Dato for udgivelse
07 sep 2023 11:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30 jun 2023 10:39
SKM-nummer
SKM2023.437.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
23-0021790
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Fradrag, udgifter, salgsprovision, tour guides
Resumé

Sagen angik, om et selskab var berettiget til at fradrage udgifter til salgsprovision i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt ligningslovens § 8 Y. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke var berettiget til at fradrage udgifterne til salgsprovision. Med hensyn til ligningslovens § 8 Y fandt Landsskatteretten, at selskabet købte tjenesteydelser, idet selskabet betalte de kinesiske turistguider/rejseagenturer for, at de kinesiske turister blev guidet ind i selskabets butikker. Det forhold, at aflønningen skete i form af provision, der var afhængig af, hvor mange varer turisterne købte, kunne ikke føre til et andet resultat. Da en stor del af den fratrukne provision vedrørte betalinger, hvor enten det enkelte bilag oversteg 8.000 kr. inklusive moms, eller hvor flere betalinger, der skulle anses som én betaling, oversteg 8.000 kr. inklusive moms, og da selskabet ikke havde foretaget indberetning til skatteforvaltningen efter ligningslovens § 8 Y, stk. 3, godkendte Landsskatteretten ikke fradrag for de betalinger, der oversteg beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y. For så vidt angår statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og fradrag for de betalinger, der ikke oversteg beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y, fandt Landsskatteretten efter en samlet bedømmelse, at selskabet ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der var en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af selskabets indkomst. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Reference(r)

Ligningslovens § 8 Y, § 8 Y, stk. 1 og stk. 3
Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a
Bogføringslovens § 9

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit A.B.4.1.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.C.2.2.1.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.C.2.2.1.2.

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2019

Fradrag for udgifter til salgsprovision

0 kr.

3.965.201 kr.

0 kr.

Fradrag for udgifter for salgsprovision bogført på konto 1390.

0 kr.

321.842 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger
H1 ApS (herefter selskabet) er stiftet den 29. april 2014 under branchekode 472900 "Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger" med formålet "at drive helsekostforretning, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed."

Selskabet havde i årsregnskabet for 2019 et bruttoresultat på 1.549.420 kr., udgifter til personale på 273.173 kr., andre driftsomkostninger på 991.362 kr. og et resultat før renter på 119.724 kr.

Selskabet er 100 % ejet af H2 ApS og indgår i en sambeskatningsgruppe med følgende selskaber:

  • H2 ApS (administrationsselskab for sambeskatning)
  • H3 ApS
  • H4 ApS
  • H5 ApS
  • H6 ApS
  • H7 ApS

H2 ApS ejes af A og B.

H3 ApS, H5 ApS og H4 ApS er alle beliggende på Adresse Y1, By Y1, og ligger i forlængelse af hinanden.

Selskaberne har anført, at de har anvendt kinesiske tour-guides til at opnå meromsætning i deres butikker, ved at guiderne arrangerer guidet shopping for kinesiske turister i By Y1, og selskaberne betaler herefter guiderne provision for den meromsætning, som aftalen om guidet shopping medfører.

Klagen for H2 ApS (23-0021763), H5 ApS (23-0021765) og H4 ApS (23-0021778) behandles i særskilte sager. 

Udgifter til salgsprovision:
Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2019 fratrukket udgifter til salgsprovision på i alt 4.287.043 kr.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af selskabets konto 1390 - salgsprovision konstateret, at der skattemæssigt er fratrukket 321.842 kr., som behandles som et selvstændigt klagepunkt.

De resterende fratrukne udgifter til salgsprovision kan herefter opgøres til 3.965.201 kr.

Selskabet har fremlagt fysiske bilag vedrørende den udbetalte salgsprovision, i form af blå udgiftsbilag, kasseboner og kopi af pas på turistguiderne.

Skattestyrelsen har konstateret, at udgifterne til salgsprovision overordnet er udbetalt som kontanter fra kassen.

Det fremgår af Skattestyrelsens bilag 2, at en del af udgifterne fratrukket i indkomståret 2019 er bogførte bilag fra 2018. Beløbet udgør 74.051 kr., og der mangler bilag for udbetalinger for 146.050 kr.

Det fremgår endvidere, at ud af den samlede fratrukne provision på 4.287.043 kr. vedrører 2.443.625 kr. betalinger, hvor enten det enkelte bilag overstiger 8.000 kr. inklusive moms, eller hvor flere betalinger, der anses som én betaling, overstiger 8.000 kr. inklusive moms.

Selskabet har ikke foretaget indberetning til indkomstregistret.

Selskabet har i forbindelse med klagen fremsendt 9 bilag.

Bilag 1 indeholder 16 kontrakter/trepartsaftaler på kinesisk, hvor aftalerne er indgået mellem part A (travel agency), part B (Shop) og part C (Dataprovider).

Part A (travel agency) er angivet som forskellige kinesiske udbydere, Part B (shop) er angivet som H8/H7, og Part C (dataprovider) er angivet som H9.

11 af kontrakterne har ikke angivet en dato. 8 af kontrakterne har ikke underskrift fra alle tre parter.
7 af kontrakterne har påført stempel i underskriftfeltet for part B med H6 ApS, der er en del af selskabets sambeskatningsgruppe.

Bilag 2 er en enkelt kontrakt/trepartsaftale, der er indgået mellem H10 (part A), H8 (part B) og H9 (part C). Kontrakten har 2 ud af 3 underskrifter.

Fradrag for udgifter for salgsprovision bogført på konto 1390.
Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af selskabets konto 1390 - salgsprovision konstateret, at der skattemæssigt er fratrukket 321.842 kr., jf. nedenstående kontospecifikation.

Dato

Bilag

Tekst

Beløb

Saldo

31-12-2019

6010

Payable commision to H6 ApS

201.151,25

201.151,25

31-12-2019

6013

Commission payable to H6 Invoice 16636

160.921,00

362.072,25

31-12-2019

6028

Need to be adjusted in 2020

-40.230,25

321.842,00

Af konto 6831 - skyldige omkostninger - H6 ApS fremgår:

Dato

Bilag

Tekst

Saldo

31-12-2019

6010

Payable commision to H6 ApS

201.151,25

31-12-2019

6013

Commission payable to H6 Invoice 16636

201.151,25

I alt

402.302,50

Skattestyrelsen har modtaget et bilag og fået oplyst, at fakturaen 16636 er fratrukket to gange. Der er ikke modtaget redegørelse og underbilag for udgiften benævnt "turist consulting service", som udgør fakturaens fulde beløb.

