Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.
Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren er født i 1952 og bor på adressen Adresse Y1, By Y1.
Klageren har oplyst, at hun er folkepensionist.
Klagerens gæld til det offentlige blev den 19. november 2021 opgjort til 257.229,89 kr. og bestod af opsagt tidligere statsgaranterede studielån og inddrivelsesrenter.
Klageren har oplyst, at det tidligere statsgaranterede studielån blev tilbagebetalingspligtigt pr. 1. februar 2009, og at hovedstolen på det tidligere statsgaranterede studielån er på 47.100 kr.
Ved ansøgning af 11. januar 2021 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgik følgende begrundelse:
" Min ansøgning om eftergivelse grunder sig i følgende forhold:
1): Som I kan se af vedlagte ansøgning og dokumenterende papirer, er jeg folkepensionist med en beskeden udbetaling månedligt af arbejdsmarkedspension og ATP.
Min gæld (renter) er af en sådan størrelse, at jeg aldrig nogen sinde vil kunne komme i bund med den - jeg fylder 69 år den x. februar, og de årlige renter udligner, hvad jeg har kunnet betale. Grundet forskellige forhold i mit liv kom jeg sent i gang med tilbagebetaling. Dog har jeg betalt af på gælden i sammenlagt 18 år: fra 2002 - 2007 med rentetilskud (i alt 214.792 kr.) og fra 2009 - 2020 uden rentetilskud (i alt 348.918 kr.) - se medsendte dokumentation.
Seneste indbetaling på 10.000 kr. er foretaget den 4. januar 2021.
2): Her under Corona-krisen er beløbet på min bankkonto vokset betydeligt, fordi jeg, som stort set resten af Danmarks befolkning, ikke har kunnet leve et normalt liv. Så hvis I skønner, at jeg skal betale et større beløb tilbage i forbindelse med eftergivelse af resten af gælden, vil jeg kunne gøre det - jeg vil bare anmode om, at der bliver et beløb tilbage på min konto som en "buffer" til uforudsete udgifter som fx tandlæge. Jeg ved fra andre ældre, hvilke beløb tandlægeregninger kan løbe op i.
Når jeg beder om en sådan "buffer", er det fordi, jeg er alene og ikke har mulighed for at låne penge af nærtstående, da jeg ikke har børn. Jeg er ud af en søskendeflok på [antal], men inden for de sidste 6 1/2 år er fire af dem døde. Min ældste bror på 79 år lever af en pension optjent som […], men da både han og hans kone er syge og afkræftede, har jeg ingen mulighed for eventuelle lån hos dem."
Vedlagt ansøgningen var blandt andet klagerens pensionsoplysninger, indkomstoplysninger, regninger, dokumentation for folkepension, kontoudtog og indbetalinger på gæld med og uden rentetilskud fra 2002-2021.
Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for 2021, at klageren pr. 31. december 2021 havde et indestående på 169.843 kr.
Gældsstyrelsen har den 24. maj 2022 fremsendt indbetalingsoplysninger fra Udbetaling Danmark vedrørende klagerens indbetalinger på gælden ved Udbetaling Danmark. Det fremgår heraf, at der er foretaget 169 indbetalinger på klagerens gæld i perioden 2. august 2001 til 21. juni 2017, i alt 455.812,50 kr.
Klageren har den 20. august 2022 indsendt 3 billeder, hvoraf et billede dokumenterer en indbetaling på klagerens offentlige gæld den 20. juni 2016 på 1.000 kr., samt to billeder af overførselskvitteringer fra Gældsstyrelsen, som dokumenterer to indbetalinger på 10.000 kr. hver på klagerens offentlige gæld henholdsvis den 1. marts 2022 og den 30. maj 2022.
Klageren har den 18. oktober 2022 indsendt billede af en overførselskvittering fra Gældsstyrelsen, som dokumenterer en indbetaling på 10.000 kr. på sin offentlige gæld.
Gældsstyrelsen har sammen med sin udtalelse af 19. november 2022 indsendt et udskrift af DMI, hvoraf fremgår, at klageren har foretaget 13 indbetalinger i perioden 2. juli 2017 til 3. november 2021, i alt 124.150,34 kr.
Gældsstyrelsens afgørelse
Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige.
Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:
"(...)
Derfor får du ikke eftergivet gælden
Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.
· Vi vurderer, at du på baggrund af dine økonomiske forhold vil være i stand til, eller med tiden får mulighed for at betale din gæld.
Vi har lagt vægt på, at det fremgår af dine skatteoplysninger for indkomståret 2020, at du pr. 31. december 2020 havde et bankindestående på 118.865,00 kr.
Vi har desuden udarbejdet en betalingsevneberegning ud fra de oplysninger om din økonomi, som du har sendt til os og som er tilgængelige i din skattemappe. På baggrund af din betalingsevne kan du betale 4.450,00 kr. om måneden i afdrag på din offentlige gæld, hvorfor du vil kunne indfri din gæld til det offentlige indenfor 5 år.
Vi vurderer, at du med dit bankindestående og din betalingsevne vil kunne indfri din gæld til det offentlige, hvorfor du ikke har godtgjort, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at opfylde dine gældsforpligtelser
Reglerne om eftergivelse er i øvrigt parallelle med reglerne om gældssanering. Formuleringen "inden for de nærmeste år" må efter retspraksis antages at omfatte en tidshorisont på omkring 10 år.
Det forhold, at dine konti eventuelt er kreditorbeskyttet, kan ikke føre til en anden afgørelse, da kreditorbeskyttelsen kun udelukker, at der kan foretages udlæg i dine konti.
En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser. Det står i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Du kan se vores beregning af din betalingsevne nedenfor.
| Indtægter: | Kr. | |
| Pension Udbetaling Danmark - september | 10.167,00 | |
| ATP Tillægspension | 476,00 | |
| Pensionsselskab G1 | 2.526,39 | |
| Boligstøtte | 4.081,00 | |
| Ældrecheck 12.696 - 38% / 12 | 655,96 | |
| Indtægter i alt | 17.906,35 | |
| | |
| Udgifter: | | |
| Husleje | 5.878,00 | |
| Aconto varme | 613,00 | |
| El 643,86 * 4 / 12 | 214,62 | |
| Udgifter i alt | -6.705,62 | |
| | |
| Betalingsevne | | |
| Indtægter i alt | 17.906,35 | |
| Udgifter i alt | -6.705,62 | |
| Rådighedsbeløb til øvrige udgifter | -6.710,00 | |
| Din betalingsevne | 4.490,73 | |
| Din betalingsevne, nedrundet | 4.450,00 | |
Budget:
Rådighedsbeløbet er fastsat i Bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige § 45. Beløbet reguleres hvert år pr. den 1. januar.
Satserne for 2021 udgør:
Det i § 26 fastsatte rådighedsbeløb udgør 6.710 kr. om måneden for skyldner. Beløbet skal dække tøj, mad, licens, telefon, hygiejne, forsikringer m.v. Dette beløb har vi indregnet i betalingsevneberegningen.
Indtægter pr. måned:
Vi har medtaget det beløb i betalingsevneberegningen som du har fået udbetalt i pension i september 2021, udbetaling fra ATP-tillægspension i september 2021 samt udbetaling fra pensionsselskab G1 i september 2021. Ældrecheck er medtaget med 1/12.
Boligstøtten er medtaget med 4.081,00 kr. pr. måned ud fra de oplysninger du har sendt med din ansøgning om eftergivelse.
Udgifter pr. måned:
Boligudgiften og forbrugsafgifter er medtaget med henholdsvis 5.878,00 kr. og 827,62 kr. pr. måned ud fra de oplysninger du har sendt med din ansøgning om eftergivelse.
Reglerne om beregning af betalingsevne står i kapitel 7 og 8 i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
· Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.
Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at du i din ansøgning ikke har beskrevet nogen forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.
Du nævner i din ansøgning, at der var forskellige forhold i dit liv, der betød, at du kom sent i gang med tilbagebetaling af dit SU-lån. Disse forhold taler ikke i særlig grad for eftergivelse
Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Andre oplysninger
Der er i forbindelse med sagsbehandlingen taget stilling til både hel og delvis eftergivelse.
(…)"
Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens høringssvar af 19. november 2021 fremgår blandt andet:
"(...)
RIM fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 26. oktober 2021.
Afgørelsen om afslag på eftergivelse giver klager afslag på ansøgningen om eftergivelse med nedenstående begrundelser:
· Klager har en betalingsevne, hvorfor klager anses for at være i stand til at kunne indfri sine gældsforpligtelser indenfor en nærmere årrække (gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1)
· Klager anses ikke for at have sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for en eftergivelse (gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6)
Betalingsevne
En betalingsevneberegning skal laves efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7 (BEK 2020-03-09 nr. 188 om inddrivelse af gæld til det offentlige). Dette følger af inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1 jf. gældsinddrivelseslovens § 14.
