Straf – kildeskat – moms – fiktive fakturaer – sort løn – skraldespandsselskaber – forsøg


Dato for udgivelse	06 Feb 2024 15:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	20 Dec 2022 09:12
SKM-nummer	SKM2024.75.ØLR
Myndighed	Østre Landsret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	S 2-16680/2020 og S-2195-21
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Straf
Overemner-emner	Straf
Emneord	Straf, kildeskat, moms
Resumé	Københavns Byret Som forhold 1 var T1, T2, T3 og T5 tiltalt for momssvig af særlig grov karakter, ved for perioden den 4. august 2015 til den 31. december 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse mellem T1 som reel leder af et selskab, T5 som registreret direktør, en person hvis sag var særskilt afgjort, samt T3 og T2 som driftsansvarlige og udbetaler af sorte lønninger, som led i driften af selskabet, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet købsmomsen blev angivet til 1.149.896 kr., uagtet at købsmomsen rettelig var 305.035 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 844.861 kr. i moms eller led nærliggende risiko herfor. Som forhold 1a var T1, T3, T4 og T5 tiltalt for forsøg på momssvig af særlig grov karakter, ved for perioden den 1. april 2016 til den 27. januar 2016, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse mellem T1 som reel leder af selskabet, T4 som registreret direktør, en person hvis sag var særskilt afgjort, T5 som medansvarlig for den daglige drift samt T3 som medansvarlig for den daglige drift og som udbetaler af sorte lønninger, som led i driften af selskabet, at have haft til hensigt at undlade at opfylde pligten til angivelse af korrekt momstilsvar for 2. kvartal 2016, hvilket forsøg dog mislykkedes, idet de tiltalte blev anholdt, alt hvorved statskassen risikerede at lide et tab på i alt 615.925 kr. i moms. Som forhold 2a var T1, T3 og T5 tiltalt for kildeskattesvig af særlig grov karakter ved for perioden den 4. august 2015 til den 31. maj 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, T1 som reel daglig leder, T5 som registreret direktør frem til den 13. marts 2016 og herefter som fortsat medansvarlig for den daglige drift, en person, hvis sag var særskilt afgjort, og T3 som medansvarlig for den daglige drift og som udbetaler af sort løn, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som led i driften af selskabet, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, alt hvorved statskassen blev unddraget i alt 3.879.992 kr. i A-skat og 613.437 kr. i arbejdsmarkedsbidrag eller led nærliggende risiko herfor. Som forhold 2b var T2 tiltalt for kildeskattesvig af særlig grov karakter, ved for perioden den 4. august 2015 til den 29. februar 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de i forhold 2a nævne personer, med T2 som medansvarlig for den daglige drift, herunder som udbetaler af sort løn, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som led i driften af selskabet, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, alt hvorved statskassen blev unddraget 2.913.367 kr. i A-skat og 460.611 kr. i arbejdsmarkedsbidrag eller led nærliggende risiko herfor. Som forhold 2c var T4 tiltalt for kildeskattesvig af særlig grov karakter, ved for perioden den 1. marts 2016 (med angivelsesfrist for marts måned den 10. april 2016) til den 31. maj 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, som registreret direktør, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med T1 som reel daglig leder, en person, hvis sag var særskilt afgjort, T5 som medansvarlig for den daglige drift samt T3 som medansvarlig for den daglige drift og som udbetaler af sort løn, og med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som led i driften af selskabet, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, alt hvorved statskassen blev unddraget 966.624 kr. i A-skat og 152.825 kr. i arbejdsmarkedsbidrag eller led nærliggende risiko herfor. Som forhold 2d var T1, T3, T4 og T5 tiltalt for forsøg på kildeskattesvig af særlig grov karakter, ved for perioden den 1. juni 2016 til den 27. juni 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse mellem T1 som reel daglig leder, T4 som registreret direktør, en person, hvis sag var særskilt afgjort, T5 som medansvarlig for den daglige drift samt T3 som medansvarlig for den daglige drift og som udbetaler af sort løn og med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som led i driften af et selskab, at have haft til hensigt at undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, alt hvorved statskassen risikerede at lide et tab på i alt 177.122 kr. i A-skat og 28.003 kr. i AM-bidrag. Som forhold 3-5 var T1 tillige tiltalt for overtrædelse af våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer, ved at have været i besiddelse af en funktionsdygtig omdannet gas- og signalpistol med dertilhørende 2 stk. ammunition, at have båret en låsbar foldekniv med en bladlængde på 5 cm i sin højre lomme, samt have været i besiddelse af 71,52 g hash, 16,65 g hash samt 1,27 g kokain til eget brug. Som forhold 6 var T5 tillige tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2. T1 forklarede, at han spillede en underordnet rolle i selskabet, og at det i virkeligheden var T5, der drev selskabet og gav instrukser, og det var ikke T1's ansvar, at medarbejderne fik udbetalt løn. Forhold 1. Byretten fandt T1 og T5 skyldige i forhold 1. Retten fandt det bevist, at T1 var den reelle leder af selskabet, og T5 var direktør og indehaver af virksomheden i gerningsperioden og var den, der rent faktisk foretog indberetning af moms. T2 og T3 frifandtes for forhold 1, da der ikke var ført bevis for, at de havde haft noget at gøre med momsindberetningerne. Forhold 1a. T1, T4 og T5 blev fundet skyldige i forhold 1a for overtrædelse af momsloven, men frifandtes for overtrædelse af straffelovens § 289. T3 blev frifundet for forhold 1a med samme begrundelse som i forhold 1. Forhold 2a og 2b. Retten fandt det ikke godtgjort, at der var tale om udbetaling af sort løn svarende til de beløb, der var betalt af selskabet på de fiktive fakturaer og henså herved til, at der ikke var udarbejdet pengestrømsanalyser vedrørende alle selskabets indbetalinger til de øvrige selskaber. Retten skønnede, at der vedrørende forhold 2a i hvert fald var tale om sort løn for ca. 1.500.000 kr., og dermed en unddragelse af A-skat på ca. 800.000 kr. og en unddragelse af AM-bidrag på ca. 118.000 kr. Retten fandt på den baggrund T1 og T4 skyldige i kildeskattesvig af særlig grov karakter vedrørende det af retten skønsmæssigt fastsatte beløb, og T3 skyldig i medvirken hertil. Vedrørende forhold 2b fastsatte retten skønsmæssigt på samme grundlag som under forhold 2a den udbetalte sorte løn til 660.000 kr. og den unddragne skat heraf til 363.000 kr. og AM-bidrag til 52.000 kr. Retten fandt på den baggrund T2 skyldig i medvirken til overtrædelse af kildeskatteloven men frifandt for overtrædelse af særlig grov karakter, idet retten fandt, at han var medansvarlig for den daglige drift, men han havde aktivt og selvstændigt medvirket til, at man undlod at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Forhold 2c. T4 frifandtes for forhold 2c, idet retten ikke fandt det godtgjort, at han som registreret direktør som led i driften af selskabet havde haft forsæt til eller havde medvirket til, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Forhold 2d. T1, T3, T4 og T5 frifandtes for forhold 2d, idet retten ikke fandt det bevist, at der havde fundet udbetalinger af sort løn sted i juni måned 2016 og dermed, at de havde haft til hensigt at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den omhandlede periode. Forhold 3,4 og 5. Retten frifandt T1 for forhold 3 og fandt T1 skyldig i forhold 4 og 5. T5 fandtes skyldig i forhold 6. T1 idømtes 1 år og 3 måneders fængsel, der blev gjort betinget, idet der var forløbet 5 år fra anholdelsen og til sagen blev afgjort i retten, uden at dette kunne tilskrives T1, og at T1 ikke tidligere var straffet. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på størrelsen af de unddragne beløb, samt at forholdene 1,1a og 2a var begået i forening med andre. Han idømtes en forhøjet tillægsbøde på 2.160.000 kr. i medfør af straffelovens § 50, stk.2, idet han som den reelle leder havde opnået et økonomisk udbytte samt konfiskation og blev frakendt retten til indtil videre at deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. T1 blev frikendt for konfiskationspåstanden vedrørende 6 effekter tilhørende tredjemand. T2 idømtes 40 dages betinget fængsel. Han frifandtes for betaling af tillægsbøde og konfiskation. T3 idømtes 6 måneders betinget fængsel samt konfiskation, men frifandtes for betaling af tillægsbøde. T4 idømtes en bøde på 70.000 kr. samt en tillægsbøde på 84.000 kr. T5 idømtes 1år og 6 måneders betinget fængsel, heraf 1 år betinget, konfiskation samt en tillægsbøde på 180.000 kr. og blev frakendt retten til indtil videre at deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Østre Landsret T1 ankede byretsdommen med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, herunder med påstand om stadfæstelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat i sagens forhold 3-5 og med påstand om frifindelse for påstandene om, at T1 skulle betale en forhøjet tillægsbøde på 2.160.000 kr., at T1 skulle frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser, samt for påstanden om konfiskation. T1 havde en subsidiær påstand om formildelse. Anklagemyndigheden påstod domfældelse efter anklageskriftet, dog således at de unddragne beløb i forhold 2a var 3.617.618 kr. i A-skat og 571.955 kr. i AM-bidrag, samt skærpelse. Landsretten fandt T1 skyldig i forhold 1, 1a, 2a og 2d, men med andre unddragelsesbeløb. T1 blev anset for reel leder af selskabet uanset selskabsregistreringer. Fakturaerne fra en lang række anførte selskaber var fiktive og uden realitet, og fakturaerne blev fratrukket ved de tiltaltes selskabs momsindberetninger. Landsretten forhøjede T1's straf til 1 år og 9 måneders fængsel, heraf 1 år og 3 måneder betinget. Landsretten henviste til, at der var tale om aktiviteter, der var udført efter nøje planlægning på en måde, der antageligvis tilsigtede at vanskeliggøre opklaring af unddragelsen ved at skjule aktiviteterne i G1-virksomhed's "hvide" økonomi, ligesom aktiviteterne var udført i forening med andre, herunder ved brug af "skraldespandsselskaber". Fængselsstraffen blev gjort delvis betinget under henvisning til den lange sagsbehandlingstid, herunder at anklagemyndigheden ikke havde redegjort for det efterforskningsmæssige behov for den tid, der medgik mellem opgørelserne fra told- og skatteforvaltningen af unddraget moms, A-skat og AM-bidrag af henholdsvis 19. april 2017 og 16. december 2019. Tillægsbøden blev forhøjet til en skærpet tillægsbøde på 4.440.000 kr. Byrettens dom om rettighedsfrakendelse og konfiskation stadfæstedes med den ændring, at 1 stk. pistol ikke konfiskeredes, mens effekter nr. 1-6 tilhørende en anden blev konfiskeret
Reference(r)	· Straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., til dels jf. § 21, samt straffelovens § 21, § 23, § 50, stk. 2, § 56, stk. 1, § 76a, stk. 4, § 77a, § 79, stk. 3, stk. 2, 2. pkt., § 89, § 235, stk. 2 og § 289, stk. 3. · Straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr.1 · Knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 (dagældende våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. 1) · Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 43.
Henvisning	Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A.C.3.2.1.8.1, afsnit A.C.3.2.1.10.1 og afsnit A.C.3.2.1.13

Københavns Byret

DOM

afsagt den 21. juni 2021 i sag SS 2-16680/2020

Parter

Anklagemyndigheden mod

T1 cpr-nummer ...11
T2 cpr-nummer ...12
T3 cpr-nummer ...13
T4 cpr-nummer ...14
T5 cpr-nummer ...15

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 18. maj 2020.

T1, T2, T3, T4 og T5 er tiltalt for

T1
T5
T3
T2

momssvig af særlig grov karakter i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for perioden den 4. august 2015 til den 31. december 2015 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse mellem T1 som reel leder af virksomheden, T5 som registreret direktør, IA, hvis sag er særskilt afgjort, samt T3 og T2 som driftsansvarlige og udbetaler af sorte lønninger, som led i driften af selskabet G1-virksomhed, CVR ...16, Y1-adresse, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet købsmomsen blev angivet til 1.149.896 kr. uagtet at købsmomsen rettelig var 305.035 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 844.861 kr. i moms eller led nærliggende risiko herfor.

1a.

T1
T4
T5
T3

forsøg på momssvig af særlig grov karakter i medfør af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. § 21, ved for perioden den 1. april 2016 til den 27. juni 2016, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse mellem T1 som reel leder af virksomheden, T4 som registreret direktør, IA, hvis sag er særskilt afgjort, T5 som medansvarlig for den daglige drift, samt T3 som medansvarlig for den daglige drift og som udbetaler af sort løn, som led i driften af selskabet G1-virksomhed, CVR ...16, Y1-adresse, at have haft til hensigt at undlade at opfylde pligten til angivelse af korrekt momstilsvar for 2. kvartal 2016, hvilket forsøg dog mislykkedes, idet de tiltalte blev anholdt, alt hvorved statskassen risikerede at lide et tab på i alt 615.925 kr. i moms.

2a.

T1
T5
T3

kildeskattesvig af særlig grov karakter i medfør af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden den 4. august 2015 til den 31. maj 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, T1 som reel daglig leder, T5 som registreret direktør frem til den 13. marts 2016 og herefter som fortsat medansvarlig for den daglige drift, IA, hvis sag er særskilt afgjort, og T3 som medansvarlig for den daglige drift og som udbetaler af sort løn, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som led i driften af selskabet G1-virksomhed, CVR ...16, Y1-adresse, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, alt hvorved statskassen blev unddraget i alt 3.879.992 kr. i A-skat og 613.437 kr. i arbejdsmarkedsbidrag eller led nærliggende risiko herfor.

2b.

kildeskattesvig af særlig grov karakter i medfør af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden den 4. august 2015 til den 29. februar 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de i forhold 2a nævnte personer, med T2 som medansvarlig for den daglige drift, herunder som udbetaler af sort løn, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som led i driften af selskabet G1-virksomhed, CVR ...16, Y1-adresse, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, alt hvorved statskassen blev unddraget 2.913.367 kr. i A-skat og 460.611 kr. i arbejdsmarkedsbidrag eller led nærliggende risiko herfor.

2c.

kildeskattesvig af særlig grov karakter i medfør af straffelovens§ 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden den 1. marts 2016 (med angivelsesfrist for marts måned den 10. april 2016) til den 31. maj 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, som registreret direktør, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med T1 som reel daglig leder, IA, hvis sag er særskilt afgjort, T5 som medansvarlig for den daglige drift, T3 som medansvarlig for den daglige drift og som udbetaler af sort løn, og med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som led i driften af selskabet G1-virksomhed, CVR ...16, Y1-adresse, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, alt hvorved statskassen blev unddraget 966.624. kr. i A-skat og 152.825 kr. i arbejdsmarkedsbidrag eller led nærliggende risiko herfor.

2d.

T1
T4
T5
T3

forsøg på kildeskattesvig af særlig grov karakter i medfør af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens§ 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 21, ved for perioden den 1. juni 2016 til den 27. juni 2016 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse mellem T1 som reel daglig leder, T4 som registreret direktør, IA, hvis sag er særskilt afgjort, T5 som medansvarlig for den daglige drift, og T3 som medansvarlig for den daglige drift og som udbetaler af sort løn med forsæt til at unddrage det offentlige skat, som led i driften af selskabet G1-virksomhed, CVR ...16, Y1-adresse, at have haft til hensigt at undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, alt hvorved statskassen risikerede at lide et tab på i alt 177.122 kr. i A-skat, og 28.003 kr. i AM-bidrag.

overtrædelse af våbenlovens§ 1, stk. 1, nr. l og 3, ved den 27. juni 2016, ca. kl. 13.00 på adressen Y2-adresse, uden politiets tilladelse, at have været i besiddelse af en funktionsdygtig omdannet gas- og signalpistol, med dertilhørende 2 stk. ammunition, der lå i en pose, som han opbevarede bag en sofa i stuen.

overtrædelse af knivlovens § 7. stk. 1, jf. § 1, (dagældende våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. l), ved den 27. juni 2016 ca. kl. 11 i et kontorlokale på adressen Y3-adresse, uden anerkendelsesværdigt formål, at have båret en låsbar foldekniv med en bladlængde på 5 cm. i sin højre lomme.

overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, if. § 2, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 43, ved den 27. juni 2016 ca. kl. 13.00 på adressen Y2-adresse, at have været i besiddelse af 71,52 gram hash, 16,65 gram hash samt 1,27 gram kokain til eget brug.

overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, ved den 27. juni 2016 ca. kl. 11.15 på adressen Y4-adresse,

• på sit MicroSD-hukommelseskort fundet i en (red.vareærke.nr.1.fjernet) tablet (koster D22) at have været i besiddelse af 155 slettede filmsekvenser indeholdende børnepornografisk materiale, herunder 46 i kategori 1, 107 stk. i kategori 2 og 2 stk. i kategori 3, og 917 slettede billeder med børnepornografisk indhold, herunder 661 stk. i kategori 1, 241 stk. i kategori 2 og 15 stk. i kategori 3, samt

• på sin (red.vareærke.nr.1.fjernet) tablet (koster D2-2) at have været i besiddelse af 569 billeder med børnepornografisk materiale, herunder 240 stk. i kategori 1, 304 stk. i kategori 2 og 25 stk. i kategori 3.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde- og fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation som følgende:

Vedr. ransagning på adressen Y3-adresse (gruppe A) I medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlægges påstand om konfiskation af følgende genstande hos T1:

1. Rukonøgle til G2-virksomhed, Y3-adresse (A4/1) 2. Ubrugt (red.mobilselskab.nr.1.fjernet) SIM-kort, (red.IMEI-nr.1.fjernet) samt håndskrevet seddel (A4/2)

3. Diverse papirer, herunder dokumenter påskrevet "G3-virksomhed", håndskrevne papirer med firmanavne, telefonnumre og emailadresser, diverse fragtbreve, håndskrevne noter om priser/kg., mv. (A4/13)

4. Bærbar PC mrk. (red.varemærke.nr.6.fjernet), serienr. (red.serienr.1.fjernet) (A4/21)

I medfør af straffelovens § 76 a, subsidiært § 75, stk. 1, nedlægges påstand om konfiskation af følgende formuegoder hos T1:

1. Sølvring med hvid sten og sølvgrene (A4/4.1) - vurdering 2.000 kr.

2. Et par øreringe og en ring i guld m. røde sten (A4/4.2) - vurdering 7.000 kr.

3. Et par øreringe med blå sten (A4/4.3) - vurdering 3.000 kr.

4. En sølvring med lilla sten (A4/4.4) - vurdering 6.000 kr.

5. En sølvhalskæde med vedhæng (En sølvhalskæde med vedhæng) (A4/4.5) - vurdering 4.000 kr.

6. En sølvring med hvid sten (A4/4.6) - vurdering 5.000 kr.

7. En sølvring med sten og guldudsmykning (A4/4.7)

8. En sølv/guldring (mangler sten) (A4/4.8) - vurdering 2.000 kr.

9. En armlænke i guld med diamant sten og mulig blå safir sten (A4/29) -vurdering 12.000 kr.

10. Et sæt øreringe, 18 karat guld med diamant sten (A4/29.1) - vurdering 5.000 kr.

11. Guldring, 18 karat med diamant sten (A4/29.2) - vurdering 5.000 kr.

Hos T1 (gruppe B)

I medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlægges påstand om konfiskation af følgende aktiver hos T1:

1. 5 x 50 euro (Kost B3/28)

2. 9000 rupees (kost B3.30.1)

3. 1330 euro (B3/30.2)

4. 9500 kr. samt 1850 euro (kost B4/1)

5. Indestående på konto X1-bankkonti, enekonto-haver T1. Spærret den 29.03.2017 kl. 09:10. Regnskabsmæssig disponibel saldo 903,03 euro.

Subsidiært nedlægges der påstand om, at retten træffer kendelse om fordeling af beslaglagt gods, jf. retsplejelovens § 807 d, stk. 2 og 3.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlægges påstand om konfiskation af følgende genstande hos T1:

1. En foldekniv med sort plastskaft med takket knivsblad på 5 cm (kost B1/1)

2. 1 stk. bronzefarvet (red.vareærke.nr.1.fjernet) mobiltelefon samt tilhørende øresnegl afmærket plantronics (kost B1/2)

3. 1 stk. micro SDHC kort (B3/7a) og 1 stk. micro SDHC kort af mrk. (red.vareærke.nr.1.fjernet) (B3/7d)

4. 1,27 gram kokain og 16,65 gram hash (kost B3/10)

5. 71,52 gram hash (B3/12)

6. 1 stk. sort ekstern harddisk, S/N: (red.S/N.nr.1.fjernet) (Kost B3/20.1)

7. En grå computertaske indeholdende diverse papirer fra den Y6-sproget bank"F1-bank", et gældsbrev på 1.6 mio., kontoudtog fra F2-bank, kontooverførsel på 195.000 F3-bank fra T1 til G4-virksomhed, diverse øvrige papirer (kost B3/26)

8. En pistol kaliber 22, mrk. (red.varemærke.nr.12.fjernet) nr. (red.ET.nr.1.fjernet), samt 2 stk. løse patroner kaliber 22 (B3./32.1)

9. En (red.vareærke.nr.1.fjernet) mobiltelefon (Kost B3/34)

10. (red.vareærke.nr.3.fjernet) bærbar (kost B4/6)

I medfør af straffelovens 76 a, subsidiært 75, stk. 1, nedlægges påstand om konfiskation af følgende formuegoder hos T1:

1. Blå æske med ring med tre blå sten i indfatningen. Påsat prismærke R021 - 4890 pund (kost B2/4)

2. Et (red.varemærke.nr.13.fjernet) herreur i sort æske, mærket (red.ur.nr.2.fjernet) (Kost B3/22)

3. Et (red.varemærke.nr.14.fjernet) herreur i beige æske med nr. (red.ur.nr.3.fjernet), kort for køb hos Y27-land forhandler den 14.10.2013, nr. (red.ur.nr.1.fjernet) (Kost B/23)

4. 1 stk. hardball/softgun pistol af mærket (red.varemærke.nr.15.fjernet) (kost B3/32)

5. Ejendom beliggende i Y5-adresse, med matrikelreference nr. (red.matrikelreference.nr.1.fjernet), hvor der i tingbog nummer to er indført navnet T1, N.I.E. nr. (red.N.I.E.nr.1.fjernet) samt tilhørende nøgler (kost B3/18 Et nøgle-bundt med 10 nøgler samt vedhæng, hvor påskrevet forskellige ting på Y6-sprog ’Garage’, ’postkasse’, ’porten’, ’Y5-adresse, ’bolig’, samt en nøglehalskæde med tre nøgler).

Subsidiært nedlægges der påstand om, at retten træffer kendelse om fordeling af beslaglagt gods, jf. retsplejelovens § 807 d, stk. 2 og 3.

I medfør af straffelovens § 77 a nedlægges påstand om konfiskation af følgende genstande hos T1:

1. 1 stk. (red.betalingskort.nr.1.fjernet) til F4-bank tilhørende IR, kortnr. F1-kortnummer, et sygesikringskort tilhørende IR CPR. nr. ...17, Y7-adresse, et sygesikringskort tilhørende IR CPR. nr. ...17, Y8-adresse, et bulgarsk kørekort tilhørende IR, visitkort G4-virksomhed, et visitkort til KA ved G5-virksomhed, et tomt Y6-sprog etui til visitkort (kost B3/9)

2. Et sygesikringskort tilhørende IR, Y8-adresse (Kost B3/17.1)

3. Et sygesikringskort tilhørende IR, Y9-adresse, (Kost B3/17.2)

4. Et bulgarsk kørekort udstedt til IR, kørekortnr. (red.kørekortnr.1.fjernet), udløbsdato 29.05.2019 (kost B17.3)

5. 1 stk. ID-kort udstedt til IR (kost B17.4).

6. Et sort ringbind indeholdende diverse papirer, herunder fakturaer sendt til IR, Y7-adresse, bilforsikring til (red.bilmærke.nr.1.fjernet), to stk. nøglekort med påskrevet 2Mer" og "Dan", kopi af pas af IE samt sygesikring, dokument fra NemId med kode til IE, NemId oplysninger til IR, lejekontrakt til Y7-adresse, og brev fra F4-bank til IE (kost B3/29).

I medfør af straffelovens § 76a, subsidiært § 75, stk. 1 nedlægges påstand om konfiskation af følgende indestående på bankkonti:

10.049,18 kr. på T1's konto X2-bankkonti i F3-bank, 19.659,00 kr. på T1's konto X2-bankkonti i F2-bank.

Hos T3 (Gruppe C)

I medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlægges påstand om konfiskation af følgende formuegoder hos T3: 1. Seddelbundt bestående af 1 x 500 kr., 14 x 100 kr. og 6 x 50 kr. (kost C1/ 8).

I medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlægges påstand om konfiskation af følgende genstande hos T3:

1. Sort computertaske med anklagemyndighedens logo indeholdende kosterC1/5 til C1/9 samt C1/12 til C1/14 (kost C1/4).

2. Diverse dokumenter udtaget af kost C1/4, herunder timeopgørelser (kostC1/5).

3. Konvolut med navn "VC" eller lignende, indeholdende 2 x 500 kr. samt1 x 200 kr. (Kost C1/6 samt C1/6.1).

4. Konvolut med navn "VD" eller lignende, indeholdende 10 x 200 kr.(Kost C1/7 samt C1/7.1).

5. Konvolut med navn "VE" eller lignende, indeholdende 2 x 200 kr. samt 1 x 100 kr. (Kost C1/9 samt C1/9.1).

6. To konvolutter med navn indeholdende penge samt p-bøde (kost C1/10).

7. Clipboard med arbejdsseddel samt samarbejdsaftale mellem G6-virksomhed og G1-virksomhed (C1/11).

8. Konvolut med navn "VF", indeholdende 1 x 500 kr., 1 x 100 kr. (kostC1/12 og C1/12.1).

9. Konvolut med navn "VG", indeholdende 1 x 500 kr., 1 x 200 kr., 1 x100 kr. og 1 x 50 kr. (kost C1/13 og C1/13.1).

10. Blå mappe indeholdende diverse papirer, vagtplaner, herunder de ovennævnte konvolutter (C1/14).

11. Diverse dokumenter, herunder vagtplaner, kontrakt på selskabslokale mv. (kost C2/1).

12. Diverse dokumenter, herunder lønsedler, ansættelsesbevis og håndskrevet note (C2/2).

13. Diverse dokumenter, herunder kvitteringer, lønseddel tilhørende IC, timeplaner m.m. (C2/6).

14. Vagtplan samt kvittering fra G7-virksomhed (C2/8)

Fsva. nr. 1 (kost C1/4), nedlægges der subsidiær påstand om konfiskation i medfør af straffelovens § 77a.

Fsva. nr. 3-6 og 8-9 (koster C1/6, C1/6.1, C1/7, C1/7.1, C1/9, C1/9.1, C1/ 10, C1/12, C1/12.1, C1/13 og C1/13.1) nedlægges der subsidiær påstand om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, og mere subsidiært at retten træffer kendelse om fordeling af beslaglagt gods, jf. retsplejelovens § 807 d, stk. 2 og 3.

Hos T5 (Gruppe D)

I medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlægges påstand om konfiskation af følgende genstande hos T5:

1. (red.vareærke.nr.1.fjernet) Tablet, (red.IMEI-nr.2.fjernet) (D2/2)

2. Mini SD kort (D2/2.1)

3. Hvid (red.vareærke.nr.2.fjernet), (red.IMEI-nr.3.fjernet) (D2/3)

4. (red.vareærke.nr.3.fjernet), SE nr. (red.serienr.2.fjernet) (D2/6)

5. G1-virksomhed lønseddel af 29. maj 2016 til IK (D2/37.3) 6. Overførselskvittering af 14. juni 2016, vedrørende overførsel til " G2-virksomhed" (D2/37.4)

7. Plastchartek med dokumenter vedrørende G2-virksomhed, herunder ejerbog,vedtægter, købekontrakt, overdragelsesaftale mv. (D2/37.5)

8. Kapitaloverdragelsesaftale af 16. marts 2016 mellem parterne T5 og G8-virksomhed, om overdragelse af kapitalandele i G9-virksomhed og alle kapitalandele i datterselskabet G1-virksomhed til en nominel værdi af henholdsvis 50.000 kr. samt 125.000 kr. (D2/37.6)

9. USB-stik af mrk. (red.vareærke.nr.4.fjernet) (D2/37.8)

10. Sort computertaske med anklagemyndighedens logo (D2/37.10) Fsva. nr. 6-7 (koster D2/37.4 og D2/37.5) nedlægges der subsidiær påstand om konfiskation i medfør af straffelovens § 77a.

Hos T2 (Gruppe E)

I medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlægges påstand om konfiskation af følgende aktiver hos T2:

1. 15.600 kr. (E2/29), fundet i kost E2/30 en kuvert indeholdende kontantersamt diverse checkblanketter i kopi

2. 21.050 kr. (E2/34)

3. 25.000 kr. (E2/37)

Subsidiært nedlægges der påstand om, at retten træffer kendelse om fordeling af beslaglagt gods, jf. retsplejelovens § 807 d, stk. 2 og 3.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlægges påstand om konfiskation af følgende genstande hos T2:

1. (red.vareærke.nr.5.fjernet) bærbar, (red.SE.nr.2.fjernet) (E2/2)

2. Konvolutter med navn bl.a. "OU", indeholdende 1450 kr. (E2/5)

3. Ringbind sort, rygmærke "Budget" (E2/7)

4. Nem-ID tilhørende IF, G10-virksomhed (E2/11)

5. Diverse dokumenter, herunder cv’er og ansøgninger (E2/21)

6. Fakturapapirer G10-virksomhed (E2/28)

7. Kuvert indeholdende diverse checkblanketter i kopi og lign. (E2/30)

8. Nem-ID til "G11-virksomhed" (E2/31)

9. Pas tilhørende IT, CPR.nr. ...19 (E2/32)

Fsva. nr. 2 (kost E2/5) nedlægges der subsidiær påstand om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, og mere subsidiært at retten træffer kendelse om fordeling af beslaglagt gods, jf. retsplejelovens § 807 d, stk. 2 og 3.