Den modtagne faktura er udstedt den 4. marts 2019 med betalingsfrist den 30. april 2019. Fakturaen er bogført den 31. december 2019 og ført som skyldigt beløb den 31. december 2019.

I overskriften på fakturaen er anført "commission pay back to H6 2018".

H6 ApS er et søsterselskab og indgår i sambeskatning med selskabet.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til salgsprovision på 3.965.201 kr. i indkomståret 2019 samt ikke godkendt fradrag for 321.842 kr. som følge af regulering af regnskabskonto 1390.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"1. Salgsprovision regnskabskonto 1391

(…)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har gennemgået bilagene, og har på den baggrund udarbejdet vedlagte bilag 2. Bilag 2 er opstillet ud fra selskabets oplysninger om bilagsnummer, tekst, udbetalt beløb, og dato. Skattestyrelsen har tilføjet kolonnerne:

Kolonne

Forklaring

Guide

Enkelte guider er anført med nummer. Nummeret referer alene til, at denne guide har modtaget provision fra et eller begge tilknyttede søsterselskaber, hvor Skattestyrelsen har haft sideløbende kontrol. Inddelingen er endvidere nødvendig af hensyn til vurderingen af serieudbetaling jf. ligningslovens § 8 Y.

8 Y

Beløb som anses for udbetalt i strid med ligningslovens § 8 Y.

2018

Udbetalt provision, som er udbetalt på baggrund af kasseboner fra 2018.

Blandet

Udbetalt provision, som er udbetalt på baggrund af kasseboner fra flere år.

Mangler

Udbetalt provision, hvor der ikke er fundet bilag i materialet.

Det bemærkes til bilag 2, at beløbene ikke kan sammentælles så afstemning på tværs er mulig, da beløbene kan indgå i flere kolonner Dette skyldes fx udbetalingen overstiger grænsen på 8.000 kr. i § 8 Y, og er baseret på kassebilag fra 2018. Beløbet vil derfor være i både kolonnen 8 Y samt kolonnen 2018.

Skattestyrelsen anerkender ikke udbetaling af provision 3.965.201 kr. som en driftsudgift jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved vurderingen heraf er henset til følgende:

·         Der er ifølge provisionsbilagene udbetalt til ca. 500 forskellige personer baseret på en kopi af pas, kasseboner samt et blåt udbetalingsbilag. Der anses ikke at forefindes skriftlig kontrakt mellem selskabet og modtagerne, ej heller klar aftale om provisionens størrelse, ikke en klar sammenhæng mellem kassebonerne og modtageren, og betalingerne angives som kontant betalinger. Det er opfattelsen, at transaktionssporet jf. bogføringslovens § 9 ikke opfyldes. Det er på baggrund af oplysningerne ikke muligt at kontrollere, om personerne reelt har modtaget beløbene, og om beløbene vedrører provision. Der forefindes ikke oplysninger om adresser, personnumre eller øvrige kontaktoplysninger.

·         Ved gennemgang af bilagene har Skattestyrelsen konstateret, at provisionens størrelse varierer. Det er konstateret, at udbetalingerne viser en provision på mellem ca. 8 % til 50 % af de anvendte kasseboner.

·         Der mangler bilag for udbetalinger for 146.050 kr., og uden dokumentation kan udgiften ikke godkendes jf. statsskattelovens § 6 og DJV-afsnit A.C.2.1.4.4.2.4.

·         Udbetalinger for 74.051 kr. er baseret på kasseboner fra 2018.Udbetalinger baseret på omsætning i 2018 har i sig selv intet med indkomsterhvervelsen i 2019 at gøre, og er derfor ikke fradragsberettigede i 2019 jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

·         Udbetalinger for 176.625 kr. er baseret på blandede kasseboner fra 2018 og 2019. Den del som vedrører 2018 vil ikke kunne fratrækkes jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

·         Af den samlede fratrukne provision på 3.965.201 kr. er 2.443.625 kr. udbetalt i strid med ligningslovens § 8 Y. Alene af den grund kan 2.443.625 kr. af den samlede udbetaling ikke godkendes som fradrag. Det bemærkes, at grænsen på 8.000 kr. overskrides dels ved enkelt udbetalinger over 8.000 kr. og/eller flere betalinger til samme modtager, da disse anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen, da der er tale om samme ydelse subsidiært løbende ydelse med flere betalinger, da disse skal ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår.

·         Såfremt udbetalingerne anses som A-indkomst eller B-indkomst, har selskabet ikke foretaget indberetning til indkomstregisteret jf. skatteindberetningsloven.

·         De modtagne bemærkninger om provisionshåndteringen i H5 ApS, se bilag 1, som Skattestyrelsen anser, er enslydende for nærværende selskab.

·         Ved udbetaling af provision kontant til personer uden indberetning til indkomstregisteret og fyldestgørende oplysninger om personerne er der ikke truffet foranstaltninger som sikre, at modtagerne ikke foretager skatteunddragelse.

·         Selskabet anses for bekendt med, at der skulle oprettes register over modtagerne og foretages indberetning af udbetalingerne, da søsterselskabet H4 ApS ved tidligere kontrol er orienteret herom.

·         Der henvises til dommene under pkt. 1.3. Skattestyrelsen vil fra dommene fremhæve, at fradrag nægtes når der er usædvanlige forhold, der er skærpe beviskrav, når der kan rejses tvivl om realiteterne, og der ikke er truffet foranstaltninger, som med rimelighed kan kræves for at imødegå unddragelser.