Inddrivelsesbekendtgørelses § 18, stk. 2 angiver, at betalingsevneberegningen skal foretages således:
§ 18, stk. 2. Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 19, med fradrag af følgende udgifter:
1. Rimelige udgifter til bolig, jf. § 20.
2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 21.
3. Udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. §§ 21 og 22.
4. Bidragsforpligtelser, jf. § 23.
5. Udgifter til særlige behov, jf. § 24.
6. Udgifter til ganske særlige behov, jf. § 25.
7. Et rådighedsbeløb, jf. § 26.
8. Ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 27.
9. Ydelser på anden gæld, jf. § 28.
Den månedlige nettoindkomst skal jf. inddrivelsesbekendtgørelsen beregnes således:
§ 19 Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle, jf. dog § 29, stk. 2.Stk. 2. Som indkomst medregnes alle indtægter, herunder indtægter omfattet af § 17, bortset fra:
1. Indtægter fra godtgørelser, forsikringssummer m.v., der kompenserer modtageren for en ikkeøkonomisk skade.
2. Børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebidrag, børnepension og andre indtægter, der vedrører husstandens børn.
3. Boligstøtte og andre boligydelser.
Stk. 3. Som indtægt medregnes endvidere:
1. Udbetalinger af skyldnerens pensionsordninger opgjort efter afgiftsberigtigelse i henhold til pensionsbeskatningslovens regler.
2. Udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende.
Stk. 4. Nettoindkomsten udgør indtægten i stk. 2 og 3 med fradrag af:
1. Skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.
2. Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren.
3. Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder månedlige udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.
4. Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening.
5. Bidrag til efterlønsordning.
6. Et beløb svarende til kirkeskatten i bopælskommunen, når der betales et beløb, der svarer til eller overstiger kirkeskatten, til et anerkendt trossamfund. Betales et mindre beløb end kirkeskatten, fradrages alene dette mindre beløb. Fradrages kirkeskat efter nr. 1, kan der ikke fradrages yderligere beløb til trossamfund.
Betalingsevneberegningen er som følgende:
Der er taget udgangspunkt i klagers indkomst for oktober 2021, ældrechecken er delt ud på 12 måneder samt budgetoplysninger oplyst i klagers henvendelser af 31. oktober - 3. november 2021.
| Indtægter: | | | |
| Nettoindkomst | | 14.040,21 | |
| Indtægt i alt | | | 14.041,04 |
| | | |
| Udgifter: | | | |
| Netto boligudgift | | 2.353,00 | |
| Forbrug | | 899,00 | |
| Rådighedsbeløb | | 6.710,00 | |
| Udgifter i alt | | | 9.962,00 |
| Betalingsevne | | | 4.079,04 |
| Afrundet til | | | 4.050,00 |
| Nettoindkomst: | |
| Social pension | 13.853,00 - 3.686 = 10.167 |
| Ældre check: | 12.696,00 - 4.070,00 = 8.626 delt med 12 = 718,83 |
| ATP: | 767,00 - 291,00 = 476,00 |
| Pensionsselskab G1 | 4.069,39 - 1.543,00 = 2.526,39 |
| G2: | B-indkomst på kr. 152,82 |
| I alt | kr. 14.041,04 |
| |
| Netto boligudgift: | |
| Husleje: | 5.993,00 |
| + Køkken | 543,00 |
| -Boligsikring | 4.183,00 |
| = netto boligudgift kr. | 2.353,00 |
| |
| Forbrug: | |
| Aconto varme | 613,00 |
| El | 286,00 |
| I alt kr. | 899,00 |
Klager har pr. 31. december 2020 et indestående på kr. 118.865. Gælden er pr. 19. november 2021 på kr. 257,229,89. Der er vedlagt udskrift fra DMI som bilag 13.
Det vurderes herefter, at klager på baggrund af sine økonomiske forhold har mulighed for at indfri sine offentlige gældsforpligtelser indenfor en periode på 5 år samtidig med, at der tages højde for, at klager stadig kan have et indestående til brug for uforudsete udgifter.
Klager anses derfor ikke at opfylde betingelsen i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, 2. punktum.
Sociale/andre forhold
En ansøgning om eftergivelse kan imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold taler derfor jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.
I forarbejderne til loven (L20 FT 2008-09) står der, at hensigten med § 13, stk. 6 er at udvide adgangen til at give eftergivelse af offentlige restancer, hvis der er sociale eller andre forhold, der taler for eftergivelsen modsat tidligere, hvor det kun var i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure eller force majeure-lignede forhold, der kunne gives eftergivelse efter denne paragraf.
I forarbejderne er der angivet, at sociale eller andre forhold kan være:
· Hvor en offentlig restance er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
· hvor det synes urimeligt at fastholde restancen f.eks. ved restskat i forbindelse med en indsamling eller legater til godgørende formål, der ville forspildes, hvis restancen vedrørende skat fastholdes.
· Hvis skyldneren ikke inden for de nærmeste år er i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en tydelig del af gælden, hvorved han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
Det er ved L 2019 1110 præciseret, at der ved vurdering af, om en eftergivelse kan imødekommes efter § 13, stk. 6, skal foretages en samlet vurdering af skyldnerens forhold. Det betyder, at de kriterier, der indgår i vurderingen efter de almindelige regler om eftergivelse i § 13, stk. 1 - 5 også vil være relevante sammen med vurderingen af, om der er øvrige sociale eller andre forhold, der enten sammen eller hver for sig i særlig grad taler for en eftergivelse.
RIM medgiver klager, at hun har indbetalt store beløb på det statsgaranterede studielån. Klagers økonomiske forhold viser dog, at klager har mulighed for at indfri gælden indenfor en rimelig tid.
RIM finder derfor efter en konkret vurdering af klagers ansøgning og klagen, at klagers ikke har anført social eller andre forhold, der hverken alene eller sammenholdt med de øvrige regler i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 - 5 kan betragtes som forhold, der taler afgørende for en eftergivelse.
(…)"
Gældsstyrelsen har sammen med sin udtalelse af 19. november 2022 indsendt et udskrift af DMI, hvor fremgår, at klageren har foretaget 13 indbetalinger i perioden 2. juli 2017 til 3. november 2021, i alt 124.150,34 kr.
Gældsstyrelsen er den 11. januar 2022 kommet med følgende supplerende udtalelse:
"(…)
Skatteankestyrelsen har i mail af 3. januar 2021 anmodet om supplerende udtalelse således:
Det fremgår af sagens oplysninger, at den oprindelige hovedstol var på 47.000 kr., samt at klageren over de sidste 18 år allerede har afdraget over 200.000 kr. på gælden. Gælden er stadig omkring 250.000 kr., samt at der skulle være indbetalt knap 100.000 kr., der bare ikke er placeret endnu.
Jeg skal derfor venligst anmode jer om at tage stilling til, hvorvidt det har betydning, at den oprindelige hovedstol for længst er afdraget, samt at der er tale om gamle studielån med høje renter.
Sammen med ovennævnte anmodning har Skatteankestyrelsen vedlagt klagers skrivelse af 27. november 2021, hvor klager angiver yderligere sociale forhold i form af en beskrivelse af, hvorfor klager har startet tilbagebetalingen i en jf. klager sen alder.
Som nævnt i udtalelsen af 19. november 2021 så medgiver RIM, at klager har indbetalt store beløb på det statsgaranterede studielån. RIM fastholder dog, at klagers økonomiske forhold viser, at klager har mulighed for at indfri gælden indenfor en rimelig tid.
Klager henviser i sin skrivelse til SKM2013.687.LSR. Denne ses dog ikke at ændre ovennævnte.
Sociale/andre forhold
Som anført i udtalelsen af 19. november 2021, kan en ansøgning om eftergivelse imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold taler derfor jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.
I forarbejderne til loven (L20 FT 2008-09) står der, at hensigten med § 13, stk. 6 er at udvide adgangen til at give eftergivelse af offentlige restancer, hvis der er sociale eller andre forhold, der taler for eftergivelsen modsat tidligere, hvor det kun var i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure eller force majeure-lignede forhold, der kunne gives eftergivelse efter denne paragraf.
I forarbejderne er der angivet, at sociale eller andre forhold kan være:
· Hvor en offentlig restance er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
· hvor det synes urimeligt at fastholde restancen f.eks. ved restskat i forbindelse med en indsamling eller legater til godgørende formål, der ville forspildes, hvis restancen vedrørende skat fastholdes.