Hos T4 (Gruppe F)

I medfør af straffelovens 75, stk. 2, nedlægges påstand om konfiskation af følgende genstande hos T4:

1. F2-bank (red.betalingskort.nr.2.fjernet), udstedt til T5, kortnr. (red.kortnr.3.fjernet) (F1/4)

2. Clipboard indeholdende kapitaloverdragelsesaftale vedr. G1-virksomhed (F3/20)

3. Diverse papirer angående G1-virksomhed og G12-virksomhed (F3/22.1)

4. Nøgler samt diverse dokumenter, herunder kontrakt mellem WJ og G1-virksomhed (F3/31)

5. Diverse dokumenter, herunder vedr. G1-virksomhed (F3/22.1)

Hos G1-virksomhed (Gruppe H)

I medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlægges påstand om konfiskation af følgende aktiver hos G1-virksomhed:

1. 1.140 kr. (H1/10)

I medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlægges påstand om konfiskation af følgende aktiver hos G1-virksomhed:

1. (red.vareærke.nr.5.fjernet) Harddisk - T3s placering (H1/1)

2. (red.varemærke.nr.6.fjernet) Harddisk, serienummer (red.serienr.4.fjernet) (H1/2)

3. (red.vareærke.nr.5.fjernet) Harddisk - WJ placering (H1/3)

4. (red.vareærke.nr.5.fjernet) Harddisk - T5 placering (H1/4)

5. Diverse timesedler (H1/5)

6. Diverse timesedler, samt CV’er (H1/6)

7. (red.varemærke.nr.7.fjernet) mobiltelefon, (red.IMEI-nr.4.fjernet) (H1/7)

8. Diverse fakturaer (H1/9)

9. Jobansøgninger samt cv’er (H1/9)

10. Telefonliste over ansatte og kunder (H1/11)

11. Lønseddel til T3 (H1/12)

12. Diverse timesedler, løn og kontoudskrift (H1/13)

13. Timesedler samt små noter (H1/14)

14. (red.vareærke.nr.1.fjernet) mobiltelefon, (red.IMEI-nr.5.fjernet) (H1/15)

15. Penge/lønopgørelse for medarbejdere (H1/16)

16. Diverse timesedler (H1/17)

17. Fakturaer vedrørende G13-virksomhed (H1/18)

18. Lønsedler samt medarbejderoplysninger (H1/19)

19. Kopi af marokkansk pas tilhørende WA (H1/20)

20. Timeseddel (H1/21)

21. Kopi af sygesikringsbeviser for diverse medarbejdere, samt diverse dokumenter (H1/22)

22. Fakturaer vedr. MC (H1/23)

23. Gråt ringbind "Underleverandører, oplysninger" (H1/25)

24. Gråt ringbind "Debitor" (H1/26)

25. Diverse timesedler (H1/27)

26. Diverse dokumenter i gråt ringbind, herunder kundekontrakter, fakturaer,samarbejdsaftaler m.v. (H1/28)

27. Diverse dokumenter, herunder fakturaer, mailkorrespondance, moms mv. (H1/30)

28. Lønsedler (H1/31)

29. Diverse dokumenter, herunder ansættelseskontrakter, samarbejdsaftalermv. (H1/32)

30. Gråt ringbind "G1-virksomhed Aftaler" (H1/33)

31. Gråt ringbind "Kunder" (H1/34)

32. Diverse ansættelseskontrakter (H1/35)

33. Samarbejdsaftale med G14-virksomhed mm. (H1/36)

34. Håndskrevet notat vedr. bank og omsætning (H1/37)

35. Tomme timesedler for juni/juli 2016 vedr. diverse kunder (H1/38)

36. Diverse dokumenter vedr. G15-virksomhed (H1/39)

37. Diverse fakturaer samt lønsedler (H1/40)

38. Diverse bankdokumenter fra F2-bank (H1/41)

39. Blandede dokumenter, herunder salgsopstillinger (H1/42)

40. Diverse dokumenter fra F2-bank (H1/43)

41. Papkasse indeholdende timesedler, mailkorrespondance, oplysninger omansatte m.v. (H1/44)

42. Kasse til (red.varemærke.nr.8.fjernet), (red.IMEI-nr.6.fjernet) (H1/45)

43. Kasse til (red.varemærke.nr.8.fjernet) , (red.IMEI-nr.7.fjernet) (H1/46)

44. Ubetalte fakturaer og dokumenter vedrørende skattegæld (H1/47)

45. Nem-ID papirer samt e-mail adresser (H1/48)

46. Personalesag vedr. WM (H1/49)

47. Gråt ringbind "2016 Opsigelser + skriftlive varsler" (H1/50)

48. Gråt ringbind "U.L. Timer + fakturaer 01/01-2014 (H1/51)

49. Gråt ringbind "Løn fra august 2014 til december 2014" (H1/52)

50. Gråt ringbind "813 Timer 2015" (H1/53)

51. Gråt ringbind "Ansættelseskontrakter 2" (H1/54)

52. Gråt ringbind "Ansættelse 3" (H1/55)

53. Gråt ringbind "Ansættelse 4" (H1/56)

54. Gråt ringbind "813 Løn T5 til 30 juni 2015" (H1/57)

55. Gråt ringbind "Timer (813) 2014) (H1/58)

56. Gråt ringbind "Timer 2013" (H1/59)

57. Gråt ringbind "G32-virksomhed/DK statistik" (H1/60)

58. Gråt ringbind "Underleverandørers fakturaer, 31/10-2012, 30/9-2013 + 01/10-2013, 30.09-2014" (H1/61)

59. Gråt ringbind "813 G1-virksomhed april/maj/juni 2015" (H1/62)

60. Gråt ringbind "813 T5/feb/marts 2015" (H1/63)

61. Gråt ringbind "Kvittering" (H1/64)

62. Gråt ringbind "Ansættelsesbevis af medarbejder" (H1/65)

63. Gråt ringbind "813, Løn 2013 fra sept til dec" (H1/66)

64. Gråt ringbind "Løn T5 2014, 813" (H1/67)

65. Samarbejdsaftale ml. G1-virksomhed og G16-virksomhed samt G17-virksomhed (H1/68)

66. Tomme timesedler maj/juni 2016 (H1/69)

67. Lønsedler med medarbejdernavne heriblandt IA (H1/70)

68. Medarbejdernavne samt lønsedler (H1/72)

I medfør af straffelovens § 76 a, subsidiært § 75, stk. 1, nedlægges der påstand om konfiskation af følgende indeståender på bankkonti:

• 10.004,26 kr. på T1’s konto X2-bankkonti i F3-bank,

• 16.011,33 kr. på T1’s konto X2-bankkonti i F2-bank

Anklagemyndigheden har for så vidt angår tiltalte T1, T5 og T3 i medfør straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk. 2, nedlagt påstand om en forhøjet tillægsbøde på i alt 7.391.208 kr. (6.159.340 kr.+ 20%).

Anklagemyndigheden har for så vidt angår tiltalte T2 i medfør af straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk. 2, nedlagt påstand om en forhøjet tillægsbøde på i alt 5.062.606 kr. (4.218.839 kr.+ 20%).

Anklagemyndigheden har for så vidt angår tiltalte T4 i medfør af straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk. 2, nedlagt påstand om en forhøjet tillægsbøde på i alt 2.328.598 kr. (l.940.499 kr.+ 20%).

Anklagemyndigheden har for så vidt angår T1, T4 og T5 nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse i medfør af straffelovens § 79, stk. 3, jf. stk. 2, 2. punktum, således at de indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte Personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

De tiltalte har nedlagt følgende påstande:

Tiltalte T1 har nedlagt påstand om afvisning i sagens forhold 1, 1a, 2a og 2d under henvisning til, at IAs rolle ikke er angivet; subsidiært har tiltalte påstået frifindelse.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 3.

Tiltalte har protesteret mod berigtigelsen i forhold 4, subsidiært har tiltalte påstået frifindelse.

Ad forhold 5 har tiltalte delvis erkendt, da noget euforiserende stof var til eget brug; tiltalte kan ikke tiltræde mængden.

Ad konfiskationspåstanden har tiltalte anført, at det der tilhører tredjemand, skal udleveres til ejeren.

Tiltalte T2 har nedlagt påstand om afvisning i sagens forhold 1 og 2b under henvisning til, at tiltalte ikke var tilknyttet selskabet i den periode, subsidiært har tiltalte påstået frifindelse.

Tiltalte har protesteret mod konfiskation.

Ad konfiskationspåstanden har tiltalte anført, at det der tilhører tredjemand, skal udleveres til ejeren.

Tiltalte T3 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 1a, 2a og 2d.

Tiltalte har protesteret mod konfiskation af tiltaltes lovlige papirer i pkt.12.

Tiltalte T4 har nægtet sig skyldig i forhold 1a, 2c og 2d. Tiltalte har ingen bemærkninger til påstanden om konfiskation, såfremt det kan ske uden processuel skadevirkning.

Tiltalte T5 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 1a, 2a og 2d.

Tiltalte har erkendt, at de i forhold 6 beskrevne billeder og slettede filmsekvenser og slettede billeder var på hans hukommelseskort og (red.vareærke.nr.1.fjernet) Tablet, men at der er tale om en situation som beskrevet i straffelovens § 89. Anklagemyndigheden har erklæret sig enig heri.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

Kurator i G1-virksomhed under konkurs har ikke protesteret mod konfiskation af effekter beslaglagt ved ransagning på G1-virksomhed´kontor den 27. juni 2021 og som tilhører G1-virksomhed.

Sagens omstændigheder.

G9-virksomhed

Af selskabsrapport af 18. juni 2016 fremgår, at selskabet er stiftet 10-062015 af KR, at ejer er G8-virksomhed, og tidligere ejer: T5. T4 indtrådt 14-03-2016 i direktionen. Tidligere direktør: T5 fra 04-08-2015 til 14-03-2016.

G1-virksomhed

Af selskabsrapport af 18. juni 2016 fremgår at selskabet er stiftet 10-07-2007 af KR, at ejer er G9-virksomhed.

Formål: At drive erhverv som vikarbureau. T4 er indtrådt i direktionen den 14-03-2016. Tidligere direktion: T5 fra 04-08-2015 til 14-03-2016. Adresse: Y1-adresse. Der er ingen oplysninger om antal ansatte.

Ad forhold 1 og forhold 1 a: Momssvig af særlig grov karakter og forsøg herpå:

SKAT har efter begæring af SØIK gennemgået G1-virksomhed' bankkonto i F2-bank for perioden 1. august 2016 - 30. juni 2016 og har konstateret, at G1-virksomhed har overført i alt 8.382.873 kr. til følgende:

G18-virksomhed 1.960.206,25 kr.

G15-virksomhed 1.079.136,55 kr.
G19-virksomhed 2.326.318,75 kr.

G20-virksomhed 2.478.686,69 kr.

G21-virksomhed 38.525,00 kr.

G22-virksomhed 500.000,00 kr.

I alt 8.382.873,24 kr.

Overførslerne er sket på grundlag af fakturaer, som fremtræder udstedt af de enkelte selskaber og som er inklusiv moms.

Anklagemyndigheden gør gældende, at disse fakturaer udstedt af de ovennævnte selskaber er uden realitet i virkeligheden.

SKAT har beregnet, at for perioden 1. august - 31. december 2015 er der på grundlag af disse fakturaer af G1-virksomhed fratrukket for meget købsmoms med 844.861 kr. (fakturabeløb i alt 4.224.305 kr. incl. moms, købsmoms heraf 844.861 kr.), samt for 2. kvartal 2016 er ville der være blevet fratrukket for meget købsmoms med 615.925 kr.

G1-virksomhed har indgivet momsangivelse for 3. og 4. kvartal 2015. G1-virksomhed har ikke indgivet momsangivelse for 1. kvartal og fristen for indberetning af moms for 2. kvartal 2016 var ikke udløbet, da der blev foretaget anholdelser den 27. juni 2016. SKAT har derfor udarbejdet en foreløbig ansættelse heraf. SKAT’s foreløbige ansættelse af momstilsvar for 2. kvartal er fratrukket ved beregningen af de 615.925 kr. ad forhold 1a.

Der henvises i øvrigt til JP forklaring i retten samt opgørelse af 19. april 2017 samt yderligere specifikation af 16. december 2019 med tilhørende bilag.

Om de ovennævnte selskaber foreligger følgende oplysninger iht. selskabsrapporter og skrivelser fra SKAT:

G18-virksomhed stiftet 27-06-2014, stifter LA, ejer PC, adresse Y10-adresse. s157 Af skrivelse af 1. juni 2016 fra SKAT til SØIK fremgår: "Virksomheden er tvangsafmeldt for moms, AM-bidrag og A-skat den 12. maj 2015, da SKAT ikke har kunnet komme i kontakt med selskabet.

Kædesvigssag: SKAT har udsendt afgørelse den 18. september 2015, på baggrund af modtagne kontroloplysninger i form af selskabets bankkontoudtog og enkelte fakturaer. SKAT har konstateret, at der er indgået omkring 12,1 millioner kr. på selskabet bankkonto i perioden 2. september 2014 til 24. april 2015 uden at selskabet har angivet moms heraf. SKAT har forhøjet selskabet med kr. 2.321.240 vedr. moms."

G15-virksomhed stiftet 23-01-2015 adresse Y11-adresse, stifter og ejer PM. Hovedbranche: (red.branchebeskrivelse.nr.4.fjernet). Ifølge oplysning fra Skattestyrelsen er der ingen lønoplysninger for indkomståret 2015 og 2016.

Af skrivelse af 31. maj 2016 fra SKAT til SØIK fremgår: "Kædesvigssag: Der er en igangværende sag hos SKAT, der er startet på baggrund af oplysninger modtaget fra Sydsjællands politi.

SKAT har udsendt forslag den 25. maj 2016 vedr. forhøjelse af moms med kr. 183.900 og A-skat samt AM-bidrag med kr. 509.134. Forhøjelsen vedrører bl.a. fradragsnægtelse for moms vedrørende fiktive fakturaer.

Selskabet har været registreret med pligterne moms siden 23. Januar 2015 og A-skat samt AM-bidrag siden 28. februar 2015."

G19-virksomhed binavn: G19-virksomhed: stiftet 28-02-2014 adresse Y12-adresse, ejer PD.

Af skrivelse af 29. marts 2021 fra Skattestyrelsen til SØIK fremgår "Kædesvigssag: SKAT har udtaget selskabet til kontrol på baggrund af selskabet kun har angivet 0 kr. i moms for 1. kvartal 2015 i perioden 2. kvartal 2015 til 4. kvartal 2016 har selskabet ikke angivet moms. Skattestyrelsen har foreløbigt fastsat moms til 8.000 kr. pr. kvartal i 2. til 4. kvartal 2016. Selskabet har ikke reageret på Skattestyrelsens henvendelse den 8. marts 2016. På baggrund af bevægelserne på selskabets bankkonti samt fakturaer har SKAT anset fakturaerne der er udstedt af G19-virksomhed for værende fiktive og har opkrævet moms efter momslovens §46, stk. 7 på i alt 7.056.159 kr.

Selskabet har været registreret med pligterne moms siden 28. februar 2014 til 11. december 2017 og A-skat samt Am-bidrag siden 28. februar 2014 til 11. december 2017. Ifølge oplysning fra Skattestyrelsen er der ingen lønoplysninger for indkomståret 2015 og 2016.

Af G19-virksomhed konto i F3-bank fra 29.10.2015 - 13.11.2015 fremgår 7 overførsler den 13.11. fra G1-virksomhed på i alt ca. 1,5 mio. kr. samt 2 overførsler fra G19-virksomhed til G23-virksomhed den 11.1. på ialt 380.000 kr."

G20-virksomhed stiftet 13-07-2015 adresse Y13-adresse. stifter PH; email (red.email.nr.1.fjernet) Direktion: PA, Y14-adresse.

Hovedbranche; (red.branchebeskrivelse.nr.5.fjernet).

Ifølge oplysning fra Skattestyrelsen ad indkomståret 2015 var der en A-indkomst på 454.512 kr. iht. 14 oplysningssedler og for perioden 1-1-206-6-6-2016 en A-indkomst på 374.322 kr.

Af skrivelse af 6. juni 2016 fra SKAT til SØIK fremgår:

"Momskarruselsag: SKAT har foretaget uanmeldt kontrol på virksomhedsadressen den 11. maj 2016. Adressen var et slags kollegium med en masse værelser. De fleste værelser var beboet af personer af udenlandsk herkomst. På virksomhedsadressen var ingen at træffe. Adressen var beboet af PP, som fremgik af postkassen og værelsesdøren. På postkassen eller værelsesdøren var ingen angivelse af virksomhedsnavn eller virksomhedslogo.

Selskabet har fortaget EU køb af frosne kyllinger for 2,8 mio. kr.

Selskabet har angivet moms i 4. kvartal 2015 på kr. 2.035 og har angivet A-skat og AM-bidrag i både 2015 og 2016 men har ikke indbetalt beløbene til SKAT. SKAT har udsendt afgørelse den 30. maj 2016 vedr. tvangsafmeldelse af selskabet for moms. Direktøren PA er fraflyttet Y27-land i marts måned 2016.

Selskabet har været registreret med pligterne moms i perioden 1. november 2015 til og med pligterne AM-bidrag og A-skat i perioden 1. oktober 2015 til." Ifølge Statsadvokatens rapport af 22. juni 2016 foregår en efterforskning vedr. PA for mistanke om groft moms- og skattesvig. Det fremgår at han ifølge folkeregisteret indrejste i Y27-land den 24. august 2015 og udrejst den 1. marts 2016, samt at han havde oprettet private bankkonti i minimum 7 banker. Der er indgivet 11 hvidvaskindberetninger vedr. disse konti. Politiet mistænker PA for at være "stråmand." (og at det ikke er ham selv, der disponerer over de mange konti og hæver penge i automater).

Af kontoudskrift af PAs "Basiskonto Plus G20-virksomhed fra 4. april 2016 og 19. april 2016 og 2. maj fremgår, at der er bevægelser på kontoen, herunder indkøb, efter den registrerede udrejsedato for PA."

G21-virksomhed stiftet 10-04-2012 adresse Y15-adresse. Stifter

IF. I perioden 30-04-2014 til 18-09-2016 hed selskabet G21-virksomhed. I den periode havde selskabet adresse Y16-adresse. I perioden 01-06-2014 - 26-08-2016 var T2 medlem af direktionen. Fra 13-12.13 - 16-1-2017 var selskabets revisor: PG, statsautoriseret revisionsanpartsselskab.

Selskabets formål er at drive mandskabsudlejning og dertil relaterede virksomhed. Ifølge oplysning fra Skattestyrelsen er der ingen lønoplysninger for indkomståret 2015 og 2016.

Selskabet har angivet udgående og indgående moms for perioden 1.1.2015 - 31.12.2016.

Selskabet er opløst efter konkurs i 2017

Af skrivelse af 9. april 2021 fra Skattestyrelsen til SØIK fremgår:

"Skattestyrelsen har takseret (skønsmæssigt ansat) selskabets indkomst for indkomstårene 2015 og 2016 således:

2015 95.000 kr. 2016 102.000 kr. da selskabet ikke har indsendt nogen selvangivelse til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt ansat selskabets momstilsvar for 2. halvår 2016 til 34.000 kr. Selskabet har ikke angivet nogen løn, A-skat og AM-bidrag til Skattestyrelsen i hverken 2015 eller 2016.

Selskabet har været registreret med følgende pligter: Selskabsskat fra 10. april 2012 til 29. september 2017, Kvartals moms 10. april 2020 til 31. december 2014, Halvårlig moms

1. Januar 2015 til 18. september 2016, A-skat og Am-bidrag 1. august 2012 til 10. april 2017"

G22-virksomhed stiftet den 31-01-12, adresse Y17-adresse, stifter G25-virksomhed, ejer uoplyst 31-08-2017 under opløsning jf. selskabslovens § 225.

Ifølge skattestyrelsen er der ingen lønoplysninger for indkomståret 2015 og 2016

Af skrivelse af 30. marts 2021 fra Skattestyrelsen til SØIK fremgår: "

Kædesvigssag: SKAT har udtaget selskabet til kontrol på baggrund af selskabet kun har angivet moms for 1. kvartal 2016 på 151.586 kr. og Skattestyrelsen har foreløbigt fastsat selskabets momstilsvar til 304.000 kr. for 2. kvartal 2016 pga. manglende angivelse. Skattestyrelsen har med udgangspunkt i selskabet bankkonti og fakturaer modtaget fra (red.regnskabsprogram.nr.1.fjernet) forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. kvartal 2016 til 2. kvartal 2016 med i alt 183.518 kr.

Skattestyrelsen har været på udgående kontrol på selskabets adresse den 4. juli 2016, men døren var låst og selskabets navn fremgik ikke af postkassen.

Skattestyrelsen indkaldte forgæves selskabet til møde den 11. august 2016.

Skattestyrelsen sendte rekommanderet underretning om tvangsafmeldelse af selskabets pligter vedr. moms, A-skat og Am-bidrag den 7. oktober 2016 til selskabet og via skattemappen til ejer/direktør PS. Det rekommanderet brev kom retur med bemærkning "ikke afhentet". Selskabet blev der med afmeldt for pligterne moms, Askat og Am-bidrag den 7. oktober 2016.

Selskabets moms er foreløbigt fastsat for 3. og 4. kvartal 2016, da selskabet ikke har indsendt momsangivelser.

Selskabet har været registreret med pligterne moms siden 31. Januar 2012 til 7. oktober 2016 og A-skat samt Am-bidrag siden 1. marts 2012 til 7. oktober 2016." Derudover er der dokumenteret følgende:

G23-virksomhed: stiftet 21-04-2015 adresse Y18-adresse, stifter og ejer: PV

Af skrivelse af 1. juni 2016 fra SKAT til SØIK fremgår: "Kædesvigssag: SKAT har udtaget selskabet til kontrol på baggrund af modtagne kontroloplysninger i form af fakturaer fra 3 af selskabets kunder.

Selskabet har ikke angivet moms og selskabet er ikke registreret med pligterne v A-skat og AM-bidrag. Hvilket umiddelbart ikke stemmer overens med, at det, som selskabet har faktureret ifølge de modtagne fakturaer, er mandskabstimer.

Med udgangspunkt i dette har SKAT indkaldt regnskabsmaterialet fra selskabet den 10. maj 2016.

G26-virksomhed stiftet 23-01-2015 adresse Y11-adresse.

stifter PN
Hovedbranche: (red.branchebeskrivelse.nr.4.fjernet).

Ifølge oplysning fra Skattestyrelsen er der ingen lønoplysninger for indkomståret 2015 og 2016.

Af skrivelse af 31. maj 2016 fra SKAT til SØIK fremgår: "Kædesvigssag: SKAT har udsendt afgørelse den 31. maj 2016, på baggrund af modtagne kontroloplysninger i form af fakturaer samt selskabets bankkontoudtog.

SKAT har konstateret, at der er indgået omkring 12,4 millioner. kr. på selskabets bankkonto i perioden 3. til 4. kvartal 2015, uden at selskabet har angivet moms heraf.

SKAT har forhøjet selskabet med kr. 2.495.982 i moms.

Selskabet har været registreret med pligterne moms siden 23. Januar 2015 og A-skat samt AM-bidrag siden 28. februar 2015.

G12-virksomhed stiftet 05-04-2016 adresse Y19-adresse. Ejer G8-virksomhed, reelle ejere samt direktion PE.
Formål: drive virksomhed som investerings- og finansieringsselskab, samt indenfor formidling, handel, rådgivningfabrikation, ejendomme mv.

Den 5. april 2016 indtrådte tiltalte T4 i direktionen og udtrådte 14. Januar 2021.

Af skrivelse af 9. april 2021 fra Skattestyrelsen til SØIK fremgår:

"Der har ikke været nogen administrative sager hos Skattestyrelsen.

Selskabet har været registreret med pligten selskabsskat fra 5. april 2016 og frem.

Selskabet har ikke været registreret med pligterne moms, A-skat og Am-bidrag"

Der er endvidere dokumenteret fotos af alle selskabernes adresser hentet fra (red.varemærke.nr.9.fjernet) i 2021.

Ad forhold 2a, 2b, 2c, 2d, kildeskattesvig af særlig grov karakter og forsøg herpå:

SKAT's beregning af de unddragne beløb vedrørende A-Skat og AM- bidrag bygger på den forudsætning, at de 8.382.873,24 kr., jf. forhold 1 og 1 a, som er overført til de 6 selskaber, eksklusiv købsmoms er anvendt af G1-virksomhed til betaling af løn til ansatte i perioden 4. august 2015 til 27. juni 2016, uden at man har indeholdt A-skat og AM bidrag (sort løn). De beløb, der er anvendt til betaling af sort løn er af SKAT beregnet til 3.379.444 kr. for 4. august 2015 - 31. december 2015 og for 1. Januar 2016 til 31. maj 2016 til kr. 3.808.524 kr. samt 480.000 kr. vedr. G12-virksomhed i alt 7.667.968 kr. samt for perioden 1. juni 2016 - 27. juni 2016 kr. 350.043 kr, i alt 8.018.011 kr.

Af en pengestrømsanalyse udarbejdet af SKAT vedr. G15-virksomhed fremgår:

"G1-virksomhed har overført 1.079.136 kr. til G15-virksomhed i perioden 13. oktober 2015 til 30. oktober 2015 markeret med gult på bilag 1 og 2, som betaling for udlejning af arbejdskraft i alt 5.887 timer jf. bilag 4 til 10.

Af G15-virksomhed's bankkontoudtog bilag 2 fremgår det, at de eneste indbetalinger på selskabets bankkonto, kommer fra G1-virksomhed. G15-virksomhed har overført 1.019.000 kr. i samme periode 14. oktober 2015 til 30. oktober 2015 til selskabet G26-virksomhed cvr. nr. ...18 jf. bilag 2 og 3 markeret med orange.

På G26-virksomhed's bankkonto er der i perioden 11. august 2015 til 10. november 2015 indgået i alt 9.914.976 kr. inklusiv 1.019.000 kr. fra G15-virksomhed (bilag 3), der oprindeligt kommer fra G1-virksomhed. Saldoen den 10. november 2015 på G15-virksomhed's bankkonto udgør 700.739 kr. I samme periode har G26-virksomhed overført 8.892.987 kr. til udlandet (bilag 11).

Konklusion:

Af beløbet 1.079.136 kr. der er overført til G15-virksomhed går 1.019.000 kr. direkte igennem dette selskab og videre til selskabet G15-virksomhed.

Beløbet fra G1-virksomhed skulle være betaling for mandskabsudlejning 5.887 timer til rengøring og kantineassistance ifølge fakturaer fra G15-virksomhed jf. bilag 4 til 10. G26-virksomhed der i sidste ende har modtaget pengene skulle således have anvendt en større del af beløbet til lønninger. Dette ses ikke at være tilfældet, da selskabet har overført 8.892.987 kr. jf. bilag 11 til udenlandske bankkonti svarende til 89,7 % af samtlige indbetalinger på selskabet bankkonto...."

SKAT har til SØIK udarbejdet en liste over indberettede lønoplysninger for ansatte i G1-virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016. På listen er 128 navne og med angivelser af deres opgivne indkomst for hhv. 2015 og 2016. Tiltalte T5 og tiltalte T3 fremgår af listen, samt IA, IA, og KR vedr. 2015.

Der henvises i øvrigt til JP forklaring i retten samt opgørelse af 19. april 2017 samt yderligere specifikation af 16. december 2019 med tilhørende bilag.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte T1, T3, T4 og T5, samt vidnerne IA, WJ, og PV og specialkonsulenthos SKAT JP. Tiltalte T2 har ikke ønsket at afgive forklaring. PDs vidneforklaring til retsbogen i anden sag er dokumenteret.

Tiltalte T1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Tiltalte T1 forklarede vedrørende forhold 1-2 bl.a., at han har en gymnasieluddannelse og efterfølgende gennemførte han et par semestre på Y20-skole, men han fuldførte ikke uddannelsen. Herefter kom ud på arbejdsmarkedet. Han husker ikke datoen for, hvornår han startede i G1-virksomhed, men det var i 2015 eller 2016. Hans arbejdsopgaver var primært kundeservice, kvalitetskontrol og damagecontrol. Tiltalte skulle opretholde kvalitetsniveauet. Han fik feedback fra medarbejderne. Det foregik primært telefonisk. Hvis der var udfordringer, fortalte han de ansatte, hvordan det skulle gribes an. Han var ikke fast på kontoret. Han var mere tilgængelig på telefon. Tiltalte var også på kontoret og ude på arbejdspladserne, og havde drøftelser med de ansvarlige hos kunderne. Tiltalte vil sige, at han havde et ansvar overfor medarbejderne i G1-virksomhed. Tiltalte var selv ansat. Der foregik rigtig meget ude på pladserne: folk blev syge, der var de forkerte rengøringsmidler, gulvene blev slebet forkert og med efterfølgende erstatningssager. Tiltalte tror, at det var T5, der i sin tid ansatte ham. Tiltalte blev tilbudt jobbet af IA, så vidt tiltalte husker. IA ringede til tiltalte og spurgte, om tiltalte var interesseret i et arbejde og fortalte, hvad firmaet bestod af, og hvad arbejdet gik ud på. Han kendte IA forud for ansættelsen men husker ikke, hvordan han lærte ham at kende. Det var gennem nogle andre. T5 var direktør, og var derfor inde over hans ansættelse. Han husker ikke, om han havde en ansættelsessamtale med T5.

På G1-virksomheds kontor var T5, IA og T3, da tiltalte startede. Han husker ikke, om T2 var der fra start, men han har været på kontoret. Han blev delvist sat ind i andres arbejdsopgaver, men tiltalte havde rigeligt at se til. tiltalte havde sit eget arbejdsområde, herunder bl.a.; vedligeholde pladserne, "brandslukning", og konflikthåndtering. Han skulle forøge kvalitetsniveauet i firmaet, for at få nye kunder. Tiltalte brugte meget tid på at få nye kunder i huset.

Tiltalte og T3 talte sammen om problemerne og løste dem sammen.

T3 var ude i felten og rendte fra den ene plads til den anden. T3 var med til at lave damagecontrol og erstatte medarbejdere, hvis der eksempelvis manglede opvaskere. De løste opgaver sammen, idet de sparrede med hinanden. T3 havde meget erfaring med, hvad der foregik ude hos kunden. Tiltalte gav T3 opgaver, og var nok en form for leder for T3, idet det var tiltalte, der ligesom havde ansvaret.

Der var rigtig travlt i firmaet, da tiltalte startede, der var en lavine af opgaver, og der var rigtig meget at danne sig et overblik over. Det var ufaglærte mennesker, som de havde med at gøre, og der foregik altid et eller andet. Som tiltalte erindrer har han ikke set kuverter med kontanter i; det var ikke en opgave, tiltalte havde. Når man har travlt lægger man ikke mærke til, hvad de andre kollegaer laver. Der har nok været nogle der hentede kuverter, men hvad slags skulle det være? Tiltalte husker ikke at han skulle have drøftet dette med T3. Tiltalte husker det ikke. Han tænkte ikke over, hvad folk havde i hænderne.

Adspurgt om T2 forklarede tiltalte bl.a., at T2 var også ude i felten, hvor han vedligeholdt kunder og rettede op på tingene. Tiltalte har nok givet T2 nogle opgaver. Tiltalte var nok sparringspartner, måske en form for leder. Tiltalte havde mødt T2, inden T2 startede i G1-virksomhed. T2 har aldrig nævnt G21-virksomhed for tiltalte. T2 har ikke nævnt over for tiltalte, at han selv havde medarbejdere ude på pladserne. T2 har ikke nævnt noget om konvolutter.

Adspurgt om T5 forklarede tiltalte, at T5 var direktør og han var da med til at sætte scenen for virksomheden. De snakkede om tingene og blev enige om det. Hvis der var problemer med en kunde, der skulle rettes op på, fik T5 besked om det på en mail. T5 gik så til tiltalte eller hvem det nu var, og så diskuterede de tingene og aftalte, hvad der skulle gøres. T5 gik til tiltalte, og tiltalte gik til T5, når der var behov for at diskutere tingene.

Adspurgt om T4 forklarede tiltalte, at han godt kan huske

at de fik at vide, at der kom et direktørskifte fra T5 til T4, idet der var brug for en mand som T4, der havde kompetencer til at styre selskabet og effektivisere selskabet. Tiltalte husker ikke, hvem der meldte dette ud. Tiltalte og T4 snakkede meget godt sammen. T4 var velformuleret, intelligent, en man kunne lære noget af, en Person, der havde erfaring, styr på tingene. T5 var dygtig nok på sin egen måde.

Adspurgt om IA og IAs relation til G1-virksomhed forklarede tiltalte, at IA kom og gik i G1-virksomhed ud fra de arbejdsopgaver han havde. Tiltalte ved ikke helt, hvad hans arbejdsopgaver bestod i, men IA var inde over når der skulle tales om kunder og samarbejde. og al slags snak om beskæftigelse. IA har nok været involveret i udbetaling af løn til medarbejdere, men tiltalte ved det ikke.

IA kom og gik med mange ting, og havde gang i alt muligt. IA havde sine egne ting ved siden af. Alle var begravede i egne arbejdsopgaver og der var ingen, der holdt øje med, hvad folk lavede. Tiltalte husker ikke, om tiltalte bad IA om at komme med kontanter.

Der har nok været snak fra IA om underleverandører.

Han har hørt lidt om at G1-virksomhed skulle gøre brug af underleverandører, men tiltalte ved det ikke. Tiltalte havde ikke kontakt til nogle underleverandører.

Adspurgt om G22-virksomhed, G19-virksomhed, PD, G15-virksomhed eller G26-virksomhed, G23-virksomhed og PV, G18-virksomhed og G3-virksomhed, LA, G20-virksomhed forklarede tiltalte, at han ikke husker, at han skulle have hørt om disse. Det siger ikke tiltalte noget. Husker ikke om han har hørt T4 tale om de selskaber. Han husker ikke at have hørt om en Person der hedder PA. Han husker ikke, om han har hørt om G12-virksomhed, eller om T4 har nævnt det. Han havde husket det hvis det var et selskab, som han og T4 havde lavet sammen. Han husker ikke, at der var nogle inde i G1-virksomhed, der havde arbejdsopgaven med at have kontakt til underleverandører. Tiltalte gik ud fra, at det var G1-virksomheds medarbejdere, der blev brugt på pladserne, og ikke at der blev brugt underleverandører.

Adspurgt om medarbejdernes timeforbrug forklarede tiltalte, at T3 havde rimelig godt styr på, hvilke medarbejdere, der havde været ude, hvor og i hvor mange timer, og hvem der var god til hvad.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det var i 2015 han blev ansat. Han må have fået en ansættelseskontrakt. G1-virksomhed var et vikarbureau indenfor rengøring til hotelog restaurationsbranchen og leverede arbejdskraft bl.a. til hoteller, restauranter, kantiner. Det er korrekt, at han ringede en ekstern specialist ind i forbindelse med noget gulvlakering og polering, som så må betegnes som underleverandør.

Det var T3, der skaffede medarbejdere, og det var tiltalte, der instruerede dem. Det svingede meget med, hvor mange medarbejdere, der var ansat ude i felten, men det var nok 25-50 personer. Det kunne også være flere eller færre. Tiltalte havde ikke noget at gøre med de ansattes kontrakt, eller med deres skatte- og bankoplysninger.

Han havde ikke noget med udlevering af kontrakter at gøre. Han ved ikke, om de fik den udleveret i kuvert, eller noget i forhold til skatteoplysninger. Han var ikke blandet ind i Personlige oplysninger, i forhold til de ansatte i felten. Det var hans opfattelse, at det til tider var tidligere ansatte, der blev brugt igen, for der var stor udskiftning. Tiltalte havde ikke direkte kontakt til medarbejderne, Det var T3.

Det kunne godt forekomme, at tiltalte gik til IA, og også til T3 og T2. De snakkede om tingene med hinanden. Man kan måske sige, at tiltalte var lidt over T3 og T2. De to kunne godt løse det praktiske arbejde. Tiltalte skulle være på telefonen hele tiden.

Tiltalte arbejdede både på kontoret, i bilen og hjemmefra. Tiltalte behøvede ikke at være på kontoret hver dag. Hvis han skulle sættes ind i mails med problematikker fra T5, tog han på kontoret. De store kunder fyldte meget, men der kunne også sagtens være små kunder, som ikke var faste, dvs. med ad hoc opgaver. Der kunne være kunder, som han ikke vidste de havde. Tiltalte stod ikke for den faktiske ansættelse af folk og har ikke udstedt eller underskrevet kontrakter. Det var T5 opgave.

