1. Baggrund for ændring af praksis

Styresignalet beskriver en praksisændring og muligheden for genoptagelse af visse afgørelser om godtgørelse af mineralolieafgift og gasafgift som følge af en afgørelse fra Landsskatteretten - offentliggjort som SKM2023.502.LSR.

SKAT havde nægtet en virksomhed procesgodtgørelse af energiafgiften på olie til forskellige anlæg, der blev forsynet med olie fra samme olietank, som virksomheden havde fået udbetalt, idet der ikke var foretaget målinger af olieforbruget med henblik på opgørelse af det godtgørelsesberettigede forbrug. Virksomheden havde anvendt olien til både godtgørelses- og ikke-godtgørelsesberettigede formål. Landsskatteretten underkendte SKATs afgørelse for så vidt, at Landsskatteretten hjemviste SKATs afgørelse vedrørende omfanget af nedsættelsen af virksomhedens godtgørelse.

Styresignalet omfatter ikke manglende målinger af den type, som skal foretages med henblik på opgørelse af procesgodtgørelse efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 4 og gasafgiftslovens § 10, stk. 5, nr. 4.

Styresignalet fastsætter frister for genoptagelse, reaktionsfrist og dokumentation, der vil indgå i skatteforvaltningens behandling af en anmodning om genoptagelse.

2. Det retlige grundlag

Mineralolieafgiftsloven

§ 11, stk. 1, nr. 1

Bortset fra afgiften af benzin kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få tilbagebetalt afgiften af varer forbrugt i virksomheden.

§ 11, stk. 4

Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højst 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning. Endvidere ydes der ikke tilbagebetaling af afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, som leveres fra virksomheden. Tilbagebetaling kan heller ikke finde sted for varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde, eller af kulde leveret til virksomheden til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn.

§ 11, stk. 5

Der ydes dog tilbagebetaling for:

1)     Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10° C såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler mv., jf. dog stk. 8.

2)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45° C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler mv., jf. dog stk. 8.

3)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 8. Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. Ved grovpartering forstås for svin og lam mv. partering i halve kroppe, for kvæg mv. partering til og med fjerdinger.

4)   En forholdsmæssig del af afgiften af varer, kulde og varme, der forbruges i anlæg, hvor der fremstilles såvel varme, kulde og varmt vand, der fremstillet på et selvstændigt anlæg ville være tilbagebetalingsberettiget, som ikke tilbagebetalingsberettiget varmeleverance, kuldeleverance, rumvarme og varmt vand, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan opgøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel opgøres som forholdet mellem på den ene side den mængde energi, som forbruges i de tilbagebetalingsberettigede anlæg, og på den anden side energiindholdet i den samlede mængde fremstillet varme og kulde. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor den ikke tilbagebetalingsberettigede del udgør mindre end 10 pct. af den samlede fremstilling, eller den ikke tilbagebetalingsberettigede andel udgør mindre end 200 GJ årligt, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der anvendes i ikke tilbagebetalingsberettigede anlæg, efter ovenstående metode og at opgøre forbruget til ikke tilbagebetalingsberettigede formål direkte. Den direkte opgjorte mængde opgøres som den mængde energi, der forbruges til ikke tilbagebetalingsberettigede formål, divideret med nergiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk. 2. Denne mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde brændsel henregnes til den tilbagebetalingsberettigede del. Virkningsgraden udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre anlæg 0,80.

5)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til rengøring af genbrugsemballage, der anvendes ved transport eller salg af varer, og afgiften af varme og varer, som anvendes til vask eller rens af tekstiler og efterbehandling i forbindelse hermed. For genbrugsemballage gælder det også, selv om indtil 25 pct. af genbrugsemballagen anvendes til andre formål end transport eller salg af varer. Nr. 4 finder tilsvarende anvendelse.

6)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilag 1 til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jern og stål om dagen.

7)   Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af armeret hærdeplast, når varmen mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.

8)   Afgiften af varme og varer, der udelukkende forbruges til udtørring af bygningsmaterialer eller opretholdelse af den for byggearbejdet fornødne temperatur under byggeperioden i forbindelse med opførelse og renovering af bygninger

§ 29, stk. 1

Såfremt varer overdrages, erhverves eller anvendes på en sådan måde, at der ikke er betalt den afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller en virksomhed efter §§ 9-11 har fået udbetalt for meget i godtgørelse eller tilskud, afkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Kan størrelsen af det skyldige beløb ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af beløbet.

Der er tilsvarende bestemmelser i gasafgiftsloven.

3. Gældende praksis

Den juridiske vejledning 2023-2

E.A.4.6.13.1 Regel, formål og lovgrundlag

"Regel

Når energien fra det forbrugte brændsel bruges til både procesformål og varmeleverancer/rumvarme/varmt brugsvand/komfortkøling, vil energiforbruget som udgangspunkt blive betragtet som brugt til rumvarme mv., medmindre der sker en konkret måling/fordeling af energiforbruget. Se afsnit E.A.4.6.13.3 om fordeling og måling af forbrug af brændsler.