· Hvis skyldneren ikke inden for de nærmeste år er i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en tydelig del af gælden, hvorved han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
Det er ved L 2019 1110 præciseret, at der ved vurdering af, om en eftergivelse kan imødekommes efter § 13, stk. 6, skal foretages en samlet vurdering af skyldnerens forhold. Det betyder, at de kriterier, der indgår i vurderingen efter de almindelige regler om eftergivelse i § 13, stk. 1 - 5 også vil være relevante sammen med vurderingen af, om der er øvrige sociale eller andre forhold, der enten sammen eller hver for sig i særlig grad taler for en eftergivelse.
Som anført ovenfor og i udtalelsen af 19. november 2021 medgiver RIM klager, at hun har indbetalt store beløb på det statsgaranterede studielån. Klagers økonomiske forhold viser dog, at klager har mulighed for at indfri den resterende gæld indenfor en rimelig tid.
Klager beskriver i sin henvendelse af 27. november 2021 sine oplevelser i forbindelse med, at hun mistede sin forlovede som følge af hans hjerneblødning og deraf ændrede psyke og de følger, dette havde for klager. Disse hændelser var medvirkende til, at klager jf. hendes egne formuleringer kom sent i gang med at betale sin studiegæld. Klager skriver videre, at hun fik et arbejde hos G3, som hun varetog i 33 år. I dette tidsrum gennemførte hun sin universitetsuddannelse, og på trods af sin akademiske uddannelse beholdt hun jobbet hos G3.
RIM finder derfor efter en konkret vurdering af klagers ansøgning, klagen samt henvendelsen af 27. november 2021, at klagers ikke har anført social eller andre forhold, der hverken alene eller sammenholdt med de øvrige regler i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 - 5 kan betragtes som forhold, der taler afgørende for en eftergivelse."
Gældsstyrelsen er den 23. august 2022 kommet med følgende supplerende udtalelse:
"(…)
3. Supplerende udtalelse
Skatteankestyrelsen har i mail af 22. august 2022 anmodet om supplerende udtalelse således:
Klageren har tilsendt nye oplysninger i sagen.
Materialet videresendes hermed, da vi vurderer, at der er nye oplysninger.
Sammen med ovennævnte anmodning har Skatteankestyrelsen vedlagt klagers skrivelse af 14. august 2022, hvor klager angiver, at der mangler en indbetaling på kr. 1.000,00 pr. 20. juni 2016 i det materiale, hun er blevet gjort bekendt med, samt at klager har indbetalt kr. 20.000,00 i løbet af 2022. Der er medsendt kvittering på de 3 betalinger. Derudover oplyser klager, at hendes opsparing nu er på kr. 185.471,10, og at årsagen til opsparingen er, at hun grundet corona lever tilbagetrukket med størst muligt hensyn til at minimere risikoen for at blive smittet. Klager oplyser, at det har bevirket, at hun ikke har holdt sin runde fødselsdag eller er taget på ferierejser.
Som nævnt i udtalelserne af henholdsvis 19. november 2021 og 11. januar 2022 så medgiver RIM, at klager har indbetalt store beløb på det statsgaranterede studielån. RIM fastholder dog, at klagers økonomiske forhold viser, at klager har mulighed for at indfri gælden indenfor en rimelig tid.
Pr. 23. august 2022 er restancen på det statsgaranterede studielån på kr. 252.486,88. Klager har oplyst, at hun har et indestående på kr. 185.471,10. Betalingsevneberegningen i udtalelsen af 19. november 2021 viste, at klager har en betalingsevne på kr. 4.050,00. Restancen kan derfor indfries indenfor kort tid.
Sociale/andre forhold
Som anført i udtalelserne af henholdsvis 19. november 2021 og 11. januar 2022, kan en ansøgning om eftergivelse imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold taler derfor jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.
I forarbejderne til loven (L20 FT 2008-09) står der, at hensigten med § 13, stk. 6 er at udvide adgangen til at give eftergivelse af offentlige restancer, hvis der er sociale eller andre forhold, der taler for eftergivelsen modsat tidligere, hvor det kun var i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure eller force majeure-lignede forhold, der kunne gives eftergivelse efter denne paragraf.
I forarbejderne er der angivet, at sociale eller andre forhold kan være:
· Hvor en offentlig restance er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
· hvor det synes urimeligt at fastholde restancen f.eks. ved restskat i forbindelse med en indsamling eller legater til godgørende formål, der ville forspildes, hvis restancen vedrørende skat fastholdes.
· Hvis skyldneren ikke inden for de nærmeste år er i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en tydelig del af gælden, hvorved han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
Det er ved L 2019 1110 præciseret, at der ved vurdering af, om en eftergivelse kan imødekommes efter § 13, stk. 6, skal foretages en samlet vurdering af skyldnerens forhold. Det betyder, at de kriterier, der indgår i vurderingen efter de almindelige regler om eftergivelse i § 13, stk. 1 - 5 også vil være relevante sammen med vurderingen af, om der er øvrige sociale eller andre forhold, der enten sammen eller hver for sig i særlig grad taler for en eftergivelse.
Som anført ovenfor og i udtalelsen af 19. november 2021 medgiver RIM klager, at hun har indbetalt store beløb på det statsgaranterede studielån. Klagers økonomiske forhold viser dog, at klager har mulighed for at indfri den resterende gæld indenfor en rimelig tid.
Klager beskriver i sin henvendelse af 27. november 2021 sine oplevelser i forbindelse med, at hun mistede sin forlovede som følge af hans hjerneblødning og deraf ændrede psyke og de følger, dette havde for klager. Disse hændelser var medvirkende til, at klager jf. hendes egne formuleringer kom sent i gang med at betale sin studiegæld. Klager skriver videre, at hun fik et arbejde hos G3, som hun varetog i 33 år. I dette tidsrum gennemførte hun sin universitetsuddannelse, og på trods af sin akademiske uddannelse beholdt hun jobbet hos G3.
Klagers henvendelse af 14. august 2022 beskriver, at det kun er muligt for klager at have en solid opsparing, fordi hun lever et tilbagetrukket liv for at minimere risikoen for at blive smittet med corona, hvilket betyder, at hun ikke har holdt sin 70 års fødselsdag eller er taget på ferierejser.
RIM finder derfor efter en konkret vurdering af klagers ansøgning, klagen samt henvendelser af 27. november 2021 og 14. august 2022, at klagers ikke har anført social eller andre forhold, der hverken alene eller sammenholdt med de øvrige regler i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 - 5 kan betragtes som forhold, der taler afgørende for en eftergivelse.
Gældsstyrelsen er via mail den 12. januar 2023 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten:
"I har i mail af 9. januar 2023 anmodet om udtalelse i forhold til jeres indstilling til Landsskatteretten.
Gældsstyrelsen har ingen yderligere kommentar i sagen og henviser til de tidligere fremsendte udtalelser.
(…)"
Klagerens opfattelse
Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.
Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:
"(...)
Jeg har nogle kommentarer til afgørelsen ang. punkter, jeg gerne vil have afklaret:
1): I skriver, at jeg fra 2018-2021 frivilligt har indbetalt 96.000 kr. på min gæld ( rigitgt). Samtidig skriver I, at dette beløb endnu ikke er placeret, og at der skal tages højde for det i den fremsendte gældsoversigt. Jeg kan ikke forstå, hvorfor I ikke har taget højde herfor, før I fastsætter tilbagebetaling af 4450 kr. månedligt - det er trods alt 96.000 kr. (næsten 1/3 af gælden), det drejer sig om, hvilket må kunne nedsætte det månedlige afdrag på 4450 kr pr. måned i 5 år. Jeg vil derfor bede jer om at lave en ny beregning af et månedligt tilbagebetalingsbeløb, hvor de 96.000 kr er placeret.
2): I jeres svar til mig klargør I ikke, om der er taget hensyn til de renter, der vil løbe på gælden i de 5 år, som I mener det vil tage mig at afvikle den. Det vil være rart at vide, at jeg om 5 år ikke skal risikere at stå med en rentegæld, så afbetalingen vil komme til at strække sig over yderligere en årrække.