Adspurgt om LA forklarede tiltalte, at man kendte ikke folk ved efternavn, men først hvis og når det var relevant. Hvis han skulle beskrive LA, kunne det være af udseende, eller arbejdsopgaver. Det kan godt være, at han kender ham, men han ved ikke, hvem det skulle være.

Tiltalte husker ikke rigtigt, at han skulle have oprettet et selskab sammen med T4. Tiltalte har haft egne selskaber og ved godt, hvordan man opretter et selskab ved hjælp fra en advokat eller revisor.

Adspurgt af advokat UJ om MK, forklarede tiltalte, at han ofte hørte MKs navn. Han har også set ham. MK var også en brandslukker på arbejdspladsen og var ude i felten nogle gange. Man tog fat i ham, hvis man skulle bruge medarbejdere. Han var god til at skaffe medarbejdere. MK kunne godt have samme funktion som T3.

Anklageren foreholdt tiltalte følgende telefonaflytninger, som tillige blev afspillet og udskrifter heraf dokumenteret:

Telefonaflytning af 29-02-2016 kl. 20.24.28 i ekstrakt 5, side 151-153, T1 til T3: Tiltalte forklarede, at tiltalte ikke husker samtalen eller konteksten. Hvis tiltalte har sagt det med pengene så er det nok noget, tiltalte havde fået at vide af en, at der ville komme penge fredag, så videregav han det bare højst sandsynligt. At pengene er mere sikrere her end deres bank betød, at det ville være sikkert han fik løn, for folk har altid fået penge, så hvorfor skulle de ikke få dem denne gang. Tiltalte går ikke ud fra, at der er tale om kontante udbetalinger.

Telefonaflytning af 27-03-2016 kl. 01.04.42 i ekstrakt 5, side 58 T3 til T1: Tiltalte forklarede, at han ikke ved hvad det er "(red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet)" skal skaffe. Det kan dreje sig om hvad som helst. Tiltalte husker ikke samtalen.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det kunne godt forekomme, at tiltalte snakkede med T3 på alle tider af dagen. Tiltalte bekræftede, at det kunne godt være en medarbejder, som (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) skulle skaffe eller andet.

(red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) skaffede også arbejde og folk et sted at bo og medarbejdere. IA blev kaldt (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet). (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) betyder (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) på Y44-sprog, og mange ældre bliver kaldt (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet).

Telefonaflytning 30-03-2016, kl. 09.35.38, i ekstrakt 5 fra side 175 midt, T4 til T1: På spørgsmål fra anklageren om hvilken relation G1-virksomhed havde til Y21-by, forklarede tiltalte, at de ingen relation havde til Y21-by. Tiltalte kan ikke huske, hvad det er for noget med Y21-by eller med et Y23-land firma. Tiltalte husker ikke, hvad de taler om vedrørende at det ikke lå i hans hænder men i IAs; det kan være mange ting.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at den WJ, de taler om, er WJ. De havde brug for nogle kompetente mennesker for at få hjælp og støtte mht. de udfordringer, de havde. Tiltalte kendte ikke WJ i forvejen. Der var T4 der foreslog WJ. De drøftede hvem der kunne være god i forhold til hvad der var brug for i selskabet. Tiltalte husker ikke samtalen, men de havde snakket mange gange om fagforeninger.

Adspurgt af retsformanden forklarede tiltalte at han tror, at det var T5, der ejede anparterne i G1-virksomhed, for det var T5, der var direktør, men tiltalte ved det ikke. Tiltalte ved ikke noget om, hvorvidt firmaet genererede overskud, eller hvem der fik det overskud.

Telefonaflytning i ekstrakt 5, side 183, 07-04-2016, kl. 13.48.46, T1 til T3: På anklagerens spørgsmål om hvad det betød, når man talte om, aflønnes 80 timer på den ene måde og resten på den anden, forklarede tiltalte, at det kan forstås på mange måder og ikke nødvendigvis som sort løn. Tiltalte ved ikke, hvad der sker med resten, dvs. dem over de 80, som var på lønsedlen. Så er tiltalte jo nødt til at kigge i kontrakten.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at de kunne få sygedagpengerefusion, hvis der var medarbejdere, der var syge. Det var ikke tiltalte, der stod for det, men han ved at nogle fik sygedagpenge.

Tiltalte så kun en kontrakt, hvis det var nødvendigt i forhold til en fagforening. Adspurgt om "til at sætte vores præg, sætte vores præg på det, så vi ikke gør noget forkert". s.183 nederst, forklarede tiltalte, at de havde problemer med fagforeningerne, så derfor skulle kontakterne overholdes. Det kunne muligvis godt forekomme, at de arbejdede mere eller mindre end det antal timer, de efter kontrakten var ansat til, men tiltalte husker det ikke konkret.

Telefonaflytning af 27-04-2016, kl. 08.50.07, ekstrakt 5 side 192-193, T1 til T3: Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvorfor T5 skal sende noget videre og til hvem. Tiltalte husker det ikke.

Telefonaflytning af 02-05-2016, kl. 14.21.22, ekstrakt 5 side 194-195, T1 til T4: Tiltalte forklarede, at han ikke husker, hvorfor T5 havde spurgt tiltalte, om han måtte betale en regning/fakturere MC. Tiltalte ved ikke, hvilken kontekst det er. Tiltalte ved ikke, hvem det var, der ikke kunne finde ud af at stave deres eget navn, eller om det var underleverandører. Han husker det ikke.

Telefonaflytning af 03-06-2016 kl. 16.17.26, ekstrakt 5 side 211 T3 til T1: Adspurgt om "(red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) mangler at betale det sidste," forklarede tiltalte, at han ikke husker hvilken betaling, der mangler. Tiltalte ved ikke, hvorfor T3 ringer til tiltalte om dette. Tiltalte husker ikke, at T3 ringede til tiltalte, når der manglede kontanter. Tiltalte genkender ikke det aflyttede telefonnummer (red.telefonnummer.nr.1.fjernet). Han husker ikke om det var et gruppeopkald.

Telefonaflytning af 07-04 2016, kl 20.15.19, ekstrakt 5 side 187-188, T4 til T1: Tiltalte forklarede adspurgt om, hvad er tiltaltes relation til "G12-virksomhed", at det ved tiltalte ikke. Tiltalte havde hjulpet med en kontakt. Han husker ikke hvorfor han var inde over noget med G12-virksomhed. Tiltale tror, at de taler om en bankrådgiver, for det var jo svært at oprette en konto. Det ser ud som om, at tiltalte har været inde over med en kontakt. Adspurgt om IA og overførsler, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvilken sammenhæng der var med en overførsel. Han ved ikke hvem IA er; det er nok IA. Han ved ikke, hvad der tales om. Tiltalte ved ikke, hvad der "kommer retur igen med det samme".

Det er meget muligt, at bankkontakten hed ME.

Når han siger "vi", var det fordi de jo arbejdede i fællesskab. Alt hvad der var godt for den ene, var godt for den anden. Tiltalte ved ikke, hvor Y22-by ligger henne.

Telefonaflytning af 12-04-2016 kl. 13.48.49, ekstrakt 5 side 190-191, T4 til T1: Tiltalte forklarede adspurgt om de to første linjer, at han ikke ved, om det er penge, de taler om. Han husker ikke, hvad der skulle komme fra Y23-land. Han husker ikke, hvad samtalen drejede sig om.

Telefonaflytning af 12-04-1016 kl. 17.10.18, ekstrakt 5 side 191, T1 til T4 forklarede tiltalte, at han ikke husker noget. Tiltalte kender ikke noget til en overførsel fra Y23-land til andelskassen i Y22-by. Det siger ikke tiltalte noget.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at tiltalte har ikke haft nogen konto i andelskassen i Y22-by.

Telefonaflytning af 14-04-2016 kl. 09.11.11, ekstrakt 5 side 228-230, T1 til T4: Tiltalte forklarede, adspurgt ad s. 230 om hvem "i" er, at "I" nok var dem, der havde været der før, dvs. den kreds, der var i G1-virksomhed før. Tiltalte var nok en del. Når der blev sagt meget "vi" i samtalen, er det fordi tiltalte og T4 drøftede mange ting, idet der var noget rod i regnskabet, og der var ting, der handlede om bogføring, A-skat og resultater. T4 havde også spurgt T5. Tiltalte synes det var normalt, at tiltalte også blev spurgt om tingene af T4. Ad s. 228 midt: "mellemregning på over halv million" forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad der blev talt om. Det var nok noget med anparterne i G1-virksomhed. Tiltalte gik også ud fra, at han talte med T5 om det, men han havde også snakket med T4. Når der var problemer, så er man nødt til at blande sig i andre ting, idet han gerne ville blive i firmaet. Tiltalte havde som udgangspunkt ikke noget med økonomi og regnskab at gøre. Tiltalte ved godt, hvad en anpartsoverdragelsesaftale er. Tiltalte ved ikke, hvad det er for et lån, tiltalte taler om, når han nævner "...vi har jo også det lån, vi har skudt ind og lånt videre ud..." Tiltalte husker ikke noget om et lån, der skulle flyttes over i G12-virksomhed, men det kunne være noget, der var nødvendigt i forhold til de udfordringer, de havde.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke husker noget om, at de var indstillet til en erhvervspris.

Telefonaflytning af 28-01-2016 kl. 10.11.14, ekstrakt 5 side 150, T1 til IA: Tiltalte forklarede, adspurgt om der tales om G23-virksomhed, at det er meget muligt, men tiltalte husker det ikke i dag. G23-virksomhed siger ham ikke noget. Han kender ikke nogen der hedder VH.

Telefonaflytning af 04-05-2016, kl. 12.36.11, ekstrakt 5 side 196, ukendt (MF?) til T1: Tiltalte forklarede, at han ikke husker at han kendte en Person. der hed PA eller at tiltalte skulle have bedt pågældende om at sende 5.000. De havde en masse fra udlandet, som var ansat, og de ansatte skulle sende penge fra G27-virksomhed til deres familie, og det hjalp tiltalte en gang imellem med. G20-virksomhed siger ikke tiltalte noget. Navnet MF siger ham ikke noget. De to telefonnumre siger ikke tiltalte noget.

Telefonaflytning af 13-05-2016, kl. 12.25.51, ekstrakt 5 side 203-205, T4 til T1: Adspurgt om G28-virksomhed nr. 2. eller 3. du ved, kriminelle var jeg lige ved at sige" forklarede tiltalte, at det er meget muligt tiltaltes svoger. Tiltalte ville lave et samarbejde. Tiltalte tror måske, at det handler om nogle selskabsaktiviteter, som han måske gerne ville overtage. Det med det kriminelle var en joke; man joker med så meget. Tiltalte kan ikke svar på hvad der menes med "ligeglad med betaling".

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at tiltalte prøvede at få flere kunder, og det gjorde han ved at få et netværk, eller købe firmaer eller overtage aktiviteter. Tiltalte bekræfter forsvarerens spørgsmål om, at tiltalte syntes det var en god nyhed, at han skaffede nogle aktiviteter hjem, så de kunne udvide selskabet.

Telefonaflytning af 21-06-2016 kl. 09.57.04, ekstrakt 5 side 212-213, T1 til T4: Tiltalte forklarede, at han ikke husker hvad det var for et selskab, T5 havde overtaget; tiltalte ved ikke, hvorfor tiltalte snakkede med T4 om noget med T5. Der var en masse rod, der skulle ryddes op i, så derfor spurgte tiltalte ind til tingene for at få nogle svar. Tiltalte ved ikke, hvad et ulovligt aktionærlån er. De aftaler ikke nødvendigvis, hvad T5 skal gøre.

Telefonaflytning af 28-04-2016 kl. 21.20.05, ekstrakt 5 side 236-237, T1 til T4: Tiltalte forklarede, at de taler om T5, og at der var mange ting, T5 ikke magtede, og det krævede, at der var andre, der tog sig af hans ting. De ville jo ikke smide T5 på porten; de ville gerne tage sig af ham. Tiltalte har også taget sig af andre. Adspurgt om hvem "vi" er forklarede tiltalte, at "det er os i fællesskab." Folk kan sagtens blive sure, når de har været en del af kernen og så bliver smidt ud af fællesskabet. T5 havde været direktør i selskabet, og de ville tilbyde ham et andet sted, hjælpe ham i gang med noget andet. Tiltalte var en del af kernen, dvs. man bliver jo en del af et eller andet, når tingene ikke fungerer, og man træder til, selv om det ikke er ens ansvarsområde. Tiltalte hjalp til, hvis der var behov for det. Hvad tiltalte mener med "rent formelt kan man bruge ham" er, at det kan være, at han bliver ansat i et firma, og han får løn, og så er det lige meget, om han laver noget. Adspurgt herom benægter tiltalte, at der er tale om stråmandsdirektør. T5 havde været der for dem, og derfor ville det være smartest at finde en plads til ham. Tiltalte tror, at MG var revisor. De skulle bruge en bogholder og kontordame til at få et overblik over bogholderi og regnskabsføring, da det var vigtigt.

Adspurgt af retsformanden om hvem fællesskabet/kernen var, forklarede tiltalte, at det var os alle sammen, dvs. T5, IA, T4, alle de tiltalte. De holdt møder.

Adspurgt af forsvareren om hvem der var direktør på tidspunktet for samtalen, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om T4 da var indtrådt som direktør. Det var ikke meningen, at det var tiltalte eller IA, der skulle være direktør. De skulle beholde deres arbejdsopgaver. Meningen var, at de skulle have en, der skulle tage hånd om de ting, der ikke var blevet taget hånd om. Tiltalte havde ikke kontakten til revisoren. De havde et ansvar over for en masse ansatte, og derfor blev de "vi" for at redde det hele, herunder hans eget job.

Anklageren foreholdt tiltalte følgende fra ekstrakt 7: "Ransagning og kostergennemgang", Rapport af 16. november 2016 "Gennemgang af T1's IT.koster B1-2 (mobiltlf) hvilket tillige blev dokumenteret:

Forevist foto s.29 af broncefarvet mobiltelefon bekræfter tiltalte, at det er tiltaltes mobiltelefon.

Følgende fotos er fundet på tiltaltes mobiltelefon:

Side 41, foto af en faktura udstedt af G20-virksomhed til G1-virksomhed den 21-03-2016: Tiltalte forklarede, at han ikke kan forklare, hvorfor han havde det foto på sin mobiltelefon.

Side 44, foto af en faktura udstedt af G20-virksomhed til G1-virksomhed den 29-02-2016: Tiltalte forklarede, at han ikke kan forklare, hvorfor han havde det foto på sin mobiltelefon.

Side 47, foto af en faktura udstedt af G29-virksomhed til G30-virksomhed den 3112-2015: Tiltalte forklarede, at han ikke kan forklare, hvorfor han havde det foto på sin mobiltelefon. G29-virksomhed siger ham ikke noget. Tiltalte har flere tusind billeder på sin telefon.

Forsvareren gjorde opmærksom på, at de ovennævnte 3 fotos er taget samme dag.

Side 59, foto af visitkort vedrørende G23-virksomhed, MI: Tiltalte forklarede, at det ikke siger tiltalte noget umiddelbart.

Side 64, foto af liste med 29 kundenavne, fortløbende fakturanumre, beløb ex. moms og inkl. moms og betalingsdato, samt med 2 post-it med notater: Tiltalte forklarede, at han ikke husker at have set det før. Han ved ikke hvorfor den er på hans telefon.

Side 68, foto af liste vedr. "Fakturering Februar/Marts 2016" med 28 kundenavne, fakturanumre, beløb ex moms og inkl. moms og beløb/oversigt: Tiltalte forklarede, at han ved ikke, hvad der ligger på hans telefon, eller hvad det skal bruges til, eller hvem, der har lavet den. Tiltalte kan genkende, at det er nogle af G1-virksomheds kunder.

Side 72, foto af en udskrift "Virksomhedskonto, konto nr. X4-bankkonti" fra 11-08-2015 10-09-2015: Tiltalte forklarede, at det, der står på listen, er posteringer. Han har ikke nogen ide om, hvorfor det ligger på tiltaltes telefon. Han husker ikke, hvad det skulle bruges til dengang.

Side 86, foto af e-mail af 9. marts 2016 fra en politiassistent fra Økonomisk Kriminalitet i Y24-by til advokat ST, og som omtaler PM: Tiltalte forklarede, at han ikke har nogen ide om, hvorfor han har den på sin mobiltelefon. Navnet siger ham ikke noget. Han husker ikke i dag noget om PN og G15-virksomhed.

Side 89, foto af håndskrevet notat med navn PN samt cpr. nr. og adresse: Tiltalte forklarede, at han ikke husker at have set noten før. Tiltalte ved ikke, hvad han skulle bruge den til.

Side 95, håndskrevet notat med ordene "fra (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) til T3" og med tal og sammentælling til en saldo på 229961,44: Tiltalte forklarede, at han ikke ved, hvad det er. Han husker ikke, om det er tiltalte, der har lavet det.

Forsvareren dokumenterede fra side 96 hvoraf fremgår, at notatet er lagt på telefonen den 16. februar 2016.

Side 98, foto af håndskrevet notat med datoerne 27/1-16, 22/1-16, 03/2-16 og 11/2-16 samt med tal anført ud for hver dato samt en sammentælling - 8 % til 4 104 105,10: Tiltalte forklarede, at han ikke ved hvad det er. Tiltalte husker ikke at have set dette.

Side 101, foto af håndskrevet notat med tal og måneder og en sammentælling til i alt 3192.454.32 mv.: Tiltalte forklarede, at han ikke husker at have set det før, og ikke ved hvad indholdet er.

Fra "Rapport gennemgang af T1’s kosternr. B3-9d i Y25-by", af 30. september 2016, ekstrakt 7 side 127 ff er forehold og dokumenteret følgende:

B3-7d er et micro SDHC kort af mrk. (red.vareærke.nr.1.fjernet) fundet ved ransagning på adressen, Y2-adresse i en pung i en stofboks på toilettet.

På kortet er fundet følgende bl.a.:

Side 145 og 146: Fotos af ca. 18 pengebundter øjensynlig bestående af 1000 kr. sedler, foto side 147 af ung kvinde med de pågældende pengebundter foran sig: Tiltalte forklarede, at kvinden er hans (red.familiebetegnelse.nr.7.fjernet) MJ. Tiltalte husker ikke, om han har taget det foto. Tiltalte kan ikke se, hvor det foto er taget.

Fra "Rapport Gennemgang af T1’s koster nr. B3-16, B3-28, B3-30 og B4-1" af 20. september 2016, ekstrakt 7, er foreholdt og dokumenteret følgende:

Side 178, fotos af Driving Licence med tiltaltes navn samt et dokument med foto udfærdiget på et andet sprog: Tiltalte forklarede, at det måske godt kan være at det er tiltaltes driving licence. Tiltalte ved ikke, om det andet dokument med foto er et pas. Personlige dokumenter kan godt have ligget på Y2-adresse. Han kunne godt have lagt sine ting på adressen, fordi det var et sted, man kommer og går.

Adspurgt om navnet IR forklarede tiltalte, at tiltalte ved ikke hvem det er, men tiltalte kender lidt til navnet. Tiltalte har hørt navnet. Han kan ikke svare på om han kender ham.

Foreholdt, at tiltaltes (red.familiebetegnelse.nr.7.fjernet) MJ ifølge folkeregisteret flyttede ind på Y7-adresse. sammen med IR forklarede tiltalte, at det kan godt være.

Ad forhold 3 - 5:

Tiltalte T1 forklarede ad forhold 4, at det var et kontorhotel, der lå på adressen Y3-adresse. Der lå en masse firmaer, og dem der havde et ærinde kunne komme på adressen. Tiltalte kendte nogen, der havde kontor på adressen; tiltalte har kun været der et par få gange.

Tiltalte kan ikke huske konkret, hvorfor han var der den 27. juni 2016. Det er længe siden. Det var nok for at mødes med nogle bekendte.

Kniven lå i tiltaltes lomme. Han skulle ikke bruge den til noget, men havde den med, ligesom han havde nøgler og telefon med. Han havde ikke tænkt over, at han havde den med. På spørgsmål fra anklageren om, hvorfor det lige var en enhåndsbetjent foldekniv med fastlåst blad, svarede tiltalte, at han lige så godt kunne have haft en anden slags kniv med. Han huskede ikke, om han havde tænkt over, om kniven var ulovlig.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 3 og 5, at han havde nogle overnatninger på adressen Y2-adresse. Han har ikke haft folkeregisteradresse der eller boet der fast. Han ved ikke hvor mange gange, han har sovet der. Der bor ikke nogen personer fast på adressen. Foreholdt at tiltaltes (red.familiebetegnelse.nr.7.fjernet) MJ’s navn stod på døren forklarede tiltalte, at det husker han ikke. Foreholdt at nøglen til bagindgangen sad i tiltaltes nøglebundt forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor han havde nøgle til adressen, eller hvem han fik nøglen af. Han husker ikke, om nøglen var til en bagdør. Foreholdt, at der blev fundet breve og pas med tiltaltes navn, svarede tiltalte, at han ikke kan forklare, hvorfor det har ligget der. Tiltalte kan have lagt brevene i lejligheden i forbindelse med overnatning.

Det var ikke tiltaltes pistol eller ammunition. Han har en ide om, hvem der ejede pistolen, men ønsker ikke at nævne nogle personer. Han tror ikke det var MJ’s pistol. Der blev holdt nogle fester og sammenkomster i lejligheden og tiltalte har i den forbindelse set lidt af hvert. Tiltalte har nok set en softgun eller sådan en, der skyder med plastikkugler, i lejligheden.

Det er ikke tiltaltes stof, der blev fundet på adressen. Han havde brugt noget af det og opbevaret det måske vistnok. Der var en del sammenkomster, primært i weekender, på adressen, hvor folk drak og røg og så er folk kommet med forskellige stoffer. Han kender ikke noget til mængden på 16 gram hash. Han husker ikke, om han kan have fået 71 gram hash af nogle Personer. Tiltalte kan muligvis have fået 1,27 gram kokain af en Person. Tiltalte tror, at hans (red.familiebetegnelse.nr.7.fjernet) (red.familiebetegnelse.nr.5.fjernet) ejede lejligheden. Det har bare været et opholdssted i ny og næ for tiltalte. Tiltalte opholdt sig sjældent på sin folkeregisteradresse.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han også overnattede på andre adresser i 2016. Han har også været udrejst i en periode. Generelt set var det meget almindeligt, at folk dukkede op med stoffer, og folk efterlader alle mulige mærkelige ting bl.a. hash, og så røg tiltalte det. Det forekom før i tiden, at han røg hash eller tog kokain, men han husker ikke, om han gjorde det i den specifikke periode, eller hvor meget.

Tiltalte husker ikke, om han havde set en pistol i den lejlighed. Tiltalte har set lidt af hvert i lejligheden."

Tiltalte T3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Tiltalte T3 forklarede vedrørende forhold 1, 1a, 2a og 2d, at han i 2014-2016 var ansat i G1-virksomhed. Han arbejdede meget med at lave vagtplaner, og 2 gange om ugen var han af G1-virksomhed udsendt til anklagemyndigheden som altmuligmand, hvor han blandt andet sørgede for kaffe og gik til hånde. KR, som var direktør i G1-virksomhed var hans (red.familiebetegnelse.nr.2.fjernet). Tiltalte arbejdede som altmuligmand" i I G1-virksomhed og var altid klar til at træde til, hvis nogen meldte sig syg. Tiltalte havde intet med regnskab at gøre, og heller ikke med at bestemme vagtplaner for medarbejderne, og han havde intet at gøre med løn til andre medarbejdere.

Tiltaltes nærmeste chef var IA. Tiltalte fik forskellige opgaver af IA, bl.a. skulle tiltalte tælle kontante penge op, som var lønninger til medarbejdere. Tiltalte fik en liste over hvilke medarbejdere der skulle have løn, og hvor meget de skulle have og et bundt pengesedler. Han gav medarbejderne pengene i en kuvert. Tiltalte fik at vide, at mange af de medarbejdere, der var udlændinge, hellere ville have deres løn kontant. Mange af dem var fra Y26-by. Tiltalte fik at vide, at det var lovligt. Tiltalte havde ikke noget at gøre med indberetningerne til SKAT.

Tiltalte husker ikke, om de altid fik løn til tiden. Måske kunne der gå 1-2 dage over. Tiltalte ved ikke, hvor kontanterne kom fra. Han regnede med, at de kom fra banken. Det var altid IA, der gav tiltalte kontanterne. Han husker ikke, hvor mange penge han fik i kontanter til medarbejderne om måneden, eller om der var tale om 100.000 kr. om måneden.

Hvis han ikke fik pengene til tiden, forsøgte han at kontakte IA. Det var IA, der styrede firmaet. De fleste medarbejdere havde kontakt med IA.

Det var måske cirka 15 medarbejdere pr. måned der fik penge i kuverter. Tiltalte husker ikke, hvor mange medarbejdere, der var ansat, eller hvor mange penge der var i hver kuvert.

T2 havde samme opgave som tiltalte og hjalp til med de kontante lønudbetalinger, idet han talte op og puttede i kuverter. T2 havde også kontakt med IA. Tiltalte havde fået at vide, at T5 var direktør i G1-virksomhed. Tiltalte har ikke talt med T5 om kuverterne. Tiltalte gik ikke til men til IA. Hvis tiltalte fik opgaver fra T5 skete det over mailen.

Tiltalte vidste godt hvem T4 var, men tiltalte kendte ham ikke så godt. Han var der kun 2-3 måneder. En der hedder WJ overtog T5 fysiske kontorplads, men tiltalte ved ikke, om han overtog hans arbejdsopgaver. Tiltalte fik flest ordre af IA. Hvis T5 havde fået en mail om en opgave, der manglede en person til, kunne tiltalte blive sendt ud på jobbet.

Tiltalte kendte godt T1, som var på kontoret nogle gange. De hyggesnakkede, men tiltalte kendte ham ikke godt og ved ikke, hvad T1 lavede. Hvis der var klager fra kunder, sendte T1 tiltalte og T2 ud til kunden for at tage sig af det.

Adspurgt om G22-virksomhed, G15-virksomhed, G26-virksomhed, G19-virksomhed, G23-virksomhed, G18-virksomhed, G20-virksomhed, G12-virksomhed og G21-virksomhed forklarede tiltalte, at de navne siger ikke tiltalte noget. Han er aldrig stødt på de navne i sit arbejde. Tiltalte ved ikke, hvem der havde kontakt med disse, eller om G1-virksomhed anvendte underleverandører. Tiltalte tror, at alle var ansat i G1-virksomhed. Han har ikke hørt T2 tale om G21-virksomhed, eller tale om, at T2 havde et selskab, eller om de leverede arbejdskraft til G1-virksomhed. Han husker ikke, hvor ofte han var på kontor med T2. De hyggesnakkede og var gode kollegaer. De fleste medarbejdere kom selv ind på kontoret og hentede deres kuvert med løn. Tiltalte husker ikke, om nogle hentede kuverter til andre. Det var IA man kontaktede, når der manglede noget. Tiltalte husker ikke, om tiltalte har ringet til T2 eller drøftet med T2, at IA skulle komme med penge, eller at tiltalte har drøftet det med T1.

IA blev også kaldt for (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet). På spørgsmål fra anklageren om der var medarbejdere der spurgte, om de kunne få deres løn i kontanter, eller om det var G1-virksomhed, der bestemte dette, svarede tiltalte, at han ikke havde tænkt over dette, men at IA bad ham om at give lønnen i kontanter. IA kom med kontanterne og navnene og kuverterne. Mange af dem var Y26-by, men tiltalte tror, at der også var 2-3 danske personer, der fik løn i kontanter. Han ved ikke, hvorfor G1-virksomhed gav dem løn i kontanter.

Tiltalte var 23-24 år dengang. Han havde haft arbejde i G31-virksomhed før han var ansat i G1-virksomhed. I G31-virksomhed blev han ikke aflønnet kontant. Han blev heller ikke selv aflønnet kontant i G1-virksomhed. Der var nogle, der blev aflønnet kontant, mens andre fik løn i banken. Han regnede med, at alt gik efter bogen i firmaet, og at der blev betalt skat.

Adspurgt af advokat UJ forklarede tiltalte, at han kom til Y27-land i år 2000. Han boede på asylcenter. Han startede i 7. klasse og afsluttede 9. klasse. Han startede efterfølgende i lære som (red.uddannelse.nr.1.fjernet), men skiftede linje til (red.uddannelse.nr.2.fjernet), hvilken uddannelse han blev færdig med, da han var 18 år. Han startede i G1-virksomhed 2 år senere. Han arbejdede i ungejob i G31-virksomhed fra 9. klasse og halvandet år frem. Han arbejdede i G1-virksomhed i godt halvandet år.

Foreholdt ansættelsesbevis af 1. april 2015 i ekstrakt 7, side 189, forklarede tiltalte, at han mener det var en anden ansættelseskontrakt før denne, hvor han var ansat på 20 timer om ugen. Da han manglede et job, ringede hans (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) til ham, som havde sørger for en jobsamtale hos anklagemyndigheden. Det var det eneste job han havde. Dengang vidste tiltalte blot, at G1-virksomhed var et vikarbureau. De 37 timer var ansættelse hos selve G1-virksomhed. og ud af dem arbejdede tiltalte hos anklagemyndigheden 4 timer om dagen og var ansat i et år, hvorefter han gik ned i tid til 3 timer 2 gange om ugen, fordi der ikke var nok arbejde. På det tidspunkt var han aldrig på G1-virksomhed kontor. Efterfølgende blev han rykket til G1-virksomhed kontor, hvor han blev ansat til 37 timer om ugen, men han arbejdede stadig hos anklagemyndigheden 2 dage om ugen i 3 timer ad gangen og indtil cirka 3 måneder før ransagningerne fandt sted den 27. juni 2016. Tiltalte blev sendt ud for at arbejde som vikar som opvasker i kantiner. Det svingede meget hvor meget han var på kontoret i G1-virksomhed. Det kunne for eksempel være at han arbejdede 1 uge ude som vikar og 1 uge på kontoret. Når han var på kontoret, lavede han vagtplaner. Mange af medarbejderne var faste vikarer. Han havde lidt kontakt med kunderne på mail og han var ude hos kunderne. Tiltalte havde adgang til 2 computere på kontoret som han kunne bruge. Antallet af medarbejdere/vikarer svingede meget.

IA kom ind, da tiltaltes (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) stoppede i G1-virksomhed.

Tiltalte har aldrig haft med bogføring at gøre. Tiltalte ved ikke, hvem der var revisor. IA havde styr på medarbejdernes timer. IA må have beregnet hvor meget hver enkelt medarbejder skulle have. Tiltalte fordelte pengene ned i kuverten. Tiltalte fik vist 23.000 kr. i løn. Han fik en lønseddel hver måned og tiltalte havde en lønkonto. Tiltalte var glad for jobbet og ville gerne beholde det. Det var primært IA, der instruerede ham. Tiltalte var nødt til at gøre alt hvad IA bad om, og havde ikke et andet valg, for det var IA, der bestemte. Tiltalte har aldrig fået mere end sin løn.

Tiltalte gik ud fra, at IA havde styr på alt, også at der var betalt skat af pengene. Det var nok i en periode på 4 - 5 måneder, at tiltalte fik kuverter, han skulle lægge penge i. Det var først i 2016. Så vidt han husker var det ikke i 2015.

Tiltalte havde ikke noget at gøre med underleverandører eller med at sende fakturaer ud. Tiltalte stoppede hos anklagemyndigheden, fordi der ikke var så meget arbejde. Han fik en taske i personalegave hos anklagemyndigheden, hvor der stod Rigsadvokaten på. Papirerne der blev fundet i tasken, tilhører G1-virksomhed. Han huskede ikke, at der var nogle Personlige ting i tasken.

Adspurgt af anklageren og foreholdt telefonaflytning af 3. juni 2016, i ekstrakt 5, side 8990, ønsker tiltalte ikke at kommentere på denne samtale.

Foreholdt telefonaflytning af 13. maj 2016, i ekstrakt 5, side 79-81, ønsker tiltalte ikke at kommentere på denne samtale.

Foreholdt telefonaflytning af 29. april 2016, i ekstrakt 5, side 68-69, ønsker tiltalte ikke at kommentere på denne samtale.

Foreholdt rapport af 25. august 2016, i ekstrakt 7, side 190 og rapport af 27. juni 2016 side 191-193, forklarede tiltalte, at han ikke huskede, om han havde pakket de specifikke kuverter. Det er ikke ulovligt at give kontanter. Det var aflønning af de personer, der står på kuverterne.

Foreholdt samme rapporter af advokat UJ, forklarede tiltalte, at det var ca. 15. kuverter pr. måned. Tiltalte kan ikke huske beløbene, men det kan godt have været mindre beløb.

Adspurgt af retsformanden forklarede tiltalte, at IA var på kontoret næsten hver dag. Den ene dag kunne han være der i 1 time og næste dag i flere timer. Det var meget svingende."

