattestyrelsen får tilstrækkelig information om de omstruktureringer der, med og uden tilladelse, gennemføre efter fusionsskatteloven. Fristen på en måned blev fastsat ved lov nr. 166 af 24. marts 1999. Såfremt dokumenterne ikke indsendes, vil fusionsskattelovens regler ikke kunne anvendes.

Kravet om at sende de selskabsretlige dokumenter til Skattestyrelsen blev dog ophævet med virkning for fusioner med fusionsdato den 1. juli 2008 eller senere. Skattestyrelsen ville da selv rekvirere dokumenterne fra Erhvervsstyrelsen, hvis Skattestyrelsen efter gennemførelsen af en skattefri fusion ønsker at foretage en kontrol heraf.

Ved bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014 blev det igen genindført, at der skal indsendes oplysninger om skattefrie omstruktureringer efter fusionsskatteloven inden 1 måned fra vedtagelsesdatoen og såfremt dette ikke ske, kan fusionsskattelovens regler ikke anvendes.

Vi kan ikke ud af den gældende lovgivning eller andre steder se, at der skulle være en valgmulighed på selvangivelsestidspunktet og dermed mulighed for at behandle fusionen som en skattepligtig fusion.

Det følger af fusionsskattelovens § 1 at de fusionerede parter har adgang til beskatning efter lovens bestemmelser om skattefri fusion. Det er Skattestyrelsens opfattelse at dette valg foretages på det faktiske fusionstidspunkt og meddelelsen over for Skattestyrelsen anses for et endeligt valg.

Efter Skattestyrelsens opfattelse sker der allerede ved den civilretlige fusion et valg af beskatningsform. Valget afspejler sig normalt i de udarbejdet fusionsdokumenter, og er efter Skattestyrelsens opfattelse et bindende valg, idet det ikke civilretlig er muligt at ændre fusionen.
Revisors anførte bemærkninger om at dette blot er en tilkendegivelse, er Skattestyrelsen dermed ikke enig i.

På baggrund heraf vil selvangivelsesforholdet for indkomståret 2017 ikke blive lavet om. De skattemæssige underskud fra tidligere år anses for tabt 

Selvangivelsen for 2017
I bedes nu indsende selvangivelsen for indkomståret 2017 via TastSelv Erhverv, selskabsskat. I bedes indsende selvangivelsen så vi har den senest den 14. november 2019.

(…)"

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, således at anmodningen om ændring af selvangivelsen af fusionen som skattefri tillades.

Til støtte herfor er det anført, at indberetningen af fusionen som en skattefri transaktion foretaget i henhold til fusionsskattelovens § 6, stk. 3, ikke udgør en bindende selvangivelsesdisposition, og at genindførelsen af indberetningskravet i 2014 ikke ændrer på, at det valg, som foretages i forbindelse med selvangivelsen, er afgørende for, om fusionen gennemføres skattefrit eller skattepligtigt.

Af klagen fremgår bl.a. følgende:

"(…)

1    Den påklagede afgørelse
H1 fusionerede ved beslutning af 5. december 2017 med sit svenske søsterselskab H2 ved en grænseoverskridende fusion, med H1 som det fortsættende selskab.

H1 har i TastSelv Erhverv den 18. december 2017 indberettet, at der er gennemført en skattefri grænseoverskridende fusion med skattemæssig virkning fra den 1. januar 2017.

H1 fremførte et underskud på DKK 9.937.520, hvorfor Selskabets repræsentant pr. telefon den 21. september 2018 kontaktede Skattestyrelsen for at meddele, at det var en klar fejl, at fusionen ikke var blevet gennemført som en grænseoverskridende skattepligtig fusion. H1s repræsentant blev meddelt, at der ikke umiddelbart var lovhjemmel til at ændre forholdet, men at der eventuelt kunne søges om omgørelse, hvis betingelserne herfor var opfyldt.

