Dato for udgivelse
19 jan 2024 10:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 okt 2023 11:09
SKM-nummer
SKM2024.36.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-26230/2022-GLO
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Bankkonto, bundfradrag, forhøjet skattepligtig indkomst, indsætninger
Resumé

Sagen angik, hvorvidt skattemyndighederne med rette havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 på baggrund af en række indsætninger på hans bankkonti.

Skatteyderen havde under sagen gjort gældende, at indsætninger på samlet 192.000 kr. udgjorde tilbagebetaling af lån, som var ydet til hans selskab. Der var ikke fremlagt lånedokumenter eller anden dokumentation for et sådant låneforhold, og retten fandt, at de afgivne forklaringer herom var ikke tilstrækkelige til at løfte hans bevisbyrde. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag til at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af hans aktieindkomst med i alt 192.000 kr. 

Retten fandt endvidere, at skatteyderen ikke ved objektive kendsgerninger havde godtgjort, at de øvrige indsætninger stammede fra skattefri værelsesudlejning omfattet af bundfradraget efter ligningslovens § 15 P, tilbagebetaling af lån eller gevinster fra spil. Ligeledes kunne hans forklaring om, at en række (red.fjernet.mobilbetaling)-overførsler var betalinger modtaget i forbindelse med sit arbejde hos et pizzeria, der blev afregnet månedligt med pizzeriaets indehaver, ikke godtgøre, at der ikke var tale om skattepligtig indkomst. Der var derfor heller ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af hans personlige indkomst i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 med henholdsvis 107.760 kr., 83.914 kr. og 98.911 kr. 

Reference(r)

Ligningslovens §15 P

Henvisning

Den juridiske vejledning C.A.2.2,1  Personlig indkomst

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1 afsnit C.H.3.4.1.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans:

Landsskatteretten j.nr 21-0097304 (ej offentliggjort)

Byrettens dom er anket til Østre Landsret.

Appelliste

Parter

A

(advokat LM)

mod

Skatteministeriet (advokat Anne Larsson v/ advokatfuldmægtig David Yue-Wen Li)

Denne afgørelse er truffet af kst. dommer Diane Svanholm Kvist.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 15. juni 2022.

Sagen drejer sig om prøvelse af en afgørelse truffet af Skatteankenævnet.

A har nedlagt følgende påstande:

Påstand 1:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As personlige indkomst for indkomstår 2017 nedsættes med 107.760,00 kr.

Påstand 2:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As aktieindkomst for indkomstår 2017 nedsættes med 186.000,00 kr.

Påstand 3:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As personlige indkomst for indkomstår 2018 nedsættes med 83.914,00 kr.

Påstand 4:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As personlige indkomst for indkomstår 2019 nedsættes med 98.911,00 kr.

Påstand 5:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As aktieindkomst for indkomstår 2019 nedsættes med 6.000,00 kr.

Subsidiært:

Hjemvisning til fornyet behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Den afgørelse, der er til prøvelse, er Skatteankenævn Hovedstaden Syds afgørelse af 16. marts 2022, hvoraf fremgår bl.a.:

"

Skatteankenævn Hovedstaden Syds afgørelse

Materielt

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (LFF 2017-1004 nr. 13). For indkomståret 2017 gjaldt samme af dagældende skattekontrollovs § 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013 offentliggjort i SKM2013.389.ØLR og byrettens dom af 28. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at godtgøre, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.

Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvising af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, jf. SKM2009.37.HR og U.2011.1599 H.

De almindelige skatteretlige beviskrav gælder uanset trosbekendelse. Dette kan udledes af Højesteretsdom af 27. november 2008 offentliggjort i SKM2009.37.HR.

Alt hvad et selskab udlodder til dets aktionærer er at anse for udbytte. Det fremgår af ligningslovens § 16 A og udbyttet er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a.

Klageren har og hans familie har i flere år drevet forretning indenfor restaurationsbranchen. Klageren har blandt andet drevet selskabet G1-virksomhed og G2-virksomhed.

Klageren og hans selskaber er selvstændige juridiske skattesubjekter, som beskattes hver for sig. Transaktioner mellem klageren og selskabet skal ske på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2. Alt hvad selskabet udlodder til klageren anses for udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Klagen anses alene at relaterer sig til de forhold - konteringskoder - hvor der er fremsat påstande i klagen. De enkelte punkter behandles nedenfor.