Jeres bemærkninger (se bilag 3) har ikke givet anledning til ændring af Skattestyrelsens forslag af 21. oktober 2022. Skattestyrelsen har følgende kommentarer til jeres bemærkninger:

Som det fremgår af sagsfremstillingen, har Skattestyrelsen ikke anerkendt de fremlagte bilag som udgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og I har ikke fremlagte nye oplysninger som giver anledning til ændring heraf. Vedrørende udgifter der betales kontant, vil Skattestyrelsen henvise til ligningslovens § 8 Y samt afgørelse SKM2018.278.LSR, hvori det fremgår, at fradrag nægtes efter skattereglerne, når beløbsgrænsen overskrides. I jeres bemærkninger nævnes kontantforbuds grænsen på 50.000 kr. (nu 20.000 kr.), denne beløbsgrænse vedrører hvidvasklovens § 5 om modtagelse af kontanter for erhvervsdrivende.

Med hensyn til jeres bemærkning om eIndkomst kan følgende oplyses.
I DJV afsnit A.B.1.3.4.1 er følgende definition på eIndkomst.

"eIndkomst er et fælles offentligt indkomstregister, hvortil den, der skal indberette oplysninger om lønindkomst, personalegoder, legater, overførselsindkomster, ansættelsesforhold mv. skal foretage indberetningen - og som hovedregel digitalt. Offentlige myndigheder og andre kan herefter få adgang til oplysningerne i registret i det omfang, myndigheden har brug for det."

Af skatteindberetningslovens § 1, stk. 1, fremgår det, at virksomheder skal foretage indberetning af udbetalt indkomst som nævnt i § 1, stk. 2. hver måned til indkomstregisteret, se §§ 3 og 4 i indkomstregisterloven.

Hvordan der indberettes, kan ses på www.skat.dk - eIndkomst -, hvor der forefindes en indberetningsvejledning.

Af vejledningen afsnit 5 - identifikation af indkomstmodtagere fremgår det, at der ved indberetning skal oplyses følgende:

"Indkomstmodtagere bosiddende i Danmark - Cpr-nr. - Indkomstmodtagers cpr-nr.
Indkomstmodtagere bosiddende i udlandet - navn og adr. mm skal med ved hver indberetning
Når en person er bosat i udlandet, skal du indberette oplysning om fødselsdag, køn, navn, gade, postnr., post by og landekode ved hver indberetning. Det gælder også personer med et gyldigt dansk cpr-nummer, der er bosat i udlandet. Oplysningerne anvendes til udveksling af lønoplysninger til det land, hvor den ansatte er bosat. Det er derfor vigtigt, at adresse mv. er korrekt."

I har i forbindelse med indkaldelsen af materiale oplyst, at der ikke forefindes yderligere oplysninger end kopi af pas, hvoraf oplysninger om cpr-nr., bopæl m.v. ikke fremgår. Det er således uklart, hvor de anførte modtagere har opholdt sig med hensyn til deres skattepligt. Af forarbejderne til Indkomstregisteret fremgår det af SPMSVAR 2006-01-11 nr. 119, spørgsmål 1, at offentlige myndigheder har pligt til at træffe afgørelse i forhold til borgerne (på hvem der indberettes) på baggrund af korrekte data. I relation til fejlagtige indberetninger fra arbejdsgivere fremgår af spørgsmål 13, at korrekte oplysninger skal anvendes. Skattestyrelsen gør opmærksom på, at i nærværende situation er der ikke foretaget indberetninger, og det foreliggende materiale er mangelfuldt.

Der foreligger ingen skriftlige aftale mellem virksomheden og de anførte modtagere, så vurderingen af om indkomst skal henregnes som A-indkomst eller B-indkomst er således uklar. Såfremt indkomsten efter kildeskattelovens § 43 anses som A-indkomst, er det umiddelbart ikke muligt at indberette A-skat og am-bidrag da disse er mere end 3 år gamle, der henvises til DJV A.A.9.6 samt forældelsesloven § 3.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at vederlag udbetalt til personer baseret på provision/bonus kan omfattes af kildeskattelovens § 43, da modtager ikke bærer nogen udgift eller risiko, og udbetalingen fra virksomheden baseres på virksomhedens egne bilag og opgørelser.

Skattestyrelsen har i øvrigt ikke taget stilling til, om de anførte personer har korrekt visum og opholdstilladelse som giver tilladelse til udførelse af arbejde i Danmark. En efterfølgende erklæring om modtagelse af pengene tillægges ikke værdi, da efterprøvning af dels ægtheden af underskriver, oplysningerne om opholdssted på udbetalingstidspunktet, om udbetalingen reelt vedrører ydet arbejdsindsats (provision) samt visum og opholdstilladelse ikke anses for mulig. Skattestyrelsen vil i den forbindelse henvise til dommene nævnt i pkt. 1.3., hvor fradrag nægtes blandt andet under hensyntagen til, at der er tvivl om realiteterne bag de anførte udgifter

(…)

3. Moms og skat regulering for salgsprovision regnskabskonto 1390

(…)

3.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har ikke godkendt det skattemæssige fradrag på 321.842 kr. (statsskattelovens § 6) samt den fratrukne moms på 80.460 kr. (momslovens § 37). Ved vurderingen heraf er henset til følgende:

·         Der foreligger kun en regning, og ikke to. Alene af den grund skal der ske regulering af skattefradraget med 160.921 kr. og købsmomsen med 40.230 kr.

·         Den modtagne faktura er ikke specificeret, og det fremgår ikke klart, hvad der er leveret. og hvornår. Der henvises til momsbekendtgørelsens kapitel 12, hvorfra krav til fakturaer i relation til momsen fremgår. Skattestyrelsen har forgæves forespurgt efter underliggende dokumentation.

·         Fakturaen er udstedt den 4. marts 2019, med betalingsfrist 30. april 2019. Uagtet foranstående er fakturaen først bogført 31. december 2019, og ført som skyldig beløb pr. 31. december 2019.

·         I overskriften på fakturaen er anført "commission pay back to H6 2018". Såfremt der er tale om tilbagebetaling vedrørende 2018, er udgiften ikke relevant for 2019. Der foreligger således ikke en driftsudgift til fradrag i 2019 efter statsskattelovens § 6. Momsmæssigt anses leverancen som sket i 2018, og fakturaen anses ikke for udstedt snarest efter afslutningen af leverancen jf. momslovens § 23, og der kan derfor ikke tages momsfradrag i 2019.