Tiltalte T4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Tiltalte T4 forklarede vedrørende forhold 1-2 bl.a., at han er matematisk student, har en baggrund i kemi, som han aldrig har brugt til noget, udover den logik og systematik, der ligger i uddannelsen. Han har haft lederstillinger i 30-40 år, bl.a. som direktør, og hvor han har beskæftiget sig med økonomi, herunder regnskaber og lønninger. Det var en advokat, der introducerede tiltalte til G1-virksomhed, som en mulighed for en fin investering. Baggrunden herfor var, at den daværende direktør, T5, skulle forlade virksomheden i forbindelse med noget sygdom. G1-virksomhed var en af de 10 største (red.branchebeskrivelse.nr.1.fjernet) i Y27-land. Tiltalte kunne se, at der var mulighed for at udvide den kundeportefølje der var. G8-virksomhed, som er hans (red.familiebetegnelse.nr.3.fjernet) firma, var også inde over. De hev regnskaberne hjem og der var ingen anmærkninger og en pæn vækstrate.

Tiltalte holdt nogle møder med T5 og T1, hvor de gennemgik kundegrundlaget, og hvor tiltalte fik informationer. T1 var med til at formidle i mødet, og T1 lavede opsøgende arbejde. Tiltalte købte/overtog de 2 selskaber G9-virksomhed og G1-virksomhed af T5, og der blev finansieret en låneaftale. Det var omkring medio marts 2016, at han opkøbte virksomhederne. T5 satte tiltalte ind i firmaet og systemerne og rutinerne omkring lønindberetninger, afrapportering af moms og skat. På daværende tidspunkt var der en aftale med en revisor, der fik bilag og gennemkontrollerede dem, og gjorde indberetningerne klar til SKAT. perioden for overtagelse skulle strække sig fra 1-2 måneder maksimalt, men idet der var nogle problemstillinger med at få overført data, havde man ikke fået nulstillet ved årsskiftet, så de skiftede system til dataløn og til economics. Der var nogle problemer mht. indberetning af moms. Tiltalte ville have WJ med ind som administrerende direktør, for han havde forstand på dette. Indrapporteringssystemet fra kunderne og medarbejderne foregik ofte på sms, løse papirer og lignende, og ofte blev der indrapporteret til T3 og MK og i en kort periode til T2, men han var mest ansat som "brandslukker", hvis der var nogle opgaver, der skulle følges op på. T2 stoppede vist i april 2016, fordi hans (red.familiebetegnelse.nr.6.fjernet) havde fået en blodprop. De tilkaldte ham stadig nogle gange efterfølgende, hvis der var nogle specifikke problemer, bl.a. med G13-virksomhed.

Tiltaltes opgaver til at starte med var at finde ud af, hvad det var, kunderne ville, og hvordan kvalitetsniveauet kunne løftes.

Tiltalte konstaterede, at der ikke var nulstillet ved årsskiftet, og det var ganske enkelt fordi, at T5 ikke vidste, hvordan man gjorde. T5 kunne sagtens fungere som direktør i de daglige rutiner, og i de opgaver, han stod til at løse, men hvis der var dybere regnskab, havde han ikke den forståelse. Tiltalte ville ikke selv have ansat T5 som direktør. Da tiltalte var blevet direktør, stod T5 i samarbejde med revisoren for at indberette skat og moms. Tiltalte nåede aldrig selv at overtage opgaven fra T5 inden ransagningen. Tiltalte prøvede at etablere et likviditetsstyringssystem. De fakturaer, der kom ind i henhold til kontrakter, blev bogført og arkiveret i de forskellige mapper. Der blev indberettet fra det 1. kvartal i 2016.

Tiltalte havde sin daglige gang på kontoret nogle få timer, og tiltalte fandt hurtigt ud af, at han havde behov for en samarbejdspartner med erfaring, og det var derfor, han ansatte WJ, da han havde erfaring med rengøring på hoteller.

Der var nogle "skeletter, der kom ud af skabet" da tiltalte fik arbejdet sig igennem. F.eks. en faktura fra en advokat, som ikke var blevet betalt, som vedrørte en 2 år gammel skattesag, men i regnskabet var der ingen anmærkninger om skat. Der var også en del utilfredse kunder, og det var primært centreret omkring G13-virksomhed og Signatur i Y28-by, og der var nogle verserende sager med fagforeningen G17-virksomhed og G32-virksomhed. Tiltalte brugte tid på møder med G32-virksomhed og G17-virksomhed.

I maj 2016 konstaterede WJ nogle uregelmæssigheder, hvor de begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, hvad der foregik omkring de omtalte konvolutter. De havde ingen idé om omfang, eller hvad de vedrørte, og de kom ikke til bunds i det før politiet kom. Tiltalte aner ikke, om der kunne være tale om sort løn. Det var påfaldende, at de havde det rend af personer, der henvendte sig til kontoret i slutningen af måneden. personerne henvendte sig til T3. Tiltalte ved ikke, om det drejede sig om lønsedler eller timesedler eller hvad. T5, T3, MK og WJ var også på kontoret, men T3 havde også udfarende opgaver. I en kortere periode kom T2 på kontoret. MK kom typisk ind på kontoret i slutningen af månederne, når timerne skulle gøres op på de kunder, han havde. T1 kiggede forbi i forbindelse med forskellige opgaver, når han var i byen. T1 var ved at etablere et nyt firma på Y29-område, og brugte G1-virksomheds lokaler til nogle møder.

T1 havde et stort kontaktnet og foreslog forskellige kundemuligheder.

Det var WJ, der fortalte, at der var et rend af personer. Tiltalte var ikke på kontoret fra morgen til aften. De besluttede sig for, at de ville outsource de folk, der havde tilknytning til det renderi. Tiltalte var ikke på det tidspunkt bekendt med, at der var tale sort løn, men de fik fornemmelsen af, at der "kørte en butik i butikken". Det var typisk IA, der havde styr på det. IA var der ikke så tit. Tiltalte havde ikke IA’s telefonnummer og ville ikke ringe til ham, men ville selv "efterforske".

Følgende telefonaflytninger fra ekstrakt 5 blev afspillet og dokumenteret og forehold tiltalte:

Side 72 - 73, 02-05-2016 kl. 11:05:54 T3 til T4, hvor de bl.a taler om " dem der kommer ind og henter deres kuverter" ..og "dem ved siden af": Adspurgt om dette drejer sig om sort løn, forklarede tiltalte, at der tales om udbetalinger af løn generelt og så den mistanke, som WJ og tiltalte havde om, at der foregik et eller andet, og tiltalte prøvede at få svar på, hvad der foregik.

WJ spurgte T3 ind til, hvad der foregik, og forsøgte, at få svar på det. Tiltalte vidste ikke, at det var kuverter med løn. Tiltalte havde mistanker, men ikke viden, og der skulle ryddes ud i mærkelige aftaler om godtgørelser, hvis det var tilfælde. De havde mistanke om, at der foregik noget. De vidste bare ikke hvad.

Side 278 - 281, 18-05-2016, kl. 16:06:34, WJ til T4, og hvor der bl.a. tales om fast månedsløn "+ 5000 sort": Tiltalte forklarede, at dette er åbenbart nogle af de forhold, WJ havde konstateret, og tiltalte siger, at det skal stoppes øjeblikkelig. Tiltalte aner ikke, hvor mange det drejer sig om.

Det svingede mellem 100-150 ansatte. Størstedelen var deltidsansatte, og de var ikke nemme at holde styr på. Det var hektisk.

Tiltalte og WJ fortsatte deres undersøgelse for at finde ud af, hvad der foregik, og de begyndte stille og roligt at skifte de medarbejdere ud, som de havde mistanke til. Tiltalte er stensikker på, at det med sort løn havde eksisteret i længere tid, og ikke var noget, der startede, da tiltalte kom til.

Adspurgt om underleverandørerne forklarede tiltalte bl.a., at han ikke havde fået en præsentation af, hvem der var deres underleverandører, da han startede i firmaet. Til at begynde med var han slet ikke klar over, at de beskæftigede sig med underleverandører. Tiltalte ved ikke, hvem der havde kontakt med underleverandører. Det var ikke blevet nævnt overfor ham på introduktionsmøderne. Først da brudstykker til deres faktureringsprogram kom på plads, dukkede der nogle fakturaer op på underleverandører. Tiltalte spurgte T5 ind til det, og T5 sagde, at det var fordi det var nogle, de lejede mandskab af. Tiltalte og WJ begyndte at kigge på de leverandøraftaler, der lå. Nogle svingede meget i timelønnen. Tiltalte ville gerne have haft nogle underbilag med oplysninger om arbejdssted, arbejdstid, samlet timeforbrug og medarbejdernavne. Han ville have bedt om dokumentation, hvis der var noget, han var i tvivl om, men tiltalte kunne ikke løse alle problemerne på én gang.

Adspurgt om følgende firmaer, har tiltalte forklaret følgende:

G22-virksomhed: Tiltalte mener, at dette navn har optrådt på likviditetslisten, men ellers ved tiltalte ikke noget om dette firma.

G33-virksomhed og G15-virksomhed: Tiltalte forklarede, at i forbindelse med sagsgennemgangen ved SØIK fik han oplyst disse navne, men han havde ikke hørt dem før, og han var ikke klar over, om G1-virksomhed havde brugt dem. G19-virksomhed: Tiltalte har aldrig hørt dette omtalt.

Navnene PD, PV eller G23-virksomhed har tiltalte ikke hørt omtalt.

G18-virksomhed, LA og G20-virksomhed har tiltalte ikke hørt omtalt, og så vidt tiltalte erindrer, har han ikke set fakturaer med disse navne. Tiltalte har ikke kendskab til, om G20-virksomhed havde haft kontakt med nogle fra G1-virksomhed. Navnet PA siger ikke tiltalte noget. G21-virksomhed siger ikke tiltalte noget. Han har aldrig haft samtaler med T2 om G21-virksomhed, og T2 nævnte på intet tidspunkt noget om, at han havde sit eget selskab. De opgaver T2 løste, var primært i relation til de medarbejdere, der var tilknyttet G13-virksomhed, og som tiltalte havde indtryk af, var G1-virksomheds egne medarbejdere.

Tiltalte blev medio/slut april 2016 klar over, at G1-virksomhed havde gjort brug af underleverandører, fordi der fremgik nogle underleverandører på likviditetslisten. Han spurgte T5 ind til listen, og han svarede, at det var underleverandører, som de brugte.

Foreholdt den tidligere afspillede aflytning i ekstrakt 5 side 279 vedrørende "+ 5000 sort" forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvor de kontanter kom fra. De lå ikke inde med en stak kontanter. Det hele foregik via F2-bank. Der var ikke noget i dagligdagen der gjorde, at de skulle ligge inde med kontanter.

Adspurgt om G12-virksomhed forklarede tiltalte, at det var en virksomhed, som blev stiftet af G8-virksomhed, som ejedes af tiltaltes (red.familiebetegnelse.nr.3.fjernet), og med det formål at investere i ejendomme. G12-virksomhed har ikke leveret ydelser til G1-virksomhed, og har ikke faktureret så meget som en øre til G1-virksomhed. Kurator gennemgik forholdet i forbindelse med behandling af konkursboet.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat SR, forklarede tiltalte, at han fandt G1-virksomhed interessant på grund af de anerkendte kunder, såsom G13-virksomhed, G34-virksomhed og Rigsadvokaten. Han fik af vide, at grunden til, at de søgte en ny direktør var, at T5 (red.familiebetegnelse.nr.4.fjernet) var meget syg, og derfor havde han svært ved at håndtere opgaven som direktør, men tiltalte kunne godt se, at opgaven som direktør var for stor for T5.

Tiltalte fokuserede på G1-virksomheds kunder, for uden dem, havde de måske ikke en god virksomhed. Rutinerne i virksomheden kørte videre.

Tiltalte bekræftede, at man jo er nødt til at prioritere, og tiltalte fokuserede på forholdet til kunderne og til fagbevægelsen, og på at få ro på problemstillinger, så der var et grundlag for at køre virksomheden videre. Derefter kunne han koncentrere sig om at få rutinerne op at køre i virksomheden.

Tiltalte besluttede at ansætte WJ, idet tiltalte havde behov for at få ansat en, der havde erfaring indenfor faget. Tiltalte havde stor tillid til WJ.

Tiltalte og WJ fik indtryk af, at der foregik noget, men de vidste bare ikke hvad, eller hvordan det var organiseret, og inden de nåede at få klarhed over det, stod de pludselig med et kontor, der var ransaget af politiet, tilligemed tiltaltes bopæl og hans datters bopæl. Det var en krænkelse, og han og hans (red.familiebetegnelse.nr.3.fjernet) var rystede.

Grunden til, at tiltalte og WJ ikke med det samme ringede til politiet, var fordi de ikke havde nogle beviser for, hvad der foregik, og ingen idé om omfanget - det kunne jo være bagateller, og så ville de ville risikere at save grenen væk under medarbejdere og kunder, i forhold til virksomheden. Hvis de havde fået overblik over de rigtige tal, ville de kunne have nået at lave en efterangivelse til SKAT, hvor de rigtige tal skulle angives.

Tiltalte har aldrig fået en konvolut i hånden. Tiltalte fik 0 kroner i løn i G1-virksomhed. Tiltalte prioriterede kunderne. Et mål med G13-virksomhedkunden var at gøre sig bedst på markedet, så G1-virksomhed også kunne overtage (red.kongreshotel.nr.1.fjernet), som ville være en markant aktivitet for firmaet.

Tiltalte har set fakturaer fra leverandørerne, hvor de har stavet deres eget navn forkert. Han har set en liste i likviditetssystemet med underleverandører. Tiltalte har ikke lavet falske fakturaer, eller bedt om, at der skulle laves falske fakturaer.

Efter ransagningen fortsatte tiltalte som direktør i firmaet, fordi han havde en dialog med SØIK, og der var forpligtelser overfor medarbejdere og kunder. Da ransagningen fandt sted, var de tæt på højsæsonen og kunne ikke lige meddele kunderne fra den ene dag til den anden, at de ikke kom mere. De bestræbte sig på at få virksomheden til at køre, uanset ransagningen, og SØIK var indforstået hermed. De døjede med problemer i forhold til at udbetale lønninger, men fik skrabet pengene sammen, så de ansatte kunne få udbetalt acontoløn. De fik senere deres fulde løn. Tiltalte bad advokaten om at rykke politiet for at tage sig af spørgsmålet i relation til leverandørerne, men der var ingen interesse for yderligere efterforskning.

Tiltalte har ikke på noget tidspunkt givet instruktion om udbetaling af løn kontant, og han har aldrig overværet, at nogen har fået kontanter, og han har aldrig konteret kontanter. Tiltalte tog initiativ til, at G1-virksomhed indgav egen konkursbegæring, idet politiet fortsatte efterforskningen, hvilket medførte, at en lang række kunder ophævede samarbejdet. Tiltalte bekræfter forsvarerens udsagn om, at så kunne kurator lave en objektiv undersøgelse.

Tiltalte er i dag ansat som projektassistent i sin hustrus virksomhed.

På grund af nærværende sag mistede tiltalte en anden opgave, og tiltalte har fået konkurskarantæne. Desuden er det en kolossal belastning, at nærværende sag har taget 5 år.

Adspurgt af advokat UJ, forklarede tiltalte, at MK typisk havde kontakt til en række Y26-by’s medarbejdere, og han kunne derfor bedre kommunikere med dem, idet han selv var fra Y26-by. MK havde kontakten til de medarbejdere. Tiltalte havde ikke bemærket, om MK afleverede kuverter til medarbejdere. MK tog sig af cirka 15-20 medarbejdere, ud af 100 medarbejdere. Det var alle Y26-by. Når tiltalte tæller 100 medarbejdere, er dette bruttotruppen, dvs. uden de medarbejdere, de fik fra underleverandører. Forehold T3’s forklaring bekræftede tiltalte, at der kunne sagtens være medarbejdere, der ville have udbetalt deres løn i kontanter i kuvert, fordi udenlandske medarbejdere kan have svært ved at få en lønkonto.

Kontanter i forbindelse med lønninger er altid noget rod. Det er nødvendigvis ikke et udtryk for, at der er noget ulovligt i det, men det er sværere at styre. Det var nemmere med bankoverførsel, for den kunne man altid bekræfte og dokumentere. Alle de virksomheder, tiltalte har haft med at gøre, laver kun kontante betalinger via bank.

Adspurgt om samtalen i ekstrakt 5 side 279 vedr. "+5000" forklarede tiltalte, at han ikke ved, om T3 har fået sort løn. Tiltalte ved ikke, hvor WJ havde fået de informationer fra, eller hvad det vedrører.

Adspurgt supplerende af anklageren, forklarede tiltalte, at han ikke husker, at der gik penge fra G1-virksomhed til G12-virksomhed.

Foreholdt side 440 i ekstrakt 2, kontoudtog vedr. G1-virksomheds konto i F2-bank, kontering den 23.05 2016 en overførsel på 450.000 kr. til G12-virksomhed, samt den 26.05.2016 en overførsel på 30.000 kr. til G12-virksomhed, forklarede tiltalte, at dette er ikke en fakturering. Det er et lån, der er optaget af G1-virksomhed i G12-virksomhed. De var søsterselskaber. Dette var noget, der optrådte i et mellemregningsforhold. Dette var også samlet i opgørelsen i boet. Konkursbehandlingen blev afsluttet i juni 2019."

Tiltalte T5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Tiltalte T5 forklarede vedrørende forhold 1-2 blandt andet, at han ikke har anden uddannelse end folkeskolens 10. klasses afgangseksamen. Han har arbejde som behandlingsassistent på et behandlingssted for (red.branchebeskrivelse.nr.2.fjernet), hvor han var ansat i 8 år, og så har han været ansat kort indenfor (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet), før han kom til G1-virksomhed. Han har ikke tidligere haft direktørjobs eller arbejdet med økonomi. Han har tidligere arbejdet med IT i forbindelse med arbejdet på behandlingsstedet. Han har altid haft interesse for it-systemer.

Han startede i G1-virksomhed i august 2015. På det tidspunkt levede tiltalte af understøttelse fra fagforeningen, og til et arrangement gennem fagforeningen mødte tiltalte MK, som var KR’s (red.familiebetegnelse.nr.4.fjernet), og han tilbød tiltalte forefaldende arbejde. Derefter mødte han IA og T1.

Det var IA, der omkring august 2015 tilbød ham direktørstillingen i G1-virksomhed.

IA tog ham til samtale, og fortalte, at den daværende direktør KR ville sælge virksomheden pga. sygdom. Tiltalte fik han at vide, at det var et rigtig godt selskab, som var bygget godt op med gode kunder, og at der var mulighed for, at det voksede sig større, og at de havde brug for en person med et Y27-land navn som direktør, for det så bedre ud, og så kunne de få flere kunder. Han fik at vide, at selskabet beskæftigede sig med blandt andet rengøring af værelser, oldfruer, tjenere og kantinemedarbejdere hos G34-virksomhed og G13-virksomhed med flere. Han synes det var superfedt at få den mulighed og få vist den tillid, men han var nervøs for om han kunne leve op til rollen som direktør. Han takkede ja til stillingen, fordi han var arbejdsløs. Han fik det samme i løn som den gamle direktør. Det var 43.000 kr. om måneden før skat. Tiltalte gik sammen med den gamle direktør, KR, i de første par måneder for at blive sat ind i tingene, bl.a. lønsystemet, faktureringssystemet, og han blev taget med rundt til de forskellige arbejdspladser, hvor han blev introduceret for medarbejderne og kunderne.

Tiltaltes primære opgaver var at stå for udbetaling af løn, fakturering, indberetning af moms og skat, samt alle de opgaver, en direktør nu har, bl.a. ansættelseskontrakter. Han var med til at bestemme, hvad medarbejderne skulle have i løn, men det foregik på grundlag af de eksisterende aftaler.

Da det var et vikarfirma, kunne de ofte få besked om, at der manglede tjenere til en weekend. De havde ikke nogen 100 procent fast stab, der var på pladserne. En lille del af medarbejderne var ansat i lang tid. Det var hovedsageligt T3, der kendte til folk ude på pladserne, og som havde kontakten til folk. Når folk blev ansat, forelå der en ansættelseskontrakt. Tiltalte kiggede ansættelseskontrakterne igennem og skrev under.

Det var IA, der besluttede, at tiltalte ikke længere skulle være direktør. Tiltalte fik at vide, at de havde fundet en anden, og tiltalte fik ikke nogen begrundelse. Han trådte tilbage frivilligt fra direktørstillingen og gjorde ikke indsigelser. Han fortsatte ikke i virksomheden. Der var efterfølgende en overgangsperiode, hvor han skulle sætte den nye direktør ind i systemet. Overgangsperioden varede cirka halvanden måned. Tiltalte husker ikke, om det var før eller efter marts 2016.

Tiltalte har ikke fungeret som stråmandsdirektør. Han var reel direktør. Han stod for de regnskabsmæssige opgaver. Han husker ikke, hvad revisoren hed. Tiltalte havde kun kontakt til ham hvert halve år, når han afleverede regnskab. Tiltalte stod også for moms- og skatteindberetninger til SKAT. Alt hvad han lavede af papirarbejde, røg i mapperne til revisor.

Adspurgt om fakturaerne fra leverandørerne forklarede tiltalte, at fakturaerne de fik fra underleverandørerne, hvor der var opgjort moms på, indberettede han til SKAT. Han ved, at han indberettede det moms og skat, som skulle indberettes. Tiltalte fik nogle tal, som han gik ind på SKAT’s hjemmeside og indberettede, og så fik de en opgørelse. Tiltalte havde virkelig meget at se til.

Adspurgt om hvordan tiltalte kontrollerede, at indberetningerne til SKAT var indberettet korrekt, svarede tiltalte, at han gik ud fra, at revisoren tjekkede op på det. Alle papirer røg i mappen til revisor.

G1-virksomhed gjorde brug af underleverandører. Tiltalte fik en faktura på mail eller post eller IA kom med en faktura. Tiltalte var ikke i direkte kontakt med underleverandørerne. Tiltalte ved, at der var kontrakter med underleverandørerne. De var lavet før hans tid som direktør. Tiltalte kiggede ikke kontrakterne igennem. Tiltalte tænkte ikke på, om de var momsregistreret.

Adspurgt om virksomheden G22-virksomhed forklarede tiltalte, at det navn husker tiltalte ikke. Adspurgt om G15-virksomhed og G26-virksomhed, forklarede tiltalte, at han husker navnene svagt, men ikke hvad de leverede. Navnene G23-virksomhed og G18-virksomhed husker tiltalte, men intet nærmere. Han husker ikke, at han så nogle fakturaer fra G18-virksomhed, men han har højst sandsynligt set det, hvis det var nogle underleverandører han betalte. Navnene PD, PV og LA siger ham ikke noget. G20-virksomhed har han hørt om, men tiltalte husker ikke for hvad. Navnet G12-virksomhed siger ham ikke noget. Han husker navnet G21-virksomhed; tiltalte tror, at det tilhørte en, der hedder T2, som blev ansat på et tidspunkt i G1-virksomhed efter tiltalte var blevet direktør.

Tiltalte tror, at det var T3, der kontaktede underleverandørerne; det var T3, der skaffede folk, når der manglede folk til arbejde, fordi han havde været der før tiltalte og kendte folk, men tiltalte var ikke inde over, hvordan det foregik, eller hvordan T3 gjorde.

Tiltalte skulle kontakte underleverandørerne, hvis der var problemer med dem, men tiltalte har aldrig oplevet problemer med underleverandørerne.

Anklageren dokumenterede og foreviste og foreholdt følgende fra ransagningsrapport af 27. juni 2016, side 302 i ekstrakt 7 vedrørende ransagning på tiltaltes bopæl Y4-adresse:

Side 332 faktura af 16/06/2016 fra G18-virksomhed til G1-virksomhed fundet på USB-stik forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han har set den. Fakturaerne fra en underleverandør kunne godt se ud som den. Det kan have været arbejde på forskellige pladser. De havde jo mange forskellige pladser med med mange forskellige folk mange steder fra. Tiltalte havde ikke noget at gøre med de regnskaber. Dokumentationen for timeantal kom fra de forskellige arbejdspladser, G1-virksomhed havde. Tiltalte gik ud fra, at det var revisorens job at tjekke, om fakturaerne stemte overens med de timer, folk havde været ude på virksomhederne. Tiltalte dobbelttjekkede ikke regnskaberne, men regnede med, at revisoren tjekkede det, der skulle tjekkes. Han ved ikke, hvorfor fakturaerne blev fundet på et USB-stik på tiltaltes bopæl.

Det kan godt være, at tiltalte kom i firmaet helt indtil juni 2016 for at sætte den nye direktør ind i tingene.

Side 324 faktura af 21-03-2016 fra G20-virksomhed; tiltalte forklarede, at han reelt var ophørt som direktør på det tidspunkt og derfor ikke kan sige, hvad fakturaen dækker over. Hvad der kom af fakturaer efter marts 2016, havde han ikke noget med at gøre. Han har ingen idé om, hvorfor den er på et USB-stik hjemme på hans bopæl.

Side 330: faktura af 25. maj 2016 fra G20-virksomhed; tiltalte forklarede, at han ikke mindes, at der i hans tid var ansat chauffører. Idet det var et vikarbureau, var det ikke væsentligt.

Tiltalte har instrueret den nye direktør i at betale fakturaer. Det var T4, der blev ansat som direktør efterfølgende. Tiltalte var ikke med til at ansætte T4, og ved ikke, om han havde erfaring som direktør fra tidligere. Han kendte ikke T4.

Side 322: faktura-skabelon-word.doc; tiltalte forklarede, at han ikke kan svare på, hvorfor den fakturaskabelon lå på USB-stikket hjemme hos ham. Han kan ikke erindre at have set sådan en før. Han har ikke kendskab til den. Tiltalte husker ikke, om G1-virksomhed opbevarede fakturaer på USB-stik.

Side 322 fakturaskabelon, sammenholdt med fakturaen på side 324 fra G20-virksomhed og adspurgt om ikke udtrykket, udseende, samt opbygning ligner meget hinanden, og om hvorfor dette ligger på det samme USB-stik, forklarede tiltalte, at han ikke rigtigt kan erindre fakturaerne.

Side 325: faktura af 29-02-2016 fra G20-virksomhed; tiltalte forklarede, at den siger ham ikke noget. De fik nogle fakturaer og dem stod han for at betale. Han modtog dem både på mail, på post og personligt fra IA. Det var kun IA, der afleverede fakturaer til ham.

Anklageren dokumenterede og foreviste og foreholdt følgende fra ransagningsrapport af 11. juli 2016 vedrørende en hemmelig ransagning den 29. april 2016 af G1-virksomhed Y1-adresse, ekstrakt 6:

Side 140: Faktura fundet på skrivebord udstedt af G29-virksomhed; tiltalte forklarede, at han ikke husker, om han har set denne faktura før.

Side 141: tilsvarende faktura hæftet sammen med ovennævnte faktura og med gul post it med håndskrevet tekst bl.a.: "tog ca. 10 min. at lave med en skabelon fra nettet"; tiltalte forklarede, at han ikke husker, at det skulle være tiltalte, der har skrevet dette; tiltalte ved ikke hvem, der har skrevet det; tiltalte har ikke set denne før.

Anklageren afspillede og dokumenterede og foreholdt tiltalte følgende telefonaflytninger i ekstrakt 5:

Side 194: 2. maj 2016 kl. 14:21:22, T1 til T4: Tiltalte forklarede, at han ikke husker, om han har faktureret G1-virksomheds kunder i maj 2016. Det er muligt, at han har. Han skulle sætte T4 og WJ ind i tingene.

Adspurgt om sætningen "Åh nej det er sgu da ham selv der skriver nogle af dem..." forklarede tiltalte, at samtalen ikke giver mening for ham. Det var ikke tiltalte, der skrev nogle fakturaer.

Side 140 og s. 141: 26. maj 2016 kl. 16:23:35 T5 til ML og 26. maj 2016 kl. 16:29:44 T5 til T1: Tiltalte forklarede, at han ikke husker, hvem ML er, og han kan ikke erindre en samtale med ML, eller at de talte sammen om en kontrakt. Foreholdt side 141, sidste afsnit: Tiltalte har ingen ide om, hvad det vedrører. Han ved ikke, hvorfor T1 talte med tiltalte om, at pengene skulle ud igen eller om det var for at skaffe kontanter til G1-virksomhed. Han ved ikke, hvad T1 mener med "formalier".

Side 142: 27. maj 2016 kl. 15:19:94, T5 til ML: Tiltalte forklarede, at han ikke kan erindre den samtale, og han har overhovedet ikke nogen idé om, hvad den går ud på. ML. Han ved ikke, om samtalen havde noget at gøre med kontante lønudbetalinger. Han husker ikke, om det kunne have noget med husleje at gøre.

Tiltalte var ikke klar over, at der blev udbetalt deres løn med kontanter i kuverter. Tiltalte ved, at i slutningen af hans direktørtid så tiltalte et par gange nogle personer, der kom og hentede kuverter, men da han skulle stoppe, gjorde han ikke noget ved det. Han havde af T3 og MK fået at vide, at nogle medarbejdere hentede deres arbejdsskemaer, og nogle kom og afleverede deres arbejdsskemaer, men om det lå i en kuvert eller det bare var et stykke papir, ved han ikke. Tiltalte har altid udbetalt løn via bankoverførsler. Tiltalte har ikke haft noget med kontanter at gøre. Det var kun tiltalte, der indberettede moms og skat.

Side 53-54: 16. maj 2016 kl. 13:55:59 side 53 T5 til T3: Tiltalte forklarede, at han ikke husker den samtale. På et tidspunkt skulle tiltalte tage en kuvert op fra en skuffe og udlevere til en, men tiltalte ved ikke hvorfor eller til hvem.

Side 135: 4. maj 2016, kl. 15:46:20, side 135 T5 til T3: Tiltalte forklarede, at han ikke specifikt erindrer, at han har udleveret en kuvert, men han kan jo ikke benægte det, men han har ikke fået at vide, hvad der er i kuverten. Tiltalte havde ikke kontakten til folk. Tiltalte kendte dem ikke. Det var T3 eller IA, men tiltalte havde ikke så meget med IA at gøre. Tiltalte ringede til T3, fordi han ikke havde kontakten til folk, der kom på pladserne. Når der kom en på kontoret, sagde han til dem, at de måtte tage fat i T3. Tiltalte har ikke talt med T1 eller T2 om den daglige drift og gang i G1-virksomhed.

T2 kom ind i firmaet, fordi de havde nogle småproblemer/klager vedr. folk, der ikke gjorde deres arbejde bl.a. fra G13-virksomhed og tiltalte har talt med T2 i den forbindelse. T2 tog op til G13-virksomhed et par gange. Tiltalte tog selv derop en nat, hvor han holdt øje med, hvilke opgaver, der ikke blev gjort ordentligt. Det gik ikke, at de begyndte at få klager på et tidspunkt, hvor de ville have flere kunder. T2 kom ind i firmaet i slutningen af 2015. Han husker ikke, hvem der i firmaet kendte T2. Det var ikke tiltalte, der foreslog ham. Han kendte ham ikke. T2 var i firmaet indtil lige efter starten af 2016. Han blev brugt ude på pladserne til at håndtere problemerne, og kom ikke på kontoret fast fra morgen til aften. Tiltalte husker ikke, hvorfor T2 stoppede, men tror, at det var fordi T2’s (red.familiebetegnelse.nr.6.fjernet) blev syg.

T4 var på kontoret mere eller mindre hver dag, men han var der ikke fra morgen til aften, for han havde et andet job samtidig. T4 og tiltalte aftalte telefonisk fra dag til dag, om de skulle ind på kontoret, da tiltalte ikke længere var direktør. Det var på T4’s forespørgsel, at tiltalte kom ind på kontoret. Før T4 kom ind i billedet som direktør, var tiltalte på kontoret hver dag. Tiltalte havde meget at se til.

T1 blev ansat på et tidspunkt af tiltalte. Tiltalte tror, at det var IA, der havde bedt tiltalte om at ansætte T1. T1 var ikke på kontoret hver dag, og tiltalte kan ikke sige, hvilke arbejdsopgaver T1 havde.

IA og T3 var i firmaet før tiltalte kom til. Hvis IA eller T3 kom til tiltalte og sagde, at der skulle bruges medarbejdere ude hos kunderne, gik tiltalte ikke ind i det. Tiltalte havde ikke noget med personalet at gøre. Inde på kontoret var de på et tidspunkt op til 5 personer. Der må have været en ansættelseskontrakt, hvor T1’s arbejdsopgaver var beskrevet.

Adspurgt af sin forsvarer forklarede tiltalte, at KR ved ansættelsen fortalte tiltalte, at tiltaltes vigtigste arbejdsopgave var at være firmaets ansigt udadtil til kunderne, og have en god kontakt til kunderne, samt stå for at fakturere, udbetale løn, indberette moms og skat og aflevere regnskab til revisoren. KR og tiltalte gennemgik de enkelte opgaver sammen. Til at starte med kiggede tiltalte KR over skuldrene, og KR endte med at kigge tiltalte over skuldrene for at sikre, at han kunne varetage jobbet. Tiltalte var bl.a. til møder med G35-virksomhed som ville have nogen til at drive en kantine, og G1-virksomhed fik opgaven. Han var ude til møder, når der forekom klager og ved personalemangel. Han blev sat ind i proceduren om fakturering og lærte, at han bare skulle betale de opgørelser, der kom fra hotellerne. Cirka den 20. i hver måned sendte de fakturaer til deres kunder. De skulle gerne betales inden de nærmede sig den første i måneden, så de havde nogle penge til lønningerne. Fakturaerne fra underleverandørerne betalte tiltalte bare når de kom. De kunne komme på hvilket som helst tidspunkt i måneden. KR havde ikke lært ham, at fakturaerne skulle tjekkes. Han betalte og udskrev en kopi af fakturaerne, som han kom i en mappe, der en gang imellem skulle ned til revisoren. Han husker ikke, at han har talt med revisoren, men han har været henne og aflevere mapper til ham. KR viste, hvordan han skulle overføre løn via et IT-system. Han indførte, hvor mange timer folk havde været der i måneden. Han husker ikke, hvor oplysningerne kom fra. Nogle af oplysningerne fik han fra hotellerne, og nogle fik han fra T3, som var nogle timeskemaer, de ansatte havde udfyldt. Han foretog bankoverførsler i slutningen af måneden. De fastansatte, som fik løn, var fast indskrevet i PC-lønsystem. Der var ikke mange nye ansatte. De nye, der blev ansat, var typisk folk, der før havde været ansat, og som var kendt af systemet. Systemet beregnede også skat og feriepenge. Tiltalte sad selvfølgelig og lavede noget regnskab. Tiltalte indbetalte moms og skat på grundlag af KR-systemer - der fremgik et tal, som tiltalte indberettede og så fik han en opkrævning, som tiltalte betalte. Det plejede at stemme.