3: Når jeg I min ansøgning til jer skriver, at der har været særlige forhold i min tilværelse, der har gjort, at jeg først sent kom i gang med tilbagebetaling, så er det ikke ment som en undskyldning ( selv om årsagen er alvorlig), men som en forklaring. Det anfører I som en oplysning, der ikke "i særlig grad taler for en eftergivelse" - det har jeg heller ikke regnet med, det var som sagt ment som en forklaring. Derimod kunne I jo nok have set på den lange årrække (18 år) , jeg har betalt tilbage på lånet i, samt på det store beløb, der allerede er afdraget: 214.792 kr med rentetilskud, + 359.796 kr uden rentetilskud = ialt 574.588 kr i afdrag på en hovedstol på 47.100 kr. Jeg er desuden folkepensionist med en beskeden indkomst, og jeg bliver 70 år om et par måneder. her vil jeg også lige gentage, at når min bankkonto er vokset de seneste par år, skyldes det Corona-krisen - som resten af Danmarks befolkning har jeg i den periode ikke været i stand til at leve et normalt liv.
4): I jeres opsætning af mine udgifter er der et par fejl: min husleje er på 5993 kr. + varme: 613 + 543 kr. (køkken - dette beløb hører med til huslejen = ialt 7.149 kr. - se vedhæftet fil - Betalingsservice. ).
Mine el-udgifter er heller ikke med - pr. kvartal betaler jeg 858 kr. - se samme bilag.
5): Jeg foreslog, at jeg kunne betale et stort beløb fra min bankkonto mod evt. eftergivelse af resten af gælden. Det nævner I ikke noget om i afslaget.
Til sidst vil jeg lige sige, at min bankkonto er en tryghed for mig - et sikkerhedsnet - da jeg lever alene, ikke har nogen børn og, som jeg skrev i min ansøgning, kun har en syg bror tilbage, der fylder 80 i december. Mine nevøer og niecer og deres familier har rigeligt med udgifter - jeg skal ikke blive en af dem. Jeg har derfor ikke muligheder for at låne til uforudsete udgifter som fx tandlæge og andre uheldige udgifter, der kan dukke op i årene fremover."
Klageren har vedlagt billede af en regning fra boligselskabet G4, hvoraf fremgår klagerens boligudgifter, samt et billede af klagerens budget, hvor den oprindeligt beregnede betalingsevne indgår.
Klageren er den 1. november 2021 kommet med følgende tillæg til klagen dateret den 31. oktober 2021:
"(…)
Tillæg til Klage indsendt til jer i går den 31.oktober 2021:
1): Til jeres side 4: Min gæld stammer fra optagelse af et Statsgaranteret bank-studielån - det er ikke en SU-gæld. Min gæld til SU er betalt for mange år siden.
2)I det medsendte regnskab har jeg sat min madpost til 3000 pr. md. I den senere tid har jeg kunnet mærke, at fødevarepriserne stiger, og beløbet includerer også udgifter til alm. husholdningmidler.
3): I skriver på side 4, at jeg ikke har har beskrevet nogle sociale forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Jeg har gjort opmærksom på, at jeg er folkepensionist - er det ikke et socialt forhold? Jeg har en beskeden arbejdsmarkedspension med en udbetaling på 2.526 kr. pr måned - dette beløb - minus 500 kr - er, hvad jeg har betalt af månedligt på min gæld indtil nu - dvs. folkepensionen er livsgrundlaget.
4): I skriver på side 1, at jeg søger om en hel eftergivelse af min offentlige gæld. Det er sandt, at det selvfølgelig er, hvad jeg ønsker, MEN jeg skriver også i ansøgningen, at jeg gerne indbetaler et større beløb tilbage mod eftergivelse af resten af gælden, det er i min optik ansøgning om DELVIS eftergivelse.
(…)"
Klageren er den 3. november 2021 kommet med følgende tillæg til klagen dateret den 31. oktober 2021:
"(…)
Jeg har lige en ekstra oplysning til min sag, der nu er sendt til jeres klageafdeling. Det er tredje gang, jeg nu skriver, men jeg synes, oplysningen skal med:
Jeg har indbetalt 24000 kr i alt på mit statsgaranterede studielån i 2021:
Den 4. januar: 10.000
Den 4. juni: 10.000
Den 3. november 4000"
Klageren er den 27. november 2021 kommet med følgende bemærkninger til Gældsstyrelsens udtalelse af 19. november 2021:
"(…)
1): I deres udtalelse til jer den 19. november om afslaget på min ansøgning citerer Gældsstyrelsen under Sociale/andre forhold Gældsinddrivelsesloven § 13. stk.6: "at en ansøgning om eftergivelse kan imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold taler derfor"
( understregningen min).
Jeg har i min ansøgning til Gældsstyrelsen redegjort for, at jeg er folkepensionist med en beskeden arbejdsmarkedspension på 2.526 kr. pr. måned. Jeg har også skrevet, at jeg til februar fylder 70 år, at jeg er alene og at jeg ikke har børn.
Derudover er der også redegjort for, at jeg har betalt af på gælden i 18 år.
Gældens hovedstol er på 47.100 kr. (er betalt) , og jeg har tilbagebetalt kr. 214.792 kr med rentetilskud og 348.918 kr uden rentetilskud, fordi loven blev ophævet den 1. februar 2009.
I deres afslag til mig den 26. oktober 2021 tager Gældesstyrelsen ikke hensyn til disse beløb - og det har jeg påtalt over for dem: se de medfølgende bilag sendt fra dem til jer. De skriver også, at jeg ikke anfører noget socialt forhold, der kan tale for eftergivelse ( de nævner faktisk ikke, at jeg i min personlige henvendelse til dem også søger om delvis nedsættelse af gælden - jeg har desværre glemt at sætte kryds i det felt på skemaet).
Men er det ikke et socialt forhold, at min socialstatus er folkepensionist og at jeg fylder 70 om et par måneder ? Og hvis I skønner, at det ikke er, kan det så ikke, sammen med den lange tid og de store beløb, jeg har afdraget på gælden, være "andre forhold" ?
Jeg vil gerne tilføje, at jeg optog lånet, da jeg var studerende, fordi jeg på daværende tidspunkt ønskede at få aflagt så mange eksamener så hurtigt som muligt, så jeg levede af pengene i et stykke tid. Jeg vil også lige nævne, at jeg har betalt min SU- gæld tilbage for mange år siden.
2): I min ansøgning til Gældsstyrelsen skrev jeg som en forklaring på, at jeg var kommet sent i gang med at afdrage gælden, at det skyldtes "forskellige forhold i mit liv". Jeg klargjorde ikke, hvad disse forhold er, fordi de er meget private, men jeg tror, at jeg hellere her må give en kort redegørelse for dem. Da jeg var 32 mødte jeg endelig en mand, som jeg kunne tænke at gifter mig med. Vi blev forlovet, men et par måneder før bryllupet faldt han om med en hjerneblødning, bevidstløs. Da han begyndte at vågne op efter 4 døgn, var han lammet i venstre side af kroppen, og hans psyke havde ændret sig i en aggressiv retning, så vi, hans nærmeste, havde svært ved at kende ham. Pga. den megen agressivitet kunne jeg ikke gennemføre bryllupet, og det sendte mig ud i en social deroute ( jeg var hjemløs og boede hos forskellige familiemedlemmer i 3 år, før jeg fik mit eget hjem igen) og ud i en en tilstand af lammende nedtrykthed, som flere gange periodisk er kommet tilbage, dog i mildere form.
Jeg fik derfor afsluttet min universitetsuddannelse meget sent, og jeg har aldrig senere mødt en mand, jeg kunne tænke mig at blive gift med, så jeg har altid boet alene, og jeg har ikke fået børn.
Så denne tildragelse kom til at præge min tilværelse. Men jeg har arbejdet i G3 i 33 år - også efter, jeg fik min universitetsuddannelse i hus.
3): Jeg er på nettet stødt på en sag, hvor en gift kvinde på 60 i 2013 i Landsskatteretten fik eftergivet en gæld på 337.000 kr. - se:
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2132457.
30/9 2013; Sagsnummer 13-0047428.; SKM-nummer: SKM 2013.687.LSR; Myndighed: Landsskatteretten;
Det fremgår, at hun først har fået afslag af SKAT Inddrivelsescentret. Hun og hendes mand har formue på 4.500.000 kr. i fast ejendom. Hun har imidlertid tilbagebetalt omk. 200.000 kr med rentetilskud , og det fremhæves som væsentligt for eftergivelsen af gælden.
Inden for det sidste ti-år har det et par gange fra politisk hold været foreslået, at akademikere og andre højtuddannede for at blive selvforsørgende skal tage jobs, der ikke svarer til deres uddannelser. Som nævnt ovenfor har jeg arbejdet i G3 i 33 år, også som cand.x., og jeg har som anført ovenfor afdraget på min gæld i 18 år på en hovedstol på 47.100 kr. med i alt 214.792 kr med rentetilskud og med 348.918 kr uden rentetilskud.
4): Jeg vil gerne understrege, at beløbet på min bankkonto er resultat af Corona-krisen, hvor jeg som alle andre danskerer ikke har kunnet leve et normalt liv.