(…)

Hvis et konkret energikøb, jf. faktura fra energileverandøren, ud fra de faktiske fysiske forhold i virksomheden, kun kan anvendes til formål omfattet af de samme godtgørelsesregler, skal der ikke foretages målinger.

Formål

Formålet med bestemmelserne er at sikre, at der sker en korrekt fordeling af godtgørelsesberettiget afgift og ikke-godtgørelsesberettiget afgift, og at målinger er retvisende for det faktiske forbrug.

(…)."

E.A.4.6.13.3 Fordeling og måling af energiforbrug

"(…)

Godtgørelse af energiafgift

For at opnå godtgørelse af energiafgiften af gas-, kul- og mineralolieprodukter, der anvendes til produktion af varme (energi) til både

• • godtgørelsesberettigede formål (procesformål) og
  • ikke-godtgørelsesberettigede formål (varmeleverancer, rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling)

Skal der ske en fordeling af energiforbruget.

(…)."

E.A.4.6.14.8 Oliemålere

"Samme olietank forsyner flere oliefyr

Hvis der anvendes olie fra samme olietank til to oliefyr, der producerer varme til henholdsvis proces og rumvarme mv., skal olieforbruget fordeles og opgøres på grundlag af en oliemåler (volumenmåler). Målingen kan foretages på mængden af olie til procesfyret eller på mængden af olie til rumvarmefyret.

Hvis der er en olietank for hvert oliefyr, skal der ikke installeres målere.

(…)."

E.A.4.6.14.6 Gasmålere

"Kontrol og krav til gasmålere

Godkendte gasmålere skal opsættes til måling og fordeling af virksomhedens gasforbrug, for at virksomheden kan opnå godtgørelse af afgift af forbrug af gas.

Virksomheder, der anvender naturgas til både proces og rumvarme, skal foretage en fordeling af energien ved måling.

Sikkerhedsstyrelsen har i målerteknisk direktiv fastsat krav om godkendelse, herunder nøjagtighed, udformning og fremstilling. En godkendt måler har en unøjagtighed på mindre end 3 pct. afhængig af gennemstrømningen.

Ikke-godkendte målere, kan anvendes som bimålere, hvis de har en nøjagtighed og upåvirkelighed, der svarer til en godkendt afregningsmåler.

Naturgasselskaberne har oplyst, at der i langt de fleste tilfælde vil kunne anvendes bælggasmålere. Gasselskaberne kan rådgive nærmere om valg/montage af målere.

Gasforsyningsselskabets afregningsmåler anvendes til opgørelse af den samlede mængde energi.

Virksomheder med flere gaskedler, der fremstiller varme enten til procesformål og/eller til rumvarme mv., skal montere bimåler, der hvor rørnettet forsyner proceskedlen/-erne med gas. Hvis det af økonomiske eller tekniske årsager er mest praktisk at måle gasforbruget til rumvarme mv., kan måleren i stedet indbygges i gasforsyningsnettet til rumvarmekedlen/-erne."

E.A.4.6.16.3 Regnskab

"Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab over tilgang, afsætning eller udlevering og forbrug af afgiftspligtige varer. Se ELAL § 7, GASAL § 14, KULAL § 11, MINAL § 14, samt CO2AL § 12.

For momsregistrerede virksomheder, som også er autoriserede eller registrerede efter MINAL §§ 3-4 b, er der yderligere krav til regnskabsføring vedrørende bl.a. svind og konstatering af vandindhold. Se MINAL § 14, stk. 1-7.

Der skal oprettes en konto for hver af de afgifter, der er aktuelle for virksomheden.

I regnskabet skal indgå beregninger for opgørelse af godtgørelsen for de enkelte afgifter, herunder årsregulering.

Hvis regnskabet ikke kan indpasses i forretningsregnskabet på særskilte konti, skal der for hver afgiftsperiode efter momsloven føres en specifikation over afgiften af den købte olie, LPG-gas, kul, elektricitet og naturgas. Specifikationen vedlægges momsregnskabet.

Der gælder særlige regnskabsregler i forhold til motorbrændstof. Se nærmere i afsnit E.A.4.6.11.5."

E.A.4.6.16.4 Opbevaring af regnskabsmateriale mv.

"Virksomheder mv. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder

• • fakturaer
  • fakturakopier
  • ledsagedokumentet og
  • opgørelser

i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Se også

ELAL § 7, stk. 1-3,
GASAL § 14, stk. 1-3,
KULAL § 11, stk. 1-3,
MINAL § 14, stk. 1-8,
CO2AL § 12, stk. 1,

der henviser til disse bestemmelser.