Selskabets repræsentant kontaktede herefter pr. e-mail den [dato] Skattestyrelsen med følgende henvendelse:

"Med henvisning til vores telefoniske drøftelse i sidste uge skal jeg hermed bekræfte følgende vedrørende min klient, H1 A/S, CVR-nr. […] (Selskabet): 

Som drøftet telefonisk blev Selskabet i 2017 fusioneret med sit svenske datterselskab, H2. Fusionen blev gennemført med Selskabet som det fortsættende selskab, og aktiviteterne i det svenske datterselskab er videreført i en svensk filial af Selskabet. 

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af fusionen besluttet at gennemføre fusionen som en skattefri fusion i henhold til fusionsskattelovens regler, og der blev på baggrund heraf den 18. december 2017 foretaget en anmeldelse af fusionen til SKAT i henhold til fusionsskattelovens § 6, stk. 3.                                                                                                        

Efterfølgende har Selskabets skatterådgivere imidlertid gjort Selskabet opmærksom på, at Selskabet ved en skattefri fusion vil miste Selskabets fremførbare skattemæssige underskud. Selskabet har derfor besluttet, at fusionen skal gennemføres som en skattepligtig fusion for Selskabet og ønsker at indgive selvangivelse for indkomståret 2017 i overensstemmelse hermed (idet jeg bemærker, jf. nedenfor, at der endnu ikke er indgivet selvangivelse for indkomståret 2017). 

Som drøftet har Selskabet ikke haft mulighed for at færdiggøre selvangivelsen for 2017, da Selskabet ikke kan få adgang til underskudsregisteret hos Skattestyrelsen. Jeg forstod på dig, at dette skyldes en fejl i systemet. 

På baggrund af ovenstående anmodes Skattestyrelsen om, at Selskabets adgang til underskudsregisteret genetableres, og der anmodes om, at fusionen gennemført i 2017 behandles som en skattepligtig fusion for Selskabet i overensstemmelse med Selskabets selvangivelse for 2017. 

Det bemærkes, at fusionen fortsat vil blive behandlet som en skattefri fusion i forhold til Selskabets svenske datterselskab. Dette sker efter fusionsskattedirektivets regler som implementeret i Sverige".

Selskabet har på baggrund af Afgørelsen indleveret selvangivelsen for 2017 i november 2019. I overensstemmelse med afgørelsen er selvangivelsen opgjort som om fusionen var gennemført som en skattefri fusion.

2    Påstand
Skattestyrelsen skal anerkende, at indberetningen af fusionen som en skattefri transaktion foretaget via TastSelv den 18. december 2017 i henhold til FUSL § 6, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014, ikke udgør en bindende selvangivelsesdisposition.

Skattestyrelsen skal videre anerkende, at genindførelsen af indberetningskravet i 2014 ikke ændrer på, at det valg, som foretages i forbindelse med selvangivelsen, er afgørende for om fusionen gennemføres skattefrit eller skattepligtigt.

3    Anbringender
H1 havde ikke indleveret selvangivelsen for 2017 på tidspunktet for afsigelsen af Afgørelsen. Afgørelsen omhandler derfor ikke en omgørelse af selvangivelsesforholdet for indkomståret 2017.

Afgørelsen tilpligtede selskabet af indsende selvangivelsen for 2017, hvorfor dette blev imødekommet i november 2019 med en klar tilkendegivelse om, at H1 var af den fortsatte opfattelse, at Afgørelsen var forkert. Det bestrides på denne baggrund, at den pålagte indsendelse indebærer, at H1 har foretaget et selvangivelsesvalg for behandlingen af fusionen.

3.1    Anvendelse af fusionsskattelovens regler
Af fusionsskattelovens ("FUSL") § 6, stk. 3 følger det, at det er en betingelse for at anvende fusionsskattelovens regler, at de dokumenter og oplysninger, der er nævnt i FUSL § 6, stk. 1 og 2, indsendes senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerede selskaber.

Dokumenterne, der skal indsendes efter FUSL § 6, stk. 1 og 2 er oplistet i bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014.