Jeg håber meget, at I vil se velvilligt på min ansøgning, og at hvis I ikke kan eftergive hele gælden på 257.229,89 kr., så dog noget af den? Jeg bliver som sagt 70 år om et par måneder, og jeg har behov for at vide, at jeg vil kunne klare fremtidige aldersbetingede udgifter, der kræver en "buffer"
- jeg ved fra andre folkepensionister, at især tandlægeregninger kan blive så store, at det ofte giver økonomiske problemer - også selv om de kan få et vist tilskud til dem gennem kommunen."
Klageren er den 17. januar 2022 kommet med følgende bemærkninger til Gældsstyrelsens udtalelse af 11. januar 2022:
"(…)
Kommentarer til Gældsstyrelsens brev til jer (Skatteankestyrelsen) af 11. januar 2022.
Allerførst: I skriver, at jeg har tilbagebetalt over 200.000 kr. tilbage på mit Statsgaranterede Studielån, hvor hovedstolen var på 47.100 kr.
Jeg må derfor lige fastslå, at jeg har tilbagebetalt 359.796 kr. uden rentetilskud og 214.792 kr. med rentetilskud = i alt: 574.588 kr. Tilbagebetalingsperiode: 18 år.
I jeres mail til Gældsstyrelsen af 3. januar 2021 anmoder I den om at tage stilling til 2 ting:
1) Om det har betydning, at den oprindelige hovedstol for længst er afdraget, samt 2) at der er tale om gamle studielån med høje renter.
Så vidt jeg kan se, afgiver sagsbehandleren i Gældsstyrelsen ikke konkrete svar på disse to spørgsmål:
Sagsbehandleren skriver, at RIM har medgivet, at der er betalt store afdrag på det statsgaranterede studielån. Der bliver således ikke svaret konkret på, om de i Gældsstyrelsen, da de den 26. oktober 2021 afslog min ansøgning, har ladet det være af betydning, at hovedstolen for længst er afdraget.
Faktisk nævnes det overhovedet ikke konkret i de papirer, jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen.
Desuden omtaler sagsbehandleren her den 11. januar 2022 mit lån som et statsgaranteret studielån.
Det skete imidlertid ikke, da de afslog min ansøgning om eftergivelse ( eller reduktion) af gælden - da omtalte sagsbehandleren mit lån som SU-gæld, hvilket jeg da også protesterede imod i et tillæg til sagen den 1. november 2021.
Det tyder på, at de i beslutningen om afslaget ikke har ladet det være af betydning, at mit lån er et Statsgaranteret Banklån, der i slutningen af 70'erne og i beg. af 80érne var meget højt forrentede.
Jeg har i min henvendelse til jer den 27.november 2021 redegjort for, hvorfor jeg fandt det nødvendigt at låne de 47.100 kr.
Min SU-gæld er afviklet for mange år siden.
Et sidste punkt, jeg ønsker at kommentere på er, at sagsbehandleren i en kort bemærkning afviser min henvisning til en sag fra 2013, hvor Landsskatteretten underkendte en lignende sag, hvor Gældsstyrelsen nægtede ansøgeren eftergivelse:
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2132457.
30/9 2013; Sagsnummer 13-0047428; SKM-nummer: SKM 2013.687.LSR; Myndighed: Landsskatteretten.
Hvis sagsbehandleren har set på denne sag, vil det stå klart for hende, at denne Gældsstyrelses-sag blev underkendt af Landsskatteretten. Den kvinde, sagen angik, var gift, hun havde sammen med sin mand en formue 4.500.000 kr. i fast ejendom. Det fremgår desuden af sagen, at hun ikke søgte arbejde uden for sit eget fag. Hun havde tilbagebetalt 200.000 kr. med rentetilskud, og det fremhæves af Landsskatteretten som væsetligt for eftergivelse af gælden.
I min nuværende situation er det klart, at jeg har undersøgt, i hvilke tilfælde andre har fået eftergivet deres gæld, og jeg kan ikke se andet, end at denne sag er sammenlignelig med min, bortset fra, at jeg har arbejdet i job uden for mit eget fag, at jeg er her i 2022 er ti år ældre ( jeg fylder 70 den x. februar), og at jeg ikke har en formue på 4.500.00 kr i fast ejendom. Samt: at jeg har betalt betydeligt mere af på min gæld end hun fik fik gjort + at det beløb, hun fik eftergivet, var betydeligt større en min restgæld.
Jeg vil endnu engang bede jer om at se på, om jeg ikke, hvis gælden trods ovenstående ikke kan eftergives, så dog kan få eftergivet noget af den? Det gælder vel stadig i vores retsstat, at alle er lige for loven?"
Klageren er den 18. januar 2022 kommet med følgende tillæg til sine bemærkninger af den 17. januar 2022:
"I går sendte jeg nogle kommentarer til jer ang. Gældsstyrelsens brev til jer fra den 11. januar 2022.
Jeg glemte at gøre opmærksom på flg. :
Min restgæld var den 3. november 2021 på 230.153 kr.. I dette beløb har jeg selv indplaceret de 100.000 kr., som Gældsstyrelsen i deres afslag til mig fra den 26. oktober 2021 skrev ikke var placeret. Jeg er ikke klar over, Gældsstyrelsen nu har placeret dem. Men min faktiske gæld er altså på 230.153 kr."
Klageren er den 1. marts 2022 kommet med følgende opsummering af kommentarer dateret 27. februar 2022 til sagen:
"Allerførst: hvis I ønsker et personligt møde med mig, kommer jeg gerne. Jeg har imidlertid skrevet meget udførligt til Skatteankestyrelsen om min gæld og personlige forhold, så derfor har jeg ikke selv bestilt et møde - men som sagt kommer jeg gerne, hvis I i Landsskatteretten skønner det nødvendigt.
Jeg har siden min ansøgning om gældseftergivelse hos Gældsstyrelsen skrevet adskillige kommentarer , se vedhæftede dokumenter.
Kommentar 1 til Gældsstyrelsen af 31/10 2021
Tillæg til Kommentar 1 af 1/11 2021
Kommentar 2 til Skatteankestyrelsen af 28/11 2021
Kommentar 3 til Skatteankestyrelsen af 18/1 2021
For at skabe klarhed over de punkter i sagen, som jeg i kommentarerne har opholdt mig ved, sender jeg hermed en opsummering til jer:
A): Årsager til ansøgningen om gældseftergivelse:
1): Personlige forhold: Jeg er lige fyldt 70 år. Jeg er alene og har ingen børn ( Årsag: se Kommentar 2, punkt 2).
Jeg er folkepensionist med en beskeden arbejdsmarkedspension på 2.526 kr udbetalt pr. måned samt ATP pr. måned 476 kr..
Jeg får ikke ældrecheck i 2022 ( den blev ved en fejl udbetalt til mig i slutningen af januar, men jeg har tilbagebetalt den den 14/1
Fordi jeg er alene, er det vigtigt for mig at have en "buffer" - jeg ved alt for godt, hvad det koster at være gammel og efterhånden få de sygdomme, der meget ofte følger med. Alene tandlægeregninger kan hurtigt udhule en opsparing.
2): Om gælden:
I slutningen af 1970'erne tog jeg et højtforrentet ( på omk 21%) Statsgaranteret banklån på i alt 47.100 kr. Jeg tog lånet, fordi jeg på daværende tidspunkt ønskede at få aflagt mine eksamener så hurtigt som muligt, og jeg levede af pengene i denne periode.
Jeg har nu tilbagebetalt 358.918 kr uden rentetilskud og 214.792 kr med rentetilskud, i alt 563.710 kr.
Jeg har betalt af på gælden i 18 år og er nu gået ind i det 19. ( sidste indbetaling den 1. marts 2022)
Loven om rentetilskud blev ophævet den 1. februar 2009, hvilket kom som en overraskelse for mig - jeg fik ikke besked om det fra Økonomistyrelsen. Jeg hørte for sent, at man havde kunnet søge om eftergivelse af sin restgæld, hvilket da også en hel del fik i forbindelse med lovens ophør. Men jeg havde aldrig hørt om det, så for mig blev det for sent.
B) : Om Gældsstyrelsens afslag på min ansøgning:
1): Ikke en SU-gæld: I Gældsstyrelsens afslag på min ansøgning ( den 26. oktober 2021; side 4) omtaler sagsbehandleren [navn udeladt] min gæld som en SU-gæld, hvilket jeg da også allerede den 1/11 i et tillæg til mine kommentarer til afslaget understreger, at det ikke er ( se: Tillæg til Kommentar 1 ).
Min SU- gæld er tilbagebetalt for mange, mange år siden.