Virksomheder, der får bundfradrag efter CO2AL § 9 c, skal opbevare dokumentation for basisårene, der ligger til grund for bundfradraget, så længe bundfradraget benyttes. Se CO2AL § 12, stk. 3."

4. Landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2023 - SKM2023.502.LSR

I sagen havde en virksomhed (en fællesregistrering for moms) forbrugt afgiftspligtig olie på forskellige lokationer. Olien tilførtes tanke. Derfra videreførtes olien til forskellige anlæg, som hver især producerede varme til rum og/eller varmt vand og/eller til vareproduktion. Virksomheden havde ikke foretaget målinger af olieforbruget i de enkelte anlæg med henblik på korrekt opgørelse af afgiftsgodtgørelse.

Virksomheden havde vedrørende hele sit olieforbrug taget godtgørelse for al olieafgift reduceret med procesafgift (procesgodtgørelse).

SKAT havde i forbindelse med en virksomhedskontrol nægtet virksomheden godtgørelse af energiafgiften på al olien til anlæggene under henvisning til, at der ikke var registreret de nødvendige målinger af olieforbruget med henblik på opgørelse af godtgørelse.

Landsskatteretten har i afgørelsen anført, at der i SKATs opgørelse alene var taget højde for det godtgørelsesberettigede olieforbrug på fabrikken i By Y6, men at SKAT hverken havde taget højde for det godtgørelsesberettigede forbrug på fabrikken i By Y2 eller for et eventuelt godtgørelsesberettiget forbrug i By Y1 og i By Y3.

Der var ikke registreret målinger af olieforbruget til godtgørelsesberettigede formål i By Y2, og der var ikke registreret forbrug til eventuelle godtgørelsesberettigede formål i By Y1.

Landsskatteretten har derefter fundet, at størrelsen af det beløb, som selskabet har modtaget for meget i godtgørelse af olieafgift i perioden 1. januar 2008 - 30. april 2014, ikke kunne opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, og at det beløb, som selskabet har modtaget for meget i godtgørelse for perioden 1. januar 2008 - 30. april 2014, skulle opgøres skønsmæssigt, jf. mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, 2. pkt.

Landsskatteretten har derefter hjemvist afgørelsen for så vidt angår nedsættelsen af selskabets godtgørelse for den ekstraordinære periode 1. januar 2008 - 30. april 2014 og anført, at Skattestyrelsen skal foretage en skønsmæssig ansættelse af det beløb, de fællesregistrerede selskaber har modtaget for meget i godtgørelse som følge af, at der ikke er foretaget nedslag for olie, der er forbrugt på de fyr, der er anvendt til at fremstille rumvarme og varmt vand i By Y2, for forbruget i By Y4, samt for forbrug af olie til rumvarme og varmt vand i By Y1, jf. mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, 2. pkt.

5. Skattestyrelsens opfattelse

Det følger af Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit E.A.4.6.13.3. Fordeling og måling af energiforbrug, at det er en betingelse for, at en virksomhed kan opnå godtgørelse af energiafgift på brændsler, at mængden af brændslet, der tilføres forskellige anlæg, måles. Denne betingelse blev lagt til grund i skatteforvaltningens afgørelse. Dette har Landsskatteretten underkendt i sin afgørelse.

På den baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at den ovenfor beskrevne praksis om krav om måling af brændsler og bortfald af procesgodtgørelse af mineralolieafgift og gasafgift, hvis der ikke foreligger målerdata, ikke kan opretholdes i de tilfælde, hvor virksomheden ikke kan fremlægge målerdata for mængden af brændsel, der tilføres forskellige anlæg, hvoraf ét eller flere, men ikke alle anlæg, udelukkende producerer til godtgørelsesberettigede formål.

6. Ændring af praksis

Når en virksomhed har fået udbetalt for meget i procesgodtgørelse af mineralolieafgift eller gasafgift med baggrund i, at virksomheden ikke kan fremlægge målerdata for mængden af brændsel, der tilføres forskellige anlæg, hvoraf ét eller flere, men ikke alle anlæg, udelukkende producerer til godtgørelsesberettigede formål, skal skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af det eventuelle skyldige beløb efter mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, 2. pkt. eller gasafgiftslovens § 28, stk. 2.

Praksis ændres i overensstemmelse hermed.

Praksis, hvorefter virksomheden skal måle det relevante brændselsforbrug og ved hjælp af registrerede målerdata skal kunne dokumentere opgørelse af afgiftsgodtgørelsen, er uændret.