Beløb uden konteringskode.

Sagen vedrører dels nogle specifikke forhold og dels et anseeligt antal indbetalinger via (red.fjernet.mobilbetaling) og kontant indsætninger. Omfanget af (red.fjernet.mobilbetaling) indsætninger fra forskellige personer indikerer, at der er tale om noget forretningsmæssigt. Der er tale om mange små beløb, hvorved bemærkes, at klageren, sammen med sin familie, er involveret i forretninger indenfor pizza-branchen og han har ikke selvangivet resultat af personlig virksomhed.

Konteringskode 2- mellemregning mellem G1-virksomhed og klageren

Klagerens forklaring om, at beløbet på 30.000 kr., som er indsat 29. juni 2017 med teksten "indsat opsparing hjemme.ferie" vedrører restauranten G1-virksomhed og ikke er skattepligtig indkomst er ikke godtgjort. Det er penge, som er indsat på klagerens konto og klageren har ikke godtgjort, at der er tale om udlæg eller i øvrigt er indkomst som er undtaget skattepligt.

Konteringskode 3 - salg af forretning

Selskabet G2-virksomhed, som klageren er eneejer af, har pr. 1. maj 2017 solgt forretningen.

Det er således klagerens selskab og ikke klageren personligt, som har solgt forretningens (selskabets) aktiver mv. og rette indkomstmodtager af salgssummen er således selskabet, som skal beskattes af evt. avance ved salg af de enkelte aktiver mv.

Da det er klageren personligt, som i realiteten har fået beløbene, er det at anse for maskeret udlodning fra selskabet til klageren, jf. ligningslovens § 16A. Udbytte er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a.

Skatteankenævnet ændrer således ansættelsen, idet beløbet på 192.000 kr. anses for aktieindkomst, hvorved klagerens egen forklaring om salget er lagt til grund.

Ansættelsen for 2017 nedsættes således med 186.000 kr. vedrørende personlig indkomst og forhøjes med 186.000 kr. som aktieindkomst, idet udlodningen er sket i 2017.

Indkomstansættelsen for 2019 nedsættes med 6.000 kr. vedrørende anden personlig indkomst og forhøjes med 6.000 kr. som aktieindkomst, da udlodningen af den del af beløbet på 192.000 kr. først er sket i 2019.

Konteringskode 6 - Værelsesudlejning

Ved fremleje af værelser i egen lejlighed gælder et bundfradrag, som altid er mindst på 24.000 kr., jf. ligningslovens § 15 P.

Det fremgår, at der har været tilmeldt flere personer på klagerens adresse.

Klageren har ikke selvangivet nogen lejeindtægt ved udlejning af værelser. Hvis han alene har modtaget 2.000 kr. månedligt i lejeindtægt, vil lejen være skattefri som følge af bundfradraget.

Det ses imidlertid ikke muligt at fastslå, at der er en sammenhæng mellem (red.fjernet.mobilbetaling) indsætninger, kontantindsætningerne og lejeindtægten. Der er således ikke i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at klageren har indsat modtagne lejeindtægter på sine bankkonti.

Nævnet finder derfor ikke, at der er grundlag for at anse en del af indsætningerne for lejeindtægter, som er omfattet ligningslovens § 15 P.

Konteringskode 7 - salg af datters knallert

Knallerten har indtil salget været registreret ejet af datteren i hendes personligt drevne virksomhed. Det er imidlertid klageren som står som sælger af knallerten, og salgssummen er tilgået klageren direkte fra køberen.

Når klageren således står som sælger af knallerten og har modtaget salgssummen for knallerten, er der i realiteten tale om, at datteren må anses at have givet klageren knallerten, hvorefter klageren sælger den. Gaver mellem nærtstående er ikke skattepligtig almindelig indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra b.

Knallerten må efter overdragelsen fra datteren til klageren anses for at tilhøre klagerens private bodele, idet den ikke ses at indgå i en erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor salgssummen ikke er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Ansættelsen for 2019 nedsættes derfor med 14.000 kr.