·         Bilaget anvendes mellem interesseforbundne parter, og er ikke betalt. Skattestyrelsen vurderer at der foreligger skærpet bevisbyrde for realiteterne bag bilaget herunder om leverance reelt er foretaget. Der kan her henvises til dommene under pkt. 1.3, hvor disse krav ligeledes genfindes i nægtelsen af fradrag."

Skattestyrelsen er den 22. marts 2023 kommet med følgende udtalelse:

"(…)

Skattestyrelsen har gennemgået de fremsendte bilag fra klager, og har på "Bilag til udtalelsen" opstillet nogle af oplysningerne ud fra klagers bilag. Overordnet har klager som bilag 1 fremsendt 16 aftaler med rejseudbydere (part A), hvoraf navnene på flere parter ikke har kunnet læses, da disse alene er udfyldt på kinesisk. Alle aftaler er indgået med H7 eller H8 som part B, mens part C er angivet som H9.

Klagers bilag 2 er yderligere en aftale, således foreligger 17 aftaler.

Klagers bilag 3 er oversættelse af appendix til aftalerne.

Klagers bilag 4 er bilag 6780 tilhørende H5 ApS.

Klagers bilag 5 udgøres af bilag 6780 tilhørende H5 ApS (gentagelse), unummereret bilag fra H4 ApS samt bilag 4617 fra H1 ApS.

Klagers bilag 10 kopi fra www…, gengivelse af bilagene nævnt i bilag 4 og 5.

Skattestyrelsen bemærker, at aftalerne indgås for områder og der ikke umiddelbart findes en part benævnt H8 eller H7. H2 ApS stifter dog den 6. september 2019 selskabet H7 ApS.

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 12. december 2022, er det oplyst, at der ikke fandtes skriftlige aftale/kontrakter, og det kan derfor undre, at der nu fremsendes skriftlige aftaler.

Skattestyrelsen tillægger ikke det indsendte materiale betydning da:

·         De fremlagte oplysninger er i strid med tidligere afgivne oplysninger om de faktuelle omstændigheder. Der kan henvises til bilag 1 til Skattestyrelsens afgørelse.

·         De fleste fremlagte aftaler har mangler i form af datoer og underskrifter.

·         Klager skriver (klagen side 2), at betalinger foretages både til guider og rejseagentur, og henviser til aftalen (klagers bilag 2). Skattestyrelsen har gennemgået aftalerne, og konstateret, at kun to af de fremlagte aftaler har passus om kontant afregning til guider. De øvrige aftaler har under aftalens pkt. 4 "commission payment" årlig afregning til part A.

·         Indberetning til www… er ligeledes nyt, men anses ikke af Skattestyrelsen som dokumentation og styring af et transaktionsspor. Det er ikke muligt at følge pengestrømmen, og det vides ikke af hvem eller hvor beskatning fortages. Der henvises igen til afgørelsens bilag 1, hvor årsagen til kontant betaling forklares med manglende tillid samt behov for penge at bruge i Danmark. Såfremt der forefandtes aftaler samt korrekt registrering som oplyst, burde der ikke være tillidsproblemer.

Klager hævder, at der har været afholdt udgifter, og det derfor skal være muligt at fratrække disse, og giver herefter en gennemgang af statsskattelovens § 6 i forhold til nærværende sag, samt henviser til byretsdom SKM2021.102.BR. Skattestyrelsen vil alene bemærke, at der i nærværende sag, er udarbejdet et regnskab, hvor en specifik regnskabspost er gennemgået - der er ikke tale om skønsmæssig ansættelse, men kontrol af en udgiftspost. Der henvises i øvrigt til Skattestyrelsens afgørelse pkt. 1.4. Bemærk, at skattemæssigt fradrag kan være betinget af overholdelse af andre regler fx ligningslovens § 8 Y.

Klager anser ikke forholdet som omfattet af ligningslovens § 8 Y. Skattestyrelsen gør opmærksom på, at denne paragraf blev indført til bekæmpelse af sort arbejde, da aflønning kontant begrænses. Provision som udbetales for henvisning af kunder anses som levering af en ydelse, og omfattes af ligningslovens § 8 Y.

Specifikke bemærkninger:
Klager har påklaget den samlede forhøjelse af selskabet på 4.287.043 kr., men klagen fremstår som en klage alene vedrørende afgørelsens pkt. 1 salgsprovision. Skattestyrelsen anser, at det alene er pkt. 1, som klager har og ønsker at påklage. Ændringen af pkt. 1 udgør 3.965.201 kr.

I afgørelsens pkt. 3 er salgsprovision vedrørende et søsterselskab behandlet, og der er ikke i klagen angivet oplysninger eller bemærkninger herom.

Klager har ikke kommenteret bemærkninger under pkt. 1.4, hvor Skattestyrelsen blandt andet har anført:

·         Der mangler bilag for udbetalinger for 146.050 kr.
·         Udbetalinger for 74.051 kr. er baseret på kasseboner for 2018.

Skattestyrelsen har i afgørelsen foretaget flere betragtninger om provisionen samt opdelt denne på bilag 2, der henvises til de enkelte begrundelser samt den samlede begrundelse for nægtelse af fradrag."

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til salgsprovision på 4.287.043 kr. i indkomståret 2019.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"Fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Skattestyrelsen underkender grundlæggende set et fradrag grundet bilagenes indhold, idet Skattestyrelsen mener, at der ikke kan være afholdt en udgift, hvis ikke bilagene, der underbygger fradraget, indeholder oplysninger om adresse, personnumre eller øvrige kontaktoplysninger på den pågældende tour guide, idet dette er påkrævet for at foretage kontrol af, om de pågældende tour guides har modtaget beløbene.

Tilsvarende underkender Skattestyrelsen et fradrag under henvisning til, at der ikke forefindes en skriftlig kontrakt mellem Klager og de pågældende tour guides, ligesom der henvises til en manglende aftale om "provisionens" størrelse.

På baggrund af sagens FAKTISKE omstændigheder, gøres der for det første gældende, at Klager har indgået adskillige skriftlige kontrakter med kinesiske rejsebureauer, hos hvem de pågældende tour guides er ansat, jf. bilag 2.

Disse kontrakter viser meget tydeligt, at der består en klar samarbejdsaftale mellem Klager, rejseagenturer og tour guides, ligesom de skaber en klar sammenhæng mellem Klager og de i sagen omhandlende tour guides.