I perioden fra 1. juli 2008 og indtil vedtagelsen af bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014 gjaldt ikke et krav om, at de selskabsretlige dokumenter skulle indsendes eller at Skattestyrelsen på anden måde underrettes om en fusion forud for indsendelse af selvangivelse. Skattestyrelsen ville på daværende tidspunkt selv rekvirere dokumenterne fra Erhvervsstyrelsen, hvis Skattestyrelsen efter gennemførelsen af en skattefri fusion ønskede at foretage en kontrol heraf. I den periode kunne selskaber ubetinget og uden tvivl vælge om en fusion skulle være skattefri eller skattepligtig frem til selvangivelsestidspunktet. Konsekvensen af bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014 var, at kravet om dokumentindsendelse efter FUSL § 6, stk. 3, blev "genoplivet" med den konsekvens, at en manglende indsendelse af oplysninger i overensstemmelse med bekendtgørelsen fra og med 1. oktober 2014 betød en fortabelse af retten til at gennemføre fusionen skattefrit efter FUSL.

Bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014 ændrede derimod ikke på de hidtil gældende regler, hvorefter et fusionerende selskab frem til selvangivelsestidspunktet frit kan vælge om en fusion skal være skattefri eller skattepligtig. I overensstemmelse hermed fremsendte FSR høringssvar til bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014. Høringssvaret vedlægges som bilag 2. FSR fremfører på s. 2 i bilag 2:

"Efter de gældende regler kan selskaber og aktionærer vælge, om en omstrukturering skal være skattefri eller skattepligtig frem til selvangivelsestidspunktet. FSR forudsætter, at selvom der indsendes oplysninger om omstruktureringen efter ovenstående bekendtgørelse vil dette stadig være tilfældes. Skatteministeriet anmodes dog om at bekræfte dette."

Som det er almindelig praksis, vedrørende spørgsmål i høringssvar til bekendtgørelser, vendte Skatteministeriet ikke tilbage på anmodningen. Den manglende besvarelse af henvendelsen må tages som udtryk for, at den gældende praksis opretholdtes også efter genindførelsen af notifikationskravet. Praksis må således fortsat være, at tilvalget af en skattefri fusion først bliver bindende på selvangivelsestidspunktet.

Der er ikke noget grundlag for at indtage det standpunkt, at indgivelse af en meddelelse iht. FUSL § 6, stk. 3, afskærer et selskab fra i forbindelse med den efterfølgende selvangivelse at vælge at behandle fusionen som en skattepligtig transaktion. Dette understøttes klart af ordlyden af FUSL § 6, stk. 3, som alene forholder sig til konsekvensen af ikke at give meddelelse efter FUSL § 6, stk. 3 (fortabelse af retten til at anvende FUSL), men ikke afskærer et selskab, der har givet meddelelse efter FUSL § 6, stk. 3, (og dermed har forbeholdt sig muligheden for at anvende FUSL) fra at vælge at behandle fusionen som en skattepligtig disposition.

Skattestyrelsen anfører på s. 7 i Afgørelsen:

"Vi kan ikke ud af den gældende lovgivning eller andre steder se, at der skulle være en valgmulighed på selvangivelsestidspunktet og dermed mulighed for at behandle fusionen som en skattepligtig fusion."

Meddelelsen efter FUSL § 6, stk. 3, afskærer ikke et efterfølgende selvangivelsesvalg - der er alene tale om opfyldelse af et oplysningskrav. H1 har været berettiget til i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen for 2017 at vælge, at fusionen skulle gennemføres som en skattepligtig omstrukturering.

Det er formålsløst i forbindelse med selvangivelsen at forlange at der skal vælges om fusionen skal gennemføres skattefrit eller skattepligtigt, hvis den forudgående meddelelse efter FUSL § 6, stk. 3, - som anført i Afgørelsen - er bestemmende for den skattemæssige behandling af en gennemført omstrukturering og afgørelsen om fusionens skattemæssige virkning således allerede måtte være bindende meddelt Skattestyrelsen. Det endelige og bindende valg af en fusions skattemæssige virkning træffes først ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvori fusionen har sin virkning.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at der ikke ved indberetningen af fusionen som en skattefri transaktion via TastSelv den 18. december 2017 er foretaget et selvangivelsesvalg, og at Selskabet derfor uanset denne meddelelse er berettiget til at foretage et endeligt valg vedrørende den skattemæssige behandling af fusionen i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen for 2017. 