Konteringskode 8-13

Beløbene som klagerens repræsentanten anfører vedrørende konteringskode 12 ses ikke at være medregnet i Skattestyrelsens specifikation over beskattede beløb. Det er således sagen uvedkommende.

For så vidt angår beløbene under konteringskode 8, 9, 10, 11 og 13 har klageren ikke fremlagt lånedokumenter eller i øvrigt dokumentation, som viser pengestrømmen mellem parterne. Det er således ikke godtgjort, at beløbene stammer fra lån/udlån eller udlæg mellem parterne.

Efter praksis skal forklaring om optagelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende.

Da klageren ikke har fremlagt sådan dokumentation, finder nævnet ikke, at der er grundlag for at ændre ansættelsen.

Samlet beløbsmæssig konklusion

Ansættelsen for 2017

Anden personlig indkomst nedsættes med 186.000 kr. og udgør herefter 107.760 kr.

Aktieindkomst forhøjes med 186.000 kr.

Ansættelsen for 2019

Anden personlig indkomst nedsættes med 20.000 kr. (6.000 kr. + 14.000 kr.) og udgør herefter 98.911 kr.

Aktieindkomst forhøjes med 6.000 kr.

Formelt

Nævnet bemærker, at klageren har været hovedaktionær i de omhandlede indkomstår og således omfattet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26. Ansættelserne for 2018-2019 er foretaget rettidigt indenfor denne frist. For så vidt angår indkomståret 2017 er der tale om manglende selvangivelse af betydelige beløb, hvorfor ansættelsen har kunnet foretages ekstraordinært, da klageren må anses at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Ansættelsen for indkomståret 2017 er således også gyldig.

For så vidt angår modtaget udbytte på 192.000 kr. fra selskabet G2-virksomhed er der tale om en kontrolleret transaktion. Ligningsfristen er for sådanne 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udgang, jf. herved skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Den ændring kan således foretages uafhængigt af, om der er handlet groft uagtsomt.

Samlet kan det således konkluderes, at ansættelserne i det hele er foretaget rettidigt."

Forklaringer

A har afgivet partsforklaring, og revisor KH har afgivet vidneforklaring. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 9. august 2022 anført følgende til støtte for sine påstande:

"Til støtte for de nedlagte påstande, gøres følgende gældende:

Indkomstår 2017:

Vedrørende forhøjelse af As aktieindkomst pga. salg af forretningen, bestrides det, at der er tale om maskeret udbytte.

Salget af forretningen er godkendt og NE, som er køber af forretningen ejer forretningen efterfølgende. NE har ikke overført købesummen helt eller delvist førend aftalen er indgået.

Selskabet er opløst efter konkurs og der har ikke været en omstødelsesbegæring fra kurator vedrørende beløbet, som er overført til As konto. Det skyldes nemlig, at selskabet har haft gæld til A, hvorefter A derfor har fået udbetalt pengene til sin private konto. Til støtte herfor vil selskabets tidligere revisor, KH afgive supplerende forklaring.

Det bestrides i sin helhed, at der er tale om maskeret udbytte.

Indkomstår 2018:

Til støtte for påstanden om nedsættelse af personlig indkomst for indkomståret 2018 tages der forbehold for fremlæggelse af lånedokumenter/gældsbrev.

Indkomståret 2019:

Vedrørende nedsættelsen af aktieindkomst med 6.000 kr., henvises der til anbringender, som anført vedrørende indkomståret 2017.

Vedr. værelsesudlejning:

A har udlejet et værelse til ZD på adressen Y1-adresse. Idet ZD ikke altid har haft mulighed for at betale husleje, har A opkrævet husleje af 2000 kr. af forskellige rater og nogle gange udskudt betalingen. Det fastholdes derfor, at lejen skal være skattefri som følge af bundfradraget, jf. ligningslovens § 15P.

Vedr. gældsbrev/lånedokumenter:

Til støtte for påstanden om nedsættelse af personlig indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 tages der forbehold om fremlæggelse af lånedokumenter/gældsbrev."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument 9. august 2023 anført følgende til støtte for sin påstand:

"Skatteministeriet gør til støtte for frifindelsespåstanden gældende, at A

er skattepligtig af maskeret udlodning fra selskabet G2-virksomhed på i alt 186.000 kr. i indkomståret 2017 og 6.000 kr. i indkomståret 2019, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Derudover gør Skatteministeriet gældende, at A er skattepligtig af en række indsætninger på i alt 107.760 kr. i indkomståret 2017, 83.914 kr. i indkomståret 2018 og 98.911 kr. i indkomståret 2019 på hans konti, jf. statsskattelovens § 4.