Kontrakterne indeholder endvidere et skema, hvorefter udbetalingens størrelse reguleres efter en af parterne fastsat %-sats afhængig af, i hvilken af Klagers butik salget foretages. Der er således en klar aftale om variation af betalingen til tour guides, jf. bilag 3.

På baggrund af oplistningen af de registrerede oplysninger på www…, jf. bilag 10, har Klager endvidere såvel navn, pasnummer og ID på hver enkelt tour guide, der har ledsaget hver enkelt turistgruppe i Klagers butik, ligesom Klager kan dokumentere, hvilket rejseagentur tour guiden tilhører, idet denne ligeledes er registreret med navn, adresse, e-mail og ID.

Alt dette er oplysninger, som ved opslag på www… nemt kan findes, idet der i øvrigt er direkte vedhæftning af de for salget relevante udgiftsbilag og kasseboner.

Ud fra sagens FAKTISKE oplysninger ér det således muligt at kontrollere, om de pågældende tour guides har modtaget de udbetalte beløb.

Skattestyrelsens begrundelse for afvisning af fradrag, kan derfor de facto ikke fastholdes.

Af samme årsag træffer Skattestyrelsen afgørelse på et uoplyst grundlag, idet de af Klager fremlagte faktuelle oplysninger, ikke fremgår af Skattestyrelsens afgørelse.

¨¨¨¨

For så vidt angår kontrakterne, viser disse desuden meget tydeligt, at Klager ikke ville være i stand til at bringe kinesiske turister ind i butikken samt sælge den selvangivne omsætning, hvis ikke samarbejdet og de deraf følgende udgifter var reelle.

I den sammenhæng må det lægges til grund som et faktum, at der har eksisteret et reelt samarbejde mellem Klager, de kinesiske rejseagenturer og tour guides, idet dette er faktuelt dokumenteret ved såvel samarbejdsaftaler, rapportering af slag og udgifter på www… samt udgiftsbilag og kasseboner vedrørende hver enkel turistgruppes besøg i Klagers butik.

Da Skattestyrelsen anerkender og fastholder Klagers omsætning, må det lægges til grund, at salget til kinesiske turistgrupper i Klagers butik har været reelle.

For at gennemføre disse reelle salg til kinesiske turistgrupper, må tour guiden have arrangeret og bistået den kinesiske turistgruppe på den guidede rute i By Y1, herunder den på ruten planlagte shopping i Klagers butik, ellers kan salget som sket til de kinesiske turister ikke gennemføres.

Det gøres derfor gældende, at i det tilfælde, hvor Skattestyrelsen fastholder, at omsætningen er korrekt og baseres på salg til de kinesiske turistgrupper, må tour guiden, i overensstemmelse med samarbejdsaftalen, have arrangeret og bistået den guidede tur i Klagers butik for at gennemføre salget, jf. bilag 10, hvorfor udgiften hertil helt selvfølgeligt er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

¨¨¨¨

Skattestyrelsen gør endvidere overordnet set gældende, at Klager ikke har bevist, at der har været afholdt en udgift til de pågældende tour guides.

Klager er imidlertid ikke pålagt en decideret bevisbyrde, baseret på konkrete dokumenter, for sin fradragsberettigede udgift, men Klager skal kunne sandsynliggøre, at der må være afholdt en udgift, for at skabe den selvangivne indkomst.

Det fremgår eksempelvis af litteraturen, jf. "Skatteretten 1, 9. udgave 2021", side 297 at;

"En udgift kan alene fradrages, såfremt der foreligger specifik hjemmel hertil. Dette udgangspunkt er det modsatte af, hvad der gælder for indtægter, idet SL § 4 foreskriver, at alle økonomiske fordele er skattepligtige, medmindre der eksisterer særlig hjemmel for skattefrihed. En sådan fremgår navnlig af SL § 5 om økonomiske fordele, der henhører under formuesfæren. Forskellen har ikke mindst den praktiske betydning, at skatteyderen er pålagt et dokumentationskrav for udgiftens afholdelse og karakter således, at fradraget ikke kan anerkendes, hvis det ikke på den fornødne klare måde er dokumenteret eller dog sandsynliggjort for skattemyndighederne. Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse." [egen understregning] 

Der eksisterer således IKKE et dokumentationskrav i skatteretten for udgifter, idet en udgift giver ret til fradrag, hvis blot det kan sandsynliggøres, at den har været afholdt. Bevisbyrden, der påfalder skatteyderen, kan således løftes, hvis det blot sandsynliggøres, at der må have været eller har været afholdt en konkret udgift, for at sikre indkomsten. 

Det er således forkert, når Skattestyrelsen indirekte anfører, at det er Klager, der via sin bevisbyrde for, at der er afholdt en fradragsberettiget omkostning, skal dokumentere via et bestemt dokumentbevis, at der har været afholdt en fradragsberettiget omkostning. Det eksisterer ikke noget krav om dokumentbevis, hvis det blot er sandsynliggjort, at der må have været afholdt en udgift, for at generere en indkomst. 

Dette udspringer af nettoindkomstprincippet i statsskattelovens § 4 - 6. Kun nettoindkomsten er skattepligtig. Derfor skal alle sandsynliggjorte udgifter, for at beskatte en indkomst modregnes, således at kun nettoindkomsten bliver beskattet. 

Dette illustreres klart bedst med SKM2021.102.BR, hvor der skønsmæssig fastsættes udgifter, når det er sandsynligt, at der må have været afholdt sådanne. 

Sagsøgeren i SKM2021.102.BR havde i en forudgående straffesag fået 15 års fængsel for handel med ikke mindre end 6,99 kg kokain. I forbindelse med den civile skattesag, om beskatningen af dette salg, var indkomsten fastsat skønsmæssigt, idet der i sagens natur ikke var foretaget nogen selvangivelse. 

I sagen blev der imidlertid, ud over en skønnet salgspris, også skønsmæssigt opgjort en købspris, idet der måtte have været omkostninger med anskaffelsen af de mange kilo kokain. 

