Dato for udgivelse
23 jan 2024 08:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 nov 2023 07:27
SKM-nummer
SKM2024.39.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-41028/2022-VLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Indberetning, regulering og efterangivelse + Processuelle bestemmelser
Emneord
Indsætning, lån, genoptagelse, ekstraordinær ansættelse
Resumé

Skatteyderen havde ikke bevist, at de i sagen omtvistede beløb var lån, eller at skatteyderen ikke havde erhvervet ret til beløbene, der var indsat på skatteyderens bankkonto, som derfor var skattepligtig indkomst.

Der var ved vurderingen af, at det ikke var godtgjort, at der var tale om lån henset til størrelsen af det samlede beløb, der var indsat på skatteyderens konto, antallet af indsættelser med skiftende beløb og med forskellige intervaller, teksten til de enkelte indsættelser og den omstændighed, at beløbene ikke var tilbagebetalt eller søgt inddrevet, sammenholdt med karakteren af de fremlagte gældsbreve, herunder at disse ikke var udstedt samtidig med overførslen af beløbene, og at det ikke var muligt at konstatere en sammenhæng mellem indsættelserne og lånebeløbene i henhold til gældsbrevene.

Skatteyderen havde heller ikke bevist, at tredjemands betalinger af hans huslejeudgifter var lån, og disse beløb var derfor også skattepligtig indkomst.

Opgørelsen af tredjemands betalinger af skatteyderens huslejeudgifter blev ændret, idet en række yderligere beløb end dem, som skattemyndighederne havde godkendt, skulle anses for skatteyderens egen betalinger af huslejeudgifter. Den skattepligtige indkomst som følge af tredjemandsbetalingerne blev nedsat tilsvarende.

Betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt, og reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt.

Der var ikke grundlag for at anse Skatteankenævnets afgørelse for ugyldig som følge af begrundelsesmangler.

Reference(r)

skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2023-2, A.A.8.2.2.1.4

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-2, C.A.2.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byret, BS-6566/2021-HRS, offentliggjort som SKM2024.98.BR.

Appelliste

A

(advokat MJ)

mod

Skatteministeriet

(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen ved advokat Ida Kyhl Engholm Andersen)

Retten i Horsens har den 23. september 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-6566/2021-HRS).

Landsdommerne Peter Buhl, Ida Skouvig og Kim Rasmussen har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten om, at hans personlige indkomst for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 nedsættes med 393.193 kr., 870.471 kr., 1.285.043 kr. og 1.327.213 kr., subsidiært at hans indkomstopgørelser for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

A har fremlagt mailkorrespondance mellem ham og F1-bank og en række overførselskvitteringer.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. LL har endvidere afgivet forklaring.

A har forklaret, at han fra den 31. januar 2012 og frem, til han blev dømt i en straffesag, ikke havde nogen erhvervsmæssige aktiviteter. Han blev sigtet ultimo 2011, og LL hjalp ham fra dette tidspunkt ved at låne ham penge. Han stod i en vanskelig situation efter dommen. Han har fire børn, som skulle forsørges, og han skulle betale til sin ekshustru. Han var ikke klar over, at han ville komme til at låne så mange penge. Sidst på året blev det gjort op, hvor mange penge han havde lånt af LL.

KC er hans ekshustru. De 8.000 kr., der er omtalt i mailen af 27. november 2013, vedrører børnebidrag, som han overførte hver måned. Han havde ikke netbank, og derfor bad han personalet i F1-bank om hjælp.

JK var hans udlejer og har været bassist i […], men ellers kendte han ikke JK. Posteringerne i mailen af 26. september 2022 er huslejebetalinger, der er betalt til JK.

Når de indbetalte huslejebeløb ikke svarede til den månedlige husleje, var det, fordi han i en periode havde betalt for lidt. Han havde aftalt med JK, at han betalte, når han kunne. De skrev eller ringede sammen om, hvor meget han var bagud med huslejen. Når han havde penge, så overførte han.

JK ønskede på et tidspunkt, at der blev oprettet et gældsbrev vedrørende huslejerestancen. Han har desværre ikke længere gældsbrevet. Han skylder stadig JK ca. 200.000 kr. i husleje.