Fælles for de i sagen omhandlede beløb er, at A ikke har godtgjort, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst, selvom det er ubestridt, at bevisbyrden påhviler ham, jf. også afsnit 2.1.

Sagen er i det væsentligste uoplyst fra As side, idet han under sagens forberedelse ikke har fremsat fyldestgørende anbringender eller fremlagt relevant dokumentation til støtte for sin påstand.

Det bemærkes hertil særligt, at A alene har fremført anbringender for de indsætninger, der vedrører salget af Restauration G1-virksomhed (afsnit 2.2.1) og de indsætninger, der ifølge A stammer fra værelsesudlejning (afsnit 2.2.2.1). Derimod har A ikke fremført anbringender for så vidt angår de i øvrigt omfattede indsætninger i sagen (afsnit 2.2.2.2).

Skatteministeriet har under sagens forberedelse fremsat opfodringer A-F. A har ikke opfyldt én eneste af ministeriets opfordringer. De manglende besvarelser skal tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, og nærmere i nedenstående afsnit 2.2.

2.1 Retsgrundlaget

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler skatteyderen at selvangive og oplyse om sin indkomst. For indkomståret 2017 fremgår dette af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer). For indkomstårene 2018 og 2019 følger det af skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).

Konstateres en yderligere indtægtskilde eller konstateres det, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, der ikke ses at være selvangivet, kan den skattepligtige indkomst forhøjes, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H. Skatteyderens forklaring skal underbygges af objektive kendsgerninger, jf. også UfR 2021.1853 H og SKM2009.37.HR.

Det er således A, der har bevisbyrden for, at beløbene ikke udgør skattepligtig indkomst, og bevisbyrden kan alene løftes ved henvisning til objektive kendsgerninger.

Praksis på området er streng og evt. parts- og vidneforklaringer samt låneerklæringer, der ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, vil ikke være tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og SKM2009.37.HR.

Foreligger der et snævert interessefællesskab, skærpes skatteyderens bevisbyrde, jf. SKM2004.156.ØLR.

2.2 A er skattepligtig af indsætningerne i 2017-2019

I 2017-2019 kan der på As bankkonti (red.fjernet.konto) (bilag C) og 0400 4022409188 (bilag D) konstateres en lang række indsætninger på i alt 563.095 kr., der ikke er selvangivet. Det er i sagen ubestridt, at beløbene er indsat på As bankkonti.

2.2.1 Indsætningerne fra salg af Restauration G1-virksomhed er skattepligtig indkomst

A har været registreret som lønmodtager i indkomstårene 2017 til 2019, og i perioden oppebar han lønindkomst fra blandt andet G2-virksomhed, hvori han var hovedanpartshaver, G3-virksomhed, G4-virksomhed og G5-virksomhed (bilag 1, side 3, sidste afsnit).

A ejede selskabet G1-virksomhed (CVR-nummer ...11) fra den 14. maj 2015 til den 25. oktober 2018 og selskabet G2-virksomhed (CVR-nummer ...12) fra den 1. juli 2016 til den 21. oktober 2020 (bilag 1, side 4, 2. afsnit).

Det fremgår af udskriften fra As konto (red.fjernet.konto), at der den 6. februar 2017 er indsat 10.000 kr., og af posteringsteksten fremgår "Indsat fra G1-virksomhed" (bilag C, side 1). Den 15. august 2017 er der indsat 170.000 kr., og af posteringsteksten fremgår "Indsat fra NE" (bilag C, side 8). Henholdsvis den 18. og 28. september 2017 er der indsat 3.000 kr., og af posteringsteksterne fremgår "Indsat" (bilag C, side 10 og 11). Endelig er der den 4. juli 2019 indsat 6.000 kr., og af posteringsteksten fremgår "Indb G6-virksomhed, Y2-bydel" (bilag C, side 49).

Det er ubestridt, at beløbet på i alt 192.000 kr. er indsat på As bankkonto, og ifølge A er beløbet betaling af købesummen for salg af forretning til NE.