Af dommens præmisser fremgår således; 

"A er ved Østre Landsrets dom af 25. maj 2016 idømt 15 års fængsel for mod et betydeligt vederlag at have videreoverdraget ikke under 6,99 kg kokain til flere ukendte personer. Ved dommen tiltrådte landsretten, at et beløb på 111.000 kr., der blev fundet under As seng, var blevet konfiskeret. Det kan herefter ikke bestrides, at A, uanset sin forklaring, har haft en indtægt og fortjeneste ved videre overdragelse af kokain.
Efter statsskattelovens § 4 er enhver indkomst, der ikke undtagelsesvis er gjort skattefri, skattepligtig, og Højesteret har i dommen U1999.426 fastslået, at det ikke i sig selv udelukker beskatning, at en fortjeneste er erhvervet på grundlag af en strafbar handling.

Retten finder herefter, at fortjeneste ved videreoverdragelse af kokain udgør en skattepligtig indkomst. Skattemyndighederne har ved beregningen af As fortjeneste ved videreoverdragelsen af de 6,99 kg kokain taget udgangspunkt i politiets oplysninger om engrosprisen på kokain og har ved inddragelsen af udgifterne til blandingsprodukt anvendt det dyreste alternativ. Efter de foreliggende oplysninger har skattemyndighederne foretaget et lempeligt skøn ved beregning af fortjenesten, og der foreligger ikke et sikkert grundlag for at fastslå, at det udøvede skøn skulle være åbenbart urimeligt" 

Pointen i forhold til nærværende sag er, at der selv i en sag, der omhandlede handel med kokain, skønsmæssig blev fastsat både en salgspris, men altså også en fradragsberettiget købspris. Derved blev skatteyderen alene beskattet af den opnåede skønsmæssigt fastsatte avance.

Det er også værd at bemærke, at skatteyderen i sagen end ikke havde et eneste dokument til at sandsynliggøre fradraget, men dette blev altså fastsat skønsmæssigt baseret på "gadeværdien" af kokain i engrossalg - fordi det havde formodningen for sig, at der måtte have været betalt for det kokain, som blev lagt til grund, var blevet solgt, idet man ikke kunne sælge noget, uden først at købe det.

Og vedkommende havde i hvert fald ikke foretaget nogen form for bogføring eller lignende i virksomheden, men fik alligevel fradrag for den udgift, der var sandsynliggjort for at have opnået indkomsten.

Klager i nærværende sag har fremlagt såvel samarbejdsaftaler som net-rapportering af salg, udgifter, tour guides, rejseagenturer og turistgrupper, ligesom Klager har fremlagt udgiftsbilag med dertilhørende kasseboner, der dokumenterer salg og den deraf følgende udgift til tour guides.

Alt sammen forhold, der dokumenterer og sandsynliggør, at Klager som følge af samarbejdet med rejseagenturer og tour guides har afholdt en omkostning, hvis størrelse afhænger af turistgruppernes samlede køb.

Der er desuden ikke krav til eksempelvis fremlæggelse af faktura, bilag eller anden dokumentation for at opnå fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det afgørende er, om det er sandsynliggjort, at denne udgift, som skatteyderen ønsker fradrag for, faktisk er afholdt for at skabe indkomsten.

I nærværende sag er det Klagers opfattelse, at det ikke blot er sandsynliggjort, men endda dokumenteret ved dokumentbeviser, at Klager har afholdt en udgift til tour guides for at generere indkomsten ved salget.

Derfor kan Skattestyrelsen heller ikke underkende Klagers bilag, når der slet ikke er krav om fremlæggelse af bilag, kan bilag der dog fremlægges, jo ikke underkendes - det skal tages i betragtning for vurderingen af, om udgift afholdelsen er sandsynliggjort.

Det gøres derfor gældende, at Klager både har dokumenteret via bilag 1, bilag 4 og bilag 10, at Klager har foretaget udbetalinger til tour guides, og samtidig sandsynliggjort at denne udgift har været nødvendig for at generere den omsætning ved salg, som Skattestyrelsen har lagt til grund, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse af de i bilag 6 - 9 trufne afgørelser skal nedsættes til kr. 0.

Ligningslovens § 8Y
Skattestyrelsen anfører, at udbetaling af samlet 4.714.135 kr. fra de sammenbeskattede selskaber er sket i strid med ligningslovens § 8 Y og dermed ikke er fradragsberettiget.

Klager er ikke enig i, at udbetalingerne er sket i strid med ligningslovens § 8 Y, idet forholdet i det hele falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Det følger af ligningslovens § 8 Y, at fradrag for udgifter vedrørende køb af "varer og ydelser" er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, hvis betalingen udgør over 8.000 kr. inklusive moms. 

Der er imidlertid ikke tale om, at Klager har købt hverken varer eller ydelser.
Klager har derimod indgået en samarbejdsaftale med forskellige rejseagenturer om, at turistgrupper bringes til Klagers butik, og kun hvis turisterne køber noget i Klagers butik, udløser det betaling til henholdsvis rejseagenturerne og de pågældende tour guides.

Der er således tale om en samarbejdsaftale mellem parter, der har en fælles interesse i at generere en omsætning i Klagers butik, idet dette er til såvel Klagers, rejseagenturernes og de pågældende tour guides’ fordel.

Dette fremgår også tydeligt af parternes skriftlige samarbejdsaftaler, som alle er baseret på principper om sammenhold, udvikling og "win-win" resultater, jf. bilag 1.

Der er dermed tale om et samarbejde om, på den ene side at opnå et mersalg i Klagers butik, og på den anden side at give kinesiske turister en autentisk købsoplevelse i Danmark, jf. samarbejdsaftalens formålsbestemmelse, se bilag 2.

Betaling til rejseagenturerne og de pågældende tour guides er betinget af omsætning i Klagers butik, hvorfor Klagers udgifter til tour guides rent faktuelt, er betaling for den meromsætning de kinesiske turister skaber ved deres besøg i Klagers butik.

Hvis der ingen salg er, udbetales heller ikke et beløb til den pågældende tour guide. Det som Klager ved samarbejdet "køber", er derved en faktuel omsætning, hvilket aldrig kan henhøre under betegnelsen "vare eller ydelse".

Skattestyrelsen har dermed i vidt omfang fortaget en udvidende fortolkning af, hvad der forstås ved køb af "varer og ydelser", hvilket ikke har nogen berettigelse.