Han gik ud fra, at det var revisoren, der foretog det resterende regnskab. Tiltalte har aldrig fået klager over det, han har lavet. Han havde styr på de ting, han skulle lave. Han var godt klar over, at han ikke var blevet direktør i firmaet på baggrund af kompetencer, men fordi han havde et Y27-land navn og gerne ville udvikle sig. At han forklarede, at han var reel direktør, var dog lidt med forbehold, idet han var arbejdsløs inden og gerne ville gøre de ting, som KR havde sagt, at han skulle gøre.

Adspurgt af advokat SA, forklarede tiltalte, at han ikke husker, at T2 i begyndelsen af år 2016 blev kaldt ind, for at foretage nogle opgaver efter han var stoppet.

Adspurgt af advokat UJ, forklarede tiltalte, at MK var fra Y26-by. Han var der mere eller mindre i hele perioden, hvor tiltalte arbejdede der. Han var der meget, men han var der ikke fast, sådan som T3. MK løste de samme opgaver som T3. De to gik også selv ud og arbejdede som vikarer. Tiltalte husker konkret, at T3 var vikar hos Rigsadvokaten. IA var i firmaet da tiltalte startede. Det var T3, IA, MK og KR, der var i firmaet da tiltalte startede.

Foreholdt SKAT’s liste over personer, der er lønindberettet for indkomstårene 2015 og 2016, ekstrakt 2, side 32-35, forklarede tiltalte, at mange af de personer på listen, var nogle MK havde kontakt til. MK var Y26-by, og det var mange af rengøringsfolkene også, men hvem der havde kontakt til hvem, og om T3 havde, ved tiltalte ikke. På fakturaerne stod aldrig navne på folk. Kun hvor mange timer, og der stod aldrig noget om, hvor mange værelser der var rengjort, hvor mange tjenere det var, eller hvem det var, på de fakturaer han fik, og de opgørelser han sendte til hotellerne. Han har aldrig fået en underleverandørfaktura fra T3. Han ved ikke, om T3 skulle være vidende om, at der var underleverandører. IA gav tiltalte en faktura, og tiltalte havde ingen grund til at spørge ind til den. Han havde tillid til IA om, at det var rigtige oplysninger.

Det svingede op og ned med antal af medarbejdere, tiltalte udbetalte løn til, alt efter hvilke opgaver, der var, men det var omkring 50 personer om måneden i gennemsnit. Tiltalte fik nogle timesedler fra T3 og lavede løn ud fra det.

Forevist liste over navne, side 33 i ekstrakt 2, forklarede tiltalte, at MK der fremgår i linje 8, er den MK, der arbejdede i G1-virksomhed.

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte supplerende, at MK ikke havde noget at gøre med problemer på pladserne. Han havde ikke noget med det administrative på kontoret at gøre. MK’s funktion var, at han kendte en masse folk til rengøring, og MK havde også nogle vikaropgaver.

Adspurgt supplerende af advokat UJ, forklarede tiltalte, at T3 heller ikke havde nogle administrative opgaver. T3 og MK havde de samme arbejdsopgaver. Tiltaltes oplevelse var, at MK og T3 var firmaets kontakt til folk ude på pladserne.

De kunne skaffe folk til arbejdet. IA havde også kontakt til folk ude på pladserne. "

Vidnet IA har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Ad forhold 1a-2d

Vidnet blev foreholdt sin egen forklaring afgivet af vidnet under sin egen sag i retsbog af

25. oktober 2016 i ekstrakt 1, side 25-26. Af denne fremgår følgende:

"Sigtede erkendte sig skyldig.

Ad forhold 1, 1a, 2, 2a, 3 og 3a:

Foreholdt bilag 38-06-02-004 i mappe 1, faneblad 2, side 1, G1-virksomhed - Transaktionsdiagram for perioden 1/8 2015 - 16/6 2016, hvoraf fremgår at der er overført ca. 20 mio. kr. fra forskellige firmaer til G1-virksomhed for at have stillet personale til rådighed for firmaerne, og at G1-virksomhed har betalt forskellige underleverandører ca. 8 mio. kr. for at have stillet personale til rådighed for G1-virksomhed, forklarede sigtede, at G1-virksomhed er et vikarbureau. Selskabet har mange kontrakter med hoteller og kantiner mv., og der er over 60-70 ansatte i selskabet. Selskabet udlejer personale til hoteller og kantiner. Sigtede har arbejdet på kontoret i G1-virksomhed i 2 år. Han hjalp også til, hvis der manglede arbejdskraft på de forskellige pladser. De over 60-70 ansatte var officielt ansatte, og der blev indberettet løn til SKAT efter forskrifterne. Herudover var der nogle ansatte, der blev aflønnet sort. Han ved ikke, hvor mange, men han vil tro, at det var 20-30 personer. Sigtede kom dagligt i G1-virksomhed i de to år, hvor han var ansat. personerne, der modtog sort løn, blev aflønnet med ca. 100 kr. i timen. De blev aflønnet én gang om måneden. Det foregik sådan, at de ansatte kom på kontoret og fik deres sorte løn udbetalt kontant.

Foreholdt bilag 26-5-2-111-141 i mappe 1, faneblad 5, side 527, billeder fra overvågningskamera, som politiet havde sat op ved G1-virksomhed kontorlokaler, forklarede sigtede, at døren til venstre er døren til G1-virksomhed's kontor. Det er sigtede til venstre med ryggen til. Manden til højre er en bekendt, der ikke har noget med sagen at gøre.

Foreholdt billeder fra den 28. marts 2016 side 528, 537, 538 og 539 forklarede sigtede, at billederne viser de penge, der blev anvendt til at betale de sorte lønninger. Det var sigtede, der kom med pengene. Sigtede skulle skaffe pengene til de sorte lønninger. Det foregik én gang om måneden. Han kom med 100.000 - 140.000 kr. pr. måned. Det var forskelligt, hvor pengene kom fra. Fakturaerne fra underleverandørerne vedrørende levering af arbejdskraft til G1-virksomhed var fiktive. Der var ingen underleverandører. Det var på den måde, at man skaffede penge til de sorte lønninger.

Det var ikke sigtede, der stod for indberetningerne til SKAT. Sigtede var ikke bekendt med, hvordan man i G1-virksomhed indberettede de forkerte beløb til SKAT. Sigtede var klar over, at SKAT blev unddraget moms og skat i forbindelse med de fiktive fakturaer og det sorte arbejde.

Ad forhold 4:

Foreholdt mappe 1, faneblad 6, bilag benævnt "Pengestrøm mellem G1-virksomhed og underleverandøren G15-virksomhed", forklarede sigtede, at der fra G15-virksomhed og G26-virksomhed blev sendt fiktive fakturaer. Sigtede havde ansvaret for de to firmaer. De to Y45-sprogede direktører havde ingen reel funktion. De var alene stråmænd, idet sigtede havde ansvaret for selskaberne. Sigtede havde adgang til selskabernes bankkonti.

Der var ikke andre, der havde adgang til kontiene, og der var ingen ansatte i selskaberne.

Foreholdt bilag 33-4-1-2 i mappe 1, faneblad 6, side 12, faktura med fakturanummer (red.faktura.nr.1.fjernet), forklarede sigtede, at det er et eksempel på en fiktiv faktura for personaleleje fra G15-virksomhed til G1-virksomhed.

Foreholdt billeder i bilag 25-04-01-1, rapport vedrørende konto tilhørende MN, mappe 2, faneblad 8, side 48-49 og 52, forklarede sigtede, at det er ham, man ser på billederne. Sigtede havde hævekort til kontoen."

"Vidnet vedstod sin forklaring og forklarede supplerende, at han gik på en kort videregående uddannelse i Y30-land efter gymnasiet, men han fuldførte den ikke.

Han var selvstændig inden han fik arbejde i G1-virksomhed. Han havde da en revisor til at stå for økonomi og regnskab. Hans virksomhed lå i samme område som G1-virksomhed og han kendte derfor direktøren, som hedder KR. Han husker ikke, om det var KR, der ansatte ham i G1-virksomhed.

På spørgsmål fra anklageren, om hvad hans arbejdsopgaver bestod af i G1-virksomhed, henviste han til sin forklaring i retsbogen, som lige er blevet foreholdt. Vidnet har ikke noget at tilføje. Adspurgt om vidnet havde ledelsesansvar i G1-virksomhed svarede vidnet: "Nej, jeg har forklaret tidligere."

Så vidt vidnet husker, arbejdede T3 i G1-virksomhed. Vidnet husker ikke, om T3 arbejdede der på det tidspunkt, hvor vidnet blev ansat. T3 arbejdede med opvask, rengøring og arbejde i kantine.

Vidnet kom med pengene til de sorte lønninger, men adspurgt om hvor de penge kom fra, brød advokat SJ ind idet dette griber ind i egen sag. Vidnet husker ikke, hvem han afleverede pengene til. Adspurgt om, hvor vidnet lagde pengene, henholdt vidnet sig til sin tidligere forklaring. Vidnet husker ikke, hvordan han havde fået at vide, hvor mange penge, der skulle bruges. Der er mange personer og firmaer, der er indblandet. Han husker ikke, hvornår det med sorte lønninger startede, eller om det eksisterede, da KR var direktør. Adspurgt om det kunne være mere end 100 - 140.000 kr. om måneden forklarede vidnet, at det husker han ikke, men 140.000 kr. må have været et maxbeløb. Vidnet tror ikke, at han kom med penge flere gange på en måned. Han husker ikke, hvem der har fået pengene.

T3 gik til vidnet, hvis der var noget med medarbejderne. De samarbejdede, hvis de manglede medarbejdere nogle steder. Vidnet tror ikke, at han gav T3 opgaver som en leder.

Vidnet ved, at T2 var ansat der, mens vidnet kom i G1-virksomhed, men vidnet husker ikke i hvilken periode.

Forsvareren for T2 protesterede og anførte, at der er intet der indicerer, at T2 var ansat.

Vidnet svarede, at T2 kom på kontoret, fordi han arbejdede i G1-virksomhed- Vidnet husker ikke, om vidnet gav T2 arbejdsopgaver, men hvis han gjorde, var det fordi det var en del af hans arbejde. T2 skulle kontrollere, at medarbejderne var på de pladser/steder de skulle være på, og at de udførte deres arbejde. Vidnet husker ikke, om T2 hjalp til med kuverter. Det har vidnet ikke set. Hvis der manglede medarbejdere på pladserne, så kom der en ny ind, og det stod T2 for.

Adspurgt om firmaet G21-virksomhed forklarede vidnet, at i vidnets egen sag er der tale om mere end 70 forskellige firmanavne. Vidnet har ikke hørt T2 tale om G21-virksomhed, eller om T2 kunne tilbyde medarbejdere fra sit eget firma til G1-virksomhed.

Vidnet ved ikke, hvem der ansatte T5 som direktør i G1-virksomhed. Han husker ikke, om KR nævnte, at der ville komme en ny direktør. Vidnet har ikke ansat T5 som direktør. Vidnet husker ikke, om det var T5, som vidnet refererede til, da T5 var blevet direktør.

På anklagerens spørgsmål, om hvem der traf de øverste beslutninger i selskabet, forklarede vidnet, at der var ikke brug for en overordnet, der tog store beslutninger. De daglige beslutninger var de sammen om. De hjalp alle hinanden.

På anklagerens spørgsmål, om vidnet ville have ansat T5 som direktør i en af vidnets egne virksomheder, ønskede vidnet ikke at svare på dette. T5 var direktør i firmaet, og det var det.

Vidnet har ikke været med inde over beslutningen om, at der skulle ansættes en ny direktør. Vidnet husker ikke, om det blev drøftet. Vidnet tror nok, at T4 blev introduceret for medarbejderne, men da var vidnet der ikke.

Selvfølgelig havde vidnet og T4 kontakt til hinanden, når de begge var på kontoret. Vidnet husker ikke, om T4 gav vidnet opgaver, eller om T5 stadig var på kontoret efter at T4 var blevet direktør.

T1 kom nogle gange på kontoret. Vidnet husker ikke T1’s arbejdsopgaver med sikkerhed, men han husker noget med at hans (red.familiebetegnelse.nr.3.fjernet) havde nogle arbejdsopgaver. Han husker ikke, om T1 kom på kontoret, da KR var direktør. Han har ikke set T1 arbejde, så han husker ikke hans arbejdsopgaver.

På anklagerens spørgsmål, om hvem der lavede de fiktive fakturaer, oplyste advokat SJ, at vidnet ikke kan besvare spørgsmål, idet det er indgribende for den verserende sag.

Vidnet forklarede, at han ikke husker noget om G15-virksomhed eller G26-virksomhed, udover det allerede forklarede om, at de leverede nogle ydelser til G1-virksomhed.

Navnene PA, PD og PV siger ikke vidnet noget. Han kender LA og de er venner. De har ikke lavet forretninger sammen. Adspurgt om G1-virksomhed overhovedet havde underleverandører, forklarede vidnet, at der var helt sikkert nogle firmaer, der var samarbejdspartnere og underleverandører.

Der var ca. 100 - 150 folk, der arbejdede ude på pladserne, og de fleste var ansat i G1-virksomhed. En gang imellem brugte de underleverandører. Der var altid nogle firmaer, som de samarbejdede med. Vidnet har hyret medarbejdere ind fra andre firmaer, men vidnet kan ikke huske hvilke.

Når vidnet samarbejdede med T3, hvis der manglede medarbejdere ude på pladserne, var der nogle virksomheder de kunne kontakte, som tilbød bedre eller andre medarbejdere. G1-virksomhed havde også modtaget ansøgninger og CV'er, som de kunne bruge til at finde medarbejdere ud fra. Hvis der en dag manglede en medarbejder, var det den person, der var på kontoret, der stod for kontakten til den nye medarbejder.

Adspurgt af advokat UJ svarede vidnet, at som forklaret tidligere var T3’s arbejdsopgaver opvask, rengøring og kantinearbejde ude på pladserne, hvor han fungerede som en af medarbejderne/vikar. T3 var også nogle gange på kontoret, men vidnet husker ikke, hvad han lavede der. Han løste vel de opgaver, der skulle løses.

Foreholdt afhøringsrapport af 12. juli 2016, side 85, 3. afsnit, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret til politiet, at T3 udførte almindeligt kontorarbejde, hvor han blandt andet ordnede medarbejdernes timesedler og hjalp med praktiske opgaver ved kunder, og sådan var det.

Foreholdt forklaring afgivet i retsbog af 25. oktober 2016 i ekstrakt 1, side 25: "Herudover var der nogle ansatte, der blev aflønnet sort. Han ved ikke, hvor mange, men han vil tro, at det var 20-30 personer. Sigtede kom dagligt i G1-virksomhed i de to år, hvor han var ansat. personerne, der modtog sort løn, blev aflønnet med ca. 100 kr. i timen. De blev aflønnet én gang om måneden." og foreholdt T3’s forklaring i nærværende sag, om at det var udenlandske medarbejdere, som gerne ville have lønnen kontant, og om vidnet ved, om dette blev sagt til T3, svarede vidnet: Det tror jeg." Vidnet husker ikke årsagen til, at nogle skulle have sagt til T3, at nogle skulle have kontanter. Der var nogle udenlandske medarbejdere, som ikke havde konto, og derfor var nødt til at få deres løn i hånden. Det er sket i nogle tilfælde. Vidnet ved ikke, om T3 vidste, at der var tale om sort løn, men vidnet tror det ikke.

Adspurgt af retsformanden forklarede vidnet, at det var KR, der ejede og var direktør for G1-virksomhed, da vidnet blev ansat, men mens vidnet var ansat, skete der ændringer, idet der kom nye direktører i firmaet, men vidnet husker ikke detaljerne. Han ved ikke, hvem der ejede anparterne. Da KR gik af som chef, var der T5 og T4 som direktører, men vidnet husker ikke perioderne."

Vidnet WJ har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede vedrørende sagens forhold 1a-2d, at han er uddannet på handelsskole og han har arbejdet som opvasker, tjener, vagtmester på et hotel og meget mere, men forud for sit arbejde i G1-virksomhed var han ansat som direktør i et firma på Y31-by, hvor hans opgave var at administrere virksomheden.

Vidnet husker ikke, hvornår han blev ansat i G1-virksomhed, men det er cirka 7 år siden. Det var T1, der ansatte vidnet. Vidnet tror, at det var via et stillingsopslag. Han husker ikke, hvor det var slået op. Vidnet blev indkaldt til jobsamtale. Det var en direktørstilling til at starte med, men han blev ansat til at være personaleansvarlig. Han fik til samtalen at vide, at de skulle rette op på virksomheden, blandt andet med hensyn til kontrol af medarbejdere samt styring af opgaver og medarbejdere. Han husker ikke, hvad han fik at vide, at der var galt, siden der skulle rettes op på noget. Det var T1 der sagde dette. Da han tiltrådte stillingen, var der vel 2, der var ansvarlig ledelse: Den daglige leder var enten T5 eller T4.

De sad på et kontor med 5-6 forskellige medarbejdere, og de havde alle forskellige roller.

Vidnet går ud fra, at T1 var den øverste leder. Vidnet skulle få styr på de steder, de gjorde rent og havde kantinebemanding. Han fik ikke opgaver hver dag, men vidste hvad han skulle. Vidnet skulle kontrollere timer i forhold til medarbejdere. Det var et meget selvstændigt job. Der var ikke noget hierarki på kontoret, men vidnet betragtede T1 som den øverste leder.

T3 havde også opgaver med medarbejderne ude hos kunderne og med at sætte folk på opgaver. Vidnet vil tro, at vidnet selv var lidt overordnet i forhold til T3. T3 skaffede folk og samlede timerne ind. Vidnet husker ikke, hvem der godkendte løn. Vidnet havde ikke selv direkte noget med lønudbetaling at gøre. Vidnet var ikke klar over, at der blev udbetalt kontante lønninger eller sorte lønninger. Vidnet vidste ikke, at det blev håndteret.

Han vidste ikke, at der var sorte lønninger før politiet dukkede op. Der var på et tidspunkt nogle lønninger, der ikke stemte i regnskabet. Der var en snak om sorte lønninger på et tidspunkt, og vidnet talte med T4, som sagde, at hvis der var noget om det, så skulle det stoppe med det samme. Vidnet vidste ikke, om der var hold i tingene før politiet dukkede op. Han har ikke nogen ide om, hvor de sorte lønninger stammede fra. Han har aldrig set nogle ansatte komme og hente konvolutter.

T5 sad på nettet og søgte medarbejdere, lavede jobannoncer, hvis der skulle søges nye medarbejdere, lønninger og indberetninger og han samlede bilag. Vidnet vidste, at T5 havde erfaring i virksomheden, men vidnet anså ikke T5 som leder.

T1 var der ikke til daglig, men vidnet tænkte, at T1 var ejeren af virksomheden. Han mødte kun T1 2-3 gange. Det var vidnets opfattelse, at T1 var leder, men ikke en daglig leder. Det var vidnets indtryk, at T1 sørgede for, at tingene gik i den rigtige retning.

T4 satte også retningen på, at tingene skulle gå i den rigtige retning, dvs. der skulle ske en forbedring af virksomheden. Vidnet bekræftede, at det var også at overholde reglerne. Vidnet talte tit med T4 om, hvad der konkret skulle rettes op på. Det var specielt timer og fakturering, der ikke rigtig hang sammen. Medarbejdernes timeregnskaber passede ikke altid. T4 og vidnet talte et par gange om aflønningsformen, og vidnet husker at T4 sagde, at hvis det findes, så skulle det stoppes nu. Det var svært at overskue, hvilke medarbejdere der fysisk var ude hos kunderne.

De var ca. 180 ansatte på det tidspunkt, hvor han blev ansat.

Vidnet kender IA af navn. Vidnet husker ikke, hvordan han stødte på navnet, men det var i G1-virksomhed regi. Han tror ikke, at det er en person, han har mødt.

Vidnet mener, at der har været underleverandører/andre virksomheder til at bistå med medarbejdere, men han kender ikke navnene på nogle af underleverandørerne. Han har ikke hørt om G22-virksomhed, G20-virksomhed, G19-virksomhed, G21-virksomhed, G26-virksomhed, G15-virksomhed eller G18-virksomhed.

Han ved ikke, hvem der havde kontakt med underleverandører, men vidnet tror ikke, at de blev brugt, da vidnet var i G1-virksomhed. Han ved, at der havde været brugt underleverandører tidligere.

Vidnet har ikke hørt om PA, PD, PV eller LA.

Adspurgt af advokat SR. SR forklarede vidnet, at det var ikke vidnets indtryk, at T4 var en del af ejerkredsen, men vidnet ved det ikke.

Adspurgt af advokat Eigil Strand forklarede vidnet, at han har talt med politiet 1 gang i forbindelse med sagen. Det var den dato, hvor han blev hentet på kontoret af politiet. Det kan godt passe, at det var 27. juni 2016. Han var ansat i G1-virksomhed i 3-4 måneder, siden februar/marts. Han husker ikke, hvad han har forklaret til politiet.

Foreholdt sin forklaring til politiet den 27. juni 2016 i ekstrakt 8, side 76: "T4, vidnet har indtryk af at være ansat som administrerende direktør, og været ansat ca. lige så lang tid som vidnet. T4 er 100 % straight, med orden i tingene." forklarede vidnet, at han kan godt have sagt sådan, dog ikke at T4 var administrerende direktør, kun direktør. Det kan endvidere godt have været T4, der kontaktede vidnet vedrørende ansættelse i G1-virksomhed.

Foreholdt afhøringsrapport af 27. juni 2016 i ekstrakt 8, side 74, forklarede vidnet, at han ikke syntes, at det var beskrevet godt nok i rapporten, og derfor godkendte han den ikke.

Foreholdt samme rapport, side 75: "T5 T. SR har haft det overordnede ansvar indtil nu. T4 skal overtage disse opgaver." forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret dette. Vidnet husker, at T5 indberettede og bogførte løn, og at T4 havde det overordnede ansvar.

Foreholdt samme rapport, side 78: "Vidnet oplyste at hvis han skulle komme med et bud på hvem der ejer G1-virksomhed, så kunne det være IA og T1. Vidnet oplyste at have spurgt T4, og T4 havde oplyst, at T4 ikke indgik i ejerkredsen." forklarede vidnet, at det var noget, vidnet havde hørt.

Adspurgt af advokat Eigil Strand forklarede vidnet, at han ikke husker, om han gav en beskrivelse af IA’s udseende, men at han ikke forestiller sig, at han har gjort det. Foreholdt afhøringsrapport af 27. juni 2016 i ekstrakt 8, side 78: "Vidnet beskriver IA, som en Person fra Marokko, alm til kraftig af bygning ca. 170, mere eller mindre skaldet." forklarede vidnet, at han ikke husker, at han har givet politiet en beskrivelse af IA’s udseende. Vidnet kan ikke sætte ansigt på.

Foreholdt samme rapport i ekstrakt 8, side 78:"Vidnet har mødt T1 lige da han blev ansat og T1 har været forbi kontoret et par gange og hilse" bekræftede vidnet, at det har han forklaret.

Det var meningen, at T4, IA og vidnet skulle holde et møde på en café, men vidner mener ikke, at IA kom til mødet.

Vidnet blev ansat og fik en kontrakt.

Foreholdt samme rapport i ekstrakt 8, side 75: "Vidnet blev ansat som operation manager den 1. maj, med hovedansvar for kundekontakt og kontrakter" forklarede vidnet, at han ikke husker om det var 1. maj, men det kan godt passe. Vidnet var ansat som lønmodtager i virksomheden. Der stod ikke noget i kontrakten om, hvem der ejede virksomheden. Han havde heller ikke fået oplysninger om, hvem der ejede virksomheden. Vidnet havde fået indtryk af, at det var KR, der var ejer. Vidnet kender ikke navnet T3. Vidnet kendte G1-virksomhed fra tidligere, idet det var samme type branche som han arbejdede i før. Han havde fået indtrykket af, at KR var ejer på baggrund af intuition og den måde, KR agerede og handlede på. Det er vidnets indtryk, at KR solgte virksomheden til nogle andre, men vidnet ved ikke hvem.

Vidnet tror, at han svarede på alt hvad politiet spurgte om.

Han husker ikke, at han har sagt til politiet, at han ikke ville svare på, hvad han tjente, og om han var almindelig lønmodtager.

Adspurgt af advokat SR, forklarede vidnet, at den virksomhed han tidligere var direktør i på Y31-by beskæftigede sig med at lave specialeffekts for (red.branchebeskrivelse.nr.3.fjernet). Der var ansat cirka 100 medarbejdere.

Foreholdt afhøringsrapport af 27. juni 2016 i ekstrakt 8, side 76, 2. afsnit, forklarede vidnet, at han kan vedstå, at han har forklaret, at T4 var 100% straight med orden i tingene. Der var ting, som han ikke selv kunne få til at stemme, og derfor spurgte han T4, om nogle blev lønnet sort. T4 sagde "no way, og at hvis det sker, så skal det stoppes."

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at vidnet ikke kendte T2. Måske er vidnet stødt på navnet eller er stødt på ham, men vidnet husker det ikke. Han aner ikke, hvad han kan have haft med ham at gøre. Vidnet pegede på tiltalte T2 og forklarede, at hvis det var ham, havde han ikke noget med ham at gøre. Han har ikke hørt nogen omtale T2.

Når han forklarede, at T4 var "100 % straight, med orden i tingene" mente han, at han var det generelt, dvs. det hele skulle være i orden, og fordi de ting, vidnet diskuterede med ham, handlede om at få alt til at gå i orden og i den rigtige retning. Samtalen om sorte penge fik ham til at føle, at T4 var 100 % straight.

Adspurgt af advokat Eigil Strand forklarede vidnet, at han ikke blev forevist fotos af personer ved afhøringen hos politiet. Han kan ikke generelt sige, hvad medarbejderne hed. Det var udenlandske navne. Det kunne være vanskeligt for ham at skille navnene ad.

Han kendte ikke T4, før han blev ansat i G1-virksomhed. Han havde måske mødt ham før, men han kendte ham ikke. Vidnet var mest på G1-virksomheds kontor hver dag, eller også mødte han op hos kunderne. Han var mest på kontoret. Når han var der, var der cirka 2-3 andre personer. Det var T5, T4 og T3. Der var af og til problemer med lønudbetalinger, eller nogle havde fået for lidt eller for meget i løn, så kom de medarbejdere ind på kontoret.

Adspurgt af advokat UJ forklarede vidnet, at han husker en person, der hed MK. Han var ikke på kontoret, men var ude som opvasker. Han var derfor ikke på samme måde på kontoret som T3."

Vidnet PV har til retsbogen afgivet følgende forklaring: Vidnets forklaring i sin egen sag i Retten på Y32-by i retsbog af 22. april 2020 blev dokumenteret og foreholdt vidnet.

Af denne forklaring fremgår bl.a., at han var arbejdsløs og hjemløs og stofmisbruger, da han blev direktør i G23-virksomhed, og han havde ingen uddannelse. Han havde ingen adresse og ingen telefon. Det var LA, der tilbød ham at blive direktør. Han fik 10.000 - 15.000 kr. om måneden kontant.

"Vidnet vedstod denne forklaring og forklarede supplerende, at han ikke har hørt om G1-virksomhed før. Adspurgt om vidnet kender eller har hørt navnene T4, T3, T2, T5 og T1 forklarede vidnet, at han ikke har hørt disse navne før eller kender personerne.

Vidnet har aldrig hørt PD tale om G1-virksomhed, eller om nogle af de andre nævnte personer. Han har heller ikke hørt LA tale om G1-virksomhed, eller om nogle af de andre nævnte personer. Vidnet aner ikke, om der var nogle ansatte i virksomheden G23-virksomhed.

Adspurgt af advokat Eigil Strand, forklarede vidnet, at vidnet ikke har hørt om IA."

Vidnet PD’s vidneforklaring til retsbog af 20. maj 2020 fra Retten på Y32-by er blevet dokumenteret. Af denne forklaring fremgår bl.a.

"Vidnet ejede virksomhederne G19-virksomhed og G36-virksomhed, som drev rekrutteringsbureau og rengøringsvirksomhed. Ideen til at starte en rekrutteringsvirksomhed fik han via en person, MO, der også hjalp vidnet og LA med boligen. MO havde nogle gode forretningsideer i forhold til bl.a. rekrutteringsvirksomhed......

......

Han husker ikke, hvor mange kunder, han havde, eller hvilke kunder der var tale om. G1-virksomhed siger ham ikke noget. Når han havde faktureret kunderne, overførte han løn til vikarernes NemKonto. Han mailede desuden lønsedlerne til vikarerne. Han sendte ikke lønsedler til andre end vikarerne....

....

Foreholdt at PV har forklaret, at han hver måned af LA fik et beløb udbetalt for at være indsat som direktør, og adspurgt om det foregik på samme måde i G36-virksomhed, forklarede vidnet, at det ikke var det samme med G36-virksomhed, idet vidnet stod for driften i G36-virksomhed. Han har ikke fået penge for at være stråmand. Han var direktør.

Han udbetalte løn og sørgede for, at alle var glade og tilfredse.

LA havde ingen rolle i vikarbureauerne G19-virksomhed og G36-virksomhed. Foreholdt at LA selv har forklaret, at han var mellemmand, forklarede vidnet, at det er noget andet. LA kan godt have haft kontakt med nogle af kunderne i G19-virksomhed og G36-virksomhed.

Han husker ikke navne på de vikarer, han havde ansat....."

Vidnet specialkonsulent JP fra SKAT har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede bl.a., at han arbejder i afdelingen med økonomisk kriminalitet og med speciale i kædesvig siden 2005.

I nærværende sag blev SKAT anmodet om at assistere SØIK som specialkonsulent med hensyn til at udarbejde opgørelser. Vidnet sad hos politiet og arbejdede, og det var politiets materiale, han arbejdede med. Efterfølgende har Skattestyrelsen selv lavet en afgørelse i og med, at man udvekslede oplysninger fra SØIK til Skattestyrelsen.

Det er vidnet, der har udarbejdet opgørelsen af 19. april 2017 vedr. unddraget moms, A-skat og AM-bidrag i hele perioden, samt revideret opgørelse af 16. december 2019, som vedrører A-skat og AM-bidrag, og hvor forskellen på de 2 opgørelser er perioden, alt efter hvornår de 2 direktører sad i selskabet.

Ad opgørelsen af 19. april 2017 for perioden i 2015 kr. 844,861 kr. i unddraget moms forklarede vidnet, at det er 3. og 4. kvartal 2015. Vidnet har taget udgangspunkt i selskabets angivelser af salgs- og købsmoms, og ad 3. kvartal er opgørelsen forholdsmæssig, for unddragelsen vedrører kun perioden fra 4. august til 30. september. Vidnet har beregnet, hvad selskabets omsætning er inklusive moms. Vidnet har herefter gennemgået selskabets konto med F2-bank for den periode, og har i bilag 3 udarbejdet en liste over udbetalinger til de selskaber, der efter politiets efterforskning anses for at være fiktive, og det er i alt 4.224.305,30. Vidnet regner herefter baglæns og udregner købsmomsen til 844.861 kr. Adspurgt af advokat Eigil Strand bekræftede vidnet, at han ikke har bogføringen og kan ikke, se hvorledes momsen er specificeret. Vidnet finder det derfor overvejende sandsynligt, at firmaet har fratrukket købsmomsen vedr. disse fakturaer. Man skal ikke lægge noget dybere i vidnets ordvalg: "Overvejende sandsynligt."

Adspurgt af advokat SA bekræftede vidnet, at beregningen af de 615.925 kr. i unddraget moms fra 1.4 - 30.6 er baseret på det, politiet kalder fiktive fakturaer. Vidnet bekræfter, at hvis nogle af disse fakturaer ikke er fiktive, så er vidnets beregning forkert. Det er baseret på de fakturaer, der er fundet ved politiets ransagning sammenholdt med de hævninger, der er.

Adspurgt af advokat Eigil Strand bekræftede vidnet, at opgørelsen er baseret på politiets efterforskning. Vidnet har ikke selv indsamlet oplysninger eller har efterforsket.