LL har forklaret, at han fra 2012-2015 var bosiddende i Y1-land og ejede selskabet G1, der producerede […]. Han designede […]. Han kommer oprindeligt fra Y2. Han er født og opvokset i samme by som A, og de boede 100 meter fra hinanden. De har kendt hinanden siden barndommen, og A er som en bror for ham. De har arbejdet sammen siden 1997. De havde et selskab sammen i Danmark, som gik konkurs, og A blev dømt i en straffesag. A havde det ikke godt på dette tidspunkt. Næsten alle venner vendte A ryggen, men han hjalp A. Han kunne ikke ansætte A, fordi branchen har mange personlige relationer. Hvis han ansatte A, ville det skade vidnets virksomhed. Han hjalp derfor A i den svære tid.

G2 var et selskab inden for […]branchen, han startede i 2010, men som senere lukkede. Han ejede selskabet. Vedrørende overførslen af 7.960 kr. den 11. januar 2012 til A, så vedrørte det et beløb, som A skulle betale videre for G2 til et firma i Y3.

Overførslen af 7.960 kr. den 27. januar 2012 er et lån til A.

Overførslen af 37.078 kr. til A den 31. januar 2012 var også et personligt lån til A. Vidnet ejede nogle selskaber i Y4. Han overførte penge fra disse selskaber til A, fordi han ikke på det tidspunkt havde pengene selv. Det samme gør sig gældende vedrørende overførslen af 47.835,13 kr. den 2. februar 2012.

Han ejede selskabet G3 i Y4. Han solgte nogle anparter i selskabet til OS, der overførte pengene til A, fordi det var nemmest, i stedet for at pengene blev betalt til Y4 og videreført til Danmark. Han sagde til OS, at pengene skulle overføres direkte til A.

Han har udført arbejde for G4 ApS, og han bad selskabet om at betale honoraret direkte til A. Der er således også her tale om et personligt lån til A. A manglede penge på det tidspunkt, og han fortalte A, at pengene blev overført af G4 ApS.

Overførslen af 23.000 kr. fra G5 i kontoudskriften af 4. august 2014 fra F1-bank er betaling fra hans selskab til A. Det er vidnet, og ikke A, der har ydet rådgivning. Der er således også her tale om et personligt lån til A.

G6 er hans selskab. SC er hans ekshustru. Pengene er betalt af SC til A, og vidnet har betalt hende. Der er igen tale om et personligt lån til A.

Vedrørende overførslen af 297.251,60 kr. til A den 18. september 2014 havde han udført et arbejde for et selskab. Honoraret skulle betales til A, og ud af honoraret skulle A betale 120.000-130.000 kr. til et andet selskab for […]. A skulle beholde resten som et lån.

Han har udarbejdet gældsbrevet af 7. januar 2013. Det er en fejl, når der er skrevet "[LL]". Han skrev ned i en bog, når han overførte penge til A. Det er summen fra denne bog, der udgør lånebeløbet. A har ikke betalt lånet endnu. Han forventer, at pengene tilbagebetales. Gældsbrevet af 23. december 2013 og de resterende gældsbreve blev lavet på samme måde. Gældsbrevet lå på hans computer, og derfor gik stavefejlen igen.

Han solgte en virksomhed i 2011 og fik ca. XXX kr. udbetalt. I årene herefter fik han udbetalt ca. XXX kr. Senere solgte han en anden virksomhed, hvor han også fik ca. XXX kr. udbetalt. Han havde derfor pengene til at kunne hjælpe A, også selvom det endte med at blive et stort beløb.

Han betalte A’s husleje mange gange. Det skete direkte til udlejer. Disse beløb indgik i lånebeløbene ifølge gældsbrevene. Der har også været situationer, hvor A har bedt ham låne penge til husleje, hvor han har betalt.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skattemyndighederne har forhøjet A’s skattepligtige indkomst for 2012-2015 med i alt 3.875.920 kr. Heraf angår 3.346.420 kr. beløb, der i perioden er indsat på A’s private bankkonto, mens 529.500 kr. angår beløb, der er anset for tredjemands betaling af A’s udgift til husleje i perioden fra den 15. marts 2013 til den 31. december 2015.

A har for indkomstårene 2012-2015 selvangivet sin personlige indkomst til 0 kr.

Beløbet på 3.346.420 kr. er indsat ved 202 transaktioner, der fordeler sig således, at der i 2012 ved 18 transaktioner er indsat i alt 393.193 kr., i 2013 ved 53 transaktioner er indsat i alt 731.971 kr., i 2014 ved 66 transaktioner er indsat i alt 1.098.042 kr. og i 2015 ved 65 transaktion er indsat i alt 1.123.213 kr. Størrelsen af de indsatte beløb er forskellige, og beløbene er indsat med forskellige intervaller. Indsættelserne er i kontoudtoget og posteringsbilag beskrevet med forskellige tekster som fx "faktura", "udlæg", "nota", "løn" og "lån" og hidrører fra flere forskellige indbetalere.