3.2    Selskabsretlige dokumenter
Skattestyrelsen anfører på s. 7 i Afgørelsen:

"Efter Skattestyrelsens opfattelse sker der allerede ved den civilretlige fusion et valg af beskatning form. Valget afspejler sig normalt i de udarbejdet fusionsdokumenter, og er efter Skattestyrelsens opfattelse et bindende valg, idet det ikke civilretligt er muligt at ændre fusionen."

De selskabsretlige regler i selskabsloven §§ 236-253, der udtømmende regulerer de selskabsretlige krav til fusioner, kræver ikke, at det i de selskabsretlige dokumenter, der anvendes til vedtagelsen af en fusion, angives om en fusion skal gennemføres som en skattepligtig eller en skattefri fusion. Der kan således selskabsretligt gennemføres en fusion uden bemærkninger af nogen art om den skattemæssige behandling af fusionen. I de tilfælde, hvor fusionsdokumenterne ikke nævner, om fusionen er skattefri eller skattepligtig, kan der i sagens natur ikke foretages et bindende valg for det pågældende selskab.

Det er desuden ikke korrekt, at det ikke er muligt for et selskab at undergive en fusion en anden skattemæssig behandling end den, der måtte følge af de selskabsretlige dokumenter. En fusion, der i henhold til de udarbejdede selskabsretlige dokumenter skal være skattefri, vil være civilretligt og selskabsretligt gyldig, også selvom selskabet efter vedtagelsen af fusionen vælger at agere på en måde, så adgangen til opretholdelse af skattefriheden fortabes. Manglende opfyldelse af oplysningspligten efter fusionsskattelovens § 6, stk. 3, ses således ikke i et eneste tilfælde at have medført en fusions selskabsretlige ugyldighed og uvirksomhed.

Den meddelelse om en fusions skattemæssige virkning, der fra tid til anden medtages i selskabsretlige dokumenter, er ikke udtryk for et endeligt og bindende valg, som er en betingelse for fusionens gennemførelse. Valget om fusionens skattemæssige virkning træffes først endeligt ved indgivelse af selvangivelse for det år, hvor fusionen har sin virkning.

(…)"

Skattestyrelsens udtalelse af 8. april 2020
Der fremgår af Skattestyrelsens udtalelse følgende:

"(…)

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Kommentarer til klagen
I klagens pkt. 1 anføres det, at der var tale om en klar fejl, at fusionen ikke blev gennemført som en skattepligtig fusion.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at det fremgår af fusionsplanen, at den grænseoverskridende fusion gennemføres som en skattefri fusion. Dette er gentaget i protokollat for ekstraordinær generalforsamling, hvor fusionen blev vedtaget. At der herefter ageres i overensstemmelse med selskabets øverste beslutningsorgan kan ikke anses for at udgøre en klar fejl.

I klagens pkt. 3 anføres det, at:

"Bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014 ændrede derimod ikke på de hidtil gældende regler, hvorefter et fusionerende selskab frem til selvangivelsestidspunktet frit kan vælge om en fusion skal være skattefri eller skattepligtig."

Dette kan Skattestyrelsen ikke tilslutte sig.

Østre Landsret har senest ved dom af 7. januar 2020, gengivet i SKM2020.53.ØLR, fundet, at en beslutning om anvendelse af reglerne i fusionsskatteloven for en fusion, altså at den skal gennemføres efter reglerne om skattefri fusion og ikke som en skattepligtig fusion efter reglerne i selskabsskattelovens § 8 A, er et selvangivelsesvalg, som omhandlet i skatteforvaltningslovens § 30. Tilsvarende fremgår også af SKM2013.248.HR.

I SKM2020.53.ØLR gennemgås retsgrundlaget for omvalg. Heraf fremgår det bl.a., med henvisning til lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003, at:

"Udgangspunktet i disse tilfælde er, at valget er bindende for den skattepligtige, således at valget ikke senere kan ændres med virkning for skatteansættelsen. Selvangivelsen er med andre ord som udgangspunkt dispositiv, idet der dog kan ske berigtigelse af egentlige fejl."