Adspurgt af anklageren om beregningen af de 615.925 kr. vedr. forsøg på unddragelse af moms for 1.4 - 30.6 2016 forklarede vidnet, at vidnet har taget udgangspunkt i indsætningerne på selskabets konto i perioden og anset disse for at være omsætning, i alt 9.489.476 kr. og vidnet har beregnet en moms heraf dvs. trukket momsen ud af dette, og herefter uden moms = 7.671.661 kr. Hertil har vidnet lagt de fakturaer, som er fundet ved politiets ransagning, og som G1-virksomhed har udstedt til kunderne, men som endnu ikke er betalt ind på selskabets konto. Der er af et forsigtighedsprincip ikke medregnet indbetalinger til G1-virksomheds konto i januar 2016, for der kan godt være fakturaer udstedt i 2015, som er blevet betalt i 2016; i alt 1.708.516 kr.

Ad driftsudgifterne forklarede vidnet, at vidnet har gennemgået selskabets bankkonto, og ud fra teksten på kontoen har vidnet vurderet hvilke hævninger, der kan anses som driftsudgifter, hvor der indgår moms, dvs. i alt 615.783 kr. og med fradrag af moms er dette kr. 492.627 kr.

Vidnet har først opgjort salgsmomsen og derefter købsmomsen, og det er de 615.925 kr., og der er ikke givet fradrag for momsen vedr. de hævninger, der efter politiets opfattelse er vedrørende de fiktive fakturaer. 2. kvartal 2016 er kun forsøg, fordi ransagningen blev foretaget 27. juni 2016, men selskabet har frist til den 1. september 2016 til at afregne moms for 2. kvartal. Det er endnu ikke fuldbyrdet.

Selskabet har ikke angivet moms for 1. kvartal 2016. Fristen herfor er 1. juni 2016. SKAT har ansat momsen foreløbigt for 1. og 2. kvartal 2016 på grundlag af en vurdering af selskabets tidligere momsangivelser. I 1. kvartal ansætter de en anelse for højt med 12-14.000 kr. og når de beregner for 2. kvartal bliver de 12-14.000 kr. modregnet/fratrukket.

Adspurgt af advokat Eigil Strand forklarede vidnet, at det er selskabet selv, der vælger, hvem der har til opgave at indberette moms.

Adspurgt af advokat SA forklarede vidnet, at det er som regel direktøren, der har det juridiske ansvar for at indberette moms.

Adspurgt om de 459.058 kr. ad 2015 bekræftede vidnet, at vidnet har udeholdt alle de fakturaer, som politiet siger er fiktive. De er ikke en driftsomkostning.

Adspurgt af advokat SR forklarede vidnet, at Skattestyrelsen er kommet med oplysninger om de pågældende selskaber, om der er nogle realiteter bag, om de har angivet moms og løn. Vidnet har ikke selv efterprøvet oplysningerne eller rettet henvendelse til selskaberne, heller ikke stikprøvevis.

Adspurgt af advokat SA forklarede vidnet, at vidnet har lagt oplysningerne fra politiet til grund. Vidnets rolle var konsulent for politiet; vidnet har ikke handlet som skattemyndighed. Vidnet har ikke efterprøvet nogle perioder.

Vidnet har efterfølgende på SKAT’s vegne truffet en afgørelse overfor selskaberne vedrørende moms og skat på grundlag af den samme vurdering om, at de selskaber medvirker til omfattende kædesvig. Vidnet har været inde og vurdere alle selskaberne. Vidnet har ikke kontrolleret alle selskaberne, men den enkelte sagsbehandler har være inde og lave en ligningsmæssig vurdering. Det vil sige, at efter arbejdet for politiet som konsulent var slut, har politiet efter loven udvekslet oplysninger med SKAT, og vidnet har så behandlet selskaberne ligningsmæssigt. Vidnet har set på, om det har været muligt at komme i kontakt med et selskab, om der er noget korrespondance, der indikerer, at der har været en samhandel, om man kan komme i kontakt med selskabet eller direktøren, man ser på fakturaernes udformning og om der ligger der nogle timesedler til grund, om selskabet er momsregistreret, registreret med A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Disse vurderinger findes ikke i nærværende sag.

Det typiske er, at der sker en forhøjelse af moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, typisk med større beløb.

Adspurgt af anklager om den reviderede opgørelse af A-skat af 16. december 2019 ad beregning af unddraget AM-bidrag 613.437 kr. og unddraget A-skat 3.879.992 kr. om hvordan vidnet er nået frem til de tal forklarede vidnet, at vidnet har taget udgangspunkt i, at de fiktive fakturaer til underleverandørerne dækker over sorte lønninger, dvs. at man har er udstedt dem for at dække over, at man selv udbetaler sorte lønninger, så det ser ud som om, der er andre, der afholder udgifterne til de her lønninger. Fakturaerne er bare fiktive, så der er ikke leveret noget arbejdskraft fra det selskab. Dvs. at G1-virksomhed har haft sine egne ansatte. Fakturaerne er udstedt for at dække over sort løn.

Ad pkt. 4.2 vedr. unddraget købsmoms for 3. og 4. kvartal 2015 i skrivelse af 16. december 2019: 4.224.305 kr. forklarede vidnet, at det beløb er summen af de fiktive fakturaer, og når momsen trækkes ud = 3.379.444 kr. og deraf skal der svares A-skat og AM-bidrag. De 3.808.524,18 kr. er summen af de fiktive fakturaer udbetalt fra selskabets konto for 1-1 - 31-5. 2016. perioden fra 1.6 - indgår i forsøget.

Endvidere er tillagt 2 overførsler på hhv. 450.000 kr. og 30.000 kr. fra G1-virksomhed til G12-virksomhed, idet vidnet har anset disse for at være sort løn. Vidnet kan ikke huske det 100 % hvorfor de blev taget med som sort løn. Det var politiet, der ville have det.

De 7.667.968 kr. dækker den ikke angivne løn. AM-bidraget giver sig selv: der er taget 8 % af de 7.667.968, som man anser som sort løn. AM-bidrag fratrækkes, og af det beløb skal ifølge kildeskatteloven beregnes 55 % i A-skat, når man ikke er i besiddelse af skattekort, og så kommer man frem til 3.879.992 kr.

Vidnet bekræftede, at modus for vidnets beregning foregår på nøjagtig samme måde i alle perioder.

Adspurgt af advokat SA ad 38.525 kr. G10-virksomhed: Vidnet forklarede, at det er det mindste beløb, der fremgår. Ad spurgt om 16.2.16 11.025 kr. G21-virksomhed bilag F2 og 27.500 kr. bilag F1, forklarede vidnet, at vidnet har været inde og kigge på de fakturaer, der er som bilag F1 og F2. Forevist faktura F1 til G1-virksomhed 29.1.2016 og adspurgt, om det umiddelbart ser underligt ud, svarede vidnet, at den ser underlig ud, idet der fremgår ikke, hvor arbejdet er udført idet der ikke er en adresse på, eller nærmere hvilket arbejde, og perioden er meget diffus, dvs. der er ingen datoer på; rent skattemæssig betyder det, at man ikke kan få fradrag for fakturaen. Forevist F2 faktura af 29.1.2016 adspurgt om vidnet synes det er mærkeligt at en underleverandør fakturerer for sine ydelser, forklarede vidnet, at vidnet synes ikke dette er mærkeligt, men her fremgår heller ikke hvor arbejdet er udført mv. dvs. fakturaen er i samme kategori som fakturaen i bilag F1.

Adspurgt af advokat UJ forklarede vidnet bl.a, at vidnet ikke har lavet en beregning på, hvor mange ansatte og hvor mange timer de 7,8 mio. kr., som vidnet har beregnet som sort løn, svarer til. Foreholdt at mange ansatte rent faktisk er på lønningslisten og betaler skat, forklarede vidnet, at det i disse sager er normalt, at virksomheder har reelt ansatte og så en masse "sort" ved siden af. Vidnet ved blot, at der må have været en vis aktivitet i firmaet. Vidnet har blot lavet en beregning ud fra den oplysning, at fakturaerne er fiktive og har været anvendt til sort løn. Nogle af underleverandørerne kan godt være så fiktive, at der ikke har været nogle medarbejdere. Skat har i den efterfølgende sagsbehandling ikke kunnet komme i kontakt med underleverandørerne. Vidnet er ikke blevet bedt om at lave en beregning på, hvad ville beløbet være, hvis man forudsatte, at medarbejderne f.eks. havde fået 20 % af deres løn sort.

Adspurgt af advokat Eigil Strand forklarede vidnet, at SKAT skriver til den adresse, selskabet er registreret; de skriver ikke til et selskab, der er opløst, men til kurator.

Foreholdt at G15-virksomhed er sendt til opløsning 18.08.2016 bekræftede vidnet, at så kan man jo ikke kontakte selskabet, men så kontaktes kurator.

Hvis boet er sluttet uden midler, så er der efter vidnets erfaring heller ingen bilag i boet.

Adspurgt af advokat SA og foreholdt vidnets skrivelse af 1. juni 2016 til SØIK vedr. G23-virksomhed forklarede vidnet, at det er ikke en standardskrivelse. Det er vidnet der har lavet en skabelon til brug for SØIK, hvor de oplysninger, Skattestyrelsen har til rådighed, er listet op. Det er SKAT, der bestemmer, om et firma skal udtages til kontrol, og det kan der være mange forskellige grunde til, men typisk er det problemer med moms, A-skat og AM-bidrag. Der kan godt være revisor eller statsautoriseret revisor i de selskaber, der undersøges for kædesvig. Revisor skal ikke gå ned bag de enkelte fakturaer.

Adspurgt om G21-virksomhed og selskabets revisor PG, forklarede vidnet, at han ikke kender denne revisor. Foreholdt vidnets skrivelse af 9. april 2021 til SØIK vedr. G21-virksomhed forklarede vidnet, at han ikke husker hvorfor skrivelsen først er fra 2021. Det ville stå der, hvis selskabet var udtaget til undersøgelse om kædesvig, og vidnet bekræftede, at når der ikke står noget, så er der ingen sag herom hos SKAT. 2. halvår 2016 er perioden fra 1.7.2016.

De 34.000 er en foreløbig skønsmæssig ansættelse for 2. halvår 2016, fordi selskabet ikke har angivet moms.

Adspurgt af retten forklarede vidnet, at selskabet i 2015 og 2016 ikke har angivet noget A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, men på de fakturaer, selskabet har udstedt, fremgår, at de har leveret arbejdsydelser til G1-virksomhed, og det synes vidnet er lidt underligt.

Adspurgt af advokat SA bekræftede vidnet, at der ikke er foretaget nogle forhøjelser vedr. A-skat og AM-bidrag vedr. G21-virksomhed. Hvis man er en selvstændig enkeltmandsvirksomhed, så er overskuddet af firmaet løn, som skal angives til SKAT. Hvis indehaveren ikke har fået løn, så må der jo være andre, der har fået løn.

Adspurgt af anklageren vedr. "fremmedhjælp" momsopgørelse indgående moms 570.818 kr. fremmedhjælp 1.853.870 kr. bilag 9 og 10 sammen holdt med kontoudtogene for 1.7.2015 - 30.9 2015 betalinger til G37-virksomhed, G38-virksomhed, G39-virksomhed, samlet ca.

58.500 kr. og adspurgt om det er sandsynligt at antage, at G1-virksomhed har taget fradrag for købsmoms for de posteringer, SKAT har lagt til grund i den periode, bekræftede vidnet, at det er sandsynligt, og det er også det vidnet har anført i sin opgørelse om, at det findes sandsynlig på baggrund af posten "fremmedhjælp", dvs. at de udgifter indgår i den post i regnskabet vedr. fremmedhjælp i den periode.

Forehold pengestrømsanalyse og pengestrømstegning i ekstrakt 3 side 229 og 230, som blev dokumenteret, vedr. penge fra G1-virksomhed til G15-virksomhed og adspurgt om vidnets konklusion forklarede vidnet, at vidnet ikke har forberedt sig i dag på denne del, men vidnet kan godt huske, at vidnet har gennemgået overførslerne og har lavet det, og vidnet kan godt huske, at der var det sammenfald, at pengene fløj direkte gennem de to selskaber og til udlandet, men vidnet husker ikke detaljerne. Vidnet husker, at det var 80-90 %, dvs. stort set alt, der røg fra G1-virksomhed gennem selskaberne og videre til udlandet.

Adspurgt af advokat Eigil Strand forklarede vidnet, at posten fremmedhjælp ikke dækker revisorbistand. Det kan være f.eks man indlejer ansatte fra vikarbureauer. Accessoriske udgifter kan være transport hvis man er et transportfirma."

Oplysningerne i sagen i øvrigt

De tiltaltes telefoner har været aflyttet, og der er dokumenteret følgende fra aflytningsmaterialet:

Telefonsamtaler og sms-beskeder fra tiltalte T3’s telefon i perioden 21. januar 2016 - 28. juni 2016. Af disse fremgår bl.a.:

21.1 MR spørger på sms om de kan ses i dag, T3 svarer at han regner på timerne.

21.1. MS spørger om hun kan komme i dag.

22.1. MR får sms fra T3 om, at hun bare kan komme; MP skriver sms"put only 80 hours in the bank. En anden medarbejder indberetter timer pr. sms.

22.1.MT og T3, hvor MT spørger "hvornår blir det? og T3 siger tirsdag tror jeg og MT siger, at lønningsdagen går fra den 21. T3 siger at fra nu af bliver alt ændret og at han har 100 andre medarbejdere. De aftaler at MT kommer ind tirsdag.

24.1. T3 og T2, som taler om MU, som lige pludselig ikke var mødt på arbejde, og T2 siger, at hun skal bare ud. T2 beder T3 om at tale med (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet), hvis (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) kommer med tingene.

25.1. hvor T3 spørger T2 om T2 har snakket med (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet), men det har T2 ikke, for han er ikke kommet, og T1 er heller ikke kommet, og T3 spørger, om T2 ikke kan prøve at ringe til dem.

25.1. T3 får et par sms'er fra personer, der spørger, om det er muligt at komme forbi kontoret i dag, og om der bliver udbetalt penge i dag;

26.1. T3 skriver til MV, at han skriver, når tingene er klar.

26.1. T3 og MV taler, og det fremgår bl.a. at T3 venter på at IA skal komme i dag og MV vil rigtig gerne snakke med IA, og at MV troede bare, at T3 kunne ordne alt uden ham. T3 vil ringe til IA for at høre om han kommer. Samme dag ringer T3 til MW og spørger om han har fået en kuvert for meget, en der hedder MS, og det bekræfter MW og han vil komme tilbage med den.

27.1. er der 4 personer, der på sms spørger, om de kan komme i dag.

3.2. MY spørger på sms, om hun kan komme i dag.

24.2. MS spørger på sms, om hun kan komme forbi i morgen, men det kan hun ikke, for kontoret er lukket, og T3 har lige fået at vide af leverandøren, at han ikke kan nå det før næste fredag.

25.2. T3 taler med MT og fortæller, at de har har fået ny leverandør, men han kommer først næste fredag igen, men det kan MT ikke vente på, så T3 siger, at han må prøve at give hende noget af hendes løn. T3 taler med MR, og T3 vil komme forbi hendes arbejde med 21 og MR siger, at hun skal have 28; T3 siger, at resten kommer senere, og det han kommer med er fra egen lomme.

29.2 sms MZ til T3 om "...hvad sker der alle undrer sig over deres "du ved" ..du kan stole på mig jeg har jo arbejdet med KR i mange år og vi var kun forsinket 2-3 dage, aldrig over 1 uge...." Senere samme dag ringer T2 til T3 som fortæller, at medarbejderne har svært ved at stole på ham, og T2 svarer, at så må T3 ringe til T1. Det er T1’s afdeling og T3 skal sige, at hvis de ikke får dem på fredag, så mister vi dem. Efterfølgende taler T1 og T3 sammen og T1 siger, at medarbejderne jo får deres løn på fredag, og om de ikke har givet besked på det. T1 instruerer T3 om, hvad han skal sige til medarbejderne, og at han bare skal sætte dem på plads. T1 siger "Senest fredag. Der har I pengene."

3.3 siger T1 til T3: "Altså der ligger 220 i skabet, ikke også, til jer allerede nu, så kommer resten i morgen ik"

4.3. 2 personer der sender sms til T3 og spørger om det er i dag.

16.3. T3 beder T5 om at tage en lille kuvert i T3’s taske og give til OF, hvilket T5 gør.

22.3. en person sender en sms og oplyser, "..I worked 60 hours this month. MS spørger kl. 19:51 "Kan jeg komme i morgen, og T3 svarer nej og at han vil finde ud af hvornår så.

24.3. Hanan spørger hvornår er det klar og T3 svarer: På mandag.

27.3. T1 spørger under en samtale med T3, om T3 har mødtes med (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet), og om han ikke har skaffet T3 noget endnu, hvilket han ikke har.

28.3. T3 ringer til T1 og spørger, om T1 ikke kan ringe til (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) og spørge, hvor langt han er med processen. T1 spørger T3, hvornår T3 skal afregne folk. T3 siger, at det er bedst at gøre det i dag, hvor man er alene på kontoret. T1 vil ringe til (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet).

29.3. T2 spørger T3, om han har vekslet til 50'ere og sådan noget der. Det vil T3 gøre nu og T2 siger perfekt, så er vi helt klar.

29.3. sms-beskeder fra 6 personer, der spørger, hvornår de kan komme/om de kan komme i dag.

25.4. sms fra 2 personer om de kan komme forbi i dag/i morgen, men T3 oplyser, at tingene er der først på fredag, alt er klar først på fredag. OA ringer og spørger "Have you put money for this month already or not. Can you put 60 for this month, I worked 60 hours og T3 svarer No problem.

29.4. T3 taler med OB, som spørger om OC kan hente hendes løn i kuverter. T3 siger, at han er i gang med at få styr på tingene.

29.4. MK indberetter på sms sine vagter til T3.

2.5. T3 spørger T4 hvad han skal gøre foran OD med dem der kommer ind og henter deres kuverter. T4 spørger: Hvad for kuverter og T3 svarer "Dem der kommer ved siden af, og T4 siger, at det behøver han ikke diskutere med OD nu, men T3 siger, at OD spørger meget ind til det, hvem det er, og hvorfor T3 skal give den kuvert. T4 siger, at så må T3 fortælle ham det, for så rydder vi bare op i den ende der, for det skal vi i gang med. T4 spørger, hvor mange der er på det hold, men T3 ved det ikke, og T4 siger, at det er derfor han skal have den oversigt med alle medarbejderne, og han skal vide hvor meget de forskellige skal have i løn, og "så tager vi den derfra".

3.5. T3 taler med MV og fortæller, at (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet), IA sagde, at han får tingene, men T3 ved ikke om det er i løbet af dagen. Han fortæller, at T2 er ude og at de har fået en ny mand på kontoret. T3 fortæller, at det er T1, der er driftschefen og ham og en der hedder T4 bestemmer over det hele nu. T3 fortæller, at T5 ikke er blevet fyret endnu, men det bliver han, og T4 er den nye direktør.

13.5. T3 tale med OE, idet T3 mangler tjenere og om OE kan skaffe nogle. T3 oplyser, at det er under bordet, og bekræfter, at det er sort og det er 100 i timen, og så bare i hånden, og de giver løn altid mellem den 24 og den 1. i måneden. T3 bekræfter, at han selv betaler skat, mens andre skal ikke betale skat.

16.05 OF ringer til T3 og under samtalen beder T3 T5 om at gå over og hente en lille kuvert i T3’s blå taske og give den til OF.

30.5. OG spørger om hun kan komme forbi T3 på kontoret. T3 siger, at "han" kommer i dag, det har "han" lovet T3. OG vil ringe lidt senere.

1.6. OH ringer og spørger "T3 can I come today ?" og 1-6 MW ringer og spørger:" Er de klar".

3.6. T3 spørger OI, om han kan tage en vagt i morgen, og T3 fortæller, at man får 110 og T3 bekræfter, at det er sort.

27.6 og 28.6. er der 3 personer, der sender sms og spørger, om de kan komme forbi på kontoret.

Telefonsamtaler fra tiltalte T2’s telefon i perioden 23. Januar 2016 - 21. marts 2016. Af disse fremgår bl.a.:

23.1. hvor T2 siger, at hende MU laver problemer, vi smider hende ud. T3 spørger om hans tante kan få nogle faste vagter og det bekræfter T2, men ikke hver dag til at starte med.

26.1. T3 spørger T2 om T2 har fundet ud af det med (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet), og om T2 ikke kan ringe til ham og spørge.

1.2. T2 taler med T5 om opsigelse af OJ og at T2 har valgt at give ham en chance.

2.2. T3 beder T2 om at prøve at snakke med (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet). Der er nogen der tripper.

3.2. T2 fortæller T3, at "vi skal lave prisstigninger på det hele, vi skal have- det blir 40-50 tusinde ekstra om måneden. T3 spørger om (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) kommer med tingene i morgen og T2 siger, at det ved han ikke. T3 siger det er vigtigt, og T2 vil lige tage den med T1 nu. T2 er sammen med T1, og de er lige kørt fra kontoret.

16.2. T2 beder T5 om at printe bankudtog, der hvor T2 betalte underleverandørerne, alle sammen, alt ud vedrørende alle underleverandørerne for det sidste halve år, og T2 siger, at det svarer til 1 side om måneden, i alt 6 sider og så markere med tusch, hvor der er underleverandører.

24.2 samtale T2 og OL fra G13-virksomhed hvor T2 siger, at han lige har talt med T1 vedr. prisstigninger, og at de venter på svar fra OL. De aftaler at det skal være fra den 20. marts.

3.3. T3 siger til T2, at "vi bliver nødt til at have det i morgen, T2" og at T1 har lovet T3, at alt kommer i morgen, og at T3 har lovet dem alle sammen, at de kommer fredag. T2 siger, at T3 skal prøve at få fat på ham og forklare ham det der, og at det ender helt galt.

16.3. Samtale T3 og T2 hvor T3 er forvirret, fordi T1 siger, "vi ikke skal give dem en opsigelse på stedet" og T2 siger jo når de er færdige med at arbejde. og T3 skal bare sige, at han skal lave opsigelserne klar. T3 er forvirret og giver telefonen til T5, som så snakker med T2 der siger til T5, at der skal laves 2 opsigelser med omgående virkning.

21.3. T2 siger til T3, at alle de ting, T3 sender til T5, som han skal fakturere, alle de timer, alt det der, dem skal T2 have, idet de skal dobbelttjekke det hele for at holde styr på det.

Telefonsamtaler fra tiltalte T5’s telefon i perioden 29. Januar 2016 - 31. maj 2016.

Af disse fremgår bl.a.

29.1. T4 taler med T5 om kapitaloverdragelsesaftaler og forskellige kapitalandele, og at G1-virksomhed køber et selskab, og så køber T5 et andet selskab. T4 vil lave alle udkastene klar her i weekenden og så skal de bare lige have rettet tingene til. T5 spørger "Udkast til hvad?" og T4 forklarer, at det er et udkast til, at de køber T5 ud af selskabet. Det er G8-virksomhed der er køber. De taler om, at T5 skal ind som ejer af et andet selskab. T4 siger: Nu tror jeg vi er ved at få hele konstellationen op at stå efterhånden.

2.2. T5 siger til T2, at de har lovet Y33-kommune at ansætte en medarbejder, der var ansat på løntilskud, hvor T2 siger, at de godt kan ansætte ham, men så bliver det på deltid og at de lige skal tale med den pågældende først.

16.2. T5 spørger T2: "Skal du bruge mig mere i dag eller kan jeg tage afsted? T2 spørger ind til nogle ting, T5 bekræfter han har ordnet de ting, og T2 spørger ind til, hvem der sidder på kontoret, og til sidst giver T2 T5 lov til at tage afsted., og at han vil ringe til T5 senere.

17.2. T5 har på T1s anmodning sendt noget til T4 vedr. en bank i Y21-by, og T4 spørger, hvad det er for noget og hvad det skal bruges til, men det ved T5 ikke.

31.3. T2 spørger T5, om T4 er kommet, men det er han ikke endnu, T2 spørger T5, om han har styr på OM’s kontrakt og ON’s kontrakt og om han er færdig med at lave løn og sådan noget. T4 siger at han har lavet sådan et groft udkast til T1 i går. 1.4. samtale T5 - T4: T1 har bedt T5 om at bede T4 finde ud af det med revisor, en de kan trække på i forskellige spørgsmål og at de skal have fundet en så hurtigt som muligt. T4 kender en, og T5 siger, at T4 skal snakke med T1 om ham.

4.5. T3 spørger T5, om WJ er der, men han er lige gået ud af døren. T3 spørger:"De er henne ved skjorterne, ikke? Det bekræfter T5 og T3 siger;"Ja i den kuvert- kan du ikke tage at give den til ham? T5 siger: Der står navn på. og T3 bekræfter: i indersiden og T5 siger okay.

23.5. T4 beder T5 lave en opdatering over, hvordan fanden vi ser ud rent økonomisk, og T4 skal have den i en fart. T4 spørger, hvordan det går med faktureringen og med de nye lønsedler, og T5 siger, at alle er tastet ind.

26.5. T1 siger til T5, at der skal overføres penge hurtigst muligt til OP’s konto indenfor en uge, og så skal de ud igen - det er bare formalier og det skal T5 lige forklare ham.

27.5. T5 forklarer ML, at T5 sætter nogle penge ind på OP’s konto, men det er T5 egne penge, og dem skal T5 selvfølgelig have ud igen så hurtigt som muligt, og meget gerne hvis ML får hævet dem i store sedler. ML vil komme med dem mandag.

Telefonsamtaler fra tiltalte T1’s telefon i perioden 3. oktober 2015 -21. juni 2016.

Af disse fremgår bl.a.

3.1. T1 taler med IA og kalder IA for (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet).

28.1. T1 skal bruge OR’s mailadresse med det samme. Han har siddet og ventet. Han har ikke gjort noget ved det endnu. Han har sendt øhhhh tilbuddet og sådan noget afsted på en gmail. T1 har sagt, at det ikke er godt nok.

29.2. T1 taler med T3 om 3 personer der ikke har lyst til at komme på arbejde i morgen og T1 siger, at selvfølgelig skal de komme på arbejde og at de får deres penge på fredag og at de bliver forsinket, men at de får deres løn. "I får jeres penge 100 % garanti. De er mere sikret her end de er i en bank.

16.3. T2 og T1 taler om, at OS er træt af det. Han gider ikke det her, Han vil ikke have noget med firmaet at gøre. Det er noget vi skal snakke med (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) om måske også. T2 spørger: hvad så når T4 og WJ kommer ind. Hvad skal der så ske ?...Henne i samtalen om OS nævner T1: Ovenikøbet han kom bliver stillet til regnskab. Kan du følge mig? Over noget vi har gjort.

30.03. T4 nævner for T1 at han "stadigvæk ikke har set noget fra Y21-by" og T1 siger, at han talte med ham i går aftes, og han sagde til T1 "Glem de der Y21-by", og at han får overført fra et eller andet Y23-land firma eller sådan noget, og at T1 sagde til pågældende at han var ligeglad, bare han får gjort noget ved det her og nu, og at T1 vil vide, hvad det er for et selskab, "så vi kan få det plottet ind i en kontrakt og få en underskrift" og at T1 ved ikke, hvem han har brugt, ham IA der. T1 spørger T4 om hvornår WJ kan tiltræde. og T4 siger under samtalen, at han er nødt til at have formalia på plads.

7.4. T1 og T3 taler om en medarbejder, som ikke vil stoppe, og T1 siger, at hvis han har krav på sygepenge skal han selvfølgelig have dem. T3 siger at den pågældende arbejder 80 timer om måneden, engang imellem arbejder han 90-100 timer og så giver vi ham de 80, og resten æhh det ved du godt ikk. T1 svarer Ja. og Ah så får han noget den anden vej. T1 vil gerne vide mere om de her sager, så han kan være med til at sætte vores præg, så vi ikke gør noget forkert. De taler om medarbejderen, der arbejder 100 - 120 timer om måneden og de 80 af dem får han på lønsedlen. T1 siger, at så skal de bare finde en løsning i forhold til hvor mange timer han arbejder på den ene på og på den anden måde, på den ene arbejdsplads og på den anden arbejdsplads.

7.4. T4 fortæller T1, at de har fået etableret bankkontoen også i dag til G12-virksomhed så den er køreklar i F5-bank. T1 siger at T4 skal skrive til ME og aftale et møde med henblik på at oprette konti til IR og G12-virksomhed osv. T4 er længere fremme end T1 havde regnet med. T1 siger, at IA har lovet ham, at inden i morgen er den der overførsel klaret og T4 siger, at så kan de få lavet den sidste del med T5, så den formelle del er ovre, og så kommer de jo retur med det samme igen, så er vi ude over det.

T1 spørger, om T4 har sendt ham et udkast til WJ’s kontrakt.

12.4. T4 og T1 taler om, at IA skal dunkes oven i hovedet, han bliver ved med at sige, at de kommer. T1 vil lige følge op på det.

12.4. T1 siger til T4, at IA spørger hvad det er for en bank, T4 har, den Y23-land skal overføres til, og T4 oplyser, at det er F5-bank, og at han har fået både IBANnr. og Swift nr.

14.4. T4 fører ordet, taler med T1. T4 oplyser, at G1-virksomhed lige er blevet indstillet til erhvervsprisen for Y34-by. T4 taler om, at han var ved at lave en bonusaftale, som volder ham problemer, fordi de har en mellemregning mellem ejer, aktionærer eller ledelse på over en halv million og i stedet for alle de mærkelige krumspring kan vi jo bare trække det beløb ud, men det havde jo været rigtig smart, hvis det beløb havde været indgået i anpartsoverdragelsesaftalen, men den kan de jo bare lave om.

T4 taler om, at nu har "vi afleveret et officielt regnskab, men jeg har jo virkelig brug for et internt regnskab, hvis vi skal til at lave noget på kontoen, ikke? T4 siger, at de skal have nogle opdaterede bogføringer, så de er på plads. og det kan godt være, at de skal lave nogle omposteringer i forhold til det igangværende regnskab. og T1 siger:" Hvis du bare vidste, hvor meget lort han har lavet i den i

De drøfter endvidere, hvad de skal stille op med T5. han er et rodehoved.

...T4 siger, at han fik sgu et chock med den A-skat i går, og at han i øjeblikket ikke aner en skid om, hvordan det ser ud og så er spørgsmålet, hvor langt det går tilbage, og at det har sejlet, så der er ikke andet for at de begynder at strukturere tingene fra en ende af....

De taler envidere om et lån, der skal flyttes over i G12-virksomhed.

27.4. T1 spørger, om T5 har fået noget på sin konto fra T4 af, og da T5 bekræfter dette, bliver han bedt om at skynde sig at sende det videre, for det er det, de skal bruge til at ligesom afregne folk med; T5 bliver spurgt om han godt ved, hvor han skal sende det hen, men det vil T1 lige dobbelttjekke.

28.4. T1 siger til T4, at han har ikke sagt til T5 at T5 stopper, men har spurgt ham om han vil være med på noget andet, og han bliver ved med at få sin løn fra IR og så må det laves ved mellemregninger, T4 siger, at så sender de bare en faktura fra udlån af medarejder.

T5 er ikke afvisende for at sidde i Y35-land og "det er rigtig godt, også fordi han har været helt inde han har været helt inde i kernen, jo, så han skal helst ikke gå sur derfra. Vi holder ham tæt. Vi kan også godt bruge ham rent formelt" De taler om at T5 er ødelæggende for moralen, han ødelægger arbejdsgangen og at det handler om ikke at gøre folk sure og holde folk tilfreds, og T4 siger: "Hold vennerne tæt og fjenderne endnu tættere."

2.5. T1 taler med T4 om de opgaver, de løser for MC, og at T5 begynder at nævne "du ved processen op ikk med de der, du ved dem, vi har som øh (utydeligt) sådan en idiot. Bare sådan at WJ ikke blir mere nervøs". T4 siger, at WJ godt ved, at der foregår noget, og at T5 skal lære at holde sin kæft og blande sig udenom. T4 siger, at det er jo T5 selv, der skriver nogle af dem, så det skal han sådan lige passe lidt på med. T1 siger: bare lige sådan at vi får talt WJ til ro.

4.5. T1 fortæller MF, at ham, der har sendt Nazir 5000, han hedder PA. T1 har lige været oppe og skælde ham ud og har verfet ham en flad.

13.5. T1 fortæller T4, at DK Pleje, det er T1’s barndomsven der er toptop top Y27-lands nr. ja 2 eller 3 du ved kriminelle, var jeg lige ved at sige. Han styrer sit show fra udlandet, og han er pisse- men T1 har et helt andet bånd med ham. Ham, der ejer DK, det er hans svoger. T1 har ikke noget imod at betale ham det, det koster, 4-6 mio. kr. T1 har bedt om regnskabet og vil have T4 til at kigge på det.

3.6. T3 siger til T1, at (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) mangler at betale det sidste. IA er i baggrunden utydelig; IA spørger, hvor den der betroede ting er og siger slut tag 50 fra dem, og lig resten under t shirtene. T3 siger ok men jeg skal have 60-62, IA siger, at han ikke har talt dem, der er kommet.

21.6. T4 og T1 taler om, at T5 skal betale for det firma, T5 har overtaget, og T4 siger, at det ordnes ved, at der laves et lån mellem de 2 selskaber, og så får T5 et lån af selskabet som han betaler med og så tilbagebetaler han det ulovlige aktionærlån.

Telefonsamtaler fra tiltalte T4’s telefon i perioden 14. april 2016 -22. juni 2016.

Af disse fremgår bl.a.