Der er ikke løbende udstedt gældsbreve, men der er fremlagt gældsbreve fra A til LL eller hans selskaber, dateret den 7. januar 2013 for et lån på 532.393 kr., den 23. december 2013 for et lån på 693.845 kr., den 8. februar 2015 for et lån på 1.180.376 kr. og den 26. december 2015 for et lån på 953.318 kr., i alt 3.359.932 kr. med tillæg af provision.

Der er ikke overensstemmelse mellem beløbene i henhold til gældsbrevene og de beløb, der er indsat på A’s konto, og der er ikke fremlagt en opgørelse af, hvordan de skyldige beløb i henhold til gældsbrevene fremkommer.

Under hensyn til størrelsen af det samlede beløb, der er indsat på A’s konto, antallet af indsættelser med skiftende beløb og med forskellige intervaller, teksten til de enkelte indsættelser og den omstændighed, at beløbene ikke er tilbagebetalt eller søgt inddrevet, sammenholdt med karakteren af gældsbrevene, herunder at disse ikke er udstedt samtidig med overførslen af beløbene, og at det ikke er muligt at konstatere en sammenhæng mellem indsættelserne og lånebeløbene i henhold til gældsbrevene, tiltræder landsretten, at A ikke har bevist, at de indsatte beløb er lån.

Det er endvidere ikke bevist, at A ikke har erhvervet ret til alle de beløb, der er indsat på hans konto, idet der ikke foreligger dokumentation for, at beløb alene måtte være modtaget med henblik på videreoverførsel.

De beløb, der er indsat på A’s bankkonto, er derfor skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Skattemyndighederne har lagt til grund, at der fra A’s konto er betalt husleje i perioden 15. marts 2013 til 31. december 2015 med i alt 70.000 kr., fordelt med 53.000 kr. i 2013 og 17.000 kr. i 2014.

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at der fra A’s konto yderligere er betalt husleje for 2013 med 68.000 kr. ved betalinger af henholdsvis den 9. april 2013, 8. maj 2013, 7. oktober 2013 og 30. oktober 2013, og at der for 2014 er betalt husleje med yderligere 34.000 kr. ved betalinger den 16. januar 2014 og 29. januar 2014. For 2015 er det bevist, at der fra A’s konto er sket betaling af husleje med i alt 67.491 kr. ved betalinger af 4. februar 2015, 21. juli 2015 og 17. september 2015.

Der er ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er indgået aftale med udlejer om henstand med betaling af den resterende del af huslejen. Herefter, og da A ikke er udsat af lejemålet som følge af manglende betaling, lægger landsretten til grund, at den resterende del af huslejen er betalt løbende under lejeforholdet.

Da betalingen ikke er sket fra A’s konto, lægger landsretten til grund, at denne del af huslejen er betalt af tredjemand. Der foreligger ikke dokumentation for, at betalingerne er sket fra LL som lån, idet det bemærkes, at gældsbrevene af de grunde, der er anført ovenfor, heller ikke i forhold hertil kan anses for fornøden dokumentation for et lån. Det tiltrædes derfor, at den øvrige del af huslejebetalingen er anset for skattepligtig indkomst.

På baggrund heraf skal A’s skattepligtige indkomst for 2013 nedsætte med 68.000 kr. til 802.471 kr., den skattepligtige indkomst for 2014 nedsættes med 34.000 kr. til 1.251.043 kr., og den skattepligtige indkomst for 2015 nedsættes med 67.491 kr. til 1.259.722 kr.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse er opfyldt, og at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Det tiltrædes endvidere, at der ikke er grundlag for at anse Skatteankenævnets afgørelse for ugyldig.

Byrettens dom stadfæstes derfor med de ovenfor anførte ændringer.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for begge retter betale 250.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet. Ud over sagens værdi er der taget hensyn til sagens omfang og karakter.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at A’s skattepligtige indkomst for 2013 nedsættes med 68.000 kr., den skattepligtige indkomst for 2014 nedsættes med 34.000 kr., og den skattepligtige indkomst for 2015 nedsættes med 67.491 kr.

I sagsomkostninger for begge retter skal A inden 14 dage betale 250.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.