Da ligningslovens § 8 Y finder anvendelse ved køb af "varer og ydelser", er det ej heller foreneligt med formuleringen at sidestille en samarbejdsaftale om guidet shopping med køb af en vare eller en ydelse og dermed lade forholdet omfatte af bestemmelsen.

Som det også fremgår af det netop anførte, foreligger der, mellem Klager og de forskellige rejseagenturer, ikke egentlige købekontrakter, men derimod samarbejdskontrakter.

Dette understreges tillige af kontrakternes ordlyd; "The cooperation is based on truth representation of overseas shopping scenes and accurate shopping data", jf. formålsbestemmelsen i samtlige kontrakter, se bilag 2.

Rejseagenturerne har en interesse i at skræddersy den bedste rejse til deres kunder, herunder at skabe en autentisk shopping-oplevelse i danske strøgbutikker, hvorfor der også stilles krav til Klagers vedligeholdelse, varekvalitet og priser, se bilag 2, 2. pkt.

Parterne samarbejder således om at give kinesiske turistgrupper en god shopping-oplevelse og samtidig øge omsætningen i Klagers butik, til fordel for såvel Klager som rejseagenturerne og de pågældende tour guides. 

Af samme grund har Klager således ikke købt en vare eller ydelse af rejseagenturerne eller de pågældende tour guides. Der er i stedet tale om et samarbejde baseret på "win-win" resultater for begge parter, jf. formålsbestemmelsen i samtlige kontrakter, se bilag 2.

Idet det fremhæves, at udbetalingerne til diverse rejseagenturer og tour guides er afholdt i henhold til omsætningsbaserede samarbejdsaftaler og ikke er udtryk for, at Klager har købt hverken "varer eller ydelser", omfattes forholdet ikke af anvendelsesområdet for ligningslovens § 8 Y.

Det gøres derfor gældende, at ligningslovens § 8Y ikke medfører, at der ikke skulle være fradrag for udgifterne, der dermed kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst i medfør af § 6, stk. 1, litra a."

Selskabet er den 25. april 2023 kommet med følgende udtalelse til Skattestyrelsens bemærkninger af 22. marts 2023:

"Jeg har noteret mig Skattestyrelsens bemærkninger i skrivelse af 22. marts 2023 til de fremsendte klager, som jeg ønsker behandlet samlet.

I relation til de fremsendte bemærkninger, er det glædeligt at notere, at Skattestyrelsen fastslår, at indkomsten ikke er skønsmæssigt fastsat, hvorfor der ikke kan stilles noget krav om, at Klager skal bevise, at dette er forkert, eller lider af væsentlige mangler.

Det noteres i den sammenhæng, at Skattestyrelsen bemærker, at fradraget er underkendt som følge af en udgiftskontrol af virksomhedens bilag. I den sammenhæng skal det gøres opmærksom på - igen, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a IKKE hjemler denne kontrol fra Skattestyrelsens side forstået sådan, at statsskattelovens bestemmelsen ikke er en dokumentationsbestemmelse, men en bestemmelse, hvorefter det skan sandsynliggøres, at der har været afholdt en udgift.

Skattestyrelsens egen opgørelse viser, klart, at der har været afholdt udgifter, ellers ville Skattestyrelsen ikke kunne foretage den præcise opgørelse. Skattestyrelsen fremfører herefter, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om en fradragsberettiget udgift i henhold til statsskattelovens bestemmelse i § 6, men det er en fuldstændig fejlslutning, og i øvrigt i strid med omfattende retspraksis, herunder f.eks. Højesterets afgørelse i SKM2004.162.HR.

Denne praksis er refereret, og i øvrigt baggrund for det indlæg, professor dr.jur. Jan Pedersen har i skatteretten 1, 9. udgave 2021, side 297 ff. om netop sandsynliggørelse af en udgift, og at der ikke er hjemmel til at underkende fradrag alene fordi, der er mangel på dokumentbeviser som f.eks. fakturaer eller andre bilag eller underkende fradraget som følge at, at beviset for fradraget ikke kan føres ved dokumenter. Som det fremgår af afsnittet, skal det blot sandsynliggørelse, at der har været afholdt en udgift for at kunne generere indkomsten.

I denne sag har vi endda beløbsstørrelsen på denne sandsynliggørelse, idet Skattestyrelsens underkendelse går på bilag, der netop er til stede i nærværende sag.

Alene på dette grundlag ønsker jeg et teams-møde med sagsbehandleren fra Skatteankestyrelsen, for at fremføre synspunkter omkring den korrekte, og hjemlede forståelse af statsskattelovens § 6. Skattestyrelsen anfører tillige, at situationen er omfattet af ligningslovens § 8Y. Det er Klagernes klare opfattelse, at det er ikke situationer, der er omfattet af ligningslovens § 8Y, og det er da beklageligt, at Skattestyrelsen end ikke kan redegøre for, hvorfor situationen i nærværende sager skulle være omfattet af ligningslovens § 8Y. Denne hjemler ganske enkelt ikke anvendelse i den pågældende situation.

Det er også meget beklageligt at læse i Skattestyrelsens udtalelse, at Klagerne skulle have gjort sig skyldig i at engagere sort arbejde.

Hvis der var tale om sort arbejde, havde Klagerne nok ikke villet og/eller kunnet fremsende pasinformationer på de agenter fra Kina, der har modtaget betaling for at sende turister forbi Klagernes butikker. Sort arbejde er kendetegnende ved, at ingen vil oplyse, hvem der har gjort hvad og hvornår.

Derudover er synspunktet om sort arbejde vanvittigt, idet de kinesiske rejseagenter og turistbureauer slet ikke er skattepligtige til Danmark, hvorfor det virker helt absurd, at Skattestyrelsen pludselig anklager Klagerne for at have deltaget i sort arbejde. Også dette forhold, vil jeg gerne have lejlighed til at drøfte med Skatteankestyrelsen, idet Skattestyrelsen fremfører en påstand om, at Klagerne skulle have handlet på en strafbar måde, hvilket vi under ingen omstændigheder vil acceptere."