14.4. T1 og T4 taler om at Y34-kommune har indstillet G1-virksomhed til erhvervsprisen. T4 siger, at han er ved at lave en bonusaftale, og det volder ham en del problemer fordi deres resultat er markant ændret, og så er der nogen, der har sovet gevaldigt i timen, for "Vi har en mellemregning mellem ejer, aktionær eller ledelse på over en halv million, og det havde været rigtigt smart så hvis det beløb var indgået i anpartsoverdragelsesaftalen. T4 siger at den kan jo bare ændres og det er kun T5 og T4, der har den. T4 siger, at han har virkelig brug for et internt regnskab, hvis de skal lave noget på kontoen. T1 siger, at de ikke skal bruge T5 mere, at T1 ikke tør overlade en eneste opgave til T5, uden at T1 kigger efter den bagefter. T4 siger, at de skylder ham en opbakning, så han kan overleve. T4 siger at han fik et chock med det A-skat i går og spørgsmålet er, hvor langt det går tilbage. T4 spørger hvornår de begyndte at køre i IR, og T1 siger 8-9 måneder, siden august, nej juli. De taler om regnskabet, og T1 siger, at de har jo også det der lån vi har skudt ind og lånt videre ud. T4 siger, at det er også en gang pis, men at det regner han med, at de flytter vi over i G12-virksomhed, for det hører hjemme derovre. T4 siger, at T1 hellere må tage en samtale med IA og T1 siger, at det gør han hver dag.

28.4. T1 fortæller T4, at T1 har talt med T5 om T5 vil være med på noget andet i Y35-land, og han vil fortsat få sin løn fra IR, men at det må ordnes med nogle mellemregninger, så IR ikke bliver belastet. T4 siger, at de sender da bare en faktura for udlån af medarbejder. Det fremgår at T5 ikke er afvisende overfor dette og T1 siger, at det er rigtig godt, også fordi han har været helt inde, han har været helt inde i kernen jo, så han skal helst ikke gå sur derfra. Vi holder ham tæt. Det handler om ikke at gøre folk sure, og holde folk tilfreds. T4 siger" Hold vennerne tæt og fjenderne endnu tættere, ik" 16.6. T4 siger til WJ, at de laver nogle kontrakter, der ikke kan hænge sammen, og at de ikke kan leve af omsætningen, "alle de der julelege det skal vi til at holde op med", og strukturen skal på plads siger WJ og det er vigtigt, at de kan levere en kvalitet og et produkt, de tjener penge på. WJ siger, at han ikke vidste, at han ikke vidste, at IA var inde i det og T4 siger, at de er jo sådan partnere på kryds og tværs. Det er et helt kollektiv med de gutter. T4 og WJ taler om at få styr på det økonomisk og juridisk. T4 siger det kommer til at tage tid med det rod, der er lavet. T4 siger, at nu tjener de jo penge på de opgaver de laver.

16.6. T5 ringer til T4 om nogle fakturaer, der er kommet G18-virksomhed som skal betales straks. T4 spørger fra hvem og T5 gentager. T4 siger, at han kan sende dem over, og T5 siger så, at det er nogen, IA er kommet med. T4 vil gerne lige se dem, T5 siger de skal betales hurtigt.

17.6. T4 ringer til T5 om en faktura, T3 skulle have, og T4 siger at han skal høre T1 efter hvad fanden vi ellers har af mærkværdigheder. De taler om, at T5 har afleveret nogle koder.

22.6. T4 siger til WJ, at hvis de ikke kan få tingene til at stemme i første omgang med det forbandede moms, om de så ikke bare kan angive et eller andet, og så må de lave en efterangivelse bagefter. WJ siger, at det er det vi skal og det skulle de have gjort fra starten, og WJ spørger, om de har noget overblik over hvad det er for et cirkabeløb de plejer at angive. WJ siger, at at de skal sikre, at de ikke bruger likviditeten før de skal udbetale løn her og nu. T4 siger, at det er den eneste kamp han har konstant, det er at prøve at holde styr på likviditeten men det er fuldstændigt håbløst med de informationer vi har. Men de vil angive et eller andet, og "så må vi lave en efterangivelse bagefter når vi har det korrekte".

Telefonsamtale fra WJ' telefon. Heraf fremgår bl.a.:

18.5. T4 og WJ taler om en medarbejder, der har en fast månedsløn på 21.000 + 5.000 sort. De taler om, at han skal ud, men først og fremmest får han fjernet det sorte, og så skal de finde ud af, hvad det er for en kontrakt han har, og han er på fleksjob, men T5 kan ikke se noget fleksjob. T4 siger, at de sorte omkring T3 de forsvinder her og nu. WJ siger, at det værste er, at der er ikke nogen grund til de får det, for de får høj løn i forvejen. T4 siger, at det er sådan nogle hold kæft bolsjer. WJ siger, at det er fuldstændig sindssygt, "men nu er vi i hvert fald obs på det...." T4 siger, at han efterspørger lister over personalet og lønninger og "nu får vi kuvertafdelingen fra T3 og så kan vi se....(utydeligt). Den er de begge meget spændt på. og så må vi se, om der er synergi i, at de får noget, fordi hvis lønnen er høj i forvejen, så er der jo ingen grund til, at de skal have noget ved siden af. Det er fuldstændigt sindssygt. Gak i låget. T4 siger Så er det den rene mafia for fanden, men der er grønt lys for at alt det lort det bliver fjernet fra os. Det var sådan set mine betingelser fra dengang vi trådte derind.

Der er foretaget hemmelige ransagninger på G1-virksomhed' adresse Y1-adresse, hvor diverse materiale blev sikret ved fotooptagelse::

Den 20. Januar 2016

Af ransagningsrapporten fremgår bl.a.:

"....På skrivebordet placeret i den østlige side af kontoret længst væk fra Y1-adresse (benævnt 1 på skitsen) lå der en stor mængde af førnævnte materiale samt forskellige notater. Flere af de fundne dokumenter indikerede, at det er selskabets officielle direktør T5, der normalt sidder ved pågældende skrivebord, idet der bl.a. lå flere breve og mailkorrespondance mellem ham og flere af selskabets kunder.

Der blev også fundet dokumenter og papirer vedrørende G1-virksomhed på de to andre skriveborde i det første kontorlokale (benævnt 2 og 3 på skitsen), men disse dokumenter var specifikt angående selskabets medarbejdere og arbejdstimer bl.a. oversigter over medarbejdere og arbejdstimer, timesedler, jobansøgninger og kontaktoplysninger og lignende. Udover de mange forskellige dokumenter, korrespondance etc. vedrørende G1-virksomhed blev der fundet et par åbnede breve fra F3-bank til to andre selskaber. Der var i begge tilfælde tale om kontoudtog fra F3-bank henholdsvis vedrørende selskabet G21-virksomhed, Y36-adresse og selskabet G40-virksomhed, Y37-adresse.

Der blev i samme forbindelse også fundet en gmail korrespondance på svensk sendt fra G21-virksomhed den 24. august 2015 kl. 16:37 med overskriften "Lon Kaffehuset for august 2015". Mailen var sendt til en OT med (red.email.nr.2.fjernet), der efterfølgende svarede på Y27-sprog. Mailen omhandlende umiddelbart antal arbejdstimer for nogle medarbejdere og opgørelse af disse.....

Ved ransagningen af det andet kontorlokale (lokale 2 på skitsen) blev der på de to reoler på begge sider af skrivebordet samt i en brevordner placeret på selve skrivebordet fundet forskellige dokumenter vedrørende forskellige medarbejdere bl.a. timesedler, udfyldte blanketter fra jobcentre i Y38-by, Y39-by og Y34-by, enkelte lønsedler samt en oversigt over G1-virksomheds indberetning til e-indkomst den 24. juni 2015.

Der blev endvidere fundet flere håndskrevne notater angående vagter og forskellige opgaver, telefonnumre samt håndskrevne sider med forskellige navne og beløb og i nogle tilfælde udelukkende mange opstillede tal.

På skrivebordet (benævnt 4 på skitsen) og brevordneren på skrivebordet blev der fundet flere skemaer, hvor der under de respektive kunder f.eks. G13-virksomhed, var anført en række medarbejdere med angivelse af navne, CPR og kontonumre.

Der blev i brevordneren fundet flere dokumenter vedrørende selskabet G15-virksomhed blandt andet en samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G15-virksomhed, hvor formålet var et samarbejde om betjening af G1-virksomheds kunder. Ifølge aftalen skulle G15-virksomhed fungere som en underleverandør og stille med det nødvendige personale og ressourcer.....

Udover ovennævnte aftale og det løse stykke papir var der også i samme bunke et gældsbrev dateret den 29. oktober 2015, hvor G15-virksomhed erkender at skylde G1-virksomhed 1.3 mio. kr. Gældsbrevet, der var underskrevet af PM, var umiddelbart udfærdiget af advokatfirmaet R1-advokatfirma og forsynet med journalnummer (red.journalnummer.1.fjernet).

I den nederste skuffe i reolen ved siden af døren mellem kontorlokale 1 og 2 (benævnt 7 på skitsen) blev der fundet en plasticpose, hvori der lå 400 kr. fordelt på to 100 kr. sedler og en

200 kr. seddel. Pengene lå løst i posen sammen med to kuverter, hvor der i begge kuverter var et ukendt pengebeløb. Der blev også fundet et par håndskrevne sedler med navne og tal i samme plasticpose.

De to kuverter med penge blev af på grund af omstændighederne og af hensyn til efterforskningen ikke åbnet eller forsøgt åbnet, men det var tydeligt, at der lå flere pengesedler i begge kuverter. På den ene kuvert var der skrevet "(red.kuverttekst.nr.1.fjernet)" og på den anden var der skrevet "(red.kuverttekst.nr.2.fjernet)" eller noget tilsvarende."

Der er endvidere dokumenteret fotos af de dokumenter og papirer, der er nævnt i ransagningsrapporten, herunder

2 fakturaer udsted af G19-virksomhed til G1-virksomhed for november 2015 vedr. ekstra arb. 216.750 kr. inkl. moms og Kantine ass. på 230.812,50 kr. inkl. moms.

Samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G15-virksomhed med det angivne formål i fællesskab skal samarbejde om betjening af G1-virksomheds kunder. Aftalen er underskrevet den 9/10 2015 af T5 og PM. PM's pas og sygesikringskort er ligeledes fundet ved ransagningen, samt et gældsbrev på 1,3 mio kr. fra G15-virksomhed til G1-virksomhed underskrevet den 29.10.2015.

Faktura 8002 G15-virksomhed til G1-virksomhed af 09/10/2015 vedr. G42-virksomhed, Personaleleje 11-09-2015-20-09-2015 på 140.831,25 inkl. moms og påstemplet "Betalt" samt en kvittering fra F2-bank på overførsel af 140.831,25 kr. 29.10.2015 til konto xxxx xxx 734

Faktura (red.faktura.nr.1.fjernet) G15-virksomhed til G1-virksomhed af 09/10/2015 personaleleje 11-092015 - 20-09-2015 IR Kantineass på 82.500 kr. inkl. moms, påstemplet "Betalt" samt en kvittering fra F2-bank på overførelse af 82.500 kr. 29.10.2015 til konto xxxx xxx 734 Faktura 8004 G15-virksomhed til G1-virksomhed af 09/10/2015 Personaleleje 11-092015 - 20-09-2015 IR Servering på 44.400 kr. inkl. moms, påstemplet "Betalt" samt en kvittering fra F2-bank på overførelse af 44.400 kr. kr. 29.10.2015 til konto xxxx xxx 734. Endvidere er et håndskrevet notat hvor nogle af de ovennævnte fakturabeløb indgår

Faktura 323 G18-virksomhed af 11-09-2015 til G1-virksomhed vedr. arbejde fra den 01.09.2015 til og med 10.09.2015, Kantine ass opvask Rengøring Servicering i alt 307.943 kr. inkl. moms

Diverse timesedler for enkelte medarbejdere samt sedler med navne og tal.

Der er endvider dokumenteret skitse over G1-virksomhed's kontorlokale, opdelt i 2 lokaler, og med indtegnet placering af møbler.

Ransagning den 2. april 2016:

Af Rapport Hemmelig ransagning fremgår bl.a.følgende:

"...Ved politiets ransagning blev det fastlagt, at den gule plasticpose var fjernet fra stedet og ikke længere lå oppe over loftspladerne over mødebordet, hvor posen med sikkerhed tidligere var blevet gemt. Plasticposen blev heller ikke fundet andre steder over loftspladerne hverken i det første eller andet kontorlokale, hvorfor politiet ransagede resten af stedet dog stadig uden at finde plasticposen.

I forbindelse med den øvrige ransagning af det bagerste kontorlokale blev der mellem nogle

flyttekasser placeret i det nordøstlige hjørne fundet en mindre bundt pengesedler. Der var tale om et bundt med danske 50 og 100 kr. sedler, der lå mellem to papkasser. Der var ved en hurtig optælling ca. 4.500 kr. i bundtet. Foto heraf er dokumenteret.

På mødebordet i det bagerste kontorlokale (benævnt 10 på skitse) blev der fundet flere timesedler med opgørelser over forskellige medarbejders arbejdstimer, der blev sikret med fotos med henblik på senere sammenligning med selskabets officielle medarbejdere og

indberetninger til Skat. Fotos heraf er dokumenteret...."

Der er dokumenteret fotos af de forskellige håndskrevne timesedler med navne på medarbejdere og antal arbejdstimer mv.,

Ransagning den 29. april 2016:

Af Rapport Hemmelig Ransagning den 29. april 2016 samt fotos fremgår bl.a. følgende:

"På skrivebordet i kontorlokale 2 fundet flere fakturaer, bl.a.

Faktura 467 af 21-02-2016 fra G29-virksomhed til G1-virksomhed vedr. "Køken fra 11-02-2016 til 20-02-2016 på 40.359 kr. inkl. moms/32.287,20 ekskl. moms

Faktura 467 enslydende med ovennævnte faktura 467, men udfærdiget på en anden skabelon og uden moms og på 32.287,50 og med en gul "post-it" med håndskrevet tekst: "Tog ca. 10 min at lave med en skabelon fra nettet. a4papir/Faktura-skabeloner/" De to fakturaer var hæftet sammen.

Faktura 235 udstedt af G19-virksomhed til G1-virksomhed den 5. Januar 2016 og med gul post-it påskrevet "- samarbejdsaftale, - underbilag."

Fakturaer udstedet af G19-virksomhed til G1-virksomhed med følgende indhold: nr. 201 udstedt den 12. nov. 2015 på i alt 280.231,25 kr. inkl. moms Kantine ass. og Opvask fra den 10.10 til og med den 21.10.15, nr. 202 udstedt den 12. nov. 2015 på i alt 209.525,00 kr. inkl. moms Rengøring fra 22.10 til og med den 31.10.15, nr. 203 udstedt den 12. nov. 2015 på i alt 204.200 kr. inkl. moms; Servicering fra 22.10 til og med 31.10.15, nr. 204 udstedt 12. nov. 2015 på i alt 203.812,50 inkl. moms, Extra Arbejd fra 22.10 til og med 31.10.15, nr. 205 udstedt den 12. nov. 2015 på i alt 209.625 kr. inkl. moms. Kantine ass. fra den 1.11 til og med 10.11.15. nr. 206 udstedt den 12. nov., 2015 på i alt 204.993,75 kr. inkl. moms. Opvask 22.10 til og med 31.10.15, nr. 207 udstedt den 12. nov. 2015 på i alt 222.918.75 kr. inkl. moms: Rengøring og Servicering fra den 22.10 til og med den 31.10.15, nr. 233 udstedt 5. T5. 2016 på i alt 285.243,75 kr. inkl. moms, Kantine ass. og Opvask fra 22.10 til og med 21.11.15, nr. 234 udstedt den 5. T5. 2016 på i alt 279.668,75 kr. inkl. moms, Rengøring fra 01.11 til og med 12.11, nr. 235 udstedt 5. T5. 2016 på i alt inkl. moms 226.400 kr., servicering 01.11.2015 - 1211-15.

Ransagning den 3. maj 2016:

Af Rapport samt fotos angående Hemmelig Ransagning fremgår bl.a., at der blev fundet følgende:

håndskrevne liste med navne og timer,

3 pengebundter med elastikker omkring i 500 kr. og 100 kr. sedler i 3. skuffe i en reol.

Optalt til 80.000 kr.

En åben computer indeholdende en mailkonto (red.email.nr.3.fjernet)

Der fandtes 2 mails fra G15-virksomhed og fra PM, tlf. (red.telefonnummer.nr.1.fjernet) fra 28. og 29.7 2015 til F6-bank vedr. oprettelse af en erhvervskonto.

I en skuffe blev fundet håndskrevne lister med navne og timer samt timesedler i diverse plastikchartek

Ransagning den 31. maj 2016:

Af Rapport om Hemmelig ransagning samt fotos fremgår bl.a., at der blev fundet følgende:

håndskrevne lister med navne og timer, nogle regnet sammen til et totaltal og en skriveblok med 4 sider med håndskrevne navne og tal.

1 sort nylontaske med logo Anklagemyndigheden" indeholdende 2.000 kr. i 100 kr og 500 kr. sedler, samt håndskrevne opgørelser med navne, timer og beløb.

Ransagning den 27. juni 2016:

Der er optaget fotos af kontorlokalet og skrivebordene 5 stk. samt et rundt bord. Der blev fundet 4 computere som efter politiets opfattelse anvendes af

T3 (navnet T3 stod på den tændte computerskærm) OU, WJ og T5 (de to computerskærme stod åbne)

"På computeren med navnet T3 på den tændte skærm fandtes en samarbejdsaftale mellem G1-virksomhed og G15-virksomhed om betjening af G1-virksomheds kunder, 926 2 fakturaer nr. 8006 og 8002 udstedt af G15-virksomhed til G1-virksomhed den 29/10/2015, gældsbrev 1,3 mio kr. fra G15-virksomhed til G1-virksomhed, 3 fakturaer fra G29-virksomhed nr. 155 og 156 begge af 5-1-2016 982 og nr, 212 af 25-1-2016, samt yderligere følgende fakturaer fra G29-virksomhed samt faktura nr. 411, nr. 460, 461, 462, 463, 464, 467, 472, 473, 474, 616, 675, 712. Der var 4 fakturaer nr. 463 alle dateret 21-02.16 vedr. hhv. "opvaske 83.168,75 inkl. moms",

"hovedrengøring 22.400 kr. inkl. moms", "kok 77.437,50 kr. inkl. moms," Rengøring 51.656,25 kr. inkl. moms. Faktura 462 er enslydende med faktura 463 på 22.400 kr. inkl. moms. Faktura 461 er enslydende med faktura 463 vedr. kok på 77.437,50 kr. Fakturaerne er dateret 11.2, 21.2. og 1.3 2016.

Fakturaer sendt pr. mail fra G18-virksomhed LA til G1-virksomhed, T5s mail, faktura nr. 307 af 31-08-2015 på 324.587,50 kr. inkl. moms samt faktura nr. 323 af 11-09-2015 på 307.943,75 kr. inkl. moms

Endvidere er der en del mails til T5s mail fra G19-virksomhed til G1-virksomhed, hvoraf fremgår, at de sender faktura nr. 206, 203, 201, 205, 202, 204, 207, alle til betaling november 2015 på i alt 1.463.306 kr. Fakturanumre og beløb fremgår af de enkelte mails, samt fakturanr. 233,234, 235,236,237 i alt 1.238.874 kr. alle til betaling Januar 2016. Det fremgår ikke om beløbene er inkl. moms. De enkelte fakturaer er ikke fundet. Mails fra G15-virksomhed til T5 som sender faktura udstedt til G1-virksomhed nr. 8001,8002,8003,8004, 8005,8006, 8007,8008, alle vedr. personaleleje fra 21.9. - 20.10.2015 i alt 1.313.878 kr. inkl. moms, og i alt 7.127 timer, 2 fakturaer fra G21-virksomhed fra hhv. 29.1.2016 på 11.025 kr.inc. moms vedr. "arbejde udført i perioden Nov-Dec, hjælp med drift af diverse pladser 49 timer, samt fra 29.2.2016 på 27.500 kr. "Hjælp med kontor og arb og drift hjælp bl.a. besøg af diverse arbejdspladser, 110 mandetimer i alt 27.500 kr. inkl. moms.

På en computer mrk. (red.varemærke.nr.6.fjernet) blev fundet filer vedrørende G26-virksomhed og (red.email.nr.4.fjernet) og det fremgår, at man fra computeren havde adgang til indbakke og øvrigt indhold på denne mailkonto. Dette var dateret 25. november 2015 og var placeret i temporary internet files på computer mrk. (red.vareærke.nr.5.fjernet)

Af ransagningsrapport fremgår, at flere af filerne allerede var set på en af de øvrige computere, koster H1-1

Derudover er der fundet et excelark med fire faner indeholdende timesedler fra 21.9 - 20.10 2015 vedr. G18-virksomhed på i alt 4.756 timer og 700.325 kr.

På stationær PC mrk. (red.vareærke.nr.5.fjernet) er bl.a. fundet flere mails fra SKAT som rykker for indberetning af moms og skat, flere fakturaer fra G19-virksomhed tillige fundet på anden computer, årsrapport vedr. G18-virksomhed fra 1. regnskabsår i 2014.

Der er i forbindelse med anholdelserne den 27. juni 2016 foretaget ransagninger på de tiltaltes adresser:

Tiltalte T1:

"Ved ransagningen blev følgende genstande beslaglagt:

Koster B4-l, 9500 kr og 1820 euro blev fundet i skuffemøbel i soveværelse.

Koster B4-2, Y46-sprogede ID-kort fundet i reol i soveværelset.

Koster B4-3, (red.varemærke.nr.10.fjernet) mobiltlf. (red.IMEI-nr.8.fjernet) fundet i natbord i soveværelse.

Koster B4-4, (red.varemærke.nr.10.fjernet) mobiltlf. (red.IMEI-nr.9.fjernet) fundet i natbord i soveværelse.

Koster B4-5, (red.vareærke.nr.5.fjernet) computer fundet i natbord i soveværelse.

Koster B4-6, (red.vareærke.nr.3.fjernet) computer fundet i reol i soveværelse."

T1’s mobiltelefon (bronzefarvet (red.vareærke.nr.1.fjernet)) fundet ved siden af tiltalte på anholdelsesstedet Y3-adresse den 27.6.2016. På telefonen er fundet følgende 3 fotos, som efter det oplyste er taget samme dag:

Foto af en faktura udstedt af G20-virksomhed til G1-virksomhed den 21. marts 2016 på chauffør marts hhv. 268 timer og 279 timer i alt inkl. moms 146.151,56 kr.

Foto af en faktura udstedt af G20-virksomhed til G1-virksomhed den 29. februar 20216 på chauffør februar hhv 282 timer og 271 timer i alt inkl. moms 147.764,69 foto af en faktura udstedt af G29-virksomhed til G30-virksomhed den 31-12-2015 på mandskabsudlejning dec 2015 i alt inkl. moms 251.016,00 kr.

Endvidere er fundet følgende fotos:

Foto af fakturakopi fra G1-virksomhed til MC af 29. marts 2016 på i alt 153.843,75 kr. vedr. chaufør marts vogn A og Chauffør marts vogn B foto af fakturakopi fra G1-virksomhed til MC af 29. marts 2016 på i alt 155.531,25 vedr.

Chauffør februar vogn A og chauffør februar vogn B.

Foto af visitkort vedrørende G23-virksomhed, MI.

Foto af liste med 29 kundenavne, fortløbende fakturanumre, beløb ex. moms og inkl. moms og betalingsdatoer i august og september, samt med 2 post-it med notater, foto af liste vedr. "Fakturering Februar/Marts 2016" med 28 kundenavne, fakturanumre, beløb ex moms og inkl. moms og beløb/oversigt og med angivelse af "betalt" og "Mangler" foto af en udskrift "Virksomhedskonto, konto nr. X4-bankkonti" fra 11-08-2015 - 10-092015.

Sms 16.2.2016 hvor T4 sender Iban nr. og Swift til T1 der skal anvendes i forbindelse med tilførsel af kapital . Beløbet er som aftalt 50.000 euro. Maskinskrevet notat med overskrift: Kunder 2015

Foto af e-mail af 9. marts 2016 fra en politiassistent fra Økonomisk Kriminalitet i Y24-by til advokat ST, og som omtaler PM og at politiet gerne vil have dokumentation for G15-virksomhed. foto af håndskrevet notat med navn PN samt cpr. nr. og adresse.

Håndskrevet notat med ordene "fra (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) 504 til T3" og med kolonner med tal hvori indgår tallet 504000, og udregning til en saldo på 229961,44.

Notatet er lagt på telefonen den 16. februar 2016. foto af håndskrevet notat med datoerne 27/1-16, 22/1-16, 03/2-16 og 11/2-16 samt med tal anført ud for hver dato samt en sammentælling - 8 % til 4 104 105,10.

Foto af håndskrevet notat med tal og måneder og en sammentælling til i alt 3192.454.32 mv.

Endvidere er der ved ransagning på adressen, Y2-adresse i en pung i en stofboks på toilettet fundet B3-7d et micro SDHC kort af mrk. (red.vareærke.nr.1.fjernet) med bl.a. fotos af ca. 18 pengebundter øjensynlig bestående af 1000 kr. sedler, foto af ung kvinde, tiltaltes (red.familiebetegnelse.nr.7.fjernet) MJ, med de pågældende pengebundter foran sig.

Ransagning hos T3:

Der blev fundet koster C2-1,C2-4, C2-5, C2-3, C2-2 (div. dokumenter bl.a. vedr.

G1-virksomhed: 20 lønsedler, ansættelsesbevis), C2-6 (div. dokumenter) C2-7, C2-8 (div. dokumenter) samt 5 konvolutter med kontanter forsynet med navn og indeholdende mellem 500 kr. - 2.000 kr. i i diverse sedler. ekstrakt 7 side 185-186

Ransagning hos T2

Koster E2-2 er en bærbar PC af mrk. (red.vareærke.nr.5.fjernet) s.228 som indeholdt 22 fakturaer udstedt af G21-virksomhed for perioden 2015-2016 bl.a. til G1-virksomhed.

2 tomme kuverter påført: OV 19,50 og OW 24,5 samt en kuvert OX1415 indeholdende 1450 kr. fotos s. 223-224

Smalt ringbind mrk. G21-virksomhed samt div. papirer. E2-20 - E2-24, papirer vedr. fakturaer i G21-virksomhed.

15.600 kr. på øverste hylde i reolen i en kuvert.

21.050 kr. i et bundt i en lille sort kasse E2-34

25.000 kr. i et bundt i klædeskabet på øverste hylde i den venstre sektion E2-37

Ransagning hos T5Thye SR

D2-37.8 USB-stik med fakturaer fra G20-virksomhed og G18-virksomhed et USB-stik med fakturaer nr. 1, 2 og 3 alle af 16-6-2016 udstedt af G18-virksomhed til G1-virksomhed, samt fakturaer fra G20-virksomhed til G1-virksomhed af 21-3-2016, 29-2-2016, 31-3-2016, 31-3-2016, 31-3-2016, 25-5-2016, 25-5-2016, 25-5-2016 (bl.a. vedrørende chauffører opvask, køkkenhjælp), samt

"Faktura-skabelon-word.doc" med samme opbygning, layout, udseende som de af G20-virksomhed udstedte fakturaer.

Overdragelsesaftale hvor T5 køber anparterne i G2-virksomhed, Y3-adresse til en købesum på 1 kr. Aftalen er underskrevet den 15. juni 2016, samt endnu en"købekontrakt/substansoverdragelsesaftale" mellem samme parter med en købesum på 80.000 kr. vedr. "overdragelse af de aktiver der er i sælger tilhørende selskab. Det er erhvervskontrakt og selskabets anparter, som indebærer overdragelsen"

Ransagning hos T4,

Bærbar computer (red.varemærke.nr.11.fjernet) koster nr. F3-33 indeholdende bl.a. 33 mails vedhæftet betalingsoversigter sendt fra T5 i perioden 1. april 2016 - 17. juni 2016, samt

387 filer vedr. G18-virksomhed og G15-virksomhed tillige fundet på computer hos G1-virksomhed,

en mail af 25. april 2016 fra F5-bank til G8-virksomhed som beder om dokumentration for hvad en overførsel af 376.405 kr. overført fra Y40-by til Lønkonto 8850007242 vedrører.

Kapitaloverdragelsesaftale mellem G8-virksomhed som køber og T5 som sælger vedr. alle kapitalandele i G9-virksomhed og i datterselskabet G1-virksomhed for en samlet købesum på 350.000 kr.,

mail fra T5 hvor han beder T4 betale 3 fakturaer fra G18-virksomhed (faktura 1,2 og 3 fra 16.6.2016)

gældsbrev af 2-22-2015 hvor G15-virksomhed erkender at skylde G1-virksomhed 1.300 kr.,

div. korrespondance vedr. kontooprettelse for G12-virksomhed mail 14.1.2016 (T4- T1) om et evt. samarbejde

1.2.2016 mail fra T4 til T1 om, hvorvidt WJ skal være direktør og om hans aflønning,

4.2.2016 mail fra T4 til T1 vedr. samme mail 5.4.2016 fra T4 til T5 om at sende informationsskrivelse ud til kunderne om at med virkning fra 18.3.2016 er G1-virksomhed overtaget af G8-virksomhed og T4 er direktør.

Ved Ransagning hos LA er fundet et pas og sygesikringsbevis udstedt til PV og et pas udstedt til PD samt 108.850 kr. i kontanter

Der har været installeret rumaflytning på G1-virksomheds adresse Y1-adresse siden den 20. november 2015.

Der har været installeret fast overvågning af indgangspartiet til Y1-adresse, samt vinduespartiet ind til G1-virksomheds lokaler siden 5. november 2015.

Der har været installeret videoovervågning på gangarealet og hen mod G1-virksomhed's dør ind til kontoret siden 22. december 2015.

Der har været installeret overvågning i det lille mødelokale over skrivebordet, samt mødebordet fra den 23. februar 2016 til den 2. april 2016.

Af dette materiale fremgår bl.a.:

24.11 2015 14.40 Rumaflytning angiveligt IA og T2, hvor der tales om at der sidste lørdag manglede 10-15.000, så nu har jeg taget ca. 10.000 12000 ekstra hvis der kommer nogen, ...og vi kan godt lave den regel af cirka 400.000 er klar den 20.

10. 11: Fotos viser at der ankommer en person til kontoret, og IA ruller herefter gardinet ned.

Af fotos fra 25.11. kl.13.05 fremgår, at der ankommer en kvinde til kontoret, en person giver kvinden noget, kvinden forlader kontoret. kl.14.27 ankommer en kvinde, gardinet rulles ned, kl. 14.37 er kvinden ude igen, kl. 14.49 ankommer en kvinde, som forlader stedet kl. 15.07.

Af rumaflytning 25.11. kl. 14.50 - 14.53 fremgår at T3 taler med OB og T3 fortæller, at OY har lige været forbi. T2 spørger OB, om hun har fået styr på det.....OB siger "Er det til mig? og T3 spørger om hun også skal have OZ’s, hvilket OB bekræfter og T3 spørger T2 om han har OZ’s.

Af rumaflytning 25.11. kl. 15.15 - 15.17 fremgår at T2 taler med en kvinde, hvor de taler om, hvad kvinden skal gøre "hvis der kommer nogen deroppe", hvis der er nogen kontrol deroppe, og kvinden siger, at det har der aldrig været. Kvinden er på kontanthjælp, og T2 siger, at der kan laves en midlertidig kontrakt.

Rumaflytning 25.11. kl. 16.06-16.09 hvor T2 spørger T3 om han er sikker på, at "han har givet dig 370?" de taler om, at de har brugt 349 - de kigger på navnene om der er nogle de mangler og at ham der har vi ikke lavet endnu.

22.12.2015 rumaflytning kl. 11.57 og 12.41 hvor T2 beder T1 skaffe nogle 50'ere, men T2 siger så"Jeg går selv en tur derned" T2 taler herefter med IA og spørger "(red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) er der nogle af de der dernede vi kender. Jeg skal have nogle 50'ere, men IA siger at der er masser han har lagt til T2, men T2 siger, at der var ikke nogle kl. 12.00 rulles gardinet ned.

kl.13.32 ankommer en kvinde, rumaflytningen viser at T3 har en kort samtale med kvinden vedr. ferie, og på foto ses, at T3 giver kvinden noget.

Rumaflytning kl. 13.51-13.52 i brudstykker taler T2 og T3 om noget med 700, 700 kr og 4.000 og navnene MT, MR, OB, OZ. kl.1401 ankommer en kvinde, og kl. 14.05 forlader hun kontoret. Kvinde ankommer kl. 14.45 rumaflytning kl. 14.45- 14.46 kun brudstykker hvor der siges Hej VE.

Kvinde ankommer kl. 15.13

Kvinde ankommer kl. 15.18 og forlader det igen kl. 15.33.

kl.15.39 ankommer en medarbejder VA

26.1. 2016 En kvinde angiveligt OB ankommer kl. 12.10 og igen kl. 13.03 og forlader kontoret igen kl. 13.23

En kvinde, angiveligt MT ankommer kl. 13.20 og forlader kontoret kl. 13.24 med en konvolut i hånden

13.23 ankommer en mand. kl. 13.52 ankommer en mand, angiveligt MW

Rumaflytning samtale kl. 14.16-14.22 mellem T3 og T2 hvor de taler om at T3 er kommet til at give en kuvert for meget til en, og at T2 har sagt til (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) at han havde brug for 300 og at T3 har sagt 260-70 og T2 spørger: "har du talt mine med"? Mine 25 har du talt med?