Det er ligeledes ubestridt, at A var hovedanpartshaver i selskabet G2-virksomhed i den pågældende periode.

Af aftalen mellem G1-virksomhed og NE (bilag F) fremgår det, at det er selskabet G2-virksomhed (CVR-nummer ...12), som sælger sin forretning til NE, jf. kontraktens § 1 og § 9. Der er dermed tale om en aktivoverdragelse fra selskabet til NE, og det er fortsat A, der er ejer af selskabet G2-virksomhed.

Det er således selskabet G2-virksomhed - og ikke A - der er sælger af aktiverne og dermed skal anses som rette indkomstmodtager af salgssummen for de omhandlede aktiver.

Det fremgår imidlertid af de fremlagte kontoudtog (bilag C, side 1, 8, 10, 11 og 49), at det er A personligt, der har modtaget de omhandlede beløb på i alt 192.000 kr.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. § 16 A, stk. 2, nr. 1.

De manglende indtægter fra salget af aktiverne i selskabet G1-virksomhed er alene kommet i stand på grund af As status som hovedanpartshaver i selskabet. A er derfor skattepligtig af hele det udbytte, der er "trukket ud" af selskabet ved at indtægterne fra salget af Restauration G1-virksomhed mangler i selskabet.

A har gjort gældende, at årsagen til, at købesummen for selskabets aktiver er udbetalt til hans private konto er, at selskabet har haft gæld til A.

Det følger af fast retspraksis, at lån skal dokumenteres på objektivt grundlag, og at det påhviler skatteyderen at dokumentere dette, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H. A har ikke opfyldt dette skærpede dokumentationskrav. Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil ikke være tilstrækkelige til at løfte denne skærpede bevisbyrde.

Da A ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for det påståede låneforhold mellem ham og selskabet, er det således ikke godtgjort, at der foreligger et låneforhold mellem ham og selskabet.

A har heller ikke besvaret Skatteministeriets opfordring A, jf. svarskriftet, side 5, 4. afsnit, og fremlagt dokumentation for, at NE som påstået har overtaget og godtgjort gælden i forbindelse med salget af Restauration G1-virksomhed. As manglende opfyldelse af Skatteministeriets opfordring A må komme ham processuelt til skade med den virkning, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at NE ikke overtog og godtgjorde gæld i selskabet, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Den af A fremlagte købekontrakt af 1. september 2016 (bilag 2) angår salget af Restauration G1-virksomhed fra A til G2-virksomhed. Kontrakten vedrører således ikke salget mellem NE og G2-virksomhed, hvorfor den ikke underbygger As forklaring. Ligeledes dokumenterer kontrakten ikke et låneforhold mellem A og selskabet, eller at indsætningerne på anden måde udgør tilbagebetaling af lån.

Købekontrakten godtgør heller ikke, at indsætningerne udgør skattefri betaling til A for salget af forretningen til G2-virksomhed. Dette strider for det første imod As egen forklaring om, at indsætningerne vedrører salget til NE. Herudover følger det af kontrakten, at overdragelsesdagen var den 1. september 2016 (bilag 2, side 2, § 2), og at købesummen skulle afregnes med udligning af parternes mellemregning på 450.715 kr. (bilag 2, side 3, § 10). Der er således ikke beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne og den pågældende købekontrakt.

A har desuden ikke besvaret Skatteministeriets opfordring B, jf. svarskriftet, side 6, sidste afsnit, og redegjort for, hvordan den fremlagte købekontrakt (bilag 2) godtgør, at det indsatte beløb på 192.000 kr., ikke er skattepligtig. Den manglende opfyldelse af Skatteministeriets opfordring må komme A processuelt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, sådan at det lægges til grund, at købekontrakten (bilag 2) ikke godtgør, at beløbet på 192.000 kr. ikke skal beskattes hos A.

På samme måde bestrides det som udokumenteret, at der ikke - som anført af A - har været en omstødelsesbegæring fra kurator i selskabet vedrørende det omhandlede beløb. Dette forhold er desuden uden betydning for vurderingen af, om der foreligger maskeret udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A.