Så jeg må også her understrege, at der IKKE er tale om en SU-gæld - men om et højtforrentet Statsgaranteret Banklån, hvilket sagsbehandleren ikke tager hensyn til.
På en forespørgsel fra min sagsbehandler i Skatteankestyrelsen [navn udeladt] til Gældsstyrelsen den 3. januar 2022 spørger han ind til, om der er taget hensyn til, at det er et højtforrentet gammelt studielån, men får ikke i Gældsstyrelsens svar af 11.januar 2022 et klart svar - og her omtales gælden så pludseligt som et "statsgaranteret studielån", hvilket det jo ikke blev i afslaget (se mine Kommentar 3).
[Sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen] spørger også ind til, om der er taget hensyn til, at hovedstolen for længst er afdraget, men heller ikke til dette tager sagsbehandleren, der nu hedder [navn udeladt], klar stilling til, hvilket jeg også påpeger den 18. januar 2022 (Kommentar 3, se denne) i mine kommentarer til hendes svar - dog skriver hun, at RIM medgiver, at "klager har indbetalt store beløb" på lånet.
2): I deres udtalelse til Skatteankestyrelsen den 19. november om afslaget på min ansøgning citerer Gældsstyrelsen under Sociale/andre forhold Gældsinddrivelsesloven § 13. stk.6: "at en ansøgning om eftergivelse kan imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold taler derfor" ( understregningen min).
I min ansøgning til Gældsstyrelsen redegjorde jeg for, at jeg er folkepensionist med en beskeden arbejdsmarkedspension på 2.526 kr. pr. måned. Jeg skrev også, at jeg i februar i år ville fylde 70 år, at jeg er alene og at jeg ikke har børn.
Desuden redegjorde jeg for, at jeg har betalt af på gælden i 18 år, samt at gældens hovedstol, som nævnt ovenfor, er på 47.100 kr. (er betalt) , og at jeg har tilbagebetalt i alt: 563.710 kr. , = 214.792 kr med rentetilskud og 348.918 kr uden rentetilskud, fordi loven blev ophævet den 1. februar 2009.
I deres afslag til mig den 26. oktober 2021 tager Gældesstyrelsen ikke hensyn til disse beløb - og det har jeg påtalt over for dem. De skriver også, at jeg ikke anfører noget socialt forhold, der kan tale for eftergivelse ( de nævner faktisk ikke, at jeg i min personlige henvendelse til dem også søger om delvis nedsættelse af gælden - jeg havde desværre glemt at sætte kryds i det felt på skemaet).
Jeg har forsørget mig selv igennem arbejde i G3 i 33 år (også efter, at jeg fik min universitetsgrad ) - jeg har altså ikke været socialklient, men er det ikke, selvom jeg ikke er socialklient, et socialt forhold, at min socialstatus er folkepensionist og at jeg er fyldt 70 den x. februar ?
Og hvis I skønner, at det ikke er, kan det så ikke, sammen med den lange tid og de store beløb, jeg har afdraget på gælden, være "andre forhold" ?
3): I min ansøgning til Gældsstyrelsen skrev jeg som en forklaring på, at jeg var kommet sent i gang med at afdrage gælden, at det skyldtes "forskellige forhold i mit liv". Jeg klargjorde ikke, hvad disse forhold er, fordi de er meget private, men hvis I tillægger det betydning har jeg redegjort for det i Kommentar 2
.
4): Jeg er på nettet stødt på en sag, hvor en gift kvinde på 60 i 2013 i Landsskatteretten fik eftergivet en gæld på 337.000 kr. - se:
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2132457.
30/9 2013; Sagsnummer 13-0047428.; SKM-nummer: SKM 2013.687.LSR; Myndighed: Landsskatteretten;
Hun og hendes mand har formue på 4.500.000 kr. i fast ejendom.
Det fremgår, at hun først har fået afslag fra SKAT Inddrivelsescentret.
Det fremgår også, at hun ikke har søgt arbejde uden for sit fag (journalistik).
Hun har imidlertid tilbagebetalt omk. 200.000 kr med rentetilskud, og det fremhæves som væsentligt for eftergivelsen af gælden.
Inden for det sidste ti-år har det et par gange fra politisk hold været foreslået, at akademikere og andre højtuddannede for at blive selvforsørgende skal tage jobs, der ikke svarer til deres uddannelser. Som nævnt ovenfor har jeg arbejdet i G3 i 33 år, også som cand.x., og jeg har som anført ovenfor afdraget store beløb på min Statsgaranterede Studielåns - gæld igennem 18 år.
Jeg håber, at I vil se velvilligt på min ansøgning, og at hvis I ikke kan eftergive hele gælden så dog noget af den? Jeg er som sagt netop fyldt 70 år, og jeg har behov for at vide, at jeg vil kunne klare fremtidige aldersbetingede udgifter, der kræver en "buffer" - jeg ved fra andre folkepensionister, at især tandlægeregninger kan blive så store, at det ofte giver økonomiske problemer."
Klageren har den 1. marts 2022 også indsendt fire bilag, som indeholder tidligere indsendte bemærkninger.
Klageren er den 20. august 2022 kommet med følgende oplysninger til sagen:
"(…)
NB!
Den 20.06.2016 indbetalte jeg 1000,00 kr. på lånet, men de er ikke registreret ifølge den opgørelse over indbetalinger, som fulgte med jeres mail til mig den 10.08.2022. Dokumentation: se vedhæftet fil. Kan I sørge for, at beløbet bliver registreret?
Jeg har indtil nu i indeværende år 2022 den 1. marts og den 30. maj indbetalt sammenlagt 20.000 kr., se dokumentation i vedhæftet fil.
I alt er indbetalt på lånet siden 2001:
Fra 2009 - 2022: 382.964 kr. uden rentetilskud
Fra 2001 - 2008: 244.093 kr med rentetilskud
I alt: 627.057 kr. - indbetalt i løbet af 21 år ( incl. 2022).
Kommentaret til mit nuværende indestående d.d. hos F1-Bank: 185.471,10 kr.
Igennem hele Coronakrisen, som nu har varet i snart 2 ½ år, har jeg ikke kunnet leve et normalt liv - hvilket også gælder for langt den største del af den danske befolkning. Af den grund er mit indestående på min konto hos F1-Bank vokset - også siden jeg i begyndelsen af januar 2021 indsendte min ansøgning om gældseftergivelse til Gældsstyrelsen.
Jeg har i de sidste 2 ½ år levet meget stille og tilbagetrukket - pga. min alder har jeg frygtet at blive smittet, på trods af vaccinationer. Det har da også vist sig, ad der er en del ældre, som på trods af disse alligevel er blevet smittet - så jeg passer stadig godt på. Så igennem hele perioden har jeg ikke levet normalt, hvorfor jeg heller ikke har haft det forbrug, der hører til et normalt liv - fx, ingen rund fødselsdagsfejring, da jeg fyldte 70 år her i år, ingen ferier etc."
Klageren er den 4. oktober 2022 kommet med følgende bemærkninger:
"(…)
Jeg har i de sidste par dage igennemlæst al det materiale, jeg har sendt til jer, og jeg mener, jeg har givet jer alle nødvendige oplysninger. Dog har jeg en enkelt ting at tilføje: at jeg håber, at I vil tage hensyn til den høje aktuelle inflation, når I tager stilling i min sag. Derudover har jeg ikke yderligere at tilføje. Så jeg vil derfor gerne aflyse min ansøgning om et personligt fremmøde hos jer - håber, det er OK? Hvis I imidlertid skønner, at et personligt møde med jer er nødvendigt, kommer jeg selvfølgelig gerne."
Klageren er den 18. oktober 2022 kommet med følgende bemærkninger:
"(…)
Jeg har i dag indbetalt 10.000 kr. på mit statsgaranterede studielån ( vedhæftet fil). Min sag skulle blive behandlet her i oktober, så derfor gør jeg opmærksom på det her."
Klageren er den 29. januar 2023 kommet med følgende bemærkninger:
"(…)
Jeg har ikke flere kommentarer til min sag.
Jeg afventer indkaldelse til retsmøde i Landsskatteretten."
Klageren er den 30. januar 2023 kommet med følgende bemærkninger:
"(…)
Jeg skrev i går til jer, at jeg ikke har flere kommentarer til min sag. Men jeg ønsker alligevel at får de her vedhæftede dokumenter med, og jeg mener, at jeg lige akkurat kan nå det, at det i dag er den sidste dag for kommentarer til sagen.