Rumaflytning 27. 1.2016 T2 og T3 hvor T2 gerne vil se det totale regnskab T3 har lavet, det han har givet til (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet), "hvor mange penge, du skal bruge." ..T3 siger at han har, der er 85.000, nej 86 - og der nævnes flere tal. T3 nævner

199.000...plus 5000 til mig. De taler om at gulvmanden skal have 16000 og maleren 30.000. Der nævnes flere tal. De taler om hende der kom i går, og som fik 25 + mine penge siger T3. T2 siger lidt efter: Hun får 7000 og T3 siger nå ok.

T2 spørger: Gemmer vi pengene

4.3. fotos kl. 10.31 hvorefter T3 sidder ved et rundt bord hvorpå der ligger pengesedler i bundter. kl. 11.05 putter han pengesedler i en kuvert.

4.3.kl. 15.12 rumaflytning og fotos IA og T1, hvor IA spørger T1: Hvor meget mangler du præcist og T1 svarer: Ja men det var det jeg sagde til ham...så du har indtil videre fået 294.

14.3. 2016 kl. 11.35 rumaflytning T5, T3 og ukendt kvinde, hvor T3 og kvinden taler om en, der skal have det sort, og T3 siger at han ved ikke om det var sort eller hvidt og kvinden siger "jojo, han har altid fået det sort."

29.3 2016 kl. 12.29 fotos T3 og T2 sidder ved det runde bord hvorpå der ligger pengesedler og kuverter og lommeregnere. kl. 13.55 en kvinde ankommer til kontoret.

Rumaflytning 30.5.2016 kl. 16.05 T1 og T3 hvor de taler om at (red.familiebetegnelse.nr.1.fjernet) lægger pengene her i dag. Regn med at mødes med folk i morgen" "der er mange der kommer i dag, men jeg siger først i morgen..."

Ad forhold 3, 4 og 5:

Af rapport af 3. februar 2017 vedr. yderligere undersøgelse af koster B1-1 som er en lille lommekniv med sort plastskaft og savtakket knivblad fremgår, at knivens fulde længde er 12 cm og knivens bladlængde er 5 cm. Kniven er enhåndsbetjent og knivbladet kan fastlåses.

Kniven blev fundet i T1’s højre lomme i kontorlokalet Y3-adresse. Foto af kniv og opmåling er dokumenteret.

Af Ransagningsrapport af 27. juni 2016 vedrørende ransagning af adressen Y2-adresse, fremgår, at et af nøglerne i tiltaltes T1’s nøglebundt passede til bagindgangen/haveindgangen til lejligheden. På adressen er tilmeldt MJ, hvis navn tillige er på postkassen sammen med navnet VB. I lejligheden blev sikret bl.a. pas tihørende tiltalte T1.

Der er dokumenteret foto af stof 16,65 gr. hash og 1,27 gr. kokain, som dels er fundet i en hue (B3-10) fra skab i fordelingsgang og i en boks på toilettet 71,52 gr. hash (B3-12).

Af Rapport fund af pistol fremgår, at der ved ransagningen blev fundet en pistol i sølv metal med isat magasin uden ammunition, der lå i en pose bag en sofa. I posen lå ligeledes 2 skarp patroner kaliber 22.

Af Kriminalteknisk Erklæring af 4. august 2016 fremgår, at der er tale om en omdannet Y23-land gas-og signalpistol, og at det er en halvautomatisk pistol. Af Retsgenetisk Erklæring af 26. juli 2016 og 27 juli fremgår, at der er sikret biologiske spor fra pistolen og fra patronerne, og at materialet indeholdt dna fra mere end tre personer, hvoraf mindst én Person er af hankøn og mindst én Person er af hunkøn, samt at dna-profilerne for de påviste spor taler imod at noget af det undersøgte stammer fra tiltalte T1.

Ad forhold 6:

Det fremgår af sagen, at National Crime Center (NC3) har undersøgt de hos tiltalte sikrede IT-koster.

Af undersøgelsens konklusion fremgår, at der på MicroSD-hukommelseskort er fundet 917 slettede billeder, heraf 661 i kategori 1, 241 i kategori 2 og 15 i kategori 3 og 155 slettede filmsekvenser, heraf 46 i kategori 1, 107 i kategori 2. og 2 i kategori 3 og at der på (red.vareærke.nr.1.fjernet) Tablet er fundet 569 billeder, heraf 240 i kategori 1, 304 i kategori 2 og 25 i kategori 3.

Af Notat af 3. juni 2021 udarbejdet af anklagemyndigheden vedr. sagsforløbet fremgår, at sagens lange behandlingstid på ingen måde kan tilskrives de tiltalte.

Personlige oplysninger

Tiltalte T1:

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en telefonisk Personundersøgelse af 26. april 2021, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er født og opvokset i Y27-land.

Af konklusionen fremgår: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T1 ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på T1’s relativt ustabile Personlige og sociale forhold, herunder hans fysiske og psykiske udfordringer.

Hans motivation til at udføre samfundstjeneste kan ikke alene føre til anden vurdering.

Tiltalte er ikke tidligere straffet

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 27. juni 2016 til den 27. oktober 2016.

Tiltalte T2

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 29. april 2021 af tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår følgende:

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen vedrørende samfundstjeneste lagt vægt på SM’s relativt stabile personlige og sociale forhold.

Endvidere har Kriminalforsorgen lagt vægt på, at SM er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

Tiltalte er ikke tidligere straffet

Tiltalte T3

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 21. april 2017 vedrørende tiltalte, hvoraf det fremgår

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen I prøvetiden.
Krimlnalforsorøens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at T3 som følge af sine gode personlige forhold vil være egnet til at gennemføre samfundstjeneste.

Kriminalforsorgen har endvidere lagt vægt på, at T3 er motiveret for at samarbejde med kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han lige har fået fast arbejde som chauffør.

Tiltalte er ikke tidligere straffet

Tiltalte T4

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 20. april 2021 vedrørende tiltalte hvoraf det fremgår:

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T4 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen vedrørende samfundstjeneste lagt vægt på T4’s gode og velordnede personlige og sociale forhold, herunder at han har relevant beskæftigelse samt har et aktivt fritids- og foreningsliv.

Endvidere har Kriminalforsorgen lagt vægt på, at T4 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen, og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

Tiltalte er ikke tidligere straffet

Tiltalte T5

Af en udtalelse fra Psykiatrisk Center i Y34-by, G41-virksomhed af 1. juni 2021 fremgår bl.a.

"JNT kommer henvist til G41-virksomhed for 4. gang den 10.3.2021. Den aktuelle henvisning kommer fra Y41-by Fængsel, dog uden at henvisningen eller påfølgende forløb indgik som en del af den daværende strafudmåling.

T5 er således frvilligt tilknyttet G41-virksomhed, og har siden marts 2020 været set til i alt 6 samtaler. Forløbet har været præget af den verserende pandemisituation så vel som den relativt betydelige distance mellem T5's bopæl og klinikken. Der har også været flere afbud fra patientens side. Undertegnede oplever i øvrigt at T5 har deltaget relevant i behandlingen....."

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en telefonisk personundersøgelse af 28. april 2021 vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår bl.a., at tiltalte lever af kontanthjælp, og han har gæld til flere parter. Han har søgt om førtidspension.

Af konklusionen fremgår bl.a.;

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T5 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes tilsyn i prøvetiden, men med en forholdsvis lang længstetid.

T5 er indstillet på at indgå i et behandlingsforløb på G41-virksomhed i henhold til behandlingsordningen.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste og / eller sexologisk behandling skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid. Tiltalte er tidligere straffet

ved Retten i Y39-bys dom af 1. maj 2012 for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og stk. 2 idømt betinget dom på fængsel i 4 måneder. Prøvetid på 2 år på nærmere angivne vilkår.

ved Retten i Y39-bys dom af 11. oktober 2013 for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2 idømt fængsel i 6 måneder. Fællesstraf omfattende den betingede dom afsagt af Retten i Y39-by den 1.

maj 2012. Konfiskation af diverse effekter. Løsladt den 2. marts 2015.

ved Retten i Y39-bys dom af 14. september 2016 for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og stk. 2, jf. til dels § 89 idømt fængsel i 6 måneder. Konfiskation af diverse effekter. Løsladt den 9. oktober 2017.

ved Y42-by’s ankedom af 25. marts 2019 for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225 (til dels dagældende § 222, stk. 2, 1. led, jf. § 224) og § 232, alt jf. § 89 idømt fængsel i 6 måneder.

Løsladt den 21. juni 2020.

Rettens begrundelse og afgørelse Momssvig:

Ad forhold 1:

Retten lægger vægt på selskabsoplysningerne vedrørende G18-virksomhed, G15-virksomhed, G19-virksomhed med binavn G19-virksomhed, G20-virksomhed og G22-virksomhed sammenholdt med oplysningerne om SKAT's undersøgelser af disse selskaber og oplysningerne om selskabernes direktører, indehavere, selskabernes adresser. Hertil kommer fundet af fakturaskabelon med den håndskrevne post-it om," at tog ca. 10 min. at lave med skabelon fra nettet" ved ransagning på G1-virksomheds kontor, samt det sparsomme og noget intetsigende indhold af de enkelte fakturaer, samt udformningen heraf i øvrigt. Retten finder herefter, at disse fakturaer er uden hold i virkeligheden, og således er fiktive fakturaer. Dette støttes endvidere af, at der ikke er noget i de aflyttede samtaler eller fundet på selskabets computere der tyder på en kommunikation mellem de tiltalte og de nævnte selskaber om udlejning af mandskab, til trods for de mange fakturaer og store beløb. Endvidere støttes det af PD’s forklaring vedrørende G19-virksomhed og IA’s forklaringer om fakturaerne vedr. G15-virksomhed.

På grundlag af JP’s forklaring og gennemgang af G1-virksomhed' kontoudtog og fakturaer samt momsindberetning og beregninger finder retten det godtgjort, at momsen på de fiktive fakturaer fra ovennævnte selskaber er fratrukket ved G1-virksomheds' momsindberetningerne for perioden 4. august 2015 til 31. december 2015 med den konsekvens at Statskassen blev unddraget ca. 844.861 kr. i moms.

Retten finder det ikke godtgjort, at de to fakturaer udstedt af G21-virksomhed er fiktive. Retten lægger vægt på, at indehaveren var tiltalte T2, som rent faktisk jf. telefonaflytninger, observationer og forklaringer, har udført arbejde for G1-virksomhed.

Tiltalte T1

Det fremgår af telefonaflytninger og af mails, at det var tiltalte T1, der stod for salget af G1-virksomhed til G8-virksomhed og for direktørkontrakten med T4, og det var tiltalte T1, der ansatte WJ. Det var tiltalte T1, der satte T4 ind i G1-virksomheds forhold, og som T4 drøftede forskellige forhold med, selv om det var T4, der var direktør. Det var ligeledes tiltalte T1, som T5, T3 og T2 gik til, når der var problemer, der skulle løses.

Hertil kommer, at der på tiltalte T1’s telefon var fotos af adskillige dokumenter vedrørende G1-virksomhed.

På dette grundlag finder retten det bevist, at tiltalte T1 var den reelle leder af G1-virksomhed.

Tiltalte T5

Retten lægger vægt på, at tiltalte T5 i gerningsperiode var direktør og indehaver af virksomheden og var den, der rent faktisk foretog indberetning af moms til SKAT for den pågældende periode, og at han efter sin forklaring var meget på kontoret. Endvidere fremgår det af telefonaflytningerne og fundet af fakturaer, at det var T5 der, i hvert fald i noget omfang, selv producerede de fiktive fakturaer, og det var ham, der foretog betalingen af de fiktive fakturaer. Han har endvidere forklaret, at han aldrig har været i kontakt med de pågældende underleverandører.

Retten finder herefter, at tiltalte T1 og tiltalte T5 har handlet efter aftale og fælles forståelse for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, hvorfor disse tiltalte findes skyldige i forhold 1, idet retten finder, at de af konsulent JP foretagne beregninger for perioden kan lægges til grund, dog med fradrag af de 38.525 kr. vedr. G21-virksomhed.

Tiltalte T3 og tiltalte T2:

Det fremgår af de afgivne forklaringer, at disse tiltalte stod for rekruttering af medarbejdere/vikarer til de enkelte arbejdspladser og at de dels arbejdede på kontoret og dels var ude på pladserne for at løse problemer og for selv at arbejde som vikar. Selv om de i denne relation arbejdede selvstændigt fremgår det af de forskellige aflytninger, at det var T1 de gik til, når der var problemer.

Endvidere er der intet der tyder på, at disse tiltalte har haft noget at gøre med momsindberetninger, betaling af fakturaer eller andet i relation til de såkaldte leverandørselskaber, hvilket støtter deres forklaringer om, at dette havde de intet kendskab til.

Tiltalte T3 og tiltalte T2 frifindes derfor i forhold 1.

Ad forhold 1 a:

1 dommer, retsformanden Lisbeth Christensen udtaler:

Der lægges vægt på, at G1-virksomhed, selv om der forelå betalinger af fiktive fakturaer for 1. kvartal 2016, ikke havde indgivet momstilsvar for 1. kvartal 2016, hvorfor SKAT skønsmæssigt havde fastsat et tilsvar for dette kvartal, samt at fristen for momsindberetning for gerningsperioden den 1. april 2016 - 27. juni 2016 endnu ikke var udløbet, hvorfor det lige så vel kunne være, at SKAT skønsmæssigt har skullet fastsætte tilsvaret for denne periode.

Hertil kommer, at T4 var tiltrådt som ny direktør, og som sådan og via G8-virksomhed ejerskab af G9-virksomhed havde en bestemmende indflydelse på selskabet. Det fremgår af telefonaflytningerne, at tiltalte T4 hen ad vejen blev klar over, at tiltalte T5 selv skrev nogle af fakturaerne, men at tiltalte T4 prøvede at finde ud af, "hvad der ellers er af mærkværdigheder", og udtalte "at de skal til at holde op med alle de julelege. Endvidere taler tiltalte T4 om at lave momsindberetning og evt. lave en efterangivelse, når de har det korrekte.

På dette grundlag finder denne dommer ikke, at der er ført det fornødne bevis for, at de tiltalte har haft til hensigt at undlade at opfylde pligten til angivelse af korrekt momstilsvar for 2. kvartal 2016, hvorfor denne dommer vil frifinde i forhold 1 a.

2 dommere udtaler:

Der lægges vægt på, at det fremgår af telefonaflytningerne, at tiltalte T4 var klar over, at der foregik noget med fiktive fakturaer, som tiltalte T5 i et vist omfang selv fabrikerede, og at tiltalte T5 den 16.6. ringer til T4 om nogle fakturaer fra G18-virksomhed, som IA er kommet med og de skal betales hurtigt. Det fremgår, at tiltalte T5 sender fakturaerne til tiltalte T4, og af kontoudtog fremgår, at disse fakturaer herefter betales med i alt 350.043,75 kr. Herefter og på baggrund af tiltalte T4s telefonsamtaler med tiltalte T1 finder disse dommere, at der er grund til at tro, at i hvert fald disse fakturaer ville indgå i momsindberetningen for

2. kvartal 2016 og dermed generere en ukorrekt momsangivelse med 70.008 kr.

Disse dommere finder herefter de tiltalte T1, T4 og T5 skyldige i overtrædelse af momslovens § 81, stk.

3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr., jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. jf. § 21. De tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens 289.

Alle 3 dommere er enige om at frifinde tiltalte T3 og med samme begrundelse som i forhold 1.

Der afsiges dom i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Kildeskattesvig

Vidnet IA har forklaret, at der var ansatte i G1-virksomhed, der blev aflønnet sort, og han anslår at det var 20 - 30 personer, som blev aflønnet 1 gang om måneden med ca. 100 kr. i timen og de kom ind på kontoret og fik deres penge, og at han kom med 100-140.000 kr. om måneden.

Dette støttes af de afspillede telefonsamtaler med tiltalte T3 og tiltalte T2, hvoraf fremgår, at medarbejderne ringer ind og spørger, hvornår de kan hente deres penge, hvornår det er klar, om det er muligt at komme forbi i dag osv., og om der er givet en kuvert for meget. Det fremgår af overvågningen af kontorlokalerne og af rumaflytningerne, at der kommer medarbejdere sidst på måneden og henter kuverter med løn i, og at gardinerne i den situation rulles ned, og at det er tiltalte T3 og tiltalte T2, der putter kontanter i kuverterne og er til stede ved afhentningerne, og at det er IA, der kommer med kontanterne. Endvidere er der ved de hemmelige ransagninger fundet kuverter forsynet med navn og indeholdende kontanter, samt pengebundter med 100 kr. og 500 kr. sedler.

Det fremgår endvidere af en samtale af 14.4.2016 mellem tiltalte T4 og tiltalte T1, at dette har stået på lige siden august 2015, og dette støttes tillige af aflytningerne, idet retten finder, at det fremgår indirekte, at sådan har det kørt i en længere periode.

Forhold 2 a og 2b

Retten finder det imidlertid ikke godtgjort, at der er tale om udbetaling af sort løn svarende til de beløb, der er betalt af G1-virksomhed på de fiktive fakturaer.

IA har under sin egen sag forklaret, at det var forskelligt, hvor pengene kom fra, og at han kom med 100.000 - 140.000 kr. om måneden, og at det var ved de fiktive fakturaer, man skaffede pengene. Dette sidste har han ikke bekræftet i nærværende sag.

Ifølge en pengestrømsanalyse vedr. indbetalingerne til G15-virksomhed er pengene ført videre over til G26-virksomhed, som har ført pengene til udlandet. Der er ikke udarbejdet pengestrømsanalyser vedrørende G1-virksomhed indbetalinger til de øvrige selskaber. Der er således intet der støtter, at det er disse betalinger, eller alle disse betalinger, eller beløb svarende til disse betalinger, der er anvendt til betaling af sort løn. I givet fald skulle det dreje sig om ca. 8 mio. kr. i perioden, og retten finder ikke, at dette kan stemme med det antal medarbejdere, der møder frem og afhenter kuverter, eller med de beløb, der nævnes under telefonsamtalerne eller som man har fundet i kuverterne.

Retten har derfor med udgangspunkt i de forklarede 100.000 - 140-000 kr. om måneden sammenholdt med telefonsamtalerne omkring de kontantbeløb, IA skal aflevere, og som tiltalte T2 og tiltalte T3 skal anvende til sorte lønninger, skønsmæssigt ansat, at der i perioden 4. august 2015 til 31. maj 2016 i hvert fald er tale om sort løn for ca. 1.500.000 kr., skønsmæssigt unddragelse af A-skat for ca. 800.000 kr. og AM-bidrag for ca. 118.000 kr.

Tiltalte T1

Det fremgår af telefonaflytningerne, at det er tiltalte T1, som tiltalte T3 og tiltalte T2 retter henvendelse til, hvis IA ikke kommer med kontanterne til aflønningerne som lovet af IA eller af tiltalte T1, og at tiltalte T1 er klar over, at der er tale om sort løn, samt at tiltalte T1 jf. ovenfor er den reelle leder af G1-virksomhed.

Tiltalte T5 var ejer og administrerende direktør lige indtil T4 overtog styringen, og det fremgår af telefonsamtalerne, at han herefter fortsat var medansvarlig for den daglige drift og at han fortsat arbejdede med lønudbetaling og lønindberetning og at han sad meget på kontoret. Det fremgår af aflytninger og overvågninger, at han har befundet sig på kontoret i nogle situationer, hvor der kom medarbejdere og hentede kuverter med penge, og at han selv efter anmodning har udleveret 2 kuverter.

Tiltalte T3:

Retten finder, at det fremgår af telefonaflytningerne, at tiltalte T3 er klar over, at de kontanter, han lægger i kuverterne som løn til nogle af de ansatte er "sort løn," dvs. at det ikke opgives til skattevæsnet. Retten finder det ikke godtgjort, at tiltalte er medansvarlig for den daglige drift, men retten finder, at det fremgår af telefonaflytningerne og forklaringerne, at tiltalte har haft en selvstændig funktion med hensyn til disse lønudbetalinger, timesedler og med hensyn til ansættelse af medarbejdere og indgåelse af aftaler om sort løn. Retten finder således, at tiltalte aktivt og selvstændigt har medvirket til, at man undlod at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Tiltalte T1 og tiltalte T5 findes således skyldige i kildeskattesvig af særlig grov karakter i medfør af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 vedr. de ovenfor skønsmæssigt fastsatte beløb, og tiltalte T3 findes skyldig i medvirken hertil efter straffelovens § 23.

Ad forhold 2b:

Tiltalte T2

Som anført ovenfor fremgår det af telefonaflytningerne og overvågningen, at tiltalte tæller penge op og lægger penge i kuverter sammen med T3. Det fremgår at T3 på en rumaflytning den 24.11.2015, hvor tiltalte T2 er til stede, taler om at der sidste lørdag manglede 10 - 15.000 kr., og T3 den 25.11. taler med OB. Det fremgår endvidere af telefonaflytningerne, at tiltalte T2 er klar over, at der er tale om sorte lønninger. Retten finder på dette grundlag bevist, at tiltalte T2 i hvert fald fra og med november 2015 har medvirket til udbetaling af sort løn og i hvert fald til 29. februar 2016.

Retten har for denne periode skønsmæssigt på samme grundlag som anført under forhold 1a fastsat den udbetalte sorte løn til 660.000 kr. i denne periode, og den unddragne A-skat heraf til 363.000 kr. og AM-bidrag til 52.000 kr.

Retten finder det ikke godtgjort, at tiltalte er medansvarlig for den daglige drift, men retten finder, at det fremgår af telefonaflytningerne og forklaringerne, at tiltalte har haft en selvstændig funktion med hensyn til udbetalingerne af sort løn, og med hensyn til ansættelse af medarbejdere og indgåelse af aftaler om sort løn. Retten finder således, at tiltalte aktivt og selvstændigt har medvirket til, at man undlod at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Tiltalte T2 findes herefter skyldig i overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23.

Ad forhold 2c: Tiltalte T4.

Retten finder det godtgjort på grundlag af observationer, rumaflytninger og telefonaflytninger, at der i perioden 1. marts 2016 -31. maj 2016 i G1-virksomhed har fundet udbetalinger af sort løn sted.

Retten lægger imidlertid vægt på, at tiltalte T4 tiltrådte som direktør medio marts måned, og det fremgår af aflytningerne, at det herefter hen ad vejen begyndte at gå op for ham, at der foregik udbetalinger med sort løn, bl.a. aflytning af 14. april, hvor T4 udtaler, at han fik et chock med det der A-skat i går, og den 18. maj om, at de skal have fjernet det der sorte, at de skal i gang med at rydde op, og alle de der julelege det skal vi holde op med og at der skal styr på det juridiske og økonomiske og at kuvertafdelingen skal fjernes fra T3. Det fremgår endvidere, at det fortsat var T5, der stod for lønindberetninger mv.

Retten finder, at telefonaflytningerne støtter T4’s egen forklaring i retten herom.

Retten finder det herefter ikke godtgjort, at T4 som registreret direktør som led i driften af selskabet G1-virksomhed har haft fortsæt til eller har medvirket til at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Tiltalte T4 frifindes derfor i forhold 2 c.

Ad forhold 2 d:

Udbetalinger af sort løn fra G1-virksomhed har efter bevisførelsen fundet sted sidst på måneden. Retten finder det ikke bevist, at der har fundet udbetalinger af sort løn sted i juni måned 2016 og under henvisning til det under forhold 2 c anførte, finder retten det ikke bevist, at de tiltalte havde til hensigt at undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat og Arbejdsmarkedsbidrag i den omhandlede periode, hvorfor de tiltalte T1, T4, T5 og T3 frifindes i forhold 2 d. Retten skal bemærke, at det ikke findes godtgjort, at overførslerne på 480.000 til G12-virksomhed skulle være løn til tiltalte T4.

Ad forhold 3:

Retten lægger vægt på, at tiltalte ikke er tilmeldt den pågældende adresse, hans navn står ikke på postkassen, pistolen lå gemt, og tiltaltes dna befandt sig ikke på den pågældende pistol eller patroner, mens der var dna fra mere end 3 personer.

Tiltalte T1 frifindes herefter i forhold 3.

Ad forhold 4:

Tiltalte blev fundet i besiddelse af den pågældende kniv ved anholdelsen. Det fremgår af rapporten og foto af opmåling at bladlængden er 5 cm. Retten har derfor ingen bemærkninger til anklagerens berigtigelse af anklageskriftet, og tiltalte T1 findes herefter skyldig i overensstemmelse hermed.

Ad forhold 5:

Den pågældende hash og kokain er funder på tiltaltes (red.familiebetegnelse.nr.7.fjernet) bopæl, og tiltalte har forklaret, at det ikke var tiltaltes stof, men han opbevarede det vistnok. Retten finder herefter tiltalte T1 skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 6

Under henvisning til tiltaltes forklaring og konklusionerne på NC3's undersøgelser finder retten tiltalte T5 skyldig i forhold 6.

Straffastsættelse

Straffen fastsættes for tiltalte T1 til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3. jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,til dels jf. § 21, samt straffelovens § 289 jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, knivlovens § 7. stk. 1, jf. § 1, (dagældende våbenlovens § 10, stk. 2, jf. § 4, stk. l) og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 43.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb, samt at forholdene 1, 1a, 2a, er begået i forening med andre.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten har herved lagt vægt på, at der er forløbet 5 år fra anholdelsen og til at sagen er blevet afgjort i retten, uden at dette kan tilskrives tiltalte, samt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet. I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte T1 en tillægsbøde på 2.160.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage, idet retten finder at tiltalte som den reelle leder har opnået et økonomisk udbytte.

Konfiskation

Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt, undtagen vedr. pkt. 1. Rukonøgle og pkt. 2 ubrugt (red.mobilselskab.nr.1.fjernet), samt pkt. 1 - 6 papirer og effekter tilhørende andre end tiltalte.

Tiltalte T1 frakendes i medfør at straffelovens § 79, stk. 3, jf. stk. 2, 2. pkt. indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Straffen fastsættes for tiltalte T2 til fængsel i 40 dage, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at der er tale om aktiv medvirken til skatteunddragelse, samt størrelsen af det unddragne beløb.

Tiltalte frifindes for påstanden om konfiskation.

Tiltalte frifindes for betaling af en tillægsbøde, da retten ikke finder det godtgjort, at tiltalte har opnået noget økonomisk udbytte.

Straffen fastsættes for tiltalte T3 til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte aktivt har medvirket til skatteunddragelse, samt på størrelsen af det unddragne beløb.

Tiltalte frifindes for betaling af en tillægsbøde, da retten ikke finder det godtgjort, at tiltalte har opnået noget økonomisk udbytte.

Konfiskation

Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt, dog frifindes for konfiskation af "12. Diverse dokumenter, herunder lønsedler, ansættelsesbevis og håndskrevet note (C2/ 2)"

Straffen fastsættes for tiltalte T4 til en bøde på 70.000 kr. jf. momslovens § 81, stk. 3. jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 21, med en forvandlingsstraf af fængsel i 30 dage.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af beløbet og at der er tale om forsøg.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på

84.000 kr., subsidiært fængsel i 30 dage.

Konfiskation

Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Tiltalte frifindes for påstanden om rettighedsfrakendelse.

Straffen fastsættes for tiltalte T5 til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3. jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., til dels jf. § 21, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og straffelovens § 235, stk. 2, jf. straffelovens § 89.

1 år af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på at der er forløbet 5 år fra anholdelsen og til at sagen er blevet afgjort i retten, uden at dette kan tilskrives tiltalte.

Den ubetingede del af straffen relaterer sig til sagens forhold 6, idet retten finder, at den forløbne sagsbehandlingstid på baggrund af forholdets karakter ikke kan begrunde en betinget dom for dette forhold.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte T5 en tillægsbøde som skønsmæssigt fastsættes til 180.000 kr., subsidiært fængsel i 40 dage. Retten har fundet, at T5 trods sine manglende kvalifikationer som direktør har opnået et økonomisk udbytte dels som løn og dels som indehaver af et selskab.

Tiltalte T5 frakendes i medfør at straffelovens § 79, stk. 3, jf. stk. 2, 2. pkt. indtil videre retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Konfiskation

Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Den nedlagte konfiskationspåstand vedr. G1-virksomhed tages til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på

1 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden

Tiltalte skal betale en forhøjet tillægsbøde på 2.160.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Indtil videre frakendes tiltalte T1 retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.

Hos tiltalte konfiskeres:

3. Diverse papirer, herunder dokumenter påskrevet "G3-virksomhed", håndskrevne papirer med firmanavne, telefonnumre og e-mailadresser, diverse fragtbreve, håndskrevne noter om priser/kg., mv. (A4/13)

4. Bærbar PC mrk. (red.varemærke.nr.6.fjernet), serienr. (red.serienr.1.fjernet) (A4/21)

* * *

1. Sølvring med hvid sten og sølvgrene (A4/4.1) - vurdering 2.000 kr.

2. Et par øreringe og en ring i guld m. røde sten (A4/4.2) - vurdering 7.000 kr.

3. Et par øreringe med blå sten (A4/4.3) - vurdering 3.000 kr.

4. En sølvring med lilla sten (A4/4.4) - vurdering 6.000 kr.

5. En sølvhalskæde med vedhæng (En sølvhalskæde med vedhæng) (A4/4.5) - vurdering 4.000 kr.

6. En sølvring med hvid sten (A4/4.6) - vurdering 5.000 kr.

7. En sølvring med sten og guldudsmykning (A4/4.7)

8. En sølv/guldring (mangler sten) (A4/4.8) - vurdering 2.000 kr.

9. En armlænke i guld med diamant sten og mulig blå safir sten (A4/29) -vurdering 12.000 kr.

10. Et sæt øreringe, 18 karat guld med diamant sten (A4/29.1) - vurdering 5.000 kr.

11. Guldring, 18 karat med diamant sten (A4/29.2) - vurdering 5.000 kr.

* * *

1. 5 x 50 euro (Kost B3/28)

2. 9000 rupees (kost B3.30.1)

3. 1330 euro (B3/30.2)

4. 9500 kr. samt 1850 euro (kost B4/1)

5. Indestående på konto X1-bankkonti, enekonto-haver T1. Spærret den 29.03.2017 kl. 09:10. Regnskabsmæssig disponibel saldo 903,03 euro.

* * *

1. En foldekniv med sort plastskaft med takket knivsblad på 5 cm (kost B1/1)

2. 1 stk. bronzefarvet (red.vareærke.nr.1.fjernet) mobiltelefon samt tilhørende øresnegl afmærket plantronics (kost B1/2)

3. 1 stk. micro SDHC kort (B3/7a) og 1 stk. micro SDHC kort af mrk. (red.vareærke.nr.1.fjernet) (B3/7d)

4. 1,27 gram kokain og 16,65 gram hash (kost B3/10)

5. 71,52 gram hash (B3/12)

6. 1 stk. sort ekstern harddisk, S/N: (red.S/N.nr.1.fjernet) (Kost B3/20.1)

8. En pistol kaliber 22, mrk. (red.varemærke.nr.12.fjernet) nr. (red.ET.nr.1.fjernet), samt 2 stk. løse patroner kaliber 22 (B3./32.1)

9. En (red.vareærke.nr.1.fjernet) mobiltelefon (Kost B3/34)

10. (red.vareærke.nr.3.fjernet) bærbar (kost B4/6)

* * *

1. Blå æske med ring med tre blå sten i indfatningen. Påsat prismærke R021 - 4890 pund (kost B2/4)

2. Et (red.varemærke.nr.13.fjernet) herreur i sort æske, mærket (red.ur.nr.2.fjernet) (Kost B3/22)

3. Et (red.varemærke.nr.14.fjernet) herreur i beige æske med nr. (red.ur.nr.3.fjernet), kort for købt hos Y27-land forhandler den 14.10.2013, nr. (red.ur.nr.1.fjernet) (Kost B/23)

4. 1 stk. hardball/softgun pistol af mærket (red.varemærke.nr.15.fjernet) (kost B3/32)

5. Ejendom beliggende i Y5-adresse med matrikelreference nr. (red.matrikelreference.nr.1.fjernet), hvor der i tingbog nummer to er indført navnet T1, N.I.E. nr. (red.N.I.E.nr.1.fjernet) samt tilhørende nøgler (kost B3/18 Et nøgle-bundt med 10 nøgler samt vedhæng, hvor påskrevet forskellige ting på Y6-sprog ’Garage’, ’postkasse’, ’porten’, ’Y5-adresse, ’bolig’, samt en nøglehalskæde med tre nøgler).

* * *

10.049,18 kr. på T1's konto X2-bankkonti i F3-bank, 19.659,00 kr. på T1's konto X2-bankkonti i F2-bank.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 40 dage.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på

1 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden Tiltalte frifindes for betaling af tillægsbøde.

Tiltalte frifindes for påstanden om konfiskation.

Tiltalte T3 straffes med fængsel i 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på

1 år på betingelse af,

at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden Tiltalte frifindes for betaling af tillægsbøde.

Hos tiltalte konfiskeres (Gruppe C)

1. Seddelbundt bestående af 1 x 500 kr., 14 x 100 kr. og 6 x 50 kr. (kost C1/ 8).