A har ikke godtgjort, at de omhandlede beløb ikke er skattepligtig indkomst. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af As aktieindkomst på henholdsvis i alt 186.000 kr. i indkomståret 2017 og 6.000 kr. i indkomståret 2019, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

2.2.2 De øvrige indsætninger er skattepligtig indkomst

Det fremgår af As kontoudskrifter, at der på hans bankkonti er indsat 107.760 kr. i indkomståret 2017, 83.914 kr. i indkomståret 2018 og 98.911 kr. i indkomståret 2019 svarende til indsætninger for i alt 290.585 kr. for indkomstårene 2017-2019. Disse indsætninger er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.

2.2.2.1 Det er ikke godtgjort, at visse indsætninger vedrører værelsesudlejning

Under sagens administrative behandling blev det oplyst, at der har været tilmeldt flere personer på As adresse Y1-adresse (bilag E, side 2, 2. afsnit). A har ikke selvangivet nogen lejeindtægt fra udlejning af værelser i indkomstårene 2017-2019 (bilag 1, side 12, sidste afsnit).

A gør gældende, at han har udlejet et værelse til ZD, hvorfor lejen skal være skattefri som følge af bundfradraget, jf. ligningslovens § 15 P.

A fremlagde under sagens behandling ved Skattestyrelsen lejekontrakt af 15. september 2017 (bilag H), hvoraf det fremgår, at A udlejede et værelse til ZD i perioden 1. oktober 2017 til 1. februar 2019 for 2.000 kr. om måneden.

A har ikke besvaret Skatteministeriets opfordring E og derfor ikke nærmere redegjort for, hvilke indsætninger der stammer fra værelsesudlejningen.

Under klagesagen oplyste A, at det er indsætningerne af henholdsvis den 4. december 2017, 3. januar 2018, 2. februar 2018, 1. maj 2018 og 1. oktober 2018 alle pålydende 6.500 kr., der stammer fra værelsesudlejning til ZD (bilag E, side 5, 4. og 3. sidste afsnit). Indsætningerne har posteringsteksten "(red.fjernet.posteringstekst)" bortset fra indsætningen den 4. december 2017, der har teksten "A".

Der er ikke beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne på As konto og den fremlagte lejekontrakt. A har heller ikke fremlagt underbilag eller andre objektive kendsgerninger, der dokumenterer, at indsætningerne angår værelsesudlejning til ZD.

Det er således ikke muligt at følge en pengestrøm, der understøtter As forklaring om, at de indsatte beløb stammer fra udlejning af værelset til ZD.

A har derfor ikke godtgjort, at indsætningerne er skattefrie som følge af bundfradraget ved udleje af værelser i egen ejendom, jf. ligningslovens § 15 P.

Det bestrides desuden som udokumenteret, at A har opkrævet husleje af 2.000 kr. af forskellige rater og nogle gange udskudt betalingen som følge af ZDs manglende betalingsevne (stævningen, side 5, 5. afsnit).

A har derfor ikke godtgjort, at de omhandlede indsætninger på i alt 32.500 kr. helt eller delvist stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler, jf. ligningslovens § 15 P. Indsætningerne er derfor skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4.

2.2.2.2 De øvrige indsætninger udgør skattepligtig indkomst

I relation til de øvrige indsætninger har A ikke redegjort for, hvad beløbene dækker over, ligesom A ikke har fremført anbringender til støtte for, at de resterende beløb ikke skal anses som skattepligtig indkomst.

A har således ikke fremlagt nogen form for dokumentation, der på et objektivt grundlag dokumenterer, at de pågældende indsætninger angår låneforhold eller i øvrigt godtgjort, at de omhandlede indsætninger ikke er skattepligtige.

På trods af Skatteministeriets opfordring F har A ikke uddybet sine anbringender til støtte for sin påstand om nedsættelse af personlig indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 for så vidt angår de øvrige indsætninger.

Det er tværtimod fuldstændig udokumenteret, at de øvrige indsætninger ikke er skattepligtig indkomst.

I tilfælde som det foreliggende, hvor der konstateres betydelige indsætninger, som ikke kan sammenholdes med den selvangivne indkomst, påhviler det A at godtgøre, at beløbene stammer fra allerede beskattede

eller ikke-skattepligtige midler, jf. f.eks. UfR 2009.163 H og SKM2008.905.HR.