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om de af selskabet fratrukne udgifter til salgsprovision er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, samt ligningslovens § 8 Y. Landsskatteretten skal endvidere tage stilling, om selskabet skal nægtes fradrag som følge af Skattestyrelsens regulering af konto 1390 - salgsprovision.

Salgsprovision:
Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8 Y er berettiget til fradrag for udgifter til salgsprovision på i alt 3.965.201 kr. i indkomståret 2019.

Vedrørende ligningslovens § 8 Y:
Af ligningslovens § 8 Y, stk. 1, fremgår det, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler.

Reglen gælder dog ikke, hvis betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. inkl. moms. Beløbsgrænsen blev pr. 1. januar 2019 nedsat fra 10.000 kr. til 8.000 kr.

Hvis der ikke er mulighed for at betale via et pengeinstitut, kan virksomheden beholde sin fradragsret ved at indberette oplysninger om købet på skatteforvaltningens hjemmeside, hvilket fremgår af ligningslovens § 8 Y, stk. 3.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 Y sondrer ikke imellem, om dem, der betales til, er hjemmehørende i Danmark, en anden EU- eller EAS medlemsstat eller et tredjeland. Det afgørende er alene, om der betales via et pengeinstitut eller betalingsinstitut.

Det er i klagen gjort gældende, at der hverken er tale om køb af en vare eller ydelse, men derimod en omsætningsbaseret samarbejdsaftale, idet der kun betales salgsprovision, såfremt turistgrupperne køber noget i butikkerne.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabet køber tjenesteydelser, idet de betaler de kinesiske turistguider/rejseagenturer for, at de kinesiske turister bliver guidet ind i selskabets butikker. At aflønningen sker i form af provision, der er afhængig af, hvor mange varer turisterne køber, kan ikke føre til et andet resultat.

Det fremgår direkte af ordlyden af ligningslovens § 8 Y, at fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser er betinget af, at betalingen sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 8.000 kr. inklusive moms.

Ud af den fratrukne provision på 3.965.201 kr. vedrører 2.443.625 kr. betalinger, hvor enten det enkelte bilag overstiger 8.000 kr. inklusive moms, eller hvor flere betalinger, der anses som én betaling, overstiger 8.000 kr. inklusive moms.

Der er ikke sket indberetning til skatteforvaltningen efter ligningslovens § 8 Y, stk. 3.

Under disse omstændigheder kan der ikke godkendes fradrag for de betalinger, der overstiger beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y, som udgør i alt 2.443.625 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Vedrørende statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a:
I relation til de resterende beløb, som ikke overstiger beløbsgrænsen i ligningslovens § 8 Y, skal vurderingen af, om selskabets fradrag kan godkendes, ske efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det påhviler således den skattepligtige at dokumentere eller sandsynliggøre, at denne har afholdt eller er pålagt en udgift, og at denne udgift er fradragsberettiget.

Vurderingen af, om den skattepligtige har løftet bevisbyrden for et skattemæssigt fradrag, afhænger af de konkrete faktiske omstændigheder.

Er der tvivl om, hvorvidt der har fundet betaling sted, vil det som udgangspunkt blive krævet, at skatteyderen dokumenterer dette. Se eksempelvis SKM2013.20.BR, hvor Byretten ikke anså en skriftlig erklæring fra en leverandør, hvor han oplyste ikke af have økonomiske udeståender med sagsøgeren, som tilstrækkelig dokumentation for fradrag.

I nærværende sag er en del af udgifterne fratrukket i indkomståret 2019 bogførte bilag fra 2018. Beløbet for 2018 udgør 74.051 kr.

Disse udbetalinger vedrører ikke indkomsterhvervelsen i 2019 og kan derfor ikke fradrages i indkomståret 2019 efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Derudover mangler der bilag for udbetalinger for 146.050 kr.

Disse udgifter kan ikke fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da den nødvendige sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort.

I forbindelse med selskabets indgivelse af klagen har selskabet vedlagt 16 kontrakter/trepartsaftaler. Aftalerne er indgået mellem part A (travel agency), part B (Shop) og part C (Dataprovider).

Dette er i strid med, hvad der tidligere er oplyst til Skattestyrelsen, hvor det blev oplyst, at der ikke forefandtes skriftlig kontrakt mellem selskabet og modtagerne.

Kontrakterne er mangelfulde, idet 11 af kontrakterne ikke har angivet dato, 8 af kontrakterne ikke har underskrift fra alle tre parter, og 7 af kontrakterne har påført stempel med H6 ApS, der er en del af sambeskatningsgruppen.

Udbetalingerne, der i overvejende grad er sket som kontante udbetalinger, bygger således på kasseboner, blå udbetalingsbilag og kopi af pas. Der er ikke sket indberetning til skatteforvaltningen efter skatteindberetningsloven.

Det er således ikke muligt at kontrollere, om personerne reelt har fået pengene, og følge transaktionssporet efter bogføringslovens § 9.

Landsskatteretten finder i den forbindelse, at oplysningerne om www… ikke kan anses som dokumentation. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at oplysningerne først er fremkommet i forbindelse med selskabets indgivelse af klagen, og at det ikke er muligt at følge pengestrømmen via www….

Efter en samlet bedømmelse af disse forhold finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Udgifterne er ikke fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for udgifter for salgsprovision bogført på konto 1390.
Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er berettiget til fradrag for 321.842 kr. i indkomståret 2019.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Skattestyrelsen har i forbindelse med gennemgang af selskabets konto 1390 - salgsprovision konstateret, at der skattemæssigt er fratrukket 321.842 kr.

Skattestyrelsen har modtaget et bilag og fået oplyst, at fakturaen 16636 er fratrukket to gange. Der er ikke modtaget redegørelse og underbilag for udgiften benævnt "turist consulting service", som udgør fakturaens fulde beløb.

Idet samme faktura er fratrukket to gange, og da der ikke er givet yderligere forklaring på dette, skal der ske regulering af skattefradraget med 160.921 kr.

I overskriften på fakturaen er anført "commission pay back to H6 2018". Bilagsteksten indikerer således, at udgifterne vedrører indkomståret 2018.

Selskabet har ikke redegjort for, hvad udgiften dækker over, eller fremlagt dokumentation/specifikation herfor.

Under disse omstændigheder kan udgifterne på 321.842 kr. ikke fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.