Fristen for at give oplysning om tilvalg af at anvende reglerne i fusionsskatteloven fremgår af § 6, stk. 3:

"Oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 1 måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber. Indsendelsen af de nævnte oplysninger er en betingelse for, at lovens regler kan finde anvendelse."

Indsendelsen af oplysninger sker ved en digital indberetning af det modtagende selskab via TastSelv Erhverv.

Det er således ikke ud fra selve lovteksten muligt at udskyde beslutningen om, hvorvidt reglerne i fusionsskatteloven ønskes anvendt til fx fristen for indberetning af oplysningsskemaet.

På den baggrund er det valg, der træffes i forbindelse den digitale indberetning et dispositivt valg.

Skattestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at det fremgår af fusionsplanen, at den grænseoverskridende fusion gennemføres som en skattefri fusion. Dette er utvetydigt gentaget i protokollatet for den ekstraordinære generalforsamling, hvor fusionen blev endeligt vedtaget. Den ekstraordinære generalforsamling er planlagt og afholdt med ét eneste formål - nemlig at vedtage den lodrette skattefri fusion.

En fusion er som hovedregel skattepligtig for selskaberne og selskabsdeltagerne. Efter selskabsskattelovens § 8 A, stk. 1 anses en skattepligtig fusion for at være gennemført på tidspunktet for fusionens endelige vedtagelse i samtlige de fusionerende selskaber.

Beskatning efter fusionsskattelovens regler er et tilvalg, der aktivt skal foretages. Dette kan udledes af fusionsskattelovens § 1, stk. 1, hvorefter selskaberne har adgang til beskatning efter reglerne i loven. Selskabsdeltagerne skal i så fald også beskattes efter reglerne i loven jf. stk. 2. Det aktive valg sker i forbindelse med det modtagende selskabs digitale indberetning.

Selskabets repræsentant skriver i en mail fra den 25. september 2018, bl.a. at:

"Efterfølgende har Selskabets skatterådgivere imidlertid gjort Selskabet opmærksom på, at Selskabet ved en skattefri fusion vil miste Selskabets fremførbare skattemæssige underskud.  Selskabet har derfor besluttet, at fusionen skal gennemføres som en skattepligtig fusion for Selskabet og ønsker at indgive selvangivelse for indkomståret 2017 i overensstemmelse hermed (idet jeg bemærker, jf. nedenfor, at der endnu ikke er indgivet selvangivelse for indkomståret 2017)."

Selv om der eventuelt ville have været grundlag for omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, ville muligheden for omvalg således reelt være afskåret, allerede fordi det af fusionsdokumenterne fremgår, at fusionen er besluttet gennemført som en skattefri fusion, hvilket må anses for selskabsretligt bindende.

Sekundært er det i øvrigt skattestyrelsen opfattelse, at når et selskabs øverste beslutningsorgan har truffet beslutning om at gennemføre en fusion som en skattefri fusion, så kan selskabets ledelse ikke egenhændigt vælge at foretage en anden disposition.

(…)"

Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af Skatteankestyrelsens indstilling
Af Skattestyrelsens udtalelse af 30. oktober 2023 fremgår følgende:

"(…)

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev af 20. oktober 2023 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Klagesagen vedrører spørgsmålet om H1 A/S har foretaget et bindende valg af fusionen som en skattefri fusion, herunder om det er med rette, at Skattestyrelsen har afslået anmodningen om ændring af fusionen fra skattefri til skattepligtig.

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Skattestyrelsen har ingen yderligere bemærkninger til klagen og henviser i det hele til Skattestyrelsens udtalelse af 8. april 2020.

(…)"

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om Selskabet ved beslutningen om at gennemføre en skattefri fusion, i hvilken forbindelse der i overensstemmelse hermed er indsendt dokumenter til Skattestyrelsen efter fusionsskattelovens § 6, stk. 3, har foretaget et bindende selvangivelsesvalg, og om der er mulighed for at ændre valget til, at fusionen skal anses skattepligtig for at bevare de underskud, der fortabes ved valg af fusionen som skattefri. 

