Dato for udgivelse
23 jan 2024 08:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 okt 2023 10:49
SKM-nummer
SKM2024.41.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-47833/2022-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk indkomst + Virksomheder + Ejendomme i udlandet
Emneord
udgifter, aktieselskab, ejendom, udland
Resumé

Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af aktieindkomst med 191.602 kr. for indkomståret 2014 og med 115.483 kr. for indkomståret 2015 som følge af maskeret udlodning fra et selskab, som appellanten var eneanpartshaver af i den omhandlede periode. Sagen udsprang af, at appellantens selskab i indkomstårene 2014 og 2015 afholdt udgifter for henholdsvis 191.602,95 kr. og 115.483,87 kr. til terminer på huslån, ejendomsskatter og advokatudgifter mv. vedrørende en ejendom beliggende i Y1-land. Ejendommen var ifølge appellanten ejet af et Y1-land selskab, hvis stiftelse appellantens forældre havde været involveret i, og som appellantens halvbror og appellantens faders forretningspartner sidenhen hver ejede 50 pct. af.

Byretten fandt, at det påhvilede appellanten at godtgøre, at udgifterne blev afholdt i selskabets interesse. Bl.a. på baggrund af, at det var appellantens fader, der udøvede den reelle ledelse og drift af selskabet, og at appellantens fader og moder har været tilmeldt adressen, herunder på tidspunktet for udgifternes afholdelse, fandt byretten, at appellantens bevisbyrde var skærpet. Byretten fandt det ikke godtgjort, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse. Videre fandt byretten, at udbetalingerne fra selskabet har været betinget af appellantens ultimative ejerskab af selskabet, at selskabets afholdelse af udgifterne skete til gavn for hans nærtstående, og at udbetalingerne må anses for at have passeret hans økonomi. Byretten udtalte i den forbindelse, at det var uden betydning for sagens udfald, at appellanten var mindreårig i 2014 og 2015, da forældrene varetog hans rettigheder som ejer af selskabet på hans vegne, og byretten bemærkede, at mindreårige er selvstændige skattesubjekter.

For landsretten gjorde appellanten bl.a. gældende, at han som umyndig ikke havde indflydelse på, hvad der passerede, og at hans forældre ikke havde indhentet statsforvaltningens godkendelse til at stifte gæld. Videre gjorde appellanten gældende, at værgemålsloven havde forrang frem for skattelovgivningens principper om hæftelse, hvorfor der ikke kunne rejses skattekrav for den periode, hvor han var mindreårig.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat, og landsretten fandt, at det, der var anført for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.

Reference(r)

Kildeskattelovens § 5

Ligningslovens § 16 a

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2023-2, C.B.3.5.3.1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1, C.A.9.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landskatteretten, j.nr. 17-0991303 + Byretten, SKM2022.595.BR, Offentliggjort

Appelliste

Parter

A

(advokat NP)

mod

Skatteministeriet

(advokat Alexander Rosendal Boisen)

Københavns Byret har den 31. oktober 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS56203/2019-KBH).

Landsdommerne Bo Østergaard, Peter Thønnings og Anne-Sophie Abel Lohse (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at A’s aktieindkomst for 2014 nedsættes med 191.602 kr., og at hans aktieindkomst for 2015 nedsættes med 115.483 kr., subsidiært at byrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under ankesagen.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført navnlig, at han som umyndig ikke havde indflydelse på, hvad der passerede. Hans forældre indhentede ikke statsforvaltningens godkendelse til at stifte gæld, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 7, og der var tale om et kautionslignende forhold, hvilket hans forældre ikke kunne forpligte ham til, jf. værgemålslovens § 27.

Værgemålsloven har forrang frem for skattelovgivningens principper om hæftelse, hvorfor der ikke kan rejses skattekrav for den periode, hvor han var var mindreårig.

Skatteministeriet har heroverfor anført navnlig, at der ikke var behov for at indhente statsforvaltningens godkendelse, da der ikke blev stiftet gæld. Det bemærkes, at der ikke er oplysninger om, at overdragelsen af anparterne er blevet anfægtet civilretligt. Reglerne i værgemålslovens §§ 42-43 angår den umyndiges selvstændige rådighed og næring og finder derfor ikke anvendelse i den omhandlede situation. Skat har ikke udøvet et skøn, hvorfor der ikke er grundlag for at hjemvise sagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.