A har ikke løftet denne bevisbyrde.

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende, at A ikke har godtgjort, at de omhandlede indsætninger ikke er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Der er således ikke grundlag til at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af As personlige indkomst på henholdsvis i alt 107.760 kr. i indkomståret 2017, 83.914 kr. i indkomståret 2018 og 98.911 kr. i indkomståret 2019, hvorfor Skatteministeriets påstand om frifindelse skal tages til følge."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten bemærker indledningsvist, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, og at det påhviler skatteyderen at selvangive og oplyse om sin indkomst.

Den skattepligtige indkomst kan forhøjes, hvis det konstateres, at skatteyderen har modtaget indtægter af en vis størrelsesorden, som ikke ses at være selvangivet. Hvis en sådan forhøjelse skal undgås, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Bevisbyrden påhviler skatteyderen og skal efter praksis støttes af objektive kendsgerninger.

For så vidt angår salget af Restauration G1-virksomhed finder retten, at A ikke har godtgjort, at grunden til, at købesummen for hans selskabs salg af restaurationen til NE blev overført til hans private konto, var, at selskabet havde gæld til ham. Der foreligger således ikke lånedokumenter eller anden dokumentation for et sådant låneforhold, og A og vidnet KHs forklaringer er ikke tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden herfor, ligesom det efter bevisførelsen ikke kan lægges til grund, at NE overtog gæld i selskabet.

Retten finder herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af As aktieindkomst for indkomstårene 2017 og 2019 med henholdsvis 186.000 kr. og 6.000 kr.

Der er endvidere indsat en række beløb på As bankkonti i indkomstårene 2017, 2018 og 2019, herunder en lang række (red.fjernet.mobilbetaling)-indbetalinger fra forskellige personer samt en række betalinger fra en person ved navn ZD.

For så vidt angår indbetalingerne fra ZD har A gjort gældende, at disse indbetalinger vedrørte huslejebetalinger, idet han havde udlejet et værelse til ZD for 2.000 kr. om måneden og har i den forbindelse fremlagt et håndskrevet dokument, hvoraf det fremgår, at lejeaftalen begyndte den 1. oktober 2017 og ophørte den 1. februar 2019. A har endvidere gjort gældende, at lejeindtægten skulle være skattefri som følge af bundfradraget i henhold til ligningslovens § 15 P. Det ses af As kontoudskrifter, at der er indgået en række indbetalinger på typisk 6.500 kr. med posteringsteksten "(red.fjernet.posteringstekst)", som efter det oplyste skulle være ZDs kaldenavn. Indbetalingerne har hverken en tidsmæssig eller en beløbsmæssig sammenhæng med dokumentet angående lejeaftalen, ligesom der ikke ses fremlagt andre objektive kendsgerninger, der dokumenterer, at disse indbetalinger hidrører fra værelsesudlejning til ZD. Ej heller As forklaring herom kan føre til en sådan konklusion. Retten finder herefter, at A ikke har godtgjort, at disse indbetalinger er skattefrie i medfør af ligningslovens § 15 P, ligesom det ikke er godtgjort, at indbetalingerne helt eller delvist stammede fra allerede beskattede midler.

For så vidt angår de øvrige indsættelser på A's konti, har A ej heller fremlagt nogen dokumentation, der på et objektivt grundlag godtgør, at der er tale om låneforhold mv. eller i øvrigt godtgjort, at der er tale om ikke-skattepligtige beløb. A's forklaring om indbetalingerne, herunder at der skulle være tale om betalinger modtaget i pizzeriaet, hvor han arbejdede, til hans personlige (red.fjernet-mobilbetaling)-konto og som hver måned blev afregnet til indehaveren af pizzariet, som var hans svigersøn, eller at der var tale om penge modtaget i forbindelse med vennetjenester eller gevinster fra spil, findes ikke at godtgøre, at der ikke var tale om skattepligtig indkomst. Retten finder således, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at beløbene hidrører fra allerede beskattede eller ikke-skattepligtige midler.

Retten finder således ej heller grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser om forhøjelse af As personlige indkomst for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 med henholdsvis 107.760 kr., 83.914 kr. og 98.911 kr.

På denne baggrund tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.     

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 55.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.