7. Genoptagelse

SKM2023.502.LSR medfører en ændring af praksis. Der er på denne baggrund adgang til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Adgangen til genoptagelse omfatter alene skatteforvaltningens afgørelser vedrørende mineralolieafgift eller gasafgift, hvor brændsel, der tilføres forskellige anlæg, hvoraf ét eller flere, men ikke alle anlæg, udelukkende producerer til godtgørelsesberettigede formål, ikke er målt, og skatteforvaltningen har nedsat en udbetalt godtgørelse uden, at skatteforvaltningen har foretaget en skønsmæssig nedsættelse af godtgørelsen (det skyldige beløb) efter mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, 2. pkt. eller gasafgiftslovens § 28, stk. 2.

Det er en forudsætning, at der er lidt et tab, og at den for lidt godtgjorte afgift af det pågældende brændsel i udgangspunktet ikke er blevet overvæltet på andre.

Fristreglerne i skatteforvaltningsloven §§ 31-32 suppleres af reglen i skatteforvaltningslovens § 34 c. I de tilfælde, hvor afgiften er overvæltet på andre, finder de almindelige regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav i skatteforvaltningslovens § 34 c om en forenklet tilbagebetaling af skatter og afgifter anvendelse. Se Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A.A.15 Forenklede regler om opgørelse af tilbagebetalingskrav. Se SKM2012.131.LSR.

Der fastsættes følgende retningslinjer for genoptagelse:

7.1.Ordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 kan der ske genoptagelse, hvis en godtgørelsesberettiget, der ønsker godtgørelsen ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

7.2. Ekstraordinær genoptagelse

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, 2. led, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den godtgørelsesberettigede fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i afgørelsen, som har resulteret i underkendelse af den hidtidige praksis.

I de situationer, hvor praksis underkendes af en kendelse fra Landsskatteretten, afhænger adgangen til genoptagelse således af, hvilket tilsvar og den periode, der forelå til prøvelse i den sag, der var forelagt for Landsskatteretten. Se dog afsnit 7.3 om forældelse.

I den aktuelle sag drejer det sig om godtgørelse af mineralolieafgift for perioden 1. januar 2008 - 30. april 2014. Afgørelsen blev afsagt den 31. maj 2023.

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, kan der derfor i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning, ske ekstraordinær genoptagelse for afgiftsperioder, der er påbegyndt, men ikke udløbet den 1. januar 2008.

7.3 Forældelse

Adgangen til ekstraordinær genoptagelse er begrænset af den absolutte forældelsesfrist på 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

7.4. Reaktionsfrist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse kun kan foretages efter stk. 1, hvis anmodningen fra den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31.

Reaktionsfristen regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på SKAT.dk.

7.5. Anmodning om genoptagelse

En anmodning om genoptagelse kan indgives til Skattestyrelsen digitalt via Skat.dk eller fremsendes som fysisk post til adressen:

Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse, CPR-nr. eller CVR-nr., samt en kopi af den pågældende afgørelse.

Følgende personer har pligt til at indgive anmodningen om genoptagelse ved brug af de digitale kanaler, som anvises på skat.dk.:

• Fysiske personer, der efter skattekontrollovens § 11 har pligt til at give oplysninger om skattepligtig indkomst senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Dette gælder dog ikke for personer, som er fritaget for digital post, eller som ikke er moms- eller lønsumspligtige. Se § 1 og § 3 i bekendtgørelse 2019-11-25 nr. 1197.
• Selskaber, foreninger m.v., som er omfattet af pligten til at oplyse digitalt i henhold til § 4 i bekendtgørelse 2018-11-14 nr. 1303.

7.6. Dokumentation

Skatteforvaltningens behandling af en anmodning om genoptagelse og den skønsmæssige ansættelse vil ske på grundlag af relevant regnskabsmateriale og andet relevant bilagsmateriale, som kan bidrage til at foretage den skønsmæssige ansættelse af det beløb virksomheden har modtaget for meget i godtgørelse, jf. mineralolieafgiftslovens § 29, stk. 1, 2. pkt. og gasafgiftslovens § 28, stk. 2.

Skatteforvaltningen vil derfor til brug for behandlingen af anmodningen om genoptagelse anmode virksomheden om dokumentation og oplysninger til brug for vurderingen af anmodningen om genoptagelse og den skønsmæssige ansættelse af det beløb virksomheden har modtaget for meget i godtgørelse.

Virksomheden skal opbevare det relevante regnskabsmateriale, indtil der er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling, selvom det 5-årige opbevaringskrav er udløbet forinden. Det skal således være muligt for skatteforvaltningen på ethvert tidspunkt under behandlingen af tilbagebetalingskravet at efterprøve virksomhedens oplysninger.

Dokumentationen skal fremsendes til skatteforvaltningen på forlangende.           

8. Gyldighed

Praksisændringen har virkning fra offentliggørelsen af styresignalet på www.skat.dk.

Den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning.

Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 2024-1 og udløbet af reaktionsfristen, jf. ovenfor, er styresignalet ophævet.