Om dokumentet fra Ombudsmanden: I den pågældende udtalelse fra Ombudsmandens jurister er der en formulering, som for mig er interessant, fordi der opereres med et "tilstrækkeligheds-princip": citat: /.../ ikke havde hørt parten om den oversigt Hypotekbanken havde brugt til at vurdere om manden havde betalt tilstrækkeligt af på studiegælden"
Om dokumentet fra Skatteministeriet , skatteminister Kristian Jensen: L 20 , bilag 7: Forslag til Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige: Hvad er betingelserne for eftergivelse af forslagets § 13, stk. 6.
Og Kristian Jensens svar på spørgsmål 30: Citat: " Det er vurderingen, at den nye regel i forslagets § 13, stk. 6 i højere grad end de nuværende regler, vil kunne imødekomme det eftergivelsesbehov, der antages fortsat at være for det - set i forhold til det samlede antal studielåntagere - relativt gegrænsede antal skyldnere, der har statsgaranterede studielån ".
Se desuden hele svaret fra Kristian Jensen."
Klageren har den 30. januar 2023 også indsendt 3 bilag, som indeholder FOB 02.93 - Eftergivelse af studiegæld, uddrag af bilag 7 til L20 Forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, samt svar på spørgsmål 30 til L20 Forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Klageren har den 10. marts 2023 indsendt 3 billeder, som illustrerer klagerens indbetalinger til sin offentlige gæld, en egenhændigt udarbejdet opstilling af indbetalinger, samt en liste over indbetalinger fra 23. juni 2016.
Klageren er den 14. april 2023 kommet med følgende bemærkninger:
" Den 14/3 fik jeg fra Skat indbetalt 120.000 kr + 26.249.48 kr i renter. Det er penge, jeg troede, jeg havde indbetalt på mit lån gennem de seneste år. Jeg overrasket over det og henvendte mig skriftligt til Skat for at få en forklaring. jeg indsætter deres svar her:
Svar fra Skatteforvaltningen - Modtaget d. 09.03.2023 10:57
Kære A
Tak for din henvendelse.
Jeg kan forstå at der har været en smule forvirring omkring det fremsendte kontoudtog, og dette kan jeg kun beklage.
Din daværende gæld pr. 19.01.2023 var på kr. 381.002,34.
Dog havde vi på samme tidspunkt kr. 130.000 stående som det vi kalder "åbne indbetalinger", altså penge som vi har modtaget, men i øjeblikket ikke kan placere på gælden.
Derfor fremgik også et beløb der hed kr. 251.002,34, som var det "resterende" beløb, når vi havde fratrukket de åbne indbetalinger.
Så vi har ikke lagt de kr. 130.000 oven i din gæld, men blot fratrukket indbetalingerne i kontoudtoget, på det felt kaldet "Gæld til inddrivelse".
Jeg forstår at dette kan virke misvisende.
Jeg kan oplyse dig at med de kr. 10.000 du indbetalte d. 28.02.2023, havde vi sammenlagt kr. 140.000 stående i vores system som "åbne indbetalinger".
Dog kan jeg se at vi d. 03.03.2023 har trukket kr. 120.000 ud til puljeopgørelse, og du vil inden for kort tid modtage disse penge retur, med besked om at vi i øjeblikket ikke kan placere pengene på gælden og derfor er nød til at udbetale disse igen. Du får nærmere besked herom i din elektroniske postkasse.
Jeg beklager forvirringen, og håber at denne forklaring var fyldestgørende.
Har du spørgsmål?
Du kan ringe til os på 70 15 73 04, hvis du har spørgsmål til din betaling eller din gæld.
Jeg ringede også til Skat for at høre, om de nye beløb ville få indflydelse på min kommende sag i Landsskatteretten, men det benægtede den medarbejder, som jeg talte med. Det er jo heller ikke min "skyld", at de 120.00 kr. ikke har kunnet fradrages lånet, og at min gæld nu figurerer som 381.003,39 kr. + at min bankkonto nu er vokset med de ovenfornævnte beløb ( som jeg reserveret til lånet)."
Klageren er den 5. september 2023 kommet med følgende bemærkninger:
"Jeg skal til møde i Landsskatteretten den 12. september 2023.
Jeg vedhæfter derfor en endelig oversigt over mine indbetalinger på mit statsgaranterede studielån.
Grunden er, at jeg den 14. marts i år fra SKAT fik tilbagebetalt 120.000 kr, som de skrev ikke kunne hæftes på gælden. Derudover modtog jeg også 26.249 kr. i renter.
Den 14. juni fik jeg tilbagebetalt 10.000 kr, som jeg havde indbetalt på lånet den 28. februar 2023. Dertil tilbagebetalt 589,75 kr. i renter . Dette har bevirket, at jeg ikke har foretaget yderligere indbetalinger på min gæld i år.
Derfor er min samlede gæld efter oplysning fra SKAT i dag 384.029,64 kr
På grund af disse tilbagebetalinger er mit indestående på min bankkonto vokset tilsvarende til 354.956.98 kr . De tilbagebetalte beløb rører jeg ikke.
Min konto UDEN de tilbagebetalte beløb fra SKAT er på : 208.707.50 kr."
Klageren har den 5. september 2023 også indsendt en oversigt over sine indbetalinger på sin offentlige gæld.
Retsmøde
På retsmødet fastholdt klageren og dennes repræsentant påstanden om, at klagerens gæld skal eftergives efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Klageren gjorde opmærksom på, at der ikke er tale om studiegæld, men statsgaranteret studielån.
Gældsstyrelsen oplyste på retsmødet, at styrelsen kunne tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at klagerens gæld eftergives efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, med henvisning til klagerens alder, forholdene omkring gældens opståen og alder, samt det af klageren allerede gennem årene indbetalte beløb og herved udviste betalingsvilje.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klageren er berettiget til at få eftergivet sin gæld til det offentlige, der pr. 22. august 2022 udgjorde 252.486,88 kr. og bestod af statsgaranterede studielån og renter. Den 5. september 2023 har klageren til Skatteankestyrelsen oplyst, at gælden på grund af tilbagebetalinger fra SKAT, som ikke er afskrevet på gælden, udgør 384.029,64 kr.
Klagerens gæld kan eftergives enten efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 1, hvorefter eftergivelse kan ske, såfremt klageren godtgør, at hun ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af hendes økonomiske forhold, eller efter § 13, stk. 6, hvorefter eftergivelse kan meddeles, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.
Retsgrundlaget
Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, har følgende ordlyd:
" (…) Fordringer med renter, gebyrer og andre omkostninger kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. (…)"
Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, lyder således:
"Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldneres økonomiske forhold er uafklarede."
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1333 af 19. december 2008. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 20 af 8. oktober 2008), pkt. 3.6, om gældende ret er det bl.a. anført:
"3.6.1.2. Tilskud til tilbagebetaling af studiegæld og eftergivelse af studiegæld
"Statsgaranterede studielån kunne ydes i perioden 1964 til 1989, men blev efter en overgangsordning endeligt afskaffet i 1993. Lånene blev ydet af låntagernes pengeinstitut mod en statslig garanti på 100 pct. af lånebeløbet inkl. renter og omkostninger.
Med henblik på at lette situationen for personer med store statsgaranterede studielån har Folketinget tidligere vedtaget to ordninger, nemlig tilskudsordningen og eftergivelsesordningen.
Tilskudsordningen indebærer, at låntager kan få hjælp til tilbagebetaling af statsgaranteret studiegæld. (…)
Eftergivelsesordningen indebærer, at låntager 9 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, kan søge om at få eftergivet sin studiegæld helt eller delvist. Hel eller delvis eftergivelse kan bevilges, hvis låntager på grund af økonomiske, erhvervsmæssige eller sociale forhold ikke kan betale gælden tilbage.
Både reglerne om tilskud til tilbagebetaling af statsgaranterede studielån og reglerne om eftergivelse af studiegæld har baggrund i, at de statsgaranterede studielån i 1970erne og i begyndelsen af 1980erne blev forrentet med meget høje rentesatser. Rentesatser på 18-20 pct. var ikke ualmindelige.
(…)
3.6.2. Lovforslagets udformning
3.6.2.1. Generelle eftergivelsesregler
(…)
Bestemmelsen i § 15, stk. 6, foreslås i forbindelse med flytningen af bestemmelsen til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, justeret med henblik på en udvidelse af anvendelsesområdet. Bestemmelsen, der giver mulighed for eftergivelse, når ganske særlige forhold taler derfor, foreslås ændret, så der kan ske eftergivelse, når særlige forhold taler derfor. Bestemmelsen administreres meget restriktivt og anvendes kun ved myndighedsfejl, ved force majeure og i force majeure lignende situationer. Med den ændrede formulering er det hensigten, at bestemmelsen skal kunne anvendes til eftergivelse i videre omfang end hidtil i situationer, hvor der er særlige forhold, der taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke kan ske efter de øvrige regler i opkrævningsloven, som ligeledes flyttes til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Den nuværende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet.