Retsgrundlaget
Ved fusion mellem et selskab, der er hjemmehørende her i landet, og et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens § 15, stk. 2-4. Det fremgår af fusionsskattelovens § 15, stk. 1.

Ophører et i udlandet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed, ved fusion med et her hjemmehørende selskab, finder reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 tilsvarende anvendelse. Det fremgår af fusionsskattelovens § 15, stk. 2.

Skatteministeren kan, efter indstilling fra Skatterådet, fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal tilvejebringes i tilfælde af fusion af det modtagende selskab til brug for told- og skatteforvaltningen. Det fremgår af fusionsskattelovens § 6, stk. 2.

Skatteministeren har ved bekendtgørelse nr. 1003 af 6. september 2014 fastsat regler i medfør af fusionsskattelovens § 6, stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for skattefri fusioner, der er vedtaget den 1. oktober 2014 eller senere. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2.

Det er en betingelse for at anvende fusionsskattelovens regler, at dokumenterne, der er nævnt i fusionsskattelovens § 6, stk. 1 og 2, indsendes senest én måned efter den dag, hvor fusionen er vedtaget. Overholdes fristen ikke, fortabes retten til at anvende fusionsskattelovens regler. Det fremgår af fusionsskattelovens § 6, stk. 3.

Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne underskud fra tidligere år, kan dette underskud ikke bringes til fradrag ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Det fremgår af fusionsskattelovens § 8, stk. 6. 

Den tidligere bestemmelse om selvangivelsesomvalg i skattestyrelseslovens § 37 D byggede på betænkning nr. 1426/2003 afgivet af Fristudvalget om frist- og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet. Det fremgår af betænkningen, at valget om at anvende reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 om skattefrie fusioner på fusionen af selskaberne er et selvangivelsesvalg, jf. afsnit 5.3.1, jf. bilag 2 til betænkningen. 

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har den 5. december 2017 på en ekstraordinær generalforsamling besluttet at gennemføre en skattefri fusion. Det fremgår således af protokollatet for den ekstraordinære generalforsamling, at det med henvisning til fusionsplanen blev konstateret, at fusionen som hovedvilkår indebar, at den blev gennemført som en skattefri fusion, og at generalforsamlingen herefter enstemmigt besluttede at tiltræde og endeligt gennemføre fusionen på de anførte vilkår.

Fusionen blev indberettet i Skattestyrelsens TastSelv-system den 18. december 2017 med skattemæssig virkning fra den 1. januar 2017. Der er dermed sket rettidig indsendelse af de relevante oplysninger i henhold til fusionsskattelovens § 6, stk. 3.

Selskabets valg af, at fusionen skal være skattefri for Selskabet, og indsendelsen af dokumenter til Skattestyrelsen efter fusionsskattelovens § 6, stk. 3, i forbindelse hermed er et bindende selvangivelsesvalg for Selskabet for indkomståret 2017.

I tilfælde, hvor en skatteansættelse er afhængig af, at den skattepligtige træffer et bestemt valg i forhold til skattemyndighederne, er udgangspunktet, at valget er bindende for den skattepligtige, således at valget ikke senere kan ændres med virkning for skatteansættelsen, jf. SKM2021.16.HR.

Selskabets indberetning af den skattefrie fusion i henhold til fusionsskattelovens § 6, stk. 3, til TastSelv Erhverv den 18. december 2017 var i overensstemmelse med vedtagelserne i de respektive selskaber og var efter det oplyste ikke behæftet med fejl. Indsendelsen af oplysningerne og dermed valget af den skattefrie fusion kan derfor ikke berigtiges som følge af en fejl, jf. SKM2013.248.HR.

Det er efter skatteforvaltningslovens § 30 muligt at ændre valg af selvangivelse, såfremt visse betingelser herfor er opfyldt.

Selskabets repræsentant har ikke anmodet om selvangivelsesomvalg, og der foreligger ikke ved den påklagede afgørelse en stillingtagen hertil fra Skattestyrelsen som første instans. Landsskatteretten kan derfor ikke tage stilling til muligheden for selvangivelsesomvalg, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.