Derudover vil der kunne være særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, når gældens beskaffenhed eller omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation.
Det kan f.eks. være situationer, hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Et andet eksempel på særlige forhold kan være, at skyldneren ikke inden for de nærmeste år er i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved han kan opnås en varig forbedring af sine økonomiske forhold.
Et yderligere eksempel på en situation, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld, kan være eftergivelse af skattekravet vedrørende indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres til udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld.
3.6.2.2. Tilskud til tilbagebetaling af studiegæld og eftergivelse af studiegæld
(…)
Forslaget om ophævelse af særreglerne vedrørende studiegæld skal ses som et led i harmoniseringen af eftergivelsesreglerne.
Studiegæld vil fortsat kunne eftergives efter de generelle regler om eftergivelse, hvor adgangen til eftergivelse samtidig foreslås udvidet."
(…)
3.7.2. Lovforslagets udformning
Det foreslås, at indføre regler, der i videre omfang end det er tilfældet i dag, giver mulighed for, at fordringer kan afskrives i forhold til skyldner. Den samlede restancemasse, som er til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden, udgør i dag ca. 47 mia. kr. Imidlertid er en betydelig del af denne restancemasse reelt ikke inddrivelig. Ved at afbryde forældelsen kan fordringer holdes retskraftige i adskillige år, selvom fordringerne ikke kan forventes tilbagebetalt hverken helt eller delvist.
Formålet med at fastsætte regler om afskrivning og regler om, hvornår afbrydelse af forældelse kan undlades og fordringer dermed ophøre i forhold til skyldner er, at harmonisere reglerne om afskrivning af fordringer, som det offentlige er kreditor for, så det sikres, at der gælder samme regler og praksis for afskrivning uanset fordringens art. Det er endvidere formålet, at sikre at der fokuseres på de restancer, der reelt er mulighed for at inddrive, og at der ikke anvendes unødige ressourcer på at holde ikke-inddrivelige fordringer i live. (…)
De kriterier, der vil indgå i vurderingen af, om en fordring skal holdes i live eller ophøre kan bl.a. være: om (…) skyldner har betalingsevne, og skyldner ejer aktiver (…)
Af spørgsmål og svar til lovforslag nr. 20 af 8. oktober 2008 fremgår bl.a.:
(…)
Spørgsmål 22:
Vil den foreslåede § 13, stk. 6, blive brugt lempeligt i forhold til studiegældssager, så et væsentligt moment ved afgørelsen vil være, at skyldneren ville have kunnet få eftergivelse efter reglerne for eftergivelse af studiegæld, hvis de stadig var gældende.
Svar:
Formålet med harmoniseringen af eftergivelsesreglerne er, at der som udgangspunkt skal gælde samme regler for alle typer af gæld.
Det vil derfor ikke indgå i en vurdering om eftergivelse af § 13, stk. 6, om skyldner ville kunne have fået bevilget eftergivelse efter reglerne om eftergivelse af studiegæld, hvis reglerne forsat havde været gældende. Så ville der jo ikke være noget formål med at ophæve reglerne.
Forhold som gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation vil imidlertid indgå i vurderingen efter § 13, stk. 6.
(…)
Spørgsmål 23:
Vil den foreslåede § 13, stk. 6, kunne anvendes, hvis en skyldner har formue i form af friværdi i boligen og af den grund er udelukket fra gældssanering og eftergivelse efter de almindelige regler, men ellers opfylder betingelserne for eftergivelse og f.eks. ikke har mulighed for at finde en bolig med en lige så lav boligudgift og ikke har råd til at betale på et lån i friværdien.
Svar.
Afgørelser efter forslagets § 13, stk. 6 vil altid bero på en konkret vurdering. Friværdi i boligen vil ikke i sig selv være til hinder for eftergivelse, hvis der er sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.
(…)
Spørgsmål 28:
I forlængelse af de nye høringssvar bedes ministeren oplyse, om det vil indgå som et særligt moment i vurderingen af eftergivelse efter § 13, stk. 6, at der er tale om studiegæld og der er gået mere end 15 år siden ansøgeren afsluttede sit studie, også henset til at ikke bare statsgaranterede studielån, men også statslån har en normal afviklingsperiode på maximalt 15 år (her ses bort fra, at det oprindeligt kun var 10 år, men blev forlænget til 15 år som en hjælp til de studiegældsramte og ikke som en yderligere byrde).
Svar:
Det vil ikke i sig selv være et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at der er tale om studiegæld, og at der er gået mere end 15 år siden ansøger afsluttede sin uddannelse.
Som jeg oplyste i svar på spørgsmål 22, vil det ikke indgå i vurderingen, om skyldner ville kunne have fået bevilget eftergivelse efter reglerne om eftergivelse af studiegæld, hvis reglerne fortsat havde været gældende.
Gældens beskaffenhed og omstændighederne ved den tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation vil imidlertid indgå i vurderingen. Gældens størrelse, afviklingsperiodens længde sammenholdt med skyldnerens situation vil således kunne indgå i vurderingen. Det vil ikke kun være tilfældet for studiegæld, men også for andre gældstyper.
(…)
Spørgsmål 30:
Vurderer ministeren, at antallet af studerende, der får eftergivet studiegæld, vil blive større eller mindre ved indførelsen af de nye regler?
Svar:
(…)
Ved ophævelse af reglerne om eftergivelse af studiegæld fjernes kravet om, at ansøgning om eftergivelse først kan behandles 9 år efter, at uddannelsen er afsluttet, og kravet om en 15-årig tilbagebetalingsperiode. Det vil indebære, at det bliver muligt på et tidligere tidspunkt end det er tilfældet med de gældende regler, at finde en eftergivelsesløsning for de personer, der opfylder betingelserne for eftergivelse.
(…)"
Ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 om ændring af loven om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love blev affattelsen af § 13, stk. 6, ændret. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019) fremgår bl.a.:
"(…)
Ved anvendelsen af begrebet "særlig grad" forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignede tilfælde afgiver fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse. Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være ét enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke endeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.
(…)"
Landsskatterettens bemærkninger
Klageren har oplyst, at hendes gæld til det offentlige udgør 384.029,64 kr., og at hun har et bankindestående på 354.956,98 kr. Gældsstyrelsen har efter de herom gældende regler i inddrivelsesbekendtgørelsen beregnet klagerens månedlige betalingsevne til 4.050 kr.
Anvender klageren sit bankindestående på 354.956,98 kr. til afvikling af gælden på 384.029,64 kr., vil hun, når der bortses fra løbende rentetilskrivninger, med månedlige betalinger svarende til hendes betalingsevne på 4.050 kr. kunne afvikle restgælden på ca. 7 måneder.
Allerede på det grundlag opfylder klageren ikke betingelserne for eftergivelse af gælden i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1.
Spørgsmålet er herefter, om sociale eller andre forhold i særlig grad taler for at klageren kan meddeles eftergivelse i medfør af gældeftergivelseslovens § 13, stk. 6.
Efter bestemmelsens forarbejder er det ikke et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at klagerens gæld er statsgaranteret studielån. Derfor er det efter forarbejderne, ligesom for eftergivelse af anden gæld, en betingelse for at eftergive klagerens gæld, at der foreligger forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige.
Som anført vil klageren - når der bortses fra yderligere rentetilskrivninger - ved anvendelse sit bankindestående til betaling på lånet sammenholdt med hendes betalingsevne kunne indfri lånet inden for en kort periode på ca. 7 måneder. I denne situation må de yderligere rentetilskrivninger antages at være relativt beskedne.
Klagerens gæld er opstået ved optagelse af sædvanligt statsgaranteret studielån. Det forhold, at renteniveauet for de pågældende lån var højt på daværende tidspunkt sammenholdt med, at klageren løbende har betalt ydelser på lånet, der samlet set overstiger hovedstolen i betydeligt omfang, er hverken efter ordlyden af § 13, stk. 6, eller forarbejderne til bestemmelsen forhold, der i sig selv i særlig grad taler for eftergivelse.
Herefter, og da der i øvrigt ikke ses at foreligge sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler derfor, finder Landsskatteretten, at klageren ikke opfylder betingelserne for eftergivelse af gælden vedrørende statsgaranteret studielån i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.
Det, klageren har anført, herunder henvisningen til Landsskatterettens afgørelse i SKM2013.687.LSR, der angår et andet, konkret tilfælde, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæster derfor Gældsstyrelsens afgørelse.